”Samrådsspørgsmål GMinisteren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i dette folketings-år, som i væsentlig grad vil vedrøre vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne,samt hvilke overvejelser ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til landdistrikterne.”

Tale til samrådsspørgsmål G

Regeringens politik for landdistrikternesker via en koordineret indsats mellemMinisteriet for By, Bolig, og Landdistrikterog de enkelte sektorministerier.Som klima-, energi- og bygningsministerer landdistrikternes udvikling derfor ikkemit primære ressortområde. Men mit mi-nisterium indtænker naturligvis hensynettil landdistrikterne som et vigtigt elementi politiske udspil.

Jeg vil fokusere min besvarelse af udval-gets spørgsmål omkring energiområdetog særligt regeringens energiudspil ”Vo-res energi”. Energipolitikken og energi-udspillet er nemlig et helt centralt områ-de for regeringen i dette folketingsår.Regeringens energipolitik tager ud-gangspunkt i en decentral energiforsy-ning, som bidrager til aktivitet og beskæf-tigelse i landdistrikterne.I Danmark har vi over en længere perio-de omlagt energiforsyningen fra få storecentrale kraftvarmeværker til en decen-tral forsyning med mindre kraftvarme-værker, biogasanlæg og vindmøller.Denne udvikling skal videreføres, så viskaber en miljøvenlig energiforsyningmed mere vedvarende energi.Energiindustrien og herunder ikke mindstvindindustrien udgør en af vores vigtigsteeksportindustrier. Den bidrager samtidigpositivt til beskæftigelse og aktivitet ilanddistrikterne.Med den krise vi har set – også i energi-branchen – er der endnu mere behov for,at der tages nye initiativer på dette om-2

råde. Jeg vil derfor arbejde for et forbed-ret hjemmemarked for industrien og forgode rammevilkår for at fastholde udvik-lingsaktiviteterne i energibranchen iDanmark. Det vil bl.a. ske ved at givegode muligheder for placering af for-søgsmøller.Et andet område, hvor vi kan forbedre dedanske virksomheders langsigtede kon-kurrenceevne, er gennem fokus på ener-gieffektivisering. Det giver fordele, såvel ilanddistrikterne som i resten af landet.Erfaringerne viser, at der er klare fordeleved at være ”first mover” og der kan ikkevære tvivl om, at virksomhederne i andreeuropæiske lande også vil stå overforkrav om effektiviseringer i de kommendeår. Derfor er det godt, at vi i Danmark al-lerede er i gang med den grønne omstil-ling og arbejder med øget energieffekti-visering.Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg ger-ne havde set, at vi allerede nu havde enenergiaftale, så vi kan komme i gangmed den videre udbygning og omstillingtil vedvarende energi. Det vil bidrage tilgrøn vækst og beskæftigelse i heleDanmark – også i landdistrikterne.3

Jeg vil gerne nævne en række konkreteområder på energiområdet, hvor regerin-gen har fremlagt planer, der vil gavnelanddistrikterne.Bioenergii form af biomasse og biogasspiller en central rolle i energiudspillet.Det vil samtidig medføre, at landdistrik-terne får et økonomisk løft som produ-center af bioenergi.Biogassen er både værdifuld for energi-systemet og reducerer miljøproblemerneved husdyrproduktionen. Det er samtidigen teknologi, som Danmark er førende i.Nye tiltag vil fremme udbygningen medbiogas, og være til gavn for udviklingen ilanddistrikterne.Regeringens nye tilskudsordning tilenergirenovering af boliger,der åbnes tilnæste år, vil naturligvis rette sig mod bo-ligejere og lejere i hele landet og dervedkomme både by- og landdistrikterne tilgode.Tilskudsordningen vil afløse det nuvæ-rende håndværkerfradrag, der fortsætteri 2012. Jeg kan i øvrigt tilføje, at hus-standsvindmøller, der er særligt interes-4

sante i landdistrikterne, er kommet med ihåndværkerfradragsordningen allerede iår.En anden tilskudsordning, der gavnerlanddistrikterne, vedrørersmå vedvaren-de energianlægpå max. 6 kW. Det kanf.eks. være et solcelleanlæg eller enhusstandsmølle.Husstande, der etablerer et lille vedva-rende energianlæg, har mulighed for at”lagre” den strøm, der ikke bruges her ognu på nettet.Husstanden kan så hente en tilsvarendemængde el på et andet tidspunkt inden-for samme år uden at betale for det.Værdien af elproduktion bliver ca. 2kr./kWh. Samtidig er afregningen enkelat håndtere for ejeren af anlægget.Regeringen satser massivt påudbygningmed vindmøllerbåde på havet og påland.I 2020 forventes mere end en fordoblingaf elproduktionen fra vindmøller i forholdtil 2010.5

Udbygning med vindmøller vil have be-tydning for de lokalsamfund, hvor møl-lerne produceres og opstilles.F.eks. vil etablering af en stor havmølle-park give beskæftigelse både for vind-mølleproducenten og en lang række un-derleverandører. Og derudover vil lokal-samfundet, hvor parken bliver etableret,få øget aktivitet og beskæftigelse især ietableringsfasen, men også i driftsfasen.Jeg kan f.eks. nævneAnholt Havmølle-park,der er under etablering. Når parkengår i produktion, vil overvågning, service-ring og vedligeholdelse ske med base iGrenaa Havn. Der vil desuden komme etkabel fra havmølleparken til Anholt, somvil forsyne øen med vedvarende energi.Det er et konkret eksempel på, at dengrønne omstilling kommer udkantsområ-derne til gavn.Regeringen har afsat 1 milliard kr. på Fi-nansloven for 2012 til forsknings – ogudviklingsaktiviteter. Af disse går 371millioner kr. til at støtte virksomheder i atudvikle og demonstrere nye energitekno-logier.

Støtten gives gennem EUDP, Energitek-nologisk udviklings- og demonstrations-program, og projekter skal både bidragetil grøn omstilling og fossil uafhængighedi Danmark og udvikle danske erhvervs-potentialer.EUDP støtter f.eks. udvikling af biogas-teknologi i Ringkøbing-Skjern, bølgekraftved Hanstholm, solcelleprojekter i Toft-lund, brint og brændselsceller i Hobro,energibesparende ventilation i Herningog intelligente el-bil-ladestandere i Von-ge.Støtten gavner altså også områder uden-for de store byer. Over 40 % af støttengives til små innovative virksomheder og2/3 dele af projekterne indebærer etsamarbejde mellem virksomheder og vi-densinstitutioner f.eks. universiteter.Hertil kommer Green Labs DK-programmet, der støtter etablering afstorskala testfaciliteter på klima- ogenergiområdet. Et af kriterierne i GreenLabs DK-programmet er bl.a., at nyeGreen Lab etableres i samarbejde medog/eller medfinansieres af et regionaltVækstforum.7

Green Labs DK-ordningen har støttetopbygning af vindmølletestfaciliteter vedLindø og Smart Grid-testfaciliteter påBornholm. Denne støtteordning har givet82 mio. kr. i 2012 til nye testfaciliteter påteknologiområder, hvor der er kommerci-elle potentialer.I forhold tilbarmarksværkerneer jeg op-mærksom på, at flere værker har entrang økonomi og derfor har et reelt be-hov for støtte. Det har jeg fuld forståelsefor. Derfor har staten gennemført trehjælpepakker.Regeringen ønsker at give bar-marksværkerne mulighed for at opnå la-vere varmepriser ved at erstatte en del afden dyre naturgas med afgiftsbegunsti-get biomasse.Kort sagt: De 30 værker med højestvarmepris skal kunne etablere en bio-massekedel, selvom staten dermed får etafgiftsprovenutab. Forslaget indgår i for-handlingerne om en ny energiaftale. Nuhåber jeg så at få opbakning til forslagethos Folketingets partier.Jeg vil også fremhæveSamsøsom enspydspids på energiområdet. Når det8

kommer til grøn omstilling af energipro-duktion er Samsø ikke ”udkantsdanmark”men snarere "forkantsdanmark".Samsø-projektet fungerer som et udstil-lingsvindue for visionen om et dansksamfund, der er uafhængigt af fossilebrændsler. Samsø giver inspiration tilgrøn omstilling for andre lokalsamfundrundt omkring i Danmark, og projektethar vakt interesse langt ud over landetsgrænser.Projektet om "Samsø som fossilfri ø"indgår som et selvstændigt initiativ i re-geringens energiudspil.Endelig vil jeg nævne, at Bornholm i dager hjemsted for et af verdens mest inte-ressante forsøgsprojekter, som skalde-monstrere effektiv drift af et elsystemmed omfattende integration af mangeforskellige og fluktuerende vedvarendeenergikilder.Resultaterne vil være anvendelige i re-sten af Danmark og Europa. Bag projek-tet er etableret et meget kompetent kon-sortium af partnere fra flere lande i Euro-pa. Det betyder, at Bornholm er blevethele Europas testfacilitet.9

Bornholms-projektet fungerer altså lige-som Samsø-projektet som et udstillings-vindue for visionen om et dansk sam-fund, der er uafhængigt af fossilebrændsler - og projektet har vakt interes-se langt ud over landets grænser.Regeringen bakker fuldt op om initiativeti den tidligere regerings energistrategiom aktivt at støtte sådanne konkrete for-søgsmiljøer for grøn vækst. Projektet om"Samsø som fossilfri ø" indgår derforsom et selvstændigt initiativ i regerin-gens energiudspil.Jeg synes, at Samsø er et godt eksem-pel på, at man bruger mulighederne i dengrønne omstilling til også at sikre regio-nal udvikling.Jeg vil arbejde for, at erfaringerne fraSamsø indgår som en del af grundlagetfor den grønne omstilling af hele Dan-mark – ikke mindst i landdistrikterne.