URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 245: Analyse af Danmarks engagement i multilaterale udviklings- og humanitære organisationer

IndholdResumé ................................................................................................................................................. 4Rammebetingelser ............................................................................................................................ 4Overensstemmelse med danske udviklingspolitiske prioriteter ....................................................... 6Anbefalinger..................................................................................................................................... 8Indledning. ......................................................................................................................................... 13Del 1 – Udfordringer for de multilaterale organisationers indsats i en foranderlig verden ............... 14Generelle tendenser ........................................................................................................................ 14Ændrede vækstmønstre og forskydninger i den globale beslutningsevne. ................................ 14Tendenser i den multilaterale finansiering. ................................................................................ 16Særlige udfordringer. ..................................................................................................................... 20Konfliktpåvirkede og skrøbelige stater. ..................................................................................... 20Rio+20 med fokus på grøn økonomi ......................................................................................... 22Del 2 – Danmarks indsats i de multilaterale organisationer. ............................................................. 24Generelle bemærkninger. ............................................................................................................... 24FN’s Fonde og Programmer, WHO, GFATM og UNAIDS. ......................................................... 25UNDP ......................................................................................................................................... 26UNICEF ..................................................................................................................................... 29UNFPA....................................................................................................................................... 31UNEP ......................................................................................................................................... 33WHO .......................................................................................................................................... 36Den Globale Fond ...................................................................................................................... 37UNAIDS..................................................................................................................................... 39De internationale finansielle institutioner. ..................................................................................... 41Verdensbanken ........................................................................................................................... 41Den Afrikanske Udviklingsbank ................................................................................................ 44Den Asiatiske Udviklingsbank................................................................................................... 47Den Internationale Fond for Landbrugsudvikling ..................................................................... 50De humanitære organisationer. ...................................................................................................... 53OCHA ........................................................................................................................................ 54UNFPA....................................................................................................................................... 56UNHCR ...................................................................................................................................... 56UNICEF ..................................................................................................................................... 57UNRWA..................................................................................................................................... 58WFP ........................................................................................................................................... 59

I det seneste årti har denøkonomiske vækst i udviklingslandene ligget betydeligt over væksten ide avancerede økonomier,og udviklingslandene står nu for 35 procent af det globale BNP og 65 pct.af den globale vækst. Også lav-indkomstlandene har som gruppe haft en realvækst på over 3 pct. pr. år idette årti og vendt tidligere årtiers tendens til faldende eller stagnerende vækst, udenlandske investerin-ger og deltagelse i international handel. Det største antal borgere nogensinde har arbejdet sig ud af fat-tigdom, og indsatsen for at forbedre deres adgang til sundhed, uddannelse og infrastruktur har båretfrugt.Forskydningen af velstandenfra de nu avancerede økonomier og mod de dynamiske økono-mier og dernæst lavindkomstlandenevil fortsætte i det kommende årti.Ændringerne i den økonomiske magt indebærer, at den globale beslutningskraft ikke længere alene lig-ger hos det 20. århundredes stormagter, men spredes i et internationalt system medflere magtpoler.G20 er nu tonangivende forum for håndtering af den globale finansielle og økonomiske krise med dy-namiske udviklingsøkonomier i en central rolle. G20 samarbejdet er baseret på erkendelsen af udvik-lingslandenes voksende betydning for verdensøkonomien og åbner heltnye muligheder for at frem-me globale rammebetingelser, investeringer og samarbejde,som hjælper flere borgere i udvik-lingslande til at arbejde sig ud af fattigdom og sætter deres regeringer i stand til at finansiere offentligeydelser. Desuden ersyd-sydinvesteringer og handel stadigt vigtigere elementer i væksten i lavind-komstlandene.Den globale magtspredning udfordrer samtidigt det internationale system af multilaterale or-ganisationer.Mange vækstøkonomier har dog selv nydt godt af samarbejdet med de multilaterale or-ganisationer og søger indflydelse i toneangivende multilaterale fora som FN’s Sikkerhedsråd, IMF ogVerdensbanken, hvordebatten om værdier og paradigmer skærpes.Lav-indkomstlandenes økonomiske afhængighed af ekstern udviklingsbistand vil efterhåndenaftage medfaldende relativt behov for bilaterale indsatser og stigende behov for indsatser i konflikt-påvirkede og svage stater samt en udviklingsdagsorden, der i tiltagende grad sættes af klima- og miljøre-laterede udfordringer. Der vil dog stadig være brug for et institutionelt maskineri, der kan sikre, at lan-de, der fortsat har behov for ekstern bistand til at imødekomme sikkerheds-, humanitære og udvik-lingsmæssige behov, også får det.Denlegitimitetde multilaterale organisationer tilfører det internationale samarbejde er helt afgørendefor udvikling af og tilslutning til de normer, ideer, platforme og rammer som er rygraden i det internati-onale partnerskab for udvikling og udgangspunktet for dets udviklingsmæssige effekt. En af de helt1

store successer for det multilaterale system i det seneste årti har været formulering i FN-regi af2015-målenesom er blevet det kompas, om hvilket det internationale udviklingssamarbejde i dag er oriente-ret. Denne succes skal nu følges op med formulering af et sæt nye mål, der viderefører det uafsluttedearbejde og supplerer med mål for nye udfordringer. Også når det gælder en rettighedsbaseret tilgang tiludvikling har FN-systemet etableret et veldefineret grundlag, der er et naturligt udgangspunkt for danskudviklingspolitik.Siden Den Kolde Krigs afslutning har der, trods fremskridt i forhold til Paris- og Accra målene for ef-fektivisering af udviklingssamarbejdet, værettendens til øget fragmentation af bistanden og knop-skydning af antallet af aktøreri udviklingssamarbejdet i mange udviklingslande. Denne udvikling erblandt andet drevet af envoksende øremærkningaf den multilaterale finansiering, som tenderer modat underminere de multilaterale organisationers absolutte fordele som aktører – deres legitimitet og an-svarlighed samt evne til at sikre adgang til finansiering med den fornødne bredde og forudsigelighed,også for lande der ikke er de bilaterale donorers foretrukne.Analysen af denmultilaterale finansieringviser et multilateralt system, der erklemt i forhold tilfinansiering af organisationernes kernemandaterog udsat for enstigende tilgang af midler øre-mærket til indsatser,som i mange tilfælde ligger udenfor eller på kanten af mandaterne, ikke er under-lagt organisationernes styrings- og rapporteringsstrukturer og ikke administreres ud fra princippet ompartnerlandenes ejerskab til udvikling. Analysen indikerer endvidere, at et effektivt fungerende multila-teralt system fordrer, at organisationerne ikke pålægges at skulle levere på områder udenfor deres ker-nemandat, og at de støttes i at opretholde deres specificitet og specialisering med afsæt i absolutte ogkomparative fordele. Dette forudsætter samtidigt, atdet multilaterale systems evne til at agere ko-ordineret og sammenhængende øges.Gennemgangen af udfordringerne i forhold tilkonfliktpåvirkede og skrøbelige staterviser et klartbehov for et troværdigt, tilpasningsdygtigt og tilstrækkeligt respons fra det internationale samfund pådenne hovedprioritet for Danmark. Dette understreger behovet for enhelhedsorienteret tilgang tilsikkerhed, humanitære behov og udviklingog for at sikre en samstemt indsats fra hele det interna-tionale samfund rettet mod at opbygge landenes egen kapacitet. De multilaterale organisationer udgørmed deresmandater og legitimitetdet naturlige udgangspunkt for at sikre en sådan kohærent indsatsafpasset efter landene vekslende behov. Navnlig Verdensbankens World Development Report 2011 omkonfliktpåvirkede og svage stater har bidraget til en voksende eksplicit anerkendelse blandt relevanteorganisationer af deres respektive naturlige roller og behovet for at arbejde sammen i overensstemmelsehermed.Analysen af bæredygtighedsdagsordenen viser, at Danmark og EU's ambition omovergang til grønglobal økonomifordrer, at de multilaterale organisationer agerer målrettet somnormsættere, plat-forme for forhandling og partnere for udviklingslandene.Formuleringen af mål for bæredygtigudvikling som supplement til MDG, global tilslutning til et metodisk grundlag for arbejdet med grønøkonomi, etablering af etmere magtfuldt organ i FNfor rådgivning og monitorering af landenesopfølgning samt bedre orkestrering af de multilaterale organisationers støtte til udviklingslandenes be-stræbelser på at lægge deres økonomier om til bæredygtige produktions- og konsumptionsformer erhovedprioriteter for Danmark på den multilaterale dagsorden som angivet i anbefalingerne. NavnligUNEP, men også FN’s øvrige fonde og programmer samt Verdensbanken og de regionale udviklings-banker har centrale roller i denne indsats.

Overensstemmelse med danske udviklingspolitiske prioriteterGennemgangen af samarbejdet med de enkelte organisationer peger overordnet set i retning af en højgrad af overensstemmelse med danske prioriteter, og på at Danmark gennem den decentraliserede sam-arbejdsmodel gennemgående formår at sikre varetagelse af vore prioriteter gennem de organisationer,hvis mandater bedst dækker dem. Som supplement til vurderingerne af organisationernes præstationer iforhold til de mål, der er aftalt for det danske samarbejde med den enkelte organisation, er enheder ogrepræsentationer også blevet bedt om at besvare tværgående spørgsmål af betydning for vurderingen afoverensstemmelsen mellem institutionernes ageren og danske prioriteringer.2Denne anvendelse af mul-tilaterale indikatorer indebærer et betydeligt element af subjektivitet, men det objektive element i moni-toreringen vil blive styrket fremover.Diagrammet på følgende side viser organisationernes relative placering vurderet på basis af ovennævntetværgående indikatorer kombineret med en vurdering af deres effektivitet som organisationer. Sidst-nævnte er hentet fra MOPAN og DFIDs multilaterale analyse. Diagrammet viser den relative størrelseaf de danske bidrag til de 17 multilaterale organisationer, der gennemgås i dette oplæg, angivet somstørrelse på boblen for den pågældende organisation, henholdsvis ved de danske kernebidrag og ved detsamlede danske bidrag til organisationen.Diagrammet illustrerer en forholdsvis god overensstemmelse mellemvægtningen af det danskesamarbejde med organisationerne og vurderingen af institutionernes organisatoriske effektivi-tet og relevans.Det må dog betones, at diagrammet ikke viser noget om organisationernes målopnåel-se eller resultater eller de særlige politiske forhold, der er centrale faktorer i relation til Danmarks sam-arbejde med de enkelte organisationer. Disse elementer vil som nævnt blive søgt styrket i de kommendemultilaterale oplæg.Samlet set viser analysen engod overensstemmelse mellem indsatsen i de multilaterale organisa-tioner og danske prioriteter for udviklingssamarbejdet.Samtidig forekommer der at være godoverensstemmelsemellem vægtningen af det danske samarbejde med organisationerne og vur-deringen af institutionernes organisatoriske effektivitet og relevans.

AnbefalingerAnalysen af den multilaterale finansiering, samarbejdet i konfliktpåvirkede og skrøbelige stater og dags-ordenen for bæredygtighed og af samarbejdet med organisationerne har vist et fortsat behov foret ak-tivt dansk engagementindenfor disse områder. Danmark vil arbejde for atpåvirke det samledemultilaterale institutionelle maskineri og de individuelle organisationer,så institutionerne frem-over effektivt kan løfte deres del af den internationale dagsorden for stabilisering, humanitære indsatserog udvikling, herunder naturligvis også i forhold til Danmarks udviklingsprioriteter. Danmark vil arbej-de for et mereslagkraftigt, velkoordineret og fleksibelt system af multilaterale organisationer,der kan agere effektivt i forhold til fremtidens udfordringer af sikkerhedsmæssig, udviklingsmæssig oghumanitær art, samt sikre en bedre overgang mellem fredsskabende, stabiliserende, humanitære og ud-viklingsrettede faser i det internationale samfunds støtte til udviklingslande, med denfornødne legiti-mitet og evne til at respondere globaltog efter behov.Danmark vil arbejde for at påvirke organisationerne via bestyrelsesarbejdet, bidragspolitikken, bilateralekontakter til organisationerne og øget fokus på sekundering af ansatte på områder af strategisk betyd-ning for Danmark. Udmøntningen heraf i forhold til de enkelte organisationer er beskrevet i oplæggetsdel 2. Effekten af Danmarks indsats skal øges via samarbejde med ligesindede lande blandt andet iNordisk+ og Utstein regi. Hertil kommer indsatsen via EU. Udover en fortsat stærk dansk indsats ibestyrelsesarbejdet vil Danmark også i andre fora arbejder for, at mandater og arbejdsdelinger respekte-res, og udnyttes til at skabe sammenhæng og merværdi i den samlede indsats. Det gælder i de bilateraleprogrammer på landeniveau, hvor ambassaderne også må trække organisationerne i den rigtige retning,herunder ved at tilskynde til fokusering på deres kerneroller. Engagementet i den strategiske dialog iorganisationerne fordrer fagligt medspil fra hele udenrigstjenesten og undertiden også deltagelse frahovedkvartersniveau i vigtige møder, etc.Tilgangen udmøntes i følgende konkrete anbefalinger for Danmarks engagement i det multilateralesamarbejde:

FinansieringAnalysen i nærværende oplæg giver ikke umiddelbart anledning til at anbefale væsentli-ge justeringer i bidragene organisationerne imellem.Danmark vil i samarbejde med de nordiske og øvrige ligesindede lande arbejde for til-strækkelig finansiering i form af kernebidrag, der er en forudsætning for, at organisati-onerne kan forfølge deres mandat og bringe deres absolutte fordele i spil.I den forbindelse skal der lægges vægt på:oAt skabe klarhed over og enighed om størrelsen af de ressourcer, der er nødven-dige for at sikre organisationernes kritiske masse,oat tendensen til øget øremærkning af bidragene til organisationerne vendes tilfordel for en stigning i kernebidragene, som understøtter organisationernes evnetil at lever på deres kernemandat,oat der sker en strømlining af tilbageværende trustfonde i forhold til organisatio-nernes kernemandat, styringsstrukturer og egne processer, og dér, hvor organi-8

sationerne alene har en administrerende rolle, til de aftalte mandater og sty-ringsmekanismer.Dansk multilateral bistand fastlægges ud fra samme filosofi som den bilaterale bistand,hvorefter generaliserede bidrag er bedst egnede til at styrke bistandseffektiviteten gen-nem fremme af partnernes ejerskab og anvendelse af deres egne systemer. Tilsvarendebør grundprincippet for dansk multilateral bistand være, at den ydes som kernebidrag,og at afvigelser herfra – i form af øremærkning – bør være undtagelser, der i hvert enkelttilfælde skal begrundes.Danske øremærkede bidrag gennem multilaterale organisationer fokuseres på indsatseri konfliktpåvirkede og svage stater og frembringelse af globale offentlige goder indenforklima, sundhed og uddannelse, som ikke kan tilvejebringes ved hjælp af eksisterendeinstitutioner.Danmark vil arbejde for, at de nye aktører bidrager til finansieringen af de multilateraleorganisationer i takt med, at deres økonomiske formåen øges, og for at de multilateraleorganisationer tiltrækker finansiering fra private fonde og fungerer som fødselshjælperefor Syd-Syd og trekantssamarbejde.

Mål og resultaterDanmark vil som led i bestræbelserne på at styrke effektiviteten hos de multilaterale or-ganisationer lægge øget vægt på: 1. At der etableres tilfredsstillende systemer til sikringaf økonomisk ansvarlighed, 2. at organisationernes egne mål og resultatsystemer ogevalueringsfunktioner styrkes, 3. at der sker en bedre opfølgning på handleplanerne fortilpasning og harmonisering, og 4. at organisationerne i højere grad er aktive i at invol-vere nye aktører i samarbejdet.Danmark vil arbejde for, at der i FN-regi udarbejdes nye globale mål for den internatio-nale udviklingsindsats, som viderefører arbejdet med den uafsluttede dagsorden i for-hold til MDG efter 2015 og supplerer med mål i forhold til nye udfordringer, herundersærlige mål for bæredygtighed.Danmark vil arbejde for, at FN udbygger sin normskabende rolle i forhold til fastsættel-se og fremme af internationalt anerkendte rettigheder og bringer sine anerkendte forde-le i forhold til en rettighedsbaseret tilgang til udvikling i spil i samarbejdet på landeni-veau.

Konfliktpåvirkede og skrøbelige staterDanmark vil arbejde for, at de relevante multilaterale organisationer mere effektivtbringer deres særlige fordele i spil i forhold til indsatsen i konfliktpåvirkede og skrøbe-lige stater, bl.a. andet gennem en klarere arbejdsdeling og respekt herfor organisatio-nerne imellem – ikke mindst på landeniveau. Blandt de vigtigste organisationer på dethumanitære og udviklingspolitiske område er OCHA, UNDP, UNICEF, OHCHR,Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker. Hertil kommer indsatsen gennemEU.Danmarks indsats i konfliktpåvirkede og svage stater bør i stigende grad udnytte defordele, som anvendelse af den multilaterale ramme frembyder, herunder i lande somAfghanistan, Somalia, Sydsudan og Zimbabwe.Danmark vil arbejde for at styrke sammenhængen mellem sikkerhedsmæssige, humani-tære og udviklingsrettede indsatser – såvel internt i som mellem organisationerne, og atindsatsen for at forebygge konflikter intensiveres. Dybere analyser af de bagvedliggendekonfliktfaktorer, brug af fælles risikovurdering og større villighed til at løbe en kalkule-ret risiko er vigtige elementer i denne dagsorden.Danmark vil støtte implementering af New Deal i bl.a. Afghanistan, Liberia og Sydsu-dan, og arbejde for, at de multilaterale organisationer bidrager til implementeringen afNew Deal. Samtidig vil Danmark arbejde for, at FN påtager sig den nødvendige nøgle-rolle i genopbygningen af Afghanistan og bygge på anbefalingerne fra den tværgåendeanalyse af de forskellige FN aktørers performance i Afghanistan, som er undervejs.

Bærdygtighed og grøn økonomiDanmark vil arbejde for, at det multilaterale system af organisationer intensiverer ind-satsen for omstilling af den globale økonomi generelt, og udviklingslandenes økonomi-er i særdeleshed, til former for produktion og konsumption, der imødekommer behovetfor at vedligeholde naturgrundlaget og sikre klodens økosystemer. Organisationerneskal støtte landene i at udvikle konkrete bud på håndtering af udfordringerne forårsagetaf fattigdom, ulige fordeling af velfærd og øget ressourceforbrug, og påtage sig leder-skab i forhold til at rådgive og støtte landene i denne omstilling.Danmark vil arbejde for, at der som led i omstillingen til grøn økonomi i FN-regi for-muleres globale bæredygtighedsmål som supplement til MDG, og for at alle de multila-terale organisationerne bidrager til målopfyldelse.Danmark vil arbejde for, at de multilaterale organisationer samarbejder om at opnå in-ternational anerkendelse af et metodologisk grundlag for grøn økonomi med udgangs-punkt i grønne nationalregnskaber, cost/benefit analyser og lignende instrumenter.

MandatFattigdomsreduktion. 2015- målene.Styrkelse af demokratisk regeringsfø-relse. Kriseforebyggelse og genop-bygning. Miljø / bæredygtig udviklingMobiliserer ressourcer til fremme afbørns ret til sundhed, rent vand,uddannelse og beskyttelse. Humanitærnøgleaktør.Fremme af reproduktiv sundhed og li-gestilling. Udvikle befolkningsprogram-mer for at reducere fattigdom. Ledendeopgave i opfølgning af handlingspla-nenfra konferencen om befolkning ogudvikling i 1994.Halvering af fattigdom og sult 2015gennem skabelse af grundlag for øge-deindtægter i fattigste landområder. Fagligrådgivning inden for land-brugssektoren,og støtte til styrket mar-kedsadgang og -indsigt.Redde og beskytte liv. Bekæmpe sult ogfremme fødevaresikkerhed,.Distri-butionaf fødevarer. Udviklingsmandat, somDanmark ikke støtter.Beskyttelse og assistance til personerforfulgt på grund af race, religion, na-tionalitet, politisk opfattelse eller tilhørs-forhold til særlig samfundsgruppe. Le-dende rolle m.h.t. beskyttelse, admi-nistration m.m. af lejre for internt for-drevne personer.Etableret for at mobilisere ressourcer tilfinansiering af tiltag til støtte for MDG 6vedr. bekæmpelse af aids, tuberkuloseog malaria i de områder i verden hvorbehovene er størst.Sikre integreret og helhedsorienterettilgang til bekæmpelsen af hiv og aidsinden for FN-familien, herunder forbed-re koordineringen af FNs arbejde pålandeniveau. Partnerskab af 10 mul-tilaterale organisationer.Bidrage til bedre sundhed for alle, ogvære ledende samordningsorgan forinternationalt sundhedssamarbejde.Betydelig normativ rolle på sundheds-politiske område. Forpligtet til at bidra-ge til at nå 2015-målene for sundhed.Upartisk, neutral og uafhængig privatorganisation. Mission at beskytte og ydebistand til ofre for væbnede kon-flikter.Desuden styrke og udbrede kendskabettil humanitær folkeret og universellehumanitære principper.Fremme og beskytte menneskerettig-hederne og sige fra når de brydes.Gennem normativ udvikling af menne-skerettighederne, overvågning af deresefterlevelse og arbejde for styrkelse afFN's tilgang til sikring heraf.At tage hånd om basale behov som ud-dannelse, sundhed, sociale tjenester oghumanitær hjælp til ca. 4,5 millionerregistrerede palæstinensiske flygt-ninge iLibanon, Syrien, Jordan, Gaza og påVestbredden.Fattigdomsreduktion gennem bidrag tilbæredygtig økonomisk vækst. Fokus påfattige og sårbare grupper specielt iAfrika, skabe grundlag for økonomiskvækst, fremme global kollektiv hand-lingog god regeringsførelse.Bidrage til fattigdomsreduktion og op-nåelse af 2015-målene i Asien og Stille-havsområdet ved at tilbyde faglig støtte,lån og gavebistand til myndigheder ogden private sektor i berettigede asia-tiske medlemslandeBidrage til økonomisk og social udvik-ling i Afrika gennem støtte til god rege-ringsførelse og udvikling af den privatesektor, infrastruktur, og uddannelse.Styrkelse af indsatsen i skrøbelige sta-terog for øget regional integration.

Indledning.Det blev i 2011 besluttet atstyrke policy fokus og sammenhængi Danmarks deltagelse i det multila-terale udviklingssamarbejde gennem en tilpasning af forberedelsen af og rapporteringen om samarbej-det med de multilaterale organisationer, som herefter forankres ién årlig cyklus.Denne cyklus indle-des i september med udarbejdelse af en analyse af udviklingen i rammebetingelserne for de multilateraleorganisationer med anbefalinger til tilrettelæggelse af det fremtidige samarbejde. På denne baggrundudarbejder repræsentationer og enheder med ansvar for multilaterale organisationer, der modtagermindst 35 mio. kr. i årlige bidrag fra Danmark, en rapport om samarbejdet i det forløbne år med denenkelte organisation og forslag til prioriteter for det fremtidige samarbejde. Heri indgår også en vurde-ring af den enkelte organisations relevans baseret på et sæt tværgående indikatorer. Med udgangspunkt idisse bidrag formuleres dernæstet samlet strategisk oplægtil forelæggelse for Styrelsen med henblikpå drøftelse af status og den overordnede linjeføring i samarbejdet på det multilaterale område i detefterfølgende år. Den årlige drøftelse træder i stedet for hidtidige orienteringer af Styrelsen om strategi-er og handleplaner for de enkelte organisationer. Oplægget bliver herefter forelagt udviklingsministe-ren til godkendelse.Nærværende oplæg om Danmarks engagement i multilaterale organisationer fra 2012 omfatter 3 dele.Del 1 indeholder engennemgang af tendenser og udfordringerfor det multilaterale samarbejde delsi form af generelle ændringer i rammebetingelserne herunder i finansieringen af de multilaterale organi-sationer og dels i form af de særlige udfordringer, som organisationerne stilles overfor i forhold til denstadigt mere påtrængende dagsorden for bæredygtig udvikling og indsatsen i konfliktpåvirkede og skrø-belige stater. Del 2 indeholder envurdering af samarbejdet med de enkelte multilaterale organisa-tionerog forslag til prioriteter for Danmarks indsats i organisationerne i 2012 og frem. Del 3 omfattergenerellekonklusioner,inklusive en kort samlet vurdering af den multilaterale indsats i forhold til ud-viklingspolitiske prioriteter og overordnede anbefalinger til tilrettelæggelsen af det multilaterale samar-bejde fremover.Mens rammeanalysen i 2011 indeholdt en mere detaljeret gennemgang af de seneste årtiers ændredevækstmønstre i verdensøkonomien og de ledsagende geopolitiske forandringer samt implikationerneheraf for de multilaterale organisationers opgavevaretagelse, er der i rammeanalysen for 2012 fokuseretpå særlige aspekter –finansiering, bæredygtighed samt konfliktpåvirkede og skrøbelige stater–ud fra disse emners særlige aktualitet. De valgte emner udgør naturligvis ikke hele universet af ramme-betingelser, og enheder og repræsentationer har i udarbejdelsen af anbefalingerne om det fremtidigesamarbejde med specifikke multilaterale organisationer suppleret med viden om øvrige relevante for-hold.Det multilaterale oplæg tagerudgangspunkt i prioriteterne i den gældende udviklingspolitiskestrategi og så vidt muligt også i prioriteterne i den nye strategi,som dog først vil kunne udmøntesfuldt ud i forhold til det multilaterale samarbejde i næste års oplæg, når strategien er vedtaget. Oplæggetdækker imidlertid allerede to af regeringens udmeldte prioriteringer,nemlig grøn vækstsamtstabili-tet og sikkerhed.Også i prioriteringen af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling og fødevareforsy-ningssikkerhed er de multilaterale organisationer omdrejningspunkter såvel for den dagsordensættendesom for en god del af den operative indsats på disse områder.Det bemærkes, at Danmarks bidrag til den del af den internationale udviklingsindsats, der foregår gen-nem EU, ikke indgår i analysen.

Del 1–Udfordringer for de multilaterale organisationers indsatsi en foranderlig verden.Generelle tendenserÆndrede vækstmønstre og forskydninger i den globale beslutningsevne.I det seneste årti har den økonomiske vækst i udviklingslandene ligget betydeligt over væksten i deavancerede økonomier, og udviklingslandene står nu for 35 pct.pct. af det globale BNP og 65 pct. afden globale vækst. Mens en række dynamiske udviklingsøkonomier har tegnet sig for den mest omtaltedel af denne væksthistorie, har også lav-indkomstlandene som gruppe haft en realvækst på over 3 pct.pr. år i dette årti.Lav-indkomstlandene har dermed vendt tidligere årtiers tendens til faldendeeller stagnerende vækst, udenlandske investeringer3og deltagelse i international handel.Denpositive udvikling på det økonomiske område er ledsaget af markante landvindinger på de sociale ogpolitiske områder. Det største antal borgere nogensinde har arbejdet sig ud af fattigdom, og indsatsenfor at forbedre deres adgang til sundhed, uddannelse og infrastruktur har båret frugt. Trods den igang-værende alvorlige økonomiske krise er der kun grund til at tro, at forskydningen af velstanden fra de nuavancerede økonomier og mod de dynamiske økonomier og dernæst lavindkomstlandene vil fortsætte idet kommende årti, og konkurrencen om adgang til energi og råstoffer vil blive skærpet.De omfattende forskydninger i den økonomiske magt indebærer bl.a. andet, at den globale beslutnings-kraft ikke længere alene ligger hos det 20. århundredes stormagter, men spredes i et internationalt sy-stem medflere magtpoler.G20 har manifesteret sig som det tonangivende forum for håndtering afden globale finansielle og økonomiske krise med dynamiske udviklingsøkonomier i en central rolle.G20 afspejler erkendelsen af verdensøkonomiens stadigt mere sammenvævede karakter. Velfærdseffek-terne for udviklingslandene af G20-landenes beslutninger bliver således fortsat mere markante og på-trængende - også i erkendelsen af udviklingslandenes voksende betydning for verdensøkonomien. Detåbner heltnye muligheder for at fremme globale rammebetingelser, investeringer og samarbej-de,som hjælper flere borgere i udviklingslande til at arbejde sig ud af fattigdom og sætter deres regerin-ger i stand til at finansiere offentlige ydelser. Desuden ersyd-sydinvesteringer og handel stadigt vigti-gere elementer i væksten i lavindkomstlandene.Den globale magtspredning og etableringen af nye alliancer og fora udfordrer det internationa-le system af multilaterale organisationer.Mange vækstøkonomier har selv nydt godt af samarbejdetmed de multilaterale organisationer og kræver – og får - derfor ikke overraskende øget indflydelse i detoneangivende multilaterale fora som FN’s Sikkerhedsråd, IMF og Verdensbanken. Det betyder også, atdebatten om værdier og paradigmer for samfunds udvikling bliver skærpet.Med vækstøkonomi-erne i spidsen afviser udviklingslandene desuden forsøg fra de rige landes side på at få dem til at accep-tere højere standarder for arbejderbeskyttelse, miljø og klima, end de avancerede lande selv opretholdtved deres industrialisering.Fortsætter væksten i udviklingslandene som ventet, villav-indkomstlandenes økonomiske af-hængighed af ekstern udviklingsbistand efterhånden aftage,og traditionelle donorlande vil i sti-gende grad være optaget af at knytte mere kommercielle bånd til de nye potentielle partnere. Et sådantscenario vil sandsynligvis være ledsaget af faldende relativt behov for bilaterale indsatser og et for-holdsmæssigt stigende behov for indsatser i konfliktpåvirkede og svage stater, måske accentueret af nye3

geopolitiske spændinger, samt en udviklingsdagsorden der i tiltagende grad sættes af klima- og miljøre-laterede udfordringer. Der vil dog stadigt være brug for et institutionelt maskineri, der kan sikre, at lan-de, der fortsat har behov for ekstern bistand til at imødekomme sikkerheds-, humanitære og udvik-lingsmæssige behov, hvoraf en stor del forventes at være afrikanske, også får det. Traditionelle donorervil med al sandsynlighed rette blikket imod de multilaterale institutioner, som de, der kan sikre, at deglobale intentioner bag 6 årtiers internationalt udviklingssamarbejde følges til dørs, også i lande hvor deikke selv har en strategisk interesse i at være til stede. I en verden præget af konkurrerende ideer ogparadigmer og nye aktører, der søger nye platforme, vil de multilaterale ligeledes fremstå som de legiti-me samarbejdspartnere både for mellem-indkomstlande og lavindkomstlande.Denlegitimitetde multilaterale organisationer tilfører det internationale samarbejde er helt afgørendefor udvikling af og tilslutning til de normer, ideer, platforme og rammer som er rygraden i det internati-onale partnerskab for udvikling og udgangspunktet for dets udviklingsmæssige effekt. Til det multilate-rale systems absolutte fordele på udviklingsområdet føjer sig naturligvis dets fordele i forhold til sikker-hedsmæssige og humanitære indsatser og særlige muligheder for at bidrage til at skabe sammenhængmellem sikkerhed, humanitære indsatser og udvikling. Selv om vækstøkonomierne indtil videre kun ibegrænset omfang melder sig som deltagere i det formaliserede donorsamarbejdet i organisationerne, erde som nævnt stadigt vigtigere kommercielle partnere for lavindkomstlandene. Udfordringen bliver atøge udviklingseffekten ved at søgesynergi mellem de voksende private investeringer fra vækst-økonomierne og de private og offentlige overførsler fra de traditionelle donorer– en udfordringsom de multilaterale organisationer er godt placeret til at hjælpe med at tackle.Det er i Danmarks klare interesse at arbejde for, at der fremover er et slagkraftigt, velkoordine-ret og fleksibelt system af multilaterale organisationer,der kan videreføre arbejdet med sikkerhed,udeståender på udviklingsdagsordenen, den humanitære dagsorden og nye globale udfordringer samtsikre en bedre overgang mellem fredskabende, stabiliserende, humanitære og udviklingsrettede indsatsermed den fornødne legitimitet og evne til at respondere globalt og efter behov.Siden Den Kolde Krigs afslutning har der, trods fremskridt i forhold til Paris- og Accra målene for ef-fektivisering af udviklingssamarbejdet, værettendens til øget fragmentation af bistanden og knop-skydning af antallet af aktøreri udviklingssamarbejdet i mange udviklingslande. Denne udvikling erblandt andet drevet af envoksende øremærkningaf den multilaterale finansiering, som tenderer modat underminere de multilaterale organisationers absolutte fordele som aktører – deres legitimitet og an-svarlighed samt evne til at sikre adgang til finansiering med den fornødne bredde og forudsigelighed,også for lande der ikke er de bilaterale donorers foretrukne. Organisationernes muligheder for at bringedisse fordele i spil forudsætter tilstrækkelig og forudsigelig finansiering af deres generelle budgetter ogdet kernemandat, som er omdrejningspunkt for drøftelserne af mål, midler og resultater – også med denye aktører. Trodsfremskridt i forhold til at sikre bedre koordination i det multilaterale system,er der fortsat et stykke vej igen, førend tandhjulene i det multilaterale maskineri griber velsmurt ind ihinanden.En af de helt store successer for det multilaterale system i det seneste årti har været formulering i FN-regi af2015-målene.Fremfor at samle støv på hylderne ved siden af tidligere FN målsætninger er Mil-lenium Development Goals (MDG) blevet det kompas, om hvilket ikke bare de multilaterale organisa-tioners indsats, men hele det internationale udviklingssamarbejde i dag er orienteret. Denne succes skalnu følges op med formulering af et sæt nye mål, der viderefører det uafsluttede arbejde og supplerermed mål for nye udfordringer.

Tendenser i den multilaterale finansiering.Trods landvindinger opnået via Paris- og Accradagsordenerne er det samlede billede, at udviklingssam-arbejdet er præget af enstadig mere kompleks arkitekturmed envoksende mangfoldighedaf or-ganisationer (bilaterale og multilaterale), der kanalisere bistand samt entiltagende fragmentationogøremærkningaf bistanden. Det gennemsnitlige antal donorer pr. land er vokset fra 3 i 1960’erne til 30i 2000’erne. Fragmentation og knopskydning har navnlig taget fart efter afslutningen af Den KoldeKrig, hvor antallet af lande med mere end 40 aktive donorer er steget fra 0 til 24. Mere end 100 organi-sationer er involveret alene i sundhedssektoren, hvilket vanskeliggør en helhedsorienteret tilgang tilopbygning af landenes sundhedssystemer. Antallet af multilaterale organisationer, fonde og program-mer er nu større end antallet af lande, de er skabt til at bistå.På det 4. højniveaumøde om bistandseffektivitet i december 2011 i Busan,Sydkorea, anerkendtesdenne problemstilling. En af forpligtelserne fra konferencen er, at man vil arbejde for at vende knop-skydningen af multilaterale kanaler for finansiering, og inden udgangen af 2012 enes om retningslinjerherfor. Samtidig lover de multilaterale organisationer at efterleve deres forpligtelser til at sikre harmoni-sering og tilpasning af deres bidrag til udvikling til partnerlandenes systemer i overensstemmelse medParis og Accra deklarationerne.Den samlede finansiering af de multilaterale organisationers udviklingsindsats nåede i 2009 et foreløbigthøjdepunkt på 51 mia. US$ eller 40 pct. af total ODA, sammenlignet med 37 pct. i 2007. Dog påvirkerden internationale økonomiske krise nu også den multilaterale finansiering. DACs 2011 rapport om denmultilaterale bistand bekræfter, at de overordnede tendenser i finansieringen af det multilaterale systemi de seneste 20 år, som allerede 2010 rapporten blotlagde, fortsætter.Den ene væsentlige tendens erfaldet i den relative andel af kernebidragenetil de multilaterale organisationer set i forhold til densamlede ODA, se tabellen herunder. Fraregnet bistanden via EU er bistanden til øvrige institutionerfaldet til 20 pct. i 2009. Inklusive EU4er de multilaterale kernebidrag steget fra 26,6 mia. US$ i 2000 til36,2 mia. US$ i 2009 – en gennemsnitlig årlig stigning på 3 pct. sammenlignet med en stigning på 4 pct.for den samlede bistand. Samlet er kernebidragene til de multilaterale organisationer faldet fra 33 pct. i2001 til 28 pct. af al ODA i 2009.ODA fra DAC-medlemslande i perioden 1990-2009.

Siden 1990 er udbetalingerne af kernebidrag til EU vokset fra 25 pct. til 37 pct. af den multilaterale bi-stand, mens andelen til FN og udviklingsbankerne tilsvarende er skrumpet. Modsat FN’s fonde og pro-grammer afhænger de multilaterale udviklingsbankers (MDB) og IFADs aktivitetsniveau i de fattigstelande ikke alene af tilgange af nye gavemidler, men også af tilbagebetalinger på tidligere lån. Voksendetilbagebetalinger har betydet, at MDB kunne øge aktivitetsniveauet i de bløde vinduer IDA, AfDF,AsDF og FSO/IDB.Den anden væsentlige tendens i den multilaterale finansiering er den voksende volumen aføremærkede midler,der stilles til rådighed for de multilaterale organisationer. Øremærkede bidrag tilmultilaterale organisationer er den form for ODA der stiger hurtigst. Udover kernebidrag modtagermultilaterale organisationer nemlig 12 pct. af den totale ODA svarende til 15 mia. US$ - en stigning fra13,4 mia. US$ i 2008 - der kanaliseres igennem de multilaterale organisationer øremærket til anvendelsei bestemte sektorer, regioner, lande eller temaer. Diagrammet herunder viser fordelingen mellem kerne-bidrag og øremærkede midler i finansieringen af forskellige dele af det multilaterale system som gen-nemsnit for årene 2007-2009. Som det ses, er navnlig FN’s fonde og programmer finansieret af øre-mærkede midler. 6 af FN’s fonde og programmer modtager mere i øremærket end i kernebidrag. Menogså Verdensbanken og det øvrige FN modtager væsentlige bidrag i øremærket form.Kernebidrag og øremærkning af den multilaterale finansiering (gennemsnitligeårlige bidrag 207-209)

Mens kernebidragene er fuldt underlagt ledelses- og styringsstrukturerne i organisationerne, herunderde af medlemsstaterne aftalte processer og procedurer for rapportering, er dette ikke nødvendigvis til-fældet for de øremærkede midler, som med DAC’s ord falder ”under a kaleidoscope of accountabilityarrangements that very few ordinary citizens, and not many experts fully comprehend”.Forpartnerlandenekan de øremærkede midler betyde fordele i form af bedre tilpasning til deres egnesystemer sammenlignet med alternative bilaterale arrangementer, og at de får direkte indflydelse i detilfælde, hvor der er etableret styringsmekanismer med større stemme til udviklingslande sammenlignetmed bestyrelserne. Det er dog ofte ikke tilfældet, og deres indflydelse vil typisk være begrænset. Væ-sentlige bagdele er desuden uklarhed om tildelingerne, idet fordelingen af midlerne ikke nødvendigvisfølger principperne for tildeling af de generelle midler samt uklarhed om ansvaret for forvaltning afmidlerne. Øremærkning vanskeliggør effektiv allokering af ressourcer på landenes budgetter, svækkerden økonomiske disciplin og øger trækket på de administrative ressourcer. Fororganisationerne kan

fordelene ved øremærkning være øget volumen af midler til rådighed, og at øremærkning er at fore-trække til løsning af specifikke, tidsbegrænsede opgaver fremfor etablering af nye organisationer. Bag-delene er, at øremærkningen kan underminere styringsstrukturerne, påvirker balancen i den overordne-de aktivitet, udhule mandat og politikker, og organisationernes nøgler for tildeling af midler, herunderde præstationsbaserede. Organisationerne ser det som ”bilateralisering” af den multilaterale bistand. Fordonorerneer fordelene muligheden for at fokusere på specifikke sektorer, regioner og lande samt atsupplere den bilaterale indsats, den større synlighed og omgåelse af vanskelige bestyrelsesbeslutninger.Bagdelene kan være øget administration og krydssubsidiering mellem kerne- og øremærkede bidrag.Donorerne opfatter det som en ”multilateralisering” af de bilaterale bidrag.Øremærkning/kernebidragsproblematikken er ikke simpel.Det er således ikke muligt at identifi-cere, hvilke af de i forgående afsnit gennemgående faktorer, der væsentligst har motiveret donorerne tilat øge øremærkningen i deres multilaterale finansiering. Det er sandsynligt, at en blanding af årsager harværet i spil, herunder også manglende tillid og utilstrækkelig indflydelse i organisationerne og et vok-sende pres på de bilaterale organisationers administrative budgetter. Der kan samtidigt være gode grun-de til at øremærke midler til særlige indsatser f.eks. i konfliktpåvirkede lande, til opstart af nye aktivi-tetsområder og som middel til at tiltrække nye kilder til finansiering af udvikling – tilfælde hvor de mul-tilaterale organisationer ikke har mulighed for at mobilisere tilstrækkeligt ressourcer fra egne budgettertil at imødegå udfordringer, som de på den anden side har særlige forudsætninger for at håndtere.Men de multilaterale organisationers mulighed for at bringe deres særlige og absolutte fordele i spil for-drer en kritisk masse af institutionel kapacitet og rækkevidde i forhold til deres kernemandat, og opret-holdelsen af denne kritiske masse hviler alt overvejende på forudsigelig og tilstrækkelig finansiering afderes budgetter. Når budgetterne løbende skrumper på grund af faldende kernebidrag fra medlemssta-terne, reduceres den kritiske masse. Uhæmmet vækst i de øremærkede midler kan påvirke den samledebalance i indsatsen og underminerer styrings- og ledelsesstrukturer.Omgåelse af ”modstræbende” bestyrelser ved hjælp af øremærkning sår desuden tvivl om viljen til mul-tilaterale løsninger. Øremærkning svækker samtidig donorlandenes krav om styrket mål og resultatsty-ring i organisationerne – hvor opmærksomheden naturligt må samles om bestyrelser, ledelsesprocesserog organisationernes egne systemer.Der er behov for et mere robust og fleksibelt multilateraltsystem, som i endnu højere grad kan udfylde de huller, der fremover forventes efterladt af bila-terale donorer,som ønsker at fokusere på færre lande, og i stigende grad ventes at overlade arbejdet tilde multilaterale i takt med, at flere lavindkomstlande i løbet af de kommende 10-15 år bevæger sig modmellemindkomst status.5Robusthed og evne til at reagere fleksibelt og i alle de lande, som globalt sethar behov for ekstern bistand, fremmes bedst ved hjælp af forudsigelige og ubundne bidrag til organisa-tionernes egne budgetter.Den multilaterale bistands andel af de enkelte donorers samlede bistand varierer stærkt. Danmark liggermed ca. 25 pct. bistand til multilaterale eksklusive EU i den højere ende. Ca. 28 pct. af DACs multilate-rale bistand er øremærket. Danmark ligger med ca. 11 pct. i rapporteret6øremærket bistand relativt lavti DAC’s sammenligning – kun Italien, Tyskland Grækenland og Frankrig ligger lavere. I den høje endeligger Australien, USA og Norge med mere end 50 pct. øremærket. Nederlandene har ca. 37 pct., Sveri-ge ca. 35 pct. og UK ca. 39 pct.75

Som eksempel på Danmarks øremærkede bidrag til multilaterale organisationer kan anføres, at Dan-mark i 2010 bidrog til i alt 49 aktive budgetlinjer i UNDP, heraf en for kernebidrag og 48 for øremær-kede bidrag. Et andet eksempel er Danmarks bidrag til aktive trust fonde i Verdensbankgruppen i peri-oden 2007-2011, som fremgår af diagrammet herunder.140.00120.00100.0080.0060.0040.0020.00Education for All Fast Track Initiative…Afghanistan Reconstruction Trust FundTrust Fund to Co-finance the Eighth, Ninth…Nile Basin Initiative Trust FundSupport Facility for the National Program…Municipal Development ProjectDenmark - Donor Funded Staffing ProgramKP/FATA/Balochistan Multi-Donor Trust…Trust Fund for Mainstreaming Disaster…MDTF for Trade Related Assistance in…Trust Fund for the Provision of Junior…Readiness Fund of the Forest Carbon…Water and Sanitation Program-Danish…Trust Fund for Local Government Capacity…Second Emergency Municipal…Trust Fund for Energy Sector Management…Danish Carbon FundMDTF for the Adolescent Girls InitiativeMulti Donor Nordic Trust FundMDTF for Water Partnership ProgramEnergy Sector Management Assistance…State- and Peace- Building MDTFMDTF for Co-financing of Private Sector…Financing for the Consultative Group to…MDTF for Strengthening Public…Integrated Land and Water Management…MDTF for the Public Sector Technical…MDTF for the South-South Experience…Callable Funds for the Standby Recovery…MDTF for Southern Sudan (MDTF - SS)MDTF for the Kosovo Sustainable…Learning for Equality, Access and Peace…MDTF to Support Public Financial…Java Reconstruction Fund (JRF)The MDTF for the Gender Action PlanMDTF for Country Environmental AnalysisAfrican Capacity Building Foundation-…MDTF for Forced DisplacementMDTF to Support Analytical Work within…The Sub-Saharan Africa Transport Policy…Economic Development and Structural…Development Marketplace 2009 Multi-…Africa Stockpile ProgramMulti-Donor Trust Fund for Bangladesh…The Multi Donor Low Income Countries…MDTF for COM+, Alliance of…MDTF for the Secretariat for the…MDTF for Uganda Emergency…Nepal Public Financial Management…MDTF for the Strategic Partnership with…Technical and Administrative Support to…Multi-Donor Trust Fund for Zimbabwe…MDTF for Communities and Small-Scale…MDTF for Migration and Remittances for…Palau - Petroleum MDTFGlobal Environment Facility (GEF)…Special Initiative of the Global…Financing for the Consultative Group to…Water and Sanitation Programme (WSP)…African Capacity Building Foundation…Global Environment Facility (GEF)…MDTF for Aceh and North Sumatra (…Danish Carbon Fund - Prepaid Trust FundMulti-Donor Trust Fund for Justice Sector…

Ca. 82 pct. af den globale multilaterale bistand ydes via EU, Verdensbanken, FN’s Fonde og Program-mer, Den Globale Fond, AfDB og AsDB. De resterende 18 pct. tilfalder mere end 200 organisationer.Mange af disse har ikke et operativt mandat, men kan være vigtige normsættere eller tilvejebringere aframmer og viden.20ikke-DAC donorerrapporterer deres multilaterale bistand til DAC, men Brasilien, Indien, Kina ogRusland er ikke blandt dem. Det samlede rapporterede multilaterale tilsagn fra ikke-DAC donorer varpå 1096 mio. US$ svarende til 4,15 pct. af alle rapporterende donorers bidrag. Mange nye donorer ermellemindkomst lande, som lægger vægt på, at de multilaterale organisationer også bistår denne gruppelande og ikke alene fokuserer på lavindkomstlande og konfliktpåvirkede stater. Baseret på estimater fraforskellige kilder kan det samlede ODA bidrag fra BRIKS landene anslås til 3,9 mia. USD, ca. 3 procentaf ODA i 2009. Hvor stor en del der kanaliseres via de multilaterale organisationer er usikkert.Herudover bidragerprivate fonde og virksomhederi stigende grad til finansieringen af den multilate-rale indsats. Forskellige estimater indikerer, at de årlige bidrag fra disse kilder til udvikling generelt be-løber sig til mellem 22 og 53 mia. US$. Disse aktører deltager ikke i bestyrelsesarbejdet og bidrager heltovervejende med øremærkede midler, men der bør udvikles modeller, der tillader dem at deltage i rele-vante drøftelser og få adgang til de nødvendige rapporter om anvendelsen af deres midler.Endeligt er der et voksendesyd-sydog samarbejde og trekantsamarbejde ofte med de multilateraleorganisationer i en katalyserende eller koordinerende rolle. Nye donorer og partnere er ofte mellemind-komstlande, der lægger vægt på, at de multilaterale organisationers indsats ikke alene er rettet imod lav-indkomstlande og konfliktpåvirkede stater, men også er imødekommende overfor mellemindkomstlan-de – lande der er hjemsted for mere end halvdelen af de absolut fattige og hvor nogle synes fanget i enmellemindkomstfælde.

Særlige udfordringer.Med udgangspunkt i emnernes særlige aktualitet ses i det følgende nærmere på to særlige udfordringer:Konfliktpåvirkede og skrøbelige stater samt omstillingen til en grøn økonomi med udgangspunkt iRio+20. De to valgte emner udgør naturligvis kun en lille del af rammebetingelserne for de multilateraleorganisationers aktiviteter, men det er to områder under hastig udvikling og med dagsordensættendebetydninger, hvilket stiller skarpt på de nye krav der løbende udvikler sig i forhold til de multilateraleorganisationer og deres evne til at forblive relevante.Konfliktpåvirkede og skrøbelige stater.Skrøbelige og konfliktramte stater udgøren af de største udviklingspolitiske udfordringer i dag.Den seneste MDG rapport taler sit tydelige sprog. Mens der er opnået flotte resultater i en række ud-viklingslande, halter skrøbelige og konfliktramte stater langt bagefter uden opnåelse af ét eneste MDGmål. Tendensen peger samtidig på, aten større og større andel af den samlede bistand, vil gå tilskrøbelige stater.Der er derfor behov for nytænkning og forandring, hvis der skal skabes fred, stabili-tet og udvikling i lande ramt af konflikt og skrøbelighed. Geografisk vil der være et særligt fokus påAfrika.Syv af verdens 10 mest skrøbelige stater ligger i Afrika.Bilaterale donorer mangler ofte bå-de den nødvendige legitimitet og faglige og administrative kapacitet til at engagere sig i konfliktpåvirke-de og skrøbelige stater, og agerer derfor i vid udstrækning igennem de multilaterale organisationer.Behovet for en ny international tilgang dokumenteres i en række banebrydende rapporter - Verdens-bankens World Development Report 2011, FN generalsekretærens rapport om fredsopbygning umid-delbart efter konflikt fra 2009 og FN’s review af civile kapaciteter fra 2011 og en række rapporter frakonfliktnetværket i OECD/DAC, herunder monitoreringen af skrøbelig stats principperne, der desvær-re viser, at der er lang vej igen.Som noget nyt har en gruppe af skrøbelige stater (g7+) selv meldt sig på banen ift. drøftelserne om enny international struktur. International Dialogue on Peacebuilding and Statebuilding bestående af g7+og donorer har lanceret”New Deal”- en ny international tilgang til indsatser i skrøbelige stater - vedhøjniveaumødet om bistandseffektivitet i Busan. Der opstilles 5 målsætninger for fredsopbygning ogstatsopbygning, som forudsætning for opnåelse af MDG’erne. ”New Deal” lægger op til langt størrenationalt ejerskab og styrket samarbejde mellem internationale aktører og nationale aktører indenforrammerne af en simpel aftalestruktur under multilateralt lederskab – typisk FN.Det er vanskeligt at operere i skrøbelige stater. Manglende sikkerhed og utilstrækkelig legitimitet ogansvarlighed hos regeringer, som ofte er politisk og økonomisk marginaliserede, bidrager til udfordrin-gen. Indsatser i konfliktramte og skrøbelige stater er derfor komplekse og ofte ekstremt politiske. Dethar bl.a. medført, atdet internationale samfunds engagement i skrøbelige stater i dag er megetfragmenteret og hovedsageligt baseret på kortsigtede indsatser.Derfor er det af særlig stor be-tydning, at det multilaterale system effektiviseres i skrøbelige stater. De multilaterale spiller en hel cen-tral rolle ift. bistandsimplementering og i dialogen med nationale aktører – dels pga. af deres særligelegitimitet i forhold til indsatsen i situationer præget af prækære sikkerhedsmæssige, politisk og socialeforhold, og dels fordi få lande har bilaterale repræsentationer i skrøbelige stater.De multilaterale organisationer giver en særlig mulighed for at samarbejde med nye aktører, særligtvækstøkonomierne (Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika m.fl.), som spiller en stor rolle i mange skrøbeligestater. Samarbejdet via det multilaterale system giver mulighed for at gå i dialog og påvirke nye aktørerog deres ageren som del af det samlede internationale engagement i skrøbelige stater. Hvis sammen-hængen mellem fredsskabelse, fredsopbygning og statsopbygning skal styrkes, er der først og fremmest

behov for en skarp arbejdsdeling, styrket samarbejde og koordinering mellem de forskelligemultilaterale aktører– FN, Verdensbanken, EU og de regionale organisationer og udviklingsbanker.Verdensbanken har med WDR11 for første gange peget på, at FN bør have den ledende rolle i transiti-onsfasen. Reviewet af FN’s civile kapaciteter underbygger og operationaliserer denne anbefaling. Detteer et vigtigt skridt på vejen. Dertil kommer en større anerkendelse af de regionale organisationers ogudviklingsbankers betydning ift. at sikre regional stabilitet. Det er særdeles vigtigt, at vi fra dansk sidearbejder målrettet for at styrke den internationale arkitekturs effektivitet – også gennem vores indflydel-se i EU.Dialogen om den internationale arkitektur har en tendens til at blive centreret på hovedkvartersniveau.Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at det først og fremmest handler om at skabe konkrete resultaterfor de mennesker, som er berørt af ustabilitet og fattigdom. Derfor bør bestræbelserne på at skabe enmere effektiv struktur hele tiden sammenholdes medaktørernes præstationer på landeniveau.Viskal på den ene side blive bedre til at føde konkrete lande-erfaringer ind i policy-dialogen. På den andenside skal vi også have mod til helhjertet at understøtte policy-beslutninger og reelt give centrale multila-terale aktører en chance for at levere resultater.Fredsbevarende og politiske operationerudgør en vigtig del af værktøjskassen i konfliktramte stater.Sikkerhed er en forudsætning for udvikling, men sammenhængen mellem fredsopbygning og statsop-bygning går begge veje.Samtænkningmellem de forskellige typer indsatser er derfor af stor vigtighed.De enkelte FN-missioners mandater er over tid blevet stadigt mere ambitiøse, og tyngden lægges nu ihøj grad på integrerede indsatser frem for på traditionelle fredsbevarende buffermissioner. Integreredemissioner stiller store krav til samarbejde mellem den militære og den civile del af missionen.En helt central opgave i skrøbelige stater er at forhindre ustabile og skrøbelige situationer i at udviklesig til konflikter.Konfliktforebyggelsestøttes bl.a. ved strategiske indsatser regionalt eller gennem FNog andre aktører, der arbejder for at mindske spændinger, styrke dialog, mægling og kapacitetsopbyg-ning. Samspillet mellem præventivt diplomati og udviklingsindsatser er centralt. Udfordringen ift. fore-byggende indsatser er at vise tilstrækkeligt klare årsagssammenhænge mellem aktiviteter og resultater.FN’s review afcivile kapaciteterhar sat særligt fokus på problemerne omkring hurtig udsendelse af derette personprofiler til skrøbelige og konfliktramte stater. Erfaringen viser, at forskellen mellem succesog fiasko ofte i høj grad er personafhængigt – særligt på ledende poster. Vi bør derfor i langt højeregrad være med til at bidrage til at få de rette kapaciteter placeret, gennem at arbejde målrette for at re-kruttere, træne og udsende danske civile kapaciteter – både til EU, OSCE, FN og NATO – og arbejdefor at multilaterale organisationer gør det samme. FN peger selv på en række uhensigtsmæssige admini-strative procedurer og regler, som bør ryddes af vejen. Desuden udgør muligheden for langt større Syd-Syd-samarbejde en uudnyttet ressource. FN og særligt UNDP har en helt oplagt mulighed for at bidra-ge til at opbygge kapaciteten i Syd. Der skal også arbejdes for mere udveksling af personale mellemorganisationerne – fx Verdensbanken og FN – dels for mere fleksibel og smidig brug af kapaciteter, ogdels for at styrke det indbyrdes samarbejde.Detnormative områdespiller en særdeles vigtig rolle ift. konfliktramte og skrøbelige stater – fx R2P,beskyttelse af civile, børn i konflikt og kvinder, fred og sikkerhed (SR1325). I forhold til beskyttelse afcivile står forebyggelse helt centralt. Et tættere samarbejde mellem FN, regionale organisationer og sta-ter om at reagere på tidlige tegn på etnisk udrensning, krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelsermod menneskeheden er afgørende for en implementering af R2P-normen.

Rio+20 med fokus på grøn økonomiFN’s konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) finder sted i Rio de Janeiro i juni 2012 under danskEU-formandskab.De to centrale temaer er grøn økonomi inden for rammerne af bæredygtigudvikling og fattigdomsbekæmpelse samt de institutionelle rammer for bæredygtig udvikling.Den store udfordring er fortsat at nå frem til en fælles global forståelse for, at økonomisk vækst, sociallighed og beskyttelse af naturressourcer ikke er hinandens modsætninger, men gensidigt forstærkende.Navnlig G-77 landene er skeptiske over for grøn økonomi, der ses som et vestligt begreb med nye be-tingelser og grønne handelshindringer, og som vil begrænse dem i at forfølge økonomisk vækst og job-skabelse gennem industrialisering.G-77argumenterer for, at de nye forpligtelser, der følger med overgangen til grøn økonomi, bør udløseøkonomisk kompensation i form af udviklingsbistand, kapacitetsopbygning og teknologioverførsler frade vestlige lande, navnlig hvis de skal underkaste sig skrappere standarder end de, de avancerede øko-nomier fulgte ved deres take-off.Indtil videre har landene i G-77 gruppen en bloc, inklusive lande som Kina, Indien og Brasilien, hård-nakket fastholdt princippet om fælles, men differentieret ansvar (CBDR-princippet) og ”overladt” do-norfinansiering til de vestlige lande, som på sin side har stået på at mellem-indkomstlandene måtte bi-drage. COP17 aftalen indebærer en anerkendelse af at CBDR-princippet fastholdes og respekteres. Det-te vil forhåbentligt gøre det lettere at indgår aftaler i Rio, som også forpligter BRIKS.I EU-kredsen og ikke mindst fra dansk side med udgangspunkt i 3GF argumenteres for, at en model,hvor vækst og bæredygtighed går hånd i hånd, kræver inddragelse af den private sektor som partner iRio+20.Fra dansk side ses Rio+20 i høj grad som en konference, som udover det overordnede spørgsmål om atforhindre uoprettelig skade på økosystemerne vil have fokus på knaphed på ressourcer som vand, ener-gi og fødevarer.Fra dansk side støtter man derfor også FN’s generalsekretærs energi-initiativSustainable Energy forAll(SE4ALL) med forslag om et nyt globalt mål for bæredygtig energi omfattende: Adgang til elektrici-tet for alle; en fordobling af energi-effektiviteten på globalt plan og en fordobling af andelen af vedva-rende energi i den globale energi-sammensætning. Alle tre mål skal være opnået i 2030. I forhold tilarbejdet i de multilaterale organisationer, vil der fra dansk side blive arbejdet på, at alle de tre elementeri energidiskussionen – adgang, effektivisering og vedvarende energi – håndteres.Generalsekretærens energi-initiativ kan ses som et vægtigt bidrag til debatten om at fastsætte globalebæredygtighedsmål SDG, som er blevet et gennemgående tema i forberedelserne af Rio+20. Den dan-ske regering vil arbejde for, at man på Rio+20 kommer videre med at definere sådanne mål, herunder atman i det mindste får igangsat en proces med at identificere og konkretisere SDG.Generalsekretærens Panel for Global Bæredygtighed, som er nedsat for at levere væsentlige politiskeanbefalinger til Rio+20, barsler med en rapport, der som en af sine hovedideer vil lancere ideen omglobale bæredygtighedsmål.Nogle lande i EU har indtil videre opfattet grøn økonomi og bæredygtighedsmålene som konkurreren-de dagsordener og har i sit bidrag til Rio+20 ikke forholdt sig direkte til mulige bæredygtighedsmål,men satset på ideen om en ”green economy roadmap” med ”specific goals, objectives and actions at

international level…”. Der spores dog en voksende åbning for at arbejde med bæredygtighedsmål somen slags byggeklodser for grøn økonomi.Diskussionen om SDGs er koblet til drøftelserne af de otte2015-Mål(MDG). Man har fra FN’s sideindtil videre været forsigtig med at igangsætte en drøftelse af, hvad der skal komme efter 2015-måleneaf frygt for at flytte den politiske opmærksomhed fra implementeringen af de udestående MDG. Dis-kussionerne om bæredygtighedsmål vinder dog frem, og der er generel enighed om, at de nuværendeMDG’s fokus på de sociale dimensioner bør suppleres med miljødimensionen og håndtering atspørgsmålet om knappe ressourcer.Det vil dog ikke være optimalt at køre drøftelserne afSustainable Development Goals(SDG) ogMDG adskilte, selv om SDG er mål for alle lande, mens MDG hidtil har været opfattet som mål forudviklingslandene. De to processer må hænge sammen. En mulighed er, at nye SDG bygger på og ud-bygger MDG, med MDG som kernen i et nyt målsæt tilføjet en bæredygtighedsdimension.Flereforskellige modeller for en bedre struktur af de institutionelle rammer for bæredygtig ud-viklingdrøftes, herunder reform af ECOSOC og CSD (nedlæggelse af CSD har også været foreslået);oprettelse af et bæredygtighedsråd og en styrkelse af UNEP, herunder eventuel opgradering til en sær-organisation. Sidstnævnte er EU bud på institutionelle ændringer.Fra dansk side har man generelt fremført, at form må følge funktion. Derudover vil Danmark i sit ar-bejde med tilpasningen af den multilaterale indsats fokusere på, hvordan man kan sikre bedre imple-mentering på landeniveau.Med hensyn tilfinansieringhar navnlig Verdensbanken arbejdet med modeller for finansiering og budpå styringsstruktur for klima og bæredygtig udvikling, med klimafondene og Den Grønne Fond som demest markante eksempler.Endelig udestår der en stor udfordring i forhold til at sikrebedre koordineringaf indsatsen mellemforskellige multilaterale aktører som FN-organisationer, Verdensbanken, IMF og regionale organisatio-ner. Danmark vil deltage i arbejdet med at forbedre koordinationen i denne indsats.

Del 2–Danmarks indsats i de multilaterale organisationer.Generelle bemærkninger.Siden 2005 har det daglige ansvar for Danmarks multilaterale samarbejde for en væsentlig del af de mul-tilaterale organisationer væretdecentraliserettil FN-missionerne i Genève og New York samt ambas-saderne i Rom og Washington. Siden 2010 har samarbejdet med UNRWA ligeledes været decentralise-ret til repræsentationskontoret i Ramallah. Ansvaret dækker hele spektret fra definitioner af målsætnin-ger for samarbejdet over strategisk planlægning, implementering og økonomistyring til monitorering ogvurdering af samarbejdet og vurdering af opnåede resultater.Det primære grundlag for samarbejdet og rapportering om samarbejdeter individuelle organisati-onsstrategier med tilhørende årlige handlingsplaner.Udviklingen i de enkelte organisationer følgespå grundlag af en række aftalte indikatorer, som dels knytter sig til organisationens eget strategiskegrundlag dels relaterer sig til danske udviklingspolitiske prioriteringer. Strategierne udarbejdes for en 3-5årig periode, der i videst muligt omfangsynkroniseres med organisationernes egne strategiskecyklus.Da den faste praksis med anvendelse af organisationsstrategier blev etableret i 2003, var græn-sen for krav om sådanne strategier et årligt dansk bidrag på minimum 20 mio. kr. Denne minimums-grænse er fra 2011 hævet til 35. mio. kr. Der kan dog stadigt udarbejdes strategier og handlingsplanerfor organisationer, der modtager mindre end 35 mio. kr. årligt, hvis disse vurderes at have særlig strate-gisk betydning for Danmark. Arbejdet med organisationsstrategier og årlige handlingsplaner vil frem-over skulle tage afsæt i udmeldingerne fra de årlige strategiske oplæg, der drøftes i Styrelsen. Forbere-delsen af nye organisationsstrategier indebærer desuden, at der i det foregående års samlede oplæg ind-arbejdes forslag til mere konkret strategisk orientering af samarbejdet med den pågældende organisati-on. Udkast til strategi vil fremover skulle drøftes i Programkomitéen.Et andet centralt redskab i det multilaterale arbejde erMOPAN”Multilateral Organisations Perfor-mance Assessment Network”, et netværk Danmark var med til at oprette i 2002, og som i dag består af16 ligesindede donorlande med et ønske om i fællesskab at vurdere de vigtigste multilaterale organisati-oners indsats. MOPAN har udviklet en analysemodel, som måler organisationernes effektivitet ud fra etantal nøgleindikatorer. Det giver basis for en vurdering af den organisatoriske effektivitet, med ud-gangspunkt i en analyse af organisationernes administrative systemer, styrings- og kontrolsystemer m.v.og deres partnerskabsadfærd. På det grundlag vurderes, om forudsætningerne for at den enkelte organi-sation kan opnå en udviklingseffekt er til stede. Metoden er grundlæggende set en perceptionsanalyse,der ofte hviler på subjektive skøn og ikke objektive kriterier. MOPAN vil i 2012 udvide analysen tilogså at se på målopnåelse på organisations- og landeniveau og relevans. Det fælles mål for netværket er,at analyserne i videst muligt omfang skal erstatte medlemslandenes individuelle vurdering af de multila-terale organisationer. Dette er allerede tilfældet for Danmarks vedkommende. Planen er fremover årligtat analysere 6 multilaterale organisationer i 8-10 skiftende lande. Det muliggør en 3-5 årig cyklus omfat-tende 20-25 af de væsentligste organisationer.Hidtil har de enkelte multilaterale enheder forelagt individuelle årlige rapporteringer om samarbejdetmed de multilaterale organisationer under deres ansvar til Styrelsens orientering. Disse rapporteringerhar primært været tilbageskuende, og det har i sagens natur ikke været muligt at skabe et sammenhæn-gende billede af den danske multilaterale indsats. Nedenfor følger for første gangen samlet fremstil-ling byggende på bidrag om en række organisationer, udarbejdet af de multilaterale enhederpå baggrund af en fælles metode.Tallene for de danske bidrag dækker 2010, idet tallene for 2011ikke var tilgængelige da repræsentationer og enheder rapporterede.

Som led i arbejdet med det multilaterale oplæg er der på forsøgsbasis indført etskema med syv tvær-gående indikatoreraf betydning for vurderingen af overensstemmelsen mellem danske prioriteringerog institutionernes ageren, som repræsentationer og enheder er blevet bedt om at udfylde for de enkelteorganisationer (17 i alt). I skemaerne, som er indsat i afsnittene om de enkelte organisationer, angivergrøn ”meget tilfredsstillende”, gul ”nogenlunde tilfredsstillende” og rød ”ikke tilfredsstillende”. Detunderstreges, at der ikke er tale om vurderinger foretaget ud fra objektive målinger af organisationernesreelle præstationer med hensyn til at bidrage med nye ideer, opnåelse af konkrete udviklingsresultater,øget effektivitet i udviklingssamarbejdet og større institutionel slagkraft, men omet første skridt i ret-ning af at styrke det præstationsbaserede element i de vurderinger, der ligger til grund for dendanske bidragspolitik.Denne tilgang giver mulighed for at danne et billede på tværs af organisatio-nerne, samtidigt med at der etableres skarpere policy fokus med henblik på en mere fremadskuende ogstrategisk orienteret proces. Det er ambitionen, at denne mere strategiske tilgang til det multilateralesamarbejde skal bidrage til atstyrke præstationsvurderingen gennem valg af indikatorer og mål,der så vidt muligt tillader sammenlignende vurderinger af samarbejdet med de enkelte organi-sationer.Styrkelse af organisationernes egne systemer for styring efter og måling af resultater samt evaluerings-funktioner står naturligvis helt centralt i Danmarks bestræbelser på at sikre merværdi i sin multilateraleindsats. Meta-analyser, der hviler på sammenstilling af forskellige vurderinger og evalueringer er også etværdifuldt redskab. Danmark samarbejde med ligesindede lande om indsatsen i de multilaterale fora,herunder i regi af Utstein gruppen og Nordisk+.8

FN’s Fonde og Programmer, WHO, GFATM og UNAIDS.UNDP, UNFPA, UNICEF, UNEP, WHO, UNAIDS og GFATM er centrale organisationer i den mul-tilaterale arkitektur for udvikling, stabilisering og humanitære indsatser. FN’s Fonde og Programmeragerer med denlegitimitetsom deres globale mandat og medlemskab baseret på ét land én stemmeindebærer og kan træde til som naturligepartnere og spilfordelerei situationer præget af manglendeeller svag statskapacitet og indenfor områder, der opfattes som politisk eller på anden vis sensitive.Som rygstød har disse organisationer desudenFN’s sikkerhedspolitiske og normative rollei forholdtil at formulere universelle rettigheder, standarder og mål for verdenssamfundets indsats, og de kan oftetræde til i situationer hvor f.eks. IFI’erne har vanskeligt ved at agere på grund af begrænsninger i deresmandat eller som følge af deres præstationsbaserede systemer for tildeling af ressourcer.FN organisationernes muligheder for at bringe disse fordele i spil afhænger af opbakning fra det inter-nationale samfund - ikke mindst de nye aktører - om organisationernes mandater og programmer ogmed bidrag, der sikrer dem en kritisk masse af administrativ og faglig kapacitet til at forfølge deres ker-nemandater. Den omsiggribendeøremærkningaf de multilateral bidrag har gjort det vanskeligere formange organisationer at fokusere kræfterne om at levere på deres kernemandat – en udvikling der kal-der på en reaktion fra ansvarlige donorer.Dynamiskeudviklingsøkonomier engagerer sig i tiltagende grad i organisationerne,herunderogså som bidragydere. Også af hensyn til denne gruppe nye aktører er det væsentligt at værne om orga-nisationernes specifikke fordele og evne til at levere multilaterale løsninger på de hertil hørende manda-8

ter. Det fordrer øget disciplin fra medlemsstaterne og fra organisationerne, med respekt for mandaterog styringsmekanismer og en kursændring bort fra, at alle i stigende grad tilbyder alt.Den klassiske konflikt vedr.ressourcefordelingen mellem mellemindkomstlande og de mindstudviklede lande,herunder hvilke slags aktiviteter FN skal støtte i mellemindkomstlandene, som erhjemsted for mere end halvdelen af verdens absolut fattige, består fortsat. Det arabiske forår har pustettil ilden i denne diskussion, og mellemindkomstlandene har benyttet lejligheden til at understrege deresbehov for ekstern bistand med henblik på at afhjælpe deres manglende kapacitet i centraladministratio-nerne og generel ulighed i samfundet.Afgørende for effektiviseringen af FN er det store reformkompleks - Delivering as One (DaO) – derskal sikre at de forskellige organisationer fremover levere et bedre koordineret og orkestreret bidrag tiludvikling. En vigtig milepæl i det strategiske samarbejde med organisationerne bliver forhandlingerneaf det fireårige policy review (QCPR), der som bekendt fastlægger rammerne for FN’s operationelleindsatser. Her vil Danmark gøre sin indflydelse gældende, herunder også ved at tilpasse sine organisati-onsstrategier til denne cyklus.UNDPUNDPs aktuelle og forventede fremtidige rolle.UNDP er med repræsentation i mere end 160 lande en central aktør i den samlede multilaterale indsats.Samtidig udgør UNDP med sit brede mandat ift. policy- og koordineringsindsatserne samt inden fordemokratisk regeringsførelse og bæredygtig udvikling fundamentet for mange andre udviklingsindsatser– multilaterale som bilaterale. Som global vidensorganisation har UNDP samtidigt en central rolle atspille i forhold til at indsamle, bearbejde og videreformidle konkrete erfaringer fra udviklingssamarbej-det.Det danske kernebidrag var i 2010 320 mio. DKK. Hertil kommer 12.5 mio. DKK årligt til UNDP’sTrust fund for indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater yderligere bistand svarende til 276,2 mio.DKK gennem UNDP stillet til rådighed af ambassader decentralt.Det er vurderingen, atUNDP har leveret tilfredsstillendepå de fem prioritetsområder for det danskesamarbejde for 2010 (de 5 områder er: System Wide Coherence/Delivering as One, Governance, Ind-satsen i skrøbelige stater, 2015 målene, Bæredygtig udvikling/Miljø og klimaforandringer). Samtidig erder stadig eksempler på en ufokuseret UNDP-indsats, typisk når UNDP må agere som ”provider oflast resort” – også udenfor UNDP’s kompetenceområder og uden de rigtige folk på jorden. Et merestrategisk fokus på governance-indsatsen – særligt i skrøbelige stater – samt på bæredygtighedsområdetsynes at være afgørende mhp. at gøre UNDP til ’the partner by choice – not by default’.UNDP er under pres pga. knappe ressourcer,øget konkurrence fra Verdensbankenpå UNDP’skerneområder og etøget krav om dokumentation af resultater.UNDP har desuden oplevet en vold-som forandring i finansieringen af organisationen, hvor andelen af øremærkede midler er steget fra 1/3til 2/3 i løbet af det seneste årti, hvilket udfordrer organisationens evne til at levere på det strategiskeplan, herunder koordinationsopgaven.Denne kontekst fordrer et aktivt og strategisk klart fokuseret UNDP - tilvejebragt via organisatoriskereformer– som optræder som relevant partner for nye og traditionelle aktører. En stærkere fokuseringvil udgøre en vigtig målsætning frem mod vedtagelsen af den nye strategiske plan for 2014-2017. Denstrategiske fokusering udfordres dog af udviklingslande, der nødigt ser et mere fokuseret UNDP, ogdonor lande, der trods principielle bekymringer bidrager stærkt til øremærkningen.

Som led i forberedelse af ny strategisk plan i 2013 (gældende for 2014-2017) er der intensive drøftelservedr. UNDP’s kernekompetencer, svagheder og evne til at fremvise resultater. I forhold til samarbejdetmed andre multilaterale aktører spiller UNDP en afgørende rolle ikke alene i kraft af sit brede mandatog globale tilstedeværelse, men også ift. den interne FN-koordinering af FN’s udviklingsaktører, derfinder sted i den såkaldteUN Development Group(UNDG), der tæller samtlige 32 FN særorganisa-tioner, fonde og programmer etc.UNDP’s globale tilstedeværelse skal selvsagt underbygges af relevante partnerskaber mellem såvel lav-indkomstlande og mellemindkomstlande som nye og traditionelle donorer, hvilket også kræver, atUNDP kan akkommodere nye aktørers opgør med den traditionelle donor-modtager relationer ogpartnerskaber orienteret omkring syd-syd samarbejde. UNDP indgår stadigt flere strategiske samar-bejdsaftaler med nye vækstøkonomier (fx Mexico og Brasilien) særligt om rådgivning. Ligeledes er derkommet stadig mere fokus på potentialet ved syd-syd samarbejde samt trekantssamarbejde i UNDPbl.a. i Sydsudan, hvor UNDP orkestrerer kapacitetsopbygning af den sydsudanesiske centraladministra-tion med mentorer fra Etiopien, Kenya og Djibouti.I dansk optik må UNDP forsat fokusere ressourcerne på indsatser i det mindst udviklede og skrøbeligestater, mens landetilstedeværelse i mellemindkomstlande må betales af værtslandets selv. En sådan mo-del fremmer kvaliteten af UNDP’s ydelser i en situation, hvor kun landedirektøren betales af UNDP’seget kernebudget. Ligeledes bør vækstøkonomier bidrage til at finansiere indsatsen i eksempelvis skrø-belige stater også ud fra egeninteresse i regional stabilitet i egne nærområder.Endelig spiller UNDP – som vidensbaseret organisation – en vigtig rolle i den overordnede udviklings-tænkning ikke mindst med sindagordenssættende årlige Human Development Report.UNDPforventes desuden at være primus motor i formuleringen af ”post 2015 målsætningerne”, som forventesat få en særlig bæredygtighedsvinkel. FN’s generalsekretær har konkret bedt UNDP om sammen medFN sekretariatet at stå i spidsen for forberedelsen af en post-2015-ramme.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med UNDP.Der skal udarbejdes en midlertidig organisationsstrategi for UNDP, der rækker frem til iværksættelsenaf den samlede strategiske plan for fonde og programmer i 2014. I dansk optik falder UNDP’s primærerolle under overskriften ”governancefor sustainable development”.Indenfor regeringsførelse harUNDP komparative fordele i forhold til at støtte: 1) De politiske institutioner og processer og kapaci-tetsopbygning særligt i skrøbelige stater; og 2) bæredygtighedsagendaen.Danmark vil arbejde for, at UNDP udnytter sine absolutte fordele, når det drejer sig om støtte til politi-ske systemer, inkl. parlamenter og civilsamfund og medier samt justitssektoren, og så vidt muligt sættersig for bordenden i donorsamarbejdet på disse områder. Med hensyn til udviklingen af en effektiv of-fentlig sektor generelt, bør UNDP navnligt samarbejde med IMF, Verdensbanken og de bilaterale or-ganisationer og andre, der har noget at byde på.UNDP bør i særlig gradfokusere på indsatsen i konfliktpåvirkede og svage stater,hvor UNDP ogFN-systemet generelt absolutte fordele på grund af den særlige legitimitet, den koordinerende rolle ogdermed mulighederne for at kombinere fredsskabende, fredsbevarende, humanitære indsatser og udvik-lingsindsatser. UNDP vil typisk være til stede før, under og efter krisen og bør være den institution, derfører taktstokken i forhold til at sikre en fornuftig overgang fra humanitær bistand til udviklingsoriente-ret bistand, en koordineret indsats fra øvrige aktører, efterhånden som de melder sig på scenen, og étstærkt, samlet FN. Danmark vil lægge vægt på vurderingen af UNDPs indsatser i lande som Afghani-stan, Burma, Somalia, Sydsudan og Zimbabwe, herunder organisationens evne til at koordinere og kata-lysere indsatsen fra det internationale samfund og samle midler og rådgivning fra tredje part i størrestrategiske klumper. Danmark vil arbejde for, at UNDP’s institutionelle kapacitet til at agere i konflikt-27

påvirkede og svage stater styrkes gennem reformarbejdet og hensigtsmæssig finansiering samt overvejesekunderinger på junior- og seniorniveau.Danmark vil arbejde for at UNDP engagerer sig i at sikrebæredygtig udviklingfor udviklingslandenemed bidrag til etablering af et metodologisk og bredt accepteret grundlag for grøn økonomi/bæredygtigudvikling. Derudover bør UNDP udnytte sin stærke tilstedeværelse på landeniveau og tætte forhold tilde nationale regeringer til at sikre fremdrift på miljødagsordenen i landene – ikke mindst i mellemind-komstlande. UNDP bør virke som den krumtap, der sikrer samarbejde om støtte til opbygning af insti-tutioner, planlægning, lovgivning, dataindsamling og bearbejdning på miljøområdet med bidrag fraUNEP, MDB og bilaterale med interesse for området. Også bæredygtig energi må højere på UNDP’sinterne dagsorden (med fokus på opstrøms aktiviteter og ikke på elektricitetsforsyning).Bidragspolitik:Med det høje og stabile kernebidrag anses Danmark som en troværdig og trofast part-ner, og Danmark vil arbejde aktivt for at fremme bidraget til kerneressourcer igennem bl.a. QCPR, ibestyrelsen og i dialog med organisationen samt i samarbejde med ligesindede lande. Der skal arbejdesfor et langsigtet finansieringsgrundlag, som er i overensstemmelse med visionerne for UNDP, herunderet generelt budget, som kan sikre tilstrækkelig kritisk masse til indfrielse af den strategiske plan ogUNDP’s koordinerende rolle. Den øremærkning, som kan retfærdiggøres, fordi der ikke er noget insti-tutionelt alternativ, skal underlægges organisationens generelle styringsstrukturer, og leveres strategisk,sammenhængende og tilpasset partnerlandenes systemer. Dette er en tung og tidskrævende dagsorden,hvor der ikke kan forventes hurtige resultater. I dialogen kan der hentes inspiration i, at målene forøremærkningen ofte giver en pejling af, hvor donorerne gerne ser organisationens indsats styrket. Enbibeholdelse af Danmarks vigtige rolle vil selvsagt kræve et fremtidigt højt dansk kernebidrag samt vil-lighed til anvendelse af sekunderinger.Aktivt engagement i UNDP’s bestyrelse:Danmark har de seneste år engageret sig særdeles aktivt ibestyrelsen, både som formand for bestyrelsen i 2007-2008, men også ved kontinuerligt at have engage-ret sig stærkt i strategisk vigtige beslutningsprocesser, f.eks.Tværgående multilaterale indikatorerUNDPom den nye strategiske plan, ligesom Danmark har haft storXEr organisationen nytænkende ogsucces med at bringe vigtige emner (fx indsatsen i Sydsudan)dagsordensættende inden for sit mandat?på dagsordenen. Danmark vil arbejde for de ovenfor nævnteXI hvor høj grad er organisationen relevant ogprioriteter med udgangspunkt i denne styrkeposition.lydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer og interessenterom sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?

UNICEFUNICEFs aktuelle og forventede fremtidige rolle.UNICEF er med sit klare og stærke mandat og udprægede decentralisering og tilstedeværelse med pro-grammer i 156 lande en central aktør i den multilaterale indsats. Organisationens tvedelte humanitæreog udviklingsmæssige mandat giver den en komparativ fordel i forhold til at yde en konsistent og stabilindsats i krydsfeltet mellem et humanitært og et udviklingsmæssigt fokus. UNICEF’s arbejde bygger pået tværgående normativt mandat - overordnet styret af Børnekonventionen fra 1989, og rapportering ogopfølgning i forhold til mandaterne for FN’s Generalsekretærs særlige repræsentanter vedrørende sek-suel vold, børn i væbnede konflikter og vold mod børn.Det danske kernebidrag til UNICEF var i 2010 DKK 155 mio. (beskåret fra DKK 180 mio. i 2009).Hertil kom bidrag på DKK 20 mio. til UNICEF’s humanitære arbejde som led i den humanitære part-nerskabsaftale 2010-15 og danske bidrag øremærket til en række specifikke projekter og lande. Alt i altblev der i 2010 kanaliseret danske midler svarende til DKK 298,2mio. til UNICEF. Blandt regerings-donorerne var Danmark i 2010 UNICEF’s syvende største kernebidragyder og rangerede som tiendestørste samlede donor.UNICEF’s arbejde og fokus flugter generelt godt med danske udviklingspolitiske prioriteter, og organi-sationen har samlet set entilfredsstillende målopfyldelseift. de prioritetsområder, som er opstillet iden gældende handlingsplan. Organisationen er overordnet fortsat et yderst velsmurt maskineri, dermed mindre justeringer tilpasser sig og fremstår relevant i forhold til den overordnede udviklingsdags-orden.UNICEF er i lighed med øvrige FN-organisationerudfordret af den globale finansielle situation.UNICEF’s kernebidrag faldt i 2010 med 9 pct. og udgjorde dermed kun cirka 26 pct. af UNICEF’ssamlede indkomst (mod 33 pct. i 2009). De resterende 74 pct. var tematiske, blødt øremærkede midler,humanitære bidrag og øremærkede midler direkte til specifikke projekter. De faldende kerneressourcerudgør en udfordring for UNICEF, idet opfyldelsen af organisationens samlede mandat, særligt det hu-manitære beredskab, det normative element, og den strategiske plan vanskeliggøres.Denne kontekst fordrer et synligt UNICEF, som formår at levere indenfor sit mandat og sin strategiskeplan, og som kan dokumentere hurtige og let målelige resultater heraf. UNICEF har traditionelt præste-ret godt på disse områder, og organisationen er meget bevidst om at afgrænse og holde sig indenfor detgivne mandat. Danmark vil arbejde for, at UNICEF opnår en forøgelse af kernebidragene, således atder skabes en forudsigelighed i organisationens arbejde og sikres en øget støtte til mere langsigtede ognormative opstrøms indsatser – hvilket ikke er let, givet de modsatrettede tendenser fra mange dono-rers side.UNICEF’ har enbred og differentieret donorkreds,hvor 1/3 af organisationens budget kommer fraprivate midler. Sammenholdt med tendensen til øget øremærkning har dette betydet, at organisationenhar haft svært ved at frigøre sig fra levering af stabile, synlige og velafprøvede indsatser, hvor der erklare resultater og lavere risiko for at skade organisationens renommé. Af samme årsag er UNICEFmeget påpasselig med udvælgelse af samarbejdspartnere. UNICEF har derfor fået ry for at være retkonservativ og til tider ufleksibelt i forhold til øvrige partnere med hensyn til koordinering og opgave-fordeling på landeniveau.UNICEF er en særdeleserfaren og solid udviklingsaktørmed en meget velfungerende model forsine indsatser, og muligheden for at demonstrere konkrete og betydningsfulde resultater er med til atgive UNICEF bred opbakning fra donorerne. UNICEF har en stærk aktie i opfyldelsen af 2015-målene, ikke mindst i forhold til halvering af sult, adgang til grundskoleuddannelse, pigers adgang til29

uddannelse, reduktion af børne- og mødredødeligheden, adgang til rent drikkevand og sanitet samt etstyrket globalt partnerskab for udvikling. UNICEF er en af de vigtigste kilder til indsamling af data frahushold.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med UNICEF.Der er udarbejdet en midlertidig organisationsstrategi for UNICEF, der rækker frem til iværksættelsenaf den samlede strategiske plan for fonde og programmer i 2014. UNICEF’s egen strategiske plan2005-2013 sigter på en fokusering af indsatserne på de svageste grupper som middel til mere effektivt atnå MDG – noget der fik en ekstra vægt med indførelse af et nyt retfærdighedsbaseret fokus i 2010..Sundhedssektoren og især reduktion af småbørnsdødelighed indgår med vægt. Danmark vil aktivt ar-bejde for, at denne tilgang kommer til at fremstå som et hovedelement i den nye strategiske plan. Denuværende 2015-målsætninger har som bekendt et klar fokus på den sociale sektor og ligger derfor godtfor i relation til UNICEF’s prioriteringer. Organisationen er af samme grund tøvende over for ideenom udvikling af nye, supplerende ”bæredygtighedsmål. Danmark vil opmuntre UNICEF til fortsat atengagerer sig konstruktivt i diskussionen af internationale udviklingsmålsætninger og stille sin betydeli-ge ekspertise og omfattende datamateriale til rådighed for denne proces.UNICEF har en udbredt tilstedeværelse og indsats ikonfliktpåvirkede og skrøbelige stater.Fradansk side vil man derfor arbejdet for, at UNICEF fortsat prioriterer og afsætter en anseelig andel sinekerneressourcer til indsatser i disse stater, som også bør få særlig opmærksomhed i UNICEF’s nye stra-tegiske plan for 2014-17. UNICEF’s tvedelte mandat giver en klar fordel i skrøbelige situationer, her-under i fredsopbygning. Særligt på de blødere og til tider oversete elemente af denne dagsorden - fxuddannelsesområdet - har UNICEF potentiale til at spille en endnu større rolle end i dag. Dette fordrerdog, at UNICEF bliver bedre til at integrere organisationens indsats i den samlede FN indsats i forholdtil skrøbelige stater og fredsopbygning, hvilket Danmark vil arbejde for. Endvidere vil man fra danskside ligge vægt på UNICEF’s indsats i prioritetslande som Afghanistan, Burma, Somalia, Sydsudan ogZimbabwe.UNICEF har holdt lav profil iklima og bæredygtighedsdagsordenen,som ikke umiddelbart har enklar forbindelse til organisationens mandat. UNICEF arbejder i øjeblikket målrettet på at identificere,hvor organisationens plads i Rio+20 dagsordenen er. Fra dansk side vil man arbejde for, at UNICEFfortsat udbygger den retfærdighedsbaserede tilgang til udvikling, mens også modstandsdygtighed er etområde, hvor UNICEF kan spille en fremtrædende rolle. Endelig har UNICEF en vigtig rolle i forholdtil uddannelse af børn og unge i forhold til klimaforandringerBidragspolitik:Givet det forholdsvis høje kernebidrag (dog beskåret i 2010) anses Danmark som entroværdig og trofast partner – ikke mindst i vanskelige tider som disse, hvor andelen af kernebidraggenerelt falder. Danmark vil arbejde aktivt for at fremme bidraget til kerneressourcer igennem bl.a.QCPR, i bestyrelsen og i dialog med organisationen samt i samarbejde med ligesindede lande. Der skalarbejdes for et langsigtet finansieringsgrundlag, som er i overensstemmelse med visionerne for UNI-CEF, herunder et generelt budget, som kan sikre tilstrækkelig kritisk masse til indfrielse af den strategi-ske plan, samt det normative aspekt af UNICEF’s mandat. Dette bliver en udfordrende øvelse, idetdonorernes øgede fokus på resultatmåling og synlighed af egne bidrag skubber organisationen yderlige-re mod de let og hurtigt målbare indsatser i stedet for vanskeligere indsatser opstrøms.Desuden vil Danmark arbejde for, at de former forøremærkning,som kan retfærdiggøres, fordi derikke er noget institutionelt alternativ,underlægges organisationens generelle styringsstrukturer ogleveres strategisk, sammenhængende og tilpasset partnerlandenes systemer.Dette er ligeledesen tung og tidskrævende dagsorden, hvor der ikke kan forventes hurtige resultater.

Danmark har de seneste år engageret sig særdeles aktivt ibestyrelsen.Danmark udtræder af bestyrel-sen i 2012, men genindtræder igen i 2013. Danmark har haft succes med, i samarbejde med andre do-norlande, at bringe vigtige emner på bestyrelsens dagsorden, bl.a. indsatsen i skrøbelige stater, samtUNICEF’s humanitære arbejde.Tværgående multilaterale indikatorerUNICEFStrategisk dialog:Danmark vil fortsætte sin tætte, velfunge-rende og uformelle dialog med UNICEF, og fastholde sinprominente rolle i donorkredsen, suppleret med den omfat-tende årsdialog, hvor der gøres status og drøftes strategiskefremadrettede prioriteter for samarbejdet. Hertil kommer be-vidst valg af emner af høj dansk interesse som udgangspunktfor den strategiske dialog med organisationen, blandt andet ift.drøftelsen af fonde og programmers indsats i skrøbelige stater,herunder i danske prioritetslande (Afghanistan, Somalia ogSydsudan) i New York, hvor et stærkt dansk fingeraftryk bl.a.er opnået gennem en målrettet og engageret indsats i bestyrel-sesarbejdet, tæt samarbejde med de relevante bilaterale ambas-sader og konsulentrapporter om emnet. Det forhold, at UNI-CEF’s Supply Division er lokaliseret i København giver særligemuligheder, også på de mere specialiserede funktioner, somSD dækker (inkl. produkt-innovation).Er organisationen nytænkende ogdagsordensættende inden for sit mandat?I hvor høj grad er organisationen relevant oglydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunderogså risikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer oginteressenter om sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?X

UNFPAUNFPAs aktuelle og forventede fremtidige rolle.UNFPA’s mandat og strategiske ramme omfatter: befolkning og udvikling, reproduktiv sundhed ogrettigheder, samt ligestilling. FN’s rettighedsbaserede befolkningspolitiske dagsorden blev fastlagt medhandlingsprogrammet for Den Internationale Befolkningskonference (ICPD PoA) i Cairo i 1994 (i2010 forlænget på ubestemt tid). UNFPA fik med midtvejsevalueringen i 2011 udstukket enny og me-re fokuseret strategisk orientering,hvor reproduktiv sundhed og rettigheder sættes endnu mere cen-tralt, i overensstemmelse også med de danske prioriteter. Danmark vil udarbejde en overgangsstrategifor samarbejde med UNFPA for 2011-2013 bl.a. med afsæt i midtvejsevalueringen.Det danske kernebidrag til UNFPA var i 2010 DKK 205 mio. Hertil kommer DKK 15 mio. i årligtbidrag via den humanitære partnerskabsaftale 2010-2015. I 2010 bidrog Danmark desuden med DKK 5mio. til UNFPA’s indsats i forbindelse med jordskælvet på Haiti. Alt i alt blev der i 2010 kanaliseretdanske bistandsmidler svarende til 421 mio. kr. gennem UNFPA, hvis man også medregner midler, derdecentralt kanaliseres gennem UNFPA. Dette gjorder Danmark til UNFPA’s femtestørste samledebidragsyder i 2010.UNFPA’s arbejde og indsats flugter overordnet særdeles godt med danske udviklingspolitiske priorite-ter, og organisationen havde i 2010 samlet set entilfredsstillende målopfyldelseift. de prioritetsom-råder, som er opstillet for det danske samarbejde. Det vurderes endvidere, at organisationen samlet setleverer tilfredsstillende i forhold til danske prioriteter i for samarbejdet.UNFPA er som øvrige organisationer under pres pga. knappe ressourcer kombineret med et politisksensitivt mandat, der gørfundraising til en særlig udfordring.De skærpede krav om dokumentationaf resultater kan trække organisationen væk fra vigtige indsatser vedr. oplysning, uddannelse og ændringaf normer, hvor det er sværere at dokumentere resultater. Solide og forudsigelige kernebidrag er særligt31

vigtige for UNFPA, da det øger organisationens evne til at levere i forhold til den strategiske plan, her-under danske prioritetsområder som SRSR. Gennem vellykket oplysning har UNFPA skabt opmærk-somhed om mødredødelighed – det 2015-Mål, der er længst fra at være opfyldt.Der er brug for et aktivt UNFPA, som formår at generere den fornødne opbakning til organisationensmandat og i form af bidrag uden at gå på kompromis med kerneelementer indenfor mandatet, såsomSRSR. Midtvejsevaluering tegner billedet af en organisation, der synes i stand til netop dette.Den vigtigste udfordring bliver udarbejdelsen af en af enny strategisk plan for 2014-2017med for-handlingerne af det fireårige policy review (QCPR) som en vigtig milepæl. Også forberedelserne af ty-veåret for vedtagelsen af ICPD-handlingsprogrammet i 2014 med status for handlingsplanens imple-mentering er en vigtig strategisk begivenhed, som kan føde ind i formuleringen af nye post 2015-målsætninger.Der er blandt FN’s medlemslandeikke konsensus om hovedelementer i UNFPA’s mandat ogarbejde,såsom SRSR, ligestilling og kvindefrigørelse. Organisationen manøvrerer i et betændt politiskmiljø på disses spørgsmål, der er højt prioriteret af Danmark, og det er nødvendigt at mobilisere lige-sindede kræfter for at sikre genbekræftelse af ICPD dagsordenen i 2014. Danmark har i dette øjemediværksat en række initiativer, som også forfølges under relevante forhandlinger i Befolkningskommissi-onen og Kvindekommissionens årlige samlinger, samt om Generalforsamlingsresolutioner og -erklæringer. EU er i disse spørgsmål generelt splittet mellem de nordiske lande og Holland på den eneside og Polen og Malta på den anden. Splittelsen er så stærk, at EU i New York ofte må afstå fra at for-handle samlet.Danmark er endvidere engageret i en mere langsigtede og koordinerede indsats som svar på det velor-kestrerede angreb, som ICPD-dagsordenen er udsat for. FN-missionen i New York etablerede i løbetaf efteråret, i samarbejde med den brasilianske FN-mission og UNFPA, et tværregionalt ICPD netværk,som skal drøfte, hvorledes man i fællesskab kan arbejde for at forsvare ICPD dagsordenen. Missionendeltager desuden i en snæver arbejdsgruppe, hvor også UNFPA’s eksekutivdirektør sidder med, derarbejder med etableringen af en High Level Task Force (HLTF) for ICPD. HLTF forventes operatio-nel fra marts 2012 og vil bestå af cirka 25 fremtrædende personer. HLTF forventes at blive instrumen-tel i forhold til at mobilisere og skabe politisk opbakning omkring ICPD frem mod 2014. Grundetgruppens strategiske betydning er det en dansk prioritet at have en national kapacitet i gruppen.UNFPA harmarkeret sig stærkt på Rio+20 og bæredygtighedsdagsordenen,hvor organisationenser sig selv som brobygger mellem befolknings- og bæredygtighedsdagsordenen. Danmark støtter syns-punktet – at en dagsorden for bæredygtig udvikling, der ikke inkluderer befolkningsdimensionen, vilfejle og er i tæt dialog med UNFPA om, hvorledes disse elementer bedst muligt inkorporeres i Rio-dagsordenen.Det dansk finansierede studie om UNFPA, UNDP og UNICEF’s arbejde i skrøbelige stater, afsløredeat UNFPAikke var særlig synlig i FN’s indsats i skrøbelige stater,mens der ligeledes, blev konsta-teret udfordringer i forhold til at sikre en fornuftig koordination af indsatsen mellem de forskellige fon-de og programmer. Med udgangspunkt i bl.a. dette studie, samt den store interesse i områder fra Dan-mark og øvrige donorer har UNFPA gennem omfattende konsultationer i organisationen udarbejdet enstrategi for organisationens arbejde i skrøbelige stater.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med UNFPA.Danmark vil arbejde aktivt for en genbekræftelse af ICPD dagsordenen i 2014 og for et UNFPA, der erfokuseret på denne dagsorden og frit kan engagere sig i SRSR og ligestilling. Danmark vil ligeledes støt-te UNFPAs bestræbelser på at få befolkningsdimensionen placeret centralt i arbejdet med bæredygtig-

hed, herunder i forhold til Rio+20, og arbejdet med at formulere en skarpere strategi for organisatio-nens arbejde i konfliktpåvirkede og skrøbelige stater.Bidragspolitik:Med det høje og stabile kernebidrag anses Danmark som en troværdig og trofast part-ner, og Danmark vil arbejde aktivt for at fremme bidraget til kerneressourcer igennem bl.a. QCPR, ibestyrelsen og i dialog med organisationen samt i samarbejde med ligesindede lande. Der skal arbejdesfor et langsigtet finansieringsgrundlag, som er i overensstemmelse med visionerne for UNFPA, herun-der et generelt budget, som kan sikre tilstrækkelig kritisk masse til indfrielse af prioriteterne som refor-muleret i midtvejsevalueringen, samt på længere sig i den nye strategiske plan. Et strategisk samarbejdesamt en stabilt højt niveau af de danske bidrag vil kunne give styrket, dansk indflydelse både i NewYork samt på landeniveau. . Ligeledes kan strategiske sekunderinger både understøtte det tætte partner-skab med UNFPA samt understøtte en prioriteret strategisk dialog.Aktivt engagement i UNFPA’s bestyrelse:Danmark vil fortsætte sin aktivistiske linje fra tiden somformand for bestyrelsen i 2007-2008 og det fortløbende engagement i vigtige beslutningsprocesser fx iforbindelse med udarbejdelse af ny strategisk plan, herunderTværgående multilaterale indikatorerUNFPAforhandlingerne om UNFPA’s midtvejsevaluering (MTR,XEr organisationen nytænkende og2011). Danmark vil fortsætte det positive samarbejde meddagsordensættende inden for sit mandat?øvrige nordiske lande, samt Nederlandene og bygge på denXhidtidige succes med at bringe vigtige emner, såsom fonde ogI hvor høj grad er organisationen relevant oglydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?programmers indsats i skrøbelige stater, på bestyrelsens dags-Har organisationen tilfredsstillende systemer medorden.Strategisk dialog:Danmark har en tæt, velfungerende oguformel dialog med UNFPA samt en prominent rolle i do-norkredsen. SRSR spiller en prominent rolle i Danmarks del-tagelse i dialogen, og Danmark har også en vigtig position ift.drøftelsen af fonde og programmers indsats i skrøbelige sta-ter, herunder i danske prioritetslande (Afghanistan, Somaliaog Sydsudan) i New York. Danmark vil opretholde dennerolle opnået gennem en målrettet og engageret indsats i besty-relsesarbejdet, tæt samarbejde med de relevante bilateraleambassader og konsulentrapporter om emnet.hensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?XXGiver organisationen fyldestgørende informationertil sine medlemmer og interessenter om sineresultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?

UNEPUNEPs aktuelle og forventede fremtidige rolle.UNEP er en relativt lille organisation med et årsbudget i 2010 på 206,6 mio. USD, hvortil kommermidler til særlige opgaver uden for arbejdsprogrammet. UNEP’s finansielle grundlag er beskedent ogustabilt, da organisationen næsten udelukkende finansieres via frivillige bidrag dels til UNEP’s Miljø-fond dels i form af øremærkede bidrag til forskellige programmer. De danske bidrag til UNEP var i2010 82,9 mio. DKK (heraf 62,9 mio. øremærkede) og i 2011 76,4 mio. DKK (51,4 mio. kr. øremærke-de). Samlet er Danmark er den 3. største bidragyder, den 10. største regent alene på kernebidrag.Efter at tidligere kritik af organisationens arbejde med resultatbaseret ledelse og evaluering er blevettaget til efterretning, fremtræder UNEP overordnet set somen styrket og mere effektiv organisati-on,om end der stadig er områder, som kan forbedres. Programmet forholder sig til kommende udfor-dringer og vil få en stor rolle i forhold til verdens omstilling til grøn økonomi.

UNEP er FN-systemets centrale institution for miljøet, og dets kerneopgaver er analytiske, normative,koordinerende og rådgivende. UNEP’s vision er at være den ledende globale miljøinstans, som sætterden globale miljødagsorden, fremmer en sammenhængende implementering af miljødimensionen i bæ-redygtig udvikling inden for FN-systemet og udgør det autoritative talerør for det globale miljø. UNEPopererer i et kompliceret institutionelt system med over 50 multilaterale miljøaftaler og ca. 40 multilate-rale organisationer med mandat på miljøområdet, som er præget af fragmentation og overlapning.UNEP’s strategi for perioden 2010-2013 fokuseres på seks miljøområder: klima-forandringer; katastro-fer og post-konflikt miljøindsatser; økosystemforvaltning; international miljøforvaltning; skadelige stof-fer og farligt affald; ressource-effektivitet, herunder bæredygtigt forbrug og produktion.UNEP er ansvarlig for koordinering af miljøindsatsen i FN’s kriseberedskab, og organisationen arbej-der aktivt på at integrere miljøhensyn i humanitære og fredsbevarende operationer og yder støtte pålandeniveau med henblik på at imødegå miljømæssige konsekvenser af katastrofer og konflikter i tætsamarbejde med nationale myndigheder og internationale organisationer, herunder den fælles UNEP-OCHA miljøenhed og Initiativet for Miljø og Sikkerhed.Med strategien 2010-2013 har UNEP taget et vigtigt skridt i retning af at bliveen mere strømlinetorganisation,som gør op med silo-tænkning, dobbeltarbejde m.m., og som i højere grad skal arbejdestrategisk og måle sit arbejde på output-relaterede indikatorer. De nye arbejdsgange har periodisk ført tilmanglende klarhed ift. ansvar, problemer med rapportering, kommunikation m.m., ligesom systemetinternt stadigt kan forekomme tungt og bureaukratisk. Det er også nødvendigt at forbedre UNEP’sbudgetrapportering. Man har fra dansk side påpeget disse udeståender over for UNEP og har også fåetudarbejdet en konsulentrapport, der identificerer udfordringerne, men samtidigt roser UNEP for bety-delige forbedringer i organisationens resultatbaserede arbejde. Tidligere kritik af evalueringen afUNEP’s arbejde har afstedkommet tiltag for at forbedre evalueringsarbejdet, og de foreløbige resultaterfra bl.a. MOPAN og OIOS evalueringerne er overvejende positive.Det har historisk være svært for UNEP at opnå lydhørhed og gennemslagskraft i forhold til FN’s ope-rative fonde, programmer og organisationer. Danmark arbejder for gennemførelse af en model forUNEP’s ”strategisk tilstedeværelse” på landeniveau (One UN), som skal styrke samarbejde med andremultilaterale organisationer og øvrige partnere. De seneste år har UNEP styrket den regionale tilstede-værelse i overensstemmelse med arbejdsprogrammets geografiske indsatsområder.UNEP har selv stort fokus på enmulig opgradering af UNEP til en særorganisation for miljø(UNEO) som følge af Rio+20 og – i forlængelse heraf – muligheden for en større rolle for UNEP pålandeniveau. Til dette har man fra dansk og nordisk side påpeget, at man ikke ønsker, at UNEP får en”implementerende arm” med fare for yderligere fragmentering af den internationale miljøforvaltning.Det er vigtigt, at UNEP bibeholder sin komparative fordel som en normativ og katalyserende organisa-tion og samtidig udnytter potentialet i samarbejde med øvrige FN-organisationer, særligt UNDP.9Med det enorme globale fokus på bæredygtig udvikling både som følge af de seneste års mange natur-katastrofer, klimatiske ændringer og den fortsatte naturressourceudtømning og i optakten til Rio+20konferencen er UNEP’srelevans meget stor.UNEP har en central rolle i Rio+20 forberedelserne,9

blandt andet med udvikling af et paradigme for grøn økonomi og bearbejdning af flere udviklingslande,der sætter lighedstegn mellem grøn økonomi og grøn konditionalitet.Rio+20 er vigtig for UNEP med fokus på grøn økonomi og reform af de internationale institutionellerammer for bæredygtig udvikling. Fra EU’s side prioriteres etablering af en FN særorganisation, baseretpå UNEP, med et revideret og styrket mandat. Det er sandsynligt, at UNEP efter Rio+20 vil have enstyrket position, hvad enten det bliver som særorganisation eller ej. Under alle omstændigheder børUNEP’s fortsat kunne yde et stort normativt bidrag, også i forhold til det analysearbejde, som må for-ventes forud for en evt. vedtagelse om bære-dygtighedsmål.For programperioden 2010-11 beløb allokeringerne under Miljøfonden sig til USD 166 mio., mens ind-tægterne beløb sig til knap USD 163 mio. 82 pct. af alle bidrag til Miljøfonden kom fra Europa. UNEPbør arbejde for at sikre større forudsigelighed i forhold til bidrag og for at udvide antallet af donorer forat bryde den store afhængighed af en lille gruppe donorer. Bidragyderne og UNEP er også nødt til atadressere ubalancen mellem generelle og øremærkede bidrag, som p.t. udgør mere end halvdelen afUNEP’s budget (180 mio. USD i generelle bidrag og 228 mio. USD i øremærkede bidrag for 2010-2011). Et stærkere UNEP med større international tilslutning og global gennemslagskraft opnås ikkegennem yderligere øremærkning, men forudsætter stabile og gennemskuelige kernebidrag til finansieringaf det af medlemslandene forhandlede mandat.Danmark har indgået aftaler med UNEP om støtte til organisationens strategiske prioriteter indenforenergi og vand, og der er i Danmark oparbejdet en værdifuld ressource af viden på disse områder. Udenat sætte disse landevindinger over styr vil Danmark arbejde for at kernebidragene til UNEP genereltøges og herunder at skabe større balance i egne bidrag.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med UNEP .Den seneste danske organisationsstrategi for UNEP dækker perioden 2009-2013. På det institutionelleområde prioriteres udvikling og implementering af et robustTværgående multilaterale indikatorerUNEPMRS,”strategisk tilstedeværelse”herunder styrkelse afXEr organisationen nytænkende ogUNEP’s regionalkontorer, styrket finansielt grundlag fordagsordensættende inden for sit mandat?UNEP, flere danske ansatte på P5 niveau og derover i stillin-Xger af strategisk betydning for Danmark. På det programmati-I hvor høj grad er organisationen relevant ogske område prioriteres UNEP’s støtte til at styrke staters evnelydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Har organisationen tilfredsstillende systemer medtil at indarbejde klimahensyn i nationale udviklingsstrategierhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunderXog til integreret forvaltning af økosystemer samt til styrketogså risikostyring og anti-korruption?miljøforvaltning i landene, regionalt og globalt.Giver organisationen fyldestgørendeDanmark vil lægge stor vægt på UNEP’s arbejde med dengrønne dagsorden, herunder levering af solid viden om miljø-Lever organisationen op til sine forpligtelser underXParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?forhold, rådgivning om miljøpolitik, støtte til koordinering afden internationale miljøpolitik og bistand til opbygning afDeltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleXlandenes institutionelle fundament for en omstilling til grønudviklingssystem?økonomi. Fremme afgrøn økonomier en klar dansk priori-aktivt attet. UNEP har i de seneste år arbejdet målrettet på at begrebs-Søger organisationen arbejde? inddrage nyeXudviklingsaktører i sitliggøre og operationalisere grøn økonomi, og Danmarks vilogså udnytte dette i forbindelse med opfølgning af Global Green Growth Forum (3GF) i 2011, og for-beredelserne af 3GF i 2012.Danmark vil arbejde for at UNEP får en fremtrædende rolle i forhold tilintegration af miljøhensynog fattigdomsbekæmpelse.De overvejende positive DaO resultater bør derfor fortsætte og udbredestil alle UNEP’s kerneaktiviteter. UNEP bør og skal spille en vigtig rolle i at koordinere indsatserne for35informationer til sine medlemmer oginteressenter om sine resultater og udfordringer?X

WHOWHOs aktuelle og forventede fremtidige rolle.WHO er den ledende globale organisation for fremme af sundhed og udvikling med en potentielt særligrelevant rolle i forhold til opnåelsen af de sundhedsrelaterede MDG’er i kraft af sin norm- og stan-dardsættende funktion og rådgivning af udviklingslande i forbindelse med opbygning af sundhedssy-stemer. Danmark bidrager med DKK 40 mio. årligt og var i 2010 donor nr. 19.Der har længe været behov for en gennemgribende reform af WHO med henblik på effektivisering ogtilpasning af organisationen til de aktuelle globale sundhedsudfordringer, og dagsordenen i WHO er ihøj gradpræget af igangværende reformprocesser.Generaldirektør Dr. Margaret Chan har igangsaten omfattende proces, som bl.a. har til formål at adressere to af de helt store udfordringer for organisa-tionen: 1) Organisationens kerneopgaver og placering i den globale og komplekse sundhedsarkitektur.2) Etablering af sammenhæng mellem midler og prioriteter. MOPAN undersøgelsen af WHO (offent-liggjort januar 2011) anerkender, at der i WHO gennem de senere år været styrket fokus på resultatba-seret ledelse, og at der er sket fremskridt på visse områder.Også WHO’s rolle i forhold til øvrige partnere i den globale sundhedsarkitektur er genstand for drøftel-ser i den igangværende reformproces. Der er på tværs af de mest betydningsfulde sundhedsorganisatio-ner fortsat brug for en klar arbejdsdeling. WHO ønsker at spille en rolle som global platform for sund-hed, men har haft svært ved at positionere sig. Senest er det dog lykkedes at træde i karakter i forbindel-se med den øgede fokus på området for ikke-smitsomme sygdomme.75 pct. af WHO’s frivillige bidrag er i dag øremærket specifikke programmer, som ikke nød-vendigvis er i overensstemmelse med vedtagne prioriteter.Dette udgør selvsagt en stor udfordringfor organisationen med hensyn til gennemførelsen af den vedtagne mellemfristede plan, hvor nogleområder konstant er underfinansierede, herunder også danskeTværgående multilaterale indikatorerWHOprioritetsområder som eks. mødre- og børnesundhed. Dan-mark besluttede i 2010 som et af få lande at yde sit frivilligeEr organisationen nytænkende ogXdagsordensættende inden for sit mandat?bidrag i form af kernebidrag til WHO, i overensstemmelsemed bistandseffektivitetsprincipper og også som støtte til ge-I hvor høj grad er organisationen relevant ogneraldirektørens reformbestræbelser og ønsker om mere flek-lydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Xsibilitet.Har organisationen tilfredsstillende systemer medWHO har siden 2005 været klynge leder på sundhed i forholdtil humanitære kriser. EU vil foreslå et review af denne rolle.Der foregår pt. omstruktureringer i WHO på området, hvorder bl.a. lægges op til en øget rolle for regionalkontorerne. FraEU’s side vil man følge dette tæt, idet der generelt i WHOikke er særlig grad af gennemsigtighed i forhold til aktiviteterog ressourcer på regionalt niveau.WHO vil spille en rolle i drøftelserne om globale bæredygtig-hedsmål navnligt i forhold til at styrke sundhedsaspekterne irelation til urbanisering, klimaforandringer, migration og fø-hensyn til økonomisk ansvarlighed - herunderogså risikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer oginteressenter om sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?X

devareforsyningssikkerhed, samt ikke smitsomme sygdomme og den fremtidige sundhedsbyrde forudviklingslandene i relation hertil.Handlingsplanen viser foreløbig fremgang i forhold til de mål, der er sat for 2011, herunder bekæmpel-se af smitsomme sygdomme, mødre- og børnesundhed, seksuel og reproduktiv sundhed samt leder afpartnerskaber indenfor FN og i landene.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med WHO.WHO vil fortsat være en central partner for Danmark og spille en nøglerolle i forhold til forbedring afsundheden i udviklingslandene. Dette vil imidlertid kræve en succesfuld reformproces, hvor der foralvor tages skridt tilfokusering og effektivisering på alle niveauer i organisationen.Som en med-lemsdrevet organisation, hvor særligt reformemner vil være genstand for inter-guvernmentale forhand-linger vil dette sandsynligvis blive en lang og svær proces.Danmark vil arbejde aktivt for, at der skabes fortsat momentum i reformprocessen. Med et fuldt fleksi-belt bidrag til WHO har Danmark en særskilt interesse i, at prioriteter og finansiering bringes i overens-stemmelse, så det kan sikres, at danske midler anvendes til fremme af indsatsområder, hvor WHO vur-deres at have merværdi – navnligudvikling af normer og standardersom kan understøtte opnåelseaf de sundhedsrelaterede MDG, herunder også rettighedsrelaterede emner som kvinders ligestilling ogseksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.Varetagelsen af Danmarks interesser i forhold til WHO sker primært gennem tæt EU samarbejde på enlang række områder, hvor EU positioner gøres gældende (via EU medlemsland i bestyrelsen, pt. Est-land) under bestyrelsesmøder og i forbindelse med Verdenssundhedsforsamlingen. Herudover førerDanmark en løbende bilateral dialog med WHO om udviklingsrelaterede emner, ligesom der er traditi-on for tæt nordisk koordinering og dialog. Danmark vil arbejde for fortsat udbygget koordination afsamarbejdet mellem ligesindede donorer, eksempelvis i forbindelse med rapportering på strategier oghandlingsplaner og i forhold til udvalgte emner som eksempelvis ligestilling.

Den Globale FondDen Globale Fonds aktuelle og forventede fremtidige rolle.Den Globale Fonds første ti år har været præget afhastig vækst, markante succeserog kanaliserin-gen af milliarder af USD til bekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria. Erfaringerne har dog ogsåvist, at Fonden med sine rammer og procedurer ofte ikke har været i stand til at glide ind i bestræbel-serne på at harmonisere og tilpasse den eksterne bistand i landene og undertiden har forsinket fremdrif-ten på området. Med offentliggørelsen af omfattende korruptionsproblemer i 2011 står Fonden overforen alvorlig krise, som kræver gennemførelse af en rækkegennemgribende reformer.Som opfølgningpå korruptionssagen blev nedsat et uafhængigt ekspertpanel, som overordnet konkluderede, at der varakut behov for at forbedre adskillige af Fondens forretningsgange og procedurer betydeligt. Paneletkom med en række anbefalinger, som kunne bidrage til en bæredygtig tilgang og sikre fondens midlerog fremtidige effektivitet. Disse bindes sammen med eksisterende reformprocesser i Fonden vedrøren-de bl.a. ledelse og Fondens nye strategi (2012-2016).Der er nu lagt en køreplan for gennemgribende reformer i Fonden bl.a. rettet imod forbedring af denoverordnede ledelse, håndtering af risici og bidrag, tildeling af midler og tættere tilpasning til landenesegne planer og systemer, investeringer og evalueringer, sekretariatets organisering og ledelse samt res-sourcemobilisering.

I dennye strategi”Investing for Impact” forpligter fonden sig overordnet til at arbejde med lande ogpartnere for at opnå de internationalt fastsatte måle mål vedr. hiv/aids, tuberkulose og malaria gennemfem overordnede strategiske mål: At investere mere strate-Tværgående multilaterale indikatorerGFATMXgisk, at udvikle nye modeller for finansiering, at sikre en ef-Er organisationen nytænkende ogfektiv implementering af indsatser, at fremme menneskeret-dagsordensættende inden for sit mandat?tigheder samt at underbygge resultater og mobilisere ressour-I hvor høj grad er organisationen relevant ogcer. Strategien er i god tråd med danske prioriteter.Xlydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Fonden har endnu ikke positioneret sig direkte i forhold tilRio+20 dagsordenen eller drøftelserne om fremtidige bære-dygtighedsmål, men må forventes at spille en aktiv rolle iforhold til videreførelse af MDG 6 vedrørende bekæmpelseaf hiv/aids, TB og malaria.Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer og interessenterom sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?XX

Mens det i løbet af det seneste årti lykkedes at mobilisereenorme summer til bekæmpelse af hiv/aids (rekord i 2008 iDeltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleXalt 15,6 mia. USD, heraf en stor del gik gennem Fonden) erudviklingssystem?bidragene til området nu faldende, og Fonden er tvunget ud iSøger organisationen aktivt at inddrage nyeovervejelser om fremtidige ansøgningsrunder på grund afXudviklingsaktører i sit arbejde?faldende tilsagn og manglende indfrielse af tilsagn fra en ræk-ke donorer. I perioden 2007-2010 var Danmark 17. største donor til GF. Det danske bidrag var i 2010på 175 mio. kr.Rapporteringen på handlingsplanen for 2010 viser generelttilfredsstillende resultater,herunder in-denfor forvaltningen af bidrag, levering af resultater, involvering af civilsamfund samt bidrag til opnåel-se af MDG’er. Præstationerne med hensyn til Fondensreaktionshastighed er mindre tilfredsstil-lende,hvilket reflekterer mangel på kapacitet og harmonisering med nationale processer.Fonden vil også fremover være en helt central partner for Danmark i indsatsen for bekæmpelse afhiv/aids og opnåelse af MDG6 om hiv/aids, men også MDG5 vedrørende mødredødelighed ogMDG4 om reducering af børnedødelighed (bekæmpelse af mor-til-barn smitte).Fondens nye strategi bygger videre på allerede eksisterende tiltag rettet imod en bedre håndtering afligestillings- og rettighedsaspekter i Fondens arbejde. Danmark vil her have en særlig rolle at spille iforhold til at fastholde fokus på opbygning af kapacitet og politikker på disse områder – inklusive i for-hold til de mest udsatte grupper (sexarbejdere, mænd der har sex med mænd og stofmisbrugere). Hertilkommer specifik opfølgning i forhold til Fondens særlige strategier for ligestilling og arbejde med sek-suel orientering.Det er vurderingen, at Fonden fortsat vil være model for public-private-partnership med tæt involve-ring af civilsamfund. Fonden har vist beslutningskraft og vilje til omstilling under krisen udløst af kor-ruptionsproblemerne.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med Den Globale Fond.Danmark vil nøje følge reformprocessen, herunder også opfølgning på de store ledelsesmæssige udfor-dringer. Danmark vil særligt lægge vægt på, at Fonden i en tid med markant færre ressourcer til rådig-hed fokuserer midlerne på de fattigste lande, og følger anbefalingerne fra UNAIDS om at kanaliseremidler hen, hvor der er størst behov. Der vil blive lagt vægt på, at Fonden efterlever bistandseffektivi-tetsprincipper med anvendelse af nationale systemer og strategier, ligesom bedre og stærkere partner-skaber inkl. med FN-systemet bør stå centralt.

UNAIDSUNAIDS aktuelle og forventede fremtidige rolle.UNAIDS er FN’s fælles program, som skal sikre en ensartet og konsolideret handling blandt de ti in-volverede organisationer (UNICEF, UNDP, UNFPA, UNESCO, WHO, Verdensbanken, UNODC,ILO, WFP og UNHCR) i kampen mod hiv/aids. Dette sker ved mobilisering af støtte og ressourcer, ogudformning af globale strategier og rådgivning. Overvågning af epidemien på globalt plan og kapaci-tetsopbygning på landeniveau er også centrale opgaver.UNAIDS har med dennye strategi”Getting to Zero” (2011-2015) formuleret rammerne for hiv/aidsbekæmpelsen frem mod udløbet af MDG’erne i 2015 og positioneret sig i forhold til en ændret globaludviklingsdagsorden præget af ”konkurrerende” prioriteter. UNAIDS lægger vægt på at bringe ”aids udaf isolationen” og mener, at hiv/aids indsatsen også skal udnyttes som platform for en bredere udvik-lingspolitisk rolle gennem forbedring af social retfærdighed og levevilkår for de mest sårbare.UNAIDS’s fokus ogrettighedsbaseret tilganger i god overensstemmelse med danske prioriteter.Eksekutivdirektøren ser UNAIDS som en organisation, der kan og skal være katalysator for bekæmpel-se af diskrimination. Modsat eks. WHO er UNAIDS ikke styret af medlemslande og kan derfor umid-delbart nemmere håndtere følsomme emner – som eksempelvis seksuelle og reproduktive rettighederog de mest udsatte grupper: Mænd der har sex med mænd, sexarbejdere og stofmisbrugere.Strategiens mål om at bringe antallet af infektioner, aids relaterede dødsfald og omfanget af diskrimina-tion til nul kan synes urealistiske, men i en tid med økonomisk krise og øget fokus på levering af resul-tater insisterer UNAIDS på et drastisk kursskifte med effektivisering og fokus på områder med højinfektion og tilgange, der allerede har vist sig brugbare.Sammen med strategien er netop vedtaget enomfattende ny ramme for mål- og resultatstyring,som er udviklet med tæt involvering af partnere, donorer og civilsamfund. Udfordringerne er fortsat atfå omsat de politiske mål til reel handling på landeniveau i effektivt samspil med de 10 organisationer.Det forventes, at UNAIDS vil gå aktivt ind i de kommende drøftelser om nye bæredygtighedsmål post2015. Således vil et forudset review i 2013-14 af den netop vedtagne deklaration om hiv/aids fra FNtopmødet i juni 2011 kunne bidrage til videreførelse af MDG6 om bekæmpelse af hiv/aids.UNAIDS står ligesom andre multilaterale organisationer overforstore udfordringer i forhold til fi-nansiering.Hvor det i løbet af det seneste årti lykkedes at mobilisere enorme summer til bekæmpelseaf hiv/aids, er bidragene til området siden 2009 faldende. Danmark var i 2010 7. største donor tilUNAIDS og yder et årligt bidrag på 40 mio. kr.Der er demonstreretfremgang i forbindelse med centrale indikatorerherunder global fortalervirk-somhed, støtte til lande i forbindelse med fremme af rettigheder og bekæmpelse af stigma samt tiltag tilfremme af sammenhæng mellem hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

De internationale finansielle institutioner.IMF, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker er finansielle, organisatoriske og faglige krum-tappe i det institutionelle maskineri for udvikling. Som globale institutioner med finansiel tyngde ogrådgivere for G20 bidrager IMF og Verdensbanken væsentligt til at sikre den internationale finansielleog monetære stabilitet og til at fremme den strukturelle tilpasning af verdensøkonomien, som har båretspredningen af velfærden globalt i det seneste årti. De to institutioner har navnlig gjort den gensidigeafhængighed, som følger af den stadigt mere sammenvævede globale økonomi, klar for beslutningsta-gerne. Hertil kommer de regionale udviklingsbanker, som i stigende grad fungerer som fora for debatog udvikling af regionale løsninger, og IFAD der spiller en væsentlig niche-rolle som IFI i forhold tillandbrugsudviklingen.Samlet råder IFI’erne overmeget betydelige midler,som anvendes til dels at stabilisere økonomierneunder kriser og dels at finansiere investeringer i økonomisk infrastruktur og udvikling af den menneske-lige kapital i udviklingslandene – en indsats som i de senere år eksplicit har været orienteret om opnåel-se af de af FN fastsatte MDG for 2015. Det særlige ved denne del af den multilaterale familie er, atorganisationerne låner penge til medlemslandene10– ofte på meget langfristede vilkår (op til 50 år) – ogat der herigennem etableres etforpligtende langsigtet partnerskabrettet imod at sikre udvikling ogbæredygtighed i de offentlige finanser. IFI fokus er her naturligt på investeringer i de menneskelige ogfysiske forudsætninger for vækst og styrkelse af de centrale institutioner, der gennem reform af em-bedsværket og den offentlig økonomistyring skal sikre effekten af de offentlige udgifter. IFI’erne tilve-jebringer eller bidrager ofte afgørende til at skabe og vedlige platforme for forhandlinger om disse em-ner mellem regering og donorer - en rolle som også understøttes af IFI’ernes involvering i udarbejdelseaf fattigdomsstrategier, økonomiske politiker og sektorpolitikker. En meget væsentlig del af IFI’ernesfinansiering er integreret i modtagerlandenes budgetter, og den forudsigelighed, der historisk har væretforbundet med institutionernes bidrag, har medvirket til at skabe råderum og dermed styrke udviklings-landenes ejerskab til udvikling.IFI’erne har ikke noget mandat til at formulere universelle rettigheder, og institutionernes bestemmelserom ikke-indblanding i landes indre anliggender begrænser deres mulighed for at agere selvstændigt påpolitisk eller kulturelt følsomme dele af udviklingsdagsordenen, som demokrati, menneskerettighederog indsatsen i konfliktpåvirkede og skrøbelige stater. På disse områder må IFI’erne overlade arbejdet tileller arbejde meget tæt sammen med FN, men de kan bidrage væsentligt til at rettigheder sættes i cen-trum og imødekommes i udviklingssamarbejdet. Det er ligeledes væsentligt, at MDB’erne stiller skarptogså på underliggende spændinger i deres analyser, sådan som Verdensbanken har meldt, at man agterat gøre i konfliktpåvirkede og svage stater. Den nordiske trustfund for menneskerettigheder i Verdens-banken er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe nye platforme.VerdensbankenVerdensbankens aktuelle og forventede fremtidige rolle.Verdensbanken vil også i det kommende årti være encentral aktøri bestræbelserne på at fremme aføkonomisk vækst og udvikling på verdensplan. Bankens raison d’etre er at finansiere og rådgive udvik-lingslandene om den offentlige indsats over det brede spektrum af udviklingsrelaterede aktiviteter, derindgår i statsbudgetterne. Financieringen af investering og drift af økonomisk infrastruktur sker i sti-gende grad i tæt partnerskab med den private sektor.10

Udviklingslandene står efter den seneste reform for 47 pct. af aktiekapitalen i IBRD – en andel somventes forøget i det kommende årti. Danmark vil arbejde for, at de dynamiske økonomier i stigendegrad bidrager til finansieringen af IDA. Danmark har bidraget med ca. 190 mio. kr. til den kapitaludvi-delse i IBRD, der var et led i stemmereformen.Verdensbanken spiller også en central rolle somglobal vidensbankmed en betydelig kapacitet til atudrede udviklingsspørgsmål og evne til hurtigt at frembringe og videreformidle ny viden fra land tilland og fra region til region via sin repræsentation i mere end 100 lande. Verdensbankens indflydelse idet kommende årti vil afhænge af dens evne til at skabe koblinger imellem egen finansiering og denfinansiering af udvikling, som i stigende grad tilvejebringes af den private sektor og nye udviklingsaktø-rer som BRIKS11landene, ligesom der vil være et stærkt ønske om, at Verdensbanken spiller en centralrolle i forhold til at skabeglobale offentlige goderog minimere skader indenfor miljø, klima, fødeva-resikkerhed m.m.Verdensbanken vurderes at være effektivt drevet organisatorisk, men også i forhold til at kunne udviseresultater af udviklingsindsatsen i modtagerlandene.12Verdensbanken har et klart strategisk sigte base-ret på fattigdomsbekæmpelse gennem støtte til en inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, udvikling afmenneskelig kapital, ligestilling og hensyntagen til miljøet. Banken bidrager også til at afbøde virkningenaf kriser og andre chok for udviklingslandene.IDAdækker i gennemsnittet 20 pct. Af behovet for ODA blandt de 79 fattige lande, der har adgang tilIDA, og spiller en førende international rolle i kampen mod fattigdom. I løbet af de kommende10-15 årventes omkring halvdelen af IDA-landene at opnå status som mellemindkomst lande. De vil da ikkelængere have adgang til de meget fordelagtige IDA-lån, men i stedet trække på lån, garantier og rådgiv-ning fra IBRD, IFC og MIGA. Hovedparten af de tilbageværende IDA lande forventes at være i Afrika.I de seneste år er der sket væsentlige fremskridt iVerdensbankens samarbejde med andre centraleudviklingsaktører,herunder FN-systemet, EU-Kommissionen, andre internationale institutioner ogbilaterale donorer. Banken bidrager som en del af ”skyggesekretariatet” til G20-samarbejdet og har væ-ret en af fortalerne for en større inddragelse af de nye vækstøkonomier i det internationale udviklings-arbejde. Verdensbanken anses for at være kommet langt med hensyn til at understøtte lokalt ejerskab tilbistanden, men det kniber til tider med Bankens deltagelse i det praktiske donorkoordinationsarbejdepå landeniveau.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med VerdensbankenDanmarks fremtidige samarbejde med Banken vil blive konkretiseret i denny organisationsstrategifor 2013-2017, der ventes formuleret i 2012. I det følgende gennemgås overvejelser og prioriteter, somforeslås lagt til grund for udarbejdelsen af den nye organisationsstrategi.a. Vækst og beskæftigelse.Banken har en central rolle i forhold til at rådgive udviklingslandene om deres strategier for vækst ogsom kilde til finansiering af væksten. Igennem IFC bidrager Banken desuden til at øge de private inve-steringer i de fattigste lande. Danmark vil arbejde for, at Banken støtter landene i deres bestræbelser på11

at fremme mere inklusive mønstre for vækst, hvor det store flertal af borgere får mulighed for at for-bedre deres indtægter ved at engagere sig som entreprenører eller søge beskæftigelse. Udvikling i land-bruget kombineret med flere jobs i fremstillings og serviceerhvervene er en væsentlig forudsætning for,at vækst og beskæftigelse kommer de fattige til gode, og at fødevareforsyningen forbedres. Verdens-banken harøget sit udlån til landbrug,og Danmark vil arbejde for at Banken fastholder et højt enga-gement og bidrager til at styrke donorsamarbejdet på området.Det er vigtigt, at Banken samarbejder tæt med IMF, de regionale udviklingsbanker, FN og bilateraledonorer om investeringer og kapacitetsopbygning i lav- og mellemindkomst landene. Danmark vil ar-bejde for, at konkrete mekanismer for bedre donorkoordination indarbejdes i den kommende WorldDevelopment Report 2013 om job.b. God regeringsførelse.Danmark vil arbejde for, at Banken fastholder sin ledende rolle i forhold til at støtte udviklingslandenesbestræbelser på at styrke centrale institutioner i regeringsførelsen på det økonomiske og budgetmæssigeområde. Dette indebærer også en forpligtelse til at gå foran i initiativer rettet imod at begrænse risikofor korruption og misbrug af midler. Banken vil her skulle arbejde sammen med navnligt IMF, menogså de øvrige MDB, FN, EU og bilaterale donorer.c. Post-konflikt og svage staterSiden 2000 har Verdensbanken gennem IDA fordoblet sin støtte til svage og skrøbelige stater, og disseindgår som et af tre prioritetsområder i IDA16 (2012-2014). Banken bestyrer også en række trustfondeetableret med henblik på indsatsen i konfliktpåvirkede og svage stater. Danmark vil arbejde for, at Ban-ken følger anbefalingen fra WDR2011 om konfliktpåvirkede og skrøbelige stater, herunder at FN børhave den ledende rolle i transitionsfasen mellem fredsskabelse og genopbygning, at Banken fokusererpå at identificere de stressfaktorer, som fører til konflikt, de statslige strukturer som kan fremme bor-gernes sikkerhed, retsfølelse og udvikling, og de muligheder som kan bidrage til at bryde voldens spiral.Banken vil koncentrere sin støtte om langsigtet at opbygge robuste og legitime institutioner (også nårlandets præstationer i øvrigt forværres) – og om jobskabelse og forbedring af levevilkårene genneminvesteringer både i den private og den offentlige sektor. Desuden har Banken erklæret rede til at væremere risikovillig, herunder at udvikle nye instrumenter til håndtering af risici. Banken vil skulle koordi-nere tæt med navnlig FN, men også regionale organisationer som AU på det politisk-normative områ-de, og med øvrige donorer. FN må som udgangspunkt tage teten i bestræbelserne på at skabe de retterammer for Bankens investeringer.d. Miljø og klimaVerdensbanken har i de seneste år øget sin indsats på miljø- og klimaområdet markant. Denne oprust-ning omfatter også udgivelsen af World Development Report 2010 om klima, Bankens rolle som besty-rer af de såkaldte klimafonde og øget indsats for klima og miljø i institutionens generelle udlån. Ver-densbanken mobiliserer desuden betydelige private investeringer, som er med til at fremme grøn vækst.Danmark vil arbejde for fortsatte forbedringer af Bankens integration af miljø- og klimahensyn i lande-og sektorstrategierne samt i konkrete projekter, og for at Banken øger sine investeringer i vedvarendeenergi og energieffektivisering. Endelig vil der også fremover være behov for, at Banken bidrager til atøge modtagerlandenes kapacitet til at håndtere naturkatastrofer og forebygge risikoen herfor.e. LigestillingEvalueringer foretaget i de seneste 5 år viser, at Bankens integration af ligestillingsaspekter trods frem-drift på nogle områder fortsat lader noget tilbage at ønske. Danmark vil arbejde for at Banken følger oppå anbefalingerne fra World Development Report 12, som stiller skarpt på ligestilling og økonomisk

vækst, herunder at Banken styrke ligestillingsaspektet i design, gennemførelsen og evalueringen af pro-grammer og projekter, især indenfor de økonomiske sektorer, og at den styrker dialogen med modta-gerlandene herom, også mellem indkomstlandene. Endelig bør der udvikles konkrete mål for integre-ring af ligestilling i samtlige landestrategier samt for kvinders deltagelse i den økonomiske udviklings-proces. Valget af ligestilling som et prioritetsområde for IDA16 udgør en oplagt mulighed for at frem-me denne dagsorden.f. Reformer og finansiering.For at ovennævnte tematiske mål skal kunne opnås, kræver det, at Banken løbende tilpasser sig og ef-fektiviseres. Danmark vil arbejde for gennemførelsen af reformer til sikring af bedre resultatmåling ogopfølgning, decentralisering af personale og beslutningskom-Tværgående multilaterale indikatorerWBXpetence og endnu bedre vidensdeling vil bidrage til yderligereEr organisationen nytænkende ogat styrke Bankens evne til at levere resultater.dagsordensættende inden for sit mandat?hvorOgså finansieringen af Verdensbanken har været præget af enIlydhørhøj grad er organisationen relevant ogi forhold til de danske udviklingsprioriteter?klar tendens til stigende øremærkning i det seneste årti, somXHar organisationen tilfredsstillende systemer medhar bidraget til signalforvirring, udvanding af det strategiskehensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?fokus og interne spændinger i organisationen. Banken admi-XGiver organisationen fyldestgørende informationernistrerer ca. 720 forskellige trustfonde. Mens der er godtil sine medlemmer og interessenter om sinegrund til at Banken bestyrer trustfonde for CGIAR, GEF,resultater og udfordringer?klimafondene, GFATM, Global Partnership for Educati-XLever organisationen op til sine forpligtelser underon/FTI og de særlige fonde for konfliktpåvirkede stater erParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?der også klare eksempler på overlap eller uhensigtsmæssigXDeltager organisationen aktivt og konstruktivt ikonkurrence. Danmark vil arbejde for, at denne udviklingreform-bestræbelserne i det internationalebliver vendt, dels ved at øremærket finansiering af aktiviteter,udviklingssystem?Xder enten falder udenfor bankens mandat eller decideretSøger organisationen aktivt at inddrage nyeoverlapper dermed, afvikles, og at midlerne i stedet kanalise-udviklingsaktører i sit arbejde?res igennem IDA, dels ved at de tilbageværende trustfondeunderlægges princippet om modtagerlandenes ejerskab og understøtter Bankens overordnede vision ogmålsætninger. Bankens egen reform af trustfondssamarbejdet indebærer bl.a. enstrategisk samling afbeslægtede trust fonde under såkaldt ”paraplyfaciliteter”med henblik på fremme denne strategi-ske integration. Områder der særligt springer i øjnene hér, er privatsektorudvikling, ligestilling, konflikt-påvirkede og skrøbelige stater og klima.X

Den Afrikanske UdviklingsbankDen Afrikanske Udviklingsbanks aktuelle og forventede fremtidige rolle.Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB eller Afrikabanken) har gennemgået en reformproces, sombetyder, at den i tiltagende grad fremstår som en moderne udviklingsinstitution, der yder et vigtigt bi-drag til udvikling af det afrikanske kontinent. 60 pct. af Afrikabankens aktiekapital ejes af de 53 afrikan-ske medlemslande og de resterende 40 pct. af 25 lande uden for kontinentet, heriblandt Danmark.Denne ejerskabsstruktur giver AfDB enbetydelig politisk legitimitetog acces i de afrikanske med-lemslande. Afrikabanken er populært sagt enafrikanskudviklingsinstitution med den Afrikanske Union(AU) og FN’s Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) som de to andre fikspunkter i en frem-voksende panafrikansk arkitektur..I reformarbejdet i AfDB i de seneste 4-5 år er der gjortbetydelige fremskridt med formulering afklare og mere fokuserede politikker og strategierbåde på det overordnede niveau og på sektor- og

landeniveau. I 2007 godkendtes en overordnet mellemfristet strategi med fire indsatsområder i overens-stemmelse med afrikanske statsoverhoveders politiske prioriteringer af infrastruktur, god regeringsfø-relse, privatsektorudvikling og videregående uddannelse. Desuden er der udarbejdet køreplaner forgennemførelse af centrale institutionelle reformer som decentralisering samt politikker for brugen afinstrumenter som budgetstøtte, og der er introduceret et resultatbaseret system for allokering af bi-standsressourcerne under ADF såvel som et mål- og resultatstyringssystem til overvågning af frem-skridt både i de institutionelle reformer og konkrete udviklingsindsatserEn af de store udfordringer har været at sikre Bankenstærkere tilstedeværelse i modtagerlandenesom middel til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af sin udviklingsindsats. Der er nu oprettet 25landekontorer, herunder i alle danske partnerlande, som vil blive suppleret med regionale kontorer medstærk sektorfaglig ekspertise, i første omgang i Nairobi og i Johannesburg. Et godt eksempel på ”dennye Afrikabank” ses i Nordafrika, hvor AfDB har spillet en aktiv og påskønnet rolle – herunder også enpolitisk rolle bag kulisserne. En MOPAN-evaluering fra 2010 konkluderede, at der er gjort gode frem-skridt vedr. strategier og organisationsudvikling, mens der stadig er udfordringer dels med hensyn tildelegering af beslutningsmyndighed og den generelle HR-politik, dels i forhold til bistandseffektivitetmed brug af landene egne indkøbssystemer og tilpasning til lokale forhold.Prioriteter for Danmarks samarbejde med AfDB i de kommende år.Enny organisationsstrategifor samarbejdet planlægges udarbejdet i 2012 inden for rammerne af deoverordnede danske udviklingspolitiske målsætninger. Indholdsmæssigt lægges der op til at fokusere påtema gennemgået herunder, valgt ud fra behov, danske prioriteter og AfDBs absolutte og komparativefordele.a. Inklusiv vækst og beskæftigelse med hovedvægt på landbruget.Det afrikanske kontinent har oplevet stærk økonomisk fremgang i det seneste årti med stigende råvare-priser, økonomisk diversificering og fremvækst af en købedygtig middelklasse. Fornuftige økonomiskepolitikker i mange lande har bidraget til at muliggøre denne udvikling. I mange lande har de høje vækst-rater dog ikke ført til den forventede reduktion i fattigdommen, og AfDB er godt placeret i forhold tilat hjælpe landene til at opnå vækstmønstre, der inkluderer en bredere del af befolkningen i skabelsen ogfordelingen af værdier. Begivenhederne i Nordafrika og øget ungdomsarbejdsløshed har øget regerin-gernes lydhørhed overfor denne tilgang. Danmark har et værdsat samarbejde med AfDB om privatsek-torudvikling via den Afrikanske Garantifond. Fra dansk side vil man arbejde for, at AfDB støtter øko-nomisk udvikling ud fra en inklusiv tilgang med vægt på skabelse af gode jobs både i den formelle oguformelle sektor, gør sig til fortaler for at bredere befolkningsgrupper kommer til orde i de nationaleudviklingsprocesser, gør opmærksom på Afrika som interessant forretningsområde for investorer, ar-bejder for at tiltrække private og andre kilder fil finansiering af udvikling samt deltager aktivt i AGF.b. Grøn vækst, energi, klima.Dagsordenen for grøn vækst og herunder fremme af vedvarende energi er slået kraftigt igennem i Ban-ken, som målrettet stræber efter at opbygge en stærk profil og styrke sine kompetencer inden for kryds-feltet energi, miljø og klima. En ny energipolitik forventes færdig primo 2012, og der arbejdes også påen bredere strategi om grøn vækst. Afrikakommissionens initiativ for vedvarende energi – SustainableEnergy Fund for Africa, SEFA – er forankret i Afrikabanken med en indledende dansk bevilling på 300mio. kr. for perioden 2011-15. Fra dansk side vil der i 2012 blive arbejdet for, at AfDB bidrager aktivttil Rio+20 opfølgningen, styrker integration af den grønne dagsorden i Bankens virke bl.a. via relevantenye strategier, opprioriterer samarbejdet med nye donorer om klimafinansiering, forstærker sin fortaler-virksomhed i forhold til de afrikanske medlemslande om fremme af den grønne dagsorden på nationaltniveau og implementerer SEFA effektivt og i overensstemmelse med formålet

c. Konfliktramte og skrøbelige stater.En styrkelse af indsatsen i skrøbelige og post-konflikt lande er en strategisk hovedmålsætning for Afri-kabanken, alene af den grund at hovedparten af verdens skrøbelige stater er at finde på det afrikanskekontinent, men også fordi Afrikabanken qua sin politiske legitimitet potentielt kan spille en vigtig rollemed hensyn til at støtte økonomisk genopbygning og styrkelse af centrale institutioner. I marts 2008etableredes en særlig skrøbelig stats-afdeling i Banken og en separat finansieringsmekanisme, FragileStates Facility (FSF), som yder gavebistand til udvalgte skrøbelige stater på områder som regeringsførel-se, kapacitetsopbygning og infrastrukturrehabilitering og hjælp til afvikling af restancer på gammel gældtil Banken. Afrikabankens kontor i Harare administrerer en fælles multidonortrustfond Zim-Fund, somDanmark indtil videre har bevilget 75 mio. kr. til. Fra dansk side vil der fremadrettet blive arbejdet for,at AfDB engagerer sig i genopbygningen af konkrete skrøbelige lande og situationer bl.a. via støtte fraFSF, afsætter tilstrækkelige administrative ressourcer f.eks. til oprettelse af relevante nye landekontorerog styrkelse af medarbejdernes ekspertise på områder som konfliktanalyse, deltager aktivt i internationa-le bestræbelser på at udvikle og implementere normer for effektive indsatser i skrøbelige lande, styrkerintegrationen af policy-målsætninger vedr. skrøbelige lande i de operationelle indsatser og gennemførerprojekter under Zim-Fund effektivt.d. God regeringsførelse.Protesterne i flere nordafrikanske lande har yderligere understreget behovet for bedre regeringsførelse,og Afrikabanken kan med sin særlige legitimitet spille en central rolle med støtte til at øge gennemsig-tigheden i den offentlige forvaltning og bekæmpelse af korruption og nepotisme. Emnet er følsomt, ogflere regeringer mener ikke, at AfDB bør beskæftige sig med politiske og fordelingsmæssige spørgsmål.Danmark vil arbejde for, at AfDB styrker sin indsats for god regeringsførelse - både analytisk og i lan-deprogrammerne - samt påtager sig en aktiv fortalerrolle overfor regeringer og styrker sin interne kapa-citet på området.e. Ligestilling.I dag er der fuld opbakning fra Bankens ledelse til, at institutionen arbejder aktivt med ligestilling ogforbedrer sin indsats på området. Kun to af syv landestrategier godkendt i 2011 havde en tilfredsstil-lende behandling af ligestilling. Danmark vil arbejde for at AfDB øger sin analytiske og operative kapa-citet indenfor ligestilling, integrerer ligestilling i alle relevante aktiviteter, samarbejder med partnere medstørre ekspertise som UNWOMEN og Verdensbanken og styrker incitamenterne til at arbejde medligestilling for Bankens ansatte.f. Udviklingseffektivitet, finansiering og kommunikation.Danmark lægger vægt på at blive set som en ansvarlig og troværdig partner, der støtter Afrikabankensegne målsætninger og arbejdsprogrammer. Det betyder, at hovedparten af den danske bistand til Ban-ken har karakter af langsigtede kernebidrag via støtte til ADF-genopfyldninger og kapitaludvidelser.Danmark vil arbejde for en stærkere koncentration og fokusering af AfDB’s landeprogrammer og -trods modstand fra lande som Frankrig og USA - for at AfDB i højere grad anvender landenes egnesystemer og afskaffer projektenheder

Danmark vil arbejde for, at AfDB intensiverer sit fokus påresultater og harmonisering og tilpasning af sin indsats tillandenes systemer og bidrage til den internationale debatom bistandseffektivitet, gennemfører decentraliseringen ogdelegering af ansvar, videreudvikler MRS i samarbejde medandre multilaterale aktører og styrker sin evalueringsfunkti-on. Danmark vil desuden arbejde for, at AfDB varetager sinbankdrift på en måde, der sikrer et robust finansielt grund-lag og opretholdelse af Bankens AAA-kreditrating, at dersikres en passende balance mellem kerne- og øremærkedebidrag, at de aftalte trustfond-reformer gennemføres13, her-under sikrer effektiv administration af eksisterende fondeog afvikling af fonde, der ikke bidrager til Bankens kerne-mandat, at der skabes gode rammer for en relevant og ef-fektiv proces for midtvejs gennemgang af ADF12, og atAfDB styrker sin virksomhed vedr. formidling af erfaringerog resultater til relevante målgrupper.Den Asiatiske Udviklingsbank

Den Asiatiske Udviklingsbanks aktuelle og forventede fremtidige rolle.AsDB’s overordnet formål er at bidrage til bekæmpelse af fattigdom og fremme bæredygtig udvikling iAsien og Stillehavsområdet. AsDB er en bådevelfungerende og effektiv udviklingsbank,der – for-uden at være finansielt velfunderet – nyder tillid, respekt og stort ejerskab fra landene i regionen. Dan-mark har været medlem af den Asiatiske Udviklingsbank (AsDB) siden dens grundlæggelse i 1966. Ban-ken har udviklet sig til at være en af de mest betydningsfulde finansieringskilder for udviklingsaktiviteteri Asien, og i mange fattige asiatiske lande er AsDB den største aktør blandt udviklingsorganisationerne.Dertil fungerer AsDB som udviklingspolitisk tænketank medstærkt regionalt ejerskab.Det blev i2009 besluttet at udvide AsDB’s ordinære kapital med 200 pct., svarende til ca. USD 105 mia.. Dennetredobling af bankens aktiekapital betyder at AsDB fortsat vil være en ledende institution for udvik-lingsfinansiering i Asien og Stillehavsområdet. Danmark ejer 0,39 pct. af den samlede indbetalte aktie-kapital. Danmarks andel af garantikapitalen udgør en tilsvarende procentdel svarende til DKK 2,9 mia.Der er igangsat forhandlinger om et forslag fra AsDB om et genopfyldning på USD 12,9 mia. af ban-kens udviklingsfond (ADF), der er målrettet til de fattigste lande i Asien. Med ADF er AsDB også endirekte bistandsdonor med omfattende udviklingsprogrammer i Asiens allerfattigste lande. Forhandlin-gerne om genopfyldningen ventes afsluttet med to møder i marts og maj 2012. AsDB forventes selv atskulle bidrage med 63 pct. fra egne ressourcer. De resterende 37 pct. skal betales af donorerne tilAsDF.AsDB støtter ikke blot gennemførelsen af infrastrukturprogrammer, men også reformer, moderniseringog kapacitetsopbygning. Den er som regional samarbejdsorganisation med til at bygge bro mellem lan-de med latente eller åbne konflikter og bidrager endvidere til post-konflikt genopbygning i f.eks. Af-ghanistan og Pakistan. Ifm. den seneste kapitaludvidelse har AsDB gennemfået en reformproces og13

vurderes i et studie foretaget af Verdensbanken i 2010 som værendeverdens mest effektive udvik-lingsorganisation(”Aid Quality and Donor Rankings”). Når AsDB rangeres så højt på Pariserklærin-gens indikatorer kan det forklares med det meget stærke ejerskab (50 pct. af aktierne) blandt landene iregionen. Det kommer til gengæld i mange sammenhænge til udtryk i modsætninger i forhold til detraditionelle donorlande, der i bestyrelsen går mere op i udviklingsemner som miljø, ligestilling og fat-tigdomsorientering end repræsentanterne for landene i regionen. Kåringen som mes effektive udvik-lingsorganisation skal derfor tages med en del forbehold. Det er til stadighed en udfordring at fastholde,at banken ikke bare skal være en stor finansieringskilde, men også skal være en udviklingsbank.I foråret 2008 vedtog AsDB’s bestyrelse enny langsigtet strategifor perioden frem til år 2020 (”Stra-tegy 2020”). Strategien redegør for AsDB’s vision om et Asien og Stillehavsområde, der er befriet forfattigdom. Bankens ressourcer skal fokuseres på fem kerneområder: infrastruktur, miljø, regionalt sam-arbejde og integration, udvikling af finanssektoren og uddannelse. Banken anser landbrugssektoren formeget vigtigt, men har ikke sin komparative fordel i direkte landbrugsaktiviteter. Strategien indebærerendvidere en målsætning om en kraftig forøgelse af AsDB’s støtte til den private sektor, herunder land-bruget med relevant infrastruktur som transport o.l.Danmark er i valggruppe med Canada, Norge, Sverige, Finland Irland og Nederlandene. Denne ligesin-dede valggruppe har ved aktive indspil og dialog opnået en indflydelse i banken, som går ud over denssamlede aktieandel på ca. 8 pct.. For Danmark og den danske ressourcebase giver medlemsskabet afAsDB indgang, indsigt og indflydelse.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med den Asiatiske Udviklingsbank.Asien er hjemsted for 60 pct. af verdens befolkning, rummer enorme forskelle og har fortsat det størsteantal fattige mennesker i Verden og nogle af de mest skrøbelige stater, der udgør en risiko for globalsikkerhed. 7 lande (Asia-7) fylder rigtig meget i Asiens vækst: Kina, Indien, Japan, Indonesien, Korea,Malaysia og Thailand,men er også hjemsted for 31 lande med lav eller moderat vækst.Asiens an-del af verdens BNP udgjorde i 2010 27 pct.. AsDB anslår at dette kan vokse til 51 pct. i 2050, forudsatat landene i regionen politisk prioriterer rigtigt og undgår at falde i hvad der betegnes som ”mellemind-komst fælden”. Det handler bl.a. om at investere i uddannelse, infrastruktur, at bekæmpe korruption ogat løfte store befolkningsgrupper ud af fattigdom. Det er her AsDB har sin rolle som samarbejdspart-ner.Danmark indtager i sin valggruppe en særlig rolle med at sikre en sammenhængende politik især vedrø-rende konfliktramte og skrøbelige stater med topprioritet til Afghanistan og Pakistan. Derudover vilDanmark prioritere og støtte op om valggruppens arbejde på forbedringer inden for følgende områder:Danmark vil fastholde og styrke AsDB rolle som en udviklingsorganisation og ikke blot en finansie-ringskilde i regionen. Det er en prioritet, at banken sikrer, at de fattigste lande kan låne på fordelagtigevilkår, ligesom at programmerne for de største låntagere (Kina og Indien) fortsat skal leve op til de krav(såsom CSR, miljø), der følger med AsDBs ordinære lånevilkår. Rusland – der påtænker at søge omoptagelse som regionalt medlem af banken – bør kunne optages med det krav, at Rusland ikke kan op-tage lån, samt at Rusland også bidrager proportionelt til ADF.Danmark vil arbejde for et godt resultat af forhandlingerne om genopfyldning af ADF, der ventes af-sluttet i maj 2012, fordi det er en forudsætning for at opretholde et højt niveau af gavebistand og blødelån til de fattigste lande i regionen, herunder skrøbelige og konfliktramte stater. Danmark vil herunderarbejde for, at de stærke økonomier i regionen yder et større bidrag til ADF, samt arbejde for at fast-holde et højt bidrag fra allerede store bidragsydere som Japan, Sydkorea og USA.

Konfliktramte og skrøbelige stater:Danmark vil arbejde for at AsDB opretholder et højt niveau oghøj kvalitet for bistanden til Afghanistan og Pakistan. Afghanistan modtager for 2011-2012 USD 550mio., og AsDB er den største bidragsyder til Pakistan med planlagte årlige udbetalinger på op til USD1,4 mia. Det er en prioritet, at Pakistan og AsDB sammen får løst de implementeringsvanskeligheder,der fører til lavere udbetalinger.Grøn vækst energi og klima:Miljømæssig bæredygtig udvikling er en af AsDB’s strategiske dagsorde-ner, og Danmark vil arbejde for en øget indsats indenfor energi, integration af miljøhensyn, tilpasningtil og forebyggelse af klimaændringer. Bankens bestyrelse vedtog i 2009 en ny energipolitik til afløsningfor den forrige, der var 15 år gammel. Efter megen diskussion mellem de regionale og ikke-regionalemedlemslande tillader den nye politik fortsat banken at finansiere kulfyrede kraftværker, men det un-derstreges, at AsDB aktivt skal fremme ren teknologi, der kraftigt kan nedbringe udledning af drivhus-gasser.Inklusiv vækst:Danmark vil arbejde for, at AsDB investereri uddannelse, fordelingspolitik – herunder skattesystemer,infrastruktur, at bekæmpe korruption og at løfte store befolk-ningsgrupper ud af fattigdom.God regeringsførelse:AsDB vedtog i 2006 en ny handlings-plan om god regeringsførelse og indsats mod korruption efterat have været langt bagud med sine aktiviteter på disse områ-der. Banken har siden gjort betydelige fremskrift og har efter-hånden en ledende rolle i vurderinger af korruptionsrisici pålande-, sektor-, og projektniveau. AsDB’s rapport ”Asia 2050– Realizing the Asian Century” peger på korruption og dårligregeringsførelse som den største trussel i regionen. Netopdette ellers sensitive problem diskuteres åbent i AsDB, fordidet er regionens egen organisation.Tværgående multilaterale indikatorerEr organisationen nytænkende ogdagsordensættende inden for sit mandat?I hvor høj grad er organisationen relevant oglydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer og interessenterom sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?

Ligestilling:Tidligere fremskridt med at støtte kapacitetsop-bygning i medlemslandene og i at styrke AsDB’s operative effektivitet er ved at gå lidt i stå. Desudenhar integration af ligestillingshensyn i selve AsDB’s organisation stået i stampe i nogle år, hvor andelenaf kvinder i staben er omkring 30 pct., og ikke har ændret sig væsentlig siden 2007. Danmark vil arbejdefor at ligestillingsspørgsmålet, som generelt er en prioritet for valggruppen, opprioriteres.Udviklingseffektivitet:AsDB er nået langt henne med at gennemføre principperne i Paris-erklæringen. AsDB har, som en del af reformprocessen, udarbejdet et resultatmålingssystem, der ud fraen række indikatorer søger at måle såvel AsDB’s som ADF’s resultater på regional basis, på landebasissamt for den operationelle (f.eks. andelen af projekter med civilsamfundsdeltagelse) og organisatoriske(f.eks. andelen af kvindelige akademiske medarbejdere) effektivitet, og Danmark vil arbejde for at depositive takter fortsætter.

Den Internationale Fond for LandbrugsudviklingIFADs aktuelle og fremtidige rolle.IFAD indtager enniche-positioni den globale bistandsarkitektur som den eneste internationale finan-sielle institution, der er direkte målrettet de fattigste landbrug, heraf mange i fjerntliggende områder,hvor øvrige bistandsaktører ikke er massivt tilstede. Under den igangværende 8. genopfyldningsperiode,som har et budget på 3 mia. USD indplacerer Danmark sig som 19. største donor. Det er forventnin-gen, at der fra dansk side i den kommende treårige genopfyldningsperiode (IFAD9) 2013-15 vil blivetale om en forøgelse af bidraget i forhold til IFAD8. Forudsætningen herfor er en fair byrdefordeling,hvor også de nye donorlande påtager sig et større ansvar. For hver dollar IFAD giver ud rejses to fraandre kilder, især fra vækst økonomierne.Bedømt ud fra den danske handlingsplan for 2010 har IFAD vist enhøj grad af resultatopnåelse,idet19 ud af 20 indikatorer var opfyldt eller i tilfredsstillende udvikling, herunder inden for de danske fo-kusområder: Fattigdomsorientering, Afrika, ligestilling og mobilisering af midler fra andre aktører.IFAD anvender mere end 45 pct. af sine midler i Afrika syd for Sahara, viser også gode resultater påligestilling og afhjælpning af fattigdom, ligesom IFAD har styrket sitresultatorienterede fokusgen-nem bl.a. systematisk opfølgning på anbefalinger fra den uafhængige evalueringsenhed. Miljø og natur-ressourceforvaltning er derimod et område, hvor IFAD bør styrke indsatsen i 2011.IFAD’s organisa-toriske effektivitet, ansvarlighed og resultatbaserede management er positivt vurderet i en ræk-ke eksterne evalueringer i 2010-11.14Uagtet de positive vurderinger står IFAD imidlertid over for en række udfordringer, herunder bl.a. iforhold til forvaltning af naturressourcer, decentralisering, omsætning af sine successer i større skala,deltagelse i harmonisering og tilpasning, bæredygtighed af indsatserne i særligt skrøbelige stater samtHR-reform. Den finansielle krise øger risici i IFAD udlån. Den komplekse globale fødevaresituation eren af de helt centrale udfordringer.IFAD’s kernemandat er 2015-mål nr. 1 om halvering af sult og fattigdom, hvor fonden fokuserer på athøjne især fattige småbønders fødevaresikkerhed, modstandskraft og indkomstmuligheder gennembæredygtigt landbrug og kommercialisering. Ca. 60 pct. af IFAD-støttede småbønder er kvinder, ogIFAD’ har udviklet et ”Adaptation for Small holder Agricultural Programme” for desmå brugs til-pasning til klimaforandringer, som ventes udrullet fra 2012.IFAD’s samarbejder tæt med implementerede partnere i form af nationale og lokale regeringer, regiona-le udviklingsbanker, NGO’er og lokale organisationer samt målgrupperne selv. Hertil kommer, atIFAD aktivt deltager i UNDAF og DaO i lande, hvor den er til stede.IFAD’s ”light” landetilstede-værelseer en interessant model inden for rammerne af ”One UN”. IFAD’s projekter og programmerudvikles i tæt samarbejde med nationale myndigheder og relevante aktører som byggesten i nationalelandbrugsprogrammer, og de konkrete indsatser gennemføres af nationale institutioner ved hjælp afnationale systemer. IFAD’s egne landekontorer er små, normalt huset hos andre internationale organi-

sationer. IFAD’s landeprogrammer vurderes af nationale og internationale partnere gennem årlige kli-entundersøgelserIFAD spiller en stigende strategisk rolle inden for rammerne af det internationale systems håndtering affødevareforsyningssikkerhed.IFAD er vært for sekretariatet for FN’s generalsekretærs ”High LevelTask Force on Global Food Security”, der koordinerer holdningerne blandt 22 multilaterale organisati-oner. En anden kanal er IFAD-præsidentens formandskab for ”Global Agenda on Food Security” i regiaf ”World Economic Forum”. IFAD deltager i Verdensbankens landbrugs- og fødevaresikkerheds-program i Afrika. IFAD samarbejder med WFP om bl.a. fremme af lokal fødevareproduktion gennemopkøb af fødevarer til humanitært brug, mens IFAD og FAO eksempelvis arbejder sammen om sektor-analyser og projektdesign.IFAD arbejder vedholdende på at øge opmærksomheden om ligestilling. IFAD’s uafhængige evalue-ringskontor har i 2010 foretaget en evaluering af IFAD’s overordnede indsats på ligestillingsområdet.Som opfølgning herpå er IFAD i færd med at udarbejde en ligestillingspolitik, som ventes vedtaget afde styrende organer i april 2012.Der er vedtaget en ny klimastrategi for IFAD i 2010 suppleret med en ny politik for miljø- og natur-ressourceforvaltning i 2011. Heri indgår bistand til småbønder i at håndtere risici og forbedre katastro-feberedskab og modstandskraft, øge frøproduktion, forarbejd-Tværgående multilaterale indikatorerIFADning og lagring, øge information om og adgang til markeder,XEr organisationen nytænkende ogkapacitetsopbygning samt udvikling af mekanismer til imøde-dagsordensættende inden for sit mandat?gåelse af de negative påvirkninger på fødevareproduktion fraXklimaændringer.I hvor høj grad er organisationen relevant oglydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?

De humanitære organisationer.Humanitær bistand er i sin kerne rettet mod at imødekomme nødlidende menneskers fundamentalebehov for hjælp og beskyttelse. Det såkaldtehumanitære imperativtilsiger, at det internationale sam-fund har en forpligtelse til at søge at forhindre eller mindske menneskelig lidelse som følge af konflikteller katastrofe. Det multilaterale system har – ligesom på udviklingsområdet - indlysende fordele i for-hold til sikkerhedsmæssige og humanitære indsatser, og det har tilsvarende muligheder for og forpligtel-ser til at bidrage til at skabe den afgørende sammenhæng mellem de instrumenter, verdenssamfundethar at bringe i spil.Humanitære kriser skyldes ofteet samspil af årsager.Humanitære kriser kan opstå som konsekvens afvæbnede konflikter, politisk ustabilitet, dårlig/svag statsledelse og svag infrastruktur, brud på menne-skerettigheder, problemer med fødevaresikkerhed og naturgivne forhold. Man vil meget ofte se, at flereaf disse faktorer optræder sammen og derved forstærker hinanden. Selv om det ikke lader sig gøre atadskille typerne helt skarpt, bruges ofte betegnelserne komplekse kriser, som dækker de primært men-neskeskabte tilstande, og endimensionale kriser der som hovedregel ses i sammenhæng med naturkata-strofer. De humanitære kriser er i stadigt stigende omfang komplekse, hvilket har bidraget til et øgetbehov for at se den humanitære bistand i sammenhæng med udviklingsbistanden, så der er dækning afhele det kontinuum, der ligger mellem den rene nødhjælpsindsats og den begyndende genopbygnings-og udviklingsindsats.Der har været etstigende behov for humanitær bistandi de senere år. Derfor er indsatsområdetpræget af stor konkurrence om de tilgængelige økonomiske midler til brug for den globale nødhjælps-indsats blandt de involverede aktører. Selv om humanitære ikke-statslige organisationer samlet set stårfor den største del af den globale nødhjælp og spiller en væsentlig rolle i Danmarks humanitære indsats,så har FN’s organisationer en helt central placering i dansk humanitær bistand på grund af deres globaleind-satskapacitet, normative rolle, deres privilegerede status under international ret og deres tekniskeekspertise. Og med hensyn til den overordnede koordination af nødhjælpsindsatser spiller FN’s kontorfor nødhjælpskoordinering - OCHA en stadigt vigtigere rolle.Konkurrenterne/samarbejdspartnerne er mange.Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaberne harmed udspring i deres historie en nøglerolle i den globale humanitære indsats. De indtager en særligplads i den humanitære arkitektur mellem FN-systemet og civilsamfundsorganisationerne. ICRC ersåledes den vigtigste enkeltorganisation til sikring af, at det internationale humanitære system bygger påden humanitære folkeret. IFRC spiller tilsvarende en central rolle i katastrofeberedskab, varsling, nød-hjælp og katastrofeforebyggelse.Hertil kommeret stort antal civilsamfundsorganisationer,danske og internationale, der har opbyg-get teknisk ekspertise koblet med detaljeret kendskab til konkrete lokale områder og derigennem op-bygget kapacitet til at levere den rette hjælp til de mest udsatte befolkningsgrupper. I nogle specifikkesituationer vil der også være en eller flere IFI’s, der deltager i nødhjælpsindsatser. Det vil som hovedre-gel være en af de regionale banker grundet deres meget brede tilstedeværelse på landeniveau i deresrespektive regioner – eksemplificeret ved en meget aktiv rolle, som IDB fik i forbindelse med nød-hjælpsindsatsen og genopbygningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti i starten af 2010. På grund af IDB’smassive tilstedeværelse i Haiti, kom bankens medarbejdere til at spille en usædvanlig rolle som informa-tionscenter i den første kaotiske tid efter jordskælvet, og indtil de vanlige operatører kom på plads. Enanden mulighed er IFAD, der som en hybrid mellem IFI-systemet og FN-systemet og med sit særligemandat kan spille en rolle – ikke mindst i overgangsfasen mellem akut nødhjælp og egentlig(gen)optagelse af udviklingsindsatser.

Alle typer af aktører spiller en rolle i den danske humanitære bistand, men set med danske øjne er detvigtigt at sikre, at FN-systemet har den nødvendige tyngde til at udfylde sin centrale rolle.Der-for går en væsentlig del af de samlede humanitære bidrag som kernebidrag til organisationer somUNHCR, UNRWA, OCHA, WFP, ICRC, OHCHR, FN’s fælles katastrofefond (CERF)og UNMAS.Dertil kommer finansiering af strategiske partnerskaber med udvalgte FN-organisationer som UNICEFog UNFPA og endelig går en del af de danske bidrag til akut nødhjælp via relevante FN-organisationer.OCHA’s voksende rolleer ikke kun i relation til globale forhold. På landeniveau ses også, at OCHA’skoordinerende rolle er betydelig – især i forbindelse med arbejdet gennem det humanitære klyngesy-stem. Fokus her er på akutte, endimensionale nødhjælpsindsatser, men det handler også i nogen gradom koordineringen af mere langsigtet konflikt- og katastrofeforebyggelse i samarbejde med udviklings-aktørerne. FN har en særlig mulighed for at påvirke sammenhængen og balancen mellem humanitærbistand og udviklingsindsatser. Det er også klart, at aftalen fra Busan om en ny rettesnor for engage-mentet med svage og skrøbelige stater, den såkaldteNew Dealmed sine fem mål (legitimate politics,justice, security, economic foundations, and revenues and services) for et styrket samarbejde mellemaktører og en større inddragelse af nationale regeringer i prioritering og planlægning af indsatser inde-bærer særlige forpligtelser for FN-systemet og stiller særlige krav til at holde de humanitære principper ihævd og sikre det humanitære rum.Danmark harorganisationsstrategier med handlingsplanerfor alle de centrale humanitære aktører iFN systemet (UNFPA, UNHCR, UNICEF, UNRWA og WFP). Hertil kommer OHCHR, der spilleren central rolle på det retslige område). Senest er også OCHA kommet med (første strategi indgået isamarbejde med Irland i begyndelsen af 2011). Uden for FN-systemet er der også strategisamarbejdemed ICRC.De langsigtede humanitære implikationer af fødevareusikkerhed og omfattende naturkatastrofer, bl.a.som følge af klimaændringer, vil stille større krav til humanitære og udviklingsaktører samt til samarbej-de om opbygning af beredskab. Det vil være én af de udfordringer, det internationale system skal for-søge at finde brugbare løsninger til.OCHAOCHA’s aktuelle og forventede fremtidige rolle.OCHA udgør en del af FN’s sekretariat og henter sit mandat i FN’s Generalforsamlings resolution46/1182 fra 1991, som havde til formål at styrke og effektivisere FN’s respons på humanitære kriser.Resolutionen danner desuden baggrund for oprettelsen af bl.a. Inter-Agency Standing Committee(IASC) med OCHA som formand og etablering af den centrale katastrofefond CERF (Central Emer-gency Response Fund). FN’s Under-Secretary General for Humanitarian Affairs er chef for OCHAmed direkte reference til FN’s generalsekretær. I forbindelse med en institutionel reform i 1998 fikOCHA udvidet sit mandat til at omfatte koordination af de humanitære indsatser på landeniveau, forta-lervirksomhed (Humanitarian Advocacy) og politikudvikling på det humanitære område.OCHA har en nøglerolle i gennemførelse af de humanitære reformer,som blev vedtaget i 2005.Hovedpunkterne i de humanitære reformer er:1. Etablering af formaliserede strukturer for koordination på landeniveau (Cluster Coordination Sy-stem)2. Styrket ledelse på landeniveau gennem Humanitarian Coordinators

3. Sikring af tilstrækkelig, fleksibel og forudsigelig finansiering af humanitære indsatser, og4. Opbygning af partnerskaber med regionale organisationer, NGO’er, private virksomheder m.v.OCHA spiller en heltcentral rolle i koordinationen af humanitære indsatseri forbindelse medbåde akutte og komplekse kriser. Dertil kommer, at OCHA gennem udarbejdelsen af fælles appeller haren nøglerolle i mobilisering af bidrag til finansiering af humanitære indsatser. Igangværende arbejdemed forbedrede, fælles behovsanalyser og udarbejdelse af fælles arbejdsplaner med klarere indikatorerforventes at øge effektiviteten og forbedre monitoreringen af de samlede humanitære indsatser.OCHA demonstreredegode resultater i 2010inden for de overordnede målsætninger i den danskehandlingsplan, jfr. prioriteterne i den fælles donorstrategi 2010-13. Af i alt 18 udvalgte indikatorer viste10 fuld opfyldelse og 5 delvis opfyldelse. 3 målsætninger er blevet udskudt til implementering i 2011,hvilket er acceptabelt i betragtning af de meget store opgaver OCHA løftede i 2010.Danmark var i 2010 nummer 16 på listen over bidragydere til OCHA med 20 mio. DKK i ikke-øremærkede bidrag samt øremærkede bidrag på i alt 2.5 mio. DKK. Herudover bidrog Danmark i 2010med 60 mio. kr. til CERF og 110 mio. kroner til FN’s landefonde i Sudan, Etiopien, Zimbabwe, Yemenog Somalia. Disse fonde er meget væsentlige i sikringen af hurtig og koordineret finansiering af de fæl-les appeller og spiller en betydelig rolle for styrkelse af OCHA og de humanitære koordinatorer.OCHA’s koordinerende mandat er unikt og organisationen har i de senere år formået at etablere sigsomden centrale aktørgennem hurtig reaktion på kriser, udsendelse af eksperthold til behovsvurde-ring, udarbejdelse af de fælles appeller, hurtig finansiering via CERF og en stadigt stærkere rolle i koor-dinationen på landeniveau. En anden styrke er OCHA’s informationsprodukter, som er uundværligeværktøjer for mange humanitære aktører.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med OCHA.Den danske humanitære strategi betoner vigtigheden af en koordineret, principfast og velinformerethumanitær indsats og fremhæver specifikt OCHA’s centrale koordinerende rolle. OCHA er bredt aner-kendt for sit særlige bidrag til effektiv koordination i forbindelse med humanitære kriser, ikke mindstvia varetagelsen af det overordnede ansvar for cluster-koordinationen. Samtidig har OCHA under denny ledelse taget vigtige skridt i retning af styrkelse af den humanitære fortalervirksomhed og i opbyg-ning af styrkede partnerskaber med regionale organisationer.Udfordringerne for OCHA i de kommende år ligger primært i en fortsat effektivisering af organisatio-nen, herunderforbedring af monitorerings- og rapporteringssystemer.Der blev i 2009 gennemførten analyse af OCHA’s struktur og kapacitet, som blandt andet pegede på en række uklarheder i ansvars-fordelingen mellem kontorerne i New York og Geneve. Trods en del tiltag er disse problemer endnuikke løst tilfredsstillende og der er derfor brug for fortsat dialog med OCHA om organiseringen.En anden udfordring er at sikre at sikre tilstrækkelig accept af og opbakning til OCHA’s koordinerenderolle fra de øvrige FN organisationer, som ikke alle har prioriteret opbakningen til koordinationssyste-met tilstrækkeligt. Der er dog i løbet af 2011 opnået betydelige fremskridt gennem IASC, hvis med-lemmer blandt andet har forpligtet sig til en række konkrete aftaler om finansiering af koordinationsop-gaver på sektorniveau, større fokus på forpligtelsen overfor opnåelse af kollektive i jobbeskrivelser,mere systematisk anvendelse af fælles evalueringer og gennemførelse af peer-reviews. Der er desudenopnået enighed om udarbejdelse af fælles strategiske planer på landeniveau og en forpligtelse til at styr-ke ledelse og koordination.

Danmark har et tæt samarbejde med OCHA og har på grund af det betydelige kernebidrag og en tætdialog gode muligheder for at påvirke OCHA’s strategiske prioriteter. Samarbejdet er formelt koblet tilden fælles donorstrategi Joint Institutional Strategy 2010-Tværgående multilaterale indikatorerOCHAX2013, som Danmark i fællesskab med Irland har formuleret iEr organisationen nytænkende ogsamarbejde med OCHA. Vigtigere for samarbejdet og mu-dagsordensættende inden for sit mandat?lighederne for indflydelse er imidlertid Danmarks deltagelse iXI hvor høj grad er organisationen relevant ogOCHA Donor Support Group (ODSG), som indkaldes tillydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?jævnlige briefinger i Geneve og New York og det årlige HighXHar organisationen tilfredsstillende systemer medLevel møde i ODSG, hvor OCHA aflægger beretning oghensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsåpræsenterer hovedprioriteter for det kommende år. Darisikostyring og anti-korruption?OCHA’s samlede ledelse står til rådighed i 2 hele dage giverGiver organisationen fyldestgørende informationerXdet donorerne en enestående mulighed for at drøfte centraletil sine medlemmer og interessenter om sineresultater og udfordringer?strategiske spørgsmål og indgå aftaler om det fremtidigeLever organisationen op til sine forpligtelser underXsamarbejde.Paris-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Samlet set vurderes det fra dansk side, at OCHA på bag-grund afklare komparative fordeleer en nøgleaktør indenfor humanitær bistand fremover.Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?X

UNFPAUNFPA’s rolle som udviklingsaktør er behandlet i det forgående. UNFPA er en forholdsvis ny huma-nitær aktør, men udfylder et vigtigt tomrum i den humanitære indsats. I 2011 indgik Danmark en fler-årige partnerskabsaftale med UNFPA om beskyttelse af kvinder og unge i konflikter og langvarige kri-ser. Aftalen er en del af udrulningen af Danmarks nye humanitære strategi 2010-2015, og der er medaftalen udmøntet en bevilling på 25 mio. kr., som dækker 2. halvår 2010 og 2011. Herefter vil den årligeramme være 15 mio. kr. frem til 2015. I løbet af det sidste år har UNFPA udviklet et selvstændigt in-strument for arbejdet med humanitær bistand (Results Framework on Humanitarian Assistance). Her-med har UNFPA fået etbedre og mere sammenhængende udgangspunkt for sit arbejdemedhumanitær indsats, hvor UNFPA på landeniveau arbejder tæt sammen med større FN-organisationer,der står for den samlede FN-indsats under humanitære situationer. Danmarks samarbejde med UNFPApå det humanitære område er bl.a. fastlagt gennem den humanitære partnerskabsaftale, hvor indsatsenrettes mod en række prioritetslande, der årligt fastlægges i dialog med UNFPA.UNFPA agter fremover at profilere sig tydeligere som en humanitær aktør. Organisationens humanitæ-re indsatser bliver endnu i vid udstrækning kanaliseret gennem andre organisationer, og der er efterorganisationens egen opfattelse derfor ikke tilstrækkelig synlighed omkring de indsatser, man gennem-fører. Fra dansk side deler man vurderingen af, at UNFPA indtager enbetydningsfuld pladspå denhumanitære scene ogudfører væsentlige opgaver,som ellers ikke ville blive varetaget.UNHCRUNHCR’s mandat er at sikre flygtninge beskyttelse og humanitær bistand, indtil der findes varige løs-ninger som tilbagevenden, integration i opholdslandet/lokal integration i nærområderne eller genbo-sætning i tredjelande. Som led i den humanitære reform for forbedret opgavefordeling mellem interna-tionale organisationer har UNHCR styrket sin indsats for internt fordrevne. (IDPs). I følge de senestesamlede tal yder UNHCR beskyttelse og assistance til 14.7 mio. IDPs og 10.6 mio. flygtninge. Indsatsenpå dette område og på andre områder af den humanitære reform kan styrkes yderligere. Internt for-

drevne er en gråzone i forhold til UNHCR’s mandat, og berørte lande accepterer ikke altid UNHCR’sinvolvering. Danmarks bidrag udgjorde i 2010 293 mio. kr. (8. største donor).På grundlag af handlingsplanen for 2010 kan UNHCR’sindsats samlet set beskrives somtilfredsstillende.Ud affem overordnede prioritetsområder er tre (nødhjælpsbered-skab i humanitære kriser, beskyttelse af internt fordrevnesamt alder, køn og forskellighed) stort set opfyldt. Priori-tetsområdet vedvarende løsninger for flygtninge er delvistopfyldt, mens indikatorerne under det sidste område (resul-tatbaseret programstyring og evaluering) er helt (evaluering)eller kun delvist (resultatbaseret programstyring) opfyldt.UNHCR’s primære styrker er: En politisk dreven højkom-missær og engod reformproces,der er nået langt medfremskridt påresultatbaseret programstyring,men ikkeimplementeret fuldt ud. Primære svagheder er: Det er enstor ogkompleks organisationmed mange akutte kritiskesituationer, og dertil kommer at decentralisering og decen-tralt samarbejde fortsat er en udfordring for organisationen.UNICEFUNICEFs rolle som udviklingsaktør er beskrevet i det forgående. UNICEF’s tvedelte humanitære ogudviklingsmæssige mandat giver organisationen enkomparativ fordeli forhold til at yde en konsistentog stabil indsats i lande, der overgår fra overvejende humanitær til overvejende udviklingsmæssig bi-stand. Det danske bidrag er på DKK 20 mio. til UNICEF’s humanitære arbejde som led i den humani-tære partnerskabsaftale (fra 2011 DKK 40 mio. årligt). UNICEF’s arbejde og fokus flugter genereltgodt med danske udviklingspolitiske prioriteter, og organisationen har samlet set entilfredsstillendemålopfyldelseift. de prioritetsområder, som er opstillet i den gældende handlingsplan.UNICEF’s decentralisering og massive landetilstedeværelse, organisationens tvedelte mandat samt or-ganisationens erfaring i forhold til levering af serviceydelser, gør organisationen til enprominent hu-manitær aktør.Omkring en tredjedel af UNICEF’s samlede indsatser er humanitære. UNICEF fiktestet sit humanitære beredskab og sin effektivitet i 2010 i forbindelse med katastrofer i hhv. Pakistanog Haiti. I kølvandet på disse kriser fremkom der nogen kritik af UNICEF’s koordinationsindsats –organisationen havde ikke levet op til det ansvar, den havde påtaget sig, og der blev reageret for lang-somt og uorganiseret. UNICEF har svaret åbent på kritikken og bl.a. baseret på en ekstern evalueringigangsat en rækkeinitiativer for at forbedre sine mekanismer og instrumenter.Foreløbige erfarin-ger tyder på, at det nye beredskab har virket efter hensigten. UNICEF forventes også fremover at villespille en afgørende rolle som humanitær aktør, og, såfremt de gennemførte initiativer viser sig effektive,har den komparative fordele i forhold til den humanitære indsats qua kapacitet, tilstedeværelse, erfaringog legitimitet. Det vurderes derfor, at danske investeringer i UNICEF’s humanitære indsats også frem-over vil give gode resultater.Tværgående multilaterale indikatorerEr organisationen nytænkende ogdagsordensættende inden for sit mandat?I hvor høj grad er organisationen relevant oglydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørende informationertil sine medlemmer og interessenter om sineresultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?

UNRWAUNRWAs aktuelle og forventede fremtidige rolle.Indenfor målsætningerne i den danske handlingsplan, som er baseret på prioriteterne i den danske or-ganisationsstrategi for 2010-2013, udviser UNRWA enutilstrækkelig grad af resultatopnåelse.Indi-katorer inden for forbedret rapportering om humanitær adgang til UNRWA’s målgruppe, budgetrefor-mer og effektiviseringer, samt forbedret dialog med relevante aktører blev kun i begrænset omfang op-fyldt. UNRWA opererer inden forskrøbelige og vanskelige rammebetingelser,der er kendetegnetved væbnede konflikter i flere lande. Organisationens kerneaktiviteter inden for uddannelse, sundhedog jobskabelse er drevet af en rettighedsbaseret tilgang og har fokus på fattigdomsbekæmpelse blandtde mest udsatte palæstinensiske flygtninge. UNRWA’s aktiviteter ligger således i forlængelse af de dan-ske udviklingspolitiske prioriteter. UNRWA vurderes på dette grundlag at være enyderst relevant ogunik aktør,der fungerer som socialt og rettighedsmæssigt sikkerhedsnet for palæstinensiske flygtninge iregionen. UNRWA’smanglende effektivitet og resultatstyringer dog af større bekymring, og det erafgørende at UNRWA’s ledelse får adresseret dette spørgsmål i de kommende år – ikke mindst for atbevare den massive opbakning blandt de store traditionelle donorer, der står for langt den største del affinansieringen af UNRWA’s kerneaktiviteter.Forværrede forhold for palæstinensiske flygtninge i regionen og befolkningsvækst har sat UNRWAunder pres i form af voksende efterspørgsel efter organisationens ydelser. Samtidig er organisationenøkonomisk pressetsom følge af stagnerende donorbidrag. De traditionelle donorer til UNRWA synesalle mærkede af den globale finansielle krise (omkring 80 pct. af UNRWA’s General Fund består afbidrag fra 10 store donorer). Dette påvirker organisationens mulighed for at løfte kommende udfor-dringer, og situationen har allerede nu ført til nedskæringer i ydelser med en stigende lokal kritik af or-ganisationen til følge. Den pressede situation har dog samtidig affødt en reformproces i UNRWA medhenblik på effektivisering og prioritering af opgavevaretagelse. Inden for rammerne af denne reform-proces søges samarbejdet med andre FN-agenturer (primært WFP) styrket, ligesom man har igangsat enbetydelig indsats for at udvide donorbasen med primært sigte på arabiske donorer, BRIKS-landendesamt partnerskaber med private selskaber. Reformprocessen er muligvis sent igangsat, men planen eroverordnet set ambitiøs og har støtte fra UNRWA’s donorer, herunder også Danmark. Danmark har i2011 støttet UNRWA med 70 mio. DKK i kernebidrag. Beløbet for 2012 forventes minimum at blivedet samme.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med UNRWAFor Danmark vil UNRWA også i årene fremover være et omdrejningspunkt for social og rettigheds-mæssig sikring af palæstinensiske flygtninge i regionen. Så længe en politisk løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt udestår, og de mange millioner flygtninge således fortsat lever i usikkerhed, vilUNRWA være blandt de mest centrale samarbejdspartnere for Danmark på det udviklingsmæssige ogdet humanitære område i regionen. Det overordnede mål for samarbejdet med UNRWA vil udover atsikre de palæstinensiske flygtninges rettigheder være at styrke UNRWA’s levedygtighed under stadigtvanskeligere forhold. Her vil arbejdet med at reformere samarbejdet blandt UNRWA, donorer ogværtslande sammen med et fortsat fokus på en forbedring af UNRWA’s ”humanitarian access” i debesatte områder være omdrejningspunktet på mellemlangt sigt. På kort sigt udgør konkrete fremskridt iudarbejdelsen af ettransparent og konsolideret budgetfor organisationens aktiviteter et sigtepunkt,ligesom konkrete forbedringer i UNRWA’s åbenhed overfor og dialog med donorer er centrale.

WFPWFP’s aktuelle og forventede fremtidige rolle.Somverdens største humanitære organisationi kampen mod sult i udviklingslandene er WFP enuomgængelig partner for Danmark. Den danske humanitære strategis hovedmål er at redde og beskytteliv, hvilket er identisk med det højst prioriterede mål i WFP’s strategiske plan. WFP’s tilgang er såledesstærkt rettighedsbaseretmed fokus på retten til liv, herunder til et liv uden sult. 80 pct. af WFP’ssamlede ressourcer går til nødhjælpsindsatsen. Det ikke-øremærkede danske bidrag til WFP’s humani-tære indsatsområde giver Danmark en væsentlig indflydelsesmulighed. Ikke så meget i kvantitative ter-mer - kernebidraget på 185 mio. DKK årligt indplacerer Danmark på en 16. plads i 2010 over bilateraledonorer med et pænt spring op til top ti og en andel på under 1 pct. af WFP’s samlede indtægter. Men ikvalitative termer har det ubundne, forudsigelige og transparente kernebidrag betydelig værdi for orga-nisationen, hvilket er anerkendt offentligt af WFP’s øverste ledelse. Kernebidrag giver strategisk indfly-delse og mulighed for dialog, som overgår den finansielle værdi og Danmarks relativt beskedne indpla-cering som donor. Dette skal også ses i lyset af, at omkring 90 pct. af WFP’s budget fortsat udgøres aføremærkede bidrag.WFP’s humanitære rolle er under pres ikke mindst grundet det i stigende grad begrænsede humanitæreråderum, bl.a. som følge af ikke-statslige aktører, i skrøbelige stater og konfliktområder. Organisatio-nens resultatopnåelse udfordres ligeledes af stigende sikkerhedsproblemer, stigende antal af og i vissetilfælde sammenfaldende kriser og katastrofer, herunder mega-kriser. Alt sammen påvirker WFP’s evnetil at sikre tilstrækkelig transportkapacitet og forsyningsnetværk, og dermed at undgå flaskehalseog/eller brud i forsyningslinjerne, som kan koste dyrt i menneskeliv. Bl.a. som reaktion herpå er WFP ifærd med at styrke sin kapacitet til at håndtere kriser og katastrofer på tværs af organisationen gennemet nyligt lanceretprogram til forbedring af responsevnen.WFP’s rolle i langvarige kriser og udviklingsindsatser er en konstant udfordring og et dansk fokusom-råde. Generelt går op til 70 pct. af WFP’s humanitære bistand til 10 lande med langvarige kriser, herafadskillige gengangere. Herigennem blotlægges en underliggende uenighed mellem WFP’s ledelse, do-

nor- og modtagerlande om vægtningen af organisationens rolle som hhv. humanitær aktør og udvik-lingsaktør. WFP’s formelle dobbeltmandat rummer risikoen for, at WFP’s evne til at prioritere nød-hjælp svækkes, og at WFP engagerer sig på områder, hvor organisationen ikke har komparative fordeleog i værste fald bidrager til at ”kannibalisere” andre FN-organisationer (eksempelvis på klimaområdeteller ernæringsområdet). Dette påvirker WFP’s evne til at prioritere knappe ressourcer, herunder til atudfase sine indsatser i langvarige krisesituationer. Samarbejdet mellem FN-organisationerne inden forog på tværs af de forskellige koordinations-klynger besværliggøres af en tendens til at konkurrere omfinansiering, særligt i forbindelse med højt-profilerede kriser med international mediebevågenhed. Ogsåinden for områder med større globale finansieringsstrømme, eksempelvis klima, observeres i WFP somfrivilligt finansieret organisation en tendens til at ville profilere sig med henblik på at udvide ”forret-ningsmodellen” og dermed tiltrække ny finansiering, uagtet at organisationens kernekompetencer meddanske øjne ikke ligger her. Dette er et eksempel på, hvordan organisationernes øgede konkurrence ommidlerne kombineret med stigende øremærket finansiering kan bidrage til at trække organisationer vækfra deres kernemandat.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med WFP.Der er stærkt sammenfald mellem de danske humanitære principper og WFP’s humanitære virke. WFPhar integreret de internationale humanitære principper, herunder humanitær beskyttelse, i sin strategiskeplan, operationelle procedurer og retningslinjer. WFP’s indsats under humanitære kriser og katastrofer,oftest under meget vanskelige politiske og sikkerhedsmæssige forhold og uden alternative aktører, nyderglobal anerkendelse. Det samme gør WFP’s logistiske ekspertise samt evne til at analysere fødevarebe-hov og at målrette bistanden til særligt sårbare befolknings-Tværgående multilaterale indikatorerWFPXgrupper. WFP’s målrettede fødevarebistand er et redskab tilEr organisationen nytænkende ogat øge sårbare befolkningsgruppers modstandskraft. Iskrø-dagsordensættende inden for sit mandat?belige staterkan WFP’s fødevarebistand endvidere spille enXhvorrolle i forbindelse med konflikthåndtering og søge at modvir-Ilydhørhøj grad er organisationen relevant ogi forhold til de danske udviklingsprioriteter?ke brugen af fødevarer som våben mod civilbefolkningen.Har organisationen tilfredsstillende systemer medDen danske humanitære strategi betoner vigtigheden af enhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsåXkoordineret, principfast og velinformeret humanitær indsatsrisikostyring og anti-korruption?med støtte til FN’s centrale koordinerende rolle. Danmark vilGiver organisationen fyldestgørende informationerXarbejde for, at WFP yder et fortsat markant bidrag til effektivtil sine medlemmer og interessenter om sineresultater og udfordringer?koordination i forbindelse med humanitære kriser, ikkeXLever organisationen op til sine forpligtelser undermindst via varetagelsen af klynge-ansvaret i FN-systemet in-Paris-erklæringen og Accra-handlingsplanen?den for logistik, telekommunikation og fødevaresikkerhedXsamt deltagelse i de humanitære landeteams i forbindelse medDeltager organisationeniaktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne det internationaleudviklingssystem?nødhjælpssituationer. Dette samarbejde bidrager til at undgåhuller, duplikationer og parallelstrukturer i den humanitæreSøger organisationen aktivt at inddrage nyeXrespons. Fra dansk side vil der samtidig være opmærksomhedudviklingsaktører i sit arbejde?på WFP’s fortsatte transition mod mere strategisk fødevare-bistand med brug af nye instrumenter som kontanter og fødevarekuponer med øget brug af lokal ogregional fødevareproduktion og markeder.ICRCICRC’s aktuelle og forventede fremtidige rolle.ICRC er en upartisk, neutral og uafhængig privat organisation hvis overordnede humanitære mission erat beskytte og yde bistand til ofre for væbnede konflikter. ICRC’s mandat er fastlagt i Genève-konventionerne og Tillægsprotokollerne samt i Røde Kors-bevægelsens statutter. ICRC’s rolle er yder-ligere at styrke og udbrede kendskabet til den humanitære folkeret (IHL) og universelle humanitære

principper. Organisationen styrer og koordinerer de internationale Røde Kors operationer i ca. 80 landei verden, som er berørt af konflikt.ICRC vurderes generelt somen særdeles professionel og velfungerende organisation,med evne tilat levere – også under vanskelige sikkerhedsvilkår. Organisationen handler på basis af sit mandat både iforhold til enkeltstater og i forhold til andre humanitære aktører.Organisationen etablerede i 2008 et særligt Rapid Deployment System, som har sat den i stand til megethurtigt at reagere på nye kriser.Styrker:Stærk og troværdig ledelse, der forsvarer mandatet ved ihærdigt at opretholde dialog med alle stridendeparter og øvrige interessenter (lokale myndigheder m.fl.) med henblik på adgang til og beskyttelse af alleofre. Samtidig en velfungerende og selvkørende organisation, som bidrager til effektiv koordineringblandt samtlige humanitære aktører, både på HQ- og landeniveau.Svagheder:Resultat baseret ledelse indgår i ICRC’s organisationsstrategi for 2011-2011, men er ikke fuldt udrullet.Der vil i de kommende år blive fokuseret på at udbygge og indarbejde dette værktøj inden for samtligeaktivitetsområder.Størstedelen af ICRC’s operationer finder sted i skrøbelige og konfliktramte stater, og organisationenselleve største operationer vil igen i 2012 være Afghanistan, Somalia, Irak, Pakistan, Sudan, CongoDRC, Israel/besatte områder, Yemen, Columbia og Sydsudan. Organisationen har med tiden oparbej-det stor erfaring i at fungere i lande/regioner, som er præget af lovløshed, korruption og sva-ge/manglende samfundsstrukturer på vitale områder.I DFID’s, evaluering af de multilaterale organisationer foretaget i 2010-11 (The Multilateral Aid Re-view), kommer ICRC ud blandt de 9 bedste af 43 evaluerede organisationer. De meget positive be-dømmelser af ICRC’s arbejde dækkede bl.a. kriteriet for at arbejde og vise resultater i skrøbelige stater.ICRC’s unikke status med retten til humanitært initiativ giver organisationen usammenlignelig adgang tilregioner og befolkningsgrupper, der ellers ville være uden hjælp. Man har ikke registreret situationer,hvor ICRC har måttet opgive at udøve sit humanitære mandat, men arbejdet i konfliktområder er tætrelateret til det upartiske og neutrale omdømme (accept) ICRC må skabe sig gennem regelmæssig dialogmed både civile/militære myndigheder, væbnede militsers og lokalsamfundet.ICRC ser ændringer af den humanitære sektor og anser kriserne som Côte d’Ivoire og Libyen for ek-sempler på, at visse humanitære spillere har mistet evnen til at reagere i nødfasen af væbnede konflik-ter. Der er opmærksomhed omkring de langvarige konflikter, som ikke er drevet af ideologiske moti-ver, men snarere ud fra et økonomisk og endda, til tider, et kriminelt rationale.I henhold til ICRC’s strategi 2011-2014 er det ambitionen at intensivere adgangen til befolkninger ogindivider i komplekse nødsituationer. Udover den akutte nødhjælp vil man i stigende grad fokuserepå ”early recovery” fasen.ICRC vil markere sig som referenceorganisationen for udvikling og uddybelse af IHL. Den vil søgeindflydelse på den politiske agenda i spørgsmål relateret til menneskelige omkostninger i væbnede kon-flikter /andre voldelige situationer, i spørgsmål vedr. fremtidige humanitære aktioner – samt andreIHL-relaterede forhold.

Danmark var med et bidrag på CHF 13 mio. den 15. største landedonor i 2010, en plads som ventesopretholdet i 2011. ICRC´s totale budget for 2010 ICRC var på 1,144 mio. CHF. ICRC kom ud af 2010med et underskud for første gang i ti år på 84,286 mio. CHF. Mindre bidrag fra store donorer på grundaf finanskrisen, væsentlige fald i valutakurser samt ICRC’s høje implementeringsrate på 91 pct., lå tilgrund for underskuddet.Budgettet for 2012 er på 963 mio. CHF, hvoraf 41 pct. dækker operationer i Afrika, 24,2 pct. i Asi-en/Pacific, 14,6 pct. i Europa/Amerika og 19 pct. i Mellemøsten. 5 pct. af det årlige bidrag kommerfra nationale Røde Kors-selskaber, med hvem ICRC har et tæt samarbejde overalt, hvor organisationener aktiv.Prioriteter for Danmarks fremtidige samarbejde med ICRC.ICRC værdsætter Danmarks engagement og forståelse for organisationens arbejde og ønsker fortsat atudforske fælles tematiske interesser, hvor Danmarks tekniske og diplomatiske medvirken kan bidrage tilat optimere ICRC´s humanitære respons. ICRC ser følgende emner for samarbejde:Støtte til arbejdet omkring tilbageholdte og beskyttelse af ICRC’s fortrolighed.Støtte til at identificere nye mulige donorer.International Humanitær Lovgivning (IHL): Copenhagen Process om fangehåndtering,”Other Situations of Violence” ICRC policy paper fra 2011”Health care in danger” kampagnen (adgang til sundhed i konflikter og i OSV).Nedrustningsområdet (klyngevåben og lette håndvåben).

ICRC's Donor Support Group (DSG) bestående af de ca. 19 donorlande, herunder Danmark, sombidrager med minimum 10 mio. CHF årligt til organisations nødhjælpsappeller, udgør det vigtigste ogmest effektive forum for udveksling af information mellem ICRC’s ledelse og donorlandene. Formåletmed det årlige to-dags DSG-møde er at skabe rum for dyberegående debat om humanitære problemer,fælles interesser og forslag til nye tiltag inden for operationel policy og IHL. ICRC’s ledelse lægger storvægt på den åbne dialog ved disse møder og har gennem åre-Tværgående multilaterale indikatorerICRCne demonstreret villighed til at inddrage donorrepræsentan-XEr organisationen nytænkende ogternes forslag til ændringer i organisationens arbejde. Dan-mark vil være vært for DSG mødet i 2013 og vil hermed havedagsordensættende inden for sit mandat?god lejlighed til at bidrage til dagsorden med emner af specielI hvor høj grad er organisationen relevant ogXlydhør i forhold til de danske udviklingsprioriteter?interesse.FN-Missionen i Geneve deltager i ICRC’s regelmæssige in-formationsmøder for donorer enten i forbindelse med udbrudaf nye kriser, budgetforlængelser eller specielle orienteringer afdonorlandene.Det er af stor betydning for ICRC, at de store donorer (DSG)fortsat yder ikke-øremærkede midler, hvilket Danmark vilfortsætte med. ICRC er en vigtig aktør på det humanitæreområde,organisationen har fingeren på pulsen, når detgælder om at identificere og reagere på nye problemer,hvilket kræver en rimelig økonomisk fleksibilitet.Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunder ogsårisikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer og interessenterom sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?X

OHCHROHCHR kæmper for at en meningsfuld prioritering mellem de mange forskellige emner inden formenneskerettighedsområdet, som organisationen beskæftiger sig med. Der ermangel på ressourcer,samtidig med at organisationen pålægges nye opgaver. OHCHR er under konstant pres fra lande, somønsker øget fokus på økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder frem for mere følsomme emner(typisk de politiske og borgerlige rettigheder). Organisationen står endvidere over for den udfordring atflere lande ønsker ”øget dialog” med højkommissæren, hvilket kommer klarest til udtryk i forslag, dertager direkte sigte på at styre og monitorere OHCHR’s arbejde. Danmarks bidrag udgjorde i 2010 ca.2,8 mio. USD (12. største donor, hvor DK i 2009 var den 11.Tværgående multilaterale indikatorerOHCHRstørste).Evalueringen af handlingsplanen 2010 er samletEr organisationen nytænkende ogXset tilfredsstillende.OHCHR kan forbedre sine resultater,dagsordensættende inden for sit mandat?og de overordnede politiske udfordringer spiller fortsat enXhvorrolle i konto rets virke. Ud fra et dansk synspunkt kan særligtIlydhørhøj grad er organisationen relevant ogi forhold til de danske udviklingsprioriteter?støtten til traktatorganerne forbedres, men her står organisa-tionerne overfor betydelige udfordringer fra lande, der ønskerHar organisationen tilfredsstillende- systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed herunder ogsåXat begrænse disses virke. . OHCHR’s arbejde med transitionalrisikostyring og anti-korruption?justice er vigtig, og den danske støtte til initiativer vedrørendeGiver organisationen fyldestgørende informationertil sine medlemmer og interessenter om sineXden Internationale Straffedomstol er med til at sikre landeneresultater og udfordringer?evne til at håndtere dette spørgsmål på egen hånd.Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?XDeltager organisationen aktivt og konstruktivt iDanmark vil modarbejde forsøg fra visse landes side på atreform-bestræbelserne i det internationaleXudviklingssystem?indskrænke højkommissærens uafhængighed, samt mulighe-den for at handle i uforudsete situationer med grove menne-Søger organisationen aktivt at inddrage nyeXudviklingsaktører i sit arbejde?skerettighedskrænkelser som fx under Det Arabiske Forår.Mulige samarbejdsområder med Danmark kunne være tortur-relaterede områder, integration af menneskerettigheder herunder i FN’s indsatser i konfliktramte lande,udsatte grupper som kvinder, børn og oprindelige folk samt temaer relateret til udviklingen i Mellem-østen og Nordafrika under Det Arabiske Forår, herunder justitsudøvelse i overgangssituationer, ytrings-frihed og forenings- og forsamlingsfrihed.

Overensstemmelse med danske udviklingspolitiske prioriteterGennemgangen af samarbejdet med de enkelte organisationer peger overordnet set i retning af en højgrad af overensstemmelse med danske prioriteter. Som supplement til vurderingerne af organisationer-nes præstationer i forhold til de mål, der er aftalt for det danske samarbejde med den enkelte organisa-tion, er enheder og repræsentationer også blevet bedt om at besvare tværgående spørgsmål af betydningfor vurderingen af overensstemmelsen mellem institutionernes ageren og danske prioriteringerTabellen nedenfor sammenstiller disse vurderinger af de enkelte organisationer. Med betoning af debegrænsninger og forbehold for metoden, der forklares i indledningen til Del 2, indikerer tabellenhøjgrad af tilfredshed med organisationernes evne til at være nytænkende og dagsordensættendeog stor tilfredshed med deres lydhørhed overfor danske prioriteter.Kun fire af seksten organisati-oner – tre af dem IFI - har meget tilfredsstillende systemer til sikring af økonomisk ansvarlighed, og hersynes der at være behov for en indsats for at sikre forbedringer. Halvdelen af organisationerne givermeget tilfredsstillende informationer om eget virke og kunne tjene som forbillede for de øvrige. Kunfem organisationer følger meget tilfredsstillende op påhandleplanerne for tilpasning og harmonise-ring,og her synes der at være mulighed for opstramning. Deltagelse i bestræbelserne på atreformeredet multilaterale systemvurderes som meget tilfredsstillende for ti organisationers vedkommende.Kun fire organisationer præsterer meget tilfredsstillende påinvolvering af nye aktører i samarbejdet,og også her kunne de øvrige tage ved lære. Kun en organisation – UNRWA – falder igennem på fem afde syv indikatorer. Organisationen er til gengæld uerstattelig og behovet for at få rettet op uomgænge-ligt.Tværgående multilaterale indikatorerUNFPA UNICEF UNDP IFADEr organisationen nytænkende ogdagsordensættende inden for sit mandat?I hvor høj grad er organisationen relevant oglydhør i forhold til de danskeudviklingsprioriteter?Har organisationen tilfredsstillende systemer medhensyn til økonomisk ansvarlighed - herunderogså risikostyring og anti-korruption?Giver organisationen fyldestgørendeinformationer til sine medlemmer oginteressenter om sine resultater og udfordringer?Lever organisationen op til sine forpligtelser underParis-erklæringen og Accra-handlingsplanen?Deltager organisationen aktivt og konstruktivt ireform-bestræbelserne i det internationaleudviklingssystem?Søger organisationen aktivt at inddrage nyeudviklingsaktører i sit arbejde?XXXX

Diagrammet på de følgende side viser organisationernes relative placering vurderet på basis af udmel-dingerne i ovenstående tabel kombineret med en vurdering af deres effektivitet som organisationer.Sidstnævnte er hentet fra MOPAN og DFIDs multilaterale analyse. Diagrammet viser den relative stør-relse af de danske bidrag til de 17 multilaterale organisationer, der gennemgås i dette oplæg, angivetsom størrelse på boblen for den pågældende organisation, henholdsvis ved de danske kernebidrag ogved det samlede danske bidrag til organisationen.15Med de metodiske begrænsninger, der gælder, bidrager diagrammerne til at illustrere den forholdsvisgode overensstemmelse, der er mellemvægtningen af det danske samarbejde med organisatio-nerne og vurderingen af institutionernes organisatoriske effektivitet og relevans.Men det mådog betones, at diagrammet ikke viser noget om organisationernes målopnåelse eller resultater eller desærlige politiske forhold, der er centrale faktorer i relation til Danmarks samarbejde med de enkelteorganisationer. Disse elementer vil som nævnt blive søgt styrket i de kommende multilaterale oplæg.Samlet set viser analysen engod overensstemmelse mellem indsatsen i de multilaterale organisa-tioner og danske prioriteter for udviklingssamarbejdet.Samtidig forekommer der at være en godoverensstemmelsemellem vægtningen af det danske samarbejde med organisationerne og vur-deringen af institutionernes organisatoriske effektivitet og relevans. Analysen giver såledesikke umiddelbart anledning til at anbefale væsentlige justeringer i bidragene organisationerneimellem.

Effektivitetsaksen i diagrammet viser for hver enkelt organisation en beregnet gennemsnitsværdi af organisationenssamlede score på en skala 1-6 i den nyeste MOPAN Common Approach vurdering fra 2009 eller senere (for enkelteorganisationer foreligger der endnu ikke sådanne vurderinger, og i de tilfælde er der anvendt beregnede værdier fra detDFID’s Multilateral Aid Review 2011). Kongruensaksen viser en beregnet værdi på en skala 1-6 baseret på skemaetmed 7 tværgående multilaterale indikatorer, som alle organisationsansvarlige enheder har udfyldt. Boblernes størrelseviser den relative størrelse af Danmarks multilaterale bidrag i 2010 til hver af de 17 organisationer fra knap 16 mio. kr.til knap 720 mio. kr. På denne baggrund synes der generelt at være en tilfredsstillende indre sammenhæng i vægtningenaf det danske samarbejde med de multilaterale organisationer. De samlede bidrag til de 17 organisationer i 2010 var:Kernebidrag 2.131 mio. kr. og totalbidrag 3.569 mio. kr.

Tilpasningen til ændrede rammebetingelser og nye udfordringerAnalysen af rammebetingelserne tog udgangspunkt i udviklingen i finansieringen af de multilateraleindsatser og i de særlige udfordringer som svage og konfliktpåvirkede stater og bæredygtighedsdagsor-denen udgør for det internationale system.Analysen af denmultilaterale finansieringviser et multilateralt system, der erklemt i forhold tilfinansiering af organisationernes kernemandaterog udsat for enstigende tilgang af midler øre-mærket til indsatser,som i stærkt varierende grad falder indenfor mandaterne, er underlagt organisa-tionernes styrings- og rapporteringsstrukturer og administreres ud fra princippet om partnerlandenesejerskab til udviklingen. Dette er en vanskelig dagsorden at påvirke. Det fordrer vedholdenhed, energiog en differentieret tilgang fremfor universalløsninger, som afspejlet i de mere specifikke anbefalinger,der indgår i Del 2 om samarbejdet med de enkelte organisationer. Analysen indikerer endvidere, at eteffektivt fungerende multilateralt system fordrer, at organisationerne ikke pålægges at skulle levere påområder udenfor deres kernemandat, og at de støttes i at opretholde deres specificitet og specialiseringmed afsæt i absolutte og komparative fordele. Dette forudsætter samtidigt, atdet multilaterale sy-stems evne til at agere koordineret og sammenhængende øges.Gennemgangen af udfordringerne i forhold tilkonfliktpåvirkede og skrøbelige staterviser et klartbehov for et troværdigt, tilpasningsdygtigt og tilstrækkeligt respons fra det internationale samfund pådenne hovedprioritet for Danmark. De seneste års omfattende analyser har bidraget med ny viden ombetydningen af målrettede indsatser i forhold til forskellige befolkningsgrupper og behov, og denenorme værdi for stabilisering og udvikling som en integreret og velorkestreret tilgang til skrøbeligestater indebærer. Dette har yderligere understreget behovet for enhelhedsorienteret tilgang til sik-kerhed, humanitære behov og udviklingog for at sikre en samstemt indsats fra hele det internatio-nale samfund rettet mod at opbygge landenes egen kapacitet. De multilaterale organisationer udgør medderesmandater og legitimitetdet naturlige udgangspunkt for at sikre en sådan kohærent indsats af-passet efter landene vekslende behov. Navnlig Verdensbankens World Development Report 2011 omkonfliktpåvirkede og svage stater har bidraget til en voksende eksplicit anerkendelse blandt relevanteorganisationer af deres respektive naturlige roller og behovet for at arbejde sammen i overensstemmelsehermed.Analysen af bæredygtighedsdagsordenen viste, at Danmark og EU's ambition omovergang til grønglobal økonomifordrer, at de multilaterale organisationer agerer målrettet somnormsættere, plat-forme for forhandling og partnere for udviklingslandene.Formuleringen af mål for bæredygtigudvikling som supplement til MDG, global tilslutning til et metodisk grundlag for arbejdet med grønøkonomi, etablering af etmere magtfuldt organ i FNfor rådgivning og monitorering af landenesopfølgning samt bedre orkestrering af de multilaterale organisationers støtte til udviklingslandenes be-stræbelser på at lægge deres økonomier om til bæredygtige produktions- og konsumptionsformer erhovedprioriteter for Danmark på den multilaterale dagsorden som angivet i anbefalingerne. NavnligUNEP, men også FN’s øvrige fonde og programmer samt Verdensbanken og de regionale udviklings-banker har centrale roller i denne indsats.

Anbefalinger:Analysen af den multilaterale finansiering, samarbejdet i konfliktpåvirkede og skrøbelige stater og dags-ordenen for bæredygtighed og af samarbejdet med organisationerne har vist et fortsat behov foret ak-tivt dansk engagementindenfor disse områder. Danmark bør arbejde for atpåvirke det samledemultilaterale institutionelle maskineri og de individuelle organisationer,så institutionerne frem-over effektivt kan løfte deres del af den internationale dagsorden for stabilisering, humanitære indsatserog udvikling, herunder naturligvis også i forhold til Danmarks udviklingsprioriteter. Danmark bør ar-bejde for et mereslagkraftigt, velkoordineret og fleksibelt system af multilaterale organisationer,der kan agere effektivt i forhold til fremtidens udfordringer af sikkerhedsmæssig, udviklingsmæssig oghumanitær art, samt sikre en bedre overgang mellem fredsskabende, stabiliserende, humanitære og ud-viklingsrettede faser i det internationale samfunds støtte til udviklingslande, med denfornødne legiti-mitet og evne til at respondere globaltog efter behov.Danmark vil arbejde for reformer af de multilaterale med henblik på at sikre deres relevans og evne tilat reagere overfor kommende udfordringer, herunder gennem tiltrækning af kvalificeret personale.Danmark vil arbejde for at påvirke organisationerne ved hjælp af følgende væsentlige virkemidler: 1.Bestyrelsesarbejdet, 2. bidragspolitik, 3. bilaterale kontakter til organisationerne og 4. øget fokus på se-kundering af ansatte på områder af strategisk betydning for Danmark - herunder i indsatsen i konflikt-påvirkede og skrøbelige stater. Hvordan disse virkemidler tænkes anvendt i forhold til de enkelte orga-nisationer, er beskrevet i Del 2.Effekten af Danmarks indsats skal øges via samarbejde med ligesindede lande blandt andet i Nordisk+og Utstein regi. Hertil kommer indsatsen via EU. At bevæge organisationerne i den ønskede retningfordrer en fortsat stærk dansk indsats i bestyrelsesarbejdet, og at Danmark også i andre fora arbejderfor, at mandater og arbejdsdelinger respekteres, og udnyttes til at skabe sammenhæng og merværdi iden samlede indsats. Det gælder i de bilaterale programmer på landeniveau, hvor ambassaderne ogsåmå trække organisationerne i den rigtige retning, herunder ved at tilskynde til fokusering på deres kerneroller og undgå at benytte organisationerne som projektmaskiner. Engagementet i den strategiske dialogi organisationerne fordrer fagligt medspil fra hele udenrigstjenesten og undertiden også deltagelse frahovedkvartersniveau i vigtige møder, etc. Tilgangen kan desuden udmøntes i følgende konkrete anbe-falinger for Danmarks engagement i det multilaterale samarbejde:

oDansk multilateral bistand fastlægges ud fra samme filosofi som den bilateralebistand, hvorefter generaliserede bidrag er bedst egnede til at styrke bistandsef-fektiviteten gennem fremme af partnernes ejerskab og anvendelse af deres egnesystemer. Tilsvarende bør grundprincippet for dansk multilateral bistand være,at den ydes som kernebidrag, og at afvigelser herfra – i form af øremærkning –bør være undtagelser, der i hvert enkelt tilfælde skal begrundes.oDanske øremærkede bidrag gennem multilaterale organisationer fokuseres påindsatser i konfliktpåvirkede og svage stater og frembringelse af globale offentli-ge goder indenfor klima, sundhed og uddannelse, som ikke kan tilvejebringesved hjælp af eksisterende institutioner.oDanmark vil arbejde for, at de nye aktører bidrager til finansieringen af de multi-laterale organisationer i takt med, at deres økonomiske formåen øges, og for atde multilaterale organisationer tiltrækker finansiering fra private fonde og funge-rer som fødselshjælpere for Syd-Syd og trekantssamarbejde.

Konfliktpåvirkede og skrøbelige stater.oDanmark vil arbejde for, at de relevante multilaterale organisationer mere effek-tivt bringer deres særlige fordele i spil i forhold til indsatsen i konfliktpåvirkedeog skrøbelige stater, bl.a. andet gennem en klarere arbejdsdeling og respekt her-for organisationerne imellem – ikke mindst på landeniveau. Blandt de vigtigsteorganisationer på det humanitære og udviklingspolitiske område er OCHA,UNDP, UNICEF, OHCHR, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker.Hertil kommer indsatsen gennem EU.oDanmarks indsats i konfliktpåvirkede og svage stater bør i stigende grad udnyttede fordele, som anvendelse af den multilaterale ramme frembyder, herunder ilande som Afghanistan, Somalia, Sydsudan og Zimbabwe.oDanmark vil arbejde for at styrke sammenhængen mellem sikkerhedsmæssige,humanitære og udviklingsrettede indsatser – såvel internt i som mellem organi-sationerne, og at indsatsen for at forebygge konflikter intensiveres. Dybere ana-lyser af de bagvedliggende konfliktfaktorer, brug af fælles risikovurdering ogstørre villighed til at løbe en kalkuleret risiko er vigtige elementer i denne dags-orden.oDanmark vil støtte implementering af New Deal i bl.a. Afghanistan, Liberia ogSydsudan, og arbejde for, at de multilaterale organisationer bidrager til imple-menteringen af New Deal. Samtidig vil Danmark arbejde for, at FN påtager sigden nødvendige nøglerolle i genopbygningen af Afghanistan og bygge på anbe-falingerne fra den tværgående analyse af de forskellige FN aktørers performancei Afghanistan, som er undervejs.

Bæredygtighed og grøn økonomi.oDanmark vil arbejde for, at det multilaterale system af organisationer intensive-rer indsatsen for omstilling af den globale økonomi generelt, og udviklingslan-denes økonomier i særdeleshed, til former for produktion og konsumption, derimødekommer behovet for at vedligeholde naturgrundlaget og sikre klodensøkosystemer. Organisationerne skal støtte landene i at udvikle konkrete bud påhåndtering af udfordringerne forårsaget af fattigdom, ulige fordeling af velfærdog øget ressourceforbrug, og påtage sig lederskab i forhold til at rådgive og støt-te landene i denne omstilling.oDanmark vil arbejde for, at der som led i omstillingen til grøn økonomi i FN-regiformuleres globale bæredygtighedsmål som supplement til MDG, og for at allede multilaterale organisationer bidrager til målopfyldelse.oDanmark vil arbejde for, at de multilaterale organisationer samarbejder om atopnå international anerkendelse af et metodologisk grundlag for grøn økonomimed udgangspunkt i grønne nationalregnskaber, cost/benefit analyser og lig-nende instrumenter.

OpfølgningoDanmark vil løbende nøje overveje overensstemmelsen mellem de danske udvik-lingspolitiske prioriteter og organisationernes kernemandat og styrke den di-mension i sin monitorering af organisationerne, der afspejler deres bidrag til op-nåelse af udviklingsresultater.Ovenstående anbefalinger vil blive lagt til grund for tilrettelæggelsen af samarbejdet med de multilatera-le organisationer, og der vil i organisationsstrategierne så vidt muligt blive valgt indikatorer, som afspej-ler disse aspekter. Opfølgningen vil blive fulgt via de årlige rapporteringer om organisationerne. Oven-stående anbefalingerne er mellem-og langfristede, og kan forventes gentaget i kommende års multilate-rale oplæg, justeret ud fra eventuelle ændringer i forudsætningerne. Danmark vil også arbejde for, atdisse spørgsmål tages op, og gøres til genstand for kollektiv ageren i samarbejdet med ligesindede dono-rer i Nordisk+ og Utstein regí og i forbindelse med fælles reviews og evalueringer af de multilateraleorganisationer, herunder MOPAN.