Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles mar-kedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)KOM (2011) 626Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markedsordningfor landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). Kommissionens forslag viderefører stort set denuværende ordninger, om end med mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privatoplagring og klassificering er reglerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimoseptember 2015. Medlemsstaterne forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interpro-fessionelle organisationer i alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordnin-gen for skolefrugt forsætter uændret, dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørendekriseforanstaltninger videreføres nogenlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer.Endvidere kan krisestyring i visse tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om denfælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). Forslaget er modtaget ien dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012 med henblikpå udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdDer er tale en egentlig reform af fusionsmarkedsordningen i sin helhed. Forslaget viderefører i storetræk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog med visse tilpasninger for nogleaf ordningerne.

InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort setuændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil såledesfremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-mælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Derkan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævntemængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte tilprivat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privatoplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-ter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning afstøtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt ipriser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra denuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90% i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigeuændrede. Det er nu præciseret, støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring afproduktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlDer ydes fortsat støtte til biavlsprogrammer med 50 % EU-finansiering. De støtteberettigede tiltagfremgår ikke længere af forordningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsak-3

ter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-ledes ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerederetsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne forhandelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål atindføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dagdækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidereomfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund ogsædvanlig handelskvalitet.MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til mælkepakken KOM(2010) 728, herunder bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren,hvilket omfatter muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger somkontrakten blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visselofter at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til atanerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-rer, herunder bestemmelse om at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i sammeøkonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-vent produkt.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-4

rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikkelængere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen omfastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutionerog særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslåsimidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens derfor de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårigefinansielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplag-ring, eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finan-sieringen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold tiludkast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedta-gelse af forslag fra Kommissionen.Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dogkun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserI EU’s budget er der afsat ca. 2,4 mia. € (ca. 18 mia. kr.) om året i perioden 2014-2020 (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Dette udgør dog etfald fra 2013, hvor der er afsat ca. 3,2 mia. € (ca. 24 mia. kr.) inden for budgetkategori 2. Danmarkfinansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, atDanmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 48 mio. € (ca. 360 mio. kr.) til EU’smarkedsordning for landbrugsprodukter under budgetkategori 2.Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve udenfor landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,der i perioden 2007-2013 blev finansieret under udgiftskategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endeligvil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i hav- og fiskerifonden underbudgetkategori 2.5

En anden væsentlig del af forslaget er, at det bliver lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kri-ser i visse sektorer. Et andet vigtigt element er, at det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at aner-kende producentorganisationer, sammenslutninger af disse samt interprofessionelle organisationer.Indførsel af en sådan forpligtelse kan medføre øgede administrative konsekvenser, blandt andet pågrund af anerkendelsesprocedurer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-ordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men detblev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordningersker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andetfælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-forvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving ibåde råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducereden stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring afsmør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.6

Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skalvære genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret tilat tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærktbegrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør sesnærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danskegødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af densamlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirketaf en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-mærproducenter. I Danmark er størstedelen af landbrugssektoren organiseret i andelsselskaber. Der-for lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, at der ikke må indføres regler, der medførerændringer i andelsstrukturen.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet setimod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrerenceforvridende overforudenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deresvirke.7

Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighedfor at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt forIPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre ogtilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er megetuklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-dernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet tilalle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, atetablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støttetil skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes ikalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overforKommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.8

Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, derer 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændrestil værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danskeproduktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, atklassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen ogprisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgåeten omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene foropkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser påområdet vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af englobal handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledesudfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-lingssituation.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirkerklimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælgeat bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endeliglægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriberforhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik.Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikkerhedsnet undermarkedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funktion eller denfrie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder midler, dermåtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i den flerårigefinansielle ramme), reduceres væsentligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen fremlagde reformforslaget for medlemsstaterne på rådsmøde den 20.- 21. oktober2011. Forslaget fik en blandet modtagelse, idet en række medlemsstater lagde vægt på, at markeds-9

instrumenter kun anvendes som et reelt sikkerhedsnet, imens en række medlemsstater så positivt på,at Kommissionen med forslaget om den fælles markedsordning foreslår instrumenter, som kan bidra-ge til at forbedre producentens position i fødevareforsyningskæden, for eksempel producentorganisa-tioner.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2012KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det danske formandskab bliver drøftelser om reformen af den fælles landbrugs-politik samt reformen af den fælles fiskeripolitik. Præsentationen af formandskabets arbejdsprogramforventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.BaggrundDanmark overtog den 1. januar 2012 formandskabet for Rådet. Danmark indgår i trioformandskabmed Polen (andet halvår 2011) og Cypern (andet halvår 2012).Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 23. januar 2012.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdLandbrugssagerPå landbrugsområdet bliver hovedprioriteten for det danske formandskab fortsættelsen af drøftelserneom reformen af den fælles landbrugspolitik. Reformen indeholder en række centrale forslag, herun-der vedrørende regler for direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne, den fælles mar-kedsordning for landbrugsprodukter samt finansiering, forvaltning og overvågning af den fælleslandbrugspolitik. Reformen af den fælles landbrugspolitik forventes at være på dagsordenen for ho-vedparten af rådsmøderne under dansk formandskab.10

FiskerisagerDet danske formandskab fortsætter drøftelserne om reformpakken vedrørende den fælles fiskeripoli-tik. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighed udgør omdrejningspunktet.Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi. Reformpakken består af Grundforordningen,Den Fælles Markedsordning samt Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er et finansielt instru-ment til at understøtte den fælles fiskeripolitik for perioden 2014-2020 til erstatning for de nuværen-de støtteforanstaltninger. Reformpakken består desuden af Kommissionens meddelelse om den eks-terne dimension, som vedrører EU’s rolle i forbindelse med fiskeri uden for EU-farvande, herunderinternationale organisationer, internationalt samarbejde, regionale fiskeriforvaltningsorganisationerog bilaterale fiskeriaftaler.FødevaresagerForslaget om spædbarns- og børnemad samt mad til medicinske formål blev fremlagt af Kommissio-nen i juni 2011. Forslaget indebærer en revision af rammedirektivet om fødevarer bestemt til særligernæring med det formål at forenkle og præcisere lovgivningen på området. Grundlaget for de gæl-dende regler blev vedtaget for mere end 30 år siden. Siden da har fødevarelovgivningen i EU udvikletsig på en lang række områder. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at direktivets anvendel-sesområde er blevet fortolket og håndhævet forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at nyeretilpassede retsakter i øvrigt vil kunne regulere en række af de fødevarekategorier, der i dag er omfat-tet af direktivet. Det bliver op til det danske formandskab at forsøge at nå til enighed med Europa-Parlamentet i en førstebehandling.En anden sag under det danske formandskab er forhandlingerne om kvalitetspakken, der be-står af to forslag, henholdsvis om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og om handels-normer. Formålet er dels at forenkle, dels at skabe større sammenhæng i kvalitetspolitikken.Med afsæt i Kommissionens kommende rapport om økologiforordningen og Kommissionens plan-lagte revision af reglerne vil formandskabet lægge op til en debat om, hvordan de nuværende økolo-giregler fungerer og hvad et nyt lovgivningsforslag skal indeholde.Som opfølgning på Kommissionens rapport om beskyttelse af dyr under transport vil formandskabetsøge at finde konsensus om Rådets konklusioner.KonferencerDet danske formandskab afholder i samarbejde med Europa-Kommissionen en konference omEU's fremtidige dyrevelfærdsstrategi. Konferencen afholdes fra den 29. februar til 1. marts2012. Formålet er at diskutere retningslinjer for EUs fremtidige politik om dyrevelfærd på ba-sis af Kommissionens kommende strategi for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd for 2012-2015.Det danske formandskab sætter desuden via en konference om kødkontrol den 2.-3. februar 2012 fo-kus på den officielle kødkontrol. Konferencens omdrejningspunkt er moderniseringen af det officiellekødkontrolsystem i retning af en mere risikobaseret indsats.11

Antibiotikaresistens er endnu en sag, som vil blive prioriteret under dansk formandskab med afsæt ikonferencen den 14.-15. marts 2012, der afholdes i samarbejde med Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse. Konferencen vil fokusere på antibiotikaforbrug til både mennesker og dyr og udfordrin-gerne ved antibiotikaresistens i en europæisk og en international kontekst.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.KonsekvenserPræsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser.HøringSagen har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (land-brug), § 5-udvalget (fiskeri) samt Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.Landbrug & Fødevarer er enig i Fødevareministeriets prioriteringer og de valgte konferencer. Manlægger særlig vægt på, at grøn vækst og konkurrenceevnehensyn indtænkes i EU’s sektorpolitikker,herunder naturligvis i særlig grad den fælles landbrugspolitik. Med hensyn til beskyttelse af dyr un-der transport bemærker Landbrug & Fødevarer, at en revision af bestemmelserne umiddelbart kansynes vanskelig på nuværende tidspunkt.Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig det skitserede program for det danske formandskab. Rådet serdog gerne, at dyrevelfærd bliver prioriteret med mere end en konference. Rådet foreslår her, at detdanske formandskab i forlængelse af konferencen sikrer, at der følges op med konkrete initiativer tilforbedring af problematiske forhold, der belyses under konferencen. Det kunne eksempelvis være ini-tiativer til at styrke håndhævelsen af de eksisterende fælles mindstekrav til dyrevelfærd på EU ni-veau; eller det kunne være gennem initiativer, som kan stimulere markedsdrevne bidrag til at forbed-re dyrevelfærden.International Transport Danmark (ITD) og Dansk Transport og Logistik (DTL) bemærker, at manstøtter harmonisering og håndhævelse af reglerne i EU for så vidt angår transport af levende dyr.Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn bemærker, at reformen af den fælles landbrugspolitik haroverordentlig stor betydning for landbrugsdyrenes velfærd, fordi den giver mulighed for at styrkeoverholdelsen af lovgivning om dyrevelfærd, samt at belønne de landmænd, der højner velfærden forderes dyr udover hvad loven kræver. Forsøgsdyrenes Værn lægger især vægt på, at der kommer enøget og mere effektiv kontrol af de forhold, man byder dyr under transport, og at der sættes en stop-per for de lange transporter af dyr.ANIMA opfordrer formandskabet til at støtte Kommissionens ønske om at styrke forbindelsen mel-lem den fælles landbrugspolitik og dyrevelfærdsstrategien 2012 – 2015.Fagligt Fælles Forbund (3F) påpeger, at det i forbindelse med reformen af landbrugspolitikken og fi-skeripolitikken skal sikres, at den sociale dimension indgår, det vil sige arbejdsmiljø, uddannelsesbe-12

hov for medarbejderne, beskæftigelsesmuligheder samt økonomisk kompensation eller lignende til demedarbejdere, der eventuelt mister deres arbejde på grund af ændringer i reglerne. Generelt opfordrer3F det danske formandskab til at sikre, at repræsentanter for medarbejderne, det vil sige fagbevægel-sen, bliver inddraget på lige fod med erhvervet. For så vidt angår revisionen af økologireglerne anbe-faler 3F, at arbejdsmiljøpåvirkninger af mennesker inddrages på lige fod med dyrevelfærd og miljø-påvirkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Kommissionens strategi for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd for 2012-2015KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes snarest at fremsætte en strategi for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd (dyre-velfærdsstrategien) for 2012-2015. Strategien forventes navnlig at ville fokusere på håndhævelse afeksisterende EU-regler om dyrevelfærd, økonomiske incitamenter for producenter med videre til atfremme dyrevelfærden, viden om området blandt visse interessenter og på, at der for visse kategorieraf dyr ikke findes nogen EU-regler om dyrevelfærd. Kommissionen ventes i strategien at introducereet initiativ om indførelse af en tværgående EU-retsakt om dyrevelfærd, som blandt andet skal skabestørre transparens på markedet, gennemføre en mere resultatbaseret regulering af dyrevelfærdsom-rådet og sætte større fokus på uddannelse af relevante interessenter. Endvidere ventes Kommissio-nens strategi at omhandle en styrkelse af håndhævelsen af gældende regler gennem EU’s Levneds-middel- og Veterinærkontor (FVO), konsekvent anvendelse af traktatkrænkelsesprocedurer, uddan-nelse og retningslinjer, samt fremme af information af offentligheden og en styrkelse af forbindelser-ne mellem dyrevelfærdsområdet og den fælles landbrugspolitik.BaggrundKommissionen forventes snarest at fremlægge en strategi for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd (dy-revelfærdsstrategien) for 2012-2015. Strategien skal afløse den hidtidige EU-politik for dyrevelfærd2006-2010. Strategien forventes offentliggjort den 19. januar 2012.

Strategien er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar2012 under eventuelt. Kommissionen forventes at præsentere strategien. Der forventes ikke en drøf-telse.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om etlovgivningsmæssigt forslag.Formål og indholdEvaluering af den hidtidige dyrevelfærdspolitik 2006-2010Dyrevelfærdspolitikken for 2006-2010 gennemgik i 2010 en omfattende evaluering, som blev gen-nemført i et samarbejde med to konsulentvirksomheder. Evalueringen påviste, at gennemførelsen afEU-retsakter om dyrevelfærd og andre tiltag på dyrevelfærdsområdet havde ydet positive bidrag tilfremme af dyrevelfærden, men påpegede samtidig en række udfordringer.Evalueringsrapporten viste for det første, at der vil kunne opnås større gevinster for dyrevelfærdengennem en stærkere og mere konsistent håndhævelse af eksisterende regler, idet forskelle i håndhæ-velsen i de forskellige medlemsstater synes at underminere arbejdet for ensartede, høje standarder ihele EU. Endvidere blev det påpeget, at flere kategorier af dyr vil kunne nyde en højere velfærds-mæssig standard, hvis anvendelsesområdet for EU’s regler på området udvides, hvilket blandt andetkan ske ved at indføre regler for flere specifikke grupper af dyr eller ved at gennemføre en samlet dy-revelfærdsregulering.Det konkluderes i rapporten, at EU-regler for dyrevelfærd har været med til at fremme, men ikke helthar sikret, det indre markeds funktion for så vidt angår de berørte økonomiske aktiviteter. Dog ude-står der fortsat et arbejde, blandt andet med at sikre en ensartet håndhævelse af de fælles regler.Ydermere fremgik det blandt andet af evalueringsrapporten, at det er vanskeligt præcist at vurdere, ihvilket omfang EU har medvirket til at fremme offentlighedens kendskab til og interesse for dyrevel-færd, men at en kommunikationsstrategi vil kunne bidrage til at fokusere aktiviteterne og ressource-anvendelsen på området.Evalueringsrapporten fremhævede endvidere, at EU’s dyrevelfærdspolitik syntes at have fundet enhensigtsmæssig balance mellem de forskellige behov og forventninger blandt borgere, erhverv og an-dre grupper, og at der var opbakning til de grundlæggende principper for politikken, nemlig at regule-ringen på området bør være klar, mulig at håndhæve og baseret på et udførligt videnskabeligt grund-lag og en ansvarlig økonomi. Rapporten fandt, at der var et udbredt ønske om mere ensartet håndhæ-velse og i mindre grad ønsker om egentlige nye standarder.Evalueringsrapporten rummer flere konkrete anbefalinger, herunder om styrkelse af ensartet håndhæ-velse, om udvidelse af anvendelsesområdet for EU’s regler om dyrevelfærd, eventuelt gennem ensamlet dyrevelfærdsregulering, og om nærmere undersøgelse af mulighederne for at fremme dyrevel-færden ved andre midler end gennem lovgivning, for eksempel ved at stimulere til initiativer og afta-ler mellem forskellige interessenter.14

Kommissionens dyrevelfærdsstrategi 2012-2015Kommissionens dyrevelfærdsstrategi ventes i forlængelse af evalueringsrapportens konklusioner oganbefalinger for det første at fokusere på styrkelse af håndhævelsen af den eksisterende EU-regulering inden for dyrevelfærd. Det forventes i den sammenhæng ikke, at Kommissionen vil talefor en afskaffelse eller grundlæggende ændring af det nuværende håndhævelsessystem på EU-plan,hvor Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) gennemfører inspektioner i med-lemsstaterne, og hvor Kommissionen har mulighed for at anlægge traktatbrudssøgsmål ved EU-domstolen, hvis medlemsstaterne ikke overholder deres EU-retlige forpligtelser på området. Det for-ventes derimod, at Kommissionen i strategien vil anbefale forbedringer af uddannelsen blandt med-arbejderne ved medlemsstaternes kontrolmyndigheder, fremme af samarbejde og erfaringsudvekslingmellem myndighederne og styrkelse af Kommissionens egen rådgivende rolle i forhold til medlems-staternes myndigheder. Kommissionen vil muligvis lægge op til, at der skal udstedes flere retnings-linjer eller udfyldende regler på konkrete områder.Kommissionen ventes i strategien at lægge op til, at der på længere sigt skal gennemføres en over-ordnet, tværgående EU-retsakt om dyrevelfærd. Konkret ventes der lagt op til, at en sådan retsaktblandt andet skal åbne mulighed for brug af resultatbaserede velfærdsindikatorer, hvilket vil sige, atder – i stedet for krav om for eksempel bestemte pladsforhold for landbrugsdyr – også kan stilles kravom, at de forhold, dyrene holdes under, skal føre til forekomster af skader, sygdom med videre, derligger under et bestemt niveau. Der ventes også lagt op til, at en sådan retsakt skal skabe en form forkontrolmekanisme for frivillige, markedsbaserede ordninger på dyrevelfærdsområdet, således at for-brugerne for eksempel gives en større sikkerhed for, at mærkningsordninger vedrørende dyrevelfærder retvisende, hvilket dels vil styrke forbrugerbeskyttelsen, dels vil medvirke til, at mange dyr i EUkan nyde en højere velfærdsstandard, end hvad der følger af lovgivningens mindstekrav. Det forven-tes endelig, at en sådan retsakt vil opstille overordnede uddannelseskrav for personer, der professio-nelt omgås dyr, og indebære etablering af et netværk af videncentre, der kan medvirke til udbredelseaf ny viden og erfaringer om dyrevelfærd.Det forventes, at der i strategien vil blive lagt op til, at der skal gennemføres nærmere undersøgelseraf informationsniveauet om dyrevelfærd i offentligheden med henblik på at kunne iværksætte oplys-ningskampagner med videre.Strategien ventes endelig at rumme nogle overordnede målsætninger om styrkelse af dyrevelfærden iEU’s internationale relationer, herunder i forbindelse med samhandel med tredjelande, om styrkelseaf sammenhængen mellem politikken på dyrevelfærdsområdet og den fælles landbrugspolitik og omindsamling af yderligere viden på områder, hvor der i dag mangler konkrete videnskabelige erfarin-ger om dyrevelfærd.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, da der ikke er tale om et lovgiv-ningsmæssigt forslag.15

KonsekvenserKommissionens strategi forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrativeeller samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringForslaget har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) samt Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.Landbrug & Fødevarer hilser EU’s kommende strategi velkommen og finder det yderst relevant, atfokus skærpes, når det gælder overholdelse og håndhævelse samt øget harmonisering af dyrevel-færdsbestemmelser i EU. En sikring af dette vil være medvirkende til at mindske ulige konkurrence-vilkår på det indre marked. Samtidig bør Kommissionen også skærpe fokus på implementering af be-stemmelser og sikre, at medlemslandene implementerer og overholder gældende bestemmelser. Detgælder for eksempel efterlevelse af EU-direktivet om beskyttelse af æglæggende høner fra 1999,hvor der den 1. januar 2012 trådte et forbud i kraft mod traditionelle bursystemer. På nuværende tids-punkt er der en række medlemslande, som ikke har udfaset brugen af traditionelle bursystemer til æg-læggende høner og derfor ikke lever op til bestemmelserne.Landbrug & Fødevarer understreger vigtigheden i, at Kommission fortsat har fokus på de internatio-nale initiativer som bi- og multilateralt arbejde og i forhold til WTO, OiE og FAO, hvor der fortsatudestår et stort arbejde med at sikre gensidig forståelse indenfor dyrevelfærdsområdet. Landbrug &Fødevarer mener, at der også bør ses nærmere på relationer og sammenhæng mellem EU’s dyrevel-færds politik og andre politiske områder som eksempelvis miljøbestemmelserne, hvor der kan værestore konflikter. En af konklusionerne i evalueringsrapporten er, at det ikke er muligt at fastslå omEU’s kommunikation har øget interessenters og samfundets forståelse og ansvar, når det gælder dy-revelfærd. Det er derfor yderst relevant, at der i strategien lægges op til nærmere undersøgelser, her-under effektmålinger, således at ressourcer og informationen målrettes.Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig de forslag, der ser ud til at komme til at indgå i Kommissionensstrategi for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd. Rådet lægger her især vægt på, at Kommissionen foku-serer på håndhævelse af eksisterende regler, større gennemskuelighed for forbrugere om dyrevelfær-den i den produktion, som danner grundlag for animalske produkter, samt oplysning til borgere omdyrevelfærd. Samtidig finder Rådet det dog stærkt beklageligt, at Kommissionen tilsyneladende ikkehar nogen ambitioner om at løfte de mindstekrav, som stilles til dyrevelfærden inden for EU, hverkenved at gennemføre tiltrængte stramninger inden for områder, hvor der allerede er fælles EU-regler,eksempelvis hold af svin, eller inden for områder, hvor der endnu ikke er sådanne regler, eksempelvishold af malkekvæg.International Transport Danmark (ITD) og Dansk Transport og Logistik (DTL) kan støtte op om enmere ensartet håndhævelse af gældende regler. ITD og DTL gør opmærksom på, at man fra danskside håndhæver disse regler meget striks og stiller store krav til transportørerne uden at reglerne efter-leves og håndhæves på samme måde i andre lande, hvilket stiller de danske transportører konkurren-cemæssigt dårligt. ITD og DTL påpeger, at danske transportører gør meget for at efterleve reglerne iforhold til uddannelse og i forhold til indkøb og brug af det rigtige materiel, der sikrer en så optimaldyrevelfærd som muligt, men indkøb af det forbedrede materiel har ikke nødvendigvis medført enhøjere fragt, hvorfor transportørerne selv må bære omkostningerne til nyt materiel. Det er derfor vig-16

tigt, at alle transportører i EU underkastes samme regler og samme håndhævelse af hensyn til dyre-velfærden og af hensyn til konkurrencen.ITD og DTL bifalder, at man fra Kommissionens side i forbindelse med transport af levende dyr serpå gennemførelse af en forenklet logbog og en bedre udnyttelse af GPS-systemet. Men ITD og DTLefterlyser en egentlig revision af forordning 1/2005, da bestemmelserne i forordningen ikke er i over-ensstemmelse med den viden, man nu er i besiddelse af fra forskning i transport af levende dyr.ITD og DTL er klar over, at Kommissionen har valgt ikke at revidere forordningen, men man opfor-drer til, at det danske formandskab er med til at forberede vejen for en fuld revision af forordningen,således at man får set på muligheden for en harmonisering af køre-hviletidsreglerne med transportti-den for dyr; at hovedansvaret for transportegnethed flyttes fra transportør/chauffør til afsender; atarealkravet harmoniseres; at man ser på, hvilket behov dyrene har for vand under transport; og at ud-dannelseskravet harmoniseres.Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn påpeger, at der findes i dag EU-lovgivning om kalve, svin,æglæggende høner og slagtekyllinger. Andre landbrugsdyr beskyttes kun af de meget generelle be-stemmelser i Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. For-søgsdyrenes Værn mener, at der er akut behov for specifik ny lovgivning om beskyttelse af eksem-pelvis malkekvæg, kalkuner og ænder, og at velfærden hos dyr i zoologiske haver også kunne forbed-res væsentligt.ANIMA finder det indlysende, positivt og nødvendigt at fokusere på håndhævelse af eksisterendeEU-regler om dyrevelfærd samt at inkludere dyr, som ikke er omfattet af regler til beskyttelse af dyr.ANIMA bemærker, at resultatbaseret regulering af dyrs velfærd kan være et yderst effektivt værktøjtil sikring af dyrenes velfærd. Detaillovgivning om laveste fællesnævner (mindstemåls-manual) fjer-ner ofte fokus fra det enkelte dyr og dets velfærd til fordel for detailreglerne og økonomiske argu-menter. Opgaven består så i, at udpege relevante indikatorer for de enkelte dyrearter. ANIMA under-streger, at en omlægning af prioriteter eller tilførsel af ekstra mandskab er helt nødvendig, hvis hånd-hævelse af dyrevelfærdsreglerne skal sikres gennem FVO-kontrol.ANIMA finder det positivt, at Kommissionen vil styrke forbindelserne mellem dyrevelfærdsområdetog den fælles landbrugspolitik. Landbrugsstøttemidler kan eksempelvis anvendes til en speciel ’task-force til sikring af dyrs velfærd’ gennem håndhævelse af EU-regler. Landbrugsstøtten kan vise sig atvære et værdifuldt værktøj i bestræbelser på at inspirere de enkelte medlemsstater til at håndhæveimplementerede regler. Kommissionens indsats for dyrs velfærd kan desuden styrkes markant ved ak-tivt at inddrage bilag til Amsterdam-traktaten, som kan tages til indtægt for argumentet om, at leven-de dyr i EU-lovgivning skal tildeles en status, som er forskellig fra ’varer/gods’.ANIMA mener, at det er fejlagtigt at antage, at dyrenes velfærd kan sikres af borgernes indkøbsad-færd, idet markedskræfterne ikke kan sikre dyrevelfærd. Informationsniveauet kan aldrig blive til-strækkeligt højt til at beskytte landbrugets dyr gennem forbrugeradfærd, da de nødvendige informati-oner omfatter komplekse forhold, som forbrugerne ikke har mulighed for at tilegne sig. ANIMA på-peger, at forbrugerne på den baggrund kan kræve, at ministerrådet og medlemslandenes regeringerpåtager sig ansvaret for dyrenes velfærd og undlader at tillægge markedskræfterne en magt, som dis-17

se ikke har. I forlængelse af Kommissionens forslag om at sikre, at nogle dyr i EU kan nyde en højerevelfærdsstandard, end hvad der følger af lovgivningens mindstekrav, opfordres formandskabet til atarbejde for generel højnelse af lovgivningens mindstekrav.ANIMA finder det positivt, at Kommissionens strategi for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd for2012-2015 skal rumme målsætninger om styrkelse af dyrevelfærden i EU’s internationale relationer,idet man finder, at eksempelvis WTO-reglerne lægger hindringer i vejen for dyrs velfærd.Dyrenes Beskyttelse ønsker først at afgive høringssvar, når Kommissionens strategi er blevet offent-liggjort og håber, at man fra dansk side vil medvirke til at fremme en grundig høring af strategien.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen afventer med interesse Kommissionens dyrevelfærdsstrategi og ser frem til en konstruk-tiv indledende drøftelse af de emner, som strategien ventes at behandle.Regeringen ser grundlæggende positivt på synspunktet om, at der på nuværende tidspunkt er størregevinster at hente ved at styrke håndhævelsen i hele EU af gældende EU-retskrav om dyrevelfærdend ved løbende at indføre nye krav og standarder på enkeltstående områder. Regeringen forholdersig på den baggrund positivt til initiativer, der kan styrke håndhævelsen gennem for eksempel en me-re struktureret vejledning af medlemsstaternes myndigheder samt udveksling af erfaringer. Regerin-gen agter at fastholde, at håndhævelse af dyrevelfærdslovgivningen i medlemsstaterne grundlæggen-de er den enkelte medlemsstats ansvar, og at Kommissionen skal anvende sine midler til at styrkehåndhævelsen.Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der kan fremme dyrevelfærden i EU ud overde lovgivningsmæssige mindstekrav ved blandt andet at sikre, at mærkningsordninger med videre forsærligt dyrevelfærdsmæssigt hensigtsmæssige produkter er retvisende for forbrugerne. Regeringenlægger stor vægt på, at sådanne tiltag, der skal fremme markedsdrevet dyrevelfærd, fungerer som etsupplement til de lovgivningsmæssige mindstekrav til dyrevelfærd og ikke som en erstatning for dis-se.I forhold til Kommissionens forventede synspunkt om indførelse af en tværgående EU-retsakt om dy-revelfærd agter regeringen generelt at forholde sig afventende. Dog lægger regeringen stor vægt på,at en sådan retsakt i givet fald kommer til at medføre reelle og væsentlige forbedringer for dyrs vel-færd.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ingen offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til strategien.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger omen ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskabog Kongeriget MarokkoKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Den etårige protokol til fiskeripartnerskabsaftalen, som EU og Marokko forhandlede i februar 2011,kunne ikke godkendes af Europa-Parlamentet. Den midlertidige anvendelse af protokollen er dermedophørt, og fiskeriet er indstillet. Som konsekvens heraf har Kommissionen fremlagt udkast til et for-handlingsmandat med henblik på bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger om enny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko. Kommissionens udkast har til hen-sigt at imødekomme kritikpunkterne af den hidtidige fiskeriprotokol.BaggrundKommissionen har den 5. januar 2012 fremsendt henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse tilat indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det EuropæiskeFællesskab og Kongeriget Marokko.Rådets afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne om enny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko fremsættes med hjemmel i TEUFartikel 218, stk. 3 og 4 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.Henstillingen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetHenstillingen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdPå grundlag af det mandat, som Kommissionen fik af Rådet i februar 2011, blev der efter forhandlin-ger mellem EU og Marokko den 25. februar 2011 paraferet en protokol om en etårig forlængelse afden hidtidige fiskeriprotokol knyttet til fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. Fiskeriprotokollenindeholder fiskerimulighederne og den finansielle modydelse og dækker perioden 28. februar 2011 –27. februar 2012.Rådet vedtog den 12. juli 2011 en midlertidig anvendelse af fiskeriprotokollen mellem EU og Ma-rokko. Sverige, Nederlandene og Danmark stemte imod en etårig fornyelse af protokollen. Finland,Østrig, Storbritannien og Cypern afstod fra at stemme. Danmark stemte imod, fordi man ikke fandt,at der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at fiskeripartnerskabsaftalen er til gavn for Vest-saharas lokalbefolkning. Protokollen blev underskrevet den 13. juli 2011, hvorefter den midlertidigeanvendelse trådte i kraft med tilbagevirkende kraft fra 28. februar 2011. Indtil Rådets godkendelse af19

den midlertidige anvendelse af protokollen foregik fiskeriet på grundlag af en mulighed, Kommissio-nen har for i 6 måneder at videreføre fiskerimulighederne i en protokol med et tredjeland, fra dettidspunkt en ny aftale er undertegnet af tredjelandet og Kommissionen.Den endelige vedtagelse af fiskeriprotokollen kræver Europa-Parlamentets samtykke. Europa-Parlamentet vedtog den 14. december 2011 beslutning om ikke at godkende den etårige forlængelseaf fiskeriprotokollen. I lyset heraf kan fiskeriprotokollen ikke endeligt indgås mellem EU og Marok-ko, hvorfor den midlertidige anvendelse af protokollen er ophørt, og fiskeriet bragt til ophør.I henhold til forhandlingsmandatet bemyndiges Kommissionen af Rådet til at indlede og føre for-handlinger om fornyelse af den pågældende protokol. Forhandlingerne vil skulle gennemføres i kon-sultation med Rådet og i overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver.Kommissionen anfører i udkastet til forhandlingsdirektiver, at formålet med forhandlingerne er at fåvedtaget en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko i overensstem-melse med Rådets konklusioner af 19. juli 2004.Fiskerizonerne dækket af protokollen omfatter også områderne ud for Vestsahara.Med henblik på at sikre fremme af bæredygtigt og ansvarligt fiskeri såvel som at bidrage til strengoverholdelse af international lov, foreslår Kommissionen følgende forhandlingsmål:----Der skal sikres adgang til marokkanske fiskerizoner og de nødvendige fiskeritilladelser til EU-fartøjer, som fisker i de pågældende zoner.Det skal sikres, at adgang til fiskeressourcer er baseret på kriterier, som sikrer passende økono-misk udbytte for EU, idet der tages højde for tidligere udnyttelse af fiskerimuligheder.Den sektorpolitiske dialog skal styrkes for at fremme indførelsen af en ansvarlig fiskeripolitik itråd med landets politikmål.Der skal tages behørigt hensyn til den bedste videnskabelige rådgivning med henblik på at sikreog fremme den miljømæssige bæredygtighed af fiskeriaktiviteter, udelukkende målrettet ”over-skudsressourcer”, idet der tages særligt hensyn til, at nogle af bestandene er fælles bestande (medandre tredjelande) og til de forskellige flåder (udenlandske og lokale), som udnytter disse.Der skal inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneskerettig-heder og demokratiske principper.Der skal inkluderes en bestemmelse, som forudser yderligere forsikringer fra Marokko om, atMarokko opfylder sine forpligtelser under international lov som følge af Marokkos de facto ad-ministration af Vestsahara, i relation til implementeringen af fiskeripartnerskabsaftalen. Særligtskal Marokko jævnligt rapportere om de økonomiske og sociale virkninger af sektorstøtten i hen-hold til fiskeriprotokollen, herunder den geografiske fordeling heraf. Hvis dette ikke skønnes vel-lykket, vil Kommissionen overveje andre muligheder, som har til hensigt at sikre fuld overens-stemmelse med international lov.

Den hidtidige fiskeriprotokol med Marokko har omfattet adgang til fiskeri efter blandt andet tun, sar-din, makrel, hestemakrel, ansjos og senegalesisk kulmule i Marokkos fiskerizoner, defineret som far-vande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang tilvisse fiskerimuligheder ud fra Vestsahara. Den samlede finansielle modydelse var tidligere fastsat tilsamlet 36,1 mio. € (ca. 269 mio. kr.) årligt. Heraf udgjorde 13,5 mio. € (ca. 102 mio. kr.) støtte tiludvikling af Marokkos fiskeripolitik.Særligt Spanien har stor interesse i aftalen, da en meget stor andel af de fartøjer, der fisker under afta-len er spanske. Foruden spanske fartøjer har Frankrig og Portugal fiskerimuligheder efter tun og de-mersale arter, mens Tyskland, Litauen, Letland, Nederlandene, Irland, Polen, Storbritannien, Spani-en, Portugal og Frankrig har fiskerimuligheder efter mindre pelagiske arter inden for den nuværendefiskeriprotokol.Både EU og Marokko er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Konvention for Bevarel-se af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter,som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i de marokkanske farvande.EvalueringsrapportKommissionen har fået udarbejdet en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen mellem EU og Ma-rokko, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg og til Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, senest i en offentliggjort version. Det fremgår af evalueringsrapporten, at ud frade tilgængelige data er de fleste bestande, der fiskes, fuldt udnyttet eller overfiskede. Fiskeriindsatsenmå derfor ikke stige og skal reduceres inden for visse fiskerier. Sardiner er ikke overfisket i den syd-lige del af de marokkanske farvande. Imidlertid vil en stigning af sardinfangster kunne skabe bifang-ster på bestande af hestemakrel og makrel, der synes at være overfisket. Dertil kommer, at de små pe-lagiske bestande i de sydligt beliggende farvande deles med Mauretanien, Senegal og Gambia, mender er ingen fælles forvaltning, som kan foranstalte fælles tiltag, som fremmer bæredygtighedsni-veauerne.Evalueringsrapporten peger på, at visse flådesegmenter i fiskeriet har en række negative indvirknin-ger på miljøet, herunder discard, bifangster af hajer og muligvis havpattedyr. Det gælder både EU’sfartøjer samt nationale og andre udenlandske fartøjer, som fisker målrettet efter de samme bestande.Det konkluderes vedrørende bestandssituationen, at EU’s fiskeri i Marokko har haft en potentielvirkning på bæredygtigheden af fiskeriet i Marokko, idet EU’s fiskeri dog – når der ses bort fra detpelagiske fiskeri i de sydlige farvande – udelukkende udgør 0,4 % af de samlede fangster.Partnerskabsaftalen har været vanskelig at gennemføre og har ikke effektivt bidraget til implemente-ringen af Marokkos sektorpolitik.Evalueringen af effektiviteten af fiskeriaftalen fremhæver, at de opnåede resultater har været til enmeget høj pris. Omkostningseffektiviteten af aftalen er lav og vurderes at være den laveste blandt deøvrige bilaterale fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande.

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til henstilling om at indlede forhandlinger. For-slag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,statsfinansielle eller administrative konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny protokol vilkunne have en indvirkning på EU-budgettet.Den samlede finansielle modydelse i den eksisterende protokol udgør 36,1 mio. € (ca. 269 mio. kr.)for et år. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 0,722mio. € (5,4 mio. kr.) over 1 år.HøringSagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Greenpeace anfører, at Kommissionens udkast til forhandlingsgrundlag er for svagt og ikke vurderesat leve op til basale bæredygtighedskriterier eller sikrer, at folkeretten overholdes. Derfor anbefalerGreenpeace, at Danmark ikke støtter Kommissionens indstilling. Greenpeace bemærker med henvis-ning til evalueringsrapporten, at der er noget, der tyder på, at EU-flåden ikke fisker på et overskud,hvilket er i strid med havretskonventionens bestemmelser. Endvidere fremhæver Greenpeace, at detfortsatte fiskeri underminerer opnåelse af sunde økosystemer i regionen.I forhold til problematikken om Vestsahara fremhæver Greenpeace, at Marokko ikke hidtil har leve-ret dokumentation for overholdelse af folkeretten, og at Kommissionens forslag stadig ikke i til-strækkelig grad sikrer folkeretten overholdes. Greenpeace anerkender, at en blind tilbagetrækning fraregionen vil kunne forværre den nuværende situation, hvorfor Greenpeace anbefaler at opretholdepartnerskabsaftalen med henblik på at undgå private aftaler og at afkoble støtten fra adgang til fiskerimod at kanalisere en større procentdel af disse penge ind i udviklingen af bredere regionalt samarbej-de, der kunne styrke det videnskabelige grundlag, bekæmpelse af ulovligt fiskeri samt lokalt foran-kret bæredygtigt fiskeri.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsafta-ler i Folketingets Fødevareudvalg med deltagelse af Folketingets Europaudvalg og Udenrigsudvalgetden 12. januar 2011, det vil sige, at følgende principper skal lægges til grund for en eventuel ny fiske-riprotokol med Marokko:Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,Styrket kontrol, herunder fremme regionalt samarbejde,Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme afopbygning af høringsprocesser,Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftaler-ne, ogStørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.22

Regeringen lægger særlig vægt på, at forhandlingsdirektiverne, som foreslået af Kommissionen, præ-ciserer at:Protokollen skal inkludere yderligere forsikringer om, at Marokko opfylder sine forpligtigel-ser under international lov med hensyn til Vestsahara, herunder rapporterer om de økonomi-ske og sociale virkninger af sektorstøtten.Der inkluderes en klausul om konsekvenserne i tilfælde af overtrædelse af menneskerettig-heder og demokratiske principper.Yderligere fokus på miljømæssig bæredygtighed samt sikkerhed for, at fiskeriaktiviteterneudelukkende målrettes overskudsressourcer.Såfremt der på baggrund af forhandlingsmandatet opnås enighed om en ny fiskeriprotokol med Ma-rokko, vil resultatet skulle godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 anførte Kommissionen og medlems-staterne, at man måtte handle i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning om at afviseden etårige forlængelse af fiskeriprotokollen og stoppe fiskeriet med det samme. Flere medlemsstatervar ikke enige i Europa-Parlamentets holdning og ønskede at få forhandlet en ny protokol på pladshurtigst muligt. Enkelte medlemsstater ønskede kompensation for de økonomiske tab, som suspensi-onen medførte.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Der blev oversendt et orienterende notat til Folketingets Europaudvalg den 20. december 2011 vedrø-rende ophævelse af den midlertidige anvendelse af protokollen.Evalueringsrapporten om fiskeriprotokollen mellem EU og Marokko blev oversendt i en offentlig-gjort version til Folketingets Europaudvalg den 28. september 2011.Notat og evalueringsrapport er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foran-staltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområderKOM (2010) 498Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har i 2010 fremlagt forslag til forordning om særlige foranstaltninger på landbrugs-området i EU’s fjernområder. Kommissionen foreslår mindre indholdsmæssige ændringer af forord-ningen. Med forslaget gennemføres endvidere Lissabon-traktatens regler om delegerede retsakter oggennemførelsesbestemmelser i forordningen. Europa-Parlamentet har i september 2011 fremsat sitændringsforslag til Kommissionens forslag. Heraf fremgår blandt andet forslag til en forøgelse afbudgettet til ordningen for EU’s fjernområder.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 498 af 24. september 2010 fremlagt forslag til ændring af Rå-dets forordning (EF) nr. 247/2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernom-råder1. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 24. september 2010.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2 og kan vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdI henhold til den fælles landbrugspolitik drager fjernområderne fordel af en særlig ordning for støttetil lokal produktion og forsyning af vigtige landbrugsprodukter, den såkaldte POSEI-ordning2.Kommissionens forslag indeholder en uændret bevillingsramme for POSEI-ordningen på 653 mio. €årligt.Kommissionens forslag indeholder forslag til hvilke ikke-væsentlige bestemmelser, der i forbindelsemed forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via delegerede retsakter,jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skal vedtages i enkomitéprocedure som gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 291 i Lissabon-traktaten.1

Forslaget indeholder endvidere en række mindre justeringer af forordningens bestemmelser for atforenkle og præcisere de eksisterende POSEI-regler.Med forslaget præciseres ordningens vigtigste mål, forsyningssikkerhed samt understøttelse og ud-vikling af lokal landbrugsproduktion, som de særlige POSEI-foranstaltninger skal bidrage til at nå.Derudover præciseres det, at POSEI-programmerne skal fastsættes for hvert fjernområde på det mesthensigtsmæssige niveau og koordineres af de respektive medlemsstater, herunder at programmerneskal opdeles i to grundlæggende elementer, nemlig den særlige forsyningsordning og de særlige for-anstaltninger for den lokale produktion.Forslaget indeholder derudover følgende ændringer:Proceduren for fremlæggelse af programmer og programændringer gøres mere fleksibel og effek-tiv.Muligheden for at videreforsende produkter, der er forarbejdet lokalt af basisprodukter, som eromfattet af den særlige forsyningsordning, uden at støtten skal tilbagebetales, udvides til også atomfatte de franske oversøiske departementer.Den del af budgetrammen, som kan allokeres til den særlige forsyningsordning øges for Frankrigog Portugal med 20 %. Derved åbnes mulighed for, inden for de gældende bevillingsrammer forde nationale programmer, at lade flere produkter være omfattet af forsyningsordningen, uden atdet overordnede budget forhøjes.Der skal i programmet, der vedrører POSEI-foranstaltninger for den lokale produktion, anføres enliste over støtte, der udgør direkte betalinger, samt hvordan støtten defineres (støttebetingelser ogstøttens størrelse).UdtalelserEuropa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 26. september 2011 fremsat en række ændringer tilforslaget.Hjemmelsgrundlaget foreslås udvidet til også at være TEUF artikel 349. Artikel 349 i TEUF indehol-der mulighed for særlige foranstaltninger rettet mod fjernområderne, som fortsat bør realiseres gen-nem initiativer, der imødekommer deres særlige behov. Dette gælder blandt andet i relation til told,beskatning, landbrug og fiskeri.Derudover foreslår Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, at bevillingsrammen for POSEI-programmerne øges med henblik på at etablere støtte til at assistere markedsføringen af produkter frafjernområder udenfor den region, hvori de er produceret. På samme måde foreslås en forøgelse af be-villingsrammen for POSEI-programmerne, såfremt det bliver nødvendigt for at udligne de muligenegative konsekvenser, som afviklingen af mælkekvoterne kan få.Landbrugsudvalget foreslår videre, at Portugal (Azorerne) ligesom Spanien (De Kanariske Øer) skaltillades at fortsætte med at yde tillægsstøtte til tobakssektoren og fritages for at betale importtold påop til 20.000 ton strippet råtobak årligt.

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg foreslår også, at EU’s finansielle deltagelse i forsikringspro-grammerne og plantesundhedsprogrammerne må dække op til 75 % (modsat 60 % i dag) af de støtte-berettigede udgifter i alle fjernområderEndvidere foreslås, at den samlede årlige bevillingsramme til finansiering af den særlige forsynings-ordning og de særlige foranstaltninger for den lokale produktion øges med ca. 70 mio. €, fra 653 mio.€ til 723 mio. €, og at de nationale bevillingsrammer ændres tilminimumsbevillingsrammer,hvilketvil sige, at der fremadrettet gives mulighed at øge støtten. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremtlisten over fjernområder øges med flere områder, vil budgettet til POSEI-programmerne også skulleøges.Landbrugsudvalget foreslår også at det beløb, som årligt kan allokeres til den særlige forsyningsord-ning for de franske oversøiske departementer, øges med 2,1 mio. €.Grundet øget konkurrence og lavere indtjening på bananer som følge af handelsaftaler, der berørerbanansektoren, foreslår landbrugsudvalget videre, at der betales en kompensation på 30 mio. € årligttil bananproducenterne i EU’s fjernområder. Landbrugsudvalget foreslår, at der forud for enhverhandelsaftale, inklusiv en potentiel aftale med Mercosur-landene, udarbejdes en konsekvensanalyseaf effekten på fjernområderne. Såfremt konsekvensen er negativ, skal rapporterne ledsages af forslagom justering af bevillingsrammerne.Europa-Parlamentets landbrugsudvalgs ændringsforslag indeholder også en tilkendegivelse om, at detskal være muligt for POSEI-programmerne at udligne enhver negativ virkning af landbrugsreformer.Landbrugsreformer skal endvidere være valgfrie og skal kunne indføres trinvist i EU’s fjernområder.KonsekvenserKommissionens forslag forventes ikke at have konsekvenser for EU-budgettet, ligesom forslaget ikkeforventes at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.Europa-Parlamentets landbrugsudvalgs ændringsforslag vil have budgetmæssige konsekvenser forEU-budgettet, idet forslaget indbefatter en generel udvidelse af bevillingsrammen på ca. 70 mio. €samt en kompensation til bananproducenterne i fjernområderne på 30 mio. € årligt.Forudsat, at Danmark fortsat afholder ca. 2 % af EU’s samlede udgifter, vil den af Europa-Parlamentet foreslåede forøgelse af bevillingsrammen resultere i et årligt dansk bidrag til Posei-ordningen på ca. 1,4 mio. € (ca. 10,5 mio. kr.). Kompensation til bananproducenterne vil koste Dan-mark ca. 0,6 mio. € årligt (ca. 4,5 mio. €).HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer støtter en markedsorienteret og bæredygtig landbrugspolitik i den kommendeCAP-2013 reform, hvor et sikkerhedsnet i form af markedsinstrumenter beskytter mod kriser. Land-brug & Fødevarer er derfor kritisk overfor, at budgetmidler i POSEI-ordningen fortsat anvendes til atopretholde urentabel landbrugsproduktion i EU’s fjernområder (forsyningssikkerhed). Et sådan fokussynes tilmed være i modstrid med EU’s vækststrategi Europa 2020, hvor der er øget fokus på forsk-ning og innovation, bioenergi, industripolitik og varig vækst i udkantsområderne.26

Landbrug & Fødevarer bemærker, at EU’s budgetmidler på landbrugsområdet må forventes at væreunder pres i de kommende forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2014-2020. Af den grundbør midlerne i højere grad målrettes initiativer, som bidrager til EU’s reformmålsætninger på land-brugsområdet. Landbrug & Fødevarer udtrykker også bekymring over, at forslagets gennemførelseskal delegeres til Kommissionen, hvorved nationalstaternes indflydelse svækkes.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag, da forslaget er en del af gennemførelsen afLissabon-traktatens regler om delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser samt indeholderforslag til forenkling og præcisering af reglerne. Dette gælder så længe, det sker inden for de fastlagtebudgetrammer og uden væsentlige konsekvenser for det indre marked.Regeringen er kritisk overfor Europa-Parlamentets landbrugsudvalgs ændringsforslag, idet disse in-debærer en øget bevillingsramme samt tilkendegivelse om kompensation for negative indkomstvirk-ninger af fremtidige handelsaftaler og reformer af landbrugspolitikken.Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om forslaget om særlige foranstaltninger pålandbrugsområdet i EU’s fjernområder ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielleramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens forslag blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010.Portugal, Spanien og Frankrig udtalte sig positivt om forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDet forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. september 2010 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, jf. samlenotat oversendt den 16. sep-tember 2010.