UPN, Alm.del - 2011-12 - Bilag 154: EU-noten om Det Europæiske Råds møde den 1.

Møde i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012På mødet i Det Europæiske Råd fik stats- og regeringscheferne lejlighed til atdrøfte den økonomiske politik med udgangspunkt i Europa 2020-strategien ogunder rammen af det europæiske semester. Stats- og regeringscheferne blevogså orienteret om situationen i euroområdet samt behandlede EU’s position iforbindelse med en række kommende internationale topmøder. Udviklingenefter det arabiske forår, situationen i Syrien, Serbiens status samt Bulgarienog Rumæniens schengen-perspektiv stod også på dagsordenen for mødet.Stats- og regeringscheferne fandt også tid til at genudnævne Herman VanRompuy til endnu 2½ år på posten som formand for Det Europæiske Råd.Endnu en formandspost tilfaldt Rompuy, da eurolandene tillige udnævnte hamtil formand for de nye faste topmøder for eurolandene.Endelig blev traktaten om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiskeog Monetære Union (finanspagten) undertegnet af stats- og regerings-cheferne fra de 25 deltagerlande.Mødet blev fra flere sider karakteriseret som det første ”normale” topmødeefter en lang række møder præget af krisehåndtering og dramatik.

med det europæiske semester i de forskellige rådsformationer prioriteterne forEU’s og medlemslandenes tiltag i 2012 samt erfaringerne medgennemførelsen af de landespecifikke anbefalinger fra 2011.Stats- og regeringscheferne tilsluttede sig de fem overordnede prioriteter fraKommissionens vækstanalyse for 2012:Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitiskkonsolidering.Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet.Fremme af vækst og konkurrenceevne.Håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen.Modernisering af den offentlige forvaltning.

Drøftelserne afslørede, at gennemførelsen af tiltagene fra de landespecifikkeanbefalinger for 2011 samt indmeldingerne under europluspagten på nogenområder haltede bagefter.Der var derfor også enighed om, at medlemslandene skulle fremskyndearbejdet med at efterleve målene i Europa 2020-strategien samt fremmeindsatsen med hensyn til at efterleve de landespecifikke henstillinger fra 2011.Indmeldingerne under de nationale reformprogrammer samt stabilitets- ogkonvergensprogrammer skulle samtidig gøres mere præcise, operationelle ogmålbare. Den nye ramme for økonomisk styring ville i denne forbindelse blivefuldt udnyttet, og stats- og regeringscheferne opfordrede samtidig tilvedtagelse af de to forslag om styrket overvågning i euroområdet (two-pack)til juni.På EU-plan var der enighed om, at:føre det indre marked til et nyt udviklingsstadium gennem styrkelseaf styringen og forbedring af gennemførelsen og håndhævelsenfuldføre det digitale indre marked inden udgangen af 2015reducere den administrative og reguleringsmæssige byrde på EU-plan og nationaltfjerne handelsbarrierer og sikre bedre markedsadgang oginvesteringsbetingelser.

For at fremme medlemslandenes ejerskab og ansvarlighed i forbindelse medudviklingen af det indre marked og overholdelse af dets regler opfordredestats- og regeringscheferne til, at Kommissionen udarbejder overskueligeresultattavler som grundlag for en hensigtsmæssig sammenligning.Formanden blev samtidig opfordret til at fremme regelmæssig overvågning iDet Europæiske Råd af fremskridt opnået med centrale forslag vedrørendedet indre marked.

Stats- og regeringscheferne opfordrede endvidere til, at der inden udgangen3af juni blev opnået enighed om energieffektivitetsdirektivet samt hurtigefremskridt med 2050-lavemissionsstrategien og gennemførelsen afkøreplanen hen imod er ressourceeffektivt Europa.Stats- og regeringscheferne slog fast, at innovation og forskning var centralt iEuropa 2020-stratgien, men der var behov for at blive bedre til at omsætteforskning til ny innovation. Der var derfor enighed om at optrappe tiltagene påen række områder – herunder at de deltagende medlemslande senest i juni2012 når frem til en endelig aftale om patentdomstolens placering.På det finansielle område opfordrede stats- og regeringscheferne bl.a. til4vedtagelse af forslaget om kapitalkrav til banker til juni 2012. Påbeskatningsområdet skulle der arbejdes videre med og føres yderligere5drøftelser om Kommissionens forslag om energibeskatning , om et fælles67konsolideret selskabsskattegrundlag , om afgifter på finansielle transaktioner8samt forslaget om revision af rentebeskatningsdirektivet .Endelig skulle arbejdet med pilotfasen af projektobligationer til infrastrukturintensiveres med henblik på at opnå enighed til juni.

Situationen i euroområdetSituationen i euroområdet blev også vendt af stats- og regeringscheferne,hvor fremskridtene med det nye græske program blev hilst velkomment. Degræske myndigheders vedtagelse af lovgivning om tidligere annonceret tiltagblev ligeledes hilst velkomment. På denne baggrund forventede stats- ogregeringscheferne fra euroområdet, at den formelle vedtagelse af det nyegræske program ville blive mulig i de kommende dage. Stats- ogregeringscheferne fra euroområdet støttende endvidere op om de græskemyndigheders tiltag i forbindelse med at styrke landets institutionellekapacitet, samtidig med at Kommissionens tiltag med henblik på at styrketilstedeværelsen i Grækenland for at forbedre overvågningen af programmetblev hilst velkomment.Spørgsmålet om kapaciteten af eurolandenes midlertidige europæiskefinansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den kommende permanentestabilitetsmekanisme (ESM) ville blive taget op inden udgangen af marts.Ifølge Herman Van Rompuy kunne finansministrene stå for denne drøftelse,hvorfor det altså ikke ville blive nødvendigt med et ekstraordinært topmøde iden forbindelse.

Internationale møderStats- og regeringscheferne blev enige om prioriteterne for G20-topmødet den18.-19. juni 2012 og blev orienteret om status for forberedelsen af G8-mødetden 19.-20. maj 2012.G20-prioriteterne omfatter bl.a. koordinering på globalt plan af stærk,bæredygtig og balanceret vækst, gennemførelse af reformen af det finansiellemarked, fremme af grøn vækst og bæredygtig udvikling, bekæmpelse afprotektionisme samt håndtering af den sociale dimension af globalisering –særligt ungdomsarbejdsløshed.Eurolandenes stats- og regeringschefer bekræftede tilsagnet om at ydebilaterale lån til den Internationale Valutafond (IMF) i størrelsesordenen 150mia. euro med yderligere bidrag fra en række ikke-eurolande – herunderDanmark. Stats- og regeringscheferne opfordrede G20-finansministrene til atopnå enighed om styrkelsen af IMF’s ressourcer på mødet til april.Med hensyn til Rio+20-konferencen om bæredygtig udvikling i FN-regi den20.-22. juni 2012 understregede stats- og regeringscheferne opbakningen tilet ambitiøst resultat. Der blev opnået enighed om en række centraleprincipper for EU’s tilgang til konferencen.Principperne omfatter bl.a. fremdrift i den globale overgang til en grønøkonomi, klare og operationelle mål og konkrete tiltag på nationalt oginternationalt niveau inden for en given tidsramme, styrkelse af de globaleinstitutionelle rammer for bæredygtig udvikling samt fremdrift i arbejdet medglobale og sammenhængende mål for bæredygtig udvikling efter 2015.

UdenrigspolitikStats- og regeringscheferne drøftede udviklingen og erfaringerne i regionen etår efter det arabiske forår. Stats- og regeringscheferne understregede støttentil en demokratisk omstilling i EU’s sydlige nabolande samt i Mellemøsten ogGolfregionen. EU var derfor fortsat indstillet på udviklingen af partnerskabermed de sydlige nabolande baseret på differentiering, gensidig ansvarlighedog tilslutning til universelle værdier. Stats- og regeringscheferne blev ogsåenige om en række retningslinjer for det videre engagement og bidrag.

Kommissionen og udenrigsrepræsentanten blev opfordret til inden åretsudgang at fremlægge en køreplan for fastlæggelsen og gennemførelsen afEU’s politik over for partnerne i de sydlige Middelhavslande.Udviklingen i Hviderusland gav anledning til dyb og tiltagende bekymring hosstats- og regeringscheferne, og de støttede derfor op om Rådets afgørelseom at udvide listen af personer omfattet af rejseforbud og indefrysning afaktiver. Rådet blev samtidig opfordret til arbejdere videre med nye tiltag.

SyrienStats- og regeringscheferne var forfærdede over situationen i Syrien, og debakkede op om Rådets beslutning fra den 27. februar 2012 om at skærpesanktionerne. De krævede endvidere, at de syriske myndigheder straksstoppededeomfattendevoldshandlingerogovertrædelserafmenneskerettighedernepåførtdencivilebefolkning. Stats-ogregeringscheferne var fast besluttede på, at de ansvarlige ville blive holdt tilregnskab. Rådet blev endvidere opfodret til at forberede yderligere målrettedesanktioner mod det syriske regime. Præsident Assad blev indtrængendeopfordret til at trække sig tilbage og give plads til en fredelig overgang.Endelig opfordrede stats- og regeringscheferne på ny alle medlemmer af FN’sSikkerhedsråd, navnlig Rusland og Kina, til at arbejde sammen i et forsøg påat standse volden.

SerbienStats- og regeringscheferne fulgte Rådets anbefaling fra den 28. februar 2012om at tildele Serbien status af kandidatland. Stats- og regeringscheferneanerkendte i den sammenhæng, at Serbien havde opnået fremskridt igennemførelsen af aftalerne på baggrund af dialogen med Kosovo. Stats- ogregeringscheferne noterede sig også, at en aftale om regionalt samarbejdevar blevet indgået.Serbien ansøgte om medlemskab af EU den 22. december 2009, og listen afkandidatlande omfatter nu Tyrkiet, Island, Makedonien, Montenegro – og altsåSerbien.

Bulgarien og RumænienStats- og regeringscheferne kunne ikke på dette møde opnå enighed om atindlemme Bulgarien og Rumænien fuldt ud i schengen-samarbejdet. Der vardog enighed om, at justitsministrene skulle tage stilling til spørgsmålet tilseptember, og i den mellemliggende periode identificere og gennemføre tiltagder kunne bidrage til en succesfuld udvidelse af schengen-området medBulgarien og Rumænien. Kommissionen forventes at komme med en nyrapport om Bulgarien og Rumænien til april.

FormandsposterDet Europæiske Råds nuværende faste formand, Herman Von Rompuy, blevudnævnt af stats- og regeringscheferne til endnu 2½ år på formandspostenfra den 1. juni 2012 til den 30. november 2014. Samtidig blev Rompuy valgt afeurolandenes stats- og regeringschefer til, at blive den første formand for defaste topmøder for eurolandene som introduceres med finanspagten.

Undertegnelse af finanspagtenTraktaten om stabilitet, samordning og styring i den Økonomiske ogMonetære Union blev formelt undertegnet af stats- og regeringscheferne frade 25 deltagerlande. I forbindelse med undertegnelsen karakteriseredeHerman Van Rompuy traktaten som et stort skridt mod mere ansvarlighed pålinje med, at traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) var etstort skridt mod mere solidaritet.Traktaten skal nu ratificeres i de enkelte deltagerlande. Den vil træde i kraft,når 12 eurolande har ratificeret den – sandsynligvis den 1. januar 2013.