Det Udenrigspolitiske Nævn 2011-12
UPN Alm.del Bilag 52
Offentligt
1049602_0001.png
1049602_0002.png
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0Den 17. november 2011

Rådsmøde (udenrigsanliggender - udenrigsdelen)

den 14. november 2011

REDEGØRELSE

1. Rusland

Ministrene drøftede under en uformel middag søndag aften EU’s samarbejde med Ruslandfrem mod det kommende EU-Rusland topmøde. Fokus var på det russiske WTO-medlemskab samt samspillet med Rusland i forhold til internationale spørgsmål, herunder fxdemokrati, menneskerettigheder og handel.

2. Afghanistan

Rådet drøftede Afghanistan som optakt til Bonn-konferencen den 5. december. Der var bredenighed om, at EU skulle forpligtige sig på et langsigtet engagement i Afghanistan, hvilketgodkendelsen af forhandlingsdirektiver forud for forhandlingerne om en samarbejdsaftale ompartnerskab og udvikling også var et konkret signal om. Flere medlemslande talte for øget civilbistand med henblik på at følge op på den militære indsats. Der var også en understregning af,at Afghanistan også måtte levere på sine forpligtigelser herunder vedr. regeringsførelse, kor-ruptionsbekæmpelse og menneskerettigheder, hvis støtten til Afghanistan skulle kunne fast-holdes. Flere medlemslande fremhævede EUPOL som en vigtig indsats og udtrykte bekym-ring over EP’s forslag om at reducere missionens budget for 2012.

3. Sydlige naboer

Rådet havde en længere drøftelse af hhv. Libyen, Tunesien og Syrien, og der blev vedtagetrådskonklusioner om alle tre lande. For så vidt angår Libyen var vurderingen af den nye pre-mierminister generelt positiv, og der blev opfordret til tålmodighed omkring dannelse af enovergangsregering. Medlemslandene understregede i drøftelsen bl.a. vigtigheden af nationalforsoning, nødvendigheden af at integrere militserne i hhv. militæret og politiet, vigtigheden afretsstatsprincipper, herunder kvinders rettigheder, samt ønsket om EU’s integration i EU’snaboskabspolitik og Unionen for Middelhavet. Der var enighed om, at EU skal være aktiv ogstøtte op om FN’s koordinerende rolle. Udviklingen i Tunesien gav anledning til forsigtig op-timisme, og vigtigheden af at anerkende valgets resultat blev understreget. Flere medlemslandeunderstregede nødvendigheden af dialog med både regeringen, den grundlovsgivende forsam-ling og civilsamfundet. Der var udbredt bekymring over situationen i Syrien og Rådet beslut-tede på baggrund heraf at indføre nye restriktive foranstaltninger imod regimet i form af enindefrysning af lån fra den Europæiske Investerings Bank samt en udvidelse af listen over per-soner ramt af sanktioner. Der var bred opbakning til at øge samarbejdet med den ArabiskeLiga og kontakter til Gulf Cooperation Council.

4. Serbien og Kosovo

Punktet blev taget af dagsordenen.
2

5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

Punktet blev drøftet under frokosten. I drøftelsen understregedes behovet for generelt at sepå styringen af operationer, styrkegenerering og målsætninger. Der var desuden generel enig-hed om at den aktuelle økonomiske situation nødvendiggjorde hurtig fremgang inden for”pooling and sharing”. Der var desuden drøftelser af muligheder for at tage skridt i retning afet permanent civil-militært hovedkvarter for planlægning af operationer.

6. (Evt.) EU-USA topmøde

Punktet blev taget af dagsordenen.

7. Afrikas Horn

Rådet drøftede den aktuelle situation på Afrikas Horn og vedtog rådskonklusioner, herunderEU's strategiske ramme for Afrikas Horn. Der var blandt medlemslandene bred støtte til denstrategiske ramme samt udpegelsen af en særlig EU-udsending til regionen. Flere lande ud-trykte støtte til en forlængelse af operation Atalanta. Der blev desuden udtrykt støtte til AMI-SOM og vilje ti at fortsætte støtten hertil efter 2013.

11. Iran

Rådet drøftede Iran i lyset af IAEA-rapporten om atomprogrammet og vedtog rådskonklu-sioner, der udtrykker stigende bekymring over atomprogrammet og de manglende fremskridt idet diplomatiske spor. Konklusionerne lægger desuden op til at arbejde videre med nye ogforstærkede sanktioner, samtidig med at dialogsporet holdes åbent.EUK