ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 212: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. og 25. september 2012, fra fødevareministeren

SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012____________________________________________________________________1.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordningnr. XXX/2011 om integreret havpolitik]- Orienterende debatKOM (2011) 804Side 3Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udviklingaf landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL)- Orienterende debatKOM (2011) 627Side 113.Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:(evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik- Orienterende debatKOM (2011) 628Side 284.Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:(evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles mar-kedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)- Orienterende debatKOM (2011) 626Side 38

Forslag til Rådets forordning om handelsrelaterede foranstaltninger til sik-ring af forsyningen af EU´s forarbejdningsvirksomheder med visse fiske-varer for perioden 2013-2015 og om ændring af forordningerne (EF) nr.104/2000 og (EU) nr. 1344/2011 samt ophævelse af forordning (EF) nr.1062/2009- Tidlig forelæggelseKOM (2KOM (2012) 357Side 516.Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på EU’s vegne af fiskeripart-nerskabsaftalen og protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og denfinansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellemDen Europæiske Union og Republikken Mauritius,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftaleog en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem DenEuropæiske Union og Republikken Mauritius, ogForslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder, der erfastsat i protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den EuropæiskeUnion og Republikken Mauritius- Tidlig forelæggelseKOM (2012) 441, KOM (2012) 442 og KOM (2012) 437Side 577.Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unionsvegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskeri-muligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati,Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ki-ribati, ogForslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør afprotokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydel-se, der er omhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskabog Republikken Kiribati- Tidlig forelæggelseKOM (2012) 467, KOM (2012) 468 og KOM (2012) 466Side 61

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 24.-25. september 20121.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådetsforordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integrerethavpolitik]KOM (2011) 804Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken: Den Europæi-ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forslaget er en del af Kommissionens forslag til reform af den fæl-les fiskeripolitik. EHFF afløser Den Europæiske Fiskerifond og gælder for perioden 2014-2020. Ud-over at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken, herunderisær til fiskerikontrol, dataindsamling, den integrerede havpolitik og markedsordningen for fiskeri ogakvakultur. Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse om fleksibi-litet mellem de finansielle prioriteter, samt muligheden for indførelse af traditionelle tilskudsmulig-heder såsom ophugning, midlertidig ophør og motorudskiftning uden forøgelse af fiskerikapacitetenpå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 804 af 2. december 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådetsforordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr.XXX/2011 om integreret havpolitik]. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. december 2011 i endansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91, stk. 1, arti-kel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2 og ar-tikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedurei TEUF artikel 294.Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 medhenblik på en orienterende debat.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at det overordnede mål er at støtte målene henholdsvis i den fælles fiskeripo-litik, som er en politik, hvor EU har enekompetence, og i EU’s integrerede havpolitik.3

Det er Kommissionens vurdering, at hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil de ikke være istand til at nå disse mål, som bedst vil kunne nås på EU-plan med flerårig finansiering fokuseret pårelevante prioriteter. Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet således er tilgodeset. Rege-ringen er enig i Kommissionens vurdering i lyset af den angivne begrundelse.Formål og indholdIfølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reformaf den fælles fiskeripolitik1.EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond2og erstatterendvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling3og den hidtidige finansie-ring af markedsordningen for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere omfatter forslaget finansie-ring af den integrerede havpolitik4, finansiering af en særlig støtteordning for områder i EU’s ydersteperiferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisationer og af råd-givende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier. Finansieringaf bæredygtige fiskeriaftaler (tidligere fiskeripartnerskabsaftaler) og obligatoriske bidrag til regionalefiskeriorganisationer vil dog blive finansieret uden for EHFF.Det overordnede formål vil være at:fremme bæredygtigt og konkurrencedygtigt fiskeri og akvakulturfremme udvikling og gennemførelse af Unionens integrerede havpolitik til supplering afsamhørighedspolitik og den fælles fiskeripolitikfremme en regionalt afbalanceret og inklusiv udvikling af fiskeriområder samtfremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.Forslaget er struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning og direkte forvaltning.Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlagaf et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelleforordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.512

De øvrige elementer i reformpakken blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2011.Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond3Jf. Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af denfælles fiskeripolitik og havretten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 693/2011 af 6. juli2011.4Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 af 30. november 2011 om et program for støtte til vide-reudvikling af en integreret havpolitik.5Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional-udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle be-stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og omophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, KOM(2011) 615 af 6. oktober 2011.4

Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- ogudviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.Dette forventes at omfatte den integrerede havpolitik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag til interna-tionale fiskeriorganisationer, Den Europæiske Unions udgifter til fiskerikontrol samt studier og pilot-projekter.Forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser hvis manglendeoverholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler er rettet mod både medlemssta-ten og den enkelte støttemodtager og betyder for støttemodtageren, at manglende overholdelse af reg-ler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støtte i ennærmere fastlagt periode.I overensstemmelse med forslaget til generel forordning for fondene under den fælles strategiskeramme (den generelle forordning) indeholder forslaget tematiske prioriteter, som indgår i program-meringen.Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer bortfalder den hidtidige mulighedfor støtte til oplægning og ophugning. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blive tættere knyttettil nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.Endvidere indeholder forslaget blandt andet støttemuligheder med henblik på at få fiskere til at delta-ge i at beskytte og genoprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura2000 og – som noget nyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.Finansieringen af markedsordningen er fokuseret på producentorganisationernes aktiviteter i forbin-delse med produktions- og markedsplaner. Som følge af ændringer i forordningen ommarkedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripolitikken, ophæves den nuværende ordning medstøtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnå mindstepriser. Ordningen med oplagring fort-sættes og finansieres af EHFF, men udfases frem til 2019.Ifølge forslaget vil der være mulighed for at støtte investeringer om bord på fiskefartøjer vedrørendeenergieffektivisering, kvalitet, udnyttelse af uønskede bifangster, sikkerhed og arbejdsmiljø. Et fartøjkan kun modtage støtte én gang i programperioden (2014-2020) til samme formål.Forslaget indeholder krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. I støttemulighederne forakvakultur er der fokuseret på mindre miljøbelastning, nye arter og økologisk opdræt af fisk. Somnoget nyt er der endvidere mulighed for at yde tilskud til forsikringspræmier og til farmaceutiske un-dersøgelser vedrørende veterinærmedicin til brug inden for akvakultur.Der vil fortsat være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri og akvakultur.5

Tilskud til investeringer i forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter begrænses i forslaget til atomfatte investeringer inden for særlige områder som eksempel energieffektivisering og økologiskeakvakulturprodukter. Støtten til forarbejdning vil udelukkende kunne ydes gennem finansielle in-strumenter, for eksempel låneforanstaltninger. Det vil sige, at der ikke gives direkte tilskud.Støtte til uddannelse og netværk er et element både for fiskeri og akvakultur.I forslaget er støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) opretholdt. Ordningen vil blive harmoniseretmed tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og afgrænsningen afordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensationfor merudgifter til markedsføring af fisk indgår i EHFF som en del af ordningen med delt forvaltning.Ordningen omfatter som hidtil Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion.Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling er ligeledes en del af ordningen meddelt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, som vil være grund-lag for støtten til den enkelte medlemsstat.Den finansielle ramme for forslaget er 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priser for perioden2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til dennuværende Europæiske Fiskerifond, mens 432 mio. € (3,2 mia. kr.) anvendes i perioden 2014-2020til EU’s integrerede havpolitik. De resterende midler er blandt andet afsat til fiskerikontrol, dataind-samling og markedsforanstaltninger.6Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia. kr.) for perioden 2007-2013 mensudgifterne til EU’s integrerede havpolitik er 40 mio. € (298 mio. kr.) for perioden 2011-2013.Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne skal der ifølge forslaget læggesvægt på følgende kriterier:1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-ling:a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakultur,b. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur, ogc. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde.2. For så vidt angår kontrol:a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, ogb. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet afkontroller udført på havet og landingskontroller.3. For så vidt angår dataindsamling:

a. størrelsen af den nationale fiskerflåde, landingsmængden samt omfanget af dataindsam-ling til søs og antallet af togter, ogb. omfanget af dataindsamlingsopgaver samt de nødvendige ressourcer hertil, som skalimplementeres af hver medlemsstat.Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-ler til tilsvarende formål.Kommissionen har ligeledes fremlagt et forslag til forordning om fælles bestemmelser for struktur-fondene, landbrugsfonden og fiskerifonden. Forslaget lægger op til et ens forvaltningssystem for denævnte fonde. Der lægges op til, at der oprettes et nationalt godkendelsessystem (akkreditering) for atunderstrege medlemsstaternes forpligtelse til af sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning. Samtidiglægger forslaget til forordning om de fælles bestemmelser og EHFF op til en harmonisering af for-valtnings- og kontrolsystemet på EHFF i retning af det forvaltnings- og kontrolsystem, der kendes fralanddistriktsfonden (ELFUL).Den nærmere implementering af EHFF foreslås gennemført dels ved delegerede retsakter, TEUF ar-tikel 290 og dels ved gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291.Formandskabets kompromisforslagDet danske formandskab har fremlagt udkast til kompromisforslag til dele af forslaget, der ændrerforslaget på en række punkter. Følgende ændringer kan særligt fremhæves:Der er reduceret i antallet af EU’s prioriteter og de forhåndsbetingelser, som medlemsstatenskal leve op til for at få refunderet midler fra EU, til kun at omfatte de betingelser, som relate-rer sig direkte til den fælles fiskeripolitik.Bredere muligheder for tilskud til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosyste-mer, herunder til initiativer, der har til formål at fremme beskyttelse og udvikling af akvatiskfauna og flora herunder i ferskvand.Der gives mulighed for tilskud til innovative investeringer i forarbejdningssektoren og mulig-hederne for investering i akvakulturanlæg udvides.Den integrerede havpolitik er tilrettet i forhold til den gældende forordning, som er vedtaget inovember 2011.Det cypriotiske formandskab har fremlagt yderligere kompromisforslag blandt andet vedrørende pro-grammering.Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse om fleksibilitet mellemde finansielle prioriteter, samt muligheden for indførelse af traditionelle tilskudsmuligheder, såsomophugning, midlertidig ophør og motorudskiftning, uden forøgelse af fiskerikapaciteten på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentets Fiskeriudvalg forventes at vedtage sin betænkning i november 2012, hvorefterbetænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i januar 2013.7

KonsekvenserIfølge forslaget vil de samlede udgifter for EU udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priserfor perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opret-holdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio.kroner) i perioden 2014-2020.7Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes afKommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.Gennemførelse i Danmark vil, for så vidt angår delt forvaltning, skulle ske på grundlag af et programfor indsatsen, som vil indeholde en finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning afEU’s midler vil forudsætte, at der er en medfinansiering af nationale offentlige midler. I forhold til desamlede offentlige udgifter er EU’s medfinansiering for størstedelen af indsatsen på højest 75 %, mener lavere for dataindsamling og kontrolfartøjer og højere for øvrige kontroludgifter og for markeds-foranstaltninger.Forslaget forventes at ville nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed statsfinansielleudgifter. Blandt andet vil der på en række punkter forventes at være tale om mere kompleks forvalt-ning og kontrol, for eksempel med hensyn til henføring af støtte til fiskerikontrol og dataindsamlingunder delt forvaltning, skærpede krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontrakter,samt øgede krav til rapportering til Kommissionen for så vidt angår frekvens og kompleksitet.Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvendeEHFF i Danmark.HøringForslaget har været sendt i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende bemærkninger:Danmarks Fiskeriforening har foreløbig bemærket, at forordningen skal regulere de overordnede for-hold, mens detailstyringen skal være op til de enkelte medlemsstater. Fonden skal støtte tværnationaltsamarbejde, forbedre fisker og forsker samarbejdet, udvikle fiskeri og fiskerfartøjer samt sikre, atstøtte til lokale aktionsgrupper prioriteres til fiskerirelaterede produkter.Foreningen har understreget vigtigheden af, at der fortsat bliver mulighed for at give tilskud til inno-vation og udvikling af både fiskeri og fiskerfartøjer, herunder at det fortsat vil være muligt at få støttetil modernisering af fiskerfartøjer.Foreningen har endvidere understreget, at inddragelse af traditionelle myndighedsaktiviteter som da-taindsamling og kontroludgifter ikke må medføre en udfasning af de traditionelle ordninger til udvik-ling af fiskeriafhængige samfund.

Verdensnaturfonden (WWF) mener, at forslaget indeholder mange positive elementer til at sikre enbæredygtig udvikling af fiskeriet. WWF mener, at forordningen skal indeholde flere begrænsningermod investering i overkapacitet. Organisationens vurdering er, at økonomisk støtte til bortskaffelse afuønskede fangster ikke skaber de rigtige incitamenter til et selektivt fiskeri.Vedrørende den finansielle ramme mener WWF, at økonomisk støtte til kontrol og dataindsamling erfor begrænset. Endelig mener WWF, at der skal være større sammenhæng mellem at fremme udvik-ling af akvakultur og inddragelse af miljømæssige og sociale hensyn.Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.Danish Seafood Association ønsker, at det fortsat skal være muligt at give tilskud til forarbejdnings-virksomheder, men at tilskudsmulighederne skal fokusere på innovation, arbejdsmiljø og energibe-sparelser.Forslaget er sendt i fornyet høring i § 5-udvalget forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25.september 2012:Verdensnaturfonden (WWF) fremfører, at fiskeristøtten bør være underlagt miljømæssig bæredygtig-hed og sikre mod overfiskeri og påvirkning af havets økosystemer, samt sikre en bæredygtig udvik-ling for lokalområder. I det opstillede EHFF-forslag finder WWF det vigtigt, at de foreslåede reglerom konditionalitet opretholdes og styrkes så meget som muligt. WWF fremhæver dog sin bekymringfor, at mulige tiltag såsom nybygning, modernisering og udskiftning af fartøjer og motorer, kan op-retholde eventuel overkapacitet og overfiskeri, og lægger vægt på, at dette forhindres. Der bør værevægt på fangstmetoder, der er skånsomme og selektive. Der bør også være større muligheder for atøge den andel af støtten, der går til dataindsamling, kontrol med mere, end det er tilfældet i det nuvæ-rende forslag.Danmarks Fiskeriforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at det også fremover skalvære muligt finansielt at hjælpe yngre fiskere i gang i fiskeriet. Danmarks Fiskeriforening fremhæ-ver, at de seneste års udvikling på de finansielle markeder desværre ikke har hjulpet til at fremmeyngre fiskeres etablering og generationsskifte. Foreningen vurderer, at den ordning, der i dag findes iEFF, ikke er tilstrækkelig og skal forbedres, så generationsskifter kan fremmes i erhvervsfiskeriet ogyngre fiskere kan få hjælp til at etablere sig.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering affiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samtintroduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøttermålsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af godmiljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet, samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-9

direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede havpolitik og andre EU-politikker, idet for-handlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering affiskeripolitik, idet man dog ønsker at få belyst konsekvenserne af, at instrumentet også omfatter fi-nansieringen af EU’s integrerede havpolitik.Regeringen finder, at kriterierne for fordelingen af midler blandt medlemsstaterne bør sikre en afba-lanceret løsning uden særlig fokus på specifikke flådesegmenter.Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-des til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, skaber grøn omstilling, innovative aktiviteter,forbedrer datagrundlaget for fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivning herunder regionaltsamarbejde i forbindelse hermed, samt bidrage til håndteringen af kontroludfordringer i medlemssta-terne. Samtidig skal EHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventu-el regionaliseret tilgang til forvaltningen og bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder(lokale aktionsgrupper).Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.Vedrørende EU’s integrerede havpolitik finder regeringen det vigtigt, at midlerne balanceres i for-hold til det hidtidige udgiftsniveau, og at forslaget kun omfatter tiltag, der har reel merværdi, og somikke kan løses fyldestgørende og bedre på nationalt niveau. Tillige er det vigtigt, at der ikke afsættesmidler til parallelle løsninger på EU og nationalt plan, men at nationale data og eksisterende løsnin-ger i videst muligt omfang genanvendes.Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.Regeringen vil ikke modsætte sig, at det i et samlet kompromis om reformen af den fælles fiskeripoli-tik kan være nødvendigt, at ophugning fortsat kan være et instrument – blandt flere – som kan anven-des ved dokumenteret overkapacitet i et fiskeri.Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerederetsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idetvurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er et generelt ønske om, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal støtte implementeringen afden fælles fiskeripolitik og opnåelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien. Medlemsstaternestøtter generelt afsættelse af midler til bæredygtighed, innovation, øget selektivitet, dataindsamlingog videnskabelig rådgivning. En stor gruppe medlemsstater ønsker mere støtte til akvakultur, herun-der især traditionel akvakultur. Der er desuden en gruppe medlemsstater, der ønsker at bevare støttentil ophugning og modernisering af flåden. Mange medlemsstater fremhæver desuden behovet for for-enkling og er bekymrede for en forøgelse af de administrative byrder.10

En række medlemsstater ønsker flere midler til kontrol og dataindsamling, mens visse medlemsstaterstøtter, at der skal anvendes flere midler til akvakultur. Enkelte medlemsstater er imod oplagrings-støtte, mens andre ønsker flere midler afsat hertil. Visse medlemsstater ønsker, at der bliver afsatmidler til ophugningsstøtte, hvilket en enkelt medlemsstat er imod. Der er en klar forventning om, atder skal anvendes færre midler til den integrerede havpolitik. Endvidere er der indsigelser mod forde-lingsmekanismen og et ønske om mere information om fordelingen mellem medlemsstaterne.Det danske formandskab præsenterede en fremskridtsrapport om forslaget til den Europæiske Hav-og Fiskerifond på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012. Forslaget blev fo-relagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012 forud for rådsmøde (land-brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012. Forslaget harligeledes været forelagt Folketingets 16. marts 2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012 samt den 9. december 2011 forud forrådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december2011.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2012.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne (ELFUL)KOM (2011) 627Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2012. Ændrin-ger er markeret i marginen.ResuméK ommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring afstøtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerneom fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene,landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for detEuropæiske Innovations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt elementunder søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem deto søjler samt bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, ogsåkaldet LFA (Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter11

for nye produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, tilunge landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at ydestøtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring ilandbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstaterfor perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visseprojekter. Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse afudpegningen af områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) på rådsmødet (landbrug ogfiskeri) den 24.-25. september 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september2012 med henblik på en orienterende debat.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdForslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 omreformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken iforhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværendeaksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dogfastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er enbottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling ogsamarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne.12

Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-hed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget ogskovbruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions-økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-ne.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpeklimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alleprogrammer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes somled i den nationale strategi for opfyldelse af målene.Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses isammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for defem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationaleindsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nyefinansielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gen-nemslagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler for LEADER-indsatsen, som gennemføresvia lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejdeom innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højeretilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EUfonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelleaktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattetaf Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.13

Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I tilanvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorersegenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse ognye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerneunder søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) ogindsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over densåkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med sammetype støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-ter.Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-net,2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller forat beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger forlandbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiskeparametre.Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og småog mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstartaf virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug ibjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kanogså tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammer14

kan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikkemedføre mulighed for forhøjede støttesatser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge afsygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikelfor økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-ligt landbrug.Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- ogklimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder.Endvidereophører mulighedenfor betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver landbrugsjorden. Ligele-des bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og føde-vareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for støtte til etablering afskov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst,og at staten kan ikke længere være støttemodtager.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at denye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser forinnovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-brug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkeltmedlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.15

Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltningerpå maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udviklingaf nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansieringfor projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandlessom led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.StøttesatserDe maksimalt tilladte støttesatser ændres ikke meget i forhold til den nuværende landdistriktsforord-ning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af støttemodtager. Den norma-le, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som Danmark. Dog kan den mak-simale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, såfremt disse vedrører ungelandbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og integrerede projekter, hvis derer tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begrænsninger (LFA), eller hvis der ertale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske formandskab blev der udarbejdet reviderede tekstforslag, der indeholder forslagtil ændringer på størstedelen af Kommissionens oprindelige tekst. Tekstforslag har gennemgåendesigtet på at skabe større forenkling og fleksibilitet i forordningens anvendelse. Teksten er genereltblevet støttet af de øvrige medlemsstater.Af de vigtigste ændringer kan nævnes:- Konkurrenceevnen for fødevareproduktion og skovbrug er tilføjet som mål for støtte til udvik-ling af landdistrikterne- Dyrevelfærd og fødevareproduktion tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne- Kravene til tematiske delprogrammer er blevet væsentligt forenklet, ligesom bæredygtigt land-brug er tilføjet som mulig indsats- Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udviklingaf landbruget er gjort mere fleksible og forenklede- Kravene til forhåndsevalueringer (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-tingelser i bilag til forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-,fiskeri- og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkterelevans for forordningens mål og prioriteter indgår.Hertil kommer en række ændringer til forordningens støttebestemmelser, der ligeledes primært sigterpå administrativ forenkling og fleksibilitet, samt at der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettetmod natur, miljø og klima, herunder mulighed for engangskompensation ved visse permanente mil-jøprojekter. Ydermere er der fremsat en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighe-derne for blandt andet vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts-og erhvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.16

Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse af udpegningen af om-råder med naturbetingede begrænsninger (LFA) på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. sep-tember 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:- Udskydelse til 2016 af nyudpegning af områder med naturbetingede ulemper (LFA).- Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistriktsstøt-ten,- Ændring af forslagets betragtning nummer 28 om minimum 25 % budget til programindsats formiljø, så kravet hæves til minimum 30 % og gøres bindende, og således at støtten til områder mednaturbetingede ulemper ikke tæller med i kravet.- Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 60 % for miljøindsatser og til 100 % for midleroverført fra søjle I, hvilket dog betinges af, at midlerne overført frivilligt til søjle II anvendes somstøtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.- Grønningskravene i den direkte støtte fastholdes som baseline for støtten til miljøvenlige jord-brugsforanstaltninger, og betingelserne vil dermed ikke kunne danne grundlag for støtte underbegge søjler,- Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages som del af forordningen iden almindelige lovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.- Støttemulighederne til risikostyring udvides, herunder ved at tillade brug af indekssystemer tiludmåling af tab.Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.050 fremsatteændringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Det er planen, at Landbrugsudvalget vil fremkomme med en revideret betænkning i november 2012.KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes athave både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samtkonsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionenlægger op til, at der i alt anvendes 89,9 mia. € svarende til 674 mia. kr. (i faste 2011-priser) på land-distriktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,8 mia. €svarende til ca. 13,5 mia. kr. over perioden 2014-2020.8

Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering afdet danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-andel er kendt.De øgede statsfinansielle konsekvenser opstår primært i form af øget krav om national medfinansie-ring i forbindelse med tiltag inden for miljø, natur og klimatiltag. Det forventes endvidere, at de nyeregler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser for in-novation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspolitik,udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget forbrugaf administrative ressourcer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationeltfor den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endviderebør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-retten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, somman finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nåmålsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementeringaf Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet tildens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det blivermuligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da dereksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,han har.18

NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis detskal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur ogbiodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for atyde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindstfastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fralanddistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejdeLandbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordanlanddistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på allerelevante arealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der enrække forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion afbiogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % afELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejlerlangt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er istærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller envigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordningskal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.19

En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-ninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt bådefor forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-nes succes, at denne hensigt aktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skalvære fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt faciliteringaf generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritetat styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udviklingogså af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-cedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikkemindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidragetil en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses tilmindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikkebør udelukkes fra at modtage støtte.Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiskeunderprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificereret område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt programmed mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder20

Under den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at detogså i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-komst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde aflængere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom detskal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, attilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøreover 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov forforanstaltninger af varig karakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efterudløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelletilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder ogikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årigetilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt forlandmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årigeforlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.Artikel 34 DyrevelfærdIfølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det børvære muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vilvære længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.Artikel 37 Risikostyring21

Landbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarerlægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fondelægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligtskridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanneordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt medreglerne i WTO.Artikel 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68, stk.3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle ramme-bestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i formaf naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskudtil ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojek-ter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ik-ke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entre-prenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativttungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- ogmiljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektivemåde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionellelandbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-vers eget arbejde.Investeringer til dyrevelfærdLandbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringertil forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Manfinder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nytinventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-ter, der garanterer høj dyrevelfærd.Dækning af administrative udgifterLandbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. Idet nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-22

strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådfor-ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør detsikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-kostninger.Samordning af fondeLandbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i denationale programmer.Sammenhæng mellem søjle I og søjle IILandbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtteindebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går udover gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligtlandbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes afbetaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget forat producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-res.Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismerRig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterneReduceret kvælstoftildelingRent drikkevand og sunde og rene fødevarerGod dyrevelfærdKlimaforbedringerInnovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterneStyrkelse af søjle IIØkologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkretetiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksisskal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kanstarte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøreen væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermedudgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.

Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforeningmener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er envej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betalingfor offentlige goder.Incitamentstillæg for offentlige goderØkologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven istøtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dækkeomkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give etvist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitamentpå 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor højgrad landbruget kan prioritere offentlige goder.Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitikØkologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktionburde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skalblot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. omstøtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % afderes programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endviderehar Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.Artikel 30 Økologisk jordbrugØkologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftalerefter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver entung administration.RådgivningØkologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning ogvidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling iøkologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af zoo-noser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør om-lægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes enkombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at få24

omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet ogdrikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.Tilskud til informations- og markedsfremmeØkologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreførespå det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den frem-tidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme afsæt-ning af lokale produkter.NaturtiltagØkologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorerskabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer somvildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktivelanddistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-brugslandskabet.Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gørdet muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Heltkonkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvorhvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning aftiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hverfor sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, ogsåkan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiskefokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighedfor at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.KlimatiltagØkologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Detskal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klimaØkologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunnefå et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover enmulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevetovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-25

rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.DyrevelfærdØkologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling aflanddistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårigeaftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, somøkologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikkeforegriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage tilen omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om nationalmedfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vilendvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd ogøkologi.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejdefor øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikkesamlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.Desuden vil regeringen arbejde for, at landdistriktsstøttens tætte kobling til Traktatens bilag I ændres,så det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler til at støtte landbrugssektorens grøn-ne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet som landbrugsproduktion, særligtvedvarende energi.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har løbende været drøftet under det danske formandskab. På denne baggrund har det danskeformandskab fremlagt en revideret tekst, som har modtaget generel støtte fra hovedparten af med-lemsstaterne. Der udestår dog fortsat løsninger på enkelte emner af mere politisk karakter.Mange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020. Mange medlemsstater har ønsket athæve EU-medfinansieringssatsen og finder det bekymrende, at Kommissionen foreslår at fastsætteden til 50 %.Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes iforhold til landdistriktsfonden. Flere medlemsstater er imod Kommissionens forslag om at afgrænseugunstigt stillede områder ved hjælp af Kommissionens foreslåede biofysiske kriterier, ligesom enrække medlemsstater ønsker risikostyringsinstrumenterne udvidet.Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- ogklimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget afbedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-line. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikke MVJ-ordninger, automatiskopfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater, at det bliver muligt at op-fylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II. De overførte midler skal væreøremærket til målrettede miljøforanstaltninger.Ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 kunne flere medlemsstater acceptere, at detfremgik af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af landdistriktsmidlerne skulle anvendes til miljø-og klimaformål, mens andre fandt, at kravet måtte være bindende og stå i forordningsteksten. Flerefandt, at man i beregningen skulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investe-ringer i natur og klima samt vandrammedirektivet. I forhold til EU-medfinansieringssatserne kunnenogle medlemsstater støtte Kommissionens forslag med enkelte mindre undtagelser. Der var også øn-sker om at hæve den generelle EU-medfinansieringssats på 50 % til et højere niveau. Nogle stilledespørgsmålstegn ved de tiltag, hvortil Kommissionen havde foreslået højere medfinansieringssats, ogmente, at miljø- og klimatiltag skulle prioriteres. Ligeledes var der nogle, der fandt, at risikostyringburde have højere medfinansieringssatser, herunder blev også nævnt transitionsregioner. Der var ogsåen række medlemsstater, der ønskede, at overførsler fra søjle I til søjle II fik 100 % EU-medfinansiering. Desuden var der et udestående i forhold til investeringer i kunstvanding, hvor enrække medlemsstater ikke fandt forordningsteksten acceptabel.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 præsenterede det danske formandskab ligeledesen fremskridtsrapport med status for arbejdet med landbrugsreformen.27

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012 var der en drøftelse af støtte under landdistrikts-politikken til forsikringsordninger i forhold til både produktion og indkomst. Flere medlemsstaterstøttede Kommissionens forslag om hjemmel til støtte til indkomstforsikring. Visse medlemsstatervar interesserede i at udvide risikostyringshjemlen til blandt andet at gælde kompensation på grund-lag af en indeksbaseret vurdering af tab. De samme medlemsstater pegede på, at støtte til risikosty-ring skal have 75 % EU-medfinansiering. Andre medlemsstater er principielt imod de nye instrumen-ter i søjle II og især imod kompensation for indtjeningstab i landbruget i form af støtte til indkomst-forsikring. Disse medlemsstater henviser til ”moral hazard” elementet i forsikringen, ordningenskompleksitet og risikoen for, at man nedprioriterer finansieringen af for eksempel miljø indsatser.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommerogså regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere enrække stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang forKommissionen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Det cypriotiskeformandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse af antallet af udbetalingsorganer i med-lemsstaterne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september2012 med henblik på en orienterende debat.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer ogsanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudoverforeslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningenom direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde deregler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatteregler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivningunder landdistriktspolitikken.29

Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerederetsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organerfor så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuellefornyede godkendelse.Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU vedfor sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for enretssag.Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås medhensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene forEU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-striktspolitikken.Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne tilEU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag læggerop til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-ning.Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Detbetyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerneunder landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30. juni det følgende år.Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på dendirekte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.30

Kontrolsystem og sanktionerForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre allefysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation aflandmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen afstøtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningenfor små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bliver også omfattet af krydsoverensstemmelse9. Kom-missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at allemedlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skalske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).10I forhold til de nuværende krav ved-rørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt kravom beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt forfølgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemteforvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græsopretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til at

fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvisgræsandelen er faldende.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske formandskab blev der udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:1)At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter istedet for delegerede retsakter.2)Afvisning af Kommissionens forslag om administrative stramninger i form af rentekompensa-tion til støttemodtager ved for sene betalinger.3)Afvisning af nedsættelse af den procentdel, som medlemsstater må beholde, når det lykkes atinddrive uretmæssigt udbetalte beløb.4)Afvisning af 100 % medlemsstatsfinansiering af de tilbagebetalingskrav, som betalingsorga-net ikke har inddrevet fra støttemodtagerne inden for en vis periode.5)Afvisning af suspension i de løbende refusioner i tilfælde af for sen indsendelse af kontrolsta-tistik.6)Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få ind-flydelse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen ved-rørende EU's almindelige budget.7)En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til ’greening’-tiltagene og krydsoverensstemmelse.8)En lempelse i ansøgningskravet således, at landbrugsparceller med landskabstræk og bræm-mer ikke længere skal anmeldes blot indikeres i ansøgningsskemaet.9)Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.10)Afvisning af delegation til Kommissionen ved inddragelse af vandrammedirektivet i kryds-overensstemmelsesreglerne. Afvisningen ledsages af en erklæring, hvori Rådet invitererKommissionen til at fremsætte forslag til inkludering af relevante dele af direktivet, når det erimplementeret.11)Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, vedrørende fx beskyttel-se af jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige jorde, således at dette også om-fatter et forbud mod afbrænding og oppløjning.Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse af antallet af udbeta-lingsorganer i medlemsstaterne på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:32

Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antalfysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.I ordførerens udkast lægges også op til, at Kommissionen skal have mulighed for at suspenderemedlemsstaternes refusion i forbindelse med for sen indsendelse af kontrolstatistikken, ligesomdet støttes, at der skal ydes rentekompensation til støttemodtagerne ved for sene betalinger. I ord-førerens udkast lægges der op til, at medlemsstaterne fortsat skal kunne beholde 20 % af de ure-gelmæssigheder, som det lykkes betalingsorganerne at inddrive. Ordføreren mener ikke, atKommissionen i forbindelse med fastlæggelse af underkendelser11bør tage højde for den finan-sielle skade, som overtrædelserne har voldt Fællesskabet.Ordførerens udkast går længere end Kommissionen med hensyn til delegerede retsakter. Der læg-ges således op til delegerede retsakter for så vidt angår de minimumskriterier som betalingsorga-nerne skal opfylde, regler for de kontroller, som betalingsorganet skal udføre, herunder regler forregnskabsmæssig kontrol, rapportering og årsregnskabsafslutning. Det gælder også i forhold tilregler for godkendelsesorganet, regler for medlemsstaternes mulighed for at reducere de fysiskekontroller, såfremt forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende samt regler forindholdet og konstruktionen af den fælles ramme for overvågning og evaluering af den fælleslandbrugspolitik.I relation til sanktioner lægges der i ordførerens udkast op til, at grønning skal være en separat be-taling fra basisordningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalings-ordningen.Vedrørende bedriftsrådgivning mener ordføreren, at bedriftsrådgivningsordningen kun skal inde-holde obligatoriske elementer vedrørende grønning og krydsoverensstemmelse. Europa-Parlamentet lægger dog op til at udvide den obligatoriske dækning af ordningen til at omfatte til-tag under landdistriktsprogrammet.I ordførerens udkast foreslås ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskudefter at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-nære tilfælde.Ordføreren foreslår endvidere, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne. Vandrammedirektivet ogPesticiddirektivet foreslås slettet fra krydsoverensstemmelse. Det foreslås også, at fjerne et GLMkrav om bekæmpelse af invasive arter (del af GLM nr. 8), som i stedet skal bekæmpes gennemstøtte under søjle II.

niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-ordnede antagelser.Statsfinansielle konsekvenserForslaget indebærer øgede krav til de udbetalende organer. Dette vil formentlig resultere i højere ud-gifter til IT og administration. Ydermere må det antages, at de nye regler for inddrivning af uretmæs-sigt udbetalt støtte kan resultere i færre indtægter og flere udgifter.Erhvervsøkonomiske konsekvenserÆndringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, erindividuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.Administrative konsekvenserDe nye GLM-regler vil indebære, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye ele-menter i kontrollen. Kravet om bevarelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til for-øget ressourceforbrug til administration og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dettekrav skal analysere og dokumentere om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding afstubbe, er egnet til at bevare jordens organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelseomfatte vandrammedirektivet ventes at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.Konsekvenser for miljøetÆndringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi aflanddistriktsprogrammerne.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er taleom en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den delaf disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, derfjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene omminimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-34

hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket manfinder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere ogmere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabemere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelserer ikke proportionale.Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen forudviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrigejorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-se af invasive arter og skadedyr.Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning afkrydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemetforbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en merehelhedsorienteret rådgivning for landmanden.Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt skabe rammerne for en effektiv ogmålrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, sålandmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatteen mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kun35

være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse ogde nye krav i den grønne komponent.Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-mærkninger:RentekompensationDet er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.Lempelse af krav om indtegning af landskabselementerLandbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer påmarkkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af deudfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-de regler omkring den grønne komponent.Sanktioner for grøn komponentDet er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglendeoverholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,der går direkte til den grønne komponent.Opstramning af krydsoverensstemmelseskravSom Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, atder skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverkenvandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til etabsolut minimum.Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således attilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomiskrisikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det aleneforeslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om derlægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-36

ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sigtil at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelsesammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt højetilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i enfremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være megetbegrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke værefrivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve optil grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’smidler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter ogmyndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder.Generelle forventninger til andre landes holdningerEt flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget vil pålægge myndigheder og landmændstore administrative byrder. Der er generelt blevet udtrykt ønske om større forenkling. Dette gældernavnlig krydsoverensstemmelse, hvor en række medlemsstater har fremhævet, at krydsoverensstem-melseskravene kunne forenkles yderligere. Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuvæ-rende tidspunkt at inkludere vandramme- og pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. Iforhold til forslaget om at undtage mindre landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er med-lemsstaternes holdning delt, omend majoriteten synes at tilslutte sig forslaget.Endvidere har et flertal af medlemsstaterne udtrykt ønske om at begrænse de dele af Kommissionensforslag, som forventes at medføre administrative omkostninger for medlemsstaterne. Medlemsstater-ne bakker op om formandskabets forslag om at slette kravet om rentekompensation til støttemodtagerved for sene betalinger samt muligheden for, at Kommissionen kan suspendere medlemsstatens refu-sion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne støtter desuden formandskabetsgenindførelse af den eksisterende regel om, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivel-ser, det ikke lykkes at inddrive inden for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen harforeslået. Der har endvidere været opbakning fra et flertal af medlemsstaterne til formandskabets for-37

slag om, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennemførselsrets-akter.Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på enrække punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem(IACS). For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til det foreslåedesystem for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer burde værevalgfri.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 præsenterede det danske formandskab en frem-skridtsrapport med status for arbejdet med landbrugsreformen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles mar-kedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)KOM (2011) 626Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2012. Ændrin-ger er markeret i marginen.ResuméK ommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsæt-telse af visse støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissio-nens forslag vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger,om end med mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassifice-ring er reglerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Med-lemsstaterne forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisatio-ner i alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt for-38

sætter uændret, dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltningervidereføres nogenlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kankrisestyring i visse tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Det cypriotiske for-mandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse af referencepriser på rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 24.-25. september 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 fremlagt forslag til forordning om den fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). Forslaget er modtaget i en dansk sprogud-gave den 18. oktober 2011.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages afRådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september2012 med henblik på en orienterende debat.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog medvisse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort setuændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil såledesfremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-mælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Derkan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævntemængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte tilprivat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privatoplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-ter.

Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning afstøtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt ipriser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra denuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90% i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigeuændrede. Det er nu præciseret, støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring afproduktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlDer ydes fortsat støtte til biavlsprogrammer med 50 % EU-finansiering. De støtteberettigede tiltagfremgår ikke længere af forordningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsak-ter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-ledes ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerederetsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne forhandelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål at40

indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dagdækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidereomfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund ogsædvanlig handelskvalitet.MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til mælkepakken KOM(2010) 728, herunder bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren,hvilket omfatter muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger somkontrakten blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visselofter at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til atanerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-rer, herunder bestemmelse om at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i sammeøkonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-vent produkt.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikkelængere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen omfastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutionerog særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslåsimidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens derfor de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,41

eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelseaf forslag fra Kommissionen.Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dogkun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.Formandskabets ændringsforslagUnder det danske formandskab blev der udfærdiget et revideret tekstforslag, der indeholder forslag tilændringer på dele af Kommissionens oprindelige tekst. Derudover blev teksten tilpasset til beslut-ningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lissabon-traktaten på baggrund af tidligereforhandlinger herom. De reviderede tekstforslag har opnået bred opbakning fra medlemsstaterne, ogder kan nævnes følgende:Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt desektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat iforslagetDer blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følgeaf risici for folke-, dyre- og plantesundheden” blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandtandet hestekød).Under dansk formandskab fremsattes ligeledes ændringsforslag om, at det skal være frivilligtfor medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer (PO), sammenslutning af producentorga-nisationer (SPO), erhvervsorganisationer (EO) og interprofessionelle organisationer (IPO), dog fast-holdes den obligatoriske anerkendelse i de sektorer, hvor der allerede i dag er obligatorisk anerken-delse (f.eks. i frugt- og grøntsektoren).Det cypriotiske formandskab har tilkendegivet, at man forventer en drøftelse af referencepriser pårådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslagene er blevet henvist til behandling iEuropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-slaget. De væsentligste ændringer vedrører:- Anvendelsen af beslutningsproceduren i TEUF Artikel 43, stk. 3 skal ikke anvendes tilfastsættelse af støttesatser og restitutioner. Ordføreren mener, at den almindeligelovgivningsprocedure skal anvendes her.42

Referencepriserne skal kunne ændres i lyset af, hvordan produktion, produktionsomkostninger ogmarkeder udvikler sig, samt at interventionsperioderne skal udvides. Ydermere menerordføreren, at flere produkter skal være berettiget til støtte under privat oplagring og at det skalvære obligatorisk for Kommissionen at udløse proceduren for privat oplagring. Endvidere skalanvendelse af privat oplagring ligeledes gælde, hvis markedssituation kan påvirke producentersfortjenstmargin.Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsættefrem til år 2020. I henhold til den frivillige kontraktmodel, der gælder i Mælkepakken, menerordføreren, at den skal udbredes til alle sektorer i den fælles markedsordning.I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, ønsker ordføreren, at Kommissionen kan yde støtte tilmælkeproducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode påmindst tre måneder, samt at pålægge de mælkeproducenter, der i samme periode øger deresproduktion tilsvarende, en afgift.Producentorganisationer og brancheorganisationer skal have en styrket rolle, og derfor skal detvære obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende disse organisationer. Endvidere ønskerordføreren at slette, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position, da demener, det ikke er et problem at have en dominerende position, men problemet er, når denneposition misbruges.Endvidere mener ordføreren, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skalanvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessionelleorganisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducereprisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderetaftalen og den kan højst gælde for et år.Endvidere mener ordføreren, at alle sektorer skal være omfattet af den generellekrisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde aftruende markedsforstyrrelser. Ordføreren ønsker, at Kommissionen regelmæssigt skalafrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne i det europæiskeprisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og at Kommissionen udarbejder en rækkerapporter blandt andet om handelsnormer, om sukkersektoren og om anvendelse afkonkurrencereglerne.

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.227 fremsatteændringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.Det er planen, at Landbrugsudvalget vil fremkomme med en revideret betænkning i november 2012.KonsekvenserI EU’s budget er der afsat ca. 2,4 mia. € (ca. 18 mia. kr.) om året i perioden 2014-2020 (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Dette udgør dog etfald fra 2013, hvor der er afsat ca. 3,2 mia. € (ca. 24 mia. kr.) inden for budgetkategori 2. Danmarkfinansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, atDanmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 48 mio. € (ca. 360 mio. kr.) til EU’smarkedsordning for landbrugsprodukter under budgetkategori 2.

Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve udenfor landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endeligvil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i hav- og fiskerifonden underbudgetkategori 2.12En anden væsentlig del af forslaget er, at det bliver lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kri-ser i visse sektorer. Et andet vigtigt element er, at det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at aner-kende producentorganisationer, sammenslutninger af disse samt interprofessionelle organisationer.Indførsel af en sådan forpligtelse kan medføre øgede administrative konsekvenser, blandt andet pågrund af anerkendelsesprocedurer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-ordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men detblev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordningersker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andetfælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-forvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving ibåde råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducereden stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.12

Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring afsmør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skalvære genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret tilat tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærktbegrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør sesnærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danskegødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af densamlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirketaf en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, atder ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer sergerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet setimod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overforudenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deresvirke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighedfor at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt forIPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre ogtilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er megetuklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-dernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet tilalle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, atetablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælk46

Landbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støttetil skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes ikalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overforKommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, derer 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændrestil værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danskeproduktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, atklassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen ogprisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgåeten omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene foropkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser påområdet vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af englobal handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledesudfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-lingssituation.Handelsnormer i forbindelse med eksport (artikel 66)Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over, at forslaget giver Kommissionen beføjelser til,47

gennem delegerede retsakter, at definere handelsnormer for eksport til tredjelande. For det første, erdet uklart, hvad der menes med visse landbrugsproduktgrupper samt visse tredjelande. For det andet,er der ikke behov for at introducere handelsnormer for produkter, der er produceret inden for EU,men som udelukkende er tiltænkt tredjelande. På de internationale markeder bør eventuelle specifik-ke afsætnings-, kompositions- og handelsnormer blive defineret af det relevante tredjeland. For dettredje, er der fare for, at EU-producenterne i konkurrencen på forskellige tredjelandsmarkeder stillesringere end deres ”udenlandske” konkurrenter. Dette bliver sandsynligvis tilfældet, hvis producenterfra EU både skal efterleve et antageligt strengere handelsnormsæt tiltænkt til det Indre Marked samteventuelle handelsnormer i tredjelande. Landbrug & Fødevarer er desuden bekymret for, at europæi-ske virksomheder skal leve op til to potentielt modstridende regelsæt. I lyset heraf er det Landbrug &Fødevarers holdning, at eksportdelen i artikel 66 bør fjernes.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering iden nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelseaf driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kanyde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunneyde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da detpå andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I detbeskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end deproducenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er megethøjere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturersom voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelsemed kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er derikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne isammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vilhave den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne givermulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være etvist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-48

finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksnedyr.Forslaget er sendt i fornyet høring forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september2012:Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det sominkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som led ireformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne idag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværendesubsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i periodermed prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt højeeksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludseligeimportstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabiltinvesterings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvorKommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes enklar dato for udfasning af eksportrestitutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud forde endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik.Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikkerhedsnet under mar-kedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funktion eller den friekonkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder midler, der måtteafsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i den flerårige fi-nansielle ramme), reduceres væsentligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen fremlagde reformforslaget for medlemsstaterne på rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 20.- 21. oktober 2011. Forslaget fik en blandet modtagelse, idet en række medlemsstater lagdevægt på, at markedsinstrumenter kun anvendes som et reelt sikkerhedsnet, imens en række medlems-49

stater så positivt på, at Kommissionen med forslaget om den fælles markedsordning foreslår instru-menter, som kan bidrage til at forbedre producentens position i fødevareforsyningskæden, for eksem-pel producentorganisationer.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012 var der en drøftelse på baggrund af formand-skabets spørgsmål om ekstraordinære kriseforanstaltninger og fødevareforsyningskæden. Der var ge-nerelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønskede flere tiltag, herun-der blandt andet højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af anvendel-sesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater understregede, atkrisetiltag burde nøje afgrænses, ligesom der var skepsis over for den særlige krisereserve uden forlandbrugsbudgettet samt eksportrestitutioner. De vinproducerende lande hilste beslutningen om ned-sættelse af en high level gruppe for vin velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse afforbuddet mod nyplantninger. Mange medlemsstater ønskede endvidere sukkerkvoteregimet forlæn-get, mens enkelte medlemsstater tilsvarende ønskede mælkekvoteregimet opretholdt. Der var delteholdninger til spørgsmålet om fødevareforsyningskæden, herunder producentorganisationer og in-terprofessionelle organisationer. En række medlemsstater hilste Kommissionens forslag velkommen,og visse medlemsstater så gerne en udvidelse af mælkepakkens bestemmelser til andre sektorer. An-dre medlemsstater, herunder Danmark, var imod obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-ner.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 præsenterede det danske formandskab en frem-skridtsrapport med status for arbejdet med landbrugsreformen.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012 var der en drøftelse af kriseinstrumenterne i denfælles markedsordning. Der var bred støtte til de særlige krisetiltag, og formandskabsteksten, sommedfører at ordningen ved svigtende forbrugertillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang rækkemedlemsstater fandt, at den generelle krisebestemmelse også burde omfatte de få udestående sekto-rer, ligesom få fandt at der skulle være en højere EU-finansiering ved dyresygdomme og svigtendeforbrugertillid. Nogle medlemsstater fandt, at der var behov for en klar definition af krise, mens an-dre mere lagde vægt på muligheden for hurtig indgriben.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.januar 2012.Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har væretforelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.50

Forslag til Rådets forordning om handelsrelaterede foranstaltninger til sikring afforsyningen af EU´s forarbejdningsvirksomheder med visse fiskevarer for perio-den 2013-2015 og om ændring af forordningerne (EF) nr. 104/2000 og (EU) nr.1344/2011 samt ophævelse af forordning (EF) nr. 1062/2009KOM (2012) 357Nyt notat.ResuméK ommissionen har fremsat forslag om fastsættelse af visse toldkontingenter for fiskerivarer for peri-oden 2013-2015. Forordningen henholdsvis afløser, sammenlægger og ændrer tre eksisterende auto-nome toldkontingentordninger og toldsuspensioner af fiskevarer for at sikre passende forsyningsvil-kår for EU's fiskeforarbejdningsindustri.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 357 af 3. juli 2012 fremsendt forslag til Rådets forordning omhandelsrelaterede foranstaltninger til sikring af forsyningen af EU´s forarbejdningsvirksomheder medvisse fiskerivarer for perioden 2013-2015 og om ændring af forordningerne (EF) nr. 104/2000 og(EU) nr. 1344/2011 samt ophævelse af forordning (EF) nr. 1062/2009. Forslaget er oversendt til Rå-det i dansk sprogudgave den 4. juli 2012.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 31 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret fler-tal.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget henhø-rer under EU’s enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af toldunionens bestem-melser, er regeringen enig heri.Formål og indholdKommissionen begrunder forslaget med, at den fælles fiskeripolitik er ved at blive reformeret. Derforbør de autonome handelsforanstaltninger for fiskevarer ligeledes revideres for at sikre en yderligereforenkling, fleksibilitet, gennemsigtighed og sammenhæng, som er i overensstemmelse med målenefor reformen af den fælles fiskeripolitik.EU's forsyning med visse fiskevarer kommer hovedsageligt fra import. EU har de seneste 15 år måt-tet importere flere fiskevarer for at dække dets hjemlige forbrug, og EU's selvforsyningsgrad af disse51

varer er faldet fra 57 % til 38 %. Hovedformålet med de autonome handelsforanstaltninger for fiske-varer og akvakulturprodukter er at gøre det muligt for fiskeforarbejdningsindustrien i EU at importeretredjelandes råvarer til videre forarbejdning med reduceret told eller toldfrit.Nærværende forordningsforslag henholdsvis afløser, sammenlægger og ændrer tre eksisterende auto-nome toldkontingentordninger og toldsuspensioner13af fiskevarer for at sikre passende forsynings-vilkår for EU's fiskevareindustri. Et toldkontingent er et kontingent med en toldsats på 0 % eller ennedsat toldsats gældende for en begrænset mængde i en periode, hvorimod en toldsuspension kan ha-ve en toldsats på 0 % eller en nedsat toldsats for en ubegrænset mængde i en periode.De nuværende suspensioner ændres til kontingenter, der er af en tilstrækkelig størrelse til at sikreforudsigelighed for EU’s forarbejdningsvirksomheder.Der foreslås følgende:Løbenr.KN-kodeTaric-under-position2010101010101020252910VarebeskrivelseÅrligkontingent-mængde(tons)60 000Kontingent- Kontingent-toldsatsperiode0%1.1.2013-31.12.2015

Rejer af artenPandalus jordani,kogte og pillede, bestemt tilforarbejdning(1) (2) (4)Rejer af artenPenaeus Vannamei,også uden skal, ferske, køledeeller frosne, bestemt tilforarbejdning(1) (2)Kulmule (Merluccius-arter,undtagenMerluccius mer-luccius, Urophycis-arter)ogrosa kingklip (Genypterusblacodes),frosset, bestemt tilforarbejdning(1) (2)Stillehavskulmule (Merlucciusproductus),filet og andetfiskekød, frosset, bestemt tilforarbejdning(1) (2)Ansjos (Engraulisanchoita),saltet eller i saltlage, men ikketørret eller røget, bestemt tilforarbejdning(1)(2)Sild (Clupeaharengus, Clupeapallasii),af vægt pr. stk. over100 g, eller sildelapper af vægtpr. stk. over 80 g, undtagenlever, rogn og mælke deraf,bestemt til forarbejdning(1) (2)Sild, tilberedt med krydderierog/eller eddike, i saltlage,bestemt til forarbejdning(1) (2)Filet (såkaldte "loins") aftunfisk og bugstribet bonit,bestemt til forarbejdning(1) (2)Languster (Palinurus-arter,Panulirus-arter, Jasus-arter),levende, kølet, frosset, bestemttil forarbejdning(1) (2) (3)Krop(5)af tiarmet blæksprutteafOmmastrephes-arter(undtagenOmmastrephessagittatus), Nototodarus-arter,Sepioteuthis-arterogIllex-arter, frosne, med skind ogarme, bestemt til forarbejdning(1) (2)

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.KonsekvenserForslaget indeholder væsentlige kontingenter for Danmark, som skal sikre råvareforsyningen til dendanske forarbejdningsindustri.Forslaget indeholder blandt andet et toldkontingent for ”kogte pillede rejer”. Rejer er en sensibel varei Rigsfællesskabet på grund af både danske og grønlandske interesser i rejeproduktion. Dybhavsrejen(Pandalus borealis) er et særligt sårbart arktisk produkt, hvor den primære konkurrence foregår mel-lem grønlandske (danske) og canadiske virksomheder. Pandalus jordani rejen kan substituere Panda-lus borealis og et kontingent for denne bør ses i tillæg til kontingenter for Pandalus borealis. Der er iDanmark 9 virksomheder (herunder Royal Greenland), der producerer rejeprodukter. Virksomheder-ne er primært lokaliseret i Nordjylland samt Læsø og Glyngøre (oplysninger er indhentet fra DanishSeafood Association).Det fremgår af Fødevareøkonomisk Instituts (FØI) publikation ”Fiskeriets Økonomi 2012”, at pro-duktionsværdien af rejer er på 700 mio. kr. og Fødevareøkonomisk Institut (FØI) oplyser blandt an-det, at den omfatter den totale omsætning af industriens salg af rejeprodukter af egen produktion, derer foregået i Danmark, uanset ejerskab. Det kan være virksomheder, der er specialiseret i rejeproduk-tion (=”rejevirksomheder”) eller virksomheder, der ud over rejer, også producerer andre varer. Despecialiserede rejevirksomheder foretager lidt over halvdelen af rejeforarbejdningen, hvor segmentet”blandet forarbejdning” foretager det meste af resten. Derudover er der i et vist omfang videresalg afimporterede rejer uden forarbejdning i Danmark.Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkninger afen manglende indtægt fra told på 170 mio. € (ca. 1,27 mia. kr.) (2013), 175,5 mio. € (ca. 1,31 mia.kr.) (2014) og 180,7 mio. € (ca. 1,35 mia. kr.) (2015) på EU-budgettet.Eksport af rejer udgjorde 55 % af Grønlands samlede eksport i 2011 og over 9 % af Grønlands brut-tonationalprodukt (BNP) i 2010 (oplysninger indhentet fra Grønlands statistik).HøringForslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er indkommet følgende bemærknin-ger:55

Med hensyn til rejer fremfører Danish Seafood Association (DSA), at der indenfor foreningen, derhar både danske og grønlandske rejevirksomheder, er opnået enighed om holdningen til rejekontin-genterne. DSA ønsker specifikt 24.000 tons kogte pillede Pandalus borealis rejer og 3.000 tons Pan-dalus jordani rejer. Deres vigtigste principielle ønske er at fastholde suspensionerne, som den told-ordning, der giver dansk fiskeindustri og EU-fiskeindustrien den optimale kombination af fleksibilitetog forudsigelighed. Efter deres opfattelse risikerer man med suspensioner ikke, at handelsbetingel-serne pludselig ændres grundlæggende i løbet af et kontingentår. DSA savner en række nye arter,som den danske forarbejdende fiskeindustri har behov for, herunder for eksempel Yellow Tail King-fish samt en række fladfiskearter (0303 39 85 90). Hvis Rådet fastholder, at alle suspensioner konver-teres til kontingenter, mener DSA, at der som minimum skal være gennemsigtighed, hvorved forstås,at det tilkendegives, hvilke kombinationer af told og mængder, som EU finder, der giver sammemarkedsadgang til EU fiskeindustrien som i tiden med suspensionerne. Ligeledes er det vigtigt forDSA, at skalrejerne udsondres fra kontingentet for kogte, pillede rejer (og allerhelst ved at skalrejer-ne fortsat kan importeres under en suspensionsordning). DSA ønsker også, at det klart tilkendegives,at kontingentet for rejerne angives i drænet nettovægt. Endelig finder DSA, at der under det foreslåe-de kontingent for vannamei-rejer også bør gives mulighed for import af afskallede, kogte rejer. Påtrods af dette, anbefaler Royal Greenland (medlem af DSA) specifikt at man fastholder det nuværen-de kontingent.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder grundlæggende for liberaliseringer af told- og markedsadgang fra tredjelandemed det formål at sikre helt afgørende og stabile forsyninger af råvarer til den betydningsfulde dan-ske fiskeforarbejdningsindustri under hensyntagen til bæredygtige vilkår, økonomisk, socialt og mil-jømæssigt.Regeringen støtter derfor som udgangspunkt suspensioner, idet suspensioner generelt sikrer merestabile forsyningsforhold og større fleksibilitet for forarbejdningsindustrien end kontingenter. Dog forså vidt angår rejer, finder regeringen, at man bør konvertere eksisterende suspensioner til kontingen-ter.Regeringen arbejder endvidere for forbedringer i forhold til forslaget for torsk og sild og vil i øvrigtsikre, at forslaget i sin helhed indeholder mulighed for en import, der medvirker til udviklingen af fi-skeindustrien, dens økonomi og beskæftigelsesforhold. For tøndesild/lagesild (09.2792) er det væ-sentligt, at varebeskrivelsen fra den nuværende forordning (Rådets forordning 1062/2009) oprethol-des, herunder især at vægten fortsat opgøres i ”drænet nettovægt”. Endvidere bør toldsatsen nedsæt-tes fra 6 % til 0 %.Regeringen arbejder desuden for udvidelse for arter, der kan omfattes af forslaget, således at der fast-sættes kontingenter for Yellow Tail Kingfish samt en række fladfiskearter.Regeringen finder det væsentligt, at der opnås et acceptabelt kompromis, der tilgodeser hele Rigsfæl-lesskabet for så vidt angår de foreslåede rejekontingenter. Regeringen støtter rejekontingenter for atkunne dække forsyningsbehovet for rejer til den danske rejeindustri.Regeringen lægger vægt på, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2013.56

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på EU’s vegne af fiskeripartner-skabsaftalen og protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Eu-ropæiske Union og Republikken Mauritius,forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftale og enny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union ogRepublikken Mauritius, ogforslag til Rådets forordning om fordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat iprotokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union ogRepublikken MauritiusKOM (2012) 441, KOM (2012) 442 og KOM (2012) 437Nyt notat.ResuméEU og Mauritius har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftale og en tilhørende fi-skeriprotokol om EU’s adgang til fiskeri ud for Mauritius. Aftalen er en del af EU’s netværk af fiske-ripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Den nye fiskeripartnerskabsaftale om-fatter en periode på seks år, og den fornyes stiltiende for yderligere perioder på tre år. Fiskeriproto-kollen gælder for en periode på tre år. Den hidtidige fiskeriprotokol med Mauritius udløb den 2. de-cember 2007. Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 1.980.000 € (ca.14,75 mio. kr.) for hele perioden på tre år.

BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 441, KOM (2012) 442 og KOM (2012) 437 af 3. august 2012fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på EU’s vegne af fiskeripartnerskabsaftalenog protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhand-let i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius, forslag tilRådets afgørelse om indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftale og en ny protokol om fastsættelse afde fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalenmellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius, og forslag til Rådets forordning omfordeling af de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellemDen Europæiske Union og Republikken Mauritius. Forslagene er oversendt til Rådet den 7. august2012 i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF arti-kel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kandog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU og Mauritius har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeripartnerskabsaftale og en tilhørende fi-skeriprotokol om EU’s adgang til fiskeri ud for Mauritius. Teksten til den nye fiskeripartnerskabsaf-tale og tilhørende fiskeriprotokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,blev paraferet den 23. februar 2012. Aftalen er en del af EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftalerom tun og andre stærkt vandrende arter. Den nye fiskeripartnerskabsaftale omfatter en periode påseks år, og den fornyes stiltiende for yderligere perioder på tre år. Fiskeriprotokollen gælder for enperiode på tre år. Den hidtidige fiskeriprotokol med Mauritius udløb den 2. december 2007.EU har tidligere haft en fiskeriaftale med Mauritius. Denne ændres nu til en fiskeripartnerskabsaftale.Det overordnede formål med aftalen er at styrke samarbejdet mellem EU og Mauritius med henblikpå at etablere en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarligudnyttelse af fiskeressourcerne i Mauritius’ fiskerizone i begge parters interesse.I henhold til fiskeripartnerskabsaftalen forpligter parterne sig blandt andet til at fremme ansvarligt fi-skeri i Mauritius' farvande, at samarbejde med henblik på at overvåge resultaterne af gennemførelsenaf den fiskeripolitik, som Mauritius' regering har vedtaget, og at følge udviklingen i ressourcernes til-stand i Mauritius' farvande, herunder at konsultere hinanden i en fælles videnskabelig arbejdsgruppeeller i de relevante internationale organisationer for at sikre forvaltningen og bevarelsen af de biolo-giske ressourcer i Det Indiske Ocean og for at samarbejde om relevant videnskabelig forskning. De toparter bestræber sig på at respektere resolutioner, henstillinger og i givet fald de relevanteforvaltningsplaner, der er vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC),58

vedrørende bevarelse og ansvarlig forvaltning af fiskeriet. Både EU og Mauritius er medlemmer afKommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC).Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 1.980.000 € (ca. 14,75 mio. kr.)for hele perioden på tre år og bygger på:a) en årlig referencemængde på 5.500 tons tun for i alt 86 fartøjer svarende til 357.500 € (ca. 2,66mio. kr.) om året, ogb) en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte for Mauritius' fiskeri- og havpolitik svarende til302.500 € (ca. 2,25 mio. kr.) om året.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er forhøjet med 172.500 € (ca. 1,29 mio. kr.) årligtfra i alt 487.500 € (ca. 3,63 mio. kr.) årligt i den hidtidige protokol til 660.000 € (ca. 4,92 mio. kr.) år-ligt. Den årlige referencemængde er ændret fra 6.500 tons tun i den hidtidige protokol til nu 5.500tons. Det skal dog bemærkes, at et væsentligt større beløb end hidtil er øremærket til støtte til gen-nemførelse af Mauritius’ fiskeri- og havpolitik (fra 195.000 € (ca. 1,45 mio. kr.) årligt til nu 302.500€ (ca. 2,25 mio. kr.) årligt).Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og andrestærkt vandrende arter til 41 notfartøjer til tunfiskeri (uændret i forhold til den hidtidige fiskeriproto-kol) og 45 langlinefartøjer (mod 49 i den hidtidige fiskeriprotokol). Derudover har der, efter den hid-tidige fiskeriprotokol, været en adgang til linefiskeri for 25 bruttotonnage pr. måned i årsgennemsnit,som falder bort med den nye protokol. Fartøjerne kommer hovedsageligt fra Spanien og Frankrig,men også Portugal, Italien og Storbritannien har fiskerimuligheder inden for protokollens rammer.Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes til-stand, hvilket medfører en passende justering af den finansielle modydelse.Redernes betaling er forøget fra 25 € (ca. 186 kr.) til 35 € (ca. 260 kr.) pr. ton.Fiskeripartnerskabsaftalen og tilhørende protokol med Mauritius indgås inden for de generelle ram-mer for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder aftalen ogprotokollen blandt andet bestemmelser om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menne-skerettighederne, eller såfremt der sker væsentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som harført til indgåelsen af protokollen. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandt andetsåfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med budgetprogrammeringen.Dertil kommer, at der indgår en eksklusivitetsklausul, der sikrer, at EU-fartøjer udelukkende kan fi-ske i Mauritius’ farvande under den indgåede fiskeripartnerskabsaftale og protokol samt sikrer en af-kobling af det finansielle bidrag til sektorstøtte fra betalinger for fiskeriadgangsrettigheder. En afkob-ling indebærer, at sektorstøtten ikke længere er koblet sammen med omfanget af adgangsrettigheden(det vil sige betalingen for fiskerimulighederne).14Evalueringsrapport om fiskeriprotokollen14

Der foreligger en offentliggjort evalueringsrapport fra oktober 2011 om virkningerne af fiskeriaftalenmed Mauritius. Heri fremgår det blandt andet, at Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean(IOTC) vurderer, at bugstribet og storøjet tun fiskes bæredygtigt, mens der muligvis forekommeroverfiskeri af gulfinnet tun. Hvad angår sværdfisk, er den videnskabelige rådgivning gunstig underantagelse af én enkelt bestand i hele Det Indiske Ocean, men bekymrende under antagelse om eksi-stensen af delpopulationer.Det fremgår af rapporten, at konsekvensanalysen ikke identificerer negative økonomiske, sociale el-ler miljømæssige hændelser. Med hensyn til de økonomiske og sociale virkninger, vurderes en aftaleat have positive konsekvenser:i)ved at styrke levedygtigheden af den europæiske og Mauritius' fiskeindustri, ogii)ved at give de myndigheder, der har ansvaret for fiskeriet, yderligere midler til at støtte gen-nemførelse af fiskeripolitikken med fordele for de lokale målgrupper.Mauritius’ farvande viser ifølge det oplyste ikke særlige biologiske eller miljømæssige følsomheder.Miljøproblemer i forbindelse med aktiviteterne inden for fiskerflåden, skal ifølge rapporten håndteresinden for rammerne af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC).UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en samlet udgiftpå EU’s budget på 1.980.000 € (ca. 14,75 mio. kr.) over 3 år i finansiel modydelse. Den finansiellemodydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalensramme.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 13.200 € (ca.98.340 kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 660.000 € (ca. 4,92 mio. kr.).HøringForslaget er sendt i høring i § 5-udvalget (fiskeri). Der er ikke indkommet bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningFor så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev frem-lagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011,det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-bygning af høringsprocesser,størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne ogstørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.60

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalernekommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeripartnerskabsaftale og tilhørende protokol op-fylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner omfiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012.Da linefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger regeringenvægt på, at omfanget af linefiskeri reduceres i den nye protokol sammenholdt med den hidtidige pro-tokol.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at forslagene kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati,forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati, ogforslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af proto-kol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der eromhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Repu-blikken KiribatiKOM (2012) 467, KOM (2012) 468 og KOM (2012) 466Nyt notat.ResuméEU og Kiribati har forhandlet om indgåelse af en ny protokol om fiskerimuligheder i medfør af deneksisterende fiskeripartnerskabsaftale om EU’s adgang til fiskeri ud for Kiribati. Aftalen er en del afEU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Den nye proto-61

kol omfatter en periode på tre år. Den hidtidige fiskeriprotokol med Kiribati udløber den 15. septem-ber 2012. Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 3.975.000 € (ca. 29,61mio. kr.) for hele perioden på tre år.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 467, KOM (2012) 468 og KOM (2012) 466 af 27. august 2012fremsendt forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midler-tidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ki-ribati, forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighe-der og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæi-ske Fællesskab og Republikken Kiribati, og forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimu-ligheder i medfør af protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,der er omhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kiribati.Forslagene er oversendt til Rådet den 29. august 2012 i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis TEUF arti-kel 218, stk. 5, og TEUF artikel 218, stk. 6, litra a og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kandog først vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU og Kiribati har forhandlet om indgåelse af en ny protokol i medfør af den eksisterende fiskeri-partnerskabsaftale om EU’s adgang til fiskeri ud for Kiribati. Teksten til den nye fiskeriprotokol, somfastsætter fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, blev paraferet den 3. juni 2012. Aftalen eren del af EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Den nyefiskeriprotokol omfatter en periode på 3 år. Den hidtidige fiskeriprotokol med Kiribati udløber den15. september 2012.I henhold til fiskeripartnerskabsaftalen forpligter parterne sig blandt andet til at fremme ansvarligt fi-skeri i Kiribatis farvande, at samarbejde med henblik på at overvåge resultaterne af gennemførelsenaf den fiskeripolitik, som Kiribatis regering har vedtaget og at følge udviklingen i ressourcernes til-stand i Kiribatis farvande, herunder at konsultere hinanden i en fælles videnskabelig arbejdsgruppeeller i de relevante internationale organisationer for at sikre forvaltningen og bevarelsen af de biolo-giske ressourcer i det vestlige og centrale Stillehav og for at samarbejde om relevant videnskabeligforskning. De to parter forpligter sig til at fremme samarbejdet om ansvarligt fiskeri blandt andetinden for Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) vedrørende bevarelseog ansvarlig forvaltning af fiskeriet og Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk(IATTC). Både EU og Kiribati er medlemmer af såvel WCPFC som IATTC.62

Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt at udgøre 1.325.000 € (ca. 9,87mio. kr.) pr. år og består af:c) Et årligt beløb for adgangen til Kiribatis eksklusive økonomiske zone på 975.000 € (ca. 7.26 mio.kr.) svarende til en årlig referencemængde på 15.000 tons fangst for i alt 10 fartøjer, ogd) en yderligere bevilling, som EU betaler til støtte og gennemførelse af initiativer i forbindelse medKiribatis fiskeripolitik svarende til 350.000 € (ca. 2,61 mio. kr.) om året.Den nye protokols samlede finansielle modydelse er forhøjet med 846.600 € (ca. 6,31 mio. kr.) årligtfra i alt 478.400 € (ca. 3,56 mio. kr.) årligt i den hidtidige protokol til i alt 1.325.000 € (ca. 9,87 mio.kr.) årligt. Den årlige referencemængde er ændret fra 6.400 tons fangst i den hidtidige protokol til nu15.000 tons.Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og andrestærkt vandrende arter til 4 notfartøjer til tunfiskeri (uændret i forhold til den hidtidige fiskeriproto-kol) og 6 langlinefartøjer (mod 12 i den hidtidige fiskeriprotokol). Fartøjerne kommer fra Spanien,Frankrig og Portugal.Fiskerimulighederne vil kunne justeres op eller ned ud fra de årlige evalueringer af bestandenes til-stand, og såfremt Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillehav (WCPFC) bekræfter, aten sådan tilpasning vil sikre en bæredygtig udnyttelse af Kiribatis fiskeressourcer. Eventuelle tilpas-ninger medfører en passende justering af den finansielle modydelse.Fiskeriprotokollen med Kiribati indgås inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripartnerskabsaf-taler med tredjelande. På baggrund heraf indeholder aftalen og protokollen bestemmelser blandt an-det om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettighederne, eller at der sker væ-sentlige ændringer i de politiske retningslinjer, som har ført til indgåelsen af protokollen. Den finan-sielle modydelse kan ligeledes suspenderes, blandt andet såfremt de opnåede resultater med sektor-støtten ikke stemmer overens med budgetprogrammeringen. Dertil kommer, at der indgår en eksklu-sivitetsklausul, der sikrer at EU-fartøjer udelukkende kan fiske i Kiribatis farvande under den indgå-ede fiskeripartnerskabsaftale og protokol samt sikrer en afkobling af det finansielle bidrag til sektor-støtte fra betalinger for fiskeriadgangsrettigheder. En afkobling indebærer, at sektorstøtten ikke læn-gere er koblet sammen med omfanget af adgangsrettigheden (det vil sige betalingen for fiskerimulig-hederne).15Evalueringsrapport om fiskeriprotokollenDer er offentliggjort en evalueringsrapport af 23. maj 2012, som dækker perioden 2006-2012. Ifølgerapporten udgør fiskerisektoren et vigtigt socioøkonomisk grundlag. 80 % af lokalbefolkningen er in-volveret i fiskeriaktiviteter og fiskerisektoren står for ca. 10 % af landets BNP. Udover fiskeriproto-kollen med EU har Kiribati også bilaterale fiskeriaftaler med Japan, Taiwan og Sydkorea. Dertilkommer, at Kiribati har en række private aftaler med fartøjer fra Ecuador og El Salvador.

Rapporten fremhæver, at Kiribati har udarbejdet en national udviklingsplan for 2008-2011, hvorun-der fiskeriet har en central placering. Udviklingsplanen anfører, at fiskeriet skal fokusere på at opnået større og mere bæredygtigt udbytte af tunbestandene og sikre kystområderne via tværinstitutionellesamarbejder. Evalueringsrapporten fremhæver endvidere, at protokollen skaber værdi for pengene forbåde EU-fiskere og lokale fiskere fra Kiribati. Ifølge rapporten er de af protokollen skabte arbejds-pladser fordelt ligeligt mellem EU-fiskere og fiskere fra Kiribati. Rapporten peger på, at protokollenikke vurderes at true bæredygtigheden af det lokale fiskeri i Kiribati, men også at den ikke har bidra-get nævneværdigt i forhold til udviklingen af en bæredygtig forarbejdningssektor i landet. Derudoverfremgår det, at protokollens sociale element for så vidt angår lønniveau og kontraktforhold er til-fredsstillende. Hvad angår tunbestande peges der på, at fangstniveauet på to af de tre vigtigste kom-mercielle arter i det Vestlige og Centrale Stillehav (gulfinnet og storøjet tun) sandsynligvis ikke erbæredygtigt. For den tredje art (bugstribet bonit) vurderes fangstniveauet at være inden for bæredyg-tige grænser. Bugstribet bonit har været den vigtigste art for EU-fartøjerne i området, og har udgjortca. 81 % af de samlede fangster for disse fartøjer. EU-fartøjerne i Kiribati og i det Vestlige og Cen-trale Stillehav udgør kun en begrænset del af de samlede fiskeriaktiviteter i området, og EU-fartøjernes muligheder for at påvirke bæredygtigheden af fiskeriet i området er derfor begrænsede.Rapporten opstiller en række anbefalinger, hvorunder det anbefales at gøre sektorpolitikken meremålrettet. Ifølge rapporten skal det blandt andet ske ved, at parterne tillægger de årlige møder mellemEU og Kiribati større betydning.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen vil medføre en samlet udgift på EU’sbudget på 3.975.000 € (ca. 29,61 mio. kr.) for hele perioden på tre år. Den finansielle modydelse kanop- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 26.500 € (ca.197.425 kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 1.325.000 € (ca. 9,87 mio. kr.).HøringForslaget er sendt i høring § 5-udvalget (fiskeri). Der er ikke indkommet bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningFor så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev frem-lagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011,det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-bygning af høringsprocesser,64

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalernekommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper omfiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimen-sion af 19.-20. marts 2012.Da linefiskeri kan medføre visse bifangster (for eksempel hajer) lægger regeringen desuden vægt på,at antallet af linefartøjer reduceres i den nye protokol sammenholdt med den hidtidige protokol.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at forslagene kan vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.