URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 135: Dansk resumé af evaluering af den danske støtte til markskoler i Bagladesh, fra Udenrigsministeriet

EvaluEringrEsuméDenne evaluering omfatter den dan-ske støtte til de såkaldte markskoleri Bangladesh i perioden fra 2006 til2011. Hovedformålet med evaluerin-gen er at vurdere, om markskolernefører til de ønskede mål, og i hvilketomfang støtte til markskolerne børindgå i en ny fase af dansk bistandtil Bangladesh. Evalueringen blevgennemført i foråret og sommeren2011 af det danske firma Orbicon A/Si samarbejde med lokale konsulenterfra Bangladesh. Evalueringen byggerpå en kombination af kvantitativedatasæt, kvalitative observationerog interviews. For bedre at kunnevurdere effekten af markskolerne erder indsamlet informationer fra hus-holdninger i såvel deltagende somikke-deltagende landsbyer. Gennemlitteraturstudier har evalueringenogså inddraget andre internationaleerfaringer med anvendelse af mark-skoler.

2011.06et år. Markskolerne har også betydet, aternæringstilstanden og fødevaresikker-heden er blevet forbedret markant hos dedeltagende familier. Familierne vurderer,at deres risiko for at blive ramt af periodermed fødevareknaphed er blevet halveret– med den største effekt hos de allerfat-tigste familier. Takket være fokus påblandt andet ernæring har familierne fåetmulighed for at spise en mere varieret, ogdermed sundere kost. Grøntsager, kyllingog fisk er oftere på menuen efter delta-gelse i markskolerne end før.De kvindelige deltagere i markskolerneføler, de har fået større selvtillid ognyder mere respekt i familien. Efter athave deltaget i markskolerne bidragerde mere til indkomsten i husholdningen.De er også med til at diskutere flerebeslutninger i familien, og de deltagermere aktivt i lokale gruppeaktiviteter.Kvinderne betegner deres deltagelse imarkskolerne som en ”øjenåbner” for

Overordnede konklusionerEvalueringen viser, at de familier, der hardeltaget i markskolerne, har øget deresindkomst fra salg af afgrøder, fisk, kyllin-ger mv. markant. Deres årlige indkomster steget med 38 procent i gennemsnit,hvilket er signifikant mere end hos defamilier, der ikke har deltaget. Indkomst-stigningen er størst blandt de allerfat-tigste bønder.Tre millioner mennesker, eller hvadder svarer til mere end 500.000 hus-holdninger, har siden 2006 deltaget idansk-støttede markskoler i Bangladesh.Deltagerne i markskolerne er småbøndermed ingen eller kun en smule jord (0,5-2hektar).Markskolerne har vist sig at være enmeget effektiv investering i udvikling, idetudgifterne til gennemførelsen af mark-skolerne har tjent sig hjem på mindre end

dem selv og for deres familier. Der er dogstadig store udfordringer på ligestillings-området. Mændene tager fortsat de heltcentrale økonomiske og familiemæssigebeslutninger, for eksempel om bortgift-ning af (pige)børn, medgift, flerkoneri ogskilsmisse. Og mange kvinder må fortsatikke forlade landsbyen for at sælge deresvarer på markedet eller deltage i møderi de nye landbrugsgrupper, der er blevetetableret.Effekten af markskolerne vurderes at nålangt ud over den direkte målgruppe. Forlangt de fleste er naboer og venner dencentrale kilde til information om land-brugstekniske forhold og ernæring, hvadder har bidraget til spredning af erfarin-gerne fra markskolerne.

I 2011 iværksatte Evalueringskontoreti Danida en evaluering af markskole-programmet. Evalueringen har omfat-tet begge dele af markskoleinitiativet:det vil sige både den del, der udføres isamarbejde med landbrugsministerieti Bangladesh og primært fokuserer pårisdyrkning, og den del, der udføres i sam-arbejde med fiskeri- og husdyrbrugsmini-steriet, og som har fokus på fiskeopdræt,husdyrbrug og grønsagsproduktion. Densamlede danske bistand til markskolernei Bangladesh fra 2006 til 2011 udgjorde178 millioner kroner.

indtil videre primært i den kapacitetsop-bygning, der har fundet sted på lokaltniveau. Fremover vil der i særlig gradvære behov for at sikre ejerskab til ogmedfinansiering af markskoleaktivite-terne i Bangladesh på højt niveau i derelevante ministerier.Bedre ernæringDeltagelse i markskolerne medfører, atbønderne dyrker flere forskellige typer afafgrøder end tidligere. Omkring halvde-len af de deltagende familier rapporterer,at de efter deltagelsen i markskolerne fåren mere varieret kost. De spiser eksem-pelvis flere grøntsager, æg, fisk og merekød. Blandt de familier, der ikke deltog imarkskoleforløb, er det kun omkring entredjedel af familierne, der rapporter omen mere varieret kost.Kvinderne fortæller, at markskolernesfokus på ernæring har betydet, at de erblevet mere bevidste om betydningenaf god køkken- og tilberedningshygi-ejne, samt hvilken kost sårbare gruppersom gravide og småbørn bør indtage.Kvinderne oplever, at den nye viden harresulteret i mindre sygdom i familienog dermed færre udgifter til læge ogmedicin.Mindre risiko for sultRisikoen for perioder med knaphed påmad er faldet væsentligt for de familier,der har deltaget i markskolerne. Famili-erne vurderer, at deres risiko for at bliveramt af perioder med knaphed på mader næsten halveret – fra 20 pct. risiko førmarkskolerne til 11 pct. efter. Effektener størst hos de allerfattigste familier.Evalueringen finder, at markskolernedermed har et potentiale for at bidragetil at sikre social stabilitet i lande somBangladesh, der er præget af relativt storulighed og fattigdom.Øget selvværd og bedre beslutningerEvalueringen peger på, at de succesfuldekvinder og deres ægtefæller fra mark-

DelkonklusionerHøjere indtægter og mere økonomiskråderumEvalueringen finder, at bøndernesdeltagelse i markskolerne har givet demet større økonomisk råderum gennemøget produktion og salg af blandt andetafgrøder, fisk og kyllinger. I gennemsniter årsindkomsten for de deltagendefamilier steget med 38 procent, hvilket ermarkant mere end hos familier, som ikkehar deltaget i markskoleforløb. De mestmarkante resultater ses hos bønder udeneller med næsten ingen jord, hvoraf mereend halvdelen er kvinder.Foruden indkomststigning og besparel-ser på udgifter til læge og medicin harbønderne opnået lettere adgang til kredit.Mange bønder optager nu lån gennemegne landbrugsgrupper, hvilket betyder, atde selv får glæde af de renter, der løber pålånene. Evalueringen bemærker desuden,at familierne med deltagelsen i markskole-programmet har mindre behov for at tagelån end tidligere.Markskolerne bidrager herigennem tilopnåelsen af målene i Bangladeshsfattigdomsstrategi og i landets nyeinvesteringsplan, der har fokus på bæ-redygtig og alsidig plante-, husdyr- ogfiskeproduktion. Landbrugsprogrammetsinstitutionelle bæredygtighed ligger

BaggrundDanida har siden 1970’erne støttetudviklingen i landområder i Bangladesh.Siden 2000 er støtten primært blevetgivet gennem et landbrugsprogram, derhar fokus på dyrkning af ris og grøntager,fiskeopdræt og husdyrhold. I 2006 giklandbrugsprogrammet ind i sin andenfase, hvor Danida valgte at fokusere påen udviklingsmodel, som udspringeraf det, der internationalt er kendt somFarmer Field Schools – eller på dansk:’markskoler’. Metoden indebærer prak-sisbaserede læringsforløb for grupper afbønder på egne marker og i de lands-byer, hvor bønderne bor.Danida ønskede i programmets andenfase at bygge videre på de erfaringermed markskoleforløb til fremme afrisdyrkning og andre afgrøder, som sidenmidten af 1990’erne var blevet opbyggeti samarbejde med landbrugsministerieti Bangladesh. Danida fandt også, atder kunne være en mulig gevinst ved atudvikle metoden til at omfatte opdrætaf fisk og husdyrbrug. Danida valgte atgive støtte til denne proces gennem ensærskilt del af landbrugsprogrammet.

skolerne er blevet forbilleder for andrebønder i området. Kvinderne fortæller, atdeltagelsen på markskolerne har givetderes selvtillid et stort løft. Deltagelsenhar bidraget til, at kvinderne har fåetstørre indflydelse på beslutninger omproduktion og indtægter i familierne.Markskolerne ser i det hele taget ud tilat fremme deltagernes evne til at træffebeslutninger og til selv at løse deres pro-blemer, både i grupper og individuelt.Markskoler skaber flere jobsMarkskolerne har ikke blot ført til øgetproduktion af produkter til salg, menhar også ført til skabelsen af nye jobs,således at især kvinder har fået nye ind-tjeningsmuligheder. Eksempelvis har debønder, der har mest jord, som følge afderes deltagelse opnået så høje indtæg-ter, at de er blevet i stand til at leje ekstrajord. Bønderne ansætter så daglejere tilat passe den jord, de lejer, hvilket øgerbeskæftigelsen i lokalområderne. Derer også eksempler på skabelse af nyejobs inden for fremstilling og salg af nyeog bedre frøsorter – noget der er storefterspørgsel på. Evalueringen gør dogopmærksom på, at der med fordel kangøres mere for at udvikle flere service-ydelser og dermed også potentielle jobssom led i markskoleinitiativet.Uklar udvælgelseUdvælgelse af deltagere til markskole-forløb er ikke nogen enkel sag. Evalu-eringen finder for eksempel, at der er enrisiko ved at udvælge familier – mandog kone – frem for at vælge enkeltperso-ner som deltagere, fordi det kan føre tiludelukkelse af enlige kvindelige forsør-gere. I programmets fiske- og husdyrdelhar man taget konsekvensen af dette ogtilbyder nu kun træning til ét medlemper familie. Det har ført til, at gruppernenu ofte udelukkende består af kvinder –kvinder, der enten er enlige forsørgere,eller hvis mænd har lønarbejde. Indenfor begge dele af programmet er detdog uklart, hvilke kriterier der lægges

til grund for den endelige udvælgelse afdeltagere.Langsom forandring af kønsrollerMarkskolerne har indtil videre ikkeændret væsentligt på, hvem der i deenkelte familier sælger produkterne fralandbruget, og hvor de sælges. Bøndernesælger stadig oftest deres produkter vedstalddøren eller på landsbymarkedet, ogdet er fortsat hovedsageligt mænd, derer ansvarlige for at sælge på markedet.Kvinderne får oftest kun lov til at sælgedet, de selv har produceret og kun vedstalddøren. Dette er dog en forbedringfra tidligere, hvor mange kvinder sletikke fik lov at sælge de produkter, de varmed til at producere. Men evalueringenvurderer, at markskolerne har potentialetil i højere grad at påvirke de kønsbe-stemte strukturer for, hvordan salget afprodukterne foregår. Især fiske- og hus-dyrdelen er allerede begyndt at medvirketil dette. Her fortæller kvinderne også,at deres mænd nu tager mere del i denhjemlige produktion, samtidig med at deofte har beholdt deres lønarbejde.Når det gælder de store beslutninger i fa-milierne, ser markskolerne ikke ud til athave haft den store virkning på, hvem derbestemmer. Mændene tager fortsat dehelt centrale økonomiske og familiemæs-sige beslutninger, herunder køb af jord,flytning, bortgiftning af (pige)børn, med-gift, flerkoneri og skilsmisse. Kvinderneser dog ud til i højere grad at blive tagetmed på råd i beslutningsprocesserne.Landbrugsgrupper med udfordringerGennem markskolerne bliver bøndernemotiveret og hjulpet til at organisere sig ilandbrugsgrupper. Grupperne kan for ek-sempel gøre en forskel ved at organiserefælles – og dermed – billigere indkøbaf gødning og vacciner, udvikling af nyeindtægtsgivende aktiviteter og fremmeaf salg af egne produkter på andre ogstørre markeder. Men evalueringen viser,at der skal meget til, før grupperne bliver

effektive og faktisk kan realisere demulige gevinster ved gruppedannelse.Landbrugsgrupperne har modtaget ogmodtager fortsat rådgivning og finan-sielle tilskud i forlængelse af marksko-leforløbet. Og det har været svært forevalueringen at vurdere grupperneslangsigtede bæredygtighed, så længe defortsat får støtte fra programmet.Landbrugsgrupperne holder ofte møderuden for den enkelte landsby. Det hargjort det svært for kvinderne at deltage.Deres bevægelsesfrihed er såledesfortsat begrænset. Og når kvindernedeltager i møderne i landbrugsgrupper-ne, kan de have vanskeligt ved at opnåindflydelse på lige fod med de mandligemedlemmer. Det er derfor nødvendigt atstyrke markskolernes fokus på ligestil-lingsspørgsmål i gruppeaktiviteternefremover. Indførelsen af en midlertidigkønskvotering, også i gruppernes ledel-sesfunktioner, bør ifølge evalueringenovervejes.Kønsskævheder i undervisningenI den del af programmet, der fokusererpå ris og andre afgrøder, er en del afundervisningen kønsopdelt, blandt andetmed udgangspunkt i, hvilke afgrøderundervisningen drejer sig om. Der erimidlertid ikke afsat tilstrækkelig tidtil de enkelte emner, som kvinderneundervises i, og der er undertiden kom-munikationsproblemer mellem trænerneog målgruppen, hvilket både skyldessprogbarrierer og det forhold, at træner-ne oftest er mænd. Fordelingen mellemmandlige og kvindelige trænere er bedrei fiske- og husdyrdelen.HIV/AIDS spørgsmål, rettigheder,konsekvenserne af vold i hjemmet m.v.indgår også i markskoleforløbet for bådemænd og kvinder. I praksis synes dennedel af forløbet dog at være målrettetmod kvinderne, og en øget inddragelseaf mændene vil være nødvendig for atfremme effekten af arbejdet.

AnbefalingerEvalueringen anbefaler, at markskolerogså fremover anvendes som en mådeat forbedre fattige bønders indkomst-niveau, fødevaresikkerhed, ernærings-tilstand og generelle leveforhold iBangladesh og desuden, at erfaringerneovervejes anvendt i form af lignendeindsatser i andre lande.Mere konkret anbefaler evalueringenblandt andet følgende:• At markskolerne altid gennemførespå en fleksibel måde, hvor indhold ogform tilpasses de forskellige målgrup-pers behov og lokale forhold.• At der fortsat arbejdes med inddragel-se af de fattigste og mest marginalise-rede befolkningsgrupper i udvikling af

landbrugssektoren, da selv de fattigstekan producere og sikre sig en indtægtved salg af grøntsager, æg og fjerkræ.• At der arbejdes systematisk medanalyse af husholdningsinterne rela-tioner og evt. inddrages nye metoderog aktører i arbejdet med kønsspe-cifikke uligheder for at bidrage til enhøjere grad af ligestilling indenfor detenkelte hushold.• At der sættes mere fokus på, hvordankvinder kan involveres i de landbrugs-grupper, der etableres udenfor denenkelte landsby, f.eks. ved midlerti-digt at anvende kønskvotering.• At kriterierne for udvælgelse af delta-gere i markskoleforløb og medlemmeraf landbrugsgrupper klargøres medhenblik på at undgå, at markskolerne

og grupperne ender som klubber forden lokale landsbyelite.• At der sættes mere ind på at sikrebæredygtigheden og udnyttelsen afpotentialet i landbrugsgrupper tilfremme af udvikling af landbrugssek-toren. Etablering af grupperne er ikkei sig selv tilstrækkeligt.• At der gennemføres detaljerede analy-ser af mulige sociale og miljømæssigerisici ved brug af markskoler og udar-bejdes handlingsplaner for at imødegåevt. risici, inden støtten iværksættes.• At det nationale ejerskab til brugenaf markskoler i udvikling af land-brugssektoren i Bangladesh styrkessamtidig med, at der arbejdes for atsikre mere bæredygtige modeller forfinansiering af markskoler.

DaniDas kommentarerDanida bemærker med tilfredshed, atdet har været en meget effektiv udvik-lingsinvestering at støtte markskoler iBangladesh. Markskolerne har haft envæsentlig positiv effekt på husstands-indkomsterne, på fødevaresikkerheden,alsidighed i produktionen samt familier-nes ernæringsmæssige situation. Det erogså tilfredsstillende, at markskolernehar givet de kvindelige deltagere størreselvtillid og muligheder for at virke somrollemodeller lokalt.Evalueringen giver med sin klare doku-mentation af resultater en solid platformfor forberedelsen af det nye landbrugs-og beskæftigelsesprogram, der erunder forberedelse, og resultaterne oganbefalingerne fra evalueringen vil bliveindarbejdet i det nye program.Danida er enig i anbefalingen af, atde fattigste og mest marginaliseredebønder – og ikke mindst kvinderne – ihøjere grad skal inddrages i landbrugs-grupperne, så disse ikke udvikler sigtil klubber for den lokale elite. Det nyelandbrugs- og beskæftigelsesprogramvil blive målrettet små og marginalise-rede bønder. Det planlagte øgede fokusi markskolerne på små husdyr, dambrugog dyrkning af grøntsager vil øge rele-vansen af markskolerne for kvinder og vilgive flere beskæftigelsesmuligheder forde allerfattigste.Danida er enig, at der i den planlagtefremtidige støtte til markskoler og land-brugsgrupper bør fokuseres endnu merepå øget ejerskab og bæredygtighed. Pågræsrodsniveau vil det nye landbrugs- ogbeskæftigelsesprogram fokusere mere påkapacitetsopbygning af lokale ressour-cepersoner, som vil kunne fortsætte somlokale tovholdere af markskoleaktiviteter– også når den danske støtte ophører. Pånationalt niveau vil øget ejerskab blandtandet kunne fremmes gennem forankringaf koordinationen af markskoleaktivite-terne i landbrugsministeriets rådgivnings-funktion og gennem bedre samarbejdemed andre donorer, der er aktive indenforlandbrugssektoren.Som evalueringen påpeger gør defortsatte begrænsninger i kvinders bevæ-gelsesfrihed i Bangladesh det stadigmeget svært for kvinder at deltage ilandbrugsgruppeaktiviteter, der foregårudenfor kvindernes egen landsby. Evalu-eringen foreslår derfor, at det overvejesat indføre ordninger med midlertidigkønskvotering, herunder i gruppernesledelsesfunktioner. Danida mener ikke,at kønskvotering er den bedste løsning,men vil i det nye landbrugs- og beskæf-tigelsesprogram give kvinders aktive ogkvalificerede deltagelse i landbrugsgrup-pernes arbejde høj prioritet.