Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 8
Offentligt
1034633_0001.png
1034633_0002.png
1034633_0003.png
1034633_0004.png
1034633_0005.png
1034633_0006.png
Fra:Carl Jørgen HeideSendt:21. oktober 2011 08:58Til:Simon KollerupEmne:Invitation til besøg på Ærø
Kære Simon KollerupJeg skriver til dig, fordi jeg netop har sendt en mail til formanden for Udvalget for Landdistrikter og Øer oginviteret hele udvalget på besøg på Ærø.Ærø ligger jo i udkanten af Danmark og har vel de udfordringer, som de fleste andre yderområder kæmpermed, men på Ærø er der alligevel en generel optimisme og glæde over en velfungerende hverdag.I grunden har vi kun tre alvorlige udfordringer, som er en daglig udfordring: Den skæve demografi med denforholdsvis største ældste befolkning i Danmark (uden at vi af den grund kalder den ”ældrebyrden”),begrænsninger i finansiering af vækst i virksomheder på grund af realkreditinstitutionernes tilbageholdenhedmed at låne ud til yderområder og endelig udgifterne til transport af gods og passager; en omkostning der nuhar nået smertegrænsen og påvirker både sociale relationer mellem venner og familie såvel som antallet afturister til Ærø.Bortset fra disse tre udfordringer, så er øens fyldt med en generel optimisme og tro på fremtiden. Vi har forøjeblikket en større tilflytning end fraflytning (men falder dog stadig befolkningsmæssigt på grund af denskæve demografi med mange ældre og få nyfødte); vi har Fyns laveste arbejdsløshed med kun godt 4 %,vores navigationsskole fortsætter sin succes således at vi næste år har et luksusproblem med en mangel på40 kollegieværelser (men det skal vi nok løse), Søby og Marstal Værfter har rimelig fyldt i ordrebogen; SøbyHavn arbejder med planer om en stor udvidelse for at fremtidssikre værftet og øge dets muligheder for atmodtage større skibe til reparation; ja, i det hele taget er der meget at glæde sig over på Ærø.Det er det, vi gerne vil vise til Udvalget for Landdistrikter og Øer som en modvægt til den lidt ensidigeklagesang, der ellers høres fra Danmarks yderområder. Skulle udvalget ikke ønske at besøge Ærø samlet erdu altid velkommen alene. Vi skal nok sammensætte et interessant program for dig.Hver uge sender jeg et ugebrev ud til omkring 700 modtagere på og udenfor Ærø; et ugebrev der fortællerløst og fast om ugens udfordringer og glæder på Ærø og som måske kan give dig et indblik i et af deområder, du har en speciel interesse i som medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer. Jeg har aftryktdenne uges brev under denne mail. Skulle du have lyst til at komme på listen over modtagere, så sig blot tilog den ugentlige ø-opdatering vil lande i din mailboks hver fredag
Kære alleDet er efterårsferie og dermed skulle øen myldre med turister, men det gør den ikke. Herer ikke mennesketomt, men der kunne være mange flere gæster, mange flerebedsteforældre med børnebørn, mange flere familier. Mange steder på Ærø har forberedtsig på ferien med ekstra aktiviteter, det gælder museer og private virksomheder. Selv dettraditionsrige Danmarksmesterskab i sæbekasseløb ”Ærøskøbing Grand Prix” opleverlidt færre deltagere end sidste år. Nuvel, vejret har ikke vist sig fra den bedste side, mener det dog den eneste grund? Er turistchefen ved at falde af på den? Formår han ikkelængere at skabe interesse for Ærø? Måske, men nok ikke hele forklaringen. Måske vi ivirkeligheden ikke forstår at arbejde nok sammen for at trække flere turister til øen? Etkig på nettet afslører, at man med DSB Orange kan komme fra København til Rønne for90 kroner, en voksen og to børn under 12 gratis med, jo du læste rigtigt, 90 kroner, ogdet med pladsbillet til tog og færge. En tilsvarende billet, DSB Orange, fra København tilÆrø koster 500 kroner for en voksen og to børn under 11. Måske forklaringen ligger her?Hvorfor tage til Ærø for 500 kroner, når man kan komme til Bornholm for 90 kroner?Hvis vi skal bryde muren ned og få flere turister til Ærø, så skal vi ville det på en heltmere direkte og prismæssig aggressiv måde med specialtilbud, rabatter påovernatningssteder, fokus på kvalitetsoplevelser, åbne forretninger, gode madoplevelser.Ja, jeg ved jeg har skrevet om det før, men nu må der ske noget, så jeg har kontaktetDSB for at finde ud af, hvordan vi kan tilbyde en Orange Billet fra København til Ærø for90 kroner for en voksen og to børn. Hvis I kære overnatningssteder så tilbyder enbedsteforældreovernatning med børnebørnene til ½ pris, og I kære restauratører tilbyderen bedsteforældremenu til specialpris, så skal vi nok få fyldt øen i weekender, vinterferieog efterårsferie med glade børnebørn og bedsteforældre, og måske forældrene så kommersenere?Når sådanne efterårsmørke tanker rammer turistchefens tankeverden, så er det jo godtat blive revet ud af et negativt tankesæt med en mail fyldt med optimisme. Se nederst idette brev hvad jeg menerMen ellers kan man i ugens brev læse om:Vores KunstVores Kunst og Bageren i ÆrøskøbingEn ærøsk skorstensfejer og japansk TVDonsö endnu engangDerude fra….Ærø i medierneHelvegsminde klarer pyntenÆrø UgeavisÆrø PortalenEn efterlysningOm at tænke positivt
Vores KunstSå er det lige op over; et langt sejt træk fra marts måned slutter med den storeafslutningsfest i en værftshal på Søby Værft på torsdagMen inden da en masse omtalei DR TV og radio, inden ugen er omme vil hele Danmark igen være mindet om at Ærøikke er et sted man kan overse, Ærø er midten af Danmark, og Ærøs selvopfattelse ersymboliseret meget fint i et af forslagene til kunst på færgen, forslaget om at male færgenmere som en atlanterhavsliner for at matche Ærøs tro om sig selvAfslutningsaftenenfinder som nævnt sted på Søby Værft. Alle der møder op her kan være med til at stemme
om hvilket kunstværk, der skal vinde og dermed udsmykke færgen mellem Ærøskøbingog Svendborg de næste mange år. Man kan deltage i festen på Søby Værft på to måder:Enten ved at købe en spisebillet til 150 kroner, så er man garanteret en siddeplads vedlange borde, helstegt pattegris med tilbehør og udsigt til scenen med god ærøskunderholdning, eller man kan blot møde op og købe et flag til 25 kroner, som man så kanplante foran det kunstværk man vil stemme på. Antallet af flag foran det enkeltekunstværk vil afgøre hvem der vinder. Hvis man vil deltage i spisningen skal man hurtigtkøbe en billet, da antallet af spisende gæster er begrænset til 200. Billetter købes iBrugsen i Søby, på Søfartsmuseet i Marstal og på Turistkontoret i Ærøskøbing. Med ligeer par ekstra hjælpende hænder skal vi nok også komme i mål med afslutningsfestenØkonomisk er vi også kommet i mål: tusind kroner fra Druds små mænd og 17.000kroner fra Hempel Skibsmaling var lige det der skulle til; de 400.000 kroner er nuhjemme. Tak til alle der har bidraget til dette flotte resultat. Glæd Jer til at se alle navnepå et banner, der er fire meter højt, så mange har bidraget; en normal plakat var ikkenok.Og nu blot en opfordring til alle store og små, unge og ældre, børn og gamle: Mød op påSøby Værft på torsdag mellem klokken 18:30 og 21:00 og vis hele Danmark, hvad Ærøer: Et levende samfund af glade og muntre mennesker i alle aldre ¶. I løbet af aftenen vilDR TV1 sende fem gange direkte fra værftet. Der er masser af parkeringsplads påværftsområdet, Politihjemmeværnet viser på plads. Og der er ekstra indsat gratis busserfra Søby til Marstal og Ærøskøbing, når hele showet er forbi, afgang både 21:30 og22:00. Altså slet ingen undskyldning for ikke at komme til Søby på torsdag.Selv om vejrudsigten lyder fin (+10C/vindstille) på torsdag, så tag alligevel varmt tøj på;det er jo i en værftshal hele festen foregårVores Kunst og Bageren i ÆrøskøbingBageren i Ærøskøbing fejrer ugens begivenhed, valget af kunst til færgen, med enspecialdesignet kage, en kunstkage, der kan købes fra tirsdag til torsdag. Der bliver runpå kagerne, et samlerobjekt af de sjældne, så skynd dig forbi bager Tom og sikr dig diteksemplar. Kommer du tidligt om morgenen kan du måske endda få ”kunstnerens”autograf på kagenEn ærøsk skorstensfejer og japansk TVMartin Nielsen Bruun er en mand, der hurtigt kan beslutte sig. Da det besøgendejapanske TV ønskede en rigtig skorstensfejer til at kravle rundt på tagrygge i Ærøskøbingvar der ingen tøven hos Martin: ”Jeg finder nemt en skorsten, hvor man kan tage noglegode billeder, og skal nok tage min høje hat på og være tilpas sort i hovedet”. Så nu erMartin snart verdenskendt på japansk TV og dermed Ærø og Ærøskøbing. Tak Martinfor din positive indstilling til at sælge Ærø. Også en tak til Inge Dahl fra Sæberiet, dermed sædvanlig generøsitet modtog det japanske TV hold med hjemmelavet lagkage oggod kaffe.Donsö endnu engangSidste år gjorde vi et fremstød på Donsö i Sverige for at motivere nogle rederier der til atoverveje Ærø i forbindelse med en mulig udflagning til Danmark. Vi var på en besøgsturtil Donsö, vi blev mødt med både vilje og velvilje, men mere skete der ikke. Tanken omudflagning er dog stadig levende i Sverige og på Donsö, og netop i denne uge fik vi enopringning fra Udenrigsministeriet, der var vel informeret om vores progressive fremstødog nu ville høre om vi stadig var tændt på et sambesøg på Donsö og måske andre steder iSverige. Og naturligvis er vi det. Her er ingen kostbar tøven. Vi er med på næsten alt, blotdet på en eller anden måde kan gavne Ærø. Og selv om vi måske ikke får et rederi til atflytte umiddelbart, så kan vi jo bruge besøgene til at promovere Marstal Navigationsskole
og skolens mange kurser. Der skal nok i sidste ende komme noget godt ud af voresaktivitet.Derude fra……En lille opmuntrende hilsen fra den danske ambassade i Tanzania:”Her i Tanzania er detnormalt CNN og BBC, der er mine primære nyhedskilder, men for at fuldendenyhedsbilledet rangerer erhvervskontorets ugebrev fuldt ud på højde med de toførstnævnte. Trods internet, skype og alverdens moderne kommunikation har det været enfornøjelse at få tilsendt ugebrevet og få de lokale historier serveret, mens man er ”a øen”.Jo, ugebrevet kommer vidt omkringÆrø i medierneIntet blad er for stort, ingen TV station for lille, Ærø vil være alle steder. Denne gang erdet Munkebo TV, der har en udsendelse om Ella Ehrenreichs fernisering på MunkeboBibliotek. Indslaget kan ses her:http://vimeo.com/30432519Og så var der en fin artikel i Jyllands-Posten om Leo Holm og hans vidunderligesolvarmeanlæg i MarstalOg endelig så forventer vi en flot omtale på japansk TV med både Sæberi, skorstensfejerog flaskeskibe.Helvegsminde klarer pyntenVi var mange på Ærø, der sukkede dybt og holdt vejret lidt, da det kom frem, at der varen risiko for at Helvegsminde måtte skære ned og måske lukke og projekterne på havneni Ærøskøbing dermed lide en krank skæbne. Men et ansvarligt kommunaltøkonomiudvalg og en fremtidstænkende ledelse i Realdania har givet et nødvendigtøkonomisk sikkerhedsnet under Helvegsminde og dermed sikret en række arbejdspladserfor Ærø nu og i fremtiden. Igen et flot eksempel på, hvad man kan gøre i fællesskab herpå øen. Så kære borgmester, flyv blot mere ”a øen”, når det er sådanne resultater dukommer hjem medSe den vedhæftede pressemeddelelse.Ærø UgeavisFyns Amts Avis er ikke den værste avis man kan læse, og specielt ikke nu med en mereentusiastisk stil på redaktionen både i Svendborg og på Ærø, men for en Ærøbo er ÆrøUgeavis nu alligevel et af ugens højdepunkter på linje med søndagsrundstykker medhjemmelavet blommemarmelade. I Ærø Ugeavis får man et totalbillede af, hvilken ø vibor på. Et overflødighedshorn af aktiviteter tilbydes her hver uge; man bliver næstenforpustet ved tanken om at skulle nå det hele. Og så kan man tilmed læse ugeavisen pånettet; ikke blot et uddrag men hele avisen. Dette blot til venlig information for udenøslæsere af ugebrevet, hvad enten de bor i Tanzania, Vimmerby, Hamburg eller Oslo. Ja,tro det eller ej, men så langt kommer ugebrevet ud. Læs ugebrevet på din e-mail og ÆrøUgeavis herhttp://aeroeugeavis.dk/ugensavis.aspÆrø PortalenNår vi nu er i gang med reklamen for lokale medier så gør vi i al beskedenhed igenopmærksom på Ærøportalen, øens egen portal, indgangen til hele Ærø, rost i høje toneraf VisitDenmark.Ærø Portalen besøges af 20.000 hver måned, et bevis på interessenfor Ærø i land og udland. Men portalen har også meget at byde os på Ærø: f.eks.”pendlersiden”, hvor man kan søge og tilbyde samkørsel, ”Ærø netværket” hvor alt kansøges og tilbydes (dog ikke direkte annoncer, der hører hjemme i Ærø Ugeavis) og så kanman jo glæde sig over den aktuelle opdatering. Der er lige nu billeder af rejsningen afvindmøllerne på Vejsnæs. Ærø Portalen ejes af Ærøportalen Aps, men vedligeholdes og
opdateres af Turist- og Erhvervsforeningen, som du også skal kontakte om du ønsker atannoncere på portalen.En efterlysningDenne her kom lige ind: En journalist fra Ud og Se, DSB’s kundeblad, eftersøger på Ærøen person eller familie, der bor på en helt anderledes måde. Hun havde hørt, at på Ærøbrugte man vinteren til at bygge flaskeskibe og efterlyser nu en person, der bor i et husmed flaskeskibe fra gulv til loftEller en person der bor på en helt anden måde endandre mennesker. Hun har til artiklen foreløbig en mand, der bor med 22 katte! (dog ikkepå Ærø)Synes du, at du er den journalisten eftersøger, så kontakt hende direkte på[email protected]Om at tænke positivtOgså for Bent Juul Sørensen som for de fleste andre landmænd var kornhøsten ennegativ oplevelse, heldigvis lidt kompenseret af en god majshøst. En sådan sommer kanjo godt give anledning til en negativ tankegang, men i en fælles diskussion om øensfremtid har Bent sendt en liste over positive hændelser over de sidste to år med enopfordring til at tænke positivt og se alt det gode, der sker på Ærø. Opfordringen ermodtaget og jeg aftrykker her Bents ”positivliste” med en opfordring til hele øen om atsende bidrag til listen, som så vil blive genoptrykt en gang om måneden. Tænk sig, hvishele Ærø tænkte positivt om fremtiden, hvilken kraft og betydning ville det ikke have påøens fremtid. En aura om øen, der gjorde den selvlysende i nattemørketPositive hændelser de sidste to år på Ærø:Udvidelse af gågaden og Super Brugsens i MarstalNy Trælast i Marstal120 mio. kr. investeret i nyt solfanger anlægSolfanger fabrik etableret i Marstal.63 mio. kr. lokal kapital investeret i flere vindmøller = 120 % selvforsyning med strømVindmøllerne i Bregninge er vækReal Dania og kommunen investerer 20 mio. kr. på Ærøskøbing HavnMarstal Søfartsmuseum udvider med arealer på havnenSøbygaard har lige investeret 20 mio. kr. i turisme og bevarelseFlaskeskibs museet er lige udvidetSejlklubben i Marstal er lige udvidetSejler køkken på Søby Havn er lige indvietSøby Havn har store planer om udvidelse = 70 arbejdspladserNye ejere af Anders Jørgensen & sønner520.000 kr. til ny energi organisationHotel Ærø Strand er lige solgt og får nyt "look"Kulturladen blomstrerÆrø Shoppen buldrer fremBregninge Sognegård blomstrerBlåbær melder om stigende nethandelNetto har afsluttet tilbygningNyt grønt firma på Ærø = Pertou EnergiStigende anløb i Marstal Lystbåde havn i 2011Ny mekaniker på St. RiselandevejFlere generations skifter på autoværkstederneEfter to kolde vintre og en kølig sommer er der rekord år i forsynings selskaberneEfter en våd høst har DLG Ærø aldrig tjent så mange penge på at tørre korn som i 2011!Udvidelse af Kleven Havn
Stor fokus på Ærø pga. "Kunst på færgen"80 % af ærøboerne kan anbefale at bo på Ærø.Ærø har den laveste arbejdsløshed på Sydfyn = 5,4 %Alle kommunale børnehaver tilbyder et måltid varm mad om dagen.Ærø har gratis busser.Flere nye og tilbyggede restauranter og spisesteder: Keith´s pizza, Lendas grill,Restaurant Edith, og SmagerietFlere nye og udvidede butikker: Fru Nørgård, Alberte og ny butik på torvet i MarstalFalck har købt sig ind i Ærø RedningskorpsMarstal Navigationsskole mangler 40 værelser til eleverMinors Minde renoveret og ombygget til kollegieværelser for 16 ungeOg der er lang ventetid på håndværkere og grave maskiner hvilket indikerer aktivitet.Staten sidder og venter med ti mio.kr. til ærøsk færgefartDe ærøske skoler ligger blandt de bedste i Danmark i Undervisningsministeriets oversigtSygefravær blandt offentligt ansatte på Ærø er blandt de laveste i DanmarkSåledes opmuntret og med smil på læben ønskes alle en god weekend (lidt på forskud)CarlPS: Og vi mangler stadig ledige og villige hænder til på torsdag på Søby Værft