ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 149: Udkast til beretning om udvalgets studietur til Bornholm den 1. og 2. marts 2012

Udvalget for Landdistrikter og Øers studietur til Bornholm den 1. og 2. marts2012Formål og deltagereUdvalget for Landdistrikter og Øer foretog den 1. og 2.marts 2012 en studietur til Bornholm.Formålet med studiebesøget var, at udvalget fik viden omudviklingen på Bornholm og de udfordringer, Bornholm stårover for og initiativer, der er taget for at imødegå og løsedisse udfordringer.Udvalget fik under studiebesøget mulighed for at drøfte for-holdene på Bornholm med relevante myndigheder, forenin-ger, organisationer og repræsentanter for erhvervslivet.Følgende medlemmer af udvalget deltog i studieturen: Ud-valgsformand Hans Christian Schmidt (V), Flemming Dam-gaard Larsen (V), Anni Matthiesen (V), Peter Juel Jensen(V), Jeppe Kofod (S), Simon Kollerup (S), Annette Lind(S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Mette Hjermind De-ncker (DF), Morten Marinus (DF) og Karina Adsbøl (DF).Programmet for studieturen fremgår af ULØ alm. del – bilag113.SpørgsmålUdvalget har som opfølgning på studieturen stillet 12spørgsmål, som de respektive ministre har besvaret. Spørgs-mål og svar er optrykt som bilag 2 til beretningen.Politiske bemærkningerUdvalget har efter studieturen drøftet studieturen på 2 ud-valgsmøder.Herefter bemærker <>.P. u. v.Hans Christian Schmidtformand

Spørgsmål stillet i forbindelse med Udvalgets studieturen til Bornholm og svarTitelSpm.nr.ULØ alm. del - spm. Spm. om teknologisk udstyr til Bornholms Lufthavn, der kan130fremme landing under tåge, til transportministeren, og den-nes svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om dispensation til udbredelse af fibernet til alle hus-131stande på Bornholm, til erhvervs- og vækstministeren, ogdennes svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om finansieringsomkostninger ved en samling af alle132ungdomsuddannelserne og andre uddannelserne på CampusBornholm, til børne- og undervisningsministeren, og dennessvar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om krav til projekter under EU’s Landdistriktsprogram,133til fødevareministeren, og dennes svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om initiativer til at stoppe faldet i befolkningstallet på134Bornholm og sikre vækst og udvikling på Bornholm, til er-hvervs- og vækstministeren og ministeren for by, bolig oglanddistrikter, og disses svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om oversendelse af evalueringen af projektet Mulighe-135dernes Land, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, ogdennes svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om kommentarer til Hasle Refractories ekstraordinære136store transportudgifter, til ministeren for by, bolig og landdi-strikter og transportministeren, og disses svar herpåSpm. om bemærkninger til Bornholms virksomheder i trans-ULØ alm. del - spm. portmæssig henseende ikke er ligestillet med virksomheder i137det øvrige Danmark, til ministeren for by, bolig og landdi-strikter og transportministeren, og disses svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om kommentarer til at Bornholms Passagerforenings138oplæg til udvalget i forbindelse med udvalgets studietur til

Bornholm, til ministeren for by, bolig og landdistrikter ogtransportministeren, og disses svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om kommentarer til Kirsten og Carstens Seegers oplæg139til udvalget om forsyningen på Bornholm, til erhvervs- ogvækstministeren og miljøministeren, og disses svar herpåULØ alm. del - spm. Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/2-12 fra Lotte140Helms Kjær, Borgerlisten, Bornholm, om bud på initiativertil at få højtuddannet unge til at flytte til udkantsområder, jf.ULØ alm. del – bilag 111[, til ministeren for by, bolig oglanddistrikter, og dennes svar herpå]ULØ alm. del - spm. Spm. om regler for salg af mad og drikke i hytten ved ski-141bakken på Bornholm og andre lignede steder, til fødevaremi-nisteren, og dennes svar herpå

Bilag 2Optrykt af svar på spørgsmål stillet i forbindelse med udvalgets studietur til BornholmSpørgsmål nr. 130, til transportministeren:Hvad er ministerens kommentarer til et forslag om, at Bornholms Lufthavn udstyres med et teknologiskudstyr, der kan fremme landing under tåge? I både det tidlige forår og sene efterår er flyforbindelsen ogdermed den trafikale tilgængelighed stærkt svækket på grund af tåge. Det har ikke mindst betydning forøens ca. 1200 pendlere og patientrejser.Svar:Det er vigtigt for mig at Bornholm har gode trafikforbindelser til og fra øen, herunder på luftfartsområdeti forhold til den lokale lufthavn, jf. også den analyse af rammevilkårene for transport til og fra Bornholm,som Transportministeriet fremlagde i februar 2012.Trafikstyrelsen har oplyst, at der i 2011 har der været 19 aflysninger begrundet i tåge. Det svarer til 3,65promille af samtlige 8.105 operationer (start og landing) – hvoraf 5.174 operationer er rutetrafik mellemRønne og Københavns Lufthavn.Generne fra tåge i 2011 i form af aflysninger har således heldigvis udgjort en meget lille andel af det sam-lede antal operationer.Den planlagte udskiftning af det nuværende Instrument Landings System (ILS CAT I) med et tilsvarendenyt CAT I system vurderes at være tilstrækkelig til at dække behovet for en tilfredsstillende regularitet påBornholms Lufthavn. En opgradering til ett CAT II eller CAT III system ville medføre en væsentlig ud-gift for anskaffelsen af systemet, men derudover også medføre en væsentlig større udgift for vedligeholdog drift. Det er derfor ikke en økonomisk rentabel investering på nuværende tidspunkt.Spørgsmål nr. 131 til erhvervs- og vækstministeren:Hvordan ser ministeren på muligheden for, at Bornholms Regionskommune, som selv har et fibernet ud-bredt over Bornholm, får dispensation til at udbrede det til alle husstande på øen med henvisning til, at deprivate teleselskaber ikke ser en markedsmæssig interesse i at udbrede fibernettet, hvilket har stor betyd-ning for mulighederne for at tiltrække fjernarbejdspladser og for bosætning generelt på øen?Svar:En veludviklet digital infrastruktur er fundamentet for innovation, vækst og beskæftigelse i fremtidenssamfund. I Danmark har vi derfor en målsætning om, at alle borgere og virksomheder skal have mulighedfor adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020. Denne målsætning hører til blandt de mest ambitiøse i Europa,og den gælder selvsagt også for Bornholm.Den danske bredbåndspolitik bygger på et princip om, at udrulningen af infrastruktur til telekommunika-tion som udgangspunkt skal være markedsbaseret og teknologineutral. Et bredt udsnit af Folketingets par-tier bakker op om dette princip, som blev stadfæstet i den telepolitiske aftale fra 1999.En politisk målsætning kan imidlertid ikke stå alene, selvom udgangspunktet er den markedsdrevne ogteknologineutrale udvikling. Der skal også være handling, som kan understøtte målsætningen.I forbindelse med de regionale vækstpartnerskaber forventer jeg i foråret at indgå en aftale med Born-holms Vækstforum om at undersøge området nærmere. Erhvervs- og Vækstministeriet vil forestå en un-

dersøgelse af, hvilke muligheder og barrierer der er for at forbedre dækningen af højhastighedsforbindel-ser og for at forbedre mobildækningen gennem initiativer på Erhvervs- og Vækstministeriets område.Dette arbejde vil omfatte både tekniske, juridiske og økonomiske forhold. Det er forventningen, at dettearbejde kan afsluttes medio 2012.En konkret vurdering af Bornholms Regionskommunes muligheder for at udbygge sit bredbåndsnet til al-le husstande på Bornholm bør derfor afvente afslutningen af denne undersøgelse.Afslutningsvis vil jeg nævne, at i forbindelse med den auktion over 800 MHz-frekvenserne, som skal af-holdes senere i år, vil der blive stillet et dækningskrav, som har til formål at sikre en funktionel bred-båndsforbindelse for husstande, virksomheder og sommerhuse i de dele af landet, der har størst behov forforbedret adgang til bredbånd. I den forbindelse vil der blive stillet krav om dækning med mobilt bred-bånd med 10 Mbit/s på hele Bornholm.Spørgsmål nr. 132 til børne- og undervisningsministeren:Hvad er ministerens kommentarer til problemerne med at finansiere en samling af alle ungdomsuddannel-ser og andre uddannelser som 10. klassecenter og videregående uddannelser i Campus Bornholm, idetbygningstaxameteret til uddannelserne ikke kan dække finansieringsomkostningen, der vil muliggøre enfysisk samling, selv om en sådan samling vil være den bedste garanti for bevarelse af ungdomsuddannel-serne på Bornholm og dermed sikre uddannelsestilbud til unge på Bornholm, som er en forudsætning for,at familier stadigvæk vil bo på Bornholm?Svar:Institutionen Campus Bornholm er opstået ved en fusion af tre uddannelsesinstitutioner: Bornholms Er-hvervsskole med udbud af merkantile og tekniske ungdomsuddannelser og efteruddannelser, BornholmsGymnasium og VUC Bornholm.Institutionen har lokaler flere steder i Rønne og har et ønske om at samle sine aktiviteter for derved at øgesynergien ved fusionen. Som jeg er orienteret, arbejder institutionen fortsat med at få afklaret, hvilket lo-kalebehov der i fremtiden vil kunne danne de nødvendige og tilstrækkelige rammer for udbud af disseuddannelser i lyset af den senest kendte demografiske udvikling på øen.Ministeriet for Børn og Undervisning har støttet fusionen med 8,9 mio. kr. og har reserveret 2,9 mio. kr.til renovering af naturfagslokaler til stx. Herudover har jeg ikke mulighed for at yde et særligt tilskud tilden ønskede fysiske samling af Campus Bornholms uddannelser.Som opfølgning på regeringsgrundlaget vil der blive igangsat et udvalg, som skal udarbejde forslag til entaxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Taxametersyste-met skal bl.a. tage højde for forskelle i uddannelsesstedernes geografiske og sociale udfordringer. Det vilbl.a. forbedre uddannelsesdækningen i yderområderne.Det er derfor ikke i dag muligt at afgøre, hvordan sammenhængen mellem en opfyldelse af ønsket omsamling af institutionen Campus Bornholms uddannelser på én og samme adresse og de løbende taxame-terindtægter vil være. Det er mit håb, at der på baggrund af ovenstående vil kunne findes en løsning, derkan imødekomme ønsket om øget synergi ved den gennemførte fusion.Med hensyn til også at samle 10. klasse og udbuddet af videregående uddannelser på Bornholm i sammeområde som ungdomsuddannelserne skal jeg bemærke, at 10. klasse er et kommunalt ansvar, mens de vi-deregående uddannelser hører under uddannelsesministerens ressort.

Spørgsmål nr. 133 til fødevareministeren:Vil ministeren redegøre nærmere for NaturErhvervstyrelsens krav til projekter under EU’s Landdistrikt-sprogram om, at der skal indhentes mindst to købstilbud, kan ministeren bekræfte, at der ikke er tale omet konkret EU-krav eller et lovbegrundet krav, men alene et myndighedskrav med brug af tilbudslovenuden beløbsgrænser, og hvad er til hindrer for i denne sammenhæng at anvende tilbudslovens beløbs-grænse på 500.000 kr., hvor over offentlige virksomheder er forpligtet til at annoncere?Svar:Kravet om, at der skal indhentes to tilbud i forbindelse med ansøgninger om tilskud til projekter underLanddistriktsprogrammet, udspringer af Kommissionens Forordning (EU) Nr. 65/2011 af 27. januar 2011om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol ogkrydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af Landdistrikterne.Efter forordningens artikel 24 skal der foretages administrativ kontrol af alle støtteansøgninger og beta-lingsanmodninger, og kontrollen skal omfatte alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollereadministrativt. Den administrative kontrol skal blandt andet især omfatte kontrol af, om de anslåede om-kostninger er rimelige, hvilket evalueres ved hjælp af et passende evalueringssystem som f.eks. referen-ceomkostninger, en sammenligning af forskellige tilbud eller en evalueringskomité.NaturErhvervstyrelsen, som er det EU-akkrediterede udbetalingsorgan, har som gennemgående, overord-net evalueringssystem valgt at benytte sammenligning af forskellige tilbud. EU-bestemmelsen er derfornationalt udmøntet i et krav om, at der som hovedregel skal indsendes to tilbud sammen med ansøgningerom tilskud.Styrelsen har dog fastsat bagatelgrænser på 15.000 kr. for omkostninger til løsøre og 20.000 kr. for om-kostninger til bygge- og anlægsopgaver og til serviceydelser. Omkostninger under bagatelgrænserne vur-derer styrelsen på grundlag af referenceomkostninger såsom listepriser mv.EU-bestemmelserne indeholder ingen bagatelgrænser, heller ikke vejledende. Men det er NaturErhvervs-tyrelsens vurdering, at en beløbsgrænse på 500.000 kr. ikke vil kunne godkendes af EU.Hvis der er tale om helt specielle ydelser eller effekter, hvor det reelt ikke er muligt at indhente to tilbud,accepterer NaturErhvervstyrelsen, at der kun indsendes et tilbud.Spørgsmål nr. 134 til erhvervs- og vækstministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter:Hvilke initiativer vil regeringen tage for at stoppe faldet i befolkningstallet på Bornholm og sikre vækstog udvikling på Bornholm?Svar:Attraktive levevilkår og gode rammer for at etablere, drive og udvikle virksomheder er vigtige elementer iat fastholde en positiv udvikling uden for de større byer.I forbindelse med kommunalreformen blev der gennemført en ny opgavefordeling mellem stat, regionerog kommuner på bl.a. erhvervsområdet. De regionale vækstfora blev oprettet i forbindelse hermed og haransvaret for den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. Region Hovedstaden, hvor Bornholmhører under, fik som den eneste region to vækstfora, idet Bornholms Kommunalbestyrelse fik bemyndi-gelse til at etablere et selvstændigt vækstforum. Erhvervsudviklingen på Bornholm varetages derfor afBornholms Vækstforum. En af vækstforas store styrker er, at parterne – kommunerne, regionen, arbejds-

markedets parter, erhvervslivet samt viden- og uddannelsesinstitutionerne – kender de særlige udfordrin-ger og styrker, der er regionalt og lokalt.Bornholms Vækstforum vedtog i 2011 en erhvervsudviklingsstrategi, der danner rammen for indsatsenfor vækst og erhvervsudvikling på Bornholm i perioden 2011-2014. Erhvervsudviklingsstrategien hen-vender sig til hele det bornholmske samfund, men særligt til de virksomheder og organisationer, der øn-sker at samarbejde om at skabe økonomisk og beskæftigelsesmæssig vækst gennem udviklingsprojekter.Med afsæt i strategien indstiller Bornholms Vækstforum til regionskommunen om anvendelsen af de mid-ler, regionskommunen har afsat til erhvervsformål og til staten om anvendelsen af EU's strukturfondsmid-ler.EU's strukturfonde stiller årligt ca. ½ mia. kr. til rådighed for Danmark i perioden 2007-2013. Heraf ind-stilles ca. 15,9 mio. kr. årligt af Bornholms Vækstforum. Beløbet svarer til ca. fire gange det beløb, somstrukturfondene yder pr. indbygger i resten af landet, og næsten otte gange beløbet der ydes pr. indbyggeri Hovedstaden. Af den samlede EU-strukturfondsramme til Bornholm i perioden 2007-2013 på ca. 115mio. kr. havde Bornholms Vækstforum pr. 31.12.2011 endnu ca. 35 mio. kr. til rådighed. EU-struktur-fondsmidlerne skal medfinansieres krone-for-krone med nationale midler, herunder midler fra regioner,kommuner, staten samt private.Endvidere stiller EU’s landdistrikts- og fiskeriprogram årligt 4,7 mio. kr. til rådighed for den lokale akti-onsgruppe (LAG) på Bornholm, LAG-Bornholm, i perioden 2007-2013. LAG-ordningen har blandt andettil formål at understøtte områder præget af nedgang i befolkning, erhverv og beskæftigelse. LAG-Born-holm tager stilling til, hvilke projekter der skal have tilskud i overensstemmelse med LAG-Bornholmsudviklingsstrategi, hvormed støtten tilpasses de lokale forhold og behov på Bornholm.Regeringen og de regionale vækstfora er enige om at bygge bro mellem de nationale og de regionalevækststrategier, således at alle trækker i samme retning i bestræbelserne på at skabe ny vækst og nye job.Regeringen vil derfor indgå vækstpartnerskaber med de enkelte regionale vækstfora i foråret.Med vækstpartnerskabet mellem regeringen og Bornholms Vækstforum styrkes samarbejdet om indsatsenfor vækst og erhvervsudvikling på Bornholm, herunder om udvalgte indsatser, der har særlig prioritet iBornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.Regeringen forventer at kunne indgå et vækstpartnerskab med Bornholms Vækstforum i maj 2012, og iden forbindelse drøfte udfordringerne og mulighederne på Bornholm herunder:- Vækstforums hidtidige indsats for vækst og erhvervsudvikling.- Perspektiverne i et styrket samarbejde mellem vækstforum og de lokale aktionsgrupper om erhvervsind-satsen på Bornholm.- Vækstforums arbejde med regionale styrkepositioner, uddannelse samt samarbejdet herom.Regeringen vil endelig justere på udligningsordningen, så den mere præcist afspejler forskellene i kom-munernes udgiftsbehov.Spørgsmål nr. 135 til ministeren for by, bolig og landdistrikter:Vil ministeren give tilsagn om, når evalueringen af projektet Mulighedernes Land foreligger (formentligsenere i år), at sende evalueringen til udvalget ledsaget af en redegørelse om, hvilke overvejelser og initi-ativer evalueringen giver regeringen anledning til ift. nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter oglandsbyer i yderområderne?

Svar:Projektet Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Realdania, Thisted Kommune, LollandKommune og Bornholms Regionskommune. Projektperioden er fra 2007 til 2012.Projektet afrundes efter det oplyste i november måned 2012 med afholdelse af en konference, publikationaf en samlet vurdering af projektet, samt en mindre publikation med hovedkonklusionerne.Derudover vil selve projektet blive evalueret ved årets udgang.Når evalueringen af projektet publiceres i november måned 2012, vil denne kunne rekvireres ved henven-delse til projektsekretariatet. Se i den forbindelse projektets hjemmeside på:http://www.mulighedernesland.dkJeg indgår naturligvis gerne i en drøftelse af evalueringen og de konklusioner, som projektet er mundet udi det omfang udvalget måtte ønske det.Spørgsmål nr. 136 til ministeren for by, bolig og landdistrikter og transportministeren:Hvad er ministrenes kommentarer til Hasle Refractories ekstraordinære store transportudgifter, og at virk-somhedens beliggenhed på Bornholm i stedet for f.eks. på Lolland betyder en årlig ekstra omkostning forvirksomheden på over 1,8 mio. kr.?Svar:Jeg henviser til svar på ULØ 137.Spørgsmål nr. 137 til ministeren for by, bolig og landdistrikter og transportministeren:Er ministrene enige i, at Bornholm ikke kun står over for de udfordringer, somlanddistrikterne i almindelighed står overfor, men også har yderligere udfordringerknyttet til Bornholms ø-status, og at der i transportmæssig henseende ikke er ligestilling mellem virksom-heder på Bornholm og virksomheder i det øvrige Danmark, og hvilke bemærkninger giver det ministreneanledning til?Svar:Bornholm står over for udfordringer, der på mange måder ligner de udfordringer, som andre yderområderoplever. Men på en række punkter er udfordringerne unikke for Bornholm på grund af øens geografiskeplacering. Bornholm er Danmarks største ikke-brofaste ø, og al transport til og fra øen foregår derfor tilvands eller i luften. Det skaber udfordringer for de lokale virksomheder i forhold til transport af varer tilog fra øen samt i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraften.Det er også baggrunden for at staten bl.a. yder tilskud til færgebetjeningen af Bornholm og fortsat driverRønne Lufthavn.I den analyse af rammevilkårene for transport til og fra Bornholm, som jeg netop har fremlagt, sættes fo-kus på, hvordan man kan understøtte rammerne for en effektiv transportbetjening af Bornholm til gavnfor bornholmske virksomheder, borgerne på Bornholm og de mange rejsende til og fra øen.

Spørgsmål nr. 138 til ministeren for by, bolig og landdistrikter og transportministeren:Ministrenes kommentarer udbedes til Bornholms Passagerforenings oplæg til udvalget i forbindelse medudvalgets studietur til Bornholm. Oplæggene er omdelt på ULØ, alm. del – bilag 117 og 124.Svar:Transportministeriet vil i 2012 iværksætte et udredningsarbejde om rammerne for den fremtidige færge-betjening. Udredningsarbejdet vil blandt andet omfatte spørgsmålet om den fremtidigetonnage, takststruktur, sejlplan samt organisationsmodel.Spørgsmål nr. 139 til erhvervs- og vækstministeren og miljøministeren:Ministrenes kommentarer udbedes til Kirsten og Carstens Seegers oplæg til udvalget om forsyningen påBornholm samt artikel i Kristeligt Dagblad 10/12-11: ”Hvor stopper forsyningspligten? ”. Oplæggene eromdelt på ULØ, alm. del – bilag 117 og 124.Svar:Attraktive levevilkår og gode rammer for at etablere, drive og udvikle virksomheder er vigtige elementer iforhold til at fastholde en positiv udvikling uden for de større byer. Jeg kan henvise til mit svar på spørgs-mål 134 for så vidt angår regeringens generelle holdning i forhold til at sikre vækst og udvikling på Born-holm.Oplægget og artiklen, der henvises til i det konkrete spørgsmål, adresserer tre meget specifikke problem-stillinger, som hører under tre forskellige ministres ressort. Jeg har derfor indhentet bidrag til det samledesvar fra såvel miljøministeren som kulturministeren.Et af de forhold, der adresseres, drejer sig om mobildækning. Adgangen til mobiltelefoni er en naturlig ogintegreret del af danskernes hverdag. I Danmark er der, efter hvad mobilselskaberne oplyser, en mobil-dækning på over 99 pct. af befolkningen. Det er også i international sammenhæng en meget høj dækning.Men der er stadig mange problemer med dårlig eller ingen dækning. Det er naturligvis ikke tilfredsstillen-de, og regeringen er meget optaget af, at dækningen bliver væsentligt bedre.Specielt indendørs mobildækning er en særlig udfordring, da signaler fra mobilantenner dæmpes bl.a. afbygningsdele, og det er derfor i praksis mere vanskeligt at skabe indendørs dækning end udendørs. Somsituationen er, vil det ikke være hverken radioteknisk eller kommercielt inden for rækkevidde at skabefuldstændig indendørs dækning.For at forbedre mobildækningen har jeg indgået en aftale med KL, Danske Regioner og telebranchen omen fempunktsplan, som skal bidrage til en endnu bedre mobildækning for borgere og virksomheder. Et afpunkterne i fempunktsplanen er, at mobilselskaberne vil investere 6-6½ mia. kr. i udbygning af mobilnetde kommende 3 år. Et andet punkt er, at Erhvervsstyrelsen undersøger de tekniske, økonomiske og juridi-ske barrierer for øget mobildækning, som skal munde ud i en konkret handlingsplan medio 2012.I forbindelse med auktionen over 800 MHz-frekvenserne, som skal afholdes senere i år, vil der blive stil-let et dækningskrav, som har til formål at sikre en funktionel bredbåndsforbindelse for husstande, virk-somheder og sommerhuse i de dele af landet, der har størst behov for forbedret adgang til bredbånd. Dæk-ningskravet træder i kraft med udgangen af 2015 og omfatter hele Bornholm.

Udbygningen af de nye mobile bredbåndsnet forventes også at gavne mobildækningen. Det skyldes, athvis der skal opstilles nye master til mobilt bredbånd, ligger det lige for, at selskaberne etablerer bedretaledækning i samme ombæring, hvis taledækningen ikke er god nok i forvejen.Et andet forhold, som nævnes, drejer sig om at få indlagt vand fra det lokale vandværk. Jeg har fra miljø-ministeren modtaget følgende bidrag, som jeg kan henholde mig til:»Naturstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at tage stilling til den konkrete sag på Bornholm.Styrelsen oplyser videre, at det generelt er kommunalbestyrelsen, der skal udarbejde planer for, hvorledesvandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsy-ningsområder de enkelte anlæg skal have.Vandforsyningsplanen udarbejdes af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de almene vandforsy-ningsanlæg, og de nærmere indholdsmæssige krav til en vandforsyningsplan er reguleret i bekendtgørelseom vandforsyningsplanlægning. Det følger heraf, at vandforsyningsplanen skal indeholde en angivelse af,hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendommeeller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynetfra almene anlæg.Vandforsyningsplanen fastlægger dermed, hvem der skal forsyne de enkelte matrikler. Et alment vandfor-syningsselskab har pligt til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af ejendomme inden for anlæggetsnaturlige område.Det følger af loven, at i det tilfælde, hvor en ejendom ønsker forsyning fra et alment forsyningsselskab,skal kommunalbestyrelsen med afsæt i vandforsyningsplanen og i dialog med forsyningerne i kommunenløse spørgsmålet om, hvilken forsyning der skal forsyne en given ejendom med vand. Kommunalbestyrel-sen kan yde støtte til etablering, udbygning, hovedistandsættelse mm. til mindre vandforsyningsanlæg(dvs. anlæg, der leverer mindre end 200.000 m3 vand).«Endelig omtales modtageforhold for DAB-radiokanaler. Kulturministeren har til dette spørgsmål fået ind-hentet følgende svarbidrag fra DR, hvortil jeg kan henholde mig:»Den væsentligste årsag til den manglende DAB dækning på Bornholm er, at der fortsat sendes analogt tvi Polen. Hvis DAB-sendenettet blev udbygget med flere sendere og større effekter på nuværende tids-punkt, ville der være risiko for forstyrrelse af tv-modtagelse i Polen. Man bliver derfor nødt til at afventelukningen af analogt tv i Polen, før DAB dækningen på Bornholm kan øges.DR har derfor ikke fået tilladelse til at udbygge DAB på Bornholm til indendørs dækning. Der er såledeskun dækning ved udendørs modtagelse de fleste steder på øen, og nogle områder mangler helt, f.eks. om-kring Nexø.MUX1, hvor DRs kanaler findes, er delvist udbygget til indendørs dækning på den nordlige og vestligedel af øen, mens der stadig er begrænset dækning på den østlige og sydlige del. MUX2 er ikke udbyggettil indendørs dækning.DR har færdige planer for fuld udbygning til indendørs dækning for både MUX1 og MUX2. De vil blivesat i værk så snart, vi kan få en tilladelse, hvilket efter det senest oplyste først vil være i sommeren 2013.Det skal dog samtidigt bemærkes, at selv om der er udbygget til indendørs dækning, vil der som alle an-dre steder i landet være tilfælde, hvor modtagelsen af lokale årsager ikke er helt så god som ønsket, ogman skal endvidere være opmærksom på, at der er forskel på DAB-modtagere og (især) deres antenne,som har indflydelse på den oplevede dækning.«

Spørgsmål nr. 140 til ministeren for by, bolig og landdistrikter.Svar:Svaret mangler.Spørgsmål nr. 141 til fødevareministeren:Hvilke regler gælder for salg af mad og drikke i hytten ved skibakken på Bornholm og andre lignendesteder?Svar:Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:»En hytte, der sælger mad og drikke, er en fødevarevirksomhed, og vil derfor være omfattet af fødevare-lovgivningen. Sådanne fødevarevirksomheder skal som udgangspunkt være registreret hos Fødevaresty-relsen.Fødevarevirksomheder med meget begrænsede aktiviteter, der ikke har en vis kontinuitet eller en vis gradaf organisering, kan dog undlade registrering. Det skyldes, at de vurderes at høre under den såkaldte baga-telgrænse. Disse virksomheder er heller ikke underlagt Fødevarestyrelsens kontrol. For fødevarevirksom-heder under bagatelgrænsen gælder fødevarelovgivningen, og virksomheden skal sikre, at den ikke sælgerfødevarer, der er farlige. En virksomhed under bagatelgrænsen er til gengæld ikke omfattet af bl.a. regle-rne om, hvordan virksomheden skal indrettes. Fødevarestyrelsens vejledning om privatsfære og fødevare-virksomhed under bagatelgrænsen beskriver dette nærmere.Virksomhederne kan med fordel kontakte Fødevarestyrelsen med henblik på en konkret vurdering af, omde skal registreres eller ej.Det kan oplyses, at hytten ved skibakken på Bornholm ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen, hvilketbetyder, at den ikke er omfattet af Fødevarestyrelsens kontrol.«