UPN, Alm.del - 2011-12 - Bilag 232: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 29.05.12

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM(2011) 0740, KOM (2011) 0742Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012. Ændringer ermarkeret.ResuméKommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielletransaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet vil på det kommende rådsmøde lægge op til en drøftelseaf et første udkast til en samlet forhandlingsboks.BaggrundFormandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012 drøfter etførste og meget foreløbigt udkast til en samlet aftaletekst – den såkaldte ”forhandlingsboks”.Forhandlingsboksen indeholder på nuværende tidspunkt ikke forslag til konkrete beløb for såvidt angår det overordnede udgiftsniveau, beløb til de enkelte udgiftskategorier eller beløb for såvidt angår finansieringen af EU’s budget. Forhandlingsboksen udgør for indeværende en skitsetil en aftale indeholdende en lang række optioner baseret på Kommissionens forslag samt for-mandskabets vurdering af forhandlingssituationen i Rådet.Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikreen velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at denflerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budgetoverholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelsemed et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på atlette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer denødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til eninfrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslagvedrørende de eksterne politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiskerammer for disse underliggende sektorretsakter.2

Formål og indholdKommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærktfremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen ensyv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.Principper for EU’s budgetDen flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-ver Kommissionen, at EU’s budget skal:Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres påEU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-tikken).Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering aftrans-europæisk infrastruktur).Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning ogresultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øgetfokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på atanvende EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.UdgiftsniveauKommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveaupå 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samledeforpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, sombudgetteknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden forrammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden forden flerårige finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mensbetalingsniveauet vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår afforslaget. Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct.sammenlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007til 2013.Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle rammefremgår aftabel 1.

BudgetkategorierKommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:1. Intelligent og inkluderende vækst2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)3. Sikkerhed og borgerskab4. Det globale Europa5. AdministrationI det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertidbemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer tilindholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) frakategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse ogforvaltning af naturressourcer) til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 iindeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommendefinansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektorenuden for den flerårige finansielle ramme.

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværenderammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår etsamlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserverestil samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelateredepolitikker.Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program tilat fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileobudgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nyefacilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbåndog digitale services).Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter denuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regionermed et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-hed er også fortsat et særskilt underområde.Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-steres således til 2,5 pct. af BNP.I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterendedel af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi ogSMV’ernes konkurrenceevne og innovation.Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertilkommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd atopstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidiglægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som6

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som harleveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-drag til Europa 2020-målsætningerne.Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørendehåndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed foren midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assistan-ce jf. Traktatens artikel 136 eller 143.Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direktelandbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertilkommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø ogklima.Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats overperioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Derlægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af enrække objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tilladefleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-føres til de nationale landdistriktskonvolutter.Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3(sikkerhed og borgerskab).Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige ogindre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurerkan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have enbetydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-fælde af nødsituationer.Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, derhar en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslåsetableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering afde eksterne instrumenter (kategori 4).Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokuspå finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistandenforeslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.Budgetkategori 5 (administration)Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle rammeKommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielleramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og DenEuropæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.FleksibilitetForslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder enrække elementer, som vil øge fleksibiliteten.Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, såden også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midlerfra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringerpå klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil baseresig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudsessåledes ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udoverloftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet derforeslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.Finansiering af EU’s budgetKommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgendeforslag vedrørende indtægtssiden:Et nyt rabatsystem.To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, derfuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-nistrationsbidrag.Nyt rabatsystemElementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:En rabat til StorbritannienTyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og SverigeKommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.Tabel 4Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, derfuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nyeindtægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reduceremedlemslandenes BNI-bidrag.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning afforslaget om finansiel transaktionsskat.Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægterKommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder isærtold, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslagetbegrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande somfølger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslagettale om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investeringi fremtiden: en ny flerårig finansiel rammefor et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”tilkendegives Europa-Parlamentets holdning tilden flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-onens forslag.NærhedsprincippetEftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egneindtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.Statsfinansielle konsekvenserKommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveaupå 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielleramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endeligeaftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Denisolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielleramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.10

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktionaf den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tætpå at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nyeindtægtskilder.HøringerSagen har ikke været sendt i høring.Dansk holdningDanmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikkeer realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidragtil andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deresrabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.årligt til Danmark.Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaternefor øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslager i lyset heraf klart for højtRegeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligtgennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrketi forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-skæftigelsesfremmende politikker.For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idetspørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nyeindtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværendemoms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskildernesom hidtil skal defineres af medlemslandene.Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning afforslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.11

Andre landes holdningerKommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sitforslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på detuformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegavpå mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur ogfleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandtKommissionens forslag på dette område for vidtgående.På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed foropnåelsen af Europa-2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angården fælles landbrugspolitik gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den overord-nede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten mel-lem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om areal-støtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiskeripo-litik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.På rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. december fremlagde det polske formandskab sinfremskridtsrapport. Medlemsstaterne benyttede lejligheden til at takke det polske formandskabfor dets arbejde med den tekniske afklaring, og mange gav samtidig udtryk for velkendte nationa-le positioner for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes over-ordnede prioriteter, herunder medlemsstaternes holdning til det overordnede udgiftsniveau. Enstor gruppe af medlemsstater gav udtryk for, at der var behov for betydelige udgiftsreduktioner iforhold til Kommissionens forslag. En anden stor gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissi-onens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Et enkelt land gav udtryk for, at man ikkefandt det foreslåede budget tilstrækkeligt ambitiøst. For så vidt angår indholdsmæssige prioriteterfremhævede forskellige grupper af medlemsstater henholdsvis samhørighedspolitikken, land-brugspolitikken og en modernisering af budgettet med særlig fokus på forskning, innovation ogkonkurrenceevnefremmende politikker som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemssta-ter udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter, mens12

en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabatlande fremførtevelkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første ud-kast til forhandlingsboks vedrørende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og sam-hørighedspolitikken), 3, 4 og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Delegationerne gav udtrykfor en generel støtte til formandskabets arbejde med forhandlingsboksen og dens overordnedestruktur. En del delegationer benyttede lejligheden til at gentage deres holdning for så vidt angården overordnede beløbsramme og flere understregede i den forbindelse, at alle budgetkategoriernødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnede udgiftsniveau. Mange de-legationer anså midler til forskning som en prioritet og fremhævede vigtigheden af excellence-princippet som eneste fordelingskriterium for forskningsmidler. En anden gruppe af delegationeranerkendte excellenceprincippets vigtighed, men ønskede i tillæg at sikre en bred adgang til mid-ler under Horizon2020. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt som områder med EU-merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne til administration (budget-kategori 5).Den flerårige finansielle ramme og Kommissionens forslag til en revision af systemet for egneindtægter var genstand for drøftelse under det uformelle ECOFIN-møde i København den 30.-31. marts 2012. En stor gruppe af medlemsstater understregede, at EU’s budget måtte ses isammenhæng med de nationale konsolideringsbestræbelser, og at væsentlige udgiftsreduktionerderfor var en forudsætning. En anden gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissionens forslagvar et godt udgangspunkt, men fremhævede at såfremt udgiftsniveau skulle nedbringes måttedette ske gennem en balanceret fordeling af reduktionerne på udgiftskategorier. For så vidt angårindtægtssiden udtrykte en stor gruppe af medlemsstater skepsis overfor de foreslåede nye ind-tægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nuværende rabatlande understregede, atbevarelse af de eksisterende rabatordninger er en afgørende prioritet.På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012 drøftedes formandskabets første ud-kast til forhandlingsboks vedrørende hovedparten af budgetkategori 1 (infrastrukturfaciliteten ogsamhørighedspolitikken) samt budgetkategori 2. En stor gruppe af medlemsstater betegnedeKommissionens forslag til udgifterne til samhørighedspolitikken som et absolut minimum, mensen anden stor gruppe understregede behovet for at finde væsentlige udgiftsreduktioner på detteområde. For så vidt angår budgetkategori 2 fremhævede en gruppe af medlemsstater Kommissi-onens forslag til udgiftsniveauet som et absolut minimum, mens en anden gruppe af medlemssta-ter så potentiale for reduktioner på dette udgiftsområde eller fremhævede, at alle kategorier inkl.kategori 2 måtte holde for, såfremt betydelige reduktioner i det overordnede budgetniveau iKommissionens forslag skulle realiseres. Medlemsstaterne gav udtryk for velkendte holdningerfor så vidt angår omfordeling af hektarstøtten. En række medlemsstater fremhævede væsentlig-heden af et styrket fokus på kvalitet i EU-budgettet.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet Rådet (almindeligeanliggender) den 18. juli 2011 ved skriftlig forelæggelse, forud for mødet i Rådet (almindeligeanliggender) den 12. september 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15.november 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 5. december 2011, forudfor mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012, forud for mødet i Rådet (almin-13

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDen kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 foreligger endnuikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at skulle fokusere på en række økonomiskeemner, herunder den flerårige finansielle ramme, det europæiske semester og den europæiske vækstdagsorden. End-videre ventes også nuklear sikkerhed samt muligvis retlige og indre anliggender og optagelsesforhandlinger medMontenegro at være på dagsordenen. Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsor-denen.2. BaggrundMødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 er et ordinært møde. I henhold til gældendepraksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder. Det generelleråd vil skulle drøfte den kommenterede dagsorden for mødet i det Europæiske Råd i marts.3. Formål og indholdDer foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012. På rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012 vil udkast til kommente-ret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at fokus vil være på en række økonomiske emner,herunder forhandlingerne af den flerårige finansielle ramme (MFF) for EU’s budget 2014-2020og afslutningen af det europæiske semester med godkendelse af landespecifikke anbefalinger.Derudover ventes der en bredere drøftelse af den europæiske vækstdagsorden, bl.a. med fokuspå, hvordan EU kan uddybe sine handels- og investeringsforbindelser med vigtige samarbejds-partnere. Der er indkaldt til et uformelt møde blandt Det Europæiske Råds medlemmer den 23.maj 2012 som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds møde i juni.Der er endvidere tradition for, at Det Europæiske Råd på sine juni-møder drøfter retlige og indreanliggender, og der vil derfor muligvis også være en drøftelse af dette emne, herunder udviklin-gen på migrationsområdet og det fælles europæiske asylsystem.Som opfølgning på Det Europæiske Råds møder i marts og december 2011 ventes det ligeledes,at Kommissionen vil fremlægge en slutrapport om nuklear sikkerhed og stresstest af kernekraft-værker.Endelig er det også muligt, at optagelsesforhandlinger med Montenegro vil være på dagsordenenfor mødet.Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den26. juni 20124. Europa-Parlamentets udtalelser15

Europa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserDet første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 28.-29. juni2012 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv atindebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blivefulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådannekonsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.8. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerIdet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-ninger ikke på nuværende tidspunkt.10. Regeringens generelle holdningUdkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandensorientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Forberedelse af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméPå Rådet ventes en orientering om forberedelsen af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012. Kommis-sionen forventes at opsummere på drøftelserne i de forskellige rådsformationer i EU-regi, deltagelsen i forskelligeG20-ministermøder samt skitsere dagsordenen for topmødet. G20-topmødets dagsorden ligger endnu ikke fast,men forventes at blive domineret af de større økonomiske og finansielle spørgsmål. Herudover ventes dagsordenen atinkludere beskæftigelse samt opfølgning på G20’s handlingsplan for udvikling, fødevareprisudsving og landbrugs-udvikling samt G20’s arbejde med grøn vækst. Rådet forventes at tage orienteringen til efterretning.2. BaggrundDet Europæiske Råd opstillede den 1.-2. marts 2012 EU’s prioriteter for det kommende G20topmøde i juni. Det forventes, at Rådet (almindelige anliggender) den 29. maj får lejlighed til atgøre status for EU’s forberedelser af G20-topmødet i Los Cabos den 18.-19. juni 2012.3. Formål og indholdFormålet med drøftelsen på rådsmødet (almindelige anliggender) er at gøre status for den tvær-gående EU-forberedelse af G20-topmødet den 18.-19. juni 2012 i Los Cabos, Mexico. Der fore-ligger endnu ikke en dagsorden, men G20-topmødet må forventes at blive domineret af den fi-nansielle og økonomiske krise, herunder drøftelser om global økonomi, G20’s ramme for balan-ceret vækst, reformer af det internationale monetære system, finansiel regulering samt råvarepri-ser. For de økonomiske og finansielle emner henvises til samlenotat forelagt Folketingest Euro-paudvalg den 30. april forud for ECOFN den 2. maj 2012 vedr. opfølgning på G20-mødet forøkonomi- og finansministre og centralbankchefer og IMF’s forårsmøde den 20.-22. april 2012 iWashington.Det er herudover forventningen, at det mexicanske G20-formandskab vil forsøge at sikre yderli-gere fremdrift inden for en række G20-prioritetsområder, der ligger uden for økonomi- og fi-nansministrenes ressort. På topmødet forventes emner såsom:-G20’s arbejde med udvikling, herunder status indenfor de ni prioriterede søjler: infra-struktur, udvikling af menneskelige ressourcer, handel, private investeringer og jobskabel-se, fødevaresikkerhed, modstandsdygtig vækst, finansiel inklusion, mobilisering af egneressourcer samt vidensdeling.Fødevareprisudsving og landbrugsudvikling, herunder fremdrift i handlingsplanen somG20-landbrugsministrene vedtog i Paris 22.–23. juni 2011, og som G20 lederne endosse-rede i Cannes i november 2011. Handlingsplanen søger bl.a. at sikre bedre gennemsigtig-hed gennem indførelsen af et frivilligt monitoreringssystem for landenes fødevarelagre og– produktion, øgede investeringer i landbrugssektoren samt fritagelsen af fødevarehjælpfor eksportrestriktioner.17

Der er under mexicansk formandskab blevet afholdt en række G20-ministermøder, herunderinden for handel, turisme, beskæftigelse og landbrug. Der er til disse ministermøder blevet udar-bejdet selvstændige retningslinjer for EU’s deltagelse. Kommissionen forventes at opsummere pådrøftelserne i de forskellige rådsformationer i EU-regi, deltagelsen i forskellige G20-ministermøder samt skitsere dagsordenen for topmødet. Det forventes, at Rådet vil tage oriente-ringen til efterretning.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Overordnet ventesG20-samarbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang,det understøtter global økonomisk vækst og udvikling.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerLandene ventes generelt at tage drøftelsen af forberedelserne frem mod G20-topmødet i LosCabos til efterretning. Derudover er det muligt, at enkelte EU-lande vil drøfte det overordnedespørgsmål om at styrke og konsolidere EU-koordinationen forud for G20-topmøderne.10. Regeringens generelle holdningFra dansk side støttes en grundig forberedelse i EU af en fælles EU-holdning (Terms of Referen-ces) til G20-topmødet. Der lægges vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger. I forlængelse herafstøttes bestræbelserne for at sikre en styrkelse og formalisering af EU-koordinationen forud forG20-topmøderne og en bedre, mere koordineret EU-repræsentation ved selve G20-topmøderne.En styrket EU-koordination øger de mindre EU-landes indflydelsesmuligheder, og drøftelsen pårådsmødet (almindelige anliggender) hilses derfor velkomment.Fra dansk side støttes G20’s arbejde med udvikling, der i væsentligt omfang er i overensstemmel-se med de danske udviklingspolitiske prioriteter. Der lægges fra dansk side vægt på en bred ogkoordineret tilgang med fokus på områder, hvor G20 kan bidrage med merværdi i forhold til deeksisterende drøftelser i andre fora.

Fra dansk side støttes et fornyet fokus på at styrke og koordinere indsatser ift. fødevareforsy-ningssikkerhed og landbrugsudvikling, der harmonerer med danske udviklingspolitiske priorite-ter.Fra dansk side har fremme af grøn vækst høj prioritet, og det mexicanske G20 formandskabsfokus på grøn vækst hilses derfor velkomment. Hovedparten af den finansiering, der er nødven-dig for en grøn omstilling, bør komme fra den private sektor. Fra dansk side støttes op om, atEU støtter den mexicanske fokus på grøn vækst og G20’s arbejde med at sikre opbakning til dengrønne dagsorden.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Samlenotat om den samlede forberedelse af G20-topmødet, der også omfatter de økonomiskeog finansielle emner, blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 29. februar 2012 til orienteringforud for Det Europæiske Råd den 1.-2. marts.

4. Kroatiens tiltrædelsesforberedelserKOM (2012) 0186Nyt notat1. ResuméPå rådsmødet forudses vedtaget rådskonklusioner om Kroatiens tiltrædelsesforberedelser. Vedtagelsen afrådskonklusioner ventes ledsaget af en kort drøftelse af den monitoreringsrapport, som ligger til grund forrådskonklusionerne. Generelt omtales Kroatiens arbejde med at leve op til de forpligtelser om videreførelse og kon-solidering af sin reformindsats positivt, om end der særligt inden for retsområdet og konkurrencepolitikken konsta-teres visse udeståender, som kræver fortsat opmærksomhed.2. BaggrundKroatien blev anerkendt som kandidatland på mødet i Det Europæiske Råd i juni 2004. For-handlinger om EU-medlemskab blev påbegyndt den 20. oktober 2005. Kommissionen vurderedemedio juni 2011, at Kroatien levede op til de opstillede kriterier og benchmarks på de sidste 4forhandlingskapitler. På tiltrædelseskonferencen den 30. juni 2011 blev de sidste 4 forhandlings-kapitler lukket og forhandlingerne afsluttet. Tiltrædelsestraktat blev udarbejdet under polsk for-mandskab og undertegnet den 9. december 2011. De nationale ratifikationsprocedurer er nu igang i medlemslandene og Kroatien vil under forudsætning af en vellykket afslutning på disseprocedurer blive optaget som EU’s 28. medlemsland den 1. juli 2013.Ved forhandlingslukning påtog Kroatien sig en række forpligtelser om videreførelse og konsoli-dering af reformindsatsen. Det blev i den forbindelse aftalt, at dette arbejde ville blive gjort tilgenstand for en monitorering fra Kommissionen, som skulle igangsættes efter tiltrædelsestrakta-tens undertegnelse den 9. december 2011. Særlig opmærksomhed retter sig mod de områder somogså var genstand for størst opmærksomhed under forhandlingerne: Det retlige område (retssy-stemets opbygning og funktionsmåde) og konkurrencepolitikken. Der er tale om Kommissio-nens første monitoreringsrapport efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 9. decembersidste år. Rapporten vil på rådsmødet blive gjort til genstand for rådskonklusioner (der ventesvedtaget uden drøftelse) og en kort drøftelse.3. Formål og indholdKommissionens rapport tegner et positivt billede af Kroatiens arbejde med at leve op til de for-pligtelser, landet påtog sig ved afslutning af forhandlingerne i juni 2011. Rapporten indleder medat konstatere, at Kroatien samlet set gør fremskridt fsva. de tilsagn og krav, der følger af tiltræ-delsesforhandlingerne. Særligt noteres positiv udvikling på gennemførelse af strategi og hand-lingsplan for reform af retsvæsenet, en fortsat styrkelse af retssystemets uafhængighed og ansvar-lighed, et fortsat velfungerende juridisk akademi, gennemførelsen af vigtige tiltag med det formålat styrke effektiviteten i retsvæsenet (herunder sammenlægning af domstole og forbedret hånd-hævelse), yderligere arrestationer og sigtelser i krigsforbrydelsessager, fortsat konsolidering afbestræbelserne inden for bekæmpelse af korruption (herunder styrkelse af tilsynsorganer ogmyndigheder i den forbindelse), forbedret mindretalsbeskyttelse og yderligere fremskridt i arbej-det med at løse boligproblemer og øvrige udestående spørgsmål ifm. flygtninges tilbagevenden.Der konstateres også fremskridt på asylområdet og en forbedring af Kroatiens tilpasning til20

Schengen-reglerne (det integrerede grænseforvaltningssystem) og et fortsat godt samarbejde medEuropol mhp. bekæmpelse af organiseret kriminalitet, ligesom Kroatien også på andre dele afEU-retten er godt på vej i sine forberedelser til medlemskab og samlet set iflg. Kommissionenhar nået en betydelig grad af tilpasning til gældende EU-ret.Fsva. de udeståender, som konstateres, findes disse inden for det vanskelige arbejde med privati-sering og omstrukturering af skibsværfter, som har trukket ud. Kommissionen peger også påvisse ressource- og kapacitetsproblemer inden for retsvæsenet (alm. domstole, Højesteret samtdet statslige domstoldsråd og statsadvokatrådet nævnes), ligesom Kroatien skal arbejde videremed at sikre øget transparens i udnævnelser og sikring af dommeres uafhængighed. Foranstalt-ninger til fremme af effektiviteten i retsvæsenet skal trods fremskridt fortsat gennemføres, lige-som indsatsen mod straffrihed for krigsforbrydelser skal styrkes yderligere, herunder ikke mindstlette foranstaltninger, der gør det lettere for vidner at overvære retssagerne – særligt de sager derer overført til de specialiserede kamre. Indsatsen til bekæmpelse af korruption kan styrkes medyderligere kontrolforanstaltninger – bl.a. inden for offentlige indkøb og erklæringer om aktiverog formueforhold, som ikke kan begrundes. Endvidere er der behov for at fortsætte arbejdetmed videreuddannelse og professionalisering inden for politiet (herunder også grænsepoliti).Kroatien skal også fortsat fremme tolerance over for mindretal og fremme bedre repræsentationaf disse på arbejdsmarkedet. Fsva. migration ses behov for yderligere indsats for at løse konstate-rede problemer med at opføre modtagelsescentre og med at yde uledsagede mindreårige støtte.Indsatsen til bekæmpelse af organiseret kriminalitet skal fortsætte, herunder ikke mindst indenfor konfiskation af aktiver og styrket koordination mellem myndigheder.Rådskonklusionerne baserer sig på rapportens indhold og noterer med tilfredshed Kroatiens ar-bejde og fremskridt. I rådskonklusionerne fremhæves også den vigtighed, som Rådet tillæggerarbejdet med monitoreringen af Kroatiens opfyldelse af de forpligtelser, landet påtog sig vedforhandlingernes afslutning. Kommissionen opfordres i den forbindelse til at fortsætte arbejdetmed monitorering, hvor næstkommende lejlighed vil være efteråret 2012 ifm. Kommissionensfaste ”udvidelsespakke” med fremskridtsrapporter for hvert kandidatland og tiltrædelsesland(Kroatien).4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres. Kommissionen indgiver dog sin generelle fremskridtsrap-port om tiltrædelseslandet Kroatien til Europa-Parlamentet (og til Rådet) i efteråret 2012 ifm.offentliggørelsen af den årlige ”udvidelsespakke”.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant7. KonsekvenserKroatien vil som medlemsland tage del i EU’s politikker og som sådan tage del i udmøntningenaf EU’s budget på linje med andre medlemslande.8. Høring21

Sagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerRådskonklusioner ventes vedtaget uden drøftelse. Under den korte drøftelse af selve rapportenventes der at være bred opbakning til rapportens konklusioner og anbefalinger. I den forbindelseventes generelle opfordringer til Kroatien (på linje med rådskonklusionerne) om at fortsætte ar-bejdet med videreførelse og konsolidering af reformindsatsen.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter op om rådskonklusionerne og Kommissionens rapport.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Spørgsmål relateret tilKroatiens EU-medlemskab og forberedelser hertil har dog senest været forelagt ifm. forelæggel-sen for Folketingets Europaudvalg af rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012.

1.083.316

1,11

490.908

376.020

382.927

281.825

18.535

70.000

62.629

50.464

1.025.000

1,05

972.198

1,00

2.450

3.000

7.000

3.500

3.500

30.319

58.316

p.m.

2.707

5.841