1. Indledning

Kystdirektoratet og Transportministeriet har i perioden den 11. august – 24. august 2011haft forslag til lov om ændring af lov om havne i høring hos relevante organisationer ogoffentlige myndigheder. Lovforslaget har også været offentliggjort på høringsportalen.Følgende organisationer og myndigheder mv. har været hørt:Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), DI Transport,Fælles Fagligt Forbund 3F, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, DanmarksSkibsmæglerforening, Landbrug og Fødevarer, Danske Regioner, Trafikselskabernei Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik (AKT), Datatilsynet, FærøernesLandstyre, Grønlands Selvstyre, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri,Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Handel ogService (DHS), Dansk Kollektiv Trafik (DKT), Dansk Metal, Dansk Transport ogLogistik, Håndværksrådet, Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA),Landbrugsrådet, Ledernes Hovedorganisation, Sammenslutning af LandbrugetsArbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation (AC),Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Metalarbejderforbund, Forbundet afOffentligt Ansatte, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Landsorganisationen i Danmark(LO), Statstjenestemændenes Central Organisation, Teknisk Landsforbund,Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Kommunale tjenestemænd ogoverenskomstansatte (KTO), Rådet for Større Færdselssikkerhed, Statsansatteskartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet,Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, LanddistrikternesFællesråd, NOAH-Trafik, Sammenslutning af Danske Småøer og DanmarksNaturfredningsforening

2. Høringssvar med bemærkninger

Transportministeriet har modtaget 14 høringssvar. De modtagne høringssvar er vedlagtsom bilag til høringsnotatet.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene.I afsnit 3 sammenfattes ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast,som har været i høring.Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner, hvor Transportministerietsbemærkninger fremgår i kursiv:

2.1 Generelle bemærkninger

Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, KL og Danske Havne tilsluttersig generelt lovforslaget med henvisning til, at lovforslaget følger Havnelovudvalgetsbetænkning.

2.2 Anvendelse af havnearealer

Danmarks Skibsmæglerforening er tilfredse med, at havnearealer skal prioriteres tilaktiviteter, der understøtter søtransport. DI Transport og Danske Havnevirksomhederfinder det positivt, at havnearealer skal prioriteres til havnerelaterede aktiviteter.Danske Havne og KL påpeger, at prioriteringen af havnearealer til de beskrevne formålikke må forhindre, at havnen kan sælge udtjente havnearealer, således at provenuetherfra kan bruges til nye og mere moderne havnearealer.Det noteres i lovforslaget, at der i lighed med den hidtidige retstilstand kan ske frasalgaf arealer med henblik på at anvende provenuet til mere moderne og effektivehavnearealer. Transportministeriet noterer i den henseende, at Havnelovudvalget ibetænkningen angiver, at det er fornuftigt, at der er en vis dynamik i havnene omkringkøb og salg af arealer.

2.3 Investeringer i landarealer (ikke-tilstødende arealer)

Aalborg Havn A/S finder, at der er for mange begrænsninger i forhold til det foreslåede.Forslaget følger efter Transportministeriets vurdering Havnelovudvalgets betænkning.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at der bør være begrænsninger for hvor langt væksådanne arealer må ligge fra havnen.Det præciseres i lovforslaget, at arealerne skal ligge inden for en relativ begrænsetafstand til havnen, således at arealerne kan indgå som en naturlig forlængelse afhavnens virksomhed til gavn for havnens brugere.

2.4 Muligheder for økonomisk samarbejde mellem havnene

Aalborg Havn A/S finder, at de muligheder, der følger af, at havnene kan indgåøkonomisk samarbejde med andre havne, er for begrænsende.Transportministeriet bemærker, at grænserne for, hvilke forretningsmulighederhavnene kan varetage, er givet i henhold til Havnelovudvalgets anbefalinger.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at en udvidelse af en havns mulighed for at indgåi økonomisk samarbejde med andre havne om drift og udvikling af faciliteter og indkøb afservices vil være en alvorlig trussel mod private virksomheder.Transportministeriet henviser til Havnelovudvalgets betænkning, hvori det anbefales,at ”havnene får mulighed for økonomisk samarbejde på tværs af havnene i – og drift af– tjenester, infrastruktur mv. inden for de rammer, som havnene i henhold til deresvalg af organisationsform giver”.Det vurderes generelt, at muligheden for at indgå denne typer af samarbejder medandre havne vil skabe mere købekraftige enheder til gavn for konkurrencesituationengenerelt og dermed også for havnene og havnenes brugere.Danske Havne og KL finder, at det bør præciseres, at havnene kan samarbejde om bådeindkøb af varer og tjenesteydelser.Det præciseres i lovforslaget, at havnene kan indgå økonomiske samarbejder om varerog tjenesteydelser. Transportministeriet lægger til grund for ændringen, at der iHavnelovudvalgets betænkning er angivet eksempler på, at havnene skal havemulighed for at indgå samarbejde om tjenester (drift af havnebåde) og indkøb af varer(edb-systemer og indkøb af havnebåd).

2.5 Friere rammer for aflønning af havnebestyrelsesmedlemmer

Danske Havne støtter, at der gives friere rammer for havnebestyrelsens sammensætningog honorarer.Danmarks Skibsmæglerforening støtter ligeledes de friere rammer for bestyrelsenssammensætning men udtrykker samtidigt ønske om, at det tydeliggøres, athavnebestyrelsen udgøres af andre end medlemmer fra kommunalbestyrelsen.DTL finder, at det bør sikres, at en rimelig andel af posterne i en havnebestyrelse skalbesættes af havnens interessenter inden for det private erhvervsliv.Lovforslaget ændres således, at hjemlen til, at transportministeren kan fastsætte reglerfor vederlag til bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne, bevares.Transportministeriet har på den baggrund til hensigt at ændre bekendtgørelse omvederlag mv. til bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne med henblik på atgennemføre Havnelovudvalgets anbefalinger på dette punkt.Det præciseres endvidere i bemærkningerne, at bestyrelsesmedlemmer bør udpeges ihenhold til samfunds- ledelses- og forretningsmæssige hensyn.

2.6 Udvidelse af kommunale selvstyrehavnes og aktieselskabshavnes

forretningsmuligheder

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark ønsker det præciseret, at udvidelsen afforretningsmulighederne ikke åbner mulighed for, at kommunale selvstyrehavne ogkommunale aktieselskabshavne kan drive lystbådehavn, sådan som det er tilfældet i dag.Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at udvidelsen af deforretningsmæssige beføjelser ikke omfatter muligheden for at drive lystbådehavn.Dette vurderes at være i overensstemmelse med Havnelovudvalgets anbefalinger, derikke nævner dette som et område, hvor erhvervshavnene skal have udvidede beføjelser iforhold til den gældende lovgivning.FOA finder det kritisabelt, at opgaver skal sendes i udbud, og at private aktører harfortrinsret til at udføre opgaverne. Beslutningen om konkurrenceudsættelsen samtvurderingen af, i hvilket regi opgaven bedst løses, bør efter FOA’s opfattelse være et lokaltanliggende.Det følger af lovforslaget og af Havnelovudvalgets betænkning, at kravet omannoncering samt det forhold at private aktører skal have fortrinsret til at drive visseaktiviteter, alene gælder for de udvidede aktiviteter, som kommunale selvstyrehavne ogkommunale aktieselskabshavne med forslaget må varetage.Disse krav gælder ikke for de aktiviteter, som havnene i henhold til den nuværendehavnelov må udføre. Dette forhold ændres ikke med det nye lovforslag.Danske Havne finder, at § 9, stk. 5, skal udvides, så havnen også kan betjene vognmænd,som havnene i dag betjener med kraner, pakhuse m.v.Det følger af lovforslaget, at havnen kan betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl. medde nævnte tjenester. Transportministeriet bemærker, at der ikke er tale om enudtømmende opremsning af, hvem havnene kan betjene.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at det bør tydeliggøres, hvad havnene under deforskellige organisationsformer må involvere sig i. I den henseende påpeger DanmarksSkibsmæglerforening, at der for visse tjenester, herunder eksempelvis lagerstyring ogaffaldshåndtering, synes at være usikkerhed omkring, hvad der menes.Transportministeriet henviser til, at de angivne eksempler er gengivet fraHavnelovudvalgets betænkning, hvor emnet har været drøftet indgående.Transportministeriet har dog i bemærkningerne præciseret, hvilke kriterier der gælderfor de udvidede forretningsmuligheder som kommunale aktieselskabshavne måvaretage. For de kommunale selvstyrehavne er der lavet en udtømmende liste over deudvidede forretningsmuligheder i lovteksten.Danmarks Skibsmæglerforening, Danske Havnevirksomheder og DI Transport finderikke, at en udvidelse af de kommunale selvstyrehavnes forretningsmæssige frihedsgraderi henhold til § 9, stk. 6, finder støtte i Havnelovudvalgets betænkning. DanskeHavnevirksomheder og DI Transport anfører, at dette kan føre til, at en privat aktør i en

havn kan se sig udkonkurreret af en offentlig aktør i en nabohavn. Ydermere finderDanmarks Skibsmæglerforening, at en aktieselskabshavn kun skal kunne varetagesådanne opgaver, hvis Transportministeriet meddeler tilladelse.Transportministeriet bemærker hertil, at det i Havnelovudvalgets betænkning erangivet, at udvalget anbefaler, at ”Kommunale aktieselskabshavne gives i begrænsetomfang, og hvor aktiviteterne ikke håndteres af private aktører, øgedeforretningsmuligheder fx til investering i transportcentre under nærmere defineredevilkår”I betænkningen er det for så vidt de udvidede forretningsmuligheder tillige angivet, at:”Udvalget foreslår samtidigt, at det undersøges, hvilke af disse forretningsområderhavne med en anden organisationsform kan bemyndiges til at varetage under sammehensyntagen til de konkurrenceretslige regler mv.”Transportministeriet har lagt disse anbefalinger/forslag fra Havnelovudvalgetsbetænkning til grund for det udarbejdede lovforslag. I forhold til det oprindeligelovforslag er der indsat en udtømmende liste over, hvilke aktiviteter en kommunalselvstyrehavn kan varetage. De udvidede forretningsmuligheder for kommunaleaktieselskabshavne fastholdes i overensstemmelse med Havnelovudvalgets betænkning.For så vidt angår Danmarks Skibsmæglerforenings synspunkt om, at en (aktieselskabs-)havn skal søge Transportministeriet om tilladelse til at drive en given aktivitetbemærkes det, at Havnelovudvalget ikke anbefaler en sådan procedure, men atudvalget alene henviser til, at der skal annonceres efter private aktører ved opgaver på500.000 kr. eller derover, før havnen kan varetage opgaven. Dette er lagt til grund forlovforslaget.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at en tilladelse til at drive de i § 9, stk. 6, angivneaktiviteter kun skal gælde for aktiviteter, der finder sted i egen havn og ikke i andrehavne.Lovforslaget giver generelt øgede mulighed for at indgå i økonomisk samarbejde, menforslaget åbner ikke for, at den enkelte havn kan drive de udvidedeforretningsmuligheder aktiviteter i andre havne, uden at de pågældende havne deltageri det selskab, som skal drive aktiviteten. I det omfang to eller flere havne udnyttermuligheden for at indgå i et sådant selskab, kan aktiviteten således kun udføres i dehavne, som indgår i samarbejdet. Såfremt en privat aktør giver tilsagn om at driveaktiviteten i den ene havn, skal denne havn udtræde af selskabet med henblik på at ladeden private aktør forestå aktiviteten. Dette præciseres i bemærkningerne.Danmarks Skibsmæglerforening og DTL finder, at det skal indskærpes, at det selskab, derdriver de nye aktiviteter, skal drives på markedsmæssige vilkår.Det tilføjes i lovteksten, at selskaberne skal drives på markedsvilkår. Det præciseresendvidere i bemærkningerne, hvad der skal indregnes i prisfastsættelsen af selskabetsydelser.

Danmarks Skibsmæglerforening finder, at teksten ’en given opgave’ i § 9, stk. 6, børerstattes med ’aktivitet’, da en aktivitet kan omfatte flere ’givne opgaver’.Foreningens forslag er indført i lovteksten, således at begrebet ’aktivitet’ brugeskonsekvent.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at pligten til at annoncere for kommunaleaktieselskabshavne også bør omfatte havnerelateret operatørvirksomhed.Kommunale aktieselskabshavne kan i henhold til den gældende havnelovs § 10, stk. 3udføre havnerelateret operatørvirksomhed uden at skulle annoncere eller på andenmåde søge tilladelse/opnå dispensation hertil. Det var Havnelovudvalgets anbefaling,at der skete en udvidelse af de kommunale aktieselskabshavnes forretningsmæssigemuligheder og ikke en indsnævring. Såfremt en bestemmelse indføres som foreslået afDanmarks Skibsmæglerforening, vil det være en indsnævring af de muligheder, somaktieselskabshavne har i dag.Danske Havne, Danske Havnevirksomheder og DI Transport ønsker det præciseret, ihvilke medier havnene skal annoncere efter private aktører, når en havn ønsker atvaretage en ny aktivitet. Danske Havnevirksomheder og DI Transport foreslår, at detpræciseres, at det skal ske i ’ relevante nationale og lokale medier’.KL opfodrer til, at annoncering efter private aktører kan ske alene på havnenshjemmeside. KL anfører, at dette vil være i overensstemmelse med regeringensafbureaukratiseringsindsats.Transportministeriet vurderer, at en annoncering alene på havnens hjemmeside ikke ertilstrækkelig, men at havnen skal annoncere bredere efter mulige private aktører,herunder i relevante nationale og lokale medier. Dette er præciseret i lovforslaget.Danmarks Skibsmæglerforening og Danmarks Rederiforening finder, at der skalannonceres efter private aktører, så snart den årlige omsætning for en aktivitet, derudføres i henhold til § 9, stk. 6, overstiger 500.000 kr.Dette fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, men er nu yderligere præciseret ilovteksten.Danmarks Rederiforening finder, at pligten til at annoncere hvert femte år efterbemærkningerne til § 9, stk. 6, bør fremgå af lovteksten.Danske Havnevirksomheder og DI Transport ønsker at forkorte annonceringperioden påhvert femte år og/eller præcisere, at der skal foretages en annoncering, hvis en aktivitetvokser til over 500.000 kr. i årlig omsætning.Transportministeriet bemærker, at den femårige periode for annoncering er fastsatefter Havnelovudvalgets betænkning.

Transportministeriet er enig i, at det af lovteksten skal fremgå, at der er pligt til atgentage annonceringen hvert femte år. Pligten til gentagen annoncering gælder, nårhavnen efter en tidligere annoncering selv udøver aktiviteten.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at det skal være klart, at en havn skal afstå fra atvaretage en opgave, der udføres i henhold til § 9, stk. 6, med meget kort varsel. DanskeHavnevirksomheder og DI Transport peger på en frist på en måned, ligesom man finderdet relevant at nævne, at EU-traktatens ord om åbenhed, transparens, ligebehandling,etc. skal respekteres.Det tydeliggøres, at havnen skal afstå fra at varetage de nævnte aktiviteter inden for enrimelig frist under hensyntagen til, at afståelsen ikke må medføre uhensigtsmæssige tabfor havnen.Transportministeriet lægger generelt til grund for lovforslaget, at gældende lovgivningskal overholdes af de selskaber, der skal varetage de givne aktiviteter.Danske Havne og KL foreslår, at selskabsdannelsen i henhold til § 9 stk. 6 gøres såfleksibel som mulig, således at den enkelte havn selv kan finde sin form inden forselskabslovens rammer.Det præciseres i lovforslaget, at de nye aktiviteter skal drives i et selskab og ikke enenhed. Det præciseres ydermere, at selskabsloven finder anvendelse for de selskaber,som kan drive de udvidede forretningsmuligheder.

2.7 A/S Havnes muligheder for at investere i udenlandske havneanlæg og –

faciliteter

Aalborg Havn A/S finder, at forslaget er for restriktivt, og at det vil begrænse i forhold tilden nuværende retstilstand.Formålet med at indføre bestemmelsen er i henhold til Havnelovudvalgets anbefalingerat give de kommunale aktieselskabshavne en hjemmel i havneloven til at foretagebegrænsede investeringer i udenlandske havneanlæg- og faciliteter.Danske Havne støtter forslaget om at give aktieselskabshavnene mulighed for at investereop til 15 pct. af egenkapitalen i udenlandske havneanlæg og havnefaciliteter.Danmarks Skibsmæglerforening, Danske Havnevirksomheder og DI Transport finder, atsatsen på 15 pct. for, hvor stor en andel af havnens egenkapital, der må anvendes tiludenlandske investeringer er for høj. Der peges i stedet på en grænse på 10 pct.Transportministeriet henviser til, at det i henhold til Havnelovudvalgets betænkning eranført, at ”Der skal pålægges en begrænsning for havnens samlede udenlandskeøkonomiske aktiviteter på 10 – 15 pct. af havnens egenkapital.”Tidligere er det i betænkningen anført, at grænserne for DSBs engagement i udlandetikke må overstige 15 pct. af DSB’s egenkapital, hvilket udvalget finder er en rimeliggrænse for denne type investeringer.

2.8 Klageadgang

Danske Havne, Danske Havnevirksomheder og DI Transport bifalder den foreslåedeændring af klageadgangen.Danmarks Skibsmæglerforening anbefaler, at ’individuel’ i bestemmelsen slettes, såhavnens brugere ikke forhindres i at lade deres brancheorganisationer varetagebrugernes interesser.Transportministeriet bemærker, at bestemmelsen ikke afskærer eninteresseorganisation fra at repræsentere en virksomhed i en klageadgang, ligesomdette følger af lovforslagets bemærkninger.

2.9 Udvidelse af perioden fra 3 til 5 år, hvormed kommunale selvstyrehavne

og selskaber, der udfører opgaver i henhold til § 9, stk. 6, kan køre med

underskud.

Danmarks Skibsmæglerforening finder, at det for de kommunale selvstyrehavne børtydeliggøres, at der er tale om underskud på den ordinære drift.Det følger af den gældende havnelov, at der er tale om et negativt driftsresultat efterrenter, men før afskrivninger. Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre herpå.Danske Havnevirksomheder og DI Transport finder, at en grænse på 3 år bør væretilstrækkelig for et selskab, der udfører aktiviteter i henhold til § 9, stk. 6. DanmarksSkibsmæglerforening finder, at der bør ske en indsnævring af perioden for aktiviteter, derikke er relateret til driften af havnen.Som det fremgår af lovforslaget, har Transportministeriet vurderet, at der bør væreenslydende krav for de kommunale selvstyrehavne og de nye selskaber, der kan drive deudvidede forretningsmuligheder. Dette under hensyntagen til, at der også for deudvidede forretningsmuligheder kan være tale om større investeringer, som vil kunnemedføre et underskud i en længere periode, inden investeringen begynder at skabeoverskud.

2.10 Øvrige forhold

Danmarks Skibsmæglerforening anbefaler, at det i havneloven fastsættes, at der skaletableres lokale havneråd.Transportministeriet konstaterer, at det i Havnelovudvalgets betænkning er angivet, atetableringen af lokale havneråd ikke er en del af de anbefalinger, som udvalget erkommet med i henhold til ændringer af havneloven.Danmarks Skibsmæglerforening finder, at ordet ’mægler’ bør udskiftes med’skibsmægler’, så det tydeliggøres, hvad der er hensigten.Det bemærkes hertil, at udtrykket skibsmægler og skibsmæglervirksomhed nu anvendeskonsekvent i bemærkningerne til lovforslaget.

DTL finder generelt, at det er uhensigtsmæssigt, at en kommune kan bestemme overinfrastruktur til og fra en større havn.Transportministeriet bemærker, at havneloven ikke regulerer dette forhold.Danske Havnevirksomheder og DI Transport stiller sig tvivlende overfor forslaget omophævelse af § 8, stk. 3, da denne sætter en standard for omdannelse af kommunalehavne. Man ønsker enten at bevare bestemmelsen eller indføre en anden bemærkningom, hvornår en havn anses for at være i konkurrence.Det bemærkes, at den pågældende bestemmelse gav kommunalbestyrelsen mulighed forat omdanne en kommunal havn til en anden af havnelovens organisationsformer, nården pågældende havn havde en vis omsætning. Med det nye forslag gøres det frit forkommunerne at vælge, hvornår dette skal ske. Hensigten hermed er at givekommunerne friere rammer for at vurdere, hvornår en havn er i enkonkurrencesituation og dermed vælge en organisationsform, der understøtter denenkelte havns drift og udviklingsmuligheder bedst muligt. Dette vurderes også at væretil gavn for havnens brugere.Det bemærkes dog samtidig, at havneloven fortsat har en mekanisme, der indebærer, aten selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, hvis den løbende har kørtmed underskud i en 5-årig periode. Det vil således fortsat være en begrænsning iforhold til den valgte organisationsform.

3. Ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast,

som har været i høring

Transportministeriet har foretaget en række ændringer i det fremsatte lovforslag i forholdtil det lovudkast, som har været i høring.I substansen er følgende ændret:Det indføres i bemærkningerne til de relevante bestemmelser, at der i henhold tilvurderingslovens § 7, stk. 5, skal ske ejendomsvurdering for de arealer og bygninger, derikke direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål.Det præciseres i bemærkningerne,at afgrænsningen af havnearealer som hidtil foregår iden kommunale planlægning, der reguleres efter planloven.Havnensudlejning afbygninger og arealer skal således fortsat være i overensstemmelse medanvendelsesbestemmelserne i den kommunale planlægning for området.Lovforslaget ændres således, at hjemlen til, at transportministeren kan fastsætte reglerfor vederlag til bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne, bevares.Transportministeriet har på den baggrund til hensigt at ændre bekendtgørelse omvederlag mv. til bestyrelsesmedlemmer i kommunale selvstyrehavne med henblik på atgennemføre Havnelovudvalgets anbefalinger vedrørende friere rammer for aflønning afbestyrelsesmedlemmer.

Det præciseres, at lovforslaget ikke er til hinder for, at havnen kan frasælge arealer, somhavnen finder, har udtjent sit formål i henhold til prioriteringen. Dette med henblik påbl.a. at sikre, at havnen ved salg af arealer kan anvende midlerne fra salget til at udviklenye og mere moderne havnearealer.Det indføres i bemærkningerne, at isbrydning i og umiddelbart ind til havnen, er enopgave, som havnene hidtil uanset organisationsform har udført, som en integreret del afat holde havnenes infrastruktur åben for besejling året rundt.Det tilføjes i lovteksten, at havnene også kan indgå i økonomiske samarbejder om indkøbaf varer.Det tilføjes i lovteksten, at havnene skal annoncere efter private aktører hvert femte år,sådan som det fremgår af bemærkningerne i det udsendte lovforslag. Annonceringen skalgentages hvert femte år, når havnen selv udfører aktiviteten.Det tilføjes i lovteksten, at der skal gives private aktører en frist på mindst otte uger til atfremkomme med et skriftligt tilsagn om at udføre en aktivitet på markedsvilkår, som harværet annonceret af havnen.Det præciseres i lovteksten, at de nye aktiviteter skal drives i et selskab og ikke en enhed.Det præciseres ydermere, at selskabsloven finder anvendelse for de selskaber, som kandrive de udvidede forretningsmuligheder.Det præciseres i bemærkningerne, at en havn, som deltager i et selskab, der udføreraktiviteter, som private aktører har fortrinsret til, skal udtræde af selskabet, hvis en privataktør ønsker at udføre aktiviteten i den pågældende havn.Det indføres i lovteksten, at såfremt et selskab er blevet opløst grundet 5 års negativtdriftsresultat, så skal der særlige forhold til, for at havnen påny kan etablere et selskabmed henblik på at udføre samme aktivitet.Det præciseres i lovteksten, at kommunale selvstyrehavne samt helt eller delvistkommunalt ejede aktieselskabshavne kun kan drive de udvidede forretningsmuligheder iden pågældende havn. Bestemmelsen åbner op dog samtidig også op for, at flere havnekan gå sammen om at udføre en aktivitet i de pågældende havne. Det præciseres ibemærkningerne, at havnene i så tilfælde skal etablere et fælles selskab. I forlængelseheraf præciseres det, at såfremt en privat aktør giver tilsagn om at udføre aktiviteten i enaf havnene, skal den pågældende havn udtræde af selskabet hurtigst muligt med henblikpå at lade den private aktør varetage aktiviteten.De udvidede forretningsmuligheder, som kommunale selvstyrehavne bemyndiges til atvaretage, listes konkret og udtømmende op i lovteksten. Af konkurrencehensyn er derendvidere gennemført begrænsninger i forhold til de aktiviteter, som kommunaleselvstyrehavne må varetage.Kriterierne for, hvilke udvidede forretningsmuligheder kommunale aktieselskabshavnemå varetage, er præciseret i lovteksten og bemærkningerne.

Af konkurrencehensyn præciseres det i lovteksten, at de selskaber, der kan varetage deudvidede forretningsmuligheder, som kommunal selvstyrehavne og kommunaleaktieselskabshavne bemyndiges til at varetage, skal drives på markedsvilkår. Det erendvidere præciseret i bemærkningerne, hvad der skal indregnes i prisfastsættelsen afselskabets ydelser.Af konkurrencehensyn tilføjes det i lovteksten, at kommunen ikke kan yde nogen form forøkonomisk støtte til det selskab, der kan udøve de udvidede forretningsmuligheder, somkommunale selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne bemyndiges til atvaretage. Det tilføjes desuden, at den kommunale selvstyrehavn og den kommunaleaktieselskabshavn udover det oprindelige kapitalindskud også afskæres fra at yde tilskud,lån eller på anden vis hæfte for gæld i det selskab, der kan udøve de udvidedeforretningsmuligheder, som havnene bemyndiges til at varetage. En tilsvarendebegrænsning er tilføjet for selskaber etableret af helt eller delvist kommunalt ejedeaktieselskabshavne med henblik på varetagelse af de udvidede forretningsmulighedersamt ved investeringer i udenlandske havne.Det præciseres i lovteksten, at kommunale aktieselskabshavne kan investere iudenlandske havne med op til 15 pct. af selskabets egenkapital med henblik på atforbedre og effektivisere havnens egen udvikling og drift .Det indføres i bemærkningerne, at der i 2015 gennemføres en evaluering af de erfaringer,der opnås med at udvide forretningsmulighederne for både kommunale selvstyrehavneog kommunale aktieselskabshavne.

Høringsnotat – høring af forslag om havneloven