Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del Bilag 216
Offentligt
Retten tilet bedre livStrategi for DanmarksudviklingssamarbejdeighederogdrettemokSkeranetienmtog BeSkYttiLiteeLSBetaS
BekæmpefattigdomSikremenneSke-rettigheder
SoCiaLefremSkridt
Maj 2012
grØnVækSt
PrioritetsområderMenneskerettigheder og demokrati
Den rettighedsbaserede tilgang
Deltagelse
Ikkediskrimination
Stabilitet ogbeskyttelse
BEKÆMPEFATTIGDOMMÅLMÅLSIKREMENNESKE-RETTIGHEDERAnsvarlighedÅbenhed
Grøn vækst
Sociale fremskridt
FORORD
ForordFattigdommen skal bekæmpes med menneskerettig·heder og økonomisk vækst. Det er det stærke budskabi strategien for Danmarks udviklingssamarbejde:Retten til et bedre liv.De globale og grundlæggende menneskerettighederer en markant fordelingsmekanisme. Ved at sikre allemennesker retten til mad, alle børn retten til at gå i skoleog alle, der bliver ramt af sygdom, retten til grundlæg·gende behandling, fordeles velstand og velfærd til langtflere. Ved at fremme kvinders rettigheder og sikrealle mennesker retten til at kunne ytre sig, organiseresig og deltage i at udvikle deres eget samfund fordelesmagten og indflydelsen til langt flere.De store forandringer skabes nemlig først og fremmestaf befolkningerne selv, indefra og nedefra. Vi skal turdekæmpe for det brede sæt af menneskerettigheder, menogså turde prioritere og sætte landenes egne planer ogpolitikker i centrum. Vi skal sætte verdens fattige men·nesker i spidsen for kampen mod fattigdom.Samtidig skal der være mere at fordele til de mange.Det kræver derfor solid økonomisk vækst over mangeår at bekæmpe fattigdommen. Med færre naturressourcerog en stadig mere skrøbelig planet kræver det nye formerfor bæredygtig vækst. Derfor står en inklusiv og grønvækst helt centralt i den nye strategi. Det skal skaffearbejdspladser til de millioner af unge mennesker, derhvert år melder sig klar til at yde en indsats. De har for·tjent at få en chance.Det gode er, at væksten er på vej. Striber af fattige landeog mange af Danmarks gamle programsamarbejds·lande oplever høje vækstrater. De står på et stadig meresolidt fundament af uddannelse, sundhed, infrastrukturog god regeringsførelse. Det giver resultater. Nye typeraf finansiering er på vej. Udviklingssamarbejdet stårikke længere alene, men skal tværtimod bruges som enkatalysator til at sikre handel, investeringer, øgede skatte·indtægter og nye finansieringskilder. Nye partnerskaberspirer frem overalt.Strategien er ambitiøs og fuld af optimisme. Det kan ladesig gøre. Der sker meget. Men strategien er også prægetaf realisme. Der er mange steder langt igen. Der erskrøbelige og sammenbrudte stater, hvor det er sværtat få øje på optimismen, håbet. Lande hvor mennesker– kvinder, mænd og børn – i årtier har levet i ekstremfattigdom og blodig undertrykkelse. Det skal vi ikkeacceptere. Det skal vi gøre noget ved.Når udviklingssamarbejdet lykkes, er det til gavn for demange millioner mennesker, der har ret til et bedre liv,men endnu kun drømmer om at få det. Men det er be·stemt også til gavn for os selv. Danmarks udviklingssam·arbejde er en investering – i fred og færre flygtninge, ikampen mod forbrydelser, nedslidning af naturgrund·laget og klimaforandringer, i vækst, arbejdspladser og nyemuligheder i Danmark og Europa. En investering i globalindflydelse. Det skal vi stå ved. Det skal vi turde sige.Men det er først og fremmest en investering i en mereretfærdig verden. I retten til et bedre liv.Tak til de rigtig mange, der har bidraget til strategien!
Christian Friis Bach, udviklingsminister
Indhold14816 Grøn vækst23 Sociale fremskridt
Fattigdom, menneskerettigheder og vækst – bæredygtig udviklingEn verden i udviklingEn rettighedsbaseret tilgang
12 Menneskerettigheder og demokrati
27 Stabilitet og beskyttelse32 Fleksible partnerskaber36 Resultater og effektivitet
1Fattigdom, menneskerettigheder og vækst– bæredygtig udvikling
1Fattigdom, menneskerettigheder ogvækst – bæredygtig udviklingFattigdom har mange ansigter. Sult og høj bør·nedødelighed er blandt fattigdommens mestbarske udtryk. Andre er konflikter, usikkerhed,undertrykkelse og sårbarhed over for kata·strofer. Vi kender alle historierne om børn,der arbejder i stedet for at gå i skole. Familier,der udslettes på grund af sygdomme, somkunne have været kureret. Men fattigdomhandler også om kvinder, mænd, piger ogdrenge, der ikke kan hævde deres rettighederog er ude at stand til at påvirke deres eget liv.Danmarks udviklingssamarbejde skal be·kæmpe fattigdommens mange ansigter ogskabe sammenhæng i vores politikker. Hvisdet skal gøres effektivt, kan vi ikke nøjes medat fokusere på de mest åbenlyse symptomer. Viskal også sætte ind over for de strukturer, somfastholder mennesker i fattigdom og samfundi ulighed. Udviklingssamarbejdet skal værelokalt forankret og bygge på demokratiskejerskab. Her er menneskerettighederne heltcentrale. Hjælper vi fattige mennesker medat kæmpe for deres rettigheder, så bekæmpervi også de væsentligste grunde til fattigdom.Målet for Danmarks udviklingspolitik er derforbåde at bekæmpe fattigdom og fremme men·neskerettigheder. Det er to sider af samme sag.Menneskerettighederne er en af de allerstær·keste ideer, mennesket har skabt. Det er dem,vi bygger demokratiske samfund på. De ergrundlaget for vores globale sameksistens oghar været med til at forandre verden igen ogigen fra den franske revolution for mere end200 år siden til de nylige demokratiske bryd·ninger i Mellemøsten og Nordafrika. Man kanikke kæmpe for menneskerettighederne vedkun at kæmpe for enkelte af dem. Ytringsfri·heden bliver kun et stærkt redskab, hvis mankan læse og skrive. Og det er svært at lærenoget i skolen, hvis man er sulten. Menne·skerettighederne forstærker derfor hinandenog er indbyrdes afhængige, universelle ogudelelige. Det langsigtede mål for Danmarksudviklingssamarbejde er derfor at fremme detbrede sæt af menneskerettigheder, både deborgerlige og politiske og de økonomiske, so·ciale og kulturelle rettigheder. Alle menneskerhar ret til et liv med lige muligheder for atkunne nyde sine rettigheder og yde sit bidrag.Vi kan ikke bekæmpe fattigdom og indfrigrundlæggende menneskerettigheder isamfund uden et solidt økonomisk fun·dament. Vedvarende økonomisk vækst erderfor en helt nødvendig, om end ikke i sigselv tilstrækkelig, forudsætning for en varigreduktion af fattigdom. Det er de politiskevalg, landene træffer, som bestemmer, omfordelene ved væksten mindsker ulighedog kommer alle til gode. Derfor vil Danmarkarbejde for en bæredygtig og inklusiv øko·nomisk vækst og øget beskæftigelse, somfortsat skal udgøre et helt grundlæggendeelement i Danmarks udviklingssamarbejde.En sådan økonomisk vækst skal drives afden private sektor i aktivt samspil med denoffentlige sektor, der samtidig skal skabe derette rammebetingelser. Når væksten er bæ·redygtig, bygger den på en økonomisk, socialog miljømæssig udvikling i balance, dersikrer en bæredygtig og effektiv udnyttelse afressourcerne, fremmer stabilitet og forbedrermenneskers levevilkår. Inklusiv vækst sættermennesket i centrum, skaber lige adgang tilressourcer og fremmer beskæftigelse.Gennem arbejdet for fattigdomsbekæmpelse,menneskerettigheder og vækst skal Danmarksudviklingssamarbejde være med til at styrkeopbygning af samfund, der sikrer folks rettig·heder og fremmer lighed, herunder adgangtil anstændige arbejdspladser, uddannelse,sundhed og social beskyttelse. Danmark vilmed fokus på EU arbejde for at skabe bedresammenhæng mellem politikker, der berørerudviklingslande.
GLOBAL ANSVARLIGHED –OGSÅ I DANSK INTERESSEDanmark vil være en aktiv og engageretpartner i global udvikling. Danmark er blandtverdens mest velstillede lande og har en langtradition for demokrati, respekt for menneske·rettighederne og en samfundsmodel, hvorsamfundets ressourcer fordeles, så også desvage sikres velfærd. Det giver os et særligtansvar og gode forudsætninger for at bidragetil at kæmpe for menneskerettighederne ogbekæmpe fattigdom i de mindst udvikledelande.
2
Fattigdom, menneskerettigheder og vækst – bæredygtig udvikling
LOV OM INTERNATIONALTUDVIKLINGSSAMARBEJDEMÅLSÆTNING
§ 1.Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremmemenneskerettigheder, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelsemed FN·pagten, Verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN’s konventioner ommenneskerettigheder.Stk. 2.Dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i enmere fredelig, stabil og lige verden. Udviklingspolitikken er således et centralt og integreretelement i dansk udenrigspolitik, hvor det anerkendes, at udviklingslande ikke kun påvirkes afudviklingspolitiske tiltag, men også af tiltag på øvrige politikområder.Stk.3.Målsætningen som angivet i § 1, stk. 1 søges opfyldt gennem partnerskaber medudviklingslande og inden for rammerne af internationalt anerkendte principper og mål forudviklingssamarbejde samt principper for humanitær bistand.
Danmark er del af et globalt skæbnefællesskab,hvor udviklingen, sikkerheden og velstandeni ét land i stigende grad afhænger af, hvadder sker i andre dele af verden. Indsatsenmod fattigdom og konflikter rundt omkring iverden er derfor ikke alene i de fattiges inte·resse, men i alles interesse. Danmark har enaktiv udviklingspolitik. Vi ønsker at påtageos et globalt ansvar, fordi vi ved, det nytter, ogfordi det er i vores egen interesse at gøre det.En aktiv dansk udviklingspolitik er derforogså en investering i vores egen fremtid.Danmark ønsker at være en stærk og tro·værdig partner i international udvikling ogleve op til de tilsagn, vi har givet verdensfattigste. Dansk udviklingspolitik er et cen·tralt element i Danmarks udenrigspolitik ogdermed i Danmarks globale engagement.Udviklingspolitikken skal bidrage til at skabeen verden præget af fred, sikkerhed, en in·ternational retsorden, som fremmer respektfor menneskerettighederne, en stabil globaløkonomi og fælles løsninger på globalemiljø·, klima· og sundhedsproblemer. Derforskal Danmark have et stærkt internationaltengagement. Vi vil arbejde aktivt for, atandre udviklingspartnere lever op til de in·ternationale bistandsforpligtelser. Danmarkhar siden 1978 været blandt de lande, derhar opfyldt FN’s målsætning om, at de rigelande skal yde mindst 0,7 procent af landetsBNI til udviklingsbistand. Vi har endda størreambitioner end det.
FIRE STRATEGISKE PRIORITETERDanmark vil koncentrere sit udviklingspoli·tiske engagement på fire strategiske priori·tetsområder:• Menneskerettigheder og demokrati• Grøn vækst• Sociale fremskridt• Stabilitet og beskyttelse
lingspolitiske og kommercielle – og få demtil at spille bedre sammen. Og vi skal indgå istrategiske partnerskaber ikke mindst medFN og de internationale finansielle institu·tioner, hvis globale rolle på det normative ogøkonomiske område er afgørende for at be·kæmpe fattigdom, fremme menneskerettig·heder og skabe bæredygtig, inklusiv vækst.
Prioriteterne er gensidigt forbundne og vilsætte Danmark i stand til at yde sit bidrag tilat bekæmpe fattigdom og fremme menne·skerettighederne.Verdens ledere gav i 2000 håndslag på otteglobale udviklingsmål, 2015·målene. Et afmålene var at halvere fattigdom i verden i2015. Vi er godt på vej til at nå dette og flereaf de andre globale udviklingsmål, og dethar Danmarks udviklingssamarbejde bi·draget til. Men der er sket meget siden 2000.Nye globale udfordringer og mulighederer kommet til, og alt for mange menneskerlever fortsat i ekstrem fattigdom. Strategienskal være platform for Danmarks bidrag tilat realisere de mål, som det internationalesamfund sætter for en global og bæredygtigudvikling efter 2015. Vi skal derfor engagereos, hvor behovene er størst, og hvor vi harmulighed for at bidrage til, at flest menneskerbliver løftet ud af fattigdom, så der skabesglobal retfærdighed. Dér skal vi bringe allede instrumenter, vi har til rådighed, i spil – deudenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske, udvik·
FN’S 2015 MÅL1.Halvere fattigdom og sult i verden2.Opnå grundskoleuddannelse til alle3.Øge ligestillingen mellem kvinderog mænd4.Mindske børnedødeligheden medto tredjedele5.Mindske mødredødeligheden medtre fjerdedele6.Bekæmpe hiv/aids, malaria ogandre sygdomme7.Sikre udviklingen af et bæredygtigtmiljø8.Øge samarbejdet om bistand,handel og gældseftergivelse
Fattigdom, menneskerettigheder og vækst – bæredygtig udvikling
3
2En verden i udvikling
2En verden i udviklingGlobaliseringen har forandret verden ogændret vilkårene for det globale samarbejde.Danmarks udviklingssamarbejde skal til·passes de nye muligheder og udfordringer.Udviklingen har styrket de folkelige organi·sationer og bevægelser, som mange stederhar fundet et stærkere ståsted. Men der erfortsat lande, hvor de er under pres.Informationsteknologiens udbredelse til selvde mest fjerne og fattige egne har givet alleen hurtigere adgang til information og tovejs·kommunikation. Det har styrket bevidsthedenom, at forandring, demokrati og ansvarligeregeringer er muligt, hvis befolkningerne selvtager ansvar og stiller krav. De har set, hvadder kan ske, når folk samler sig om fælleskrav til autoritære regimer om demokrati ogrespekt for menneskerettighederne.
GLOBAL UDVIKLING EREN SUCCESHISTORIEAldrig før i verdenshistorien er det lykkedesså mange mennesker at arbejde sig ud af fat·tigdom. Selvom ca. hvert femte menneske iverden lever i fattigdom, og behovet for hjælpfortsat er stort, er fremskridtene ikke destomindre markante. Det er især lande i Asien,der stormer frem, men også en række lande iAfrika og Latinamerika har haft flotte vækst·rater. Det har ændret den økonomiske og po·litiske magtbalance. I det seneste årti har denøkonomiske vækst i udviklingslandene liggetbetydeligt over væksten i de avancerede øko·nomier, og udviklingslandene står nu for 35procent af det globale BNP og 65 procent afden globale vækst.Den positive udvikling på det økonomiskeområde er ledsaget af sociale landvindinger.Regeringer i mange udviklingslande viseri stigende grad lederskab og tager ejerskabfor landets udvikling. De sætter dagsordenenog stiller krav til deres samarbejdspartnere.I mange afrikanske lande er der høj øko·nomisk vækst, stigende handel og regionalintegration, højere investeringsrater, færrekonflikter og styrket demokrati. Mangeudviklingslande bliver mere velstående ogmindre afhængige af traditionelt udviklings·samarbejde. Det åbner nye muligheder forsamarbejde, samhandel og investeringer,herunder fra Danmark.
BAGGRUNDLangsigtet effekt af udviklingsbistand på nøgleindikatorer%Forventet levealderved fødsel (år)
Gennemsnitligt antalårs skolegang (år)
%
%Investeringer (% af BNP)
Antal fattige mennesker(Fattigdomsgrænse påunder 1,25 $ om dagen)
-
%
%BNP-vækstrate pr. indbygger
-
%
-
%
-
%
%
%
%
%
Den forventede levealder er steget fra 60,96 år til 62,29 år svarende til en stigning på 2 %.Det gennemsnitlige antal års skolegang er steget fra 4,89 år til 5,26 år svarende til en stigning på 8 %.Investeringer, som procent af BNP, er steget fra 17,18 til 18,74 % svarende til en stigning på 9 %.Antal fattige mennesker er faldet fra 21,65 % til 18,21 % svarende til et fald på 16 %.BNP-vækstraten pr. indbygger er steget fra 1,68 til 2,15 svarende til en stigning på 28 %.Tabellen viser effekten baseret på simulationer svarende til, at udviklingsbistanden udgør 25 USDper indbygger årligt over en 37-årig periode.Kilde: UNU-WIDER under ReCom programmet for forskning og kommunikation om udviklingsbistand støttet afDANIDA og Sida. Baseret på metoder og resultater fra Arndt et al. (2011).
en verden i udvikling
5
BAGGRUND
Verdenskort over fattigdomProcentdel af befolkningen, som lever for under 1,25 $ om dagen.
, %,, %, %%<%
Ingen data
Kilde: World Bank eAtlas of the Millenium Development Goals. Senest tilgængelige data for hvert enkelt land.
IKKE ALLE ER MEDIkke alle har fået del i de mange fremskridt,og uligheden er steget markant. Hvert syvendemenneske på jorden lider af sult og underer·næring, og kvinder og piger er hårdest ramt.Samtidig ændrer det globale fattigdoms·billede sig. Der lever i dag flere fattige men·nesker i mellemindkomstlande, end dergør i de allerfattigste lande, og ulighedenmellem rig og fattig er stor. Danmarks ud·viklingspolitik retter sig mod at bekæmpefattigdom i de allerfattigste lande, mensindsatser i den mere velstillede del af disseskal fremme en fordeling af ressourcerne, somreducerer fattigdommen.Flere steder i Afrika, Asien og Latinamerikahar væksten skabt alt for få nye arbejdspladser.Afrika er stadig det fattigste kontinent, hvorover halvdelen af regionens befolkningstadig lever i ekstrem fattigdom. Her skal derskabes arbejdspladser til de store ungdoms·årgange, som udgør et stort potentiale fornytænkning og fremgang, men også risikofor social uro og ustabilitet. I Asien er over entredjedel af befolkningen ekstremt fattige påtrods af høj økonomisk vækst. Latinamerikaer den mest socialt ulige region i verden. IMellemøsten og Nordafrika er resultatet af
omvæltningerne fortsat usikre. Også her er dermarkant brug for at skabe flere arbejdspladserog en mere bæredygtig og inklusiv vækst.Mange skrøbelige og konfliktramte staterhar ikke mærket fremskridtene, og antallet affattige, der lever i skrøbelige stater, er stegethastigt. I dag bor en tredjedel af verdensfattige i lande, hvor regeringerne enten ikkehar evnen, ressourcerne eller viljen til atopfylde befolkningens behov. Uden en bareminimalt velfungerende stat risikerer disselande at blive fastholdt i konflikter, udnyttetsom base for grænseoverskridende krimi·nalitet og deres råvarer at blive udvundetog eksporteret, uden at det kommer befolk·ningen til gode. De er samtidig kilde til re·gional ustabilitet, illegal migration og øgedeflygtningestrømme – herunder til vores delaf verden.
Væksten i økonomi og befolkning harmedført pres på de globale ressourcer. I 2011sagde vi velkommen til verdensborger nr.7 mia., og i 2040 vil verdens befolkning for·mentlig runde 9 milliarder. Den globale mid·delklasse ventes at stige med 3 milliarder i2030 og generere en stigning i efterspørgslenefter energi på 45 procent, efter vand på 30procent og efter fødevarer på 50 procent. Ikkemindst i Afrika er presset på mange landesnaturressourcer i stigende grad et resultataf efterspørgslen fra andre lande efter mine·raler, olie, tømmer og jord.Verden skal væk fra det kortsigtede ressource·kapløb og i fællesskab danne et langsigtet ogbæredygtigt ressourcekredsløb. Vi skal blivelangt bedre til at omstille, så væksten blivergrøn, og skabe mere for færre ressourcer.Fødevareproduktionen skal gøres mere bære·dygtig og effektiv, og adgangen til merebæredygtige energiformer skal styrkes. Denopgave kan vi kun løfte i et globalt fællesskab,hvor de globale priser på naturressourcer ermed til at regulere markedets adfærd.
FRA RESSOURCEKAPLØB TILRESSOURCEKREDSLØBDe globale klimaforandringer har satspørgsmålstegn ved de rige landes kendteudviklingsmodel og understreger, at vel·standsfremgang for hele jordens befolkningkræver nye bæredygtige løsninger og en nytilgang til at udnytte verdens ressourcer.
6
en verden i udvikling
NYE SPILLERE, NYE MULIGHEDERNye statslige og private aktører spiller enstadig større rolle i udviklingslandene. Deomfatter blandt andre Kina, Indien, Brasilien,Sydafrika, Tyrkiet og Sydkorea, de rige Golf·lande og en lang række virksomheder, fondeog internationale civilsamfundsorganisa·tioner. Mange af de nye udviklingsaktører eri stigende grad aktive i internationale sam·menhænge. Det gælder ikke mindst i inter·nationale forhandlinger om klima, energi oghandel. Den ændrede magtbalance betyder,at der med rette stilles krav om mere lige·værdige partnerskaber.Beslutningskraften i det internationale samar·bejde påvirkes af de nye aktører, nye prioriteterog nye tilgange. Det betyder også, at opbak·ningen til de værdier og mål, som Danmark ar·bejder for, ikke altid kan tages for givet. Demskal vi derfor kunne argumentere mere over·bevisende for. Med de nye aktører følger ogsånye finansieringsstrømme, som mange ud·viklingslande har god brug for, og erfaringerfra lande, der for nylig selv har gennemgåeten transitionsproces, kan være stadigt mererelevante. Men der er også udfordringer.Typisk stiller de nye aktører ingen eller be·grænsede krav om god regeringsførelse ogdemokratiske principper og synes at læggestørre vægt på adgang til naturressourcer oghandelsforbindelser end på bæredygtig ud·nyttelse af naturressourcerne. De nye spillereer en del af virkeligheden i de lande, vi enga·gerer os i, og vi skal udnytte de muligheder,det giver for at samarbejde med dem.
Udviklingslandene har ansvaret for deresegen udvikling. Udviklingssamarbejdetalene kan ikke udrydde fattigdom, men detkan spille en vigtig rolle som katalysator forudvikling, ikke mindst når det tager afsæti landenes ejerskab og tilpasses deres prio·riteter og nationale systemer. Modsat deøvrige finansieringsstrømme er udviklings·samarbejdet direkte målrettet bekæmpelseaf fattigdom og ulighed. Det er den dags·orden, som det internationale samfund atterforpligtede sig til på topmødet om bistands·effektivitet i Busan i Sydkorea i 2011.Danmarks udviklingspolitik kan gennembrug af politisk dialog og konkret udviklings·samarbejde være med til at understøttepositive tendenser i samfund, arbejde forrettigheder, støtte reformer og opbygning afkapacitet og effektive skattesystemer i denoffentlige sektor samt opbygning af kapa·citet i lokale civilsamfund. Udviklingssamar·bejde kan være med til at skubbe forandringi gang på en måde, som anden finansieringikke kan. Det kan også støtte udvikling og af·prøvning af nye ideer og koncepter for f.eks.ressourceeffektiv produktion og teknologian·vendelse, hvor kommerciel finansiering ikkeer tilgængelig, og hvor det har potentiale tilat bidrage til fattigdomsbekæmpelse. Og vikan udvikle innovative finansieringskilderog partnerskaber med den private sektor ogandre aktører og dermed rejse flere midler tilfinansiering af udvikling.I dag efterspørger mange udviklingslandehandel, investeringer og politiske alliancerom fælles mål og udfordringer på lige fodmed – eller snarere frem for – traditioneltudviklingssamarbejde. Vi skal derfor bringealle danske styrkepositioner og kompetenceri spil i samarbejdet med udviklingslandene.Det skal være med til at sikre, at Danmarkogså fremover vil være en relevant og efter·spurgt samarbejdspartner.
DANSKE KOMPETENCER IARBEJDE FOR UDVIKLINGDer er store muligheder i den globale ud·vikling, og Danmark har meget at byde på.Vi arbejder effektivt og fleksibelt og er envelanskrevet aktør både i det bilaterale ogmultilaterale samarbejde. Udviklingen afvores velfærdssamfund har givet os særligeerfaringer med demokrati· og retsstats·principper, åbenhed, ligestilling og et aktivtkultur· og foreningsliv, som vi skal bringei spil i vores udviklingssamarbejde. Dedanske erfaringer med en arbejdsmarkeds·model baseret på inddragelse af arbejdsmar·kedets parter er også efterspurgte. Danskekommercielle styrkepositioner inden for vand,klima, miljø, energi, sundhed og bæredygtigfødevareproduktion kan bidrage til løsningerpå nationale og globale udfordringer, derogså kan komme udviklingslandene til gode.Forskningsbaseret viden er nødvendig for atløse nye og gamle udviklingsproblemer. Derforsamarbejder vi med udviklingslandenes ud·dannelses· og forskningsinstitutioner for atstøtte udvikling af forskningskapacitet ogskabe ny viden, bl.a. gennem støtte til ud·dannelse af kandidater og forskere. Samtidiger vores egne uddannelses· og forsknings·institutioner internationalt anerkendte ogbidrager til at skabe ny viden og innovativeløsninger, som fattige lande har god brug for.En af Danmarks særlige styrker er, at vi kananvende en bred palet af instrumenter, fra deudenrigs·, sikkerheds· og udviklingspolitiskeinstrumenter til det kommercielle samar·bejde, som alle bidrager til at fremme voresudenrigs· og udviklingspolitiske mål. Det gørvores indsats mere effektiv. Vores admini·stration af udviklingssamarbejdet er resultat·orienteret og effektiv. Vi reagerer hurtigt ogtilpasser i dialog med vores partnere indsat·serne til de lokale forhold. Det skal vi udnytte.
UDVIKLINGSSAMARBEJDET –KATALYSATOR FOR UDVIKLINGUdviklingssamarbejdets rolle og mulighederændrer sig mærkbart i takt med globalise·ringen. Finansiering af udvikling kommer idag i langt mindre grad fra det traditionelleudviklingssamarbejde og i højere grad fra detvoksende samarbejde mellem udviklings·landene og de nye vækstøkonomier samt frahandel, udenlandske investeringer og over·førsler fra migranter.
en verden i udvikling
7
3
En rettighedsbaserettilgang
Danmark vil:• Anvende menneskerettigheder som værdig·rundlag i vores partnerskaber og tage afsæt iprincipper om ikke·diskrimination, deltagelse,åbenhed og ansvarlighed i alle faser af vores ud·viklingssamarbejde.• Arbejde for at fremme alle menneskerettigheder, såvel de økonomiske, sociale og kulturelle somde borgerlige og politiske, med særligt fokus påkvinders rettigheder og lige adgang til beslut·ningsprocesser, ressourcer og muligheder.• Systematisk styrke kapacitet hos både myndig·heder, civilsamfund og rettighedshavere.• Arbejde for en styrket deltagelse af de fattigste udviklingslande i udviklingen af den interna·tionale retsorden.
3En rettighedsbaseret tilgangMENNESKERETTIGHEDER– VÆRDIGRUNDLAG OGFORANDRINGSKRAFTDanmark vil anlægge en menneskerettigheds·baseret tilgang til udvikling. Menneskeret·tighederne er en del af vores værdigrundlagog rummer en forandringskraft, netop fordide tager udgangspunkt i forpligtelser, somlandene selv har tilsluttet sig. Vi vil derfor meresystematisk inddrage FN’s menneskerettig·hedskonventioner, standarder, normer og in·strumenter i vores udviklingssamarbejde. Deskal være retningsgivende for vores politiskedialog, konkrete udviklingsindsatser og part·nerskaber. Vi vil samtidig styrke vores enga·gement i de multilaterale organisationer, somspiller en kernerolle i arbejdet for menneske·rettigheder. Vi arbejder for at sikre de fattigsteudviklingslande indflydelse på udformningenaf den internationale retsorden på disse om·råder og for retfærdige og fredelige løsningerpå internationale tvister.Den rettighedsbaserede tilgang betyder, atvi vil stille skarpt på de underliggende magt·relationer og de grundlæggende årsager tildiskrimination og fattigdom og prioriterehandlinger, som tilgodeser de fattigste. Vi vili højere grad rette fokus på at sikre alle ligemuligheder, på omfordeling af ressourcer isamfundet og på behovet for, at vækstenbliver mere bæredygtig og inklusiv.Indfrielse af menneskerettigheder kræveren stat, der har viljen og evnen til at re·spektere og indfri disse rettigheder. Men detkræver også informerede og handlekraftigeborgere og organisationer, der har adgang tilpålidelig og uafhængig information og mu·lighed for at indgå aktivt i samfundslivet ogtage medansvar for samfundsudviklingen.Støtte til udviklingen af et stærkt og uaf·hængigt civilsamfund, der kæmper for desvageste og mest marginaliserede og giverdem en stemme i kampen for deres rettig·heder, står centralt i den rettighedsbaseredetilgang. Hvor civilsamfundet er under presfra myndigheder, der lukker munden på kri·tiske røster, vil vi tale deres sag.En rettighedsbaseret tilgang til udviklingsigter mod at igangsætte forandringspro·cesser, der ændrer ved magtrelationer i endemokratisk retning. Derfor er tilgangenikke konfliktfri. Danmarks udviklingssamar·bejde vil med afsæt i en grundig forståelseaf de politiske og økonomiske magtforholdstøtte forandringsprocesser, hvor konflikterløses gennem fredelige politiske processer,kommer de fattige til gavn, fremmer deresrettigheder og understøtter en demokratiskudvikling.Udviklingssamarbejdet vil være et part·nerskab forankret i et fælles værdigrundlag,der skal være afsæt for arbejdet for atindfri alle menneskerettigheder – både deborgerlige, politiske, økonomiske, socialeog kulturelle rettigheder. Det skal byggepå de værdier, principper, institutioner ogprocesser, som indgår i et demokrati. Men·neskerettighederne er udelelige og ind·byrdes afhængige, men vi vil i det konkretearbejde prioritere, i forhold til behovene.Vi vil eksempelvis nogle steder arbejdefor retten til at ytre og organisere sig ogandre steder for retten til mad, sundhed,uddannelse, anstændigt arbejde og for op·rindelige folks kollektive og individuellerettigheder. Alt sammen markante bidragtil frihed og fattigdomsbekæmpelse.
BLOGKOMMENTAR
”Rettigheder kræver en retsstat med demokratisk magtud-øvelse. Og det skal dansk bistand styrke. Bekæmpelse af voldog undertrykkelse er en del af fattigdomsbekæmpelse. Vi skalarbejde for retfærdig fordeling og lige adgang til alle res-sourcer. Men handler det om rettigheder eller om politisk-øko-nomisk udvikling? Begge dele, helt afhængig af situationen idet pågældende land.“Poul Engberg-Pedersen, vicedirektør, IUCN. Blog på Politiken.dk, 19. jan. 2012.
en rettighedsbaseret tilgang
9
Danmarks udviklingssamarbejde har længeydet et vigtigt bidrag til at fremme menne·skerettighederne. Den rettighedsbaseredetilgang vil skærpe denne indsats. Her vilkvinders rettigheder stå centralt. Vi vil be·dømme vores samarbejdspartnere på deresevne til løbende og gradvist at gøre mar·kante fremskridt for kvinder og børns – isærpigers – rettigheder og lige muligheder forat udnytte deres fulde potentiale og dermedbidrage til samfundsudviklingen. Børn er den
mest udsatte gruppe i fattige samfund, og vivil arbejde for at fremme deres rettighederog behov i overensstemmelse med FN’s Bør·nekonvention. Børn skal sikres adgang tilsundhed, uddannelse og til beskyttelse, ogsåunder katastrofer og konflikter.
Menneskerettighederne er udelelige, men vivil ikke være dogmatiske og stille ultimativekrav om øjeblikkelig indfrielse af alle ret·tigheder. Vi anerkender, at særligt de økono·miske, sociale og kulturelle rettigheder oftestkun kan indfries gradvist og forudsætter, atpolitisk vilje, kapacitet og ressourcer er tilrådighed. Derfor må og skal der prioriteres,men vi vil arbejde for en progressiv og of·fensiv realisering. Vi vil arbejde for, at vorespartnere lever op til internationale menne·skerettighedskonventioner og forpligtelser.Der skal være vilje til forandring, og vi vilstøtte en udvikling, der går i den rigtigeretning med dialog og samarbejde som deprimære redskaber.Vi vil løbende rejse kritiske forhold i vorespolitiske dialog og presse på for forbedring.I lande, hvor regeringerne ikke deler dennedagsorden, vil det få konsekvenser for denmåde, vi kan samarbejde på. Hvis udvik·lingen i et land går i markant negativ retningmed systematiske menneskerettighedskræn·kelser, og mulighederne for at vende udvik·lingen svinder, er vi parate til at sige fra. Derer ikke én bestemt reaktion, når det sker, menvi vil i hvert tilfælde nøje vurdere, hvilken be·tydning det vil få for, hvordan vi samarbejderog ikke mindst med hvem.
LIGEVÆRDIG DIALOG OM RET-TIGHEDER, FATTIGDOM,LIGHED OG OMFORDELINGVi vil arbejde for en tættere kobling mellemdet normative menneskerettighedsarbejdei internationale fora og det konkrete udvik·lingssamarbejde. Udgangspunktet vil væreen ligeværdig og gensidigt forpligtendedialog med udviklingslandene, der tagerafsæt i de nationale behov, den lokale kon·tekst og i respekten for menneskerettigheder.Vi vil bidrage til, at udviklingslandene bedstmuligt kan indfri deres forpligtelser over foregne borgere.Vi vil tage udviklingen i menneskerettig·hedssituationen op i den løbende politiskedialog med vore partnere. Vi vil arbejdefor, at staten anvender de tilgængelige res·sourcer mest effektivt for at sikre alles behov,og at man gradvist bevæger sig i den rigtigeretning. Vi vil igennem en åben og kritiskdialog lægge vægt på fremskridt i forholdtil menneskerettighederne, fattigdomsre·duktion, omfordeling og inddragelse af mar·ginaliserede grupper.Opbygning af kapacitet hos ansvarlige myn·digheder, civilsamfund og rettighedshavereer en central del af den rettighedsbaseredetilgang. En sådan kapacitet er sammen medpolitisk vilje en forudsætning for varige re·sultater. Vi vil tage afsæt i vores partneres
CASE
Oprindelige folk i Boliviasikres deres politiskerettighederI Bolivia udgør de oprindelige folk over halv-delen af landets befolkning eller ca. 5 millioner.Alligevel har de ikke nydt de samme rettigheder,som resten af befolkningen, men er blevet dis-krimineret og undertrykt. Danmark har gennemmange år støttet oprindelige folks rettighederog muligheder i Bolivia. Den danske indsats harbl.a. bidraget til uddannelse og udstedelse affællesskøder på mere end 12 millioner hektarjord, som har sikret de oprindelige folk rettighe-derne til deres egen jord i 135 territorier.
FIRE TVÆRGÅENDE PRINCIPPERI UDVIKLINGSSAMARBEJDETVores udviklingssamarbejde skal styrkesved konsekvent at inddrage principperneom ikke·diskrimination, deltagelse og ind·dragelse, åbenhed og ansvarlighed – lige frade indledende analyser til den afsluttendeevaluering. Principperne er grundlæggendestandarder og værdier i de internationalemenneskerettigheder. Vi vil arbejde for, atvores partnere anvender indikatorer, der kanmåle på disse principper, f.eks. om der erulighed i adgang til serviceydelser, så vi kanvurdere målopfyldelsen i forhold til sårbareog udsatte grupper.
I Bolivia i Chimpata-territoriet, som kaldesLas Palmas, anvender de oprindelige folk detraditionelle metoder på deres egen jord. Hersår en maya-kvinde kartofler.Foto: Mike Kollöffel
situation og bidrage til at opbygge den nød·vendige kapacitet både hos stat, borgere ogcivilsamfund. Kapacitet opbygges imidlertidikke fra den ene dag til den anden. Vi vilindgå i et langsigtet samarbejde med vorespartnere og have fokus på konkrete resultater.
10
en rettighedsbaseret tilgang
Ikke-diskriminationEt grundlæggende princip i staternes men·neskeretlige forpligtelser er forbuddetmod diskrimination. Alle mennesker erligeværdige og skal have lige adgang til ser·viceydelser og muligheder og til sikkerhedog retfærdighed. Vi vil fortsætte Danmarksaktive indsats for ligestilling og kvindersrettigheder. Både i vores bilaterale og multi·laterale udviklingssamarbejde vil vi arbejdefor, at spørgsmålet om fremme af kvindersrettigheder bliver reflekteret.Desværre rammer eksklusion og udelukkelseofte fattige og marginaliserede grupper ogindivider, herunder børn, oprindelige folk,ældre mennesker, flygtninge og interntfordrevne, religiøse mindretal, statsløse,mennesker udsat for kastediskrimination,mennesker med handicap og hiv/aidssmittede, ligesom mennesker diskriminerespå grund af seksuel orientering og køns·identitet. Vi vil i de konkrete samarbejderidentificere de strukturelle forhold og magt·relationer, som skaber ulighed og diskrimi·nation og arbejde for positive forandringer.Deltagelse og inddragelseDanmark vil støtte folk i at bruge deresytrings·, forsamlings· og foreningsfrihed ogkræve deres rettigheder ved at skabe mulig·heder for inddragelse og deltagelse. Her kaninformations· og kommunikationstekno·logien spille en væsentlig rolle. Vi skal sam·tidig bidrage til at skabe gode rammer for, atmennesker kan organisere sig og selv tagemedansvar for samfundsudviklingen. Vi vilstøtte et stærkt og uafhængigt civilsamfundog hjælpe de svageste i at komme til orde.Vi vil bidrage til at styrke borgerinddragelsei offentlige beslutningsprocesser og i denoffentlige forvaltning og have særlig fokuspå behovet for at høre og inddrage grupper,der alt for ofte overhøres. Det omfatter foreksempel kvinders deltagelse i beslutnings·organer, inddragelse af børn og unge eller
støtte til oprindelige folks frie og forud·gående samtykke i indsatser, der berørerderes levevilkår.ÅbenhedAdgang til information og til at ytre sig frit ercentrale elementer i den rettighedsbaseredetilgang. Vi vil arbejde for, at alle menneskerhar adgang til fri og uafhængig information,så magthavere kan stilles til ansvar for derespolitik og prioriteringer. Det bør omfatte akt·indsigt i den offentlige sektors forvaltningog åbenhed i gennemførelsen af udviklings·samarbejdet. Vi vil arbejde for at realiserepotentialet i informations· og kommunika·tionsteknologien til at styrke den folkeligedeltagelse, skabe øget adgang til informationog viden og arbejde for den enkelte borgersdeltagelse i den offentlige debat uden frygtfor sanktioner fra myndighederne.AnsvarlighedStaten har ansvaret for at respektere, be·skytte og indfri menneskerettighederne.Indfrielse af rettigheder kræver retsstatermed demokratisk vedtagne love og myndig·heder, der har viljen og evnen til at svare påkrav om rettigheder fra borgere og et stærktcivilsamfund. Vi vil bistå staten med at styrkedens evne til at sikre, at der bliver lovgivet,opstillet mål og udarbejdet nationale planerfor at indfri rettighederne, så f.eks. service·ydelser af god kvalitet bliver lige fordelt. An·svarligheden omfatter også os selv. Opleverborgere i vores samarbejdslande, at der eruhensigtsmæssige konsekvenser af voresudviklingssamarbejde, skal de kunne klagedirekte til danske ambassader.Staterne skal sørge for lovgivning og poli·tikker, der giver gode rammebetingelser foroverholdelse af menneskerettighederne,men andre aktører har også indflydelse på,om menneskerettighederne overholdes.Private virksomheder og investorer er medtil at sikre, at folks økonomiske og sociale ret·tigheder kan indfries gennem deres bidrag tiløkonomisk udvikling, beskæftigelse og inve·
RETNINGSLINJER FORMENNESKERETTIGHEDEROG ERHVERVSLIVGuiding Principles on Business andHuman Rights, Implementing theUnited Nations ”Protect, Respectand Remedy Framework”Retningslinjerne for menneskerettighederog erhvervsliv blev vedtaget af FN’s Menne-skerettighedsråd i 2011. Retningslinjerneskal understøtte virksomheders respektfor menneskerettighederne og giver anbe-falinger om ansvarlig virksomhedsadfærd,men inddrager også staternes rolle. Ret-ningslinjerne omfatter henholdsvis statersansvar for at beskytte mod krænkelser,virksomheders ansvar for at respekteremenneskerettighederne og adgang tilmæglings- og klagemekanismer.
steringer. Vi vil arbejde for, at virksomhederog investorer respekterer menneskerettig·hederne og tager ansvar for deres eventuellenegative indflydelse på menneskerettig·hederne i overensstemmelse med FN’s ret·ningslinjerne for menneskerettigheder ogerhvervsliv.
FRA ORD TIL HANDLINGMenneskerettighederne er et mål og etmiddel i vores udviklingssamarbejde og skalindtænkes i alt, hvad vi gør fra start til slutog på tværs af vores fire strategiske priori·tetsområder. Men den rettighedsbaseredetilgang til udvikling rummer ikke svarenepå alle udfordringer, og der vil fortsat værebehov for prioritering og for fleksible løs·ninger til at møde mange af de udfordringer,som vore partnere står overfor. Vi skal derforvære realistiske. Omstilling sker ikke fra denene dag til den anden, og vi skal sikre, atvores tilgang er tilpasset den lokale kontekst.Det gælder ikke mindst i skrøbelige stater.
en rettighedsbaseret tilgang
11
4
Menneskerettighederog demokrati
Danmark vil:• Støtte demokratiske valg, parlamenter, politiske partier, civilsamfund og frie og kritiske medier.• Fremme god regeringsførelse og opbygning af demokratiske institutioner, herunder opbygningaf og adgang til effektive, uafhængige retssy·stemer og klagemekanismer, styrket kapacitetog decentralisering i den offentlige forvaltningog bekæmpelse af korruption.• Styrke internationalt samarbejde for menneske·rettigheder, demokrati og god regeringsførelse.• Arbejde for at styrke ligestilling mellem kønnene og sikre kvinder og pigers rettigheder.• Styrke indsatsen i kampen for at lukke skatte·huller, adressere illegale kapitaloverførsler ogfremme en retfærdig beskatning af naturres·sourcer i verdens fattigste lande.• Fremme social dialog og faglige rettigheder som løftestang for fattigdomsreduktion.
4Menneskerettigheder og demokratiDanmark vil gå forrest i indsatsen for menne·skerettigheder, demokrati og god regeringsfø·relse gennem vores multilaterale engagementog i de lande, vi engagerer os i. Vi vil støtte for·andringsprocesser, som skaber samfund, hvorden udøvende magt kan kontrolleres af uaf·hængige instanser, borgere og medier, og hvorborgere indgår aktivt i og tager medansvar forsamfundsudviklingen. Vi vil bekæmpe diskri·mination og ulighed. Kvinder, børn, unge ogsårbare og marginaliserede grupper, herunderverdens oprindelige folk og mennesker medhandicap, skal have en stemme og opmærk·somhed i de politiske prioriteringer.kelige organisationer spiller en vigtig rollei arbejdet for forandring, social innovation,ansvarlighed og som fortalere og vagthundefor befolkningens rettigheder.rettergang og prioritere indsatser, der kanstyrke ansvarlighed og bekæmpe korruptioni retsvæsenet. Folk skal have information omderes rettigheder og adgang til retshjælp, ogkonkrete hindringer for klageadgang skal af·dækkes, så de kan adresseres.Vi vil arbejde for bedre sammenhængmellem det formelle retssystem og alter·native konfliktløsningsmekanismer oguformelle mæglingssystemer, som folk hartillid til, og som respekterer menneskerettig·hederne og almindelige retsprincipper. Deter igennem sådanne systemer, at langt stør·stedelen af befolkningen i de fattigste landefår tvister afgjort. Vi vil bidrage til at styrkeevnen til at behandle sager og til at sikre, atogså de sager, som rejses af sårbare og mar·ginaliserede grupper, behandles i en proces,hvor deres rettigheder respekteres.
OPBYGNING AF RETSSAMFUNDDanmark vil støtte processer, der sigter modat indarbejde menneskerettigheder og prin·cipper om god regeringsførelse i nationaleforfatninger og lovgivning, og arbejde for,at de omsættes til handling. Vi vil støtteuafhængige nationale, regionale og interna·tionale menneskerettighedsinstitutioner ogorganisationer, der arbejder for at fremmemenneskerettigheder, herunder lokale fol·kelige organisationer.Mange fattige mennesker er ofte afskåretfra det formelle retssystem. Vi vil derfor ar·bejde for lige adgang for alle til en retfærdig
STYRKET DEMOKRATI, YTRINGS-FRIHED OG DELTAGELSEEffektive valgkommissioner, parlamenter ogpolitiske partier er afgørende elementer i vel·fungerende demokratier og grundlaget for atfremme deltagelse i samfundslivet. Danmarkvil derfor støtte frie og uafhængige valgpro·cesser og bidrage til at styrke parlamenter ogpolitiske partier, som kan fremme flerparti·systemer, pluralistisk politisk debat og rege·ringers parlamentariske ansvarlighed.Vi vil arbejde for at fremme ytringsfrihed ogudviklingen af frie, ansvarlige og kritiskemedier, der kan holde magthaverne til ansvarog give befolkningen bedre muligheder forat deltage i den offentlige debat. Et effektivtfolkestyre skal også understøttes af et slag·kraftigt civilsamfund. Vi vil støtte udviklingenaf stærke og uafhængige civilsamfund ogmodarbejde indskrænkninger i det civileråderum. Vi vil bidrage til at styrke unges or·ganisering og anerkende unge som bærendesamfundsaktører. Folkelig organiseringfremmer aktivt medborgerskab, og de fol·
CASE
Fremme af ytringsfrihed ogkritisk journalistiki den arabiske verdenMed enkelte undtagelser optræder alle landenei Mellemøsten på Freedom Houses liste overpressefrihed i kategorien af lande med be-grænset eller stærkt begrænset ytrings- og me-diefrihed. Med midler fra Det Arabiske Initiativer der i samarbejde mellem en lang række ara-biske og danske medieorganisationer etableretet regionalt medieprogram. Medieprogrammethar bidraget til at etablere Arab Reporters forInvestigative Journalism (ARIJ), som er et nytregionalt netværk af undersøgende journalister,
Foto: Flemming Weiss Andersender har sat nye standarder for kritisk og fakta-baseret journalistik i Mellemøsten. ARIJ arbejdernu med etablering af journalistisk dybdebo-rende grupper på udvalgte arabiske medier.
menneskerettigheder og demokrati
13
BLOGKOMMENTAR
”For at rettighedstilgangen kan få størstmulig effekt, skal de lokale myndig-heder – direkte eller indirekte repræ-sentanter for staten også støttes i at fået godt samarbejde med civilsamfunds-organisationerne op at stå. I lande medsvagt udviklede demokratier kommerdette ikke af sig selv.“Holger Pyndt, KL. Blog på politiken.dk, 9. januar 2012.
CASE
Inklusivt uddannelsesforløb iBangladesh med gode resultaterTre millioner mænd og kvinder har siden 2006deltaget i dansk-støttede markskoler i Bangladesh.Deltagerne, som er småbønder, har gennemuddannelse på markskoler fået redskaber tilat forbedre deres levevilkår. Deltagernes ind-tægter er øget markant, og især kvinder har fåetnye indtægtsmuligheder. Kvinder oplever også,at deltagelse på markskolen har givet dem øgetselvværd, og at de har fået større indflydelse påbeslutninger om produktion og indtægter i familien.Markskolens fokus på ernæring og hygiejne hargivet kvinder viden, der gør, at de oplever mindresygdom i familien.
Danmark vil støtte op om mekanismer, somadresserer folkedrab, forbrydelser mod menne·skeheden og andre grove menneskerettigheds·overgreb. Vi vil arbejde for, at Den InternationaleStraffedomstol (ICC) bliver et universeltanerkendt og effektivt organ til at retsforfølgepersoner, som har begået grove menneskeret·tighedskrænkelser. Det primære ansvar forretsforfølgning ligger dog hos landene selv.Internationale domstole som ICC er kom·plementære og alene en sidste udvej, hvisnationale myndigheder svigter. Vi vil derforarbejde for, at de nationale myndigheder selvbliver i stand til at håndtere disse sager.
demokrati. Den enkelte borger, gruppe ellervirksomhed skal have mulighed for at gørederes krav om bedre serviceydelser gæl·dende over for myndighederne. Vi vil sam·tidig arbejde for at styrke lokalpolitikereskapacitet. Oplyste og engagerede lokalpoli·tikere fremmer ansvarlighed i forvaltningen.Vi vil bidrage til at styrke kapacitet i forvalt·ningen af offentlige finanser og budgetterfor at fremme effektive serviceydelser ogbekæmpe korruption. Det indebærer for ek·sempel, at de offentlige budgetter løbenderevideres af en uafhængig og effektiv rigsre·vision, og at revisionsrapporter bliver fulgtop af parlamentet og er tilgængelige foroffentligheden. Bekæmpelse af korruptioner en hovedprioritet i Danmarks indsats forgod regeringsførelse. Danmark kan og vilikke acceptere korruption. Vi vil fremmeåbenhed ved at arbejde for øget adgang tilinformation og kræve, at korruption får denødvendige konsekvenser.
STÆRK INDSATS FOR KVINDEROG PIGERS RETTIGHEDERDanmark vil fortsætte den aktive indsats forligestilling mellem kønnene og for kvinderog pigers rettigheder. Ligestilling handlerom at sikre lige rettigheder og mulighederfor kvinder og mænd. Alle personer skaluanset køn have de samme muligheder ogrettigheder for uddannelse, sundhed, øko·nomisk fremgang, politisk deltagelse og del·tagelse i samfundslivet i almindelighed. Etland, hvor kvinder ikke bidrager på lige fodmed mænd til landets udvikling, går glip afen værdifuld ressource. Danmark vil arbejdefor at mindske diskrimination mod kvinder,sikre deres seksuelle og reproduktive rettig·heder og for deres lige ret til at eje jord og arve.Øget ligestilling mellem kønnene er en inve·stering i fremtiden og kræver, at vi i arbejdetinvolverer både kvinder og mænd, piger ogdrenge. Erfaring viser, at når kvinderne fårstørre kontrol over husstandens penge, bliverflere brugt på at opfylde børnenes behov,såsom mad, sundhed og uddannelse.
BAGGRUNDPositiv sammenhæng mellem flerekvinder i lønnet arbejde og højerevækstPROCENT AF KVINDER I LØNNET ARBEJDE%
Foto: Mogens Strunge LarsenPå markskolerne kombineres praktisk landbrugs-undervisning med mere teoretiske tilgange tilhusmandsbrug. Her diskuterer de fire kvinderAsma, Rubina, Nazma og Beauty sammenhængenmellem husdyrbrug, køkkenhaver og markbrugmed deres lærer.
ÅBENHED OG ANSVARLIGHED IDEN OFFENTLIGE FORVALTNINGDanmark vil fremme åbenhed og ansvar·lighed ved at arbejde for opbygning af ka·pacitet hos ansvarlige myndigheder på alleniveauer. Vi vil støtte decentraliseringspro·cesser, der kan fremme fattigdomsbekæm·pelse, sætte borgeren i centrum, sikre aktivmedbestemmelse og fremme det lokale
(Lav)VÆKST (LOG, BNP PER CAPITA)
(Høj)
Note: Data fra 100 udviklingslande i perioden 1996·2008.
Kilde: World Bank, World Development Report 2012,estimater baseret på the International Income DistributionDatabase (I2D2).
14
menneskerettigheder og demokrati
SKAT SKAL FINANSIERE UDVIKLINGUdvikling forudsætter, at der skabes detnødvendige offentlige indtægtsgrundlagtil at finansiere reformer og offentlige ser·viceydelser. Det øgede skattegrundlag,som skabes gennem økonomisk vækst, skalsætte udviklingslandene i stand til selv atfinansiere de offentlige udgifter. Styrkedeskatte· og afgiftssystemer giver staten øgedeindtægter, og gør det muligt at omfordeleressourcer til gavn for alle. Sådanne systemerfremmer også demokratisk ansvarlighedmellem stat og borgere, fordi en befolkning,der betaler skat, har incitament til at holdeden politiske ledelse ansvarlig for brugen afskattemidlerne. De muliggør samtidig enafvikling af toldbarrierer, så der kan skabesbedre betingelser for samhandel og vækst.Vi vil styrke indsatsen i kampen for at lukkeskattehuller, bekæmpe illegale kapital·overførsler og fremme en mere effektiv ogretfærdig beskatning af udvinding af natur·ressourcer, også i skrøbelige stater. Indtægterfra naturressourceudvinding skal kommeudviklingslandene til gode. Vi vil derforpresse på for øget gennemsigtighed ogåbenhed om betalinger fra multinationaleselskaber for udnyttelse af naturressourceri udviklingslandene. Vi vil engagere os i re·levante internationale netværk for at søgeglobale løsninger på disse udfordringer, deri·blandt de der arbejder for, at naturressourcerkommer hele samfundet til gavn.
SOCIAL DIALOG OG FAGLIGERETTIGHEDEREt velfungerende arbejdsmarked er en vigtigforudsætning for økonomisk vækst og øgetbeskæftigelse. Det kræver en åben, regel·baseret og ansvarlig relation mellem denprivate sektor og staten, der sætter fokuspå faglige rettigheder, frie og uafhængigefaglige organisationer og anstændigt arbejdei overensstemmelse med Den InternationaleArbejdsorganisations (ILO) konventioner. Detgælder på arbejdsmiljøområdet og i forholdtil børnearbejde.I overensstemmelse med vores forpligtelseri FN's Børnekonvention og ILO’s konventionom afskaffelse af de værste former for børne·arbejde skal børn beskyttes mod økonomiskudnyttelse og mod at skulle udføre arbejde,
som er farligt, griber ind i barnets uddan·nelse eller skader barnets sundhed, fysiske,psykiske eller sociale udvikling.Danmark vil støtte social dialog mellem re·geringen, den private sektor og de fagligeorganisationer og arbejde for, at virksom·heders bidrag til udvikling og fattigdomsbe·kæmpelse skærpes gennem indsatser, derkan styrke socialt ansvarlig virksomheds·adfærd i tråd med FN’s Global Compact ogmed respekt for retningslinjerne for menne·skerettigheder og erhvervsliv. Det handlerikke mindst om at sørge for, at arbejdsta·gerrettighederne holdes i hævd, herunderretten til kollektiv forhandling, retten tilanstændige jobs, udryddelse af alle formerfor tvangsarbejde og afskaffelse af diskrimi·nation i arbejds· og ansættelsesforhold.
CASE
Danmark støtter civilsamfunds·vagthund i MozambiqueI Mozambique har Danmark støttet organisa-tionen CIP (Center for Offentlig Integritet), somhar spillet en væsentlig rolle i stimulering afden offentlige debat, rejst opmærksomhed omkampen mod korruption og arbejdet for gennem-sigtighed i forvaltningen. Organisationen ansesi dag som en central aktør i at skabe forbed-ringer i den offentlige administration og det po-litiske miljø og i bekæmpelsen af korruptioneni landet. Organisationer som CIP forventes atfå en central rolle i at skabe åbenhed og delta-gelse i forhold til forvaltningen af Mozambiquesog Afrikas betydelige naturressourcer.
Foto: Jørgen Schytte
menneskerettigheder og demokrati
15
5
Grøn vækst
Danmark vil:• Bistå udviklingslandene med at bekæmpe fat·tigdom og skabe bæredygtig udvikling gennemgrøn vækst, øget indtjening og flere arbejds·pladser, ikke mindst til unge.• Støtte grøn vækst baseret på bæredygtig for·valtning og udnyttelse af naturressourcerne.• Bidrage til at styrke de internationale og na·tionale rammer for grøn vækst og skabe bedresammenhæng med miljøbeskyttelse.• Fremme innovative teknologi- og finansierings·løsninger inden for landbrug, skovbrug, miljø,energi, vand og klima.• Fremme en ressourceeffektiv fødevareproduktion, der bæredygtigt og effektivt kan brødføde enstadigt voksende befolkning.• Bidrage til at øge udviklingslandenes adgang til bæredygtig energi og styrke indsatsen for en merebæredygtig og ressourceeffektiv forvaltning ogudnyttelse af energi· og vandressourcerne.• Arbejde for fattige mænd og kvinders større med·indflydelse og forbedrede adgang til vand, jord,viden og finansiering.
5Grøn vækstØkonomisk vækst er en nødvendighed, hvis viskal komme fattigdommen til livs. Danmarkvil derfor fastholde indsatsen for en privatsek·tordreven økonomisk vækst og øget beskæfti·gelse, så vi fremmer en inklusiv og bæredygtigudvikling, der kommer de fattige til gode.Men presset på udviklingslandenes naturres·sourcer er stigende bl.a. på grund af befolk·ningstilvækst, ikke·bæredygtige forbrugs· ogproduktionsmønstre og klimaforandringer.Konsekvensen er nedslidning af naturgrund·laget, tab af biologisk mangfoldighed ogskærpet konkurrence og mulig konflikt omadgang til energi, vand, jord og fødevarer. Detbetyder også, at priser på fødevarer og natur·ressourcer fremover forventes at være højeog ustabile, og det rammer verdens fattigstesærligt hårdt. De stigende fødevarepriser kandog også bidrage til øget indtjening i land·brugssektoren, og den voksende globale mid·delklasse udgør et nyt marked for afsætning.Vi vil arbejde for en vækst, der ikke undermi·nerer mulighederne for fremtidige genera·tioner og i takt med, at der udvikles bedre målfor en inklusiv og grøn vækst, vil vi benyttedem til at vurdere indsatsen.Danmark vil være med til at bane vejen forglobale og lokale løsninger på disse udfor·dringer og presse på for, at det multilateralesystem styrker indsatsen for at bistå udvik·lingslandene med at fremme og stimuleregrøn vækst. Vores indsats for en mere grønvækst skal spille på to strenge. For det førstevil Danmark arbejde for, at den grønne vækstbidrager til at øge udviklingslandenes indtje·ningsmuligheder og produktivitet og styrkerderes erhvervslivs konkurrenceevne. Grønvækst har fokus på muligheder og skal ikkebruges som konditionalitet eller som han·delsbarriere, men indsatsen skal være med tilat skabe anstændige jobs, særligt for de storeungdomsårgange. For det andet vil vi bidragetil at sikre, at en grøn vækst er baseret på eneffektiv og bæredygtig forvaltning og udnyt·telse af naturressourcerne. Den grønne vækstskal være inklusiv og understøttes af socialetiltag, som bidrager til, at alle kommer med.
DEN STRATEGISKE RAMME FORVÆKST OG BESKÆFTIGELSEDen strategiske ramme for vækst og be-skæftigelse (februar 2011) samler og ud-stikker retning og værktøjer for udmøntningog planlægning af indsatser til fremme afinklusiv, markedsdrevet vækst og produktivbeskæftigelse, særligt for de store ung-domsårgange i Afrika. Udgangspunktet er,at fremme af vækst og beskæftigelse skalske på en måde, som ikke kompromittererfremtidige generationers muligheder foradgang til produktiv beskæftigelse.Landbruget er den største private sektor ide fleste af Danmarks samarbejdslande ogderfor det naturlige udgangspunkt for defleste indsatser for vækst og beskæftigelse.
GRØN VÆKST OG GRØNØKONOMIGrøn vækst forstås som en integreret delaf bæredygtig vækst, der fremmer genereløkonomisk vækst og udvikling på en måde,hvor miljøet nu og i fremtiden kan levere deressourcer og miljøydelser, vores velfærdafhænger af. Grøn vækst skal katalysere in-vesteringer, innovation og jobskabelse, derbåde understøtter den vedvarende vækstog giver anledning til nye økonomiskemuligheder. Grøn økonomi er af FN’s Miljø-program (UNEP) defineret som en økonomi,der har lav udledning af drivhusgasser,bruger klodens ressourcer effektivt og bære-dygtig, og er socialt inkluderende.
grøn vækst
17
”70 procent af verdens fattige bori landdistrikter, og specielt i Afrikaudgør landbrugssektoren et enormt,men stadigt uudnyttet potentiale forat kombinere vækst, forbedret føde-vareforsyningssikkerhed og fattig-domsbekæmpelse.“Susie Stærk Ekstrand, direktør, Landbrug og Fødevarer.Blog på politiken.dk, 17. jan. 2012.
BLOGKOMMENTAR
RAMMEBETINGELSER SKAL SKABEMULIGHEDER FOR GRØN VÆKSTDer skal skabes bedre internationale rammerfor grøn vækst og større sammenhængmellem handels·, landbrugs·, miljø·, energi·,klima· og udviklingspolitik. Dette skal skemed respekt for de tre Rio·konventioner omklima, biodiversitet og ørken og for de multi·laterale miljøaftaler, som udgør en vigtig delaf det internationale rammeværk for bære·dygtig udvikling og grøn vækst. Danmarkvil gennem målrettede indsatser støtte ud·viklingslandene i at overvinde barrierer forinternational handel og markedsføring. Vivil arbejde for øget regional økonomisk inte·gration mellem udviklingslandene, så de harbedre muligheder for at konkurrere på ligevilkår og med større gennemslagskraft pånationale, regionale og globale markeder.De nationale rammer for grøn vækst i udvik·lingslandene skal også styrkes, og det skalsikres, at landenes nationale miljølovgivningog internationale miljøforpligtigelser hånd·hæves. Der skal skabes et erhvervs· og
BLOGKOMMENTAR
”Mange projekter har vist, at småbønderkan fordoble og tredoble deres fødeva-reproduktion og indkomst uden at skadenaturressourcerne, hvis det økonomiskemiljø blev ændret.“Per Pinstrup-Andersen, professor, Cornell University. Blogpå politiken.dk d. 9. jan. 2012.
investeringsvenligt klima og gode ramme·betingelser for erhvervslivets engagementi grøn vækst. Det skal fremme produktivitetog handel og gøre det lettere og økonomiskfordelagtigt at træffe mere bæredygtigevalg. Danmark vil støtte udviklingslandenei arbejdet med at forenkle administrationenaf regler og standarder, så de bidrager til etvelfungerende, effektivt marked og fremmerbæredygtige produktionsformer. Vi vil brugeoffentlig·private partnerskaber til at styrkesamarbejdet om teknologiudvikling og inno·vative finansieringsmodeller, som kan værekatalysator for grøn vækst.Velfungerende økosystemer er afgørende forfattige menneskers livsgrundlag. Danmark vilderfor arbejde for bedre rammebetingelser foransvarlig naturressourceforvaltning, hvor dertages hensyn til oprindelige folks kollektiverettigheder. Ansvarlig naturressource·forvaltning er også en forudsætning for enfødevareproduktion, som er klimatilpasset ogbæredygtig.
BAGGRUNDHvor er der uudnyttet landbrugsjord?MIO. HEKTAR1.200
1.000
800
600
400
200
0
Latinamerika
Afrika sydfor Sahara
Mellemøsten/NordafrikaREGIONER
Sydasien
Østasien
Dyrkbart landbrugsjord i brug
Uudnyttet jord med landbrugspotentiale
Kilde: Bruinsma, 2009, & FAO: How to Feed the World in 2050.
18
grøn vækst
BAGGRUNDLandbruget bidrager væsentligttil fattigdomsreduktionRelativt bidrag fra indkomsti forskellige sektorer tilfattigdomsreduktion
Pengeoverførsler%Indkomst fralandbrug%
Naturressourcer har en pris. Det skal koste atudnytte naturgrundlaget og belaste miljøet.Danmark vil arbejde for, at naturressource·priserne fremmer bæredygtig udnyttelse, atmiljø· og naturskadelige subsidier bliverbekæmpet, og at miljøydelser, især i land· ogskovbrug, fremmes. Vi vil løfte vores del afansvaret for at gennemføre relevante beslut·ninger fra FN’s konference om bæredygtigudvikling, Rio+20. Danmark vil arbejde for atfremme brugen af globale og nationale bære·dygtighedsmål og indikatorer.
skal skabe nye indtjeningsmuligheder, for·bedre fødevareforsyningssikkerheden og bi·drage til jobskabelse. Kvinder skal sikres ligemuligheder, så de i højere grad kan bidragetil og nyde godt af landbrugsudviklingen.Sårbare gruppers adgang til tilstrækkelig ogernæringsrigtig kost skal styrkes gennem na·tionale systemer.Der skal etableres bedre rammer og politikkerfor en bæredygtig fødevareproduktion, her·under til forbedringer af kvalitetssystemer,finansiering, forarbejdning, transport ogafsætning og til opfyldelse af standarder ogcertificeringskriterier.En nødvendig forudsætning for landbrugs·udvikling og bæredygtig produktion eren styrket kobling mellem forskning, ud·dannelse, rådgivning, den private sektorog markederne. Danmark vil fortsætte desammenhængende indsatser, der sigtermod at skabe værditilvækst og kvalitet i alleled i værdikæden ”fra jord til bord”, hvor vifokuserer på at styrke de svage led i kæden.
Indkomst fraikke-landbrug%
BÆREDYGTIG FØDEVARE-PRODUKTIONErfaringerne viser, at vækst i landbrugs·sektoren i en række udviklingslande har enstørre effekt på økonomisk udvikling, beskæf·tigelse og fattigdomsbekæmpelse end væksti nogen anden sektor, og at varig fattig·domsbekæmpelse forudsætter øget produk·tivitet i de mange mindre landbrug, som defleste fattige mænd og kvinder ernærer sig af.Danmark vil derfor arbejde for at gøre land·brugs· og fødevareerhvervene til drivkraft foren vækst, der er bæredygtig og inklusiv. Den
Note: Baseret på data fra 25 lande i Afrika,Latinamerika, Caribien og Asien i perioden fra1980 til 2005.Kilde: OECD Food, Agriculture and FisheriesWorking Papers No. 23
CASE
Privatsektordrevet vækst i post·konflikt område i UgandaLandbrugssektoren i Uganda beskæftiger ca. 70procent af befolkningen og bidrager til ca. 23procent af BNP. Gennem erhvervssektorstøtte tilbomuldsdyrkere i Gulu Agriculture DevelopmentCompany (GADC) er Danmark med til at fremmekommercielt landbrug i Uganda og bidrage tiløkonomisk udvikling i post-konfliktområder.Den danske støtte til GADC-bomuldsdyrkeremedførte en omlægning til rentabel økologiskproduktion for mere end 7000 bomuldsdyrkere,hvilket ellers ikke ville have været muligt. GADCbistod ligeledes bønderne med at få certificeretden økologiske bomuld, og siden er der ogsåinkluderet andre økologiske afgrøder i samar-bejdet. Den danske forretningspartner, firmaetIlluminati Noir, har fungeret som aftager ogvidereforhandler af den økologiske bomuld tilFoto: Todd Shaperadet danske marked. Allerede inden projektetsafslutning i slutningen af 2012 er der goderesultater af indsatsen, hvor GADC økologiskeproducenters indtægter er firedoblet, og bøn-derne blevet en formaliseret del af værdikæden.De to mænd arbejder med at transporterebomuld fra markerne til GADCs bomuldsfabrik.Fabrikken og regionen har oplevet stor vækstefter borgerkrigens afslutning.
grøn vækst
19
For at fremme inklusiv vækst, skal fattigelandmænd og forarbejdningsvirksomhederkædes sammen. De skal have adgang til nyviden og teknologi, finansiering, træning oguddannelse, så der skabes produktivitets·stigninger og arbejdspladser, ikke mindst tilunge, også uden for landbruget.Adgang til jord er en del af livsgrundlagetfor mange fattige i udviklingslande. Det erderfor vigtigt at styrke og beskytte jord· ogejendomsrettigheder. Det skal sikres, at fø·devareproduktionen og livsgrundlaget forlokalbefolkningerne ikke undermineresgennem leje eller opkøb af jord. Af sammegrund vil Danmark kun støtte bæredygtigproduktion af biobrændsel.
STYRKET ADGANG TILENERGI OG VANDDanmark vil arbejde for styrket adgang,herunder for de fattigste og mest udsatte, tilenergi· og vandressourcer og understøtte
en mere effektiv og bæredygtig udnyttelseheraf. Disse ressourcer er afgørende for væksti samfundet og er en kritisk faktor i fødevare·produktionen. Men mange udviklingslandevil fremover have behov for også at ud·nytte de fossile energiressourcer til at drivevæksten frem. Øget fødevareproduktion ogklimaændringer sætter verdens energi· ogvandressourcer under yderligere pres ogkræver, at der investeres betydeligt i en mereeffektiv udnyttelse af disse ressourcer. For defattigste og mest sårbare grupper spiller ad·gangen til energi og vand en afgørende rolle.Danmark vil derfor arbejde for løsninger, somstyrker fattige mænd og kvinders adgangtil og bæredygtig udnyttelse af energi· ogvandressourcer. Det vil vi i højere grad gøregennem multilaterale initiativer, såsom FN’sGeneralsekretærs energi·initiativ (SE4All)og gennem bilaterale programmer, der foku·serer på naturressourceforvaltning.
SUSTAINABLE ENERGYFOR ALL – SE4ALLSE4ALL er et globalt initiativ, som bringerregeringer, erhvervsliv, investorer,civilsamfund og forskningsverdenen sammenmed de tre formål at sikre adgang for alletil moderne energiydelser, at fordobleenergieffektiviteten og at fordoble andelenaf vedvarende energi. Danmark støtterSE4ALL gennem bidrag til FN.
CASE
Grønne værdikæder øgerindtægter og skaberbeskæftigelseI Mellemamerika har Danmark støttet grøn oginklusiv vækst i Guatemala og Honduras ved atstyrke grønne, eksportorienterede værdikæderfor fattige landmænd med et særligt fokus påsocial og miljømæssig ansvarlighed. ”Vær-dikæde” betegner hele kæden fra jord til bord,fra et produkt skabes til det konsumeres.Programmet har skabt øgede indtægter ogbeskæftigelse for over 10.000 personer og harbidraget til, at fattige bønder blandt mayain-dianerne kan afsætte certificerede bæredygtigeprodukter, som for eksempel kaffe, på de inter-nationale markeder.
Kvindekooperativet 4-Pinos i Guatemala, som har fået støtte fra det danskeprogram til at udvikle grønne værdikæder.Foto: AGEXPORT
20
grøn vækst
INTEGREREDE KLIMAINDSATSERKlimaændringer vil tvinge myndighedertil at skærpe kravene til klimasikringog klimatilpasning på tværs af alleforvaltningsområder. Klimaindsatser vilderfor være et væsentligt, integreretelement i dansk udviklingssamarbejde,der bidrager til grøn vækst, nye arbejds·pladser og fremmer klimatilpassede land·brugsmetoder.Der vil være behov for voksende inter·national klimafinansiering. Denne skalanvendes til klimatilpasning i de fattigsteog mest sårbare lande og til at nedbringeudledningen af drivhusgasser i de hastigtvoksende økonomier blandt udviklings·landene.
På den måde opnås en helhedsorienterettilgang til klimaproblematikken, hvortilpasningsindsatsen i de fattigste landekomplementeres af reduktionsindsatsen ivækstøkonomierne. Danmark vil være blandtde toneangivende udviklingspartnere på kli·maområdet og arbejde for en styrket interna·tional prioritering af øget klimafinansiering.Verdens fattigste rammes hårdt af klima·forandringer. Klimatilpasning er en positivsamfundsøkonomisk udvikling, og Danmarkvil støtte, at klimatilpasning indarbejdes ilandenes udviklingsstrategier. Vi vil sam·tidig arbejde for at styrke fattige og sårbaregruppers tilpasningsevne og kapacitet til athåndtere risici og chok fra klimarelateredenaturkatastrofer.
CASE
Adgang til ren energi for 5millioner mennesker i NepalNepals bjergterræn vanskeliggør tilværelsen forden nepalesiske befolkning, og det er svært atskaffe energi til madlavning og lys til erhvervs-aktiviteter. Derfor støtter Danmark et energi-program i Nepal, der har leveret mere effektivekomfurer til erstatning for de traditionelle,miljøskadelige brændekomfurer. Programmethar også fokuseret på praktiske energiløsningersom solceller, biogas og små vandkraftværker,der er tilpasset det bjergrige land. 5 millionermennesker i knap 1 million husstande har fåetadgang til ren energi, siden programmet blevstartet. Ud over de direkte miljømæssige effekteraf programmet har der også været andre positiveeffekter. Børnene er blevet dygtigere i skolen,fordi de nu har mulighed for at læse lektier omaftenen. Kvindernes helbred er forbedret, da dernu er et sundere og renere indeklima i husenemed de nye komfurer, der kører på biogas ogbruger mindre brænde. Butikkerne og håndvær-kerne holder åbent i flere timer i døgnet, fordide kan benytte sig af elektricitet til lys.
BAGGRUNDGør vi ikke noget ved klimaforandringerne, skal vi producere endnu mere300LANDBRUGSPRODUKTIVITETSINDEKS (2005 = 100)
250
200
150
100
50
0
2000
2020ÅR
2040
2060
Tidligere observationer
Fødevarebehov med klimaændringer
Fødevarebehov uden klimaændringer
Note: Figuren viser den nødvendige årlige vækst i landbrugsproduktivitetved to scenarier med og uden klimaforandringer.Kilde: World Bank, World Development Report, 2010.
I hovedstaden Kathmandu i Nepal placeressolcelleanlæggene på tagene side om side medde små urtehaver. Derved får bybefolkningenbåde ren energi og friske grøntsager.Foto: Jørgen Schytte
grøn vækst
21
INDDRAGELSE OG DELTAGELSEEn mere grøn vækst vil påvirke borgernesliv og udfoldelsesmuligheder og erhvervs·livets forretningsmuligheder. Grøn vækstkan kun lykkes, hvis der er en åben og in·klusiv dialog mellem borgere, civilsamfund,erhvervsliv og myndigheder om, hvordangrønne tiltag bliver tilrettelagt, så de er til·passet landets situation.Danmark vil arbejde for, at landbrugetsaktører får større medindflydelse og ind·drages i politiske processer, der berørerdem. Vi vil støtte civilsamfundet, så de kanpåvirke erhvervsliv, myndigheder og poli·tikere til at indgå i dialogen om grøn vækst.Vi vil fremme fortalervirksomhed og pro·ducenternes egen organisering, så fattige
på landet også bliver hørt. Vi vil arbejde for,at kvinderne inddrages og får såvel lige rettil at købe og eje jord som lige adgang tilteknologi og finansielle serviceydelser. Herspiller civilsamfundet også en afgørenderolle. Informationsteknologiske mulighederfor effektiv formidling og interaktion skaludnyttes i dette arbejde.Danmark vil bruge offentlig·private partner·skaber og innovative finansieringsmodellersom katalysatorer for grøn vækst gennemstyrket samarbejde om teknologiudvikling,energitiltag og reduktionsindsatser i udvik·lingslandene.Arbejdsmarkedets parter skal engageresi omstillingen til grøn vækst og være med
til at tage hånd om grupper, som bliverklemt i omstillingen. Bedre muligheder forerhvervsfaglig træning og uddannelse ervæsentlig. Danmark vil støtte faglige ud·dannelser og træning, som efterspørges afden offentlige og den private sektor.Indsatser, der fokuserer på fordeling afknappe naturressourcer og politisk med·indflydelse, kan rumme et betydeligt kon·fliktpotentiale. Befolkningen skal derforhave adgang til oplysninger om og ind·drages i beslutninger på miljø· og natur·ressourceområdet, og der skal etableresmekanismer til konfliktforebyggelse oghåndtering, herunder klage· og anke·muligheder baseret på retsprincipper.
CASE
Udvikling og forretning gårhånd i hånd i ØstafrikaKenya er et vækstcentrum og en indgang tilØstafrika, der forventes at være en af verdenshurtigst voksende regioner i de kommende år.Det Østafrikanske fællesskab, som består afKenya, Uganda, Tanzania, Rwanda og Burundi,repræsenterer et marked på 130. mio. men-nesker voksende til 300 mio. i 2050. Danskevirksomheder har en række løsninger på Kenyasog andre udviklingslandes udfordringer indenfor bl.a. vand, energi og infrastruktur. Derfor harDanmark åbnet en handelsafdeling på ambas-saden i Nairobi, som skal bistå danske virksom-heder med at finde fodfæste på vækstmarkedeti Østafrika. Ambassaden kan både tilbyde kom-merciel rådgivning og vurdere ansøgninger omGrace M. Nyaa, direktør for Kyome Fresh,sælger grøntsager fra lokale kenyanske bøndervidere til COOP Danmark, så varerne kan blivesolgt i danske supermarkeder.Foto: Mikkel Østergaardstøtte under Danida Business Partnerships.Et langvarigt udviklingssamarbejde har banetvejen for gode relationer og skaber en godplatform for kommercielle forretningsmulig-heder for danske virksomeheder.
22
grøn vækst
6
Sociale fremskridt
Danmark vil:• Sætte fordeling og rettigheder på de sociale om·råder højere på dagsordenen i multilaterale foraog i den politiske dialog med udviklingslandene.• Støtte folkelige organisationers muligheder for at holde staten ansvarlig for sociale mål og for·pligtelser.• Sikre åbenhed, ansvarlighed og borgernes in·volvering i beslutninger om og overvågning af,sociale ydelser.• Gå forrest i det internationale arbejde for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og i be·kæmpelse af hiv/aids.• I højere grad støtte sociale sektorer gennem bud·getstøtte og multilaterale indsatser.• Styrke indsatsen for social beskyttelse, særligt for fattige og sårbare grupper.
6Sociale fremskridtMange mennesker i udviklingslandene harfået adgang til sociale serviceydelser somsundhed, uddannelse, vand og sanitet, mender er mange steder langt igen, før den ligeog tilgængelige adgang til sociale service·ydelser er sikret for alle. Mennesker, der harfor dårlig ernæring, sundhed og uddannelse,fastholdes i fattigdom og eksklusion. Socialefremskridt er derfor afgørende for menne·skelig udvikling, der skal sætte mennesker istand til at kæmpe sig ud af fattigdom og eks·klusion og udøve deres rettigheder i samfundet.For samfundsudviklingen er der også en gen·sidig positiv sammenhæng mellem socialefremskridt og økonomisk vækst og velstand.myndigheder, private aktører, folkelige orga·nisationer og internationale organisationerom at styrke lige adgang til og kvaliteten afsociale serviceydelser. Danmark vil i højeregrad yde sit bidrag til udviklingen i socialesektorer gennem mere målrettede multi·laterale indsatser og brug af generel budget·støtte, og af sektorbudgetstøtte. Gennem øgetbrug af budgetstøtte er vi med til at fremmegennemførelsen af udviklingslandenes egneudviklingsstrategier og nationale prioriteter,herunder for de sociale sektorer.
CASE
Multilateral succeshistorie i skrøbelig stat – det muligeskunst i AfghanistanDen afghanske befolkning har i årtier ikke haftadgang til kvalificeret uddannelse, og derforhar uddannelse stået højt på udviklingsdags-ordenen. Danmark har spillet en fremtræ-dende rolle i at koordinere og kvalitetssikreindsatsen i samarbejde med det afghanskeundervisningsministerium og været med til atbane vejen for, at Afghanistan kunne blive enaktiv partner i det multilaterale samarbejde,det Globale Partnerskab for Uddannelse (GPE).Gennem GPE styrkes en koordineret indsatsfor uddannelse, og der er allerede nu lovenderesultater. Kapaciteten i det afghanske un-dervisningssystem er blevet styrket, både iform af fornyet læreruddannelse, forbedret ogopdateret læsepensum, nye undervisningstil-gange, tiltag for øget inddragelse af etniskeminoriteter og nye strukturer for løn efterkvalifikationer. Siden 2003 er antallet af børn,der er kommet i skole også steget markant.Foto: Pernille Ørum WaltherI Helmand-provinsen i Afghanistan har Danmarkgennem GPE støttet opførelsen af blandt andetdenne skole, hvor de tre piger nu har fåetadgang til uddannelse.I Helmand – en af landets mest konservativeprovinser – er det nu lykkedes at fåomkring30.000 piger i skole, hvilket er over en for-dobling fra 2007, hvor der var ca. 13.000 pigeri skole i Helmand. Der er fortsat behov for ind-satsen for uddannelse, men det er det muligeskunst, der viser vejen i Afghanistan.
BEDRE SERVICEYDELSERPÅ DAGSORDENENDen politiske prioritering af sociale service·ydelser og velfærd til fattige og sårbaregrupper har været for svag i flere udviklings·lande. De systemer og processer, der leverersociale serviceydelser, har ikke i tilstrækkeligtomfang taget udgangspunkt i de enkelteborgeres behov. Det har hæmmet kvali·teten og adgangen. Danmark vil derfor medsærlig vægt på kvinder og ligestilling sættespørgsmål om fordeling og rettigheder på desociale områder højere på dagsordenen, både imultilaterale fora og i udviklingslandene. Dis·krimination i adgang til sociale serviceydelserrammer i forvejen sårbare grupper særligthårdt, og vi vil i indsatsen mod hiv/aids styrkedialogen med fokus på lovgivning og arbejdemod diskrimination og stigmatisering.Danmark vil arbejde for, at staten, i de lande visamarbejder med, gradvist bliver i stand tilat sikre alle borgere adgang til den højestmulige standard i uddannelses· og sundheds·væsenet, herunder et uddannelsesvæsen,som bygger på demokratiske værdier, aktivtmedborgerskab, ligestilling og ikke·diskrimi·nation. For at nå det mål vil vi samarbejde med
DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR UDDANNELSE67 millioner børn har ingen adgang til ud-dannelse i dag. Det Globale Partnerskab forUddannelse (GPE) er et multilateralt part-nerskab mellem 46 udviklingslande og over30 bilaterale, regionale og internationaleudviklingsorganisationer, den private sektorog civilsamfundet. Samarbejde i GPE er eneffektiv måde at støtte udviklingslandenesarbejde for at nå de nationale uddannel-sesmål, som skal få flere piger og drenge tilat gennemføre skolegang og løfte kvalitetenaf uddannelserne. Siden 2002 har GPE bi-draget til gode resultater. I de lande, somstøttes, er 19 mio. børn kommet i skole,300.000 flere lærere ansat, og 12 procentflere børn har gennemført grundskolen.
24
sociale Fremskridt
Vi vil anvende dialogen knyttet til budget·støtte og vores løbende dialog med landenemere aktivt til bl.a. at sætte fokus påomfordeling af de offentlige midler til enøget national indsats på det sociale områdeog måle budgetstøttens resultater på, omsundheds· og uddannelsessystemernestyrkes. Vi vil fastholde et begrænset antalbilaterale indsatser inden for de sociale sek·torer, særligt i skrøbelige stater. Samtidig vil vifortsat støtte de folkelige organisationers ar·bejde inden for både sundhed og uddannelse.Flere multilaterale organisationer er stærkespillere på det sociale område i kraft afderes langvarige engagement i sundhedog uddannelse. Danmark vil med et styrketmultilateralt engagement på de socialeområder være med til at skabe synergi,tiltrække ny finansiering og dermed væremed til mere effektivt at løfte social ud·vikling både kvantitativt og kvalitativt.Med fokus på det multilaterale system er visamtidig med til at mindske transaktions·omkostningerne for udviklingslandene,som slipper for at forholde sig til mangeforskellige samarbejdspartnere. Vi vil
arbejde for at styrke integration af en ret·tighedsbaseret tilgang i de multilateraleorganisationer og støtte folkelige organi·sationers muligheder for at følge med i ogholde staten ansvarlig for sociale mål ogforpligtelser.
CASE
Omskæring af piger– en uacceptabel smerteDanmark støtter FN’s Befolkningsfonds(UNFPA) arbejde i mange lande for at udryddeomskæring af piger. I Afrika omskæres ca.3 millioner piger om året, og ca. 140 millionerkvinder lever i dag med de negative sundheds-mæssige konsekvenser. Omskæring af piger erikke bare en overtrædelse af menneskerettig-hederne, men også en grov lemlæstelse af piger.UNFPA arbejder bl.a. i Senegal, hvor omskæringhar været ulovligt siden 1999. Målet er atudrydde denne praksis inden 2015, hvilketser ud til at lykkes. Siden 1997 har 5.315lokalsamfund definitivt valgt ikke længereat omskære piger. Oplysningskampagnerer omdrejningspunktet i UNFPA’s indsatser.Religiøse ledere oplyses om, at omskæring afpiger ikke udspringer af en religiøs tradition.Skoleelever undervises i de mange negativesundhedskonsekvenser og om sammen-hængen med kønsroller.UNFPA’s aktiviteteromfatter også oplysning til parlamentarikereom, at omskæring af piger er en overtrædelseaf børns rettigheder, og at man sparer påsundhedsudgifterne, fordi færre kvinder fårfødselskomplikationer. UNFPA samarbejdertæt med lokale civilsamfundsorganisationer,som bedre kan gå i dialog med lokalsam-fundet og familier.
RET TIL SEKSUEL OGREPRODUKTIV SUNDHEDRetten til seksuel og reproduktiv sundhed eret centralt element i kvinders mulighed forat tage ansvar for eget liv. Desværre er ad·gangen til disse ydelser en særlig udfordringfor mange kvinder, ofte med alvorlige følger.Komplikationer i forbindelse med graviditeterer således blandt de væsentligste årsager til,at kvinder i den fødedygtige alder i udvik·lingslandene dør eller får svære mén. Langtde fleste kunne reddes, hvis der var adgangtil kvalificerede sundhedsklinikker. Bedresundhed er en forudsætning for varig ogbæredygtig udvikling og bedre liv for bådekvinder og mænd, men kvinders seksuelleog reproduktive sundhed og rettigheder erunder stigende pres fra konservative og reli·giøse kræfter.Danmark vil gå forrest i det internationalearbejde for seksuel og reproduktiv sundhedog rettigheder for alle. Vi skal bl.a. være medtil at sikre kvinder og piger retten til selvat vælge, hvornår og hvor mange børn devil have. Den stigende befolkningstilvækstsætter i mange lande og globalt verdensressourcer under øget pres. Gennem fokuspå kvinders rettigheder og muligheder, påseksuel og reproduktiv sundhed og rettig·heder, herunder adgangen til effektiv præ·vention og sikre aborter, vil Danmark arbejdefor en mere bæredygtig befolkningsudvikling.
EN HØJPROFILERETPOLITISK VÆRDIKAMPDanmark arbejder aktivt for at modvirkedet øgede politiske og religiøse presmod seksuel og reproduktiv sundhedog blandt andet ved at sikre, at den ret-tighedsbaserede tilgang til indsatser påbefolkningsområdet fastholdes i FN- ogEU-regi og forankres solidt i de fremtidigeinternationale målsætninger for udvik-lingsindsatsen, så unge kan få seksual-undervisning og prævention, og kvinderkan få adgang til abort og andre relevantesundhedsydelser.
Foto: Jørgen Schytte
sociale Fremskridt
25
Vi vil også fortsætte den aktive danskeindsats i kampen mod hiv/aids, der i høj gradogså rammer kvinder og unge piger hårdestpå grund af manglende rettigheder, infor·mation og forebyggelse. Samtidig hindrerintolerance, overgreb og diskrimination overfor homoseksuelle en effektiv indsats modhiv og aids.Seksuel og reproduktiv sundhed og rettig·heder kan ikke sikres uden inddragelse afmænd og drenge, ikke mindst i lande medmeget traditionelle kønsroller. Det handlergrundlæggende om individets ret til at be·stemme over egen krop og være fri for dis·krimination, tvang og vold.
SOCIALE SIKKERHEDSNETFOR DE MEST SÅRBARESociale sikkerhedsnet fremmer fattige ogsårbare gruppers mulighed for at arbejde sigud af fattigdom og i højere grad være i standtil at håndtere risici og chok. De fremmerogså den sociale status og rettigheder for desocialt ekskluderede eller marginaliserede.De kan medvirke til at stabilisere og sti·mulere økonomien under finansielle kriserog bidrage til at trække lande hurtigere udaf krisen. Sociale sikkerhedsnet kan ogsåbidrage til ligestilling ved at gøre det muligtfor fattige familier at sende deres piger iskole og modvirke tidlige ægteskaber ellerprostitution under økonomiske kriser. So·ciale sikkerhedsnet kan samtidig være en
langt billigere måde at beskytte de fattigsteborgere på sammenlignet med subsidier tilfødevarer eller energi eller spredte og ukoor·dinerede programmer.I dialogen med regeringer i de lande vi sam·arbejder med, vil Danmark lægge vægt påbetydningen af målrettede, effektive og øko·nomisk bæredygtige sociale sikkerhedsnetog mere integrerede nationale social· ogvelfærdspolitikker. Vi vil bakke op om nati·onalt forankrede processer, der styrker socialsikring og inklusion af de mest sårbare ogfattige grupper, og arbejde for øget interna·tionalt fokus på udviklingen af stærke socialesikkerhedsnet, herunder gennem samar·bejde med nye udviklingsaktører.
CASE
Landets fattigste modtagergratis lægehjælpI 2003 sikrede en sundhedsreform i Ghana, atden fattigste del af befolkningen, gravide ogalle under 18 og over 70 år fik ret til gratis læ-gehjælp. Sammen med andre reformer i sund-hedssektoren har detværet med til at skaberesultater. Børnedødeligheden er faldet fra 111pr. 1000 fødsler i 2003 til 74 i 2011. Samtidiger antallet af børn vaccineret mod mæslingersteget fra 61 procent i 1998 til 90,2 procenti 2008. Fremskridtene er sket med støtte fraDanmark og andre lande, som gennem sektor-budgetstøtte har bidraget til gennemførelsenaf sundhedsministeriets udviklingsplan. Idialogen med de ghanesiske myndighederfokuserer Danmark bl.a. på de mest sårbaregruppers adgang til basale sundhedsydelser,ligesom Danmark støtter regeringens mål-sætning om, at alle i Ghana skal have adgangtil sundhedsydelser.I Koforidua i Ghana benytter mødrene sig af den gratis lægehjælptil helbredsundersøgelser af deres børn.Foto: Jørgen Schytte
26
sociale Fremskridt
7
Stabilitet og beskyttelse
Danmark vil:• Styrke indsatsen for konfliktforebyggelse med fokus på at mindske spændinger, styrke dialogog mægling, fremme menneskerettigheder, rets·sikkerhed og beskyttelse af civile.• Sætte stats- og fredsopbygning i centrum for ind·satser i skrøbelige stater ved at fremme legitimregeringsførelse og styrket sammenhængskrafti samfundet.• Styrke indsatserne for fattigdomsbekæmpelse, social udvikling, vækst og jobskabelse i skrøbeligestater.• Arbejde for mere effektive, samtænkte, skræd·dersyede og lokalt forankrede indsatser i skrø·belige stater baseret på ”New Deal” og Stats· ogFredsopbygningsmålene.• Afhjælpe humanitære behov og bidrage til at sikre beskyttelse af dem, der rammes af konflikt, kriserog katastrofer, med respekt for de humanitæreprincipper om medmenneskelighed, upartiskhed,neutralitet og uafhængighed.• Styrke modstandskraft blandt udsatte grupper og indsatsen for katastrofeforebyggelse.• Styrke samarbejdet med og mellem regionale og multilaterale organisationer, særligt FN, i skrø·belige og konfliktramte stater, herunder arbejdefor operationalisering af R2P·princippet.
7Stabilitet og beskyttelseHalvanden milliard mennesker lever i skrø·belige lande og områder. Skrøbelighed ogkonflikter hindrer udvikling og fattigdoms·bekæmpelse, skaber eller forværrer huma·nitære kriser og giver grobund for ustabilitetog migration. Nogle stater er brudt sammenog har ikke kapacitet til at beskytte deres be·folkninger. Andre er ude af stand til at udøvemyndighed over for grupperinger, der ud·fordrer deres autoritet. Andre igen befindersig i en ustabil overgang fra autoritære re·gimer til mere demokratiske styreformer.Sikring af stabilitet og beskyttelse er en væ·sentlig global udfordring, og Danmark vilderfor engagere sig aktivt og styrke arbejdetmed konfliktforebyggelse, stabilisering oggenopbygning i skrøbelige og konfliktramtestater. Vi vil have for øje, at der er markantforskel på traditionelt udviklingssamarbejdeog indsatser i skrøbelige stater og skræddersyvores indsatser. Her er statens ansvar centralt,men statens skrøbelighed nødvendiggørsamtidig, at andre aktører bidrager til, at myn·digheder sættes i stand til at løfte opgaven.Danmark vil bygge på det, der fungerer i skrø·belige samfund og anvende de fire principperi den rettighedsbaserede tilgang til udviklingom ikke·diskrimination, deltagelse, åbenhedog ansvarlighed som forandringskraft for ar·bejdet i skrøbelige stater.Risici er grundvilkår for arbejdet i skrøbeligeog konfliktramte områder. Vi skal derfor blivebedre til at håndtere de risici, vi står over for,være åbne og transparente og kommunikereom sammenhængen mellem risici og resul·tater. Vi vil i samarbejde med internationaleaktører og landenes egne institutionerbidrage til udvikling af en ny tilgang til ar·bejdet i skrøbelige stater, der baserer sig påstørre risikovillighed og en styrket evne til athåndtere risici i fællesskab.viklingslande, der er på vej ud af skrøbelighed,men som stadig er sårbare over for tilbagefald.Sårbarhed forårsages også af akutte kata·strofer, og fattige mennesker er typisk dem, derrammes hårdest af klimaforandringer, naturka·tastrofer og voldelige konflikter. De kan på fåøjeblikke ødelægge resultaterne af mange årsudvikling og nedbryde menneskers levevilkår.Danmark vil derfor arbejde for at styrkesårbare gruppers modstandskraft og bi·drage til at sætte lokalsamfund i stand til athåndtere risici og chok og forebygge ødelæg·gende fødevareunderskud i krisetider, her·under gennem forskellige former for socialebeskyttelsesordninger.Skal katastrofer forebygges, skal de ind·tænkes i landenes udviklingsplaner og·indsatser. For hver en krone, der investeresi forebyggelse, kan landene spare fire til syvkroner i genopbygning. Vi vil arbejde foren styrkelse af nationale og internationalekatastrofeberedskaber, der kan mindske kon·sekvenserne, når katastrofen indtræffer. Dethandler om at sikre bedre infrastruktur modnaturkatastrofer og om at udvikle nationaleevakueringsplaner, nødlagre og akutbered·skaber på sundhedsområdet.
FOREBYGGELSE OG MODSTANDSKRAFTDanmark vil bidrage til at forebygge kon·flikter og kriser ved at styrke landenes og deregionale organisationers evne til at forebyggekonflikter gennem dialog og mægling ogved at integrere konfliktforebyggelse i voresindsatser. Stabile lande, der kan modstå kon·flikter, er helt afgørende for mulighederne forat bekæmpe fattigdom, sårbarhed, manglendesikkerhed og brud på menneskerettighederne.Når en væbnet konflikt først er brudt ud, er detvanskeligt og omkostningsfyldt at rette op påskaderne. Landene og regionerne skal ligesomdet internationale samfund blive bedre til atgribe ind over for situationer, der er under for·værring, og som kan føre til væbnet konflikteller statssammenbrud. Danmark vil sættesærlig fokus på konfliktforebyggelse i de ud·
28
stabilitet og beskyttelse
STATSOPBYGNING, RETSSIK-KERHED OG SOCIAL UDVIKLINGI skrøbelige og konfliktramte stater kanbrud på menneskerettighederne både væreen medvirkende årsag til skrøbelighed ogkonflikt og en konsekvens af konflikt. Detlangsigtede mål for Danmarks indsats i dissestater er derfor at fremme fredelige, inklusiveog legitime stater, bekæmpe fattigdom ogstyrke menneskerettighederne. Det skalvi nå gennem arbejdet med at skabe sik·kerhed og stabilitet, fremme statsopbygningog genopbygning af samfundsinstitutionerog gennem de bredere sikkerhedspolitiskeindsatser. Statsopbygning skal bygge på de·mokratiske værdier, åbenhed og inddragelse.Målet er, at statsopbygningsprocessen bliverledet af landet selv, og at de lokale partnerehurtigst muligt tager ansvar for indsatserne.
Lokalt ejerskab er afgørende for varige re·sultater og en forudsætning for en gradvisomlægning af den internationale indsats.Danmark vil sammen med internationalepartnere bidrage til opbygning af lokal kapa·citet og skræddersy indsatserne i forhold tillokale prioriteter. Dette kan ske i samspil medcentrale og decentrale myndigheder og lokal·samfund – og sker ofte gennem multilateraleorganisationer eller civilsamfundet. Typenaf indsats afhænger af, hvad der virker i detkonkrete tilfælde, hvor ejerskabet er til stede,og hvor det danske bidrag giver størst mer·værdi. Grundforudsætningen er villighedentil at tage risici og afprøve nye indsatser.Danmark vil arbejde for bred folkelig deltagelsei politiske processer i skrøbelige stater. Vi vilbidrage til at styrke civilsamfundet og arbejdefor, at lokale aktører inddrages aktivt, så dergradvist kan skabes den åbenhed, ansvar·lighed og sammenhængskraft mellem stat ogsamfund, der gør, at de politiske processer sikreslegitimitet og arbejder mod fælles defineredemål. På længere sigt er det fundamentet forfremme og beskyttelse af menneskerettighe·derne og for demokrati. I den indsats har vibrug for et civilsamfund med stærke lokalepartnere og et godt lokalkendskab.Fremme af menneskerettighederne vil ståcentralt i valget af danske indsatser, også i
BESKYTTELSE OG R2PForpligtelsen til at beskytte vedrørerstaters retslige forpligtelse til at beskyttecivilbefolkninger mod folkemord, krigs-forbrydelser, etnisk udrensning samtovergreb på menneskeheden og tilskyn-delser dertil. Hvis nationalstaten er ude afstand til eller ikke er villig til at beskyttesine borgere, tilfalder dette ansvar detinternationale samfund (Responsibility toprotect – R2P).
BLOGKOMMENTAR
”Med vores støtte skal vi være bedretil at forstå og identificere lokale ini-tiativer, der rent faktisk leverer sik-kerhed, stabilitet og udvikling. […]Det handler om lokalt politi, skole,vand, og freds- og forsoningsaktivi-teter under ledelse af kvindegrupper,religiøse og traditionelle ledere oglokale forretningsfolk.“Christian Balslev-Olesen, konsulent, Nordic ConsultingGroup. Blog på politiken.dk, 13. jan. 2012.
vores støtte til integrerede rets· og sikker·hedssektorindsatser. Vi vil i overensstem·melse med FN’s Sikkerhedsresolution 1325arbejde for, at kvinder inddrages på lige fodmed mænd i forbindelse med indgåelse affredsaftaler og i den umiddelbare fredsopbyg·ningsproces og for, at kvinders rettighederog deres politiske, økonomiske og socialeinklusion prioriteres i den videre stats· ogfredsopbygning. Kvinders og pigers speciellebehov før, under og efter en væbnet konfliktskal tilgodeses, ligesom piger og kvinder skalbeskyttes mod vold, herunder kønsbestemtvold, og straffriheden for kønsrelateredeforbrydelser skal bekæmpes. Danmark vilsamtidig støtte op om mekanismer, som kanbearbejde de massive menneskerettigheds·krænkelser, der ofte ses i konfliktsituationer.
stabilitet og beskyttelse
29
Et vigtigt element i statens legitimitet er, atbefolkningen oplever, at deres basale behovbliver dækket. Derfor skal myndighedernesættes i stand til at levere serviceydelser somrent drikkevand, fødevarer, uddannelse ogsundhed og skabe rammer for indkomst· ogbeskæftigelsesmuligheder for befolkningen.Den specifikke kontekst vil afgøre, om dettebedst sker gennem lokale indsatser. I dag ermillioner af især unge mænd i skrøbelige ogkonfliktramte stater arbejdsløse. Det skaberstigende kriminalitet og grobund for radika·lisering, som kan føre til vold og terrorisme,pirateri, ødelæggende konflikter og øko·nomisk ustabilitet. Danmark vil derfor støtteindsatser, som fremmer beskæftigelse i skrø·belige stater og tilbyder alternativer til voldog konflikt og sikrer, at sociale serviceydelserleveres. Vi vil arbejde aktivt for at sikre ef·fektive multilaterale instrumenter, der kanunderstøtte indsatserne på dette område.
CASE
Vi skal lære af erfaringerne i skrøbelige staterI 2011 var hovedgaden i Mogadishu frontlinjeni en blodig krig. I dag er hovedgaden blevetrenoveret med dansk støtte og er et sted, hvorindbyggerne går, kører og handler. Danmarkhar bidraget til, at de fredsbevarende styrker(AMISOM) har kunne udvide de sikre områderi og rundt om Mogadishu. Det danske enga-gement har også bidraget til, at et af hospi-talerne i Mogadishu bliver renoveret. Det erhurtige fremskridt, der forbedrer folks liv.Samtidig støtter det danske engagement over-gangsregeringen i Mogadishu og regionale/lokale initiativer, som danner grundlaget foret dynamisk samspil mellem stabilitet ogudvikling lokalt. Den komplekse situation iSomalia kræver, at hele paletten af udenrigs-,sikkerheds- og udviklingspolitiske redskabersamtænkes effektivt for at opnå hurtige ogmærkbare resultater.
SAMTÆNKNING OG SAMARBEJDEIndsatser i skrøbelige stater skal være flek·sible og skræddersyede og tilpasses denlokale kontekst og de muligheder, der erfor at påvirke udviklingen. Vi vil arbejde forbedre samtænkning af stabiliserings·, freds·opbygnings· og udviklingsindsatser for atsikre effektiv planlægning, dialog, koordi·nation og mobilisering af alle instrumenterog aktører i skrøbelige stater og konflikt·ramte områder. Samtænkning med huma·nitære indsatser skal ske med respekt for degrundlæggende humanitære principper. Viskal samtidig blive bedre til at inddrage er·hvervslivet og civilsamfundet i indsatserne.Vi vil arbejde aktivt for at gennemføre denglobale aftale, ”New Deal for Engagementin Fragile States”, der skal sikre, at voresfælles arbejde for fred, stabilitet og ud·vikling i skrøbelige og konfliktramte staterbliver mere effektivt og bygger på lokalforankring og ejerskab. Vi vil gennemaktivt engagement i det ”InternationaleDialogforum for Freds· og Statsopbygning”styrke dialogen mellem nationale aktører,andre udviklingspartnere, multilateraleorganisationer og civilsamfundet. Målet er
Hovedgaden i Mogadishui Somalia emmer af liv,aktivitet og handel.Foto: EU Politirådgiver BjarneAskholm, Maj 2012
at fremme samtænkte internationale ind·satser med afsæt i New Deal’s fem freds· ogstatsopbygningsmål.Arbejdet i skrøbelige stater kræver betydeligemenneskelige og finansielle ressourcer ogforudsætter, at det internationale samfundarbejder tæt sammen. De multilaterale orga·nisationer, særligt FN, og de regionale organi·sationer spiller en central rolle i internationalkonfliktforebyggelse, fredsopbygning og·bevarelse og i genopbygningen efter kon·flikter. De er til stede i landene og har i kraftaf deres mandater særlige muligheder for atskabe sammenhæng mellem sikkerhed, hu·manitære indsatser og udvikling. Danmarkvil bakke op om og i høj grad arbejde gennemde relevante regionale og multilaterale or·ganisationer, især på landeniveau, og i øgetomfang levere vores støtte gennem dem. Vivil styrke vores samarbejde og dialog med demultilaterale og regionale organisationer og
sikre, at der er sammenhæng mellem poli·tikudvikling og konkrete indsatser på lande·niveau. En bedre international arbejdsdelingvil også give et bedre fundament for dennødvendige prioritering af Danmarks indsatsi skrøbelige stater.
THE NEW DEAL”The New Deal” er en ny internationaltilgang, der skal gøre indsatser i skrø-belige stater mere effektive. New Dealtager udgangspunkt i fem freds- og stats-opbygningsmål, som de skrøbelige statersorganisation g7+ selv har defineret:• • • • • Legitim politikSikkerhedRetfærdighedØkonomisk grundlagIndtægter og serviceydelser
30
stabilitet og beskyttelse
BESKYTTELSE AF CIVILEOG SIKRING AF BASALEFORNØDENHEDERI skrøbelige stater og konfliktramte områdermå det internationale samfund ofte påtagesig de humanitære opgaver med at beskyttecivile og sørge for helt basale serviceydelser.Omdrejningspunktet for Danmarks huma·nitære indsats er at beskytte de mest sårbare,ikke mindst flygtninge og internt fordrevnei deres umiddelbare nærområder, herunderved forbedring af levevilkår, fremme af selv·forsørgelse og varige løsninger samt ved atstøtte lokale værtsbefolkninger og styrkemyndigheders kapacitet på flygtninge· ogasylområdet. I sidstnævnte forbindelse børen sammenhæng mellem national flygt·ninge· og asylpolitik og tiltag i nærområ·derne også vægtes i passende omfang. Viarbejder for en helhedsorienteret tilgang tilbeskyttelse af civilbefolkningen i skrøbeligeog konfliktramte stater, som tager udgangs·punkt i lokale behov og kapaciteter og un·derstøtter FN’s særlige koordinerende rollei humanitære situationer. Afsættet er voresforpligtelser i den humanitære folkeret og iflygtninge· og menneskerettighedskonven·tionerne.Vi vil respektere, anvende og aktivt talefor de humanitære principper i dialogenmed alle relevante aktører i kompleksekriser. Vores humanitære indsatser er ikkeunderlagt sikkerhedspolitiske eller uden·rigspolitiske målsætninger. De skal så vidtmuligt være med til at sætte staten ogandre aktører i stand til at leve op til deresansvar og bane vejen for overgangen fraakut humanitær hjælp til langsigtet ud·vikling. For at nå det mål vil vi i højere gradstøtte lokale myndigheder og folkeligeorganisationer, så lokal kapacitet til at tagearbejdet videre opbygges. Vi vil arbejdefor en bedre sammenhæng mellem voreshumanitære indsats og det langsigtedeudviklingssamarbejde og lægge vægt påhurtig genopbygning som en integreret delaf kriseindsatsen.
BAGGRUNDStort behov for sociale ydelser i skrøbelige stater3,53,02,52,01,51,00,50
SANDSYNLIGHED (incidens ratio)
Underernæring
Fattigdom
Børnedødelighed
Adgang tilrenere vand
Adgang tilbedre sanitetUdviklingslande
Skrøbelige og konfliktramte stater
Tidligere skrøbelig stater under opbygning
Søjlerne illustrerer sandsynligheden (hyppigheden) for ikke at opnå-målene vedrørende underernæring,fattigdom, børnedødelighed, adgang til renere vand og til bedre sanitet i udviklingslandene.
Børn i skrøbelige stater har dobbelt så stor sandsynlighed for at være underernæredeend børn i andre udviklingslande.Kilde: World Bank, World Development Report, 2011.
CASE
Landbrugsprogram banedevejen ud af konfliktEn borgerkrig gennem 20 år sendte store deleaf det nordlige Ugandas befolkning på flugt oglagde vidstrakte områder helt øde. Nu er befolk-ningen vendt tilbage og kan snart forsørge sigselv blandt andet takket være dansk støtte til etlandbrugsbaseret sikkerhedsnetprogram.Lokalbefolkningen modtager landbrugstræningog får i programmet mulighed for at deltagei at genopbygge bivejene, rejse ny skov ogetablere markedspladser. Som betaling for ind-satsen modtager de indkøbsbeviser, som kanbruges til at købe forbedret såsæd, gødningog landbrugsredskaber i lokale butikker. Ind-købsbeviserne fungerer som sikkerhedsnet forbefolkningen. Effekten er ikke udeblevet. Denøgede produktion, genetableringen af et vejnetog et begyndende distributionsnet har gjortdet muligt for bønderne at forbedre deres øko-nomiske situation. De officielle tal viser, at an-delen af fattige i det nordlige Uganda er faldetfra 61 procent af befolkningen til 46 procent iperioden 2005-2010.Foto: Jørgen SchytteDer er igen gang i markedet i Moroto i detnordøstlige Uganda, hvor der blandt andethandles bønner og majs.
stabilitet og beskyttelse
31
8
Fleksible partnerskaber
Danmark vil:• Have et globalt udviklingspolitisk engagement og et bilateralt engagement baseret på samarbejdemed et begrænset antal prioritetslande.• Tage initiativ til at etablere et netværk af lande, som har nået eller er på vej til at nå målet om atyde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, i etsamarbejde om fælles prioriteter.• Arbejde aktivt for at styrke EU’s rolle i det inter·nationale udviklingssamarbejde og for styrketsammenhæng i de EU·politikker, der berørerudviklingslandene.• Aktivt samarbejde med og påvirke de multilaterale organisationer, så de bedst muligt fremmer voresmål, effektivt udnytter deres mandat og sikrersynergi med vore bilaterale indsatser.• Søge partnerskaber med nye udviklingsaktører, hvor der er interessefællesskab.• Engagere den private sektor i arbejdet for ud·vikling og fattigdomsbekæmpelse.• Indgå i mere strategiske partnerskaber med fol·kelige organisationer og stille krav om resultater.
8Fleksible partnerskaberDanmarks internationale samarbejde er ba·seret på gensidigt forpligtende partnerskaber.Partnerskaber, som må være fleksible og ba·seret på den konkrete kontekst. Vi stiller kravtil vores partnere og forventer samtidig, at destiller krav til os om at indfri de forpligtelser,vi indgår. Det skal sikre et mere ligeværdigtpartnerskab, hvor begge sider bidrager. Vivil samarbejde med de partnere, som bedstkan fremme vores mål. De findes både i denoffentlige og private sektor, i det multila·terale system, civilsamfundet og blandt nyeudviklingspartnere og globale fonde. Defindes også blandt vores ligesindede udvik·lingspartnere, herunder de nordiske landeog EU·kredsen, som vi vil fortsætte det aktivesamarbejde med om fælles mål og prioriteter.Vi vil samle de lande, der har nået eller er påvej til at nå målet om at yde 0,7 procent af BNIi udviklingsbistand, i et tættere samarbejdepå områder, hvor denne gruppe af lande kantale med særlig vægt, herunder i bestræbel·serne på at få andre udviklingspartnere til atindfri deres bistandsforpligtelser.Hovedfokus for Danmarks udviklingssam·arbejde skal fortsat være på Afrika, da ud·viklingsbehovene her er størst. Men voressamarbejde med landene i Afrika er i kon·stant udvikling og er i stigende grad også po·litisk og kommercielt. I Danmarks samarbejdemed landene i Asien kommer hele paletten ispil, politisk dialog, kommercielt samarbejdeog udviklingssamarbejde. I Latinamerikaer vores samarbejde først og fremmest po·litisk og kommercielt. Vi skal samtidig haveet fokuseret og målrettet udviklingspolitiskengagement i regionen med fokus på rettig·heder og god regeringsførelse. I Mellemøstenog Nordafrika vil vi gennem Det ArabiskeInitiativ fortsætte den målrettede støtte tilreformer og demokratisk udvikling. I voresnabolande uden for EU arbejder vi gennemNaboskabsprogrammet for at fremme etfredeligt og stabilt Europa med åbne og de·mokratiske retssamfund, der respekterermenneskerettighederne og er baseret på enstabil økonomisk udvikling.De lande, hvor Danmark er engageret i lang·sigtede partnerskaber og med politisk ogfinansiel tyngde, betegnes prioritetslande.Beslutning om valg af prioritetslande erpolitisk og sker på grundlag af en afvejningaf landets udviklingsbehov, partnerskabetsrelevans og muligheden for, at Danmark kangøre en forskel. Danmarks udviklingspoli·tiske engagement skal fortsat være baseretpå et begrænset antal prioritetslande.Der skal være fleksibilitet i vores partner·skaber til at udvikle engagementet, så detsvarer til udfordringerne. Den rettigheds·baserede tilgang til udvikling betyder, at vorespartnerskaber i landene både er med landetsregering og med de andre aktører i landet,som spiller en rolle i arbejdet for rettighederog fattigdomsbekæmpelse. I visse mere skrø·
PRINCIPPER FOR ENGAGEMENTI PRIORITETSLANDE• Udviklingsbehov– vurderes ud fra enbred forståelse både af fattigdom ogmenneskerettighedssituationen i landet,herunder politisk, økonomisk og socialudvikling, sårbarhed og skrøbelighed.• Relevans– vurderes i forhold til debehov og udfordringer, som landet stårover for og til bredere danske interesseri engagementet.• Effekt og resultater– vurderes ud fraDanmarks muligheder for at gøre enforskel og bidrage til bæredygtigeresultater. Centrale aktørers vilje tilforandring, efterspørgsel efter danskekompetencer, andre udviklingspartneresengagement og mulighederne for ar-bejdsdeling indgår i vurderingen.
DE LANDE, VI ENGAGERER OS IDer er markant forskel på de lande, Danmarker engageret i. Derfor skal vi bruge forskelligeinstrumenter og trække på forskelligekompetencer i forskellige situationer, menogså i de enkelte lande over tid. Danmarkvil fortsat have et globalt udviklingspolitiskengagement. Men vi skal fokusere arbejdetpå de fattigste lande, hvor behovene erstørst, hvor vi bedst kan gøre en forskel, oghvor det er i vores egen interesse at gøredet. Fordelene ved fokusering og en styrketinternational arbejdsdeling er åbenbare: Viopnår større effekt, der hvor vi er. Vi bliveren mere værdifuld og effektiv partner. Ogtransaktionsomkostningerne i udviklings·landene falder, når de har færre og større ud·viklingspartnere at samarbejde med.
belige lande og situationer er et partnerskabmed landets regering ikke muligt ellerønskeligt. Her vil partnerskaber med ikke·statslige eller internationale aktører være ud·gangspunktet for vores engagement.
EU - EN CENTRAL AKTØR IINTERNATIONAL UDVIKLINGEU bygger på et fælles værdigrundlag om re·spekt for frihed, demokrati, ligestilling, rets·staten og menneskerettighederne og fredeligsameksistens. EU har derfor en helt unikmulighed for at sætte et stærkt fodaftryk iarbejdet for disse værdier. EU’s globale til·stedeværelse, EU’s rolle som verdens størsteudviklingspolitiske aktør og Unionens bredepalet af politikker og instrumenter giver EUde rette instrumenter i dette arbejde. MenEU har endnu ikke den indflydelse, somUnionen kunne og burde have. Danmark vilderfor arbejde aktivt for at styrke EU’s rolle idet internationale udviklingssamarbejde.
Fleksible partnerskaber
33
Vi vil præge EU’s politikker, der berører ud·viklingslandene og søge at fremme danskesynspunkter og tilgange, herunder den ret·tighedsbaserede tilgang til udvikling. Sommedlem af EU kan Danmark få indflydelsei lande, hvor vi ikke selv er til stede. Vi vilarbejde for, at EU fremover fokuserer sit ud·viklingssamarbejde på de fattigste lande ogpresse på for, at EU omstiller sig og udnytterde muligheder, der bliver skabt med de nyeglobale rammebetingelser og den ændredebistandsarkitektur. Danmark vil aktivt ar·bejde for en styrket arbejdsdeling blandtEU·landene og for fælles EU·programmeringaf udviklingsindsatser koordineret lokaltog anført af udviklingslandene selv. Det gørEU’s fælles indsats mere effektiv og mindskertransaktionsomkostningerne for vores sam·arbejdslande.
af naturressourcer. Det vil være et vigtigtskridt i kampen mod korruption, misbrug afoffentlige midler og illegal kapitalflugt. Vivil samtidig arbejde for, at EU’s eksterne mi·grationspolitik via en bedre styret migrationfører til økonomisk vækst, beskæftigelse oguddannelse i udviklingslandene.Både i Danmark, i EU og i OECD er der koor·dinationsmekanismer og fora til erfaringsud·veksling om sammenhængende politikkerfor udvikling, som vi aktivt vil udnytte.
og Verdensbanken og relevante regionaleorganisationer være med til at støtte detmultilaterale system, så vi fortsat kan på·virke de overordnede rammer for udvikling.Det multilaterale system skaber en uniksamlingskraft, adgang til ressourcer og kom·petencer og mulighed for nye partnerskaberog alliancer med nye udviklingsaktører.Vi vil styrke vores samarbejde med de multi·laterale organisationer og kanalisere fleremidler til at fremme danske udviklingspoli·tiske mål gennem det multilaterale system.Vi vil samarbejde med de multilaterale orga·nisationer, der bedst fremmer danske udvik·lingspolitiske prioriteter, og hvor det har denstørste udviklingsmæssige effekt at arbejdegennem det multilaterale system. Det er dentillægsværdi, som driver vores multilateraleengagement. Vi vil genindføre den aktivemultilateralisme, så vi løbende vurderer, hvordanske udviklingspolitiske mål og prioriteterbedst fremmes gennem vores multilateralesamarbejde. Årlige vurderinger af vores mul·tilaterale partnerskaber, herunder de enkelteorganisationers evne til at levere resultater,skal styrke fokus og sammenhæng i dendanske multilaterale indsats og samspilletmellem det bi· og multilaterale udviklings·samarbejde. Vi vil bruge dette i den poli·tiske dialog med organisationerne og somgrundlag for at tilrettelægge sammensæt·ningen og størrelsen af det danske bidrag.Vi vil føre en bidragspolitik baseret på øgedekernebidrag til organisationerne, men fortsatbruge målrettede bidrag til strategiske ogsærlige indsatser, f.eks. i skrøbelige stater.Vi skal samtidig blive bedre til at udnyttede kompetencer, som er samlet i de multila·terale organisationer. Vi vil derfor fremoverarbejde mere strategisk med sekunderingaf medarbejdere til de multilaterale organi·sationer for at fremme vores mål og styrkevores kompetencer på prioritetsområder.
STYRKEDE MULTILATERALEPARTNERSKABERDet multilaterale samarbejde, ikke mindst i FNog de internationale finansielle institutioner,er krumtappen for arbejdet for udvikling, men·neskerettighederne, fred, sikkerhed, terror·bekæmpelse, en stabil global økonomi, globalsundhed og for håndtering af globale miljø·og klimaproblemer. Alt sammen faktorer,der er afgørende for, at også det bilateraleudviklingssamarbejde kan lykkes. Det multi·laterale samarbejde er samtidig det naturligeafsæt for den rettighedsbaserede tilgang tiludvikling, ikke mindst det normsættendearbejde. FN·organisationerne og Verdens·banken har gennem deres universelle med·lemskab og mandat ofte større legitimitet imange udviklingslande end bilaterale ud·viklingspartnere, en legitimitet, der er heltafgørende for det lokale ejerskab og for denglobale tilslutning til de normer, værdier ogrammer, der er rygraden i det internationalesamarbejde. Den gør også de multilateraleorganisationer til stærke spillere i arbejdet iskrøbelige og konfliktramte stater.Vi skal i højere grad gøre brug af denne legi·timitet og arbejde for, at de multilateraleorganisationer, ikke mindst FN, styrkerderes rolle i arbejdet for rettigheder og foren rettighedsbaseret tilgang i det internati·onale samarbejde på landeniveau. Her skalvi bringe vores erfaringer fra det bilateraleudviklingssamarbejde i spil.Den globale magtspredning og etableringenaf nye alliancer og fora som G20 udfordrerdet multilaterale system. Som et lille, åbentland har Danmark en klar interesse i etvelordnet internationalt samarbejde, en in·ternational retsorden og et velfungerendemultilateralt system. Vi skal gennem multi·laterale partnerskaber med ikke mindst FN
SAMMENHÆNGENDE POLITIKKER,DER ARBEJDER FOR UDVIKLINGUdviklingssamarbejde er kun én brik i be·stræbelserne på at skabe udvikling i verdensfattige lande og regioner. Politiske tiltaginden for områder som handel, energi, klima,sikkerhed, migration, skat, landbrug ogfiskeri spiller ofte en rolle, som overstigerbetydningen af udviklingssamarbejdet. Hvisder ikke sikres en sammenhæng mellem deforskellige politikker, risikerer vi at under·minere målene om fattigdomsbekæmpelseog bæredygtig udvikling. Danmark vil derforarbejde for at skabe bedre sammenhængmellem politikker inden for de mange sek·torer, der berører udviklingslande. Vi vil kon·centrere vores indsats om EU, fordi det er hersnarere end i Danmark, at beslutninger omde politikker, som har de væsentligste konse·kvenser for udviklingslandene, bliver truffet.EU har en ambitiøs politik på området. Lissa·bontraktaten fastslår, at EU skal tage hensyntil målene for udviklingssamarbejdet, nårEU gennemfører politikker, der kan påvirkeudviklingslandene. Danmark vil arbejde for,at ambitionerne bliver omsat til handling. Pålandbrugsområdet vil Danmark arbejde for atreducere landbrugsstøtten i EU på en måde,der gavner forskning, innovation og mar·kedsadgangen for udviklingslandene. Detskal være med til sikre at vækst og beskæf·tigelse. Vi vil presse på for, at EU skaber øgettransparens om de betalinger, som virksom·heder i udvindings· og skovbrugsindustrienbetaler til myndighederne for udnyttelse
AKTIVT SAMARBEJDE MEDNYE UDVIKLINGSAKTØRERDanmark vil søge partnerskaber med nyeudviklingsaktører, både statslige og private,hvor der er interessefællesskab og muligheder.Og der er nye muligheder. I 2011 meldte Kina,Indien, Brasilien og Sydafrika sig i kredsen afudviklingspartnere og tilsluttede sig sluter·klæringen fra højniveaumødet om bistands·effektivitet i Busan, Sydkorea.
34
Fleksible partnerskaber
Det nye globale udviklingspartnerskab skalvi udnytte til at søge partnerskaber medde nye udviklingsaktører. Der er mere, somsamler end skiller os, hvilket vil stå klartefterhånden, som vi når til en fælles erken·delse af, at globale udfordringer som eksem·pelvis klimaforandringer ingen grænserkender. Den rettighedsbaserede tilgang tiludvikling og det brede arbejde for alle rettig·heder betyder også, at vi får nye indgangs·vinkler til et samarbejde med de af de nyeaktører, som vægter økonomiske, sociale ogkulturelle rettigheder særlig højt.Vi vil gå pragmatisk til værks. Vi vil arbejdefor at indgå partnerskaber på områder, hvorvi har fælles interesser. Det kan være sam·arbejde om konkrete fælles indsatser, hvordet efterspørges i vores prioritetslande,eller det kan være et mere omfattende sam·arbejde, som vi har med Sydkorea, medhvem Danmark har indgået et strategiskpartnerskab bl.a. om fremme af den grønnevækstdagsorden.
rende arbejdsmarkeder, der baserer sig påaktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter.Vi vil støtte initiativer, instrumenter og råd·givning, der kan fremme investeringer ogpartnerskaber mellem virksomheder og na·tionale aktører i udviklingslande og mellemregeringer, civilsamfund og lokale virksom·heder. I Danmark vil vi støtte initiativer ogorganisationer, som fremmer viden og debatom socialt ansvarlig handel blandt virksom·heder og forbrugere.De danske erhvervsinstrumenter, DanidaBusiness, skal være med til at skabe ef·fektive, ansvarlige og resultatorienteredepartnerskaber mellem danske og lokalevirksomheder og forbedringer i tråd medinternationale principper og retningslinjerfor ansvarlig virksomhedsdrift. Partner·skaberne skal bidrage til fattigdomsbe·kæmpelse og til at fremme en inklusiv oggrøn økonomi. Det omfatter ansvarlighedi forhold til klimahensyn, anvendelse afnaturressourcer og miljøbelastning, men·neskerettigheder, arbejdstagerrettigheder,arbejdsmiljø og bekæmpelse af korruption.Der er også en stigende interesse blandtdanske og internationale investorer for attage del i ansvarlige investeringer på nyevækstmarkeder. Vi vil målrettet arbejde forat mobilisere privat kapital og innovativ fi·nansiering til at styrke udviklingsindsatsen,herunder gennem anvendelse af garantiord·ninger og anden form for risikoafdækning.Danmark vil arbejde for at engagere udvik·lingsbanker og udviklingsfonde i offentlig·private samarbejder, der kan kommeudviklingslandene til gode. Sådanne part·nerskaber kan bane vejen for finansieringi de tilfælde, hvor kommercielle tilbud
ikke er tilgængelige. Det kan også styrkede bilaterale indsatser, der har til formål atforbedre investeringsklimaet og rammevil·kårene for den private sektor.
AKTIVT PARTNERSKAB MEDFOLKELIGE ORGANISATIONERVores arbejde for og støtte til et aktivt ogmangfoldigt civilsamfund i udviklings·landene sker igennem partnerskaber medfolkelige organisationer og internationaleog lokale organisationer og bevægelser.Civilsamfundet bidrager væsentligt til denfolkelige forankring og det aktive folkeligeengagement i udviklingsarbejdet. Detgælder i Danmark såvel som i udviklings·landene. Vi stiller krav til vores partnereom åbenhed, inddragelse, samarbejde ogresultater. Vores partnerskaber med fol·kelige organisationer skal styrkes og gøresmere effektive med henblik på at fremmelegitime, mangfoldige og rettighedsba·serede civilsamfund. Vi vil gøre øget brugaf rammeaftaler med danske folkelige orga·nisationer for derved at gøre vores partner·skaber mere strategiske og samtidig styrkemål og resultatstyring. Vi vil prioritere sam·arbejde med de folkelige organisationer,hvis arbejde er i overensstemmelse medvores fokus på fortalervirksomhed, kapaci·tetsudvikling og folkelig forankring, og sombedst kan levere resultater. Vi vil fortsatstøtte små og mellemstore folkelige organi·sationer. Vi vil i endnu højere grad end i dagogså gøre det gennem direkte støtte til så·danne organisationer i udviklingslandene. Ivores samarbejde med humanitære organi·sationer vil vi i stigende grad stille krav om,at de lever op til standarder for humanitæransvarlighed og tilstrækkelig økonomisk ogadministrativ kapacitet.
GLOBALT GRØN VÆKSTFORUM (3GF)3GF-initiativet er etableret som del af”bottom-up” bevægelsen og er særegenved at udgøre et dialogforum, hvor nyeformer for offentlig-private partnerskaberkan udvikles. Målet med 3GF er at bi-drage til og accelerere omstillingen til engrønnere global økonomi gennem fokuspå vækstpotentialet. 3GF er etableret somet globalt offentlig-privat partnerskab meddeltagelse af den danske, koreanske ogmexicanske regering samt en række multi-nationale virksomheder og internationaleorganisationer.
DEN PRIVATE SEKTORSKAL ENGAGERESPartnerskabet med den private sektor eren vigtig del af den samlede danske udvik·lingsindsats. Det gælder både samarbejdetmed private virksomheder og fonde ogoffentlig·private partnerskaber. Danmark vilbidrage til at skabe rammer og mulighederfor at få internationale og danske virksom·heder engageret i løsninger, der kan skabejobs og vækst og reducere fattigdommen iudviklingslande, herunder også i skrøbeligestater. Vi vil arbejde for at fremme velfunge·
DANIDA BUSINESS: ØGET VÆKST GENNEM SAMARBEJDEDanida Business Financefinansierer størreinfrastrukturprojekter, som ikke kanfinansieres på markedsvilkår. Det gøres vedat tilbyde rentefrie lån, hvor renter og andrefinansielle omkostninger finansieres medbistandsmidler. Ordningen muliggør inve-steringer i vigtig infrastruktur som energi-forsyning og kan skabe bedre rammerfor bæredygtig vækst og beskæftigelse.Finansiering af klimavenlig og renere tek-nologi vil være en fremtidig prioritet.Danida Business Partnershipsskal forbedrefattiges arbejds- og levevilkår og styrkelokale virksomheders konkurrenceevne.Det sker gennem støtte til etablering og ud-vikling af partnerskaber med et kommercieltsigte. Støtte er betinget af, at der skabes an-stændige arbejdspladser og særlige tiltag påCSR-området i tråd med FN’s principper foransvarlig virksomhedsdrift. Der gives særligprioritet til grøn teknologi og bidrag til øgetfødevareforsyningssikkerhed.
Fleksible partnerskaber
35
9
Resultater og effektivitet
Danmark vil:• Sikre at vores udviklingssamarbejde baserer sig på bistandseffektivitetsprincipperne om ejerskab,harmonisering, tilpasning, resultater og gensidigansvarlighed.• Gøre mere brug af budgetstøtte for at fremme ejerskab og gensidig ansvarlighed.• Øge åbenhed og transparens i forvaltningen af Danmarks udviklingssamarbejde, både ude oghjemme.• Styrke dokumentation, evaluering og effektiv kommunikation af resultater af udviklingssam·arbejdet.• Styrke oplysningsarbejdet om forholdene i ud·viklingslandene, globale udfordringer og detdanske udviklingssamarbejde.
9Resultater og effektivitetDanmark vil gøre udviklingssamarbejdetmere effektivt og fokuseret, så det bedre kanlevere resultater. Bistandseffektivitetsprin·cipperne sætter rammerne for, hvordan vigennemfører vores udviklingssamarbejde.Danmarks udviklingssamarbejde vil derforbygge på og styrke den praktiske anvendelseaf bistandseffektivitetsprincipperne omejerskab, tilpasning, harmonisering, resul·tater og gensidig ansvarlighed.Verden ændrer sig hurtigt. For at strategienkan blive ved med at udgøre det bedst muligeudgangspunkt for den konkrete gennemfø·relse af udviklingssamarbejdet, vil den i nød·vendigt omfang blive suppleret af delstrategiereller politikker inden for afgrænsede områder.En lang række eksisterende politikker og del·strategier vil fortsat være gældende, og vi villøbende tage stilling til behovet for udviklingaf nye politikker eller for opdatering af gamle.bidrage til at opbygge den nødvendige an·svarlighed mellem stat og samfund.Fremover vil vi styrke brugen af generel bud·getstøtte baseret på klare kriterier. Budget·støtte skal være en gensidig kontrakt om godregeringsførelse og udvikling baseret på lan·denes egne udviklingsstrategier, der bygger pået partnerskab mellem os og vores prioritets·lande. Vi vil tilstræbe et tæt samarbejde medandre udviklingspartnere, særligt inden for EU.Målet er at opbygge og konsolidere demokrati,fremme en bæredygtig og inklusiv økonomiskvækst og bekæmpe fattigdom. Gennem voresbrug af generel budgetstøtte er vi med til atfremme regeringers egen ansvarlighed overfor deres borgere og styrke nationale demokra·tiske kontrolmekanismer. God regeringsførelsemed respekt for menneskerettighederne ogdemokrati, en åben og ansvarlig forvaltningaf de offentlige finanser, en aktiv indsats modkorruption og viljen til at gennemføre en ef·fektiv strategi for bekæmpelse af fattigdomvil fortsat være blandt de centrale forudsæt·ninger for at give budgetstøtte.Som en del af kontrakten om budgetstøttevil vi føre en konstruktiv og kritisk dialogom både indtægts· og udgiftssiden af det of·fentlige budget, herunder om mobiliseringaf skatteindtægter og prioritering af socialesektorer. Emner som fordelingspolitik ogindfrielse af rettigheder skal være et centraltelement i dialogen. Budgetstøtte er ikke enblanco·check, men en aftale om fremme afen række politiske mål. Vi vil lægge vægtpå, at parlamenters rolle styrkes, så de er istand til at udøve den fornødne parlamen·tariske kontrol med regeringers forvaltningaf samfundets midler. Når vi anvender bud·getstøtte, vil vi samtidig støtte mekanismer,der skal sætte borgerne i stand til at holderegeringen ansvarlig for resultater og for an·vendelse af statens budget.
TRANSPARENS OG ÅBENHEDER NØGLEVÆRDIERÅbenhed og transparens skal være nøgle·værdier i Danmarks udviklingssamarbejde.Vi vil sikre større åbenhed om forvaltningenaf vores udviklingssamarbejde både ude oghjemme, og åbenhed skal i højere grad væreen integreret del af udviklingssamarbejdetsforretningsgange. Borgere i vores priori·tetslande skal kunne gøre opmærksom påuhensigtsmæssige konsekvenser af voresudviklingssamarbejde, og der skal væremulighed for at klage. Vi vil gå forrest medåbenhed om svindel og misbrug og offent·liggøre oplysninger om konkrete sager ogderes håndtering. Vi vil samtidig sikre direkteadgang til at rapportere om korruption ogsvindel i Danmarks udviklingssamarbejde.
DEMOKRATISK EJERSKABOG LOKAL FORANKRINGDanmarks udviklingssamarbejde skal værelokalt forankret og bygge på demokratiskejerskab. At tage ejerskab alvorligt betyder,at Danmark i videst mulig omfang vil støtteudviklingslandenes egne udviklingsstra·tegier og styrke landenes egne systemer vedat anvende dem i vores udviklingssamar·bejde. Dermed støtter vi regeringer i at tageansvar for egen udvikling. Det betyder også,at vi mere systematisk vil involvere parla·menter, civilsamfund og den private sektor isamarbejdet i vores prioritetslande, så vi kan
FOKUS PÅ RESULTATER OGRISIKOHÅNDTERINGStrategiens visioner skal omsættes i praksisog levere resultater, som skal dokumenteres.Vi vil styrke vores evne til at rapportere omresultater af udviklingssamarbejdet og an·vende uafhængige evalueringer som envigtig kilde til dokumentation af resultaterog til læring om, hvordan udviklingssamar·bejdet kan forbedres.
resultater og eFFektivitet
37
Vi vil være villige til at tage de nødvendigerisici, der skal til for at skabe resultater, f.eks.ved at bruge udviklingslandenes egne sy·stemer. Vi vil nøje kortlægge risici og klartangive, hvordan vi vil håndtere dem. Vi vilsamtidig arbejde for fælles tilgange til risiko·vurdering og ·styring med ligesindedepartnere. Hvor vi trækker os ud af en sektori et af vores prioritetslande, vil vi sikre,at udfasningen er veltilrettelagt i tæt sam·arbejde med vores lokale partnere og sigter modat konsolidere resultater og sikre en bære·dygtig overgang.
har det stor betydning, at danskerne har enviden om og en forståelse for udviklingslan·denes situation, de globale udfordringer ogdet danske udviklingssamarbejde. Danskefolkelige organisationer, institutioner og virk·somheder engageret i udviklingslandene bi·drager i stort omfang til oplysningsarbejdet.Vi vil i kommunikationen om udviklings·samarbejdet lægge vægt på vores bidrag tilde samlede resultater af udviklingsindsatsen.Kommunikationen skal øge forståelsen forforholdene i udviklingslandene og Danmarksudviklingssamarbejde og bidrage til, at detfjerne bliver mere nærværende, og at detfremmedartede og komplekse bliver mereforståeligt. Vores kultursamarbejde med ud·viklingslandene giver også muligheder for atengagere borgere, ikke mindst børn og unge,både i vores prioritetslande og herhjemme.Vi vil bruge public diplomacy til at udbredekendskabet til det danske udviklingssam·arbejde, dets resultater og betydning. Dan·marks udviklingssamarbejde er noget, vi allekan være stolte af.
KULTUREL MANGFOLDIGHEDSKABER EN RIG OGFORSKELLIGARTET VERDENEt dynamisk kulturliv udgør en central delaf et uafhængigt civilsamfund. Kunst ogkultur skaber kritiske refleksioner og en-gagement hos befolkninger og er et vigtigtled i udviklingen af moderne, demokra-tiske samfund.På landeniveau støtter Danmark kulturengennem programmer og samarbejdermed danske kunstnere og kulturinstitu-tioner. I Ghana sker dette bl.a. gennemet samarbejde med en række ghanesiskekunstnere, der arbejder for at skabeøget opmærksomhed om landets miljø-problemer. Under kulturprogrammet iAfghanistan er der iværksat samarbejds-projekter mellem danske og afghanskekunstnere og kulturinstitutioner for atstyrke og inspirere til udvikling, forståelseog tolerance.
KOMMUNIKATION OM FAT-TIGDOM OG UDVIKLINGKommunikationen og informationen til of·fentligheden om forholdene i udviklings·landene og udviklingssamarbejdet skalstyrkes og målrettes, så det i højere gradfortæller, hvad udviklingssamarbejdet går udpå, og hvilke resultater det har bidraget til.Danmarks udviklingspolitiske engagementbygger på befolkningens opbakning til, atDanmark påtager sig et globalt ansvar. Derfor
38
resultater og eFFektivitet
Retten til et bedre livStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde2011/12:21henvendelse om udgivelsen kan ske tilUdenrigsministerietAsiatisk Plads 21448 København KTlf.: 30 92 00 00Fax: 32 54 05 33E-mail: [email protected]www.um.dkiSbn978-87-92727-77-0elektronisk publikation978-87-92727-78-7design af omslage-Types & Indiadesign, layout og modellerAdvice A/SfotoMenneskerettigheder og demokrati: Jørgen Schytte/Scanpix DenmarkGrøn vækst: AGExPorTSociale fremskridt: Mike Kollöffel/Scanpix DenmarkStabilitet og beskyttelse: Jørgen Schytte/Scanpix DenmarktrykRosendahls Schultz Grafisk a/sWebPublikation kan hentes og bestilles påwww.stm.dk og www.danida-publikationer.dk
Retten til et bedre livStrategi for Danmarks udviklingssamarbejdeDanmarks udviklingssamarbejde skalbekæmpe fattigdom og fremme men-neskerettigheder.Økonomisk vækst er en forudsætningfor en varig reduktion af fattigdom og etgrundlæggende element i strategien.Væksten skal være grøn og fremmesociale fremskridt, så den bidrager til atforbedre fattige menneskers levevilkår.Alle mennesker har ret til et liv med ligemuligheder. Menneskerettighederne erderfor rygraden i strategien og vil være enledetråd i tilrettelæggelsen af konkreteindsatser.Udviklingssamarbejdet skal væredynamisk og tilpasses den lokale konteksti partnerskab med samarbejdslande,internationale aktører, den private sektorog civilsamfundsorganisationer.Der skal være fokus på ejerskab,resultater og åbenhed i forvaltningen afudviklingsindsatserne.Danmark vil have et globalt udviklings-politisk engagement, men arbejdet skalfokuseres på de fattigste lande, hvorbehovene er størst, og hvor vi bedst kangøre en forskel.Danmark vil koncentrere sit udviklings-politiske engagement på fire strategiskeprioritetsområder:• Menneskerettigheder og demokrati• Grøn vækst• Sociale fremskridt• Stabilitet og beskyttelse
