ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 163: Årsberetning 2012 fra Landsforeningen Landsbyerne i Danmark

På sidste års generalforsamling (2011) blev årsberetningen indledt med følgendeovervejelser:”Det er ingen hemmelighed, at ”Landsbyerne i Danmark” har frygtet, at kommunalre-formen i 2007, med 98 storkommuner og kun ca. 2000 folkevalgte, ”ville tage livet”af mange af vore landsbysamfund.At den kommunale og politiske centralisering ville gøre afstanden mellem borger ogpolitiker faretruende stor og medføre en bølge af skolenedlæggelser, nedlæggelser afbørnehaver, foreninger, forsamlingshuse, arbejdspladser, hindre bosætning, skabefraflytning fra land til by m. v.Derfor opfordrede ”Landsbyerne i Danmark”, så snart storkommunerne var en reali-tet, landsbysamfundene til hurtigst muligt at oprette lokalråd, landsbyråd, beboerfor-eninger, borgerforeninger osv. Denne gang skulle kommunalreformen ikke, som detskete med kommunalreformen i 1970, tage landsbysamfundene på sengen” (citatslut).Her seks år efter kommunalreform i 2007 kan vi med stor tilfredshed konstatere, atopfordringen til landsbysamfundene om at organisere sig er blevet hørt og fulgt. Inæsten alle landsbysamfund er der i dag en beboerforening eller et lokalråd, der kanforsvare lokalsamfundet og give landsbybeboerne og ildsjælene ny optimisme.Vi kan også glæde os over, at der i dag er en voksende folkelig og politisk forståelsefor at bevare landsbysamfundene, udkantsdanmark, livet på landet. Der er derfor håbom, at kommunalreformen i 2007 ikke vil betyde den landsbyafvikling, vi havdefrygtet. Men meget skal gøres, særlig på det lovmæssige område, f. eks. en liberalise-ring af planloven.Landsbyskolerne skal bevares.Det er afgørende for et landsbysamfund, at der er en landsbyskole. Nedlægges lands-byskolen flytter børnefamilierne fra lokalområdet og nye familier bosætter sig ikke.Derfor er det en ulykke, at kommunerne fortsat vil nedlægge landsbyskoler.Det forlyder, at 231 folkeskoler, set over en toårig periode, vil være lukket, når næsteskoleår begynder til august. Kommunerne regner med at kunne spare knap 700 milli-oner kroner.

Men er skolen først væk, smuldrer landsbysamfundet, og der kommer hurtigt fraflyt-ning, ingen bosætning, faldende huspriser, tomme huse, boligruiner, mistede arbejds-pladser, færre skatteindtægter osv.Derfor må landsbyskolen bevares, gerne som friskole. Kommunalpolitikerne må er-kende, at de få millioner kroner, en kommune kan spare ved at nedlægge landsbysko-len, hurtigt er ”spist op” af et landsbysamfund i forfald.Forsamlingshusene skal bevares.Intet andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet aflokalbefolkningen. I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbysamfunde-nes dagligstue. De gamle huse har dannet en naturlig ramme om utallige aktiviteterog folkeligt fællesskab.Men desværre kniber det for flere og flere forsamlingshusbestyrelser at skaffe midlertil den nødvendige renovering, så som nyt tag, nye vinduer, nyt køkken, bedre sanitæ-re forhold osv. Resultatet er, at 50 af vore ca. 1300 forsamlingshuse i løbet af de sid-ste 10 år har måttet dreje nøglen.For at vende denne tragiske udvikling har ”Landsbyerne i Danmark” og ”DanmarksForsamlingshuse” foreslået, at vore hæderkronede forsamlingshuse kommer på fi-nansloven og optages på den kulturelle kanon.For at hjælpe forsamlingshusene er der nedsat et forsamlingshusudvalg bestående afde to landsforeninger, ”Fynske Forsamlingshuse”, Johnny Wøllekær, Odense Stads-arkiv, Peter Larsen, Svendborg Kommune, Johannes Nørgaard Frandsen, SDU ogLasse og Mathilde, den folkelige kultur.Udvalget har drøftet forsamlingshusenes situation med fhv. kulturminister BrianMikkelsen. Kulturministeriet har økonomisk støttet udarbejdelsen af en ”Forsam-lingshusredegørelse”. Redegørelsen bliver udarbejdet af Johnny Wøllekær og Johan-nes Nørgaard Frandsen. Redegørelsen skulle være færdig til maj 2012.Planloven afvikler landsbyerne.For fyrre år siden, da velfærdssamfundet stod for døren, var politikerne på Christi-ansborg af den opfattelse, at et velfærdssamfund kun kunne skabes i bysamfund, hvorfolk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse.Derfor fik vi, sammen med kommunalreformen i 1970, by- og landzoneloven. Medzoneloven (i dag planloven) blev Danmark opdelt i landzone, byzone og sommerhus-områder.Landzonen var en afviklingszone, der skulle sikre afvandring fra land til by. Derformåtte der i landzonen ikke bygges huse, og der måtte ikke være håndværk og småin-dustri. Kun landbrug, skovbrug og fiskeri var tilladt. Tre erhverv, der rationaliseredeog mekaniserede med tab af tusinder af arbejdsplads til følge.Byzonen var en udviklingszone, hvor al udvikling skulle ske. f. eks. bosætning i par-celhuskvarterer og håndværk og industri på byernes industrigrunde. Det var også ibyerne den store skole, idrætshaller, sportsanlæg, børnehaver, fritidshjem, butikker,apotek, bibliotek, posthus, sociale boliger, ældreboliger m. v. skulle være.

Iværksættere skal tilbage til landsbysamfundene.Men planloven har ikke alene lammet landsbysamfundene, men har også givet Dan-mark iværksættere en europæisk bundplacering. Det er ganske enkelt, for mangeiværksættere, for dyrt at blive selvstændig i Danmark. Først skal familien have enbolig i et parcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, byggesen hal, installeres inventar og faciliteter, og så har banken sagt stop.Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være for en iværksætter at etableresig på landet, f. eks. i et nedlagt landbrug med familien boende i stuehuset og med detomme bygninger som værksted og lager (det vurderes, at 40 til 50 tusinde tommelandbrugsbygninger kan anvendes).Men får iværksætteren, håndværk og småindustri (industriens husmænd) på landetsucces og har brug for at udvide, siger planloven stop, og henviser til byens industri-kvarter. Ikke så sært, at Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter.Landsbysamfundene trues af forfald.Danmark har i dag mere end 100.000 tomme landbrugsbygninger og næsten 10.000boligruiner. For hver dag, der går, bliver der flere og flere tomme bygninger og flereog flere ruiner. Landsbysamfundene trues af forfald. Derfor må der gøres noget.Som en begyndelse har Folketinget afsat 250 millioner kroner til nedrivning i landzo-nen af tomme bygninger og ruiner. Det er kommunerne, der har ansvaret for nedriv-ningen.Det skønnes, at det vil koste knap 8 milliarder kroner at få de tomme landbrugsbyg-ninger og boligruinerne revet ned og kørt på en kontrolleret lodseplads.Men mange af nedrivningsmaterialerne kan genbruges, og bør slet ikke komme på enkontrolleret losseplads. Derfor skal det være nedrivningsfirmaer, der fjerner boligrui-nerne og de dårligste af de tomme landbrugsbygninger Genbruges materialerne kanprisen for nedrivningen halveres.Nedrivningsomkostningerne kan yderligere reduceres, hvis kommunerne, på de tom-me grunde, ville give en byggetilladelse til en ny bolig, ferieboliger eller en hånd-værksvirksomhed. Genbruges de tomme byggegrunde ikke, vil de ligge hen medukrudt og krat, eller blive inddraget af naboen til have eller mark.Hurtigt bredbåndsnet til alle.Landsbysamfundene, landdistrikterne og ø-samfundene, med over en million beboe-re, må ikke lades i stikken og køres ud på et digitalt sidespor. Hele Danmark må haveadgang til højhastighedssamfundet.Hurtigt bredbåndsnet kan på landet skabe ny bosætning med hjemmearbejdspladser,nye arbejdspladser i håndværk og småindustri, konsulentfirmaer, højteknologiskevirksomheder, telemedicin, fjernundervisning, digital ældrepleje, moderne turisme m.v.Derfor må alle have hurtigt bredbåndsnet så hurtigt som muligt. Hurtigt bredbåndsnet(fibernet) er lige så vigtigt som el, vand og kloakering.

I indsatsen for hurtigt bredbåndsnet til alle samarbejder ”Landsbyerne i Danmark”med Dansk Energi og chefkonsulent Thomas Woldiderich. Sammen har vi haft mødemed fhv. videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen. Målet er at få del i de EU-fonde, der er på området. Charlotte Sahl Madsen lovede, at Danmark ville søge, nårder næste gang var en mulighed. Ikke som sidst, hvor Danmark undlod at søge. Efter-følgende har vi, for at få en forsøgskommune, haft et positivt møde med LangelandKommune. ”Landsbyerne i Danmark” er af den opfattelse, at et samfund, hvor allehar hurtigt bredbåndsnet, vil udvikle sig positivt med bosætning, arbejdspladser ogfolkeligt fællesskab.Kollektiv trafik er vigtig for landsbyerne.Med kommunalreformen i 2007 blev statens tilskud til den kollektive bustrafik delt ito puljer. Regionerne fik ca. 800 millioner kroner til den regionale buskørsel, ogkommunerne ca. 8oo millioner kroner i ekstra bloktilskud til den kommunale buskør-sel.Regionerne skulle køre bustrafikken mellem kommunerne, og kommunerne skulledrive den kollektive bustrafik inden for kommunegrænserne. Der var med kommunal-reformen i 2007 ikke blevet afsat yderligere penge til den kollektive bustrafik.Med to driftsherre (kommuner og regioner) har ”Landsbyerne i Danmark” frygtet forden kollektive trafik på landet. Og det er gået som frygtet, den kollektive trafik pålandet bliver dårligere og dårligere.”Landsbyerne i Danmark” har derfor skrevet til Folketingets politiske partier. I skri-velsen hedder det blandt: ”Er der ikke kollektiv bustrafik på landet, kan borgere udenbil, f. eks. pendlere og ældre medborgere, ikke blive boende eller bosætte sig på lan-det.Det samme gælder for familier med uddannelsessøgende unge, hvilket f. eks. vilramme vore mindre landgymnasier. Ligeledes vil virksomheder og arbejdspladser pålandet blive ramt”.Vi kan ikke undvære den kollektive bustrafik på landet. ”Landsbyerne i Danmark”foreslår derfor en revision af lovgivningen. Vi må tilbage til én driftsherre og fleregennemgående busruter, der også dækker landområderne. Landområderne kan ikkeklare sig alene med skolekørsel, hvor busserne kun kører 200 dage om året.Knallertkørekort til 15-årige.Folketinget sendte i 2011 et lovforslag om at sænke aldersgrænsen for knallertkøreretil høring. ”Landsbyerne i Danmark” svarede blandt andet: ”Knallerten er et godttransportmiddel for tusindvis af unge mennesker, der bor uden for større bysamfund.Hertil kommer, at kollektive trafikordninger på landet langt fra dækker de ungestransportbehov til skole, uddannelse, fritidsaktiviteter m. v. Ligeledes er der i storedele af landet så store afstande, at cyklen reelt ikke kan bruges som dagligt trans-portmiddel. Kører de unge på knallert, kan de på en bekvemmelig måde komme fremtil de ønskede mål.

På denne baggrund støtter ”Landsbyerne i Danmark”, at det bliver muligt at køre pålille 30-knallert fra det 15. år (i dag 16 år) og stor 45-knallert fra det 16. år (i dag 18år). Hermed kommer Danmark på linje med resten af Europa.I forbindelse med en sådan lovmæssig ændring skal vi naturligvis værne om trafik-sikkerheden. Derfor støtter vi, at der i lovforslaget indarbejdes en markant styrkelseaf køreundervisningen. Ligeledes at der lægges op til sanktioner ved ulovlig kørsel påknallert. Lovforslaget er endnu ikke vedtaget.”Årets Landsby”.”Årets Landsby” er ”Landsbyerne i Danmarks” kronjuvel. Konkurrencen har væretafholdt 17 gange. De 17 vindere er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svin-dinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup,Horslunde, Bagenkop.Temaet for 2011 var: ”Fællesskabets og frivillighedens betydning for et landsbysam-funds overlevelse og trivsel”. 41 landsbyer deltog i konkurrencen: Torup, Kogsbølle,Bohot, Ulbølle, Høve, Tårup, Vindinge, Jordløse, Farre, Klovborg, Bjerreby, Bår-desø, Fjelstervang, St. Restrup, Bagemkop, Ravsted, Borbjerg, Hesselager, Under-sted, Hemmet, Sjølund, Toksværd, Ørsted, Fåberg, Harndrup, Rudme, Vester Nebel,Vestervig, Kettinge, Gyrstinge, Blære, Hover, Gludsted, Hjarup, Arrild, Branderup,Munke Bjerreby, Stenderup, Krogager, Faster, Døstrup, Sejerslev.Dommerkomiteen.Dommerkomiteen bestod af fhv. indenrigsminister Britta Schall Holberg, fhv. borg-mester Lindor Nielsen, Roskilde, viceborgmester i Tønder Peter Christensen, næst-formand i LID Hans Christensen og fhv. bestyrelsesmedlem i LID Ole Lindholdt.Dommerne havde en svær afgørelse.De 41 deltagende landsbysamfund var meget kvalificerede, men der skulle jo findesen vinder. Det blev Bagenkop på Langeland. I dommerkomiteens begrundelse sagdeBritta Schall Holberg på festdagen lørdag, den 29. oktober blandt andet:”Bagenkop, med kun 535 beboere, med vand på de tre sider og langt til al ting, burdevære i afvikling og forfald. Men Bagenkop er i udvikling. Bagenkop har det somhumlebien, der ikke burde kunne flyve, men som gør det alligevel.Bagenkop har bosætning, nye firmaer og arbejdspladser, en årlig havnefest med6.000 deltagere, et blomstrende sports- og kulturliv omkring hallen, musik- og kul-turdage, et levende kunstnermiljø, aktive børn, aktive ældre med musikklub, motionog sundhed m. v.”.Også den nyudnævnte landsbyminister Carsten Hansen var kommet til Bagenkop forat fejre Bagenkop som ”Årets Landsby 2011”. Ministeren ønskede i sin tale Bagen-kop til lykke: ”Bagenkop var det gode eksempel, der viser, at det nytter at gøre enindsats”.Postkassen kan på landet blive ved boligen.

Det kan lyde som den omvendte verden. I byerne skal postkassenud til offentlig vej. På landet kan postkassen blive ved ”ejendommens bygninger”.At landbefolkningen kan beholde postkassen ved stuehuset, kan de takke ”Landsby-erne i Danmark” for. Forklaringen er, at ”Landsbyerne i Danmark” i sit høringssvartil den nye postlov (Folmer førte pennen) anførte følgende:”For ejendomme beliggende i landzone skal postkassen opstilles ved det naturligeskel til ejendommens bygninger. Afstanden mellem ejendommens bolig og postkas-sen må højest være 50 meter”.For mange på landet har det i mange år været kutyme, at postkassen stod oppe vedlandevejen. Men med den nye postlov kan postkassen komme tilbage til ejendom-men. Hermed undgår vi at få amerikanske tilstande med dominerende postkasserlangs med vejene. I den forbindelse skal det nævnes, at postkasserne i byerne, heltude ved vejen/gaden og i alle størrelser og farver, i mange parcelhuskvarterer i dagikke er noget kønt syn.Endelig fik vi en landsbyminister.I mere end 33 år har ”Landsbyerne i Danmark” ønsket sig en landsbyminister.Så sent som i 2011 opfordrede vi Folketingets politiske partier til at udnævne enlandsbyminister. Vi skrev blandt andet i henvendelsen til partierne: ”En minister forDanmarks mange landsbyer, landdistrikter, ø-samfund og udkantsdanmark (med overen million beboere), vil samfundsmæssigt, økonomisk og folkeligt være helt relevantog en god investering”.Og sidst i skrivelsen; ”Vi må have en landsbyminister, der kan koordinere lovgivnin-gen og styrke de folkelige kræfter, så der igen kan ske vækst og udvikling i vorelandsbysamfund og landdistrikter”.Og endelig lykkedes det. I forbindelse med sidste Folketingsvalg den 15. september2011 og den efterfølgende regeringsdannelse fik vi en landsbyminister: Carsten Han-sen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter.”Landsbyerne i Danmark” ønskede straks den nyudnævnte landsbyminister til lykkeog bad i en skrivelse om et møde. Den 9. december 2011 mødtes tre bestyrelsesmed-lemmer (Steen, Folmer og Carsten) med Carsten Hansen og 2 embedsmænd i det ny-oprettede ministerium, Gammel Mønt nr. 4.Efter en præsentation af ”Landsbyerne i Danmarks” arbejde og indsatsområder slogden nye minister fast, at mange års afvikling skal vendes til udvikling. ”Der skal værevækst og udvikling på landet”, var ministerens klare holdning.Carsten Hansen ønskede kommunernes medvirken og havde allerede kontaktetKommunernes Landsforening. Angående lovgivningen skulle ministerkollegaer ind-drages, f. eks. miljøministeren vedrørende planloven.Andre landsbyemner blev også drøftet, f. eks. bosætning, iværksættere, håndværk ogsmåindustri, flere arbejdspladser, hurtigt bredbåndsnet, hjemmearbejdspladser, tom-me landbrugsbygninger, boligruiner, turisme, en landsbyhøring i Folketinget (densidste var 11. marts 1993) m. v.

Efter mere end en times positiv drøftelse, forlod vi opmuntret og optimistisk ministe-riet. Landsbysamfundene havde fået sin minister.Generalforsamling og tre bestyrelsesmøder.”Landsbyerne i Danmark” har det sidste år afholdt generalforsamling og tre bestyrel-sesmøder. Generalforsamlingen blev afholdt den 28. april 2011 på Karoline i Middel-fart. Carsten Abild blev genvalgt til formand. William Jensen, Hans Christensen,Folmer Riis og Palle Frederiksen blev også genvalgt til bestyrelsen. Til Suppleanterblev valgt Steen Kjær Jensen og Ole Lindholdt. Til revisorer blev Hans Erik Hansenog Ole Lindholdt genvalgt.Der har været bestyrelsesmøde den 24. august 2011. Bestyrelsen valgte Folmer Riistil kasserer. N.H. Carlsen ønskede at blive afløst efter at have været kasserer i over 30år.Næste bestyrelsesmøde blev holdt 15. november 2011. Blandt dagsordenpunkternevar velkomst til den nye landsbyminister Carsten Hansen og mødet med ministerenden 9. december 2011.Det tredje bestyrelsesmøde var den 21. februar 2012. Det blev besluttet, at general-forsamlingen skulle afholdes den 20. april 2012 på Karoline, Middelfart. Bestyrel-sesmedlemmer N. H. Carlsen og Sonja Nim er på valg.Stor travlhed i hverdagen.Ud over årsberetningens nævnte hovedtemaer er mange andre større og mindrelandsbyemner blevet drøftet til bestyrelsesmøderne, til forsamlingshusmøder og påkonferencer. F. eks. har ”Landsbyerne i Danmark” i flere år haft et godt og positivtsamarbejde med ”Rådet for sikker Trafik”. Naturligt nok, da begge parter har sammestore interesse i sikker trafik gennem vore mange stærkt trafikerede landsbyer.Her sidst samarbejder vi om kampagnen: ”Lav en lokal aktivitet”. Kampagnemateria-let fra ”Rådet for sikker Trafik” er på ”Landsbyerne i Danmarks” hjemmeside medoverskrifter som: ”Mit hjem – Din Fart.”Landsbyerne i Danmark” har i 20 år kæmpet for skiltet automatisk hastighedskontrol(stærekasser). Vi har på vegne af landsbyer med store fartproblemer flere gange hen-vendt os til minister og Folketing for at få opsat stærekasser.Endelig tyder det på, at Danmark, som andre EU-lande, endelig får skiltet automatiskhastighedskontrol (stærekasser). Nævnes skal det også, at ”Landsbyerne i Danmark”er modstander af de anonyme fotovogne.Den 19. november modtog ”Landsbyerne i Danmark” en invitation til at deltage iFolketingets ”Udvalget for Landdistrikter og Øers” fem studieture. Udvalget skal be-søge Bornholm, Sjælland og Sydhavsøerne, Fyn og Sønderjylland, Vest-, midt- ogØstjylland og Nordjylland. Bestyrelsen besluttede at sige mange tak for invitationen.Fem bestyrelsesmedlemmer deltager.Flere kommuner har planer om af lukke de små valgsteder, hvilket først og fremmestvil ramme forsamlingshusene. Odense kommune vil lukke Allesø Forsamlingshus,

Ravnebjerg Forsamlingshus, Brændekilde Forsamlingshus og Davinde Forsamlings-hus.”Landsbyerne i Danmark” er gået ind i kampen for at bevare forsamlingshusene somvalgsteder. I mere end 100 år har forsamlingshusene værnet om folkestyret og nær-demokratiet.Flere banker og sparekasser har planer om at lukke filialer i flere landsbysamfund.I Middelfart Kommune planlægges at nedlægge fem lokale banker/sparekasser.”Landsbyerne i Danmark” har efter henvendelse sagt ja til at gå ind i forsvaret forlandsbysamfundenes lokale pengeinstitutter.Med jævne mellemrum får landsforeningen opringninger angående dårlige lånemu-ligheder på landet. Det er ikke kun i forbindelse med køb af hus på landet, långiverneer tilbageholdende, det er også i forbindelse med renovering af bolig. ”Landsbyerne iDanmark” håber på større forståelse fra långiverne til køb og forskønnelse af boligerpå landet.Tak til bestyrelsen, dommerkomiteen, medlemmerne og pressen.Det har været et travlt år. Ikke alene har vi haft bestyrelsesmøderne, dommerkomite-en har også haft et stort arbejde med at gennemlæse 41 ansøgere til ”Årets Landsby”.Flere bestyrelsesmedlemmer har været til lokale landsbymøder og har holdt foredragrundt om i landet. Derfor en stor tak til bestyrelsen, suppleanterne og dommerkomite-en for den store indsats.Også en stor tak til medlemmerne for de mange henvendelser og for det gode samar-bejde. Uden interesserede og aktive medlemmer eksisterede landsbysamfundene og”Landsbyerne i Danmark” ikke.”Landsbyerne i Danmark” er meget ofte blevet kontaktet af pressen, og vi har selvflittigt henvendt os til medierne, når der har været aktuelle landsbyemner. En stor taktil pressen for det gode samarbejde.Foreningens hjemmeside (www.landsbyerne-i-danmark.dk) besøges flittigt, og jegvil gerne sige en stor tak til Torben Jørgensen for hans store arbejde med at holdehjemmesiden spændende og aktuel.p. b. v. Carsten Abild (formand)