Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 69
Offentligt
Oplandsanalyse Holstebro – Struer Havn
Holstebro – Struer Havns erhvervsøkonomiske betydningfor lokalsamfundet
Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne af GEMBA Seafood Consulting A/SOktober 2011
Indhold
1.2.3.4.5.6.6.16.27.8.
Indledning ................................................................................................ 3Formål ..................................................................................................... 4Fremgangsmåde ........................................................................................5Holstebro - Struer Havn .............................................................................6Oplandsanalysens resultater ....................................................................... 7Holstebro – Struer Havns profil ................................................................... 9Værdikæder ...........................................................................................9Styrkepositioner ................................................................................... 11Holstebro - Struer Havns forretningsområder .............................................. 13Godsomsætning: Holstebro – Struer Havn .................................................. 15
Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultater ......................................................... 16
2
1. IndledningDe Vestlige Limfjordshavne (Skive Havn, Holstebro - Struer Havn, Lemvig Havn,Nykøbing Mors Havn og Thisted Havn) spiller en betydelig rolle for erhvervsaktivitetenog værdiskabelsen i den nordvestlige del af Jylland.De fem havne ønsker at stå bedre rustet til at imødekomme udviklingen og i denforbindelse gennemføres en analyse af de enkelte havne erhvervsøkonomiskebetydning for det omgivende lokalsamfund. Bestyrelsen for De VestligeLimfjordshavne har derfor anmodet GEMBA Seafood Consulting A/S om, at udføreoplandsanalyser på de fem havne.GEMBA Seafood Consulting A/S har udført arbejdet i perioden fra april 2011 til ultimoseptember 2011. Analysen tager udgangspunkt i Danske Havnes model tilundersøgelse af havnes effekt i lokalsamfund. Modellen anvendes specifikt på de femhavne og beregningerne er gennemført i samarbejde med Syd Dansk Universitet vedHenning S. Jørgensen (SDU).Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde og dialog med de enkelte Kommuner oghavnens personel, som har leveret virksomhedsoversigter, kundelister m.v. iforbindelse med dataindsamlingen.
3
2. FormålFormålet med analysen er at fastlægge betydningen af Holstebro - Struer Havn iforhold til lokalsamfundet og regionen, med fokus på den økonomiske ogbeskæftigelsesmæssige effekt.Derudover giver analysen et bud på havnens styrkepositioner, forretningsmulighederog erhvervsmæssige profil i lokalområdet. Resultatet af analysen kan anvendes til enprofilering af havnens betydning for erhvervslivet i lokalområdet, samt belyse denværdidannelse der sker i de virksomheder, som har tilknytning til havnen og de andreerhvervsaktiviteter i og omkring havnen.Resultaterne vil endvidere have relevans i forhold til, at sætte havnene på landkortet ikommunal og regional sammenhæng. Analysen vil skabe opmærksomhed omkringhavnens rolle for det lokale erhvervsliv, dels i forhold til transport, dels i forhold tillokal erhvervsudvikling i bredere betydning, samt vise effekten af koblingen mellemerhvervsliv og havn.Fremadrettet er der gode muligheder for, at havnen kan spille en væsentlig rolle i denlokale og regionale erhvervspolitiske udvikling. Havnen kan derved komme til at spilleen betydelig rolle, som en central lokal erhvervspolitisk aktør i de kommende år. Ikkekun som havn i snæver betydning (gods over kaj = værdiafgift), men også somudbyder og driver af en vifte af aktiviteter.
”Næst efter Aalborg har Struer i dag den væsentligste trafikhavn i Limfjorden. Havnen blev opretteti 1856 af Holstebro købstad ved »ladepladsen Struer«, og først fra 1917 blev den nyudnævnte købstadStruer medejer af sin egen havn.” WWW.struerkort.dk4
3. FremgangsmådeDen gennemførte oplandsanalyse er udført af GEMBA Seafood Consulting A/S og tagerafsæt i en økonomisk model udviklet af Syddansk Universitet (SDU) og DanskeHavne. De økonomiske beregninger i analysen er udført i samarbejde mellem SDU ogGEMBA Seafood Consulting A/S.Modellen afvejer på et videnskabeligt og objektivt grundlag Holstebro - Struer Havnsøkonomiske betydning, lokalt og/eller regionalt. Det er dermed muligt, at målehavnens beskæftigelsesmæssige og økonomiske betydning, isoleret set, såvel somhavnens økonomiske effekt. Oplandsanalysen er et økonomisk øjebliksbillede afhavnens situation, samt en vurdering af Holstebro - Struer Havns betydning foroplandet. Dertil kommer en vurdering af havnens profil og styrkepositioner.Oplandsanalysenanalysemodeller.••forHolstebro-StruerHavnindeholdertreoverordnede
•
Desk-research vedrørende Holstebro - Struer Havn, havnens historieog baggrund.Dataindsamling og beregninger, som danner grundlag for denøkonomiske oplandsanalyse af Holstebro - Struer Havns betydning foroplandet.Interview med udvalgte virksomheder, med henblik på indikation afHolstebro - Struer Havns styrkepositioner og profil ud fra forskelligeinteressenters virke på havnen. Desuden danner interviewene grundlagfor udvælgelsen af 3 konkrete eksempler på virksomheder ved havnen,som medvirker til at give en profil af havnens erhvervsliv.
Der er indhentet oplysninger fra 24 virksomheder med tilknytning til havnen samtgennemført interview med repræsentanter fra 6 virksomheder, som har væsentligbetydning for Holstebro - Struer Havn.
Der skal endvidere gøres opmærksom på at oplandsanalysen ikke inddrager denøkonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af turisme i De Vestlige Limfjordshavne.Den anvendte model for oplandsanalyser inddrager ikke dette i sin metode.Det skal dog understreges at turisme spiller en betydelig rolle, når man ser på densamlede erhvervsklynge og at turismen også indgår, som en styrkeposition på tværsaf de fem havne.
5
4. Holstebro - Struer Havn
Holstebro - Struer Havn blev oprettet i 1856 af Holstebro købstad ved »ladepladsenStruer«, og først fra 1917 blev den nyudnævnte købstad Struer medejer af sin egenhavn. Den gamle havn med det vestlige bassin fra 1856 og dampskibshavnen fra1867, var i 1800-årene centrum for en betydelig sejlads til Norge, Sverige og England.Dertil kom et stort østersfiskeri og en international handel med de enorme mængderfisk, som blev bragt til jernbanebyen Struer fra hele Limfjorden og store dele afNordsøen.I dag bruges den gamle havn hovedsageligt af fritidsfiskere og lystsejlere. Påmidtermolen står nordmanden Kåre Oruds »Sarpsborgpige«, som et vartegn for byen.Skulpturen er en gave fra Struers norske venskabsby Sarpsborg, som tak forfødevarehjælpen umiddelbart efter krigen. Østhavnen fra slutningen af 1920´erne er idag havnens hjerte med anløb af fragtskibe lastet med kunstgødning, foderstoffer ogolie.Holstebro - Struer havn er i dag en af Limfjordens arealmæssige største havn.
Holstebro – Struer Havn i starten af 1900 tallet
6
5. Oplandsanalysens resultaterOplandsanalysen af Holstebro-Struer Havn viser, at tæt ved 600 personer har deresbeskæftigelse direkte eller indirekte i virksomheder, der er beliggende ved Holstebro-Struer Havn.Dertil kommer den afledte beskæftigelse, som disse arbejdspladser skaber ilokalområdet. På baggrund af oplandsanalysen, kan den samlede bruttoeffekt aferhvervsvirksomhederne omkring Holstebro-Struer Havn opgøres til ca. 750arbejdspladser.Tabel 1: Beskæftigelsen relateret til Holstebro-Struer Havn opgivet i antal personer i 2010
Direkte beskæftigelseIndirekteInduceredeTotal beskæftigelseKilde: SDU
Havnens aktivitet418168586
Husholdningers forbrug
169169
Total418168169755
Oplandsanalysen viser ligeledes, at den samlede omsætning eller produktionsværdi ivirksomhederne, kan opgøres til omkring 1,3 mia. kroner når den indirekte og afledteeffekt medregnes (tabel 2).Tabel 2: Produktionsværdien i virksomhederne til Holstebro-Struer Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet833,8251,71085,5
Husholdningers forbrug
194,8194,8
Total833,8251,7194,81.280,2
Oplandsanalysen viser, at virksomhederne skaber en direkte og indirekte indkomst pånæsten 315 mio. kr. og at den inducerede værdi af havnens aktiviteter er over 100mio. kr. Sammenlagt er der en indkomstskabelse på 415 mio. kr. i Struer – HolstebroHavn i 2010 (tabel 3).
7
Tabel 3: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i 2010.
Direkte indkomstIndirekteInduceretTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet217,497,2314,6
Husholdningers forbrug
100,9100,9
Total217,497,2100,9415,5
Oplandsanalysen viser endvidere, at de afledte indkomstskatter fra Holstebro-StruerHavn kan opgøres til over 125 mio. kr. i 2010 (tabel 4).
Tabel 4: Afledte indkomstskatter fra Holstebro-Struer Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet64,528,793,3
Husholdningers forbrug
32,432,4
Total64,528,732,4125,6
Den samlede indkomstskabelse i Struer Kommune var i 2009 lidt over 3,1 mia. kr.Derved svarer indkomstskabelsen fra den direkte beskæftigelse på Holstebro - StruerHavn til ca. 10 % af det samlede beskatningsgrundlag i 2009. Holstebro-Struer Havnssamlede produktionsværdi, betragtet som erhvervsklynge, kan i 2010 opgøres tilnæsten 1,3 mia. kr. Sammenholdes dette med antallet af ansatte personer relaterettil havnen, kan omsætningen pr. ansat opgøres til 1,7 mio. kr. Det fremgår af figur 1nedenfor, at de virksomheder, der er beliggende på Holstebro-Struer Havnbeskæftiger omkring 300 personer og skaber en omsætning på cirka 445 mio. kroner i2010. Dertil kommer de virksomheder i oplandet, som er særdeles afhængige afHolstebro - Struer Havn. Denne gruppe omfatter ca. 80 arbejdspladser og en samletomsætning på cirka 68 mio. kroner i 2010. Figur 1 giver et overblik over dennuværende erhvervsstruktur på Holstebro - Struer Havn.
Figur 1: Oversigt over erhvervsstrukturen på Holstebro - Struer Havn i 2010.
De væsentligste definitioner i analysen kan ses i bilag 1.8
6. Holstebro – Struer Havns profilNedenfor er der en gennemgang af Holstebro - Struer Havns værdikæder, samt enidentifikation af havnens styrkepositioner. Værdikæder betragtes i denne forbindelsesom økonomiske forbundne led, der er samlet om bestemte økonomisk aktiviteter.
6.1
Værdikæder
Holstebro - Struer Havns aktiviteter er i dag samlingspunkt for 3 forskelligeværdikæder, der udgør havnens centrale erhvervsøkonomiske struktur.Værdikæde - ShippingHolstebro – Struer Havn er arealmæssig blandt de største erhvervshavne i Limfjorden.Havnen har en logistisk fordelagtig placering i forhold til videre tansport via lastbil, dahavnen ligger centralt i Jylland. Dette gør havnen attraktiv for shippingvirksomheder.Værdikæden er koncentreret omkring shipping, gods/grovvare/råstoffer, godsrelaterettransport og opbevaring/lager.
Figur 2: Værdikæden for Shipping forbundet med Holstebro - Struer Havn.
9
Værdikæde - ErhvervsaktivitetVærdikæde – Erhvervsaktivitet, som er samlet omkring havnens erhvervsaktivitet,kan betegnes som værende typisk traditionelle forretningsområde for en havn. Iværdikæden spiller olielageret, råstoffer og grovvare til asfaltindustrien og DLG envæsentlig rolle. Dertil kommer virksomheden Jutland Meat med en væsentligfødevareproduktion. Derudover er der samlet en række serviceorienteredevirksomheder på selve havnen, som er orienteret mod forretningsområder tillandsiden.
Figur 3: Værdikæden for erhvervsaktivitet forbundet med Holstebro – Struer Havn.
Værdikæden omkring erhvervsaktivitet kan betegnes som en basal forudsætning forHolstebro – Struer Havns rolle og funktion som erhvervshavn.
Værdikæde - SejlturismeHolstebro – Struer Havn har en optimal placering i forhold til lystbåde sejlads påLimfjorden, hvilket tiltrækker mange fastliggere fra et stort geografisk oplandsområdemed mange indbyggere. Desuden er der mange udenlandske sejlturister, sombenytter havnens som hjemhavn. Lystbådehavn i Struer er Limfjordens største og harmange gode faciliteter, hvilket også et en medvirkende årsag til at sejlturismen tilhavnen er stigende. Værdikæden er opbygget omkring lystbådehavnen og detilhørende servicevirksomheder, som ligger på havnen. Se figur 4 nedenfor.10
Figur 4: Værdikæde for sejlturisme til Holstebro – Struer Havn.
6.2
Styrkepositioner
Udover de karakteristika, der giver sig til udtryk i værdikæderne på Holstebro - StruerHavn, kan der identificeres en række styrkepositioner.Styrkepositionerne er afgørende for, at Holstebro - Struer Havn kan differentiere sigog derved bibeholde sin styrkeposition på sigt. For at identificere disse er dergennemført en række interviews med repræsentanter fra virksomheder, der harvæsentlig betydning for Holstebro - Struer Havn. Formålet er, at give et signalementaf havnens styrkepositioner.På baggrund af de gennemførte interview kan fire ”kendetegn” eller styrkepositionerved Holstebro - Struer Havn fremhæves.
Tanklageret:Holstebro – Struer Havn er den eneste havn i den Vestlige Limfjorde, som huser ettanklager. Tanklageret på Holstebro – Struer Havn er en væsentlig del af havnen ogudgør klart den største produktgruppe i hele godsomsætningen og er derfor enessentiel del af havnens aktivitet.
11
Placering i forhold til erhvervsopland mod syd (Midtjylland):Holstebro – Struer Havn har en god geografisk placering i forhold til transport viabåde lastbil og fragtskib. Havnens beliggenhed i den sydelige ende af Limfjordenbetyder, at havnen på godsområdet har en force. I forhold til landtransporten harhavnen ligeledes en fordelagtig placering, da den ligger centralt i Jylland.
Kapacitet og faciliteter:Holstebro – Struer Havn råder over god kajplads og havnearealer, hvilket gør havnenattraktiv for godshåndtering. Dybdegangen er dog begrænset, hvilket sætter enindskrænkning i forhold til anløb af større fragtskibe og ikke mindst olieskibe. I forholdtil godsområdet råder havnen over væsentlige faciliteter i form af løfteudstyr.
Sejlerturisme:Holstebro – Struer lystbådehavn har et geografisk stort oplandsområde. Derudoverkommer der en del udenlandske sejlturister, som benytter havnen som turistmål.Desuden er det et stigende antal udenlandske lystsejlere, der vælger at haveHolstebro – Struer Havn som hjemhavn.Lystbådehavnen har fokus på service og har en række faciliteter, der gør det attraktivtfor danske og udenlandske lystsejlere at anløbe i Struer Havn. Lystbådehavnen haromfattende faciliteter til vinteropbevarings samt tilhørende servicevirksomheder.
12
7. Holstebro - Struer Havns forretningsområder
Havnens forretningsområder kan samles om hovedaktiviteterne slagteri og et bredtudvalg af servicevirksomheder. Disse forretningsområder har gennem tiden medvirkettil at opbygge og skabe Holstebro - Struer Havn. Nedenfor gives der tre profiler ellereksempler på virksomheder på Holstebro - Struer Havn.Den største virksomhed på Holstebro - Struer Havn er Jutland Meat, som er etprivatejet svineslagteri, der sælger til svinekød til både ind og udland.
Jutland Meat A/S er et privatejet svinekødsslagteribeliggende på Struer Havn. Jutland Meat A/S startede i2005. Produktionen er over årene steget til slagtning afca. 750.000 grise årligt. Jutland Meats primære kunderer nationale samt internationale slagtere, detailhandlersåvel som den kødforarbejdende industri.I løbet af de sidste år, er hele produktionsapparatet blevet moderniseret, der er bl.a.installeret nye maskiner og ekstra automatisering af produktionen, så slagteriet i dag erblandt de mest moderne og effektive.Virksomheden omsætter for ca. 750 mio. kroner og beskæftiger 250 medarbejdere.
Sejlerbixen er en relativ ny virksomhed på på Holstebro – Struer Havn. Butikkensælger sejlerudstyr og servicerer/opbevarer diverse lystbåde fra både ind og udland.
Sejlerbixen er en relativ ny virksomhed på Struer Havn. Virksomheden startede i 2003 som enlille kældervirksomhed, men har siden udvidede flere gange, inden de i 2010 flyttede tilHavnevej 25 på Struer Havn, hvor de i dag har til huse. Sejlerbixen råder over en 250 m2storbutik og opbevaringshal med tilhørende grund til vinteropbevaring af både, samt klargøring ogservicering af samme. Virksomhedens største kunder er private bådejere, derudover er derinden for den seneste årrække set en stigning i udenlandske sejlere, som benytterSejlerbixens opbevaringsplads og serviceydelser til permanent placering af deres båd. Derveder den altid sejlklar og serviceret når ejerne ankommer til Struer.
13
Kjeld Bach´s eftf. er et andet eksempel på en virksomhed indenfor servicesektoren,som er beliggende på havnen.
Firmaet Kjeld Bach’s eftf.– er oprindelig fra 1975 og overtaget af nuværende ejer JørgenRasmussen i 1986. Virksomheden er beliggende på Holstebro - Struer Havn.Firmaet er i dag et moderne VVS-, Blik- og ventilationsfirma tilpasset tidens krav med bl.a.stregkode, edb-scannere og moderne værktøj. Keld Bach´s eftf. arbejder med alt indenforvand, varme og sanitet, blik, ventilation, fjernvarme, smedeopgaver m.m. Foruden nyinstallationer og ændring af eksisterende installationer – hos private (30 %) og industrien (70%) over det meste af landet.Virksomheden beskæftiger ca. 14 medarbejdere.
14
8. Godsomsætning: Holstebro – Struer HavnTabel 5 viser, at antallet af fragtskibsanløb til Holstebro - Struer Havn i 2010 ligger påforholdsvis stabilt niveau omkring ca. 100 anløb om året i perioden 2007 - 2010. Defragtskibe, der kommer til Holstebro - Struer Havn er hovedsagelig i størrelsen 500 -4.999 BT. Større fragtskibe kan ikke anløbe Holstebro - Struer Havn grundet den lavevanddybde ved Thyborøn (Sælhundeholm Løb) og Løgstør Løb.
Tabel 5: Antal fragtskibsanløb til Holstebro - Struer Havn i perioden 2007-2010.
Bruttotonnage250 - 499 BT500-1499 BT1500 - 4999 BTTotalKilde: DST.
200727920101
200868727120
20094493689
20100216990
GNS35938100
De primære godstyper, der bliver ind og udlosset på Holstebro - Struer Havn kan ses itabel 6. I 2010 var den totale mængde 141.000 ton, hvilket er en stigningsammenlignet med sidste år. Den totale godsomsætning ligger i gennemsnit på149.000 ton om året i perioden 2007-2010.
Tabel 6: Godsomsætning (ind og udlosset) i 1.000 ton på Holstebro - Struer Havn i perioden 2007-2010.
GodstypeMineralske olieprodukterLandbrugsprodukterFoderstofferGødningsstofferSten, sand og grusKalk, cement, gips mv.Jern- og stålprodukterFast bulk i øvrigtTræGODS I ALTKilde: DST.
20077205164212013152
2008892624470010170
200977064370015131
2010830011460010141
GNS800,54144300,50,55149
15
Bilag 1: Oplandsanalysens hovedresultaterBeregning for Holstebro – Struer Havn, 2010.Tabel 1:Beskæftigelsen relateret til Holstebro-Struer Havn opgivet i antal personer i 2010
Direkte beskæftigelseIndirekteInduceredeTotal beskæftigelseKilde: SDU
Havnens aktivitet418168586
Husholdningers forbrug
169169
Total418168169755
Tabel 2:Produktionsværdien i virksomhederne på Holstebro-Struer Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet833,8251,71.085,5
Husholdningers forbrug
194,8194,8
Total833,8251,7194,81.280,2
Tabel 3:Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) fra virksomhederne i mio. kroner i 2010.
Direkte indkomstIndirekteInduceretTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet217,497,2314,6
Husholdningers forbrug
100,9100,9
Total217,497,2100,9415,5
Tabel 4:Afledte indkomstskatter fra Holstebro-Struer Havn i mio. kroner i 2010.
DirekteIndirekteInduceredeTotalKilde: SDU
Havnens aktivitet64,528,793,3
Husholdningers forbrug
32,432,4
Total64,528,732,4125,6
16
Væsentlige definitioner i analysen
Nedenstående er en kort gennemgang af de væsentlige definitioner i analysen:
Direkte aktivitet:Den direkte aktivitet er den aktivitet, som foregår i virksomheder, som erafhængige af havnen, enten fordi de er lokaliserede på havnens areal eller har væsentlig trafikind eller ud af havnen f.eks. i forbindelse med råvareanskaffelse eller afsætning. Dissevirksomheder er omfattet af en liste, der danner udgangspunkt for analysen.Indirekte aktivitet:Når tal for de direkte havnerelaterede aktiviteter er tilgængeligeberegnes der tal for det træk på øvrige produktionssektorer, som man kan forvente iregionen, dvs. den indirekte aktivitetsvirkning. Denne virkning omfatter dels den aktivitet, derskabes ved leverancer til de virksomheder, der indgår i de direkte havnerelaterede aktiviteter,dels ved yderligere aktiviteter i den lokale og regionale økonomi, hvor leverandører ogunderleverandører involveres. Der er taget hensyn til at ikke alt kan leveres fra regionen. Detafhænger f.eks. af regionens størrelse og erhvervsstruktur om den kan levere indenfor deerhverv, der typisk er leverandør til havnene. Dette er der taget hensyn til ved beregningen.Induceret aktivitet:Ud over de indirekte virkninger af havnens aktiviteter beregnes såkaldtinducerede virkninger. Disse virkninger er udskilt i en søjle for sig selv i tabellerne. Vedberegningen af disse virkninger forudsættes en del af den indkomst, som skabes ved dendirekte og indirekte aktivitet anvendt til forbrug. Når denne forbrugsefterspørgsel retter sigmod regionalt produceret konsumentvarer skabes yderligere aktivitet som igen bevirker at derskabes indkomst, som så anvendes til forbrug etc.. Resultatet af denne proces kan beregnesog er her anført under inducerede virkninger for de fire målvariable.
17
