ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 145: Transportministeriets analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm

ForordI regeringsgrundlaget sætter regeringen fokus på at skabe bedre rammevilkår fordanske virksomheder, men regeringen er også opmærksom på, at bedre ramme-vilkår skal komme alle til gode.Vækst, arbejdspladser og mobilitet går hånd i hånd. Som transportminister liggerdet mig derfor særligt på sinde at undersøge, hvordan transportens rammevilkårbedst muligt understøtter erhvervslivet, også i yderområder, således at virksom-heder der allerede er etableret, kan forblive konkurrencedygtige, og at nye virk-somheder har mod på at starte forretning op. Det handler om at skabe vækst ogarbejdspladser i hele Danmark, og i store dele af landet er netop transportsyste-met et vigtigt rammevilkår for det lokale erhvervsliv.Dette gælder ikke mindst på Bornholm. Øen står over for en række udfordringer,der på mange måder ligner de udfordringer, som andre yderområder oplever. Menpå en række punkter er udfordringerne unikke for Bornholm på grund af øensgeografiske placering. Bornholm er Danmarks største ikke-brofaste ø, og al trans-port til og fra øen foregår derfor til vands eller i luften. Det skaber udfordringer forde lokale virksomheder i forhold til transport af varer til og fra øen samt i forholdtil at tiltrække og fastholde arbejdskraften.For at sikre at erhvervsvirksomheder i fremtiden også kan være lokaliseret påBornholm, skal vi fastholde en løbende udvikling af transportsystemet, der bidra-ger til at sikre gode rammevilkår for øens erhvervsliv.Det kræver, at der foretages svære til- og fravalg, der også tager højde for lokaleprioriteringer. Men gode transportforhold alenesikrer ikke økonomisk vækst. Det er op til er-hvervslivet og virksomhederne selv at skabevæksten. Der er i dag en lang række dygtige virk-somheder med velkvalificeret arbejdskraft påBornholm. Det er disse virksomheder, der i dagog i fremtiden har stor betydning for øens udvik-ling.Med dette oplæg sætter vi fokus på, hvordan vikan understøtte rammerne for en effektiv trans-portbetjening af Bornholm til gavn for born-holmske virksomheder og de mange rejsende tilog fra øen.

Indhold1.Udfordringer og muligheder ............................................................................ 92. Transportudfordringer for det bornholmske erhvervsliv .............................. 103. Den bornholmske trafikbetjening i dag ..........................................................133.1. Færgebetjening af Bornholm.................................................................143.2. Den nuværende kontrakt mellem Danske Færger A/S ogTrafikstyrelsen.......................................................................................163.3. Fremtidige overvejelser vedr. udbud af færgebetjeningen .................. 183.4. Priser, frekvens og godskapacitet......................................................... 183.5. Flybetjening af Bornholm......................................................................213.6. Statslige investeringer .......................................................................... 223.7. Forhøjet befordringsfradrag for pendlere ............................................ 244. Gods- og persontransporten til og fra Bornholm........................................... 254.1. Udviklingen i godstransporten............................................................. 254.2. Ubalance i godsmængder ..................................................................... 264.3. Udviklingen i persontransporten ......................................................... 275. Det bornholmske erhvervslivs styrker ........................................................... 295.1. Turisme-erhvervet på Bornholm.......................................................... 295.2. Bornholm som en grøn ø ...................................................................... 305.3. Den stærke klyngeeffekt i det bornholmske erhvervsliv.......................316. Transportens betydning for det bornholmske erhvervsliv ............................ 346.1. Sammensætningen af erhvervslivet på Bornholm ............................... 356.2. Virksomhederne og deres transportbehov........................................... 377.Politisk fokus på transport på og omkring Bornholm ...................................40

1. Udfordringer og mulighederBornholm er unik på mange måder – øen har en fantastisk natur, sin helt egenkultur og en bæredygtig og miljøvenlig dagsorden samt en enestående beliggen-hed. Det giver mulighed for en lang række regionale styrkepositioner inden foreksempelvis fødevarer, miljø og turisme.Øen har over en længere årrække været påvirket af et faldende befolkningstalsamt en faldende arbejdsstyrke. Samtidig har den overordnede økonomiske re-cession ligeledes påvirket den regionale vækst på Bornholm.Figur 1 | Udvikling i befolkningstal ogarbejdsstyrkeBefolkning50.00040.00030.00020.00010.0001970197619811986199019952000200520092011

Bornholm står derfor som andre yderområder over for generelle udfordringer iforhold til at skabe økonomisk vækst, sikre erhvervslivets udvikling og ikkemindst fastholde arbejdspladser.Men Bornholm er som den største danske ikke-brofaste ø særlig udfordret i kraftaf sin beliggenhed. Tilgængeligheden til Bornholm er isoleret set en udfordringfor både Bornholms beboere, øens udvikling og ikke mindst for det bornholmskeerhvervsliv og dets ansatte.Transportsektoren kan bidrage med at skabe bedre rammevilkår for både person-og godstransport. Et godt transportsystem er en vigtig forudsætning for, at detbornholmske erhvervsliv kan skabe øens fremtidige økonomiske vækst og fast-holde konkurrenceevnen.

2. Transportudfordringer for detbornholmske erhvervslivBornholm er en ø med stort potentiale inden for mange forskellige områder. Detlokale erhvervsliv er én af drivkræfterne bag øens videreudvikling. Blandt de stør-re erhverv på Bornholm er landbrug og fødevarer, byggebranchen, turisme og for-skellige former for fremstillingsindustri.Bornholmske virksomheder oplever, at der eksisterer særlige transportmæssigeudfordringer forbundet med at drive virksomhed på Bornholm. Der er dog storforskel i de lokale prioriteringer, når det skal vurderes, hvilke udfordringer dervægtes højest.Boks 1 | Indhold og metodeI dette oplæg sættes fokus på de transportmæssige rammevilkår for erhvervs-livet på Bornholm og det øvrige bornholmske samfund.Indledningsvis beskrives hvilke transportmæssige udfordringer der, ifølge detbornholmske erhvervsliv og industri, er forbundet med at drive virksomhed påBornholm. Efterfølgende redegøres der for Bornholms trafikbetjening i dag ogudviklingen i person- og godstransporten til og fra Bornholm.I en beskrivelse af det bornholmske erhvervsliv præsenteres en række cases,der på virksomhedsniveau belyser de generelle transportudfordringer. I for-længelse heraf redegøres der for, hvilke tidligere transportpolitiske tiltag derer foretaget, samt hvilke erfaringer der findes i andre europæiske lande.Afslutningsvis præsenteres en række mulige fokuspunkter med henblik på enstyrkelse af de fremtidige rammevilkår for transporten til og fra Bornholm.Som led i udarbejdelsen af dette oplæg er der gennemført en række interviewsog møder med repræsentanter fra det bornholmske erhvervsliv.

bornholmske turisterhverv, som er afhængige af transport af turister. Fleksible ogtilgængelige transportmuligheder gælder også transport på øen, eksempelvis forcykelturisme. Endvidere er et effektivt og fleksibelt transportsystem en indflydel-sesrig faktor i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Bornholm.Det bornholmske erhvervsliv vurderer, at transportudfordringerne samlet setsvækker øens konkurrenceevne i forhold til de øvrige landsdele. Dette afspejlesdels ved, at virksomheder har opgivet at drive virksomhed på Bornholm, dels atnye virksomheder ikke etablerer sig. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der fra2006 til 2009 har været et stødt fald i antallet af virksomheder på Bornholm fra2.410 til 2.260, og det største fald er sket i virksomheder med 2-9 medarbejdere.De eneste virksomheder, der har oplevet en stigning fra 2006 til 2009 er virk-somheder med én medarbejder, og denne type virksomhed udgør sammenlagt42,6 pct. af alle bornholmske virksomheder i 2009.Det bornholmske erhvervsliv påpeger således en række transportudfordringer,der er forbundet med at drive virksomhed på Bornholm, jf. boks 2.Boks 2 | Transportudfordringer ifølge det bornholmske erhvervsliv•Uforudsigelighed i rammebetingelserne•Omkostninger i forhold til transport til og fra øen•Ubalance i godsstrømmene til og fra øen•Fleksibilitet i transportmulighederne til og fra øen•Afgangstider for godstransport

De bornholmske virksomheder tilkendegiver, at det er vigtigt for dem at have vis-hed om, hvordan den fremtidige takst- og rutestruktur til Bornholm er udformet.Sker der ofte store udsving, vil dette skabe en usikkerhed, der kan være medvir-kende til, at virksomheder og personer i form af arbejdskraft og turister fravælgerBornholm. Uforudsigelighed i rammebetingelserne er en central udfordring forbornholmske virksomheder.Det bornholmske erhvervsliv vurderer, at der er ekstra omkostninger forbundetmed at drive virksomhed på Bornholm, fordi gods skal fragtes til og fra øen. Gra-

den af meromkostningen varierer med virksomhedernes transportbehov. Endvi-dere peges der på en vis ubalance mellem godstransport til og fra Bornholm, idetder transporteres mere gods til end fra øen.Det bornholmske erhvervsliv peger på en vis begrænsning i fleksibiliteten i trans-portmulighederne til og fra øen i dag. Fleksibiliteten i transportforbindelserne advand- og luftvejen er afgørende for, at virksomhederne kan imødekomme kun-dernes efterspørgsel og reagere på ændringer i deres nær- og fjernmiljø. Fleksibi-liteten er ligeledes afgørende for, at den nødvendige arbejdskraft kan transporte-res til og fra øen. Jo større fleksibilitet og tilgængelighed der er i transportmulig-hederne, desto flere muligheder har de bornholmske virksomheder for at kunnelevere varer og serviceydelser til deres kunder, få leverancer af råvarer samt sikreden nødvendige arbejdskraft.

3. Den bornholmske trafikbetjeningi dagTransportbehovet til og fra øen betjenes dels af færgeforbindelserne og dels afluftfarten med flyruter fra Rønne lufthavn. Staten er involveret i begge transport-forhold.Bornholm er blevet besejlet gennem århundreder, og besejlingen har som oftestmaterielt holdt trit med udviklingen. Den første færge, der betjente øen, var enenkelt hjuldamper med passagerlister trykt i avisen. Senere blev ruten overtagetaf skruedampskibe med plads til passagerer og gods. Fra 1866 besejlede selskabetDampskibsselskabet af 1866 A/S færgerne til og fra Bornholm. Disse blev kendtsom 66-bådene af det lokale Bornholm, og de transporterede både passagerer oggods til og fra Bornholm. I 1973 blev 66-selskabet omdannet til et statsselskab ogomdøbt til Bornholmstrafikken. Senest har selskabet ændret navn til DanskeFærger A/S, og det ejesi dagaf Clipper Group A/S og Bornholmstrafikken Hol-ding A/S.Siden 1940 har Bornholms Lufthavn gjort det muligt at transportere privat- ogerhvervsrelaterede passagerer til og fra Bornholm. Da lufthavnen åbnede, var deren daglig afgang til København. Sidenhen har dette udviklet sig, og i dag tilbydespassagerer flere afgange til og fra Bornholm om dagen. Blandt udbyderne er Cim-ber Sterling, der flyver mellem Bornholm og København med op til ni afgange omdagen i højsæsonen. I dag drives Bornholms Lufthavn af Trafikstyrelsen og ind-flyvningskontrollen varetages af Naviair.Transportmulighederne til og fra Bornholm har således gennemgået en betydeligudvikling igennem årene. I de senere år er trafikforbindelserne til Bornholm for-bedret, og i dag er rejsetiden kortere end nogensinde før.Med Øresundsbroen, en af verdens hurtigste færger og hyppige flyafgange mellemRønne og København, er Bornholm kommet tættere på resten af Danmark.Fra København kan man i egen bil, med bus eller InterCity-tog være fremme iRønne på ca. 2½-3 timer. En række færger forbinder Bornholm med resten afDanmark samt direkte med udlandet. Via luftfart er der dagligt op til ni afgange

3.1. Færgebetjening af BornholmFærgetransporten er stadig i dag et vigtigt transportmiddel for Bornholm og debornholmske virksomheder. Den primære færgetransport til og fra Bornholm fo-regår ad ruterne Rønne-Køge og Rønne-Ystad.Trafikforbindelserne til Bornholm har gennem årene ændret sig væsentligt. Isærer der efter åbningen af den faste broforbindelse mellem København og Malmø i2000 og med indsættelsen af hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne sket en mar-kant reduktion af rejsetiden. Rejsetiden via Ystad er således forkortet fra godt 5timer til 3 timer.Dette har haft positiv betydning for erhvervslivet, idet en del af persontranspor-ten nu er flyttet fra den faste færgeforbindelse mellem Bornholm og Sjælland tilforbindelsen over Sverige. Samtidig er der blevet skabt mere fleksibilitet i trans-portmulighederne til og fra Bornholm. Der blev ligeledes i forbindelse med ind-sættelsen af hurtigfærgen konstateret et trafikspring i antal personbiler.

For så vidt angår godstransport anvender erhvervslivet hovedsageligt ruten tilKøge. Størstedelen af godset, op mod ca. 78 pct., transporteres via denne rute. Før1. oktober 2004 ankom ruten fra Rønne til København, men måtte af forskelligeårsager undergå en forandring, således at den i dag ankommer i Køge. Dermed eral gods- og passagertransport via København rykket til Køge. Der har dog væretfast godsforbindelse mellem Rønne og Køge før 2004. Fra juli 2002 samt i perio-derne januar-marts 2001 og maj-august 2001 sejlede der en fast godsforbindelsemed rene trailerfærger (ingen passagerer).På mange måder har godstransport via Køge vist sig at være et godt alternativ tilKøbenhavn. Det skyldes, at hovedparten af godset der ankommer til Sjælland,transporteres videre sydover. Med indsejling i Køge spares der tid, idet Køge er ettrafikalt knudepunkt med direkte motorvejsforbindelse, hvilket betyder, at denvidere transport ad vej i mindre grad forsinkes af kø, bykørsel e.l.Kort 1 | BornholmerFærgens ruter anno 2011

dog i mindre omfang. I dag rejser knap 90 pct. af færgepassagererne mellemRønne og København via Ystad og godt 10 pct. sejler med overfarten Rønne-Køge.Rønne-Ystad-ruten er inden for de seneste år blevet forbedret på flere områder, ogi dag udbydes der op mod otte afgange i højkapacitetssæsonen. Desuden findes enfærgeforbindelse til Sassnitz i Tyskland fra Rønne, der dog kun besejles i perioder,hvor det vurderes at være profitabelt, hvilket er ca. fra 1. april til 1. november.Besejlingen mellem de bornholmske ø-grupper varetages af en række mindrevirksomheder. Christiansøfarten udfører færgetrafik mellem Ertholmene (Chri-stiansø) og hhv. Gudhjem og Allinge. Forbindelsen til Gudhjem er en fast, dagligforbindelse hele året, mens Allinge-forbindelsen er en sommerrute med dagligtrafik. Allinge-forbindelsen videreføres til Simrishamn, hvor der er direkte bus-forbindelse til og fra København. Der er desuden togforbindelse mellem Sim-rishamn og Ystad med mulighed for videre forbindelse til Malmö.I sommersæsonen er der på de fleste af ugens dage færgetransport mellem Nexøog hhv. Darlowo og Kolobrzeg i Polen.

3.2. Den nuværende kontrakt mellem Danske FærgerA/S og TrafikstyrelsenFærgeruterne mellem Bornholm og fastlandet blev første gang sat i EU-udbud i2003. Indtil 1. maj 2005 varetog statsselskabet Bornholmstrafikken trafikbetjenin-gen, og sidenhen har virksomheden Danske Færger A/S varetaget trafikbetjenin-gen af Bornholm til vands. Den seneste udbudsrunde var i 2007-2009, og den gæl-dende kontrakt blev således underskrevet i februar 2009 af Danske Færger A/S ogTrafikstyrelsen. Kontrakten gælder fra 1. september 2011 til 31. august 2017.I kontrakten bestemmes retningslinjerne for, hvordan Danske Færger A/S skalvaretage betjeningen.Sejlplaner og billetpriser fastlægges af rederiet i henhold til de i kontrakten be-stemte rammer. Tonnagen er bestemt af forlig og udbudsmateriale fsva. kapacitetog overfartstid, og de specifikke fartøjer er via det vindende tilbud fastlagt i kon-trakten. Trafikkontaktrådet er høringspart på dette og skal godkende sejlplanerog billetpriser, men har ingen bestemmende indflydelse. Kontaktrådet består afmedlemmer fra Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse, repræsen-tanter for det bornholmske erhvervsliv mv. Derved sikres, at der opnås en løs-

mumsbetjening, der er stillet i kontrakten. Danske Færger A/S er alene for-pligtet af kontrakten, og det betyder eksempelvis, at de politisk er forpligtettil at besejle Bornholm dagligt mod til gengæld at modtage tilskud til at op-retholde mindst én rute til det øvrige Danmark.•Det er politisk besluttet, hvor meget billetter inden for forskellige billetka-tegorier maksimalt må koste. Rederiet fastsætter selv billetpriserne, menpriserne må ikke overstige de lofter, der er fastlagt i kontrakten.Den seneste kontrakt er med til yderligere at forbedre tilgængeligheden til Born-holm både for gods- og persontransport. Kontrakten medfører, bl.a. at godskapa-citeten på ruten mellem Rønne og Køge er forøget med ca. 21,5 pct. Således harruten i dag en kapacitet svarende til ca. 100 lastbil-enheder per døgn.Ligeledes er rammevilkårene for persontransporten også forbedret. I den senestekontrakt blev det dels indført, at kun hurtigfærger betjener passagerer. Der er in-gen krav om, hvordan godset transporteres, men i det vindende tilbud opereresalene med hurtigfærgetrafik på ruten mellem Rønne og Ystad, og dels blev antal-let af minimumsafgange i lavsæsonen øget fra to til tre.Boks 4 | Kontraktens forbedringer for transport til og fra Bornholm•En markant udvidelse af godskapaciteten mellem Rønne og Køge•At Rønne-Ystad ruten fremover udelukkende betjenes af hurtigfærger•En udvidelse af kapaciteten på Rønne-Ystad ruten med 50 pct. på de største

18.|Analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm3.3. Fremtidige overvejelser vedr. udbud af færgebe-tjeningenDen nuværende konstruktion, hvor besejlingen varetages af et delvist statsejetselskab, giver en række fordele. Staten har således mulighed for at trække på denknow-how, som er oparbejdet via samarbejdet med et privat rederi. Tilsvarendeer risici f.eks. i forbindelse med indkøb af den nye hurtigfærge blevet delt med enprivat medejer.Udbud anses normalt for at være det bedste instrument til at sikre den lavest mu-lige pris. Erfaringerne med udbud af de samfundsbegrundede overfarter viserimidlertid, at der er få bydere på færgeområdet, herunder også i forhold til besej-lingen af Bornholm.Det kan derfor overvejes, om der er behov for at forbedre rammevilkårene for ud-bud. Udbyder må således kunne agere mere kommercielt, samtidig med at trafik-køberen naturligvis fortsat skal varetage samfundsmæssige behov og sikre, at pri-sen er den korrekte.Det kan eksempelvis overvejes, om der skal indføres risikodeling i forhold tilfremtidige olieprisstigninger. Det kendes fra Sund og Bælts håndtering af udbud-det på Spodsbjerg-Tårs.I forhold til eksterne krav/barrierer kan der være behov for, at de generelle vilkårfor udbud moderniseres. Der kan f.eks. ses på, om udbudsperiodens længde kanøges, f.eks. fra 6 til 10-12 år. Dette vil kræve godkendelse hos EU-Kommissionen.Evt. ændringer af rammerne for et nyt udbud er tidskrævende, og vilkår for fær-gebetjeningen af Bornholm efter udløbet af det nuværende forlig i 2017 kan der-for med fordel forberedes i god tid.

3.4. Priser, frekvens og godskapacitetDet er færgeoperatøren selv, der fastlægger de faktiske billetpriser ud fra derammer, der er fastlagt i kontrakten. Dette giver færgeoperatøren mulighed for atforbedre kapacitetsudnyttelsen ved f.eks. at give rabat på de billetter, der udbydespå mindre attraktive afgange.Billetstruktur og billetprisniveau er den samme i kontrakten af 1. maj 2005 og iden seneste kontrakt af 1. september 2011. Billetprisniveauet for persontransport

har siden 2004, før den første kontrakt trådte i kraft, været uændret i realpriser,dvs. når der er korrigeret for inflation. En bil plus fem personer kostede i 2011 så-ledes i gennemsnit det samme, som den kostede i gennemsnit i 2004.Persontransporten er på mange måder vigtig for virksomhederne, men en fleksi-bel og omkostningsdygtig godstransport påpeges af flere virksomheder som sær-ligt afgørende.Godstaksterne blev sænket med 30 pct. fra starten på den første kontrakt af 1. maj2005, jf. politisk forlig. Siden er godstaksterne blevet reguleret i takt med udvik-lingen i nettoprisindekset, således at godspriserne i realpriser ligeledes har væretuændret siden 2005.Ruten mellem Rønne-Ystad er i 2011 den billigste af de tre færgeruter, efterfulgtaf Rønne-Køge og til sidst Rønne-Sassnitz, jf. tabel 2. Priserne mellem Rønne ogYstad afspejler dermed dels rutens relativt større udbud af afgange, og dels denrelativ kortere transporttid sammenlignet med de to øvrige ruter.Tabel 2 | Pris i kr. for godstransport i 2011 – enkelttur ekskl. moms.Lastbil 13-14 mLæssetYstadKøgeSassnitz8981.4762.278Sættevogne 14-16,5 mLæssetYstadKøgeSassnitz1.3541.9733.214Trailer 10-14 mLæssetYstadKøgeSassnitzKilde: BornholmerFærgen

Tabel 3 nedenfor viser antallet af planlagte afgange fordelt i tidsintervaller efterafgangstidspunkt og efter rute i 2011.Rønne-Køge har én planlagt daglig afgang fra Køge med afgangstid kl. 00:30 ogreturrejse fra Bornholm kl. 17:00. Rønne-Ystad-ruten har flere daglige afgangefordelt over tre tidsintervaller. Dog er hovedparten af afgangene på Rønne-Ystad-ruten med hurtigfærge. Indtil 2011 – før Leonora Christinas indsættelse – var derikke mulighed for at medtage gods. I henhold til den nye kontrakt medtager Leo-nora Christina gods på bestemte tidspunkter af døgnet og i en begrænset mængde.Tabel 3 | Planlagte afgange i 2011 fordelt i tidsintervaller efter afgangstidspunktog rute (andel med hurtigfærge)00:00-06:00 06:00-12:00 12:00-18:00 18:00-00:00Rønne→KøgeKøge→RønneRønne→YstadYstad→RønneRønne→SassnitzSassnitz→Rønne-365-179 (35 %)-10--666 (87 %)528 (72 %)14641--625 (62 %)303 (98 %)-1053650413 (68 %)693 (66 %)10-

Kontrakten stiller krav om, at der sejles mest, der hvor behovet er størst. Dettebetyder, at i perioder hvor efterspørgslen på færgekapacitet er ekstra høj, tagesder højde for det ved at udbyde flere afgange til og fra Bornholm. Dette angår så-vel persontransport som godstransport.Rederiet Danske Færger A/S vil gennem charteraftaler have mulighed for at di-sponere over fire færger, der er egnet til at medtage gods. Den største faste gods-færge er M/F Hammerodde med en kapacitet på 1.500 lanemeter. Danske FærgerA/S besejler den godstunge rute mellem Rønne og Køge.På ruten mellem Rønne og Ystad sejler, udover hurtigfærgerne, også M/F PoulAnker, der er rutens eneste godsfærge og har en kapacitet på 515 lanemeter.

3.5. Flybetjening af BornholmBornholm er forbundet til fastlandet via daglige flyforbindelser til Kastrup, Kø-benhavn samt udenrigsflyvninger i højsæsonen. Disse forbindelser gør erhvervetflittigt brug af, ikke kun i forhold til transport af deres medarbejdere, men ogsåved indkaldelse af specialiseret arbejdskraft til eksempelvis reparation af maski-ner.Bornholms Lufthavn spiller en vigtig rolle i forhold til transportmulighederne tilog fra Bornholm. Luftfarten bidrager til at give et mere dynamisk og fleksibelttransportsystem i forhold til erhvervsrelateret passagertransport. Siden lufthav-nen blev indviet i 1940, er den blevet udbygget i takt med den øgede trafik, derhar været til og fra Bornholm. I dag er Bornholms Lufthavn en moderne lufthavnmed gode passager- og servicefaciliteter, der danner ramme for luftfarten til ogfra Bornholm.Bornholms Lufthavn drives af Trafikstyrelsen, og den daglige indenrigsflyvning tilKastrup betjenes af Cimber Sterling. Om sommeren er der flyvninger til bl.a. An-talya i Tyrkiet og Mallorca i Spanien. I højsæsonen udbydes der endvidere rute-flyvninger fra Bornholm til Oslo og Berlin, som udbydes af hhv. Widerøe og Air-Berlin.

Med op til ni daglige flyvninger mellem Bornholm og Kastrup er der større mu-lighed for, at de bornholmske virksomheder kan tiltrække den nødvendige ar-bejdskraft fra fastlandet, samt at den bornholmske arbejdsstyrke har bedre til-gang til arbejde på fastlandet. Priserne for en tur-retur varierer alt efter ugedag ogtidspunkt på året, men det er f.eks. muligt at finde en tur-retur flybillet til under800 kr. fra Bornholm til Kastrup med Cimber Sterling.Figur 3 | Udvikling i antal operationer til og fra Bornholms Lufthavn

I løbet af de sidste mange år har der været forskellige udbydere på ruten mellemBornholm og Kastrup. Før 1982 og frem til 2002 betjente Maersk Air ruten, hvor-efter Cimber Sterling overtog beflyvningen i 2002. Gennem årene har andre fly-selskaber udbudt flyafgange på denne rute som konkurrent til Cimber Sterling,men de har måttet lukke. Fra 2005 til 2008 var det Danish Air Transport, der ud-gjorde en konkurrent til Cimber Sterling, og fra 2009 til 2010 var det Wings ofBornholm. Alt i alt har der været en begrænset stigning i antal operationer fraBornholms Lufthavn fra 2003 til 2010, både indenrigs og udenrigs, men det ertydeligt, at det er indenrigsruterne, der står for størstedelen af operationerne.Disse udgør således 88,5 pct. i 2010.

været på finansloven siden 1973, hvor statsselskabet Bornholmstrafikken overtogbetjeningen. Med kontrakten fra 2005 og 2011 er staten fortsat forpligtet til at gi-ve tilskud til driften af besejlingen af Bornholm, men siden den første kontrakt af1. maj 2005 sker betalingen ifølge kontraktens bestemmelser, og betalingen kanikke reguleres ud over indeksregulering.Ud over tilskud til færgebetjeningen af Bornholm er der afsat andre midler på Fi-nansloven fra 2012 under den nye Regering. Disse midler skal bidrage til bedrerammevilkår for transportforholdene til og fra Bornholm, samt på Bornholm. I alter der afsat knap 1 mia. kr. på transportområdet på finansloven fra 2012 til 2015,og disse midler skal investeres i forbedringer af både transport via land, sø og luft.På transportområdet bliver der bevilliget midler til bl.a. driften af både færger ogfly til og fra Bornholm samt tilskud til lokale projekter i form af cykelprojekter ogvejanlægsprojekter, jf. tabel 5 nedenfor.Tabel 5 | Statslige tilskud til Bornholm på transportområdet på Finansloven for2012Mio. kr.1. Statslige driftstilskudFærgebetjening af BornholmDrift af Bornholms LufthavnDrift af statsvejen Rønne-NexøDriftstilskud i alt2. EkstrabevillingerTilskud til cykelprojekter2)1)

3.7. Forhøjet befordringsfradrag for pendlereDen faste broforbindelse over Øresund og de mange daglige flyafgange til og fraBornholm har gjort det muligt for pendlere at være fleksible i deres daglige trans-port. Disse forbedringer af transportmulighederne har gjort det nemmere atkomme til og fra Bornholm, og det har resulteret i en stigning i antallet af pendle-re, der bor på Bornholm og arbejder uden for Bornholm – typisk i København –mere end en gang om ugen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2009 var1.029 pendlere, hvilket svarer til 5,8 pct. af Bornholms arbejdsstyrke. Bornholmer dog stadig den kommune i Danmark med den laveste andel af personer, derpendler over kommunegrænsen for at arbejde.Fordi Bornholm betegnes som en kommune i yderområdet, kan bornholmeremed arbejdsplads uden for kommunen få et forhøjet befordringsfradrag. Rettentil det forhøjede befordringsfradrag opnås, når den skattepligtige inden for perio-den 2007-2013 samtidig opfylder betingelsen om at have sædvanlig bopæl i enudkantskommune og pendle mere end 100 km (120 km fra 2012) dagligt for atkomme til og fra arbejde. Derudover er der en række tilbud fra private aktører,som pendlere kan benytte sig af, uanset om de tager bus, tog eller bil fra Born-holm til fastlandet. Her kan bl.a. nævnes ”Bornholmer-kortet”, som giver rabat påRønne-Køge og Rønne-Ystad færgeruterne samt på rejse med Bornholmerbussen,der betjenes af Graahundbus og IC-Bornholm, der betjenes af DSB.

Med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 blev der afsat 15,0 mio. kr. til investeringer ibedre infrastruktur på Bornholms Lufthavn.Indbudgetteringen afspejler aktivitetsoversigten på finansloven for 2012. Der er i tre omgange afsatmidler til projektet til forbedring af fremkommeligheden og sikkerheden på statsvejen mellem Åkirkebyog Rønne Havn. Ved aftale af 29. januar 2009 er der afsat 15 mio. kr. til projektet, ved aftale af 22. ok-tober 2009 er der afsat yderligere 20 mio. kr. og ved aftale af 26. november 2010 er der afsat endnuyderligere 10 mio. kr. til projektet. Ved aftale af 26. november 2010 er der derudover afsat 9 mio. kr. tilbedre adgang til Rønne Havn.5)

4.1. Udviklingen i godstransportenFra 1998 til 2010 er godstransporten til og fra Bornholm vokset med 64 pct., ogfra 2005 til 2010 er den samlede mængde godstransport steget med ca. 10 pct.Udviklingen har især været båret frem af Rønne-Ystad-ruten og Rønne-Køge-ruten, jf. tabel 66).Tabel 6 | Godsmængde målt i lanemeter og ruternes andel af samlede antal lane-meter1998lanemeterKøbenhavnKøgeYstadSassnitzI alt222.351077.7015.205305.257pct.72,80,025,51,71002005lanemeter0366.56487.8223.275457.661pct.0,080,119,20,71002010lanemeter0392.270107.0112.466501.747pct.0,078,221,30,5100

26.|Analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm4.2. Ubalance i godsmængderGodstransporten til og fra Bornholm er karakteriseret ved, at der samlet set frag-tes mindre gods fra Bornholm end til Bornholm. Det skyldes, at øen ikke ”ekspor-terer” de samme mængder varer, som der ”importeres”. Det resulterer i en uba-lance i godsstrømmene til og fra øen. Ubalancen opstår via den største godsrutemellem Rønne og Køge (tidligere Rønne og København), da der på denne rutetransporteres mindre gods fra Bornholm end til Bornholm, jf. figur 4. Omvendtforholder det sig på ruten mellem Rønne og Ystad, idet der via ruten transporte-res mere gods fra Bornholm end til Bornholm.Figur 4 | Forskellen mellem godsmængder fra og til Bornholm fordelt på ruter(godsmængde fra Bornholm minus godsmængde til Bornholm)20.00015.00010.0005.0000-5.000-10.000-15.000-20.000-25.00019981999200020012002200320042005200620072008200920102011

Ubalancen i godsstrømmene betyder, at flere lastbiler kører tomme fra Bornholmend til Bornholm. Det gælder både på ruten mellem Rønne og Køge, hvor 43 pct.af godskøretøjerne er tomme og på ruten Rønne og Ystad, hvor 38 pct. kørertomme ombord, jf. tabel 7.Rønne-Køge-ruten er den rute, som transporterer flest godskøretøjer. Såledesblev der i 2010 sejlet ca. 13.000 godskøretøjer fra Rønne til Køge og ca. 13.800 fraKøge til Rønne. På Rønne-Ystad-ruten sejlede der omvendt flere godskøretøjerfra Rønne til Ystad end fra Ystad til Rønne. Dermed lader det til, at en andel af delastbiler, der kommer til Bornholm fra Køge, rejser via Ystad retur.

4.3. Udviklingen i persontransportenPersontransporten med færge til Bornholm har været voksende i perioden 1990og frem til før finanskrisen i 2007. Efter finanskrisen i 2008 er antallet af passa-gerer i alt faldet tilbage på niveauet i 1990.Den forbedrede infrastruktur med åbningen af Øresundsbroen og indførelsen afhurtigfærgerne er imidlertid tydelig at aflæse i færgetransportens passagerudvik-ling, jf. figur 5.Figur 5 | Antal rejsende til og fra Bornholm efter færgerute1.400.0001.200.0001.000.000800.000600.000400.000200.0000199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010

spring. Det har haft en positiv betydning for turisterhvervet, men det har ogsåmedført en række afledte effekter for andre erhverv, herunder transporterhvervet,som har oplevet en øget transport af bl.a. fødevarer til butikkerne på Bornholm.Finanskrisen har dog betydet, at antallet af passagerer samlet set har været fal-dende fra 2008.Betydningen af flyafgange for øens tilgængelighed er tydelig, idet antallet af fly-rejsende har været voksende fra 2004 til 2010.Antallet af rejsende med fly er, efter et dyk i 2004, i 2010 langt over niveauet i1990. Således er der i 2010 126.000 flyrejsende i alt til og fra Bornholm, hvilket erca. 37 pct. flere end i 1990.Figur 6 | Antal rejsende i alt til og fra Bornholm med fly140.000120.000100.00080.00060.00040.00020.0000199019911992199319941995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010Kilde: Danmarks Statistik

5. Det bornholmske erhvervslivs styrkerBornholm er en unik del af Danmark, og øens erhvervsliv står stærkt på flere om-råder – både i den nationale og den internationale konkurrence. Dette er tydeligtdels inden for fødevareindustrien og fremstillingsindustrien og dels i forhold tilturisme og grøn energi. Inden for fremstillingsindustrien har eksempelvis virk-somheden Jensen Denmark A/S valgt at flytte arbejdspladser fra Schweiz tilbagetil Bornholm pga. fremstillingsindustriens potentiale for vækst.Inden for grøn energi iværksættes løbende projekter af flere organisationer, ogbl.a. har firmaet Greenabout A/S, der distribuerer elbiler, valgt at have hovedsæ-de på Bornholm.Disse styrker er vigtige for øen og udgør i høj grad et potentiale for vækst – ogværdiskabelse på Bornholm.

5.1. Turisme-erhvervet på BornholmTurisme er et af de vigtigste erhverv på Bornholm. Tal fra VisitDenmark (2008)viser, at Bornholms Kommune er blandt de ti danske kommuner med størst om-sætning forbundet med turisme. Med en 6. plads har Bornholms Kommune en år-lig omsætning på 1,6 mia. kr. Det udgør 4,5 pct. af kommunens samlede økonomi.Bornholm er kendt som en attraktiv turistdestination, der kan tilbyde sine besø-gende god mad, kunst og kultur og seværdigheder i smukke naturomgivelser. Øener også kendt for sin veludviklede og udbyggede cykelinfrastruktur, der giver turi-sterne mulighed for at se øen med cykel som transportmiddel.Der er mange private virksomheder og forretninger, som lever af at betjene turi-ster. Fordi turisme på Bornholm er sæsonpræget betyder det, at disse virksomhe-der er særligt afhængige af at tiltrække mange turister i højsæsonen. Derfor er detnødvendigt for turisterhvervet, at der er gode rammevilkår for transportmulighe-derne til og fra Bornholm. Uden effektive og tilgængelige transportmulighederbliver det sværere at tiltrække turister.

Boks 5| Oplev Bornholm på cykelDen skønne natur, afstandene mellem byerne og den udbyggede infrastrukturtil cykler, gør det ideelt for hele familien at opleve Bornholm på cykel. Der erflere virksomheder, som tilbyder turister gode muligheder for cykelferie her-iblandt Biking Bornholm.Biking Bornholm er Bornholms største arrangør af cykelpakkerejser. Virk-somheden tilbyder sine kunder både færdigpakkede cykelpakkerejser samtmuligheden for at skræddersy egne cykelpakkerejser på Bornholm. Disse pak-ker indeholder arrangement af transport, overnatning, cykelleje og bagage-transport, og pakkerne tilbydes i forskellige priskategorier.

5.2. Bornholm som en grøn øSom den første kommune i Danmark har Bornholm udviklet sin egen regionaleudviklingsplan og energistrategi frem til 2025. Denne er udarbejdet i samarbejdemellem bl.a. Bornholms Vækstforum og erhvervslivet. Energistrategien har tilformål at gøre Bornholm til ”The Bright Green Island” gennem udvikling af for-skellige indsatsområder.I kraft af sin geografiske placering og sine korte afstande er Bornholm god til for-søg med miljøvenlig teknologi og grøn energi inden for transport. Der er alleredeigangsat en del forsøg med elbiler på øen. Heriblandt EDISON-projektet, somundersøger, hvad den optimale infrastruktur til elbiler er. Derudover er der for-søg med indsættelse af elbiler i bl.a. hjemmeplejen.Resultater fra disse forsøg vil komme alle til gavn og sikre en større viden om-kring fremtidig energieffektiv og miljøvenlig transport.Boks 6 | Bornholm som Bright Green IslandBright Green Island er visionen om at gøre Bornholm til en ø, der er baseretpå 100 % bæredygtig og vedvarende energi. Gennem tæt samarbejde mellemforskellige aktører forsøger Bornholm at udvikle sig til en ø, hvis befolkning ogerhvervsliv er kendt for at handle miljømæssigt og etisk ansvarligt. Bornholmønsker at komme på verdenskortet, som Bright Green Island – en 100 % grønog attraktiv ø.

Bornholms Vækstforum har udpeget fire strategiske indsatsområder, somsammen skal styrke det bornholmske erhvervslivs potentiale for at opnå må-let: At gøre Bornholm til Bright Green Island.Disse indsatsområder er Bornholm som erhvervs-ø, uddannelses-ø, grøn test-ø og oplevelses-ø. I tæt samarbejde mellem bl.a. Bornholms Regionskommu-ne, Bornholms Vækstforum og det private erhvervsliv er der blevet udviklet etstrategisk fundament, der skal danne grundlag for gennemførelse af visionen.

5.3. Den stærke klyngeeffekt i det bornholmske er-hvervslivDer er en stærk gensidig afhængighed blandt virksomhederne på Bornholm.Mange af disse er afhængige af store og få kunder. Det betyder, at hvis der skerændringer hos en virksomhed kan det få konsekvenser for andre virksomheder.Eksempelvis, hvis Danish Crown lukker deres produktion i Rønne, vil det betyde,at deres leverandører mister en særlig vigtig kunde.Derfor forsøger bornholmske virksomheder at arbejde tæt sammen inden for ogpå tværs af brancher. Gennem stærke professionelle relationer har virksomhe-derne bedre mulighed for at udnytte de kompetencer og styrker, som findes i lo-kalområdet. Et øget samarbejde mellem virksomheder betyder også, at de harmulighed for at opbygge og producere nye og konkurrencedygtige fælles kompe-tencer. Bornholms Vækstforum er en af de organisationer, som støtter op om er-hvervsklynger på Bornholm.Boks 7 | Bornholms VækstforumBornholms Vækstforum er et centralt element i den regionale vækstindsats.Forummets primære opgaver er at udarbejde erhvervsudviklingsstrategi,overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og afgive indstilling om medfinan-siering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. Bornholms Vækstforumstøtter erhvervsklynger på Bornholm, idet de ser et stort potentiale for er-hvervsudvikling gennem disse.

Bornholms Vækstforum består af 20 medlemmer, der tilsammen repræsenterererhvervslivet, viden – og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter samtlokale og regionale myndigheder.Denne klyngeeffekt er bl.a. tydelig i fremstillingserhvervet, hvor bornholmskevirksomheder forsøger at arbejde tæt sammen på områder som vidensdeling,kompetenceudnyttelse, anskaffelse af arbejdskraft og arbejdspladser. Som kon-krete eksempler kan nævnes Maskin Teknik Industrien Bornholm (MTI), som itæt samarbejde med Bornholms Erhvervsskole og Business Center Bornholm ar-bejder på at tiltrække arbejdskraft til øen. Formålet med MTI Bornholm er at in-formere om jobmulighederne i denne branche, samt at få den ufaglærte arbejds-styrke uddannet til job i MTI-virksomhederne (medlemmer i denne klynge inklu-derer Ole Almeborg A/S og Jensen Denmark A/S).En anden klynge på Bornholm er bygge – og anlægsklyngen, som er oprettet i tætsamarbejde med Væksthus Hovedstadsregionen og Business Center Bornholm.Formålet med denne er at skabe samarbejde, demonstration og uddannelsesfor-løb omkring bæredygtig energirenovering og byggeri.Boks 8 | MTI virksomhederne Ole Almeborg A/S og Jensen Denmark A/SOle Almeborg A/S med placering i Hasle har arbejdet inden for metalindustri-en siden 1967 – primært med produktion af internt transportmateriel. I dagbeskæftiger virksomheden ca. 40 medarbejdere.Ole Almeborg tilbyder både totalløsninger og produktion af enkeltprocesser,hvor pladebearbejdning og svejsning er nogle af virksomhedens kernekompe-tencer. Virksomheden eksporterer samtlige produkter væk fra Bornholm.

Jensen Denmark A/S har ca. 380 medarbejdere, to fabrikker og en omsætningpå over 400 mio. kr. om året. Jensen Denmark A/S udgør et af Jensen-gruppens tre teknologicentre og har en eksport ud af øen på over 99 pct. afomsætningen. Som teknologicenter har Jensen Denmark A/S alle funktionerinden for produktudvikling, produktion, dokumentation, marketing, salg ogservice og med tilhørende støttefunktioner inden for økonomi og administra-tion på fabrikken i Rønne.Kilde: Ole Almebort A/S & Jensen Denmark A/S

6. Transportens betydning for detbornholmske erhvervslivDet bornholmske erhvervsliv består af en bred vifte af små, mellem og store virk-somheder, der sælger alt fra serviceydelser i de lokale cafeer til produkter i form afrøget sild og ildfaste materialer. Som for alle andre erhvervsdrivende er det også forde bornholmske nødvendigt at få transporteret råvarer til virksomheden, at trans-portere de endelige produkter ud til kunder samt at have adgang til arbejdskraft.Boks 9 | HASLE Refractories A/SHASLE Refractories A/S er en eksportorienteret virksomhed, der servicererdet globale marked. Virksomheden er afhængig af transport af store mængderårligt til og fra Bornholm. På grund af sin placering på Bornholm udgør trans-portomkostningerne 6,5 pct. af produktionsomkostningerne.HASLE Refractories A/S er grundlagt i 1843 og beskæftiger i dag 30 medar-bejdere. Virksomhedens produkter er ildfaste materialer, som sælges til ce-ment-, forbrændings- og kraftvarmeanlæg. 99,9 pct. af selskabets produktionafsættes uden for Bornholm og 85 pct. uden for Danmark. I løbet af et år harvirksomheden salg til 50 forskellige lande over hele verden med kunder sålangt væk som i Australien. Den årlige produktion af færdigvarer på Bornholmer på 7.300 tons, og det betyder årlige fragtomkostninger på over 1,8 mio. kr.

Der er adskillige faktorer, der kan bruges til at vurdere transportens betydning fordet bornholmske erhvervsliv, heriblandt strukturen og sammensætningen af er-hvervslivet og de enkelte virksomheders transportomkostninger i forhold til pro-duktion og kundegrupper. En ting er dog klart. Alle virksomheder på Bornholm erdog – i større eller mindre omfang – afhængige af transport.Boks 10 | Bech-Hansen & Studsgaard A/SBech-Hansen & Studsgaard A/S er en af Danmarks førende transportvirk-somheder med kerneprodukter som gods- og containertransport samt distri-bution af bl.a. dagligvarer og spedition. Virksomheden beskæftiger sig medbåde spedition (international transport, logistik mm) og med transporter (lo-kal, national og international kørsel). Med disse kompetencer udgør virksom-heden en vigtig del af det lokale bornholmske erhvervsliv.Bech-Hansen & Studsgaard A/S er en familieejet virksomhed. Virksomhedener grundlagt af den nuværende direktør Morten Studsgaards farfar, som varden første på Bornholm, der anskaffede sig en trailer og fragtede råstofferrundt på Bornholm og ud fra øen. Virksomheden har i dag 220 ansatte, hvorafde 120 er ansat på hovedkontoret, der ligger i Rønne på Bornholm. Virksom-heden har også filialer i Hasselager og i Hvidovre.Kilde: Bech-Hansen &Studsgaard A/S

6.1. Sammensætningen af erhvervslivet på BornholmErhvervslivet på Bornholm består af en bred vifte af små og store virksomhederbåde produktions- og servicevirksomheder. For at forstå de transportbehov, sommøder erhvervslivet, er det nødvendigt at kende sammensætningen og strukturenaf erhvervslivet på Bornholm.Karakteristisk for det lokale erhvervsliv på Bornholm er bl.a. størrelsen på virk-somhederne. De bornholmske virksomheder er mindre sammenlignet med andrevirksomheder på nationalt niveau, og de har typisk under 20 ansatte, jf. tabel 8.

Antallet af nyoprettede virksomheder er lavt i forhold til på landsplan og har væ-ret det de sidste 10 år. Bornholm har som i andre egne af landet oplevet en mar-kant nedgang i antallet af virksomheder og i antallet af medarbejdere. Det er sketi de fleste brancher, herunder brancher som fiskeri og landbrug, finansiering ogforretningsservicer og handel, hotel og restauration. Bygge og anlægsbranchenhar derimod haft en fremgang over de sidste 10 år.I 2009 havde omkring 50 private virksomheder mere end 50 medarbejdere, hvil-ket svarer til 2,3 pct. af det samlede antal virksomheder. Øens største arbejdsgi-ver er Bornholms Regionskommune med omkring 3.800 medarbejdere, og denstørste arbejdsplads er Bornholms Hospital med omkring 600 medarbejdere.Det bornholmske erhvervsliv er præget af traditionelle sektorer. Tal fra Center forRegional- og Turismeforskning viser, at de hovedbrancher, som står for største-delen af værdiskabelsen på Bornholm er offentlig aktivitet som post og tele, og forprivate erhverv er det handelsvirksomheder (detail), og serviceorienterede virk-somheder, eksempelvis finansierings- og rådgivningsvirksomheder. Disse leverovervejende af at betjene det lokale bornholmske marked.Den resterende værditilvækst bliver skabt fra de private produktionserhverv.Blandt disse er de største jern- og metalindustrien, fremstillingsindustrien (byggeog anlæg), fiskeri og landbrug samt overnatning/restaurationsindustrien.

For de fleste private produktionserhverv udgør bornholmske kunder størstedelenaf deres kundekreds, men andre erhverv – som jern- og metalindustrien – er me-re eksportorienteret og betjener den globale efterspørgsel.Det bornholmske erhvervsliv er således sammensat af en bred vifte af sektorer,som udbyder serviceydelser og varer til kunder. Størstedelen af disse serviceydel-ser og varer bliver afsat på det lokale bornholmske marked. Der er mange småvirksomheder på Bornholm, som servicerer lokalt, og så er der få store virksom-heder, som servicerer globalt.Boks 11 | Christiania Bikes på BornholmChristiania Bikes flyttede i 1990 deres produktion af ladcykler til Bornholm oghar siden fortsat med at ekspandere. Virksomhedens ejere kendte Bornholmsom en grøn ø og som en cykelø og fandt, at dette passede fint til virksomhe-den.Hos Christiania Bikes fylder transport meget. Det skyldes, at selve galvanise-ringen af cyklerne foregår i Jylland, hvilket betyder at cyklerne fragtes fleregange over Østersøen inden de bliver solgt. Ydermere producerer virksomhe-den ladcykler til både det nationale og internationale marked.

6.2. Virksomhederne og deres transportbehovDe bornholmske virksomheder er alle afhængige af transport i forskelligt omfang.De mange virksomheder har dog forskellige transportbehov, alt efter hvilke pro-dukter og servicer de udbyder, og hvilke kunder de betjener.Virksomhederne kan inddeles i tre grupper ud fra deres transportbehov. Den før-ste gruppe består af virksomheder, der hovedsageligt er afhængige af lokal trans-port. Den anden og største gruppe er virksomheder, der er afhængige af transporttil øen, og den tredje gruppe er virksomheder, der er afhængige af både transporttil og fra øen.Tal fra Copenhagen Economics (2005) viser, at 14 pct. af erhvervslivet på Born-holm er afhængige af lokal transport, 52 pct. af erhvervslivet er afhængige aftransport til øen, og 35 pct. er afhængige af både transport til og fra øen.

De bornholmske virksomheder, som er mindre afhængige af transport til og fraøen og mere afhængige af lokale transportforhold, er hovedsageligt serviceorien-terede virksomheder. Eksempelvis ejendomsmæglere og finansierings- og rådgiv-ningsvirksomheder. Netop fordi de udbyder serviceydelser, og deres største kun-deklientel er bornholmsk bosatte kunder, benytter disse virksomheder sig af loka-le transportmuligheder som taxa, busser og privatkørsel. Deres transportbehov tilog fra øen er derfor begrænset og består hovedsageligt af transport af erhvervsre-laterede personer og arbejdskraft.Boks 12 | Biogasanlægget BIOKRAFT A/S på BornholmBIOKRAFT A/S er Bornholms største biogasanlæg, som producerer elektrici-tet, varme og gødningsprodukter af biomasse. BIOKRAFT A/S er blandt devirksomheder på Bornholm, der har lokale transportbehov.BIOKRAFT A/S har leverandøraftaler på rågylle fra landbruget samt på indu-striaffald fra bl.a. slagteri- og fiskeproduktion. Alt rågylle bliver leveret til bio-gasanlægget fra leverandører bosat på Bornholm. Når rågyllen er blevet be-handlet og omdannet, leverer BIOKRAFT A/S elektricitet, varme og gød-ningsprodukter til lokale kunder på Bornholm.Kilde: BIOKRAFT A/S

Størstedelen af virksomhederne på Bornholm er dog afhængige af transport tiløen. Her i blandt er virksomheder inden for detail-, engros- og restaurations-branchen, men også virksomheder i byggeri-, håndværks- og anlægsbranchen harbehov for at transportere materialer til øen. Fælles for alle disse virksomheder er,at de servicerer lokale kunder, men er afhængig af at få produktionsmaterialer ogvarer transporteret til øen. Denne transport sker primært via færgerne fra detdanske fastland, men også via speciale fragtskibe til Bornholm.Boks 13 | PH Byg A/SPH Byg A/S er en af de større byggevirksomheder på Bornholm. PH Byg A/Sudfører opgaver for kunder bosat på Bornholm, og dette er både private kun-der og kunder i den offentlige sektor. PH Byg A/S har bl.a. specialiseret sig ienergirenovering af gamle byhuse på Bornholm, og til dette importerer virk-somheden byggematerialer til Bornholm.Kilde: PH Byg A/S

Det er i særlig grad de eksportorienterede erhverv, der har behov for transport tilog fra øen. Disse virksomheder servicerer både lokale, nationale og globale kun-der. Blandt de eksportorienterede erhverv er det tydeligt, at to brancher er særligstore målt ved mængden af eksport fra Bornholm. Især jern- og metalindustrien(maskinindustrien) og fødevarebranchen har et stort behov for gode eksportmu-ligheder.Få virksomheder på Bornholm er lige så store eller større end de eksportoriente-rede virksomheder. Det bør dog nævnes, at der blandt de eksportorienteredevirksomheder er stor forskel på, hvor meget af deres produktion, der eksporteresfra Bornholm.Boks 14 | Eksportvirksomheden Beck Pack Systems A/S på BornholmBeck Pack Systems A/S er med sit store salg til udlandet, en af de store eks-portorienterede virksomheder på Bornholm. Beck Pack Systems A/S produce-rer emballage til fiskeindustrien på verdensplan, og virksomheden eksporterernæsten 100 pct. af deres produktion. Kina, USA og Sydamerika er virksomhe-dens hovedmarkeder, men derudover er virksomheden repræsenteret i 12 an-dre lande i verden.Beck Pack Systems A/S anvender en stor mængde råvarer til produktion, ogstørstedelen af disse importeres til Bornholm.Kilde: Beck Pack Systems A/S

Samlet set varierer godstransport og kravene til et effektivt transportsystemblandt virksomhederne på Bornholm. Nogle vil eksempelvis lægge vægt på øgetkapacitet, hvorimod andre vil prioritere transporttiden højest.En undersøgelse foretaget af Gallup for Bornholms Regionskommune i 2006 vistetydeligt, at flere virksomheder på Bornholm mente, at forhold som rejsetid mellemYstad og Rønne, flere afgange og lavere priser for gods er af større betydning endstørre overnatningskapacitet og større kapacitet på færgerne til gods. Endvidere vi-ste undersøgelsen, at færgetrafikken først og fremmest anvendes som transport-middel for medarbejdere, og herefter bruges færgetrafikken til godstransport.Disse resultater viser, at der er stor forskel på, hvad erhvervslivet på Bornholm ef-terspørger i forhold til erhvervstransport.

7. Politisk fokus på transport på ogomkring BornholmDer har længe været fokus på tilgængeligheden til og fra Bornholm. Der er gen-nem årene indgået en række færgeforlig, og staten har ad flere omgange bidragetmed midler til at forbedre færgetrafikken. Et bredt flertal i Folketinget stod desu-den i 2009 bag udbuddet af færgebetjeningen af Bornholm i perioden 1. septem-ber 2011 til 1. september 2017. Udbuddet har som nævnt, bl.a. resulteret i indsæt-telse af en ny færge og en betydelig kapacitetsudvidelse. Med indsættelsen af dennye færge og med den nye kontrakt er der opnået flere hurtigfærgeafgange. Hur-tigfærgen kan medtage langt større godsmængder, og der er med indsættelsen affærgen kommet langt flere muligheder for at transportere gods og personer til ogfra Bornholm – en løsning såvel gods- som turisterhvervet sætter stor pris på.Yderligere vil hurtigfærgen gavne miljøet, idet hurtigfærgen Leonora Christinahar et væsentligt lavere brændstofforbrug end den gamle hurtigfærge VillumClausen.I 2010 indgik et bredt politisk flertal en aftale om investeringer på Bornholm –den såkaldte ”Bornholmerpakke”. Pakken indeholdt konkrete midler til en styr-kelse af den bornholmske infrastruktur.Boks 15 | Infrastrukturprojekter i Bornholmerpakken•Midler til at udvikle havnene som centrale omdrejningspunkter for øens

i en årrække bidraget med midler til at forbedre den bornholmske cykelinfra-struktur. Bornholm har ambitiøse planer for nyudvikling af cykelinfrastrukturenpå øen – en udvikling, der vil komme både de fastboende og de tusindvis af turi-ster til gavn.For at udvikle såvel passager- som godstrafikken til og fra Bornholm er det netopvigtigt at fokusere, ikke kun på transportmulighederne til og fra Bornholm, menogså på infrastrukturen omkring havnene på Bornholm, herunder Rønne Havn.Med hensyn til Rønne Havn er det vigtigt at være opmærksom på arealer til rå-dighed på havnene samt områder i tilknytning til havnen, således at trafikkenmed færgerne kan udvikle sig, og havnen ikke i sig selv bliver en begrænsning forudvikling af transport til og fra Bornholm.

8. Internationale erfaringer med ud-vikling af yderområderDet er ikke kun Danmark, der står over for udfordringer i yderområder. I mangeandre europæiske lande møder man lignende udfordringer i forhold til udviklingaf yderområder. Eftersom der er en tæt sammenhæng mellem vækst og mobilitet,spiller et bæredygtigt og fleksibelt transportsystem også en afgørende rolle forvækst og udviklingsmuligheder i yderområder i Europa.Derfor er det relevant at se på de transportudfordringer, som yderområder i heleEuropa står over for, samt at undersøge hvordan disse transportudfordringer kanimødekommes, så der skabes bedre transportvilkår for yderområder i Europa.

8.1. Erfaringer fra andre europæiske landeDer er stor forskel på, hvordan transport til og fra yderområder i forskellige euro-pæiske lande er reguleret, og det er derfor ikke muligt at foretage en direktesammenligning af de forskellige tiltag.Sverige og Irland er nogle af de lande, der har erfaringer med transportrelateredeudfordringer i yderområder, og landenes regeringer har forsøgt at imødekommedisse udfordringer gennem forskellige tiltag.I 2009 vedtog den svenske regering en strategi for udvikling af landdistrikterne iSverige. Formålet med denne strategi er at udvikle og skabe bæredygtig vækst ilandsdistrikter i Sverige gennem støtte til bl.a. virksomheder, trafikinfrastrukturog kommunikationsinfrastruktur. Denne strategi har bl.a. betydet, at regeringenhar bedt om en revision af lovgivningen i den offentlige transportsektor med detformål at undersøge, hvordan vilkårene for en effektiv og omkostningsdygtig of-fentlig transportsektor i landsdistrikterne kan forbedres. I Sverige har virksom-heder og staten indgået særlige ordninger for betjening af transport til og fra for-skellige øer, bl.a. til og fra Gotland. Med økonomisk støtte fra den svenske stat ogi henhold til en fast kontrakt med den svenske stat, betjenes trafikken mellemGotland og fastlandet af virksomheden, Destination Gotland AB, som ejes af Re-deri AB Gotland.

I Irland oplever man en øget adskillelse mellem landdistrikter og byer, og manmener, at dette delvis skyldes en mangel på offentlige transportmuligheder. Der-for forsøger Irland at skabe en bedre sammenhæng mellem de forskellige dele aflandet ved at styrke infrastrukturen og transportvilkårene for alle. I 2007 intro-ducerede den irske regering et nyt landdistrikt transportprogram (”the RuralTransport Programme”) som en efterfølger til det succesrige pilotprojekt Landdi-strikt Transport Initiativet (”the Rural Transport Initiative”) under den nationaleudviklingsplan 2000-2006. Gennem dette program bevilger regeringen penge tiltransportprojekter i landdistrikter i Irland, der komplementerer den allerede ek-sisterende, men mangelfulde, offentlige transport i disse områder. Udover detteprogram har regeringen også investeret i bl.a. udbygning af havne for at øge ka-paciteten til gods- og persontransport.

8.2. EU-støtte til regionale projekterEU spiller en vigtig rolle i udvikling af landdistrikter og yderområder, herunder attage hånd om nogle af de udfordringer, der møder erhvervslivet i disse områder idag. Dette gør EU ved bl.a. at tildele økonomisk støtte til at udvikle transportrela-terede rammevilkår for alle egne og områder i Europa.EU arbejder med udvikling af yderområder ved bl.a. at tilbyde støtte gennemstrukturfondene: EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond. Formålet med disse fon-de er at støtte regional udvikling på flere områder, eksempelvis beskæftigelse ogkonkurrencedygtighed og derved bidrage til bedre generelle vækstvilkår for er-hvervslivet.Boks 16 | Fakta om EU’s StrukturfondeGennem EU’s Strukturfonde, Regional- og Socialfonden sætter EU fokus påregional udvikling af de 271 regioner, som der findes i EU. Disse strukturfondeudgør ca. en tredjedel af EU’s udgifter og er derfor et vigtigt og højt prioriteretelement i EU’s budget.I perioden 2007-2013 modtager Danmark cirka 3,5 mia. kroner fra EU’sStrukturfonde, og de investeres hovedsageligt i initiativer og projekter, somkan være med til at skabe vækst.

Bornholm er en aktiv ansøger af midler fra disse fonde, og bornholmske interes-senter har fået bevilliget tilskud fra EU’s Regionalfond til bl.a. udbygning og ud-vikling af infrastruktur i færgelejet i Rønne, og til projekt om udarbejdelse af sce-narier for den fremtidige trafikbetjening af Bornholm. Fra EU’s Socialfond er dertildelt midler til bl.a. projektet ”Uddannelse til Alle”, hvis mål er, at 95 pct. af deunge på Bornholm skal have en uddannelse.Boks 17 | Eksempler på tildelte midler fra EU’s RegionalfondI 2006 modtog Bornholms Regionskommune 215.000 kr. til et projekt meddet formål at afdække fordele og ulemper for en kommunal myndighed vedforskellige scenarier for den fremtidige trafikbetjening på Bornholm, herunderat få belyst de (regionale) økonomiske konsekvenser af de forskelligescenarier. Dette projekt var et led i at sikre Bornholm en bedre trafikal tilgæn-gelighed.Virksomheden Pastariget har specialiseret sig i produktion af både frisk ogtørret pasta i mange forskellige varianter. Fra deres placering i Svaneke sælgerPastariget deres produkter via fødevarebutikker rundt omkring i Danmark. I2010 blev den bornholmske virksomhed tildelt 200.000 kr. fra EU’s Regional-fond efter indstilling fra Bornholms Vækstforum. Midlerne skal investeres i etnyt anlæg, der udvikler specialprodukter og derved sikrer udvikling af Pastari-gets pastaproduktion. Anlægget kan ligeledes sikre udvikling i andre korn- ogmelprodukter, og derfor indgår Pastariget i et samarbejde med Valsemøllen,som producerer melprodukter til bl.a. industrier og detailhandel.

Rammerne for den fremtidige færgebetjening af Bornholm skal forberedes igod tid. Transportministeriet vil derfor i 2012 iværksætte et udredningsar-bejde med deltagelse af repræsentanter fra Kontaktrådet om rammerne forden fremtidige færgebetjening. Udredningsarbejdet vil blandt andet omfat-te spørgsmålet om den fremtidige tonnage, takststruktur, sejlplan samt or-ganisationsmodel. Arbejdet færdiggøres inden udgangen af 2013 med hen-blik på drøftelse i forligskredsen.•Transportministeriet vil undersøge de fremadrettede økonomiske rammer

Til Bornholm Fra Bornholm

Antal kg

Fragt pris pr. kg

I alt

Årlig

omkostning

2006

Andel 2006

2009

Andel 2009