samt de helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskabshavnekan udvide deres driftsområder. Som det også fremgår af Hav-nelovudvalgets betænkning, har allerede de nuværende mulig-heder herfor højnet niveauet på mange områder. I betænknin-gen hedder det således i sammenfatningen at”Underbesøgene erudvalget således blevet bekræftet i opfattelsenaf, at havnene drives professionelt og ud fra en markedsbaseret tilgang,der sigter mod at givehavnenes brugere de bedst mulige rammer for deres forretning”.På den baggrund finder vi ændringsforslagets krav om at sende opgaver iudbud kritisable. Vi finder det yderligere kritisabelt, at det pointeres, atprivate aktører skal have fortrinsret til at udføre opgaverne. Dette kan reeltvære en hindring for den lige, fri og åbne konkurrence på havnene.Endelig er det forbundets opfattelse, at såvel beslutningen om konkurren-ceudsættelse samt vurderingen af i hvilket regi opgaven løses bedst børvære et lokalt anliggende.Med venlig hilsenReiner BurgwaldSektorformand

Høring af forslag til lov om ændring af lov om havneDer henvises til ovennævnte lovforslag, som er blevet tilsendt Danmarks Rederiforeningmed høringsbrev af 11. august 2011.Det fremsendte lovforslag gennemfører anbefalingerne fra Havnelovudvalgetsbetænkning, som Rederiforeningen deltog i udarbejdelsen af. Rederiforeningen kanderfor i det store hele tilslutte sig det fremsendte lovforslag. Vi lægger i den forbindelseafgørende vægt på, at der hermed forhåbentlig skabes ro om rammerne for aktiviteten idanske havne. De senere års uenighed om rollefordelingen mellem de kommunalehavnemyndigheder og de private aktører i havnene har ikke været befordrende forsamarbejde og udvikling.Herudover skal vi bemærke til lovforslagets nr. 8, at for at undgå tvivl, bør detpræciseres i selve lovteksten, at når havnen efter annoncering vælger selv at udføre eneller flere ”aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport”, skalannonceringen af opgaven gentages efter fem år. Endvidere bør der indarbejdes enmulighed for, at private virksomheder kan ”udfordre” havnens drift af den pågældendeaktivitet. Det kunne for eksempel være i situationer, hvor omsætningen stiger markantsom følge af indvielse af et nyt kajanlæg, oprettelse af nye faste skibsruter til denpågældende havn eller lignende. Forslaget om denne ”udfordringsret” er foranlediget afden foreslåede ændring af den tilladte underskudsperiode fra 3 til 5 år.Med venlig hilsenDANMARKS REDERIFORENING

Til TransportministerietDanskTransportogLogistik(DTL)erbrancheorganisationfordetdansketransporterhvervpåvejogbane.DTLerogsåarbejdsgiverforeningforenstordeldansketransportvirksomheder.DTLharfølgendebemærkningertilTransportministeriethøringaf11.august2011omforslagtillovomændringaflovomhavne:Overordnede betragtningerKonkurrenceDet er vigtigt for DTL, at en ny havnelov sikrer en klar fordeling af rollerne mellem kommunale havneogprivatevirksomheder.Uanset,hvordanenhavnerejet,børserviceudbuddetskepåmarkedsmæssigevilkår,såprivatevirksomhederikkerisikereratkommetilatkonkurreremedoffentlige kasser.Infrastruktur til havneneNårdetgælderrammerneforoffentligeinvesteringeriinfrastruktur,erenhavnikkebareenhavn,men et’fællesgode’. Havnenebørderforsessomintegrerededeleafgodstransportkorridorerne,ogderbørtagessærligehensyntilgodsetsrammebetingelser.Godstransporterénafdevigtigstesamfundsmæssigeopgaver,såvelforsåvidtangårforsyningssikkerhedsomeksport.Havne,somalleredeerlogistikcentreellerharpotentialetilatblivedet,måtilgodesesforatgodsetkanflydeubesværet.Deninternationalehandelkræverdette,ogdetfårspeditørernetilatstyretransportstrømmeaddeneneellerdenandenkorridoraltefter,hvorbetingelserneermestgunstigefor godset. Kvalitet–herunder serviceudbud og infrastrukturelle rammebetingelser–rettidighed ogøkonomierafgørende.DTLmeneridenforbindelse,atdeteruhensigtsmæssigt,atenkommunekanbestemmeoverinfrastrukturtilogfraenstørrehavn,derhargenerelsamfundsmæssigbetydning.Dettebørværeetanliggendeforstaten.EteksempelerproblemerneomkringatfåindførtmodulvogntogtilKøbenhavnsHavn.Transportministerietfremføreridenforbindelseipublikationen’Effektivgodstransport i byerne’fra oktober 2010:’[. . . ] M a n k u n n e e k s e m p e l v i s f o r e s t i l l e s i g e n k o m m u n e m e d e n h a v n , s o m f u n g e r e r s o mtransportknudepunktforsåvelvej- sombanetransport.Ietsådant lfældeerderenoverordnetinteressei at sikre en effektiv adgang for lastbiler til at levere og afhente godset. Et forbud mod lastbiler vil herhavebetydeligekonsekvenser,somvilrækkeudoverdenenkeltekommune. Modulvogntogerherenmådeatminimeredetungetransportergennembyområderne[…]I udbredelsen af modulvogntog til relevantehavneeretak vtmedspilfrakommunerneafgørende,såmulighedenfor at effektivisere transporterneudny esmestmuligt,oggevinsterneformiljøetmaksimeres.Dererenrækkevejeafsærligtransportmæssigbetydning,hvordeternødvendigtatsikre,atdesamfundsmæssigehensyn,herunder lgængelighed,mobilitetogmiljø lgodeses.Somnævnt dligereharderværetkonkrete lfældefrakommuner,hvordissehensynikkeharværetvaretageti lstrækkeliggrad.Detkanderforovervejes,hvorvidtdennuværendepraksis,hvordenlokalepoli mestergiverenlladelseudfraenkonkretfærdselsmæssigvurdering,er lstrækkelig.Iforhold ldissetransportknudepunkterkunnedetderforovervejesatgivestatenbeføjelse latforetageencentralregulering,somdeter lfældetpåmiljøområdet.’[…]Etandetområde, derkannævneserbyermederhvervshavne,hvortransitgodsgennembyen,kanudgøreenbetydeligdelaftransporterne.Manbørderforisinreguleringiligesåhøjgradhavefokuspå,hvordandissetransporterkaneﬀek viseresoggøresmerebæredyg ge.’

Høring af forslag til Lov om ændring af lov om havne, J. nr. 2011-1872Vi henviser til ovennævnte høringsmateriale hvortil Danmarks Skibsmæglerforening har følgendekommentarer:I høringsbrevet anføres det, at lovforslaget tager direkte afsæt i Havnelovudvalgets betænkning og atanbefalingerne fra betænkningen er indbygget i lovforslaget.Arbejdet i Havnelovudvalget belyste mange af de forskelle i ønsker som havnene på den ene sidehavde og de private erhvervsvirksomheder på den anden side havde. Betænkningens anbefalingervar resultatet af adskillige kompromisser, der blev indgået, for at sikre længerevarende ro og stabileforhold på et område, der i mange år har lidt under mange udfordringer fra de kommunale interesser.Det var derfor vigtigt, at der blev fundet et kompromis, der kunne sikre ro på området og dermed forde private aktører tillid til fortsatte investeringer.Det er derfor vigtigt, at lovforslaget reflekterer Havnelovudvalgets ønsker og henstillinger og ikkeudvider havnenes muligheder udover hvad der anføres i betænkningen til skade for konkurrencen oginvesteringslysten. Dette fremgår også tydeligt af betænkningen, hvor det anføres, at det er heltafgørende for udvalget, at udvidede forretningsmuligheder for havnene alene gives på et grundlagt,hvor det giver havnen mulighed for aktiviteter, der er til gavn for havnens brugere og på en måde,hvor havnene ikke kommer i konkurrence med havnens brugere (side 43).I det fremsendte lovforslag og bemærkninger benyttes ”m.fl.”, ”m.v.”, ”f.eks.” og lignende ordforskellige steder. Siden 2000 har der været mange situationer, hvor uklarheder og forskelligforståelse af reglerne har skabt konflikter og vi vil anbefales, at der undgås sådanne løse beskrivelserog at det i stedet tydeliggøres, hvad havnene under de forskellige organisationsformer må involveresig i.Danmarks Skibsmæglerforening ser med tilfredshed, at det tydeligt anføres, at havnearealer skalprioriteres til aktiviteter, der understøtter søtransport.Vedrørende kommunale selvstyrehavnes fremtidige mulighed for at udføre operatørvirksomhed ogandre ikke nærmere definerede aktiviteter, så er dette en meget betydelig ændring af den nuværendehavnelov og ændringen finder ikke støtte i betænkningen.Der har igennem mange år været gentagne diskussioner om, hvad der forstås ved henholdsvishavnerelateret operatørvirksomhed og skibsrelateret operatørvirksomhed. En tydeliggørelse af disse

aktiviteter vil kunne medvirke betydeligt til at sikre fremtidige stabile rammebetingelser, forhindrede jævnlige konflikter imellem havnene og brugerne og dermed understøtte stigende aktivitet.Som eksempel har Esbjerg Havn i perioden 2002 til 2010 været ejer af en slæbebåd og væretinvolveret i udlejning heraf på trods af, at dette er imod havnelovens bestemmelser.Andre havne udfører catering-services af kommunens borgere og der er havne, der har udført andreaktiviteter, som efter vor opfattelse heller ikke falder ind under de tilladte aktiviteter.I forslaget nævnes det, at havnene skal have mulighed for at udføre lagerstyring. Dette synes atkunne forveksles med logistikplanlægning, der i dag udføres af speditions- og shippingvirksomhederog hvis dette er tilfældet, så kan vi ikke støtte forslaget.Ligeledes nævnes affaldshåndtering og også her er vi usikre over betydningen. Skal havnene kunnehåndtere og eksportere eller importere affald? Tidligere sager, hvor havne har været involveret vedsalg af skibe, der kunne formodes at skulle sejle til ophugning i Indien eller andre steder, viser, hvorvanskeligt det er for havnene at håndtere sådanne situationer. Vi mener ikke, at offentligtkontrollerede havne skal have fuldstændigt frie rammer indenfor affaldshåndtering på etinternationalt marked.Hvis en havn, uanset organisationsform, har mulighed for at indgå i økonomisk samarbejde medandre havne om drift og udvikling af faciliteter og indkøb af services vil dette være en alvorligtrussel mod de private virksomheder og i modstrik med betænkningen, der netop anfører, at det erafgørende, at der alene er tale om aktiviteter, der styrker havnens brugere (side 51). I den foreslåede§ 6a. stk. 3 og ”almindelige bemærkninger stk. 3 synes der at være et misforhold.Lovteksten anfører… indgå i økonomisk samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnensinfrastruktur, bygninger og faciliteter samt indkøb af tjenester.mens bemærkningerne anførerI lovforslaget er tillige indarbejdet Havnelovudvalgets anbefaling om at give havnene bedremulighed for at indgå økonomisk samarbejder om investeringer i – og drift af – tjenesterinfrastruktur mv.Der nævnes i lovteksten kun fælles indkøb af tjenester, mens det i kommentarerne udvides med driftaf tjenester.Vedrørende havnenes mulighed for at påtage sig aktiviteter, såfremt den pågældende aktivitet ikkeudbydes af private, så er det afgørende, at dette kun tillades for A/S-havne og kun sker eftertilladelse fra Transportministeren og efter forudgående annoncering efter private aktører. Vi finderendvidere, at havnen kun skal have mulighed for at kunne udbyde sådanne aktiviteter i sin egen havnog ikke i andre havne, uanset om havnen har foretaget investeringer i den anden havn eller ej.Ligeledes skal det indskærpes, at dette alene må ske på markedsmæssige vilkår, så der ikke kanopstå urimelig konkurrence. Endelig finder vi, at pligten til forudgående annoncering naturlig ogsåbør omfatte havnerelateret operatørvirksomhed.

I lovforslaget nævnes det, at der skal annonceres, hvor ”en given opgave” har en årlig omsætning påkr. 500.000 eller mere. I denne forbindelse er det ikke ”den givne opgave”, der skal fokuseres på,men aktiviteten, som nemt kan omfatte flere ”givne opgaver”. Ordet ”opgave” bør derfor ændres til”aktivitet”.Hvis havnen budgetterer med en årlig omsætning på f.eks. kr. 450.000 og det så efterfølgende visersig, at omsætningen bliver højere end kr. 500.000, så må dette medføre, at der omgående skalforetages annoncering.En kommunal selvstyrehavn, der har opnået tilladelse til at drive aktiviteter, der ellers udbydes afprivate aktører, bør ikke pr. automatik kunne udbyde denne aktivitet i en anden landsdel eller etandet land. Tilladelse til sådanne aktiviteter bør kun gives for havnens primære område.Ligeledes bør det gøres klart, at hvis en privat virksomhed ønsker at udbyde en operatørtjeneste, somhavnen allerede udbyder og havnen derfor skal afstå fra at udbyde tjenesten, så skal havnen afståherfra med et meget kort varsel, så havnen ikke kan skade den private virksomheds initiativ ved athave en lang sagsbehandlingstid for afståelsen. Dette vil støtte hovedformålet om, at havensaktiviteter skal styrke havnens brugere.Vedrørende havnenes muligheder for at investere udenfor havnens eksisterende arealer, så støtter vidette, men finder samtidig, at der bør være begrænsninger i, hvor langt væk eller under særligebetingelser havnene må foretage sådanne investeringer. Skal det være i lokalområdet, landsdelen,eller måske langt fra Danmark? Dette bør tydeliggøres.Ligeledes gør vi opmærksom på, at de 15 % af havnens egenkapital, som der foreslås sommaksimum for udenlandske investeringer, kan indebære meget store beløb og i betænkningenanføres 10-15 %. Procentsatsen blev der enighed om, efter store overvejelser og vi er bekymret for,at der kan ske en meget betydelig investering i risikofyldte aktiviteter med mulighed for tab medbeløb, som havnen ellers skal benytte til gavn for havnens brugere.Vedrørende økonomisk samarbejde og drift imellem havnene, så kan det med fordel tydeliggøres, atdette alene må ske på markedsmæssige vilkårLovforslaget indeholder en ændring af underskudsperioden for kommunale selvstyrehavne fra 3 til 5år. Vi finder det vigtigt, at det her tydeliggøres, at der er tale om underskud på den ordinære drift.Hvis havnen skaber underskud på andre aktiviteter, der ikke er relateret til driften af havnen, så skaldette ikke være omfattet af en længere tidshorisont - tværtimod.Et meget vigtigt forhold i betænkningen er etableringen af en tidlig og åben dialog mellemkommunen, havnen og havnens brugere og etablering af lokale havneråd til sikring af en fortløbendedialog imellem havnen og havnens brugere om driften og udviklingen af havnen, tillægges storbetydning. Vi anbefaler, at der i loven pålægges havnene en pligt til at nedsætte sådanne udvalg, derskal afholde regelmæssige møder med havnens brugere og med pligt til udfærdigelse af referater.Repræsentanter for havnens brugere bør indgå i havnerådet af hensyn til den gensidige dialog. Dettevil desuden kunne være af betydelig værdi for Det Nationale Havneråd, som for nyligt er etableret påtransportministerens initiativ.

Forslaget om ophævelse af de nuværende regler for aflønning af bestyrelsesmedlemmer ikommunale selvstyrehavne foreslås afskaffet med den begrundelse, at dette giver bedre mulighed forat tiltrække professionelle bestyrelsesmedlemmer. Vi støtter en professionalisering af bestyrelserne ihavnene.I denne forbindelse bør det overvejes, hvorvidt den nuværende praksis som de fleste havne benytter,at der i bestyrelsen ikke er repræsentanter for virksomheder, der bruger havnene, er hensigtsmæssig.Dette synes at være i modstrid med intentionerne i lovforslaget og en tydeliggørelse erhensigtsmæssig.Vedrørende klage til transportministeren så anføres der, at dette kan foretages af enhver medvæsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Vi anbefaler, at ”individuel” slettes, så havnensbrugere ikke forhindres i lade deres brancheorganisationer varetage brugernes interesser.Flere steder i materialet er der behov for yderligere præciseringer og bl.a. ordet ”mægler” børudskiftes med ”skibsmægler”, så det tydeliggøres, hvad der er hensigten.Vi håber, at vore kommentarer indgår i det videre arbejde og deltager gerne i eventuelle møder ellergiver vore yderligere uddybende kommentarer, hvis dette ønskes.Med venlig hilsenDANMARKS SKIBSMÆGLERFORENING

Høringssvar til forslag om lov om ændring af havneloven.Danske Havnevirksomheder og DI Transport vil gerne afgive fælles høringssvar til fo r-slaget til lov om ændring af havneloven. De to brancheorganisationer deler interesserpå havneområdet.Det er vores overordnede holdning, at lovforslaget bør holde sig meget tæt til Havne-lov-udvalgets enstemmige betænkning, med mindre der er helt særlige grunde til at a f-vige herfra.Enigheden i branchen er vigtig at fastholde, når det drejer sig om hele branchens ram-mevilkår. For det må ikke glemmes, at de offentligt ejede havnes organisationsformerog muligheder, jo direkte påvirker alle de private virksomheder på havnene.Udvides de offentlige havnes rettigheder for meget, vil det være en voldsom påvir k-ning af konkurrencen og investeringslysten for private virksomheder.Først og fremmest er Danske Havnevirksomheder og DI Transport tilfredse med, at denny § 6, stk. 2 fastslår, at havnearealer skal prioriteres til havnerelaterede aktiviteter. Deter vigtigt, at fastholde havneinfrastrukturen til dét, den er anlagt for.Ligeledes er det positivt, at der indføres en direkte klageadgang til ministeren ud overden eksisterende, som gælder for aktieselskabshavne. Dette er en fornuftig løsning, dakommunalbestyrelserne tidligere har skullet behandle klager over sig selv.På nogle afgørende punkter er forslaget dog gået videre end betænkningen. Det er pro-blematisk, da hele udvalgets betænkning hviler på et samlet kompromis. Hvis betæn k-ningen overskrides, så ødelægger det ikke bare det samlede kompromis men også fun-damentet for selve udvalgsarbejdet.Danske Havnevirksomheder og DI Transport finder det bekymrende, at rettighedernetil at udføre tjenester foreslås at komme til at omfatte selvstyrehavne.Havnelovudvalgets betænkning omtaler kun denne rettighed for A/S-havne. Udvalgetforeslog ”at det undersøges, hvilke af disse forretningsområder havne med en andenorganisationsform kan bemyndiges til at varetage under samme hensyntagen til dekonkurrenceretlige regler mv.” (s.53 i Havnelovudvalgets betænkning.)Danske Havnevirksomheder og DI Transport er ikke bekendt med en sådan undersø-gelse, og udvalgets enighed gik kun på at undersøge muligheden – ikke på at udstræk-ke frihedsgraderne til andre organisationsformer end A/S-havne.

Det er bekymrende, at offentlige havne bemyndiges til at konkurrere med private sel-skaber – ganske vist ikke inden for den enkelte havn, hvor der sættes nogle begræns-ninger op – men i andre havne. En privat operatør i en havn kan dermed se sig udkon-kurreret at en offentlig operatør i nabohavnen. Det kan ikke være hensigten med lov-forslaget, og der må findes en løsning, der kan give sikkerhed for, at der ikke sker s å-dan forvridning af konkurrencen.Danske Havnevirksomheder og DI Transport vil gerne erindre om, at Havnelovudval-gets betænkning lagde afgørende vægt på, at ”udvidede forretningsmuligheder til dekommunalt ejede havne alene gives på et grundlag, hvor de udvidede beføjelser (…)ikke gives på en sådan måde, at havnene kommer i konkurrence med havnens bruge-re”. (s.43 i Havnelovudvalgets betænkning.)Dette gælder naturligvis både for den enkelte havns egne brugere og for brugere i an-dre havne, der ligger i umiddelbar nærhed.Havneloven rummer desuden i sig selv en idé om progression i mængden af friheds-grader, afhængigt af organisationsform, som det er vigtigt at bevare.Derfor mener Danske Havnevirksomheder og DI Transport, at kommunale selvstyre-havne ikke bør bemyndiges til at udføre de tjenester, der stilles i udsigt med den for e-slåede § 9, stk.6.Under alle omstændigheder er det uhensigtsmæssigt, at de selvstændige enheder, somsåvel selvstyrehavne som aktieselskabshavne, skal udskille konkurrenceudsatte aktivi-teter i, må køre med negative driftsresultater i fem på hinanden følgende år. Her må treår være nok til at vise, om aktiviteten er økonomisk bæredygtig.Det kan ikke være meningen med lovforslaget at holde hånden under urentable havneog havneaktiviteter, som vil svække sektorens og Danmarks konkurrenceevne.Et andet punkt, som Danske Havnevirksomheder og DI Transport finder uheldigt vedlovforslaget, er muligheden for A/S-havnene i det foreslåede § 10, stk.4 at foretage in-vesteringer i udlandet med op til 15 % af egenkapitalen.Udvalget og betænkningen forholdt sig temmelig skeptisk til denne mulighed, menendte på en mulighed for investeringer på 10-15 % med en række forbehold.Danske Havnevirksomheder og DI Transport mener, der bør sikres bedre mod kapital-udstrømning, og at 10 % derfor er at foretrække frem for 15 %.5 af de danske aktieselskabshavnes egenkapital (Aalborg, ADP, Grenaa, Frederikshavnog Rønne) ligger samlet på ca. 1,2 mia. kr. - hvoraf 15 % altså udgør ca. 185 mio. kroner.Det er et meget stort beløb, der pludselig vil kunne føres ud af landet, hvis alle udny t-ter muligheden. Endvidere er der jo mulighed for at såvel organisationsformer somejerforhold ændrer sig pludseligt. Hvis flere havne omdannes til A/S, kan kap italud-flytningen blive endnu større.Lovforslaget bør sætte grænser op for sådanne muligheder for at flytte store mængderhavnekapital ud af landet uden nævneværdigt at gavne de brugere, som har betalt b e-løbet med den berettigede forventning, at midlerne skulle geninvesteres i havnen. Be-stemmelsen bør kun indføres som forsøgsordning og maksimalt ligge på 10 % af egen-2

kapitalen, således at man ikke risikerer, at 15 % af egenkapitalen forsvinder fra de stø r-re danske erhvervshavne over en kort periode.Endvidere stiller Danske Havnevirksomheder og DI Transport sig tvivlende over forforslaget om at ophæve § 8, stk. 3 om omdannelse af kommunale havne. Paragraffensætter en standard for, hvornår en havn anses for at være i konkurrence. Sådan et skeler nyttigt at have, så store erhvervshavne i konkurrence ikke pludseligt omdannes tilkommunale havne. Eller omvendt, at kommunale havne ikke omdannes til selvstyre-havne eller aktieselskabshavne, hvorefter de kan begynde at drive alle mulige formerfor operationer og tjenester. En sådan udvikling sætter loven nemlig ikke nogen be-grænsning på. Det vil derfor være ønskværdigt at bevare § 8, stk. 3 eller indføre en an-den bemærkning om, hvornår en havn anses for at være i konkurrence.Enkelte steder i bemærkningerne til lovforslaget kan der være behov for præciseringeraf ordlyden.Det anføres, at hvis en havn udfører en tjeneste som en privat virksomhed ønsker atdrive på markedsvilkår, så ”skal havnen afstå fra at drive tjenesten”. Her ville det værehensigtsmæssigt at angive en frist for afståelsen – fx en måned - så havnen ikke kan for-søge at udkonkurrere eller hindre den private nytilkommer ved at trække afståelsen ilangdrag.Det nævnes desuden, at annoncering efter private virksomheder, der kan varetage engiven tjeneste, skal ske i ”relevante medier”. Dette kunne med fordel også præcisereseller angives med eksempel, fx som ” relevante nationale og lokale medier”.Her ville det også være relevant at nævne, at EU-traktatens ord om åbenhed, transpa-rens, ligebehandling, etc. skal respekteres.Det ville også være ønskeligt at forkorte annonceringsperioden på hvert femte år,og/eller præcisere, at der skal foretages en annoncering, hvis en aktivitet vokser tilover 500.000 kr. i årlig omsætning fra et lavere udgangspunkt (hvor der ikke er foreta-get en sådan annoncering).Gennemføres disse forbehold i den endelige lovtekst, vil Danske Havnevirksomhederog DI Transport bakke op om lovforslaget til ændring af havneloven.Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål eller uddybninger af det ovens tående, li-gesom vi fortsat gerne indgår i konstruktiv dialog om havnesektorens rammevilkår.

Danske Havnes bemærkninger tilLov om ændring af lov om havneDet fremsendte lovforslag udtrykker Havnelovudvalgets enstemmigebetænkning i en lovtekst. Danske Havne kan tilslutte sig lovforslaget.Gennemføres forslaget i den foreliggende form, kan Danmarks 8aktieselskabshavne og 22 selvstyrehavne:- Gøre det muligt, at Danmarks 30 største kommunalt ejede havne kantilbyde et fuldt servicekoncept, og ikke mangler en eller flere heltelementære services, som f.eks. trosseføring.- Understøtte industrivirksomheders behov for infrastruktur i form aftanklager, pipeline, bufferlager m.v, som kan sikre stordrift iråvaretilførsel og effektiv distribution.- Styrke samarbejde og klynger i forbindelse med fælles projekter ihavnen eller i en transportkæde med ansvarlig kapital.- Drage fordel af konsolidering af gods og passagerer i havne og styrkedecentral distribution.De kommunale havne kan med loven også etablere og udføre de opgaver,som havnene har påtaget sig, på en mere økonomisk fordelagtig måde. Detgælder f.eks. de nye opgaver med isbrydning, lodsning, vedligeholdelse afmoler og anlæg, oprensning af sejlrender og mindre bugseringsopgaver.Materiel kan udnyttes mere effektivt.Med lovforslaget kan havnene gøres deres for at gøre samfundskagen størretil fordel for vækst, jobs og værditilvækst. De danske erhvervshavne kanfortsætte udviklingen mod ”havne i verdensklasse”.23. augu st 2011

Bemærkninger til lovforslagets enkelte deleI§ 6gøres det som noget nyt klart, at havnearealer skal prioriteres tilaktiviteter, der understøtter søtransport. Det kan også være til andreaktiviteter, der kan have fordel af havnenær beliggenhed. I bemærkninger tildenne paragraf åbnes for, at arealer og bygninger kan udlejes til andreformål, hvis der ikke er efterspørgsel fra havnerelaterede virksomheder.Danske Havne er enig i det vigtige i at bevare aktive havnearealer og skærmevirksomheder på havnen mod skærpede miljøkrav fra boliger. Men det erogså vigtigt at bevare fleksibilitet, så udtjente havnearealer kan frasælges ellermageskiftes, og provenuet anvendes til bygning af ny og moderne havn ud ivandet.Et andet forhold er, at meget transport af gods til og fra havne sker medlastbil. Det skal fortsætte, og havnene er i dag meget bevidste om, at læggevirksomheder med meget lastbiltransport længst tilbage på havnene, menskajnære arealer reserveres til virksomheder, der anvender søtransport.Enny § 6agør det muligt for alle havne, også mindre kommunale havne, at”indgå i økonomisk samarbejde med andre havne om drift og udvikling afhavnens infrastruktur, bygninger og faciliteter samt indkøb af tjenester”.Med denne bestemmelse er det nu op til havnene at udnytte debesparelsesmuligheder, som ligger i tættere samarbejde om tekniske opgaver,indkøb og anvendelse af materiel. Tjenester bør i den forbindelse suppleresmed varer for fuldstændighedens skyld.§§ 8 og 9,bestyrelsens sammensætning og honorar. Danske Havne bifaldermoderniseringen af havnebestyrelsernes sammensætning og fri fastsættelse afvederlag.I§ 9, stk. 5,om virksomheder havne skal betjene, bør også nævnesvognmænd, som havne i dag betjener med kraner, pakhuse m.v.Danske Havne noterer sig i§9, stk. 6,om kommunale selvstyrehavnesvirkefelt, at konkurrencemyndighederne har hævet deres forbehold for, atkommunale selvstyrehavne kan etablere aktieselskaber og foreståhavnerelateret operatørvirksomhed.Bagatelgrænsen på 500.000 kr. er en god forenkling, som særlig vil værenyttig i situationer med pludselige huller i den service, havn ogservicevirksomheder skal kunne tilbyde.

For opgaver over 500.000 kr./år i omsætning vil det være hensigtsmæssig atpræcisere, i hvilke medier havnene skal annoncere efter serviceudbydere. Allehavnene har hjemmesider, hvor annoncering kan ske. Ønskes flereannoncemedier, bør det klart fremgå, så der ikke senere rejses tvivl omhavnens vilje til at lade tjenesten udføre af en privat udbyder.I samme paragraf tillades selvstyrehavne og aktieselskabshavne at danneaktieselskaber. Danske Havne finder det vigtigt, at selskabsdannelsen kangøres så fleksibel som mulig, og det bør være op til den enkelte havn at findesin form inden for selskabslovens rammer.§ 10, stk. 4giver aktieselskabshavne mulighed for at investere op til 15 % afegenkapitalen i udenlandske havneanlæg og havnefaciliteter. Dennebestemmelse kan få betydning for etablering af godsruter i blandt andetØstersøområdet, når en dansk havn kan medvirke til at sikre kvaliteten afoperationer og godshåndtering i udenlandske havne.§ 17,klageadgangen til transportministeren udvides, så klager overselvstyrehavnes dispositioner efter Havneloven kan ske direkte tilTransportministeren. Denne regel gælder i dag for aktieselskabshavne.Danske Havne kan tilslutte sig, at klageadgangen til transportministerenudvides for så vidt klagen vedrører Havneloven, som det også fremgår aflovforslagets bemærkninger.

Høringssvar - udkast til ændring i havnelovenTil ministeriets brev af 11. ds. med udkast til lov om ændring af havneloven bemærker Aalborg Havn A / Sfølgende:Aalborg Havn A / S finder, at der er behov for en videregående liberalisering, end hvad der agtes foreslåeti udkastet.Således kan Aalborg Havn henvise til den udredning, som professor, dr. jur. Erik Werlauff i august 2010udarbejdede efter opdrag fra Aalborg Havn A / S . I denne udredning er der fremlagt forslag omvideregående liberaliseringer af havnenes retlige muligheder, herunder særligt muligheden for gennemsærskilte havneoperatørselskaber, der skal holdes adskilt fra havneinfrastrukturselskaberne, at udføreenhver form for tjenesteydelse, mod at der til gengæld iagttages vidtgående krav om ligebehandling afoperatører, gennemsigtighed, iagttagelse af markedsvilkår mv.Disse muligheder redegjorde professor Werlauff nærmere for over for havnelovudvalget under dettesmøde i Hanstholm, og Aalborg Havn savner i det fremsendte udkast til lovændringer, at en liberaliseringsom den nævnte foreslås.I udkastet er der dog en række tiltag, som efter Aalborg Havns opfattelse bevæger sig i den retning, mendog er utilstrækkelige i forhold til den videregående liberalisering, som Aalborg Havn og Danske Havnehar efterlyst.Særligt kan følgende elementer fremhæves som værende skridt i den rigtige retning:sHavnenes muligheder for uanset organisationsform af indgå i økonomisk samarbejde med andrehavne, jf. udkastets § 6 a , stk. 1, nr. 3 - men tilføjelsen er for indskrænkende: "... samarbejde ...om drift og udvikling af havnens infrastruktur, bygninger og faciliteter samt indkøb af tjenester.

• Kommunale selvstyrehavnes muligheder for at forestå havnerelateret operatørvirksomhed, jf.udkastets § 9, stk. 6 - men også her er betingelserne for indskrænkende, særligt at opgaven sletikke kan varetages af private./ Kommunale havneaktieselskabers muligheder for at investere i udenlandske havneanlæg og -faciliteter, jf. udkastets § 10, stk. 4 - men også her er der snævre begrænsninger, nemlig at detkun er havneanlæg og havnefaciliteter, der må investeres i, og at det højst må være for op til 15pet. af selskabets egenkapital. I forhold til den nugældende retsstilling, hvor reelt kunkommunalfuldmagten sætter grænser for sådanne investeringer, vil den nye bestemmelse efteromstændighederne kunne medføre en indskrænkning af mulighederne i forhold til de nubestående muligheder.Sammenfattende finder Aalborg Havn, at udkastet rummer enkelte rigtige elementer, men at udkastetsamlet set ikke vil være tilstrækkeligt til at tilvejebringe den internationale konkurrencedygtighed fordanske havne, som en liberaliseret havnelov bør åbne op for.

KL’s bemærkninger til udkast til lov om ændring af lovom havneKL har den 11. august 2011fået udkast til lov om ændring af lov om havne ihøring. KL skal bemærke, at høringssvaret ikke har været politisk behandlet,og vi tager derfor forbehold for den senere politiske behandling.Generelle bemærkningerIndledningsvist skal KL kvittere for det fremsendte udkast til lov omændring af lov om havne. Det afspejler de anbefalinger, der blev opnåetenighed om i Havneudvalget. Der er ingen tvivl om, at der med deforestående ændringer af havneloven skabes et godt grundlag for vækst ogudvikling i de danske havne.Konkrete bemærkningerForslagets nummer 2 – (§ 6) er formuleret således, at ”Havnearealer skalprioriteres til aktiviteter…”. Det er sekretariatets vurdering, atbestemmelsens formulering ikke giver mulighed for, at andre end deudtrykkeligt nævnte aktiviteter kan finde sted på havnen. Dette er uheldigt.For det første fordi bemærkningerne lægger op til, at arealerne kan udlejestil andre formål for at sikre havnen lejeindtægter, såfremt det ikke er muligtat udnytte arealerne på anden vis.For det andet er det også vigtigt, at der for havnene er en vis fleksibilitet, såfx udtjente havnearealer kan frasælges eller mageskiftes, således atprovenuet kan anvendes til bygning af en ny og mere moderne havn på enbedre lokalitet.Vedtager kommunen en anden arealanvendelse i forbindelse medkommune- og lokalplanlægningen, må eventuelle klager over ændretarealanvendelse behandles efter planlovens bestemmelser.

På den baggrund foreslås en ny formulering i § 6: ”Havnearealer prioriterestil aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter derforudsætter havnenær beliggenhed, inden for de rammer den valgteorganisationsform og havnens forretningsmuligheder giver.”Af forslagets nummer 3 – (§ 6a, stk. 1, nr. 3), fremgår det, at en havn kanindgå i økonomisk samarbejde med andre havne om indkøb af tjenester. Afbemærkningerne fremgår det, at formålet er, at havne kan indgåøkonomiske samarbejder om indkøb af både varer og tjenesteydelser. Idetdet er uklart, hvorvidt formuleringen ”tjenester” dækker over begge dele,foreslås det, at der i stedet for ”tjenester” anføres ”varer ogtjenesteydelser”.Af forslagets nummer 8 – (§ 9, stk. 6) fremgår det, at der skal skeannoncering efter private aktører. KL skal opfordre til, at denneannoncering kan ske alene via havnens hjemmeside. Dette vil være i godtråd med den udvikling, der følger af et af regeringensafbureaukratiseringsprojekter. Ifølge dette bliver det muligt alene atannoncere på kommunernes hjemmeside, når kommunerne for fremtidenskal offentliggøre planer, afgørelser, tilladelser o.lign. på miljøministerietsressortområde. Det vil være naturligt, at havneloven følger samme princip.Med forslagets nummer 8 – (§ 9, stk. 6) bliver det muligt for en kommunalselvstyrehavn under særlige betingelser at forestå anden aktivitet, såfremtaktiviteten udskilles i en selvstændig skattepligtig enhed. Af hensyn til denmest effektive måde at forestå sådanne aktiviteter på, er det vigtigt, atselskabsdannelsen gøres så fleksibel som mulig, så det bliver op til denenkelte havn at vælge den mest hensigtsmæssige form inden forselskabslovens rammer. Dette bør præciseres i bemærkningerne.

HejSørenHermedsenderjegsomaftalt,ForeningenafLystbådehavneIDanmarks(FLID)bemærkningerogspørgsmåltilforslagtillovomændringaflovomhavne.Ifølgeforslagetkankommunaleselvstyrehavneogheltellerdelvistkommunaltejedeaktieselskabshavnebemyndigesudoverdenuværendeforretningsområdertilatkunneopretteselskaberogdriveaktiviteter,derunderstøtterbrugenafhavnenogsøtransport,idetomfangtjenestenikkeudbydesafprivateaktøreridenpågældendehavn.Voresspørgsmåler,omkommunaleSelvstyrehavnehavneog/ellerdelvistkommunaltejedeaktieselskabshavnekandrivelystbådehavn– eksempelvisstillekajer/broertilrådighedforlystbådeog/ellersejlerturisterogdervedskabeekstraindtægter?Sådanneaktivitetermåvelietellerandenomfangsiges,at”understøttebrugenafhavnen”, måskesærligtimindreerhvervshavne,hvorderkantænkesatværeledigkaj/brokapacitet?Detfastsættesiforslaget,atopgaverunderdennebestemmelse,derforventesathaveenårligomsætningpåunder500.000kr.kanvaretagesumiddelbart,såfremtderikkeerprivateaktørerpådenpågældendehavn,derallerede varetager tjenesten.Menhvadhvisenkommunef.eks.pt.varetagerdriftenafenlystbådehavn(alm.kommunallystbådehavn)ogønskerdenneopgaveoverdragettilenselvstyrehavnog/ellerendelvistkommunalaktieselskabshavn.Villovforslagetsååbnemulighedherfor?Vikanudaflovbemærkningerneumiddelbartse,atovenståendeikkeerhensigtenmedændringenafhavneloven,menvifinderdetuheldigt,såfremtlovforslagetåbnermulighedherfor.Igivetfald,serFLIDmegetgerne,atdetidetendeligelovforslagpræciseres,atbestemmelserneikkeåbnermulighed for, at kommunale selvstyrehavne og delvist kommunalt ejede aktieselskabshavne, kan drivelystbådehavn/lystbådehavnsaktiviteter.N.b.Somnævntvilvimegetgerneoptagespåhøringslistensåledes,atvifremovermodtagermaterialevedr.havneloven.Påforhåndtak.Med venlig hilsen

ForeningenafLystbådehavneIDanmark

JesperHøjenvangDirektørTlf. 4345 4360Mobil 3052 8738

KøbenhavnsKommuneshøringssvartilforslagtilLovomændringaflovomhavne

ForeningenafLystbådehavneIDanmark