Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 70
Offentligt
Region Midtjylland
Skottenborg 26Postboks 218800 ViborgTlf. 78 41 10 00[email protected]www.rm.dk
Ringkøbing-Skjern Kommune
RådhusetVed Fjorden 66950 RingkøbingTlf. 99 74 24 24[email protected]www.rksk.dk
Erhvervs- og vækstminister Ole SohnErhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10-121216 København K
9. januar 2012
Kære Ole Sohn
I Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune har vi med stor interesse læst dit nyligesvar (22.11.2011) til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer vedrørende mobilhuller.Du skriver heri, at ”det er vigtigt, at borgerne oplever en god mobildækning i hele Danmark”og at ”Adgang til mobiltelefoni er en naturlig og integreret del af vores hverdag”.Virkeligheden er imidlertid den, at mange borgere i vores områder er uden mobildækning, hvorde bor og færdes. Der er store, sorte huller, hvor forbindelsen falder ud, uanset hvilkenteleudbyder man benytter. Og her taler vi ikke om teknisk besværlige områder som dybt inde ien skov eller i en kælder. Blot steder, som ikke hidtil har kunnet opnå dækning via dealmindelige markedskræfter.Dette står i skærende kontrast til teleudbydernes påstand om, at de dækker 99,9 procent afbefolkningen.Konsekvenserne af den manglende dækning er alvorlige, til tider endda livstruende, som detfremgår længere nede i dette brev.På den baggrund vil vi bede dig om følgende:1. Hurtigst muligt at iværksætte en undersøgelse,
der er uafhængig af teleudbyderne, ogsom kortlægger den faktiske og oplevede mobildækning. Sådan en uvildig undersøgelse erteknisk mulig, lige som vi absolut vurderer, at den er økonomisk overkommelig. Erfaringer fraSchweiz, Tyskland og Østrig har afsløret, at dækningskvaliteten langtfra svarer tilteleudbydernes løfter.Vi vil gerne være behjælpelige med at formidle kontakt til et firma, der tilbyder den typeundersøgelser, samt udpege områder, der bør screenes for mobilsignaler.
2. Hurtigst muligt efter en sådan undersøgelse at sikre,
at den faktiske dækning lever optil teleudbydernes løfter, og at områder, som hidtil ikke via de almindelige markedskræfter harkunnet opnå dækning, dækkes. Det betyder, at man via mindst én udbyder skal kunne tale imobiltelefon inde i et almindeligt hus (i områder, hvor folk bor), og i det mindste kan fåforbindelse udendørs i områder, hvor mange mennesker færdes.Vi mener ikke, at dette kan afvente, at de nuværende aftaler med teleudbyderne udløber.Konsekvenserne af den manglende mobildækning er vidtrækkende – her følger nogleeksempler:På sundhedsområdet vanskeliggør den manglende mobildækning
Region Midtjyllandsog kommunernes forsøg på at efterleve borgernes forventninger til sundhedsvæsnet.I nogle områder er det umuligt for borgerne at ringe 112 i tilfælde af ulykker eller pludseligsygdom, og dette har i flere tilfælde skabt livstruende situationer. Tilsvarende melderambulancetjenesten om manglende mobildækning på ambulancernes vej til og fraulykkestilfælde m.m. Det samme problem opleves hos kommunernes hjemmepleje, hvorkommunikation med læger og hospitaler nogle steder opleves som problematisk.Dette bliver yderligere problematisk i takt med, at der bliver længere mellem regionenshospitaler og dermed også længere transporttid.På erhvervsområdet hæmmer mobilhullerne vækst og udvikling –
to centrale punkterpå kommunernes dagsordener. Siden finanskrisens indtog har mange kommuner oplevetfyringsrunder og virksomhedslukninger med stigende ledighed til følge. De traditionelleproduktionserhverv udfases og erstattes af service- og videnerhverv. Det stiller nye krav tilDanmarks digitale infrastruktur, og her er Danmarks udkantsområder og yderkommunersærligt udfordret.Manglende mobildækning gør det svært at drive og udvikle en virksomhed og kan i høj gradvære en hindring for, at nye virksomheder etablerer sig i dækningsfattige områder (iflg.undersøgelse foretaget af Dansk Energi). For landbrugserhvervet er mobilforbindelsenafgørende for, at alarmsystemer fra malkerobotter, gylletanke samt ventilationsanlæg isvinestalde og kyllingehuse kan fungere.For mange yderkommuner er turisterhvervet fremover en vigtig del af erhvervsgrundlaget,men allerede nu kræver turisterne adgang til mobiltelefoni og gode dataforbindelser. Detharmonerer ikke med, at sommerhuse uden fastboende (ifølge oplægget til 800 MHz-auktionen) skal udelades i aftaler med tele- og dataudbyderne.Endelig er gode mobil- og dataforbindelser af stadig større betydning, når familier skal vælgeet sted at bosætte sig. Disse forbindelser ses stadig oftere omtalt i annoncerne for køb og salgaf fast ejendom.Årsagerne til den manglende mobildækning
i områder uden for Danmarks storevækstområder er:1. Den nuværende aftale med udbyderne, der ikke er forpligtet til en 100 procents dækning afDanmarks geografiske areal, men derimod kun til udendørs dækning, således at 95 procent afdet geografiske område er dækket og 98 procent af befolkningen.2. At teleudbyderne melder dækningsgrader ind, der ikke modsvarer hverken RegionMidtjyllands eller Ringkøbing-Skjern Kommunes oplevelser af virkeligheden. Dokumentationen
for dækningsgraden er lagt over til udbyderne selv, og det er svært gennemskueligt, præcishvordan Danmark er dækket. Der er i høj grad brug for en uvildig undersøgelse af dette.De nuværende aftaler med mobiludbyderne skal genforhandles i perioden fra 2017 til 2021.Dermed kan det i værste tilfælde vare op mod 10 år, før ovennævnte problemstillinger løses.Med tanke på den manglende mobildæknings alvorlige konsekvenser er det ikketilfredsstillende.Vi er opmærksomme på 800 MHz-auktionen og de iboende muligheder for, at aftalen på sigtogså vil styrke mobildækningen i nogle enkelte, udvalgte områder. Det vil dog langtfra løseden samlede problemstilling.Vi ser frem til, at ministeren vil tage initiativer til at løse problemerne, og Region Midtjyllandog Ringkøbing-Skjern Kommune indgår selvfølgelig gerne i dialog om løsningen.Vi har orienteret din ministerkollega
Carsten Hansen om dette brev, idet manglendemobildækning og de deraf følgende problemer for erhvervsudvikling og bosætning i områderneuden for de store byer i høj grad også er et anliggende for en by-, bolig- oglanddistriktsminister.
Med venlig hilsen
Bent Hansen
RegionsrådsformandRegion Midtjylland
Iver Enevoldsen
BorgmesterRingkøbing-Skjern kommune- på vegne af de seks yderkommuner iRegion Midtjylland: Samsø, Norddjurs,Skive, Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern
Til din orientering er dette brev også sendt til medlemmerne af Folketingets Erhvervs-, Vækst-og Eksportudvalg samt til medlemmerne af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og øer.