Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 5
Offentligt
Folketingets Økontaktudvalg 2009-10ØKU alm. del Bilag 20Offentligt
Folketingets Økontaktudvalg
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer2. juli 2010
Resumé af studietur til Aranøerne i IrlandVedlagt resumé af studietur til Aranøerne i Irland den 7.-10. juni 2010. Et ud-kast til resumé har været sendt i høring hos de medlemmer af udvalget, somdeltog i studieturen.Resuméet vil efter sædvanlige retningslinjer blive sendt til præsidiet til oriente-ring og lagt ud på Folketingets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen,Udvalgssekretær
1/8
ResuméØkontaktudvalgets studietur den 7. til 10. juni 2010 til Aranøerne i Irland
1. Deltagere og formålFolketingets Økontaktudvalg, som består af et medlem fra hver folketings-gruppe i Folketinget, og som er et kontaktudvalg mellem Folketingets partierog Sammenslutningen af Danske Småøer, foretog den 7.-10. juni 2010 sam-men med sammenslutningen en studietur til Aranøerne i Irland. Aranøerne eren ø-gruppe, som består af 3 øer, og som ligger ca. 45 km sydvest for Gal-way.Formålet med studieturen var at studere forholdene for de irske øer for atindhente viden og inspiration til den løbende politiske drøftelse om forholdeneog fremtiden for de danske småøer.Programmet for studieturen er omdelt på ØKU, alm. del – bilag 17.Udvalget besøgte under studieturen øerne Inis Oirr og Inis Mór, hvor udval-get afholdt møder med beboerrepræsentanter og repræsentanter for den irskeøsammenslutning. Udvalget fik endvidere lejlighed til under rundvisninger påde 2 øer at besigtige nogle af de væsentligste projekter m.m. på øerne. Ud-valget afholdt inden besøget på øerne 2 møder i Galway mhp. at få en meregenerel introduktion til situationen for de irske småøer.Deltagere i studieturen var fra Økontaktudvalget: Formand Preben Rudien-gaard (V), Henrik Brodersen (DF), Jørgen S. Lundsgaard (KF), udvalgssekre-tær Jørgen Nielsen og udvalgsass. Tommy Jørgensen. Fra Sammenslutnin-gen af Danske Småøer deltog formand Dorthe Winther, Henry Larsen ogsekretariatsleder Claus Jensen.
2. Baggrund om de irske øerSammenslutningen af Danske Småøer har siden 1990-erne haft et samarbej-de med de irske øer, som ønskede at opbygge en interesseorganisation efterdansk forbillede. Et resultat af samarbejdet har været, at de irske øer hardannet en ø-organisation, som til dels ligner den danske. De irske øer i orga-nisationen ligner således de danske småøer i størrelse, men den irske ø-organisation er noget anderledes opbygget. Nogle af de irske øer, herunderAranøerne, er højborg for det oprindelige irske sprog og kultur, og den gæli-ske interesseorganisation har derfor haft en vis indflydelse på den irske ø-organisation. De irske øer og ø-organisationen har haft national opbakning
2/8
såvel økonomisk som moralsk. En væsentlig forskel på de irske øer i forholdtil Danmark er princippet med ø-kooperativer på de irske øer, som giver øerneen vis grad af selvforvaltning og grundlag for at sætte forskellige projekter iværk.Den irske ø-sammenslutning, The Irish Islands Federation, repræsenterer debeboede øer ud for den irske kyst. Organisationens målsætning er at arbejdefor bæredygtige og permanente samfund på øerne. Organisationen består p.t.af 33 medlemsøer beliggende langs Irlands vestkyst, som har et befolknings-tal mellem 1 og godt og vel 800 personer og et total befolkningstal på ca.2900 personer. Hovedkvarteret for den irske ø-organisation ligger på øen InisOirr, som er en af de 2 øer, som udvalget besøgte.Det fremgår bl.a. af organisationens hjemmeside, at der i det seneste tiår harværet foretaget væsentlige investeringer i infrastrukturen på øerne, og at det-te sammen med subsidier af færge- og flyforbindelser samt støtte på andreområder har medført en forbedring af forholdene for øboerne. Regeringen harunder den nationale udviklingsplan for 2007-2013 afsat 126 mio. euro til denfortsatte udvikling og bevarelse af ø-samfundene.Tilsvarende de danske småøer har de irske øer en LEADER-aktionsgruppe.LEADER er et EU initiativ, som tilskynder landdistriktsaktører til at overveje ogdrøfte deres lokale udviklingspotentiale i et langsigtet perspektiv. Udviklings-planer, projekter og beslutningsprocesser skal styres nedefra og involvererden lokale befolkning. Der kan ydes tilskud til projekter, der gennemføres afforeninger, interesseorganisationer og myndigheder i udvalgte lokalområder.En betingelse for støtte er, at projekterne har pilotkarakter og er nyskabende.Det er lokale aktionsgrupper (LAG), som koordinerer LEADER-aktiviteterne.
3. Møde med professor Michael CuddyUdvalget afholdt forud for besøget til Aranøerne et møde i Galway med pro-fessor Michael Cuddy, Irish Centre for Rural Transformation and Sustainability(ICERTS), National University of Ireland, Galway.Michael Cuddy gav udvalget et oplæg om forskellige aspekter af udviklingen iden irske økonomi og om situationen for landbruget i Irland og de problemerog udfordringer, som Irland står over for på dette ormådeMichael Cuddy oplyste mere konkret i forhold til situationen for de irske øer, atden irske økonomi (den såkaldte keltiske tiger), indtil den internationale øko-nomiske krise ramte Irland i 2008, har været gunstig for de irske øer, som harmodtaget stor økonomisk støtte. Den økonomiske støtte er givet til alle øer i
3/8
modsætning til tidligere, hvor der skete en forfordeling af de irsktalende øer.På de fleste øer er etableret lokale udviklingscentre. Støtten er især gået tilvæsentlige forbedringer af infrastrukturen på øerne og subsidier af færgedrif-ten. På den anden side betød den keltiske tigerøkonomi, at en del øboer blevtrukket ind på fastlandet, fordi arbejdspladserne og pengene fortrinsvis var ibyerne, og øerne har således samlet set haft et faldende befolkningstal. Øer-ne er nu blevet samlet i en fælles LEADER-gruppe, så øerne ikke længereskal konkurrere med fastlandet om tilskud til projekter m.m., men til gengældkan der opstå en vis konkurrence mellem øerne på tværs.Michael Cuddy pegede i forhold til en langsigtet strategi for øerne på, at det ernødvendigt at adressere nogle af de centrale problemstillinger såsom, at densociale service på øerne er mangelfuld, og at fiskeriet på øerne risikerer atforsvinde på grund af overregulering. Landbruget på øerne må for at overlevebevæge sig i økologisk retning og satse på at ”brande” ø-produkterne. Turis-men på øerne skal udvikles, og øerne skal søge at tiltrække erhverv, som ermobile på grund af den teknologiske udvikling og anvendelsen af it.
4. Møde med Séamus Mac Giolla Chomhaill, Ministeriet for lokalsamfund oglanddistrikter og gæliske anliggenderUdvalget afholdt ligeledes forud for besøget til Aranøerne et møde i Galwaymed Séamus Mac Giolla Chomhaill, The Department of Community, Ruraland Gaeltacht Affairs.Ministeriet for lokalsamfund, landdistrikter og gæliske anliggender blev opret-tet af regeringen i 2002 og har ansvar for en række politikker og programmer iforbindelse med lokalsamfund, udvikling af landdistrikter, gæliske anliggenderog de irske øer. Et af ministeriets hovedformål er at medvirke til at fremmebrugen af det irske sprog.Séamus Mac Giolla Chomhaill oplyste bl.a., at oprettelsen af ministeriet byg-ger på en rapport fra slutningen af 1990-erne, og at der på det grundlag blevgennemført den lovgivning, som i dag udgør de rammerne for øerne. Det eren fordel for øerne, at der er et bestemt ministerium, som særligt tager sig aføernes forhold. Regeringen har stor fokus på de irske beboede øerne, selvom de er små, herunder i befolkningsantal, i forhold til andre lande. Regerin-gens indsats skal ses i sammenhæng med regeringens ønske om at besvarebæredygtige samfund på øerne. Man erkendte for ca. 10 års siden, at der varbehov for at gøre en indsats fsva. øernes infrastruktur, herunder færgefart tiløerne, og der er siden da tilført dette område ca. 100 mio. euro. En betydeligdel af dette beløb er gået til Aranøerne bl.a. i form af forbedringer af flyforbin-delser og havneforhold. Det var Séamus Mac Giolla Chomhaills vurdering, at
4/8
disse initiativer, som har været mulige på grund af det økonomiske opsving,har hjulpet øerne ganske meget og blev værdsat på øerne.Færgefarten er nærmere reguleret via kontakterne med private firmaer, somdriver færgefarten. Det er bl.a. en del af kontakterne, at der skal være backup,hvis færgen er ude af drift i en periode f.eks. på grund af vedligeholdelse ellerreparationer. Der er endvidere fastsat maksimumspriser på færgebilletter forøboerne samt for gods til øerne. Kun forholdsvis få færger har plads til mangebiler, og en del færger medtager kun passagerer. Ministeriet har konstantfokus på, om færgefarten kan gøres bedre.Séamus Mac Giolla Chomhaill oplyste endvidere, at ministeriet også har fokuspå turismen på øerne og bl.a. samarbejder med irske turistorganisationer omhjemmesider og anden turistinformation. Hvis turisme på ørne skal yderligerepromoveres, er det imidlertid helt afgørende, at infrastrukturen på øerne er påplads, herunder at der er den nødvendige kapacitet mht. hoteller m.m. Mini-steriet er endvidere opmærksom på, at det kan være nødvendigt at hjælpe detraditionelle erhverv, fiskeri og landbrug, på øerne, f.eks. i form at give vissefordele, som kan opveje de ulemper, der er ved at drive disse erhverv på øer-ne. På områder som velfærd, sundhed og undervisning samarbejder ministe-riet på tværs af andre ministerier. Skoleeleverne på de irske øer skal typisk iskole på fastlandet efter primary, dvs. når de er 12-13 år, men der er en visoffentlig støtte i forhold til de udgifter, som dette medfører for familierne.Séamus Mac Giolla Chomhaill henviste i øvrigt til et aktuelt pilotprojekt påAranøerne, som skal undersøge mulighederne for, at øerne kan blive selvfor-synede med vedvarende energi. Det indgår i projektet, at der bliver stillet 8elbiler til rådighed for øerne. Projektet forventes afsluttet denne sommer,hvorefter ministeriet vil analysere og vurdere resultatet. Ministeriet er ogsåsammen med Skotland og Nordirland involveret i et projekt, som undersøgermulighederne for at indsætte nye færger med lavt energiforbrug. Samarbejdetkan måske give grundlag for, at man via en større ordre kan reducere udgif-terne til indkøb af sådanne færger. Det var generelt meget nyttigt, at de irskeøer og den irske ø-sammenslutning samarbejder med øer og ø-sammenslutninger i andre europæiske lande, så der kan udveksle informatio-ner om konkrete praktiske erfaringer.
5. Besøg på Inis OírrManager af ø-kooperativet på Inis Oirr, Paddy Crowe, gav udvalget en orien-tering om øen og kooperativets opgaver. Kooperativet blev oprettet i 1971med det formål at udbygge og etablere forskellige servicefunktioner - i førsteomgang i forhold til vand- og elektricitetsforsyning. Det er øboerne, som ejer
5/8
kooperativet, som har 263 andelshavere. Kooperativet ledes af en bestyrelse,som bl.a. har nedsat en række arbejdsgrupper, som beskæftiger sig med enrække forskellige opgaver. Kooperativet har 7 ansatte, hvoraf flere dog ogsåhar anden beskæftigelse f.eks. på øens landingsbane.Paddy Crowe oplyste endvidere, at de vigtigste erhverv på øen er turisme,fiskeri og landbrug. Øen, som har ca. 270 beboere, har en landingsbane, ogder er dagligt fly til og fra fastlandet. Der er 2 daglige færger til fastlandet(Ross á Mhil). I sommerperioden er der dog flere færgeafgange, herunder tilog fra Doolin. Gods fragtes til og fra Galway. Øen har en ud over primary-skolen også en secondary-skole med p.t. 28 elever – men deler dog lærermed naboøen - så eleverne kan gå i skoler på øen, indtil de har afsluttet den-ne uddannelse. Nogle af kooperativets aktuelle hovedprojekter vedrører an-vendelsen og udbredelsen af vedvarende energi på øen, herunder solenergitil opvarmning, etablering af campingfaciliteter, vedligeholdelse af veje, bred-bånd, samt et forsøg med opbevaring af levende hummere. Mere fremadret-tede projekter er en udvidelse af havnen, etablering af ældrecenter og børne-have samt yderligere udbredelse af vedvarende energi på øen.Mairead O´Reilly gav udvalget en orientering om det selskab, som står foropgaven med at varetage og strømline støtten til de irske øer i et LEADER-udviklingsprogram for 2007-13. Ministeriet har fastlagt retningslinjerne forselskabets struktur og bestyrelsens sammensætning, som bl.a. består af re-præsentanter fra centrale og lokale myndigheder og forskellige organisationerm.m. Budgettet for programmet er ca. 3 mio. euro. Den irske ø-sammenslutning modtager og administrerer derimod ikke længere tilskud oghar derfor mistet noget af sin indflydelse. Programmet omfatter 33 irske øer,som befolkningsmæssige varierer fra 2 personer og op til over 800 personer (ialt ca. 2900). Hovedparten af øboerne bor på irsktalende øer, men hovedpar-ten af øerne ligger uden for det irsktalende område.Mairead O´Reilly oplyste endvidere, at programmet skal styrke lokalsamfun-dene på øerne, forbedre økonomien og miljøet på øerne og bevare og frem-me øernes kulturarv. Målsætningen for programmet er mere konkret, at op-retholde befolkningstallet på øerne, at forbedre beskæftigelsesmulighederne,at udvikle turismen herunder hotelfaciliteter m.m., at forbedre bredbåndska-paciteten og etablere videokonferencefaciliteter. Mairead O´Reilly nævntesom aktuelle eksempler på konkrete projekter ordninger, som giver støtte tillokale landmænd og fiskere, støtte til kvinder til at overvinde barrierer i forholdtil arbejdsmarkedet samt støtte til landmænd, som vedligeholder godkendtevandrestier. Det er endvidere en del af programmet, at der kan gives støtte tilpilotprojekter, som bygger på samarbejde med tilsvarende grupper i andreEU-lande. P.t. er aftalt et projekt med Småøernes Aktionsgruppe mhp. at bistå6 øer med at udarbejde energiplaner.
6/8
6. Besøg til Inis MórUdvalget mødtes med repræsentanter fra bestyrelsen for øens kooperativ,som gav udvalget en orientering om kooperativet og en række af de opgaverog projekter, som kooperativet beskæftiger sig med. Inis Mór har ca. 825 ind-byggere og er både i størrelse og indbyggertal den største af Aranøerne. Derer 14 landsbyer på øen, som har 2 primary-skoler og en scondary-skole. Ko-operativet på Inis Mór er dannet i 1991 med det formål at skaffe midler, her-under fra EU, samt erhverv til øen. Ved stiftelsen var der 140 andelshaver,typisk familier, som hver indskød et beløb ca. svarende til 130 euro i koopera-tivet. Ca. 60 pct. af beboerne på øen er andelshavere, men den service og deydelser, som kooperativet er med til at få etableret, er til rådighed og gavn foralle på øen. Kooperativet har i alt ca. 44 ansatte på øen.Den største opgave for kooperativet siden stiftelsen har været at arbejde forat skaffe midler til en omfattende renovering af havnen. Efter mange års ind-sats fra kooperativet er havnen nu via en statsstøtte på ca. 43 mio. euro ble-vet ombygget bl.a. med en ny fiskerimole. Denne meget væsentlige forbed-ring af infrastrukturen på øen skal ses i sammenhæng med, at øen har ca.250.000 turister om året, samt et ønske om at forbedre vilkårene for fiskerne,så dette erhverv og de familier, som beskæftiger sig hermed, kan fastholdespå øen. Turismen er det vigtigste erhverv på øerne efterfulgt af fiskeri, hvor-imod der kun er få og små landbrug på øen.Et andet væsentligt projekt for kooperativet har været et ældrecenter, somblev etableret for ca. 6 år side. Tidligere måtte de ældre forlade øen, når deskulle på plejehjem. Det var et stort problem fra mange ældre, som savnedehavet og det irske sprog. Ældrecenteret drives sammen med et sundhedscen-ter og har tilsammen 24 ansatte. Kooperativet har endvidere fået etableret envuggestue/børnehave med delvis forældrebetaling for børn mellem 2 ½ år ogskolealderen. Kooperativet arbejder endvidere på at skaffe medfinansiering tiler række andre projekter herunder en lejeplads/park, renovering af øens mu-seum samt boligbyggeri mhp. at tiltrække nye beboere til øen, herunder irere,som bor i udlandet og gerne vil vende hjemKooperativet har endvidere medvirket til, at en tidligere privatdrevet busrute,som ikke kunne løbe rundt, nu drives i offentlig regi, ligesom kooperativet harovertaget en benzintank, hvorfor der nu distribueres diesel til beboerne pri-mært til opvarmning af boliger. Fiskekutterne tanker derimod diesel på et an-delsanlæg på fastlandet. Kooperativet driver endvidere i samarbejde med ogmed tilskud fra den kommunale forvaltning øens genbrugsstation, som sørger
7/8
for, at affald i videst muligt omfang bliver genbrugt og komposteret på øen ogellers gøres klar til at blive transporteret til fastlandet.
7. Bilagshenvisninger m.m.Der henvises for yderligere oplysninger til:- Baggrundsnotat om Sammenslutningen af Danske Småøers europæ-iske samarbejde generelt og samarbejdet med den irske ø-organisation i særdeleshed (ØKU, alm. del – bilag 17)- Baggrundsinformation om den irske ø-sammenslutning (The Irish Ir-lands Federation) og øerne Inis Oírr og Inis Mór (ØKU, alm. del – bi-lag 17)- Baggrundsinformation om den europæiske ø-sammenslutning (Euro-pean Small Islands Federation) (ØKU, alm. del – bilag 17)- Michael Cuddy: Aspects of the Irish Economy (præsentation for ud-valget 7/6-10) (kan rekvireres I Udvalgssekretariatet)- Séamus Mac Giolla Chomhaill: The importance of Ferry Services tothe Social and Economic Development of the Islands (præsentationfor udvalget 8/6-10) (kan rekvireres I Udvalgssekretariatet)- Mairead O´Reilly: Integrated local Development Company for the Off-shore Islands of Irland (præsentation for udvalget 8/6-10) (kan rekvir-eres I Udvalgssekretariatet)
8/8