URU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 134: Lovudkast - Udkast til forslag om henholdsvis "Lov om etablering af Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og "Lov om etablering af Dansk Institut for Internationale Studier", fra udenrigsministeriet

Kapitel 1Etablering og opgaver§ 1.Med det formål at fremme og beskytte menneskerettighederne i overensstemmelse med deinternationale principper, der gælder for nationale menneskerettighedsinstitutioner, jf. FNs Paris-principper,etableresInstitutforMenneskerettigheder–DanmarksNationaleMenneskerettighedsinstitution.§ 2.DanmarksNationaleMenneskerettighedsinstitutionskalfremmebeskyttemenneskerettighederne i fredstid og under væbnede konflikter, navnlig ved1) at varetage overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark,2) at udføre analyse af og forskning i menneskerettighedsområdet,3) at rådgive Folketinget og regeringen samt andre offentlige myndigheder og private aktører ommenneskerettighederne,4) at fremme koordination mellem og bistand til de frivillige organisationers arbejde medmenneskerettighederne,5) at gennemføre og fremme undervisning i menneskerettighederne,6) at forestå information om menneskerettighederne,Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører artikel 13 i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 omgennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, EF-Tidende 2000, nr. L 180,side 22, artikel 12 i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet omligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, EU-Tidende2004, nr. L 373, side 37 og artikel 20 i Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet omlige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning),EU-Tidende 2006, nr. L 204, side 23.1)

7) at sikre biblioteksfaciliteter vedrørende menneskerettighederne,8) at bidrage til gennemførelsen af menneskerettighederne i ind- og udland.Stk. 2.Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution skal fremme ligebehandling af alleuden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved1) at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandlingunder hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personersrettigheder,2) at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og3) atoffentliggøre rapporterforskelsbehandling.ogfremsættehenstillingeromspørgsmålvedrørende

Bestyrelsen§ 3.Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ledes af en bestyrelse, der træffer afgørelsei alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi og forvaltning.Stk. 2.Bestyrelsen består af 13 medlemmer, som udpeges i deres personlige egenskab på følgendemåde:1) Seks medlemmer udpeges af Rådet for Menneskerettigheder, jf. stk. 4,2) to medlemmer udpeges af rektor for Københavns Universitet, jf. stk. 5,3) to medlemmer udpeges af rektor for Aarhus Universitet, jf. stk. 5,4) to medlemmer udpeges af Rektorkollegiet,5) et medlem vælges af medarbejderne ved institutionen, jf. stk. 6

Stk. 3.Medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges foryderligere en periode. Derefter kan de først vælges eller udpeges på ny efter mindst fire års forløb.Stk. 4.Af de af Rådet for Menneskerettigheder udpegede medlemmer af bestyrelsen skal mindst étmedlem have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for deetniske minoriteter, mindst ét medlem have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig medligebehandlingaf kvinder og mænd, og mindst ét medlem skal udpeges efter indstilling fra DanskeHandicaporganisationer.Stk. 5.Af de af rektorerne for Københavns og Aarhus Universiteter udpegede medlemmer skalmindst to være tilknyttet de juridiske faggrupper.Stk. 6.Valg af en medarbejder ved institutionen finder sted i henhold til bestemmelserne herom ilov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).Medarbejderrepræsentanter er beskyttet modafskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden forvedkommende eller tilsvarende område.Stk. 7.En repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren til at deltage ibestyrelsesmøderne som observatør uden stemmeret.§ 4.Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand.Stk. 2.Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.Stk. 3.Bestyrelsen udarbejder en vedtægt for institutionen, der godkendes af udenrigsministeren.Stk. 4.Bestyrelsen kan efter behov nedsætte særlige udvalg.

Rådet for Menneskerettigheder§ 5.Der nedsættes et Råd for Menneskerettigheder, der sammensættes således, at de synspunkter,som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentligemyndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper afpersoner, herunder de etniske minoriteter, afspejles.Stk. 2.Rådet for Menneskerettigheder drøfter de overordnede retningslinjer for institutionensvirksomhed og følger dets aktiviteter med henblik på at fremme lovens formål.Rådet kan overforinstitutionens bestyrelse fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidigeaktiviteter.Stk. 3.Rådetfor Menneskerettigheder vedtager en forretningsorden for sit virke og fastsætter i denforbindelse bestemmelser for medlemskab af rådet i overensstemmelse med internationaltanerkendte principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Direktøren§ 6.Bestyrelsen udnævner efter offentligt opslag en direktør til at forestå institutionens dagligeledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- og forvaltningsspørgsmål.Stk. 2.Direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.Kapitel 3Økonomi, regnskab og revision m.v.§ 7.Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution er en selvejende institution inden for denoffentlige forvaltning.Stk. 2.Staten yder et årligt tilskud til institutionens drift og aktiviteter.§ 8.Institutionen kan i overensstemmelse med sit formål modtage indtægter fra fonde, gaver m.v.og kan drive indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andretilskudsfinansierede aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette erforeneligt med varetagelsen af institutionens øvrige opgaver.Stk. 2.Institutionen kan i overensstemmelse med sit formål indgå flerårige aftaler med offentligemyndigheder om løsning af konkrete opgaver.Institutionen anvender de statslige regnskabsregler efter Finansministeriets bekendtgørelse omstatens regnskabsvæsen. Institutionens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutningudarbejdes institutionens årsrapport, der underskrives af bestyrelsen og direktøren.Stk. 2.Institutionensårsrapport revideres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik afrigsrevisor jf. §§ 2 og 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.Kapitel 4Nedlæggelse§ 10.Institutionenkan kun nedlægges ved lov.Stk. 2.Nedlægges institutionen som selvejende institution, overgår dets bygninger, anlæg,inventar samt formue og forpligtelser i øvrigt til staten.Kapitel 5Ikrafttræden m.v.§ 11.Loven træder i kraft den 1.juli 2012.Stk. 2.Lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder ophæves.§ 9.

Stk. 3.Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution indtræder i samtlige de rettigheder ogforpligtelser, Institut for Menneskerettigheder har ved lovens ikrafttræden, idet de rettigheder ogforpligtelser, der påhviler Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder skalfordeles mellem Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og Dansk Institut forInternationale Studier afhængigt af, hvilket af de to institutioners mandater den enkelte rettighedeller forpligtelse vedrører.Stk. 4.De nuværende medlemmer af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder fortsættersom medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution i denresterende tid af den periode, de er udpeget for.§ 12.I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september2007, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 182 af 8. marts 2011, foretages følgende ændring:1.Ioverskriftentilkapitel 5og i§ 14ændres »Institut for Menneskerettigheder« til » DanmarksNationale Menneskerettighedsinstitution«.§ 13.I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, foretages følgende ændring:1.I§ 18ændres »InstitutMenneskerettighedsinstitution«.forMenneskerettigheder«til»DanmarksNationale

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, ”Et Danmark, der står sammen”, at regeringenønsker, at Institut for Menneskerettigheder gøres til en selvstændig institution, således at instituttetsstilling som Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (NHRI) styrkes og tydeliggøres.Dette lovforslag er en udmøntning heraf.1.1.FNsParis-principper blev vedtaget af FNs Generalforsamling i 1993 (resolution 48/134) efter atvære blevet formuleret i Paris i 1991. Paris-principperne vedrører nationalemenneskerettighedsinstitutioners status og er siden blevet tillagt stadig større betydning i detinternationale samarbejde om menneskerettighederne. Der er i dag omkring 100 FN-medlemsstater,der har oprettet uafhængige menneskerettighedsinstitutioner. FNs Menneskerettighedsråd har den16. juni 2011 vedtaget en resolution, der støtter udviklingen af nationale institutioner (resolutionA/HRC/RES/17/9), ligesom FNs Generalforsamling den 19. december 2011 har vedtaget resolutionA/RES/66/169 til støtte for nationale institutioner. Danmark har aktivt støttet disse resolutioner.Det fremgår af FNs Paris-principper, at hver enkelt stat beslutter, hvordan den vil oprette nationalemenneskerettighedsinstitutioner. Principperne indeholder imidlertid en række forskellige krav tilnationale menneskerettighedsinstitutioner – herunder at nationale institutioner skal have et bredtmandat til at fremme og beskytte alle menneskerettigheder, og at mandatet skal etableres fortrinsvisved forfatning eller lov og ikke ved regeringsbeslutning eller lignende. De nationale institutionerskal være uafhængige og i deres virke afspejle mangfoldigheden i samfundet, ligesom de skal haveen passende finansiering samt en administrativ infrastruktur, der sikrer en smidig drift.Nationale institutioner kan søge anerkendelse af deres uafhængighed m.v. ved at ansøge ominternational akkreditering. International akkreditering foretages af den internationalesammenslutning af nationale menneskerettighedsinstitutioner (“International CoordinationCommittee of National Human Rights Institutions”, forkortet “ICC”), som til formålet har etablereten underkomité til akkreditering (“Subcommittee on Accreditation”, forkortet “SCA”). ICC harfastsat et procesreglement for SCA, ligesom ICC har vedtaget en generel udtalelse (”GeneralObservation”) om akkrediteringspraksis. SCA mødes to gange årligt og afgiver i den forbindelse enkortfattet udtalelse om hver enkelt institution under akkreditering, idet alle nationale institutionerskal gennemgå akkreditering hvert femte år for at sikre stadig overholdelse af Paris-principperne.Institut for Menneskerettigheder blev i 2001 akkrediteret med A-status, der er udtryk for envurdering af, at instituttet respekterer Paris-principperne. Akkrediteringen blev fornyet i 2007, idetSCA dog pegede på en række punkter, der kunne forbedres – herunder sikring af 1) en tilstrækkeligog bæredygtig finansiering af instituttets nationale kerneopgaver og –aktiviteter, 2) en mangfoldig

repræsentation i instituttets styrende organer og 3) et lovfæstet mandat for instituttet til at udgiverapporter eller stå til ansvar for sine aktiviteter over for Folketinget.Instituttet skal i juni 2012 søge om fornyelse af sin akkreditering. Den endelige vurdering forventesat foreligge i efteråret 2012.1.2.Ved lov nr. 411 af 6. juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder blev Institut for Menneskerettigheder etableret sammen med Dansk Institut forInternationale Studier som en del af centeret. Det fremgår af loven, at Institut forMenneskerettigheder skulle videreføre de aktiviteter, som Det Danske Center forMenneskerettigheder havde udført i medfør af Folketingsbeslutning (B 71) af 5. maj 1987.I bemærkningerne til den gældende lov henvises der til, at Paris-principperne vil være gældende forsåvel instituttet som bestyrelsen og rådets virksomhed. Institut for Menneskerettigheder har sidensin etablering i 2002 inden for den gældende lovs rammer i stigende grad udviklet udmøntningen afinstituttets mandat i lyset af disse principper.Med lovforslaget ønsker regeringen at tydeliggøre og styrke instituttets mandat og rolle somnational menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med denne udvikling, ligesomregeringen ønsker at sikre, at instituttet til stadighed fuldt ud lever op til de stigende krav i medføraf FNs Paris-principper. Regeringen ønsker desuden at tydeliggøre, at instituttet er en selvejendeinstitution inden for den offentlige forvaltning og dermed omfattet af den lovgivning, der gælder forden offentlige forvaltning, herunder f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov omFolketingets Ombudsmand, lov om statens regnskabsvæsen m.v. Med denne præciseringunderstreger regeringen de forventninger om udøvelse af god forvaltningsskik, ansvarlighed, ogåbenhed, som en national menneskerettighedsinstitution i sit virke skal leve op til for at fremstå somen troværdig institution med gennemslagskraft.Det er en forudsætning for den bedst mulige opfyldelse af lovens overordnede formål: fremme ogbeskyttelse af menneskerettighederne, at institutionens daglige ledelse lægger vægt på at udnytteressourcerne og tilrettelægge aktiviteterne, så organisationens målsætning opfyldes bedst muligt,herunder ved anvendelse af god statslig økonomistyring, jf. Rigsrevisionens vejledning i godstatslig økonomistyring.Lovforslaget indeholder på denne baggrund en række ændringer i forhold til den gældende lov, derskal præcisere og uddybe instituttets lovgrundlag og mandat som nationalmenneskerettighedsinstitution i Danmark:-Instituttets navn ændres til ”Institut for Menneskerettigheder - Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution”, og der henvises i formålsbestemmelsen til Paris-principperne, jf. § 1.Instituttets mandat tydeliggøres, jf. § 2.8

Bestyrelsens sammensætning ændres for at sikre repræsentation af personer medfunktionsnedsættelser (handicap), øge afspejlingen af mangfoldigheden i samfundet ogstyrke informationsudveksling om Danmarks deltagelse i det internationalemenneskerettighedsarbejde, jf. § 3.Bestyrelsens ansvarsområde præciseres, jf. § 3Rådet for Menneskerettigheders rolle og sammensætning præciseres for at tydeliggørebetydningen af Paris-principperne, jf. § 4.Instituttets karakter som selvejende institution inden for den offentlige forvaltningtydeliggøres, jf. § 7.Der foreslås visse redaktionelle ændringer og konsekvensændringer.

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettighedernedlægges ved lovforslaget. Densynergieffekt, der var tilsigtet ved den overordnede sammenlægning af Institut forMenneskerettigheder med Dansk Institut for Internationale Studier i 2002, lod sig aldrig fuldt udrealisere.Centrets forskning i det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område, konflikter, holocaust,folkedrab og politiske massedrab videreføres i Dansk Institut for Internationale Studier, mens denmenneskeretlige forskning videreføres i Danmarks Nationale Menneskeretsinstitution. Mednedlæggelsen af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder tydeliggøres, atInstitut for Menneskerettigheder ikke primært er en forskningsinstitution, men en nationalmenneskerettighedsinstitution.

4) at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race elleretnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandletderes klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes,organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængigeundersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillingerom spørgsmål vedrørende forskelsbehandling,5) at forestå information om menneskerettighederne til brug for frivillige organisationer,forskere, offentlige myndigheder og den interesserede offentlighed,6) at sikre tidssvarende offentligt tilgængelige biblioteks- og dokumentationsfacilitetervedrørende menneskerettighederne,7)atstøttefrivilligeorganisationermenneskerettighedsdokumentation,ogandreiopbygningenaf

2.2. De specielle ligebehandlingsmandater2.2.1.Institut for Menneskerettigheder fik ved lov nr. 411 af 6. juni 2002 kompetence til at varetageforpligtelserne i artikel 13 i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse afprincippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, EF-Tidende 2000, nr. L180, side 22. Loven trådte i kraft den 1. januar 2003.Endvidere fik instituttet ved lov nr. 182 af 8. marts 2011 kompetence til at varetage forpligtelserne iartikel 20 i Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om ligemuligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv10

(omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 204, side 23, og artikel 12 i Rådets direktiv 2004/113/EFaf 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder iforbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, EU-Tidende 2004, nr. L 373,side 37. Loven trådte i kraft den 15. marts 2011.Institut for Menneskerettigheder fungerer således som nationalt ligebehandlingsorgan og det følgeraf den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4, at Instituttet skal fremme ligebehandling af alle udenforskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre forforskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen tilofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indledeuafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsættehenstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.2.2.2.Danmark ratificerede den 24. juli 2009 FNs konvention om rettigheder for personer medhandicap (FNs handicapkonvention) og forpligtede sig i den forbindelse til at etablere en funktiontil overvågning af gennemførelsen af konventionen.Dette blev gennemført ved folketingsbeslutning (B 15) af 17. december 2010, hvor Institut forMenneskerettigheder fik mandat til at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FNs -handicapkonvention. Beslutningen trådte i kraft den 1. januar 2011.Det følger af bemærkningerne til folketingsbeslutningen, at formålet med at placere opgaven med atfremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FNs handicapkonvention i Institut forMenneskerettigheder er, at handicapområdet kan indgå i sammenhæng med instituttets arbejde medde øvrige menneskerettighedskonventioner og indtænkes i alle instituttets opgaver påmenneskerettighedsområdet. Instituttet blev ved folketingsbeslutningen samtidig styrket påhandicapområdet ved, at en del af medarbejderne i Center for Ligebehandling af Handicappede blevoverført til instituttet.I bemærkningerne til folketingsbeslutningen henvises der til handicapkonventionens artikel 33, omnational gennemførelse og overvågning, hvorefter det civile samfund, i særdeleshed personer medhandicap og de organisationer, der repræsenterer dem, skal inddrages og deltage fuldt ud iovervågningsprocessen.

Instituttets bestyrelse består af 13 medlemmer, hvoraf seks medlemmer udpeges af Rådet forMenneskerettigheder, to af rektor for Københavns Universitet, to af rektor for Aarhus Universitetog to af Rektorkollegiet, og et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet. Af de af rådetudpegede medlemmer skal mindst to have tilknytning til de etniske minoriteter eller en humanitærorganisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter. Af de afrektorerne for Københavns og Aarhus universiteter udpegede medlemmer skal mindst to væretilknyttet de juridiske faggrupper. Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.Der er ved den gældende lov nedsat et råd, Rådet for Menneskerettigheder, hvis sammensætningafspejler de synspunkter, som gør sig gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligtberørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersonerog grupper af personer, herunder de etniske minoriteter. Rådet for Menneskerettigheder drøfter deoverordnede retningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationaltanerkendte principper men har ikke kompetence til at gå ind i de enkelte udtalelser ellerredegørelser. Rådet påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efterdenne lov. Rådet kan over for institutbestyrelsen fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdereforløbet af hidtidige aktiviteter.Institutdirektøren udnævnes efter offentligt opslag af Institut for Menneskerettigheders bestyrelse tilat forestå instituttets daglige ledelse i faglige spørgsmål, hvor Dansk Center for InternationaleStudier og Menneskerettigheders daglige ledelse i økonomi- og forvaltningsspørgsmål forestås af encenterdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen efter offentligt opslag. I praksis varetagescenterdirektørens rolle af en centerdirektion bestående af direktørerne for Institut forMenneskerettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier.

Det foreslås endvidere præciseret, at Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution virke skaltage udgangspunkt i grundlovens frihedsrettigheder og i alle de af det internationale samfund tilenhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FNs verdenserklæring, FNskonventioner og Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder samt EUs charter omgrundlæggende rettigheder.EUs charter er ikke nævnt i den gældende lov, men efter ikrafttræden af Lissabontraktaten børcharteret nævnes i loven.Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås det, at bestemmelsen om fremme af ligebehandling af alleuden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse i den gældende lovvidereføres, men at bestemmelsen indsættes i et selvstændigt paragrafstykke for at tydeliggøregennemførelsen af direktiverne.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.3.2 De specielle ligebehandlingsmandaterInstitut for Menneskerettigheders kompetence til at varetage Danmarks forpligtelser påligebehandlingsområdet fremgår allerede af den gældende lov og foreslås videreført i lovforslaget.I forhold til gennemførelse af folketingsbeslutning (B 15) om FNs handicapkonvention, så fremgårdet af lovforslagets § 2, at Institut for Menneskerettigheder i sit virke skal fremme og beskytte13

menneskerettighederne og overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Danmark.Instituttet skal tage udgangspunkt i grundlovens frihedsrettigheder og i de af det internationalesamfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FNs verdenserklæring,FNs konventioner og Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder samt den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder. FNs handicapkonvention og overvågning af densgennemførelse vil således være omfattet af instituttets mandat.For så vidt angår kravet om inddragelse og deltagelse af repræsentanter på handicapområdet iovervågningsprocessen jf. handicapkonventionens artikel 33, stk. 3, så foreslås det, at der ilovforslagets § 3, om bestyrelsens sammensætning, indsættes en bestemmelse om, at der vedudpegning af de 13 medlemmer til instituttets bestyrelse udpeges mindst ét medlem efter indstillingfra Danske Handicaporganisationer.3.3. Institutionens ledelseEfter Paris-principperne skal en national menneskerettighedsinstitution have en administrativinfrastruktur, der sikrer en smidig drift. Den gældende konstruktion, hvor institutbestyrelserne hardet faglige ansvar – og ikke formelt det budget- og regnskabsmæssige ansvar som ligger icenterbestyrelsen – er ikke hensigtsmæssig og fører til uklarhed i ledelsen. En bedre sammenhængmellem den faglige og økonomiske ledelse vil kunne opnås, såfremt Institut forMenneskerettigheder bliver en selvstændig institution, hvilket ligeledes vil tydeliggøre instituttetsrolle som national menneskerettighedsinstitution.Med lovforslaget foreslås bestemmelserne om instituttets ledelse ændret som konsekvens afnedlæggelse af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, således atinstituttets bestyrelse har det overordnede ansvar ikke kun for faglige men også for økonomiske ogforvaltningsmæssige spørgsmål.Bestyrelsens sammensætning foreslås endvidere ændret således, at ét ud af de 13 medlemmerudpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer for at sikre, at personer med handicapog de organisationer, der repræsenterer dem, inddrages fuldt ud i overvågningsprocessen.Medhenblik på i bestyrelsen at sikre repræsentation for også de øvrige områder, der er omfattet af despecielle ligebehandlingsmandater, foreslås det i § 3 om bestyrelsens sammensætning, at der ogsåskal være mindst ét medlem af bestyrelsen, der har tilknytning til en organisation, der beskæftigersig med områder af betydning for de etniske minoriteter, og mindst ét medlem, der har tilknytningtil en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandling af kvinder og mænd. Det foreslåsdesuden som noget nyt, at en repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren tilat deltage i bestyrelsesmøderne som observatør. Med denne ændring tilgodeses hensynet til styrketoffentlighed og åbenhed om instituttets arbejde og gensidig informations- og erfaringsudvekslingom Danmarks deltagelse i det internationale menneskerettighedsarbejde.

Det foreslås, at Rådet for Menneskerettigheder videreføres og sammensættes som i den gældendelov. Rådet vil med lovforslaget få kompetence til at drøfte de overordnede retningslinjer forinstitutionens virksomhed og følge dets aktiviteter med henblik på at fremme lovens formål. Dettydeliggøres således, at kompetencen til at påse, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse meddets formål, tilkommer bestyrelsen.Bestyrelsen vil efter offentligt opslag udnævne en direktør til at forestå institutionens dagligeledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- og forvaltningsspørgsmål. Det foreslås endvidere, atdirektøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDanmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution vil modtage offentligt tilskud over finansloven.Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser, idet nedlæggelse af Dansk Center forInternationale Studier og Menneskerettigheder og oprettelse af henholdsvis Institut forMenneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og Dansk Institut forInternationale Studier som to selvstændige institutioner ikke i sig selv vil medføre øgedeudgifter.BevillingtilInstitutforMenneskerettigheder–DanmarksNationaleMenneskerettighedsinstitution udskilles af de nuværende bevillinger til Dansk Center forInternationale Studier og Menneskerettigheder og forventes optaget på forslag til finansloven forfinansåret 2013.Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

8. Lovforslagets forhold til EU-rettenLovforslagets § 2, stk. 2, gennemfører følgende bestemmelser om etablering af uafhængige organerfor fremme af ligebehandling:1) Artikel 13 i Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet omligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, EF-Tidende 2000, nr. L 180, s. 22.2) Artikel 12 i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippetom ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer ogtjenesteydelser, EU-Tidende 2004, nr. L 373, side 37.3) Artikel 20 i Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om ligemuligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(omarbejdning), EU-Tidende 2006 nr. L 204, side 23.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserKapitel 1Etablering og opgaverTil § 1Detforeslås,atInstitutforMenneskerettighederetableressomenselvstændigmenneskerettighedsinstitution. Herved udskilles det nuværende Institut forMenneskerettigheder fra Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, deromfatter såvel Institut for Menneskerettigheder som Dansk Institut for Internationale Studier. DanskCenter for Internationale Studier og Menneskerettigheder foreslås nedlagt, jf. lovforslagets § 11,stk. 2.Med etableringen foreslås det, at Institut for Menneskerettigheders navn ændres til ” Institut forMenneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution” for at tydeliggøre, atinstituttet er en national menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med FNs Paris-principper om uafhængige menneskerettighedsinstitutioner.FNs Paris-principper gennemgås i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1. Paris-principperne er desuden vedlagt lovforslaget som bilag 2.Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution i vidt omfang viderefører deopgaver, der i dag varetages af Institut for Menneskerettigheder, og som tidligere blev varetaget afDet Danske Center for Menneskerettigheder.Nationale menneskerettighedsinstitutioner skal imidlertid efter FNs Paris-principper have et så bredtmandat som muligt til at fremme og beskytte menneskerettighederne. Det foreslås på den baggrund,at § 2, stk. 1, præciseres i forhold til den gældende lovs § 2, stk. 2, således at sammenhængenmellem instituttets kompetencer og Paris-principperne tydeliggøres.Til stk. 1, nr. 1Den gældende lov indeholder ingen bestemmelse, hvorefter instituttet skal varetage overvågning afog rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark. Overvågning og rapportering er enkerneopgave for en national menneskerettighedsinstitution, og instituttet har anset opgaven foromfattet af den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om forskning og rådgivning og § 2, stk. 1, nr.6, om sikring af dokumentationsfaciliteter. Det bemærkes, at der med "dokumentationsfaciliteter"

hidtil er blevet tænkt på den almindelige overvågning af menneskerettighedssituationen i Danmark.Denne opgave er forankret i Institut for Menneskerettigheders monitoreringsenhed.Det bemærkes endvidere, at instituttets rapportering som national menneskerettighedsinstitutionikke skal forveksles med regeringens rapportering på Danmarks vegne. Paris-principperne fastslår,at en national institution, med respekt for dens uafhængighed, kan bidrage til den rapportering tilinternationale menneskerettighedsorganer, som staten er forpligtet til at foretage, og at den nationaleinstitution om nødvendigt kan udtrykke sin egen vurdering af forholdene (Paris-principperne afsnitA.3.d.). Dette sker i praksis i såkaldte interessent rapporter (også kaldet ”stakeholder rapporter”eller ”skygge rapporter”).Efter Paris-principperne skal en national institution ligeledes kunne forberede og offentliggørerapporter om den nationale menneskerettighedssituation generelt og på konkrete områder (Paris-principperne afsnit A.3.a.iii). EUs direktiver om nationale ligebehandlingsorganer indeholderudtrykkelige bestemmelser om offentliggørelsen af rapporter om spørgsmål vedrørendeforskelsbehandling.Efter Paris-principperne skal en national institution endvidere kunne overvåge gennemførelsen afmenneskerettighederne blandt andet ved at undersøge enhver lovgivningsmæssig eller administrativbestemmelse, herunder bestemmelser om judicielle myndigheder, ligesom nationale institutionerbør kunne undersøge lovforslag og andre forslag for at vurdere, om de er i overensstemmelse medmenneskerettighederne (Paris-principperne afsnit A.3.a.ii). En national institution skal herudoverkunne undersøge ethvert forhold om krænkelse af menneskerettighederne (Paris-principperne afsnitA.3.a.ii). En bestemmelse om overvågning findes tilsvarende i FNs Handicapkonvention artikel 33,stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor til § 3, stk. 4.Det fremgår af Paris-principperne, at en national institution frit skal kunne vurdere ethvertspørgsmål inden for dens kompetenceområde, uanset om spørgsmålet er rejst af regeringen, af egendrift eller af en enkeltperson (Paris-principperne afsnit C.1.a.). Paris-principperne tydeliggørendvidere, at en national institution skal kunne høre enhver person og modtage enhver informationeller dokumentation, der er nødvendig for at vurdere forhold inden for institutionenskompetenceområde (Paris-principperne afsnit C.1.b.).Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en bestemmelse i lovforslaget om, at instituttetskal ”varetage overvågning af og rapportering om menneskerettighedssituationen i Danmark”.Henvisningen til dokumentationsfaciliteter vil i forlængelse heraf udgå, da det vil anses for omfattetaf den nye bestemmelse.Til stk. 1, nr. 2Den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 1, giver instituttet mandat til at ”varetage en selvstændig oguafhængig dansk forskningsindsats på menneskerettighedsområdet”. Bestemmelsen skal ses i lyset19

af Paris-principperne, der anfører, at nationale institutioner kan udføre forskning og deltage iformuleringen af forskningsprogrammer (Paris-principperne afsnit A.3.f).Den gældende lov indeholder ikke nærmere retningslinjer om forskningens genstand, men detfremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 6, at instituttet skal sikre ”dokumentationsfaciliteter vedrørendemenneskerettighederne”, ligesom det bestemmes i lovens § 2, stk. 2, nr. 7, at instituttet skal ”støttefrivillige organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation”.En kerneopgave for en national menneskerettighedsinstitution er dokumentation og analyse afmenneskerettighedssituationen i de respektive lande med henblik på at fremme og beskyttemenneskerettighederne. EUs direktiver om nationale ligebehandlingsorganer knytter tilsvarende endirekte forbindelse mellem gennemførelsen af uafhængige undersøgelser samt offentliggørelsen afrapporter og fremsættelsen af henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Det børsåledes tydeliggøres, at instituttet skal udføre analyser af menneskerettighedsområdet.På den baggrund foreslås derfor en mere tidssvarende bestemmelse, hvorefter instituttet skal”udføre analyse af og forskning i menneskerettighedsområdet”. Formuleringen fra den gældendelov om, at instituttet skal ”støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen afmenneskerettighedsdokumentation” videreføres ikke i lovforslaget, da substansen i bestemmelsenforudses dækket af den nye bestemmelse om instituttets ”analyse og forskning imenneskerettighedsområdet”.Formuleringen fra den gældende lov om, at forskningen skal være selvstændig og uafhængigvidereføres ikke i lovforslaget, da det med lovforslaget forudsættes, at Institut forMenneskerettighederoprettessomenselvstændigoguafhængignationalmenneskerettighedsinstitution. Dette er blandt andet præciseret i lovforslagets § 7, stk. 1, hvor detfremgår, at der er tale om en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning.Til stk. 1, nr. 3Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 3, skal instituttet ”rådgive Folketinget og regeringen omDanmarks forpligtelser på menneskerettighedsområdet”. Efter Paris-principperne kan nationaleinstitutioner fremme og beskytte den effektive gennemførelse af menneskerettighederne, herunderved at fremme og sikre harmonisering af national lovgivning, regulering og praksis medinternationale forpligtelser (Paris-principperne afsnit A.3.b), ligesom nationale institutioner kananbefale ratifikation af og tiltræden til internationale forpligtelser (Paris-principperne afsnit A.3.c).Efter Paris-principperne kan nationale institutioner endvidere fremsætte anbefalinger til regeringenog om nødvendigt udtale sig om regeringens holdninger og reaktioner (Paris-principperne afsnitA.3.a.iv).

Da ansvaret for gennemførelsen af menneskerettighederne i mange tilfælde beror hos f.eks.kommuner og regioner eller andre offentlige myndigheder, foreslås det tydeliggjort, at instituttetogså skal kunne rådgive andre offentlige myndigheder end regeringen og Folketinget.Det foreslås desuden, at instituttets mulighed for at udøve en rådgivende funktion over for privateaktører tydeliggøres. Nationale menneskerettighedsinstitutioner er i nyere tid anerkendt somrelevante aktører også i forhold til erhvervsdrivende virksomheders ansvar for at respekteremenneskerettighederne. FNs Menneskerettighedsråd har således i 2011 vedtaget en rækkevejledende principper om virksomheders overholdelse af menneskerettighederne, hvori rådet bl.a.hilser nationale institutioners rolle i forhold til alle aktører velkommen(ResolutionA/HRC/RES/17/4 af 6. juli 2011 om”Human rights and transnational corporations and otherbusiness enterprises”,pkt. 10).Det foreslås i overensstemmelse hermed, at bestemmelsen ændres således, at instituttet skal kunne”rådgive Folketinget og regeringen samt andre offentlige myndigheder og private aktører ommenneskerettighederne”.Til stk. 1, nr. 4Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 7, skal instituttet ”fremme koordination mellem og bistandtil de frivillige organisationers arbejde med menneskerettigheder”.Paris-principperne fremhæver betydningen af nationale menneskerettighedsinstitutionerssamarbejde med civilsamfundet som led i sikringen af nationale institutioners mangfoldighed.Nationale institutioner skal således afspejle den mangfoldighed af kræfter og interesser icivilsamfundet, som bidrager til at fremme og beskytte menneskerettighederne, herunder ved athave mandat til at sikre et effektivt samarbejde med civilsamfundet (Paris-principperne afsnit B.1).Paris-principperne fremhæver desuden vigtigheden af at udvikle samarbejdsrelationer med frivilligeorganisationer (Paris-principperne afsnit C.1.g). Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 5nedenfor om Rådet for Menneskerettigheder.Instituttet samarbejder i dag i vidt omfang med civilsamfundets organisationer med henblik på atudføre denne kerneopgavefor en national menneskerettighedsinstitution. Bestemmelsen foreslåsderfor videreført uændret.Til stk. 1, nr. 5Efter den gældende lov § 2, stk. 2, nr. 3, skal instituttet ”afholde og fremme undervisning på alleniveauer inden for menneskerettighedsområdet, herunder ved folkeligt oplysningsarbejde”.Udtrykkene ”på alle niveauer” og ”herunder ved folkeligt oplysningsarbejde” er ikke medtaget idette lovforslags formulering, da de anses for overflødige, herunder fordi folkeligt

Efter Paris-principperne skal nationale institutioner kunne deltage i formuleringen af programmerfor undervisning i menneskerettigheder og bidrage til deres gennemførelse i skoler, universiteter ogprofessionelle kredse (Paris-principperne afsnit A.3.f).På den baggrund foreslås det at formulere bestemmelsen bredt, således at instituttet skal”gennemføre og fremme undervisning i menneskerettighederne”.Til stk. 1, nr. 6Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 5, skal instituttet ”forestå information ommenneskerettighederne til brug for frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder ogden interesserede offentlighed”.Efter Paris-principperne skal nationale institutioner kunne rette henvendelse til offentlighedendirekte eller via ethvert presseorgan navnlig med henblik på at offentliggøre vurderinger oganbefalinger (Paris-principperne afsnit C.1.c).Det foreslås, at bestemmelsen ikke begrænses til en afgrænset modtagerkreds, men at instituttet skal”forestå information om menneskerettighederne”.Til stk. 1, nr. 7Det foreslås, at instituttet fortsat sikrer biblioteksfaciliteter vedrørende menneskerettigheder. Efteraftale mellem Udenrigsministeriet og Kulturministeriet omfattes instituttets bibliotek af § 13, stk. 2i lovbekendtgørelse nr. 914 af 20. august 2008 om biblioteksvirksomhed (biblioteksloven)vedrørende visse statslige bibliotekers forpligtelser over for offentligheden og deltagelse ibibliotekernes almindelige lånesamarbejde.Til stk. 1, nr. 8Det foreslås, at bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 10, videreføres, således atinstituttet skal ”bidrage til gennemførelsen af menneskerettighederne i ind- og udland”. Instituttethar i en årrække haft hovedparten af sin virksomhed i udlandet, idet instituttet har bidraget tilfremme af navnlig menneskerettigheder og demokrati støttet af den danske regering og andreaktører.Efter den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 9, skal instituttet endvidere ”støtte og udbygge nordisk ogandet internationalt samarbejde på menneskerettighedsområdet”. Denne bestemmelse er ikkemedtaget i lovforslaget, idet en gennemførelse af menneskerettigheder i ind- og udland forudsætternordisk, europæisk og internationalt samarbejde, jf. den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 8.

Til stk. 2Bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4, foreslås i lovforslaget flyttet til stk. 2, for attydeliggøre gennemførelsen af de relevante EU-direktiver på ligestillingsområdet.Der foreslås enenkelt redaktionel ændring i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3, hvor ”at indlede” foreslås erstattet med”at foretage” med henblik på at sikre bedre overensstemmelse med ordlyden i art. 20, stk. 2, litra b idirektiv 2006/54/EF af 5. juli 2006. Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i instituttets udmøntningaf mandatet, der fortolkes og afgrænses på samme måde som hidtil.EU-direktiverne forpligter medlemsstaterne til at udpege nationale ligebehandlingsorganer.Medlemsstaterne har frihed til at vælge, hvordan de vil gennemføre forpligtelserne, idet direktivernedog angiver visse minimumskompetencer, som ligebehandlingsorganerne skal have.Ved at give instituttet kompetence til at fungere som nationalt ligebehandlingsorgan sikresoverholdelse af FNs Paris-principper også på ligebehandlingsområdet, idet instituttet udfører rollensom ligebehandlingsorgan på samme måde, som det udfører rollen som nationalmenneskerettighedsinstitution. Instituttet er dog inden for ligebehandlingsområdet forpligtet til atstøtte ofre for forskelsbehandling med at få deres klager behandlet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, stk. 1 og 3.Til stk. 3Det foreslås, at Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitutions virke skal tage udgangspunkt igrundlovens frihedsrettigheder og i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendtemenneskerettigheder, herunder især de i FNs verdenserklæring, FNs konventioner og Europarådetskonventioner omtalte menneskerettigheder samt den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder. Opremsningen i bestemmelsen er ikke udtømmende.Bestemmelsen svarer med få redaktionelle ændringer til § 2, stk. 2, i den gældende lov, idet en delaf den gældende lovs § 2, stk. 2, er flyttet til en særskilt bestemmelse i § 2, stk. 3, med henblik på attydeliggøre, at instituttet i alle dele af sin virksomhed skal tage udgangspunkt i grundlovensfrihedsrettigheder og de internationale menneskerettigheder.Derudover tilføjes EUs charter om grundlæggende rettigheder i opremsningen i overensstemmelsemed Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009.

Kapitel 2Institutionens ledelseTil § 3Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution foreslås ledet af en bestyrelse, der træfferafgørelse i alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi ogforvaltning, jf. lovforslagets stk. 1.Bestyrelsen skal ved sin funktionsudøvelse varetage institutionens interesser i overensstemmelsemed lovens formål og fastlægge institutionens virksomhed og dens virksomhed på længere sigt,f.eks. ved vedtagelse af flerårige strategier.Bestyrelsen vil løbende føre tilsyn med institutionens aktiviteters gennemførelse. Dette indebærerblandt andet, at bestyrelsen skal tage højde for udviklingen på området, således at institutionen er istand til at opstarte nye aktiviteter for at sikre dynamik og aktualitet i sit arbejde. Prioriteringeninden for de til enhver tid gældende finansielle rammer, jf. de på finansloven årligt bevilgede beløbog andre indtægter, vil endvidere være bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen vil endvidere have tilopgave at fastsætte retningslinjer for direktørens virksomhed.Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen sammensættes af 13 medlemmer. Seks medlemmer udpeges afRådet for Menneskerettigheder, to af rektor for Københavns Universitet, to af rektor for AarhusUniversitet og to af Rektorkollegiet, og et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet. Af de afRådet udpegede medlemmer af bestyrelsen skal mindst ét medlem have tilknytning til enorganisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, mindst étmedlem skal have tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med ligebehandlingaf kvinderog mændog mindst ét medlem skal udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Afde af rektorerne for Københavns og Aarhus universiteter udpegede medlemmer skal mindst to væretilknyttet de juridiske faggrupper. Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.Det foreslås som noget nyt i § 3 stk. 7, at en repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges afudenrigsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatør. Med denne ændringtilgodeses hensynet til styrket offentlighed og åbenhed om instituttets arbejde og gensidiginformations- og erfaringsudveksling om Danmarks deltagelse i det internationalemenneskerettighedsarbejde.

Det foreslås i stk. 3, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en fireårig periode og kan genudpegesfor yderligere en periode. Derefter kan de først vælges eller udpeges på ny efter mindst fire årsforløb. Bestemmelsen gælder også for formanden for bestyrelsen.Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling af kvinder og mænd, jf. ligestillingsloven.Vederlag til bestyrelsen kan gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskiltvederlag m.v.Bestemmelsen om bestyrelsen videreføres således fra den gældende lov, dog med visse ændringersom følge af, at instituttet gøres til en selvstændig institution. Det præciseres således, at bestyrelsen”træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om institutionens faglige arbejdsområde, økonomi ogforvaltning”, ligesom det sikres, at et medlem af bestyrelsen har tilknytning til handicapområdet ioverensstemmelse med artikel 33 i handicapkonventionen og Paris-principperne om sikring af enmangfoldig repræsentation i institutionens styrende organer.Bestemmelsen i § 3, stk. 2, om sammensætningen af medlemmer i bestyrelsen skal i øvrigt ses ilyset af Paris-princippernes krav om, at udpegningen af medlemmerne skal ske ved en officielbeslutning, som skal fastsætte udpegningsperioden (Paris-principperne afsnit B.3). I praksisindkalder institutionens daglige ledelse (direktøren) indstillinger af nye bestyrelsesmedlemmer frade indstillingsberettigede parter og udsender derefter udnævnelsesskrivelser til de ny- ellergenudnævnte bestyrelsesmedlemmer.Bestemmelsen om repræsentation af de etniske minoriteter eller en humanitær organisation, derbeskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter, er ændret, da den nugældendeformulering kan fortolkes, som om den fremhæver den enkelte persons etniske baggrund”tilknytning til de etniske minoriteter”.Til § 4Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen vælger sin formand blandt bestyrelsens egne medlemmer.Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen selv fastsætter sin forretningsorden. Forretningsordenen vilkunne indeholde bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøder, indkaldelse af bestyrelsesmøder,dagsorden, bestyrelsesmødernes ledelse og beslutningsdygtighed, bestyrelsens ledelse,bestyrelsesmødereferat, budget, regnskab og revision samt tavshedspligt.

Det foreslås i stk. 3, at reglerne for institutionens virksomhed fastsættes af bestyrelsen i en vedtægt,og at udenrigsministeren godkender vedtægten. Bestyrelsen har således til opgave at udarbejde envedtægt for institutionen. Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen ogdanne grundlag for organiseringen af institutionen.Vedtægten skal indeholde bestemmelser om bl.a. institutionens formål og fokusområder,organisation, bestyrelsens sammensætning, og udpegning af bestyrelsen. Vedtægten skal herudovertillige indeholde bestemmelser om, tegningsret, bestyrelsens ansvar over for Rigsrevisionen ogUdenrigsministeriet, herunder forvaltning af statslige tilskud, regnskab og revision.Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen efter behov kan nedsætte særlige udvalg. Det overlades tilbestyrelsen at nedsætte særlige udvalg og rådgivende fora, når disse forventes at kunne støttebestyrelsen i at sikre kvalitet i arbejdet eller skabe en bred faglig og folkelig kontaktflade.Bestemmelsen videreføres således fra den gældende lov med den tilføjelse, at der indsættes enbestemmelse om fastsættelse af en vedtægt, og en bestemmelse om, at udenrigsministerengodkender vedtægten. Sidstnævnte tilføjelse skyldes ønsket om at præcisere, at instituttet er enselvejende institution inden for den offentlige forvaltning, og at tilskudsgivende ressortmyndighederjf. budgetvejledningens bestemmelser skal godkende vedtægterne for selvejende institutioner, hvistilskuddet fra ressortmyndigheden forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere afinstitutionens ordinære driftsudgifter. Formålet er at sikre god tilskudsforvaltning under hensyn tiltilskuddets art og formål.Til § 5Rådet for Menneskerettigheder blev nedsat ved § 7, stk. 5, i den gældende lov. Rådet blev oprettetved, at det hidtidige Centerråd for Det Danske Center for Menneskerettigheder blev konstitueretsom Rådet for Menneskerettigheder. Rådet blev sammensat således, at de synspunkter, som gør siggældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder,interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer,herunder de etniske minoriteter, blev afspejlet.Det foreslås i lovforslagets stk. 1, at bestemmelsen om Rådet for Menneskerettigheder videreføresfra den gældende lov.Efter den gældende lovs § 7, stk. 6, drøfter Rådet for Menneskerettigheder de overordnederetningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendteprincipper og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter denne lov.Rådet kan over for institutbestyrelsen fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet afhidtidige aktiviteter, men rådet har ikke kompetence til at gå ind i de enkelte udtalelser ellerredegørelser.

Rådet for Menneskerettigheder og bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder har påpeget, atder er uklarhed omkring indholdet af rådets forpligtelser til at påse, at instituttets aktiviteter er ioverensstemmelse med dets formål, idet ansvaret derfor naturligt tilkommer bestyrelsen. Detforeslås derfor, at det præciseres, at Rådet for Menneskerettigheder drøfter de overordnederetningslinjer for instituttets virksomhed og følger dets aktiviteter med henblik på at fremme lovensformål. Bestemmelsen er i øvrigt uændret.Det foreslås i stk. 3, at Rådet for Menneskerettigheder vedtager en forretningsorden for sit virke og iden forbindelse fastsætter bestemmelser for medlemskab af rådet i overensstemmelse medinternationalt anerkendte principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner. Udgifter tilmøder i Rådet for Menneskerettigheder (f.eks. udgifter til udsendelse af skriftligt materiale) kanafholdes over instituttets driftsbudget.Til § 6Efter den gældende lov forestås den administrative ledelse af Dansk Center for InternationaleStudier og Menneskerettigheder af en centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen, mens hveraf institutbestyrelserne udnævner en institutdirektør, der forestår det respektive instituts fagligeledelse.Som en konsekvens af nedlæggelsen af Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder foreslås det i stk. 1, at bestyrelsen efter offentligt opslag udnævner en direktørtil at forestå institutionens daglige ledelse i faglige spørgsmål samt økonomi- ogforvaltningsspørgsmål. Det forudsættes, som nævnt i bemærkningerne til gældende lov, at dernormalt vil være tale om ansættelse for en tidsbegrænset periode.Det foreslås endvidere, at direktøren deltager i bestyrelsesmøder uden stemmeret, jf. forslagets stk.2.Bestemmelsen fastsætter, at den overordnede daglige ledelse af institutionen bliver varetaget af endirektør. Opgavevaretagelsen skal ske inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Direktørenkan inden for de fastsatte retningslinjer efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegereopgaver til andre ansatte på institutionen.Direktøren varetager personaleadministrative og regnskabsmæssige opgaver. Direktøren indstillerdet årlige budget til bestyrelsens vedtagelse. Direktøren har ansvaret for den faglige ledelse afinstitutionen, overholdelse af det af bestyrelsen godkendte budget, og at institutionens virksomhed iøvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Økonomi, regnskab og revision m.v.Til § 7Det foreslås i stk. 1, at instituttet etableres som en selvejende institution inden for den offentligeforvaltning. Dette indebærer, at instituttet vil være omfattet af forvaltningsloven,offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand, statsbyggeloven, og lov om ligestilling afkvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder.Instituttet er desuden omfattetaf Budgetvejledningens regler. Instituttet skal således følge reglerne i gældende Budgetvejledningom tilskud til drift af selvejende institutioner, herunder de af finansministeren fastsatte eller aftaltebestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for instituttetsansatte.Instituttet er selvforsikrende, men kan tegne udvidede rejseforsikringer i forbindelse medrejseaktivitet til højrisikoområder.Instituttets bestyrelse har det overordnede ansvar for forvaltningaf tilskudsmidlerne, jf. lovforslagets § 3.Instituttet vil som en selvstændig og uafhængig institution ikke være undergivet regeringensinstruktion, ligesom ingen regeringsrepræsentant kan deltage i beslutninger om instituttetsvirksomhed, bortset fra i en rådgivende funktion (Paris-principperne afsnit B.3). Med ovenståendetydeliggørelse af at instituttet er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltningpræciseres de forventninger om udøvelse af god forvaltningsskik, ansvarlighed og åbenhed, som enselvstændig og uafhængig national menneskerettighedsinstitution i sit virke skal leve op til for atfremstå som en troværdig institution med gennemslagskraft.Institut for Menneskerettigheder har som del af Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder modtaget tilskud fra staten via de årlige finanslove til dækning af instituttetsdrift.Det foreslås på denne baggrund i stk. 2, at staten yder en årlig bevilling til Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution. Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 3, stk. 2, iden gældende lov.Til § 8Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan modtage indtægterfra fonde m.v. og kan udføre indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieretforskningsvirksomhed samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter i henhold til gældendebestemmelser, f.eks. ved at udføre konsulentopgaver og ved at gennemføre efteruddannelseskurserfor brugergrupper eller partnere fra ind- og udland m.fl. i det omfang, det er foreneligt medvaretagelsen af instituttets øvrige opgaver. Løsning af indtægtsdækkede opgaver sker i henhold tilstatens regler på området, herunder bestemmelser om konkurrencevilkår i forhold til privatevirksomheder.

Til § 9Bestemmelsen fastsætter, at institutionens regnskabsår følger finansåret, idet den er optaget ifinansloven. Ved afslutning af hvert regnskabsår udarbejdes en årsrapport, der skal godkendes ogunderskrives af institutionens bestyrelse og direktør efter indstilling fra direktøren.Bestemmelsen præciserer, at institutionen vil være omfattet af de statslige regnskabsregler efterFinansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v. Det foreslås i konsekvens heraf,at den tidligere bestemmelse i stk. 2, hvorefter udenrigsministeren fastsætter retningslinjer forudarbejdelse af institutionens budget og for regnskabsaflæggelse, bortfalder.Det foreslås i den nuværende stk. 2, at Rigsrevisor forestår revisionen af institutionens regnskaber,jf. §§2 og 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m.Ifølge Paris-principperne må en national menneskerettighedsinstitution ikke være genstand fornoget finansielt tilsyn, der kan påvirke dets uafhængighed (Paris-principperne afsnit B.5). Medovenstående præcisering af rammerne for institutionens regnskabsaflæggelse gøres det klart, at detfinansielle tilsyn med institutionens økonomistyring er baseret på gældende regler for selvejendeinstitutioner inden for den danske offentlige forvaltning, og at tilsynet med udgangspunkt heri skalforegå i overensstemmelse med institutionens uafhængighed.

Til § 11Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012.Som konsekvens af etableringen af Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution nedlæggesDansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Derfor ophæves lov nr. 411 af 6.juni 2002 om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, jf.lovforslagets stk. 2.Det foreslås i stk. 3, at Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution indtræder i samtlige derettigheder og forpligtelser, Institut for Menneskerettigheder har ved lovens ikrafttræden, idet derettigheder og forpligtelser, der påhviler Dansk Center for Internationale Studier ogMenneskerettigheder skal fordeles mellem Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ogDansk Institut for Internationale Studier afhængigt af, hvilket af de to institutioners mandater denenkelte rettighed eller forpligtelse vedrører. Eventuelle tvister vedrørende fordelingen heraf afgøresi givet fald af udenrigsministeren.Det foreslås i stk. 4, at de nuværende medlemmer af bestyrelsen for Institut forMenneskerettigheder fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution i den resterende tid af den periode, de er udpeget for.Til § 12Det foreslås, at der foretages konsekvensrettelser to steder i lov om ligestilling af kvinder og mænd,jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007, således at Institut for Menneskerettighederrettes til ”Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution”. Det drejer sig om overskriften tilkapitel 5 og § 14, der begge er nyaffattet ved § 3 i lov nr. 182 af 8. marts 2011.Til § 13Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse i lov om ligebehandling af mænd og kvindermed hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, således at Institutfor Menneskerettigheder i § 18 rettes til ”Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution”.Til § 14Det foreslås, at der foretages en konsekvensrettelse i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etniskligebehandling, som ændret ved § 11 i lov nr. 554 af 24. juni 2005 og § 16 i lov nr. 387 af 27. maj2008, således at Institut for Menneskerettigheder i § 10, stk. 1, rettes til ”Danmarks NationaleMenneskerettighedsinstitution”.Til § 15

A. Competence and responsibilities1. A national institution shall be vested withcompetence to promote and protect human rights.2. A national institution shall be given as broad amandate as possible, which shall be clearly set forthin a constitutional or legislative text, specifying itscomposition and its sphere of competence.3. A national institution shall, inter alia, have thefollowing responsibilities:(a) o submit to the Government, Parliamentand any other competent body, on anadvisory basis either at the request of theauthorities concerned or through theexercise of its power to hear a matterwithout higher referral, opinions,recommendations, proposals and reports onany matters concerning the promotion andprotection of human rights; the nationalinstitution may decide to publicize them;these opinions, recommendations,proposals and reports, as well as anyprerogative of the national institution, shallrelate to the following areas:(i) Any legislative oradministrative provisions, aswell as provisions relating tojudicial organizations, intendedto preserve and extend theprotection of human rights; inthat connection, the nationalinstitution shall examine thelegislation and administrativeprovisions in force, as well asbills and proposals, and shallmake such recommendations asit deems appropriate in order toensure that these provisionsconform to the fundamentalprinciples of human rights; itshall, if necessary, recommendthe adoption of new legislation,the amendment of legislation inforce and the adoption oramendment of administrativemeasures;

A. Kompetence og ansvarsområde1. En national institution skal have kompetence tilat fremme og beskytte menneskerettighederne.2. En national institution skal have så bredt etmandat som muligt, og dette skal være klartdefineret i en grundlovs- eller lovtekst, der angiverdens sammensætning og dens kompetenceområde.3. En national institutions ansvarsområde dækkerblandt andet følgende:(a) At afgive responsa, anbefalinger,forslag og rapporter om alle sager, dervedrører fremme og beskyttelse afmenneskerettighederne, til regeringen,parlamentet eller en anden kompetentinstans, på rådgivningsbasis enten på depågældende myndigheders anmodningeller via dens udøvelse af sine beføjelsertil at tage en sag op af egen drift; dennationale institution kan beslutte atoffentliggøre dem; disse responsa,anbefalinger, forslag og rapporter samteventuelle særlige rettigheder, som dennationale institution måtte have, skalvedrøre de følgende områder.(i) Alle lov- eller administrativebestemmelser samtbestemmelser vedrørenderetsinstitutioner, hvis formål erat bevare og udvidebeskyttelsen afmenneskerettighederne; i denforbindelse skal den nationaleinstitution undersøge degældende lov- og administrativebestemmelser samt lovforslagog forslag, og den skal foretagesådanne indstillinger, som denfinder passende med henblik påat sikre, at disse bestemmelserer i overensstemmelse med degrundlæggende principper formenneskerettighederne; denskal om nødvendigt anbefale, atder vedtages ny lovgivning,ændring af gældende lovgivningog vedtagelse eller ændring afadministrative foranstaltninger;

(b) To promote and ensure theharmonization of national legislationregulations and practices with theinternational human rights instruments towhich the State is a party, and theireffective implementation;(c) To encourage ratification of the above-mentioned instruments or accession tothose instruments, and to ensure theirimplementation;(d) To contribute to the reports whichStates are required to submit to UnitedNations bodies and committees, and toregional institutions, pursuant to theirtreaty obligations and, where necessary, toexpress an opinion on the subject, with duerespect for their independence;(e) To cooperate with the United Nationsand any other organization in the UnitedNations system, the regional institutionsand the national institutions of othercountries that are competent in the areas ofthe promotion and protection of humanrights;(f) To assist in the formulation ofprogrammes for the teaching of, andresearch into, human rights and to take partin their execution in schools, universitiesand professional circles;(g) To publicize human rights and effortsto combat all forms of discrimination, inparticular racial discrimination, byincreasing public awareness, especiallythrough information and education and bymaking use of all press organs.

(ii) Enhver sag om overtrædelseaf menneskerettighederne, somden beslutter at tage op;(iii) Udarbejdelse af rapporterom den generelle nationalesituation påmenneskerettighedsområdetsamt om mere specifikke sager;(iv) Henledelse af regeringensopmærksomhed på situationer ien hvilken som helst del aflandet, hvormenneskerettighederneovertrædes, samt stille forslagtil regeringen om initiativer, derkan bringe sådanne situationertil ophør, og hvor det måttevære nødvendigt, afgive enudtalelse om regeringensholdninger og handlinger;(b) Fremme og sikre harmoniseringen afnational lovgivning, regler og praksis medde internationalemenneskerettighedsinstrumenter, somstaten er part i, samt deres faktiskegennemførelse;(c) Fremme ratificeringen af deovennævnte instrumenter ellertiltrædelsen af disse instrumenter samtsikre, at de gennemføres;(d) Bidrage til de rapporter, som staterneskal afgive til de Forenede Nationersorganer og komitéer og til regionaleinstitutioner i henhold til derestraktatmæssige forpligtelser, og, hvor detmåtte være nødvendigt, udtrykke sinmening om emnet med behørig respektfor deres uafhængighed;(e) Samarbejde med de Forenede Nationerog alle andre organisationer inden for deForenede Nationer, de regionaleinstitutioner og de nationale institutioner iandre lande, som er kompetente inden forområdet for fremme og beskyttelse afmenneskerettighederne;(f) Bistå ved formuleringen afprogrammer for undervisning ogforskning i menneskerettighederne ogdeltage i gennemførelsen heraf i skoler,på universiteter og i faglig sammenhæng;(g) Skaffe offentlig omtale afmenneskerettighederne og bestræbelser påat bekæmpe alle former fordiskrimination, særligtracediskrimination, ved at øge borgernesbevidsthed på området, særligt viaoplysning og uddannelse samt ved atanvende alle medier.

B. Composition and guarantees of independence andpluralism1. The composition of the national institution and theappointment of its members, whether by means of anelection or otherwise, shall be established inaccordance with a procedure which affords allnecessary guarantees to ensure the pluralistrepresentation of the social forces (of civiliansociety) involved in the promotion and protection ofhuman rights, particularly by powers which willenable effective cooperation to be established with,or through the presence of, representatives of:(a) Non-governmental organizationsresponsible for human rights and efforts tocombat racial discrimination, trade unions,concerned social and professionalorganizations, for example, associations oflawyers, doctors, journalists and eminentscientists;(b) Trends in philosophical or religiousthought;(c) Universities and qualified experts;(d) Parliament;(e) Government departments (if these areincluded, their representatives shouldparticipate in the deliberations only in anadvisory capacity).2. The national institution shall have aninfrastructure which is suited to the smooth conductof its activities, in particular adequate funding. Thepurpose of this funding should be to enable it to haveits own staff and premises, in order to beindependent of the Government and not be subject tofinancial control which might affect itsindependence.3. In order to ensure a stable mandate for themembers of the national institution, without whichthere can be no real independence, their appointmentshall be effected by an official act which shallestablish the specific duration of the mandate. Thismandate may be renewable, provided that thepluralism of the institution's membership is ensured.

B. Sammensætning og garanti for uafhængighed ogpluralisme1. Sammensætningen af den nationale institution ogudnævnelse af dens medlemmer, hvad enten detsker ved valg eller på anden vis, skal fastlægges ioverensstemmelse med en procedure, som sikreralle nødvendige garantier med henblik på at sikre enpluralistisk repræsentation af alle samfundskræfter(i det civile samfund), som er involveret imenneskerettighedernes fremme og beskyttelse,særligt via beføjelser, som gør det muligt at etablereet effektivt samarbejde med, eller viatilstedeværelsen af, repræsentanter for:(a) Ikke-statslige organisationer medansvar for menneskerettighederne ogindsatsen for at bekæmperacediskrimination, fagforeninger,implicerede sociale og fagligeorganisationer, for eksempel, foreningerfor advokater, læger, journalister ogfremtrædende videnskabsmænd;(b) Tendenser inden for filosofisk ellerreligiøs tænkning;(c) Universiteter og kvalificeredeeksperter;(d) Parlamentet;(e) Ministerier (hvis disse er med, børderes repræsentanter kun deltage idrøftelserne som rådgivere).2. Den nationale institution skal have eninfrastruktur, der er egnet til, at den gnidningsløstkan udføre sine aktiviteter, særligt tilstrækkeligemidler. Formålet med disse midler er, atinstitutionen har mulighed for at have sine egnemedarbejdere og lokaler, således at den eruafhængig af regeringen og ikke er underlagt nogenøkonomisk kontrol, der kan have indflydelse pådens uafhængighed.3. For at sikre et stabilt mandat for den nationaleinstitutions medlemmer, uden hvilket en reeluafhængighed ikke kan eksistere, skal deresudnævnelse effektueres via en forvaltningsakt, somskal fastsætte mandatets specifikke løbetid. Etsådant mandat kan forlænges, såfremt der sikrespluralisme i institutionens sammensætning.

(c) Address public opinion directly orthrough any press organ, particularly inorder to publicize its opinions andrecommendations;(d) Meet on a regular basis and whenevernecessary in the presence of all itsmembers after they have been dulyconvened;(e) Establish working groups from amongits members as necessary, and set up localor regional sections to assist it indischarging its functions;(f) Maintain consultation with the otherbodies, whether jurisdictional or otherwise,responsible for the promotion andprotection of human rights (in particularombudsmen, mediators and similarinstitutions);(g) In view of the fundamental role playedby the non-governmental organizations inexpanding the work of the nationalinstitutions, develop relations with the non-governmental organizations devoted topromoting and protecting human rights, toeconomic and social development, tocombating racism, to protectingparticularly vulnerable groups (especiallychildren, migrant workers, refugees,physically and mentally disabled persons)or to specialized areas.

(c) Henvende sig til offentlighedendirekte eller via pressen, særligt medhenblik på at offentliggøre dens meningerog anbefalinger;(d) Mødes regelmæssigt og efter behovunder tilstedeværelse af alle densmedlemmer, efter at disse er blevetbehørigt indkaldt;(e) Nedsætte arbejdsgrupper blandt densmedlemmer efter behov samt etablerelokale eller regionale afdelinger til at biståi udførelsen af dens funktioner;(f) Holde samråd med andre instanser, dersom myndighed eller på anden måde haransvar for menneskerettighedernesfremme og beskyttelse (særligtombudsmænd, mæglere og lignendeinstitutioner);(g) I lyset af den væsentlige rolle, som deikke-statslige organisationer spiller iudbredelsen af de nationale institutionersarbejde, knytte forbindelse med de ikke-statslige organisationer, der er engageret imenneskerettighedernes fremme ogbeskyttelse, økonomisk og socialudvikling, bekæmpelse af racisme,beskyttelse af særligt sårbare grupper(særligt børn, indvandret arbejdskraft,flygtninge, fysisk og mentalthandicappede personer) ellerspecialiserede områder.D. Tillægsprincipper vedrørende status forkommissioner med myndighedslignende beføjelser1.En national institution kan være bemyndiget til athøre og behandle klager og anmodningervedrørende individuelle sager. Den kan få forelagtsager af privatpersoner, deres repræsentanter,tredjemænd, ikke-statslige organisationer,sammenslutninger af fagforeninger eller andrerepræsentative organisationer. I sådanne tilfælde oguden præjudice for de ovennævnte princippervedrørende kommissionernes andre beføjelser, kande funktioner, de er betroet, være baseret på defølgende principper:(a) Søgning af en mindelig løsning viamægling eller, inden for lovens rammer,via bindende afgørelser eller, hvor det ernødvendigt, på grundlag af fortrolighed;(b) Oplysning af den part, som harindgivet anmodningen, om hansrettigheder, særligt de retsmidler, han hartil rådighed, samt lette hans adgang tildisse;(c) Høring af klager eller anmodningereller videresendelse af dem til en andenkompetent myndighed inden for de afloven foreskrevne begrænsninger;(d) Komme med anbefalinger til dekompetente myndigheder, særligt ved atforeslå ændringer eller reformer af love,

D. Additional principles concerning the status ofcommissions with quasi-jurisdictional competence1.A national institution may be authorized to hearand consider complaints and petitions concerningindividual situations. Cases may be brought before itby individuals, their representatives, third parties,non-governmental organizations, associations oftrade unions or any other representativeorganizations. In such circumstances, and withoutprejudice to the principles stated above concerningthe other powers of the commissions, the functionsentrusted to them may be based on the followingprinciples:(a) Seeking an amicable settlement throughconciliation or, within the limits prescribedby the law, through binding decisions or,where necessary, on the basis ofconfidentiality;(b) Informing the party who filed thepetition of his rights, in particular theremedies available to him, and promotinghis access to them;(c) Hearing any complaints or petitions ortransmitting them to any other competentauthority within the limits prescribed bythe law;(d) Making recommendations to thecompetent authorities, especially byproposing amendments or reforms of the

Bilag 2

»Paris-principperne«