ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 207: Orientering om online publikation "Udvikling af landsbyer

INDHOLD5689910101112141415161618ForordDe trængte landsbyerSpillerummet – de mange planerAKTØRER – HVEM PÅVIRKERLANDSBYERNES UDVIKLING?StatenRegionenKommunenDen lokale aktionsgruppe (LAG)Ildsjæle36KORTLÆGNING AF LANDSBYERNEBygningstilstandVej- og stiforbindelserSociale og kulturelle forholdNaturen og det åbne land42STATSLIGE OG KOMMUNALE MIDLER OGREDSKABERUDFORDRING: GENERELT LØFTTIL LANDSBYENHelhedsorienteret indsats – områdefornyelseEU-midler gennem Landdistriktsprogrammet 2007-2013UDFORDRING: OPRYDNING IROD OG AFFALDInden rodet tager overhåndOprydning på ubebyggede arealerIndgreb overfor affald og forureningskilderUDFORDRING: BEVARING AFBYGNINGSKULTURENOverblik og informationSikring af bevaringsværdige bygningerFredede bygningerBygningsfornyelseBygningsforbedringsudvalgUDFORDRING: DÅRLIGE BOLIGERTilsynSystematisk kortlægningFra helårsbolig til fritidsboligIndbrindelse af husleje for huslejenævnetOpkøb til nedrivning eller istandsættelseEkspropriation efter planlovenVedligeholdelsespåbud til udlejningsboliger5252525353HENVISNINGER TIL YDERLIGERE INFORMATIONSupplerende litteraturLove, vejledninger og bekendtgørelserHjemmesiderCases4242434445454646474747482424242526262828292929303132485050505050515151PROCESSEN FOR LANDSBYUDVIKLINGKommunens interne organiseringDen lokale organiseringInddragelse af borgerneRollefordeling mellem kommunen og andre aktørerMETODER TIL DIALOGFase 1: ByvandringEkskursionFase 2: InterviewsBorgermødeArbejdsgrupperWorkshopsFase 3: PlanværkstedABCD-metodenFONDE OG ANDRE TILSKUDSMULIGHEDERLanddistriktspuljenRegionale udviklingsprojekterLandlegatetLokale grønne partnerskaberFriluftsrådets tips- og lottomidlerFonden RealDaniaMidler til skovrejsning39HVAD KAN MAN GØRE LOKALT?36UDFORDRING:TOMME GRUNDEOpførelse af ny bebyggelse3232333334343434Påbud til farlige bygninger efter byggelovenForbud mod beboelse (kondemnering)AfhjælpningspåbudNedrivningspåbudUDFORDRING: DÅRLIGE BYGNINGERI DET ÅBNE LANDOmdannelseBetinget landzonetilladelseNedrivning af landbrugsbygninger

e danske landdistrikter og yderområder er en helt særlig kvalitet for Danmark, men ersamtidig under hastig forandring i disse år. Stadig flere danskere vil fremover bo i elleromkring de større byer, og færre vil slå sig ned på landet og i vores landsbyer. Det er dogregeringens ambition, at alle danskere, hvad enten de bor på landet eller i byen – har fornuftigerammevilkår og muligheder for et godt liv.Denne vejledning sætter fokus på mulighederne i de landsbyer, som kæmper med tomme ellerdårlige bygninger, et nedslidt bymiljø, mangel på rekreative kvaliteter eller generelt forfald. Dentype udfordringer kan betyde, at landsbyerne bliver mindre attraktive som bosætningsbyer. Deudsatte landsbyer findes over store dele af Danmark, men tegnene bliver tydeligere, jo længere vækfra de store byer, man bevæger sig. Konsekvenserne af en sådan udvikling kan være, at der opståruacceptable sociale forhold. Det ses bl.a. i de landsbyer, hvor sundhedsskadelige og dårlige boligerudlejes til beboelse, eller hvor samlere opbygger lagre af affald og gammelt skrot til gene for restenaf områdets beboere.Vejledningen giver kommunerne et overblik over mulighederne i den gældende lovgivning og detilskudsordninger, som kan gøre det lettere at komme problemerne til livs og igangsætte projekteri landsbyerne. Ændringerne af lov om byfornyelse og udvikling af byer, som trådte i kraft 1. januar2010 er indarbejdet i vejledningen. De betyder et større råderum for kommunerne og giver bl.a.adgang til at støtte istandsættelse af forsamlingshuse samt bedre muligheder for tilskud tilnedrivning af ejerboliger.Vejledningen indeholder desuden en række cases, som viser, hvordan andre kommuner hargrebet opgaven an, og hvilke erfaringer, de har høstet. Hensigten er, at give de kommunaltansatte planlæggere og politikere et overblik over værktøjskassen med metoder, lovgivning ogløsningsmodeller, som kan give hjælp til selvhjælp - uanset hvilken kurs, man vælger.

UDFORDRINGERNEDen største udfordring for landsbyerne i de kommende år udspringer af en landsdækkende tendenstil vækst omkring de større byer og befolkningstilbagegang i de øvrige dele af landet. Udviklingeni de landsbyer, som ikke formår at tiltrække nye tilflyttere, følger ofte en selvforstærkende spiral,hvor færre indbyggere kan føre til tomme boliger, nedskæringer i den offentlige service, butiksdød,stagnerende eller faldende huspriser og et smuldrende fællesskab. Alle disse faktorer tilsammen kangøre det svært for landsbyen at tiltrække nye tilflyttere. Mange ”Til salg” skilte, tomme huse og gene-relt forfald sender et signal om, at det ikke længere er særligt attraktivt at bo det pågældende sted.Landsbyer i disse områder fungerer dårligt som bosætningsbyer på markedsvilkår. Kommunen børderfor danne sig et overblik over den lokale situation og lægge en strategi for, hvordan de enkeltelandsbyer kan og skal udvikle sig fremover. Hvor skal der der gøres en indsats og hvordan? De storeudfordringer bør kommunen forholde sig til i sin overordnede planlægning - f.eks. i kommuneplan-strategien eller i en landdistriktspolitik.Nogle kommuner er udpeget som udkantskommuner i Regeringens Landsplanredegørelse 2006,hvilket bl.a. betyder, at der fra statslig side er opmærksomhed på udfordringerne med affolkning ogfysisk forfald. Men også andre kommuner oplever, at de på trods af en god beliggenhed har sammetype udfordringer som udkantskommunerne. Et bysamfund, der ikke vokser, kan sagtens være etgodt sted at bo, men fraværet af vækst kalder på alternative mål og strategier.Visse steder kan bosætningskvaliteterne dog være så ringe, eller der kan være så mange tommebygninger i overskud, at kommunen kan overveje ”det velordnede tilbagetog” som en realistiskstrategi. Termen dækker over en strategi, der har til formål at tage hånd om en gradvis afviklingeller indskrænkning af landsbyen.Landsbyudvikling kan også handle om kvalitativ vækst i form af nedrivning af de dårligste huse ogistandsættelse af de tilbageværende. Udgangspunktet for kommunen kan være en målsætning omat have landsbyer, som er attraktive i forhold til en mere snæver anvendelse og som ikke vokser.Landsbyernes særpræg og naturgivne kvaliteter er et naturligt udgangspunktet for fastlæggelse afen strategi, og der kan være stor forskel på, hvilke normer og værdier, der er dominerende i den en-kelte landsby. Derfor bør kommunen identificere landsbyernes kvaliteter og muligheder, og afklareforventningerne til landsbyens fremtid med de lokale beboere.Landsbyerne rummer rige muligheder for alternative bosætningsformer med dyrehold og hobby-landbrug, frugtplantage eller andre bierhverv i tilknytning til naturen. I nogle landsbyer kan dervære plads til at drive håndværksvirksomheder og fylde lidt mere, end i en større by. Grænsen mel-lem rod og virkelyst afhænger af den enkelte landsbys værdier og traditioner. I nogle landsbyerer uorden og et spraglet gadebillede tegn på initiativ og virkelyst, der danner ramme om driftigeiværksættere. I andre landsbyer er det de hvide hegn og frodige græsmarker, der tiltrækker folk medheste og hobbylandbrug. En tredje type vil kunne klare sig bedre som fritidslandsby på grund af enfjern, men naturskøn beliggenhed.

STATENStaten udarbejder de overordnede rammer for kommuners og regioners planlægning gennemplanloven. I hver valgperiode udarbejdes en landsplanredegørelse, som samler op på den over-ordnede planlægning og udvikling i hele landet. Den nyeste landsplanredegørelse er fra 2010.Landsplanredegørelsen beskriver de vigtigste landspolitiske interesser og initiativer i de forskel-lige dele af landet. Den kan ses på www.nst.dk.Miljøministeriet har udsendt »Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013«,som giver kommunerne et vigtigt redskab til håndtering af kommuneplanlægningen. Oversigtensætter rammerne for kommuneplanlægningen på hele statens område og for, hvilke hensyn kom-munerne skal varetage i deres planer for at undgå en statslig indsigelse. Oversigten skal ses som etkatalog over de eksisterende overordnede interesser og krav, som kommuneplanerne skal være ioverensstemmelse med. Oversigten indeholder desuden de overordnede forudsætninger i form afvedtagne statslige handlingsplaner, sektorplaner m.v., som kommuneplanerne skal spille sammenmed. Oversigten kan ses på www.nst.dk.Landsplandirektiver udstedes af Miljøministeriet, og bruges f.eks. hvor staten har ansvaret forplanlægningen af større tekniske anlæg af national og regional betydning. Dette kan være ved pla-cering af større affaldshåndteringsanlæg, større infrastrukturanlæg, store vindmøller eller lignen-de. Planlægningen vil ske i dialog med de berørte kommuner og regioner. Landsplandirektiver kanogså bruges ved et tværkommunalt eller nationalt ønske om at fastlægge konkrete planlægnings-principper, f.eks. for at sikre sammenhæng mellem infrastrukturen og byudviklingen.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver i 2012 Regional- og landdistriktspolitisk redegørelsetil Folketinget, som tegner et billede af udviklingen i landdistrikterne og i sammenligning med landetsom helhed. Redegørelsen vil kunne findes på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside.Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder, som EU's medlemslandeer forpligtet til at udpege efter fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet. Områderne skal bevare ogbeskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske forEU-landene. I Danmark er der udpeget 246 Natura 2000-områder, heraf ca. 8,4 % af det samlededanske landområde. Det er de enkelte medlemslandes ansvar at sikre de naturtyper og arter, somområderne er udpeget for at beskytte. I Danmark sker dette gennem Natura 2000-planlægning påstatsligt og kommunalt niveau, tilskudsordninger og administrationen af primært naturbeskyttel-ses-, miljø- og planlovgivningen. Der må ikke vedtages planer eller gives tilladelser mv., medmindreskade på områder kan afvises.

p til arbejdet med kommuneplan 09 er der sket omfattende ændringer i plansystemet.Store dele af emnekataloget i de tidligere amters regionplaner skal nu indarbejdes i kom-muneplanerne, og kommunerne skal forholde sig til en ny, strategisk plantype: den re-gionale udviklingsplan. Stat, regioner og kommuner er de tre aktører, som til sammen udstikkerlandsbyernes udviklingsmuligheder. De lokale aktionsgrupper (LAG) og aktive borgerforeninger gi-ver ofte deres bidrag til landsbyernes udvikling. Ikke sjældent udarbejder kommuner, borgergrup-per, turistforeninger eller andre aktører planer under navne som helhedsplaner, udviklingsplanereller landsbyplaner, hvor ønsker og ideer til landsbyen fremtid formuleres. Kommunen kan vælgeat optage hele eller dele af en sådan plan i den kommunale planlægning f.eks. i planstrategien elleri en lokalplan.Hertil kommer, at der med udmøntningen af regeringens landdistriktsprogram er åbnet mulighedfor at danne lokale aktionsgrupper, som er foreninger, der på baggrund af lokale udviklingsstrate-gier prioriterer og indstiller projekter til tilskud under landdistriktsprogrammet. Strategierne dan-ner baggrund for uddeling af statslige midler og EU-puljer – se mere på side 20 og 50.

REGIONENRegionen udarbejder to planer: Den regionale udviklingsplan (RUP) og den regionale erhvervsud-viklingsstrategi under det regionale vækstforum, se nedenfor. Begge er en del af plansystemetslovbestemte planer. Den Regionale Udviklingsplan fastlægger en 10-årig vision for regionens over-ordnede udvikling mht. struktur, natur, miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur,men indeholder ikke arealudpegninger.De regionale vækstfora er udviklingsorganer, hvor region, kommuner, erhvervsorganisationer,uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter i fællesskab udformer strategier og hand-leplaner for den regionale vækst vækst og udvikling med særligt fokus på erhvervsområdet. På bag-grund af strategierne igangsætter vækstforaerne en række udviklingsprojekter, som udførendeaktører – herunder kommunerne - kan byde ind på. Det sker især på baggrund af midler fra EU’sSocialfond og Regionalfond. Hertil kommer regionale udviklingsmidler, som regionerne selv bevil-ger til erhvervsformål.

administrerer endvidere en række love, hvorefter den kan skride ind overfor f.eks. ulovlig anven-delse af arealer og faldefærdige bygninger.I forhold til finansieringen af projekter i landsbyerne spiller kommunen ofte en central rolle, da denhar kompetence til at søge statslige puljer om tilskud og selv kan bevilge midler.Kommunen bør koordinere sine egne planer og ønsker med landsbyens borgere, LAG´en, regionen,staten, private aktører og eventuelle nabolandsbyer. Planlægningen i landsbyerne skal tage hen-syn til de bindinger, som findes i kommuneplanen og lokalplaner. Hertil kommer lovgivning inden-for f.eks. miljøbeskyttelse (støj, jord- og luftforurening, lugt) og landbrug, som kan være hindrendefor bebyggelse nær virksomheder, landbrug og trafikbelastede veje samt regler i planloven omdetailhandel og bebyggelse i kystnærhedszonen. Kommunen har således den samlende og koor-dinerende funktion og den direkte kontakt til landsbyerne. I forbindelse med udarbejdelsen af delovpligtige planer – planstrategi, kommuneplan og lokalplan – bør kommunen overveje, hvordandisse planer kan indvirke på landsbyernes udviklingsmuligheder.

KOMMUNENKommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiodeoffentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen – en såkaldt ”planstrategi”. Planstrategienskal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om plan-lægningen siden seneste revision af kommuneplanen. Den skal også indeholde en beslutning om,hvordan den gældende kommuneplan skal revideres.En planstrategi bør være langsigtet og visionær, men samtidig konkret og handlingsorienteret.Den bør beskrive de konkrete handlinger, der er nødvendige for at gennemføre en politisk vision.Planstrategien skal ikke være et dokument på reolen, men et politisk arbejdsredskab. Planstrategienskal sætte den politiske dagsorden. Planstrategien giver politikerne mulighed for at drøfte kommu-nens udvikling med mange parter. Planstrategiens visioner for landsbyerne og det åbne land eraf afgørende betydning for landdistrikterne. I planstrategien kan kommunen angive, hvilke udvik-lingsmuligheder landsbyerne skal have og hvor i kommunen man vil satse på udvikling.Kommuneplanen er kommunens samlende plandokument, som indeholder retningslinjer for by-udvikling, bymønster og for udviklingen i det åbne land. Landsbyerne er den mindste enhed i by-mønstret, og landsbyer med mindre end 200 indbyggere hører til under ”Det åbne land”. Rammerneudstikker retningslinjer for arealanvendelsen. Kommuneplanen kan indeholde en redegørelse for,hvilken rolle de enkelte byer har. Landsbyernes placering i bymønstret er afgørende for hvilke udvik-lingsmuligheder, der er indenfor detailhandel, skoler og kollektiv trafikbetjening. Kommuneplanendefinerer således spillerummet for de enkelte bysamfund.En lokalplan indeholder detaljerede bestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse indenfor etafgrænset område. En lokalplan kan aflyses, eller erstattes af en ny. En lokalplan kan give ekspro-priationshjemmel.Som planmyndighed skal kommunen tage stilling til spørgsmål om fysisk planlægning f.eks. veje,gadebelysning, skovrejsning eller byudvikling. Kommunen skal foretage en overordnet interesse-afvejning, og sikre sammenhæng f.eks. i forhold til landbruget, naturen og friluftslivet. Kommunen

DEN LOKALE AKTIONSGRUPPE (LAG)En lokal aktionsgruppe (LAG) er et partnerskab mellem lokale myndigheder, organisationer, for-eninger, virksomheder og borgere, som skal bidrage til udviklingen af lokalsamfundet, herunderadministrere dele af det danske landdistriktsprogram for perioden 2007-2013.En lokal aktionsgruppe oprettes som en forening med egne vedtægter og bestyrelse efter reglerfastsat af Fødevareministeriet, jf. bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupperunder landdistriktsprogrammet 2007-2013. Bestyrelsen skal sammensættes af mindst 7 personer,der repræsenterer lokale borgere, virksomheder og erhvervsorganisationer samt foreninger og of-fentlige myndigheder, herunder kommunalbestyrelsen. Også regionsrådet og det regionale vækst-forum kan udpege et medlem til LAG-bestyrelsen. Når Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter harforhåndsgodkendt den lokale aktionsgruppe, skal bestyrelsen udarbejde en lokal udviklingsstra-tegi. LAG kan ansætte en koordinator, der kan hjælpe med udarbejdelsen. Den lokale udviklings-strategi skal være i overensstemmelse med både den regionale udviklingsplan og den regionaleerhvervsudviklingsstrategi, som henholdsvis regionsrådet og vækstforum har udarbejdet. Efter

godkendelse af en lokal udviklingsstrategi kan den lokale aktionsgruppe indstille projekter til til-skud fra Fødevareministeriet. LAG får tildelt et budget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterfra landdistriktsprogrammet til lokale projekter, der ligger inden for rammerne af udviklingsstrate-gien samt til administration.De lokale aktionsgrupper dækker yder-, land- og mellemkommuner. Kommunerne er opdelt i firegrupper, der har betydning for det tilskud, som kan tildeles LAG´en. LAG´er i bykommuner kan ikkefå tilskud. Der gælder særlige ordninger for småøer.Den lokale aktionsgruppes geografiske aktivitetsområde følger som udgangspunkt kommune-grænsen og skal dække mindst en kommunes geografiske område. Der kan kun etableres én lokalaktionsgruppe pr. kommune eller pr. kommunefællesskab. Det er i særlige tilfælde blevet godkendt,at en lokal aktionsgruppe dækker et afgrænset geografisk område, der ikke følger kommunegræn-serne. Fødevaredirektoratet har oprettet et netværkscenter som understøtter LAG´ernes arbejde.

kommuneatlas over bevaringsværdige og fredede bygninger, men det er langt fra alle landsbyer, derer omfattet af en sådan registrering. I landsbyer, hvor der ikke findes registreringer kan der herskeusikkerhed om, hvilke bygningskulturelle værdier, der findes. Kommunen bør her udarbejde sin egenregistrering som grundlag for en bygningsforbedringsindsats eller planlægning i landsbyerne. Deneller de personer, som foretager registreringen, bør have en arkitektfaglig baggrund eller på andenvis have kendskab til stilhistorie og bygningsvurdering. Det er også vigtigt at have en kulturhistoriskviden med i vurderingen, og derfor kan det lokale kulturhistoriske museum med fordel inddrages. SeSAVE-vejledningen på www.kulturarv.dk/publikationer/publikation/artikel/save-vejledning/De fredede bygninger har deres eget regelsæt og tilskudsmuligheder. Disse fremgår af Lov ombygningsfredning og bevaring af bygninger. I samme lov (kapitel 5) er beskrevet reglerne for be-varingsværdige bygninger, som er kommunernes ansvarsområde. Bygninger, der vurderes som be-varingsværdige, skal optages i kommuneplanen. De kan herefter ikke rives ned uden tilladelse frakommunen ifølge bygningsfredningslovens kapitel 5. Hvis kommunen vil sikre, at de bevaringsvær-dige bygninger heller ikke ombygges i væsentligt omfang , må kommunen udarbejde en lokalplan,der beskriver, hvilke ændringer og eventuelle ombygninger, der kan – eller ikke kan - gives tilladelsetil. En del af de fredede og bevaringsværdige bygninger er registrerede i Kulturarvsstyrelsens FBBdatabase. Hvis en stor del af landsbyens bygningsmasse forfalder, og disse bygninger ligger me-get synligt fx langs vejforløb, kan de medvirke til at give et trist og dårligt indtryk af hele området.Opmærksomheden henledes dog på, at bygninger, der er i dårlig vedligeholdelsmæssig eller byg-geteknisk stand, eller har har gennemgået en skæmmende ombygning eller en misforstået renove-ring, i nogle tilfælde kan rumme kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som betyder, at bygnin-gen på trods af en lav bevaringsværdi kan være værd at bevare. For at hindre kulturarv i at gå tabter det derfor vigtigt at undersøge, hvilke parametre der er grundlaget for den lave bevaringsværdiog derpå tage stilling til, om bygningen alligevel bør bevares. Derfor er det en god ide at inddragedet kulturhistoriske museum og deres viden på et tidligt tidspunkt.

BYGNINGSTILSTANDBygningstilstanden i en landsby er en indikator for, hvordan byen har det. En god metode til atskabe overblik er SAVE-metoden, som også anvendes i forbindelse med kommuneatlas og udpeg-ningen af bevaringsværdige bygninger. Her vurderes bygningernes bevaringsværdi efter fem for-skellige parametre: den arkitektoniske værdi, den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi,bygningens originalitet samt dens tilstand. Tilsammen resulterer værdierne i én bevaringsværdi påen skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Karaktererne 1-3 regnes for høj bevaringsværdi, 4-6 formiddel bevaringsværdi og 7-9 for lav bevaringsværdi.Bygninger kan således både have bevaringsværdi som enkelthuse for deres arkitektur og kulturhi-storie og som støtteværdi for de tilstødende bygninger og for helheden f.eks. indpasningen i land-skabet, husrækken eller gadebilledet. Det skal der tages hensyn til ved eventuel nedrivning af byg-ninger. Den hidtidige praksis i kommunerne har været, at bygninger, der har fået bevaringsværdierne1 – 4, er dem, der er bevaringsværdige og derfor især skal passes på. Nogle kommuner har udarbejdet

SOCIALE OG KULTURELLE FORHOLDBygninger kan have en værdi på grund af deres anvendelse - f.eks. en købmand eller skole, som ervigtige for landsbyens sociale sammenhæng. De sociale og kulturelle forhold i landsbyen dækkerover et bredt spektrum af initiativer og steder, som understøtter det gode liv i landsbyen og gørden til noget særligt. Det gælder om at identificere, hvad det er, der skaber sammenhængskraftenlokalt, og hvad der er mulighed for at understøtte og bygge videre på gennem nye initiativer. Detkan f.eks. afdækkes gennem interviews.Skoler, institutioner og idrætshaller er ofte byens samlingssteder, og tilstedeværelsen af dem kanbetyde forskellen på, om landsbyen er attraktiv for nye tilflyttere eller ej. De landsbyer, som ikkehar offentlige institutioner, kan have andre typer mødesteder, som kan stimuleres og understøt-tes gennem målrettet planlægning. Det kan f.eks. være et privat motionscenter, en friskole, en køb-mand eller andre steder, som beboerne kan være fælles om. Her kan kommunen gå ind og støtteinitiativerne ved at anlægge gode offentlige rum i tilknytning hertil og sørge for belysning, beplant-ning og parkeringsmuligheder.En landsby uden skole kan blive attraktiv for tilflyttere, hvis skolevejen til nabolandsbyen er sik-ker og ikke for lang. Det daværende Velfærdsministerium har i 2008 offentliggjort en undersøgelseaf skolers betydning for landdistrikternes udvikling. Undersøgelsen konkluderer, at skolelukningerikke er årsag til lokalområdernes tilbagegang, men nærmere resultatet af en forudgående tilbage-gang. Det er karakteristisk for disse områder, at de har haft en negativ befolkningsudvikling i enlængere periode frem til skolelukningen. I undersøgelsen er der gode råd at hente i forbindelse medtilpasning af skolestrukturen.LÆS MERE OM KOMMUNERNES MULIGHED FOR AT YDE BYFORNYELSESTILSKUDtil forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse på s.26.

En registrering af det åbne land kan være en kombination af de gamle regionplaners kortlægning og enkvalitativ, oplevelsesbetonet kortlægning. Det åbne land er genstand for en række arealinteresser, somkommunerne skal foretage en afvejning af. En væsentlig målsætning må være at skabe gode udfoldel-sesmuligheder og sammenhæng imellem områder med samme anvendelse. Der kan også tænkes i flereanvendelser af de samme arealer, idet kommunen skal være opmærksom på, at der kan opstå konflikterved nogen anvendelseskombinationer. Landsbyer, der er naturskønt beliggende, kan med fordel integrerefriluftsoplevelser og naturgenopretning i udviklingen af landsbyens bosætnings- og erhvervsprofil.I og omkring nogle landsbyer fylder landbruget stadig meget, og landbrugsdominerede landsbyer liderofte under gyllelugt og tung trafik med landbrugsmaskiner. En registrering af de store gårde og deres jord-tilliggender omkring landsbyen kan være et godt udgangspunkt for en forhandling med landmændene omkøb og salg eller bytte af arealer.Kommunerne skal desuden udpege særligt værdifulde landbrugsområder i kommuneplanen, hvor land-brugsbedrifter, der for eksempel antager industriel karakter, kan lokaliseres, så de generer naboernemindst muligt. Hvis en landsby ligger i et område, som udpeges til særligt værdifuldt landbrugsområde,kan den få svært ved at udvikle sig som bosætningssted p.g.a. mulige miljømæssige gener.

At få et overblik over ”hvad der er derude”, er første skridt hen imod at gøre en aktiv indsats.Brug de informationer, som kommunen allerede har: BBR-oplysninger, luftfotos og eventuellebevarende lokalplaner, kommuneatlas eller kulturmiljøatlas.Inddrag det lokale kulturhistoriske museum.Inddrag gerne borgerne i kortlægningen af deres landsby. Det kan skabe ejerskab og give etnuanceret billede, men bør ikke stå alene. Se eksempel fra Kolding Kommune s. 46.Brug registreringerne aktivt til at udvikle f.eks. turisme, bosætning, landbrug og friluftsliv;hvor er kommunens skjulte skatte, og hvor er der behov for et løft?Hold jævnligt øje med, hvordan landsbyerne udvikler sig. Bliver der passet på debevaringsværdige bygninger eller breder forfaldet sig, og hvordan går det med det sociale liv?Et godt kendskab til landsbyerne og landdistrikterne gør kommunen i stand til at reagerehurtigere på en utilsigtet udvikling.

STATSLIGE OG KOMMUNALEMIDLER OG REDSKABERNår der er udarbejdet en kortlægning af landsbyen, ved kommunen, hvor ”skoen trykker”.Kommunen kan nu kombinere enkeltindgreb med helhedsorienteret planlægning. I dette kapitelgennemgås den værktøjskasse af muligheder, som staten og kommunernehar i forhold til at støtte en ønsket udvikling og afhjælpe problemer med forfald, tomme bygningerog generel mangel på tidssvarende rammer.Omfanget af udfordringer i landsbyerne og mulighederne for at imødegå dem kan variere megetfra landsby til landsby, og derfor kan der være behov for forskellige fremgangsmåder og forskelligekombinationer af værktøjer. Kapitlet er struktureret ud fra en række udfordringer, som er typiske formange landsbyer og anvendelsen af værktøjerne er anskueliggjort gennem en række praktiske cases.

CASE||BYFORNYELSE SOM INVESTERINGSKATALYSATORCASEBYFORNYELSE SOM INVESTERINGSKATALYSATORI landsbyen Lohals på Nordlangeland var lokalbefolkningen pessi-mistisk overfor byens fremtidige muligheder efter, at færgerutenvar nedlagt. Derfor besluttede den daværende Tranekær Kommuneat opprioritere byen gennem tre indsatser: Først blev der opført enklynge ældrevenlige boliger i samarbejde med et boligselskab. Byggeriet havde til formål at kickstarte en ud-skiftning af beboerne i de nedslidte huse i byen.Dernæst blev der igangsat en bygningsforbedring af husene på Nordstrandsvej, som var de hårdest medtagne.Endelig blev der i 2002 nedsat et politisk styret Lohals-udvalg, ligesom kommunen fik bevilget midler til atgennemføre en helhedsorienteret byfornyelse i Lohals. Beslutningen om helhedsorienteret byfornyelse inde-holdt både trafikprojekter, turismetiltag, byrumsforskønnelse og kulturelle tilbud. En særlig vinkel på byfor-nyelsen var at afprøve mulighederne for at tiltrække private investorer ved at gøre byfornyelsesprogrammettil en slags salgsmateriale. Målgruppen for materialet var investorer, fonde, iværksættere og mulige tilflyttere.En hjemmeside og en bevidst kommunikations- og pressestrategi medførte megen positiv omtale. Opførelsenaf et kultur- og havnehus, Banjen, er organiseret og finansieret gennem partnerskabsaftaler mellem kommu-nen, Lohals Havn, borgerforeningen og sejlklubben.Herudover gik eksterne investorer ind i projektet med investeringer for over 30 mio. kr. – primært i form af nytboligbyggeri. Byfornyelsen har affødt betydelige investeringer i nybyggeri, bl.a. i et plejecenter og ferieboli-ger. Der er opført 56 nye boliger, fordelt på almene boliger, fritidsboliger og private helårsboliger. Stemningeni byen er vendt, så der er en positiv og forventningsfuld holdning til fremtiden.

HELHEDSORIENTERET INDSATS – OMRÅDEFORNYELSEKommunerne har flere strenge at spille på, hvis de vil igangsætte en helhedsorienteret indsats ilandsbyerne. På baggrund af lov om byfornyelse og udvikling af byer kan kommunen søge om støt-te i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at gennemføre områdefornyelse i hele eller dele afen landsby.Kommunen skal indsende en ansøgning til ministeriet, som skal indeholde en kort beskrivelse afområdet og de påtænkte initiativer samt et budget for disse. Der er ansøgningsfrist 7. januar hvertår. Den samlede ramme til områdefornyelse udgør 50 mio.kr. årligt, som typisk uddeles til mellem10 og 12 kommuner til både store og små byer. Ansøgningerne vedrørende mindre byer prioriteresførst, dog således at de i første omgang højst kan tildeles en samlet ramme på 12½ mio. kr. Såfremtder er uforbrugte midler i rammen, efter at de øvrige bykategorier er blevet tildelt midler, kan dissedog fordeles til de mindre bysamfund. Midlerne kan anvendes til udgifter i forbindelse med pro-gramudarbejdelse og inddragelse af de berørte parter, etablering og forbedring af opholdsarealerog parkering, etablering af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger - herunder etableringaf fælleslokaler - samt etablering af særlige trafikale foranstaltninger. Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter kan yde refusion svarende til 1/3 af kommunens udgifter til områdefornyelsen - re-sten skal kommunen selv finansiere.Når kommunen har modtaget brev om reservation af midler, skal den udarbejde et byfornyelses-program for områdefornyelsen, hvor indsatsen konkretiseres i samarbejde med landsbyens bor-gere og andre berørte parter. Programmet skal udover beskrivelsen af de enkelte indsatsområderindeholde en målbeskrivelse, en tids- og handlingsplan, et budget og en investeringsredegørelse,

CASE |BOSÆTNINGSKAMPAGNE OG BYFORNYELSEByen Lem med ca. 1200 indbyggere og dobbelt så mange arbejds-pladser har siden grundlæggelsen været kendt som ”SmedenesBy”. Imidlertid havde byen efterhånden fået et image som engrim og kedelig industriby, hvor man ikke boede, men pendledetil de mange arbejdspladser. Derfor besluttede den daværende Ringkøbing Kommune at igangsætte enmålrettet bosætningsstrategi, som indbefattede område- og bygningsfornyelse samt en imagekampagne.Tilsammen skulle det få nogle af de mange pendlere til at bosætte sig i byen og gøre de lokale mere stolteaf deres by.Byens borgere og virksomheder har været meget aktive i forhold til projektet. Kommunen har afprøvet enmodel, hvor en stor del af ansvaret blev overladt til borgerne, og kommunen blot fungerede som konsulent og”djævelens advokat”, der sikrede, at pengene blev brugt indenfor rammerne af byfornyelseslovens rammer.Borgerne arbejdede i tre grupper: Bredgade-gruppen, Bolig-gruppen og Image-gruppen. I praksis var Image-gruppen styregruppe for hele projektet, og den fik ansat en marketingkoordinator, som rådgav og var redak-tør på bladet ”Kære pendler – Nyt”. Der blev opsat skilte til pendlerne med teksten ”Kære pendler – Hvis duboede her var du hjemme nu”. Borgerne skulle være ambassadører for Lem og fortælle om byens fortræffelig-heder til pendlerne. Byens borgere har bl.a. selv lavet de nye, flotte bænke, som er opstillet i den renoveredebymidte. I tilgift hertil er der anlagt en omfartsvej, som leder en stor del af pendlertrafikken udenom Lem byog fredeliggør bymidten, og der er sket yderligere investeringer under og efter projektet for ca. 18 mio. kr.Resultatet har været en lille stigning i antallet af indbyggere, men ikke helt så meget, som ønsket.

som beskriver planlagte og potentielle investeringer i landsbyen. Redegørelsen kan desuden be-lyse samspillet mellem andre indsatser ved at beskrive projekter, som ikke finansieres gennem om-rådefornyelsen, men som f.eks. kan realiseres med midler fra andre puljer, fra private investorer,eller fra en eller flere af de fonde, som er beskrevet på s. 50-51.Målet med områdefornyelsen er, at det offentliges indsats kan føre til øgede private investeringertil gavn for landsbyen. De statslige og kommunale midler kan suppleres af en direkte privat med-finansiering, som dog ikke kan udløse en øget statsrefusion eller erstatte kommunens andel af fi-nansieringen. Områdefornyelsen kan igangsætte og finansiere en indsats ”mellem husene” af såvelsocial, kulturel eller trafikal art. Den kan suppleres med bygningsfornyelse af såvel ejer-, andels- ogprivate udlejningsboliger, samt af friarealforbedring – se mere på s. 26.

EU-MIDLER GENNEM LANDDISTRIKTSPROGRAMMET 2007-2013Den helhedsorienterede indsats i landsbyerne kan kombineres med midler fra landdistriktspro-grammet 2007-2013, som er et program finansieret af stats- og EU-midler. Programmet administre-res af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Programmet skal udmønte visionerne i EU´slanddistriktspolitik samt medvirke til at gennemføre bl.a. vandrammedirektivet og miljømålsloven.Disse midler uddeles i perioden 2007-13, inden for 4 hovedområder: Konkurrencekraft i fødevare-sektoren, rig natur og miljø samt attraktive levevilkår i landdistrikterne. Inden for indsatsområdetvedrørende attraktive levevilkår kan Fødevareministeriet bl.a. støtte forbedringer af bygningsmas-sen, bevaring af kulturarv og igangsætning af nye aktiviteter på landbrugsejendomme.Midlerne skal søges gennem de lokale aktionsgrupper, og projekterne skal bidrage til at opfylde må-lene i de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategier (LAG). Der er vide rammer for tilrettelæggelseaf projekterne fra forskønnelse af landsbymiljøer til regional turismesatsning. Natur- og miljødeleni landdistriktsprogrammet giver desuden mulighed for at søge midler til f.eks. naturgenopretnings-projekter i og omkring særligt værdifulde naturområder.SE MERE PÅ WWW.LANDDISTRIKTSPROGRAM.DK OG PÅ LAG´ENS HJEMMESIDETil projekter, der har opnået tilsagn om støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters land-distriktspulje, Økonomi- og Indenrigsministeriets støtteordning for særligt vanskeligt stillede kom-muner og fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters områdefornyelse, kan projektholderensøge om supplerende EU-midler gennem landdistriktsprogrammet efter indstilling fra en lokal akti-onsgruppe. For nærmere information og vejledning kontakt Fødevareministeriets Netværkscenter,telefon 33 95 89 89.

CASE |BORGERNES BYFORNYELSEI 2002 blev der igangsat en proces i Gudhjem by for at løse byens trafikproblemer i sommersæsonen, oggenskabe helårslivet i en ellers vinterlukket by. Fra begyndelsen var borgerinddragelse højt prioriteret,og der blev nedsat en byudviklingsgruppe under borgerforeningen, som deltog i et fremtidsværksted.Fremtidsværkstedet afdækkede problemerne i byen og kom med forslag til løsninger. Det mundede ud i enudviklingsplan for Gudhjem og en række fondsansøgninger.Tidligere Allinge-Gudhjem Kommune fik tildelt en investeringsramme på 5,5 mio.kr. til helhedsorienteretbyfornyelse, og i forbindelse med programudarbejdelsen har borgerne været særdeles aktive. Processenblev skudt i gang med et husstandsomdelt debathæfte om byens fremtid og byfornyelsen og et efterføl-gende borgermøde, hvor alle interesserede blev opfordret til at deltage i en idéworkshop. Workshoppen ka-stede mange ideer af sig, og der blev nedsat 3 arbejdsgrupper, som konkretiserede ideerne og samlede demi et idekatalog, der efterfølgende blev fremlagt og udstillet i byen. Efter udstillingen blev der afholdt enlokal afstemning om forslagene, som var retningsgivende for den politiske prioritering og gennemførelseaf projekterne. 21 projekter blev prioriteret, og de 16 er gennemført i tæt samarbejde mellem kommunen oglokale følgegrupper. Gennem hele processen har der været en god pressedækning.

INDGREB OVERFOR AFFALD OG FORURENINGSKILDERSkrotbiler, affald og andet rod kan tage overhånd og give landsbyen et utiltalende udtryk. Kommunenkan kombinere værktøjer fra miljøbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven, hvis den vil gribe ind.Efter miljøbeskyttelseslovens § 43 er enhver, der frembringer, opbevarer, behandler eller bortskaf-fer affald, ansvarlig for, at der ikke opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand ellerjord. Hvis kommunen kan sandsynliggøre, at der er tale om affald, der kan udgøre en forureningsfare,sundhedsfare eller tiltrække skadedyr, kan den udstede påbud om at lovliggøre forholdet efter miljø-beskyttelsesloven. Kemikalier, bilbatterier og madaffald hører f.eks. under denne kategori. Det er op tilkommunen at definere, hvad der er affald, og hvad der er brugbart oplag. Affaldsbekendtgørelsen, somkan ses på www.erhvervsaffald.dk, indeholder oplysninger om miljøfarlige stoffer og deres håndtering.

INDEN RODET TAGER OVERHÅNDKommunen har mulighed for at begrænse større mængder byggematerialer, skrot og lignende, dermåtte henligge på privat grund på to måder. Enten ved at føre aktivt tilsyn og påpege ulovligt storeoplagsmængder eller ved at udarbejde en lokalplan for landsbyer i landzone. Større oplag kræversom udgangspunkt landzonetilladelse. En afgørelse fra Miljøklagenævnet fastslår, at et oplag på900m2 ikke er ”mindre”, og det kræver derfor landzonetilladelse (se Kendelser for Fast Ejendom, KFE1989.127). Et lovligt oplag af campingvogne til salg var efter Naturklagenævnets vurdering så mar-kant, at det var skæmmende (se Naturklagenævnet Orienterer, NKO 8).Ved udarbejdelsen af en landzonelokalplan kan kommunalbestyrelsen beslutte, at lokalplanen skaltillægges bonusvirkning, jf. planlovens § 15, stk. 4 og 5. Ved bonusvirkning angives det udtrykkeligt i lo-kalplanen hvilke tilladelser, der efter planlovens § 35 kan erstattes af planen. Der kan endvidere værebetingelser knyttet til planen. Efter planlovens § 15, stk. 5, gælder der visse begrænsninger for land-zonelokalplaner, som helt eller delvist tager sigte på at regulere jordbrugsmæssige forhold. I forholdtil overflødiggjorte landbrugsbygninger, som kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed,mindre butikker, samt lager og kontorformål mv., jf. planlovens § 37, stk. 1, kan der efter § 37, stk. 2, itilknytning til bygningerne etableres et mindre ikke skæmmende oplag efter kommunalbestyrelsensnærmere bestemmelse. En lokalplan virker kun fremadrettet, og kan ikke hindre eksisterende oplag.

CASE |PÅBUD OVERFOR OPLAGRET SKROT, ROD OG AFFALDDen tidligere Grindsted Kommune blev opmærksom på, at der på en udlejet ejendom i en landsby gen-nem længere tid havde stået et skibsvrag og andet affald. Kommunen meddelte påbud om forsvarligbortfjernelse af det miljøfarlige affald, jf. miljøbeskyttelsesloven § 46 (Herefter MBL). Påbuddet blev på-klaget til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen stadfæster kommunens påbud om bortskaffelse af skibsvragsaf-fald fra ejendommen. Miljøstyrelsen oplyser i den forbindelse, at det er kommunen, der afgør, hvornårder er tale om affald. Når opbevaring eller håndtering af affaldet ikke er reguleret i henhold til andenlovgivning, kan kommunen som udgangspunkt forlange, at al henlagt affald på ejendommen skal bort-skaffes. Styrelsen anfører videre, at når affaldet er placeret på en ejendom, er det som udgangspunktgrundejeren, der er ansvarlig for bortskaffelsen, hvorfor påbudet rettes mod denne jf. MBL §§ 43 og 46.Se www.mst.dk/Affald under Afgørelser.Sagsforløbet kan sammenfattes således:1] Kommunen fremsender et brev til ejeren af ejendommen med et 14 dages varsel om besigtigelse,jvf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 2.2] Kommunen besigtiger ejendommen og konstaterer oplag af vrag og skibsaffald. Oplaget fotograferes og beskrives.3] Kommunen giver ejeren påbud om at oplyse, hvem der har leveret vraget på grunden, jf. MBL § 72.4] Kommunen varsler påbud om forsvarlig bortskaffelse af miljøfarligt affald over for ejeren, jfr. MBL § 46. Kommunen stillersamtidig betingelser for behandlingen af affaldet og oplyser om miljøgodkendte firmaer, der kan løse opgaven.5] Kommunen giver ejendommens ejer påbud om bortskaffelse af affaldet og anfører en frist på 1 måned., jf. MBL § 46.6] Grundejeren nægter at efterkomme påbuddet, og indklager kommunens afgørelse for Miljøstyrelsen.7] Grindsted Kommune vinder klagesagen, og ejeren bliver dernæst af Miljøstyrelsen pålagt at fjerne affaldet og vraget.

OPRYDNING PÅ UBEBYGGEDE AREALEREfter byggelovens § 14, stk. 1, skal bebyggelse, ejendommens ubebyggede arealer og derpå værendeindretninger holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboereeller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommenholdes i en under hensyntagen til beliggenheden sømmelig stand. Hvis rodet på en ejendom hartaget overhånd, kan daterede fotografier og beskrivelser af forholdene samt en liste over, hvilke for-hold der skal bringes i orden være et godt grundlag for, at kommunen kan gå i dialog med grundeje-ren om sagen.Giver dialogen ikke resultat, har kommunen efter byggelovens §§ 17 og 18, mulighed for at udstedeet påbud om afhjælpning af manglerne. Påbuddet skal ledsages af dokumentation og en udførligbeskrivelse af, hvilke forhold, der skal bringes i orden. Der henvises til Vejledning om håndhævelse afnaturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven, som kan ses på www.skovognatur.dk. Kommunen

CASE |OVERBLIK OVER BYGNINGSMASSENI landsbyen Fasterholt ved Herning har kommunen og borgerne gennem-ført en proces med det formål at skabe en plan for landsbyens udvikling.I den forbindelse er der gennemført en kortlægning af landsbyens byg-ningsmasse som supplement til kommuneatlassets SAVE-registrering.Kortlægningen vurderer bygningerne kvalitativt i forhold til deres bygge-tekniske stand og deres arkitektoniske kvaliteter.Af illustrationen ses det, at landsbyen rummer en del huse, som enten erbevaringsværdige eller som vurderes at kunne blive det med en gennem-gribende renovering. De røde bygninger er huse, som anses for bevarings-værdige, mens de grønne er bygninger, som bør renoveres i større ellermindre grad. De blå markeringer angiver bygninger, som kan undværes,enten på grund af deres uheldige placering i bybilledet eller fordi de ikkevurderes at kunne opnå bevaringsværdi ved istandsættelse.Bevaringsværdigt husRenovering – gennemgåendeRenovering – blot vedligeholdSaneringsmodnet husHus, der kan undværes

OVERBLIK OG INFORMATIONBevaringsværdige bygninger er med til at give landsbyen sjæl og kvaliteter. Nogle kommuner harudarbejdet kommuneatlas over bevaringsværdige og fredede bygninger efter SAVE-metoden, mendet er langt fra alle landsbyer, der er omfattet af en sådan registrering. I landsbyer, hvor der ikkefindes registreringer, kan der herske usikkerhed om, hvilke bygningskulturelle værdier der findes.Kommunen kan udarbejde en ny registrering som grundlag for en bygningsforbedringsindsats elleren planlægning i landsbyerne. Det kan anbefales at bruge SAVE metoden, men kommunen kan ogsåanvende andre metoder til at registrere og vurdere bygningernes bevaringsværdi. Registreringenkan indgå i en informationskampagne, som gør beboerne opmærksomme på værdierne i dereslandsby og giver råd og vejledning om istandsættelse. På www.kulturarv.dk/information-om-byg-ningsbevaring kan der læses mere om råd og vejledning, vedr. bevaringsværdige bygninger her-under fx byggeskik og stilarter på landet. På www.bygningskultur.dk kan der hentes gode råd ombevaring og restaurering af gamle bygninger. Det daværende Velfærdsministerium (nu Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter) har udgivet en vejledning om bevaringsværdige bygninger, som kanses på www.mbbl.dk.

BYGNINGSFORNYELSEKommunen har mulighed for at yde støtte til bygningsfornyelse efter lov om byfornyelse og udvik-ling af byer, jf. kapitel 3 om private udlejningsboliger og kapitel 4 om ejer- og andelsboliger. For atvære omfattet af byfornyelsesloven skal lejeboliger mangle installationer i form af tidssvarendeopvarmning wc eller bad (ejerboliger skal mangle tidssvarende opvarmning eller wc) eller være op-ført før 1950 og væsentligt nedslidt. Endelig er der mulighed for byfornyelsesstøtte uanset boligensopførelsesår og vedligeholdelsesstand, hvis boligen har fået udarbejdet energimærke, der indehol-der forslag til energiforbedringer. Det er ejeren, der skal ansøge kommunen om støtte.Ved udlejningsboliger, herunder udlejede enfamilieboliger, kan kommunens beslutning om gen-nemførelse af bygningsfornyelse omfatte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på bygningen,nedrivning samt opførelse af mindre bygninger i forbindelse med etablering af wc og bad ellertekniske installationer. Sondringen mellem vedligeholdelses- og forbedringsarbejder sker efter le-jelovgivningens regler. Til gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder ydes der kontant tilskud tilejeren, Det er kommunen, som fastsætter tilskuddets størrelse og betingelser herfor. Til gennemfø-relse af forbedringsarbejder ydes støtte i form af indfasningsstøtte til lejeforhøjelsen. Støtten, dernedtrappes over 10 år, ydes til de lejere, der bor i ejendommen på tidspunktet for varslingen af hus-lejeforhøjelsen, således at de kan tilpasse sig den højere boligudgift over nedtrapningsperioden.For så vidt angår ejer- og andelsboliger kan kommunens beslutning om gennemførelse af bygnings-fornyelse omfatte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder på bygningens klimaskærm, arbejdertil afhjælpning af kondemnable forhold samt til nedrivning, hvis dette er begrundet i bygningensfysiske tilstand. Tilskuddets størrelse og betingelser fastsættes af kommunen. Til ejer- og andelsbo-liger kan der som udgangspunkt højst gives tilskud på 1/4 af udgifterne til de nævnte støtteberet-tigede arbejder- og 1/3, hvis der er tale om bevaringsværdige eller fredede bygninger jf. byfornyel-seslovens § 28. Ved nedrivning kan kommunen dog give tilskud til hele nedrivningsudgiften medfradrag af værdistigningen på ejendommen. Staten refunderer halvdelen af kommunens udgiftertil støtte afholdt efter kapitel 3 og 4. Se mere i pjecerne ”Byfornyelsestilskud til udlejningsejendom-me” og ”Byfornyelsestilskud til andels- og ejerboliger”, som findes på Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikters hjemmeside www.mbbl.dk.For at bevare forsamlingshusenes funktion i landsbyer og landdistrikter og derved understøtte bo-sætningen i lokale områder kan kommunen efter byfornyelselovens kapitel 5 yde byfornyelsestil-skud til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse, der ligger i landsbyer og landdistrikter.Tilskuddet kan ydes til istandsættelse af klimaskærm, afhjælpning af sundheds- og brandfarligeforhold samt til forbedring af tilgængeligheden for ældre og handicappede.

CASE |BYGNINGSFORBEDRINGByrådet i den tidligere Nørhald Kommune afsatte i 2005 og 2006 en pulje på 200.000 kr. årligt til bygningsfor-bedring gennem et kommunalt bygningsforbedringsudvalg på baggrund af lov om byfornyelse og udvik-ling af byer. Kommunen har tildelt op til 100.000 kr. pr. projekt – et tilskud som er skattefrit for boligejerne.I Nørhald Kommune havde man ikke noget kommuneatlas, men man ville gerne gøre en indsats for at højnekvaliteten af bevaringsværdige, private boliger i landsbyerne. For at kunne udvælge de rette projekter fikkommunen udarbejdet en landsbypjece for 4 landsbyer med oplysninger om bygningernes karakteristika,landsbyernes strukturer og anvisninger på, hvordan de bevaringsværdige træk kunne sikres.Nørhald Kommune modtog 16-18 ansøgninger årligt og udvalgte en række projekter, som fik tildelt midler.Udvælgelsen skete ved at bygningsforbedringsudvalget tog ud og besigtigede de ejendomme, hvis ejerehavde ansøgt om midler. Dernæst blev projektforslagene vurderet ud fra landsbypjecens anbefalinger.”Dem, der søgte midler hos bygningsforbedringsudvalget var primært dem, der er i forvejen var interes-seret i at gøre noget ved deres hus, og vi har indtryk af, at ordningen blev godt modtaget”siger Peter HvidRasmussen, som dengang stod for byfornyelsen.Metoden er en mulighed for at støtte en renovering af ejer- og andelsboliger, og kommunen har mulighedfor at stille en række tekniske og arkitektoniske krav til projektet. Landsbypjecen blev kommunikeret ud, såboligejerne selv fik et indblik i kvaliteterne i deres landsby.”Dem, der får afslag ringer som regel ind for at høre begrundelsen”,siger Peter Hvid Rasmussen.”Vi har f.eks.givet afslag til et fint stråtækt hus, som ejeren søgte om midler til at sætte plasticvinduer i. Det ville vi ikke væremed til, og vi tilbød ham endda at forhøje tilskuddet, så der kunne komme nogle ordentlige vinduer i, men detville han ikke. Det endte med at han ikke fik noget tilskud, og selv satte plasticvinduer i, og det er jo ærgerligt”.

UDFORDRING:DÅRLIGE BOLIGERSYSTEMATISK KORTLÆGNINGEn kortlægning kan være en god hjælp til at skabe overblik og samarbejde på tværs af forvalt-ningerne. Kommunen kan vælge sin egen metode, og knytte f.eks. BBR-oplysninger (Bygnings- ogBoligregistret), ESR-data (EjendomsStamRegistret), SAVE- eller lignende registreringer samt oplys-ninger fra besigtigelse sammen. Kommunen skal være opmærksom på, at hvis der oprettes en nydatabase med samkøring af oplysninger fra andre databaser, vil en sådan database være omfattetaf persondataloven, ligesom ejerne af de pågældende ejendomme har ret til aktindsigt. Oprettelseaf en database kræver arbejde i form af registrering og løbende opdatering, men kan være en godhjælp i forhold til at målrette indsatsen overfor dårlige boliger og socialt udsatte beboere.Rundt omkring i landskabet og i landsbyerne findes der boliger, der står tomme, er misligholdte ellerpå anden vis skæmmer omgivelserne. De dårlige boliger signalerer, at det ikke er attraktivt at bo detpågældende sted. Tomme eller dårligt vedligeholdte boliger er et signal, som kommunen bør tage al-vorligt og undersøge årsagerne til, da en dårlig bolig kan udgøre et billigt men sundhedsfarligt hjem.Afhængig af problemets omfang kan kommunens indsats overfor de dårlige boliger indebære altfra en gemytlig snak, der munder ud i en aftale med ejeren til et langvarigt forløb med kommunaltforbud eller påbud. Derfor er det vigtigt at have overblik over værktøjerne og de lovgivningsmæs-sige muligheder samt have dokumentationen i orden. Hvis dårlige boliger er et udbredt problem,er det en god ide at formulere en strategi for, hvordan de dårlige boliger håndteres og prioriteres.

FRA HELÅRSBOLIG TIL FRITIDSBOLIGI nogle områder af landet – ofte i naturskønne kystområder - er en bolig mere værd som fritidsboligend som helårsbolig. Kommunen har mulighed for at meddele tilladelse til, at en helårsbolig i land-zone kan overgå til fritidsstatus efter planloven § 36, stk. 10, eller efter reglerne i boligregulerings-lovens kapitel VII, hvis disse regler gælder i kommunen. Herved kan kommunen medvirke til, at bo-ligens værdi øges, og at der derved skabes et incitament til at den vedligeholdes bedre. Kommunenskal være bevidst om, at overgangen til fritidsstatus kan være med til at skabe spøgelsesområder,som er mennesketomme udenfor turistsæsonen.Efter boligreguleringslovens § 50 må en bolig, der har været taget i brug som helårsbolig, ikke bru-ges som fritidsbolig uden kommunens tilladelse. Kommunen kan kun nægte tilladelse, hvis den kanhenvise til, at der i kommunen er boligsøgende, som har behov for en bolig af den pågældendeslags. Hvis en helårsbolig har stået tom i mere end 3 år, mister den sin helårsstatus, som en konse-kvens af planlovens § 35 stk. 1. Kommunen kan vælge aktivt at meddele ejerne af tomme huse, atden agter at ændre husenes BBR-status til fritidsbolig, såfremt ejerne ikke gør indsigelse. Se merei Vejledning om Landzoneadministration og vejledning til planloven. Er der givet samtykke til fri-tidsstatus, kan det være svært at føre boligen tilbage til helårsstatus. Overgang fra helårsbolig tilfritidsbolig kræver ikke landzonetilladelse. Til gengæld kræver det landzonetilladelse – og evt. byg-getilladelse for at opfylde energikravene – at tage en fritidsbolig i brug som helårsbolig.LandbrugsejendommeAf landbrugsloven § 10 fremgår det, at der skal opretholdes mindst en beboelsesbygning for hver200 ha jord med samme ejer. Disse boliger skal have en anvendelse for ikke at forfalde, og landzone-bestemmelserne i planloven samt landbrugsloven giver mulighed for at udleje beboelsesbygningerpå landet eller anvende dem til andre formål - herunder fritidsformål. Hvis der er tale om en beva-ringsværdig beboelsesbygning i det åbne land, kan kommunen yde støtte til istandsættelse efterlov om byfornyelse og udvikling af byer på samme vilkår som i landsbyerne – se s. 26.

TILSYNEfter byfornyelseslovens kapitel 9 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med bygninger, som be-nyttes til beboelse eller ophold samt gribe ind i de tilfælde, hvor disse bygninger er sundheds- ellerbrandfarlige. Tilsynsforpligtelsen gælder alle lokaliteter, som faktisk anvendes til bolig eller opholduanset ejerforhold. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinjerne for udøvelsen af tilsynetog beslutter, hvorledes tilsynet tilrettelægges. Der er ikke i loven fastsat nærmere regler for, hvor-ledes kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sin virksomhed, men kommunalbestyrelsen haransvaret for, at der føres tilsyn, når den får kendskab til forhold, der skaber behov herfor, samt attilsynet i øvrigt tilrettelægges således, at formålet med reglerne bliver opfyldt. Viser det sig at enbygning er sundheds- eller brandfarlig for brugerne, har kommunalbestyrelsen pligt til at kondem-nere, dvs. nedlægge forbud mod benyttelse af bygningen eller en del af denne til beboelse eller op-hold for mennesker. Samtidig med forbuddet har kommunalbestyrelsen mulighed for at give ejerenpåbud om at afhjælpe de kondemnable forhold eller påbud om at nedrive bygningen. Se side 33.Ved afgørelsen af, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundheds- ellerbrandfare lægges der vægt på, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fraen række mindstekrav, som er opregnet i byfornyelseslovens § 75, stk. 1. Kommunen har jævnførbyfornyelsesloven ret til - ved varslede tilsyn - at foretage nødvendige, konstruktive indgreb for atfastslå bygningens byggetekniske tilstand.Tomme boliger og opholdsrum er ikke omfattet af den gruppe bygninger som kommunalbestyrelsenhar pligt til at føre tilsyn med. Reglerne om kondemnering er nærmere beskrevet i det daværendeSocialministeriums (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) vejledning nr. 79/2010 om kon-demnering, som kan ses på www.mbbl.dk og er beskrevet i hovedtræk i det følgende.

EKSPROPRIATION EFTER PLANLOVENEfter § 47, stk. 1, i planloven kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhørerprivate, eller privates rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig be-tydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt. For at gennemføre ekspropriationefter planloven skal der foreligge en lokalplan. Derudover skal ekspropriationen være nødvendig,hvilket dækker over flere delelementer, hvor der bl.a. lægges vægt på proportionaliteten i det fore-tagne indgreb, og den retlige og fysiske nødvendige afgrænsning i forhold til ekspropriationens for-mål. Derudover skal der være en tidsmæssig sammenhæng mellem ekspropriationsbeslutningenog opfyldelsen af formålet med ekspropriationen, og grundejeren skal have mulighed for selv atrealisere formålet med ekspropriationen. Ekspropriation skal ske mod fuld erstatning. Den berørtegrundejer kan indbringe selve beslutningen om ekspropriation for Natur- og Miljøklagenævnet,og erstatningens størrelse for taksationsmyndighederne. Begge afgørelser kan også prøves veddomstolene.

dvs. den leje, der er almindeligt gældende for en tilsvarende sammenlignelig bolig i det pågældendeområde. I regulerede kommuner vil lejen direkte eller indirekte være fastsat efter reglerne om om-kostningsbestemt leje. Huslejenævnet kan i uregulerede kommuner nedsætte huslejen til det leje-des værdi, hvis den skønnes væsentligt at overstige dette niveau.I regulerede kommuner kan huslejenævnet nedsætte lejen til den leje, der lovligt kan opkrævesefter boligreguleringslovens regler. Kravet om lejenedsættelse til det lejedes værdi skal såvel i ure-gulerede som regulerede kommuner indbringes for huslejenævnet inden 1 år efter første betalingaf lejen eller lejeforhøjelsen, hvis lejeren udover nedsættelse af lejen for fremtiden skal kunne fåtilbagebetalt for meget betalt leje. Nedsættelse af den omkostningsbestemte leje forældes efterforældelseslovens bestemmelser, men ved fraflytning skal kravet dog være gjort gældende overfor huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet. Det koster 133 kr. at indbringe en sag(2011-priser). Sagen skal gå om, hvis lejeren flytter.

CASE |FRA FALDEFÆRDIG KRO TIL LANDSBYENS TORVLandsbyen Bylderup-Bov i den tidligere Tinglev Kommune var blandt de første landsbyer, der gennemførte enbeslutning om områdefornyelse. Indenfor en udgiftsramme på 1,6 mio. kr. blev der i 2004 igangsat en procesmed fokus på torvet, trafikken, kultur- og fritidslivet samt bolig- og bygningsforbedring. 4 arbejdsgrupper dis-kuterede mål og handlinger i landsbyen, og der blev dannet en borgerforening, som har været kommunenssparringspartner gennem hele processen. Fra arbejdsgrupperne var der et ønske om at forskønne lands-byen, og fokus blev hurtigt rettet mod den gamle kro midt i byen, som var indrettet med lejligheder og somfremstod i meget ringe stand.”Vi forsøgte at komme ejeren i møde, men det var vanskeligt, for hans krav var helt urimelige. Han ville ikkesælge, og gik og småreparerede lidt hist og her, men det var ikke konsekvent”,fortæller landdistriktskoordi-nator Andreas Ott.”Kroen lå jo centralt i byen, og i forbindelse med områdefornyelsen blev der udarbejdetet projekt med et bytorv på det sted, hvor kroen lå.”Kommunen valgte efter en længere dialogproces atekspropriere kroen. I dag er den revet ned, og der er anlagt et spændende bytorv. I tilgift har ejeren af ennærliggende ejendom valgt at istandsætte sine bygninger, så hele området har fået et løft.

OPKØB TIL NEDRIVNING ELLER ISTANDSÆTTELSEKommunen kan som led i en samlet byfornyelsesindsats vælge at erhverve en ejendom efter frivil-lig aftale med ejeren med hjemmel i lov om byfornyelse og udvikling af byer § 98 stk. 2. Der kanikke søges statsrefusion for disse udgifter. Strategien for kommunens byfornyelsesindsats kanf.eks. fremgå af kommuneplanen. Kommunen kan herefter vælge at nedrive huset eller sælge det tilistandsættelse. I begge tilfælde kan kommunen yde tilskud efter lov om byfornyelse og udviklingaf byers kapitel 4 om bygningsfornyelse og søge refusion for de kommunale udgifter. For så vidtangår private ejer- og andelsboliger kan der ydes tilskud på op til 1/4 til istandsættelse, mens derfor private udlejningsboliger kan ydes refusion for hele udgiften. Ved nedrivning kan kommunengive tilskud til hele nedrivningsudgiften – se s. 26. Hvis forholdene er særligt dårlige, og ejeren ikkevil afstå ejendommen, skal kommunen være opmærksom på reglerne om kondemnering efter §§76-77 – se s. 32. Ved en kondemnering udsteder kommunen et forbud mod at ejendommen benyttestil beboelse. Ejeren kan samtidig eller efterfølgende påbydes at nedrive bygningen.Det daværende Socialministerium (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) har udarbejdet entjekliste, der giver et overblik over lovgivning m.v. som kan være relevant i forbindelse med beslutningom nedrivning af bygninger med hjemmel i byfornyelsesloven. Tjeklisten kan findes på www.mbbl.dk.

AFHJÆLPNINGSPÅBUDSamtidig med eller efter at kommunen har nedlagt forbud mod beboelse eller ophold, kan kom-munen give ejeren påbud om, inden en fastsat frist, at afhjælpe de kondemnable forhold, hvis detskønnes rimeligt ud fra en samlet økonomisk og bebyggelses-, brand- og sundhedsmæssig vurde-ring, jf. byfornyelseslovens § 75 a eller for almene boliger bekendtgørelse om drift af almene boliger§ 117. Er der tale om en tom bolig, hvor de farlige forhold ikke umiddelbart giver gener for men-nesker, har kommunen mulighed for – hvis den ønsker det - at nøjes med at give ejeren påbud omafhjælpning af de kondemnable forhold uden samtidig at nedlægge forbud mod beboelse.Kommunens påbud kan kun omfatte foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe de kon-demnable forhold, og den kan yde støtte efter byfornyelsesloven til gennemførelse af arbejderne.Hvis påbuddet ikke efterkommes, har kommunen mulighed for at lade foranstaltningerne udføre forejers regning eller forlange at overtage ejendommen helt eller delvis med henblik på, at kommuneneller en ny ejer afhjælper de kondemnable forhold. Er der tale om en tom ejendom, hvor ejeren harfået påbud om afhjælpning, kan kommunen ændre påbuddet til et forbud mod beboelse.

PÅBUD TIL FARLIGE BYGNINGER EFTER BYGGELOVENBebyggelse skal udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sik-kerheds-, og sundhedsmæssig henseende. Efter byggelovens § 14, stk. 1, skal bebyggelse og ubebyg-gede arealer holdes i forsvarlig stand, så de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andreeller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i enunder hensyntagen til beliggenheden sømmelig stand. Efter byggelovens § 16C, stk. 1, skal kommunenpåse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunen har pligttil at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold eller får begrundet mistanke herom.Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om et forhold falder ind under byggelovens § 14, er det af-gørende, at faren skyldes manglende vedligeholdelse af bygningen, og at manglerne er væsentlige -bygningsreglementet kan anvendes som retningsgivende. Hvis en bygning er i så ringe byggetekniskstand, at den udgør en fare for forbipasserende eller beboere, er der tale om et ulovligt forhold, hvorkommunen kan gribe ind efter byggelovens §§ 17 og 18. Ulovlige forhold kan endvidere være kon-struktioner, der er i strid med byggelovgivningen eller en ikke-forsvarlig vedligeholdelsestilstand,som f.eks. har resulteret i angreb af skimmelsvamp. Kommunens vurdering af, hvornår en bebyg-gelse eller en ejendoms ubebyggede arealer ikke længere er i forsvarlig stand efter byggelovens §14, er et konkret skøn.Kommunen skal være opmærksom på at bygninger, hvor der er sundhedsfare for personer, som op-holder sig eller bor i bygningen, er omfattet af kondemneringsbestemmelserne i lov om byfornyelseog udvikling af byer, og således ikke alene kan behandles efter byggeloven.

NEDRIVNINGSPÅBUDKommunen kan samtidig med eller efter der er nedlagt forbud mod beboelse efter byfornyelses-lovens § 76 give ejeren påbud om at nedrive bygningen eller en del af denne. Nedrivningspåbudgiver ejeren af bygningen ret til erstatning for nedrivningsudgifterne, jf. § 77 stk. 5. En værdistigningpå grunden efter nedrivning skal fradrages erstatningen. Ejeren har ikke ret til erstatning, når ned-rivning påbydes, fordi forholdene vedrørende det kondemnerede ændrer sig og derved forvolderulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden. Staten refundererhalvdelen af de udgifter, som kommunen har afholdt, såfremt kommunen har byfornyelsesramme.Efter nedrivningen ejer husejeren stadig grunden, og han kan opføre ny bebyggelse efter gældenderegler eller sælge grunden.Det daværende Socialministerium (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) har udarbejdet entjekliste, der giver et overblik over lovgivning m.v. som kan være relevant i forbindelse med beslutningom nedrivning af bygninger med hjemmel i byfornyelsesloven. Tjeklisten kan findes på www.mbbl.dk.

FORBUD MOD BEBOELSE (KONDEMNERING)Hvis kommunen er blevet opmærksom på, at benyttelse af en bygning kan være forbundet medsundheds- eller brandfare har kommunen pligt til at undersøge sagen og gribe hurtigt ind med etforbud mod beboelse eller ophold, jf. byfornyelseslovens § 76. Samtidig med forbuddet skal kommu-nen fastsætte en frist for fraflytning og rydning af de kondemnerede lokaler. Fristen skal fastsættes iforhold til den risiko, der er ved fortsat beboelse eller ophold. Der kan være tale om fraflytning strakseller med en længere frist, hvis der ikke er tale om nærliggende sundhedsfare. Tomme boliger kanogså pålægges forbud mod beboelse. Når der er nedlagt forbud mod beboelse skal kommunen an-vise husstanden en anden bolig. Der henvises til det daværende Socialministeriums (nu Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter) vejledning nr. 79/2010 om kondemnering, der omhandler procedureog andre relevante forhold i relation til kondemnering.

Hvis ejendommen ligger i et godt landbrugsområde, kan grunden ryddes og anvendes til landbrugs-jord. En sådan aftale kan f.eks. understøttes af klare retningslinjer i kommuneplanen om målenefor det åbne land. Hvis en bygning i det åbne land er så forfalden, at den er til fare for beboere ellerforbipasserende, kan kommunen kræve den nedrevet efter byggelovens §§ 17 og 18, – se s. 32.Jordbrugskommissionen har mulighed for at meddele påbud til ejeren om istandsættelse eller ned-rivning af ejendomme med over 2 ha jordtilliggende, som er omfattet af landbrugspligt, såfremtdisse virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne jf. landbrugsloven § 9, stk. 4. For at en ejen-dom kan karakteriseres som ”stærkt skæmmende” skal den fremstå skæmmende set fra offentlig vej,og praksis er, at bebyggelsen skal være så ringe, at den også kan reguleres efter byggelovens § 14.Bestemmelsen kan bringes i anvendelse ved at rette henvendelse til jordbrugskommissionen, sombesigtiger ejendommen. Jordbrugskommissionerne optager sjældent sager af egen drift, så borger-ne eller kommunen skal selv anmelde de pågældende ejendomme.

CASE |NORDFYNSKE LANDSBYER I VÆKSTPå Fyn har Nordfyns Kommune og Nordfyns Erhvervsråd samt enrække firmaer og organisationer indgået et samarbejde om regi-strering, oprydning og genanvendelse af landbrugsejendomme.Projektet ”Landsbyer i vækst?” består af styregruppe med repræsen-tanter for Region Syddanmark, Nordfyns Kommune, Landbofyn,Nordfyns Erhvervsråd, Landsbyerne i Danmark samt et nedrivningsfirma.Formålet er at komme i dialog med ejerne af dårlige eller tomme bygninger og vurdere, om bygningerne børfjernes eller har potentiale til at blive rammen om en virksomhed. Kommunen deler sine BBR-oplysningermed Erhvervsrådet, hvis medlemmer tager rundt og ser på bygningerne og taler med ejerne. Borgere i kom-munen opfordres til at henvende sig med oplysninger om tomme eller dårlige bygninger og med ideer tilanden anvendelse. Det er projektets formål at tilbyde hjælp til selvhjælp - f.eks. gennem beregning af økono-mien i forbindelse med omdannelse eller nedrivning samt rådgivning om mulighederne for at etablere virk-somheder i landdistrikterne. Projektet er støttet af Landdistriktspuljen, der i dag ligger under Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter.

BETINGET LANDZONETILLADELSEHvis en ejer af en dårlig eller tom bygning i det åbne land søger om landzonetilladelse til et byggerieller andre aktiviteter efter §§ 34-38 i planloven, kan kommunen give tilladelsen betinget af, at eteller flere problematiske forhold på grunden bringes i orden, såfremt de har relation til det ansøgte.Her bør kommunen være opmærksom på forholdene på den ansøgte ejendom for at kunne udnyttesine handlemuligheder. Mange kommuner er tillige restriktive med at udstede landzonetilladelser,og planloven foreskriver da også, at det åbne land så vidt muligt skal friholdes for unødigt byggeri.I de tilfælde, hvor en bygning er så forfalden, at en renovering er at sidestille med nyopførelse, kankommunen nægte at give landzonetilladelse til renoveringen. ”Vejledning om landzoneadministra-tion - lov om planlægning §§ 34-38” kan ses på www. retsinfo.dk.

CASE |BYEN ER VED AT BLIVE PAKKET UD, THISTED KOMMUNE – VESTERVIGUDFORDRINGERVestervig har tidligere været administrativt centrum i Sydthyog var før 1970 hovedby i Vestervig-Agger Kommune. Byen harmistet mange af sine butikker, tinghuset er lukket, befolknings-tallet har været mærkbart dalende de seneste 5 år og senest erSparekassen fraflyttet. Udviklingen har sat sine tydelige spor på specielt hovedgaden med tomme butiks-lokaler og en række forfaldne ejendomme. Derfor har Thisted Kommune og byens borgere i fællesskabbesluttet at skabe plads til de rekreative kvaliteter, som byen potentielt rummer.Kommunen og byfornyelsesselskabet har taget fat på en strategi, der omfatter hele byen og de mange dår-lige ejendomme defineret i byfornyelsesprogrammet ”Vestervig – midt i naturen”.Efter nedrivningen er der plads til udeservering og gæsteparkering ved Thinghuskroen. På den anden side afkroen er anvendelsen af en nedrivningsgrund fortsat uafklaret, men den fornyede luft omkring kroen be-tyder, at det smukke Tinghus overfor bliver tilgodeset med mere harmoniske omgivelser. Her overvejer manat indrette et museum.”Byen giver med nedrivningerne samtidig mere plads til landskabet og naturen, og de mange stier giver sam-men med aktivitetscentrets tilbud rigtig gode muligheder for motion og fællesskab på tværs af generatio-nerne", siger Otto Lægaard, projektleder i Thisted Kommune.

OPFØRELSE AF NY BEBYGGELSEByggelovgivningen skal iagttages ved opførelse af ny bebyggelse på en tom grund. Er en tidligerebygning på ejendommen nedrevet, så alene bygningens sokkel er bevaret, betragtes opførelse afen bygning på den eksisterende sokkel som nybyggeri i byggelovens forstand.COWI har i foråret 2011 indsamlet erfaringer fra en række aktører, der har problemstillingen mednedrivning og istandsættelse af dårlige boliger og ejendomme i landsbyerne tæt inde på livet.Erfaringerne er samlet i publikationen ”Genanvendelse af tomme grunde efter nedrivning”, somkan downloades fra ministeriets hjemmeside www.mbbl.dk.Omdrejningspunktet for erfaringsopsamlingenhar været, hvad der sker med de grunde, der bli-ver til overs efter nedrivning. Ofte er fokus blandtkommunen og borgerne i landsbyerne ensidigt påat få fjernet de skæmmende ejendomme, og ikkepå, hvad indgrebet betyder for bystrukturen, ellerhvad der skal ske med grundene bagefter.I de tre kommuner, hhv. Faaborg-Midtfyn, Thistedog Skive Kommuner, som har bidraget med casestil erfaringsopsamlingen, indgår de tilovers blevnegrunde i projekter, som rækker ud over den enkeltegrund, og som kan give landsbyen nye kvaliteter.Her er man gået skridtet længere end blot opryd-ning, og har tænkt landsbyens fortsatte udviklingaktivt ind.I mange tilfælde fører nedrivningen af en dårligbolig eller anden faldefærdig ejendom til, at grun-den bliver lagt til naboens have eller mark –≠ oftemed et tinglyst forbud mod byggeri. Kommunerneoplever generelt en stor interesse fra både lokal-samfundene, som er med til at drive projekternefremad, men de oplever også, at det kan være sværtat få ejerne med på en frivillig nedrivning.

Timing og tålmodighed er en dyd, der understøttes af de rette kompetencer og midler til at kunnereagere kvikt på opståede muligheder, ændrede ejerforhold, bygningstilstande og lignende. Nogle stedergiver det god mening at være tålmodig og "spille Matador" – hvilket vil sige, at kommunen over tid køberflere ejendomme i et område, for så at kunne realisere et større projekt på grundene.I bysamfund, hvor der er flere ejendomme i spil, kan det være en god ide at overveje, om indsatsen kanblive en del af et større projekt. En helhedsorienteret plan, strategi eller overblik over, hvordan byen skalleve videre, når et eller flere huse er fjernet, kan være et centralt redskab i forhold til at skabe mening ogopnå en samlet lokal opbakning blandt borgerne og efterfølgende få finansieret anlægsprojekter.Indsatspuljen kan være et godt kort at bruge i samspil med andre finansieringsformer, så længedette er en mulighed. Den kan supplere en områdefornyelsesindsats eller anvendes sammen medbyfornyelsesmidler, fondsmidler, landdistriktsmidler og andre private midler.Et veldefineret handlingsrum i form af retningslinjer, som giver embedsmændene mulighed for atforetage administrative afgørelser, kan smidiggøre processen og gøre kommunen i stand til at reagerehurtigt– tvangsauktioner kan ikke afvente udvalgsbehandling. Skab en strategi for indsatsen og en klarprioritering med tilhørende smidige beføjelser til de medarbejdere, der sidder med området.Stræb efter en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor forvaltningerne taler sammen, og kommunenderved hurtigere får et billede af, hvor der er behov for en indsats. Både de faglige og de menneskeligekompetencer er vigtige hos dem, der sidder med området i kommunen. Man skal kunne lide at talemed mange forskellige typer mennesker, og kunne inddrage alle kommunens forvaltninger efter behov.Kommunens fremgangsmåde bør så vidt muligt være balanceret og accepteret af flertallet lokalt.

DEn god kontakt til lokalsamfundet og et lokalt ejerskab til processen letter vejen frem, idet delokale ved, hvad der rører sig, og kan være en god indgang til ejerne af de dårlige ejendomme.Et etableret samarbejde med lokale kræfter, typisk en beboerforening eller idrætsforening,kan udgøre et godt dialogforum lige som der kan være landmandsfamilier og virksomhederuden for selve landsbyen, som er aktive og har interesser i landsbyens udvikling. Disse ak-tører har mulighed for at gå ind i udviklingsprocessen, hvis de har det rette forum. I nogenkommuner har borgerne med stort held oprettet et byfornyelses-ApS og løftet køb og salg afejendomme ind i en anden ramme skabt til formålet.De stedbundne potentialer i lokalsamfundene er et godt udgangspunkt for en bæredygtigindsats, og de bør styrkes gennem processen. Er der f.eks. nærhed til natur, et aktivt kulturliveller andre kvaliteter, der kan synliggøres eller udvikles også i samspil med det naturlige op-land i form af andre landsbyer?Hvis historiske værdier forsvinder ved nedrivning, så få dem dokumenteret og få fortalt histo-rien, før det er for sent. Lokal egenart skabes gennem historier og kan være med til at styrkeborgernes tilhørsforhold og tiltrække nye borgere. Sørg også for at udnytte muligheden forpressedækning til at få fortalt de gode historier om landsbyerne – f.eks. når ressourcestærkepersoner flytter dertil, eller når købmanden renoverer sin butik.

e forskellige tiltag, som er skitseret i forrige kapitel, bør tilrettelægges og anvendes i for-hold til den overordnede strategi, som er fastlagt i kommuneplanen og planstrategien -se. s. 10. Eksempelvis kan de overordnede visioner og rammer for landsbyernes udviklingformuleres i en kommunal landdistriktspolitik. En lokal landdistriktspolitik er en frivillig strategi-og handleplan for udviklingen i kommunens landdistrikter, og dens funktion er, at skabe sammen-hæng mellem kommunens politik og borgernes ønsker for lokalsamfundene. Politikken kan ind-gå i et samspil med kommunens øvrige politikker og investeringer. Det daværende Indenrigs- ogSundhedsministerium udgav i 2004 en vejledning til kommuner (og amter) om lokal landdistriktspo-litik, se Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside, www.sum.dk.Det er vigtigt, at lokale beboere, forenings- og erhvervsliv får afstemt forventningerne og ønskernetil fremtiden med kommunen. Kommunen, herunder også det lokale kulturhistoriske museum, ogborgerne i landsbyen kan sammen afdække landsbyens potentialer, ønsker og udviklingsmulig-heder, og dernæst formulere en række initiativer og projekter, som landsbyen og kommunen harmulighed for at igangsætte. De ting, der er enighed om, kan konkretiseres i landsbyplaner og even-tuelt følges op af lokalplaner. Kommunen og landsbyerne bør have en åben og løbende dialog omlandsbyernes udvikling, så der ikke opstår uindfriede forventninger eller uenighed om den enkeltelandsbys kvaliteter og kurs.Da beboerne i en landsby ofte har forskellige opfattelser af virkeligheden, kan det være en fordel,at landsbyen nedsætter et landsbyråd, borgerforening eller anden enhed, som taler landsbyernessag overfor kommunen. Kommunen kan tilskynde landsbyerne til at organisere sig på denne måde.

CASE |BOLIGSELSKAB SKABER UDVIKLING I LANDSBYERNEPå Djursland og omegn er Randersegnens Boligforening med til at skabe udvikling i de små landsbysam-fund. Boligforeningen indgår partnerskaber med kommunerne og arbejder tæt sammen med de lokalekræfter i landsbyen i projekter, der typisk fører til opførelse af en eller to håndfulde lejeboliger i landsbyen.En del af projekterne kombineres med byfornyelse fra kommunen, som river bygninger ned eller forskøn-ner landsbyens fællesarealer. I nogle landsbyer har boligforeningens byggeri af nye lejligheder sat gang ibeboerudskiftningen rundt om på gårdene, og givet plads til nye tilflyttere.”Det er vigtigt, at alle spiller sammen, og det skal foregå på lokalsamfundets præmisser – ellers bliver detaldrig en succes. Det tager tid at opbygge tilliden i de små byer, men hvis man får den tillid er de lokale debedste ambassadører”siger Svend Aage Nielsen, som er forretningsfører i Randersegnens Boligforening.Han har været med til at opføre lejeboliger i 55 byer på egnen – også steder, hvor optimismen ikke ligefremhar været overvældende; ”Derstod ikke nogen på venteliste, da vi begyndte, men vi troede på det. Hvis ikkeman tror på det, skal man have modet til at sige til landsbyen, at det ikke er vores 6 boliger, der vil reddedem”,siger Svend Aage Nielsen.For 6 år siden tog boligforeningen skridtet videre og gik igang med et forsøgsprojekt støttet af RealDania.Projektet gik ud på at omdanne den 250 år gamle firlængede Skødtgården i Vestrup til 14 almene boliger,og dette projekt er blevet så stor en succes, at andre gårde nu står for tur. En gård i Lem er omdannet til 14moderne boliger, og mange andre gårdejere har vist interesse for konceptet.”Der er kunder til et nedlagtlandbrug, og de ældre gårdejere vil gerne blive i landsbyen i en mindre bolig. De gamle landmænd føler sigknyttede til deres gård, og vil gerne have, at den får et godt andet liv. Det kan de ikke være sikre på, hvis desælger til en anden landmand, så de synes, det her er alletiders,”forklarer Svend Aage Nielsen.I omdannelsesprojekterne får boligforeningen assistance af et arkitektfirma, som har speciale i bevaring afgamle bygninger. Fokus er på, at stedet bliver ved med at ligne en gård, selv om alt undtagen ydermurenerives ned. De nye beboere på de renoverede gårde har vist sig at være en blandet skare af tidligere gårdejereog husmænd fra egnen, som vil blive på en gård, og tilflyttere fra byen, som vil opleve landlivet.

CASE |EN AKTIE I LANDSBYENS FREMTIDPå Mors har en gruppe borgere stiftet aktieselskabet Bedre Boliger På Mors, som opkøber dårlige huse påøen for at forbedre boligstandarden og undgå, at de dårlige ejendomme bliver genstand for spekulation.Lokale pengeinstitutter, firmaer og morsingboer – i alt ca. 240 aktionærer – har indskudt 2 mio. kr., og selska-bet har siden starten af 2005 opkøbt og nedrevet 28 ejendomme.Fremgangsmåden er forskellig fra sag til sag, men direktør for Bedre Boliger på Mors, Carl Garder, oplever,at indsatsen er en folkesag på øen, hvor de lokale hjælper aktivt til. Ofte kan Bedre Boliger sælge grunden tilnaboen, når et gammelt, tomt hus er revet ned. Bedre Boliger på Mors oplever også situationer, hvor naboerhenvender sig med ønske om at købe en ejendom, inden den går på tvangsauktion. I disse tilfælde går sel-skabet ind i sagen med henblik på at få nedlagt ejendommen som bolig. I nogle tilfælde giver Bedre Boligeret mindre tilskud til køberen, der efterfølgende kan anvende bygningen til garage eller værksted.Initiativet med borgeropkøb breder sig langsomt, og både i Sønderhå og Vestervig i Thy er lignende sel-skaber oprettet, hvor henholdsvis husforeningen Sønderhå/Hørsted Invest og Vestervig Byfornyelse ApSopkøber huse i landsbyen til istandsættelse og efterfølgende udlejning.

t vende en negativ udvikling i landsbyerne kræver, at alle trækker på samme hammel.Derfor må kommunen, landsbyens beboere, erhvervsdrivende og foreninger nå til enighedom, hvor byen skal bevæge sig hen fremover. Hvilke lokale ressourcer er der at trække på?Er der dårlige erfaringer eller modstand, som blokerer for et helhjertet samarbejde? Er der privateaktører, som har interesse i landsbyen? Det er vigtigt at undersøge bindinger i gældende planer oglovgivning- f.eks. kommuneplan, lokalplaner mv. - inden processen i landsbyen går i gang.Overvej, hvordan landsbyens udvikling kan hænge sammen med vedtagne strategier og overord-nede planer som f.eks. kommunens planstrategi, den regionale erhvervsudviklingsstrategi eller enbosætningsstrategi for et større område. En indsats i form af sanering af dårlige huse kan væreaktuelt i flere landsbyer i kommunen og borgermøder, hvor problemet diskuteres generelt – enteni de enkelte landsbyer eller fælles – kan give kommunen føling med de lokale holdninger til emnet.

CASE |TASK FORCE BAG OPRUSTNING PÅ LANDETMors´ billige boliger er populære blandt ressourcesvage tilflyttere. De billige – og ofte meget dårlige – boli-ger bliver købt op og udlejet af folk, som belåner dem for flere gange deres reelle værdi. I efteråret 2007 fiken TV-udsendelse om boligfiduser i Øster Assels lokalpolitikernes øjne op for, at noget måtte gøres. Derforhar kommunen iværksat en strategi, hvor medlemmer af boligkommissionen, socialrådgivere, byggesags-behandlere og planlæggere samt jurister og miljøfolk samarbejder for at komme de dårlige boliger til livs.Indsatsen blev igangsat af en Boligsocial Task Force, hvis opgave var at rådgive og klarlægge kommunensindsatsmuligheder i forhold til boligerne. På den baggrund er boligkommissionen blevet betydeligt mereaktiv end tidligere. Kommissionen samarbejder med byggesagsbehandlerne om at besigtige de dårligeejendomme og har kondemneret flere ejendomme. I december 2007 satte boligkommissionen to aktuellesager på Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden. I stedet for nedrivning gik indstillingen på at indhegne ejen-dommene på grund af nedstyrtningsfare og dernæst politianmelde ejerne – og det gav bonus:”Dagen før udvalgsmødet reagerede den ene grundejer, og vi kunne konstatere, at han var igang med atgøre noget ved ejendommen. Det vil vi følge op på i den kommende tid” siger Per Noe, som er formand forMorsø Kommunes Boligkommission. ”Vi vil jo helst løse sagerne i mindelighed, inden der bliver en bolig-kommmissionssag, men vi er dødtrætte af det her – det ligner ikke noget, dét der foregår, og derfor er viigang med at afprøve mulighederne i lovgivningen.” Task Forcen og de tiltag, som Morsø Kommune hariværksat, har givet en del presseomtale, som man er meget bevidst om at udnytte: ”Det, at vi er først på om-rådet, betyder, at vi får en masse gratis opmærksomhed omkring vores indsats. Det har også en præventivvirkning”,siger Per Noe.

KOMMUNENS INTERNE ORGANISERINGLandsbyudvikling er et område, som går på tværs af flere forvaltninger, og som kræver høj grad afpolitisk opbakning - også til de upopulære beslutninger. Det handler både om æstetiske, tekniske,miljømæssige og boligsociale problemer, og en organisering af kommunens specialister indenforde enkelte områder kan sikre samarbejdet - gerne i form af et egentligt landsbyudviklingsteam. Etlandsbyteam kan f.eks. bestå af byggesagkyndige og planlæggere, socialrådgivere og sagsbehand-lere, kulturhistorikere, kommunikationsfolk, politikere og jurister.Teamet kan søge støtte hos kommunens huslejenævn, og kommunen kan nedsætte et bygningsfor-bedringsudvalg, som kan sætte fokus på arkitektur og dårlige bygninger, eller en boligkommission,som udøver tilsynsforpligtelsen. Til støtte for landsbyteamet kan kommunen vælge at udarbejdelokale vejledninger og politikker, som konkretiserer de lovområder, hvor kommunen skal foretageskøn. F.eks. kan der udarbejdes en bolig- og arkitekturpolitik, som definerer begrebet sømmelighedi forhold til byggelovens § 14 og som fortæller om kommunens bevaringsværdige bygninger og hel-heder. Sådanne politikker kan være med til at lægge en klar linje, og bør følges op af en konsekventsagsbehandling.

DEN LOKALE ORGANISERINGDer er mange måder at organisere et samarbejde med landsbyerne på, men det er oplagt at tageudgangspunkt i foreninger og fællesskaber, som allerede er etableret. Har landsbyen et landsbyråd,en borgerforening eller en stærk idrætsforening, er det naturligt, at det er dem, der er med til atigangsætte en udvikling. En klar organisation letter arbejdet og kommunikationen betydeligt, mender er stor forskel på, hvor aktive beboerne i lokalsamfundet er, og i hvor høj grad der er behov for,at kommunen styrer processen. Ved de traditionelle planprocesser eller indsatser, hvor kommu-nen spiller en ledende rolle, kan kommunen f.eks. indbyde til et borgermøde, hvor alle landsbyensbeboere har mulighed for at være med fra starten og tilbyde deres arbejdskraft i en arbejdsgruppeeller blive medlemmer af en lokal kontaktgruppe, som kan formidle dialogen mellem kommunen oglandsbyens borgere. Se eksempel fra Gudhjem på s. 21.I projekter, som er mere lokalt initierede, har de lokale ildsjæle en vigtig opgave i at koordinere øn-sker, ideer og holdninger mellem landsbyen og de parter, som er involveret i landsbyens udvikling.De kan eksempelvis danne et forum, som har mandat fra landsbyen til at forhandle løsninger, ogkommunen bør deltage i dialogen for at sikre, at planer og projekter ikke strider imod den kommu-nale planlægning.

INDDRAGELSE AF BORGERNEUdvikling af landsbyerne kræver en inddragelse og et engagement fra borgerne i lokalsamfundene.Ofte er der mange lokale, som har gode ideer til udviklingen af deres landsby, men i praksis kandet være umuligt, at alle deltager i udarbejdelsen af en plan, ligesom det kan være vanskeligt atnå til enighed i en stor gruppe. Derfor vil en udviklingsplan ofte blive skabt i en kombination afborgermøder, møder i mindre borgergrupper, og udarbejdelse af materiale hos kommunen eller iarbejdsgrupper.Fra starten bør det være klart, hvad formålet med borgerinddragelsen er, og hvor stor en medbe-stemmelse borgerne kan forvente at få. Hvis borgerne bruger tid og kræfter på at deltage i en ar-bejdsgruppe eller en workshop, så forventer de også, at der bliver lyttet til dem.

METODERTIL DIALOGROLLEFORDELING MELLEM KOMMUNEN OG ANDRE AKTØRERI nogle tilfælde kan kommunen vælge at søge ekstern hjælp til større eller mindre dele af processen. Herbør kommunen være opmærksom på, at konsulenter, der varetager borgerinddragelsesprocesser, som erfinansieret af kommunen, vil i borgernes øjne blive opfattet som kommunens folk. Derfor er det vigtigt, atkonsulenterne bliver sat ind i lokalsamfundets geografi og problematikker og er informeret om eventuellesærlige udfordringer eller politiske ønsker.For at sikre projektideernes realisering kan det være nødvendigt at inddrage eksterne investorer. I forbin-delse med områdefornyelsesprojekter er det et krav, at der udarbejdes en investeringsredegørelse, mendenne øvelse kan også være en god måde at finde mulige samarbejdspartnere og medfinansiering på iandre typer processer. Lokale firmaer, LAG- medlemmer, boligselskaber og foreninger kan være værdifuldesamarbejdspartnere, som stiller med viden, penge og ofte en professionel tilgang samt en vilje til at lykkes.Mange af de cases, som er præsenteret i denne vejledning, tager udgangspunkt i et samarbejde, der ind-drager flere aktører. Det stiller større krav til kommunens projektstyring, men kan også være netop det, dergiver det afgørende rygstød.Borgerne kan inddrages på forskellige tidspunkter i processen, og dialogmetoderne skal derfor væl-ges efter, hvilket stadie processen befinder sig på. I det følgende afsnit præsenteres et udpluk afprocesværktøjer. Metoderne kan grupperes i tre typer:1)2)3)Inspiration, information og afdækningDialog og idegenereringRessourceafdækning og projektudvikling

CASE |PRIORITERING AF BYFORNYELSE I LANDSBYERNEI Guldborgsund Kommune har man taget udfordringen med udkantsproblematikkerne op. En af de første be-slutninger byrådet i den nye Guldborgsund Kommune traf, var at vedtage en strategi for byfornyelsen, hvor støt-te til en indsats overfor nedslidte områder i landsbyer og landdistrikter bl.a. blev prioriteret.”Ikke alle de gamlekommuner har arbejdet med by- og områdefornyelse før, og strategien giver en formel opbakning til byforny-elsen, som er utrolig vigtig,”siger Marianne Reinhardt, som varetager byfornyelsesindsatsen i GuldborgsundKommune. Strategien er efterfølgende fulgt op i kommunens Planstrategi 2007, der fremhæver, at kommunenvil”sætte fokus på bygningsforbedring gennem byfornyelsesindsats i landsbyer og det åbne land”.Et konkret eksempel på kommunens opfølgning af strategien er, at færgebyen Gedser sammen med Fanøhar været omdrejningspunkt for et forsøgsprojekt med fokus på udvikling af erhverv og byfunktioner i ud-kantsområder. I tilknytning til projektet blev der afholdt en borgerkonference i Gedser, hvor politikernepræsenterede projektet, og hvor en række borgergrupper opridsede hele 95 ideer til udvikling af området.På den baggrund blev der nedsat et Bylaug, ”projektvandringer” – hvor kommunen, bylauget og interesse-rede lokale borgere så stederne og diskuterede projekt. Herefter blev der afholdt fokusgruppemøder hvorideerne blev bearbejdet.Se afrapporteringen af forskningsprojektet ”Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder – etforsøgsprojekt på Fanø og i Gedser” på www.mbbl.dk

BorgermødeBorgermøder kan afholdes hele vejen igennem processen med forskellige overskrifter. Formålet er,at informere hele landsbyen og høre borgernes syn på aktuelle emner. På mødet kan resultaterneaf interviews, statistiske undersøgelselser eller et forslag til plan for landsbyen lægge op til enefterfølgende debat. Afklar, hvad der skal holdes møde om. Skal der præsenteres noget på mødet? Er der oplæg tildebat, eller er det et orienteringsmøde? Beslut hvem der skal lede mødet, og hvem der skal holde oplæg.Find et egnet lokale, lav en dagsorden og indbyd i god tid. det klart for deltagerne, hvad formålet med mødet er.Gør Afslut mødet med en opsamling og orienter om det videre forløb. Udsend gerne referat - også til lokalavisen.

EkskursionTure til andre byer og landsbyer er en måde at få inspiration på, og de kan ligge på forskellige tids-punkter i udviklingsprocessen. I begyndelsen af en proces vil en ekskursion være gavnlig i forholdtil at få indtryk af, hvordan man kommer i gang og hvilke resultater, som kan komme ud af arbejdet.En gruppe landsbyborgere og repræsentanter fra kommunen - evt. også politikere - kan f.eks. besø-ge andre landsbyer, hvor der er gennemført en områdefornyelse eller hvor kommunen har bortsa-neret dårlige huse. Ekskursionen bør ledes af en person, som har et godt kendskab til stedet, og somkan guide deltagerne. Det kan for eksempel være en medarbejder fra den pågældende kommune,der kan berette om forløbet, erfaringerne og de mulige faldgruber. Senere i processen kan der ar-rangeres ekskursioner med det formål at se på konkrete løsninger, som byinventar, materialer, tra-fikløsninger og andre detaljer. Det kan være en fordel at se tingene i fuld skala og det giver samtidigen fornemmelse af, hvordan materialer patinerer, og hvordan byinventar bruges. Vælg et tema for ekskursionen og find ud af, hvor de gode eksempler findes. Udvælg deltagerne. Er det et landsbyråd, politikerne eller en sammensat gruppe? Tilrettelæg ekskursionen. Træf aftaler med evt. oplægsholder(-e), busselskab og evt. over-natningssted og forplejning, hvis I er flere dage undervejs. Gennemfør ekskursionen og saml op på indtrykkene. Hvad kan I bruge videre frem?

ArbejdsgrupperArbejdsgrupper er mindre enheder, som arbejder med et eller flere temaer. En landsbyudvikling kanigangsættes ved at nedsætte en eller flere arbejdsgrupper af borgere eller kommunale planlæg-gere, som arbejder med at afdække landsbyens ønsker, udfordringer og muligheder indenfor et gi-vet tema. Arbejdsprocessen kan være mere eller mindre styret af kommunen og den kan strækkesig over få dage eller flere måneder. Som eksemplet herunder viser, kan lokale arbejdsgrupper medopbakning fra kommunen selv udføre en væsentlig del af analysearbejdet og idegenereringen, ogtillige få et større ejerskab til processen. Klarlæg, hvilke temaer/emner arbejdsgrupperne skal arbejde med. Måske kræver det enforudgående borgerinddragelse, eller udarbejdelse af en manual for arbejdsgrupperne. Nedsæt grupperne - f.eks. på et borgermøde eller ved invitation. Informer arbejdsgrupperne om projektets tidsplan, baggrundsmateriale og forventningertil resultatet af gruppernes arbejde. Fortæl dem, hvilken rolle kommunen spiller, og hvorde kan få hjælp og vejledning. Kommunen bør stille en kontaktperson til rådighed. Lad grupperne præsentere resultatet af deres arbejde for kommunen og resten af lands-byens deltagere, og beslut det videre forløb.

FASE 2|DIALOG OG IDEGENERERINGInterviewsKvalitative interviews med udvalgte borgere kan give kommunen et detaljeret billede af, hvordanlandsbyen opfattes lokalt - f.eks. ved at interviewe tilflyttere, beboere i nabolandsbyen eller etbredt udsnit af indbyggerne. Interviewene kan f.eks. foregå hjemme hos borgeren, over telefoneneller på en gåtur rundt i landsbyen. De kan også foregå i større fokusgrupper, hvor 3-8 personerinterviewes og diskuterer et emne. Interviews er et godt supplement til andre metoder, men børikke stå alene, da de kan være meget subjektive. Vær opmærksom på, at interviews kan være tids-krævende at udføre og efterbehandle. Beslut, hvem der udfører og efterbehandler interviewene. Klarlæg rammer og formål med interviewet. Lav en spørgeguide med spørgsmål.

 Klargør formålet med workshoppen. Skal der først afdækkes holdninger og ønsker forlandsbyen generelt, eller er borgerne klar til at tale konkrete tiltag?Planlæg arrangementet med dagsorden og tidsplan. Skal det være en hverdag, en afteneller en dag i week-enden? Sørg for forplejning, udstyr og velegnede lokaler. Inviter deltagere - gerne i samarbejde med et landsbyråd. Find en kompetent procesleder og en eller flere støttepersoner, som kan hjælpe medpraktiske ting og tage referat. Hvis der skal arbejdes i flere grupper, kan der være behovfor en hjælper i hver gruppe. Koordiner samarbejdet inden workshoppen. Afhold workshoppen og gør det klart for deltagerne, hvad formålet er, og hvilkensammenhæng workshoppen indgår i. Saml op og send gerne et referat til alle deltagere.

CASE |:UDDANNELSE AF ILDSJÆLE – ABCD I LANDSBYERNEFASE 3|RESSOURCEAFDÆKNING OG PROJEKTUDVIKLINGPlanværkstedPlanværkstedet er en metode til at koge lokale interesser, ønsker og behov ned til et eller flereplanforslag i et intensivt forløb over 2-4 dage. Der er tale om en rejsende tegnestue, som bor ogarbejder i landsbyen, og som gennem dialog med borgerne skaber en udviklingsplan. Resultatet afværkstedet er dels en analyse af landsbyens muligheder og udfordringer, en planskitse og en rækkekonkrete projektforslag. Planværkstedet sætter fælles billeder på forventningerne til fremtiden, ogdets projektforslag kan danne grundlag for at søge midler eller gå i dialog med LAG´en.Processen for gennemførelse af et forløb med et planværksted kan være følgende:Nedsæt et hold af 2-3 planlæggere som skal planlægge og lede værkstedet. Disse planlæggereskal have relevant baggrundsmateriale, kort over området mv. I planlægningen af planværkstedetskal planlæggerne finde egnede faciliteter til at holde møder mm. og invitere landsbyens bor-gere til et borgermøde om aftenen på planværkstedets 3. dag.Nedsæt en kontaktgruppe bestående af repræsentanter fra borgerne – gerne borgere med særliginteresse for byens udvikling. Det kan f.eks. være bestyrelsesmedlemmer i foreningerne, ehvervs-drivende, skoleelever og lokale ildsjæle. Kontaktgruppens opgave er at have den indledende dialogmed planlæggerne om hvilke udfordringer, de oplever i landsbyen, og deres ønsker til fremtiden.AFHOLDELSE AF PLANVÆRKSTEDET:1.dag:Formiddagsmøde med kontaktgruppen. Afklaring af udfordringer, ønsker og muligheder.Kort byvandring hvor de vigtige steder udpeges. Herefter skitserer tegnestuen et eller flereforslag til udvikling af landsbyen, som diskuteres i kontaktgruppen samme aften.2.og 3.dag:Tegnestuen rentegner og udbygger forslagene fra 1.dag. Tegnestuen udarbejder et hæfte,der bliver byens plan. Om aftenen på 3. dag afholdes et borgermøde for hele landsbyen,hvor skitser og udkast til byens plan drøftes.4.dag:Tegnestuen retter forslagene og planen til på baggrund af borgermødet.

Vejle Kommune har udarbejdet en landdistriktspolitik og er i gang med at opbygge en dialogstruk-tur med landdistrikterne. På den baggrund har man bl.a. med støtte fra det daværende Indenrigs- ogSundhedsministeriums Landdistriktspulje (-nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) samt byforny-elsens forsøgs- og udviklingsmidler igangsat en proces for ressourcebaseret landdistriktsudvikling efterABCD metoden, som kommunen tidligere har afprøvet i boligområdet Nørremarken. Metoden går ud påat uddanne lokale udviklingsagenter i landsbyerne, der med kommunens støtte skal afdække skjulte ellerglemte potentialer og netværk.Udgangspunktet er, at landdistrikterne repræsenterer en række potentialer kulturelt, landskabeligt, øko-nomisk og bosætningsmæssigt, som de lokale kræfter har de bedste forudsætninger for at udnytte. IFirehøjeland, som består af landsbyerne Randbøldal, Vandel, St. Lihme og Nørup er man i fuld gang medprocessen. Borgerforeningerne i tre af landsbyerne husstandsomdelte en pamflet, hvori de søgte udvik-lingsagenter, og de har efterfølgende udarbejdet et fælles idekatalog. Flere har gennemgået et udviklings-og uddannelsesforløb som lokal udviklingsagent, og der holdes løbende arrangementer i landsbyerne medfokus på netværk og muligheder i lokalsamfundene.Vejle Kommunes erfaringer med anvendelse af ABCD-metoden i landsbyer er formidlet i to film, hhv.”Landsbyfornyelse forankret lokalt” og ”Vejle modellen – ABCD i praksis”. Filmene kan downloades fraMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside www.mbbl.dk.

ABCD-metodenABCD-metoden er en ressourcebaseret tilgang til byudvikling. Navnet ABCD kommer af den engelskebetegnelse ”Asset Based Community Development”. Formålet med metoden er at synliggøre styrker ogsucceser i lokalområdet som afsæt for udvikling - snarere end problemer og mangler. Metoden sættersærligt fokus på de ressourcer, der ligger indbygget i de sociale relationer. Det er i samspillet mellemressourcerne i lokalområdet og de ressourcer, der tilføres udefra, at mulighederne for at skabe et bli-vende løft i området ligger. ABCD-metoden rummer et stort potentiale for en positiv udvikling, men erogså en arbejdsmetode der indebærer betydelige udfordringer. Det handler i først omgang om at fåidentificeret ressourcerne, dernæst at få koblet de relevante ressourcer for til sidst at aktivere dem. Etvigtigt værktøj i ABCD sammenhæng er den anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry eller AI).

Tilpas processen og ambitionerne til den lokale situation og de tilstedeværende ressourcer.Der er mange måder at skabe en udvikling på, og ikke noget endegyldigt svar.Søg hjælp og vejledning til de ting, som I ikke selv har tid eller kompetencer til at varetage.Det kan f.eks. være i forhold til jura, borgerinddragelse eller bygningsregistrering.Lad jer inspirere af andres projekter og erfaringer.Meld klart ud til borgerne, hvad deres rolle er i processen og hvad de kan forvente. Har debeslutningskompetence på nogle områder? Er der sat midler af til realisering af projekter?Jo mere borgerinvolvering, kommunen lægger op til, jo større forventning vil der være til atborgerne får indflydelse og at projekterne bliver til noget.Ofte vil der være behov for en kombination af tiltag og metoder. En udviklingsproces i en landsbykan støttes af f.eks. bygningsfornyelse, bosætningskampagne og turismestrategi.Hold overblikket og koordiner løbende med andre forvaltningers projekter og planer ogeventuelle private aktører.

HENVISNING TIL YDERLIGEREINFORMATIONSUPPLERENDE LITTERATURBorgerne på banen– håndbog til borgerdeltagelse ilokal byudvikling, Annika Agger og Birgitte Hoffmann,Velfærdsministeriet, 2008Bosætning i yderområder,Thorkild Ærø m.fl., SBI, 2005Samvirke nr. 11 2007Byfornyelse i mindre bysamfund,Jesper Ole Jensen m.fl., SBI og AAU,2008Det Danske Landdistriktsprogram 2007-2013,Ministeriet forFødevarer, Landbrug og FiskeriDårlige boliger i landets yderområder,SBI og Aalborg Universitet,2007Genanvendelse af tomme grunde efter nedrivning,Ministeriet forBy, Bolilg og Landdistrikter, 2010Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre?IFUL rapport 2/2007, G.L. Haase-Svendsen, 2007Kommunikations- og inddragelsesmetoder til områdebaseredeindsatser,Socialministeriet, 2006Kortlægning af problemstillinger vedrørende fjernelsen afoverflødiggjorte landbrugsbygninger,K.O. Birkkjær m.fl., Dansk Landbrugsrådgivning, 2006Kurveknækkerne – seks historier om landsbyer, der knækkede enfaldende befolkningskurve,MP-analyse, januar 2007Kørekort til landdistrikter,Landdistrikternes Fællesråd, 2007Landdistrikterne 1950-2050,Niels Hølück Jessen m.fl., OdenseUniversitetsforlag, 1997Landsbyer uden fremtid. Skal vi nedlægge de landsbyer, som ingenfremtid har?Jørgen Møller i Bygningskultur DK, august 2006Landsbyfornyelse forankret lokalt,Socialministeriet 2010Landsbyudvikling - et idékatalog,Socialministeriet 2005Landsplanredegørelse: Det nye Danmarkskort,Miljøministeriet2006.Landsplanredegørelse 2010,Miljøministeriet 2010Landvindinger: Landdistriktsforskning og -perspektiver,G.L.H. Svendsen og H.W. Tanvig, 2007Langt ude på landet! Om livet i de danske udkanter,Birgitta Maae Jensen m.fl., Turbine Forlaget 2003Lov om byfornyelse og udvikling af byer,Lovbekendtgørelse nr. 132af 05/02/2010Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer,Lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29/08/2007, med senere ændringerBoligstøtteloven,Lovbekendtgørelse nr. 981 af 01/10/2008 medsenere ændringerLandbrugsloven,Lovbekendtgørelse nr. 616 af 01/06/2010Boligreguleringsloven,Lovbekendtgørelse nr. 962 af 11/08/2010 medsenere ændringSAVE – vurdering af bygninger. FBB – Database over fredede ogbevaringsværdige bygninger.Kulturarvsstyrelsen, 2006(http://www.kulturarv.dk/publikationer/publikation/artikel/save-vurdering-af-bygninger/)Vejle Modellen – ABCD i praksis,Socialministeriet 2010Vejledning til indsats mod affald og faldefærdige bygninger påprivat ejendom,KL, april 2007.Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder – etforsøgsprojekt på Fanø og i Gedser,IC Byfornyelse, SDU, Erhvervs-og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet, 2008Ny dynamik i Danmarks yderområder,Ny Thisted Kommune ogRealDania, 2006Miljøbeskyttelsesloven,Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010Miljømålsloven,Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/09/2009 medsenere ændringNaturbeskyttelsesloven,Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009med senere ændringerPlanloven,Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009 med senereændringerLov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligter,Lovbekendtgørelse nr. 442 af09/06/2004Skrivelse om genoptagelse af kommunens sager om boligstøtte,hvor boligstøttelovens § 11, stk. 1, har fundet anvendelse,Skrivelse nr. 9160 af 08/03/2007Vandrammedirektivet,Direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006Vejledning om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planlovenog byggeloven,Vejledning nr. 9392 af 01/05/2007Vejledning om landzoneadministration – lov om planlægning §§34-38,Vejledning nr. 9563 af 16/10/2002Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over forfugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum,Vejledning nr. 47 af27/06/2008Vejledning om kondemnering,Vejledning nr. 79 af 08/09/2010

HJEMMESIDERAalborg Universitet,www.aau.dkBygningskultur Danmark,www.bygningskultur.dkDanmarks miljøportal,www.arealinfo.dkDanmarks Naturfredningsforening,www.dn.dkErhvervsstyrelsen,www.ebst.dkFriluftsrådet,www.friluftsraadet.dkFolkeligt Institut for udkantsforhold,www.udkant.dkForeningen Landsbyerne i Danmark,www.landsbyerne-i-danmark.dkInstitut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, SDU,www.sdu.dk/ifulJagten på landlivet, reportagefilm om livet på landet,www.jagtenpaalandlivet.dkKort og Matrikelstyrelsen,www.kms.dkKulturstyrelsen,www.kulturstyrelsen.dkLandbrugets rådgivningscenter,www.lr.dkLanddistrikternes Fællesråd,www.landdistrikterne.dkLanddistriktsprogrammet 2007-2013,www.landdistriktsprogram.dkLandsforeningen af Landsbysamfund,www.lal.dkLandsforeningen ”Landsbyerne i Danmark”,www.landsbyerne-i-danmark.dkMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,www.fvm.dkMinisteriet for By, Boliger og Landdistrikter,www.mbbl.dkMulighedernes land,www.mulighedernesland.dkNaturklagenævnet,www.nkn.dkNaturstyrelsen,www.naturstyrelsen.dkRealdania,www.realdania.dkRetsinformation,www.retsinformation.dkStatens Byggeforskningsinstitut,www.sbi.dkSpor i landskabet,www.spor.dkTema om nye boligmuligheder i tomme landbrugsbygninger,www.agronicher.dk

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

www.mbbl.dk