URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 199: Samlenotat om de udviklingspolitiske punkter på dagsordenen for mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 14. maj 2012, fra udviklingsministeren

1. EU’s fremtidige udviklingspolitik ................................................................................................22. EU’s budgetstøtte .........................................................................................................................73. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser...................................................................................... 104. RIO+20 (udviklingsaspekter)..................................................................................................... 125. Burma/Myanmar........................................................................................................................ 146. Afrikas Horn – modstandskraft og fødevaresikkerhed (SHARE) ............................................. 177. Politiksammenhæng for udvikling ............................................................................................. 198. Udviklingspartnerskab mellem EU og Stillehavsområdet......................................................... 21

1. EU’s fremtidige udviklingspolitikKOM (2011) 0637Nyt notat.1. ResuméRådet vil på baggrund af Kommissionens meddelelse om EU’s fremtidige udviklingspolitik drøfte forslag til, hvor-dan EU’s udviklingspolitik kan tilpasses nye globale udfordringer herunder den økonomisk krise, klimaforan-dringer og sikkerhed. Rådet vil drøfte forslag til, hvordan EU’s udviklingsbistand kan målrettes og fokuseres medhenblik på at opnå bedre resultater. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 13. oktober 2011 meddelelsen ”Forøget virkning af EU'sudviklingspolitik: en dagsorden for forandring”. Formålet er at forny EU’s udviklingspolitik bl.a.i medfør af Lissabontraktatens nye institutionelle rammer og i lyset af globale udfordringer somden økonomiske krise, klimaforandringer og sikkerhed. Meddelelsen bygger bl.a. på resultatet afden offentlige høring af grønbogen ”EU Udviklingspolitik til støtte for inklusiv vækst og bære-dygtig udvikling” (KOM (2010) 629) af 15. november 2010. EU’s udviklingsministre havde påmødet i Rådet (udenrigsanliggender – udvikling) den 14. november 2011 de indledende drøftelseraf meddelelsen.3. Formål og indholdKommissionens meddelelse supplerer den europæiske konsensus på udviklingsområdet (2005),som fastlægger målsætningerne og principperne for det europæiske udviklingssamarbejde. Imeddelelsen understreges, at udryddelse af fattigdom fortsat vil være det overordnede mål forEU’s udviklingspolitik, men at udviklingspolitikken også kan adressere andre globale udfordrin-ger for eksempel miljø- og klimaudfordringer. Der er et stærkere fokus på fælles værdier og en-gagement, gensidig ansvarlighed for resultater og en stærkere kobling til menneskerettigheder,god regeringsførelse og demokrati.På baggrund af en øget forskel mellem partnerlandene - en polarisering mod enten ”skrøbeligestater” eller ”voksende økonomier”(der i dag selv er donorer), introducerer Kommissionen diffe-rentierede partnerskaber. Det indebærer, at Kommissionen fremover vil prioritere udviklings-samarbejdet målrettet "hvor der er størst behov, og hvor midlerne har den største virkning".Fokus vil blive lagt på EU’s naboskab, Afrika syd for Sahara og øvrige lavindkomstlande, og ga-vebaseret bistand til mere udviklede udviklingslande vil blive udfaset. Differentiering vil desudenindebære strategisk samarbejde med mere udviklede lande, herunder anvendelse af blandede bi-standsformer (bl.a. blanding af lån og gavebistand). Der lægges op til øget koordination og ar-bejdsdeling mellem EU’s medlemslande til støtte for et mere effektivt og resultatorienteret udvik-lingssamarbejde. Kommissionen understreger også behovet for at koordinere EU’s egne indsat-ser og politikker med henblik på at fremme udvikling i partnerlandene. For de mest udsatte landeog situationer vil der skulle arbejdes for at styrke landenes modstandsdygtighed.

Rådet vil på baggrund af Kommissionens meddelelse fortsætte drøftelsen fra november 2011 omforslagene til mere differentierede partnerskaber med øget fokus på rettigheder, gensidighed ogforpligtigende samarbejde. Der ventes på Rådsmødet vedtaget rådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres, men er blevet orienteret ved møde i dets udviklingsudvalg(DEVE) den 1. marts 2012. DEVE-udvalget har fremsat et forslag til resolution i Europa-Parlamentet den 15. marts 2012 (DEVE_PR(2012)485931). Resolutionen har endnu ikke værettil behandling i Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringKommissionens meddelelse blev sendt i høring hos Concord Danmark og 92-gruppen forud forRådsmødet i november 2011. Alene Concord Danmark svarede:Når man sammenligner med grønbogen fra 2010, er der sket markante forbedringer. Agenda for change er gåetfra at være en meget snævert udlagt strategi med fokus på privatsektorbistand og energisektoren til et bredere ogmere nuanceret bud på en europæisk udviklingspolitik. Det er positivt at EU fastholder den klare målsætning omsammenhængen mellem udvikling, god regeringsførelse og menneskerettigheder som også er centralt i den Europæi-ske Konsensus om Udvikling. Strategien giver til gengæld ikke svar på hvordan det nye fokus på jobskabelse,privatsektordrevet økonomisk vækst og bæredygtig energi vil sikre en bred fattigdomsreducerende effekt.Manglen på konkrete målsætninger i Agenda for change er generelt en kæmpe udfordring. Strategien indeholderkun få konkrete målsætninger og ingen klare bud på hvordan strategien skal implementeres. I modsætning tiltidligere udkast skal strategien omfavnes (”embracing”) og ikke implementeres og bliver derfor ikke fulgt op af enhandlingsplan. Det er derfor uigennemskueligt hvordan Agenda for change i praksis vil påvirke eksisterende EUpolitikker og institutioner og hvordan nye tiltag som differentiering og privatsektorstøtte skal gennemføres. Detforlyder, at EU i det nye udviklingsinstrument (DCI) vil lægge op til en geografisk fokusering af indsatsen ogderfor allerede er startet på at udmønte strategien. Men dette sker uden forudgående konsekvensanalyser eller dia-log med relevante stakeholders.Concord Danmark savner et større mod til nytænkning i EU's nye udviklingsstrategi. Agenda for change tacklerikke den voksende mistillid som mange udviklingslande nærer til EU. EU-kommissionen mister derfor en unikmulighed for en mere gennemgribende forandring af EU's udviklingspolitik og dermed en styrkelse af EU's globa-le rolle i verden. Den manglende nytænkning risikerer i værste fald at spille EU af banen som den foretruknesamarbejdspartner for mange af verdens fattigste lande. Danmark må derfor ifm. rådskonklusionerne om Agendafor Change, arbejde for at redefinere EU’s udviklingspolitiske rolle med udgangspunkt i Lissabon-traktatensmålsætninger om fattigdomsbekæmpelse og kohærens og sikre at EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser3

ikke står i vejen for et reelt partnerskab med verdens fattigste. Vi savner en henvisning og dermed en anerkendelseaf EU’s egeninteresser i udviklingslandene og de potentielle skadelige effekter af EU’s øvrige politikområder iAgenda for change. Der er f.eks. ingen henvisninger til forhandlingerne om bilaterale handelsaftaler med AVSlandene (EPAs) eller EU's fælles landbrugsordninger.Politikkohærens for udvikling (PCD);Det er svært at opbygge et ligeværdigt tillidsforhold, når EU's egne interesser står i vejen for et reelt partnerskabmed verdens fattigste. Agenda for Change bør derfor have politikkohærens som det centrale omdrejningspunkt iEU's udviklingspolitik med en ambition om, at EU-kommissionen bliver den policy drivende aktør for politik-kohærens i EU og medlemslandene. Politikkohærens for udvikling er ikke et “add-on” - men et overordnet prin-cip, som bør styre og guide EU's fremtidige udviklingspolitik. Dette fremgår også af Lissabon-traktaten (artikel208), som anderkender den klare sammenhæng mellem fattigdoms-bekæmpelse og politikkohærens. Danmark måderfor arbejde for, at EU-kommissionen proaktivt inddrager alle relevante politikområder, herunder handel. kli-ma, landbrug, migration og udenrigspolitikken, i bestræbelserne på at nå målsætningen om fattigdomsbekæmpelse.En Europæisk udviklingsstrategi må derfor omfatte mere end udviklingsbistand, som ikke kan skabe udviklingfor verdens fattigste alene.Civilsamfundets rolle;Concord finder det problematisk, at Agenda for Change ikke definerer en klar rolle for civilsamfundet i EU'sudviklingssamarbejde. Tværtimod anlægger strategien et meget snævert syn på civilsamfundets rolle, som vagthunde,når modtagerlandenes regeringer fejler på demokrati og menneskerettigheder. OECD har tidligere kritiseret EUfor hovedsageligt at støtte mindre og enkeltstående NGO-aktiviteter, i stedet for en mere strategisk og langsigtetstøtte. Men med Lissabon-traktaten har EU forpligtet sig til at styrke inddragelsen og involveringen af de folkeli-ge organisationer. Concord Danmark mener derfor også, at Agenda for change bør anerkende civilsamfundet somen strategisk partner i EU's udviklingssamarbejde i sin egen ret. Danmark må derfor sikre, at rådskonklusio-nerne til Agenda for Change, anerkender civilsamfundet som en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse i kraftdens helt særlige rolle omkring fortalervirksomhed for befolkningers politiske, økonomiske og sociale rettigheder.Agenda for Change bør derfor have en central målsætning om, at skabe bedre rammer for civilsamfundets deltagel-se og arbejde i udviklingslandene. En konkret udmøntning vil oplagt være en opdatering af EU's civilsamfunds-strategi fra 2002, som samtidig forankrer resultaterne fra Structured Dialogue processen samt relevante resultaterfra højniveaumødet om Aid Effectiveness i Busan. Dette er ydermere aktuelt i lyset af revisionen af den europæi-ske naboskabspolitik, som i langt højere grad må fokusere på civilsamfundets rolle for at understøtte den demo-kratiske udvikling i Nordafrika.En rettighedsbaseret udvikling;Concord Danmark så gerne et endnu stærkere fokus på rettigheder (politiske, økonomiske, sociale og kulturellerettigheder) i EU's udviklingspolitik. Disse rettigheder er allerede tiltrådt af de fleste lande og kunne i højere gradbruges af EU som en ramme udviklingspolitikken. Konkret kunne der i afsnittet om partnerskaber f.eks. tilføjesat et af ”allocation criteria” skulle være at modtagerlandet demonstrerer systematisk arbejde hen imod opfyldelse afrettigheder – for eksempel indenfor landbrug ved at referere til mekanismerne i FAOs Voluntary Guidelines forat sikre retten til mad. I arbejdet med at fremme EU's arbejde med reformer af nationale politikker og synkroni-sering med modtagerlandenes egne strategier, kunne EU ligeledes spille en rolle for at sikre fremskridt hen imodstigende opfyldelse af rettigheder og etablering af nationale mekanismer for at befolkningen kan kræve opfyldelse afdisse rettigheder (justiciability mechanisms).Differentiering;4

Agenda for change lægger op til en geografisk fokusering af EU’s udviklingssamarbejde med fokus på EU's na-bolande og Afrika syd for Sahara. I 2009 udgjorde EU bistanden til mellem-indkomstlandene (MIC) 15% afbistanden til AVS landene, 52% af bistanden til DCI landene og 100% af bistanden til ENPI landene. EUbistanden til Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika udgjorde omkring 200 mio. euro i 2010, hvoraf mere endhalvdelen gik til Sydafrika. EU bistanden til Brasilien, Indien og Kina udgør derfor forsvindende lidt og det vilikke kunne mærkes hvis EU stoppede bistanden til disse tre lande. Men differentiering vil også få konsekvenserfor lande som Zambia og Namibia. Brede kategorier som middelindkomstlande er derfor et utilstrækkeligt beslut-ningsgrundlag og må kombineres med omfattende fattigdomsanalyser af de enkelte lande. Concord Danmark me-ner helt overordnet, at kriterierne for tildeling af bistand må tage udgangspunkt i målsætningen om fattigdomsbe-kæmpelse og opnåelse af FNs Millennium Development Goals.Inklusiv vækst og den private sektor;Concord Danmark støtter naturligvis prioriteringen af økonomisk vækst, som en forudsætning for en langsigtetbæredygtig udvikling. Men det er helt afgørende at væksten er bred og inklusiv og understøttes af forskellige omfor-delingsinstrumenter, som kommer de fattigste til gode. Ellers er der ingen garantier for, at væksten ikke blot bi-drager til mere fattigdom og større ulighed, og dermed undermineres målsætningen om fattigdomsbekæmpelse. Con-cord Danmark støtter derfor fokuseringen på de sociale sektorer og udviklingen af landbrugssektoren med fokuspå småbønders bæredygtige landbrugsmetoder. Men der er helt afgørende, at EU har fokus på de fattigste lande ogbefolkningsgrupper, herunder et særligt fokus på kvinder, som ofte ikke får gavn af den økonomiske vækst. Der-for må der udarbejdes grundige analyser og impact assessments af fremtidige indsatser indenfor de sociale sektorerog landbrugssektoren. Også på dette område bør politikkohærens stå centralt, for at sikre at EU's egen energipoli-tik med fokus på ikke-bæredygtige biobrændstoffer ikke bidrager til land-grabbing og dermed underminerer udvik-lingen af udviklingslandenes landbrugssektor.Concord Danmark mener samtidig, at EU-kommissionen må stille større krav om ansvarlighed til private virk-somheder om overholdelse af menneskerettigheder, miljø og arbejdstagerrettigheder. Frivillighed duer ikke og virk-somhederne må indarbejde due diligence og foretage gennemsigtige rapporteringer kombineret med klare krav fraEU-kommissionen til de virksomheder, som indgår i det europæiske udviklingssamarbejde.Låne- og gavebistand;Concord Danmark finder det helt afgørende, at innovative finansielle instrumenter og blandingen af låne- og gave-bistand kun bruges såfremt det sikres at det målsætningen om fattigdomsbekæmpelse står centralt i alle dele affinansieringstiltagene. Erfaringerne om god udviklingsbistand som er nedfældet i principperne om transparens,deltagelse og overholdelse af standarder skal også gælde EU-kommissionens støtte til de finansielle institutioner.Concord Danmark mener derfor ikke, at der bør ydes lånebistand til fattigdomsorienterede projekter, som kunbør støttes med gavebistand.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes generel opbakning til rådskonklusioner om en revision af EU’s udviklingspolitik.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter en fornyelse af EU’s udviklingspolitik, også i lyset af de muligheder for et tæt-tere samspil med EU’s forskellige politikker og instrumenter, der er skabt med Lissabontraktaten.Regeringen støtter, at der i rådskonklusionerne lægges op til et fortsat fokus på fattigdomsbe-kæmpelse som omdrejningspunktet for EU’s udviklingspolitik. Regeringen er som udgangspunktenig i behovet for at vægte både grønnere vækst og rettighedsaspekter i udviklingssamarbejdet.5

2. EU’s budgetstøtteKOM (2011) 0638Nyt notat.1. ResuméRådet vil på baggrund af Kommissionens meddelelse om EU’s fremtidige tilgang til budgetstøtte til tredjelandedrøfte forslagene til, hvordan Kommissionen fremover skal administrere brugen af budgetstøtteinstrumentet, oghvordan EU bedre koordinerer tilgangen til budgetstøtte i udviklingslandene. Der ventes vedtaget rådskonklusio-ner.2. BaggrundKommissionen offentliggjorte den 13. oktober 2011 meddelelsen ”EU’s fremtidige tilgang tilbudgetstøtte til tredjelande”. Meddelelsen bygger bl.a. på resultatet af den offentlige høring omKommissionens grønbog offentliggjort den 19. oktober 2010 om den fremtidige tilgang til bud-getstøtte (KOM (2010) 586), som Folketingets Europaudvalg og Udenrigsudvalg afgav skriftligthøringssvar på den 22. december 2010. Udviklingsministrene havde på mødet i Rådet (udenrigs-anliggender – udvikling) den 14. november 2011 en første indledende drøftelse af meddelelsen.3. Formål og indholdIfølge Kommissionens meddelelse er budgetstøtte en bistandsform, som indebærer en politikdia-log, finansielle overførsler til partnerlandets statskasse, evaluering af indsatsen og kapacitetsop-bygning inden for rammerne af partnerskab og gensidig ansvarlighed. Den bør ikke ses som etmål i sig selv, men som et middel til at levere en bedre bistand og realisere målene om bæredygtigudvikling ved at fremme partnerlandenes ejerskab over udviklingspolitikker og reformer.I meddelelsen skitserer Kommissionen en ny politik for budgetstøtte og fremlægger en rækkeforslag til en mere koordineret tilgang blandt EU-landene til brugen af instrumentet. Formålet erat tilpasse budgetstøttepolitikken til den politiske udvikling og gøre EU's budgetstøtte til et mereeffektivt virkemiddel. Rådet vil på baggrund af Kommissionens meddelelse fortsætte drøftelsernefra november 2011, herunder af hvordan Kommissionen fremover skal administrere brugen afbudgetstøtteinstrumentet, og hvordan EU bedre koordinerer tilgangen til budgetstøtte i udvik-lingslandene. Der ventes på rådsmødet den 14. maj 2012 vedtaget rådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.

7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringKommissionens meddelelse blev forud for Rådsmødet i november 2011 sendt i høring hos 92-gruppen og Concord Danmark, som repræsenterer danske private organisationer, der arbejdermed udviklingsspørgsmål og for Concord Danmarks vedkommende EU’s udviklingspolitik. Ale-ne Concord besvarede høringen, hvori man angav følgende:Concord Danmark anser budgetstøtte som et centralt instrument i europæisk udviklingsbistand, fordi det skaberstørre forudsigelighed, mulighed for langsigtet planlægning og ejerskab til landenes egne udviklingsmål. Vi ved atbrugen af budgetstøtte har en markant positiv effekt på investeringerne i de sociale sektorer. EU-kommissionenvurderer selv, at lande som modtager budgetstøtte fra Kommissionen, klarer sig markant bedre indenfor væsentligeMDG indikatorer som f.eks. indskrivning til grunduddannelse, ligestilling, adgang til vand m.m. Ifølge EU’sårsberetning for 2010 udgjorde budgetstøtte 24% af EU’s samlede forpligtelser via EU-budgettet og den Europæ-iske udviklingsfond. I AVS-landene er generel budgetstøtte (GBS) det foretrukne EU instrument, mens sektorbudgetstøtte (SBS) er det foretrukne instrument i andre regioner. Valget af instrumenter har ikke overraskendestor betydning. I Asien og Latinamerika udgjorde investeringerne i de sociale sektorer 63% af den samlede EUbistand, mens det kun var 28% i AVS-landene. Dette kan delvist forklares med den manglende mulighed for atfølge allokeringen af den generelle budgetstøtte – men ikke alene. Derfor må valget af budgetstøtteinstrumenter idet enkelte land afhænge af behovet for sociale investeringer.Forudsætningen for et nationalt ejerskab er en systematisk inddragelse af civilsamfundet i udarbejdelsen af natio-nale udviklingsplaner og budgetter. Concord Danmark finder det derfor også yderst kritisabelt, at civil society kuner nævnt ét enkelt sted i hele kommunikationen om budgetstøtte. Det viser med al tydelig, at EU-kommissionenanerkender civilsamfundets rolle ift. budgetstøtte. Det er Concord Danmarks vurdering, at civilsamfundsinddragel-sen i EU's forskellige budgetstøtteinstrumenter hverken har været systematisk eller strategisk. Danmark bør der-for arbejde for, at EU-kommissionens sikrer en klar rolle til lokale folkelige organisationer, som kan sikre kon-trol af de offentlige institutioner og lægge et folkeligt pres på politikerne for at skabe rammerne for en fattigdoms-orienteret udvikling, der inkluderer de svageste grupper. Effekten af budgetstøtte ville kunne øges markant, hvisEU-kommissionen fremover inddragede civilsamfundet fra starten.Forudsætningen for at bruge budgetstøtte som et politisk instrument til at fremme menneskerettigheder og demo-krati er en grundig analyse af menneskerettighedssituationen i de enkelte lande og at kriterierne for ”good perfor-mance” er offentligt tilgængelige. EU's analyser af menneskerettighedssituationen er ikke offentligt tilgængelige idag. Samtidig er det afgørende, at EU-kommissionen ikke stiller betingelser om f.eks. privatiseringer og nedskæ-ringer i den offentlige sektor. Sådanne krav vil potentielt kunne modarbejde målsætningerne om fattigdomsbekæm-pelse i de sociale sektorer og vil dermed vil støtten ikke give den ønskede effekt.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer ventes at være generel opbakning blandt Rådets medlemmer til, at EU målretter brugen afbudgetstøtteinstrumentet med fokus på resultater og reformer, og at der lægges større vægt pådemokrati og menneskerettigheder i vurderingen af, hvorvidt der skal ydes budgetstøtte. Derventes samtidig at være generel støtte til, at der arbejdes aktivt for en mere koordineret EU-tilgang til brugen af budgetstøtte.8

3. Rapport om EU’s bistandsforpligtelserKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet vil med afsæt i bistandstallene for 2011 drøfte EU-landenes bistandsforpligtelser og fremskridt i målet omkollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Der forventes vedtaget rådskonklusioner, som vil udgøreRådets rapport til Det Europæiske Råd om sagen.2. BaggrundEU har i rådskonklusioner fra maj 2005, som igen er bekræftet af konklusioner fra det Europæi-ske Råd (DER) i juni 2005, forpligtet sig til kollektivt at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbi-stand i 2015. I 2015 skal de 15 ’gamle’ EU-lande således hver især nå målet om 0,7 procent, de 12’nye’ EU-lande skal nå 0,33 procent, og de lande, der som Danmark hele tiden har ligget over 0,7procentmålet, har forpligtet sig til at have en bistandsprocent over dette niveau.Med en samlet udviklingsbistand i 2011 på 53 mia. euro forblev EU og EU’s medlemslande ver-dens største donor og ydede over halvdelen af den globale udviklingsbistand. Til trods for alvor-lige budgetmæssige begrænsninger øgede 16 medlemslande deres udviklingsbistand, hvoraf tre afdisse er blandt verdens fem største donorer. Dog faldt EU’s udviklingsbistand fra 2010 til 2011efter en lang periode med stigninger med omkring 500 mio. euro til 53 mia. euro, hvilket svarertil et fald fra 0,44 pct. af EU-landenes samlede BNI i 2010 til 0,42 pct. i 2011.Med et bistandsniveau på 0,86 pct. af BNI placerede Danmark sig i 2011 blandt de kun fire EU-lande, der yder mere end det internationale mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Ialt er der kun fem lande i verden, der ligger over dette niveau. De omfatter foruden DanmarkSverige (1,02 pct.), Luxembourg (0,99 pct.), Nederlandene (0,75 pct.) og Norge (1,00 pct.). Faldeti bistandsniveauet betyder, at der skal gøres alvorlige bestræbelser, hvis målet om kollektivt at yde0,7 procent af BNI i udviklingsbistand (kaldet ODA) i 2015 skal nås.3. Formål og indholdFormålet med drøftelsen er at gøre status over gennemførelsen af EU-landenes bistandsforplig-telser, herunder drøfte udsigterne for at nå målet om kollektivt at yde 0,7 pct. af BNI i udvik-lingsbistand i 2015, og vedtage en rapport herom til Det Europæiske Råd via rådskonklusioner.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.10

7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være tilslutning til, at Rådet gør status over sine bistandsforpligtelser i en rap-port til Det Europæiske Råd via rådskonklusioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at EU-landene overholder deres bistandsforpligtelser, og at de EU-lande, som ikke har nået de foreløbige mål, gør en aktiv indsats for at sikre, at målet for 2015 kannås. Regeringens foreløbige holdning er derfor at bakke op om vedtagelse af rådskonklusioner.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Rådets rapport om EU’s bistandsforpligtelser blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalgtil orientering den 19. maj 2011.

4. RIO+20 (udviklingsaspekter)KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer forventes en drøftelse af udviklingsdimensionen i forhold til Rio+20-konferencen. Rio+20 forberedelsesproces-sen har primært fundet sted i EU’s miljøarbejdsgruppe og i miljørådet. Da konferencen handler om bæredygtigudvikling, må det forventes, at udviklingsministrene bl.a. drøfter, hvorledes EU i sin udviklingspolitik kan frem-me grøn økonomi inden for rammerne af bæredygtig udvikling.2. BaggrundVed rådsmødets afholdelse er der mindre end én måned til, at Rio+20 konferencen finder stedden 13.-22. juni 2012. Drøftelsen forventes koncentreret om, hvorledes EU i sin udviklingspoli-tik kan bidrage til at fremme dagsordenen inden for det ene af konferencens temaer ”grøn øko-nomi”. Herudover vil EU’s bistandsforpligtelser kunne genbekræftes, og eventuelle udeståender iforhold til forhandlingerne om Rio+20 slutdokumentet kunne drøftes. Endelig vil man på mødetkunne drøfte eventuelle nye mål på miljøområdet og sammenhængen med FN’s årtusindemål(MDG’s).Rio+20 forberedelsesprocessen har primært fundet sted i EU’s miljøarbejdsgruppe og på miljø-rådet. Fra dansk side har man arbejdet på i videst muligt omfang at inddrage EU’s udviklings-formationer. EU’s udviklingsgruppe har således leveret input til miljørådskonklusionerne af 9.marts, og der har under Danidas 50-års jubilæum den 16. marts 2012 været en drøftelse blandtEU’s udviklingsministre. Fra dansk side har man arbejdet aktivt for at få en drøftelse af udvik-lingsaspekter af Rio+20 på udviklingsministrenes dagsorden.3. Formål og indholdDer forventes en drøftelse af udviklingsperspektiverne for Rio+20. Der forventes ikke vedtagetrådskonklusioner på mødet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

5. Burma/MyanmarKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet (udviklingsministre) ventes at drøfte situationen i Burma/Myanmar. I lyset af det ændrede sanktionsregime- særligt suspensionen af hidtidige restriktioner på udviklingsbistanden, som Rådet (udenrigsministre) vedtog den23. april 2012 – forventes Rådet at fokusere på, hvorledes EU gennem bistandssamarbejdet bedst muligt vilkunne medvirke til at fremme udviklingen i Burma/Myanmar, herunder en fortsat demokratisk udvikling ognational forsoningsproces i landet. Drøftelsen ventes at munde ud i en mundtlig konklusion ved udenrigsrepræsen-tanten, der bekræfter EU’s målsætning om at medvirke til at fremme politisk, social og økonomisk udvikling iBurma/Myanmar, samt at nationalt lederskab og donorkoordination vil være vigtige faktorer i den sammenhæng.2. BaggrundGodt et år efter indsættelsen af den nye regering er der sket en række positive forandringer iBurma/Myanmar. Den burmesiske regering har bl.a. taget en række initiativer til reformer såsomrevision af forfatningen, opblødning af censur for medier og presse, tilladelse til brug af internet-tet, bekæmpelse af tvangsarbejde og ændring af lov vedr. registrering af politiske partier. Rege-ringen har også taget initiativ til dialog med oppositionen, herunder Aung San Suu Kyi, og deetniske grupper, samt løsladelse af flere hundrede politiske fanger.Den 1. april blev der afholdt suppleringsvalg til det nationale parlament, hvor i alt 45 sæder varpå valg. Aung San Suu Kyi og hendes parti, NLD, blev som ventet valgets store sejrherre ogvandt 44 ud af 45 mandater (partiet var ikke opstillet i den sidste valgkreds). Valget, som blevdækket af internationale valgobservatører, herunder fra EU, blev i det store og hele afviklet i godro og orden uden større uregelmæssigheder. Der var også tale om høj valgdeltagelse. Netop enacceptabel afvikling af suppleringsvalget den 1. april var af det internationale samfund udset til atvære en næste, vigtig test på regeringens vilje til demokrati og national forsoning. Der er samtidigenighed om, at presset på den burmesiske regering for yderligere skridt mod demokrati og natio-nal forsoning skal opretholdes, herunder ikke mindst vedr. frigivelse af alle politiske fanger oghåndteringen af volden i de etniske områder.Målet med Danmarks og EU’s politik i forhold til Burma/Myanmar er at understøtte en udvik-ling mod demokrati, national forsoning, bedre levevilkår og økonomisk udvikling. Danmarks ogEU’s politik i forhold til Burma/Myanmar er fastlagt i den fælles holdning, som med hjemmel iTraktaten om den Europæiske Union, særligt artikel 29, blev vedtaget første gang i 1996. Denfælles holdning omfatter målrettede sanktioner mod de burmesiske myndigheder baseret på prin-cippet om reciprocitet, dvs. sanktionerne kan lempes eller skærpes afhængig af fremskridt ellertilbageskridt i udviklingen mod demokrati og national forsoning i Burma/Myanmar. EU’s sank-tioner omfatter bl.a. restriktioner på bistandssamarbejdet med undtagelse af humanitær bistandog bistand til sociale sektorer, som ikke kanaliseres igennem myndighederne. Sanktionerne erinden for det seneste år blevet lempet i to omgange som respons på den positive udvikling iBurma/Myanmar. På rådsmødet den 23. april 2012 besluttede EU’s udenrigsministre at suspen-14

dere sanktionerne med undtagelse af våbenembargoen og eksport af udstyr, der kan bruges tilintern undertrykkelse.Danmark og en række andre EU-lande har gennem en årrække inden for rammerne af den fællesholdning ydet humanitær bistand og bistand til sociale sektorer (kanaliseret uden om de burmesi-ske myndigheder). Med suspension af restriktionerne på bistanden forventes EU og andre EU-lande ligesom Danmark at udvide bistandssamarbejdet med Burma/Myanmar, herunder styrkelseaf samarbejdet med de relevante burmesiske myndigheder. Danmark vil snarest muligt åbne etprogramkontor i Yangon. Udenrigsrepræsentant Ashton vil ligeledes benytte sit besøg i landetultimo april som anledning til at åbne et EU-kontor i Yangon.3. Formål og indholdEU’s udviklingsministre ventes at drøfte, hvordan EU og medlemslandene gennem bistanden påbedst mulig måde kan medvirke til fortsat at fremme politisk, social og økonomisk udvikling iBurma/Myanmar.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er i EU enighed om, at udviklingen i Burma/Myanmar er positiv, og at EU bør svare igen ogunderstøtte udviklingen med yderligere positive tiltag. Der kan evt. forventes forskellige holdnin-ger til, hvordan EU gennem bistanden bedst kan støtte udviklingen.10. Regeringens generelle holdningDanmark vil arbejde for, at EU og EU’s medlemslande – om muligt i tæt samarbejde med bådebilaterale og multilaterale donorer uden for EU – gennem bistanden fortsat støtter den positiveudvikling i Burma/Myanmar, som drives og ejes af burmeserne, ved bl.a. at sikre tæt donorkoor-dination og arbejde for at principper som deltagelse, inkludering, gennemsigtighed og demokra-tisk ansvarlighed er gennemgående i forhold til samarbejdet med Burma/Myanmars regering ogøvrige relevante partnere som politiske partier, decentrale myndigheder og civilsamfundet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg15

6. Afrikas Horn – modstandskraft og fødevaresikkerhed (SHARE)KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméPå rådsmødet forventes udviklingsministrene at drøfte sammenhængende humanitære og udviklingspolitiske tiltagpå Afrikas Horn med henblik på at fremme modstandskraft mod tørke og fødevaresikkerhed. Der forventes ved-taget rådskonklusioner.2. BaggrundAfrikas Horn er en region der, udover politisk ustabilitet i og omkring Somalia, hyppigt er plagetaf omfattende tørker og andre naturkatastrofer. To årtiers konflikt har i betydelig grad øget fat-tigdommen og manglen på offentlige services og infrastruktur, særligt i områderne i og omkringdet sydlige og centrale Somalia. Det har samlet medført, at myndighederne og sårbare grupperikke har opbygget tilstrækkelig modstandskraft til at imødegå og håndtere kriser i stil med tørken,der ramte regionen i 2010-2011. 13 millioner mennesker var direkte berørt af tørken i 2011 i re-gionen. Selv om FN har erklæret hungersnøden for overstået, har mere end 2 millioner menne-sker i Somalia fortsat brug for humanitær assistance. Der er for nylig udsendt varsel om en bety-delig risiko for en ny alvorlig tørke i indeværende år, og fødevaresikkerheden er således fortsat enstor udfordring i regionen.På udenrigsrådsmødet den 14. november 2011 blev EU’s strategiske ramme for Afrikas Hornvedtaget. Den strategiske ramme har som målsætning at sikre en koordineret og sammenhæn-gende EU-indsats med det formål at fremme fred, sikkerhed, udvikling og ansvarlige regeringer.Med afsæt i denne ramme og foranlediget af et ønske om at forebygge konsekvenserne af fremti-dige tørker på Afrikas Horn har Kommissionen udarbejdet et internt arbejdspapir ”Støtte tilmodstandskraft på Afrikas Horn - EUs støtte til fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug ogmodstandskraft” (SHARE).På Danida-konferencen den 16. marts 2012 lancerede Kommissionen SHARE-initiativet som etkonkret forslag til ramme for EU’s og evt. også medlemsstaternes bidrag til den samlede interna-tionale respons. Initiativet er i første omgang et nyskabende forsøg på at bygge bro mellemKommissionens humanitære og mere udviklingsorienterede indsatser på Afrikas Horn gennem etkonkret, operationelt samarbejde mellem Kommissionens generaldirektorater for humanitær bi-stand og udviklingsbistand. Målet er at udvikle en sammenhængende strategi, som kan danneudgangspunkt for en fleksibel, kontekstbaseret anvendelse af flerstrengede bistandsinstrumenter,ikke bare i regi af Kommissionen men også gerne med tilslutning fra medlemsstaterne, andreudviklingsaktører og regionale organisationer.3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte EU’s fremtidige støtte til bæredygtigt landbrug og opbygning af lokalmodstandskraft mod tørke med henblik på at fremme fødevaresikkerhed i regionen. Der forven-tes vedtaget rådskonklusioner.17

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt stor opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens initiativ, herundertanken om at skabe en mere konsistent tilgang med brug af både humanitære og udviklingsmæs-sige instrumenter.10. Regeringens generelle holdningRegeringen ser meget positivt på Kommissionens initiativ, der stemmer overens med de danskeformandskabsprioriteter på det eksterne område.Det fremgår af formandskabsprogrammet, at Rådet under det danske formandskab – i tæt sam-arbejde med Kommissionen – vil arbejde for at fremme modstandskraft over for naturkatastro-fer og en øget sammenhæng mellem nødhjælp, rehabilitering, genopbygning og udvikling i lang-varige kriser.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7. Politiksammenhæng for udviklingSEC (2011) 1627Nyt notat.1. ResuméRådet ventes på baggrund af Kommissionens rapport om politiksammenhæng for udvikling at vedtage rådkonklu-sioner.2. BaggrundRådet vedtog i 2005 rådskonklusioner, hvori Kommissionen anmodes om at udarbejde en rap-port hvert andet år om EU og medlemslandenes befatning med politiksammenhæng for udvik-ling. Kommissionen offentliggjorte den 15. december 2011 sin tredje to-årige-rapport om politik-sammenhæng for udvikling, som blandt andet er baseret på indberetninger fra EU’s institutionerog medlemslande, og som dækker perioden 2009-2011. Politiksammenhæng for udvikling er fæ-stet i Lissabontraktaten (TEUF art. 208), der fastslår at EU skal tage hensyn til målene for udvik-lingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.3. Formål og indholdPolitiksammenhæng for udvikling har været på EU's dagsorden siden udarbejdelsen af den Eu-ropæiske Konsensus for Udvikling i 2005, hvor der oprindelig blev udvalgt 12 politikområder,der har betydning for udviklingen i udviklingslande. På baggrund heraf har Kommissionen udar-bejdet et arbejdsprogram for politiksammenhæng på udviklingsområdet for 2010-2013, der foku-serer på fem områder, der vurderes at havesærligstor betydning for udviklingslandene. Det drejersig om: handel og finansiering; klimaændringer; fødevareforsyningssikkerhed; migration og sik-kerhed. Kommissionen giver i sin rapport en status for EU’s institutioner og medlemslandenesfremskridt med henblik på at sikre sammenhæng i politikker, der forventes at kunne påvirke ud-viklingslandene positivt eller negativt inden for disse fem områder. Herudover gives en gennem-gang af EU’s og medlemslandenes tiltag til styrkelse af overvågning og gennemførsel af proces-ser, der understøtter politiksammenhæng. Rapporten identificerer desuden hovedudfordringer påområdet for de kommende to år.Rådet ventes på baggrund af rapporten at lægge op til en forsat styrkelse af arbejdet med politik-sammenhæng for udvikling, herunder at der udvikles en mere videns- og erfaringsbaseret tilgangtil området samt et øget fokus på konkret gennemførsel af mekanismer og tiltag til fremme afpolitiksammenhæng. Herudover forventes Rådet at understrege behovet for en styrket dialogmellem EU’s institutioner, internationale organisationer, nationale parlamenter, civilsamfundsor-ganisationer og partnerlande om virkninger af EU’s politikker.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.19

6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været i høring.9. Generelle forventninger til andres landes holdningerDer ventes at være generel opbakning til styrkelse af EU’s og medlemslandenes arbejde med po-litiksammenhæng for udvikling, herunder udmøntningen af Lissabontraktatens bestemmelser ompolitiksammenhæng. Særligt forventes en række ligesindede lande at presse på for en stærkereforankring af området i EU’s institutioner (Rådet, Kommissionen og den Fælles Udenrigstjene-ste), herunder også i EU-delegationerne, ligesom der ønskes udvikling af konkrete indikatorer ogmål.10. Regeringens generelle holdningRegeringen arbejder for en styrkelse af det løbende arbejde for at sikre øget sammenhæng mel-lem EU’s politikområder og instrumenter til fordel for udviklingen i verdens fattigste lande, her-under at der gennemføres konkrete tiltag, der fremmer denne tilgang.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

8. Udviklingspartnerskab mellem EU og StillehavsområdetJOIN (2012) 6Nyt notat.1. ResuméRådsmødet ventes at vedtage rådskonklusioner om fornyelsen af EU’s udviklingspartnerskab med Stillehavslan-dene med et øget fokus på klimaforandringer.2. BaggrundKommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant har udarbejdet en fælles meddelelse om et nyt ud-viklingspartnerskab mellem EU og Stillehavsområdet. Den fælles meddelelse bygger på Cotonou-aftalen og den erfaring, der er høstet i gennemførelsen af EU’s strategi for Stillehavsområdet fra2006, og fokuserer på udviklingsaspekterne i EU’s relationer til regionen.Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om fornyelsen af EU’s udviklingspartnerskab med Stil-lehavslandene.3. Formål og indholdDen fælles meddelelse indeholder en række forslag med henblik på at udvikle et mere effektivtsamarbejde mellem Stillehavsområdet og EU. Et generelt mål er at fremme sammenhængen mel-lem på den ene side udvikling, klima og andre EU-politikker som handel, miljø og fiskeri, forsk-ning og på den anden side menneskerettigheder og støtte til demokrati. Der er et øget fokus påklimaforandringer, herunder Stillehavsområdets betydning i forhold til biodiversitet og ressource-rigdom. Derudover lægges der op til et skifte fra den hidtidige donor-modtager relation til etpartnerskab med fokus på fælles interesser, herunder muligheden for at styrke samarbejdet medligesindede partnere i Stillehavsområdet i FN og andre internationale fora. Endelig er der fokuspå at samarbejde med ligesindede partnere for at forsvare menneskerettighederne og konsoliderede demokratiske processer i regionen.4. Europa-Parlamentets udtalelserDen fælles meddelelse er fremsendt til Europa-Parlamentet, hvis udtalelse endnu ikke foreligger.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. Høring21

Sagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at andre medlemslande er enige i rådskonklusioner om fornyelsen af EU’s udvik-lingspartnerskab med Stillehavslandene.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter fornyelsen af EU’s udviklingspartnerskab med Stillehavsområdet og det øgedefokus på generelt at fremme sammenhængen mellem på den ene side udvikling, klima og andreEU-politikker som handel, miljø og fiskeri, forskning og på den anden side menneskerettighederog støtte til demokrati. Regeringen støtter derudover også det øgede fokus på etablering af etpartnerskab med ligesindede i Stillehavsområdet, herunder med henblik på styrket samarbejdemed disse lande i FN og andre internationale fora.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.