ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 81: Materialet fra Tunø Beboerforenings foretræde for udvalget den 17/1-12

De tal og andre konkrete informationer der fremgår i teksten stammer fra Odder Kommuneog fra lov om kommunal udligning 2010. Tunø Beboerforening har ikke foretaget nogenyderligere verificering af informationerne. Nedenstående tekst er basis for et illustreretoplæg og der må derfor tages forbehold for tekstens standard.Kære Udvalg for Landdistrikter og Øer,Tak for, at i vil give os foretræde i dag. Vi taler på vegne af 120 tunboer, der er bekendtemed, at vi står her i dag.

Her i Kattegat, mellem Jylland og Samsø ligger Tunø.På Tunø oplever vi mange af de problemstillinger, der opleves i hele udkantsdanmark,derfor er tankerne i dette foretræde ikke kun aktuelle for Tunø.Tunø er et sted i positiv udvikling. Vi har trods dårlige odds haft befolkningstilvækst desidste 20 år, og der er mange gode sociale, energimæssige og erhvervsfremmendeinitiativer. Vores problem er, at vi ikke kan vokse eller udvikle os under vores nuværendebetingelser.

Tunø er derfor meget presset. Vi mangler nogle helt basale forudsætninger for at kunneeksistere som ø og bæredygtigt samfund.Vi ønsker således ikke en finansiering af Tunø, men vi ønsker de nødvendigeforudsætninger for at kunne deltage i - og bidrage til det danske samfund vi er en del af.De synspunkter, vi vil fremføre, deler sig i fire temaer:En god sundhedsfaglig dækning af øerne og yderområderne, En retfærdig og tidsvarendefordeling af §20 støtten til kommunerne, En god færgeforbindelse samt Et fornuftigt syn påden radikale fredning af Tunø og andre småøer.Den Sundhedsfaglig dækning af øerne.I dag er der stor forskel på, hvorledes kommunerne og regionerne prioriterer densundhedsfaglig dækning af øerne. Der bør være en god sundhedsfaglig service på øerne.Dette er vigtigt for borgernes tryghed og tillid til den kommune, de er en del af.På Tunø er der hverken læge eller sygeplejerske, dog har vi, efter utallige opfordringer tilOdder kommune, mødt forståelse for behovet for en fastboende sygeplejerske, men pt. harvi intet. Vi mener, at alle fjernøer skal have en fastboende sundhedsfaglig person, og at dettebør garanteres af staten.En retfærdig og tidsvarende fordeling af § 20 støtten.Ifølge lov om kommunal udligner § 20, ydes der årligt et tilskud til kommuner med mindreøer.Vi ønsker en lige og retfærdig fordelingen af § 20 tilskuddet til alle de berørte kommuner.Dette vil give de nu forfordelte kommuner mulighed for at skabe de nødvendige tiltag ogsikre en positiv udvikling af øerne.Den nuværende fordelingsnøgle er ikke tidssvarende, og er baseret på forældedeoplysninger om kommunernes udgifter. Økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestagerhar i et brev til Odder kommune afvist, at staten skulle foranledige en mere jævn fordelingaf § 20 tilskuddet, og vil lade det være op til kommunerne selv at finde en mere retfærdigfordelingen. Vi mener, at det er statens pligt at skabe en tidssvarende fordelingsnøgle forstøtten til kommunerne.

For hvordan skulle en kommune kunne bede en anden kommune om penge? Hvem skalafgøre hvilke argumenter, der vejer tungest? Det må være statens pligt at fordele tilskuddetretfærdigt. Særligt når det i lov for Kommunal udligning § 20 styk 3 står, at : Indenrigs-ogsocialministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet.Vi ønsker en retfærdig og tidssvarende fordeling af § 20 tilskuddet fra Staten– men viforventer også et krav om åbenhed til Kommunerne. Kommunerne skal årligt offentliggøreregnskabet for § 20 tilskuddet, hvoraf de præcise udgifter til Øerne skal fremgå. Viforventer, at tilskuddet går til drift af Øerne og ikke til kommunekassen.Den ulige fordeling af § 20 støtten kan illustreres ved at sammenligne Tunø fra OdderKommune med Endelave fra Horsens Kommune. De to øer har næsten sammebefolkningsantal, og de har begge en sejltid på omkring en time.

Som i kan se, modtager Horsens kommune 6,5 million i tilskud til Endelave, hvor Odderkommune modtager 1,1 million i tilskud til Tunø. Hvis vi betragter tilskuddet fordelt ud påbeboerne ses den skæve fordeling endnu tydeligere. En beboer på Endelave får glæde af enstøtte, der er 3,5 gang større end en beboer på Tunø. § 20 tilskuddet har særligt betydningfor færgedriften, hvilket leder til det næste tema: Færgeafgangene.Sammenligner vi igen Tunø med Endelave ses § 20 tilskuddets betydning for færgedriftentydeligt:

Tunø har væsentligt færre færgeafgange end Endelave, kun 2/3 – to tredje dele af desejladser Endelave har.Regnes §20 støtten ud på færgeafgangene, viser det sig, at Tunø og Odder Kommunemodtager væsentligt mindre pr. afgang, cirka en 1/4 fjerdedel af det beløb Endelave ogHorsens Kommune modtager – og dette til trods for at pengene til Tunø jo fordeles pålangt færre færgeafgange.Odder Kommune modtager altså et meget lavt §20 tilskud fra staten.Næstefter Anholt er Tunø den ø i Danmark, der har færrest færgeafgange.Afgangene er desværre også dårligt tilrettelagte. Eksempelvis er afgangene om mandagenikke tilrettelagt efter borgernes behov, men efter at kunne give Færgepersonalet detnødvendige timetal i henhold til deres overenskomst. Den dårligt tilrettelagte sejlplanbevirker, at Tunboerne om mandagen kun kan være i hovedbyen Odder i 35 minutter.Derudover er der kun tre dage om ugen med en returforbindelse, der muliggør et længereophold på fastlandet. Kun i de 5 sommer måneder er der lidt bedre forbindelse.Hvis Tunø skal overleve som samfund er det nødvendigt, at vi har mulighed for at deltageog arbejde på fastlandet. Dette problem kunne løses ved en bedre og mere målrettetfordeling af § 20 støtten. Vi mener, at der skulle være gratis færgefragt for deerhvervsdrivende på Øerne. Det er ekstremt svært for de erhvervsdrivende på øerne atkonkurrere med fastlandets prisniveau, når udgifterne til fragt giver en markantskævvridning af det finansielle udgangspunkt.Fredningen:Tunø ligger under for flere forskellige fredninger.Overhead: Med turist kort:

Her er et detaljeret kort over Tunø. Som i kan se, er der udover den flotte kyst og naturmeget landbrugsjord, der på grund af fragtpriserne desværre ikke kan betale sig at dyrketraditionelt Der er dog mange gode alternative muligheder for en givtig brug af jorden, dertil trods for, at tiltagene er i pagt med naturen ikke kan lade sig gøre på grund affredningen. På dette kort er der vist de vindmøller vi havde i 90erne, deres placering var enaf Danmarks bedste. I dag må der ikke etableres nye.Nu vil jeg vise en overhead med de fredede områder på tunø, områderne der er markeretmed rødt er fredede.Overhead: Med det røde illustrative kort:

Som i kan se, starter et hvert initiativ på Tunø med et brev til frednings myndighederne. Etbrev der desværre ofte vender tilbage med et nej.På Tunø går vi absolut ind for naturbeskyttelse og ønsker ikke at ændre på den særegnenatur, der kendetegner Øen. Problemet med de nuværende fredninger er, at de hovedsageligtomfatter landbrugsjord og brakmarker, der ikke kan benyttes til energimæssige, sociale ellererhvervsfremmende formål. På Tunø ønsker vi en justering af fredningen som muliggør nyeinitiativer, der hverken vil berøre eller have betydning for den vilde natur.Eksempelvis kan vi ikke opstille sheltre på en eksisterende spejderplads. Vi kan ikkeetablere hytter på en eksisterende campingplads, hvor der i øvrigt er bebygget. Vi kan ikkegenetablere vindmøller til trods for, at vi har en af Danmarks bedste placeringer. Vi kanikke opstille et midlertidigt transportabelt toilet på en eksisterende vendeplads på øensnordvestlige spids, tiltrods for, at det er et søgt udflugtsmål og et åbenlyst problem, at dermangler et toilet.Vi ønsker, at der indskærpes overfor miljøcentrene, at der leves op til lovens formuleringom, at der skal ses lempeligere på fredningen på øerne. Således at der også i praksissagsbehandles lempeligere. Alternativt bør fredningen revurderes.Tak for at i ville lytte til os, vi håber, at i vil være med til at give Tunø de nødvendigeforudsætninger – så øen kan udvikle sig til en tidssvarende aktiv del af samfundet frem forat blive en belastning under afvikling. I sidste ende er det et spørgsmål om, om øerne ogudkantsområderne skal være en del af fællesskabet og bidrage aktivt til den vækst, der ernødvendig for Danmark, eller om vi skal acceptere en afvikling af den natur og befolkning,der danner Danmarks ramme.Til allersidst vil vi og resten af udkantsdanmark gerne bede jer om, at sige ja til voresinvitation til Tunø den 27 maj, så vi sammen kan arbejde mod et bæredygtigt Danmark, deraktivt bruger dets øer og landdistrikter.Spørgsmål.