Fokus på fattigdom, rettigheder og vækstFattigdom har mange ansigter. Sult og høj børnedødelighed er blandt fattigdommens mestbarske udtryk. Andre er konflikter, usikkerhed, undertrykkelse og sårbarhed over for katastro-fer. Vi kender alle historierne om børn, der arbejder i stedet for at gå i skole. Familier, der ud-slettes på grund af sygdomme, som kunne have været kureret, hvis de havde de fået læge-hjælp. Men fattigdom handler også om mænd, kvinder, drenge og piger, der ikke kan hævdederes rettigheder og er ude at stand til at påvirke deres eget liv.Danmarks udviklingssamarbejde skal bekæmpe fattigdommens mange ansigter. Hvis det skalgøres effektivt, kan vi ikke nøjes med at fokusere på de mest åbenlyse symptomer – vi skalogså sætte ind over for de strukturer, som fastholder mennesker i fattigdom og samfund iulighed. Her er menneskerettighederne helt centrale. Hjælper vi fattige mennesker med atkæmpe for deres rettigheder, så bekæmper vi også de væsentligste grunde til fattigdom. Må-let for Danmarks udviklingspolitik er derfor både at bekæmpe fattigdom og fremme menneske-rettigheder. Det er to sider af samme sag.Menneskerettighederne er en af de allerstærkeste ideer, mennesket har skabt. Det er dem, vibygger demokratiske samfund på. De er grundlaget for vores globale sameksistens og harværet med til at forandre verden igen og igen, fraden franske revolution for mere end 200 år sidentil de nylige demokratiske brydninger i Mellem-Lov om Danmarks udviklingssamarbejde 2012østen og Nordafrika. Man kan ikke kæmpe formenneskerettighederne ved kun at kæmpe for en-§ 1 fra endelig vedtaget lov.kelte af dem. Ytringsfriheden bliver kun et stærktredskab, hvis man kan læse og skrive. Og det ersvært at lære noget i skolen, hvis man er sulten. Menneskerettighederne forstærker derforhinanden og er indbyrdes afhængige, universelle og udelelige. Danmarks udviklingssamarbejdevil derfor fremme det brede sæt af menneskerettigheder, både de borgerlige og politiske og deøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Alle mennesker har ret til et liv med lige mulig-heder for at kunne nyde sine rettigheder og yde sit bidrag.Samtidig er det svært at indfri grundlæggende menneskerettigheder i samfund uden et solidtøkonomisk fundament. Vækst er derfor en helt nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkeligforudsætning for en varig reduktion af fattigdom. Det er de politiske valg, landene træffer,som bestemmer, om fordelene ved væksten mindsker ulighed og kommer alle til gode. Derforvil Danmark arbejde for en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, der tager afsæt i denprivate sektor, og hvor den offentlige sektor skaber de rette rammebetingelser. Når vækstener bæredygtig, bygger den på en balance mellem økonomisk, social og miljømæssig udvikling,der sikrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne, fremmer stabilitet og forbedrer menneskerslevevilkår. Inklusiv vækst sætter mennesket i centrum, skaber lige adgang til ressourcer ogfremmer beskæftigelse.Gennem arbejdet for fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder skal Danmarks udvik-lingssamarbejde være med til at styrke opbygning af samfund, der sikrer folks rettigheder ogfremmer lighed, herunder adgangen til uddannelse, sundhed og social beskyttelse.Global ansvarlighed – også i dansk interesseDanmark vil være en aktiv og engageret partner i global udvikling. Danmark er blandt verdensmest velstillede lande og har en lang tradition for demokrati, respekt for menneskerettighe-derne og en samfundsmodel, hvor der drages omsorg for de svage i samfundet. Det giver os et1

særligt ansvar og gode forudsætninger for at bidrage til at kæmpe for menneskerettighederneog bekæmpe fattigdom i de mindst udviklede lande.Danmark er del af et globalt skæbnefællesskab, hvor udviklingen, sikkerheden og velstanden iét land i stigende grad afhænger af, hvad der sker i andre dele af verden. Indsatsen mod fat-tigdom og konflikter rundt omkring i verden er derfor ikke alene i de fattiges interesse, men ialles interesse. Danmark har en aktiv udviklingspolitik, både fordi vi ønsker at påtage os etglobalt ansvar, fordi vi ved det nytter, og fordi det er i vores egen interesse at gøre det. Enaktiv dansk udviklingspolitik er derfor også en investering i vores egen fremtid.Danmark ønsker at være en stærk og troværdig partner i international udvikling og leve op tilde tilsagn, vi har givet verdens fattigste. Dansk udviklingspolitik er et centralt element i Dan-marks udenrigspolitik og dermed i Danmarks globale engagement. Udviklingspolitikken skalbidrage til at skabe en verden præget af fred, sikkerhed, en international retsorden, somfremmer respekt for menneskerettighederne, en stabil global økonomi og fælles løsninger påglobale miljø-, klima- og sundhedsproblemer. Derfor skal Danmark have et stærkt internatio-nalt engagement. Danmark har siden 1978 været blandt de lande, der har opfyldt FN’s mål-sætning om, at de rige lande skal yde mindst 0,7 procent af landets BNI til udviklingsbistand.Vi har endda større ambitioner end det.Fire strategiske prioriteterDanmark vil koncentrere sit udviklingspolitiske engagement på fire strategiske prioritetsområ-der:Menneskerettigheder og demokratiGrøn vækstSociale fremskridtStabilitet og beskyttelseFN’s 2015-mål1. Halvere fattigdom og sult i verden2. Opnå grundskoleuddannelse til alle3. Øge ligestillingen mellem kvinder ogmænd4. Mindske børnedødeligheden med totredjedele5. Mindske mødre dødeligheden medtre fjerdedele6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andresygdomme7. Sikre udviklingen af et bæredygtigtmiljø8. Øge samarbejdet om bistand, handelog gældseftergivelse

En verden i udviklingGlobaliseringen har forandret verden og ændret vilkårene for det globale samarbejde. Dan-marks udviklingssamarbejde skal tilpasses de nye muligheder og udfordringer.Global udvikling er en succeshistorieAldrig før i verdenshistorien er det lykkedes så mange mennesker at arbejde sig ud af fattig-dom. Selvom ca. hvert femte menneske i verden lever i fattigdom, og behovet for hjælp fort-sat er stort, er fremskridtene ikke desto mindre markante. Det er især lande i Asien, der stor-mer frem, men også en række lande i Afrika og Latinamerika har haft flotte vækstrater. Dethar ændret den økonomiske og politiske magtbalance. I det seneste årti har den økonomiskevækst i udviklingslandene ligget betydeligt over væksten i de avancerede økonomier, og udvik-lingslandene står nu for 35 procent af det globale BNP og 65 procent af den globale vækst.Denne udvikling vil fortsætte.Den positive udvikling på det økonomiske område er ledsaget af sociale landvindinger. Rege-ringer i mange udviklingslande viser i stigende grad lederskab og tager ejerskab for landetsudvikling. De sætter dagsordenen og stiller krav til deres samarbejdspartnere. I mange afri-kanske lande er der høj økonomisk vækst, stigende handel og regional integration, højere in-vesteringsrater, færre konflikter og styrket demokrati. Mange udviklingslande bliver mere vel-stående og mindre afhængige af traditionelt udviklingssamarbejde. Det åbner nye mulighederfor samarbejde, samhandel og investeringer, herunder fra Danmark.Udviklingen har styrket de folkelige organisationer og bevægelser, som mange steder har fun-det et stærkere ståsted. Men der er fortsat lande, hvor de er under pres.Informationsteknologiens udbredelse til selv de mest fjerne og fattige egne har givet alle enhurtigere adgang til information og tovejskommunikation. Det har styrket bevidstheden om, atforandring, demokrati og ansvarlige regeringer er muligt, hvis befolkningerne selv tager ansvarog stiller krav. De har set, hvad der kan ske, når folk samler sig om fælles krav til autoritæreregimer om demokrati og respekt for menneskerettighederne.Ikke alle er medIkke alle har fået del i de mange fremskridt, og uligheden er steget markant. Hvert syvendemenneske på jorden lider af sult og underernæring, og kvinder og piger er hårdest ramt. Sam-tidig ændrer det globale fattigdomsbillede sig. Der lever i dag flere fattige mennesker i mel-lemindkomstlande, end der gør i de allerfattigste lande, og uligheden skyldes i høj grad, atgoderne fra væksten ikke fordeles til alle.Flere steder i Afrika, Asien og Latinamerika har væksten ikke ført til nok nye arbejdspladser. IAfrika lever over halvdelen af regionens befolkning stadig i ekstrem fattigdom, og der skalskabes arbejdspladser til de store ungdomsårgange, som udgør et stort potentiale for nytænk-ning og fremgang, men også risiko for social uro og ustabilitet. I Asien og Latinamerika eruligheden trods markant vækst også stor. Størstedelen af verdens ekstremt fattige menneskerlever i Asien, og Latinamerika er den mest socialt ulige region i verden. I Mellemøsten ogNordafrika er resultatet af omvæltningerne fortsat usikre. Også her er markant brug for atskabe flere arbejdspladser og en mere bæredygtig og inklusiv vækst.Mange skrøbelige og konfliktramte stater har ikke mærket fremskridtene, og antallet af fattige,der lever i skrøbelige stater, er steget hastigt. I dag bor en tredjedel af verdens fattige i lande,hvor regeringerne enten ikke har evnen, ressourcerne eller viljen til at opfylde befolkningensbehov selv. Uden en bare minimalt velfungerende stat risikerer disse lande at blive fastholdt ikonflikter, udnyttet som base for grænseoverskridende kriminalitet, og deres råvarer at blive3

udvundet og eksporteret, uden at det kommer befolkningen til gode. De er samtidig kilde tilregional ustabilitet, illegal migration og øgede flygtningestrømme – herunder til vores del afverdenen.Fra ressourcekapløb til ressourcekredsløbDe globale klimaforandringer har sat spørgsmålstegn ved de rige landes kendte udviklingsmo-del og understreger, at velstandsfremgang for hele jordens befolkning kræver nye bæredygti-ge løsninger og en ny tilgang til at udnytte verdens ressourcer.Væksten i økonomi og befolkning har medført pres på de globale ressourcer. I 2011 sagde vivelkommen til verdensborger nr. 7 mia., og i 2040 vil verdens befolkning formentlig runde 9milliarder. Den globale middelklasse ventes at stige med 3 milliarder i 2030 og generere enstigning i efterspørgslen efter energi på 45 procent, efter vand på 30 procent og efter fødeva-rer på 50 procent. Ikke mindst i Afrika er presset på mange landes naturressourcer i stigendegrad et resultat af efterspørgslen fra andre lande efter mineraler, olie, tømmer og jord.Vi skal væk fra det kortsigtede ressourcekapløb og i fællesskab danne et langsigtet og bære-dygtigt ressourcekredsløb. Vi skal blive langt bedre til at omstille, så væksten bliver grøn ogskabe mere for færre ressourcer. Fødevareproduktionen i udviklingslandene skal gøres merebæredygtig og effektiv, og adgangen til mere bæredygtige energiformer skal styrkes. Den op-gave kan vi kun løfte i fællesskab.Nye spillere, nye mulighederNye statslige og private aktører spiller en stadig større rolle i udviklingslandene. De omfatterblandt andre Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika, Tyrkiet og Sydkorea, de rige Golf-lande og enlang række virksomheder, fonde og internationale civilsamfundsorganisationer. Mange af denye udviklingsaktører er i stigende grad aktive i internationale sammenhænge. Det gælderikke mindst i internationale forhandlinger om klima, energi og handel. Den ændrede magtba-lance betyder, at der med rette stilles krav om mere ligeværdige partnerskaber.Beslutningskraften i det internationale samarbejde påvirkes af de nye aktører, nye prioriteterog nye tilgange. Det betyder også, at opbakningen til de værdier og mål, som Danmark arbej-der for, ikke altid kan tages for givet. Dem skal vi derfor kunne argumentere mere overbevi-sende for. Med de nye aktører følger også nye finansieringsstrømme, som mange udviklings-lande har god brug for, og erfaringer fra lande, der for nylig selv har gennemgået en transiti-onsproces, kan være stadigt mere relevante. Men der er også udfordringer. Typisk stiller denye aktører ingen eller begrænsede krav om god regeringsførelse og demokratiske principperog lægger større vægt på adgang til naturressourcer og handelsforbindelser. De nye spillere eren del af virkeligheden i de lande, vi engagerer os i, og vi skal udnytte de muligheder, det gi-ver for at samarbejde med dem.Udviklingssamarbejdet - katalysator for udviklingUdviklingssamarbejdets rolle og muligheder ændrer sig mærkbart i takt med globaliseringen.Finansiering af udvikling kommer i dag i langt mindre grad fra det traditionelle udviklingssam-arbejde og i højere grad fra det voksende samarbejde mellem udviklingslandene og de nyevækstøkonomier samt fra handel og udenlandske investeringer.Udviklingslandene har ansvaret for deres egen udvikling. Udviklingssamarbejdet alene kan ikkeudrydde fattigdom, men det kan spille en vigtig rolle som katalysator for udvikling, ikke mindstnår det tager afsæt i landenes ejerskab og tilpasses deres prioriteter og nationale systemer.Modsat de øvrige finansieringsstrømme er udviklingssamarbejdet direkte målrettet bekæmpel-se af fattigdom og ulighed. Det er den dagsorden, som det internationale samfund atter for-pligtede sig til på topmødet om bistandseffektivitet i Busan i Sydkorea i 2011.4

Danmarks udviklingspolitik kan gennem brug af politisk dialog og konkret udviklingssamarbej-de være med til at understøtte positive tendenser i samfund, arbejde for rettigheder, støttereformer og opbygning af kapacitet og effektive skattesystemer i den offentlige sektor og ilokale civilsamfund. Udviklingssamarbejde kan være med til at skubbe forandring i gang på enmåde, som anden finansiering ikke kan. Det kan også støtte investeringer i udvikling og af-prøvning af nye ideer og koncepter for f.eks. produktion og teknologianvendelse, hvor kom-merciel finansiering ikke er tilgængelig. Og vi kan sætte fokus på innovative finansieringskilderog partnerskaber med den private sektor og andre aktører og dermed rejse flere midler til fi-nansiering af udvikling.I dag efterspørger mange udviklingslande handel, investeringer og politiske alliancer om fællesmål og udfordringer på lige fod med – eller snarere frem for – traditionelt udviklingssamarbej-de. Vi skal derfor bringe alle danske styrkepositioner i spil i samarbejdet med udviklingslande-ne. Det skal være med til at sikre, at Danmark også fremover vil være en relevant og efter-spurgt samarbejdspartner.Danske kompetencer i arbejde for udviklingDer er store muligheder i den globale udvikling, og Danmark har meget at byde på. Vi arbejdereffektivt og fleksibelt og er en velanskrevet aktør både i det bilaterale og multilaterale samar-bejde. Udviklingen af vores velfærdssamfund har givet os særlige erfaringer med demokrati-og retsstatsprincipper, åbenhed, ligestilling og et aktivt kultur- og foreningsliv, som vi skalbringe i spil i vores udviklingssamarbejde. De danske erfaringer med en arbejdsmarkedsmodelbaseret på inddragelse af arbejdsmarkedets parter er også efterspurgte. Danske kommerciellestyrkepositioner indenfor vand, klima, miljø, energi, sundhed og bæredygtig fødevareprodukti-on kan også bidrage til løsninger på nationale og globale udfordringer, der også kan kommeudviklingslandene til godeForskningsbaseret viden er nødvendig for at løse nye og gamle udviklingsproblemer. Derforsamarbejder vi med udviklingslandenes uddannelses- og forskningsinstitutioner for at støtteudvikling af forskningskapacitet. Samtidig er vores egne uddannelses- og forskningsinstitutio-ner internationalt anerkendte og bidrager til at skabe ny viden og innovative løsninger, somfattige lande har god brug for.En af Danmarks særlige styrker er, at vi kan anvende en bred palet af instrumenter, fra deudenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske instrumenter til det kommercielle samarbejde,som alle bidrager til at fremme vores udenrigs- og udviklingspolitiske mål. Det gør vores ind-sats mere effektiv. Vores administration af udviklingssamarbejdet er resultatorienteret og ef-fektiv. Vi reagerer hurtigt og tilpasser i dialog med vores partnere indsatserne til de lokale for-hold. Det skal vi udnytte.

Menneskerettigheder – værdigrundlag og forandringskraftDanmark vil anlægge en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. Menneskerettighe-derne er en del af vores værdigrundlag og rummer en forandringskraft, netop fordi de tagerudgangspunkt i forpligtelser, som landene selv har tilsluttet sig. Vi vil derfor mere systematiskinddrage FN’s menneskerettighedskonventioner, standarder, normer og instrumenter i voresudviklingssamarbejde. De skal være retningsgivende for vores politiske dialog, konkrete udvik-lingsindsatser og partnerskaber. Vi vil samtidig styrke vores engagement i de multilateraleorganisationer, som spiller en kernerolle i arbejdet for menneskerettigheder. Vi arbejder for atsikre de fattigste udviklingslande indflydelse på udformningen af den internationale retsordenpå disse områder og for retfærdige og fredelige løsninger på internationale tvister.Den rettighedsbaserede tilgang betyder, at vi vil stille skarpt på de underliggende magtrelatio-ner og de grundlæggende årsager til diskrimination og fattigdom og prioritere handlinger, somtilgodeser de fattigste. Vi vil i højere grad rette fokus på at sikre alle lige muligheder, på om-fordeling af ressourcer i samfundet og på behovet for, at væksten bliver mere bæredygtig oginklusiv.Indfrielse af menneskerettigheder kræver en stat, der har viljen og evnen til at respektere ogindfri disse rettigheder. Men det kræver også informerede og handlekraftige borgere og orga-nisationer, der har mulighed for at indgå aktivt i samfundslivet og tage medansvar for sam-fundsudviklingen. En rettighedsbaseret tilgang til udvikling sigter mod at igangsætte foran-dringsprocesser, der ændrer ved magtrelationer. Derfor er tilgangen ikke konfliktfri. Danmarksudviklingssamarbejde vil med afsæt i en grundig forståelse af de politiske og økonomiskemagtforhold støtte forandringsprocesser, hvor konflikter løses gennem fredelige politiske pro-cesser, kommer de fattige til gavn, fremmer deres rettigheder og understøtter en demokratiskudvikling.Udviklingssamarbejdet vil være et partnerskab forankret i et fælles værdigrundlag, der skalvære afsæt for arbejdet for at indfri alle menneskerettighederne – både de borgerlige, politi-ske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Menneskerettighederne er udelelige og ind-byrdes afhængige, og vi vil arbejde for eksempelvis retten til at ytre og organisere sig, men6

også for retten til mad, sundhed, uddannelse og anstændigt arbejde som et markant bidrag tilfrihed og fattigdomsbekæmpelse.Danmarks udviklingssamarbejde har længe ydet et vigtigt bidrag til at fremme menneskeret-tighederne. Den rettighedsbaserede tilgang vil skærpe denne indsats. Her vil kvinders ret-tigheder stå centralt. Vi vil bedømme vore samarbejdspartnere på deres evne til løbende oggradvist at gøre markante fremskridt for kvinders og pigers lige muligheder for at udnytte de-res fulde potentiale og dermed bidrage til samfundsudviklingen. Børn er den mest udsattegruppe i fattige samfund med særlige rettigheder og behov. De skal sikres adgang til sundhedog uddannelse og til beskyttelse under katastrofer og konflikter.Ligeværdig dialog om rettigheder, fattigdom, lighed og omfordelingVi vil arbejde for en tættere kobling mellem det normative menneskerettighedsarbejde i inter-nationale fora og det konkrete udviklingssamarbejde. Udgangspunktet vil være en ligeværdigog gensidigt forpligtende dialog med udviklingslandene, der tager afsæt i de nationale behov,den lokale kontekst og i respekten for menneskerettigheder. Vi vil bidrage til, at udviklingslan-dene bedst muligt kan indfri deres forpligtelser overfor egne borgere.Vi vil tage udviklingen i menneskerettighedssituationen op i den løbende politiske dialog medvore partnere. Vi vil arbejde for, at staten anvender de tilgængelige ressourcer mest effektivtfor at sikre alles behov, og at man gradvist bevæger sig i den rigtige retning. Vi vil igennem enåben og kritisk dialog lægge vægt på fremskridt i forhold til menneskerettighederne, fattig-domsreduktion, omfordeling og inddragelse af marginaliserede grupper.Opbygning af kapacitet hos ansvarlige myndigheder og rettighedshavere er en central del afden rettighedsbaserede tilgang. En sådan kapacitet er sammen med politisk vilje en forudsæt-ning for varige resultater. Vi vil tage afsæt i vores partneres situation og bidrage til at opbyggeden nødvendige kapacitet både hos stat, borgere og civilsamfund. Kapacitet opbygges imidler-tid ikke fra den ene dag til den anden. Vi vil indgå i et langsigtet samarbejde med vores part-nere og have fokus på konkrete resultater.Vi vil ikke være dogmatiske og stille ultimative krav om øjeblikkelig indfrielse af alle rettighe-der. Vi anerkender, at særligt de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder oftest kun kanindfries gradvist og forudsætter, at politisk vilje, kapacitet og ressourcer er til rådighed. Men vivil arbejde for en progressiv og offensiv realisering af dem. Vi vil arbejde for, at vores partnerelever op til internationale menneskerettighedskonventioner og forpligtelser. Der skal være viljetil forandring, og vi vil støtte en udvikling, der går i den rigtige retning med dialog og samar-bejde som de primære redskaber.Vi vil løbende rejse kritiske forhold i vores politiske dialog og presse på for forbedring. I lande,hvor regeringerne ikke deler denne dagsorden, vil det få konsekvenser for den måde, vi kansamarbejde på. Hvis udviklingen i et land går i markant negativ retning med systematiskemenneskerettighedskrænkelser, og mulighederne for at vende udviklingen svinder, er vi paratetil at sige fra. Der er ikke én bestemt reaktion, når det sker, men vi vil i hvert tilfælde nøjevurdere, hvilken betydning det vil få for, hvordan vi samarbejder og ikke mindst med hvem.Fire tværgående principper i udviklingssamarbejdetVores udviklingssamarbejde skal styrkes ved konsekvent at inddrage principperne om ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og ansvarlighed – lige fra de indledendeanalyser til den afsluttende evaluering. Principperne er grundlæggende standarder og værdier ide internationale menneskerettigheder. Vi vil arbejde for, at vores partnere anvender indikato-7

rer, der kan måle på disse principper, herunder om der er ulighed i adgang til serviceydelser,så vi kan vurdere målopfyldelsen i forhold til sårbare og udsatte grupper.Ikke-diskriminationEt grundlæggende princip i staternes menneskeretlige forpligtelser er forbuddet mod diskrimi-nation. Alle mennesker er ligeværdige og skal have lige adgang til serviceydelser og ressour-cer. Vi vil fortsætte Danmarks aktive indsats for ligestilling og kvinders rettigheder. Både i vo-res bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde vil vi arbejde for, at spørgsmålet omfremme af kvinders rettigheder bliver reflekteret.Desværre rammer eksklusion og udelukkelse ofte fattige og marginaliserede grupper og indivi-der, herunder børn, oprindelige folk, ældre mennesker, flygtninge og internt fordrevne, religiø-se mindretal, statsløse, mennesker udsat for kastediskrimination, mennesker med handicap oghiv/aids smittede, ligesom mennesker diskrimineres på grund af seksuel orientering. Vi vilidentificere de strukturelle forhold og magtrelationer, som skaber ulighed og diskrimination ogarbejde for forandring.Deltagelse og inddragelseDanmark vil støtte folk i at bruge deres ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed og kræve de-res rettigheder ved at skabe muligheder for inddragelse og deltagelse. Vi skal samtidig bidragetil at skabe gode rammer for, at mennesker kan organisere sig og selv tage medansvar forsamfundsudviklingen. Vi vil støtte et stærkt og uafhængigt civilsamfund og hjælpe de svagestei at komme til orde.Vi vil bidrage til at styrke borgerinddragelse i offentlige beslutningsprocesser og i den offentligeforvaltning og have særlig fokus på behovet for at høre og inddrage grupper, der alt for ofteoverhøres. Det omfatter for eksempel kvinders deltagelse i beslutningsorganer, inddragelse afbørn og unge eller støtte til oprindelige folks frie og forudgående samtykke i indsatser, derberører deres levevilkår.ÅbenhedAdgang til information og til at ytre sig frit er centrale elementer i den rettighedsbaserede til-gang. Vi vil arbejde for, at alle mennesker har adgang til fri og uafhængig information, såmagthavere kan stilles til ansvar for deres politik og prioriteringer. Det vil omfatte aktindsigt iden offentlige sektors forvaltning og åbenhed i gennemførelsen af udviklingssamarbejdet, lige-som i Danmark. Vi vil arbejde for at realisere potentialet i informations- og kommunikations-teknologien til at styrke den folkelige deltagelse ogskabe øget adgang til information og viden.AnsvarlighedStaten har ansvaret for at respektere, beskytte ogindfri menneskerettighederne. Indfrielse af rettighe-der kræver retsstater med demokratisk vedtagnelove og myndigheder, der har viljen og evnen til atsvare på krav fra borgere og et stærkt civilsamfundom rettigheder. Vi vil bistå staten med at styrkedens evne til at sikre, at der bliver lovgivet, opstilletmål og udarbejdet nationale planer for at indfri ret-tighederne, så f.eks. serviceydelser af god kvalitetbliver lige fordelt. Ansvarligheden omfatter også osselv. Borgere i vores samarbejdslande skal kunneklage over uhensigtsmæssige konsekvenser af voresudviklingssamarbejde.FN’s retningslinjerfor menneskerettighederog erhvervsliv(UN Guiding Principles on Business and HumanRights)Staten har ansvaret for at beskytte menneske-rettigheder, men ansvarlighed omfatter ogsåvirksomheder.Det afspejles i FN’sretningslinjerfor menneskerettigheder og erhvervsliv vedta-get afFN’s Menneskerettighedsråd i 2011.Retningslinjerne skal understøtte virksomhedersrespekt for menneskerettighederne og giveranbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd,men inddrager også staternes rolle. Retningslin-jerne omfatter henholdsvis staters ansvar til atbeskytte mod krænkelser, virksomhederesansvar for at respektere og adgang til mæglings-og -klagemekanismer.

Staterne skal sørge for lovgivning og politikker, der giver gode rammebetingelser for overhol-delse af menneskerettighederne, men andre aktører har også indflydelse på, om menneskeret-tighederne overholdes. Private virksomheder og investorer er i mange tilfælde med til at sikre,at folks økonomiske og sociale rettigheder kan indfries gennem deres bidrag til økonomisk ud-vikling, beskæftigelse og investeringer. Vi vil arbejde for, at virksomheder og investorer re-spekterer menneskerettighederne og tager ansvar for deres eventuelle negative indflydelse påmenneskerettighederne i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettighederog erhvervsliv.Fra ord til handlingMenneskerettighederne er et mål og et middel i vores udviklingssamarbejde og skal indtænkesi alt, hvad vi gør fra start til slut og på tværs af vores fire strategiske prioritetsområder. Menden rettighedsbaserede tilgang til udvikling rummer ikke svarene på alle udfordringer, og dervil fortsat være behov for prioritering og for fleksible løsninger til at møde mange af de udfor-dringer, som vore partnere står overfor. Vi skal derfor være realistiske. Omstilling sker ikke fraden ene dag til den anden, og vi skal sikre, at vores tilgang er tilpasset den lokale kontekst.Det gælder ikke mindst i skrøbelige stater.

Danmark vil gå forrest i indsatsen for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelsegennem vores multilaterale engagement og i de lande, vi engagerer os i. Vi vil støtte foran-dringsprocesser, som skaber samfund, hvor den udøvende magt kan kontrolleres af uafhængi-ge instanser, borgere og medier, og hvor borgere indgår aktivt i og tager medansvar for sam-fundsudviklingen. Vi vil bekæmpe diskrimination og ulighed. Kvinder, børn, unge og sårbare ogmarginaliserede grupper, herunder verdens oprindelige folk, skal have en stemme og opmærk-somhed i de politiske prioriteringer.Opbygning af retssamfundDanmark vil støtte processer, der sigter mod at indarbejde menneskerettigheder og principperom god regeringsførelse i nationale forfatninger og lovgivning og arbejde for, at de omsættestil handling. Vi vil støtte uafhængige nationale, regionale og internationale menneskeret-tighedsinstitutioner og organisationer, der arbejder for at fremme menneskerettigheder, her-under lokale folkelige organisationer.Mange fattige mennesker er ofte afskåret fra det formelle retssystem. Vi vil derfor arbejde forlige adgang for alle til en retfærdig rettergang og prioritere indsatser, der kan styrke ansvar-lighed og bekæmpe korruption i retsvæsenet. Folk skal have information om deres rettighederog adgang til retshjælp, og konkrete hindringer for klageadgang skal afdækkes, så de kanadresseres.Vi vil arbejde for bedre sammenhæng mellem det formelle retssystem og alternative konflikt-løsningsmekanismer og uformelle mæglingssystemer, som folk har tillid til, og som respekterermenneskerettighederne og almindelige retsprincipper. Det er igennem sådanne systemer, atlangt størstedelen af befolkningen i de fattigste lande får tvister afgjort. Vi vil bidrage til atstyrke evnen til at behandle sager og til at sikre, at også de sager, som rejses af sårbare ogmarginaliserede grupper, behandles i en proces, hvor deres rettigheder respekteres.

Vi vil støtte op om mekanismer, som adresserer folkedrab, forbrydelser mod menneskehedenog andre grove menneskerettighedsovergreb. Det primære ansvar for retsforfølgning liggerhos landene selv. Danmark bakker op om internationale domstole som Den InternationaleStraffedomstol (ICC), men disse er komplementære og alene en sidste udvej, hvis nationalemyndigheder svigter. Vi vil derfor arbejde for, at de nationale myndigheder selv bliver i standtil at håndtere disse sager.Åbenhed og ansvarlighed i den offentlige forvaltningDanmark vil fremme åbenhed og ansvarlighed ved at arbejde for opbygning af kapacitet hosansvarlige myndigheder på alle niveauer. Vi vil støtte decentraliseringsprocesser, der kanfremme fattigdomsbekæmpelse, sætte borgeren i centrum og sikre aktiv medbestemmelse.Den enkelte borger, gruppe eller virksomhed skal have mulighed for at gøre deres krav ombedre serviceydelser gældende overfor myndighederne. Vi vil samtidig arbejde for at styrkelokalpolitikeres kapacitet. Oplyste og engagerede lokalpolitikere fremmer ansvarlighed i for-valtningen.Vi vil bidrage til at styrke kapacitet i forvaltningen af offentlige finanser og budgetter for atfremme effektive serviceydelser og bekæmpe korruption. Det indebærer for eksempel, at deoffentlige budgetter løbende revideres af en uafhængig og effektiv rigsrevision, og at revisions-rapporter bliver fulgt op af parlamentet og er tilgængelige for offentligheden. Bekæmpelse afkorruption er en hovedprioritet i Danmarks indsats for god regeringsførelse. Danmark kan ogvil ikke acceptere korruption. Vi vil fremme åbenhed ved at arbejde for øget adgang til infor-mation og kræve, at korruption får de nødvendige konsekvenser.Skat skal finansiere udviklingUdviklingen af stærke demokratier kræver øgede offentlige indtægter. Det øgede skattegrund-lag, som skabes gennem økonomisk vækst, skal sætte udviklingslandene i stand til selv at fi-nansiere de offentlige udgifter. Styrkede skattesystemer giver staten øgede indtægter, og gørdet muligt at omfordele ressourcer til gavn for alle. Vi vil styrke indsatsen i kampen for at luk-ke skattehuller, bekæmpe illegale kapitaloverførsler og fremme en mere effektiv og retfærdigbeskatning af udvinding af naturressourcer, også i skrøbelige stater. Vi vil engagere os i rele-vante internationale netværk for at søge globale løsninger på disse udfordringer, deriblandt deder arbejder for, at naturressourcer kommer hele samfundet til gavn.Styrket demokrati, ytringsfrihed og deltagelseEffektive valgkommissioner, parlamenter og politiske partier er afgørende elementer i velfun-gerende demokratier og grundlaget for at fremme deltagelse i samfundslivet. Danmark vil der-for støtte valgprocesser og bidrage til at styrke parlamenter og politiske parter.Vi vil arbejde for at fremme ytringsfrihed og udviklingen af frie, ansvarlige og kritiske medier,der kan holde magthaverne til ansvar og give befolkningen bedre muligheder for at deltage iden offentlige debat. Vi vil støtte udviklingen af stærke og uafhængige civilsamfund. Folkeligorganisering fremmer aktivt medborgerskab, og de folkelige organisationer spiller en vigtigrolle i arbejdet for forandring, social innovation, ansvarlighed og som fortaler og vagthund forbefolkningens rettigheder.Stærk indsats for kvinders rettighederDanmark vil fortsætte den aktive indsats for ligestilling mellem kønnene og for kvinders ret-tigheder. Ligestilling handler om at sikre lige rettigheder og muligheder for kvinder og mænd.Alle personer skal uanset køn have de samme muligheder og rettigheder for uddannelse,sundhed, økonomisk fremgang, politisk deltagelse og deltagelse i samfundslivet i almindelig-hed. Et land, hvor kvinder ikke bidrager på lige fod med mænd til landets udvikling, går glip af11

en værdifuld ressource. Danmark vil arbejde for at mindske diskrimination mod kvinder og forat sikre dem lige ret til at eje jord og arve. Øget ligestilling mellem kønnene er en investering ifremtiden. Erfaring viser, at når kvinderne får større kontrol over husstandens penge, bliverflere brugt på at opfylde børnenes behov, såsom mad, sundhed og uddannelse.Social dialog og faglige rettighederEt velfungerende arbejdsmarked er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst og øget be-skæftigelse. Det kræver en åben, regelbaseret og ansvarlig relation mellem den private sektorog staten, der sætter fokus på faglige rettigheder, frie og uafhængige faglige organisationer oganstændigt arbejde. Det gælder på arbejdsmiljøområdet og i forhold til børnearbejde. I over-ensstemmelse med vores forpligtelser i FN's Børnekonvention og Den Internationale Arbejds-organisation, ILO’s konvention skal børn beskyttes mod økonomisk udnyttelse og mod at skulleudføre arbejde, som er farligt, griber ind i barnets uddannelse eller skader barnets sundhed,fysiske, psykiske eller sociale udvikling.Danmark vil støtte social dialog mellem regeringen, den private sektor og de faglige organisa-tioner og arbejde for, at virksomheders bidrag til udvikling og fattigdomsbekæmpelse skærpesgennem indsatser, der kan styrke socialt ansvarlig virksomhedsadfærd i tråd med FN’s GlobalCompact og med respekt for FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Dethandler ikke mindst om at sørge for, at arbejdstagerrettighederne holdes i hævd, herunderretten til kollektiv forhandling, retten til anstændige jobs, udryddelse af alle former for tvangs-arbejde og afskaffelse af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.

Grøn vækstDanmark vil:Bistå udviklingslandene med at skabe bæredygtig udvikling gennem grøn vækst, øgetindtjening og flere arbejdspladser, ikke mindst til unge.Støtte grøn vækst baseret på bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer-ne.Bidrage til at styrke de internationale og nationale rammer for grøn vækst.Fremme innovative teknologi- og finansieringsløsninger inden for landbrug, skovbrug,miljø, energi, vand og klima.Fremme en ressourceeffektiv fødevareproduktion, der bæredygtigt og effektivt kanbrødføde en stadigt voksende befolkning.Bidrage til at øge udviklingslandenes adgang til bæredygtig energi og styrke indsatsenfor en mere bæredygtig og ressourceeffektiv forvaltning og udnyttelse af energi- ogvandressourcerne.Arbejde for fattige mænd og kvinders større medindflydelse og forbedrede adgang tilvand, jord, viden og finansiering.

Presset på udviklingslandenes naturressourcer er stigende bl.a. på grund af befolkningstil-vækst, ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre og klimaforandringer. Konsekven-sen er nedslidning af naturgrundlaget, tab af biologisk mangfoldighed og skærpet konkurrenceog mulig konflikt om adgang til energi, vand, jord og fødevarer. Det betyder også, at priser påfødevarer og naturressourcer fremover forventes at være høje og ustabile, og det rammerverdens fattigste særligt hårdt. De stigende fødevarepriser kan dog også bidrage til øget ind-tjening i landbrugssektoren, og den voksende globale middelklasse udgør et nyt marked forafsætning.Danmark vil være med til at bane vejen for globale og lokale løsninger på disse udfordringerog presse på for, at det multilaterale system styrker indsatsen for at bistå udviklingslandenemed at fremme og stimulere grøn vækst. Vores indsats for en mere grøn vækst skal spille påto strenge. For det første vil Danmark arbejde for, at den grønne vækst bidrager til at øge ind-tjeningsmuligheder og styrker erhvervslivets konkurrenceevne i vores samarbejdslande. Ind-satsen vil være med til at skabe anstændige jobs, særligt for de store ungdomsårgange. Fordet andet vil vi bidrage til at sikre, at en mere grøn vækst er baseret på en effektiv og bære-dygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcerne. Den grønne vækst skal være inklusiv ogunderstøttes af sociale tiltag, som bidrager til, at alle kommer med.Rammebetingelser skal skabe muligheder for grønnere vækstDer skal skabes bedre internationale rammer for grøn vækst og større sammenhæng mellemhandels-, landbrug-, miljø-, energi-, klima- og udviklingspolitik. Danmark vil gennem målret-tede indsatser støtte udviklingslandene i at overvinde barrierer for international afsætning ogmarkedsføring. Vi vil arbejde for øget regional økonomisk integration mellem udviklingslande-ne, så de har bedre muligheder for at konkurrere på lige vilkår og med større gennemslags-kraft på nationale, regionale og globale markeder.13

De nationale rammer for grøn vækst i udviklingslandene skal også styrkes. Der skal skabes eterhvervs- og investeringsvenligt klima og gode rammebetingelser for erhvervslivets engage-ment i grøn vækst. Danmark vil støtte udviklingslandene i arbejdet med at forenkle admini-strationen af regler og standarder, så de bidrager til et velfungerende, effektivt marked ogfremmer bæredygtige produktionsformer. Vi vil bruge offentlig-private partnerskaber til atstyrke samarbejdet om teknologiudvikling og innovative finansieringsmodeller, som kan værekatalysator for grøn vækst.Velfungerende økosystemer er afgørende for fattige menneskers livsgrundlag. Danmark vilderfor arbejde for bedre rammebetingelser for ansvarlig naturressourceforvaltning. Ansvarlignaturressourceforvaltning er også en forudsætning for en fødevareproduktion, som er klimatil-passet og bæredygtig. Naturressourcer har en pris. Det skal koste at udnytte naturgrundlagetog belaste miljøet. Danmark vil arbejde for, at naturressourcepriserne fremmer bæredygtigudnyttelse, at miljø- og naturskadelige subsidier bliver bekæmpet, og at miljøydelser, især iland- og skovbrug, fremmes. Vi vil løfte vores del af ansvaret for at gennemføre relevante be-slutninger fra FN’s konference om bæredygtig udvikling, Rio+20. Danmark vil arbejde for atfremme brugen af globale og nationale bæredygtighedsmål ogRammen for vækst og beskæftigelseindikatorer.Bæredygtig fødevareproduktionErfaringerne viser, at vækst i landbrugssektoren i en rækkeudviklingslande har en større effekt på økonomisk udvikling,beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse end vækst i nogenanden sektor. Danmark vil derfor arbejde for at gøre landbrugs-og fødevareerhvervene til drivkraft for en vækst, der er bære-dygtig og inklusiv. Den skal skabe nye indtjeningsmuligheder,forbedre fødevareforsyningssikkerheden og bidrage til jobska-belse. Kvinder skal sikres lige muligheder, så de i højere gradkan bidrage til og nyde godt af landbrugsudviklingen. Sårbaregruppers adgang til tilstrækkelig og ernæringsrigtig kost skalstyrkes gennem nationale systemer.Økonomisk vækst og beskæftigelse er en forudsætning forvarig bekæmpelse af fattigdom. Danmark vil derfor fasthol-de sit fokus på privatsektordrevet økonomisk vækst ogbeskæftigelse for at fremme en inklusiv og bæredygtigudvikling.Den Strategiske Ramme for Vækst og Beskæftigelse dannerrammen for udmøntning og planlægning af indsatserindenfor dette område. Udgangspunktet er, at fremme afvækst og beskæftigelse skal ske på en måde, som ikkekompromitterer fremtidige generationers muligheder foradgang til produktiv beskæftigelse. Indsatsen tilpasseslokale forhold, og ikke alle indsatsområder vil forfølges i allelande. Landbruget er den største private sektor i de flesteaf Danmarks samarbejdslande og derfor det naturligeudgangspunkt for de fleste indsatser for vækst og beskæfti-gelse.

Der skal etableres bedre rammer og politikker for en bæredygtig fødevareproduktion, herundertil forbedringer af kvalitetssystemer, finansiering, forarbejdning, transport og afsætning og tilopfyldelse af standarder og certificeringskriterier.Danmarks vil fortsætte de sammenhængende indsatser for vækst og beskæftigelse, der sigtermod at skabe værditilvækst i alle led i værdikæden ”fra jord til bord”, og hvor vi fokuserer påde svage led i kæden. Fattige landmænd skal have adgang til ny viden og teknologi, kredit ogservicevirksomheder, og de skal kædes sammen med forarbejdningsvirksomheder, så der ska-bes produktionsstigninger og arbejdspladser, også udenfor landbruget.En nødvendig forudsætning for landbrugsudvikling er en styrket kobling mellem forskning, ud-dannelse, rådgivning, den private sektor og markederne. Producenter skal have bedre adgangtil viden om grøn teknologi, serviceydelser, træning og uddannelse, der kan fremme bæredyg-tig produktion, kvalitet og produktivitet.Adgang til jord er en del af livsgrundlaget for mange fattige i udviklingslande. Det er derforvigtigt at styrke og beskytte jord- og ejendomsrettigheder. Det skal sikres, at fødevareproduk-tionen og livsgrundlaget for lokalbefolkningerne ikke undermineres gennem leje eller opkøb afjord. Af samme grund vil Danmark kun støtte bæredygtig produktion af biobrændsel.14

Styrket adgang til energi og vandDanmark vil arbejde for styrket adgang til energi- og vandressourcer og understøtte en mereeffektiv og bæredygtig udnyttelse heraf. Disse ressourcer er afgørende for vækst i samfundetog er en kritisk faktor i fødevareproduktionen. Mange udviklingslande vil fremover have behovfor også at udnytte de fossile energiressourcer til at drive væksten frem. Øget fødevareproduk-tion og klimaændringer sætter verdens energi- og vandressourcer under yderligere pres ogkræver, at der investeres betydeligt i en mere effektiv udnyttelse af disse ressourcer. For defattigste og mest sårbare grupper spiller adgangen til energi og vand en afgørende rolle. Dan-mark vil derfor arbejde for løsninger, som styrker fattige mænd og kvinders adgang til og bæ-redygtige udnyttelse af energi- og vandressourcer. Det vil vi i højere grad gøre gennem multi-laterale initiativer, såsom FN Generalsekretærs energi-initiativ (SE4All) og gennem bilateraleprogrammer, der fokuserer på naturressourceforvaltning.Klimaændringer vil tvinge myndigheder til at skærpe kravene tilklimasikring og – tilpasning på tværs af alle forvaltningsområder.Klimaindsatser vil derfor være et væsentligt, integreret element idansk udviklingssamarbejde og bidrage til grøn vækst og nye ar-bejdspladser. Der vil være behov for voksende international kli-mafinansiering til klimatilpasning i de fattigste og mest sårbarelande og til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i de hastigtvoksende økonomier blandt udviklingslandene. Danmark vil væreblandt de toneangivende udviklingspartnere på klimaområdet.

Inddragelse og deltagelseEn mere grøn vækst vil påvirke borgernes liv og udfoldelsesmuligheder og erhvervslivets for-retningsmuligheder. Grøn vækst kan kun lykkes, hvis der er en åben og inklusiv dialog mellemborgere, civilsamfund, erhvervsliv og myndigheder om, hvordan grønne tiltag bliver tilrette-lagt, så de er tilpasset landets situation.Danmark vil arbejde for, at landbrugets aktører får større medindflydelse og inddrages i politi-ske processer, der berører dem. Vi vil støtte fortalervirksomhed og producenternes egen orga-nisering, så fattige på landet også bliver hørt, og arbejde for, at kvinderne inddrages og fårlige ret til at købe og eje jord og lige adgang til teknologi og finansielle serviceydelser. Infor-mationsteknologiske muligheder for effektiv formidling og interaktion skal udnyttes i dette ar-bejde. Danmark vil gennem offentlig-private partnerskaber og innovative finansieringsmodellerskabe katalysatorer for grøn vækst gennem styrket samarbejde om teknologiudvikling, energi-tiltag og reduktionsindsatser i udviklingslandene.Arbejdsmarkedets parter skal engageres i omstillingen til grøn vækst og være med til at tagehånd om grupper, som bliver klemt i omstillingen. Bedre muligheder for erhvervsfaglig træningog uddannelse er væsentlig. Danmark vil støtte faglige uddannelser og træning, som efter-spørges af den offentlige og den private sektor.Indsatser, der fokuserer på fordeling af knappe naturressourcer og politisk medindflydelse,rummer ofte et betydeligt konfliktpotentiale. Befolkningen skal derfor have adgang til oplys-ninger om og inddrages i beslutninger på miljø- og naturressourceområdet, og der skal etable-res mekanismer til konfliktforebyggelse og håndtering, herunder klage- og ankemulighederbaseret på retsprincipper.

Mange mennesker i udviklingslandene har fået adgang til sociale serviceydelser som sundhed,uddannelse, vand og sanitet, men der er mange steder langt igen, før den lige adgang er sikretfor alle. Mennesker, der har for dårlig ernæring, sundhed og uddannelse, fastholdes i fattigdomog eksklusion. Sociale fremskridt er derfor afgørende for menneskelig udvikling, der skal sættemennesker i stand til at kæmpe sig ud af fattigdom og eksklusion og udøve deres rettigheder isamfundet. For samfundsudviklingen er der også en gensidig positiv sammenhæng mellemsociale fremskridt og økonomisk vækst og velstand.Det Globale Partnerskab for UddannelseBedre serviceydelser på dagsordenenDen politiske prioritering af sociale serviceydelser og vel-67 millioner børn har ingen adgang til uddannelse idag. Det Globale Partnerskab for Uddannelse (GPE)færd til fattige og sårbare grupper har været for svag ier et multilateralt partnerskab mellem 46 udvik-flere udviklingslande. De systemer og processer, der le-lingslande og over 30 bilaterale, regionale oginternationale udviklingsorganisationer, den privateverer sociale serviceydelser, har ikke i tilstrækkelig om-sektor og civilsamfundet. Samarbejde i GPE er enfang taget udgangspunkt i de enkelte borgeres behov.effektiv måde at støtte udviklingslandenes arbejdefor at nå de nationale uddannelsesmål, som skal fåDet har hæmmet kvaliteten og adgangen. Danmark vilflere piger og drenge til at gennemføre skolegang ogløfte kvaliteten af uddannelserne. Siden 2002 harderfor med særlig vægt på kvinder og ligestilling sætteGPE bidraget til gode resultater. I de lande, somspørgsmål om fordeling og rettigheder på de sociale om-støttes, er 19 mio. børn kommet i skole, 300.000flere lærere ansat, og 12 procent flere børn harråder højere på dagsordenen, både i multilaterale fora oggennemført grundskolen.i udviklingslandene. Diskrimination i adgang til socialeserviceydelser rammer i forvejen sårbare grupper særligthårdt, og vi vil i indsatsen mod hiv/aids styrke dialogenmed fokus på lovgivning og arbejde mod diskrimination og stigmatisering.

Danmark vil arbejde for, at staten, i de lande vi samarbejder med, gradvist bliver i stand til atsikre alle borgere adgang til den højest mulige standard i uddannelses- og sundhedsvæsenet.For at nå det mål vil vi samarbejde med myndigheder, private aktører, folkelige organisationerog internationale organisationer om at styrke lige adgang til og kvaliteten af sociale service-ydelser. Danmark vil i højere grad yde sit bidrag til udviklingen i sociale sektorer gennem meremålrettede multilaterale indsatser og brug af generel budgetstøtte, og af sektorbudgetstøtte.Gennem øget brug af budgetstøtte er vi med til at fremme gennemførelsen af udviklingslande-nes egne udviklingsstrategier og nationale prioriteter, herunder for de sociale sektorer. Vi vilanvende dialogen knyttet til budgetstøtte og vores løbende dialog med landene mere aktivt til16

bl.a. at sætte fokus på omfordeling af de offentlige midler til en øget national indsats på detsociale område. Vi vil fastholde et mindre antal bilaterale indsatser indenfor de sociale sekto-rer, særligt i skrøbelige stater. Samtidig vil vi fortsat støtte de folkelige organisationers arbejdeindenfor både sundhed og uddannelse.Flere multilaterale organisationer er stærke spillere på det sociale område i kraft af deres lang-varige engagement i sundhed og uddannelse. Danmark vil med et styrket multilateralt enga-gement på de sociale områder være med til at skabe synergi, tiltrække ny finansiering ogdermed være med til mere effektivt at løfte social udvikling både kvantitativt og kvalitativt.Med fokus på det multilaterale system er vi samtidig med til at mindske transaktionsomkost-ningerne for udviklingslandene, som slipper for at forholde sig til mange forskellige samar-bejdspartnere. Vi vil arbejde for at styrke integration af en rettighedsbaseret tilgang i de multi-laterale organisationer og støtte folkelige organisationers muligheder for at følge med i og hol-de staten ansvarlig for sociale mål og forpligtelser.En højprofileret politisk værdikampRet til seksuel og reproduktiv sundhedRetten til seksuel og reproduktiv sundhed er et centraltDanmark arbejder aktivt for at modvirke detøgede politiske og religiøse pres modelement i kvinders mulighed for at tage ansvar for eget livseksuel og reproduktiv sundhed og rettighe-og selv vælge, hvornår og hvor mange børn de vil have. Detder, og som truer kvinder og unge pigersudviklingspotentialeog–muligheder.har også betydning for den stigende befolkningstilvækst.Formålet er at sikre, at den rettighedsbase-Desværre er adgangen til disse ydelser en særlig udfordringrede tilgang til indsatser på befolkningsom-rådet fastholdes i FN- og EU-regi og foran-for mange kvinder, ofte med alvorlige følger. Komplikatio-kres solidt i de fremtidige internationalener i forbindelse med graviditeter er således blandt de væ-målsætninger for udviklingsindsatsen, såunge kan få seksualundervisning og præven-sentligste årsager til, at kvinder i 15-49 årsalderen i udvik-tion, og kvinder kan få adgang til abort oglingslandene dør eller får svære mén. Langt de fleste kunneandre relevante sundhedsydelser.reddes, hvis der var adgang til kvalificerede sundhedsklinik-ker. Bedre sundhed er en forudsætning for varig og bære-dygtig udvikling og bedre liv for både kvinder og mænd, men kvinders seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder er under stigende pres fra konservative og religiøse kræfter.

Danmark vil gå i forrest i det internationale arbejde for seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder. Vi skal være med til at sikre kvinder og piger retten til at vælge selv. Vi vil ogsåfortsætte den aktive danske indsats i kampen mod hiv/aids, der i høj grad også rammer kvin-der. Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder er ikke kun af betydning for kvinder ogpiger. Også homoseksuelle diskrimineres. Det handler grundlæggende om individets ret til atbestemme over egen krop og være fri for diskrimination, tvang og vold. Indsatsen for pigersog kvinders rettigheder skal inkludere drenge og mænd for at være effektiv.Den stigende befolkningstilvækst sætter i mange lande og globalt verdens ressourcer underøget pres. Gennem fokus på kvinders rettigheder og muligheder, på seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder, herunder adgangen til effektiv prævention, vil Danmark arbejde for enmere bæredygtig befolkningsudvikling.Sociale sikkerhedsnet for de mest sårbareSociale sikkerhedsnet fremmer fattige og sårbare gruppers mulighed for at arbejde sig ud affattigdom og i højere grad være i stand til at håndtere risici og chok. De fremmer også densociale status og rettigheder for de socialt ekskluderede eller marginaliserede. I dialogen medregeringer i vores prioritetslande vil Danmark lægge vægt på betydningen af sociale sikker-hedsnet og mere integrerede nationale social- og velfærdspolitikker. Vi vil bakke op om natio-nalt forankrede processer, der styrker social sikring og inklusion af de mest sårbare og fattigegrupper, og arbejde for øget internationalt fokus på udviklingen af stærke sociale sikkerheds-net, herunder gennem samarbejde med nye udviklingsaktører.17

Stabilitet og beskyttelseDanmark vil:Styrke indsatsen for konfliktforebyggelse med fokus på at mindske spændinger, styrke dia-log og mægling, fremme menneskerettigheder, retssikkerhed, beskyttelse af civile og enfredelig udvikling.Sætte statsopbygning i centrum for indsatser i skrøbelige stater baseret på principperneom ikke-diskrimination, inddragelse, åbenhed og ansvarlighed.Styrke indsatserne for fattigdomsbekæmpelse, social udvikling, vækst og jobskabelse iskrøbelige stater.Arbejde for mere effektive, samtænkte, skræddersyede og lokalt forankrede indsatser iskrøbelige stater, der bygger på ”New Deal” og stats- og fredsopbygningsmålene.Afhjælpe humanitære behov og bidrage til at sikre beskyttelse af dem, der rammes af kon-flikt, kriser og katastrofer, med respekt for de humanitære principper om medmenneske-lighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed.Styrke modstandskraft blandt udsatte grupper og indsatsen for katastrofeforebyggelse.Styrke samarbejdet med regionale og multilaterale organisationer, særligt FN, i skrøbeligeog konfliktramte stater.

Halvanden milliard mennesker lever i lande og områder, som er præget af eller i risiko for voldog væbnede konflikter. Det hindrer udvikling og fattigdomsbekæmpelse, skaber eller forværrerhumanitære kriser og giver grobund for ustabilitet og migration. Nogle stater er brudt sammenog har ikke kapacitet til at beskytte deres befolkninger. Andre er ude af stand til at udøvemyndighed overfor grupperinger, der udfordrer deres autoritet. Andre igen befinder sig i enustabil overgang fra autoritære regimer til mere demokratiske styreformer.Sikring af stabilitet og beskyttelse er en væsentlig global udfordring, og Danmark vil derforengagere sig aktivt og styrke arbejdet med konfliktforebyggelse, stabilisering og genopbygningi skrøbelige og konfliktramte stater. Når vi gør det, vi vil have for øje, at der er markant for-skel på traditionelt udviklingssamarbejde og indsatser i skrøbelige stater. Her er statens an-svar centralt, men statens skrøbelighed nødvendiggør, at andre aktører bidrager afgørende til,at staten sættes i stand til at løfte opgaven. Vi vil anvende de fire principper i den rettigheds-baserede tilgang til udvikling om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed somforandringskraft for arbejdet i skrøbelige stater og basere vores indsats på en klar forståelse afkonteksten, fleksibilitet og risikovillighed.Risici er grundvilkår for arbejdet i skrøbelige og konfliktramte områder. Vi skal derfor blivebedre til at håndtere de risici, vi står over for, være åbne og transparente og kommunikere omsammenhængen mellem risici og resultater. Vi vil i samarbejde med internationale aktører oglandenes egne institutioner bidrage til udvikling af en ny tilgang til arbejdet i skrøbelige stater,der baserer sig på større risikovillighed og en styrket evne til at håndtere risici i fællesskab.Forebyggelse og modstandskraftDanmark vil bidrage til at forebygge konflikter og kriser ved at styrke landenes egen evne til atforebygge konflikter gennem dialog og mægling og ved at integrere konfliktforebyggelse i vo-18

res indsatser. Stabile lande, der kan modstå konflikter, er helt afgørende for mulighederne forat bekæmpe fattigdom, sårbarhed, manglende sikkerhed og brud på menneskerettighederne.Når en væbnet konflikt først er brudt ud, er det vanskeligt og omkostningsfyldt at rette op påskaderne. Landene og regionerne skal ligesom det internationale samfund blive bedre til atgribe ind over for situationer, der er under forværring, og som kan føre til konflikt eller stats-sammenbrud. Danmark vil sætte særlig fokus på konfliktforebyggelse i de udviklingslande, derer på vej ud af skrøbelighed, men som stadig er sårbare overfor tilbagefald.Sårbarhed forårsages også af akutte katastrofer, og fattige mennesker er typisk dem, derrammes hårdest af klimaforandringer, naturkatastrofer og voldelige konflikter. De kan på fåøjeblikke ødelægge resultaterne af mange års udvikling ognedbryde menneskers levevilkår. Danmark vil derfor ar-Beskyttelse og R2Pbejde for at styrke sårbare gruppers modstandskraft ogForpligtelsen til at beskytte vedrører statersbidrage til at sætte lokalsamfund i stand til at håndtereretslige forpligtelse til at beskytte civilbefolk-ninger mod folkemord, krigsforbrydelser,risici og chok og forebygge ødelæggende fødevareunder-etniskudrensning samt overgreb på menneske-heden og tilskyndelser dertil. Hvis nationalsta-skud i krisetider, herunder gennem forskellige former forten er ude af stand til eller ikke er villig til atsociale beskyttelsesordninger.beskytte sine borgere, tilfalder dette ansvar detSkal katastrofer forebygges, skal de indtænkes i landenesudviklingsplaner og -indsatser på alle niveauer. For hveren krone, der investeres i forebyggelse, kan landene sparefire til syv kroner i genopbygning. Vi vil arbejde for en styrkelse af nationale og internationalekatastrofeberedskaber, der kan mindske konsekvenserne, når katastrofen indtræffer. Dethandler om at sikre infrastruktur mod naturkatastrofer og om at udvikle nationale evakue-ringsplaner, nødlagre og akutberedskaber på sundhedsområdet.Statsopbygning, retssikkerhed og social udviklingI skrøbelige og konfliktramte stater er brud på menneskerettighederne både en årsag til skrø-belighed og konflikt og en konsekvens af konflikt. Det langsigtede mål for Danmarks indsats idisse stater er derfor at fremme statsopbygning, bekæmpe fattigdom og styrke menneskeret-tigheder og retssikkerhed. Det skal vi nå gennem arbejdet med at skabe sikkerhed og stabili-tet, fremme statsopbygning og genopbygning og gennem de bredere sikkerhedspolitiske ind-satser. Målet er, at statsopbygningsprocessen bliver ledet af landet selv, og at de lokale myn-digheder hurtigst muligt tager ansvar for indsatserne.Lokalt ejerskab er afgørende for varige resultater og en forudsætning for en gradvis omlæg-ning af den internationale indsats. Danmark vil sammen med internationale partnere bidragetil opbygning af nationale institutioner, der respekterer menneskerettighederne. Love og insti-tutioner, der baserer sig på retssikkerhedsprincipper og respekterer menneskerettighederne,skal værne om befolkningens sikkerhed og imødegå risikoen for voldelig radikalisering og ter-ror. Vores støtte vil derfor omfatte kapacitetsopbygning af en uafhængig retssektor og en sik-kerhedssektor, der er underlagt demokratisk og civil kontrol.Vi vil arbejde for bred folkelig deltagelse i politiske processer i skrøbelige stater. Kvinder ogbørn er særligt udsatte og skal beskyttes mod overgreb, og kvinder skal inddrages på lige fodmed mænd i alle fredsprocesser og gen- og fredsopbygningen efter konflikt. Der skal samtidigoprettes mekanismer, som kan bearbejde de massive menneskerettighedskrænkelser, der ofteses i konfliktsituationer. Danmark vil bidrage til at styrke internationale og nationale folkeligeorganisationer og arbejde for, at lokale aktører inddrages aktivt, så der gradvist kan skabesåbenhed og ansvarlighed mellem stat og samfund.internationale samfund (Responsibility toprotect–R2P).

Et vigtigt element i statens legitimitet er, at befolkningen oplever, at deres basale behov bliverdækket. Derfor skal myndighederne sættes i stand til at levere serviceydelser som rent drikke-vand, fødevarer, uddannelse og sundhed og skabe rammer for indkomst- og beskæftigelses-muligheder for befolkningen. Fraværet heraf kan bidrage til atunderminere statsopbygningsprocessen og skabe politisk usta-The New Dealbilitet. I dag er millioner af især unge mænd i skrøbelige og”The New Deal” er enny internationalkonfliktramte stater arbejdsløse. Det skaber stigende kriminali-tilgang, der skal gøre indsatser i skrøbeli-ge stater mere effektive. New Deal tagertet og grobund for radikalisering, som kan føre til vold og terro-udgangspunkt i fem freds- og statsop-risme, flere interne konflikter og økonomisk ustabilitet. Dan-bygningsmål, som de skrøbelige statersmark vil derfor støtte indsatser, som fremmer beskæftigelse iorganisation G7+ selv har defineret:Legitim politikskrøbelige stater og giver folk alternativer til vold og konflikt ogSikkerhedsikrer, at sociale serviceydelser leveres.RetfærdighedSamtænkning og samarbejdeIndsatser i skrøbelige stater skal være fleksible og skræddersy-ede og tilpasses den lokale kontekst og de muligheder, der erfor at påvirke udviklingen. Vi vil arbejde for bedre samtænkning af stabiliserings-, fredsopbyg-nings- og udviklingsindsatser for at sikre effektiv planlægning, dialog, koordination og mobili-sering af alle instrumenter og aktører i skrøbelige stater og konfliktramte områder. Vi skalsamtidig blive bedre til at inddrage erhvervslivet og civilsamfundet i indsatserne.Vi vil arbejde aktivt for at gennemføre den globale aftale, ”New Deal”, der skal sikre, at voresfælles arbejde for fred, stabilitet og udvikling i skrøbelige og konfliktramte stater bliver mereeffektivt og bygger på lokal forankring og ejerskab. Vi vil gennem deltagelse i det ”Internatio-nale Dialogforum for Freds- og Statsopbygning” styrke dialogen mellem nationale aktører, an-dre udviklingspartnere, multilaterale organisationer og civilsamfundet. Målet er at fremmesamtænkte internationale indsatser med afsæt i New Deal’s fem freds- og statsopbygningsmål.Arbejdet i skrøbelige stater kræver betydelige menneskelige og finansielle ressourcer og forud-sætter, at det internationale samfund arbejder tæt sammen. De multilaterale organisationer,særligt FN, og de regionale organisationer spiller en central rolle i international konfliktfore-byggelse, fredsopbygning og bevarelse og i genopbygningen efter konflikter. De er til stede ilandene og har i kraft af deres mandater særlige muligheder for at skabe sammenhæng mel-lem sikkerhed, humanitære indsatser og udvikling. Danmark vil bakke op om og i høj grad ar-bejde gennem de relevante regionale og multilaterale organisationer, især på landeniveau, og iøget omfang levere vores støtte gennem dem. Vi vil styrke vores samarbejde og dialog med demultilaterale og regionale organisationer og sikre, at der er sammenhæng mellem politikudvik-ling og konkrete indsatser på landeniveau.Beskyttelse af civile og sikring af basale fornødenhederI skrøbelige stater og konfliktramte områder må det internationale samfund ofte påtage sig dehumanitære opgaver med at beskytte civile og sørge for helt basale serviceydelser. Omdrej-ningspunktet for Danmarks humanitære indsats er at beskytte de mest sårbare, ikke mindstflygtninge og internt fordrevne i deres umiddelbare nærområder, herunder ved forbedring aflevevilkår, fremme af selvforsørgelse og varige løsninger samt ved at støtte lokale værtsbe-folkninger og styrke myndigheders kapacitet. Vi arbejder for en helhedsorienteret tilgang tilbeskyttelse af civilbefolkningen i skrøbelige og konfliktramte stater, som tager udgangspunkt ilokale behov og kapaciteter og understøtter FN’s særlige koordinerende rolle i humanitæresituationer. Afsættet er vores forpligtelser i den humanitære folkeret og i flygtninge- og men-neskerettighedskonventionerne.Økonomisk grundlagIndtægter og services

Ligeværdige og fleksible partnerskaberDanmark vil:Have et globalt udviklingspolitisk engagement og et bilateralt engagement baseret påsamarbejde med et begrænset antal prioritetslande.Tage initiativ til at etablere et netværk af lande, som har nået eller er på vej til at nåmålet om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand, i et samarbejde om fælles prio-riteter.Arbejde aktivt for at styrke EU’s rolle i det internationale udviklingssamarbejde og forstyrket sammenhæng i de EU-politikker, der berører udviklingslandene.Aktivt samarbejde med og påvirke de multilaterale organisationer, så de bedst muligtfremmer vores mål, effektivt udnytter deres mandat og sikrer synergi med vore bilate-rale indsatser.Søge partnerskaber med nye udviklingsaktører, hvor der er interessefællesskab.Engagere den private sektor i arbejdet for udvikling og fattigdomsbekæmpelse.Indgå i mere strategiske partnerskaber med folkelige organisationer og stille krav omresultater.

Danmarks internationale samarbejde er baseret på gensidigt forpligtende partnerskaber. Part-nerskaber, som må være fleksible og baseret på den konkrete kontekst. Vi stiller krav til vorespartnere og forventer samtidig, at de stiller krav til os om at indfri de forpligtelser, vi indgår.Det er et ligeværdigt partnerskab, hvor begge sider bidrager. Vi vil samarbejde med de part-nere, som bedst kan fremme vores mål. De findes både i den offentlige og private sektor, i detmultilaterale system, civilsamfundet og blandt nye udviklingspartnere og globale fonde. Defindes også blandt vores ligesindede udviklingspartnere, herunder de nordiske lande og EU-kredsen, som vi vil fortsætte det aktive samarbejde med om fælles mål og prioriteter. Vi vilsamle de lande, der har nået eller er på vej til at nå målet om at yde 0,7 procent af BNI i ud-viklingsbistand, i et tættere samarbejde på områder, hvor denne gruppe af lande kan tale medsærlig vægt, herunder i bestræbelserne på at få andre udviklingspartnere til at indfri deresbistandsforpligtelser.De lande, vi engagerer os iDer er markant forskel på de lande, Danmark er engageret i. Derfor skal vi bruge forskelligeinstrumenter og trække på forskellige kompetencer i forskellige situationer, men også i de en-kelte lande over tid. Danmark vil fortsat have et globalt udviklingspolitisk engagement. Men viskal fokusere arbejdet på de fattigste lande, hvor behovene er størst, hvor vi bedst kan gøreen forskel, og hvor det er i vores egen interesse at gøre det. Fordelene ved fokusering og enstyrket international arbejdsdeling er åbenbare: Vi opnår større effekt, der hvor vi er. Vi bliveren mere værdifuld og effektiv partner. Og transaktionsomkostningerne i udviklingslandenefalder, når de har færre og større udviklingspartnere at samarbejde med.

Hovedfokus for Danmarks udviklingssamarbejde skal fortsat være på Afrika, da udviklingsbe-hovene er størst her. Men vores samarbejde med landene i Afrika er i konstant udvikling og eri stigende grad også politisk og kommercielt. I Danmarks samarbejde med landene i Asienkommer hele paletten i spil, politisk dialog,kommercielt samarbejde og udviklingssamarbej-

Principper for engagement i prioritetslande

de. I Latinamerika er vores samarbejde først ogfremmest politisk og kommercielt. Vi skal samti-Udviklingsbehov–vurderes ud fra en bred forståelse både affattigdom og menneskerettighedssituationen i landet, herunderdig have et fokuseret og målrettet udviklingspoli-politisk, økonomisk og social udvikling, sårbarhed og skrøbelig-tisk engagement i regionen med fokus på ret-hed.tigheder og god regeringsførelse. I MellemøstenRelevans–vurderes i forhold til de behov og udfordringer, somog Nordafrika vil vi gennem Det Arabiske Initiativlandet står over for og til danske bredere interesser i engage-mentet.fortsætte den målrettede støtte til reformer ogdemokratisk udvikling. I vores nabolande udenEffekt og resultater–vurderes ud fra Danmarks muligheder forat gøre en forskel og bidrage til bæredygtige resultater. Centralefor EU arbejder vi gennem Naboskabsprogram-aktørers vilje til forandring, efterspørgsel efter danske kompe-met for at fremme et fredeligt og stabilt Europatencer, andre udviklingspartneres engagement og mulighedernefor arbejdsdeling indgår i vurderingen.med åbne og demokratiske retssamfund, derrespekterer menneskerettighederne og er base-ret på en stabil økonomisk udvikling.De lande, hvor Danmark er engageret i langsigtede partnerskaber og med politisk og finansieltyngde, betegnes prioritetslande. Beslutning om valg af prioritetslande er politisk og sker pågrundlag af en afvejning af landets udviklingsbehov, partnerskabets relevans og mulighedenfor, at Danmark kan gøre en forskel. Danmarks udviklingspolitiske engagement skal fortsatvære baseret på et begrænset antal prioritetslande.Der skal være fleksibilitet i vores partnerskaber til at udvikle engagementet, så det svarer tiludfordringerne. Den rettighedsbaserede tilgang til udvikling betyder, at vores partnerskaber ilandene både er med landets regering og med de andre aktører i landet, som spiller en rolle iarbejdet for rettigheder og fattigdomsbekæmpelse. I visse mere skrøbelige lande og situatio-ner er et partnerskab med landets regering ikke muligt eller ønskeligt. Her vil partnerskabermed ikke-statslige eller internationale aktører være udgangspunktet for vores engagement.EU - en central aktør i international udviklingEU bygger på et fælles værdigrundlag om respekt for frihed, demokrati, ligestilling, retsstatenog menneskerettighederne og er i sig selv et forbillede på demokrati, samarbejde og fredeligesameksistens. EU har derfor en helt unik mulighed for at sætte et stærkt fodaftryk i arbejdetfor disse værdier. EU’s globale tilstedeværelse, EU’s rolle som verdens største udviklingspoliti-ske aktør og Unionens brede palet af politikker og instrumenter giver EU de rette instrumenteri dette arbejde. Men EU har endnu ikke den indflydelse, som Unionen kunne og burde have.Danmark vil derfor arbejde aktivt for at styrke EU’s rolle i det internationale udviklingssamar-bejde.Vi vil præge EU’s politikker, der berører udviklingslandene og søge at fremme danske syns-punkter og tilgange, herunder den rettighedsbaserede tilgang til udvikling. Som medlem af EUkan Danmark få indflydelse i lande, hvor vi ikke selv er til stede. Vi vil arbejde for, at EU frem-over fokuserer sit udviklingssamarbejde på de fattigste lande og presse på for, at EU omstillersig og udnytter de muligheder, der bliver skabt med de nye globale rammebetingelser og denændrede bistandsarkitektur. Danmark vil aktivt arbejde for en styrket arbejdsdeling blandtEU-landene og for fælles EU-programmering af udviklingsindsatser koordineret lokalt og anførtaf udviklingslandene selv. Det gør EU’s fælles indsats mere effektiv og mindsker transaktions-omkostningerne for vores samarbejdslande.23

Sammenhængende politikker, der arbejder for udviklingUdviklingssamarbejde er kun én brik i bestræbelserne på at skabe udvikling i verdens fattigelande og regioner. Politiske tiltag inden for områder som handel, energi, klima, sikkerhed, mi-gration, skat, landbrug og fiskeri spiller ofte en rolle, som overstiger betydningen af udvik-lingssamarbejdet. Hvis der ikke sikres en sammenhæng mellem de forskellige politikker, risike-rer vi at underminere målene om fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Danmark vilderfor arbejde for at skabe bedre sammenhæng mellem politikker inden for de mange sekto-rer, der berører udviklingslande. Vi vil koncentrere vores indsats om EU, fordi det er her snare-re end i Danmark, at beslutninger om de politikker, som har de væsentligste konsekvenser forudviklingslandene, bliver truffet.EU har en ambitiøs politik på området. Lissabontraktaten fastslår, at EU skal tage hensyn tilmålene for udviklingssamarbejdet, når EU gennemfører politikker, der kan påvirke udviklings-landene. Danmark vil arbejde for, at ambitionerne bliver omsat til handling. På landbrugsom-rådet vil Danmark arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavnerforskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene. Det skal være med til sikrevækst og beskæftigelse. Vi vil presse på for, at EU skaber øget transparens om de betalinger,som virksomheder i udvindings- og skovbrugsindustrien betaler til myndighederne for udnyt-telse af naturressourcer. Det vil være et vigtigt skridt i kampen mod korruption, misbrug afoffentlige midler og illegal kapitalflugt. Vi vil samtidig arbejde for, at EU’s eksterne migrations-politik via en bedre styret migration fører til økonomisk vækst, beskæftigelse og uddannelse iudviklingslandene.Både i Danmark, i EU og i OECD er der koordinationsmekanismer og fora til erfaringsudveks-ling om sammenhængende politikker for udvikling, som vi aktivt vil udnytte.Styrkede multilaterale partnerskaberDet multilaterale samarbejde, ikke mindst i FN og de internationale finansielle institutioner, erkrumtappen for arbejdet for udvikling, menneskerettighederne, fred, sikkerhed, terrorbekæm-pelse, en stabil global økonomi, global sundhed og for håndtering af globale miljø- og klima-problemer. Alt sammen faktorer, der er afgørende for, at også det bilaterale udviklingssamar-bejde kan lykkes. Det multilaterale samarbejde er samtidig det naturlige afsæt for den ret-tighedsbaserede tilgang til udvikling, ikke mindst det normsættende arbejde. FN-organisationerne og Verdensbanken har gennem deres universelle medlemskab og mandatofte større legitimitet i mange udviklingslande end bilaterale udviklingspartnere, en legitimitet,der er helt afgørende for det lokale ejerskab og for den globale tilslutning til de normer, værdi-er og rammer, der er rygraden i det internationale samarbejde. Den gør også de multilateraleorganisationer til stærke spillere i arbejdet i skrøbelige og konfliktramte stater.Vi skal i højre grad gøre brug af denne legitimitet og arbejde for, at de multilaterale organisa-tioner, ikke mindst FN, styrker deres rolle i arbejdet for rettigheder og for en rettighedsbaserettilgang i det internationale samarbejde på landeniveau. Her skal vi bringe de erfaringer i spil,vi har fra det bilaterale udviklingssamarbejde.Den globale magtspredning og etableringen af nye alliancer og fora som G20 udfordrer detmultilaterale system. Som et lille, åbent land har Danmark en klar interesse i et velordnet in-ternationalt samarbejde, en international retsorden og et velfungerende multilateralt system.Vi skal gennem multilaterale partnerskaber med ikke mindst FN og Verdensbanken og relevan-te regionale organisationer være med til at støtte det multilaterale system, så vi fortsat kanpåvirke de overordnede rammer for udvikling. Det multilaterale system skaber en uniksamlingskraft, adgang til ressourcer og kompetencer og mulighed for nye partnerskaber ogalliancer med nye udviklingsaktører.24

Vi vil samarbejde med de multilaterale organisationer, der bedst fremmer danske udviklings-politiske prioriteter, og hvor det har den største udviklingsmæssige effekt at arbejde gennemdet multilaterale system. Det er den tillægsværdi, som driver vores multilaterale engagement.Vi vil genindføre den aktive multilateralisme og gennem årlige vurderinger af vores multilatera-le partnerskaber styrke fokus og sammenhæng i den danske multilaterale indsats og samspil-let mellem det bi- og multilaterale udviklingssamarbejde. Vi vil løbende være rede til atgenoverveje samarbejdet med organisationer, som ikke leverer resultater, og størrelsen ogsammensætningen af det danske bidrag vil følge den enkelte organisations evne til at levereresultater. Vi vil føre en bidragspolitik baseret på øgede kernebidrag til organisationerne, menfortsat bruge målrettede bidrag til strategiske og særlige indsatser, f.eks. i skrøbelige stater.Vi skal samtidig blive bedre til at udnytte de kompetencer, som er samlet i de multilateraleorganisationer. Vi vil derfor fremover arbejde mere strategisk med sekundering af medarbej-dere til de multilaterale organisationer for at fremme vores mål og styrke vores kompetencerpå prioritetsområder.Aktivt samarbejde med nye udviklingsaktørerDanmark vil søge partnerskaber med nye udvik-lingsaktører, både statslige og private, hvor der erinteressefællesskab og muligheder. Og derernyemuligheder. I 2011 meldte Kina, Indien, Brasilien ogSydafrika sig i kredsen af udviklingspartnere og til-sluttede sig sluterklæringen fra højniveaumødet ombistandseffektivitet i Busan, Sydkorea.

Det nye globale udviklingspartnerskab skal vi udnyt-te til at søge partnerskaber med de nye udviklings-aktører. Der er mere, som samler os end skiller,hvilket vil stå klart efterhånden, som vi når til enfælles erkendelse af, at globale udfordringer someksempelvis klimaforandringer ingen grænser kender. Den rettighedsbaserede tilgang til ud-vikling og det brede arbejde for alle rettigheder betyder også, at vi får nye indgangsvinkler tilet samarbejde med de af de nye aktører, som vægter økonomiske, sociale og kulturelle ret-tigheder særligt højt.Vi vil gå pragmatisk til værks. Vi vil arbejde for at indgå partnerskaber på områder, hvor vi harfælles interesser. Det kan være samarbejde om konkrete fælles indsatser, hvor det efterspør-ges i vores prioritetslande, eller det kan være et mere omfattende samarbejde, som vi harmed Sydkorea, hvor Danmark har indgået et strategisk partnerskab bl.a. om fremme af dengrønne vækstdagsorden.Den private sektor skal engageresPartnerskabet med den private sektor er en vigtig del af den samlede danske udviklingsind-sats. Det gælder både samarbejdet med private virksomheder og fonde og offentlig-privatepartnerskaber. Danmark vil bidrage til at skabe rammer og muligheder for at få internationaleog danske virksomheder engageret i løsninger, der kan skabe jobs og vækst og reducere fat-tigdommen i udviklingslande, herunder også i skrøbelige stater. Vi vil støtte initiativer, instru-menter og rådgivning, der kan fremme investeringer og partnerskaber mellem virksomhederog nationale aktører i udviklingslande og mellem regeringer, civilsamfund og lokale virksomhe-der. I Danmark vil vi støtte initiativer og organisationer, som fremmer viden og debat blandtvirksomheder og forbrugere om etisk handel.25

De danske erhvervsinstrumenter, Danida Business, skalvære med til at skabe nye partnerskaber mellem danskeog lokale virksomheder og forbedringer i tråd med inter-nationale principper og retningslinjer for ansvarlig virk-somhedsdrift. Der er også en stigende interesse blandtdanske og internationale investorer for at tage del i an-svarlige investeringer på nye vækstmarkeder. Vi vil mål-rettet arbejde for, at mobilisere privat kapital og innovativfinansiering til at styrke udviklingsindsatsen, herundergennem anvendelse af garantiordninger og anden form forrisikoafdækning.Danmark vil arbejde for at engagere finansielle institutio-ner i offentlig-private samarbejder, der kan komme udvik-lingslandene til gode. Sådanne partnerskaber kan banevejen for finansiering i de tilfælde, hvor der ikke er kom-mercielle tilbud tilgængelige. Det kan også styrke de bila-terale indsatser, der har til formål at forbedre investe-ringsklimaet og rammevilkårene for den private sektor.

Danida Business: Øget vækst gennemsamarbejdeDanida Business Financefinansierer størreinfrastrukturprojekter, som ikke kan finan-sieres på markedsvilkår, gennem rentefrielån. Ordningen muliggør investeringer ivigtig infrastruktur som energiforsyning ogkan skabe bedre rammer for bæredygtigvækst og beskæftigelse. Finansiering afklimavenlig og renere teknologi vil være enfremtidig prioritet.Danida Business Partnershipsskal forbedrefattiges arbejds- og levevilkår og styrkelokale virksomheders konkurrenceevne. Detsker gennem støtte til etablering og udvik-ling af partnerskaber med et kommercieltsigte. Støtte er betinget af, at der skabesanstændige arbejdspladser og særlige tiltagpå CSR-områdeti tråd med FN’s principperfor ansvarlig virksomhedsdrift. Der givessærlig prioritet til grøn teknologi og bidragtil øget fødevareforsyningssikkerhed.

Aktivt partnerskab med folkelige organisationerVores arbejde for og støtte til et aktivt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene skerigennem partnerskaber med folkelige organisationer og internationale og lokale organisationerog bevægelser. Vi stiller krav til vores partnere om åbenhed, inddragelse, samarbejde og re-sultater. Vores partnerskaber med folkelige organisationer skal styrkes og gøres mere effek-tivt, ikke mindst med de folkelige organisationer i Danmark. Her vil vi give mere kernestøtteved brug af rammeaftaler, som skal gøre vores partnerskaber mere strategiske. Men vi vil og-så stille større krav om mål og resultatstyring og samarbejde med de folkelige organisationer,som bedst kan levere resultater. I vores samarbejde med humanitære organisationer vil vi istigende grad stille krav om, at de lever op til standarder for humanitær ansvarlighed og til-strækkelig økonomisk og administrativ kapacitet. Vi vil fortsat støtte små og mellemstore fol-kelige organisationer og i endnu højere grad end i dag gøre det gennem direkte støtte til så-danne organisationer i udviklingslandene.

Danmark vil gøre udviklingssamarbejdet mere effektivt og fokuseret, så det bedre kan levereresultater. Bistandseffektivitetsprincipperne sætter rammerne for, hvordan vi gennemførervores udviklingssamarbejde. Danmarks udviklingssamarbejde vil derfor bygge på og styrkeden praktiske anvendelse af bistandseffektivitetsprincipperne om ejerskab, tilpasning, harmo-nisering, resultater og gensidig ansvarlighed.Verden ændrer sig hurtigt. For at strategien kan blive ved med at udgøre det bedst muligeudgangspunkt for den konkrete gennemførelse af udviklingssamarbejdet, vil den i nødvendigtomfang blive suppleret af delstrategier eller politikker indenfor afgrænsede områder. En langrække eksisterende politikker og delstrategier vil fortsat være gældende, og vi vil løbende tagestilling til behovet for udvikling af nye politikker eller for opdatering af gamle.Demokratisk ejerskab og lokal forankringDanmarks udviklingssamarbejde skal være lokalt forankret og bygge på demokratisk ejerskab.At tage ejerskab alvorligt betyder, at Danmark i videst mulig omfang vil støtte udviklingslan-denes egne udviklingsstrategier og styrke landenes egne systemer ved at anvende dem i voresudviklingssamarbejde. Dermed støtter vi regeringer i at tage ansvar for egen udvikling. Detbetyder også, at vi mere systematisk vil involvere parlamenter, civilsamfund og den privatesektor i samarbejdet i vores prioritetslande, så vi kan bidrage til at opbygge den nødvendigeansvarlighed mellem stat og samfund.Fremover vil vi styrke brugen af generel budgetstøtte baseret på klare kriterier. Budgetstøtteskal være en gensidig kontrakt om god regeringsførelse og udvikling baseret på landenes egneudviklingsstrategier, der bygger på et partnerskab mellem os og vores prioritetslande. Vi viltilstræbe et tæt samarbejde med andre udviklingspartnere, særligt inden for EU. Målet er atopbygge og konsolidere demokrati, fremme en bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst ogbekæmpe fattigdom. Gennem vores brug af generel budgetstøtte er vi med til at fremme rege-ringers egen ansvarlighed over for deres borgere og styrke nationale demokratiske kontrolme-kanismer. God regeringsførelse med respekt for menneskerettighederne og demokrati, enåben og ansvarlig forvaltning af de offentlige finanser, en aktiv indsats mod korruption og vil-jen til at gennemføre en effektiv strategi for bekæmpelse af fattigdom vil fortsat være blandtde centrale forudsætninger for at give budgetstøtte.Som en del af kontrakten om budgetstøtte vil vi føre en konstruktiv og kritisk dialog om bådeindtægts- og udgiftssiden af det offentlige budget, herunder om mobilisering af skatteindtæg-ter og prioritering af sociale sektorer. Emner som fordelingspolitik og indfrielse af rettigheder27

skal være et centralt element i dialogen. Budgetstøtte er ikke en blanco-check, men en aftaleom fremme af en række politiske mål. Vi vil lægge vægt på, at parlamenters rolle styrkes, såde er i stand til at udøve den fornødne parlamentariske kontrol med regeringers forvaltning afsamfundets midler. Når vi anvender budgetstøtte, vil vi samtidig støtte mekanismer, der skalsætte borgerne i stand til at holde regeringen til ansvar for resultater og for anvendelse af sta-tens budget.Transparens og åbenhed er nøgleværdierÅbenhed og transparens skal være nøgleværdier i Danmarks udviklingssamarbejde. Vi vil sikrestørre åbenhed om forvaltningen af vores udviklingssamarbejde både ude og hjemme, ogåbenhed skal i højere grad være en integreret del af udviklingssamarbejdets forretningsgange.Borgere i vores prioritetslande skal kunne gøre opmærksom på uhensigtsmæssige konsekven-ser af vores udviklingssamarbejde, og der skal være mulighed for at klage. Vi vil gå forrestmed åbenhed om svindel og misbrug og offentliggøre oplysninger om konkrete sager og dereshåndtering. Vi vil samtidig sikre direkte adgang til at rapportere om korruption og svindel iDanmarks udviklingssamarbejde.Fokus på resultater og risikohåndteringStrategiens visioner skal omsættes i praksis og levere resultater, som skal dokumenteres. Vivil styrke vores evne til at rapportere om resultater af udviklingssamarbejdet og anvende uaf-hængige evalueringer som en vigtig kilde til dokumentation af resultater og til læring om,hvordan udviklingssamarbejdet kan forbedres.Vi vil være villige til at tage de nødvendige risici, der skal til for at skabe resultater, f.eks. vedat bruge udviklingslandenes egne systemer. Vi vil nøje kortlægge risici og klart angive, hvor-dan vi vil håndtere dem. Vi vil samtidig arbejde for fælles tilgange til risikovurdering og styringmed ligesindede partnere. Hvor vi trækker os ud af en sektor i et af vores prioritetslande, vil visikre, at udfasningen er veltilrettelagt i tæt samarbejde med vores lokale partnere og sigtermod at konsolidere resultater og sikre en bæredygtig overgang.Kommunikation af resultaterneKommunikationen og informationen til offentligheden omudviklingssamarbejdet skal styrkes og målrettes, så det ihøjere grad fortæller, hvad udviklingssamarbejdet går udpå, og hvilke resultater, vi har opnået. Danmarks udvik-lingspolitiske engagement bygger på befolkningens op-bakning til, at Danmark påtager sig et globalt ansvar.Derfor har det stor betydning, at danskerne har en videnom og en forståelse for udviklingslandenes situation ogdet danske udviklingssamarbejde.