Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del Bilag 163
Offentligt
Til Folketingets udenrigsudvalg den 20. marts 2012
Indskrænkninger i civilsamfundets handlemuligheder– tid til dansk handling2011 var et betydningsfuldt år for civilsamfundet og demokratiet globalt.KONTEKSTPå den ene side blevstore sejre opnåetved at fjerne diktatorer i enkelte lande og ved at opnåmere demokratiske styreformer i andre lande. Det har været et år, hvor folkelige bevægelser hardemonstreret deres evne til at frembringe positiv forandring. Og det blev et år hvor civilsam-fundsorganisationernesrolle i det globale udviklingssamarbejde blev fuldt og helt aner-kendti Busan. Busan dokumentet forpligter bl.a. alle partner alle til arbejde for et ”enabling en-vironment” for civilsamfundets organisering og deltagelse.På den anden side har vi over en længere periode set - og ser stadig -stærke angreb på civil-samfundetsorganisationer og deres mulighed for at fungere lokalt og nationalt. Det gælder bå-de generelt og ikke mindst for borgere, aktivister og organisationer, der arbejder med menneske-rettigheder. Organisationerne er således under etvoksende pres fra stateni et stigende antallande. Det gælder retten til og mulighed for at etablere sig som legale strukturer, stærke finan-sielle begrænsninger og decideret ulovliggørelse af aktiviteterne.Retten til ytrings-, forsamlings og organisationsfrihed er dermed krænket i en lang række lande.Deter dokumentereti rapporter fra både CIVICUS, Trocaire og ACT Alliance.Desuden har FN har følt sig foranlediget til at udpege en ”special rapporteur” for netop forsam-lings- og organisationsfrihed med henblik på at monitorere udviklingen.Vi der desværre densamme trendi flere af de lande Danmark har et bilateralt udviklingspolitisksamarbejdemed.HANDLINGMed bl.a. civilsamfunds-, udviklings- menneskerettigheds- og demokratiseringsstrategiernelig-ger Danmark i frontfor at skabe et positivt samspil mellem regeringer og civilsamfund om fæl-les udvikling. Detforpligter ostil at modgå indskrænkninger af det civile råderum i alle de landehvor det er muligt at øve indflydelse og via vores internationale samarbejde.Danske ambassaders praksis skal vise at Danmark sercivilsamfundet som en nøglespilleriudviklingssamarbejdet - ikke mindst i spørgsmålet om udvikling og god regeringsførelse.Det er essentielt atovervåge civilsamfundets muligheder i alle partnerlandeog tilskynderegeringer til at stå ved deres forpligtelser i henhold til menneskerettighederne, især hvad angårforsamlings-, ytrings- og organisationsfrihed. Der bør holdes nøje øje med udviklingen af ramme-love for civilsamfundets råderum i partnerlandene. Danmark bør arbejde aktivt for at støtteglo-bal og lokal monitoreringaf basale politiske rettigheder i samarbejde med andre bilateraledonorer, EU og FN. Danmark bør indføre regelmæssige og kontinuerlige konsultationer med re-præsentanter for civilsamfundet, hvori civilsamfundets analyse bliver inddraget i grundlaget forstrategiske beslutninger.Støtte til globale FN observatørerpå ytrings- og forsamlings- ogorganisationsfrihed og internationale forsknings-institutioner bør indføres. En kontinuerlig negativtrend inden for forsamlings-, ytrings- og organisationsfrihed bør få konsekvenser i form afkritiskdialog med modtagerlandeog strategiske sanktioner og omlægninger af bistanden bør omnødvendigt overvejes i samarbejde med andre donorer.Menneskerettighedsforkæmpere skalbeskyttes mod overgreb.Her kan Danmark spille en vig-tig rolle i forhold til regeringer, hvor civilsamfundsorganisationer er udsat for forfølgelse ellertrusler. Ofte forsøger nationale regeringer at begrænse civilsamfundets råderum ved at rammedem på muligheden for at få støtte udefra, indefrysning af bankkonti etc. Her er det afgørende atDanmarkstøtter civilsamfundetdirekte eller igennem danske organisationer. Alternative støt-temekanismer bør overvejes, som f.eks. oprettelsen af menneskerettighedsfondeog støtte tilmenneskerettighedsforkæmperevia en bankkonto uden for det pågældende lands grænse.
