Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 92
Offentligt

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/byanalyse

dE mindrEByEri syddanmark

BYANALYSE

INTRO

ForordEn række af Region Syddanmarks mindre byer står i disse år i ensituation, hvor der er behov for at finde en ny fremtid for byen. Detkan være fordi man ønsker at udnytte allerede gunstige vinde ogføre byen et nyt sted hen, eller det kan være fordi byen af den eneeller anden årsag er under pres.At finde en ny fremtid betyder omstilling og forandring, og her kanet middel til at komme videre være at lave en udviklingsstrategi forsin by.Analysen har derfor to formål. Det ene er at give et signalementaf hvordan de mindre byers tilstand er i 2010, hvilke muligheder,udfordringer og udviklingstendenser der tegner sig for de mindrebyer. Det andet er at give en række gode råd med på vejen for atlette arbejdet med at komme i gang med og gennemføre udvik-lingsstrategier - og at undgå de mange faldgruber, der er på vejentil en vellykket strategi.Analysen er et led i regionens indsats for at udvikle vidensbase-rede måder at planlægge og udvikle på, i et samspil mellem den re-gionale udviklingsplan, de kommunale planstrategier og konkreteudviklingsstrategier i de mindre byer.

INdhoLd03 De mindre byer04 Sådan bruger du byanalysen06 Sammenfatning10 Efterspørgslen efter byerneBefolkningsudviklingEjendomspriserSamlet efterspørgsel14 Byens tilgængelighedTilgængelighed til arbejdspladserTilgængelighed til uddannelserTilgængelighed til større byer18 Byens arbejdspladserArbejdspladsbalancerSårbarhed22 Byens servicetilbudDetailhandelBørnepasning, skole og sundhedstilbud26 Byens omgivelser28 Byens indbyggereUddannelseAlderHusstandstyper34 Fremtidens landsbyerJørn Duus sætter fokus på de mindrebyer – er de fremtidens landsbyer, erde forstæder på landet - eller er denoget helt tredje?42 Håndbog i udviklingsstrategier

Regional Udvikling / Strategi & analyse

50 Bilag: Metoder

Oplag:2.000 stk.Redaktion:Region SyddanmarkRegional Udvikling / Strategi & AnalyseAnsvarshavende redaktør: Rune Stig MortensenFoto:Lasse Hyldager, Scanpix, Karin Fynbo ogRegion SyddanmarkDesign:Mediegruppen ReklamebureauISBN:978-87-92217-12-7MARTS 2011

Side 2

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

dEmindrEByErRegion Syddanmark har som led i den regio-essentielle vilkår for at bo og leve i de mindrebyer. Analysen er suppleret med et meresubjektivt syn på de mindre byer set gennemlivsstilsanalytikeren Jørn Duus’ briller.Det er ambitionen, at analysen skal kunneudgøre et relevant grundlag for udarbejdelse afeventuelle udviklingsstrategier for byerne.Derfor er der også i analysen medtaget et af-snit med gode råd til arbejdet med udviklings-strategier. Hensigten er at lette arbejdet medat komme i gang med og gennemføre udvik-lingsstrategier - og at undgå de mange faldgru-ber der er på vejen til en vellykket strategi.De gode råd er en erfaringsopsamling, der byg-ger på erfaringer fra mange strategiarbejder,herunder ikke mindst et pilotprojekt om udar-bejdelse af en udviklingsstrategi, som RegionSyddanmark har gennemført for Rødding by isamarbejde med Vejen Kommune og borgernei Rødding.Hvis det besluttes at udarbejde en udviklings-strategi for en by, så bør denne analyses resul-tater suppleres med indsamlet viden om f.eks.social tryghed, sociale og kulturelle ressourcer,bymiljø, fysisk kvalitet i byrum, egnskarakteri-stiske produkter, oplevelser og karakteristika- elementer der er med til at give et merefinmasket billede af status og udviklingsten-denser for den pågældende by.nale udviklingsplan gennemført en analyse afde 29 største byer i regionen. Disse byer omfat-ter alle byer med mere end 5.000 indbyggeresamt enkelte øvrige kommunecentre.Det næste lag af byer er byerne med 2-5.000indbyggere. Der er 45 af dem, og de huser12,2 % af regionens befolkning.En del af disse byer har været igennem ellerstår over for et rolleskift på grund af udefrakommende ændringer i omgivelserne. Detkan være skiftet fra kommunal centerby tillokalcenter i en større enhed eller skiftet fraerhvervs- eller handelsby til ren bosætningsbyeller andre typer af rolleskift.Nogle byer er mere sårbare end andre. Særligtsårbare er byerne i udkants-/yderområderne,men også byer, der er domineret af en enkelt – iforhold til byen – meget stor arbejdsplads, hviseventuelle lukning derfor er forbundet med sær-ligt markante konsekvenser for lokalsamfundet.Formålet med analysen er at tage temperatu-ren på de mindre byer - at give et signalementaf hvordan de mindre byers tilstand er i 2010.Det sker gennem belysning af en rækkecentrale parametre og indikatorer, som er nøjeudvalgt ud fra dels et ønske om overskuelig-hed og dels et ønske om fokusering på de helt

INDLEDNING

45 byer i Syddan-mark har mellem2 og 5.000 ind-byggere. Her borhver 8. syddan-sker.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 3

OM ANALYSEN

sådan BrugEr duByanaLysEnByerne er belyst på følgende temaer:• Efterspørgslen efter byerne• Tilgængelighed• Byens arbejdspladser• Byens servicetilbud• Byens omgivelser• Byens indbyggereTemaerne beskrives gennem udvalgte indikatorer, og fremstil-lingsformen bygger generelt på en opdeling af byerne i tre grup-per ud fra en rangordning af den enkelte indikator.Hver gruppe indeholder typisk 15 byer, svarende til 1/3 af de45 analyserede byer. Grupperne er gennemgående farvekodetsådan:Grøn markerer styrkerOrange repræsenterer gennemsnittetBlå markerer de mulige udfordringerIndikatorer, metoder og grupperinger er nøjere beskrevet i detenkelte afsnit, og yderlige information fremgår af metodebeskri-velsen bagest,Bemærk at begreber som erhvervsbyer, handelsbyer etc. aleneforholder sig til gruppen af mindre byer 2 - 5.000 indbyggere, ogikke nødvendigvis vil være relevante for andre bytyper.Byerne i undersøgelsenAnalysen tager udgangspunkt i de 50 byer i Region Syddanmark,som har mellem 2 og 5.000 indbyggere pr. 1. januar 2010 samtVamdrup, som netop har passeret 5.000 indbygger grænsen,men som ikke var medtaget i Region Syddanmarks Byanalyse2009 for de større byer. Det vil sige i alt 51 byer.De 51 byer fremgår af tabellen ved siden af.Bellinge og Sankt Klemens har karakter af egentlige funktionelleforstæder til Odense og er ikke medtaget som selvstændige byeri analysen. Tilsvarende vurderes umiddelbart at være gældendefor Skibet i forhold til Vejle, Starup i forhold til Haderslev, Dybbøli forhold til Sønderborg og Vindeby i forhold til Svendborg. Dissefire byer er derfor heller ikke behandlet i analysen.Analysen omfatter således alt i alt 45 byer. Disse byer står til-sammen for 12,2 % af Region Syddanmarks befolkning.Kortet næste side giver et overblik over beliggenheden af de 45byer. På kortene i de enkelte afsnit i analysen har det ikke væretmuligt at få plads til bynavnene, så tag eventuelt en kopi af over-sigtskortet og brug det som bogmærke.

Byer med 2 - 5.000indbyggere pr. 1. jan. 2010

Byer i kursiv indgår ikke i analysen

Side 4

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

Give

ØlgodJelling

Varde

BillundVejleBrejningBørkopEgtved

Trekantområdet

Oksbøl

TaulovHolstedSkærbækLunderskovVamdrupChristiansfeldAarupVissenbjergBrørupStribBogenseSøndersø

Nordfyn

Otterup

EsbjergMiddelfartSdr. BjertNr. Aaby

Tjæreborg

NordbyRødding

Vejen

Kolding

OdenseområdetOdenseLangeskov

Kerteminde

FanøAssensGram

Tommerup st.

UllerslevÅrslev

Glamsbjerg

Haderslev

NyborgHaarby

Faaborg-MidtfynSvendborg

ToftlundLøjt Kirkeby

Skærbæk

Løgumkloster

TønderAabenraaTinglev

GuderupGråstenAugustenborgHøruphavRudkøbing

DE MINDRE BYER

OM ANALYSEN

Padborg

Broager

BYANALYSE

Sønderborg

Marstal

ÆrøLangeland

Side 5

SAMMENFATNING

sammEnFaTningGenerelt har de mindre byer i Region Syddanmark det godt.Således har 34 af 45 byer i 5-årsperioden 2006-2010 haft enbefolkningsudvikling, der ligger over den stigning på 1,2 % somder har været for regionen som helhed.18 byer klarer sig endda rigtigt godt ud fra en samlet vurderingaf efterspørgslen på baggrund af befolkningsudvikling og ejen-domspriser, og er karakteriseret som stærke bosætningsbyer. 16byer har en mere gennemsnitlig præstation og er karakteriseretsom bosætningsbyer. 11 byer er karakteriseret som bosætnings-byer under pres og er kendetegnet ved en meget lille eller endognegativ befolkningsudvikling og lave ejendomspriser.GiveØlgodJellingBrejningBørkopTaulovSkærbækTjæreborgLunderskovVamdrup Sdr. BjertNr. AabyAarupTommerup st.HaarbyÅrslevSkærbækLøjt KirkebyGuderupTinglevHøruphavPadborgGråstenStribOtterupBogenseVamdrupChristiansfeldAarup

Der er ikke nogen sammenhæng mellem efterspørgsel og antal-let af arbejdspladser i den enkelte by ligesom der ikke er nogensammenhæng mellem bystørrelse og byens arbejdspladser.Derimod er der en tendens til, at de udprægede erhvervsbyer(byer med mange arbejdspladser i forhold til den erhvervsaktivebefolkning) findes uden for eller på kanten af de stærke arbejds-kraftoplande (Trekantområdet og Odense området), og at desvage erhvervsbyer typisk findes i de stærke arbejdskraftoplandeog omkring Esbjerg.

TaulovSøndersøLangeskov

De stærkeste bosætningsbyer

De udprægede erhvervsbyer

Arbejdspladser og erhvervAnalysen viser, at der er en meget klar sammenhæng mellemarbejdspladspotentiale (antal arbejdspladser inden for 30 hhv.60 min.) og efterspørgslen efter byerne. Arbejdspladspotentialeter markant meget højere i Trekantområdet og omkring Odenseend i regionen i øvrigt. Nogle byer bryder dog mønstret i størreeller mindre grad.Service11 byer er kategoriseret som handelsbyer, som har mangearbejdspladser inden for detailhandel og som har et bredt butiks-udbud med både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. 16 byer erkategoriseret som svage handelsbyer og har et mere begrænsetudbud af butikker. 11 byer er kategoriseret som dagligvarebyerog har et begrænset antal arbejdspladser primært inden fordagligvareområdet.OksbølEgtvedOtterupBogenseTjæreborgNordbyBrørupChristiansfeldVissenbjerg

Give

Der er ikke nogen positiv sammenhæng mellem efterspørgslenefter byerne og byernes styrke som handelsbyer, snarere tværti-mod. Der er således en tendens til, at handelsbyerne ofte findesuden for eller på kanten af de stærke arbejdskraftoplande, mensdet modsatte gør sig gældende for dagligvarebyerne.

GramToftlund

Løjt Kirkeby

GuderupGråstenBroagerHøruphavRudkøbing

Byer der efterspørges mere end deres beliggenhed iforhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op tilByer der efterspørges mindre end deres beliggenhed iforhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til

Der er også en tendens til, at de største byer ofte er handels-byer. De mindste byer er i vidt omfang handelsbyer eller svagehandelsbyer, mens mellemgruppen af byer ofte er dagligvarebyereller svage handelsbyer.Stor set alle de 45 byer har de basale tilbud inden for børnepas-ning, skole, plejecentre, læge, tandlæge og fysioterapeut.

Side 6

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

SAMMENFATNING

GiveØlgod

BogenseBrørupRøddingVamdrup

Skærbæk

Gråsten

Rudkøbing

Padborg

Marstal

Handelsbyer

HåndBOg iudVikLings-sTraTEgiErRegion Syddanmark har i samarbejde med Vejen Kommuneog borgerne i Rødding gennemført et pilotprojekt om udar-bejdelse af en udviklingsstrategi for Rødding. Pilotprojekteter et eksempel på, hvordan ændrede betingelser håndteres.Håndbogen har karakter af en række gode råd, der byggerpå en erfaringsopsamling fra pilotprojektet suppleret mederfaringer fra lignende projekter i andre bysamfund.De gode råd kan sammenfattes i 6 overordnede læringspunkter:• ekruttering, rekruttering, rekruttering – og motivation. RHav fokus på at finde de rette engagerede personer til atfå ideerne og udføre dem. Brug ildsjælene men rekruterbredt for at sikre bred lokal forankring.• orstå position og potentialer helt og klart – og afliv Fmyterne. En ønsket udvikling opnås bedst, når den erformuleret på et realistisk grundlag.

Byernes omgivelserDer kan ikke konstateres nogen entydig sammenhæng mellemefterspørgslen efter byerne og kvaliteten af deres omgivelser.Herlighedsværdierne spiller dog en vis rolle som bosætnings-faktor for især relativt velhavende, veluddannede og lidt ældreborgere.Demografi og socioøkonomiDe mest ressourcestærke byer, som er kendetegnet ved relativtunge, veluddannede familier med en pæn husstandsindkomst,finder vi især i de byer, der samtidigt er meget efterspurgte ogligger centralt i forhold til arbejdspladser.

JellingBrejningBørkopStrib

Oksbøl

Egtved

TaulovSkærbækTjæreborgVamdrupSdr. Bjert

LangeskovTommerup st.Årslev

• ad dig ikke begrænse – tænk nyt. Selv om grundlaget Lskal være realistisk, kan visionerne godt være vilde.• n strategi er intet uden konkrete forandringer – eller E

Løjt Kirkeby

uden personer. Gør ideerne konkrete og forbind dem medpersoner, der kan udføre dem.HøruphavBroager

De mest ressourcestærke byer (demografi & socioøkonomi)

• end tilbage til de vigtigste ting igen og igen – og igen. De Ver værd at tænke over flere gange, og man bliver jo hele tiden klogere…• trategisk arbejde slutter ikke med udarbejdelsen af Sstrategien – eller med inddragelsens afslutning. Sørg forat have mekanismer til opfølgning på plads inden denkommunale indsats ebber ud.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 7

SAMMENFATNING

ByprOFiLErTabellen på næste side viser den samlede byprofil for de enkeltebyer.I de tre sidste søjler er der fokuseret på, hvordan byerne klarersig i forhold til tre basale byroller: Bosætningsby, erhvervsby oghandelsby.I tabellen er byerne overordnet opdelt sådan, at de stærkebosætningsbyer er vist først, dernæst bosætningsbyer og endeligbosætningsbyer under pres.De stærke bosætningsbyerKun en enkelt by, Vamdrup, har paletten fuld og står stærktbåde som bosætningsby, erhvervsby og handelsby. Vamdrup ersamtidigt med lidt over 5.000 indbyggere den største af de 45byer, der indgår i analysen. Vamdrup er dog tæt fulgt af Aarup,Bogense, Otterup.En hyppig kombination i denne gruppe er rollen som stærkbosætningsby kombineret med svage roller når det gælder er-hverv og handel. Denne kombination kendetegner Brejning, LøjtKirkeby, Skærbæk (Fredericia), Strib, Sønder Bjert, Tjæreborg,Tommerup St. og Årslev. Det er typisk karakteristika, som kanminde om den rollefordeling der gør sig gældende for forstædertil større byer, og de nævnte byer ligger da også, bortset fra Tom-merup St., meget tæt ved større byer.BosætningsbyerneFor denne gruppe af byer er det karakteristisk, at de som oftestforener rollen som bosætningsby med relativt stærke rollersom erhvervs- og handelsbyer - med Give, Gråsten og Rødding ispidsen. Både Give og Gråsten er med over 4.200 indbyggere atfinde blandt de større byer i analysen, mens Rødding med sineca. 2.700 indbyggere ligger i den nederste halvdel af feltet.Kun Broager, Holsted og Ullerslev er karakteriseret ved svageroller som både erhvervs- og handelsby.Bosætningsbyer under presDenne gruppe er til trods for en svag efterspørgsel præget afbyer med stærke eller relativt stærke roller som erhvervs- oghandelsbyer, og kombinationen, hvor en by står svagt på alle trebyroller findes ikke. De mest kritiske stillede byer er dem, hvoren svag rolle som bosætningsby er kombineret med svage ellermellem-roller i forhold til erhverv- og handel. Det gælder for byersom Augustenborg, Gram, Løgumkloster, Toftlund og Vissenbjerg.Der er bortset fra Vissenbjerg ikke overraskende tale om byer,der ligger uden for de stærke arbejdskraftoplande i Trekantområ-det og Odense området.En enkelt kombinationstype skal kort omtales her, nemligbosætningsbyer under pres kombineret med stærke roller sombåde erhvervs- og handelsby. Denne kombination kendetegnerSkærbæk (Tønder), Padborg og Ølgod, førstnævnte med ligegodt 3.000 indbyggere, mens de to sidstnævnte er blandt destørste byer i analysen med over 4.000 indbyggere. Alle tre byerer beliggende udenfor de stærke arbejdskraftoplande og langtfra større byer.Byer med denne kombination er kendetegnet ved at virke megetbymæssige, men hvis befolkningsudviklingen ikke styrkes kandette billede ændre sig betydeligt.

Torvet i Gråsten

Side 8

BYANALYSE 2010

DE MINDRE BYER

Give

Strib

GramStyrker

Ølgod

Aarup

Årslev

Taulov

Jelling

Oksbøl

Egtved

Brørup

Børkop

Haarby

Tinglev

Nordby

Marstal

Holsted

Otterup

Gråsten

Broager

Rødding

ToftlundGennemsnitMulige udfordringerboSætningSbyerStærke boSætningSbyer

Brejning

Padborg

Guderup

Bogense

Ullerslev

Vamdrup

Søndersø

Høruphav

Tjæreborg

Rudkøbing

Langeskov

Glamsbjerg

Nørre Aaby

Lunderskov

VissenbjergBefolkningsudviklingEjendomspriser (vurderingssum)Arbejdspladspotentiale (30 min.)Arbejdspladspotentiale (60 min.)Tilgængelighed til gymnasielle uddanelserTilgængelighed til erhvervsuddannelserTilgængelighed til større byerArbejdspladsbalanceSårbarhedDetailhandelSpecialbutikkandelBørnepasning, skole og sundhedstilbudKyst og strandSkovNaturAldersstruktur (andel 65+ årige)Husstandstyper (enlige uden børn)Uddannelse (højeste udd. grundskole)Indkomst (gns. husstandsindkomst)BosætningsbyErhvervsbyHandelsby

Løjt Kirkeby

Sønder Bjert

Christiansfeld

Løgumkloster

Augustenborg

Skærbæk (Tønder)

Skærbæk (Fredericia)

Tommerup Stationsby

boSætningSbyerunder preS

DE MINDRE BYER

SAMMENFATNING

BYANALYSE

Side 9

EFTERSPØRGSEL

Side 10

BYANALYSE 2010

DE MINDRE BYER

EFTERSPØRGSEL

EFTErspørgsLEnEFTEr ByErnEEfterspørgslen efter byerne måles dels vedbefolkningsudviklingen og dels ved ejendoms-priserne. De to mål er ikke nødvendigvis sam-menfaldende, men supplerer hinanden godt.Befolkningsudvikling og ejendomspriser eropdelt på kategorierne høj (15 højeste - grøn),medium (de næste 15 - orange) og lav (de 15laveste - blå). I tabellen (på næste side) er end-videre angivet den samlede efterspørgsel, somer angivet ved den højest opnåede kategori forde to parametre.Befolkningsudviklingen34 ud af de 45 byer har haft en befolknings-udvikling, der ligger over befolkningsudviklin-gen for Region Syddanmark i samme periode(1,2 %).Befolkningsudviklingen 2006-2010 viser ingensammenhæng til bystørrelse, men derimod tilbeliggenhed. Byer med høj eller medium vækster beliggende i de to stærke arbejdskraftoplan-de Trekantområdet og Odense-området samti en vis grad omkring Esbjerg og Sønderborg/Aabenraa. Byer med lav vækst ligger typiskuden for disse områder.Undtagelser fra dette billede er Ullerslev,Vissenbjerg, Strib og Brørup, som alle trodsderes relativt gode beliggenhed i forhold til denævnte arbejdskraftoplande har oplevet en lavvækst rent befolkningsmæssigt. Tilsvarendesynes byer som Augustenborg, Broager samtikke mindst Gram og Toftlund (begge medbefolkningstilbagegang) at have oplevet enudvikling, der er lavere end deres beliggenhedumiddelbart giver anledning til.

34 af de 45byer har haft enbefolkningsud-vikling der erstørre end udvik-lingen i Syddan-mark generelt. 28af byerne har haften befolknings-udvikling der ermere end dobbeltså stor som gen-nemsnittet forSyddanmark.

Befolkningsudvikling 2006-20106 til 25,5 %2,1 til 6 %-3,7 til 2,1 %

M ot

Gri v fra

åste

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 11

EFTERSPØRGSELVurderingssum (gns. for parcelhuse)

Bystørrelse 1. januar 2010

Befolkningsudvikling 06-10 (%)

Knap 2 mio. kr.er den gennem-snitlige vur-deringssum forparcelhuse iSkærbæk vedFredericia og iStrib. i Gram ergennemsnittet lidtover 800.000 kr.

St r i b

Christiansfeld

BørkopTaulovÅrslevAarupTjæreborgTommerup StationsbyJellingBrejningLunderskovSkærbæk (Fredericia)Løjt KirkebyBogenseVamdrupHøruphavOtterupNørre AabySønder BjertStribHaarbyGråstenLangeskovGuderupSøndersøOksbølGlamsbjergEgtvedGiveChristiansfeldRøddingNordbyHolstedBroagerUllerslevRudkøbingBrørupMarstalVissenbjergLøgumklosterSkærbæk (Tønder)PadborgAugustenborgTinglevØlgodToftlundGram

4.4673.2523.6303.0332.5612.4093.2332.7812.9693.0842.2083.7585.0252.6524.8892.8942.0044.4062.5264.2254.0032.6153.0242.8923.2322.2064.4042.9072.6892.6123.1723.3782.7544.6414.4522.3153.1313.6702.0314.5523.2552.8444.0213.2842.452

25,414,812,011,111,010,510,310,210,19,88,27,46,66,06,03,93,60,45,95,85,14,64,64,43,73,33,22,82,82,72,11,91,2-1,61,91,91,91,70,70,40,20,1-0,5-2,3-3,7

1.697.7221.475.9691.318.2021.328.4301.546.4301.335.9221.746.0531.478.4481.406.6021.958.4721.181.8551.240.1601.443.2441.446.6651.245.0271.355.4411.570.6851.965.5261.097.7591.140.7421.263.628983.9911.317.7121.067.2341.300.7241.296.6921.288.1821.236.097992.1961.306.645864.8541.101.0271.102.0621.188.8021.059.032882.416999.310967.680933.701952.8691.083.046899.501946.366980.543815.262

HøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumLavLavLavLavLavLavLavLavLavLavLav

Side 12

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

Samlet efterspørgsel

2mio.

Efterspørgsel

EFTERSPØRGSEL

EjendomspriserDen gennemsnitlige vurderingssum for parcelhuse er brugt somudtryk for ejendomspriserne i de enkelte byer.Billedet er overordnet det samme som for befolkningsudvik-lingen, men i forstærket form. Enkelte byer skifter såledesplacering - mest markant gælder dette byer som Broager, Strib,Ullerslev og Rudkøbing, der skifter fra den laveste kategori tilmedium eller endog høj.Omvendt går byer som Oksbøl, Guderup, Holsted og Rødding framedium til lav.Samlet efterspørgselHøj (Stærk bosætningsby)Medium (Bosætningsby)Lav (Bosætningsby under pres)

Vurderingspris for parcelhus (gennemsnit)1.318.000 til 1.970.000 kr.1.107.000 til 1.318.000 kr.815.000 til 1.107.000 kr.

Hoved-reSultater• 8 ud af 45 byer klarer sig rigtigt godt og er udpræ-1gede bosætningsbyer.• øj grad af sammenhæng mellem efterspørgsel og be-Hliggenhed i forhold til de stærke arbejdskraftoplande.• e fleste mindre byer omkring Sønderborg klarer sig Dbedre end deres beliggenhed i forhold til de stærkearbejdskraftoplande umiddelbart lægger op til.• issenbjerg, Søndersø, Egtved, Brørup og måske Gram Vsynes ikke at klare sig så godt som deres beliggenhed iforhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbartlægger op til.• or 11 byer er situationen noget problematisk: Gram, FToftlund, Ølgod (alle med negativ befolkningsudvik-ling), Tinglev, Augustenborg, Padborg, Skærbæk (Tøn-der), Løgumkloster, Marstal, Vissenbjerg og Brørup.• er er endvidere grund til opmærksomhed omkring D

Samlet efterspørgselDet helt overordnede billede er, at 18 ud af 45 byer faktisk klarersig rigtigt godt, mens situationen for 11 byer ser noget problema-tisk ud.De resterende 16 byer klarer sig nogenlunde, idet der dog for endel af disse byer er grund til opmærksomhed. Det gælder f.eks.byer som Rudkøbing, Ullerslev, Broager, hvor befolkningsudvik-lingen er svag samt Holsted og Rødding, hvor ejendomsprisernesniveau muligvis signalerer vigende efterspørgsel.Kortet over den samlede efterspørgsel ligner de to foregående,men med et endnu klarere mønster. Efterspørgslen hænger tyde-ligvis sammen med byernes beliggenhed, men andre forhold måogså spille ind. Således er der en række mønsterbrud, som kanpege på andre sammenhænge.Det gælder f.eks. for byer som Vissenbjerg, Egtved, Brørup ogmåske Gram, som ikke klarer sig så godt som deres beliggenhedi forhold til de stærke arbejdskraftoplande umiddelbart læggerop til. Lidt overraskende er det måske også, at de mange mindrebyer omkring Sønderborg generelt klarer sig så godt som de gøri betragtning af deres placering i forhold til de stærke arbejds-kraftoplande.

udviklingen i byer som Rudkøbing, Ullerslev, Broager,Holsted og Rødding.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 13

TILGÆNGELIGHED

ByEnsTiLgÆngELigHEd

15 byer har mereend 325.000arbejdspladserindenfor 1 timeskørsel.

Tilgængelighed har betydning for en bysudviklingsmuligheder. Her er tilgængelighedenanalyseret i forhold til arbejdspladser, visseuddannelser og nærheden til de større byersvarierede tilbud inden for kultur, fritid, serviceog uddannelse.Tilgængelighed til arbejdspladserTilgængeligheden til arbejdspladser er herudtrykt ved arbejdspladspotentialet (antallet af

arbejdspladser) inden for 30 hhv. 60 minutterskørsel med privatbil.Arbejdspladspotentialet er vist i tabel og kortopdelt på kategorierne høj (15 højeste - grøn),medium (de næste 15 - orange) og lav (de 15laveste - blå). Endvidere er den samlede efter-spørgsel efter byerne medtaget i tabellen.Det fremgår, at der er en betydelig grad af

Side 14

BYANALYSE 2010

DE MINDRE BYER

TILGÆNGELIGHED

sammenhæng mellem arbejdspladspotentialerne i de to tidszoner.Byerne Tommerup St., Langeskov, Årslev, Ullerslev, Tjæreborg ogGråsten ligger dog en kategori højere inden for nærområdet endinden for fjernområdet, mens det modsatte er tilfældet for Jelling,Give, Christiansfeld, Vamdrup, Gram og Løjt kirkeby.De to kort ligner med de nævnte undtagelser meget hinanden ogviser med meget stor tydelighed arbejdspladskoncentrationen iTrekantområdet og omkring Odense. Kortene understreger detmønster, som allerede kunne konstateres i forbindelse med ef-terspørgslen efter byerne, nemlig at der er en klar sammenhængmellem efterspørgsel og tilstedeværelse af arbejdspladser.Tabellen viser en række afvigelser fra det overordnede mønster.Nogle af dem var tydelige allerede i forbindelse med analysen afefterspørgslen, mens andre bliver tydelige eller nuanceres nårefterspørgsel og arbejdspladspoptentiale betragtes sammen.Det ser således ud til, at byer som Egtved, Give, Christians-feld, Vissenbjerg, Brørup, Gram og Toftlund ikke har formået itilstrækkelig grad at drage fordel af deres gode beliggenhed iforhold til arbejdspladser.Omvendt fremstår byer som Bogense, Otterup, Løjt Kirkeby, Tjæ-reborg, Rudkøbing, Oksbøl, Gråsten, Broager, Nordby, Høruphavog Guderup med en højere efterspørgsel end deres beliggenhed iforhold til arbejdspladser umiddelbart lægger op til.

Tilgængelighed til uddannelserDer er her fokuseret på gymnasielle uddannelser samt erhvervs-uddannelser, og tilgængeligheden er i begge tilfælde beregnetsom rejsetid med kollektiv transport.For de gymnasielle uddannelser fremgår det, at for langt defleste af byerne er der en rejsetid på 30-60 minutter til en gym-nasiel uddannelse.Syv af byerne har en rejsetid på 0 - 30 min.: Bogense, Glams-bjerg, Haarby, Løjt Kirkeby, Søndersø, Tjæreborg og Toftlund.

ArbejdspladspotentialeArbejdspladspotentiale - 30 min.Arbejdspladspotentiale - 60 min.

Arbejdspladspotentiale - 30 min.107.310 til 171.810 arbejdspladser48.624 til 107.310 arbejdspladser1.571 til 48.624 arbejdspladser

Arbejdspladspotentiale - 60 min.325.327 til 486.599 arbejdspladser195.053 til 325.327 arbejdspladser1.571 til 195.053 arbejdspladser

TaulovSkærbæk (Fredericia)BørkopBrejningJellingEgtvedGiveLunderskovSønder BjertStribChristiansfeldVamdrupNørre AabyVissenbjergAarupBrørupTommerup StationsbyBogenseHolstedLangeskovSøndersøRøddingÅrslevUllerslevGlamsbjergGramHaarbyOtterupToftlundLøjt KirkebyØlgodTjæreborgSkærbæk (Tønder)LøgumklosterTinglevRudkøbingOksbølPadborgGråstenBroagerNordbyAugustenborgHøruphavGuderupMarstal

120.924119.748130.467128.986106.133123.52756.639122.443117.626107.31099.66397.145171.810136.955127.09999.221129.38395.448101.394110.400106.79270.591122.685107.891100.90945.69095.62296.25249.14545.81828.56455.73919.36128.76337.71319.79548.03638.57748.62447.62337.72930.29229.56520.0421.571

486.599485.774478.116470.906464.892403.643397.621397.156388.010386.431380.267372.908356.883334.159325.327306.904305.775282.123277.295273.751269.458263.737260.519259.985257.805240.794236.440232.774227.934195.053188.796176.994143.988140.819139.234126.844125.266122.414116.48089.92588.89769.00566.99760.0701.571

HøjHøjHøjHøjHøjMediumMediumHøjHøjHøjMediumHøjHøjLavHøjLavHøjHøjMediumMediumMediumMediumHøjMediumMediumLavMediumHøjLavHøjLavHøjLavLavLavMediumMediumLavMediumMediumMediumLavHøjMediumLav

Samlet efterspørgsel

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 15

TILGÆNGELIGHED

Tilgængelighed til uddannelserGymnasielle uddannelser

Tilgængelighed til gymnasielle uddannelser0-30 min.30-60 min.60-90 min.

Tilgængelighed til erhvervsuddannelser0-30 min.30-60 min.60-90 min.

Fire af byerne har en rejsetid på 60 - 90 min.: Padborg, Skærbæk(Fredericia), Ølgod og Aarup. Kun en enkelt by - Marstal - harover 90 mins. rejsetid til en gymnasiel uddannelse udover ensærlig blå HF-uddannelse.Erhvervsuddannelserne har en mere koncentreret beliggenhedend ungdomsuddannelserne. Det betyder også at rejsetiden gene-relt er længere end når det gælder de gymnasielle uddannelser.Ingen af de 45 byer har således en rejsetid på under 30 min. tilen erhvervsuddannelse. 32 byer ligger i intervallet 30 - 60 min.To byer - Gram og Marstal har en rejsetid på over 90 min. mens11 byer har mellem 60 og 90 min. til nærmeste erhvervsuddan-nelse: Bogense, Give, Holsted, Haarby, Padborg, Rødding, Skær-bæk (Fredericia), Toftlund, Tommerup St., Ølgod og Aarup.Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem den generelleefterspørgsel efter byerne og tilgængeligheden til uddannelser.Tilgængelighed til større byerTilgængeligheden til de større byers varierede tilbud inden forkultur, fritid, service og uddannelse er udtrykt ved hvor mangestørre byer (over 30.000 indb.), der ligger inden for 30 hhv. 60min. køreafstand med privatbil.Byerne er opdelt i tre kategorier: Høj tilgængelighed (grøn) medto eller flere større byer inden for 30 min., middel tilgængelighed (orange) med 1 større by inden for 30 min. og lav tilgængelighed

GlamsbjergLøjt KirkebySøndersøTjæreborgBogenseHaarbyToftlundAugustenborgBrejningBroagerBrørupBørkopChristiansfeldEgtvedGråstenGuderupHøruphavJellingLangeskovLunderskovLøgumklosterNordbyNørre AabyOksbølOtterupRudkøbingSkærbæk (Tønder)StribSønder BjertTaulovTinglevUllerslevVamdrupVissenbjergÅrslevGiveHolstedRøddingTommerup StationsbyGramPadborgSkærbæk (Fredericia)ØlgodAarupMarstal

0-30 min. 30-60 min.0-30 min. 30-60 min.0-30 min. 30-60 min.0-30 min. 30-60 min.0-30 min. 60-90 min.0-30 min. 60-90 min.0-30 min. 60-90 min.30-60 min 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 30-60 min.30-60 min. 60-90 min.30-60 min. 60-90 min.30-60 min. 60-90 min.30-60 min. 60-90 min.30-60 min. > 90 min.60-90 min. 60-90 min.60-90 min. 60-90 min.60-90 min. 60-90 min.60-90 min. 60-90 min.> 90 min. > 90 min.

Side 16

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

Erhvervsuddannelser

TILGÆNGELIGHED

(blå) hvor der ikke er en større by inden for 30 min. For alle trekategorier er byerne herefter rangordnet i forhold til antallet afyderligere større byer inden for 60 min.Mønstret er i sin tendens meget lig de mønstre, som tilgængelig-heden til arbejdspladser tegner. I forhold til efterspørgslen efterbyerne er de mest i øjenfaldende mønsterbrud at Høruphav ogLøjt Kirkeby ligger højt på efterspørgsels-skalaen selvom tilgæn-geligheden til større byer er lav. Omvendt gælder for Brørup ogVissenbjerg, som har en høj grad af tilgængelighed til større byer,

Tilgængelighed til større byerSamlet efterspørgselHøjHøjHøjHøjHøjMediumHøjHøjHøjHø jMediumLavHøjLavHøjHøjHøjMediumMediumHøjMediumMediumHøjMediumMediumMediumMediumHøjMediumMediumMediumLavLavMediumLavLavHøjLavLavLavMediumLavMediumHøjLav|BYANALYSE

30 min.JellingBrejningBørkopNørre AabyTaulovEgtvedLunderskovSkærbæk (Fredericia)Sønder BjertStribChristiansfeldVissenbjergAarupBrørupVamdrupBogenseTommerup St.byHolstedGiveÅrslevGlamsbjergLangeskovOtterupSøndersøUllerslevHaarbyRøddingTjæreborgBroagerGråstenOksbølPadborgTinglevNordbyGramToftlundLøjt KirkebyLøgumklosterØlgodSkærbæk (Tønder)RudkøbingAugustenborgGuderupHøruphavMarstal444433333322222222111111111111111100000000000

Hoved-reSultater• ilgængeligheden til arbejdspladser er markant meget Thøjere i Trekantområdet og omkring Odense end iregionen i øvrigt.• er er en klar sammenhæng mellem arbejdspladspo-Dtentiale og efterspørgsel.• ogense, Otterup, Løjt Kirkeby, Tjæreborg, Rudkøbing, BOksbøl, Gråsten, Broager, Nordby, Høruphav og Gude-rup har en større efterspørgsel end deres beliggenhedi forhold til arbejdspladser umiddelbart tilsiger.• gtved, Give, Christiansfeld, Vissenbjerg, Brørup, Gram Eog Toftlund drager ikke tilstrækkelig fordel af deresgode beliggenhed i forhold til arbejdspladser.• or 40 af de 45 byer er rejsetiden til en gymnasiel ud-Fdannelse med kollektiv transport under en time.• or 32 ud af 45 byer er rejsetiden til en erhvervsud-Fdannelse med kollektiv trafik under en time.• emærkelsesværdigt at ellers meget attraktive bosæt-Bningsbyer som Skærbæk (Fredericia) og Aarup har sålang rejsetid til en erhvervsuddannelse.• øruphav og Løjt Kirkeby ligger højt på efterspørgsels-Hskalaen men lavt når det gælder tilgængelighed tilstørre byer.• rørup og Vissenbjerg ligger højt når det gælder til-Bgængelighed til større byer men lavt på efterspørgsels-skalaen.

Lundersko

v station

60 min.433143333254444333744444443211111055433211110

men som ligger lavt på efterspørgsels-skalaen.

DE MINDRE BYER

Side 17

ARBEJDSPLADSER

Side 18

BYANALYSE 2010

DE MINDRE BYER

ARBEJDSPLADSER

ByEnsarBEJdspLadsErI dette afsnit er der set på arbejdspladsbalan-cer samt byernes sårbarhed overfor lukning/flytning af store virksomheder.ArbejdspladsbalancerArbejdspladsbalancen beskriver hvor mangearbejdspladser der er i en by i forhold til antal-let af borgere i den erhvervsdygtige alder, herudtrykt ved antallet af 25-64 årige i byen.Når tallet er højt og ikke mindst når det erover 1, er det udtryk for, at byen har en stærkoplandseffekt, hvor der tiltrækkes arbejdskraftudefra. Sådanne byer spiller derfor en rollesom udprægede erhvervsbyer.Omvendt betyder en lav værdi, at der primærter tale om en bosætningsby, hvor man bor,mens man pendler til arbejde uden for byen.Byerne er opdelt i tre kategorier: De udpræge-de erhvervsbyer (15 højeste - grøn), erhvervs-byerne (de 15 næste - orange), svage erhvervs-byer (de 15 laveste - blå).Byer med lave værdier ligger typisk i de stærkearbejdskraftoplande i Odenseområdet og ikkemindst i den centrale del af Trekantområdet, menfindes også i det mindre stærke opland omkringEsbjerg samt i Aabenraa-Sønderborgområdet.De udprægede erhvervsbyer er spredt retjævnt ud, men det er karakteristisk at mangeaf de byer, der ligger på kanten af eller relativtlangt fra de stærkeste arbejdskraftoplande,typisk er udprægede erhvervsbyer.

Arbejdspladsbalance(Arbejdspladser pr. 25-64 årig)PadborgGråstenGuderupTaulovØlgodRøddingAarupChristiansfeldSøndersøHaarbyTinglevVamdrupGiveLangeskovSkærbæk (Tønder)LunderskovNørre AabyVissenbjergLøgumklosterBrørupToftlundGlamsbjergAugustenborgEgtvedOtterupRudkøbingJellingBogenseMarstalGramBrejningHolstedTjæreborgSønder BjertOksbølUllerslevÅrslevTommerup StationsbyHøruphavNordbyBørkopBroagerSkærbæk (Fredericia)Løjt KirkebyStrib1,631,331,261,161,091,061,031,011,000,950,940,930,920,890,870,830,810,790,750,740,730,720,700,700,630,630,590,570,570,510,500,470,430,420,390,370,370,360,340,340,320,310,280,180,18

9Aarup.

9 byer har lige såmange eller flerearbejdspladserend indbyggerei den erhvervs-aktive alder(25-64 år).

Danfoam i

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 19

ARBEJDSPLADSER

Sårbarheden er her indikeret ved at se på hvor stor en andel afbyens arbejdspladser der findes på byens største virksomhed.Byerne er opdelt på tre kategorier for sårbarheden: Lav grad- under 14 % (grøn), nogen grad - 14-21,2 % (orange), høj grad -21,2 % og derover (blå).Ved vurderingen af sårbarheden skal der dog tages højde for ihvert fald to forhold.Det ene er, at for byer uden ret mange arbejdspladser kan selven relativt lille virksomhed fylde meget og den reelle sårbarhedfor byen som sådan derfor overvurderes. Det gælder udprægetfor byer som f.eks. Skærbæk (Fredericia), Strib og Løjt Kirkeby,men også for en by som f.eks. Høruphav.Det andet er, at sårbarheden for byer, der ligger uden for områ-der med et højt arbejdspladspotentiale er væsentligt mere kritiskend for byer der ligger mere lunt i svinget.Sårbarheden er således samlet set mest kritisk for byer somGuderup, Ølgod, Gråsten, Gram, Tinglev og Marstal. Omvendt ersituationen for byer som Sønder Bjert, Jelling og Langeskov ikkehelt så kritisk som deres placering på skalaen ellers antyder.Det er altså ikke sådan, at fordi en by er en udpræget erhvervsby,så præsterer den også godt i forhold til befolkningsudvikling og/eller ejendomspriser.Tilsvarende er der heller ingen sammenhæng mellem bystørrelseog arbejdspladsbalancen.

Arbejdspladsbalance:Arbejdspladser i byen / 25-64 årige i byen0,87 til 1,63 - Udpræget erhvervsby0,51 til 0,87 - Erhvervsby0,18 til 0,51 - Svag erhvervsby

Der kan ikke konstateres nogen sammenhæng mellem efter-spørgslen efter byerne og arbejdspladsbalancen.

Hoved-reSultater• er er ikke nogen sammenhæng mellem efterspørgs-Dlen efter byerne og deres arbejdspladsba-lance.• er er ikke nogen sammenhæng mellem bystørrelse og Darbejdspladsbalancen.• er er en tendens til, at de udprægede erhvervsbyer Dofte findes uden for eller på kanten af de stærkestearbejdskraftoplande.• e svage erhvervsbyer findes typisk i de stærke D

Sårbarhed7,6 til 14 %14 til 21,2 %21,2 til 70,7 %

arbejdskraftoplande, men også i de svagere omkringEsbjerg og Aabenraa/Sønderborg.• adborg, Gråsten, Guderup, Taulov, Ølgod, Rødding, PAarup, Christiansfeld og Søndersø er meget stærkeerhvervsbyer.• uderup, Ølgod, Gråsten, Gram, Tinglev og Marstal er Gkritisk sårbare i forhold til virksomheds-lukninger /-flytninger.

SårbarhedTilstedeværelsen af store virksomheder (såvel private som of-fentlige) i en by betyder på den ene side vigtige arbejdspladserfor byen men indebærer på den anden side også, at byen kanvære sårbar overfor lukning eller flytning af sådanne virksom-heder. Det er ikke mindst tilfældet, hvor en enkelt meget storvirksomhed så at sige definerer byen, som f.eks. Linak i Guderupeller HTH køkkener i Ølgod.

Side 20

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

ARBEJDSPLADSER

Sårbarhed

(Største virksomheds andel af arbejdspladser (%))

ÅrslevPadborgGiveSøndersøGlamsbjergTommerup StationsbyBrørupBørkopToftlundAugustenborgSkærbæk (Tønder)OtterupVissenbjergBogenseVamdrupRudkøbingNørre AabyUllerslevHolstedBroagerSkærbæk (Fredericia)BrejningLøgumklosterNordbyTaulovEgtvedOksbølStribHaarbyAarupLøjt KirkebyMarstalRøddingTinglevTjæreborgGramLangeskovJellingChristiansfeldHøruphavLunderskovGråstenØlgodSønder BjertGuderup

7,67,69,39,49,69,710,210,410,710,811,611,812,813,213,614,014,214,614,714,815,115,515,716,516,717,117,417,619,420,021,221,522,222,923,123,226,126,428,829,130,937,539,139,970,7

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 21

SERVICETILBUD

ByEnssErVicETiLBud

Side 22

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

SERVICETILBUD

De basale servicetilbud afspejler byens bo-kvaliteter i et hver-dagsliv, hvor børn, indkøb og sundhed er vigtige omdrejnings-punkter for mange indbyggere. I analysen er der i forlængelseheraf set nærmere på detailhandel, tilbud til børn og unge samtforskellige sundhedstilbud.DetailhandelDetailhandelen er belyst ved at se på hvor mange arbejdspladserder er i byen i dagligvarebutikker (købmænd/supermarkeder/dis-count-butikker) henholdsvis specialbutikker. På baggrund herafer byens styrke som handelsby vurderet.Vurderingen tager udgangspunkt i antallet af arbejdspladser i de-tailhandelen i alt. Byerne er opdelt i tre grupper: Højeste 12 (65

årsværk eller mere - grøn), midterste 15 (over 36 men under 65årsværk - orange) og nederste 18 (36 eller færre årsværk - blå).Dernæst er specialbutikkernes andel af det samlede antal ar-bejdspladser ligeledes opdelt på tre grupper: Høj andel (50 % afarbejdspladserne eller derover - grøn), mellem andel (25 - 50 %- orange) og lav andel (25 % eller derunder - blå).Den samlede vurdering er derefter fremkommet som følger:Handelsbyer: 65 eller flere årsværk i alt samt en specialbutikan-del på over 25 % (samlet vist som grøn (1).Dagligvarebyer:Under 37 årsværk i alt (samlet vist som blå (3).Svage handelsbyer:Omfatter øvrige kombinationer (samlet vistsom orange (2).Bemærk at enkelte byer, der kategoriseres som dagligvarebyerfalder noget uden for mønstret, fordi de har en atypisk detail-handelsstruktur med et relativt beskedent antal ansatte men en

Detailhandel(Antal årsværk)Specialbutikandel (%)Detailhandel i alt

stor specialbutikandel. Det gælder for eksempel Tommerup St.og Glamsbjerg.Handelsbyer111111111112222222222222222333333333333333333

RudkøbingGråstenGivePadborgBogenseMarstalØlgodVamdrupBrørupRøddingSkærbæk (Tønder)OtterupTinglevLangeskovNordbyAarupEgtvedToftlundLøgumklosterSøndersøBørkopChristiansfeldHøruphavGramOksbølHaarbyGuderupBroagerJellingTommerup StationsbyNørre AabyHolstedVissenbjergGlamsbjergStribAugustenborgUllerslevBrejningLøjt KirkebyLunderskovÅrslevTaulovTjæreborgSønder BjertSkærbæk (Fredericia)

6971534450374236493445873847403835323045283644233728293030173120251419192516222119131276

Specialbutik8655686050453636213622252413182020222152113220511866182831387081120120

Dagligvarer

1551261211041008278727070671126260585855545150494946434239373636353328282727262524232221131396

5544565850554650305133223922313436414110432744712282217175162911483027033451008220

DetailhandelHandelsbySvag handelsbyDagligvareby

Det billede, der tegner sig, er næsten det omvendte af kortetover den samlede efterspørgsel. Det vil sige en koncentration afdagligvarebyer i Trekantområdet og Odense området (de stærkearbejdskraftoplande) samt i Sønderborg/Aabenraa området,mens handelsbyerne typisk er beliggende uden for disse koncen-trationer.Det er således ikke sådan, at fordi en by er en handelsby, såpræsterer den også godt i forhold til befolkningsudvikling og/eller ejendomspriser.Faktisk er kun 2 ud af 11 handelsbyer (Bogense og Vamdrup)sammenfaldende med de mest efterspurgte byer, mens 5 af de11 handelsbyer (Brørup, Marstal, Padborg, Skærbæk (Tønder) ogØlgod) er at finde mellem de mindst efterspurgte byer.Handelsbyernes geografiske placering synes snarere at have envis sammenhæng med relativ stor afstand til større byer. Detkan være udtryk for, at borgernes villighed til at køre langt efterbasale udvalgsvarer er begrænset. Bemærk at Padborgs belig-

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 23

SERVICETILBUD

Stort set alle de45 byer har de ba-sale tilbud indenfor børnepasn-ing, skole, ple-jecentre, læge,tandlæge ogfysioterapeut.

delsbyer og bystørrelse være at forvente, ogen sådan sammenhæng synes da også at væretil stede når man ser på de 15 største byer,hvoraf 8 er handelsbyer. Når man ser på de 15næste byer er det imidlertid overraskende, atikke mindre end 9 af dem er dagligvarebyer.Blandt de 15 mindste byer er derimod kun 6dagligvarebyer.Markante mønsterbrydere er Skærbæk (Tøn-der), Marstal og Rødding, som står væsentligtstærkere på detailhandelsområdet end deresstørrelse egentligt tilsiger, samt Strib, Årslevog Broager, der står væsentligt svagere endderes størrelse tilsiger.Børnepasning, skole og sundhedstilbudHer er der set nærmere på tilstedeværelsenaf en række basale tilbud som børnepasning,skole, plejecentre, læge, tandlæge og fysiote-rapeut.

Toftlund en

tidlig formid

da g .

Det fremgår af tabellen, at stort set alle byernekan tilbyde de pågældende funktioner, menskun enkelte byer, Skærbæk (Fredericia) og År-slev, falder uden for det generelle mønster vedat mangle markante dele af tilbudene. Kun nårdet gælder aldersintegrerede daginstitutionersynes der at være reelle forskelle mellem byer-ne, idet kun 1/3 af byerne - nærmere betegnet16 byer - kan tilbyde denne funktion.Bemærk, at netop servicetilbud som bør-nepasning og skoletilbud er under pres af

elsempr - Eknteud .i d s cece ti l bk Fritser vibæe afSkæ rn t ypandepå en

besparelseshensyn, og at der her er tale om etøjebliksbillede medio 2010.Fornemmelsen af byByen er begrebsmæssig typisk forbundet medfuntionen som markedsplads. Derfor betydertilstedeværelsen af butikker meget for ople-velsen af en by. Men udover varer handler detogså om forskellige former for tjenesteydelserog funktioner som for eksempel pengeinstitut-ter, ejendomsmæglere, solcentre, biografer,frisører, pizzeriaer, cafeer, restauranter mv.. Deligner butikker, men er det ikke, og de fylderofte mere i bybilledet end butikkerne. Det erdet samlede indhold af detailhandel og øvrigebyfunktioner der tilsammen danner rammenfor fornemmelsen af byen og dens liv.Når detailhandelen og byfunktionerne er

VamdrupOtterupRudkøbingPadborgBørkopBrørupStribGiveGråstenØlgodLangeskovBogenseLøgumklosterÅrslevBroagerToftlundAugustenborgTaulovJellingGlamsbjergHolstedVissenbjergSkærbæk (Fredericia)AarupSøndersøLunderskovChristiansfeldNørre AabyOksbølTinglevBrejningUllerslevRøddingHøruphavGuderupNordbyTjæreborgHaarbyGramTommerup StationsbyMarstalLøjt KirkebyEgtvedSkærbæk (Tønder)Sønder Bjert

Handelsbyer121121311121233233333332232322331222322313213

I forhold til bystørrelse er der et lidt over-raskende mønster. Umiddelbart ville en sam-menhæng mellem byernes styrke som han-

5.0254.8894.6414.5524.4674.4524 .4 0 64 .4 0 44.2254.0214.0033.7583.6703.6303.3783.2843.2553.2523.2333.2323.1723.1313.0843.0333.0242.9692.9072.8942.8922.8442.7812.7542.6892.6522.6152.6122.5612.5262.4522.4092.3152.2082.2062.0312.004

tilstede i rimeligt omfang og koncentreret i enveldefineret bymidte, der passer i størrelse tilindholdet, så bliver fornemmelsen af by megettydelig. Er funktionerne derimod spredt rundt ibyen, måske relativt fåtallige, måske beliggen-de langs en større gennemkørende vej, ellerplaceret i en bymidte, der virker alt for stor tilindholdet, så bliver oplevelsen mere diffus.I vurderingen af byerne som handelsbyer erder kun set på detailhandel udtrykt ved antalarbejdspladser i byen som sådan, hvadentender er tale om en koncentreret eller en spredt

Bymidten i

Glamsbjerg

Side 24

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

Bystørrelse 2010

genhed meget tæt på Flensburg ikke synes atafspejle sig væsentligt i en svækkelse af byensrolle som handelsby.

Handelsbyer ogbystørrelser

SERVICETILBUD

Børnepasning, skole ogsundhedstilbudAldersintegreret daginstitution

struktur. Der er ikke set på de øvrige byfunktioner, og analysenhar ikke omfattet bymiljøet, herunder bymidten.Derfor vil resultatet også ind imellem synes uforeneligt med denoplevelse af bymæssighed, som en besøgende i byen får.Det betyder for eksempel, at byer som blandt andet Augusten-borg og Glamsbjerg, der er kategoriseret som dagligvarebyer,virker noget mere bymæssige end byer som for eksempel Egtved,Christiansfeld, Høruphav og Guderup, der er kategoriseret somsvage handelsbyer. Selvom den anvendte metode langt hen ad ve-jen afspejler oplevelsen af bymæssighed, så er det rent faltisk ikkedet, der er målt, og resultaterne skal tages med dette forbehold.

Skole med overbygning

Kun børnehave

Fysioterapeut

Plejecenterxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Tandlæge

Bymiljøet, herunder byernes kulturmiljøer, er som nævnt ikkeblevet vurderet, men besøg i byerne som led i analysen viser,at kulturmiljøet i enkelte byer er særligt karakterbærende. Detdrejer sig om:• Søfartsbyerne Nordby og Marstal• Købstæderne Bogense og Rudkøbing• Slotsbyen Augustenborg• Brødremenighedsbyen Christiansfeld• Klosterbyen Løgumkloster

BogenseBrejningBørkopGiveJellingLunderskovLøgumklosterMarstalNordbyOtterupRøddingSkærbæk (Fredericia)StribTjæreborgToftlundÅrslevAugustenborgBroagerBrørupChristiansfeldEgtvedGlamsbjergGramGråstenGuderupHolstedHøruphavHaarbyLangeskovLøjt KirkebyNørre AabyOksbølPadborgRudkøbingSkærbæk (Tønder)Sønder BjertSøndersøTaulovTinglevTommerup St.byUllerslevVamdrupVissenbjergØlgodAarup

xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Lægexxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

iHd te nBymi

ørup

hav.

Hoved-reSultater• er er ikke nogen positiv sammenhæng mellem Defterspørgslen efter byerne og byernes styrke somhandelsbyer, snarere tværtimod.• er er en tendens til, at handelsbyerne ofte findes Duden for eller på kanten af de stærke arbejdskrafto-plande i Trekantområdet og Odense området, mens detmodsatte gør sig gældende for dagligvarebyerne.• forhold til bystørrelse står Skærbæk (Tønder), Marstal Iog Rødding stærkere på detailhandelsområdet endderes størrelse umiddelbart tilsiger. Det omvendte ertilfældet for Strib, Årslev og Broager.• tort set alle byer har de basale tilbud inden for Sbørnepasning, skole, plejecentre, læge, tandlæge ogfysioterapeut.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 25

OMGIVELSER

ByEns10OmgiVELsEr

10 byer liggerumiddelbart nedtil kysten.

by åHaar

i Haa

r by

Side 26

BYANALYSE 2010

DE MINDRE BYER

OMGIVELSER

Herlighedsværdier og gode rekreative muligheder anses somvæsentlige bosætningspræferencer, når danskerne skal vælge,hvor de vil bo. Ud over at se på landskabet og naturen, bruger videt til at opleve naturen og få frisk luft og motion.Undersøgelser viser, at nærheden til kyst og strand er den vigtig-ste natur-parameter for bosætning, efterfulgt af skov og endelig

Byernes omgivelser

Skov (arealandel - %)

øvrig natur.I forhold til kyst og strand er byerne i tabellen opdelt på:• ystbyer, dvs. byer der ligger umiddelbart ned til kysten k(grøn),• ystnære byer, som er byer, der ligger nærmere end 3 km fra kkysten, men altså ikke umiddelbart ned til kysten (orange),samt• vrige byer (blå).øI forhold til skov er byerne kategoriseret som følger: Høj skovan-del (andel over 12 %, grøn), medium (andel mellem 7,5 og 12 %,orange) og lav (andel under 7,5 %, blå).I forhold til natur er byerne tilsvarende kategoriseret som følger:Høj naturandel (andel over 7,5 %, grøn), medium (andel mellem4,5 og 7,5 %, orange) og lav (andel under 4,5 %, blå).Beregningen af arealandelene fremgår af metodebeskrivelsenbagest.I tabellen er endelig givet en samlet vurdering af byernesomgivelser. Vurderingen høj (grøn) omfatter alle kystbyer samtbyer, hvor både skovandel og naturandel falder i kategorien høj.Vurderingen medium (orange) er tildelt de resterende kystnærebyer samt øvrige byer, hvor enten skovandelen eller naturan-delen falder i kategorien høj. Vurderingen lav (blå) omfatter deresterende byer.I modsætning til hvad mange undersøgelser af folks bosætnings-præferencer viser, er det ikke muligt at eftervise, at der skullevære en sammenhæng mellem efterspørgslen efter byerne ogkvaliteten af deres omgivelser. Det betyder ikke nødvendigvis atder slet ikke er en sammenhæng, men snarere at sammenhæn-gen med tilgængeligheden til arbejdspladser vejer tungere ogslører effekten af byomgivelsernes kvalitet.

Natur (arealandel - %)5,93,48,22,13,910,77,76,014,350,819,78,78,07,69,08,15,38,12,13,911,75,15,16,13,14,97,05,83,114,67,77,13,05,82,65,64,46,44,24,03,11,43,02,25,0|BYANALYSE

Hoved-reSultater• er kan ikke konstateres nogen sammenhæng mellem Defterspørgslen efter byerne og kvaliteten af deresomgivelser.

BrejningGråstenSkærbæk (Fredericia)HøruphavStribBogenseAugustenborgRudkøbingMarstalNordbyOksbølLøjt KirkebyTaulovAarupEgtvedVissenbjergGuderupHaarbySønder BjertBroagerTjæreborgPadborgGlamsbjergTommerup StationsbyGiveGramLangeskovBørkopLøgumklosterTinglevØlgodJellingRøddingSkærbæk (Tønder)ChristiansfeldBrørupUllerslevHolstedLunderskovSøndersøÅrslevToftlundVamdrupOtterupNørre Aaby

KystbyKystbyKystbyKystbyKystbyKystbyKystbyKystbyKystbyKystbyKystnærKystnærKystnærØvrigeØvrigeØvrigeKystnærKystnærKystnærKystnærKystnærØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrigeØvrige

21,420,810,510,19,89,66,66,55,23,223,412,712,119,113,813,310,59,98,87,06,639,818,818,117,113,612,912,212,18,97,911,09,59,08,37,47,17,05,95,85,85,35,04,52,1

HøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumMediumLavLavLavLavLavLavLavLavLavLavLavLavLavLav

DE MINDRE BYER

Samlet vurdering|Side 27

Kyst og strand

INDBYGGEREINTRO

ByEnsindByggErE

I denne delanalyse gives en profil af byernes indbyggere i forholdtil de demografiske og socioøkonomiske parametre uddannelse,indkomst, alder og husstandstype.De fire parametre giver et indtryk af byernes indbyggere som res-sourcebase for byernes udviklingsmuligheder. Antagelsen er, at detalt andet lige er en fordel for en bys udviklingsmuligheder:• o bedre uddannede borgerne erJ• o højere indkomstniveauet blandt borgerne erJ• o ”yngre” byen er ogJ• o højere andelen af familier, herunder børnefamilier, erJDet er vigtigt at være opmærksom på, at der er andre indbyg-gerbårne ressourcer, som er lige så vigtige, men som det ikke ermuligt umiddelbart at måle. Det drejer sig om sociale, kulturelle

og ildsjæle ressourcer. Når der arbejdes med udviklingsstrategierfor en by skal sådanne ressourcer således også afdækkes.De fire analyserede parametre er vist i tabellen ved brug affølgende indikatorer, idet farvekodningen tager udgangspunkt i defire indledende antagelser:• øjeste uddannelse: Grundskole (incl. uoplyst). 15 laveste Hgrøn, næste 15 orange, sidste 15 blå.• usstandsindkomst. 15 højeste grøn, næste 15 orange, laveste H15 blå.• ndel 65+ årige. 15 laveste grøn, næste 15 orange, 15 højeste Ablå.• ndel husstande med enlige u/børn: 15 laveste grøn, næste 15 Aorange, 15 højeste blå.

Side 28

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

INDBYGGERE

Socioøkonomi, demografi og attraktivitetHøjeste uddannelse: grundskole incl. Uoplyst (Rang)g)Højeste uddannelse: grundskole incl. Uoplyst (%)

Gennemsnitlig husstandsindkomst (Rang)

Gennemsnitlig husstandsindkomst (kr)

Husstandstyper: Enlige uden børn (%)

Husstandstyper: Enlige uden børn (Rang)

Andel 64+ årige (Rang)

Ressourcebase (Rangsum)

Skærbæk (Fredericia)Sønder BjertTaulovStribLøjt KirkebyÅrslevBrejningTjæreborgTommerup StationsbyBørkopBroagerLunderskovHøruphavJellingOksbølLangeskovAugustenborgNordbyUllerslevVamdrupAarupBrørupGlamsbjergNørre AabySøndersøHolstedVissenbjergGråstenGuderupChristiansfeldPadborgToftlundOtterupØlgodEgtvedGiveBogenseHaarbyTinglevMarstalLøgumklosterGramRudkøbingRøddingSkærbæk (Tønder)45 byer i altRegion Syddanmark

29,229,136,528,532,434,739,334,534,636,939,041,032,633,641,543,036,429,742,446,944,146,742,445,444,450,544,038,546,244,446,048,444,350,648,049,844,648,054,042,447,747,046,649,949,740,242,4

673.470591.095573.124653.306543.996535.370545.527540.768503.701533.308510.461521.449586.384507.162500.643475.966472.665493.569456.424472.231470.810457.392445.973448.559442.686456.948440.100440.939432.237431.717422.507438.674422.522430.052453.301455.316419.555423.554402.188346.928415.998417.029395.285418.475403.132468.379470.261

17,017,814,520,217,116,416,119,316,316,918,216,823,819,219,620,424,322,321,618,121,820,621,620,321,020,522,524,926,925,021,023,725,523,526,025,227,427,623,330,427,627,726,430,727,722,117,3

Andel 65+ årige (%)

20,325,824,024,024,925,929,226,131,530,329,032,427,035,533,330,033,239,832,835,535,435,537,737,537,236,237,841,034,039,641,137,639,738,141,842,741,639,139,850,941,841,945,942,543,636,237,3

321215101689131517671822114203424331929264323143127303925443741283845213635324240

135279681410121141315171816231920212726282230293233373136342524383543454140443942

791158421336115301214173125231024192216201826323833212935283634394127444042374543

152346107131291482117111634152019222725242328351831362632293842373033453940444143

12192021242934363941474748536467767981838795959698106107110119124124125128135136141142144148155156157157167168

HøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjHøjMediumHøjHøjHøjMediumMediumLavMediumMediumHøjHøjLavMediumHøjMediumMediumLavMediumMediumMediumLavLavHøjLavMediumMediumHøjMediumLavLavLavLavMediumMediumLav

Samlet efterspørgsel

13 ud af de 16byer med denstærkeste res-sourcebase ersamtidigt blandtde 18 stærkestebosætningsbyer.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 29

INDBYGGERE

Tabellen viser samtidigt et samlet mål for indbyggerne som res-sourcegrundlag samt relationerne til byernes samlede attraktivi-tet. Dette redegøres der for senere.Det fremgår meget tydeligt af tabellen, at der er en høj grad afsammenhæng mellem de fire indikatorer. En nøjere analyse afden indbyrdes sammenhæng mellem de enkelte indikatorer af-slører, at der typisk er tale om meget stærke indbyrdes sammen-hænge, men der optræder ind imellem nogle markante afvigelserfra det generelle mønster.Det gælder for eksempel sammenhængen mellem ældreandel oghusstandsindkomst, hvor sammenhængen er, at husstandsindkom-sten falder i takt med at ældreandelen stiger. Det er ikke uventet.Men Skærbæk (Fredericia), Strib og Høruphav falder uden for detgenerelle mønster, idet de har en væsentlig højere husstandsind-komst end det skulle forventes i forhold til ældreandelen.Et andet eksempel er sammenhængen mellem ældreandel oguddannelse, hvor det generelle mønster er, at uddannelsesgra-den falder i takt med at ældreandelen stiger. Heller ikke dette eruventet. Men Rødding, Marstal, Gråsten, Augustenborg, Hørup-hav, Nordby og Strib har alle et væsentligt højere uddannelsesni-veau end man skulle forvente i forhold til ældreandelen.Når det gælder sammenhængen mellem husstandsindkomst oguddannelse danner Nordby og Marstal undtagelser med væsent-ligt lavere husstandsindkomst end man skulle forvente i forholdtil uddannelsesniveauet.Og Nordby og Marstal danner også undtagelser når det gældersammenhængen mellem husstandstype og uddannelse, hvorde har et højere uddannelsesniveau end man skulle forvente iforhold til andelen af enlige u/børn.Tolkningen af disse mønsterbrud kan være vanskelig, men måskehandler det om, at herlighedsværdierne (byernes omgivelser)spiller en rolle, ikke mindst for relativt velhavende, veluddannedeog modne borgere, som måske er blevet alene? Og så er der detfænomen, der også har vist sig i andre delanalyser, nemlig atbyerne omkring Sønderborg har en tendens til at skille sig ud frade generelle mønstre.

Med den høje grad af sammenhæng mellem de fire indikatorer erder udarbejdet en samlet vurdering af den demografiske og so-cioøkonomiske resourcebase for de enkelte byer. Det er sket vedat byerne er blevet rangordnet inden for hver af de fire indikato-rer. Herefter er summen af deres placering i rækkefølgen bereg-net, og på basis af en rangordning af resultatet er byerne opdelti tre kategorier: Stærkeste ressourcebase (grøn), gennemsnitligressourcebase (orange) og svageste ressourcebase (blå).Når resssourcebasen sammenholdes med den samlede efter-spørgsel efter byerne (fremgår også af tabellen) fremgår det, atder er et betydeligt sammenfald mellem de mest efterspurgtebyer (og dermed også med et højt arbejdspladspotentiale) ogbyerne med den stærkeste ressourcebase. Sammenhængen gen-findes omend mindre fremtrædende når det gælder byerne medmedium hhv. lav efterspørgsel.De mest markante mønsterbrydere er Bogense og Otterup, sombegge er blandt de mest efterspurgte byer men som beggesamtidigt er blandt byerne med det svageste demografiske ogsocioøkonomiske ressourcegrundlag.For Egtved, Give, Haarby, Nr. Aaby, Rudkøbing, Rødding, Vamdrupog Rudkøbing gælder, at de ligger en kategori bedre når det gæl-der efterspørgsel end når det gælder ressourcebasen.Det omvendte gør sig gældende for byerne Augustenborg, Bro-ager, Brørup og Vissenbjerg.På de følgende sider er uddannelsesfordeling, husstandstypefor-deling og aldersfordeling vist i mere detaljeret form.

Hoved-reSultater• er er en meget høj grad af sammenhæng mellem Duddannelsesniveau, husstandsindkomst, alder og hus-standstype.• er er en høj grad af sammenhæng mellem demografi-Dske og socioøkonomiske ressourcer og efterspørgslenefter byerne - og dermed også med tilgængelighedentil arbejdspladser (arbejdspladspotentialet). Det gælderikke mindst for byerne med den stærkeste ressource-base.• erlighedsværdierne spiller muligvis en vis rolle som Hbosætningsfaktor for især relativt velhavende, velud-dannede og lidt ældre borgere.

Demografi og socioøkonomiStærkeste ressourcebaseGennemsnitlig ressourcebaseSvageste ressourcebase

Side 30

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

INDBYGGERE

UddannelsesfordelingStribSønder BjertSkærbæk FredericiaNordbyLøjt KirkebyHøruphavJellingTjæreborgTommerup StationsbyÅrslevAugustenborgTaulovBørkopGråstenBroagerBrejningLunderskovOksbølGlamsbjergUllerslevMarstalLangeskovVissenbjergAarupOtterupSøndersøChristiansfeldBogenseNørre AabyPadborgGuderupRudkøbingBrørupVamdrupGramLøgumklosterEgtvedHaarbyToftlundSkærbæk TønderGiveRøddingHolstedØlgodTinglev45 byer i altRegion Syddanmark i alt0%20%40%60%80%100%

Grundskole inkl. uoplystGymnasialErhvervsuddannelserKVUMVUBachelorLVU (forskeruddannelser)

UddannelseFordelingen af højeste opnåede uddannelse fremgår af oven-stående tabel, hvor byerne er rangordnet i forhold til andelen afborgere på over 15 år, som har grundskole (el. ”uoplyst”) som hø-jeste opnåede uddannelse, og er vist med de ”mest uddannede” byer øverst og de ”mindst uddannede” byer nederst. Generelt er mønstret, at en høj andel med grundskole somhøjeste uddannelse ledsages af en lav andel med videregående

uddannelser og omvendt. Der er dog en række udsving fra dettemønster.Eksempelvis ligger byer som Egtved, Christiansfeld, Marstal,Brejning, Jelling, Høruphav og Norby højt på videregående ud-dannelser i forhold til grundskole, mens byer som Løjt Kirkeby,Skærbæk (Tønder), Toftlund, Padborg, Langeskov og Ullerslevligger relativt lavt.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 31

INDBYGGERE

Aldersfordeling

TaulovBregningTommerup StationsbyÅrslevLunderskovBørkopSkærbæk (Fredericia)Løjt KirkebySønder BjertVamdrupBroagerJellingTjæreborgOksbølStribNørre AabyLangeskovHolstedBrørupSøndersøPadborgGlamsbjergUllerslevAarupNordbyVissenbjergTinglevØlgodToftlundHøruphavAugustenborgGråstenChristiansfeldGiveOtterupEgtvedRudkøbingGuderupBogenseLøgumklosterHaarbyGramSkærbæk (Tønder)MarstalRødding0%20%40%60%80%100%

0-5 årige6-16 årige17-24 årige25-39 årige40-64 årige65+ årige

AlderAldersfordelingen fremgår af ovenstående tabel, hvor byerne errangordnet i forhold til andelen af borgere på over 65 år, og ervist med de ”yngste” byer øverst og de ”ældste” byer nederst. Generelt er mønstret, at en stor ældreandel ledsages af en lavbørn- og ungeandel (0-25 årige), mens andelen af erhvervsaktive

(25-64 årige) er ret ens. Der er dog en række udsving fra dettemønster, ligesom der er udsving når det gælder sammensætnin-gen inden for de to grupper.Eksempelvis er de to skipperbyer Nordby og Marstal samt byersom Strib og Brejning forholdsmæssigt lidt mere midaldrendeend de byer de ellers ligner i forhold til ældreandelen.

Side 32

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

INDBYGGERE

HusstandsfordelingSkærbæk FredericiaTaulovStribLøjt KirkebySønder BjertÅrslevTjæreborgHøruphavBroagerBrejningLangeskovBørkopTommerup StationsbyLunderskovUllerslevAugustenborgOksbølGuderupAarupVamdrupJellingBrørupHolstedSøndersøNørre AabyToftlundGlamsbjergVissenbjergØlgodHaarbyChristiansfeldOtterupTinglevNordbyGråstenPadborgBogenseEgtvedLøgumklosterGramRøddingGiveSkærbæk TønderRudkøbingMarstal45 byer i altRegion Syddanmark i alt0%20%40%60%80%100%

Enlige uden børnEnlige med børnPar uden børnPar med børnAndre

HusstandstyperFordelingen på husstandstyper fremgår af ovenstående tabel,hvor byerne er rangordnet i forhold til andelen af husstande medenlige uden børn. Fordelingen er vist med ”familiebyerne” øverst og de mest ”enlige” byer nederst.Generelt er mønstret, at en stor andel af enlige uden børn ledsa-

ges af en lav andel af par med børn og omvendt. Der er dog enrække udsving fra dette mønster.Mest markant er den relativt høje andel par med børn i byer somfor eksempel Give og Jelling, samt den relativt lave andel parmed børn i byer som for eksempel Bogense, Toftlund, Guderup,Augustenborg, Langeskov og Strib.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 33

FREMTIDENS LANDSBYER

Side 34

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

FREMTIDENS LANDSBYER

JØRN DUUS:FrEmTidEnsLandsByEr?Som man serLangt hovedparten af alle danskere bor i storeeller større byer, de fleste i forstæder – eller sovebyer, som de så rammende kaldes. Arbej-det foregår i dertil indrettede områder af byen(eller nabobyen), hvortil mange må bruge heleog halve timer for at nå frem og tilbage.Alle ved eller mener at vide, hvad en landsbyer. Den befinder sig ”langt ude på landet”, i naturen, hvor arbejde og fritid går i et og allekender alle. Livet dér ligner livet på en gård igode gamle dage. Sådan er det, siger man, ogbesøget i landsbyen afkræfter ikke antagelsen.Det står, set med storbyøjne, helt stille.Midt imellem landsbyen og provinsbyen støderman så på noget, man af mangel på bedre måkalde ”den mindre by”. Her sker lidt mere, den kan ligne en miniudgave af provinsbyen, mener meget lettere at overskue. Så her kender allenok også alle, og alle både bor og arbejder ibyen. Man får let det indtryk, at den slags byerligesom vender ryggen til det moderne liv, ogsåfordi mange huse fortæller samme historie: Herbor mange ældre.Hvor den gamle landsby er døende eller heltuddød, er de mindre byer måske fremtidenslandsbyer? Dette spørgsmål skal forsøgesbesvaret i det følgende. Den gennemgåendevinkling er bosætning, d.v.s. kunne tænkes atflytte til den slags små byer? Og hvorfor?For en ordens skyld skal det også understreges,at det følgende er set gennem ét og kun ét parbriller. Hvorfor det alene skal betragtes somet indspark i diskussionen om de små byersfremtid.Geografi, geografi, geografiNår man spørger ejendomsmæglere, hvilketre faktorer, der betyder noget for hussalget,svarer de altid beliggenhed, beliggenhed, belig-genhed. Taler man om byer, gælder nøjagtigdet samme, men ordet geografi er måske meredækkende end beliggenhed.Men hvad er geografi for en størrelse?Begrebet har flere facetter. Der er tale om en hierarkisk beslutningsproces, når menneskerskal vælge bolig. Den er ikke rationel eller fore-går efter et bestemt skema. Det er en ”blandet landhandel”, hvor de vigtigste valgkriterier næsten altid er:1. Skal vi bo i en større by, en mindre by ellerude på landet?2. kal det være ”by-liv” eller ”forstad-liv”?S3. Hvor tæt skal vi have til gode trafikforbindel-ser?4. Hvad forbinder vi med ordet natur?5. Bor der i forvejen mennesker, der ligner os,det pågældende sted?Skoler, børnehaver, ældrepleje o.s.v. indgår kuni beslutningen, hvis man har specielle behov for

“en klassiskdansk landsbyer, som sagt, ikkemere en by, menen samling huse”ude på landet”.det centrum,byen enganghavde, er murettil og består ibedste fald af en”døgner.”

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 35

FREMTIDENS LANDSBYER

”alle steder kanman få ”sol”,ofte med nye rør,pizzaer, discount-varer fra Netto,Fakta, rema1000, aldi ellerlidl, og overaltfinder man en”automester.”

offentlig service, for der er stort set institu-tioner overalt i landet – selvom der kan værelængere til dem, hvis man vælger at bosættesig ”helt ude på den blanke mark”.Hvad så med indkøbsmuligheder, sport ogkultur?Svaret giver sig selv, når man har taget stillingtil de fem spørgsmål ovenfor. Bor man i mindrebyer eller på landet, men tæt på motorveje,behøver butikker, sportshaller eller kulturstederikke ligge lige om hjørnet. Bor man derimodlangt fra nem trafik, gælder det modsatte. Hvisman altså som de fleste har bil. Ikke-bilejere besvarer de fem spørgsmål med den kendsger-ning i baghovedet.Prisen på boligen (eje eller leje) er selvfølgelighelt afgørende, men næsten alle mennesker harjo a priori et bestemt maximumbeløb, de kaneller vil bruge på bolig, og denne begrænsningoptræder først, når man skal vælge helt konkretbeliggenhed i det bestemte kvarter, særlige byeller speciel landlighed, man er nået frem tid.Helt overordnet betyder alt dette, at menneskeroversætter byernes egenskaber til fordele.Egenskaber er altid rationelle (antal indbygge-re, % natur, antal butikker, etc.), medens fordelebåde er rationelle og emotionelle (indbygger-nes livsstil, udsigt, kvarterets udseende, byensimage, etc.).Det betyder, at byens ”kommunikation” (i bre-dest tænkelige forstand) er af stor betydning.Alle byer og områder sender signaler til denbesøgende. Signaler, der altid deler vandene.Byen er noget for nogen, men ikke for andre.(Byer, der vil være noget for alle, skal væremeget store. Prøver mindre byer at være nogetfor alle, bliver de intet for ingen).Hvad er en by?Spørger man folk om forskellen på en by og enforstad, er svarene nogenlunde klare. En rigtigby skal have et ”følt” centrum og der må gerne bo og arbejde mennesker af mange slags i den.En forstad er derimod et villakvarter, et sted,man bruger i fritiden, et indkøbscenter er ikkeaf vejen, og sammensætningen af beboerne ermere homogen.I takt med at de fleste mennesker bor i store el-ler større byer, flytter grænsen for, hvor lille en by kan være. En klassisk dansk landsby er, somsagt, ikke mere en by, men en samling huse”ude på landet”. Det centrum, byen engang havde, er muret til og består i bedste fald af en”døgner”.

Besøger man så de 45 byer, der skal behand-les her, får man ikke noget ensartet billede af”mindre danske byer”. Der er en del ”rigtige byer” med smalle krogede gader og et hyggeligt centrum, en slags miniudgaver af Kolding ellerAabenraa. Modsat kan man opleve byer, der kunbestår af enfamiliehuse, uden noget mærkbartcentrum, forskellen til Kolding eller Sønderborgsforstæder er minimal. (Nogle af disse byer harmærkeligt nok skilte mod ”Centrum”). Endelig findes en del byer, som ikke rigtig kan finde udaf, om de er det ene eller andet, by eller forstad.Der er selvfølgelig noget, der ”holder sammen” på de 45 byer. De er byer, hvor en bolig er ligmed en villa. Der er stor overvægt af 60’er, og70’er huse (ligesom alle andre steder, så den-gang flyttede mange mennesker til de mindre byer). Kun i byer med meget store virksomhe-der findes etageejendomme.Alle byerne har sportsfaciliteter, der ofte erdimensioneret, som befandt man sig i en storprovinsby. Det er ikke bare ”hal” i ental, men Mindreby Hallerne. Alle steder kan man få”sol”, ofte med nye rør, pizzaer, discountvarer fra Netto, Fakta, Rema 1000, Aldi eller Lidl, ogoveralt finder man en ”AutoMester”. (Foruden naturligvis en skole, børnehave, plejehjem,kirke, sognegård og hotel/kro/forsamlingshus).Og så er det helt gennemgående træk, atnaturen ligger endda meget tæt på, nærmesti gangafstand. Uanset om byen ligger ved van-det, tæt på en skov eller er omgivet af marker,er naturen altid nærværende og tydelig. ”Man kan trække vejret. Det er ikke som i de størrebyer”, kan man næsten høre folk sige. (Der er store forskelle fra by til by, og de kan endda må-les og gøres op i %-er, men det ændrer ikke påden grundliggende følelse af ”højt til himlen”).Det gennemgående træk for alle byerne er såle-des, at de signalerer ”sundhed”, ”kropslighed”, ”natur(lighed)”, ”udsyn” og ”ro” – værdier, man ikke sådan lige forbinder med den store by.Men når det er sagt, skiller de 45 byer sighurtigt ud i to ”bunker” efter, om de har et følt centrum eller ikke. Et centrum behøver ikkebestå af en masse butikker eller institutioner,selvom det ofte er tilfældet. Centrum er stedet,hvor byens indbyggere kan møde hinanden, må-ske er det dér, hvor de gamle smukke huse er,måske en park, en plads eller omkring en skole.(Det kan være en stor sportshal, men det vil defleste mennesker anse for en tilsnigelse).Eksempelvis har Broager ikke mange butikker,men et tydeligt (lidt ældre og smukt) centrum.

Side 36

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

Give

ØlgodJelling

VardeBrejningEgtvedBørkop

BillundVejle

Oksbøl

TaulovHolstedSkærbækLunderskovVamdrupChristiansfeldAarupVissenbjergBrørupStribBogenseSøndersø

Nordfyn

Otterup

EsbjergMiddelfartSdr. BjertNr. Aaby

Tjæreborg

NordbyRødding

Vejen

Kolding

KertemindeOdenseLangeskovUllerslevÅrslev

FanøAssensGram

Tommerup st.

Glamsbjerg

Haderslev

NyborgHaarby

Faaborg-MidtfynSvendborg

ToftlundLøjt Kirkeby

Skærbæk

Løgumkloster

TønderAabenraaTinglev

GuderupGråstenAugustenborgHøruphavRudkøbing

DE MINDRE BYER

Motorvejsby, villaby

Motorvejsby, ”rigtig” by

Ikke-motorvejsby, villaby

ikke-motorvejsby, ”rigtig” by

FREMTIDENS LANDSBYER

Padborg

Broager

BYANALYSE

Sønderborg

Marstal

ÆrøLangeland

Side 37

FREMTIDENS LANDSBYER

I Egtved henviser skiltet mod centrum til en lang, lige og bred vejmed nye butikker, man befinder sig snarere i en forstad end enklassisk by (men by er det jo). I Høruphav er der ganske vist et parbutikker, men centrum er væk, og vi befinder os i en ren forstad,en moderne villaby.Med de sædvanlige modifikationer kan man opdele de 45 byer i”rigtige byer” og ”villabyer”. De første har et centrum, de sidste ikke, og man skal ikke befinde sig mange minutter i byen for atplacere den i den ene eller anden ”bunke”. Den ”rigtige by” er som sagt en miniudgave af provinsbyen, medens ”villabyen” er en kopi af provinsbyens forstad – flyttet ud i naturen på et sted, der er afgrænset og derfor kan kaldes en by.Moderne mennesker opfatter sandsynligvis begge slags byer somrigtige byer, fordi deres liv ikke er knyttet til én, men mange for-skellige lokaliteter, bundet sammen af muligheden for at kommehurtigt ud og hjem.Ud og hjemI en region med arbejdspladsmagneter som Esbjerg, trekantom-rådet og Odense, spiller pendling en central rolle for de fleste

moderne mennesker. Pendling til og fra arbejdspladser og uddan-nelsessteder – og ”pendling” til og fra indkøb, kultur eller sport.Er man i den arbejdsdygtige alder, bliver en (eller to) biler enuomgængelig nødvendighed, hvis man bor i en af de mindrebyer. En del af byerne er ganske vist også stationsbyer, men somhovedregel foregår al pendling og indkøb pr. bil, og jo bedre veje,desto nemmere bliver det hele.Det betyder, at man med god mening kan opdele byerne i”motorvejsbyer” og ”ikke motorvejsbyer”. Fra de første må der helst ikke være mere end 10-15 minutter til motorvejen,medens de sidste må betragtes som noget mere isolerede iforhold til det moderne liv, som nem trafik er en uomgængeligdel af.Der er da også meget tydelige forskelle mellem motorvejsbyerneog resten. I tabellen nedenfor er foretaget en (subjektiv) opdelingi først ”rigtige” byer/villabyer og dernæst i motorvejsbyer/ikke-motorvejsbyer (i tilfældig orden):

MoTorvEjsByErAarupGlamsbjergSøndersøjellingVamdrupBrørupHolsted

IkkE-MoTorvEjsByErBogenseOtterupHaarbyRudkøbingMarstalØlgodOksbølNordbyskærbæk (T)LøgumklosterToftlundGramRøddingGiveEgtvedGråsten*Augustenborg*

”rIgTIgE” ByEr

PadborgTinglevLøjt KirkebyChristiansfeld

UllerslevLangeskovÅrslevTommerup st.VissenbjergNr.Aaby

Broager*Guderup*Høruphav*

VILLABYER

StribBrejningBørkopTaulovSkærbæk (F)Sdr. BjertLunderskovTjæreborg

* Med anlæggelsen af Motorvejen Kliplev-Sønderborg skal disse fem byer flyttes til motorvejsbyer,som de i øvrigt i forvejen har meget til fælles med.

Side 38

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

FREMTIDENS LANDSBYER

MoTorvEjsByOG VILLABYBosæTnIngHANDELnaTurRESSOURCERarBEjdsplads-BALANCE

MoTorvEjsByog ”rIgTIg” By

IkkE-MoTorvEjsBy og ”rIgTIg” By

Hvis man trækker på data fra Byanalysen, får man følgende billede,(hvor grøn=”stærk”, orange=”middel” og blå=”svag”, og hvorvillabyer/ikke-motorvejsbyer er udeladt, da de jo er forsvundet om få år).

Der er, som det ses, tydelige forskelle mel-lem disse tre bytyper. Man kan meget præcistkonkludere• t villabyer har større tiltrækning end ”rig-atige” byer• t motorvejsbyer har større tiltrækning end aikke-motorvejsbyer• g at ”rigtige” byer først og fremmest er ohandels- og erhvervsbyer og på en måde er”sig selv nok” (større ind- end udpendling).Sove- eller villabyen vinder, fordi den ligner vil-lakvarteret i den større by. Her erstatter natu-ren, ”det sunde” og ”det nære” de ulemper, der også følger med at bo i den større by – grumtnatteliv, vold, stoffer, ”dårlige” kammerater, mærkelige fristelser og flimrende livsformer.Den klassiske, ”rigtige” mindre by har derimod problemer, især hvis den befinder sig et stykkefra en motorvej. Den bliver let set som en mini-kopi af provinsbyerne. Butikker, kultur og bylivkan virke en anelse ude af tid, måske noget forgamle mennesker eller folk, der lever i det stille,men for den moderne børnefamilie er den ikkefristende. Både geografisk og mentalt befinderden sig i en lidt forkert tidslomme.Og det er synd, for mange af disse byer er me-get, meget behagelige at færdes i. De har oftesmukke bygninger, gaderne er ikke retlinede,der findes overraskelser overalt og bestemtmuligheder for gode fællesskaber – bl.a. fordi

de alle har et markeret og som regel også mar-kant centrum. Flere af dem er da også yndedeturistbyer. Der er en særlig ”kultur” her, som der burde hæges om. (Centrum er Gud!). Mangeaf dem burde kunne tiltrække især ressour-cestærke akademikere i den ”bløde” ende. Men de gør jo ikke meget væsen af sig, er ikke pådanskernes mentale landkort. De holdes dårligtnok ved lige, og de fortæller i hvert fald ikkeomverdenen, at nok ligger de langt fra alfarvej,men så er det heller ikke værre. Kun Ølgod ogMarstal har mere end 30 minutter til nærme-ste større by. (Når eksempelvis Christiansfeld,Rudkøbing, Marstal, Gråsten og Augustenborger populære turistbyer, hvorfor kan de så ikketiltrække ressourcestærke beboere?).Natur og naturlighedAl forskning viser, at ”natur” er det vigtigste kriterium for bosættelse. Når folk vel at mærkeselv skal svare.Ser man derimod på, hvordan befolkningen rentfaktisk handler, bliver svaret et andet – nemligconvenience. Det skal, som vi viste ovenfor,være let at komme til og fra byen, helst påmotorveje.Men når det er sagt, spiller naturen en heltafgørende rolle, uanset hvilken slags natur,man kan komme i tanke om. I de store byer erlejligheder med udsigt over vand eller en parkaltid de dyreste. Ikke nødvendigvis, fordi der erfor få af dem, men på grund af udsigten. I villa-

“alle byerne harsportsfaciliteter,der ofte er di-mensioneret, sombefandt man sig ien stor provinsby.det er ikke bare”hal” i ental,men mindrebyHallerne.”

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 39

FREMTIDENS LANDSBYER

“egenskaber eraltid rationelle(antal indbyggere,% natur, antalbutikker, etc.),medens fordelebåde er rationelleog emotionelle(indbyggerneslivsstil, udsigt,kvarterets ud-seende, byensimage, etc.).”

kvarterer bliver de yderste grunde med markersom nabo altid solgt først. I de små byer gælderpræcist det samme, men her spiller det nok enlidt mindre rolle, fordi naturen – som sagt – lig-ger i gangafstand fra ethvert hus.Det påstås ofte, at natur især betyder noget forde velbjergede, men det er ikke sandt. Naturbetyder meget for alle (efter convenience). Develbjergede har bare råd til at betale for ekstra-ordinær natur, hvad rigmands-enklaverne Strib,Brejning, Sdr.Bjert og Høruphav er glimrendeeksempler på.Hvis man som fremmed besøger eksempelvisTaulov, kan man kun se enfamilieshuse omgivetaf industriområder, motorveje, jernbanespor,men bestemt ikke noget natur. Sådan oplevesdet bare ikke af beboerne i byen, for mod nordligger Spang Ådal og mod syd Kolding Fjord(med Skærbækværket som markant kulisse,men det ser kun den besøgende). Naturen erder, men ikke på den ekstraordinære måde, derer tilfældet andre steder.”Hvorfor bor du i Mindreby?”, er nok ikke et unormalt spørgsmål til de tusinder, der harvalgt denne boform. ”På grund af naturen”, svarer de fleste sikkert, ”og så er livet her dej-ligt overskueligt”. Ingen ville svare, at Mindreby ligger så dejligt tæt på motorvejen.De sociale motiver er natur, overskuelighed,sundhed og ro. Det pragmatiske motiv er con-venience. Og det er der ingen modsætninger i.Der er tale om både-og.Andre menneskerDet er et faktum, at moderne mennesker i sti-gende grad flytter hen, hvor der bor mennesker som dem selv. Det vil sige med nogenlundesamme livsstil. Det gælder i udpræget grad istorby- og villakvarterer, men også de mindrebyer bærer tydeligt præg af tendensen.Nu er det vel kun de færreste, der banker påhos deres måske kommende naboer for at se,hvem de er. Men mindre kan også gøre det. Hu-sets og/eller byens ”stil” er temmelig afsløren-de. Eksempelvis er det svært at forestille sig, aten gymnasielærer finder Padborg tiltrækkende.Han vil foretrække Løjt Kirkeby, Broager ellermåske Gråsten. En trucker vil derimod føle sigmeget fint hjemme i samme Padborg, medensLøgumkloster nok vil være en anelse for træls.Og så videre.Den mest signifikante livsstilsopdeling skermellem ”moderne” og ”traditionelle” men-nesker. Moderne mennesker er veluddannede,

holder af byliv, har et mangfoldigt forbrug, erinternationale og ikke nervøse for forandringer.Traditionelle har det modsat. Groft sagt.Ved at se på de forskellige byers ”livsstil” kan man uden stort besvær placere dem på aksenmoderne-traditionel. Man kan stort set konklu-dere, at motorvejsbyer/villabyer er moderne,medens resten må betragtes som traditionelle,enkelte endda meget. Der er undtagelser, f.eks.Høruphav, der forekommer ret moderne, ogUllerslev, som slet ikke gør det.De ”rigtige” byer virker stort set traditionelle og vil tiltrække livsstilsformer derefter – hvisde ikke kommer ind på danskernes mentalelandkort. Men der er absolut ikke noget pro-blem i at tiltrække mere traditionelle livsfor-mer, sådan er det jo også med visse kvarterer ide større byer. Problemet opstår først, hvis etstort flertal af disse traditionelle indbyggere er meget gamle, lever på overførselsindkomsteller på anden måde mangler ressourcer. Såvil byen sygne hen. Har byen derimod mod påforandringer og modernitet, bliver der taleom udvikling i stedet for afvikling. Oksbøl ogGråsten er gode eksempler på en sådan igang-værende udvikling. Gram og til dels Toftlundvirker derimod en anelse ”nedbøjede” og uden megen selvtillid.Er der noget at komme efter?Der bor rundt regnet 125.000 mennesker i demindre byer, der er med her, en betragtelig delaf Region Syddanmarks befolkning. Alle som enhar de valgt at bo der aldeles frivilligt, (en delmåske med passende skelen til boligpriserne,men det ændrer ikke noget).De har valgt den store by og provinsbyen fra(undskyld Bogense, Rudkøbing og Marstal). Dehar heller ikke følt sig fristet af at bo ude pålandet, i en landsby eller på den blanke mark.De er en slags ”afvigere”. De har taget den lille sidevej i stedet for hovedvejen, som befolkesaf mennesker, der vil bo i storbyer, leve hektisk,dyrke karriere, have en fritid med stor mangfol-dighed og hurtig adgang til byliv og kultur.Hvad er det for værdier, der er på spil? Oghvem er målgruppen?Det er sandsynligvis tale om mennesker, derkan sige ja til en stor del af følgende udsagn:• et er dejligt at bo et sted, der er oversku-Deligt og ”menneskeligt”.• et er skønt at ”komme hjem til” en mindre Dby end en forstad, for dér slapper manrigtigt af.

Side 40

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

FREMTIDENS LANDSBYER

• et er vigtigt at leve et sundt liv, og det gør Dman bedst i pagt med naturen.• port, idræt og al slags kropslighed spiller Sen afgørende rolle i livet og kan samle helefamilien.• den mindre by er der meget bedre mulighe-Ider for alle slags fællesskaber.• måt er godt – skoler, foreninger, sportsklub-Sber, plejehjem, etc.• et kan være farligt og fristende for børn og Dunge at leve i den store by. I den mindre byfår de sundere interesser.• vis man lever et hektisk arbejdsliv, har man Hbehov for ro i fritiden.• ellere langt til butikker end langt til natur.H• aturen er ikke et glansbillede. Den er til Nfor at bruges – jagt, fiskeri, jogging, cykling,sejlsport, svømning, gåture.• et er ikke svært at finde åndsfæller i den Dmindre by.• amilien er centrum for et godt liv.F• an skal ikke bruge for mange penge på at Mbo.Alt dette kan oversættes til de fordele, man kanforbinde med de mindre byer. De er diskrimine-rende i den forstand, at mange mennesker villesige ”nej” til de fleste af udsagnene, og derfor også nej til at bosætte sig i den slags byer.

Og det er vigtigt. Hvis byerne skal have enpræcis placering på det moderne menneskeshjernebark, skal de sende klare signaler om,hvad de kan og dermed ikke kan.De bliver på en måde den mindste størrelsebyer, der kan anses for attraktiv for (visse)moderne mennesker. Byen vil, når den er bedst,blive fremtidens ”landsby”. (Igen undskyld til Bogense, Rudkøbing og Marstal, som har enanden selvfølelse, men ikke desto mindre er –store landsbyer).Skulle man finde essensen af det hele, altså denmindre by udtrykt i en enkelt sætning, kunneden lyde

“alle byer ogområder sendersignaler til denbesøgende. Signa-ler, der altid delervandene. Byener noget for no-gen, men ikke forandre.”

MINDREBYDet sunde livDet lyder banalt og er det også. Men ”det sunde liv” skal forstås i alle de aspekter, der er beskre-vet af udsagnene ovenfor. Og så trækker detikke nedad, at netop begrebet ”sundhed” i den grad er en hoveddagsorden for alle modernemennesker anno 2011.Og 2021, skulle jeg mene.

JØrNduuSlivsstilsanalytiker og tekst-forfatter Jørn duus Hansener født 1944 og har væreti reklamebranchen siden1972. Han har medvirket itv-programmerne “må vise?” og “Kender du ty-pen?”. Jørn duus Hansenhar skrevet utallige artikler,kronikker og indlæg i medi-erne.

enJørn Duus HanscanpixFoto:Bax Lindhardt/S

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 41

UDVIKLINGSSTRATEGIER

HåndBOg iudVikLingssTraTEgiEr- Hvordan planlæggEr Man for frEMTIdEn?Region Syddanmark har de sidste år arbejdet med at kortlæggekvaliteter og potentialer i regionens byer, både i de store og i demindre bysamfund. I kortlægningen sammenlignes bysamfunde-ne i forhold til indbyggere, arbejdspladser, arbejdskraft, service,erhverv, tilgængelighed, rekreativ natur mv. Kortlægningen kanbruges til at identificere muligheder og udfordringer, sammen-ligne på tværs, beskrive status og pege på udviklingsmuligheder.I den virkelige verden sker der imidlertid ændringer i ramme-vilkårene for byernes udvikling. De kan være mere eller mindreradikale eller forudsigelige, men fælles for dem er, at de skaberforandring og dermed stiller krav til ændringer i den måde, manforstår byernes potentialer og angriber byernes udvikling fra enplanlægningsmæssig synsvinkel.Det kan altså være vigtigt at supplere og udvide kortlægningenmed en strategi for, hvordan ændrede betingelser håndteres,skabes, udnyttes eller – i værste fald – hvordan bysamfundet kanmodstå ændringer uden radikale udsving.Derfor har Region Syddanmark i samarbejde med Vejen Kom-mune og borgerne i Rødding gennemført et pilotprojekt omudarbejdelse af en udviklingsstrategi for Rødding. Pilotprojek-tet har haft til formål at sætte ord og konkrete handlinger på,hvordan ændrede betingelser håndteres eller skabes. Håndbogenhar karakter af en række gode råd, der bygger på en erfaringsop-samling fra pilotprojektet suppleret med erfaringer fra lignendeprojekter i andre bysamfund.Andre byer kan have andre udfordringer end Rødding, men prin-cipperne for udarbejdelsen af en udviklingsstrategi er de samme.Bemærk at håndbogen ikke er en kogebog over hvordan mankonkret laver en udviklingsstrategi, for fremgangsmåden afhæn-ger altid af de konkrete forudsætninger i hvert enkelt tilfælde.Ofte vil der dog være tale om et forløb med 2-3 workshops somfaciliteres af professionelle proceskonsulenter.

Hvad Er En udvIklIngssTraTEgI?En strategi er en måde at fastlægge og beskrive visioner, mål,indsatsområder og projekter. En strategi beskriver et fællesverdensbillede – helheder og sammenhænge – så de personer,der skal realisere strategien, nemt kan arbejde i fællesskab og gåi samme retning. Strategien placerer sig således midt i mellemoverordnede analyser og fysisk planlægning på den ene side ogkonkrete projekter på den anden. I byudviklingssammenhængevil strategier dog ofte udmøntes i konkrete projekter.En strategi kan også beskrives som en systematisk mulighed forat påvirke andre sammenhænge. Derfor skal den ikke kun handleom projekter, man umiddelbart selv kan realisere; det er ogsåvigtigt at give plads til andre projekter end dem, som ikke liggerinden for umiddelbar rækkevidde eller som kan opfattes somurealistiske nu og her.En strategi kræver beslutninger og prioriteringer. Den kræver, atstrategiens ejere sorterer i, hvad de vil. Det udelukker dog ikke,at en strategi også afslører forskelligheder og uenigheder – ogdet må den gerne, så længe den fælles retning er klar.En god strategi giver et klart billede af, hvem ejerne er – bådeover for ejerne selv og i forhold til omverdenen og dem der skalindgå i den virkelighed, strategien omfatter. Det kan f.eks. væretilflyttere, virksomheder, myndigheder, investorer mv. En strategi kan nemlig bruges til at skaffe penge til forandring.Når der foreligger et dokument, der beskriver og dokumenterertanker, ideer og arbejdsopgaver, bliver det nemmere at søgemidler udefra. Det gælder f.eks. landdistriktsmidler. Strategienbeskriver i denne sammenhæng den vare, et bysamfund har atsælge. På den måde kan den opfattes som nøglen til den ønskedeudvikling. Desuden er strategien, for så vidt den vedtages politiskog dermed får status af et politisk udsagn, også et tilsagn frapolitikerne om velvillighed overfor realiseringen. Den forpligterbeslutningstagerne og ejerne. Det til trods er det dog vigtigt atholde for øje, at strategien i sig selv – uanset at den er udtryk foret fælles ejerskab, ikke i sig selv er en garanteret løftestang forfinansiering.Men – for der findes et ”men”. En strategi er ikke et endegyldigt dokument, der kan sikre at udviklingen bliver på den ønskedemåde. Dertil er virkeligheden alt for dynamisk og uforudsigelig.Strategien er et middel og et værktøj, der kan bruges til at arbej-de for den ønskede udvikling; og bruges til at prioritere indsatser.Derfor skal en strategi evalueres og ajourføres undervejs ellermed jævne mellemrum, så den hele tiden er tilpasset virkelighe-den og det aktuelle verdensbillede.

HvEM HEnvEndEr HÅndBogEn sIg TIl?Håndbogen henvender sig primært til kommunale planlæggere,som arbejder med ’ikke-kommunale’ strategier. Når vi i dennesammenhæng taler om ’ikke-kommunale’ udviklingsstrategier,drejer det sig om strategier, der typisk initieres af en kommune,men som udføres på vegne af en anden enhed – ofte en by ogdens borgere, organisationer, erhvervsliv og øvrige interessenter– med det overordnede formål at skabe eller anspore til foran-dring. Det skaber særlige udfordringer omkring overdragelse,ejerskab, identitet, organisation og økonomi.

Side 42

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

UDVIKLINGSSTRATEGIER

“en strategi beskriver et fælles verdensbillede, derkræver – men også tilbyder – ejerskab, beslutningdygtighed og evne til at prioritere.”

HÅNDBOGENS OPBYGNINGHåndbogen beskriver først og fremmest et typisk procesforløb,der kan opfattes som en generel model for strategiudviklingspro-cesser. Modellen beskriver en gentaget proces, hvor 4 centralespørgsmål til stadighed skal besvares. Dermed er modellen ikkebegrænset til én bestemt case, men kan benyttes som et genereltprincip.Det forløb, der beskrives i håndbogen, beskriver nogle af de vig-tigste brikker i det puslespil, der udgør processen frem mod enstrategi. Der findes givetvis andre måder at anskue denne procespå, men her har vi valgt dette fokus, da det kan fungere som enenkelt skabelon til at angribe en ofte kompleks situation.proces, og hvor der foretages en evaluering og en beslutning, derhar til formål at sikre fremdrift i arbejdet hen mod et mål.De fire centrale spørgsmål, der skal besvares på disse ’kritiske’tidspunkter, er:• vorfor? Hvad er formålet med udviklingsstrategien og med Hden proces, der skal gennemløbes? Hvad skal strategien føretil?• vem? Hvilke aktører skal involveres i arbejdet med udvik-Hlingsstrategien?• vad? Hvilke muligheder er der? Hvad skal strategien handle Hom og hvor (store) er mulighederne for at påvirke omgivel-serne?• vordan? Hvordan skal forløbet organiseres, og hvordan skal Hstrategien realiseres?Ved hvert af de ’kritiske’ tidspunkter udgør svaret på de 4spørgsmål dels en opsamling/evaluering af det hidtidige forløbog dels en revision af det kommende forløb.

dEn TypIskE proCEsHvordan gribes det samlede forløb an?Den typiske proces eksisterer ikke. Men det betyder ikke, at deter umuligt at identificere et antal fællestræk ved strategiudvik-lingsprocesser:• rocessen vil ofte indebære en løbende fokusering hen mod Pen konkret handlings- eller indsatsplan og efterfølgende reali-sering.• ed processens opstart vil forløbet ofte være kendt i hoved-Vtræk, men ikke nødvendigvis i detaljer.• rocessen vil ofte omfatte flere faser, som hver især er Pkendetegnet ved dels en bredere undersøgelse, brainstormeller bearbejdning, dels et beslutningsmoment, hvor der påbaggrund af den foregående proces dannes et mere detaljeretoverblik over næste fase.• rocessen vil altid være kendetegnet ved fokusering på lokal Pforankring gennem inddragelse af og samarbejde med delokale aktører.Processen vil derfor i almindelighed være kendetegnet ved et an-tal ’kritiske’ tidspunkter, hvor der er behov for at standse op ogtænke sig om en ekstra gang for at sikre sig at målet nås. Disse’kritiske’ tidspunkter vil typisk udgøre processens milepæle - tids-punkter, hvor endemålet kan optimeres og revideres, hvor der eranledning til at korrigere og detaljere programmet for den videre

FOKUS - LØBENDE INDSNÆVRINGUndervejs i processen øges fokus – mulighedsfeltet indsnævresløbende, og målformuleringen bliver stadigt skarpere. Dette skeri en iterativ - eller gentaget - proces, hvor udvidelse (fx idé-udvikling på et borgermøde) og indsnævring af mulighederne (fxen beslutning i en styregruppe) afveksler hinanden. Dette kan skei ét enkelt trin, eller processen kan bestå af mange faser. Det erprincipielt underordnet.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 43

UDVIKLINGSSTRATEGIER

ÅBnIngEr - dE krITIskE TIdspunkTErBeslutningsmomenterne – altså ’indsnævringerne’ i diagrammetnedenfor – er kritiske tidspunkter i processen, idet de er afgø-rende for processens fremdrift. Her træffes de beslutninger, derkan styre og sætte rammerne for den videre proces.Det første (og ofte mest) kritiske tidspunkt er, når opgaven op-står. Her er svaret på de fire spørgsmål aktivt medvirkende til atprocessen får sin indledende form:• VORFOR igangsætter vi arbejdet? Hvad vil vi opnå? Hvilken Htype strategi er der tale om?• VEM kan tænke nyt? Hvem kan udføre? Hvem kan sikre Hstrategiens succes? Hvem bør være en del af organisationenfra starten? Hvem kan bidrage til lokal forankring?• VAD skal der gøres og i hvilken rækkefølge? H

spØrgsMÅl - En ITEraTIv TIlgangDe fire nævnte nøglespørgsmål gentages i nye variationer vedhvert af de kritiske tidspunkter – heri består iterationen ellergentagelsen. Iterationen kan også beskrives som en bestræbelsepå at se strategien fra flere sider – og af flere omgange som vist i diagrammet.HVORFOR?

• om under overfladen – gør strategien nødvendig.KFind ind til problemets art og kerne.• fliv myterne – se tingene udefra.Vær nøgtern iAvurderingen af egne evner og attraktionsværdi.

Hvad skal strategien kunne? Hvad er dens formål? Det er cen-• VORDAN inddrages de rette personer på de rette tidspunkter? HDet er vigtigt med en procesplan fra starten. Derved sikres det,at man første gang får stillet de rette spørgsmål – og uden enplan har man ikke et bevidst forhold til, hvornår den bør ændres.trale spørgsmål, der skal stilles løbende – al den stund, at strate-gien ikke nødvendigvis initieres af de personer eller den instans,der skal realisere den. Derfor må strategiens formål defineres ogbeskrives løbende – og gerne i samspil med de personer, der skalrealisere den.Som facilitator af processen er udfordringen at søge bag omdeltagernes umiddelbare ønsker og idéer. Et formål er ikke detsamme som en anledning – der skal være en indre nødvendighed.Man laver ikke strategien, fordi en lovgivning siger, at man skal,fordi der er midler til det eller fordi nogle har udtrykt ønske omdet. Man laver den, fordi man ønsker at fremme en sag, fordiman ønsker at gøre noget ved nogle uheldige omstændighedereller fordi man ønsker at udnytte en heldig udvikling.Der findes ofte mange ideer til projekter, men ikke så mangebud på den overordnede vision og strategi. En måde at trængeom bag de umiddelbare ønsker og problemer er, at arbejdetmed strategien tilrettelægges nedefra og op – hvor man tagerudgangspunkt i de konkrete projektideer og ønsker og bevægersig ’opad’ mod en egentlig strategi for realiseringen af de pågæl-dende ønsker. Hvorfor er projektet vigtigt? Hvem skal inddrages,hvorfor og hvordan? Hvad sker der, når projektet er realiseret?Der kan også være et behov for at analysere sig frem. Hvad erØGET FOKUSKRITISKE TIDSPUNKTER

KRITISKE TIDSPUNKTERÅBNINGER & SPØRGSMÅL

ØGET FOKUSKRITISKE TIDSPUNKTERÅBNINGER & SPØRGSMÅL

den bagvedliggende motivation for ønsket om at arbejde med enudviklingsstrategi? Hvorfor vil I have udvikling? Ofte vil svaretvære formuleret som problemer, udfordringer og/eller trusler. Istedet for at fokusere på dem som barrierer, kan vi vælge at sedem som en drivkraft. Kig bag om problematikken, og brug densom vejen ind til kernen. For at svare, kan det ofte være nødven-digt at komme op i de højere luftlag – at abstrahere fra de speci-fikke lokale udfordringer og anskue dem i et større samfunds- el-ler skalamæssigt perspektiv, førend man atter konkretiserer.En faldgrube i formuleringen af formålet med udviklingsstrate-gien er at forfalde til floskler. Fx at byen har særlige potentialer i en fantastisk natur lige rundt om hjørnet, plads til omdannelse afnedlagte landbrug til små iværksættervirksomheder og masseraf muligheder for spændende butikker. De fleste byer kan be-skrives som verdens navle – men i forhold til hvad? Det handler

ÅBNINGER & SPØRGSMÅL

ØGET FOKUS

KRITISKE TIDSPUNKTER

Side 44

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

UDVIKLINGSSTRATEGIER

altså om at være specifik og unik. Og at erkende, at arbejdetmed strategien også handler om at aflive myter og om at skabe baggrunden for en ny selvopfattelse i byen. Her vil et udefrakom-mende blik ofte være mere nøgternt og uden den store forståel-sesmæssige ballast, der stammer fra et langt liv levet lokalt. Enkombination af et indefrakommende og et udefrakommende blikkan ofte lede til en både realistisk og potentialebaseret forstå-else af byen.HVEM?

Indholdet i strategien er vigtigt, men organisationen omkringden er afgørende for, om strategien kan realiseres. Det er vigtigtat besætte rollerne i processen - gerne på et tidligt tidspunkt. Enfaldgrube er at isolere fokus til rekruttering af deltagere til selvestrategiudviklingen. For hvad sker der, når alle er gået hjem?Hvem skal realisere strategien?Organisationen omkring strategien bør sammensættes, så der errepræsenteret flere niveauer i et vist hierarki. For hvert projekt bør der eksempelvis nedsættes en projektgruppe og fra hverprojektgruppe en koordinator og en ”medløber” fra kommunen, der sikrer kontakt og kontinuitet i forhold til kommunen.

• Udpeg deltagerkredsen i forhold til strategiensformål.Handler forløbet primært om mental foran-dring eller fysisk forandring – om demokratiprocessereller effektiv management af en given forandrings-situation?• Opnå både forandring og realisering – folk kannoget forskelligt.De personer, der får gode ideer erikke nødvendigvis dem, der bedst kan udføre dem.• Rekruttering kræver motivation – hvad er der athente for mig?Gør problemstillingerne vedkommen-de ved både at appellere til egoisten (hvad kan jegpersonligt få ud af, at deltage) og altruisten (hvordankan jeg hjælpe i en større sammenhæng, der givermening).

RekrutteringVed udarbejdelsen af en udviklingsstrategi findes der typiskmange aktører, som kan inddrages i arbejdet. Der er beboere,foreninger, virksomheder, investorer, pensionister, kloge folk,dyrevenner, højskoleforstandere, erhvervsfolk, håndværkere ogchauffører. Der er også dem, der gennem deres job har et ansvarfor at ”der kommer noget ud af det hele”. For blot at nævne nogle få. Men hvem er aktørerne? Og hvordan får man fat pådem?Det kan være nyttigt indledningsvis at gøre sig klart, hvem manhar brug for i processen – og hvornår. Som regel kan alle slagsaktører gavne processen. Måske kommer de til deres ret på for-skellige tidspunkter i forløbet, men mange forskellige perspekti-ver kan i høj grad berige hinanden og hjælpe med til at sikre, atstrategien i sidste ende rammer plet.Der er forskel på om man skal bruge folk, der har magt ogmidler, eller om man skal bruge folk med drive, tid,engagement og vilje. Der er også forskel på, omdeltagelsen skal være repræsentativ ellerej. Man kan også gå mere systematisktil værks, og beskrive deltagerne somtyper med forskellige kompetencer oginteresser, personer med indflydelse eller deltagere repræsenterendeforskellige segmenter.

PROJEKT X

alle borgere/aktører

RØDDING BY

OJEKTX

TOVH

DER

VHTO

TOVHOLDER

DOL

PROJEKT-RÅDRE

VHTO

TOVH

JEROTOVHOLDER

XKT

PROJEKT XPROJEKTXTXEKOJPR

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 45

UDVIKLINGSSTRATEGIER

opMærksoMHEdspunkTEr oMkrIng rEkruTTErIng:• er vil være nogle oplagte aktører, der har lang erfaring med Dat deltage i udviklingsprojekter. Deres deltagelse sikrer kend-skab og kontinuitet, og de er vigtige for processen.• indst lige så vigtige er de uerfarne. De kan give frisk energi Mog andre synspunkter og holdninger end dem, der typisk kom-mer på bordet. Gør derfor en aktiv indsats for at få nogle nyeaktører på banen.• or at få nye aktører på banen skal der ofte laves opsøgende Farbejde, der indebærer direkte kontakt. Men selv den bedsteog mest lokalkendte planlægger kender ikke alle. Dette kanman tage højde for indledningsvist ved at bede de alleredeinvolverede aktører om at finde frem til personer, der burdevære med. Ofte skal der en personlig og direkte kontakt til.Det forpligter anderledes end en annonce, en plakat, en hjem-meside mv.• ktørerne må gerne repræsentere modsætninger. Det er Avigtigt at få forskellige slags mennesker involveret i proces-sen, for det kan give gejst. Modsætninger kan bidrage til nyeideer og give stor energi til processen. Der kan også opståkonflikter og problemer – men det er også brugbart og derfor bør der være plads til det.• ørnefamilierne er eftertragtede, både som målgruppe og Bsom aktører. Dem vil alle have – men de kan have svært ved atdeltage i arbejdet omkring en strategi. Det skal man tænke påi forhold til hvornår arrangementer afholdes, og måske skalder arrangeres børnepasning / spaghettiaften.• ekruttér bredt, sjovt og vedkommende. Send et spørgeskema Reller en ”ugeblads-test” rundt til alle byens borgere, der tester hvilke slags borgere de er – med tilmelding til et borgerpanel el-ler workshop. Uddel præmier og gør et stort nummer ud af det.Mød børn og unge i skoler, motionscentre mv.

udvikle projekterne, planlægge dem osv., mens andre er gode tilat gå ud i marken med en spade og få tingene til at ske.Ved at beskrive organiseringen og rollefordelingen på et tidligttidspunkt, er forudsætningerne velkendte fra start og dermedpræmisserne for, hvordan man skal arbejde for at realisere stra-tegien. Det kan forebygge misforståelser og forkerte forventnin-ger.

opMærksoMHEdspunkTEr oMkrIng MoTIvaTIon:• et klare formål. Deltagere er nemme at motivere, hvis det Dstår klart, at de opnår noget godt ved at deltage. Det betalersig at være konkret• ldsjæle skal plejes. Selv de mest motiverede og energiske Ideltagere kan brænde op, hvis alt hænger på dem. Og de kan imeget høj grad påvirke motivationen hos andre. Når magt ogildsjæl falder sammen, skal projektet nok blive realiseret, mendet indebærer ikke dermed et fælles ejerskab. Det kan væreen god idé at blande kortene, så flere forskellige slags men-nesker kommer til at arbejde tæt sammen.• enighed kan være konstruktiv. Uenighed i begyndelsen af en Uproces er godt, da det kan bringe forskelle i virkelighedsopfat-telser og synsvinkler frem i lyset. Men skal motivationen ogejerskabet sikres, skal der findes enighed undervejs. Som re-gel lykkes det undervejs at opnå enighed – eller i det mindsteen fælles forståelse - bag ved uenighederne. Eller også flytter man sig undervejs, så uenighederne bliver mindre relevante.• ammerne skaber stemningen. Det er vigtigt at skabe nogleRgode rammer for at mennesker mødes. God stemning, godmad, nye fysiske rammer, gode stole eller ingen stole. Men-nesker kan godt lide at se vante ting – f.eks. sig selv – med nyeøjne. I stedet for at sætte sig i det samme mødelokale somsidst og kigge ud på den samme parkeringsplads som sidst,kan det være en god idé at gå op på bakketoppen og kiggehen mod mødelokalet og se parkeringspladsen fra en andenvinkel. Eller også gå en tur undervejs – gerne med et formåleller en opgave.

MotivationDrivkraften bag realiseringen af en udviklingsplan er motivation– hvad enten den er bestemt af personlige eller faglige interes-ser, økonomi eller noget helt fjerde. Men hvordan engagerer mandeltagerne?Motivation og engagement handler i høj grad om ejerskab – bådetil processen og til de projekter, der følger den. Man kan imidler-tid godt have ejerskab uden at være forpligtet. Det skal der væreplads til – folk deltager immervæk med forskellige baggrunde,interesser og kompetencer. Nogle er gode til at hjælpe med at

Side 46

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

UDVIKLINGSSTRATEGIER

HVAD?

Organisation i forandringOrganiseringen af strategien og dens projekter er en dynamiskstørrelse. Der vil ske udskiftning i bemandingen og dermedorganiseringen undervejs, og det skal man være forberedt på:ildsjæle, der brænder op; projektgrupper, der går i stå; projekter,der går i dvale, for at genopstå i en periode, for at gå i hi igen.Samtidigt opstår der måske ideer til nye projekter. Alt dette kanman tage højde for ved at indbygge en dynamik i den måde,organiseringen skrues sammen på. Tit kræver organisationenimprovisation og tilpasning undervejs.Der er ingen, der siger, at organisering skal ske sent i forløbet. Istedet for at kigge på projekter og handlinger, kan man vælge atkigge på mennesker. Et projekt KAN IKKE realiseres, hvis ikke derstår mennesker bag. Og her er det ikke faglige kompetencer, dergælder – men den enkeltes drive.Det er også væsentligt at være opmærksom på den forskydningi fokus, der finder sted i løbet af processen. Hvor der i begyndel-sen er behov for en beslutningsdygtig styregruppe med primært

• ænk nyt – hvordan skabes forandring?Det absolutTsværeste og sværest håndterbare i enhver proces erat skabe en forandring, der både er reel – det vil sigereelt nytænkende – og som giver mening for de delta-gende. Dette aspekt af forløbet kan ikke overdrives.• Mentale og fysiske forandringer hænger ofte sam-men.Forandring forstås ofte som fysisk, men den per-sonlige, mentale eller organisatoriske forandring er etofte overset aspekt af enhver proces. De personer, derhar deltaget, er et andet sted, end de, der ikke har –og det kan både have positiv og negativ betydning forprocessen.

En strategi spænder over mange abstraktionsniveauer. Denhandler både om vision, indsatser og projekter – det vil sige fradet visionært abstrakte til det praktisk konkrete. På alle niveauerhandler det om at holde fokus på strategiens grundlæggendeformål, nemlig at skabe forandring. Der skal altså tænkes nyt påalle niveauer.En klassisk – og i mange tilfælde effektiv – tilgang til strategi-udvikling er at tage udgangspunkt i en klar vision, som efterføl-gende skal omsættes til indsatser og projekter. Men uafhængigtaf, at der er en strategi, der står på dagsordenen, vil der som tid-ligere nævnt altid være projektideer i forvejen. Der vil altid væreinteressenter, der kommer ind i arbejdet med konkrete projekter,som de har lyst til at udføre.Lad dem være udgangspunktet. Begynd med handlinger og bygovenpå, så der kommer en historie eller vision ud af det. Dermedkommer konkrete handlinger til at bestemme. Interessenter, derhar en god ide og vilje til at udføre dem vil altid komme længst,så lad strategien tage form efter dem, der skal udføre den ipraksis.En typisk faldgrube er at sætte lighedstegn mellem udvikling ogvækst – og mellem udvikling og fx nye udstykninger, flere boliger og nye institutioner. Det er almindelige og forståelige ønsker tiludviklingen. Men i virkeligheden vil det ofte dreje sig om, at ram-merne for det daglige liv skal forbedres. I så fald bliver omdrej-ningspunktet i strategien ønsket om en forbedret livskvalitet, ogdermed skal der sættes fokus på det. Udvikling af byer handlerbåde om mentale og fysiske forandringer – og i strategien hørerde to sammen.Accepter at der er forskellige opfattelser af virkeligheden. Detskal der være plads til i en strategi. Den skal være rummelig noktil at omfavne alle synspunkter samtidigt med at den prioriterermulighederne, så alle kan finde et projekt, hvor de vil bidrage tilrealiseringen. Men ingen vil nogensinde blive enige om alting –og det er heller ikke alt, der passer i strategien.

fokus på processen, bliver der i mange tilfælde senere behovfor et handlekraftigt og realiseringsorienteret projektråd forstrategien.

opMærksoMHEdspunkTEr oMkrIng InspIraTIon og nyTænknIng:• øg bidrag og inspiration udefra. Der er mange, der har Sprøvet at lave strategier og derfor kan give gode input til,hvordan de gjorde og hvad det blev til. Det kan f.eks. væreborgerforeninger i andre landsbyer eller en repræsentant frakommunen, der har været involveret i lignende projekter.• vis økonomien tillader det, kan det også være nyttigt at en-Hgagere eksterne oplægsholdere, eksperter, dygtige konsulen-ter, procesfacilitatorer eller andre, der har prøvet det samme.De kan vende ting på hovedet og se på byens situation udefra– og de kan stille de dumme spørgsmål, der kræver svarindefra.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 47

UDVIKLINGSSTRATEGIER

HVORDAN?

Fra vision til virkelighedEn strategi for udviklingen af et bysamfund skal være rummelig –og det er vigtigt at gøre sig klart, at projekter skal vurderes medudgangspunkt i det lokale. Det kan for mange være lige så vigtigtat arrangere fællesspisning som at etablere et udvalg, der skalarbejde med en ny bosætningsstrategi. Hvis det er afgørende atudarbejde en bosætningsstrategi kan det derfor være oplagt atarrangere en fællesspisning, hvor temaet bosætningsstrategi erindbygget.Det at væve noget aktivt og udviklende ind tidligt i processenkan også foregribe en af de centrale udfordringer i alle strate-gier, nemlig at der kan være langt fra ord til handling. Der eringen grund til frustration, selv om der er flere ting i strategien, der ikke bliver igangsat inden for de første par år, men der vilsamtidigt ofte være behov for, at der sker noget håndgribeligtnu og her. Noget af det sværeste ved arbejdet med udviklings-strategier er at sikre en efterfølgende realisering. Når realise-ringen glider ud i sandet, er det ofte fordi, der ikke er skabt enforpligtelse i tide. Skabelsen af denne forpligtelse bør være enintegreret del af enhver proces, hvor forpligtelsen ikke eller kun imere begrænset omfang er til stede fra centralt hold efter selveudarbejdelsen.RealiseringsparathedDer er forskel på projekters og indsatsers realiseringsparathed.Noget kan man selv gå i gang med lokalt, mens realiseringen afandre projekter afhænger af andre aktører eller myndigheder el-ler midler. Derfor er det vigtigt, at gøre klart – for sig selv og foralle involverede - hvor tæt et projekt er på at kunne realiseres. Ipopulære termer: er projektet ’rødt’, ’gult’ eller ’grønt’.

• Prioritér – grønne, gule og røde projekter.Vær be-vidst og realistisk omkring, hvor stor hjælp, der reeltset er at få udefra – fra kommunen eller andetsteds.Det har afgørende betydning for udvælgelsen af pro-jekter og fokus for strategien.• Sælg budskabet og skaf midlerne til realisering.En god ide bliver bedre, jo flere der kender den – og chancerne for at skaffe de nødvendige midler bliverstørre.• rganisér jer – og gør det dynamisk.Ideer er intetOuden personer til at udføre dem. Organisation er alfaog omega, men etableres ofte for sent – eller sletikke. Sørg for at organisationen er sket på det rettetidspunkt og rette måde i forhold til strategiens ogprojekternes fokus.

Når strategien er formuleret og projekterne identificeret, begyn-der realiseringsfasen. Og nogle vil sige, at det først er her, at denreelle indsats begynder, idet skridtet fra projektidéer til realise-ring ofte er dér, hvor indsatsen – både i form af engagement ogøkonomi – for alvor bliver forpligtende for deltagerne.

opMærksoMHEdspunkTEr OMKRING REALISERING:• Realisering kræver prioritering.• Realisering kræver samarbejde.• Realisering kræver markedsføring.• Realisering kræver netværk.• Og - sidst men ikke mindst - realisering kræver tid.

Et ’grønt’ projekt kan straks realiseres, hvis de mennesker, derskal stå for realiseringen – både tovholdere og arbejdskraft – ertil stede. Det kan være nære projekter som fx opsætning af skilte,den månedlige fællesspisning eller at hænge en gynge op i ettræ.Et ’gult’ projekt kræver et arbejde for at få etableret forudsæt-ningerne for realiseringen - fx midler, deltagere, hjælp ellerandet. Et gult projekt kan f.eks. være en indsats over for tommebygninger, eller forskønnelse af hovedgaden.Et ’rødt’ projekt kan ikke uden videre igangsættes, for det eret projekt andre skal lave eller finansiere. Men man kan gøredisse andre opmærksomme på, at der er et projekt, der skallaves. Offentlig transport er et godt eksempel herpå – eller en nymotorvej.Finansiering og realiseringKonsulenter tager hjem på kontoret. Kommunens medarbejdereskal tilbage til rådhuset. Inspiratorer kører også hjem. Projekt-midler bliver brugt. Til overs er de lokale aktører og ofte ingen el-ler kun en meget begrænset økonomi. Den bæredygtige strategiskal bæres af de lokale aktører, og det er dem, der bestemmer,hvor god strategien bliver.Det er vigtigt at gøre sig klart fra start, hvilke midler, der er ellerforventes at være til rådighed – og hvad der kan gøres indenfor den økonomiske ramme. Ofte er der kun penge til at lave

Side 48

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

UDVIKLINGSSTRATEGIER

strategien. Dette skal tilgodeses i strategien, hvor handlinger omnødvendigt indebærer, at der søges finansering – kommunalt el-ler ad andre veje. Jo hurtigere dette perspektiv bliver taget med istrategiarbejdet, des bedre.Afhængigt af, hvordan kommunen er organiseret i forvaltningermv., kan det være en god idé at etablere en fast organisationmed en god og dedikeret kontaktperson i kommunen. Dennekontaktperson skal have – og kende – sit mandat til at inddrageandre af kommunens ansatte. Kontaktmedarbejderen kan og skalikke løse alle problemstillinger eller bidrage med støtte til alleprojekter men kan lette adgangen til den relevante viden og derette kontakter inden for den kommunale organisation og der-med øge chancen for at strategien rent faktisk bliver realiseret.MarkedsføringBåde i forbindelse med udarbejdelsen og realiseringen af stra-tegien er kendskabet til den et afgørende succeskriterium. Hvisingen kender strategien, har den ingen betydning. Markedsføringskal derfor konstant være i fokus. Forskellige aktører nås påforskellige måder, så gør også et arbejde for at informationenrammer bredt. Det kan både handle om plakater i byen, løbesed-ler, mailkæder, sms-kæder, facebook-sider, hjemmesider osv. Mengør som tidligere nævnt også brug af mund-til-mund-metoden.Det gør ikke noget, at man hører om tingene fra forskellige kilder– og det behøver ikke at koste noget.

6 overordNedelÆriNGSPuNKter• ekruttering, rekruttering, rekruttering – og motivati-Ron. Hav fokus på at finde de rette engagerede personertil at få ideerne og udføre dem. Brug ildsjælene menrekruter bredt for at sikre bred lokal forankring.• orstå position og potentialer helt og klart – og afliv Fmyterne. En ønsket udvikling opnås bedst, når den erformuleret på et realistisk grundlag.• ad dig ikke begrænse – tænk nyt. Selv om grundlaget Lskal være realistisk, kan visionerne godt være vilde.• n strategi er intet uden konkrete forandringer – eller Euden personer. Gør ideerne konkrete og forbind demmed personer, der kan udføre dem.• end tilbage til de vigtigste ting igen og igen – og igen. VDe er værd at tænke over flere gange, og man bliver jo hele tiden klogere…• trategisk arbejde slutter ikke med udarbejdelsen af Sstrategien – eller med inddragelsens afslutning. Sørgfor at have mekanismer til opfølgning på plads indenden kommunale indsats ebber ud.

ABSTRAKT

NUTIDVISION | hvor vil vi he

FREMTIDn?hvordan vil vi være?hvordan vil vi have, atandre ser os?hvad skal vores værdier være?og hvad bærer værdierne?

IDENTITET | hvem er vi?

hvordan ser vi os selv?hvordan ser andre os?hvad er vores værdier?og hvad bærer værdierne?

STRATEGIHANDLINGER | hvad gør vi?hvem skal gøre det?og hvordan?

KONKRET

KONTEKST | hvor er vi?

hvilke ressourcer harvi?hvem er drivkræfterne?hvilke muligheder harvi?og hvilke begrænsninger?

MISSION | det gode hverdagsliv i Rødding

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 49

BILAG

mETOdErByerne er belyst på følgende temaer:• • • • • • Efterspørgslen efter byerneTilgængelighedByens arbejdspladserByens servicetilbudByens omgivelserByens indbyggere(Geografisk Informations System). Til brug forberegningen er alle byer blevet afgrænset iforhold til det åbne land uden for byen. Herefterer afgrænsningen tillagt en buffer på 250 m.Inden for afgrænsningen med buffer er derforetaget et udtræk pr. 1. juli 2010 fra Statenssalgs- og vurderingsregister (SVUR) på denoffentlige informationsServer (OIS) hvoreftervurderingssummerne for parcelhuse er opsum-meret og divideret med antallet af parcelhuse.Herved fås et udtryk for værdien af et gen-nemsnitligt parcelhus i den pågældende by. For-skelle i ejendomsværdien fra by til by afspejlerbygningsmassens tilstand, alder, beliggenhedog efterspørgsel og giver et godt mål for deforskellige byers attraktivitet.På grund af bl.a. dataforskelle indgår arbejds-pladser i Tyskland ikke i analysen. Det betyder,at jobmulighederne for byer, der har under entimes rejsetid til den tyske grænse er under-vurderet.Tilgængelighed til uddannelsestilbudRejsetiderne er baseret på udtræk fra rejsepla-nen.dk med undtagelse af rejser hvor udgangs-punkt og destination er under 5 km i netværks-afstand. Dette skyldes dels en pragmatiskantagelse af, at unge mennesker foretrækker atcykle hvis afstanden er under 5 km, frem for atindpasse sig efter kollektiv trafik.Rejsetiden er = Tidsrummet mellem afgangsti-den fra adresse til ankomsttiden ved uddan-nelsesstedet + ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30afhængig af hvilken ventetid der er kortest.Rejser der er tættere på uddannelsesstedet end5 km er ikke slået op på rejseplanen. I stedeter der udregnet en rejsetid med hastighed på16 km/t (Anslået cykelhastighed). Afstanden ernetværksafstand (veje), dog uden mulighed forfærdsel på motorvej.De udtrukne rejser er med ankomsttid en hver-dag kl. 8:00 og kl. 8:30.Hvis rejseplanen ikke kan finde en rejsemulig-hed for en specifik adresse, sættes rejsetiden til180 minutter.Tilgængelighed til større byers tilbudPå samme måde som ovenfor beskrevet erberegnet tidszoner på 30 hhv. 60 min. med per-sonbil fra bygrænsen af byer med over 30.000indbyggere. Det drejer sig konkret om Herning,Silkeborg, Århus, Horsens, Vejle, Fredericia,Kolding, Esbjerg, Odense og Slagelse.Herefter er for hver af de 45 analyserede byeroptalt antallet af større byer der kan nås indenfor 30 min. og hvor mange der yderligere kannås inden for 1 time.Temaerne beskrives gennem udvalgte indika-torer, og fremstillingsformen bygger genereltpå en opdeling af byerne i tre grupper ud fraen rangordning af den enkelte indikator. Hvorindikatorværdierne er meget kontinuære (udentydelige niveauspring eller ”huller”) omfatter hver af grupperne 15 byer. Men hvor der er taleom niveauspring, huller eller flere ens værdier er der konkret taget stilling til hvor grænsenmellem de forskellige grupper ligger. Det erogså tilfældet, hvor særlige kriterier gør siggældende.Under alle omstændigheder vil byer, der liggerlige omkring grænsen altid kunne diskuteres.

TIlgængElIgHEdTilgængelighed til arbejdspladser (arbejds-pladspotentiale)Det tilgængelige opland (tidszonen) medpersonbil fra et centerpunkt i hver af de 45 ana-lyserede byer er fastlagt ud fra en GIS baseretnetværksanalyse af vejnettet ud fra forudsæt-ninger om vejtyper og gennemsnitshastighederpå disse. Oplandene er beregnet for en rejsetidpå hhv. 30 og 60 minutter.Inden for disse oplande er det muligt at sættetal på antallet af arbejdspladser - arbejds-pladspotentialet.Antallet af arbejdspladser er fastlagt på grundlagaf dataudtræk fra CVR-registret (det CentraleVirksomhedsRegister) pr. 2. halvår 2009. CVR-registret er baseret på indmeldinger fra deenkelte virksomheder for en række oplysninger,herunder antal årsværk og branchekoder (DB07).

EfTErspØrgslEn EfTEr BYERNEBefolkningsudviklingBefolkningsudviklingen i perioden 2006-2010 begge inklusive er hentet fra DanmarksStatistik, Statistikbanken (BEF4), der opgørbefolkningen pr. 1. januar de pågældende år. Detbemærkes, at Løgumgårde fra og med 1. januar2010 indgår som del af Løgumkloster. Derforer Løgumgårde også tillagt Løgumkloster for2006 hvorfra udviklingen måles.EjendomsværdierDenne parameter er beregnet på basis af GIS

ByEns arBEjdspladsErArbejdspladsbalancerArbejdspladsbalancen viser relationen mellemlokale arbejdspladser og den lokale arbejds-styrke målt ved antallet af 25-64 årige. Ved enværdi på mere end 1 peger den på, at byen haren stærk oplandseffekt i forholds til pendling.Lave værdier udtrykker omvendt at der primærter tale om en bosætningsby.Beregningen sker ved, at der på samme mådesom ovenfor nævnt foretages et udtræk fra CVRregistret inden for hver bys afgrænsning plus250 m buffer. Herigennem er det muligt at be-regne antallet af arbejdspladser (årsværk) i byen.Hvad angår antal indbyggere 25-64 år henvisestil beskrivelsen i afsnittet om byernes indbyg-gere neden for.

Byafgrænsning, Rødding.

Side 50

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

BILAG

Analyseområde, Strib.

SårbarhedPå basis af CVR udtrækket er sårbarhedenudtrykt som den andel af byens arbejdspladser,som findes på den største virksomhed i byen- hvadenten der er tale om en privat eller enoffentlig virksomhed.

ByEns sErvICETIlBudDetailhandelAntal ansatte i butikker med fuldt dagligvare-sortiment afspejler om lokalsamfundet kanhonorere et generelt behov hos indbyggernefor dagligvarehandel, og viser ligeledes om mankan få alle daglige fornødenheder uden at havekørekort og bil. Som mål for udbudet opgøresud fra CVR udtræk (2. halvår 2009) antalårsværk inden for byafgrænsningen (branche-koderne 47.11.10 - 47.11.30, Dansk Branchekode2007, omfattende købmænd, døgnkiosker,supermarkeder og discountforretninger).Antal ansatte i specialbutikker, som f.eks.grønthandler, slagter, tøjbutik og boghandel,afspejler bredden i butiksudbuddet. Antalårsværk opgøres som ovenfor (branchekoderne47.2, 47.4 - 47.7, Dansk Branchekode 2007).Branchekoderne dækker over:• etailhandel med føde-, drikke- og tobaksva-Drer i specialforretninger• etailhandel med informations- og telekom-Dmunikationsudstyr i specialforretninger• etailhandel med husholdningsudstyr i Dspecialforretninger• etailhandel med varer til kulturelle formål Dog fritid og• etailhandel med andre varer i specialfor-DretningerDet bemærkes, at større byggemarkeder /trælasthandler samt apoteker ikke er medtageti opgørelsen.

Børn og ungeTilstedeværelse af børnepasningstilbud somvuggestuer, børnehaver og aldersintegrerededaginstitutuioner samt tilstedeværelsen affolkeskoler med overbygning er kortlagt på bag-grund af kommunernes hjemmesider og CVRudtræk pr. ca. medio 2010.SundhedstilbudTilstedeværelsen af basale sundhedstilbud o.l.som læge, tandlæge, fysioterapi og plejecentreer kortlagt på baggrund af søgninger på Eniro,Krak, De gule sider, kommunernes hjemmesiderog CVR udtræk pr. ca. medio 2010.

SkovFor hver by beregnes hvor stor en andel afarealet inden for analyseområder der er skov.Skovtemaet fra Top10dk (KMS) anvendes.Øvrig naturFor hver by beregnes hvor stor en andel af area-let inden for analyseområdet der har karakteraf beskyttet natur. Ved beskyttet natur forståsaraler omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3(sø, å, hede, overdrev, strandeng, mose og eng).Kilde: Miljøportalen.

BYENS INDBYGGEREByernes indbyggere belyses i forhold til alder,uddannelse, indkomst og husstandstyper.Aldersgrupper:Befolkning pr. primo 2010 for-delt på aldersgrupperne 0-5 år, 6-16 år, 17-24 år,25-39 år, 40-64 år og 65 år +. Kilde: CPR.Uddannelse, indkomst og husstandstyper er be-lyst på baggrund af et særudtræk fra DanmarksStatistik for de enkelte byer.Uddannelse:15+ årige befolkning pr. 1.1.2010fordelt efter højeste fuldførte uddannelse (ho-vedgrp.: grundskole, gymnasial, erhvervsfaglig,kortere videregående uddannelser, mellemlangvideregående uddannelser, bachelor, langevideregående uddannelser, forskeruddannelse,uoplyst)Indkomst:Husstandsindkomst pr. 1.1.2009

BYENS OMGIVELSERI mange undersøgelser peges der på betydnin-gen af rekreativ natur for folks bopræferencer.Øverst i prioriteringen er kyst og strand og skover næstbedst. Herefter kommer øvrig rekreativnatur. Vigtigt for værdien af den rekreativenatur er nærheden og her er valgt 3 km somafstand svarende til 40 min. gang eller 10 min.cykling.Analyseområdet er derfor fastsat som en bufferpå 3 km omkring bygrænsen (kun landarealer).Bufferen indeholder samtidigt de potentielleny boligområder for byen, hvorfor kvaliteterneinden for bufferen som grundlag for bosætninger af stor betydning. Det bemærkes, at bufferenfor Padborg kun omfatter arealer på den dan-ske side af grænsen.Kyst og strandHer opdeles byerne som følger:• ystbyer (beliggende umiddelbart ned til Kkysten).• ystnære byer (byer nærmere end 3 km fra Kkysten, men ikke umiddelbart ned til kysten).• vrige byer (beliggenhed over 3 km fra Økysten).

Husstandstyper:Husstande pr. 1.1.2010 fordeltpå enlige uden børn, enlige med børn, par udenbørn, par med børn, andre.

DE MINDRE BYER

BYANALYSE

Side 51

INTRO

dEmindrEByEr

I SYDDANMARKHvordan klarer de mindre byer sig? Hvilke byroller har de? Hvem bori byerne? Hvordan finder en lille by sin fremtidige identitet?Det er vigtigt at vide for at Det gode Liv fortsat har gode mulighederfor at kunne udfolde sig i de mindre byer. Analysen er et led iRegionens indsats for at udvikle samspillet mellem den regionaleudviklingsplan, de kommunale planstrategier og konkrete udviklings-strategier i de mindre byer.

Se mere påwww.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/byanalyse

Regional Udvikling / strategi & analyseDamhaven 127100 Vejle

Side 52

BYANALYSE

DE MINDRE BYER

16457