Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del Bilag 168
Offentligt
Udenrigsudvalget,v/formand Per Stig Møller
Hvidovre, 23. marts 2012Sag 07/1161 – Dok. 780758 /abj
Til UdenrigsudvalgetDanske Handicaporganisationer (DH) ved, at Udenrigsudvalget skal forholde sig til den nyeudviklingsstrategi, som tager sit afsæt i fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder. DHfinder det positivt, at der fortsat er fokus på fattigdomsbekæmpelse i den danske udviklings-bistand, og vi er naturligvis meget tilfredse med, at der i den nye strategi kommer mere fo-kus på den rettighedsbaserede tilgang. For DH har en rettighedsbaseret tilgang til formål atopbygge et inkluderende samfund, der står urokkeligt fast på mangfoldighed, ligestilling ogdeltagelse.I vores egen udviklingsindsats viser virkeligheden, at personer med handicap oplever mangefysiske, kommunikative og holdningsmæssige barrierer, såsom ulige adgang til sundheds-tjenester, uddannelse, beskæftigelse og indtægtskilder. Det forhindrer personer med handi-cap i at leve som aktive medborgere og fører til eksklusion. Sammenhængen mellem handi-cap og fattigdom er bredt anerkendt og understreges i 2011-udgaven afWorld Report onDisability.Her slås det fast, at 15 % af et lands befolkning er personer med handicap – iskrøbelige situationer og lande er antallet langt større.FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap understreger, at alle menneske-rettigheder gælder fuldt ud for mennesker med handicap, og konventionen fastslår staternesforpligtelse til at fremme, beskytte og sikre fuld og ligestillet udøvelse af rettigheder medrespekt for den medfødte værdighed. Danmark har ratificeret konventionen i 2009.DH finder det afgørende, at handicapperspektivet slås ordentligt fast i den nye udviklings-strategi. Vi vil derfor gerne henlede Udenrigsudvalgets opmærksomhed på, at strategienskal indeholde nogle bærende principper, som gør det muligt, at personer med handicap kandeltage og udøve deres rettigheder på lige fod med andre borgere.Den rettighedsbaserede tilgang fra et handicapperspektiv er underlagt følgende overordnedeprincipper.
-
Ikke-diskrimination
vil sige, at personer ikke må forskelsbehandles, hverken åbenlysteller skjult. Der foregår diskriminering, når mennesker forhindres i at udøve rettigheder,fordi de har et handicap. Når piger og kvinder med handicap f.eks. melder sager omovergreb og misbrug til politiet, har de krav på samme behandling som enhver anden isamme situation.Inkluderende samfund
vil sige, at alle tjenesteydelser, institutioner og administrativestrukturer er tilrettelagt med henblik på at gøre dem tilgængelige for alle. F.eks. må børnikke afvises af skoler, fordi de har et handicap, der hæmmer deres indlæring, og lærerneskal imødekomme det enkelte barns uddannelsesbehov.Mangfoldighed
vil sige, at alle personer med handicap skal betragtes som unikke indi-vider. To personer med samme handicap kan have lige så forskellige omstændigheder ogsynspunkter som andre mennesker.Tilgængelighed
skal forstås som adgang til bygninger og tjenesteydelser såvel som tilviden og information, f.eks. når der laves latriner og adgang til rent vand i slumområder,som alle kan anvende, også personer med handicap.Rimelig tilpasning
består i handicapegnet renovering af ældre bygninger, der oprinde-ligt var utilgængelige for personer med handicap. Andre former for tilpasning er hjæl-pemidler, hjælpere, tegnsprogstolkning og lignende. Alle mennesker har ret til læge-hjælp og brug af sundhedsfaciliteter. Tegnsprogstolkning ved HIV/AIDS-rådgivning og-test er et eksempel på rimelig tilpasning inden for sundhedsvæsenet.
-
-
-
-
DH håber, at Udenrigsudvalget vil tage disse betragtninger med i arbejdet med den nye ud-viklingsstrategi. Vi uddyber naturligvis gerne, hvis der er behov for dette.
Med venlig hilsen
Stig Langvadformand
2