NOTAT

Skov & Lanskabs mulige aktiviteter på Læsø

I forbindelse med Hedeselskabets mulige overtagelse af KU’s to ejendomme på Læsø forholder vios hermed til vores interesser på følgende 3 områder:1) Projekter i forbindelse med bioenergi2) Brug af Laboratorier/feltstationer3) Naturplejeprojekter.Ad 1) Bioenergi.Skov & Landskab har allerede en række aktiviteter inden for området spændende fra sekundærudnyttelse i forbindelse med traditionel skovdrift, egentlig primærproduktion, f.eks. af energipil,udnyttelse af biomasse i forbindelse med naturpleje og energiforædling, f.eks. produktion afbioethanol. Vi ser først og fremmest muligheder inden for udnyttelse af biomasse til energi indenfor naturplejeprojekter, se nedenfor. Vi vil ikke udelukke deltagelse i mere intensive projekter indenfor primærproduktion eller energiforædling, men må også tage i betragtning, at Læse i forhold tilintensive feltstudier giver forholdsvis store transportudgifter.Ad 2 Brug af laboratorier og feltstationerVi forestiller os først og fremmest brug af disse faciliteter i relation til forsknings- ogudviklingsprojekter. Omfanget vil således afhænge af hvor mange af sådanne aktiviteter som derbliver igangsat. Vi vil ikke udelukke evt. brug i forbindelse med kursusaktiviteter eller lignende,men vi forventer ikke, at det vil få et stort omfangAd 3. NaturplejeprojekterVi ser interessante muligheder for at starte egentlige naturplejeprojekter på Læse, og vil gernearbejde for ekstern finansiering af sådanne. Vi forestiller os:1. Forsøg med høst af biomasse til bioenergi, høslæt og græsning som pleje af lysåbnenaturtyper.Etablering af et forsøg med lang løbetid hvor maskinelle behandlinger og græsningsammenlignes med hensyn til 1) vegetationsudvikling (urter, stauder og træer/buske), 2)jordbundens udvikling (med fokus på hurtigt reagerende indikatorer), 3)næringsstofbalancer, 4) fauna (indikatorer som engfugle, sommerfugle og andre insekter).2. Forsøg med bekæmpelse af rynket rose på følsomme naturtyper (grå klit, klithede m.fl.) vedhjælp af maskinel behandling og græsning.Dele af forsøgsområderne kan indgå i et værkstedsområde med udvalgte naturtyper undervedvarende og veldokumenteret naturpleje. Værktedsområdet kan anvendes tilundersøgelser af forskelligevarighed, f.eks. i forbindelse med specialer mv., og somdemonstrationsområde for naturpleje.

Baggrund

Der er store lysåbne naturarealer på Læsø, der er afhængige af ekstensiv drift eller naturpleje. Itilknytning til laboratorierne ligger der to NATURA 2000 områder, hvor der indgår ca. 3.500 ha aflysåbne naturtyper bestående af strandenge, klitheder, fugtige og tørre heder, enge, overdrev samt etpar skovtyper. I alt er der ca. 20 forskellige plejekrævende habitatnaturtyper repræsenteret i de toområder. Derudover findes der andre steder på øen større beskyttede områder med plejekrævendenatur. Mange af naturarealerne er under tilgroning. På fugtig bund sker tilgroningen især med birkog pil, mens tilgroningen på tør hede og klit især sker med fyr. En del af strandengene er underkraftig tilgroning med rynket rose. Tilgroning med høje, grove græsser, der akkumulerer størremængde førne som f.eks. tagrør og blåtop er ligeledes en trussel mod de lysåbne naturtyper fleresteder.Mangel på pleje og eutrofiering er en trussel mod plante- og dyreliv som kræver lysåbne og lunelevesteder. Der er mangel på græsningsdyr til naturplejen på Læsø, ligesom det er tilfældet mangeandre steder i Danmark. Det er desuden et spørgsmål om ekstensiv græsning er tilstrækkelig til atgenskabe og vedligeholde et naturligt (lavt) næringsstofniveau, der kan sikre en langsigtet bevaringaf naturtyperne i en gunstig bevaringstilstand. Selvom kvælstofdepositionen på Læsø ligger i denlave ende er den tæt på tålegrænsen for de mest følsomme naturtyper på Læsø. Undersøgelser afeffekten af græsning på næringsstofniveau på naturligt næringsfattig bund, hvor der er tilsvarendelav N-deposition tyder på, at græsning ikke er tilstrækkelig til at modsvare N-tilførslen. Genereltmangler der viden om effekten af forskellige former for naturpleje på næringsstofniveau.

Kan produktion af bioenergi være et redskab til nedbringelse af trofiniveau på naturarealer?

De fleste naturarealer er – trods eutrofiering – lavproduktive. Afhængig af naturtype kan der høstesbiomasse årligt som f.eks. på enge eller med flere års mellemrum som f.eks. på heder, hvor der kangå op til 20 år imellem slåning. Høst af biomasse alene fra naturarealerne vil derfor blive en dyrløsning. Men i sammenhæng med ideerne om etablering af grøn energi evt. med dyrkning afbiomasse kan høst fra naturarealer måske indgå i et bæredygtigt system.

Udvikling og afprøvning af maskinel og metoder

Det forventes at en større del af den pleje, der skal etableres iht. ”grøn vækst”, dvs. 120.000 ha iNatura 2000 områder og 40.000 ha af øvrige naturområder, vil skulle ske ved hjælp af maskinelpleje på grund af mangel på husdyr og faciliteter mv. Der er behov for bedre viden om maskinelpleje i forhold til biologiske målsætninger. Der er ligeledes behov for at udvikle og tilpassemaskiner og metoder til pleje af følsom natur som f.eks. klitheder og andre klittyper, rigkær ogfattigkær, der er rigt repræsenteret på Læsø.