URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 163: Materiale fra mødet med NGO-forum den 20. marts 2012

1.Nyt vækstbegreb og systemskifte er nødvendigt – og det hasterVerden står over for en enorm udfordring i forhold til at sikre, at nuværende behov opfyldes uden at bringefremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Den form for økonomi,samfundsindretning og påvirkning af naturen, som mennesket i øjeblikket bedriver, kalder på etgrundlæggende systemskifte. Der er stor mangel på ”sense of urgency” i forhandlingerne og udkastet tilslutdokumentet. Mange lande ser ud til at acceptere, at resultatet af Rio+20 mest bliver at sætte processeri gang. Det er utilstrækkeligt, og der må komme konkrete beslutninger ud af topmødet, som leder tilændringer her og nu.Rio-+20 topmødet i Rio de Janeiro 20-22. juni er en enestående mulighed for Danmark til at bidrage tilomstilling til bæredygtighed. Men det forudsætter, at Danmark presser på i EU, for at fællesskabet arbejderfor konkrete og handlingsrettede resultater fra topmødet, der igangsætter den grundlæggende omstillingher og nu.

2.Bæredygtig udvikling starter med handling hjemme – EU skal feje for egen dørDanmark og EU er i dag ikke bæredygtige i globalt perspektiv. Vores globale fodaftryk og ressourceforbruger langt ud over, hvad kloden kan bære. Politikkohærens for udvikling er heller ikke sikret hverken i EUeller Danmark. Derfor afhænger Danmarks og EU’s troværdighed og gennemslagskraft i Rio+20forhandlingerne også af, hvilke politiktiltag til at fremme bæredygtig udvikling der vedtages - eller ikkevedtages - på hjemmebanen.Danmark bør derfor arbejde på, at EU klart tilkendegiver, at man godt ved, at nøglepolitikker i EU som f.eks.landbrug, fiskeri, biobrændstoffer og klima ikke er bæredygtige, og at man er indstillet på at ændre pådette. Danmark bør samtidig øjeblikkeligt arbejde på:At EU vedtager separate rådskonklusioner på politikkohærens for udvikling påudviklingsministerrådsmødet den 14. maj, som styrker kohærensmekanismen i EU. Det samme børske på dansk niveau.At EU-landene inden Rio+20 vedtager højere klimareduktionsmål bl.a. for 2020 (f.eks. på detEuropæiske Rådsmøde i juni)At EU går aktivt og ambitiøst ind i debatten om finansiering, og at man lever op til eksisterendeinternationale aftaler. Konkret vil det f.eks. være vigtigt at have en afklaring om EU'sklimafinansiering i 2013 inden Rio+20 samt konkrete forslag til, hvordan aftaler på Rio+20 skalfinansieres.

At EU i det igangværende arbejde med fastlæggelsen af den fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikklart viser, at hensynet til bæredygtighed og udviklingslandenes interesser prioriteres.At EU straks højner standarden for de vedvarende energikilder, der anvendes, herunder indførerlænge ventet lovgivning, som holder de mest forurenende og ikke-bæredygtige former blandt andetfor biobrændstof ude af det europæiske marked (ILUC og sociale bæredygtighedskriterier)At der hurtigst muligt udvikles bindende bæredygtighedskriterier i EU for anvendelse af biomasse tilenergiformål, og at Danmark udvikler egne bæredygtighedskriterier, indtil EU’s træder i kraftAt den lovede meddelelse fra Europa-Kommissionen om EU’s fodaftryk på skove udenfor EU udgivesinden Rio+20-topmødet og inddrages i de forpligtelser for EU, der kommer ud af topmødet

3.EU på kant med Rio-princippernePå Rio-topmødet i 1992 blev der vedtaget en række principper, som stadig er gældende og bør fungere somretningsangivende for dansk og europæisk politik op mod Rio+20 topmødet. Imidlertid er det ud fra enanalyse af EU’s input til udkastet til slutdokumentet klart, at EU direkte sletter al tekst med reference tilbl.a. princippet om ”Common but differentiated responsibility”, og den nødvendige støtte fra rige til fattigelande (blandt andet i paragraf 43a hvor EU ønsker at slette forslaget om at etablere ”mechanism for thetransfer of technology, sharing of know how and enhancement of capacities” for at sikre bæredygtigudvikling).Danmark bør aktivt arbejde for, at Rio+20-topmødet fremmer Rio-principperne frem for at undermineredem. Herunder skal EU bakke op om de bærende principper som lighed/retfærdighed (”equity”), at de rigelande skal gå forrest og samtidigt hjælpe de fattige lande til bæredygtig udvikling (”common butdifferentiated responsibility”), ansvar, forsigtighedsprincippet med flere.

4.En grøn økonomi er ingen garant for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom”Grøn økonomi i konteksten af udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling” er et af to hovedtemaerpå Rio+20 topmødet. Der hersker især fra udviklingslandes og NGO’ers side en vis skepsis omkring, hvorvidtbegrebet er tilstrækkeligt i lyset af behovet for et grundlæggende systemskifte.Især EU har presset på, for at grøn økonomi får en fremtrædende placering ifm. Rio+20. I den forbindelseser EU ud til at arbejde for, at det konkretiseres, hvad en grøn økonomi indebærer, hvilket er positivt. MenEU forholder sig ikke tilstrækkeligt til, hvilke former for rammebetingelser, reformer, regulering ogfinansiering der skal til, for at sikre at overgangen til en grøn økonomireeltløser de problemer, vi ståroverfor.Det gælder ikke mindst med hensyn til rammebetingelserne for den private sektor, som konstant nævnes afEU som en afgørende aktør i skabelsen af en grøn økonomi. EU’s tilgang til inddragelsen af den privatesektor i skabelsen af en retfærdig, grøn økonomi er præget af en alt for høj grad af frivillighed. Når hverkendet politiske system eller den private sektor er bundet op på bindende aftaler og har en klar lovmæssigramme at rette sig efter, vil omlægningen af en brun økonomi til en grøn ikke ske i tilstrækkelig omfattendeeller hurtig grad i forhold til at sikre bæredygtig udvikling.Danmark har i slutteksten til Rio+20-topmødet forsøgt at forbedre sproget vedrørende virksomhederssociale ansvar, men bør også arbejde aktivt for at dette styrkes yderligere, herunder at der på Rio+20-topmødet vedtages et mandat for at påbegynde forhandlinger om en egentlig konvention for virksomhedersansvar.

5.Bæredygtighedsmål og og handling på sektorniveauEt mandat til at udvikle et sæt globale bæredygtighedsmål (SDG) er på nuværende tidspunkt et af de mestsandsynlige outcomes fra Rio+20 topmødet. I EU kredsen er der dog ikke enighed om, hvorvidt SDG’ernebør være et outcome fra Rio+20 eller ej.Et sæt globale bæredygtighedsmål kan være et godt initiativ forudsat, at de er designet på en måde, somreelt fremmer bæredygtighed udvikling og dets tre dimensioner. Men de kan gøre mere skade end gavn,hvis de ikke formår at udelukke de løsninger, som hindrer bæredygtig udvikling. For eksempel kan etenergi-mål på omstilling til vedvarende energi gøre skade såfremt biobrændstoffer, som har negativindvirkning på klima- og fødevaresikkerhed, ikke udelukkes. Processen, der skal resultere i deresudformning og indhold, vil således være afgørende. De løsninger, der bringer os nærmere bæredygtigudvikling, er velkendte, men der er brug for en strategisk inddragelse af civilsamfundet for at sikre, at detgår i den rigtige retning.Det er også vigtigt allerede nu at koble debatten om SDG’erne til de eksisterende 2015-mål. De to typer afmål bør supplere hinanden, og EU bør gå foran med at anerkende koblingen mellem dem.Danmark bør arbejde på, at der på de forskellige sektorer sikres følgende gennem globalebæredygtighedsmål og andre typer aftaler:Energi – Mål, der sikrer større ambition og mål, end de der foreslås på nuværende tidspunkt, og atdet er energi, der er både vedvarende og bæredygtig, der fremmes.Landbrug og fødevaresikkerhed - At der investeres massivt i fødevaresikkerhed og omstilling tilbæredygtige landbrugsmetoder, så ni milliarder mennesker kan brødfødes i 2050. I øjeblikket er derstort set ingen handling på landbrugsområdet i forhandlingerne, men det er umuligt at tale ombæredygtig udvikling, uden at mennesker får opfyldt den basale ret til mad.Hav – At EU ikke alene bakker op om en aftale om etablering af et netværk af beskyttedehavområder og en ny implementeringsaftale under FN’s havretskonvention til forvaltning afhavområder udenfor national jurisdiktion - men også arbejder aktivt for beslutninger ombegrænsning af overfiskeri og af den globale fiskerikapacitet – herunder EU’s egen.Skov – At der vedtages konkrete mål på skovområdet, herunder stop for afskovning i 2020, sektor-og støttepolitikker der fremmer skovbevarelse modsat situationen i dag, og tilstrækkeligebæredygtighedskriterier for brug af bl.a. biobrændstof og biomasse. I øjeblikket er forslagene tilbeslutning på skovområdet meget mangelfulde.Befolkningsdynamikker - EU bør modarbejde konservative, religiøse kræfter og arbejde for atfremme af reproduktiv sundhed og familieplanlægning, anerkendes både som et selvstændigt målog et tværgående indsatsomåde i udarbejdelsen af konkrete politikker på tematiske område. 215millioner kvinder har et uopfyldt behov for prævention og 43 % af alle graviditeter er uplanlagte -tal der vil stige i takt med, at verdenshistoriens største ungdomsgeneration vokser op og ind i denreproduktive alder.

Bæredygtig udvikling og handling skal fremmes igennem en stærk struktur og stærke institutioner. I lyset afden krise, det multilaterale system befinder sig i, er det nødvendigt med ekstra initiativer på dette område.Oprettelse af et globalt bæredygtighedsråd diskuteres i øjeblikket. Der er ikke enighed i EU om, hvorvidtdette er en god ide, og om der skal knyttes en review mekansime til rådet.Danmark bør arbejde for, at EU bakker op om etableringen af et stærkt, globalt bæredygtighedsråd med entilhørende peer review mekanisme til vurdering af medlemslandenes indsats. Tilsvarende bør der pånationalt niveau oprettes nationale bæredygtighedsråd for at sikre den nødvendige omstilling pålandeniveau.Civilsamfundets involvering i udformningen og arbejdet i det globale og de nationale bæredygtighedsråd erafgørende. Der foregår i øjeblikket et godt samarbejde mellem blandt andet 92-gruppen og de relevantedanske ministerier, hvilket er vigtigt, men den egentlige udfordring ligger i strategisk at involverecivilsamfundet i det reform- og opfølgningsarbejde, der ligger forude.Danmark bør gå forrest og allerede nu udvikle en plan for, på hvilken måde civilsamfundet og andre aktørerpå en langt mere systematisk og strategisk måde inddrages i det nationale og internationale arbejde med atskabe bæredygtig udvikling. Danmark skal aktivt arbejde for at styrke Rio-princip nummer ti om adgang tilinformation, herunder arbejde for en global udbredelse af Århus-konventionen.

7.EU fejler mht til finansiering og andre ”means of implementation”Uden finansiering, deling af teknologi og kapacitetsopbygning kan bæredygtig udvikling ikke sættes i værk.Udfordringen for Danmark og andre EU medlemslande er at finde midlerne til egen omstilling på nationaltog regionalt niveau samtidigt med, at de bidrager i tilstrækkeligt omfang til udviklingslandenesudviklingsindsatser.I øjeblikket er EU’s tilgang til finansiering helt utilstrækkelig. Det forsøges undgået, at dette indgår på nogenforpligtende måde i forhandlingsteksten, især hvad angår enhver form for offentlige penge. Samtidigtmangler der i høj grad fremskridt i forhold til andre mulige finansieringsmekanismer, herunder f.eks. enafgift på skibs- og flytrafik og finansielle transaktioner (FTT). Ligeledes bør der sættes større fokus på atbekæmpe kapitalflugt fra udviklingslandene – skattely og multinationale virksomheders skatteunddragelseskal bekæmpes.Danmark bør arbejde for, at denne EU tilgang ændres med det samme, og at EU kommer til Rio+20-topmødet med ny og additionel finansiering, der i tilstrækkeligt omfang er med til at sikre den nødvendigeomstilling og udvikling på globalt plan- herunder ikke mindst i de fattigste lande.Danmark bør arbejde for, at EU aktivt støtter en konkret og kort tidsplan for udfasning af subsidier, dermodvirker en bæredygtig udvikling - herunder til fossil energi.EU bakker på nuværende tidspunkt op om omlægningen af subsidier men ikke med en konkret tidsplan. Ogdet er kritisabelt, at EU i slutteksten i paragraf 104 ønsker at fritage subsider til landbrug og fiskeri forreform. En omlægning af subsidier må også ske på disse sektorer, så EU’s nuværende ikke-bæredygtigepolitikker ændres.Danmark bør fortsat arbejde aktivt for at offentlige indkøbspolitikker inddrages som et redskab til at opnåen mere bæredygtig økonomisk udvikling og efterspørgsel.