GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne(ELFUL)KOM(2011) 627

Resumé

Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udviklingaf landdistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettetstyring af støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokuspå målsætningerne om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed ioverensstemmelse med Europa 2020 strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’sfonde (strukturfondene, landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme afinnovation, et nyt netværk for det Europæiske Innovations Partnerskab forlandbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element under søjle I, som medførerbehov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de to søjler samt bedremålretning af betalingerne til områder med naturbetingede ulemper, også kaldet LFA (LessFavoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter for nyeprodukter og processer, til små landbrugere, til etablering af korte forsyningskæder, til ungelandbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at ydestøtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte tilrisikostyring i landbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midlermellem medlemsstater for perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endeligforeslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), somkan øges for visse projekter.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget ermodtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.1

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.NærhedsprincippetDe forventede forslag er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfornærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdForslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, atden fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellemmedlemsstaterne.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling aflanddistrikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimerelanddistriktspolitikken i forhold til Europa-2020 strategien for intelligent, bæredygtig oginklusiv vækst. Det nuværende aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFULmidler pr. akse videreføres ikke. Dog fastholdes et krav om, at minimum 25 % af ELFULmidlerne skal anvendes til klima-, miljø- og naturindsatser i landbruget, ligesom 5 % skalafsættes til LEADER. Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) at forbedre landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af natur ressourcerne samt3) fremme en balanceret territoriel udvikling af landdistrikterne.Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennemprogramaktiviteterne skal bidrage til opfyldelse af Europa-2020 strategien. Disse prioriteter er1) videnoverførsel,2) konkurrenceevne og bedriftslevedygtighed,3) fødevarekædeorganisering og risikoforvaltning,4) beskyttelse af økosystemer,5) lav-kulstof økonomi og ressourceeffektivitet samt6) jobskabelse og landdistriktsudvikling.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation ogdæmpe klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil væreobligatoriske i alle programmer.Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond forRegionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond).2

Forslaget skal således ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning omgenerelle rammebestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategiskrammedokument suppleret af nationale partnerskabskontrakter, milepæle og en resultatreserveskal fastlægge fælles målsætninger for de nationale indsatser under alle fem fonde, herunderlanddistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fælles regler om finansiel styring,overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finansielle instrumenter,teknisk bistand og LEADER indsatsen, som gennemføres via lokale aktionsgrupper. De fællesregler skal føre til mere synergi og større gennemslagskraft fondene imellem.Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad afsamarbejde om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter,som vedrører innovation (viden overførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom derbliver mulighed for højere tilskudssatser til projekter under det Europæiske InnovationsPartnerskab (EIP). Den hidtidige mulighed for støtte til fremme af samarbejde om udviklingaf nye produkter og processer i landbruget udbygges med nye støttemuligheder og med enmulighed for kombination med støtte under andre EU fonde. Der åbnes herunder for støtte tilsamarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle aktører, hvis projektet vedrørerudvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til samarbejde mellem små ogmellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattet af Traktatensbilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormedmedlemsstaterne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direktestøtte under søjle I til anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle Itil søjle II, vil kræve national medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførselpåvirker ikke de private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjleII. Nye regler for krydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage dendirekte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kanbetales for tiltag, der går ud over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Støtteprogrammerunder den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med samme type støtteunder søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede ulemper (LFA) vil medforslaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skalkunne fastlægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse afdelegerede retsakter.Områder med naturbetingede ulemper (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrugvidereføres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med stærkt begrænsede muligheder for landbrug,3

2) områder med væsentlige naturbetingede ulemper for landbruget, og3) områder med særlige ulemper for landbruget, og hvor landbruget bør bevares for atbevare miljø, natur, turisme eller at beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med væsentlige naturbetingede ulemperfor landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiskeparametre defineret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale ellerlandbrugsøkonomiske parametre.Udvidet støtte til små landbrugere, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landmænd, små landbrug og små ogmellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte tilopstart af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføresunderprogrammer med indsatser for små landbrug og for sikring af korte forsyningskæder forfødevarer, som i begrundede tilfælde kan indebære 10 % point højere støttesatser, ogunderprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug i bjergområder, som kanomfatte 20 % point højere støttesatser til investeringsudgifter.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrugog skovbrug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten tilproducentorganisationer under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte tilrisikostyring i landbruget (indkomststabilisering). Dette kan komplementererisikostyringsværktøjerne under markedsordningen. Risikostyringsinstrumenter vedrørerstøtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge af sygdomme eller klimatiskehændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensationsordning forgenerelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endelig indføres en særlig økologiartikel ogartiklen til miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimavenligt landbrug.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenformiljøbeskyttelse, folkesundhed, dyre og plantesundhed, dyrevelfærd bortfalder. (Dervil dogstadig kunne ydes støtte til dyrevelfærdstiltag, der er mere vidtgående end de relevanteobligatoriske normer.)Endvidereophører muligheden for betaling af pension til landmænd,som ophører førtidigt og videregiver landbrugsjorden. Endelig bemærkes det, at der iordningen for støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydeskompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen,at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen,netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle

II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågningog evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hverenkelt medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdistriktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidigebudgetfordeling). 0,25 % af budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vilsom hidtil være muligt for medlemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alleforanstaltninger på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner.Tidligere har miljøforanstaltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås enrække undtagelser hertil, herunder at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projektervedrørende formidling af viden og information, vedrørende etablering afproducentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling af nye produkter ifødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansiering for projektermed et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler overført frasøjle I fra anvendelsen af støttelofter.StøttesatserDe maksimalt tilladte støttesatser ændres ikke meget i forhold til den nuværendelanddistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres afstøttemodtager. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes,såfremt disse afholdes af yngre jordbrugere, hvis der er tale om kollektive investeringer ogintegrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingedeulemper (LFA), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske InnovationsPartnerskab. Tilsvarende kan støtteprocenten forøges for investeringsudgifter til forarbejdningog markedsføring, hvis projektet er et samarbejdsprojekt med relation til forskellige EU-finansieringskilder.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrativekonsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet ogbeskyttelsesniveauet. Kommissionen lægger op til, at der i alt anvendes 89,9 mia. € svarendetil 674 mia. kr. (i faste 2011-priser) på landdistriktspolitikken over perioden 2014-2020.Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler 2 % af EU’s udgifter, vil Danmarksbetalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,8 mia. € svarende til ca. 13,4 mia. kr.over perioden 2014-2020.

Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om nationalmedfinansiering af det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan førstopgøres, når den danske budgetandel er kendt.De øgede statsfinansielle konsekvenser opstår primært i form af øget krav om nationalmedfinansiering i forbindelse med tiltag inden for miljø, natur og klimatiltag.Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale medKommissionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsenmellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten,kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, atden økonomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandtandet blev balancen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodesermiljø og natur, fremhævet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skalgøres mere økonomisk rationelt for den enkelte landmand, således at der var et incitament tilat deltage i miljøordningerne. Endvidere bør det være muligt at yde engangsbetalinger,såfremt der sker permanente indskrænkninger af råderetten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgendebemærkninger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling,som man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtteerhvervet i at nå målsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at ydeengangskompensation ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation errelevant både ved frivillige miljø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriskeindgreb i forbindelse med implementering af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det erafgørende, at der kan gives engangskompensation, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til atsikre varige naturområder og miljøindsatser.IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for atmedregne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikkedirekte knyttet til dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslagetmaksimalt udgøre 20 % ved individuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter.Landbrug & Fødevarer foreslår at det bliver muligt, at kompensation for6

transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der eksempelvis vedafgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relateret tilgennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelleudgifter, han har.NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvisdet skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellembetingelserne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynettil natur og biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set desamme muligheder for at yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en størrefleksibilitet for medlemsstaterne, som skal have større frihed til at anvendelanddistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindst fastsættelse af tilskudssatser ogkontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det afgørende, at der bliverbedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fralanddistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejdeLandbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som endriftsform. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til egetarbejde (for eksempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug forretningslinjer for, hvordan landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvorgrænsen går mellem miljø- og klimavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kandriften være og fortsat være landbrug). I forslaget fremgår ligesom i den gældendelanddistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstaltninger skal foregå pålandbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på alle relevantearealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikringaf samfundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidigefødevareproduktion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme ogaffaldsprodukter fra samfundet. Biogasanlæggene producerer energi og gødning ud fraprimært husdyrgødning og affald samt afgrøder, herunder specielt biomasse fra pleje afnaturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmiljøarealer og biomasse fraøkologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdistriktsprogrammetskal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der en rækkeforhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktionaf biogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3% af ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling7

afspejler langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- ogfødevareproduktioner med fortsat behov for udvikling af en produktion, der foregår underhensyntagen til natur, miljø og dyrevelfærd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’ssamlede landbrugsproduktion – det alene er i stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % aflanddistriktsmidlerne.Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummerstore muligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås.Landdistriktspolitikken spiller en vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen,og den kommende landdistriktsforordning skal give gode muligheder for en etkonkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhvervbegrunder, hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midlertil at nå målsætninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søgeskoordineret, men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår afforslaget, at den fælles strategiske ramme vil bidrage til reducerede administrativeomkostninger og gøre det mere enkelt både for forvaltningsmyndigheden og for ansøger.Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fondenes succes, at denne hensigtaktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, atder skal være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lillemarkedsorientering, landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering.Endelig er nævnt facilitering af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skalfremgå tydeligere, at det er en prioritet at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også demest udviklede og effektive. Fortsat udvikling også af de landbrug, der klarer sig godt nu eren forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurrencedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- oginformationsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret tilmarkedsføring i forbindelse med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse aføkonomien i lokalområder. Landbrug & Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for atstøtte markedsførings- og informationsaktiviteter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen børoverføres til den nye forordning. Muligheden er ikke mindst vigtig for at fremme afsætningenaf økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidrage til en afsætningsstyret udvidelse afden økologiske produktion.

Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvorslutproduktet ikke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støttenikke skal begrænses til mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere”for udviklingen og derfor ikke bør udelukkes fra at modtage støtte.Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lavetematiske underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvismedlemsstaten identificerer et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det væremuligt at lave et særligt program med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kangodtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå målsætningerne for landdistriktspolitikken og deopstillede prioriteter.Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområderUnder den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabtlandbrugsindkomst. Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug& Fødevarer mener, at det også i den nye programperiode skal være muligt at kompenserelandmænd for tabt landbrugsindkomst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særligetilfælde af længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigttransaktionsomkostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter.Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. tilaftalernes varighed, ligesom det skal være muligt at tegne længerevarende aftale efter enaftales udløb. Etårige forlængelser, hvor tilbagebetalingskrav føres tilbage til den oprindeligetilsagnsperiode, skal undgås.For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det heltafgørende, at tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikkevære direkte relateret til den konkrete aktivitet og dermed høre undertransaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøre over 20 % og derfor bør grænsen for, hvorstor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktionsomkostninger, øges væsentligt. Detskal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlemsstaterne skal gives mulighedfor at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov for foranstaltninger af varigkarakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerneefter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenserfor eventuelle tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som9

nye tilsagnsperioder og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke ermuligt at opnå selvstændige 1-årige tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug &Fødevarer, at det bør det være muligt for landmanden at vælge at indgå en ny længerevarendeaftale efter den første periode frem for 1-årige forlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- ogVandrammedirektiverne. Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere forpåtvungne udgifter og tabt indkomst. Landbrug & Fødevarer mener, at der skal givesmulighed for, at der kan udbetales engangserstatninger, da der i de fleste tilfælde vil være taleom varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bilag 1 vurderes at væreutilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.Artikel 34 DyrevelfærdIfølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at detbør være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mangetilfælde vil være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden afaftaler.Artikel 37 RisikostyringLandbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle etvelfungerende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nyeinstrumenter, der sikrer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici.Landbrug & Fødevarer lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- ogrisikohåndteringsværktøjer ikke ske på bekostning af eksisterende markedsordninger. Irelation til forsikringsordninger og gensidige fonde lægger Landbrug & Fødevarer stor vægtpå, at der skabes transparente ordninger og ensartet implementeringen i alle lande for at undgåkonkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som etvæsentligt skridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorienteringaf EU’s landbrugspolitik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og derbør – såfremt sådanne ordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder”dobbeltkompensation” sted. Afslutningsvist er det centralt at sikre, at etindkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt med reglerne i WTO.Art. 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (art. 68,stk. 3). Dog kan der ifølge art. 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generellerammebestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgersbidrag i form af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligtat yde 100 % tilskud til ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelsemed natur- og miljøprojekter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning10

kan tilsagnshavers eget arbejde ikke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning afudgifter, skal arbejdet udføres af en entreprenør med forudgående indhentning af tilbud. Detteer væsentligt dyrere og mere administrativt tungt end at betale tilsagnshaver for at udførearbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en centralfinansieringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelserpå natur- og miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Denmest cost-effektive måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linjemed andre mere traditionelle landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at derkan ydes 100 % tilskud til tilsagnshavers eget arbejde.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavnerforskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet ogmodvirker klimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternesmuligheder for at vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljøog økologi styrkes. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionensreformforslag ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således atlanddistriktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø, klima og vækst.Landdistriktsprogrammet skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følgeaf vandrammedirektivet, habitatdirektiverne samt kommende forpligtelser på klima- ogmiljøområdet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at det bliver muligt, at yde støtte tilinitiativer, der skal fremme dyrevelfærd.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledesarbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, ogfor at der ikke samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plantil landbrugssektoren. Regeringen arbejder endvidere for, at arbejder for, at den generellenationale medfinansieringssats ikke øges for miljø, natur, klima og økologi.Desuden vil regeringen arbejde for, at landdistriktsstøttens tætte kobling til Traktatens bilag Iændres, så det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler til at støttelandbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtetsom landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.Generelle forventninger til andre landes holdningerDen første drøftelse af Kommissionens forslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21.oktober 2011 viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen afmedlemsstaterne, hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken, særligtforslaget om direkte støtte indeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til11

ændring af den fælles markedsordning og finansieringsforordningen blev bedre modtaget. Dervar blandede reaktioner til forslaget om den fælles strategiske ramme indeholdende allestrukturfondene, idet man påpegede den øgede bureaukratisering. Forslaget om mulighedenfor indkomstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken blev støttet af en del medlemsstater,men samtidig afvist af andre. Generelt var der ønske om, at landdistriktspolitikken skulleanvendes til at støtte miljø og klimatiltag i landbruget, men visse medlemsstater pointeredeogså behovet for at kunne anvende midlerne under søjle II til at fremme vækst.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6.oktober 2011.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.