ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 166: Møde med delegation fra det indonesiske parlament

Olie og gas er grundpillerne i Indonesiens industrisektor, der samlet udgør knap halvdelen aføkonomi-en. Landbruget tegner sig for knap en femtedel af økonomien.Indonesiens økonomi er forankret i hjemmemarkedet, hvilket er en af grundene til, at landet komrelativt godt igennem finanskrisen.I 2010 var væksten på 6,1 pct. Det skyldes især indenlandsk efterspørgsel og private investeringer.Trods pæn økonomisk vækst lever ca. 14 pct. af befolkningen stadig under den nationalefattigdoms-grænse. Væksten lægger samtidig et betydeligt pres på landets miljø og naturressourcer.

Stigende radikaliseringDen overordnede politiske situation er stabil, og demokratiet har slået rod i Indonesien, der ledes afpræsident Yudhoyono. Til trods for det er radikaliseringen stigende, og der er jævnligt religiøsekonflikter.Dertil kommer regionale konflikter bl.a. i provinserne Papua, ø-gruppen Molukkerne, hvor en del afbefolkningen ønsker selvstændighed, og i Aceh på det nordlige Sumatra, hvor der fortsat er politiskuenighed i forbindelse med fredsprocessen.

UdviklingssamarbejdetDen internationale donorstøtte er på mere end 5 mia. kroner om året. Klima og miljø er et centraltområde for mange internationale donorer, men også god regeringsførelse, støtte til civilsamfundetog anti-terror har høj prioritet.Danmarks støtte udgør ca. 70 mio. kr. årligt, ligeledes med stort fokus på klima og miljø. Danmarkbidrager med 220 mio. kr. over 5 år til miljøforvaltning, energieffektivitet og decentral grønnaturressourceforvaltning. Programmet har en meget stærk klimaprofil. Formålet er bl.a. at bidragetil gennemførelsen af Indonesiens fattigdomsstrategi, hvor bæredygtig anvendelse afnaturressourcer er et væsentligt element.Derudover giver Danmark 50 mio. kr. i støtte til fremme af menneskerettigheder og demokrati,antikorruption og terrorbekæmpelse over 4 år. Programmet søger bl.a. at styrkemenneskerettigheder gennem religiøse institutioner og politiet og at styrke anti-terrorindsatsengennem polititræningscenteret JCLEC.Danmark ydede desuden nødhjælp i forbindelse med Mt. Merapi-vulkanudbruddet på Java inovember 2010.

Lokalt ejerskabDanmark har sammen med Indonesiens regering og øvrige donorlande underskrevet ’JakartaCommitments’, der med afsæt i Paris-erklæringen skal sikre en effektiv bistandsindsats gennem tætsamarbejde mellem donorerne og regeringen.Danmark arbejder generelt for lokalt ejerskab i udviklingssamarbejdet. Hovedbestanddelen af detdanskstøttede miljøprogram gennemføres således af den indonesiske regering. Danmark støtter tremultidonorfonde og arbejder sammen med EU-partnere om at koordinere bilaterale indsatser og ud-veksle erfaringer.

FremtidenDer vil fortsat være omfattende international støtte til miljø- og klimaprogrammer i Indonesien.Fokus vil i stigende grad være på den private sektor. På trods af den indonesiske vækst er der stadigbehov for donorstøtte især til kapacitetsopbygning i regeringen og den private sektor.Danmark planlægger at forlænge de nuværende miljø- og klimaprogrammer med endnu en fase. I2011 er der planlagt nye klimatiltag for 50 mio. kr. under den internationale ’fast start’-pulje, somblev annonceret ved klimatopmødet i København i 2009. Der er også planlagt tiltag modradikalisering under den nye danske ’frihedspulje’ i 2011.

Data2Areal: 1.904.600 kmBefolkning: 230 mio.Årlig befolkningstilvækst: 1,1 %BNI pr. indbygger: 2.050 US $Udenlandsk bistand pr. indbygger: 5 US $Forventet levealder: 71 årBørnedødelighed under fem årpr. 1.000 (1990/2009): 86/39Procentdel børn, der erindskrevet i grundskole: 98(1990)/98(2009)Procentdel af befolkningen,der har adgang til rent drikkevand(nyeste tal er 2008): 71(1990)/80Dansk bilateral bistand 2010i mio. kr. (udbetalinger): 70Danske bilaterale programmer 2010- Demokrati, god regeringsførelse og terrorbekæmpelse- Miljø og naturressourceforvaltning