Telekommunikationsindustrien i Danmark - TI

Vilkår på masteområdet

Den fortsatte udbygning og udvikling af infrastruktur til telekommunikation er en opgave afstor samfundsmæssig betydning, som vil kunne åbne for et væld af nye muligheder forborgere, virksomheder og offentlige aktører. Det gælder ikke mindst for mobiltelefoni ogmobile datatjenester, som i de kommende år vil kræve omfattende investeringer i nyeinstallationer, blandt andet som konsekvens af åbningen af 800 MHz-frekvensbåndet formobilt bredbånd – og de dertilhørende dækningskrav. Men uden rimelige vilkår for udbygningaf denne infrastruktur risikerer udviklingen at gå i stå, og de potentielle gevinster vil ikke kunneopnås.Det er på denne baggrund, at Telekommunikationsindustrien (TI) ønsker at gøre opmærksompå en række udfordringer i forhold til den kommunale sagsbehandling samt de tilknyttedepriser og vilkår for opsætning af master og antenner til telekommunikation.Overordnet set kan TI pege på tre typer udfordringer af afgørende betydning for udbygningenaf infrastruktur:1. Lange sagsbehandlingstider i kommunerne for godkendelse af nye mastepositioner2. Vilkårlig anvendelse af skønsbestemmelser i den kommunale sagsbehandling3. Manglende reelle muligheder for prøvelse af lejepriser for mastepositioner

Ad 1) Ved indgivelse af ansøgninger om nye mastepositioner til kommunerne opleverteleselskaberne store variationer i sagsbehandlingstiderne, men desværre ses det alt for ofte,at ansøgningerne trækker ud i flere år, uden at der kommer nævneværdigt fremskridt ellerendda blot en tidsplan for færdigbehandling af sagerne. TI foreslår derfor, at der udarbejdesretningslinjer for vejledende sagsbehandlingstider, f.eks. i samarbejde mellem TI, den dansketelemyndighed og KL. Disse retningslinjer kunne eventuelt suppleres med en bestemmelse om,at kommunerne havde pligt til at give en skriftlig begrundelse, hvis de vejledendesagsbehandlingstider ikke blev overholdt – sammen med et foreløbigt estimat for hvornårsagen forventedes færdigbehandlet. Endvidere finder TI, at der bør sættes yderligere fokus påfremme af sagsbehandlerkompetencer på området ved eksempelvis gennemførelse afyderligere workshops, som dem telemyndigheden gennemførte i efteråret 2011.

Ad 2) I behandlingen af ansøgninger om mastepositioner har kommunerne pligt til at anvendeaf skøn i deres afgørelser. Desværre opleves det, at nogle kommuner brugerskønsbestemmelsen på meget vilkårlig vis som begrundelse for afgørelser i disse sager.Selvom forholdene i øvrigt er ens, oplever udbyderne blandt andet, at ansøgninger, somimødekommes i en kommune, ikke kan imødekommes i en anden kommune. Her haransøgerne reelt ingen mulighed for at gøre indsigelse, til trods for at kommunens skøn ikkesynes at være forståeligt. For at imødekomme denne problematik, opfordrer TI i første

omgang kommunerne til at udarbejde en mastepolitik eller mastevejledning, hvori kriteriernefor afgørelser i den pågældende kommune er synliggjort. Den specifikke og konkreteanvendelse af disse kriterier bør synliggøres i kommunens afgørelser på området. Derudoverønsker TI at opfordre kommunerne til generelt at sørge for at tænke den nødvendigeinfrastruktur til telekommunikation ind i kommuneplaner, byplansvedtægter og lokalplaner, pålinje med andre former for infrastruktur såsom el- og vandforsyning og vejanlæg.

Ad 3) Det er naturligvis en grundlæggende forudsætning for udbygningen aftelekommunikationsinfrastrukturen, at det er forretningsmæssigt bæredygtigt, og her indgårlejepriser for maste- og antennepositioner som en vigtig faktor. Desværre har der på detseneste været tendens til, at opsigelsesmuligheder i lejeaftaler til maste- og antennepositionerbliver brugt af private udlejere og kommunerne som anledning til at presse lejeprisernevoldsomt op. Kort sagt oplever teleselskaberne, at deres maste- og antennepositioner tagessom gidsler af udlejere, uden at de som lejere har handlingsmuligheder ud over at nedlæggeog fraflytte positionen, med tabt dækning og mistede mobile teletjenesteudbud til følge. Herer der et fundamentalt problem, at det reelt er meget vanskeligt for (den potentielle) lejer atefterprøve, om de afkrævede priser er i overensstemmelse med markedsværdien. Det gælderligeledes i forbindelse med nyetableringer, hvor kontrakter og priser forhandles parallelt medkommunens sagsbehandling. Selv om der i dag er en teoretisk mulighed for at efterprøvepriserne gennem f.eks. voldgiftsbestemmelsen, er det i praksis meget svært at anvende dissemuligheder. Derfor vil TI opfordre til, at se på mulighederne for at justere Masteloven i retningaf reglerne for erhvervslejeloven, hvor der er bedre mulighed for at "teste" priserne. Endelig vilTI gerne indskærpe, at det er i grundlæggende modstrid med teleselskabernes brancheaftaleom beregning af prissætning ved udlejning, hvis kommunerne gør alvor af udtrykte intentionerom at afkræve ekstra betaling, i det tilfælde at andre operatører, jf. Mastelovens intentioner,ønsker at fællesudnytte en mast og derfor indplacere egne antenner på den.Telekommunikationsindustrien ønsker afslutningsvis at understrege, at vi har forståelse for, atder hos kommunerne er mange hensyn, der skal tages stilling til i forbindelse medudarbejdelse af lokalplaner og godkendelse af master og lignende infrastruktur. Derfor eroperatørerne også helt indstillet på at gå i dialog med kommunerne om specifikke hensyn ogbehov, hvilket også lykkedes ganske fint i mange tilfælde. Ikke desto mindre opleverselskaberne - som beskrevet ovenfor - en række forhold og tendenser, der er dybtproblematiske i forhold til at sikre en udbygning af den infrastruktur, der skal imødekomme enstigende efterspørgsel og visioner om øget digitalisering i samfundet. Disse udfordringer ernødt til at blive håndteret, hvis ikke udviklingen af telekommunikation i Danmark skalparalyseres, til skade for borgere, erhvervsliv og den offentlige sektor.