ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 172: Frivillighed på Folkemødet

Et frivilligt engagement har stor betydning for den enkelte, men det harogså stor samfundsmæssig økonomisk betydning. For et yderområde somBornholm har den frivillige arbejdskraft en kolossal betydning. Det er i kraftaf den, at en lang række sportsforeninger overhovedet eksisterer, og det ergennem frivillighed, at en lang række tilbud til børn eksisterer. Det er ogsågennem frivillighed, at lokalsamfundene holder sammen enten omkring etfysisk samlingspunkt eller omkring de lokale kulturelle tilbud. På Bornholmer der registreret op mod 1.000 foreninger, herunder mere end 250 inden forloven om folkeoplysning. Det vil sige at Bornholm, ligesom resten af landet,har et væld af foreninger, organisationer og institutioner, som er baseret pået frivilligt engagement.

Desuden er der to pedeller på deltid samt 4-5 timelønnede bartendere, idetde frivillige ikke håndterer penge.Ledelsen har valgt at håndteringen og koordineringen af de 230 frivillige skalvaretages særskilt af en enkelt person, frivilligkoordinator Mette Brunemark,som siden 2006 har været frivillig i Musikhuzet. Hun varetager opgavenulønnet til trods for, at hun skønner at anvende et tidsforbrug, der svarertil en normal arbejdsuge. Da engagementet primært ligger uden for normalarbejdstid, og da Mette Brunemark er selvstændig tandlæge med egenpraksis, har hun større mulighed for at tilrettelægge sit daglige arbejde, sådet kan kombineres med de omfattende krav, der stilles til funktionen somfrivilligkoordinator.

FRIVILLIGE I MUSIKHUZET BORNHOLMEt af de tilbud der har særlig stor betydning for Bornholm er spillestedetMusikhuzet Bornholm. Her er mere end 230 frivillige tilknyttet i størreeller mindre omfang, og her finder mere end 100 koncerter sted om året.Musikhuzet er dermed den kulturinstitution på Bornholm, der gør størstbrug af frivillig arbejdskraft hele året. Vi traf en aftale med ledelsen afMusikhuzet Bornholm om at få lov til at kigge indenfor. Gennem interviewmed frivilligkoordinator Mette Brunemark og flere frivillige, spørgeskemaerblandt frivilliggruppen og publikum samt observationsstudier har vi fået etbillede af de funktioner som ’jobbet’ som frivillig hhv. frivilligkoordinatorindeholder. Det undrede os, hvad der får så mange mennesker til at engageresig i huset; arrangementerne ligger sent om aftenen, hvem gider rydde opbagefter til langt ud på natten, og hvad med dem, der ikke engang opleverkoncerterne, men står i garderoben i kælderen? Med det fokus undersøgtevi hvilke motiver de frivillige i Musikhuzet Bornholm har for at stille op aftenefter aften året rundt.Musikhuzet er Bornholms regionale spillested, økonomisk funderet på midlerfra Bornholms Regionskommune, Statens Kunstråd, eksterne arrangører, derbetaler leje, lokalt engagerede erhvervssponsorer samt billetindtægter. Stedethar eksisteret siden 1986 og har udviklet sig fra at være en forening drevet aflokale ildsjæle, til at være et fondsbaseret rytmisk spillested, med en arbejdendeulønnet bestyrelse. Musikhuzet har til formål at udbrede den rytmiske musikpå Bornholm og samtidig skabe opmærksomhed omkring øen som et kultureltkraftcenter. Ud over de 100 koncerter om året anvendes huset også til andrearrangementer, således at der samlet er ca. 300 arrangementer om året, ligefra politiske møder, foredrag, teaterforestillinger og formidlingsarrangementertil små og store koncerter med op til 700 publikummer og gæster. Der erhvad der svarer til seks fuldtidsansatte medarbejdere i Musikhuzet. Det erden daglige leder, en kontormedarbejder med ansvar for bogholderi, enadministrativ medarbejder med ansvar for PR og markedsføring og en tekniker.78

KARAKTERISTIK OG ORGANISERINGAF MUSIKHUZETS FRIVILLIGEMusikhuzets behov for frivillige og omfanget af det engagement, som hverenkelt leverer, varierer meget. Nogle er kun engageret en til to gange årligtved de store udendørs sommerkoncerter, der har eventkarakter, hvorimodandre er at finde flere gange hver weekend til små intime eller store indendørskoncerter. Mette Brunemark beskriver, at hun har en kerne på ca. 60 personersom minimum 3-4 gange om måneden er at finde i Musikhuzet. Den yngsteer 12 år og den ældste er 77, heraf udgør aldersgruppen mellem 18 og 50år ca. 70 %. Der er en lige kønsfordeling, hvilket Mette Brunemark ser somen stor fordel.Musikhuzet mangler ikke frivillige, men efter august måned, hvor mangefrivillige flytter fra Bornholm for at studere i København, annonceres der inyhederne og på forskellige sites efter interesserede. Desuden gør Musikhuzetmeget ud af, at ’de gode frivillige’ medbringer deres venner. Organisatorisk erden frivillige stab opdelt under 6 afviklere, der kan beskrives som teamledere,og de øvrige frivillige. Det tager ca. et år at uddanne en afvikler, således atvedkommende kan have det fulde ansvar for en koncertafvikling og håndtereden meget høje grad af selvledelse, der ligger i funktionen.Mette Brunemark benævner sine frivillige ”crew” og anvender i det heletaget en engelskpræget musik-terminologi. Hun gør samtidig meget udaf at understrege, at værdigrundlaget er ”at skabe en fed koncert” og atselv om man er frivillig, betyder det ikke, at man kan gøre, som man vil.Hun udviser selv stor seriøsitet, opdrager sine afviklere på samme måde ogforventer, at de videreformidler dette ned i organisationen. Hun udtrykker,at hele crewet skal være toptrimmet til at udføre opgaven – helt ned på”toiletrenserniveau”. Derfor afholder hun også frivilligmøder to gange ikvartalet, hvor målet er at informere på alle niveauer og skabe lydhørhed foralle. Desuden er de frivillige repræsenteret i bestyrelsen. Mette Brunemark

påpeger i øvrigt, at de frivillige, der er der mest, er dem, der har lettestadgang til beslutningstagerne og – fordi de kender huset bedst – normalt ogsåkommer med de bedste ideer.Mette Brunemark mener, at den største udfordring er, når der skal tages imod enny frivillig i Musikhuzet. De frivillige kan være vidt forskellige og som redskabtil at blive klogere på, hvem de er, arbejder hun med en typologi udvikletaf Roskilde Festival, hvor de frivillige bliver inddelt i 4 typer:Festaben,dervia engagementet får opfyldt sociale behov,nørden,der får opfyldt fagligeambitioner og stiller krav til kvalitet,politikeren,der søger medindflydelsemed henblik på forandringer eller forbedringer ogekshibitionisten,derbruger eventen til at skabe sig en identitet og skille sig ud fra andre. MetteBrunemark siger, at modellen hjælper hende til at kredse sig ind på, hvordanhun skal arbejde med motivationen for den enkelte frivillige:

TYPER AF FRIVILLIGESammensætningen af de forskellige typer i frivilliggruppen hos MusikhuzetBornholm afspejler den forandring, der finder sted i frivillighedsbilledet i disseår. Den ’klassiske’ frivillighed er ved at bevæge sig over i en ’ny’ frivillighed.De frivillige styres i højere grad af individualisme og personlige interesser.Indsatsen er global, situationsbestemt og periodisk. Fremtidens frivillige erforbrugere. Til gengæld for deres indsats forlanger de nye frivillige nogleorganisationer, der kan tilbyde identitet og mening – indtil de zapper videretil næste projekt.Den klassiske frivillighed baserer sig på kollektivitet, hvor engagementeter længerevarende, sammenhængende og intensivt. Omvendt er den nyefrivillighed selvorienteret, hvor man i højere grad engagerer sig i egensfære, og den baserer sig på individualitet, hvor engagementet er kortvarigt,lejlighedsvis og begrænset.De nye tendenser inden for frivillighed illustreres i figur 1. I den forbindelseer det værd at bemærke, at denne kategorisering af klassisk og ny frivilligheder en idealtypebeskrivelse; i praksis er der mere tale om tendenser.

I forhold til fordelingen af de frivillige i den klassiske og den ny frivillighedplacerer Musikhuzet Bornholm sig så at sige med et ben i hver lejr. På denene side råder organisationen over en fast stab af frivillige, der engagerersig hele året, og de har en lang række af de karakteristika, der passer på denklassiske frivillighed. På den anden side arrangerer Musikhuzet også storeeventlignende koncerter, som trækker på alle frivillige i kartoteket, som kunknyttes til disse få afgrænsede engagementer, hvor motivationen er drevetaf, at det er tidsbegrænset og at ”det hele koger”. Den faste stab, som erengageret hele året, engagerer sig også i de store eventlignende koncerter.

MOTIVATIONKarakteristikken af Musikhuzets gruppe af frivillige stemmer fint overensmed ph.d. Ulla Habermanns forklaringer af, hvorfor man engagerer sigfrivilligt og hvad motivation er. Ordet motivation er i familie med ordetemotion; at bevæge følelsesmæssigt. Der er en sammenhæng mellem følelseog motivation. Motivation for deltagelse i frivilligt arbejde bygger på toforskellige omstændigheder, der tilsammen udgør forklaringen. Det ene eranledning,hvilket skal forstås som en aktuel situation eller ydre bevæggrund.Det kan eksempelvis være strukturelle omstillinger, økonomisk nedskæringeller andet. Det kan også være en personlig anledning, såsom ændringer i81

MOTIVMIKSEn person kan rumme både et egennytte-motiv, men også et altruistiskmotiv. Dertil kommer politiske, demokratiske og organisatoriske forhold.Motivationsbegrundelserne handler derfor ikke om et enten-eller, men etbåde-og. En person kan have flere forskellige motiver til samme handling, ogman kan have samme motiver for forskellige handlinger. Motiverne kan værekontekstafhængige og forandre sig over tid med udgangspunkt i det indremotivog den ydreanledning.Det betyder imidlertid ikke en ’motivkonflikt’,men viser i hvor høj grad motiverne overlapper hinanden og ikke altid kanskilles ad. Der kan i stedet tales om et motivmiks (Habermann 2007). Vi sertydeligt et billede af et motivmiks hos Musikhuzets frivillige, hvor de flestehar mere end ét motiv for deres frivillige engagement.

Forskning har vist, at dette motivmiks kan rangordnes i et motivhierarki. Detses blandt andet i den nordiske komparative undersøgelseFrivillighed i Norden,hvor forskerne har set på, hvilken betydning seks valgte motivationsdimensionerhar for engagementet i frivilligt arbejde. De seks dimensioner er:værdier,læring, identitet, sociale forventninger, indflydelse og karriere.Undersøgelsenbygger på spørgeskemaundersøgelser blandt 6.500 personer engageret i socialtarbejde. Med udgangspunkt i en række udsagn og påstande har forskerneherefter kunnet rangordne de seks motivationsfaktorer. I alle fem nordiskelande rangerer motivationsfaktorerne stort set ens, som vist i figur 2.Figuren viser, at det er de værdibaserede motiver, der blandt andet dækkerpolitiske, religiøse, lokale samfundsforhold og social ansvarlighed, der scorerhøjest – værdier som kan kategoriseres som altruistiske.Værdier skal i den forbindelse ses som udtryk for menneskers tro på og behovfor mødet med den anden og sagen. Mens læring kan forstås som individetsønske om selvudvikling, står identitet for mening, hverdagsliv og fællesskab;kort sagt at være aktiv og nyttig (Habermann 2007:285).Peter Gundelach, der har undersøgt danskernes værdier gennem de sidstetredive år, mener, at værdier handler om, hvad der er godt og ondt – ogmåske i endnu højere grad om, hvad man bør gøre, end hvad man gør:”Deter hensigten om at hjælpe andre, der gør en handling altruistisk – også selvom man selv får noget ud af den”.Med det udgangspunkt skal altruisme ogegennytte altså ikke forstås som hinandens modsætninger, men snarere somhinandens forudsætninger. Det er derfor meningsløst at tale om et enten-eller, hvilket heller ikke synes at være væsentligt i forhold til den frivilligesmåde at forstå og forme det frivillige arbejde.Man kunne antage, at specielt de altruistiske motiver primært er knyttettil et mere permanent frivillighedsengagement, men det er ikke tilfældet.Svenske studier af frivillige i forbindelse med sportsarrangementer og eventshar vist, at bådemeningsfuldhed, samhørighedsfølelse, familiemæssigetraditioneroglokale forpligtelserer væsentlige motiver. En mulig forklaringpå sammenhængen mellem egennytte og altruisme er derfor, at menneskerlever et mere og mere individualiseret liv med mange forskellige aktiviteter,der har betydning for det selvbillede, vi fremviser.Det er derfor ikke alene en udvikling fra altruistiske motiver hen imod enegennyttemaksimering, der ændrer frivillighedsbilledet, men også en andenmåde at iscenesætte og engagere sig som frivillig. Det bekræfter KøbenhavnsKommunes forening af frivillige, Cph Volunteers, der har 1.160 medlemmer.Her er motivet ikke,hvorman er frivillig, menatman er frivillig, og derforkan man også den ene dag være frivillig ved et internationalt cykelløb ognæste dag ved en fredsdemonstration. Alt er i spil, når bare det er kortvarigt,valgfrit, situationsbestemt og opfylder ’dagens behov’.83

Hovedgruppen af medlemmerne er 25-45 år. Det er den gruppe, der måformodes at have mest travlt, og ifølge foreningens leder, Franka Abrahamsen,understreger det den teori, hun har om, at samhørighed og sammenholder det, der skaber motivationen. Dertil føjer hun i forhold til en altruistisktænkemåde:”Det der holder folk sammen er, at de er stolte af at gøre detværd at bo i den by, de bor i”.Som tidligere nævnt viste frivillighedsundersøgelsen, atlæringer et vigtigt motiv.Det bekræfter Cph Volunteers, der næsten ugentligt tilbyder medlemmerneundervisning i henholdsvis førstehjælp, konflikthåndtering eller interkulturelforståelse. Derudover har foreningen erfaret, at arrangørernes ledelse af defrivillige ofte er mangelfuld eller underprioriteret. Derfor tilbyder foreningenundervisning i ledelse af frivillige og har desuden ansøgt midler til udviklingenaf et egentligt uddannelsesforløb målrettet ledelse af frivillige.Foreningen er bevidst om og organiseret i forhold til, at engagementet blandtde frivillige er varierende. Nogle kommer kun én gang om året mens andre,som Franka Abrahamsen kalder den hårde kerne, er meget aktive. Lederenaf Cph Volunteers understreger, at en af grundene til at foreningen har såmange frivillige netop er, at man kan vælge til og fra:

SOCIALE BEHOVDer tegner sig et tydeligt billede af, at det sociale samvær er det motiv, derer det mest fremherskende blandt de frivillige. De fortæller, at det handlerom at skabe noget i fællesskab og at have en fælles identitet. Mere end totredjedele peger på at socialt samvær – i betydningen at hygge sig og havedet sjovt sammen med andre mennesker – er af stor betydning. Og næstenlige så mange understreger det sociale yderligere ved at sige, at det er nytnetværk og nye venner, der er motivationsfaktorerne. Flere uddyber det vedat sige, at det handler om at møde nye spændende mennesker, som manellers ikke ville have mødt og med en anden baggrund, end man selv har.Det sociale behov er ifølge teoretikeren Maslow et medfødt behov, der eren forudsætning for menneskets vækst. Maslows behovsmodel er en af demest kendte behovsmodeller, når man taler menneskelige motiver. Heleudgangspunktet for modellen – der senere er blevet kendt som Maslowsbehovspyramide – er at mennesket er et individ med mulighed for konstantvækst. Individets vækst forudsætter imidlertid, at de medfødte behov, derer organiseret i et hierarki efter indbyrdes styrkeforhold, opfyldes. Hierarkietbestår grundlæggende af en række basale fysiologiske behov, som først skaltilfredsstilles, før de mere psykologiske behov kan blive opfyldt. Så snart denederste behov er tilfredsstillet, vil de ikke længere være altdominerendefor mennesket, og individet kan bevæge sig op til næste niveau. Udækkedebehov fungerer ikke som en motivation, men beskrives af Maslow som etmangelbehov og er alene en hindring for at komme videre i hierarkiet. Detnæste niveau rummer behovet for kærlighed og samhørighed, også kaldet desociale behov, som dækker ønsket om at give og modtage følelser, hengivenhedog accept. Hvis dette behov ikke bliver tilfredsstillet, vil det give følelsenaf ensomhed og afsavn.En stor del af Musikhuzets frivillige har oplevet en ændring i deres liv,f.eks. skilsmisse eller tilflytning, der gør, at de har behov for at møde andremennesker, hvilket en af de frivillige udtrykker således:”Jeg blev frivillig,fordi børnene var blevet store, og jeg var blevet skilt, så der skulle skenoget. En veninde sagde, at her skete en masse, og det gjorde der også, jegfik nye venner”.Det ligger fint i tråd med de teorier, der omhandler ydre og indre motiver.Her er et eksempel på enanledning,som har gjort, at vedkommende harsøgt at finde en mulighed for at få sitmotivopfyldt: at møde nye venner.

PERSONLIGE BEHOVPå det personlige plan beskriver flere, at de får energi og overskud af deresarbejde. Nogle nævner, at de lærer at blive mere udadvendte og selvsikre ogdet har bevirket, at de har fået flere venner. Maslow beskriver ligefrem, atmangel på opfyldelse af disse behov, kan føre til isolation, afsavn og sygdom.Det understreger et udsagn hentet fra en af de anonyme besvarelser fravores undersøgelse:”Jeg tror faktisk, at man kunne spare mange besøg hos lægen, hvis mangeflere fik noget at gå op i i stedet for deres sofa og TV. Mennesker er ikkeskabt til at være isoleret derhjemme og det er der rigtig mange, som er”.Det fremgår tydeligt af vores undersøgelse, at personlige behov er et afde største motiver blandt de frivillige. Afviklerne vægter således også defrivilliges personlige behov højt. De prioriterer for eksempel at tage sig tidtil at tage sig af de nye og dem, som har det svært personligt, for at udviserespekt og anerkendelse. Et eksempel på anerkendelse er, når afviklerendagen efter en koncert sender en SMS ud til de frivillige med beskeden:”Detvar ikke gået uden dig.”At udvise anerkendelse er ifølge direktør, udviklingskonsulent og forfatterThorkild Olsen menneskets evne til at se den anden som en væsentliganden, hvilket fordrer både empati og evne til at tillade forskellighed. Deter samtidig en tilgang, der går begge veje; på den ene side forudsætter det,at man anerkender andre og ikke forsøger at socialisere til en ensretning.På den anden side har andres anerkendelse også betydning for følelsen af,at man selv bliver set og dermed tildelt en plads i verden. Imidlertid er detikke lige meget, hvem der anerkender, hvornår og i hvilke sammenhænge.Det betyder, at anerkendelse ikke har en fast form og dermed heller ikke enfast metodik, men eksisterer i et medmenneskeligt samspil, der bygger påemotion, relation, situation og kommunikation.I Musikhuzet arbejdes der bevidst med de frivilliges motivation ud fra enfilosofi om at nye udfordringer, som man ikke troede, man turde eller kunneløfte, men som bliver gennemført, er det, der skaber succeser. Derfor erMette Brunemark også fuldt opmærksom på at frivillige, der keder sig, søgerandre steder hen:”Jeg gør jo meget ud af at få åbnet øjnene på dem. Jeg har ikke roseklubber,men jeg kan se, at det der motiverer mest muligt, er at smide dem udi arbejdsopgaver, som de ikke troede, de kunne løfte og hvor de somudgangspunkt ikke tør”.

at kunne udvikle Musikhuzet. De frivillige beretter, at opgaverne kan væremeget forskellige:”Trods særlige fremgangmåder og procedurer er ikke togange ens. Der opstår nye spørgsmål, nye situationer, nye oplevelser og nyeløsninger til mindre opgaver, som gør sin gavn i helheden”.Vores undersøgelse viser, at der for en dels vedkommende er særlige emotionerforbundet med at se noget lykkedes. Respondenterne anvender ord som”høje af” og ”kick” i forbindelse med at det kører. Selvrealisering handlerom personlig fundamental udvikling, skabertrang, flow og oplevelsen af nogethelt særligt og unikt. Det understøttes af teoretikere som Durkheim, der talerom den kollektive brusen og det sus det giver i kroppen, når man lykkes ifællesskab. Maslow siger, at trangen til at udvikle sit talent er umættelig,da det fører til en følelse af mening med det man gør.De frivillige stiller stadig større krav til arbejdsopgaver og udfordringer. Deter en tendens, som Mette Brunemark ser som en af de udfordringer, hun skalvære meget opmærksom på:”Det er velfungerende folk, vi har i huset.De har arbejde og uddannelse. De har et meget klart billede af, hvad debruger deres fritid til. Det giver også nogle udfordringer, at folk kommermed nogle krav”.I takt med at den frivillige flok er blevet mere kompetent og effektiv tilbyderMette Brunemark inddragelse, indflydelse og læring: ”Nårfolk er der megetog når de sætter sig ind i det, så bliver de også inddraget”.Hun arrangererjævnligt dørmandskurser, førstehjælpskurser, hjertestarterkurser, teknikkurserog workshops.

OPLEVELSERMere end halvdelen af de frivillige peger på oplevelser som et væsentligtmotiv. Oplevelser skal her forstås meget bredt, idet respondenternebeskriver oplevelser som det at komme tæt på kunstnerne, at opleve musiki forskellige genrer, at opleve glade mennesker – både frivillige og gæster– samt at arbejde for et fælles mål sammen med andre og se det lykkes.Mette Brunemark peger på, at den største succesoplevelse er, når defrivillige er med til at idéudvikle og designe oplevelsesrummet, men det ersamtidig også der, bølgerne kan gå højt, fordi det er en spraglet gruppe.De frivillige udtrykker, at muligheden for at få indflydelse på oplevelsesdesignet,selve oplevelsen og de efterfølgende refleksioner over oplevelsen i form afde minder, der refereres til blandt de frivillige, har stor betydning:”Vi hartilgang til en masse kunstnere, foredragsholdere, musik – kendt som mindrekendt. At opleve forskellige typer af musik og være med til at udtænke,hvad der kan bygges på for at publikum får en god oplevelse”.Også i forholdtil de praktiske forberedelser, der er knyttet til de optrædende, fortælleren afvikler, at der er tale om en oplevelse:”Jeg kan godt lide at indretteog iscenesætte, så det nærmest ligner et maleri”.87

ORDNEDE FORHOLDUndersøgelsen viser, at det betyder noget, at der er ordnede forhold. Detgør, at de frivillige udstråler sikkerhed i forhold til deres arbejdsfunktioner.Ordnede forhold skal her forstås i den betydning, at der er overblik og orden.En af afviklerne fortæller, at hun kan lide det spil der er, når de frivilligeer sammen om at få ”styr på det”, lige inden det hele går løs. Selv om detkan virke kaotisk, så kommer det hele alligevel på plads inden start. Hunundersteger, at det i det hele taget er en forudsætning for hendes engagement,at der er velordnede ledelsesmæssige forhold også i økonomisk henseende.Man kan måske undre sig over, at vi taler om økonomisk sikkerhed og ordeni forhold til frivilligt og dermed ulønnet arbejdskraft. Det har alligevel sinberettigelse, idet det kan være en sikkerhed i forhold til den tid og deressourcer, man som frivillig vælger at prioritere til Musikhuzet at vide, athuset også er økonomisk veldrevet og ikke trues af usikkerhed og lukning –en skæbne som en række kulturinstitutioner landet over desværre dagligter presset af.Samme afvikler fortæller videre, at en anden forudsætning for at fastholdehendes engagement er, at der bliver taget hånd om de nye frivillige og demsom kommer sjældent i huset. Det er da også et af de indsatsområder, MetteBrunemark har tænkt ind i sin organisering af de frivillige. Nye frivillige blivertilknyttet en afvikler i en følordning, således at vedkommende ikke føler sigalene eller rådvild i forbindelse med koncertafviklingen, der i øvrigt beskrivessom hektisk, fokuseret og med en til tider hård tone. Derfor indledes allearrangementer også med, at afvikleren samler gruppen til en briefing indenkoncerten, hvor alle arbejdsopgaver, lokaleindretning og eventuel etablering afet afterparty gennemgås. Ligeså afsluttes arrangementet uanset sluttidspunktmed en debriefing, hvor alle kommer til orde, misforståelser udredes og hvorder må drikkes alkohol, hvilket ellers ikke er tilladt blandt de frivillige.

Mette Brunmark synes, at hun kan se, at gruppen af frivillige gennem årenehar udviklet sig til i retning af, at man er blevet mere bevidst om, hvad deter, man bruger livet til. Personligt mener Mette Brunemark, at tendensenfremover vil være”at vi strikker et liv sammen, der ved siden af arbejdslivet,giver et liv, der flytter sten i vandet”.Et sted hvor Musikhuzet er med til at skabe mening er, at der blandt defrivillige, der finder vej til Musikhuzet, findes en lille gruppe unge, som afen eller anden grund ikke har fundet ud af, hvad de vil med fremtiden. Derfindes flere eksempler på, at de via deres arbejde i Musikhuzet har fundetro og inspiration til at komme videre. Det beskriver en af afviklerne således:”En lille procentdel blandt de frivillige er unge, som måske har flakket lidtrundt, som måske ikke har gået i gang med en ungdomsuddannelse, måskehar de været igennem et eller andet barskt i livet (…) så laver de et ellerandet forløb med dem selv, fordi de kommer ind et sted, hvor der er reglerog ting, de skal leve op til”.

LOKAL OG REGIONAL POSITIONERINGSom et led i at opretholde motivationen tager Mette Brunemark udgangspunkt iet større kulturelt projekt, Kulturaksen, der endnu er på forberedelsesstadiet.I projektet tænkes Musikhuzet ind som en vigtig brik sammen med de øvrigekulturelle institutioner i byen.I teorien går kulturaksen fra Centralbiblioteket i en lige linje forbi BornholmsMuseum, et nedlagt elværk med potentiale som kulturhus; passerer Musikhuzet,fortsætter forbi museerne Hjorths Fabrik og Eriksens Gård, inden aksen enderi den lokale lystbådehavn. Mette beskriver, hvordan hun rent fysisk går turenmed nye frivillige, så de bliver bevidste om at indgå i noget større. Derformener hun også, at hun kan stille helt andre krav, end der normalt stillestil frivillige:”Jeg bruger det meget som referencepunkt. Hvis der er uroi krogene, tager jeg fat i dem og prøver at vise, hvad de er del af. Så gårturen fra biblioteket til Nørrekås. Det er en rigtig god samtaletur”.For osat se er dette både vigtigt i forhold til den frivilliges motivation på længeresigt og i forhold til en samfundsmæssig stillingtagen og læring.

MENINGBlandt de frivillige finder vi udsagn, der peger i retning af noget meningsskabende;at man vil være med til at gøre en forskel og bidrage til et overordnet fællesmål. Det understøttes af publikum, hvor også flere peger på, at det kanvære de frivilliges begrundelse for at engagere sig i Musikhuzet. Hos en afafviklerne giver det mening at kunne kombinere erfaringer fra hendes lønnedejob med et frivilligt engagement i Musikhuzet:”Jeg er afvikler specielt påde store koncerter og medlem af bestyrelsen. Det passer godt med detarbejde, jeg har i hverdagen, hvor jeg er kontorchef. Der er samspil medden personaleledelse, jeg anvender her og på jobbet i forhold til at guidefolk i en bestemt retning.”

skal give medarbejderne god plads til at drømme og fornemme, at de ikkeer på arbejde. Han anvender derfor et familiesprog frem for et arbejdssprogud fra den grundtanke, at man som frivillig ”giver noget af sig selv” og at detbærer lønnen i sig selv. Franka Abrahamsen fra Cph Volunteers fremhæverligeledes, at familiefølelsen og samhørigheden er fremherskende motiverblandt hovedparten af foreningens medlemmer. I løbet af den tid foreningenhar eksisteret siden august 2009, kan hun tydeligt se, at de frivillige findersammen og føler og opfører sig som en familie:”Flere af de frivillige harønske om at være på vagt sammen med nogle bestemte i gruppen. Det ermed til yderligere at styrke sammenhørighedsgraden og stoltheden af atløfte noget sammen”.Det er væsentligt, at de motiver for frivillighed som undersøgelsen har fundet,på én gang gør op med den klassiske forståelse af familiestrukturer og denklassiske forståelse af motiver for frivillighed. I stedet nyfortolkes begreberneog kombineres til en ny struktur, der imødekommer vor tids behov for frit atkunne vælge hvem vi er i familie med, og hvem der skal udfylde de roller,der tillægges familiebegrebet. Dette ses normalt blandt sammenbragtefamilier og blandt stærke venskaber, og derfor er det tankevækkende, at detgenfindes blandt en gruppe af frivillige, vel at mærke når de rette rammerog forudsætninger er til stede.Vi anbefaler derfor, at organisationer, der benytter sig af frivillige, sætterfokus på muligheden for samarbejde på tværs af generationer, bådeinden for den biologiske familie og i forhold til muligheden for at udvidefamiliebegrebet. Oplevelsen af at få eller måske snarere vælge sig en nyfamilie både inspirerer til at blive frivillig og til efterfølgende at fastholdeet stærkt og loyalt engagement.

Imidlertid peger undersøgelsen også på nye vinkler på familiebegrebet. En afde interviewede betegner den frivillige stab som en ny bonusfamilie, hun hardaglig kontakt med ved siden af det egentlige frivillige arbejde i Musikhuzet.Hun beskriver, at gruppen af frivillige føles som én stor familie, hvor manomsorgfuldt har respekt for hinanden, og hvor sproget er helt specielt. Hendesbørn er også blevet frivillige i huset, og det fælles samarbejde betydermeget for hende:”Nu er mine børn også med hernede, og jeg er flinkeresom afvikler end som mor”.Musikhuzet har givet hende mulighed for at møde mennesker, hun ellers ikkeville have mødt:”Man har nogle gange nogen, hvor man på forhånd villehave afskrevet personen, men når man lærer hinanden at kende, så er detanderledes”.Betydningen af nye bekendtskaber beskrives blandt andet påfølgende måde:”Vi er faktisk 5 – 4 kvinder og 1 mand – som holder sammeni hverdagen og som har daglig kontakt. Det var folk, som jeg ellers ikkeville have mødt.”Undersøgelsen viser, at Musikhuzet er fundamentet for en social sammenhængs-kraft, som understøtter de værdier der traditionelt forbindes med familien:”… der er så mange der ringer og det er bare at lægge øre til, så kan degodt selv finde løsningen. Den ene mands datter sender 20 sms´er og harmåske brug for en mor…”.Udsagnene om familiemæssige sammenligninger og om betydningen af etstærkt generationsfællesskab er nyt. Vi er ikke i den klassiske motivationsteoristødt på udsagn, som understøtter det. Imidlertid er Musikhuzet ikkeenestående, idet man også på Roskilde Festival gør op med de tanker ogbegreber der knytter sig til arbejdslivet, og det der knytter sig til ’livetudenfor’. Festivalleder, Henrik Bondo Nielsen, fortæller, at man som leder afen organisation eller forening, der fortrinsvis benytter frivillig arbejdskraft,90

LITTERATURAndersson, Tommy D., Mia Larson, Lena Mossberg:Evenemang – frånorganisering till utvärdering,Författarna och Studentlitteratur, 2009Boje, Thomas P., Bjarne Ibsen:Frivillighed og nonprofit iDanmark – omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse,Socialforskningsinstituttet, København 2006Frostholm, Henrik:Ansigt til ansigt – hvervning af frivillige i praksis,Center for frivilligt socialt arbejde, 2001Gundelach, Peter i: Habermann, Ulla:En postmoderne helgen?,MuseumTusculanums Forlag, 2007Habermann, Ulla:En postmoderne helgen?Museum Tusculanums Forlag,2007Hagedorn-Rasmussen, Peter og Jon Sundbo: ”Ledelse af mennesker ioplevelsesvirksomheder: Strategisk eksponering og netværksorganisationsom princip”. Paper til nordisk forskerseminar om produktion, forbrug ogkultur i oplevelsesøkonomien, 2006Hein, Helle Hedegaard:Motivation – motivationsteori og praktiskanvendelse,Hans Reitzels Forlag, 2009Henriksen, Lars Skov og Bjarne Ibsen:Frivillighedens udfordringer,OdenseUniversitetsforlag, 2001Lorentzen og Rogstad i Haberman, Ulla:En postmoderne helgen?MuseumTusculanums Forlag, 2007Madsen, K.B.:Abraham Maslow,Forum/Dreyer, 1981March, James G.:Fornuft og Forandring,Forlaget Samfundslitteratur, 2008Maslow, Abraham H.:Maslow management,Forlaget John Viley & Sons,1998Nielsen, Henrik Bondo, Peter Horn, Jens Friis Jensen:Oplevelsesledelse ipraksis,MOL forlaget, 2008Nielsen, Jens:Events i den danske oplevelsesøkonomi–den kollektivebrusen,Forlaget Samfundslitteratur, 2008Olsen, Thorkild:Anerkendelse – Kom ind i kampen,Gyldendal Business,2010