Udenrigsudvalget 2011-12
URU Alm.del Bilag 143
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETEvaluering af Udviklingsbistand
J.nr. 104.A.1.e.3.
Evaluering af udviklingsbistanden:Redegørelse for gennemførte aktiviteter i 2011og Evalueringsprogram for 2012-20131. IndledningDette dokument indeholder en redegørelse for Danidas evalueringsvirksomhed i2011 samt en oversigt over evalueringsplanerne for 2012-13. Ideen med at fremlæg-ge både redegørelse og program i et dokument er at give Styrelsen mulighed for ensammenhængende diskussion af de gennemførte aktiviteter og de fremadrettedeplaner for evaluering af udviklingsbistand. Den generelle orientering vil i løbet af2012 og 2013 kunne suppleres af diskussioner af enkelte evalueringer af særlig inte-resse for Styrelsen. Desuden har Styrelsen fra januar 2011 fået mulighed for atkommentere på udkast til Danidas svar på de enkelte evalueringer forud for offent-liggørelsen.2. Centrale tendenser inden for evalueringsvirksomheden i 2011Evalueringskontoret (EVAL) har i 2011 afsluttet otte egentlige evalueringer. Desu-den har kontoret udgivet to evalueringsstudier. De otte evalueringer omfatter enevaluering af bistandsmodaliteter (fællesevalueringen af Paris-erklæringens gennem-førsel), to evalueringer på landeniveau med vægt på indsatser i forhold tilfred/konflikt og skrøbelige stater (evalueringen af danske bistandsindsatser i og om-kring Somalia og fællesevalueringen af en række donorers indsatser i Sydsudan), treevalueringer af indsatser på sektorniveau (uddannelsesstrategien i Benin, støtte tilmarkskoler (Farmer Field Schools) under landbrugsprogrammet i Bangladesh ogevalueringen af naboskabsprogrammets støtte til økonomisk udvikling) og endelig totematiske evalueringer (fællesevalueringen af indsatser mod korruption og evaluerin-gen af det regionale initiativ ”Kvinder i Afrika”).EVAL lægger i overensstemmelse med Paris-deklarationens principper om tilpas-ning og harmonisering vægt på at gennemføre evalueringer i samarbejde med andredonorer og med partnerlande, hvor det er relevant. Fire af de otte evalueringer blevgennemført sammen med andre donorers evalueringskontorer, og aktører i partner-lande har i varierende grad været inddraget i alle evalueringerne.Fællesevalueringernes styrke er blandt andet, at der bliver et bredere erfaringsgrund-lag at trække på. I fællesevalueringer er der imidlertid mange hensyn, der skal tages,og mange parter, der skal høres og nås til enighed med, og der er en risiko for, atevalueringerne bliver så brede, både i deres analyse og anbefalinger, at de ikke blivertilstrækkeligt brugbare og operationelle set fra den enkelte donors synspunkt. Dertilstræbes derfor en passende balance mellem antallet af fællesevalueringer og antal-let af separate danske evalueringer. Det forventes, at cirka halvdelen af alle evalue-ringer også fremover vil blive gennemført som fællesevalueringer.
2
Der lagt stor vægt på at sikre anvendeligheden af de iværksatte evalueringer, og degennemførte evalueringer har på forskellige måder bidraget til udvikling af nye stra-tegier og programmer. Dette er ikke mindst muliggjort af den grundige drøftelse, derfinder sted i Programkomiteen af opfølgningen på evalueringerne inden deres of-fentliggørelse.Internationalt fortsætter arbejdet med udvikling og udbredelse af forbedrede meto-der til måling af udviklingsbistandens effekter (impact) blandt andet gennem de tointernationale netværk på området: 3ie og NONIE. EVAL er aktivt involveret ibegge netværk. EVAL vil også i fremtiden gennemføre impact-evalueringer, hvordet vurderes relevant og realistisk, men arbejder med en bred vifte af evalueringsty-per og metoder for at kunne indfange bredden og variationen i udviklingssamarbej-det og dets resultater.3. Evalueringer afsluttet i 2011De otte evalueringer, der er afsluttet i 2011, beskrives kort nedenfor. Evalueringernekan alle hentes frawww.evaluering.dk(ligesom trykte versioner af rapporterne kanbestilles via hjemmesiden). På hjemmesiden findes desuden korte danske resuméer,der indeholder Udenrigsministeriets kommentarer til den enkelte evaluering.3.1 Aiding the peace – fællesevaluering af donorstøtte til SydsudanFællesevalueringen undersøgte effekterne af donorstøtten til konfliktforebyggelse ogden fredsopbyggende indsats siden den fredsaftale, der i 2005 afsluttede 22 års bor-gerkrig i Sudan. Formålet med evalueringen var at bidrage med erfaringer til brugfor den fremtidige støtte til Sudan. Evalueringen omfattede de vigtigste donorpro-grammer i Sydsudan, herunder et bredt spektrum af aktiviteter indenfor regeringsfø-relse, retsvæsen, lokal fredsopbygning og socioøkonomisk bistand. Evalueringenblev gennemført på vegne af 15 bilaterale og multilaterale donorer under ledelse afevalueringskontorerne i Nederlandene, Danmark og FNs fødevareprogram (WFP).Evalueringen fandt, at støtten til konfliktforebyggelse og fredsskabelse i Sydsudanhar været omfattende – men kun en delvis succes. Donorerne har ikke i tilstrække-ligt omfang beskæftiget sig med sikring af sikkerhed og konfliktforebyggelse, menhar i for høj grad fokuseret på leveringen af basale serviceydelser.Evalueringen anbefalede, at fremtidige indsatser bør have mere fokus på konfliktfo-rebyggelse og fredsskabelse som indbyggede formål på linje med traditionelle ef-fektmål. Der skal med andre ord arbejdes mere direkte med støtte til løsning af etni-ske og andre konflikter. Den anbefalede også, at parterne når til enighed om forde-lingen af olierigdommene, og at der sikres en opgradering af den sydsudanske rege-rings kapacitet til at administrere oliesektoren. Desuden anbefaledes der allokeretflere midler til programmer for unge mænd, så disse i højere grad kan blive selvfor-sørgende, et tættere samarbejde med lokale myndigheder om at håndtere sikker-hedsproblemer samt mere decentral kapacitetsopbygning. Andre anbefalinger varuddannelse af retslige myndigheder og traditionelle domstole, støtte til udvikling afmere effektive systemer for overvågning af politi og militær samt langsigtet støtte tilkapaciteten til at fremme ligestilling i den sydsudanske regering og administration.
3
3.2 Fællesevaluering af gennemførelsen af Paris-erklæringenFællesevalueringen af Paris-erklæringen er den mest omfattende evaluering af udvik-lingsbistand nogensinde. Den undersøgte, hvor godt det var lykkedes at gennemføreParis-erklæringen og nå dens mål om at effektivisere udviklingsbistanden. Evalue-ringen byggede på mere end 50 forskellige studier/delevalueringer, heraf studier i 22partnerlande og 18 studier af donorlande og multilaterale organisationer samt enrække tematiske studier af blandt andet afbinding af bistand og Paris-erklæringensanvendelighed i skrøbelige stater.Evalueringen viste, at de principper, Paris-erklæringen i 2005 knæsatte for bedre ogmere effektiv udviklingsbistand, virker. Den har medvirket til at skabe en ny og am-bitiøs standard for ”god bistand” og har gjort det lettere at lægge pres på lande ogorganisationer, der ikke lever op til god praksis. Den har også bidraget til mere ef-fektive og gennemsigtige partnerskaber og har – sammen med 2015-Målene – bidra-get til, at den samlede udviklingsbistand er øget. Derimod har den endnu ikke førttil, at det samlet set er blevet mindre ressourcekrævende at administrere og organise-re udviklingsbistanden.Evalueringen anbefalede, at partnerlande og donorer træffer de svære, men nødven-dige beslutninger om omlægning af bistanden og gennemfører dem, samt at desammen øger fokus på åbenhed, gensidig ansvarlighed og fælles risikostyring. Her-udover anbefalede den, at reformerne af bistanden også kommer til at omfattenye/andre aktører og andet udviklingssamarbejde end bistanden, herunder ikkemindst finansiering af klimatilpasning, samt at fokus på Paris-reformerne på lande-niveau genetableres. Partnerlande opfordredes til at vise øget politisk vilje til at be-kæmpe fattigdom og korruption, til at styrke egne reformer gennem et stærkt leder-skab og til at udforme konkrete strategier for styrkelsen af national kapacitet. Dono-rerne opfordredes til at vise, at de tager de globale udfordringer alvorligt ved at leveop til de løfter, de giver, og viser øget risikovillighed ved i øget omfang at kanaliserebistand via partnerlandenes egne systemer. Endelig bør presset på donorer, der ikkeefterlever Paris-erklæringen, styrkes.3.3 Evaluering af det regionale initiativ ”Kvinder i Afrika”Evalueringen undersøgte og vurderede den støtte, der blev givet under Danidas re-gionale ’Kvinder i Afrika’-initiativ 2006-09. Da indsatserne kun havde været i gang ikortere tid, blev det vurderet som for tidligt at undersøge de længerevarende effekteraf initiativet. I den periode, evalueringen dækkede, blev der givet støtte til 15 forskel-lige modtagere under initiativet.Evalueringen konkluderede, at selve det regionale ’Kvinder i Afrika’-initiativ i højgrad stemte overens med de overordnede prioriteringer i dansk udviklingspolitik. Dekonkrete målsætninger for de forskellige indsatser blev også vurderet som værenderelevante og desuden vurderedes det, at der var en række innovative elementer i destøttede aktiviteter. Men samtidig fandt evalueringen, at de foreløbige resultater ogeffekter af initiativet var begrænsede, og at dette i væsentlig grad skyldtes, at initiati-vet fungerede som et særskilt og isoleret initiativ. Initiativet administreres centralt fra
4
Udenrigsministeriet i København, og selv om Udenrigsministeriet regelmæssigt kon-sulterede ambassader og relevante afdelinger, vurderedes det, at mulighederne for atsikre konkret sammenhæng mellem de støttede aktiviteter og andre relevante danskebistandsindsatser ikke blev udnyttet tilstrækkeligt. Endeligt fandt evalueringen, at debevillingsmæssige rammer, der førte til at initiativet opererede med en relativt korttidshorisont, formindskede chancerne for at initiativet kunne blive effektivt.Evalueringens anbefalinger pegede især på mulighederne for at sikre bedre sam-menhæng, forankring og opfølgning på indsatser som ”Kvinder i Afrika”-initiativet.Det anbefaledes bl.a., at fremtidig støtte på området gøres mere fleksibel og skræd-dersys til de støttede organisationer. Når støtte forankres på hovedkvartersniveau,anbefaledes det videre, at de danske ambassader og relevante kontorer i Udenrigs-ministeriet inddrages mere. Det anbefaledes også, at Danida opstiller mere konkretemål for indsatsen og for de forventede resultater.3.4 Fællesevaluering af Benins uddannelsesstrategi.Evalueringen af Benins første og meget ambitiøse uddannelsesstrategi (2006-2015)havde til formål at udarbejde konkrete anbefalinger til brug for strategiens tredje ogsidste fase. Evalueringen omfattede tre områder: Resultaterne på de forskellige ni-veauer af uddannelsessystemet, forvaltning og styring samt finansiering. Evaluerin-gen blev foretaget i samarbejde med Frankrig og Benin.Evalueringen fandt, at Benins uddannelsesstrategi er relevant i forhold til, hvordanman vil nå sine målsætninger på de forskellige uddannelsesniveauer, hvordan mankoordinerer uddannelsessektoren, og endelig hvordan uddannelsesaktiviteterne skalfinansieres. Alligevel står landet overfor store udfordringer på uddannelsesområdet.Bæredygtigheden i strategien er en udfordring, blandt andet fordi Benins regeringhar gennemført to omfattende tiltag, som ikke var en del af den oprindelige plan.Det ene er gratis adgang til indskoling og de seks års grundskole. Det andet er, atstaten selv har ansat de lærere, der før blev betalt af lokalsamfundet. De politiskebeslutninger er populære og har sammen med oplysningskampagner ført til en mar-kant stigning i antallet af børn, der går i skole. Men de to tiltag er gennemført, udenat de økonomiske eller de uddannelsesmæssige konsekvenser er blevet tilstrækkeligtgennemtænkt. De har således givet store udfordringer i forhold til kvaliteten af un-dervisningen og ført til et markant pres på alle niveauer i uddannelsessektoren.Evalueringen pegede endvidere på den manglende regulering af, hvor mange stude-rende, der går videre i uddannelsessystemet, og hvilke uddannelser de kanaliseres indi. Dertil kommer, at de økonomiske forudsætninger for finansieringen er blevet un-dermineret af lavere vækst end forudset og dermed færre offentlige indtægter. Rege-ringen har øget andelen af statsbudgettet til uddannelse, men pengene bruges ho-vedsageligt på løbende udgifter - især lønninger - mens der er få penge til investerin-ger og til dækning af skolernes drift og udvikling.På det overordnede niveau anbefalede evalueringen, at målsætninger og uddannel-sesprogrammer indenfor hvert uddannelsesniveau revideres og opdateres. Videreanbefalede den, at der udarbejdes en ny plan for både finansiering og forvaltning af
5
de økonomiske ressourcer. Det anbefaledes også, at det sikres, at uddannelsestil-buddene hænger bedre sammen med landets socioøkonomiske behov. Endelig an-befaledes det, at der gennemføres den nødvendige træning og kapacitetsopbygningaf aktørerne på baggrund af den organisatoriske analyse, der blev gennemført i 2011.3.5 Evaluering af danske bistandsindsatser i og omkring Somalia, 2006-10Evalueringen omfattede det danske bistandsengagement i og omkring Somalia i pe-rioden 2006-2010. Hovedformålet var at vurdere den samlede danske indsats i ogomkring Somalia, herunder støtte til flygtninge og internt fordrevne via det danskenærområdeinitiativ, humanitær bistand samt støtte til genopbygning og udvikling iSomalia samt at give anbefalinger vedrørende Danidas fremtidige indsatser i og om-kring Somalia.Den overordnede målsætning for den danske bistandsindsats i og omkring Somaliahar været at støtte udviklingen af et fredeligt, moderat og demokratisk Somalia base-ret på bæredygtig og fattigdomsorienteret vækst. På dette overordnede plan er derstadig lang vej endnu. Men på en række konkrete områder har Danida ifølge evalue-ringen opnået gode resultater. Styrken i den danske indsats har været den helheds-orienterede og tværgående tilgang til bistanden, den udviste fleksibilitet og evnen tilat udvikle gode partnerskaber. Danida har med en portefølje på over 15 partnere og23 støttede aktivitetsområder i løbet af evalueringsperioden opnået en bemærkelses-værdig bredde i indsatserne og et højt niveau af støtte. Danida har vedvarende ar-bejdet på at udvide aktiviteterne, så de dækker alle Somalias tre geografiske områder:Somaliland, Puntland og det sydlige og centrale Somalia (SCS) – og har samtidigarbejdet på at gøre bistanden mere effektiv. Trods de vanskelige forhold er det lyk-kedes Danida at levere tiltrængt humanitær bistand i SCS gennem hele perioden.Evalueringen pegede på behovet for at styrke de direkte forbindelser mellem Danidaog de lokale samarbejdspartnere i Somalia og for en mere klar arbejdsdeling mellemKøbenhavn og ambassaden i Nairobi. Evalueringen nævnte endvidere, at donorko-ordineringen i Somalia fortsat er en stor udfordring. Endelig fandt evalueringen, atder endnu er et stykke vej til at opnå den ønskede bæredygtighed i indsatserne.Evalueringen anbefalede, at den fremtidige bistand i og omkring Somalia styrkeraktiviteter, der understøtter statsdannelse og regeringsførelse i Somaliland og Punt-land, gør indsatser rettet mod de unge til en selvstændig prioritet og øger den huma-nitære støtte til SCS, navnlig gennem Den Fælles Humanitære Fond. Evalueringenanbefalede desuden, at der indbygges en stærk erfaringsopsamling og stærkere sty-ring af bistanden baseret på mere solide monitorerings- og evalueringssystemer.3.6 Evaluering af dansk støtte til Farmer Field Schools i BangladeshDanmark har siden 1970’erne ydet støtte til udvikling af landområder i Bangladesh.Siden år 2000 er støtten primært blevet givet gennem et landbrugsprogram med fo-kus på dyrkning af ris og grøntager, fiskeopdræt og husdyrhold. Et vigtigt element ianden fase af landbrugsprogrammet (fra 2006) har været praktisk undervisning afgrupper af bønder gennem såkaldte ’markskoler’.
6
Mere end tre millioner mennesker, svarende til mere end 500.000 husholdninger, hardeltaget i dansk-støttede markskoler i Bangladesh siden 2006. Ifølge evalueringenhar disse husholdninger markant øget deres indkomst fra salg af afgrøder og/ellerfisk, kyllinger mv. som følge af deltagelsen. Den årlige indkomst er gennemsnitligtsteget med 38 pct. i de deltagende familier, hvilket er markant mere end hos familier,som ikke har deltaget. Indkomsteffekten er størst blandt de allerfattigste bønder.Markskolerne har også betydet, at ernæringstilstanden og fødevaresikkerheden hosde deltagende familier er forbedret markant. Risikoen for perioder med knaphed påmad er faldet fra tidligere ca. to måneder til nu en måned om året, og undervisning ibl.a. ernæring har bevirket, at familierne har lært - og fået mulighed for - at spise enmere varieret og dermed sundere kost. Evalueringen fremhævede videre, at de kvin-delige deltagere i markskolerne føler, at de har fået større selvtillid og nyder mererespekt i familien. Der er dog stadig store udfordringer på ligestillingsområdet, ogmændene tager fortsat de helt centrale økonomiske og familiemæssige beslutninger.På det overordnede plan anbefalede evalueringen, at markskoler også fremover an-vendes til at forbedre fattige bønders indkomstniveau, fødevaresikkerhed, ernæ-ringstilstand og generelle leveforhold i Bangladesh. Videre fandt evalueringen, atselv de fattigste og marginaliserede befolkningsgrupper bør inddrages i udvikling aflandbrugssektoren, da de har et potentiale til at bidrage, både gennem egenproduk-tion og ved at varetage jobs i forskellige dele af i værdikæden. Evalueringen inde-holdt desuden en række mere konkrete anbefalinger, der kan anvendes, såfremt detbesluttes fortsat at yde støtte til markskoler i Bangladesh.3.7 Fælles evaluering af anti-korruptionsindsatserEvalueringens formål var at undersøge, hvordan forskellige indsatser mod korrupti-on virker og at bidrage til viden om, hvordan indsatser mod korruption kan gøresmere relevante og effektive. Evalueringen dækkede perioden 2002-09 og byggede påstudier af fem lande: Bangladesh, Nicaragua, Tanzania, Vietnam og Zambia. Udover Danida deltog Det Svenske Institut for Evaluering af Internationalt Udvik-lingssamarbejde (SADEV), Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), DfID, Sida ogNorad (som ledede donorgruppens arbejde med evalueringen).Evalueringen pegede på, at korruption inden for de seneste ti år er rykket højere oppå den politiske dagsorden og nu diskuteres meget mere åbent end tidligere i bådedonor- og i udviklingslande. Det ses som en konsekvens af, at donorerne kanalisereren stadig større del af deres bistand gennem partnerlandenes egne systemer, hvilketigen har ført til øget fokus på disse systemer og deres svagheder. Sammen med rati-ficeringen af FN’s Antikorruptions-Konvention (UNCAC) har det bidraget til, atdonorerne har øget deres indsats imod korruption og for god regeringsførelse.Evalueringen konkluderede, at donorernes konkrete støtte til at bekæmpe korrupti-on i varierende grad har været relevant og effektiv. Blandt andet har den medvirkettil at styrke institutioner og nationale systemer i de fem lande, evalueringen omfatte-de. Donorstøtten har også haft en positiv indflydelse på bevidstheden og dagsorde-nen om korruptionsbekæmpelse i de forskellige lande, og afsløringen af forskelligesmå og store korruptionsskandaler kan være et tegn på, at korruption nu oftere
7
kommer frem i lyset. Der pegedes dog også på, at de positive resultater på forskelli-ge delområder ikke afspejles i fald i korruptionen i nationale data og indekser.Evalueringen fandt generelt, at der er brug for, at donorerne styrker deres internepolitikker på området. Her fremhæves Danidas anti-korruptionspolitik som denbedste og derfor som et godt eksempel for andre donorer. Evalueringen fremhæve-de desuden, at dette vil kræve en langsigtet indsats at styrke institutioner, regerings-førelse og det folkelige pres imod korruption i partnerlandene, og i den forbindelsepegedes der på, at den politiske vilje i partnerlandene er af afgørende betydning.Det anbefaledes i evalueringen, at donorerne generelt bør tydeliggøre deres anti-korruptionsindsats og basere den på en mere indgående forståelse af de faktiskeforhold i det enkelte partnerland. I forlængelse heraf bør der investeres yderligere iat indsamle dokumentation og offentlig oplysning om korruption. Indsatserne børgøres mere sammenhængende ligesom samarbejde og koordination både mellemdonorer og mellem de involverede instanser bør styrkes. Det anbefaledes også atudarbejde sektororienterede strategier for anti-korruptionsindsatsen med særligtfokus på fattigdom og kønsforhold.3.8 Evaluering af Naboskabsprogrammets støtte til økonomisk udviklingHensigten med evalueringen var at dokumentere og vurdere erfaringer og resultateraf Naboskabsprogrammets støtte til økonomisk udvikling. Evalueringen analyseredeprimært programmets fase 2 og vurderede tre lande særlig dybdegående, nemligArmenien, Kosovo og Serbien. Alle tre lande er i gruppen af højt prioriterede lande istrategien for Naboskabsprogrammets fase 2.Evalueringen vurderede, at de aktiviteter, Naboskabsprogrammet støtter underoverskriften ’økonomisk udvikling’, er særdeles relevante. Programmet sætter fokuspå landbrug og fødevareindustri, der prioriteres højt i alle landene. Programmetsværdikædetilgang vurderedes også som relevant, og det fremhævedes som positivt,at der er arbejdet med en bred vifte af sammenhængende indsatser inden for er-hvervsuddannelser, adgang til lån og kreditter m. m.. Selv om evalueringen blev fo-retaget på et så tidligt tidspunkt, at langtidseffekterne af programmet endnu ikkekunne gøres op, fandt evalueringsholdet adskillige konkrete tegn, der tydede på, ataktiviteterne kan og vil føre til varige forbedringer. Blandt andet er der skabt nyearbejdspladser - om end ikke så mange som forventet. Naboskabsprogrammet fikros for at have samarbejdet tæt med de nationale myndigheder og andre donorer.Det har øget effektiviteten og hindret overlap, men det har samtidig gjort det van-skeligt at udnytte synergien med andre danske indsatser. Der pegedes videre på, atforankringen af Naboskabsprogrammet i København kan vanskeliggøre en tilstræk-kelig tæt kontakt og opfølgning fra Udenrigsministeriets side. Evalueringen vurdere-de også anvendeligheden af de erfaringer, der er gjort i Naboskabsprogrammet. Herkonkluderedes det, at programmet kan være en vigtig inspirationskilde for beslægte-de programmer i bl.a. Afrika.Det anbefaledes i evalueringen, at Danmark fortsætter sin betydelige og fleksiblestøtte til økonomisk udvikling i naboskabslandene som et supplement til EU’s støt-
8
teprogram. Støtten bør også fremover fokusere på landbrug og fødevareindustri ogpå sammenhængen til erhvervsuddannelser, adgang til finansielle serviceydelserm.m. Det anbefaledes videre, at der sørges for, at programmerne som standard børhave en tidsramme på fire-fem år for at sikre en varig effekt og bæredygtighed. Iforlængelse af positive erfaringer med krav om national medfinansiering anbefaledesdet, at der stilles sådanne krav for alle fremtidige programmer.4. Studier og analyserEVAL udgav i 2011 to såkaldte evalueringsstudier. Det ene studie fokuserede påerfaringerne med støtte til fodboldskoler, mens det andet evalueringsstudie sam-menfattede erfaringerne med inputsubsidier til landbruget i Afrika syd for Sahara.Evalueringsstudier kan – ligesom de egentlige evalueringer – downloades fraFejl!Hyperlinkreferencen er ugyldig.ellerwww.evaluation.dk5. Formidling i øvrigtEVAL har i 2011 afholdt to velbesøgte offentlige møder. Det først møde omhand-lede anvendelsen af randomisering i forbindelse med evalueringer. Temaet for detandet møde var resultaterne af Paris-evalueringen. Materiale fra møderne kan hentesfrawww.evaluering.dkunder referencedokumenter. Begge møder blev arrangeret iet samarbejde mellem EVAL, DIIS og U-landsfagligt Selskab.I 2011 er der udgivet et enkelt nummer af EVALs nyhedsbrev (evalnews). Hjemmesi-den er desuden løbende blevet opdateret med nye publikationer samt informationom kommende og afholdte arrangementer. Derudover har medarbejdere i EVALpubliceret artikler i forskellige videnskabelige tidsskrifter, ligesom medarbejdere iEVAL har holdt oplæg og undervist på blandt andet CBS, Århus Universitet ogKøbenhavns Universitet.Endelig har EVAL løbende bidraget med formidling af evalueringsbaseret viden iProgramkomiteen og i arbejdet med udvikling af kommunikationsfaglige indsatser,herunder kommunikation om resultater af udviklingssamarbejdet. Endvidere igang-satte EVAL i slutningen af året udarbejdelsen af forskellige sammenfattende analy-ser af evalueringer med henblik på, at disse kan fødes ind i arbejdet med den nyeudviklingspolitiske strategi.6. Internationalt samarbejdeSom nævnt ovenfor har EVAL et samarbejde med 3ie og NONIE, som begge foku-serer på en øget anvendelse af impact-evalueringer. EVAL har også i 2011 deltagetaktivt i de relevante internationale koordineringsnetværk, herunder OECD/DACsevalueringsgruppe, møder mellem lederne af EU-kommissionens og EU-landenesevalueringskontorer, Nordic+ netværket samt i det skandinaviske netværk for med-arbejdere i evalueringsenhederne i Danmark, Sverige, Norge og den svenske evalue-ringsinstitution SADEV.7. Igangværende evalueringer og studier, der vil fortsætte i 2012Ved indgangen til 2012 var følgende seks evalueringer i gang:
9
------
Budgetstøtte, Tanzania (fælles)Offentlig finansforvaltning (fælles)Civilsamfundets engagement i policy dialog (fælles)Bistandssamarbejdet med AfghanistanFredsprocessen i NepalDanida Fellowship Centre
Derudover var der ved indgangen til 2012 iværksat udarbejdelse af evalueringsstudi-er om støtte til statsopbygning og levevilkår i Afghanistan, generelle erfaringer medstøtte til skrøbelige stater og HIV/AIDS i Tanzania. Disse evalueringsstudier for-ventes alle færdiggjort i foråret 2012.Sammen med en gruppe af evalueringskontorer tog EVAL i 2011 desuden initiativtil udarbejdelsen af et såkaldt ”Evaluation Highlights”, der sammenfatter erfaringer-ne med støtte til reformer af den offentlige sektor og god regeringsførelse. Studiet erblevet udgivet af OECD/DACs evalueringsnetværk.8. Planer vedrørende nye evalueringer og evalueringsstudier (2012-2013)Nedenfor følger en kort beskrivelse af de nye evalueringer, der forventes igangsat i2012-13. I lyset af at der ved indgangen til 2012 er seks evalueringer i gang, forven-tes antallet af nye evalueringer, der i værksættes i 2012 at blive begrænset. I 2013 vilder igen være mere ”luft” i evalueringsprogrammet til iværksættelse af nye evalue-ringer. En samlet oversigt over igangværende og planlagte evalueringer findes i Bilag1. Der kan fortsat ske ændringer i evalueringsplanerne - ikke mindst i 2013 - idet dereksempelvis kan opstå behov for at koordinere med andre donorers evalueringspla-ner og for at tilpasse evalueringsplanerne til planlagt og igangværende strategiarbej-de.8.1 ForskningI lyset af at der er mange år siden, at forskningsstøtten er blevet evalueret, planlæg-ges der i 2012 og 2013 gennemført evalueringer på dette område. Disse evalueringerforventes at ville omfatte både FFU-støttet forskning og støtten til internationaleforskningsinstitutioner.8.2 Erhvervssektorprogrammet i GhanaEVAL har i de senere års Evalueringsprogrammer prioriteret evalueringer af støttetil erhvervsudvikling. I 2012 vil forberedelsen af en evaluering af erhvervssektorpro-grammet i Ghana blive i gangsat. Evalueringen, der vil dække udvalgte dele af pro-grammet, vil blive afgrænset endeligt efter gennemførelsen af program-reviewet imidten af 2012.8.3 Samspillet mellem erhvervsinstrumenter i VietnamSamspillet mellem forskellige erhvervsinstrumenter og den samtidige udfasning afden danske bistand vil være i fokus i denne evaluering. Inden evalueringens igang-sættelse vil der blive gennemført et forstudie med henblik på at etablere et grundlagfor en nærmere fokusering af evalueringen, der først ventes igangsat i 2013.
10
8.4 HIV-AIDS i UgandaDenne evaluering vil omfatte det fælles HIV-AIDS-program i Uganda, og evalue-ringen forventes gennemført som en fælles evaluering med andre donorer. Starttids-punktet for evalueringen er ikke endeligt fastlagt, men forventes at blive andenhalvdel af 2012.8.5 Seksuel sundhed og reproduktive rettighederDanmark har siden 2006 haft en særlig strategi til fremme af seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder. Evalueringen vil se på hvilke resultater, der er opnået, og påerfaringerne med støtte til området gennem både multilaterale og bilaterale tiltag,herunder støtte til forskning og støtte via NGO’er. Evalueringen planlægges igang-sat i ultimo 2012.8.6 CivilsamfundsstrategienDen danske strategi fra 2008 for støtte til udviklingen af civilsamfundene i udvik-lingslande vil blive evalueret i 2012. Et forstudie til evalueringen blev iværksat i de-cember 2011. Studiet omfatter foruden en detaljeret oversigt over danske indsatserpå området også en sammenfatning af internationale erfaringer med støtte til civil-samfundsudvikling. Den kommende evaluering forventes afsluttet ultimo 2012 ellerprimo 2013.8.7 Det Arabiske InitiativEn evaluering af det arabiske initiativ er under forberedelse. Evalueringen vil foku-sere på mediestøtte til udvalgte lande i MENA-regionen. I erkendelse af den megetdynamiske kontekst i Mellemøsten og udfordringerne med at bestemme årsager ogvirkninger indenfor den pågældende type støtte, forventes evalueringen først ogfremmest at bidrage med erfaringsopsamling og forslag til forbedring af indsatserne.Evalueringen forventes afsluttet ultimo 2012 eller primo 2013.8.8 MaliEVAL har ikke tidligere gennemført evalueringer af den danske bistand til Mali. Dervil i 2012 blive gennemført et forarbejde vedr. en evaluering af dele af landepro-grammet, om muligt i form af en eller flere fællesevalueringer med andre donorer.Evalueringen forventes iværksat ultimo 2012 eller primo 2013.8.9 Multilaterale aktiviteterEVAL vil fortsat følge det internationale arbejde – ikke mindst i OECD-DAC regi -med at sikre en bedre koordination af evalueringsvirksomheden i forhold til de mul-tilaterale organisationers aktiviteter. EVAL vil i 2012 desuden fortsat være europæ-isk repræsentant i styrekomiteen for evalueringen af FN’s Delivering as One. Evalu-eringen forventes afsluttet i andet kvartal af 2012. Nederlandene har igangsat enevaluering af den europæiske udviklingsfond (EDF). EVAL vil sammen med evalue-ringskontorerne i DFID og Sida udgøre en uformel følgegruppe for denne evalue-ring. Derudover sidder EVAL i en følgegruppe for en evaluering, der gennemføresaf Sverige (SADEV) og Finland (Finida) af de nordiske landes bestyrelsesarbejde imultilaterale institutioner. Endelig er EVAL i dialog med evalueringskontoret i DenAfrikanske Udviklingsbank om et tættere samarbejde.
11
8.10 EvalueringsstudierSom nævnt ovenfor er der flere evalueringsstudier under udarbejdelse, og der villøbende blive igangsat nye evalueringsstudier, bl.a. på basis af efterspørgsel fra am-bassader og andre enheder i Udenrigsministeriet. Nogle af de områder, der bl.a. kanforventes at give anledning til igangsættelsen af nye evalueringsstudier er klima ogmiljø, regional økonomisk udvikling og regionale vandressourceprogrammer.
12
Bilag 1: Oversigt over evalueringsprogram 2012-13År/kvartalStartSlutStatusLandeprogramevalueringer11/1 - 12/2Igang13/1 - 13/4Evaluering af bistandsmodaliteter11/2 - 13/2IgangTematiske evalueringer11/1 - 12/2Igang11/2 - 12/3Igang11/2 - 12/3Igang11/4 - 12/3Igang12/1 - 12/412/2 - 13/112/3 - 13/312/3 - 13/312/3 - 13/3Sektorevalueringer12/3 - 13/313/1 - 13/4Evaluering af multilaterale aktiviteter11/2 - 12/3Igang
AfghanistanMaliBudgetstøtte, Tanzania (fælles)Offentlig finansiel styring (fælles)Fredsprocessen i Nepal (fælles)Civilsamfundets engagement i policy dialog (fælles)Danida Fellowship CentreForskningDet Arabiske InitiativSeksuel og reproduktiv sundhed og rettighederCivilsamfundsstrategienHIV-AIDS, Uganda (fælles)Erhvervssektorporgram, GhanaSamspillet mellem erhvervsinstrumenter, VietnamEvaluering af FN’s Delivering af One