Målsætning§ 1.Målet for Danmarks udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettighe-der, demokrati, bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i overensstemmelse med FN-pagten, Verdenser-klæringen om menneskerettigheder og FN’s konventioner om menneskerettigheder. Denne målsætningsøges opfyldt inden for rammerne af internationalt anerkendte principper og mål for udviklingssamar-bejde.Stk. 2.Dansk udviklingssamarbejde skal bidrage til at fremme Danmarks interesser i en mere fredeligog stabil verden, og udviklingspolitikken er således et centralt og integreret element i dansk udenrigs- ogsikkerhedspolitik og dermed i Danmarks globale engagement. Dansk udviklingssamarbejde sker underanerkendelse af, at udviklingslande ikke kun påvirkes af udviklingspolitiske tiltag, men også af tiltag påøvrige politikområder.

Investeringsfonden for Udviklingslande§ 9.Med henblik på at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslande kan »Investeringsfon-den for Udviklingslande« fremme investeringer i disse lande i samvirke med dansk erhvervsliv. Fondener en selvejende institution.Stk. 2.Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed.Stk. 3.Fonden kan yde støtte til danske investeringer i udviklingslande.Stk. 4.Fonden ledes af en bestyrelse, hvis medlemmer for 3 år ad gangen udnævnes af udviklingsmini-steren, der tillige udpeger formand og næstformand blandt medlemmerne. Endvidere udpeges en ob-servatør fra Udenrigsministeriet. Fondens daglige forretninger forestås af en direktør, der ligeledes ud-nævnes af udviklingsministeren. Udgifterne ved fondens administration udredes af fondens midler.Stk. 5.De nærmere retningslinjer for fondens virksomhed fastsættes i en vedtægt, der godkendes afudviklingsministeren.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningDanmarks bistandssamarbejde med udviklingslande bygger på lov om internationalt udviklingssamar-bejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli 1998, som senest er ændret ved lov nr. 85 af 14. februar2006. Loven er vedtaget i 1971 og afspejler trods flere efterfølgende, mindre lovændringer en virkelig-hed for Danmarks udviklingssamarbejde, der var gældende for mere end 40 år siden. Henset til denudvikling, der har fundet sted, siden loven blev vedtaget, har regeringen fundet det hensigtsmæssigt atfremsætte dette forslag til en ny lov om internationalt udviklingssamarbejde, der afspejler den internati-onale kontekst, som det danske udviklingssamarbejde foregår inden for i dag, og de typer af indsatser,som i det lys er mest relevante. Hertil kommer, at der også vurderes at være behov for en tilpasning aflovens sprogbrug og indhold i øvrigt.Lovforslaget er udarbejdet af en interministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Udenrigsministeriet ogmed deltagelse af repræsentanter for Statsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet. Arbejds-gruppen blev nedsat efteråret 2011 med henblik på at udarbejde en rapport samt et forslag til en ny lovom internationalt udviklingssamarbejde.

2. Gældende retDen gældende lov om internationalt udviklingssamarbejde har udgjort grundlaget for Danmarks udvik-lingssamarbejde siden 1971. Lovens formålsbestemmelse (§ 1) slår fast, at målet med Danmarks statsli-ge bistand er gennem et samarbejde med disse landes regeringer at støtte deres bestræbelser på økono-misk vækst for dermed at sikre social fremgang og politisk uafhængighed i overensstemmelse med FN’spagt.Lovens § 2 foreskriver, at udviklingsministeren én gang om året overfor Folketinget fremlægger en plantil udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for den fem års periode, som begynder den følgende 1. janu-ar. Ifølge lovens § 3 påhviler det udviklingsministeren dels at samordne Danmarks deltagelse i interna-tionale forhandlinger om udviklingsbistand med henblik på at sikre koordination af danske repræsen-tanters synspunkter, dels at samordne den bilaterale og multilaterale statslige bistand. Der er i lovensperiode sket en omlægning fra projektbistand til programbistand af Danmarks statslige bistand.Lovens §§ 4-12 indeholder desuden en række bestemmelser med en ikke udtømmende angivelse af deforskellige former for støtte, som udviklingssamarbejdet kan udmøntes i, herunder:

Faglig bistand, der forstås som bistand, der gives i form af tjenesteydelser, der tjener til atfremme et lands udvikling, f.eks. som teknisk rådgivning inden for en given sektor. Dette om-fatter udsendelse især af bistandspersonel i forbindelse gennemførsel af sektorprogramstøttemed det formål at styrke opbygningen af lokal kapacitet. Der udsendes endvidere frivillige gen-nem organisationer og ydes støtte til træning og uddannelse i Danmark såvel som i udviklings-lande med deltagere fra udviklingslande.Finansiel bistand, der forstås som statslige kapitaloverførsler på ikke kommercielle vilkår. Lovenangiver støtte til finansinstitutter, vareleverancer og tilskud til specifikke sektorer som eksem-pler herpå. Finansiel bistand dækker også samhandel og fremme af erhvervsspredning.Private kapitaloverførsler, herunder garantier inden for en beløbsramme på 2.500 mio. kr., somudviklingsministeren kan give til danske virksomheder mod tab i forbindelse med nyinvesterin-ger i udviklingslande. Der oprettedes med loven også en fond til fremme af investeringer i ud-viklingslande, Investeringsfoden for Udviklingslande (IFU), i samvirke med danske virksomhe-der. Fondens bestyrelse udnævnes af udviklingsministeren og ifølge den nuværende ordningudpeger ministeren en-to personer fra Udenrigsministeriet i deres personlige egenskab.Kulturelt samarbejde, der ikke er led i udviklingssamarbejde, som det ifølge loven påhviler ud-viklingsministeren at samordne.Tilskud til oplysning om udviklingsarbejdet.Tilskud til udviklingsforskning.

Den gældende lov indeholder desuden bestemmelser §§ 14-18 om organisation af bistandsfaglig rådgiv-ning. Med loven etableredes således Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, som udnævnesfor en periode på tre år og omfatter ni medlemmer. Styrelsen er rådgivende for udviklingsministerenved gennemførelsen af de opgaver, der i medfør af loven er pålagt udviklingsministeren. Styrelsen ud-peges af udviklingsministeren, formanden udpeges efter forelæggelse for Regeringens Ansættelsesud-valg. Styrelsen har ingen beslutningskompetence, og det endelige ansvar for at træffe beslutning for enbevilling ligger hos udviklingsministeren. Styrelsens har ingen initiativret, og Styrelsens centrale opgaveer således ud fra en bistandsfaglig vurdering at indstille administrationens forslag til bevillinger til udvik-lingsministerens godkendelse. Styrelsen har otte møder om året og foretager endvidere to besøg perperiode i Danmarks partnerlande med henblik på at se på fremskridt i udviklingssamarbejdet. Der erudviklet en praksis, hvorefter Styrelsen rådgiver ministeren om bevillinger over 35 mio. kr. For så vidtangår bevillinger under 35 mio. kr., rådgives udviklingsministeren af en administrativ bevillingskomité iUdenrigsministeriet.Den gældende lov etablerede desuden et Råd for Internationalt Udviklingssamarbejde, hvis opgave er atfølge Styrelsens virksomhed, modtage beretning fra Styrelsen og fremkomme med råd og henstillingerpå det udviklingspolitiske område. Rådet består af op til 75 medlemmer udpeget af udviklingsministe-ren, dels efter indstilling fra myndigheder, organisationer m.v. med interesse i udviklingssamarbejde,dels personer med særlig sagkundskab i Rådets opgaver. Rådet har ingen funktion i forhold til den kon-krete udmøntning af bistandsrammen på Finansloven og fungerer hovedsageligt som et debatforum forudviklingspolitiske emner. Rådet har normalt 2-3 møder om året.Endelig fastslår loven, at udviklingsministeren bistås af Udenrigsministeriet ved udførelsen af de opga-ver, der pålagt ministeren med denne lov.

3.2.1. Formålsbeskrivelse

Beskrivelsen af lovens formål er opdateret for at afspejle den internationale kontekst, som det danskeudviklingssamarbejde foregår inden for i dag. Det slås derfor fast, at målet med Danmarks udviklings-samarbejde er, inden for rammerne af internationalt anerkendte principper og mål for udviklingssamar-bejde, at bekæmpe fattigdom i udviklingslande og fremme menneskerettigheder. Denne målsætningforfølges gennem et samarbejde med udviklingslande og støtte til disse landes bestræbelser på at skabebåde bæredygtig økonomisk udvikling og demokratiske systemer med god regeringsførelse, velfunge-rende statslige institutioner og fravær af korruption.Formålsbestemmelsen henviser til, at Danmarks udviklingsbistand søges udmøntet inden for rammerneaf internationalt anerkendte principper og mål for udviklingssamarbejde. Her sigtes bl.a. andet til deprincipper og mål, som Danmark har tilsluttet sig i FN-regi, herunder i FN’s generalforsamling, særligeFN topmøder og konferencer. Herunder falder også principper vedrørende bistandens størrelse samtde særlige udviklingsmål, som blev vedtaget ved FN’s Årtusindetopmøde i 2000, som bl.a. vedrører målfor 2015 om reduktion af fattigdom, indskrivning i grundskole m.v. Internationale principper vedrø-rende bistandens størrelse stammer helt tilbage til 1970, hvor de industrialiserede lande i forbindelsemed vedtagelsen af FN’s udviklingsstrategi for 1970’erne forpligtede sig til progressivt at øge deres offi-cielle udviklingsbistand til udviklingslandene og til at bestræbe sig på at nå minimum 0,7 procent af BNIi udviklingsbistand inden midten af årtiet. Dette mål er siden blevet bekræftet i en række FN-resolutioner og slutdokumenter fra flere internationale FN-konferencer, herunder den internationale

konference om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002. Danmark har siden 1978 haft et bistandsni-veau, som har ligget på eller over 0,7 procent af BNI. Danmarks udviklingsbistand lå i 2010 på 0,91procent af BNI. Det er regeringens politik – og har siden 1978 været skiftende regeringers politik - atDanmarks bistandsniveau ligger over dette niveau. Bestemmelsen ændrer ikke på, at niveauet for danskudviklingsbistand fastlægges gennem de årlige finanslove, som vedtages af Folketinget.Formålsbestemmelsen understreger desuden, at dansk udviklingssamarbejde også skal bidrage til atfremme Danmarks interesser i en fredeligere og mere stabil verden. Udviklingspolitikken er således etintegreret element i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fred og stabilitet i verdens fattige regioner erafgørende for bæredygtig udvikling og af betydning også for Danmarks sikkerhed. Udviklingslandenesmulighed for at fremme bæredygtig økonomiske vækst og udvikling påvirkes ikke kun af donorlandenesudviklingspolitik og udviklingsbistandens størrelse, men i høj grad også af konsekvenser af politikker påen lang række andre områder, hvilket anerkendes i formålsbestemmelsen. Hermed udtrykkes betydnin-gen af, at arbejdet på øvrige politikområder også inddrager hensynet til konsekvenser for udviklingslan-dene. Det betyder ikke nødvendigvis, at hensynet til målene for udviklingsbistand vil veje tungest, menat der sigtes mod opmærksomhed på problemstillingen.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

3.2.2 Organisering af bistandsfaglig rådgivning

Med henblik på at sikre åbenhed og inddragelse og samtidig styrke den løbende strategiske dialog omudviklingsbistanden oprettes et nyt Udviklingspolitisk Forum med op til 15 medlemmer, som alle ereksterne i forhold til Udenrigsministeriet.Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde og Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejdenedlægges samtidig. Rådets virksomhed har i en længere årerække afholdt to til re møder konferencerom året, de fleste med offentlig deltagelse. Udviklingsministeren vil også efter Rådets nedlæggelse fort-sat kunne afholde sådanne konferencer. Styrelsens rolle for så vidt angår strategisk dialog om udvik-lingsbistanden videreføres i det Udviklingspolitiske Forum. Styrelsen for Internationalt Udviklingssam-arbejde har herudover bl.a. haft til opgave på grundlag af en bistandsfaglig vurdering at rådgive ministe-ren om forslag til programmer og projekter af en vis størrelse. Disse opgaver videreføres i en alleredeetableret administrativ bevillingskomité i Udenrigsministeriet, som hidtil har udfyldt samme bistands-faglige rådgivende funktion for så vidt angår mindre bevillinger. Bevillingskomitéen vil fremover haveop til fire medlemmer med udviklingsfaglige ekspertise, der er eksterne i forhold til Udenrigsministeriet.Lovforslagets § 4 om åbenhed i forvaltningen af udviklingsbistanden vil gælde såvel denne komité somUdviklingspolitisk Forum, jf. punkt 3.2.3 nedenfor.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil medføre ændrede administrative krav til Udenrigsministeriet, herunder i form af for-pligtelser til øget åbenhed i forbindelse med udmøntning af bistandsrammen og i relation til den sekre-tariatsfunktion, som Udenrigsministeriet varetager for det nye Udviklingspolitiske Forum, der afløserStyrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde. Udgifterne forbundet med honorering af medlem-merne af det Udviklingspolitiske Forum og eksterne medlemmer af bevillingskomitéen afholdes overbistandsrammen, på samme vis som det for indeværende er tilfældet med honorering af medlemmerneaf Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde.De udgifter, der for staten vil være forbundet med de ændrede krav til administrationen, vil blive af-holdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder m.v.Et lovudkast har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:ADRA, Afrika Kontakt, ATTAC-Danmark, AIDS-Fondet, Aidsnet, Amnesty International DK, AXIS,CARE Danmark, Caritas, Center for Kultur og Udvikling (CKU), CONCORD Danmark, COWI, DalitSolidaritetsnetværket i Danmark, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Bygge-ri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Forum for Mikrofinans, Dansk Industri, Dansk Missionsråds Udvik-lingsafdeling (DMR-U), Dansk Røde Kors, Danske Handikaporganisationer (DH), Danske Regioner,Danske Universiteter, Dansk Ungdoms Fællesråd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Genvej tilUdvikling, Globale Læger, Håndværksrådet, Ibis, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, Institutfor Internationale Studier, Institut for Menneskerettigheder (IMR), IWGIA (International Work Groupfor Indigenous Affairs), Kommunernes Landsforening, Kvindernes U-landsudvalg – KULU, Landbrug& Fødevarer, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), Landsorganisationen iDanmark (LO), Læger Uden Grænser, Mandela Center Danmark, Mellemamerikakomitéen, Mellemfol-keligt Samvirke, Mission Øst, NGO-Forum, Projektrådgivningen, Red Barnet, Rehabiliterings- ogForskningscenteret for Torturofre (RCT), Råd for Internationalt Udviklingssamarbejde, Sex & Sam-fund, Styrelse for Internationalt Udviklingssamarbejde, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden, Ver-dens Skove, 3F og 92-gruppen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Med målsætningen i lovforslagets § 1, stk. 1, fastslås det, at fattigdomsbekæmpelse i udviklingslande ogfremme af menneskerettigheder er det primære sigte med dansk udviklingssamarbejde. Denne målsæt-ning forfølges gennem et samarbejde med udviklingslande og støtte til disse landes bestræbelser på atskabe bæredygtig økonomisk udvikling og demokratiske systemer med god regeringsførelse, velfunge-rende statslige institutioner og fravær af korruption. Formålsbestemmelsen understreger samtidig, atbekæmpelsen af fattigdom sker i overensstemmelse med FN-pagten, FN’s konventioner om menneske-rettigheder og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Formålet hermed er at præcisere, at vær-dier om demokrati og menneskerettigheder er bærende for Danmarks globale engagement, herunderDanmarks støtte til bekæmpelse af fattigdom i udviklingslande og fremme af global fred og stabilitet.De omtalte FN-konventioner omfatter bl.a. FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder,FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, FN’s konvention om afskaffelse afalle former for diskrimination mod kvinder, FN's konvention om barnets rettigheder, FN's konventionom rettigheder for personer med handicap og FN’s konvention om afskaffelse af alle former for race-diskrimination.Henvisningen i § 1, stk. 1, til at Danmarks udviklingsbistand søges udmøntet indenfor rammerne afinternationalt anerkendte principper og mål for udviklingssamarbejder sigter blandt andet mod princip-per og mål, som Danmark har tilsluttet sig i FN-regi, som fx Årtusindemålene for 2015 samt FN’s mål-sætning om et niveau for udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI, som de industrialiserede lande for-pligtedes sig til ved vedtagelsen på FN’s Generalforsamling i 1970 af FN’s udviklingsstrategi for1970’erne. Bestemmelse ændrer ikke på, at det konkrete niveau for dansk udviklingsbistand fastlæggesgennem de årlige finanslove, som vedtages af Folketinget. I samtlige vedtagne finanslove siden 1978 hardansk udviklingsbistand ligget over 0,7 procent af BNI.Udviklingspolitikken udgør et integreret element i Danmarks aktive udenrigs- og sikkerhedspolitik, derfremmer en mere fredelig og demokratisk verden i overensstemmelse med danske holdninger og værdi-er. Dette er i både udviklingslandes og Danmarks interesse. Derfor angiver § 1, stk. 2, at Danmarksudviklingspolitik er en central og integreret del af Danmarks samlede globale engagement og dermedogså, at udviklingspolitikken tjener Danmarks egne interesser i en fredeligere og mere stabil verden.Udviklingslandenes mulighed for at fremme bæredygtig økonomiske vækst og udvikling påvirkes ikkekun af donorlandenes udviklingspolitik og udviklingsbistandens størrelse, men i høj grad også af konse-kvenser af politikker på en lang række andre områder. I takt med at strategiske egeninteresser i stigendeomfang internationalt indgår i udviklingspolitiske dagsordener, stiger behovet for koordination ogsammenhæng mellem forskellige politiske tiltag. Dette anerkendes bl.a. i Lissabontraktaten, der i artikel208 fastsætter, at ”Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværk-sættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene.” Det er imidlertid ikke kun fællesskabspolitik-

Til § 2Denne bestemmelse er en videreførelse af § 3 i gældende lov, dog med sproglige forenklinger. Paragraf-fen omhandler koordination dels af Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger, der vedrørerbistand til udviklingslandene, dels af det statslige bilaterale og multilaterale udviklingssamarbejde. Detpåhviler udviklingsministeren at samordne Danmarks deltagelse i udviklingspolitiske forhandlinger, derforegår i forskellige internationale fora, herunder i FN, FN’s særorganisationer og i andre internationalefora, med henblik på at sikre overensstemmelse mellem danske repræsentanters synspunkter. Dette kankun sikres gennem en passende samordning mellem de forskellige myndigheder og institutioner, dersender repræsentanter til sådanne forhandlinger. Mens multilateral bistand i vidt omfang sorterede un-der forskellige fagministerier ved den gældende lovs vedtagelse i begyndelsen af 1970’erne, er der i dagetableret en enstrenget bistandsadministration i Udenrigsministeriet under udviklingsministerens ansvar.Det er derfor præciseret, at det påhviler udviklingsministeren at forvalte såvel den multilaterale som denbilaterale bistand.

Til § 3Bestemmelserne i §§ 4-6 i den gældende lov fastlægger rammerne for udmøntningen af bistand, idet dersondres mellem henholdsvis faglig og finansiel bistand. Ved finansiel bistand forstås i gældende lovstatslige kapitaloverførsler på ikke kommercielle vilkår, mens faglig bistands forstås som bistand, dergives i form af tjenesteydelser, der tjener til at fremme et lands udvikling, f.eks. som teknisk rådgivninginden for en given sektor. Disse bestemmelser erstattes af en enkelt bestemmelse, der dækker udmønt-ningen af al udviklingsbistand inden for rammerne af denne lovs formål. Dermed ophæves opdelingen ifaglig og finansiel bistand, der ikke er relevant i dag, hvor bistanden i vid udstrækning har form af størreprogrammer, der ofte indeholder begge former for støtte. Endelig giver bestemmelsen den nødvendigefleksibilitet til at tilpasse udviklingssamarbejdet til nye indsatstyper og støtteformer, som udvikles frem-over, så længe dette bidrager til formålet om at bekæmpe fattigdom i udviklingslande.Udviklingsbistand ydes i dag enten direkte til udviklingslande eller gennem andre kanaler, som har ud-viklet sig gennem årene. Disse omfatter bl.a. internationale organisationer som f.eks. EU (Den Europæ-iske Udviklingsfond), FN’s udviklingsorganisationer, multilaterale udviklingsbanker- og fonde, folkelige

organisationer, der enten operer med hovedsæde i Danmark eller i Danmarks partnerlande, og andreikke-statslige aktører som f.eks. private fonde og den private sektor.Den bilaterale udviklingsbistand kan tage flere forskellige former, herunder projekt og programbistand,budgetstøtte, personelbistand, bistand gennem folkelige udviklingsorganisationer, særlig miljøbistand tiludviklingslande, humanitære bidrag i forbindelse med kriser, blandede kreditter, partnerskaber mellemprivate virksomheder i udviklingslandene og i Danmark gennem Danida Business Partnerships, uddan-nelsesstipendier, gældslettelse samt lånebistand.På samhandelsområdet kan udviklingsministeren yde finansiel bistand til foranstaltninger, som har tilformål at fremme udviklingslandenes integration i international handel, bl.a. ved at styrke deres evne ogkapacitet til at opnå og udnytte nye og eksisterende markedsadgange og via støtte til erhvervsspredning,erhvervsudvikling og forbedring af de erhvervsmæssige rammevilkår i udviklingslandene.Der henvises om bestemmelsen i § 3 desuden til pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udviklingsbistanden og dermed Danmarks samlede investeringer i en bedre og mere fredelig verdenudgør et stort tilskudsområde på statens budget. Dette kræver ikke bare en bred politisk opbakning iFolketinget, men også vedvarende stærk støtte i den danske befolkning til bistandsniveauet. Derfor eråbenhed i bistandsadministrationen, der kan fremme indsigt i og forståelse for Danmarks udviklings-samarbejde, væsentligt. Lovforslagets § 4 lægger derfor op til at indføre en forpligtelse for udviklings-ministeren til – ud over de pligter vedrørende offentlighed, der følger af offentlighedsloven og forvalt-ningsloven mv. – at sikre åbenhed og transparens i forvaltningen af udviklingsbistanden. Dette indebæ-rer en forpligtelse til at påse, at forvaltningen tilrettelægges således, at der bl.a. sikres åbenhed om be-slutninger om bevillinger af en vis størrelse samt offentlig inddragelse i forbindelse med udvikling afstrategier og politikker på det udviklingspolitiske område. Dette vil give folkelige udviklingsorganisatio-ner, erhvervsorganisationer, eksperter og interesserede borgere mulighed for at tilkendegive deres syns-punkter, således at beslutninger kan træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag. Udviklingsministerenbemyndiges til administrativt at fastsætte de nærmere regler for åbenhed i forvaltningen af udviklingsbi-standen. Mødemateriale om strategiske, udviklingspolitiske emner og bevillinger af en vis størrelse børvære tilgængeligt forud for møder i bevillingskomité og Udviklingspolitisk Forum, ligesom beslutnings-referater offentliggøres efterfølgende. Offentliggørelse kan ske på internettet. Relevante dokumenterbør også offentliggøres via danske ambassader med henblik på at give aktører i Danmarks partnerlandemulighed for at holde sig orienteret og bidrage med høringssvar.Der henvises om § 4 desuden til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5Den gældende lovs § 2 pålægger udviklingsministeren en gang om året for Folketinget at fremlægge enplan til udgiftsrammer for bistandsarbejdet for en periode på fem år. Dette skyldes et hensyn til, at ud-viklingssamarbejdet er langsigtet af natur og baserer sig på et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde,som forudsætter en vis forudsigelighed i kommende års bevillinger. Denne præmis er bekræftet i senereårs internationale aftaler om bistandseffektivitet, senest det fjerde højniveau forum om bistandseffekti-vitet i Busan den 1. december 2011. De aftalemæssige forpligtelser, som Danmark måtte påtage sig in-den for konkrete udviklingssamarbejder, vil desuden oftest strække sig over flere år. Lovforslaget vide-refører denne bestemmelse med den mindre ændring, at planen til udgiftsrammer tidsmæssigt gøresfireårige og dermed bringes i overensstemmelse med finansloven, som opererer med finanslovsår og trebudgetoverslagsår. Bestemmelsen ændrer ikke på, at det eksakte niveau for udviklingsbistanden fortsatfastlægges fra år til år på de årlige finanslove.Til § 6Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 10 med en enkelt sproglig justering. Bestem-melsen fastsætter, at udviklingsministeren kan iværksætte eller yde tilskud til oplysningsarbejde, som hartil formål at udbrede kendskabet til udviklingslande samt skabe forståelse for udviklingslandes udfor-dringer og for betydningen af dansk deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde. Oplysningsar-bejdet, der omfatter såvel Danidas Oplysningsbevilling som den kommunikationsindsats for udviklings-samarbejde, som Udenrigsministeriet forvalter, skal medvirke til at skabe aktiv interesse og forståelsefor de særlige udfordringer, som verdens fattigste lande står overfor.Danidas Oplysningsbevilling administreres af Udenrigsministeriet. Beslutning om ansøgninger til Op-lysningsbevillingen træffes af en gruppe af kommunikationsfaglige personer og personer med særligtkendskab til udviklingslande (Danidas Oplysningsudvalg), som er nedsat af udviklingsministeren.Oplysningsbevillingen anvendes til igangsættende og inspirerende kommunikation om udviklingssam-arbejdet med henblik på øget spredningseffekt. Som led i Oplysningsbevillingen ydes desuden rejsetil-skud til journalister og andre oplysningsformidlere.

En del af midlerne til udviklingsforskning udbydes i konkurrence gennem opslag med strategiske tema-er. Udmøntningen af de konkurrenceudsatte forskningsmidler sker i henhold til Lov om Forsknings-rådgivning (nr. 405 af 28/05/2003 – senere revideret i 2006 og 2007). Det Rådgivende Forskningsfagli-ge Udvalg, der er udpeget af udviklingsministeren, fungerer som et programudvalg under Det Strategi-ske Forskningsråd. Udvalget foretager den forskningsfaglige vurdering af ansøgningerne og indstillingerstøtteværdige og ikke-støtteværdige ansøgninger til Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse.Muligheden for udviklingsministerens til efter denne bestemmelse at yde tilskud til udviklingsforskninger en videreførelse af den gældende lovs § 12. Det er dog i forhold til den gældende bestemmelse skøn-net hensigtsmæssigt at understrege, at tilskud til forskning skal gives med henblik på at opnå større vi-den og styrke forskningskapaciteten for hermed at fremme dansk udviklingssamarbejdes overordnedeformål om at reducere fattigdom i verden og støtte bæredygtig udvikling.

Til § 8Bestemmelsen, der har til formål at sikre videreførelse af det allerede eksisterende kultursamarbejdemed udviklingslande, præciserer, at formålet med samarbejdet er at fremme kulturel mangfoldighed oginterkulturel forståelse, ligesom den giver udviklingsministeren hjemmel til at iværksætte sådant samar-bejde eller yde tilskud hertil.Kultursamarbejdet kan finde sted som led i opfyldelsen af indgåede kulturaftaler med udviklingslandeeller på ad hoc basis. Aktiviteter under samarbejdet kan finde sted i såvel udviklingslande som i Dan-mark, hvilket vil medvirke til at opfylde bestemmelsens formål.Center for Kultur og Udvikling (CKU), der blev oprettet i 1998 med henblik på at styrke Danmarkskulturelle samarbejde med udviklingslande og den kulturelle dimension i udviklingssamarbejdet, og somressortmæssigt er placeret under Udenrigsministeriet, spiller en central rolle i gennemførelsen af kultur-samarbejdet. CKU gennemfører aktiviteter dels for egne midler, dels for midler fra bl.a. Udenrigsmini-steriet.Den gældende lovs § 11 vedrører udelukkende kulturelt samarbejde med udviklingslande, der ikke erled i udviklingssamarbejdet. Dette samarbejde varetages ifølge gældende § 11 af Kulturministeriet ogUndervisningsministeriet i forening med udenrigsministeriet. Oprindeligt påhvilede det ”Samarbejds-udvalget til Samordning af Bistandsarbejdet og det kulturelle Samarbejde med Udviklingslandene” (be-nævnt Det lange Udvalg) at samordne bistandsarbejdet og det kulturelle samarbejde med udviklingslan-de. Dette udvalg blev nedlagt i 2002 ved ændring af Lov om Internationalt Samarbejde. Den kompe-tence, udvalget havde haft, overgik dermed til den minister, der havde ansvaret for anvendelsen af be-villingen til Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU).Den foreslåede lov omhandler Damarks udviklingssamarbejde. Til trods for, at den foreslåede bestem-melse således ikke – som det er tilfældet med § 11 i den gældende lov – eksplicit omtaler kulturelt sam-arbejde med udviklingslandene, der ikke er led i udviklingssamarbejdet, vil dette samarbejde kunne vi-

dereføres i uændret form og varetages af det relevante ministerium, f.eks. Kulturministeriet i foreningmed Udenrigsministeriet, inden for rammerne af relevante kulturaftaler eller på andet tilsvarende grund-lag.Til § 9Denne bestemmelse viderefører § 9 i den gældende lov, idet den dog er tilpasset sprogligt i lyset af, atIndustrialiseringsfonden for udviklingslandene er oprettet. Samtidig ændres navnet fra ”Industrialise-ringsfonden for udviklingslandene” til ”Investeringsfonden for udviklingslande” (IFU).§9, stk. 3 angiver i lighed med gældende lov, at fonden kan yde støtte til danske investeringer i udvik-lingslande. Dette kan ske ved aktietegning og gennem finansiering af undersøgelser vedrørende investe-ringsmuligheder og andre igangsættelsesforanstaltninger, långivning, ydelse af garantier og kautionersamt andre foranstaltninger, der efter bestyrelsens skøn kan fremme fondens formål.Fonden kan desuden påtage sig at administrere målrettede fonde, faciliteter og øvrige investeringssam-arbejder med deltagelse af danske investorer, såfremt bestyrelsen eller udviklingsministeren finder detrelevant.Det angives som noget nyt i § 9, stk. 5, at Udenrigsministeriet har en observatør i IFU’s bestyrelse. Deter hensigten, at denne observatør har taleret, men ikke stemmeret. Den nuværende ordning er, at mini-steren udpeger en til to personer fra Udenrigsministeriet i deres personlige egenskab. Med denne æn-dring præciseres, at Udenrigsministeriets observatør i bestyrelsen har til opgave at informere ministerenom væsentlige beslutninger.Øvrige bestemmelser vedrørende IFU videreføres uændret.Til § 10Der foreslås med denne bestemmelse en ny struktur for den udviklingsfaglige rådgivning af udvik-lingsministeren. Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, der eretableret ved den gældende lovs § 14, erstattes af Udviklingspolitisk Forum, som er et forum for løben-de dialog med udviklingsministeren om alle sager af strategisk og udviklingspolitisk betydning, herundereksempelvis strategier og politikker for udviklingssamarbejdet med Danmarks partnerlande.Udviklingsministeren udpeger medlemmerne af Udviklingspolitisk Forum, jf. stk. 1. De væsentligeprincipper og funktioner, som er søgt styrket i den nye organisatorisk struktur, er:fortsat kvalitetssikring af udviklingsbistanden og ekstern bistandsfaglig rådgivning af udvik-lingsministeren med henblik på ministerens stillingtagen,styrket offentlighed og åbenhed, ogfokuseret, strategisk dialog med udviklingsministeren om større og væsentlige udviklingspoliti-ske emner.

Udviklingspolitisk Forum omfatter indtil 15 medlemmer, som forudsættes udpeget således, at sammen-sætningen afspejler relevante interessegrupper og den bistandsfaglige ekspertise i Danmark.Medlemmerne kan uden forlængelse sidde i en periode på 6 år. Ministeren kan dog til enhver tid vælgeat ændre på sammensætningen af medlemmerne, hvis det skønnes relevant med henblik på at styrkeden strategiske dialog samt den bistandsfaglige rådgivning under behørigt hensyntagen til, at sammen-sætningen fortsat bør afspejle relevante interessegrupper, herunder arbejdsmarkedets parter og denbistandsfaglige ekspertise i Danmark. Forummets forretningsorden, som udviklingsministeren fastlæg-ger, vil bestemme de nærmere retningslinjer for dets virke.Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde har bl.a. haft til opgave på grundlag af en bistandsfag-lig vurdering at rådgive ministeren om forslag til programmer og projekter af en vis størrelse. Disseopgaver videreføres i en allerede etableret administrativ bevillingskomité i Udenrigsministeriet, somhidtil har udfyldt samme bistandsfaglige rådgivende funktion for så vidt angår bevillinger til mindreprojekter og programmer. Bevillingskomitéen vil fremover have op til fire medlemmer med udviklings-faglige ekspertise, der er eksterne i forhold til Udenrigsministeriet.Med henblik på at sikre øget offentlig inddragelse og gennemsigtighed forudsættes det, at sager, derforelægges det Udviklingspolitisk Forum samt bevillinger af en vis størrelse, der forelægges bevillings-komiteen, sendes i offentlig høring. Eventuelle høringssvar vil indgå sammen med det øvrige beslut-ningsgrundlag på møderne. Referater fra møderne vil ligeledes være offentlige.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, der er etableret ved den gældende lovs § 16, nedlægges,idet rådets funktion bortfalder med nedlæggelsen af Styrelsen. Rådet har i praksis hovedsagelig fungeretsom et debatforum og har ikke har haft den oprindeligt tilsigtede funktion med at følge styrelsens virk-somhed eller fremkomme med råd og henstillinger, jf. den gældende lovs § 16, stk. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11Bestemmelsen i § 11, stk. 1, regulerer spørgsmålet om lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 11, stk., 2,indebærer, at den hidtil gældende lov om internationalt udviklingssamarbejde ophæves.Bestemmelsen i den gældende § 8 i den gældende lov giver Udenrigsministeriet adgang til at stille garan-tier for politiske risici ved danske virksomheders investeringer i udviklingslande. Fra 1. januar 2007overgik administrationen af denne ordning til Eksport Kredit Fonden (EKF), der herefter for Uden-rigsministeriets risiko administrerer ordningen efter dagældende regler. Det blev samtidig besluttet, atUdenrigsministeriet ikke længere skal udstede nye garantier under denne bestemmelse. EKF admini-

3.2.1. Formålsbeskrivelse

3.2.2 Organisering af bistandsfaglig rådgivning

3.2.3. Øget åbenhed

3.2.4. Forenkling