Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 195
Offentligt
Avernakø 20. juli 2012Åbent brev til borgmester Hans Jørgensen
– og resten af kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn kommune
Avernakø Beboerforening og øens ø-udvalgsmedlemmer beder indtrængende de politiskansvarlige for Ø-færgen komme på banen nu – ferietid eller ej! Vi har akut brug for jereshjælp til at få løst den elendige færgesituation, der hver dag indebærer menneskeligeomkostninger og store økonomiske tab på øerne! Det kan ikke fortsætte, og vi må kræveomgående handling fra de ansvarlige, så vi i fællesskab kan få rettet op på problemerne.Faaborg III er taget ud af sejlads på ubestemt tid, og afløserfærgen ”Omøsund” sejler efteren stærkt reduceret sejlplan med kun 4 daglige anløb på Avernakø. Sidste afgang fraFaaborg er nu kl. 16.30, med sidste afgang fra Avernakø kl. 17.20. Al pladsreservation eraflyst. Inden indsættelsen af ”Omøsund” aflyste man den daglige 12-færge ogfredagsafgangen kl. 20 fra Faaborg. Disse forringelser berører alle på øerne:Pendlerne – og der er både pendlere til og fra øen – rammes naturligvis af de manglendeafgange og den suspenderede pladsreservation.Øens erhvervsliv er selvsagt overordentlig hårdt ramt: aflysninger af forudbestilteferieophold, manglende vareleverancer og problemer med at få personale og gæster til ogfra øen er ødelæggende for virksomhederne. Det er specielt katastrofalt, at dette sker midti højsæsonen, hvor bl.a. købmand, gårdbutikker, overnatnings- og spisesteder skal hentebroderparten af deres årsomsætning ind.Alle andre på øen mærker også forringelserne: hvordan kan man sikre sig, at man medbilen kan komme til f.eks. en aftalt kontrol på sygehuset i Odense eller Svendborg – ogkan man overhovedet komme hjem igen? Og hvad med sommerbesøget af gode vennerog familie – kan de komme med færgen? Etc. etc.Turisterne aner heller ikke, om de kan komme frem og tilbage, og mange undlader derforhelt at forsøge. Problemerne må også gå ud over færgens egen indtjening.Vi undrer os både over de tidligere annoncerede aflyste afgange og den midlertidigesejlplan. Ændringerne er tydeligvis udarbejdet uden hensyntagen til de lokale forhold ogkendskab til tidligere erfaringer. Begge dele er besluttet hen over hovedet på øboerne, påtrods af, at man så sent som i marts i år har vedtaget, at ø-udvalget er høringspart bl.a.mht. sejlplaner. Ø-udvalgsmedlemmerne har på intet tidspunkt været inddraget i detteforløb. Vi har selv forsøgt at komme i kontakt med borgmesteren – uden held.”Omøsund” har i de forgangne år mange gange været indsat som afløserfærge, når voresegen færge var i dok. Indtil i år har ”Omøsund” – dog med visse forsinkelser – kunnet sejleefter den gældende fartplan, dvs. i trekantrute, med de sædvanlige afgange, med gods ogmed pladsreservation. Hvorfor kan det pludselig ikke lade sig gøre nu, hvor kommunen harovertaget færgedriften? Og hvorfor har man ikke i stedet for at indleje ”Omøsund” ofretpenge på fornyet dispensation til Faaborg II, der jo passer ind i de gamle færgelejer ogsom mandskabet er fortrolig med? Udgiften bliver vel nogenlunde den samme.De annoncerede aflysninger af middags- og aftenfærge skulle gælde indtil 1. septemberog må derfor formodes at træde i kraft igen, når/hvis Faaborg III genindsættes på ruteninden da. Aflysningen af middagsfærgen blev især begrundet med, at der er ”mere gods
end forventet”. Det kan dog umuligt komme bag på nogen, at især øens købmænd fårleveret flere varer i sommermånederne. Det har – med enkelte undtagelser – væretnormen i årevis, når øernes ”befolkningstal” mangedobles af sommergæster og turister.Og det virker noget bagvendt at aflyse en afgang, fordi man har mere gods… Afskaffelsenaf fredags-afgangen kl. 20 fra Faaborg begrundes med hensyn til vagtplanen. Der har altidværet mandskabsskift om fredagen, så det er der ikke noget nyt i. Middagsfærgen er vigtigfor øboerne og vital for især (endags-)turisterne, og den sene fredagsfærge benyttes ogsåaf ansatte på øens opholdssted. Når sidste færge fra Faaborg nu er så tidligt som kl.16.30, er det også umuligt at komme til øerne efter f.eks. en lang arbejdsdag på Fyn.Eneste argument for, hvorfor færgen nu ikke kan sejle alle afgange i trekantrute mellemFaaborg og Avernakø og Lyø er endnu en gang den øgede godsmængde. Det ødelæggertrafikken mellem øerne og mulighederne for turisterne for at besøge begge øer på en dag– en meget populær tur! Postbetjeningen af øerne lider også under dette.De mange, varierende forklaringer på ruteændringer og afgange lyder i vores ører mestsom ”søforklaringer” – hvis man erkendte, at man ikke har fuldt overblik over situationen,ville man måske opnå en smule mere forståelse fra øboerne side. Hvis der medaflysningerne og den reducerede sejlplan reelt er tale om et oplæg til en sparerunde, villedet også være klædeligt, at man sagde det højt.Og hvorfor al pladsreservation er aflyst, står fuldstændig hen i det uvisse!I det hele taget skal informationsniveauet højnes. Det er umuligt at komme i kontakt medfærgekontoret udenfor åbningstiden, hvorfor man ikke kan skaffe sig oplysning om evt.ændringer, medmindre man modtager sms fra færgen. Øboer, der har behov for yderligereinformation eller ikke har mulighed for sms-service, samt gæster til øerne er afskåret fraoplysninger. Som minimum kan man vel sørge for, at aflysninger mv. bringes i denlandsdækkende trafikradio, ligesom der bør indføres en ordning med oplysning vedhavnene, så alle kan få besked om ændringer, aflysninger etc.Situationen er kort sagt helt uacceptabel, og Avernakø Beboerforening og ø-udvalgsmedlemmerne kræver, at der omgående bliver taget initiativ til at forbedresituationen fra politisk hold:Den normale sejlplan skal genindføres både mht. sejlrute og afgange.Pladsreservationen skal genindføres
I forventning om et hurtigt svar og handling, venlige hilsnerAvernakø Beboerforeningv. formand Connie StormØ-udvalgsmedlemmerne på Avernakø:Annemarie Genster og Flemming Christensen
Kopi sendes til Folketingets Ø-kontaktudvalg, Sammenslutningen af Danske Småøer ogLyø Beboerforening til orientering, samt til pressen.Bilag til kommune, folketing og ø-sammenslutning:Notater fra Avernakø Geder og Købmanden på Avernakø.