URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 230: Udenrigsministeriets redegørelse om forløbet omkring uregelmæssigheder i projektforvaltningen hos Institut for Menneskerettigheder i perioden 1997

Udviklingsminister Christian Friis Bach har bedt Udenrigsministeriet om en redegørelse vedr.forløbet omkring uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos Institut forMenneskerettigheder (IMR), der i januar 2012 førte til, at udviklingsministeren udskød at tageendeligt stilling til behandling af IMR’s ansøgning om en rammebevilling på 29,2 mio. kr. for2012.Redegørelsen indledes med en række afsnit, der beskriver centerkonstruktionen for DanskCenter for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM), bevillingerne og revisionaf centeret samt Udenrigsministeriets tilsyn hermed. Dernæst beskrives forløbet omkringuregelmæssighederne i regnskaberne hos IMR kronologisk i perioden fra den 31. marts 2011 tilden 29. maj 2012. Beskrivelsen omfatter i realiteten tre parallelle sagsforløb, nemlig etvedrørende forberedelse af ny lovgivning med henblik på nedlæggelse og opsplitning afDCISM, et andet vedrørende håndtering af et forventet underskud hos DCISM for 2011 og ettredje vedrørende behandling af IMR’s årlige ansøgning om bevilling til fremme af respekt formenneskerettighederne i udviklingslande. Den kronologiske gennemgang af forløbet fra den 31.marts 2011 til den 29. maj 2012 er redegørelsens hovedafsnit og fremstiller hvorledes fleresagsforløb med tiden flettes ind i hinanden. Redegørelsens hovedafsnit efterfølges af en kortfremstilling af det nye lovgrundlag, for hhv. Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institutfor Internationale Studier (DIIS), der træder i kraft 1. januar 2013. Redegørelsen afsluttes medet opsummerende afsnit om uregelmæssighederne i Institut for Menneskerettighedersprojektforvaltning i perioden 1997-2008 og Udenrigsministeriets håndtering heraf.Centerkonstruktionen Dansk Center for Internationale Studier og MenneskerettighederDCISM ledes af en bestyrelse (herefter: ”Centerbestyrelsen”), som træffer afgørelse i allevæsentlige spørgsmål om centerets økonomi og forvaltning. Herudover ledes de to enhederIMR og DIIS af hver sin bestyrelse (herefter: ”Institutbestyrelsen”/”Institutbestyrelserne”),som har ansvaret for alle faglige spørgsmål, herunder forskningsstrategi og arbejdsopgaver,inden for IMR’s og DIIS’ respektive arbejdsområder. Den daglige administrative ledelse afDCISM varetages af DCISM’s administrationschef i tæt samarbejde med de to institutdirektørerog DCISM’s bestyrelsesformand.Centerbestyrelsen består af ni medlemmer: En formand udpeget af udenrigsministeren,bestyrelsesformanden for Institutbestyrelsen for DIIS, bestyrelsesformanden forInstitutbestyrelsen for IMR, to medlemmer udpeget af Institutbestyrelsen for DIIS, tomedlemmer udpeget af Institutbestyrelsen for IMR og to medlemmer udpeget afmedarbejdergruppen i DCISM.

Institutbestyrelsen for IMR består af 13 medlemmer udpeget i deres personlige egenskab, idetrektor for Københavns Universitet, rektor for Aarhus Universitet og Rektorkollegiet underDanske Universiteter hver udpeger to medlemmer, Rådet for Menneskerettigheder udpegerseks medlemmer og medarbejdergruppen ved IMR udpeger ét medlem. Institutbestyrelsen forIMR vælger sin formand af egen midte.Institutbestyrelsen for DIIS består af 11 medlemmer udpeget i deres personlige egenskab, idetStatens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Statens Humanistiske Forskningsråd, StyrelsenforInternationaltUdviklingssamarbejde,statsministeren,udenrigsministeren,forsvarsministeren og medarbejdergruppen ved DIIS hver udpeger ét medlem, mensRektorkollegiet under Danske Universiteter udpeger fire medlemmer. Institutbestyrelsen forDIIS vælger sin formand af egen midte.DCISM-konstruktionens ledelse består således samlet set af en bestyrelse og direktion forDCISM, en bestyrelse og direktion for IMR og en bestyrelse og direktion for DIIS, hvorCenterbestyrelsen også inkluderer medlemmer af Institutbestyrelserne. Konstruktionenindebærer, at seks af Centerbestyrelsens ni medlemmer befinder sig i en dobbeltrolle, derved atde i nogle henseender fungerer som bestyrelse på institutniveau (med fagligt ansvar, herunderforskningsstrategi og arbejdsopgaver) og i andre henseender på centerniveau (med økonomiskog administrativt ansvar), hvor de bl.a. skal bistå med at kontrollere ledelsen på institutniveau.Modellen medfører, at nogle i princippet tæt sammenhængende emner drøftes og besluttesadskilt henholdsvis på Centerbestyrelsesniveau og på Institutbestyrelsesniveau, og at der erforskel i vidensniveauet for de medlemmer, der både sidder i Centerbestyrelsen og enInstitutbestyrelse, og de medlemmer, der kun sidder i én bestyrelse. Herved vanskeliggøresbestyrelsesmedlemmernes mulighed for på et fuldt oplyst grundlag at tage stilling til spørgsmålom forskningsstrategi og arbejdsopgaver, der typisk berører og berøres af centerets økonomi ogforvaltning og vice versa, idet der er et overlap og en sammenhæng mellem disse forhold. Dethar da også i praksis vist sig at være vanskeligt at foretage en streng opdeling mellemCenterbestyrelsens ansvarsområder og Institutbestyrelsernes ansvarsområder.DCISM’s og IMR’s bevillingerDen selvejende institution DCISM har samlede årlige udgifter på ca. 200 mio. kr. og modtageren driftsbevilling på ca. 60 mio. kr. gennem Udenrigsministeriets paragrafområde påfinansloven. DCISM’s driftsbevilling hører hjemme på en selvstændig hovedkonto og er såledesadskilt fra Udenrigsministeriets egen økonomi. DCISM’s udgifter dækkes i øvrigt bl.a. vedindtægtsdækket virksomhed. Udenrigsministeren er ressortansvarlig minister for DCISM’sdriftsbevilling.IMR modtager i tillæg til sin andel af DCISM’s driftsbevilling en række tilskudsbevillinger,særligt fra Udenrigsministeriet, men også fra andre internationale donorer.

Udviklingsministeren er ressortansvarlig for de tilskudsbevillinger, som IMR modtager fraUdenrigsministeriet, og som er finansieret over udviklingsbistanden. I medfør af enrammeaftale med Udenrigsministeriet modtager IMR en rammebevilling overudviklingsbistanden, som p.t. udgør 29,2 mio. kr. årligt. Rammebevillingen finansierer IMR’sarbejde til fremme af respekt for menneskerettighederne gennem forskning, dokumentation ogundervisning samt projekter i udvalgte udviklingslande. Rammebevillingen gives på grundlag afen årlig ansøgning fra IMR, som efter faglig vurdering forelægges for Styrelsen forInternationalt Udviklingssamarbejde, der indstiller bevillingen til forelæggelse forudviklingsministeren til godkendelse. I tillæg hertil modtager IMR en række mindre bevillingertil konkrete udviklingsprojekter fra landekontorer og ambassader under Udenrigsministeriet,herunder i forbindelse med det arabiske forår og støtte til fremme af menneskerettigheder i bl.a.Centralasien, Kina og Afghanistan. DIIS modtager ligeledes en række mindre bevillinger tiludredningsarbejde m.m. F.s.v.a. disse mindre bevillinger varetager hver bevilgende enhed(kontor eller ambassade) i Udenrigsministeriet den faglige dialog med IMR og DIIS ogmodtager afrapportering og regnskaber fra IMR og DIIS.Det påhviler i henhold til Udenrigsministeriets retningsliner for projektadministration denbevilgende enhed at sikre, at tilskudsmodtager afleverer rettidige og retvisende regnskaber.Udenrigsministeriets retningsliner for projektadministration stipulerer endvidere, atRigsrevisionen i tilfælde af mistanke om uregelmæssigheder skal underrettes herom (såkaldte C-sager). Endvidere skal udviklingsministeren underrettes, såfremt der er mistanke omuregelmæssigheder under udviklingsbistanden, der vedrører beløb over 1 mio. kr.Revision af DCISM’s regnskaberRevisionen af DCISM’s regnskaber varetages i henhold til rigsrevisorloven1ogstatsrevisorloven2af rigsrevisoren. I praksis foregår regnskabsaflæggelsen således, at DIIS ogIMR hver især udarbejder et regnskab, som godkendes af den pågældende enhedsInstitutbestyrelse. De to institutregnskaber indgives til DCISM, der herefter udarbejder etsamlet regnskab for centeret inklusiv fællesomkostninger. Det samlede budget og regnskabfølges og behandles løbende samt godkendes af bestyrelsen for DCISM.Rigsrevisionen3udfører løbende årsrevision og afsluttende årsrevision af DCISM. Den løbendeårsrevision omfatter bl.a. revision af det løbende regnskab (drift og tilskud), forretningsgangeog interne kontroller, revision af brugersystemer og fokusområder for forvaltningsrevision.Rigsrevisionens afsluttende årsrevision omfatter bl.a. revision af DCISM’s årsregnskab,bevillingskontrol og gennemgang af DCISM’s årsrapport. Ved at anvende forskelligekombinationer og vægtning af elementerne i værktøjskasserne for henholdsvis løbendeårsrevision og afsluttende årsrevision kan Rigsrevisionen tilrettelægge en samlet revision, derkan danne grundlag for en efterprøvelse af regnskabets rigtighed, dispositionernes lovlighed, en

Desuden anvendes samme karakterskala inden for udvalgte enkeltområder af DCISM’sadministration og økonomistyring.Resultaterne af revisionen rapporteres af Rigsrevisionen til DCISM med kopi tilUdenrigsministeriet. Desuden rapporteres resultaterne til statsrevisorerne og Folketinget som etelement i den årlige beretning om revision af statsregnskabet.Siden DCISM’s oprettelse i 2003 har Rigsrevisionen i forbindelse med den afsluttendeårsrevision været kritisk over for økonomistyringen og administrative forhold i DCISM.Rigsrevisionen har for hvert enkelt år i perioden 2003-2011 afgivet en rapport i forbindelse medden afsluttende årsrevision, hvor DCISM har fået bedømmelsen ”ikke tilfredsstillende” eller”ikke helt tilfredsstillende”, jf. ovenstående karakterskala.Kritikpunkterne i Rigsrevisionens rapporter har været fokuseret på problemer med kontrollerog afstemninger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Der har desuden været en rækkemindre enkeltsager, som Rigsrevisionen i de enkelte år har påtalt. Hovedessensen afRigsrevisionens bemærkninger er fremgået af Rigsrevisionens årlige beretning til Folketingetsstatsrevisorer om revisionen af statsregnskabet.Udenrigsministeriets tilsyn med og beføjelser over for DCISMI Udenrigsministeriets arbejde med tilsyn med DCISM sondres der mellem tilsyn med driften afDCISM og tilsyn med de tilskudsmidler, som bevilges til konkrete projekter hos IMR.For så vidt angår tilsyn med driften er Udenrigsministeriet i medfør af lov om etablering afDansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder ressortmyndighed i forhold tilDCISM og skal derfor føre tilsyn med centeret.DCISM er en selvejende institution med egen ledelse, som modtager et årligt tilskud fra statentil centerets drift4, og er således ikke en del af Udenrigsministeriets organisation. Da der er taleom en selvstændig myndighed, har Udenrigsministeriet ikke grundlag for at træffe beslutninger

eller øve indflydelse på DCISM’s forhold og beslutningsprocesser, med mindre dette har positivlovhjemmel.Bortset fra bestemmelsen i § 10, stk. 2, i lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af DCISM,hvorefter udenrigsministeren fastsætter retningslinjer for udarbejdelsen af centerets budget ogfor regnskabsaflæggelsen, har Udenrigsministeriet ikke en sådan lovhjemmel.Bestemmelsen i § 10, stk. 2, medfører, at Udenrigsministeriet har en pligt til at føre tilsyn medDCISM. Denne tilsynspligt er dog, i henhold til DCISMs status som selvstændig myndighed (jf.ovenfor), begrænset til forhold vedrørende udarbejdelse af budget og regnskabsaflæggelse, ogUdenrigsministeriet har således ikke grundlag for at gå nærmere ind i spørgsmål vedrørendeDCISM’s almindelige administration, med mindre den almindelige administration håndteres påen sådan måde, at det får betydning for regnskabsaflæggelsen.Udenrigsministeriet har med andre ord pligt til at gennemgå DCISM’s regnskab og sikre, at deter aflagt på betryggende vis, og at DCISM overholder kravene for god offentlig revisionsskik,samt til at reagere, såfremt dette ikke er tilfældet. Som led i denne pligt skal Udenrigsministerietogså i løbet af regnskabsåret føre tilsyn med DCISM’s økonomi og forsøge at påvirke centerettil at rette op på en eventuel uhensigtsmæssig udvikling. Dette sker bl.a. i form af tilsynsbesøg.Udenrigsministeriets tilsyn foregår i tæt samarbejde med Rigsrevisionen.Udenrigsministeriets tilsynsbesøg har hovedsageligt været rettet mod DCISM’s opfølgning påRigsrevisionens henstillinger og anbefalinger fra rapporterne i forbindelse med afsluttenderevision. Tilsynsbesøgene har endvidere været et forum for drøftelsen af eventuelle økonomiskadministrative problemstillinger i DCISM, herunder rådgivning og sparring om en forbedretøkonomistyring, regnskabsaflæggelse og administration.Det er Udenrigsministeriets vurdering, at DCISM har haft et udbytte af de løbende tilsynsbesøgfra Udenrigsministeriet. Visse forhold vedr. økonomistyring og administration er således blevetforbedret i perioden. DCISM har dog på trods af tilsynsbesøg og ekstern bistand ikke formåetat opnå en tilfredsstillende vurdering i forbindelse med Rigsrevisionens revision af DCISM.Udenrigsministeriet har hvert år i perioden 2003 - 2011 gennemgået og underskrevet DCISM’sårsrapport inden offentliggørelsen. Der har været tale om en gennemgang af DCISM’s udkasttil årsrapport med udgangspunkt i finansloven samt Moderniseringsstyrelsens (tidligereØkonomistyrelsen) vejledning om udarbejdelse af årsrapport i staten.For så vidt angår projektadministrationen ved IMR har Udenrigsministeriets tilsynsopgaveværet koncentreret om de af Udenrigsministeriet bevilgede tilskudsmidler. Tilsynet er fokuseretpå gennemgang af afrapportering, inkl. regnskaber, møder i forbindelse med modtagelse afIMR’s ansøgninger vedrørende den årlige rammebevilling samt om opfølgning på et review afIMR, der blev gennemført i 2009 af eksterne konsulenter.

Introduktion til sagsforløbet 31. marts 2011 til 29. maj 2012Kontakt til og tilsyn med DCISM, IMR og DIIS samt kontakt til Rigsrevisionen herom harsåledes været en løbende opgave for Udenrigsministeriet. I 2011 og 2012 fik denne opgave etsignifikant større omfang, dels fordi et i april 2011 konstateret underskud i DCISM’s 2010regnskab, der efterfølgende viste sig hovedsageligt at stamme fra uregelmæssigheder iprojektforvaltningen hos IMR, førte til intensiveret aktivitet i Udenrigsministeriet i forhold tilbåde DCISM, IMR og Rigsrevisionen; dels fordi der umiddelbart efter den nuværende regeringstiltrædelse den 3. oktober 2011 blev iværksat en proces med at udarbejde et nyt lovgrundlag forIMR og DIIS, der indebar en nedlæggelse og opsplitning af DCISM5; og endelig fordi øgedemidler til fremme af menneskerettigheder indgik i finanslovsforhandlingerne i oktober-november 2011. Disse sagsforløb flettede sig uvægerligt fagligt og tidsmæssigt ind i hinanden,hvilket også vil fremgå af den kronologiske beskrivelse af de forskellige forløb.Den følgende gennemgang skelner mellem på den ene side den involvering, somudenrigsministeren, udviklingsministeren og Udenrigsministeriets øverste ledelse har isagsforløbet, og på den anden side involveringen fra en række kontorer, der varetager opgaver irelation til DCISM og IMR.Udenrigsministeriets organisation og tilrettelæggelse af arbejdet med DCISM og IMR indebærerat en række af ministeriets enheder er involveret i det løbende samarbejde. Kontoret formenneskerettigheder håndterer det faglige samarbejde vedr. menneskerettigheder med IMRsamt samarbejdet omkring IMR’s rammeaftale. Kontoret for kvalitetssikring afudviklingssamarbejdet har det overordnede opsyn med kvalitetssikring af den danskeudviklingsbistand, herunder det generelle tilsyn med de tilskudsbevillinger, der finansieres overdansk udviklingsbistand. Økonomikontoret håndterer forhold vedr. DCISM’s bevillinger ogtilsyn med DCISM’s generelle drift. En række geografiske kontorer og ambassader underUdenrigsministeriet har endvidere aftaler med IMR vedr. mindre projekter. Begrebet”kontorniveau” i den følgende gennemgang henviser således til en række kontorer iUdenrigsministeriet, og der sondres ikke mellem de involverede kontorer i den kronologiskegennemgang af sagsforløbet.For klarheds skyld omtaler gennemgangen på linje med rapport fra revisionsfirmaet PwC af 28.oktober 2011 og Rigsrevisors notat til statsrevisorerne af 31. januar 2012 uregelmæssighedernehos IMR som ”tab på projekter”. Som det vil fremgå var der imidlertid ikke tale om tab afbistandsmidler fra Udenrigsministeriet, men om et merforbrug på IMRs interne regnskab på deenkelte projekter som konsekvens af, at der blev brugt flere midler til gennemførelse af deenkelte projekter, end der var bevillinger til.

Sagsforløbet fra den 31. marts 2011 til den 29. maj 2012 vedrørende uregelmæssigheder iprojektforvaltningen hos IMRForåret 2011Sagen vedrørende tab på projekter hos IMR, hvor det i sagsforløbet blev klart, at der i IMR iperioden 1997-2008 kunne konstateres tab på projekter på 3,2 mio. kr., herunder på grund afuregelmæssigheder i projektforvaltningen hos IMR, tog for Udenrigsministeriets vedkommendesin begyndelse den 31. marts 2011.Denne dag modtog Udenrigsministeriet på kontorniveau efter sædvanlig praksis udkast tilDCISM’s årsrapport for 2010, således at Udenrigsministeriet som tilsynsførende myndighedkunne gennemgå og påtegne årsrapporten. Inden afslutningen af arbejdet hermed modtogUdenrigsministeriet på kontorniveau den 11. april 2011 skriftlig underretning fra DCISM om, atder var konstateret fordringer på ca. 2 mio. kr. med relation til IMR, som burde have væretafskrevet i tidligere år. DCISM anmodede om, at en fodnote om de manglende afskrivninger påprojekter blev indarbejdet i DCISM’s årsrapport og regnskab for 2010 med henblik på at gøreopmærksom på, at afskrivningerne endnu ikke var foretaget i regnskabet for 2010.Endvidere fik Udenrigsministeriet på kontorniveau at vide, at DCISM havde tilrettelagt enproces, hvorefter Rigsrevisionen samt DCISM’s bestyrelse løbende ville blive holdt informeretom håndteringen af problemet med de manglende afskrivninger.Som opfølgning herpå blev der optaget følgende note i DCISM’s regnskab og årsrapport for2010:”Note 3: Afskrivning af debitorer. Efter regnskabets afslutning blev der konstateret manglendeafskrivninger på projekter. De manglende afskrivninger vurderes til en værdi i størrelsesordenen 2 mio. kr. Derudarbejdes en oversigt over projektafskrivninger. Disse vil blive afskrevet i regnskabet for 2011.”I korrespondancen af 11. april 2011 var vedlagt bl.a. en note undertegnet af IMRsinstitutdirektør, der understregede, at der var en række fordringer, der burde have væretafskrevet i tidligere finansår.Udenrigsministeriet blev således i april 2011 på kontorniveau bekendt med, at der udestod enrække afskrivninger eller tab hos DCISM, og at disse hidrørte fra IMR’s aktiviteter.Udenrigsministeriet kendte imidlertid ikke på daværende tidspunkt naturen af disse tab,herunder at der i tilknytning til tabene var tale om uregelmæssigheder i projektforvaltningen iIMR.Efter påtegning hos DCISM’s bestyrelse og ledelse modtog Udenrigsministeriet påkontorniveau 13. april 2011 kopi af DCISM’s endelige årsrapport og regnskab for 2010, somderefter den 15. april 2011 blev oversendt til Folketingets Finansudvalg, Rigsrevisionen ogØkonomistyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) til orientering.

Den 15. april 2011 modtog Udenrigsministeriet på kontorniveau til orientering kopi af brev af15. april 2011 fra Rigsrevisionen til DCISM med oplysning om, at Rigsrevisionen ville aflæggerevisionsbesøg i perioden 25. maj til 10. juni 2011 med henblik på afsluttende årsrevision afDCISM’s regnskab for 2010.Udenrigsministeriet modtog på kontorniveau den 26. maj 2011, til orientering fra DCISM, etreferat fra et møde mellem DCISM og Rigsrevisionen, som fandt sted den 25. maj 2011 iforbindelse med revisionsbesøget.Af referatet fremgik, at det i marts 2011 blev ”opdaget,at der var behov for afskrivninger af tab på ældreprojekter i IMR. Der blev iværksat en gennemgang af alle løbende projekter i IMR, herunder i forbindelse medden løbende budgetopfølgning samt med henblik på navision-opgradering, der forventes gennemført i løbet afsommeren. På nuværende tidspunkt kan afskrivningerne opgøres til ca. 2,7 mio. kr. Beløbet er endnu ikkeendeligt opgjort, da gennemgang af projekter ikke er afsluttet. Der er ikke set tegn på svigagtige forhold”Sommeren 2011I overensstemmelse med sædvanlig praksis modtog Udenrigsministeriet på kontorniveau per e-mail den 9. juni 2011 orientering om Rigsrevisionens afsluttende årsrevision af DCISM’sregnskab for 2010. Rigsrevisionens samlede vurdering af regnskabet for 2010 var, at DCISM’sforretningsgange og interne kontroller på de gennemgåede områder samlet set fungerede ”ikkehelt tilfredsstillende”og ikke helt opfyldte de krav, der blev stillet til en god og pålideligregnskabsforvaltning. I Rigsrevisionens afsluttende revision blev der henvist til den informationom tab på ældre projekter i IMR, som Rigsrevisionen havde modtaget den 25. maj fra DCISM.Rigsrevisionen vurderede under hensyntagen til den igangværende gennemgang af tab påprojekter hos IMR, at der kun kunne gennemføres en afgrænset afsluttende revision afDCISM’s regnskab for 2010, som således ikke omfattede sagen vedrørende tab på projekter iIMR. Det var således Rigsrevisionens opfattelse, at der var en opklaringsproces i gang hos IMR,som skulle færdiggøres, inden hele regnskabet for 2010 kunne revideres. Udenrigsministerietdelte denne opfattelse.Udenrigsministeriet drøftede på et møde på kontorniveau med Rigsrevisionen den 20. juni 2011tilsynspligten vedrørende driftsmidler hos DCISM og tilskudsmidler hos IMR.Udenrigsministeriet meddelte i den forbindelse Rigsrevisionen, at det næste tilsyn forventedesat blive gennemført i efteråret 2011, og at tilsynet skulle omfatte både drift og tilskud.Rigsrevisionen oplyste på mødet, at IMR var ved at udarbejde en handlingsplan, og fandt, atUdenrigsministeriet for så vidt angik tilskudsmidler kunne tage udgangspunkt i dennehandlingsplan ved tilsynet. Det var således både Udenrigsministeriet og Rigsrevisionensopfattelse, at opklaringsarbejdet vedrørende tab på projekter hos IMR skulle færdiggøres, indenUdenrigsministeriet gennemførte det næste tilsynsbesøg, og inden Rigsrevisionen foretog dennæste løbende revision af DCISM. Denne løbende revision skulle bl.a. omfatte en gennemgangaf de tab på projekter, der endnu ikke var afskrevet i DCISM’s regnskab.9

Den 1.juli 2011 modtog Udenrigsministeriet på kontorniveau kopi af korrespondance fraDCISM til Rigsrevisionen af 29. juni 2011. I korrespondancen anførtes bl.a. følgende:”Vihar siden vores møde (mellem Rigsrevisionen og DCISM) og efterfølgende korrespondance konkretidentificeret og gennemgået 12 projekter, hvorpå der fremgår et underskud på i alt ca. 2,5 mio. kr.Underskuddene stammer ikke fra de pågældende projekter, men fra ældre projekter, hvorfra tabet er overført.Der er desværre tale om en systematisk ”trafik”, hvor underskud ikke i de respektive år er blevet tabsført på deprojekter, hvor tabene er opstået. I stedet er underskud parkeret på nye eller fiktive projekter og videreført fremtil de 12 projekter, hvorpå der i dag er ca. 2,5 mio. kr. i underskud. Dele af underskuddet stammer helt tilbagefra 2003. Vi har derfor - for at skabe fuld sikkerhed om problemets omfang – valgt at gennemgå samtligeigangværende projekter i IMR. Det er en opgave, der kræver betydelige ressourcer, som vi ikke har, hvorfor vi vilindhente bistand fra PWC (PriceWaterhouseCoopers, ed).”Det fremgik endvidere af korrespondancen fra DCISM til Rigsrevisionen af 29. juni 2011, atcenteret som følge af afskrivningerne til tab på projekter under IMR på daværende tidspunktforventede at komme ud af 2011 med et negativt årsresultat på 3,2 mio. kr., hvilket svarede tilca. 2 pct. af DCISM’s ordinære driftsindtægter. Såfremt dette underskud realiserede sig, villeDCISM’s egenkapital være opbrugt.På opfordring på kontorniveau fra Udenrigsministeriet sendte DCISM den 12. juli 2011 tilUdenrigsministeriets orientering kopi af e-mail af 8. juli fra DCISM til Rigsrevisionen omkringPwC’s arbejde med projektgennemgangen hos IMR. Af e-mailen fremgik, at PwC’sgennemgang af projektporteføljen hos IMR forventedes afsluttet umiddelbart før efterårsferien2011.Udenrigsministeriet sendte som opfølgning herpå den 19. juli 2011 en e-mail til DCISM omgennemførelse af tilsyn i efteråret 2011. Det fremgik heraf, at Udenrigsministeriet, for ikke attrække på unødigt mange ressourcer hos DCISM og for at sikre, at sagen om IMR’s tab påprojekter var bedre oplyst, først ønskede at gennemføre et tilsyn, efter at PwC’sprojektgennemgang var afsluttet. Endvidere fremgik det, at Udenrigsministeriets tilrettelæggelseaf tilsynets gennemførelse ville ske i samarbejde med DCISM. Udenrigsministeriet oplysteendvidere, at det endelige tilsynsbesøg ville blive koordineret med Rigsrevisionens løbenderevision, der ville finde sted efterfølgende. Endelig oplyste Udenrigsministeriet, at der ville blivetaget kontakt til DCISM med henblik på at beramme et møde mellem Udenrigsministeriet ogDCISM’s administration om DCISM’s forventede underskud for 2011.Udenrigsministeriet fik således på kontorniveau i starten af juli 2011 kendskab til, at dersandsynligvis var forhold vedrørende tabene på IMR’s projekter, der ikke var ioverensstemmelse med statens regnskabsregler. Der var dog endnu ikke klarhed overproblemets karakter og omfang. Udenrigsministeriet blev endvidere underrettet om, at DCISMhavde kontraheret PwC til at gennemgå IMR’s projektportefølje. Ministeriet besluttede på denbaggrund at vente med at gennemføre tilsyn indtil PwC’s arbejde var gennemført. Der blev ikke10

taget skridt til at underrette ministeriets ledelse, da det vurderedes mest hensigtsmæssigt atvente hermed, indtil der var opnået klarhed om problemets omfang.Efteråret 2011Den 26. september 2011 blev det via e-mail aftalt på kontorniveau, at Udenrigsministeriet ogDCISM ville drøfte problematikken om det forventede årsresultat i forbindelse medUdenrigsministeriets tilsynsbesøg hos DCISM, der skulle finde sted efter efterårsferien.Den 3. oktober 2011 tiltrådte den nuværende regering. Af det samme dag offentliggjorteregeringsgrundlag, ”EtDanmark, der står sammen”,fremgår det at”Institut for Menneskerettighedergøres til en selvstændig institution, således at instituttets stilling som Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution (NHRI) styrkes og tydeliggøres. Som følge heraf nedlægges Dansk Institut forInternationale Studier og Menneskerettigheder, således at også Dansk Institut for Internationale Studier gørestil en selvstændig institution”.Ligeledes den 3. oktober 2011 modtog Udenrigsministeriet en ansøgning fra IMR omrammebevillingen for 2012, dvs. den årlige bevilling der finansieres over udviklingsbistanden.Den 4. oktober 2011 fremsendte DCISM på Udenrigsministeriets anmodning en oversigt overdet forventede resultat for DCISM for 2011. Anmodningen var en del af forberedelsen af detplanlagte tilsynsbesøg hos DCISM. Det fremgik af oversigten, at IMR forventede at tabsføre3,6 mio. kr. på gamle projekter samt regulere hensættelse til feriepenge med 1,6 mio. kr.Prognosen for det akkumulerede resultat for DCISM var et underskud på 4,3 mio. kr. Hertilskulle lægges en forventet hensættelse til flytning på 800.000 kr., som ville medføre, at DCISM’sforventede resultat for 2011 ville blive et underskud på ca. 5,1 mio. kr.Sideløbende hermed fremsendte Udenrigsministeriet den 24. oktober 2011 på kontorniveau tilFinansministeriet en rutinemæssig status for udgiftsudviklingen på Udenrigsministerietsparagrafområde på finansloven (den såkaldte ”Rammeredegørelse 2”). Af denne status fremgikdet i tilknytning til DCISM’s forbrug bl.a., at forbruget i 2011 forventedes at overstige densamlede ramme for DCISM med ca. 4 mio. kr. Det fremgik endvidere, at merforbruget kunnehenføres til IMR, herunder primært tabsføring på allerede afsluttede projekter samt ekstraferieregulering. Udenrigsministeriet oplyste Finansministeriet om, at Rigsrevisionen varorienteret om situationen i IMR, og at Udenrigsministeriet var i dialog med DCISM herom. DaFinansministeriet spurgte ind til underskuddet oplyste Udenrigsministeriet i e-mail af 25.oktober 2011, at der var tale om et underskud vedrørende tab på allerede afsluttede projektersamt ekstra ferieregulering. Desuden oplyste Udenrigsministeriet, at der endnu ikke var tagetstilling til, hvorledes underskuddet skulle håndteres, men at det formentligt ville skulle løses isammenhæng med opsplitningen af DCISM i to selvstændige enheder (DIIS og IMR), og at debevillingsmæssige konsekvenser formentligt ville skulle indarbejdes på aktstykke og FFL13.

Samtidig iværksatte Udenrigsministeriet processen med at følge op på regeringsgrundlagetsbeslutning om styrkelse af IMR gennem en opsplitning af DCISM. I den sammenhænggodkendte udenrigsministeren den 27. oktober 2011 et oplæg om processen med at gøre IMRtil en selvstændig institution ved at nedlægge DCISM. Beslutningen handlede om at fremsætteto forslag til nye love om henholdsvis Institut for Menneskerettigheder – Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution, og Dansk Institut for Internationale Studier. Der var i oplæggetfokus på den forestående lovproces om nedlæggelsen og opsplitningen af DCISM. Da oplæggetogså kort omtalte økonomien, fremgik det afslutningsvist, at DCISM forventede at komme udaf 2011 med en negativ egenkapital på ca. 5 mio. kr., samt at det forventede underskudhovedsageligt skyldtes et akkumuleret underskud hos Institut for Menneskerettigheder. Iforbindelse med at udenrigsministeren havde tilsluttet sig oplægget om at nedlægge DCISM,modtog udviklingsministeren samme oplæg til orienteringÅrsagerne til det forventede underskud fremgik således ikke af det forelagte oplæg, da PwC’sudredning fortsat pågik, hvorfor der ikke var et fuldt overblik over problemet. Det bemærkes,at ministrene og Udenrigsministeriets ledelse på dette tidspunkt ikke havde kendskab til, at detforventede underskud hovedsageligt skyldtes uregelmæssigheder i projektforvaltningen i IMR.PwC afsluttede i samarbejde med DCISM gennemgangen af alle udtagne projekter i IMR i løbetaf oktober 2011, og Udenrigsministeriet modtog den 28. oktober 2011 på kontorniveau kopi afPwC’s rapport om assistance ved gennemgang af projekter hos IMR. Af rapporten fremgik det,at det samlede tab for perioden 1997-2008 nu var endeligt opgjort til 3,2 mio. kr., og at ”detforetagne arbejde var blevet vanskeliggjort af, at nogle af parkeringerne af gamle tab tilsyneladende var foretagetbevidst ved, at de var blevet omposteret og skjult på ikke eksisterende projekter, der var blevet nyoprettet tilformålet”.PwC-rapporten omtalte yderligere, at det havde været muligt at lukke, d. v. s. afslutte,regnskaberne for ca. 1.400 projekter ud af i alt ca. 1.700 projekter hos IMR.Udenrigsministeriet fik altså den 28. oktober 2011 på kontorniveau for første gang klarhed overproblemets omfang, herunder bekræftet at der tilsyneladende var sket en bevidst omgåelse afregnskabsreglerne i perioden 1998-2007.Efter afslutningen af PwC’s arbejde gennemførte Udenrigsministeriet som planlagt den 31.oktober og 3. november 2011 på kontorniveau tilsynsbesøg hos IMR vedr. de tilskudsmidler,som Udenrigsministeriet havde bevilget til IMR over udviklingsbistanden. I forbindelse medtilsynsbesøget gennemgik Udenrigsministeriet indholdet af rammeaftalen mellemUdenrigsministeriet og IMR samt IMR’s regnskab og IMR’s styring af de enkelte projekter,ligesom Udenrigsministeriet tog en overordnet drøftelse med IMR om PwC’s rapport og IMR’sfremadrettede arbejde med økonomistyringen. IMR havde siden opdagelsen af underskud påprojekter i marts 2011 brugt mange ressourcer på at få ryddet op i enhedens økonomi. IMRrettede under tilsynet forespørgsel til Udenrigsministeriet om, hvorvidt Udenrigsministeriet ville12

dække underskuddet på 3,2 mio. kr., hvilket Udenrigsministeriet afviste. Disse drøftelser blevgengivet i den endelige tilsynsrapport vedrørende tilskud, der blev sendt til IMR den 10.november 2011.Udenrigsministeriet gennemførte den 4. november 2011 på kontorniveau tilsyn vedrørendeDCISM’s samlede drift. Udenrigsministeriets tilsyn blev gennemført ved et møde, hvor der varen overordnet drøftelse af status vedrørende Rigsrevisionens bemærkninger til den afsluttenderevision af DCISM for 2010. Endvidere foretog tilsynet en generel opfølgning vedrørendeøkonomiske og administrative forhold i DCISM, herunder det forventede underskud på 5,1mio. kr. i DCISM’s regnskab for 2011, der hovedsageligt kunne henføres til oprydningen igamle projekter hos IMR. Udenrigsministeriet understregede, at der var et behov forstillingtagen fra DCISM’s side til, hvorledes det forventede underskud skulle håndteres. Dennebemærkning indgik i Udenrigsministeriets endelige tilsynsrapport vedrørende drift, der blevsendt til DCISM den 8. november 2011.Mellem den 8. og 14. november 2011 var der på kontorniveau flere kontakter mellemUdenrigsministeriet og Finansministeriet om et fællesnotat vedr. DCISM til brug forforhandlingerne om finansloven for 2012. Der var tale om udkast til et udleveringsnotat tilpartierne.I den sammenhæng oplyste Udenrigsministeriet i e-mail af 14. november 2011 på kontorniveau,at man kunne godkende det fælles udleveringsnotat, som var blevet udvekslet over de senestedage. Udenrigsministeriet mindede samtidig om, at DCISM forventede at komme ud af 2011med en negativ egenkapital, samt at det forventede underskud hovedsageligt skyldtes etakkumuleret underskud hos Institut for Menneskerettigheder. Udenrigsministeriet bemærkedeendvidere, at såfremt den ændrede DCISM konstruktion ville medføre flytninger, kunne derforventes yderligere engangsudgifter på ca. 5-10 mio. kr., som der ikke var hensat midler til,men at en eventuel flytning ventedes at føre til et fald i de årlige lejeomkostninger.Udenrigsministeriet oplyste endvidere, at man var i dialog med DCISM vedr. disseudfordringer, som der ikke var hensat midler til. Finansministeriet var ikke blevet orienteret afUdenrigsministeriet om eksistensen af PwCs rapport af 28. oktober 2011, herunder rapportensindhold om, at der var foregået bevidst omgåelse af regnskabsreglerne i Institut forMenneskerettigheder.Den 20. november 2011 indgik regeringen endelig aftale om finansloven for 2012 medEnhedslisten. Aftalen omfattede en forhøjelse på 10 mio. kr. af driftsbevillingen til DCISMmed henblik på at fremme det generelle arbejde med menneskerettighederne.DCISM henvendte sig den 21. november 2011 pr. e-mail til Udenrigsministeriet påkontorniveau for bl.a. at spørge om, hvordan det forventede underskud skulle håndteres. FraUdenrigsministeriets side var man bekymret over, at DCISM ikke selv anviste løsningsforslagpå sit underskud. Derfor vurderedes der behov for at understrege over for DCISM, at det13

forventede underskud var højere end det tilladte niveau for statslige bevillinger, den såkaldte”udsvingsgrænse”, samt for at gøre opmærksom på problemet over for Centerbestyrelsen og deto institutdirektører.Udenrigsministeriets departementschef blev derfor den 25. november 2011 underrettet om, atDCISM forventede at komme ud af 2011 med et underskud på 5,1 mio. kr. hovedsageligt somfølge af fejlagtigt anslåede feriehensættelser og et konstateret tab ved IMR.Departementschefen blev yderligere underrettet om, at det forventede underskud var højereend det tilladte niveau for de statslige bevillinger, samt at man vurderede at DCISM selv måtteprøve at håndtere underskuddet. Det fremgik afslutningsvist, at PwC havde forholdt sig kritisktil økonomistyringen i IMR. Det fremgik endvidere af underretningen, at Rigsrevisionenplanlagde at gennemføre revision hos DCISM i december 2011.Udenrigsministeriets departementschef fremsendte som opfølgning herpå den 28. november2011 et brev til DCISM’s bestyrelsesformand vedrørende DCISM’s forventede underskud for2011 på ca. 5,1 mio. kr. Dette brev blev afsendt som led i Udenrigsministeriets tilsynspligt overfor DCISM og markerede en indskærpelse af behovet for nedbringelse af underskuddet. Ibrevet anførtes således ”DCISMhar over for Udenrigsministeriet oplyst, at centret forventer at afslutte2011 med et underskud på 5,1 mio. kr. Det forventede underskud overstiger DCISM’s regulerede egenkapitalpå 2,9 mio. kr. og er dermed i strid med Finansministeriets Budgetvejledning pkt. 2.6.7.3., hvoraf det fremgår,at ”en negativ saldo for det overførte overskud ikke må overstige den regulerede egenkapital”. Såfremt DCISMikke får nedbragt det forventede underskud til under udsvingsgrænsen, kan det betyde, at udenrigsministeren vilskulle orientere Finansudvalget herom. Jeg vil derfor opfordre til, at eventuelle frie midler bringes i anvendelse ogat der udvises størst mulig økonomisk tilbageholdenhed i centret. Endvidere vil jeg anmode om, at DCISMudarbejder en plan for, hvorledes det forventede underskud kan nedbringes, således at det ikke overstigerudsvingsgrænsen. Jeg er klar over, at det er en travl periode, men jeg må alligevel bede om, at I sender planen tilmig hurtigst muligt og senest mandag den 5. december.”I november 2011 blev udviklingsministeren, foranlediget af bl.a. et initiativ fra den svenskeregering om større åbenhed, orienteret om ministeriets retningsliner for offentliggørelse afsager, hvor der var konstateret uregelmæssigheder i projekter eller programmer. Retningslinernestipulerede, at sager først offentliggjordes af Udenrigsministeriet, når en sag var afklaret, det vilsige, at det var bekræftet, at der bevidst var sket uregelmæssigheder. Udviklingsministerentilkendegav på den baggrund, at han ønskede en større åbenhed i sådanne sager, herunder at deblev offentliggjort allerede, når der var en begrundet mistanke om uregelmæssigheder.Som svar på DCISM’s e-mail af 21. november sendte Udenrigsministeriet på kontorniveau den1. december 2011 en e-mail til DCISM om opfølgning på alle de udestående emner fratilsynsreferatet af 8. november 2011 vedrørende DCISM. For så vidt angik underskuddet blevder henvist til departementschefens brev af 28. november 2011 og gjort opmærksom på, at detvar DCISM’s ansvar at udarbejde en plan til nedbringelse af det forventede underskud for 2011.

Bestyrelsesformanden for DCISM besvarede den 5. december 2011 departementschefens brevog oplyste i den sammenhæng, at underskuddet skyldtes, at der i en årrække ikke var blevetudgiftsført tab på en række projekter på IMR. Det oplystes endvidere, at DCISM forventede atkunne reducere det forventede underskud for 2011, så det ville holde sig inden for de statsligeregnskabsregler for underskud.Udenrigsministeriet vurderede, at DCISM’s løsningstiltag til nedbringelse af det forventedeunderskud lå inden for de statslige regnskabsregler.Vinteren 2011-12Som led i tilsynet med tilskudsmidler igangsatte Udenrigsministeriet på kontorniveau denprocedure, der sikrer, at en mistanke om uregelmæssigheder under udviklingsbistandenundersøges nærmere. Som første led heri indberettede Udenrigsministeriet den 7. december2011 sagen vedr. uregelmæssigheder i forbindelse med IMR’s projekter til Rigsrevisionen medhenvisning til det afsluttede tilsynsbesøg vedr. tilskudsmidler og PwC’s rapport. På dettetidspunkt var gennemgangen af alle projekter i IMR gennemført, og det stod som ovenfornævnt klart af PwC’s rapport, at der var tale om bevidst ompostering af underskud fra gamleprojekter til løbende projekter. På dette tidspunkt forventedes der ikke at dukke flere skjulteunderskud op. I brevet til Rigsrevisionen oplyste Udenrigsministeriet, at det endnu ikke varklart, hvor stor en del af underskuddet, der vedrørte bistandsmidler fra Udenrigsministeriet, ogat Udenrigsministeriet ville anmode IMR om at specificere tabet på ca. 3,2 mio. kr.I henhold til Udenrigsministeriets interne retningslinjer iværksættes som tidligere nævnt enorientering af udviklingsministeren, såfremt der i en sag opstår mistanke om, aturegelmæssigheder under udviklingsbistanden overstiger 1 mio. kr. Sagen blev korrektregistreret i Udenrigsministeriets interne IT-system, herunder registreredes det, atudviklingsministeren skulle orienteres, men på grund af usikkerhed om ansvarsfordelingen blevdet ikke gjort før i januar 2012. Det er siden præciseret i IT-systemet, at det er det kontor, derhar ansvaret for bevillingen, der også har ansvaret for at orientere udviklingsministeren omsager vedrørende eventuelle uregelmæssigheder under udviklingsbistanden.Udenrigsministeriet modtog den 12. december 2011 ”Anmodning om aktindsigt i samtlige C-sager, som Udenrigsministeriet havde indsendt til Rigsrevisionen siden 1. januar 2010 vedr.”korruption,misbrug af midler, underslæb, nepotisme, bestikkelse og lignende lovovertrædelser i forbindelse meddansk udviklingsbistand”fra Danmarks Radio. I henhold til normal praksis fremsendteUdenrigsministeriet en bekræftelse til Danmarks Radio på modtagelse afaktindsigtsanmodningen den 13. december 2011.Rigsrevisionen igangsatte den 2. december 2011 den løbende årsrevision hos DCISM, herunderrevision af de tab, der havde medført, at Rigsrevisionen udelukkende kunne gennemføre enafgrænset revision af DCISM’s regnskab for 2010.

Udenrigsministeren besvarede den 11. januar 2012 et mundtligt § 20-spørgsmål om ”hvorvidtregeringen lever op til grundloven, den europæiske Menneskerettighedskonvention og ratificerede FN-Konventioner, siden den har valgt at bruge ti mio. årligt på Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder (DCISM)”.I det skriftlige baggrundsmateriale af den 6. januar 2012udarbejdet til brug for udenrigsministerens besvarelse af spørgsmålet orienteredes om, atDCISM tidligere på året havde oplyst, at de forventede at komme ud af 2011 med etunderskud. Det fremgik af materialet, at Udenrigsministeriets departementschef som reaktionherpå havde sendt brevet af 28. november 2011 til DCISM’s bestyrelsesformand og modtagetsvar herpå. Af svaret fremgik at DCISM forventede at kunne reducere det forventedeunderskud for 2011, så det ville holde sig inden for de statslige regnskabsregler for underskud.Der blev i den forbindelse også orienteret om Rigsrevisionens årlige revision af DCISM samtrevisionsfirmaet PwC’s gennemgang af tab på gamle projekter hos IMR i perioden 1997-2008og den tilsyneladende bevidste ompostering af gamle tab til ikke-eksisterende projekter. Detfremgik af orienteringen, at Rigsrevisionen var underrettet om tab på gamle projekter hos IMR,samt at Rigsrevisionen forventedes at ville forholde sig kritisk hertil i forbindelse med denløbende årsrevision for 2011. Folketingsdrøftelsen af §20 spørgsmålet vedrørte andre aspekterend DCISM’s økonomi, og baggrundsmaterialet blev derfor ikke anvendt.Den 12. januar 2012 blev udviklingsministeren mundtligt gjort bekendt med, at der varproblemer med regnskaberne i IMR. På den baggrund indkaldte udviklingsministeren til etinternt møde i Udenrigsministeriet den 13. januar 2012 med henblik på en nærmere orienteringom uregelmæssighederne i forvaltningen hos IMR. På mødet modtog ministeren en notits omhidtidige og mulige nye initiativer for øget transparens i dansk udviklingsbistand, med særligvægt på svindel og korruption. Notitsen omtalte samtidig den aktuelle sag omuregelmæssigheder i forvaltningen hos IMR med et potentielt tab på 3,2 mio. kr., der vedrørteprojekter.Udenrigsministeriet bad samme dag IMR om at fremsende resultatet af IMR’s undersøgelse afsagen vedrørende tab, herunder en detaljeret oversigt over Udenrigsministeriets berørteprojekter og bevillinger. Udenrigsministeriet bad om en uddybning af de nærmere faktiskeomstændigheder om, hvad PwC betegnede som ”tilsyneladende bevidst ompostering af gamletab til ikke eksisterende projekter”. Udenrigsministeriet bad endvidere om at få oplyst statusfor IMR’s igangværende projekt for forbedret økonomistyring, som havde kørt siden efteråret2010.Udviklingsministeren gennemførte den 13. januar 2012 telefonsamtaler om sagen med IMR’sdirektør, IMR’s bestyrelsesformand og formanden for DCISM’s bestyrelse. Under samtalenmed IMR’s direktør anmodede ministeren om at få en redegørelse for forløbet fra IMR.Udviklingsministeren modtog den 16. januar 2012 en skiftlig redegørelse fra direktøren forIMR. I redegørelsen blev det oplyst, at der ikke var tale om uregelmæssigheder i forbindelse

med anvendelse af bistandsmidler eller øvrige bevillinger fra Udenrigsministeriet og andredonorer, men at der var tale om projekttab, som ikke var blevet udgiftsført i relevanteregnskabsår. Disse tab blev skjult på løbende projekter. Det fremgik af redegørelsen, atinstituttet havde gennemført et større oprydningsarbejde med hjælp fra PwC, samt at instituttetfremadrettet arbejdede med en række initiativer, der skulle rette op på problemet, herundersikring af de fornødne ressourcer og kompetencer til gennemførelse af de passende processer,nødvendige kontrolforanstaltninger, dækkende tilsyn og grundige revisioner.Udviklingsministeren udsendte den 16. januar 2012 en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, atsagsbehandlingen af IMR’s ansøgning om rammebevillingen for 2012 på 29,2 mio. kr.finansieret over udviklingsbistanden foreløbigt blev sat i bero.Som svar på Udenrigsministeriets brev af 13. januar 2012 sendte IMR yderligere oplysningerden 17. januar 2012 med henvisning til redegørelsen til udviklingsministeren af 16. januar 2012.Brevet indeholdt regnskabstekniske oplysninger om de konkrete projekter og var vedhæftet etregneark med en oversigt over de projekter, hvor der var konstateret tab. IMR oplysteendvidere om det igangværende arbejde hos IMR med at forbedre økonomistyringen.Det fremgik af IMRs svar, at der ud af de 14 projekter på IMR’s liste over projekter med tab,var 8 projekter, der havde modtaget støtte fra Udenrigsministeriet. Ud af det samlede opgjortetab på 3,2 mio. kr. vedrørte 1,8 mio. kr. disse 8 projekter. Udenrigsministeriets gennemgang afdisse 8 projekter viste, at der ikke var tale om tab på bistandsmidler fra Udenrigsministeriet, idetde aktiviteter, som der var bevilget midler til, var gennemført. Tabet var således ikke et tab iordets egentlige forstand, men et merforbrug på IMR’s interne regnskab på de enkelte projektersom konsekvens af, at der var anvendt flere midler til gennemførelse af de enkelte projekter,end der var bevillinger til. Det var således regnskabsmæssigt korrekt at afskrive detakkumulerede merforbrug på 3,2 mio. kr. på de 14 projekter som et tab i DCISM’s regnskab for2011.Udviklingsministeren modtog den 18. januar 2012 en orientering om Udenrigsministerietshåndtering af Danmarks Radio’s aktindsigtsanmodning. Danmarks Radio fik udleveret detefterspurgte materiale vedr. sager om mistanke om uregelmæssigheder underudviklingsbistanden uden undtagelser samme dag.I opfølgning af udviklingsministerens beslutning om at sætte behandlingen af IMR’s ansøgningom den årlige rammebevilling på 29,2 mio. kr. til IMR i bero blev relevante enheder iUdenrigstjenesten pr. mail den 25. januar 2012 underrettet om, at der ikke måtte indgås nyeaftaler eller godkendes nye bevillinger, før en række forhold vedr. IMR var afklaret.Rigsrevisionen afsluttede den løbende årsrevision af DCISM i januar 2012. Rigsrevisororienterede i notat af 31. januar 2012 Folketingets statsrevisorer om uregelmæssighederne iprojektforvaltningen hos IMR. Rigsrevisor konkluderede, at IMR havde foretaget en grundig

gennemgang af de igangværende projekter. Det måtte imidlertid også konstateres, at IMR stadigikke havde etableret tilstrækkelige og tilfredsstillende kontroller og forretningsgange, herunderafstemninger, vejledninger, tjeklister og en klar rolle- og ansvarsfordeling.Udviklingsministeren var den 7. februar 2012 i samråd i Udenrigsudvalget med henblik på atredegøre for uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMR.Rigsrevisionen fremsendte rutinemæssigt den 23. februar 2012 revisionsrapport og følgebrevvedr. løbende årsrevision for 2011 ved DCISM til Udenrigsministeriets orientering. Rapportenkonkluderede for så vidt angår tab på projekter ved IMR følgende: ”Rigsrevisionenfinder det megetuheldigt, at uregelmæssighederne har kunnet finde sted. Det er Rigsrevisionens vurdering, at tilstrækkeligeinterne kontroller burde have fanget fejlene tidligere.”Rigsrevisionen konstaterede, at IMR alleredehavde foretaget en del for at afklare sagen og rette op på de påpegede forhold. Endviderefremsatte Rigsrevisionen en række henstillinger vedrørende forbedret kontrolmiljø, og projekt-og økonomistyring, samt en tidshorisont for de tiltag, IMR skulle implementere. Konkrethenstillede Rigsrevisionen, at følgende initiativer burde være implementeret ved udgangen afmaj 2012:”IMR etablerer en løbende regnskabsopfølgning; Roller i projektprocessen defineres fra start til slut,og der udarbejdes tjeklister for alle led i processen jf. IMRs projektmatrix; IMR sikrer, at der foretages enformaliseret løbende rapportering til ledelsen om projekters økonomiske afløb i forhold til fremdrift; IMRforetager afstemninger mellem Navision finans- og sagsmodul. Rigsrevisionen forventer, at der foretagesafstemning ved regnskabsafslutningen i 2011, og at der fremadrettet foretages månedlige afstemninger.”Endvidere henstillede Rigsrevisionen til, at IMR ”senestved udgangen af juni 2012 havde udarbejdet enorganisationsplan for det fremtidige IMR”.Rigsrevisionen forventede yderligere, at IMR senest vedudgangen af oktober 2012 havde iværksat følgende initiativer til styrkelse af den nyeorganisation: ”Enkritisk gennemgang og ajourføring af projekthåndbogen, som skal udbredes til alle relevantepersoner i IMR; Udarbejdelse af detaljerede vejledninger, der redegør for de enkeltes roller og ansvar iprojektprocessen; Etablering af log-bog for nye projekter, som overskueliggør faser og milepæle i projektforløbet.”Foråret 2012Udviklingsministeren var den 1. marts 2012 i samråd i Finansudvalget vedr. IMR med henblikpå at redegøre for uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMR.Med udgangspunkt i Rigsrevisionens henstillinger til IMR af 23. februar 2012 genoptogUdenrigsministeriet behandlingen af IMR’s ansøgning om rammebevillingen for 2012.Udenrigsministeriet informerede således den 5. marts 2012 IMR om den forventede viderebehandling af IMR’s ansøgning. Af Udenrigsministeriets information til IMR fremgik det, atbevillingen ventedes forelagt Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde med henblik påefterfølgende forelæggelse for udviklingsministeren, og at der ventedes at blive tale om enbetinget godkendelse, hvor bevillingen i givet fald ville blive udbetalt i takt med, at IMR fulgteop på Rigsrevisionens henstillinger. Disse betingelser ville særligt inkludere Rigsrevisionens

henstillinger om forbedret kontrolmiljø, projekt- og økonomistyring samt de faglige krav.Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde behandlede den 14. marts 2012Udenrigsministeriets indstilling om IMR’s ansøgning. Indstillingen blev godkendt af Styrelsenfor Internationalt Udviklingssamarbejde og indstillet til udviklingsministerens godkendelse påde nævnte betingelser. En række betingelser skulle være opfyldt forud for hver kvartalsmæssigudbetaling af tilskud i løbet af 2012.DCISM sendte i brev af 19. marts 2012 til Rigsrevisionen bemærkninger til rapporten fraRigsrevisionens løbende årsrevision 2011. Udenrigsministeriet modtog kopi af brevet.Udviklingsministeren godkendte den 24. marts 2012 ansøgningen om rammebevillingen for2012 på 29,2 mio. kr. til IMR under forudsætning af, at de opstillede betingelser forkvartalsmæssige udbetalinger af tilskud til IMR blev opfyldt. Herefter fik ministeriets relevanteenheder meddelelse om, at tilskudsbevillingen var tiltrådt, og at der igen kunne indgåsprojektaftaler med IMR og bevilges nye tilskudsmidler til IMR.Udenrigsministeriet modtog den 27. marts 2012 udkast til DCISM’s årsrapport for 2011, hvorafdet fremgik, at DCISM ville afslutte 2011 med et underskud på 116.000 kr. Det kan altsåkonstateres, at DCISM i henhold til årsrapporten for 2011 endte med et begrænset underskud,og at den interne gennemgang af økonomien i november 2011 ifølge DCISMs årsregnskabbidrog til, at DCISM forbedrede sit regnskabsresultat med ca. 5 mio. kr. Det lykkedes såledesfor DCISM at håndtere de manglende afskrivninger som følge af tab på projekter i regnskabetfor 2011 og samtidig komme ud med et regnskab, der stort set balancerede.Som opfølgning på modtagelsen af DCISM’s udkast til årsrapport for 2011 foregik der iperioden 4. – 13. april 2012 en dialog mellem DCISM og Udenrigsministeriet vedr.årsrapportens indhold. Dialogen afsluttedes med en påtegning af årsrapporten fraUdenrigsministeriet på kontorniveau og oversendelse af årsrapporten til Rigsrevisionen,Moderniseringsstyrelsen og Folketingets Finansudvalg til orientering.Med henblik på at indgå aftale mellem IMR og Udenrigsministeriet om IMR’s rammebevillingfor 2012 efter udviklingsministerens godkendelse af ansøgningen fremsendteUdenrigsministeriet den 26. april 2012 en bevillingsskrivelse til IMR bilagt ny rammeaftale samtseparat skema med betingelser for de kvartalsmæssige udbetalinger. Den nye rammeaftale varjusteret på en række punkter for at tage højde for IMR’s status som selvejende institution underden offentlige forvaltning.IMR returnerede pr. mail 3. maj 2012 en underskrevet tilsagnsaftale til Udenrigsministeriet ogaccepterede tillige de opstillede betingelser.Udenrigsministeriet sendte 21. maj 2012 afsluttende underretning til Rigsrevisionen vedr.uregelmæssigheder i forbindelse med kontering af tab på IMR projekter. Med udgangspunkt i,

at der ikke havde været tab på tilskudsmidler for Udenrigsministeriet, men at der havde væretunderskud på IMR’s interne regnskaber på de enkelte projekter, der nu var afskrevet iregnskabet for 2011, betragtede UM sagen som afsluttet uden tab af tilskudsmidler.Udenrigsministeriet oplyste endvidere, at IMR i forbindelse med de kvartalsmæssigeudbetalinger af rammebevillingen for 2012 ville blive anmodet om løbende at dokumentere, atRigsrevisionens henstillinger var blevet fulgt.Den 29. maj 2012 vedtog Folketinget udenrigsministerens forslag nr. L 154 til lov om Institutfor Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og nr. L 155 tillov om Dansk Institut for Internationale Studier. De to love er en udmøntning afregeringsgrundlaget fra oktober 2011 og indebærer, at DCISM nedlægges, idet dets aktivitetervidereføres i IMR og DIIS, som ved lovene etableres som to selvstændige institutioner. Lovenetræder i kraft den 1. januar 2013.Det nye lovgrundlag for IMR og DIISSom nævnt vedtog Folketinget den 29. maj 2012 udenrigsministerens forslag nr. L 154 til lovom Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ognr. L 155 til lov om Dansk Institut for Internationale Studier, hvormed DCISM nedlægges, ogdets aktiviteter videreføres i IMR og DIIS som to selvstændige institutioner. Lovene træder ikraft den 1. januar 2013.Baggrunden for ønsket om at nedlægge DCISM er, at den gældende konstruktion efter såvelregeringens som centerets opfattelse er uhensigtsmæssig og fører til uklarhed i ledelsen af de tounderlagte institutter. Opdelingen, hvorefter Institutbestyrelserne har det faglige ansvar, mensCenterbestyrelsen har det budget- og regnskabsmæssige ansvar, er kunstig og i praksis ikkemulig at opretholde, idet disse ansvarsområder er tæt indbyrdes forbundne.DCISM-modellen indebærer ikke alene en opdeling af sammenhængende områder, men ogsåen forskel i vidensniveauet for de bestyrelsesmedlemmer, der både sidder i Centerbestyrelsen ogen Institutbestyrelse, og dem, der kun sidder i én bestyrelse. Dette er uhensigtsmæssigt i detomfang, de løbende, faglige beslutninger i Institutbestyrelserne ikke matcher de overordnede,økonomiske beslutninger i Centerbestyrelsen. Hertil kommer, at den nævnte, flydende grænsefor ansvarsområderne kan medføre tvivl om ansvarsplacering mellem Center- ogInstitutbestyrelserne.Endelig har den synergieffekt, som var tilsigtet ved sammenlægningen i centerkonstruktionen,aldrig fuldt ud ladet sig realisere, navnlig fordi sammenlægningen af Det Danske Center forMenneskerettigheder med de øvrige institutioner ikke var umiddelbart oplagt, i og med at DetDanske Center for Menneskerettigheders arbejdsområder og funktioner grundlæggende adskiltesig fra de øvrige institutioners. Institutionerne, der blev sammenlagt under DIIS, havde således

primært beskæftiget sig med forskningsbaserede aktiviteter, hvorimod Det Danske Center forMenneskerettigheder ikke primært var en forskningsinstitution.Derfor fastsættes det i de vedtagne, nye love om IMR og DIIS, at hvert institut ledes af énbestyrelse og én direktion. Bestyrelsen træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål ominstitutionens faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning, mens institutionens dagligeledelse i faglige spørgsmål og økonomi- og forvaltningsspørgsmål forestås af en direktør.Bestyrelsen for IMR vil fremover bestå af 13 medlemmer udpeget i deres personlige egenskab.Rådet for Menneskerettigheder6udpeger seks medlemmer, rektor for Københavns Universitet,rektor for Aarhus Universitet, rektor for Syddansk Universitet og rektor for Aalborg Universitetudpeger hver ét medlem, Rektorkollegiet under Danske Universiteter udpeger to medlemmerog medarbejdergruppen ved IMR udpeger ét medlem. Bestyrelsen for IMR vælger sin formandaf egen midte. Direktøren udnævnes af bestyrelsen efter offentligt opslag.Under den nye lov er IMR en selvejende institution uden repræsentanter for regeringen ibestyrelsen. Det fremgår af loven, at udenrigsministeren har kompetence til at fordele samtligede aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser, der påhviler DCISM mellem IMR og DIIS,afhængigt af hvilket af de to institutioners mandater den enkelte rettighed eller forpligtelsevedrører.Bemærkninger til sagsforløbet den 31. marts 2011 til den 29. maj 2012Det fremgår af gennemgangen, at Udenrigsministeriet i foråret 2012 bliver opmærksom på, atder er opstået en række tab på projekter hos IMR. Rigsrevisionen, IMR og Udenrigsministerietiværksætter en løbende opfølgning herpå med tiltag, der bidrager til at skabe klarhed overproblemets karakter og omfang. Disse tiltag afsluttes med Rigsrevisionens løbende årsrevisionfor 2011, hvor der er fokus på baggrunden for de omtalte uregelmæssigheder hos IMR, dersamtidigt gør det muligt for Rigsrevisionen at foretage en endelig revision af DCISMsregnskaber for 2010.Det fremgår endvidere af gennemgangen, at udenrigsministeren og udviklingsministeren ioktober 2011 modtog information om, at DCISM forventede at komme ud af 2011 med ennegativ egenkapital hovedsageligt som følge af underskud hos IMR. Udenrigsministeren ogudviklingsministeren fik imidlertid først i januar 2012 kendskab til, at underskuddet skyldtesuregelmæssigheder i projektforvaltningen i perioden 1997-2008 hos IMR.Det fremgår også af gennemgangen, at Udenrigsministeriets departementschef ikke kendte tiluregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMR før den 25. november 2011 og at der somopfølgning herpå og som led i Udenrigsministeriets tilsynspligt blev rettet henvendelse tilDCISM for at henlede bestyrelsens opmærksomhed på, at et forventet underskud på 5,1 mio.

kr. ville være i strid med statens bevillingsmæssige retningslinjer for størrelsen af et eventueltunderskud.Gennemgangen redegør endvidere for, at DCISM realiserede et begrænset underskud på116.000 kr. i regnskabet for 2011, hvor de samtidig afskrev de 3,2 mio. kr., som vedrørte tab påprojekter i perioden 1997-2008. Underskuddet lå inden for de statslige regler vedrørendeunderskud i selvejende institutioner, og DCISM håndterede således afskrivningerne af tab påprojekterne inden for egne økonomiske rammer og uden meromkostninger for staten.DCISM’s egenkapital var endvidere ultimo 2011 en smule højere end den startkapital, der blevskudt ind i DCISM i forbindelse med centerets oprettelse i 2003.Det fremgår endvidere ovenfor, at baggrunden for timingen af orienteringen af ministrene ogUdenrigsministeriets ledelse om uregelmæssighederne i projektforvaltningen hos IMR var, atder igennem 2011 og ved starten af 2012 pågik en proces, der først var afsluttet, daRigsrevisionen i december 2011 og januar 2012 foretog en endelig revision af DCISM’sregnskaber for 2010. Ved afslutningen af denne proces blev Folketingets statsrevisorerorienteret om uregelmæssighederne af rigsrevisor, jf. ”Notat til statsrevisorerne omuregelmæssigheder i projektforvaltningen i IMR af 31. januar 2012.”På ovenstående baggrund blev det vurderet i Udenrigsministeriet, at orientering af ministreneom DCISM’s økonomi skulle afvente afslutningen af PwC’s projektgennemgang ,Udenrigsministeriets tilsynsbesøg hos DCISM og Rigsrevisionens løbende revision af DCISM idecember 2011 og januar 2012. Sidstnævnte ville gøre det muligt for Rigsrevisionen at foretageen vurdering af den del af DCISM’s regnskab for 2010, der vedrørte tab på projekter underIMR på 3,2 mio. kr., og som det ikke havde været muligt at revidere i forbindelse med denafsluttende revision af DCISM’s regnskaber for 2010.Udviklingsministeren burde dog som led i særproceduren til brug for undersøgelsen afmistanke om uregelmæssigheder under udviklingsbistanden (C-sager) have været orienteret omindberetningen til Rigsrevisionen af uregelmæssighederne i december 2011 og samtidig havefået oplyst, at man for at få klarhed over IMR’s håndtering af gennemgangen afprojektbevillingerne til IMR for perioden 1997-2008 afventede Rigsrevisionens bemærkningerfra den løbende årsrevision 2011 og IMR’s præcisering af, om uregelmæssighederne vedrørteprojekter finansieret over bevillinger fra Udenrigsministeriet. På grund af usikkerhed omansvarsfordelingen modtog udviklingsministeren først information herom i januar 2012.Udviklingsministeren har efterfølgende, herunder på samråd i Folketingets Udenrigsudvalg den7. februar 2012 samt i Folketingets Finansudvalg den 1. marts 2012 udtalt, at han burde haveværet orienteret om uregelmæssighederne i projektadministrationen i IMR tidligere i forløbet.Udenrigsministeriet har af samme grund skærpet de interne procedurer for at sikre, atministeren fremover orienteres tidligere i sager af denne karakter.

Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 om revisionen af statens regnskaber m.v.Lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997 om statsrevisorerne.3Rigsrevisionen er rigsrevisorens kontor, hvor rigsrevisoren er øverste chef.4Jf. lov nr. lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder §§ 3og 5-9.5Forslag nr. L 154/2012 til lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitutionog forslag nr. L 155/2012 til lov om Dansk Institut for Internationale Studier6Et råd nedsat af IMR’s bestyrelse og efter offentlig høring, der sammensættes således at det afspejler de synspunkter, somgør sig gældende blandt civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder, jf. forslag nr. L 154/2012 § 5,stk. 1. Rådet har alene en rådgivende funktion i forhold til IMR’s bestyrelse (og direktion), jf. lovens § 5, stk. 2.12