Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del Bilag 269
Offentligt
Talepunkt til udviklingsministerens orientering af Udenrigsudvalget om
budgetstøtte den 20. september 2012
Vi havde en god drøftelse af budgetstøtte i november sidste år. Jeg ønsker i dag atorientere udvalget om, hvor jeg står med at styrke brugen af budgetstøtte i det danskeudviklingssamarbejde.
I den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde satte vi nogle ambitioner op.Der står, at vi vil styrke brugen af generel budgetstøtte baseret på klare kriterier.Budgetstøtte skal tænkes som en kontrakt – en kontrakt mellem to parter om godregeringsførelse og udvikling baseret på modtagerlandets egne udviklingsstrategier.Det er for mig ægte partnerskab, når vi har klare aftaler, og hver især arbejder for atleve op til vores andel af kontrakten.
Målet med budgetstøtte blev slået fast i strategien: Gennem vores brug af generelbudgetstøtte skal vi være med til at fremme regeringers egen ansvarlighed over forderes borgere og styrke nationale demokratiske kontrolmekanismer. Samtidig skalden bane vejen for strategisk dialog om overordnede reformer.
Derudover sætter strategien også fokus på, at budgetstøtte kan anvendes til at støtteudviklingen i specifikke sektorer og på specifikke områder og skubbe på reformer idisse. Vi kan med forskellige former for budgetstøtte være med til at fremmegennemførelsen af udviklingslandenes egne udviklingsstrategier og nationaleprioriteter, herunder for de sociale sektorer.
Endelig sætter vi i strategien en ambition om at tilstræbe et tæt samarbejde med andreudviklingspartnere – særligt inden for EU.
I har måske bemærket, at jeg med forslag til finanslov 2013 har lagt op til enforøgelse af de næste tilsagn til de fleste prioritetslande, der modtager generelbudgetstøtte. Samlet set er tilsagnene til generel budgetstøtte på FFL 2013 20 pct.højere end på finanslov for 2012 dækkende perioden 2013-2016. Jeg vil gerne sedenne stigning blive endnu større i de kommende år og har igangsat et arbejde med atfastsætte målsætninger herfor. Lad mig give et eksempel fra Burkina Faso: Landethar over de sidste ti år på trods af klimaudfordringer og uro i regionen haft envækstrate på over 5 pct. De er lykkedes med at opnå gode resultater inden for denmakroøkonomiske ramme og i den offentlige finansforvaltning. Selvomfattigdomsraten er faldet og budgetstøtten har været med til at skabe resulstater i desociale sektorer, er landet stadig blandt verdens fattigste og har problemer med atopnå 2015-målene. Under mit besøg i Burkina Faso mødte jeg stor vilje til at skabeflere resultater i de næste år. Eksempelvis er IMF og Verdensbankens vurderingerfaldet positivt ud de seneste år på trods af de udfordringer, Burkina Faso står over for.Jeg oplevede også opbakning til at anvende generel budgetstøtte fra oppositionen ogden private sektor. Der er altså tale om et land, hvor potentialet for at opnå goderesultater med generel budgetstøtte ser ud til at overstige de risici, der er forbundethermed. Danmark indgår i år et tilsagn på 230 mio. kr. til generel budgetstøtte tilBurkina Faso for perioden 2012-2015. I 2015 har jeg lagt op til, at dette tilsagn hævesmed 100 mio. kr. så der i 2015 indgås et tilsagn på 330 mio. kr.
Den generelle budgetstøtte vil fremover udgøre en større andel end hidtil af densamlede landeramme til Burkina Faso. Sådan bliver det også for de øvrige modtagereaf generel budgetstøtte: Tanzania, Ghana og Mozambique. For mig giver det godmening at styrke disse landes evne til at forvalte alle ressourcer selv, så landene stårbedre rustet til den dag, hvor de ikke længere modtager udviklingsbistand. Og så harbudgetstøtte den fordel, at den er underlagt demokratisk, national kontrol afmodtagerlandets parlament, hvilket også gør det muligt for eksempelviscivilsamfundet at få indsigt i og stille spørgsmål til prioriteringen afudviklingsmidlerne set ud fra et samlet, nationalt perspektiv. Lad mig dog i sammeåndedrag tilføje, at den generelle budgetstøtte ikke vil stå alene. Vi vil stadig have etbredt engagement, hvor vi også støtter sektorer og tværgående indsatsområder såsomgod regeringsførelse.
Fokus ved budgetstøtte er ofte på den del, der vedrører de egentlige finansielleoverførsler. Det er sådan set naturligt nok. Men budgetstøtte består også af en rækkeøvrige elementer: Policy-dialog, aftaler om mål og resultater og kapacitetsopbygning.Vi taler om en budgetstøtte-pakke. Dansk budgetstøtte er altid koblet sammen medstøtte til kapacitetsopbygning inden for eksempelvis den offentlige finansforvaltning,skatteforvaltningen, anti-korruptionsindsatser, civilsamfundsorganisationer mv.Civilsamfundsorganisationer er en vigtig aktør i arbejdet for at holde regeringerneansvarlige over for deres borgere. Vi støtter organisationernes arbejde med bl.a. atbekæmpe korruption og deres arbejde for mere åbenhed i budgetprocessen. Denne delaf budgetstøtten skal vi også styrke – dermed følges et øget bidrag også op medstyrkede indsatser, der netop skal være med til at sikre, at midlerne forvaltesforsvarligt, og at de planlagte reformer og mål opfyldes.
Under dansk formandskab fik vi i EU i maj forhandlet os frem til rådskonklusionerom budgetstøtte. Jeg synes, at det er nogle gode rådskonklusioner, som jeg ønsker atbruge aktivt i den måde, vi giver budgetstøtte på. Jeg ønsker også at bakke op omkonklusionerne ved at øge samarbejdet med EU på området.
Jeg kan godt lide, at rådskonklusionerne ser samarbejdet på dette område somkontrakter mellem parterne. I rådskonklusionerne arbejdes der med tre former forbudgetstøtte: 1) God regeringsførelses- og udviklingskontrakter. Dette er atsammenligne med den generelle budgetstøtte. 2) Sektorreformkontrakter og 3)statsopbygningskontrakter - overvejende tænkt som et instrument i skrøbelige stater.Der pågår i EU og mellem EU og medlemslandene et arbejde med at beskrive dissetre former nærmere og indhøste nogle erfaringer, så man kan få nogle solide og goderetningslinjer på plads. Men overordnet er jeg glad for en tilgang, hvor man kanarbejde med budgetstøtte på mange forskellige måder. Hvordan den konkrete støtteskrues sammen - og hvor tilpasset til de nationale systemer den kan være - afhængeraf den konkrete situation. Vi skal gå efter at sikre maksimal fremdrift i reformer ogmaksimal fremdrift i opfyldelse af målene omkring fattigdomsbekæmpelse og godregeringsførelse. Jeg synes, at en tilgang, der åbner for flere former for budgetstøttegiver rigtig god mening – dermed tager vi hensyn til landets specifikke situation ogkan skrue den form sammen, der støtter bedst op om reformkræfter og samtidigformår at håndtere de konkrete risici.
Med rådskonklusionerne blev EU’s kriterier for, hvilke lande der kan modtage deforskellige former for budgetstøtte, også revideret. I papiret jeg har sendt til jer forudfor dette møde, er disse oplistet. Jeg noterede med tilfredshed, at EU blev forpligtet tilat inddrage analysere de grundlæggende principper om menneskerettigheder,
demokratisk udvikling og retsstatsprincipper som et fast første element i afgørelsenaf, hvorvidt et land kan modtage generel budgetstøtte. Derudover noterede jeg også,at transparens og en robust budgetproces blev tilføjet sammen med en generelstyrkelse af anti-korruption. Dermed ser EU’s kriterier nu ud til at lægge sig megettæt op af de danske kriterier. EU laver lige nu et arbejde med at definere og beskrivekriterierne nærmere. Når de nærmere beskrivelser foreligger, vil vi nøje se, om de tosæt kriterier stadig dækker over de samme områder. Hvis det er tilfældet, finder jegdet oplagt at søge en harmonisering af kriterierne. Det vil gøre det lettere for både osog modtagerlandene, når vi ude i prioritetslandene gennemfører analyserne og hardialog om opfyldelsen af kriterierne. Men jeg vil gerne her gøre det helt klart, at dethar været og fortsat vil være en suveræn national beslutning, hvorvidt vi ønsker atgive generel budgetstøtte til et land – uanset hvor harmoniserede kriterier ogretningslinjer er.
Diskussioner om budgetstøtte skal altid og bliver altid fulgt af en diskussion om derisici, der er forbundet med at kanalisere midler gennem de nationale systemer iudviklingslande. Jeg vil ikke gentage alle fordelene ved budgetstøtte og heller ikke deforskellige internationale evalueringers konklusioner om, at budgetstøtte bl.a. ikke erforbundet med større risiko end andre bistandsmodaliteter. Men jeg vil gerne slå fast,at det for mig er vigtigt, at Danmarks udviklingsbistand er så tilpasset til landet egneprioriteter og systemer som muligt. Det betyder, at vi skal lave en meget solid analyseaf kriterier og en risikovurdering, der hjælper os til at finde ud af, om generelbudgetstøtte er en mulighed, eller om vi nærmere skal øremærke midler til noglespecifikke formål. Måske er vi i en periode nødt til at kræve ekstra opsyn og kontrol,indtil systemerne er mere robuste. Og så står Denmarks nul-tolerance politik over forkorruption naturligvis ved magt. I strategien forpligter vi os på at lave en nøjekortlægning af risici og klart angive, hvordan vi vil håndtere dem. Dette arbejde
foregår i tæt dialog med andre donorer – oplagt med EU og andre medlemslande,men også med Verdensbanken og andre bilaterale donorer. Vi arbejder for, at vi kanblive endnu bedre til at kortlægge og håndtere risici – og så skal vi i EU også bliveendnu bedre til at afstemme dette med hinanden. Det har jeg forhåbninger om, at vimed rådskonklusionerne som indgangsvinkel godt kan komme et stykke vej med.
