Åbent samråd med udenrigsministeren.

Udenrigsudvalget har udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål:

Spørgsmål M (stillet 30. juli 2012)

Forhandlinger i FN om en international traktat om våbenhandel er faldet til jorden. Vilministeren redegøre for årsagerne til, at forhandlingerne er strandet, og hvad ministerenpåtænker at gøre, for at forhandlingerne kan fortsættes evt. i et andet regi?Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Spørgsmål N (Stillet 30. juli 2012)

Vil ministeren redegøre for, hvad han påtænker at gøre, for at danske transportører følgerhensigten med en FN-traktat om våbenhandel, selvom forhandlingerne er strandet?Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Indledningsvis vil jeg gerne takke for de to samrådsspørgsmål, som jeg vilbesvare samlet. Der er tale om spørgsmål, som er højt på regeringens ogsåmænd også min egen prioriteringsliste. Derfor er dagens samråd englimrende lejlighed til at give en orientering om status på dette vigtigeområde.***Der afholdtes den 2.-27. juli en forhandlingskonference i FN i New Yorkom en international våbenhandelstraktat også kendt under forkortelsen”ATT”. Traktaten skal regulere international våbenhandel for at bidrage tilat bekæmpe den illegale og ukontrollerede spredning af våben.Som jeg har fremhævet, er vedtagelsen af en internationalvåbenhandelstraktat en klar prioritet for regeringen. Selv om det sombekendt ikke lykkedes i denne omgang, er der sket betydelige fremskridt,der skal bygges videre på i den kommende tid. Det vil jeg komme nærmereind på.

Vi var klar over, at forhandlingerne ville blive vanskelige med mangeforskellige interesser på spil. Trods et langvarigt forarbejde forelå der fraforhandlingernes begyndelseikke et egentligt forhandlingsudkast. Forløbetvar også i New York længe præget af meget træge forhandlinger, der blevdomineret af en gruppe af meget skeptiske lande, heriblandt Iran,Nordkorea, Syrien, Cuba og Egypten.Forhandlingerne var samtidig præget af, at der grundlæggende var toopfattelser af formålet med en traktat. En stor gruppe lande ønskedeudelukkende fokus på bekæmpelse af ulovlig våbenhandel, mens bl.a. EUog ligesindede lande ønskede fokus på regulering af lovlig våbenhandel.De største konkrete knaster i forhandlingerne var spørgsmålet omtraktatens anvendelsesområde og kriterier til brug for vurderingen afvåbeneksport. Når det gælder anvendelsesområde var skellet mellem dem,der ikke ønskede at inkludere små og lette våben eller ammunition -overfor en bred gruppe af lande med også Danmark, som ønskede allekonventionelle våben samt ammunition omfattet.

Fronterne blev også trukket op ved spørgsmålet om hvilke kriterier, derskal tages i betragtning i vurderingen af våbeneksporter. EU og en rækkeligesindede lande arbejdede for stærke kriterier om blandt andetmenneskerettigheder og den humanitære folkeret.En anden gruppe af landeønskede imidlertid ikke, hvad de betegnede som såkaldte 'subjektive'kriterier, som de mente kunne bruges politisk og selektivt.Diskussionen bølgede frem og tilbage omkring disse hovedemner. Først ikonferencens sidste uge fremlagde formanden derfor et konsolideretudkast til en traktat. I sidste ende mente en håndfuld lande – blandt andreUSA, Rusland, Nordkorea og Iran – at der var behov for yderligere tid tilforhandling, og de satte foden ned. Derfor lykkedes det ikke at nå tilenighed og få vedtaget en traktat. Det er selvfølgelig skuffende. Der er dogsamtidig grund til en vis optimisme. Det er i den forbindelse væsentligt athæfte sig ved en række positive aspekter.Det afsluttende formandskabsudkast er et godt udgangspunkt og fikganske bred opbakning i FN-kredsen.

Blandt andet gav over 90 lande i et fælles indlæg udtryk for, at manønskede at bygge videre på fremskridtene og få vedtaget en stærktraktat snarest muligt.Selv de lande, der har udbedt sig yderligere tid, afviser ikkeprocessen. Således har bl.a. USA efterfølgende meldt ud, at manønsker en ny forhandlingsrunde.Spørgsmålet er nu henvist til FN’s generalforsamling, hvor arbejdetskal fortsætte.Det er derfor væsentligt at understrege, at FN-processen langt fra erstrandet, selvom den ikke kom i mål. Det vil fortsat være en væsentligdansk prioritet at få vedtaget en stærk traktat, der øger ansvarligheden iinternational handel med våben. Vores fokus er nu først og fremmest på atfå lagt de rigtige spor i FN’s Generalforsamling for den videre proces. Vivil fortsætte derfor det tætte samarbejde med vores partnere i EU, denordiske lande og andre ligesindede lande for at nå et snarligt resultat.Vi ønsker en effektiv traktat med bred tilslutning, som vil gøre en forskel ipraksis, og derfor bør der i første omgang satses på den videre FN-proces.Jeg mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er relevant at se på4

alternativer til FN-sporet. Samtidig vil jeg ikke udelukke, at det senere iprocessen kan blive nødvendigt at se på andre muligheder, hvis FN-sporetsander til, men der er vi altså ikke nu***Et spørgsmål, der ikke kom op i forhandlingerne, men som vi også måhåndtere, er spørgsmålet om transport af våben. Som en stor søfartsnationhar Danmark store interesser på spil, men vi har også et stort ansvar.Derfor har jeg taget initiativ tilat udarbejde en frivillig adfærdskodeks forvåbentransportører. Et sådant kodeks kan rumme en række principper ogen række mere konkrete kriterier, som underskriverne forpligter sig til atefterleve. Vi kender allerede modellen fra den oprindelige EUadfærdskodeks for våbeneksport, der ligger til grund for den nuværendeEU-lovgivning.Søfart er et globalt erhverv, og det er da også klart, at et kodeks først foralvor gør en forskel, når det bliver til et internationalt instrument, og nårdet bliver juridisk bindende. Derfor vil vi også på sigt fokusere på detinternationale plan, ikke mindst i EU-regi. Danmarks betydelige rolle på

transportområdet kan give os den ballast, der kan gøre en dansk tilgang tilen model for de nødvendige globale løsninger. Jeg mener også, det ernaturligt, at Danmark på det her område går forrest. Vi erderfor nu – isamarbejde med relevante myndigheder, Rederiforeningen og andreinvolverede parter - gået i gang med det konkrete arbejde forbundet medetadfærdskodeks. Men lad mig afslutningsvis understrege, at det jo er etmeget kompliceret område. Der findes ingen mirakelkur. Og etadfærdskodeks heller ikke er noget, man laver fra dag til dag. Men det skaldog ikke forhindre os i at videreføre dette vigtige arbejde.