1. Udvalgets kommissorium og baggrunden for arbejdet ................................................... 131.1. Baggrunden for udvalgets arbejde .......................................................................... 131.2. Udvalgets kommissorium ........................................................................................ 131.2.1. Udvalgets kommissorium fra november 2009 ................................................. 131.2.2. Supplement til udvalgets kommissorium fra december 2010 .......................... 171.3. Medlemmer af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg ................. 182. Sammenfatning .............................................................................................................. 212.1. Indledning ............................................................................................................... 212.2. Sammenfatning af betænkningen ........................................................................... 223. De kommunale opgaver ................................................................................................. 513.1. Udviklingen i de kommunale opgaver ..................................................................... 513.2. De kommunale opgaver .......................................................................................... 533.3. Infrastruktur............................................................................................................. 543.3.1. Veje ................................................................................................................. 543.3.2. Kollektiv trafik .................................................................................................. 543.3.3. Miljøopgaver .................................................................................................... 553.3.4. Forsyningsvirksomheder ................................................................................. 553.4. Generelle serviceopgaver ....................................................................................... 553.4.1. Dagpasning af børn ......................................................................................... 553.4.2. Folkeskoler ...................................................................................................... 563.4.3. Ældreomsorg ................................................................................................... 563.4.4. Sundhed og forebyggelse................................................................................ 563.4.5. Biblioteker og kultur ......................................................................................... 573.5. Særlige behov ......................................................................................................... 573.5.1. Handicappede ................................................................................................. 573.5.2. Udsatte børn .................................................................................................... 583.5.3. Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere ....................................... 583.6. Indkomstoverførsler ................................................................................................ 593.6.1. Førtidspension ................................................................................................. 593.6.2. Sygedagpenge ................................................................................................ 593.6.3. Kontanthjælp og revalidering ........................................................................... 603.6.4. Dagpenge til ledige .......................................................................................... 60

3.6.5. Boligsikring og boligydelse .............................................................................. 613.7. Medfinansiering af sundhedsudgifter ...................................................................... 613.7.1. Forebyggelse .................................................................................................. 613.7.2. Genoptræning ................................................................................................. 613.7.3. Kommunal betaling pr. behandling i sygehusvæsenet og hos praktiserendelæger ......................................................................................................................... 623.8. Udgiftspres ............................................................................................................. 624. Udgiftspres ..................................................................................................................... 654.1. Efterspørgsel medfører udgiftspres ........................................................................ 654.1.1. Præferencer .................................................................................................... 654.1.2. Historie ............................................................................................................ 664.1.3. Effektivitet ....................................................................................................... 674.2. Udgiftsbehov .......................................................................................................... 674.2.1. Aldersfordeling ................................................................................................ 684.2.2. Lovgivning ....................................................................................................... 694.2.3. Geografi .......................................................................................................... 704.2.4. Sociale forhold ................................................................................................ 704.2.5. Boligforhold ..................................................................................................... 714.2.6. Helbredsmæssige forhold ............................................................................... 714.2.7. Erhvervsstruktur .............................................................................................. 734.3. Måling af udgiftsbehovet......................................................................................... 734.3.1. Metoder til måling af udgiftsbehovet................................................................ 734.3.2. Produktionsfunktionsmetoden ......................................................................... 744.3.3. Udgiftsmetoden ............................................................................................... 745. Udligning af udgiftsbehov i de nordiske lande................................................................ 795.1. Indledning ............................................................................................................... 795.2. Norge...................................................................................................................... 795.2.1. Udligning af udgiftsbehov ................................................................................ 805.2.2. Særlige tilskudsordninger ................................................................................ 835.3. Sverige ................................................................................................................... 845.3.1. Udligning af udgiftsbehov ................................................................................ 845.3.2. Særlig ordning på skole- og gymnasieområdet ............................................... 885.3.3. Særlige tilskudsordninger ................................................................................ 885.3.4. Særlig udligningsordning på handicapområdet ............................................... 895.4. Finland.................................................................................................................... 895.4.1. Det generelle tilskudssystem .......................................................................... 895.4.2. Det udgiftsbehovsbaserede beløb................................................................... 905.4.3. Almen del ........................................................................................................ 925.4.4. Tillægsdel ........................................................................................................ 925.4.5. Gymnasier mv. og kultur ................................................................................. 92

5.5. Fællestræk og forskelle i udgiftsbehovsudligningen i Danmark og i de øvrigenordiske lande ............................................................................................................... 92Bilag 5.1 – Delopgørelser i det norske system............................................................... 95Bilag 5.2 – Oversigt over foreslåede ændringer i opgørelsen af udgiftsbehov i detsvenske system ............................................................................................................. 986. Den nuværende udgiftsbehovsopgørelse..................................................................... 1036.1. Elementerne i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov .................................... 1036.1.1. Det demografiske udgiftsbehov ..................................................................... 1046.1.2. Det socioøkonomiske udgiftsbehov ............................................................... 1076.1.3. Eksempel på beregning af udgiftsbehov for Fredericia kommune ................. 1086.1.4. Sammenfatning ............................................................................................. 1126.1.5. Sammenhæng mellem demografisk og socioøkonomisk udgiftsbehov ......... 1136.2. Krav til objektive socioøkonomiske kriterier .......................................................... 1146.3. Betalingsstrømme i udligningssystemet ................................................................ 115Appendiks til afsnit 6.3 – Beregningsteknisk omskrivning af nettoudligningen til separatudligning af udgiftsbehov og beskatningsgrundlag ...................................................... 1217. Overvejelser af konsekvenser af større omlægninger .................................................. 1417.1. Større omlægninger fra 2011 ................................................................................ 1417.2. Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet pr. 1. januar 2011 .................... 1417.2.1. Finansiering af omlægningerne på beskæftigelsesområdet .......................... 1427.2.2. Byrdefordelingsmæssige forskydninger......................................................... 1437.3. Omlægning af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet ................. 1447.3.1. Udligningsvirkning ......................................................................................... 1457.3.2. Byrdefordelingsmæssige forskydninger......................................................... 145Bilag 7.1. Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2011. Virkning af ændrederefusionssatser på beskæftigelsesområdet.................................................................. 147Bilag 7.2. Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012. Virkning af forhøjetaktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter .............................. 1508. Evaluering af beskæftigelsesområdet .......................................................................... 1558.1. Baggrund og indledning ........................................................................................ 1558.2. Omlægningerne på dagpengeområdet ................................................................. 1578.3. Beskæftigelsestilskuddets elementer og reguleringer ........................................... 1588.3.1. Beskrivelse af elementer, fordelingsmekanismer og reguleringer ................. 1598.3.2. Illustration af reguleringerne .......................................................................... 1608.3.3. Overordnede overvejelser om betydningen af elementerne .......................... 1618.4. Erfaringerne med beskæftigelsestilskuddet .......................................................... 1628.4.1. Udviklingen i beskæftigelsestilskuddet ved de tre reguleringer ..................... 1628.4.2. Beskæftigelsestilskuddet i landsdelene ......................................................... 1648.4.3. Beskæftigelsestilskud til den enkelte kommune ............................................ 168

8.4.4. Beskæftigelsestilskud til den enkelte kommune inklusive forsikringsordningen................................................................................................................................ 1728.4.5. Overvejelser om betydning af overgangsregler for 2010 og 2011 ................. 1798.4.6. Sammenfattende om erfaringerne med beskæftigelsestilskuddet ................. 1808.5. Konsekvenser ved en omlægning til det generelle system ................................... 1818.6. Analyser i tilknytning til en eventuel omlægning til det generelle system.............. 1828.7. Opsamling og konklusion ..................................................................................... 1839. Kommentarer og forslag modtaget fra kommuner ....................................................... 1879.1. Henvendelser fra kommuner pr. marts 2010 ........................................................ 1879.2. Nogle hovedtemaer i kommunernes bemærkninger om udgiftsbehovsudligningen ...................................................................................................................................... 1889.2.1. Udgiftsniveau fra økonomiaftalen .................................................................. 1889.2.2. Vægten af de demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov ................... 1899.2.3. Vægten af de enkelte kriterier ....................................................................... 1899.2.4. Sammenhængen mellem det socioøkonomiske udgiftsbehov og kommunernessociale udgifter ........................................................................................................ 1909.2.5. Tidsmæssig opgørelse af udgiftsbehovskriterier ........................................... 1919.2.6. Befolkningsændringer ................................................................................... 1919.2.7. Analyser af udgiftsbehovet baseret på kommunernes faktiske forbrug ......... 1929.2.8. Ressource-variable inkluderet i analyser af udgiftsbehov ............................. 1929.2.9. Pris/løn-korrektion i tilskuds- og udligningssystemet ..................................... 1939.2.10. Effektivitet ................................................................................................... 1939.2.11. Bemærkninger til de eksisterende udgiftsbehovskriterier ............................ 1949.2.12. Forslag til nye kriterier eller forhold, der bør indgå i udligningen ................. 1999.3. Nogle hovedtemaer i kommunernes bemærkninger om andre udligningsmæssigeforhold ......................................................................................................................... 2049.3.1. Grundskyld på landbrugsjord ........................................................................ 2049.3.2. Omlægning af skatter .................................................................................... 2059.3.3. Skat fra grænsependlere ............................................................................... 2059.3.4. Udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud ............. 2069.3.5. Udligningsniveau ........................................................................................... 2069.3.6. Særtilskud ..................................................................................................... 2079.3.7. Sektoropdelt udgiftsbehov ............................................................................. 2079.3.8. Præsentation af udligningssystemet ............................................................. 2079.4. Udligningsseminar og efterfølgende henvendelser............................................... 2089.4.1. Henvendelse fra Aarhus Kommune .............................................................. 2089.4.2. Henvendelse fra Varde Kommune ................................................................ 2099.4.3. Henvendelser fra to kommunegrupper .......................................................... 2099.4.3.1. De 39 kommuner ................................................................................... 2109.4.3.2. De 11 kommuner ................................................................................... 215

10. Gennemførte undersøgelser ...................................................................................... 21910.1. Eksterne undersøgelser ...................................................................................... 21910.1.1. SFI: Udsatte børnefamilier i Danmark ......................................................... 21910.1.2. COWI: Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer forkommunernes udgifter til dagpasning, skole og ældre ............................................ 22510.1.3. RAMBØLL: Regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre ..................... 23410.2. Undersøgelse om merudgifter vedrørende indvandrere og efterkommere ......... 23811. Vurdering af sammenhængen mellem socioøkonomi og udgiftspres påserviceområderne i lyset af eksterne undersøgelser ........................................................ 24311.1. Overvejelser på baggrund af de tre eksterne undersøgelser .............................. 24311.2. Overvejelser på baggrund af undersøgelse af beløb iudlændingeudligningsordningen .................................................................................. 248Bilag 11.1. Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012. Virkning af ændredeenhedsbeløb vedrørende indvandrere og efterkommere ............................................. 24912. Tilgængelige datakilder .............................................................................................. 25312.1. Data hos Danmarks Statistik ............................................................................... 25312.1.1. Socioøkonomiske forhold ............................................................................ 25312.1.2. Sociale forhold ............................................................................................. 25312.1.3. Bolig ............................................................................................................ 25412.1.4. Erhvervsstruktur .......................................................................................... 25412.1.5. Sundhed ...................................................................................................... 25412.2. Tilgængeligheden af statistik fra Danmarks Statistik .......................................... 25512.3. Afstand mellem enheder ..................................................................................... 25512.4. Andre datamuligheder end registerbaseret statistik ............................................ 25613. Analyser af udgiftsbehov ............................................................................................ 25913.1. Beskrivelse af kommunernes udgifter fordelt på sektorområder ......................... 25913.2. Variable............................................................................................................... 27313.2.1. Nuværende kriterier – definitioner, synspunkter og videre arbejde.............. 27413.2.1.1. Demografiske kriterier .......................................................................... 27413.2.1.2. Tilgængeligheds kriterium .................................................................... 27513.2.1.3. Socioøkonomiske kriterier .................................................................... 27813.2.2. Overvejelser om nye socioøkonomiske kriterier .......................................... 30413.2.3. Overvejelser om inddragelse af korrigerende variable ................................ 32413.2.4. Samlet kriterieliste ....................................................................................... 33013.3. Anvendt statistisk metode ................................................................................... 33213.3.1. Tidligere analyser af kommunale udgiftsområder og den anvendte statistiskemetode .................................................................................................................... 33313.3.2. Opstilling af en model for udgiftsbehov – strukturelt eller reduceret model . 33813.3.3. Anvendt statistisk metode ............................................................................ 34113.3.3.1. Normering af variable ........................................................................... 341

13.3.3.2. Tidsmæssig forskydning i datagrundlaget ........................................... 34213.3.3.3. Indledende screening af variable ......................................................... 34213.3.3.4. Estimationsmetoder ............................................................................. 34413.4. Udgiftsbehovsanalyser ....................................................................................... 35313.4.1. Screening af variable .................................................................................. 35513.4.2. Udgifter til administration ............................................................................. 35513.4.3. Biblioteks-, fritids- og kulturudgifter ............................................................. 36313.4.4. Udgifter til kommunale veje ......................................................................... 37113.4.5. Udgifter til kollektiv trafik ............................................................................. 37613.4.6. Udgifter til børnepasning (dagtilbud til børn) ............................................... 38013.4.7. Skoleudgifter ............................................................................................... 39013.4.8. Udgifter til sundhedsområdet ...................................................................... 40213.4.9. Udgifter til ældre, handicappede og udsatte voksne ................................... 41313.4.10. Udgifter til udsatte børn og unge ............................................................... 42813.4.11. Udgifter til beskæftigelse (ikke-forsikrede) ................................................ 44313.4.12. Udgifter til beskæftigelse (forsikrede ledige) ............................................. 45413.4.13. Udgifter til førtidspension .......................................................................... 45913.4.14. Udgifter til boligstøtte ................................................................................ 46913.5. Udgiftsbehovsanalyse i en seemingly-unrelated model (SUR) ........................... 47513.6. Udgiftsbehovsanalyse af de samlede kommunale udgifter................................. 48013.7. Overvejelser om inddragelse af nye kriterier på baggrund af resultaterne afanalyserne og eventuelle justeringer af de eksisterende ............................................. 482Bilag 13.1. Variabelopgørelse ..................................................................................... 48714. Indregningen af produktionsjord i ejendomsværdiopgørelsen mv. ............................. 51514.1. Opgørelsen af beskatningsgrundlaget til udligningen efter gældende regler ...... 51614.2. Loftet over grundskyldpromillen på produktionsjord ........................................... 51614.3. Indregning af grundværdierne vedrørende landbrugsejendomme mv. og øvrigeejendomme hver for sig ............................................................................................... 51714.4. Belysning af virkningen af afskaffelsen af den individuelle kompensationsordningfor 2012 og en ændret opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget til udligningen ... 51714.5. Belysning af virkningen af tilpasninger af udligningen med henblik på at begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger af en ændret opgørelse af beskatningsgrundlaget................................................................................................................................... 518Bilag 14.1. Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012. Virkning af afskaffelse afden individuelle kompensationsordning og ændret opgørelsesmetode afbeskatningsgrundlag i udligningen .............................................................................. 520Bilag 14.2. Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012. Virkning af tilpasning afudligningen med henblik på at begrænse de byrdefordelingsmæssige virkninger af enændret opgørelse af beskatningsgrundlaget ............................................................... 52315. Forskellige udligningstekniske forhold ....................................................................... 527

15.1. Tidsmæssig sammenhæng mellem opgørelsen af forskellige dele af udligningen ...................................................................................................................................... 52715.2. Stabilitet i kriterierne i udligningssystemet .......................................................... 52916. Opstilling af udgiftsbehovsopgørelse ......................................................................... 53316.1. Kommunale opgaveområder ............................................................................... 53316.2. Den nuværende metode – en todelt opgørelse................................................... 53416.3. En samlet opgørelse ........................................................................................... 53616.4. Sektorvise opgørelser ......................................................................................... 54017. Udgiftsbehovets vægte og kriterier ............................................................................. 54717.1. Vægtningen af demografisk og socioøkonomisk udgiftsbehov ........................... 54717.2. Opstilling af demografisk udgiftsbehov ............................................................... 55017.3. Den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelse .................................................. 55317.3.1. Vægtning ..................................................................................................... 55317.3.2. Socioøkonomiske kriterier ........................................................................... 55617.4. Konklusion .......................................................................................................... 55918. Modeller ..................................................................................................................... 56318.1. Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via detgenerelle system.......................................................................................................... 56518.2. Model 2: Model med isoleret afskaffelse af visse kriterier ................................... 56818.3. Model 3: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andretilpasninger .................................................................................................................. 57018.4. Model 4: Model med justering af eksisterende kriterier ....................................... 57418.5. Model 5: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andremindre tilpasninger ...................................................................................................... 57818.6. Opsamling........................................................................................................... 582Appendiks til kapitel 18 – Sammenligning af nuværende model og nyeudligningsmodeller ....................................................................................................... 584Bilag 18.1. Model 1 ...................................................................................................... 597Bilag 18.2. Model 2 ...................................................................................................... 601Bilag 18.3. Model 3 ...................................................................................................... 605Bilag 18.4.A. Model 4.A ............................................................................................... 609Bilag 18.4.B. Model 4.B ............................................................................................... 613Bilag 18.5. Model 5 ...................................................................................................... 61719. Overvejelser om justering af beskæftigelsestilskuddet ............................................... 62319.1. Baggrund ............................................................................................................ 62319.2. Problemstillingen ................................................................................................ 62419.2.1. Ændrede ledighedsforudsætninger ............................................................. 62419.2.2. Metoden til fordeling af merudgiftsbehovet på landsdele............................. 62519.2.3. Regulering for regelændringer ..................................................................... 62619.3. Overvejelser om justeringer af ordningen ........................................................... 627

1.1. Baggrunden for udvalgets arbejdeFinansieringsudvalgets arbejde med det kommunale udligningssystem er en følge af denpolitiske aftale af 17. marts 2009 mellem forligspartierne bag finansieringsreformen (Ven-stre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) om opfølg-ning på finansieringsreformen. Arbejdet blev igangsat i november 2009. Det var i det op-rindelige kommissorium fastsat, at udvalgets arbejde skulle afsluttes ved udgangen af2010.Arbejdet blev i december 2010 forlænget til udgangen af 2011. Det skyldes ændrede for-udsætninger for udvalgets arbejde, først og fremmest de vidtgående ændringer af finansie-ringen af de kommunale opgaver på arbejdsmarkedsområdet, som blev vedtaget i decem-ber 2010 med virkning fra 2011, og omlægningen af den kommunale medfinansiering påsundhedsområdet med virkning fra 2012. På den baggrund blev der i december 2010 fast-sat et supplerende kommissorium for udvalgets arbejde.Udvalgets kommissorium fra november 2009 og supplementet til kommissoriet fra decem-ber 2010 fremgår nedenfor.

fordeling og den nye kommunale struktur. Det var et led i den politiske aftale om finansie-ringsreformen, at der i folketingsåret 2008-09 skulle foretages en vurdering af behovet foreventuelle ændringer i de socioøkonomiske kriterier med virkning fra 2010.Finansieringsudvalget afgav i februar 2009 en rapport om opfølgning på finansieringsre-formen. Forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstre) indgik herefter den 17. marts 2009 en aftale om opfølgning på finansie-ringsreformen. På baggrund heraf vedtog Folketinget i maj 2009 nogle tilpasninger af til-skuds- og udligningssystemet med virkning fra 2010 (Lov nr. 491 af 12. juni 2009).Det fremgik endvidere af aftalen af 17. marts 2009:”Der har i de seneste måneder været fremført kritik fra kommuner, der mener, at de socio-økonomiske udgiftsbehov undervurderes og fra andre kommuner, som mener, at andredele af udgiftsbehovsopgørelsen bør være mere præcis og dækkende. Partierne er enigeom vigtigheden af, at det udgiftsbehov, der indgår i udligningsberegningerne, for såvel desociale som for de øvrige udgiftsområder afspejler kommunernes reelle udgiftspres og fak-tiske opgaver.Der igangsættes i den forbindelse en samlet analyse og evaluering af kommunernes ud-giftsbehov. Der forudsættes i den forbindelse inddraget erfaringer fra de første tre år efterfinansieringsreformens gennemførelse. Analysen gennemføres af Velfærdsministeriets Fi-nansieringsudvalg.”I tilknytning til finansieringsreformen blev der foretaget analyser af sociale udgiftsområdersom baggrund for fastlæggelsen af opgørelsen af kommunernes socioøkonomiske udgifts-behov. Der blev samtidig gennem de fastlagte kriterier mv. søgt at tage højde for, at opgø-relsen også skal afspejle det udgiftspres, som socioøkonomiske faktorer kan medføre påandre udgiftsområder, som f.eks. ældreområdet, sundhedsområdet, folkeskole og dagpas-ning. Endvidere indgår aldersprofilen for visse sociale udgiftsområder i opgørelsen af de-mografisk udgiftsbehov.Der er således et ønske om at kunne foretage en vurdering af sammenhængen mellemsocioøkonomiske forhold og variationerne i udgiftspres på de store kommunale serviceom-råder, hvor samspillet mellem de to dele af udgiftsbehovsopgørelserne samt mellem for-skellige serviceområder inddrages.2. Udvalgets opgavePå den baggrund anmodes Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg om ativærksætte en analyse og evaluering af den samlede opgørelse af kommunernes udgifts-behov, herunder:

En vurdering af udgiftsbehovenes præcision og den tekniske udformning af deenkelte udgiftsbehovskriterier.En vurdering af sammenhængen mellem de sociale forhold og variationerne iudgiftspres på de store kommunale serviceområder.Udvalget kan i relation hertil også overveje andre eventuelle udligningstekniske spørgsmål.På baggrund af udvalgets analyser skal udvalget opstille alternative mål for kommunernesudgiftsbehov og foretage konsekvensberegninger for de enkelte kommuner på baggrund afdisse udgiftsbehovsmål.Af aftalen af 17. marts 2009 fremgik også:”Endvidere er der enighed om, at der i udligningen så vidt muligt bør tages højde for, atproduktionsjord har en lavere værdi som beskatningsgrundlag end anden jord. Selvom denøkonomiske virkning af dette forhold allerede indgik i de beregninger, der lå til grund forfinansieringsreformen, vil det være hensigtsmæssigt at indpasse en sådan indregning i sy-stemet, når det på et eventuelt senere tidspunkt kan ske uden utilsigtede byrdefordelings-mæssige forskydninger.”Udvalget anmodes derfor også om at vurdere mulighederne for, at indregningen af ejen-domsskatter i udligningen kan tilpasses, således at der korrigeres for den lavere skatte-værdi af produktionsjord, uden at der sker utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydnin-ger.Udvalget anmodes tilsvarende om at vurdere, om eventuelle forslag til ændringer i kom-munernes medfinansiering på sundhedsområdet giver anledning til væsentlige byrdeforde-lingsmæssige forskydninger, og i så fald at inddrage disse i overvejelserne om justeringer iudgiftsbehovsopgørelsen.3. Delelementer i arbejdet vedrørende kommunernes udgiftsbehovUdvalgets analyser og evaluering kan baseres på en kombination af flere forskellige meto-der:a. Nye eksplorative undersøgelser:Der gennemføres undersøgelser, evt. med ekstern bistand, på nogle centrale udgiftsområ-der, hvor udgiftsdrivende faktorer kan være særligt vanskelige at afdække. Det drejer sigspecielt om:Socioøkonomiske faktorer på det specialiserede socialområde, herunder særligtmed fokus på udsatte familier.Betydningen af udviklingen på beskæftigelses- og førtidspensionsområdet.

Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til bl.a. dag-pasning, skole og ældre.b. Evaluering af de eksisterende udgiftsbehovskriterier og overvejelser om nye:I forbindelse med finansieringsreformen blev der med virkning fra 2007 indført en rækkenye udgiftsbehovskriterier. Endvidere overtager kommunerne fra 2010 finansieringen afbeskæftigelsesområdet, og der indføres i den forbindelse et særligt beskæftigelsestilskud.På denne baggrund og med inddragelse af erfaringer fra årene 2007-2009 gennemgås deenkelte udgiftsbehovskriterier i forhold til følgende krav til objektive kriterier:Årsagssammenhængmellem kriteriet og det kommunale udgiftspres. Det må iden forbindelse vurderes, om det enkelte kriterium er defineret og afgrænset påden mest hensigtsmæssige måde.Konstaterbarhed,det vil sige opgørelsen af det enkelte kriterium. Det enkelte kri-terium skal baseres på statistiske opgørelser af de relevante forhold på kommu-neniveau.Upåvirkelighed,det vil sige at det enkelte kriterium så vidt muligt ikke må kunnepåvirkes af den enkelte kommunes adfærd. Det skal i den forbindelse overvejes,om overførslen af finansieringsansvaret på beskæftigelsesområdet kan have be-tydning for påvirkeligheden af enkelte kriterier.Et antal kommuner har fremført synspunkter om mulige tekniske uhensigtsmæssigheder itilskuds- og udligningssystemet i relation til udgiftsbehovsopgørelsen. Udvalget skal derforogså analysere disse forhold nærmere og vurdere, hvorvidt der er anledning til at foretagetekniske justeringer. Herunder skal udvalget overveje opgørelsen af udgiftsbehovet i for-hold til den tidsmæssige opgørelse af kriterierne.Endvidere skal udvalget overveje mulighederne for at inddrage nye udgiftsbehovskriterier iopgørelsen. Udvalget kan i den forbindelse i relevant omfang inddrage forslag og kommen-tarer, som udvalget har modtaget fra kommunerne inden 1. marts 2010.c. Statistiske undersøgelserUdvalget skal belyse den statistiske sammenhæng mellem de enkelte udgiftsbe-hovskriterier og de relevante kommunale udgiftsområder.Udvalget kan supplerende foretage statistiske undersøgelser på baggrund af ud-valgte kommuner med højt udgiftspres på sociale udgiftsområder, herunder afsamspillet mellem udgiftsbehovskriterier i disse kommuner.

d. Opstillingen af det samlede udgiftsbehov:Udvalget skal endelig overveje, hvorvidt udformningen af udgiftsbehovsberegningen kanforegå mere hensigtsmæssigt, herunder under hensyntagen til forståelighed og overskue-lighed.I den forbindelse kan udvalget særskilt vurdere muligheden for at opgøre et samlet udgifts-behov for de enkelte større udgiftsområder.4. Afgivelse af rapportUdvalget afgiver sin rapport i december 2010."1.2.2. Supplement til udvalgets kommissorium fra december 2010Nedenfor er vist supplementet til udvalgets kommissorium fra december 2010, som inde-bar, at udvalget skulle inddrage virkningen af de vidtgående finansieringsomlægninger påarbejdsmarkedsområdet og virkningen af omlægningen af kommunernes medfinansieringaf sundhedsområdet i arbejdet. I den forbindelse blev udvalgets arbejde forlænget til ud-gangen af 2011.”Supplement til kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde med udlignings-systemet som opfølgning på den politiske aftale af 17. marts 2009 om opfølgning påfinansieringsreformen1. Gældende kommissoriumSom opfølgning på den politiske aftale mellem forligspartierne (Venstre, Det KonservativeFolkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) bag de seneste ændringer i detkommunale udligningssystem blev der fastsat et kommissorium for Finansieringsudvalgetsarbejde med bl.a. udgiftsbehovsopgørelsen, jf. vedlagte kommissorium af 16. november2009. Udvalget blev bedt om at færdiggøre en rapport til ultimo 2010.2. Ændrede omstændigheder for udvalgets arbejdeEfterfølgende er der sket ændringer i forudsætningerne for udvalgets arbejde.Det vedrører følgende forhold:1)I medfør af finanslovsaftalen for 2011 skal der gennemføres vidtgående ændrin-ger i finansieringen af de kommunale opgaver på arbejdsmarkedsområdet, somoverfører ca. 8 mia. kr. fra refusioner til bloktilskud, herunder vedr. refusionspro-centerne for henholdsvis aktiv og passiv indsats for ledige.2)Regeringen har tilkendegivet, at der vil blive foretaget justeringer af modellen forden kommunale medfinansiering af sundhedsområdet. Modellen ligger på nuvæ-

rende tidspunkt ikke fast, og det er dermed ikke afklaret, i hvilket omfang ændrin-gerne vil medføre byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne.3. Evaluering af finansieringssystemet for kommunale udgifter til forsikrede ledigeVed etableringen af finansieringssystemet i forbindelse med etableringen af det enstrenge-de beskæftigelsessystem blev Finansieringsudvalget anmodet om at foretage en evalue-ring af finansieringsordningen i folketingsåret 2012-13. Dette skulle ske særligt med hen-blik på mulighederne for at lade det generelle tilskuds- og udligningssystem omfatte ogsåudgiftsområdet vedrørende forsikrede ledige.4. Ændringer i udvalgets kommissoriumI lyset af de ændrede omstændigheder for arbejdet justeres Finansieringsudvalgets kom-missorium på følgende punkter:a.b.c.Udvalget anmodes om at inddrage virkningerne af de seneste ændringer i finan-sieringen vedrørende kommunernes indsats på arbejdsmarkedsområdet.Udvalget anmodes om at overveje, om det generelle tilskuds- og udligningssy-stem kan omfatte udgiftsområdet vedrørende forsikrede ledige.Fristen for afgivelse af udvalgets samlede rapport, herunder opstilling af modellerfor det samlede udgiftsbehov og virkningerne af eventuel ændret indregning afproduktionsjord i ejendomsværdierne til udligning, forlænges til udgangen af2011.”

1.3. Medlemmer af Økonomi- og Indenrigsministeriets FinansieringsudvalgSom anført i afsnit 1.1 blev Finansieringsudvalgets arbejde igangsat i november 2009, ogudvalget har i hele perioden haft forskellige deltagere. Vedrørende det seneste arbejdemed nærværende betænkning har følgende deltaget:Afdelingschef, Niels Jørgen Mau Pedersen, Økonomi- og Indenrigsministeriet(formand)Chefkonsulent, Per Schollert Nielsen, KLUdgiftspolitisk chef, Ole Smedegaard R. Cordsen, KLAfdelingschef, Birgitte Olesen, Social- og IntegrationsministerietChefkonsulent, Per Kampmann, BeskæftigelsesministerietChefkonsulent, Poul Christensen, SkatteministerietKontorchef, Søren Hede, FinansministerietFuldmægtig, Mads Møldrup, FinansministerietChefkonsulent, Christian Solgaard, ArbejdsmarkedsstyrelsenKontorchef, Malene Høgsted Kristensen, Danske RegionerKonsulent, Andrea Grandelag, Danske RegionerKontorchef, Dorte Lemmich Madsen, Økonomi- og Indenrigsministeriet

Chefkonsulent, Bjarne Simonsen, Økonomi- og IndenrigsministerietSpecialkonsulent, Nils Majgaard Jensen, Økonomi- og IndenrigsministerietSpecialkonsulent, Mette Skak-Nielsen, Økonomi- og IndenrigsministerietSpecialkonsulent, Niels Boye Morving, Økonomi- og IndenrigsministerietFuldmægtig, Ditte Løvenborg Pedersen, Økonomi- og IndenrigsministerietHerudover har følgende deltaget i arbejdet i en kortere periode: Specialkonsulent, SørenLund, Finansministeriet, Chefkonsulent, Linda Drengsgaard, Arbejdsmarkedsstyrelsen,Chefkonsulent, Mette Krüger Andreasen, Beskæftigelsesministeriet, Chefkonsulent, BenteAndreasen, Socialministeriet, Specialkonsulent, Mona Hansen, Integrationsministeriet, Af-delingschef, Jens Bjørn Christiansen, KL, Fuldmægtig, Mathilde Molsgaard, KL, Chefkon-sulent, Jane Møller Pedersen, KL, Chefkonsulent, Trine Fugmann, Økonomi- og Er-hvervsministeriet, Fuldmægtig, Jannie Kallesøe Pedersen, Økonomi- og Erhvervsministe-riet og Fuldmægtig, Lone Ank, Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det bemærkes, at der erangivet de pågældendes arbejdssted og titler på det tidspunkt, hvor de deltog i arbejdet.

2.1. IndledningBaggrunden for udvalgets arbejde er kommissoriet, som fremgår af kapitel 1. Udvalgetsarbejde blev sat i gang i november 2009, først og fremmest med henblik på at foretage enanalyse og evaluering af den samlede opgørelse af kommunernes udgiftsbehov på bag-grund af erfaringerne fra de første år efter finansieringsreformen, som trådte i kraft fra2007.Det har været udvalgets opgave at foretage:En vurdering af udgiftsbehovenes præcision og den tekniske udformning af deenkelte udgiftsbehovskriterier.En vurdering af sammenhængen mellem de sociale forhold og variationerne i ud-giftspres på de store kommunale serviceområder.Udvalget kan i relation hertil også overveje andre eventuelle udligningstekniske spørgsmål.Udvalget har endvidere set på mulighederne for at tilpasse indregningen af grundskatter iudligningen, således at der korrigeres for den lavere skatteværdi af produktionsjord, udenat der sker utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger.I henhold til supplementet til udvalgets kommissorium har udvalget evalueret beskæftigel-sestilskuddet og overvejet mulige justeringer af denne ordning.Udvalget har i forbindelse med analyserne af de kommunale udgiftsbehov fået foretaget treeksterne undersøgelser. Det drejer sig om følgende undersøgelser, gennemført af hen-holdsvis SFI, COWI og Rambøll:SFI: Udsatte børnefamilier i DanmarkCOWI: Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommuner-nes udgifter til dagpasning, skole og ældreRambøll: Regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre

2.2. Sammenfatning af betænkningenDe kommunale opgaverSom baggrund for den efterfølgende analyse af kommunernes udgiftsbehov skitseres i ka-pitel 3 de større kommunale opgaveområder. Der sigtes ikke mod en fuldstændig gennem-gang af alle kommunale områder, men mod en kort gennemgang af nogle hovedområder.Kommuner har gennem årene overtaget en stadig større del af de offentlige opgaver. Derhar været tale om en løbende decentralisering af opgaverne, men de to kommunalreformeri 1970 og 2007 markerer tydelige skift i kommunernes vilkår. I forbindelse med kommunal-reformen i 2007 blev det understreget, at kommunerne skulle være borgernes primæreindgang til den offentlige sektor. Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne overførten række nye opgaver – hovedsageligt fra de tidligere amtskommuner. Senest har kom-munerne fra 2010 overtaget finansieringen af udgifterne til de forsikrede ledige i forbindel-se med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem.De kommunale opgaver er i vidt omfang fastlagt i lovgivningen. Det vil sige, at kommuner-ne i lovgivningen pålægges at udføre den enkelte opgave inden for nogle fastlagte ram-mer. Inden for lovens rammer har kommunerne frihed til selv at planlægge udførelsen afopgaverne og fastlægge serviceniveauet. Endvidere har kommunerne i et vist omfang mu-lighed for at påtage sig opgaver, som ikke er fastlagt i lovgivningen. Det bemærkes dog, atkommunerne under ét er underlagt en aftale om en samlet økonomisk ramme.Driften af den kommunale virksomhed forudsætter herudover en kommunal administrationaf en vis størrelse, ligesom den kommunale administration også har til opgave at betjenedet politiske niveau, det vil sige kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.I gennemgangen er opgaverne inddelt i tre forskellige typer af opgaver: infrastruktur, ser-viceopgaver og indkomstoverførsler. Der er dog tale om en meget grov opdeling, hvor derogså inden for hver type er tale om en række forskelligartede opgaver.

Kommunerne varetager således en række meget forskelligartede og komplekse opgaver.Det betyder, at det udgiftspres, den enkelte kommune står overfor, også er påvirket afmange forskellige forhold. Kommunens samlede udgiftspres vil udgøre summen af udgifts-presset på hver enkelt af de meget forskelligartede opgaver.Også på det enkelte område gælder det, at udgiftspresset ikke kan måles ud fra et enkeltforhold, f.eks. antallet af personer i en bestemt aldersgruppe. Det vil i alle tilfælde værenødvendigt at nuancere opgørelsen ved at inddrage flere forhold, som har betydning forvilkårene for at løse opgaven det pågældende sted.Den enkelte kommunes faktiske udgifter er i vidt omfang styret af behovet for kommunaletilbud og ydelser. Men kommunens faktiske udgifter er også påvirket af kommunens valg afserviceniveau på hvert enkelt område og af effektiviteten i opgaveløsningen.UdgiftspresI kapitel 4 ses på det udgiftspres, kommunerne står overfor som følge af befolkningens ef-terspørgsel efter kommunale tilbud og ydelser. Når kommunen skal imødekomme befolk-ningens efterspørgsel, vil det medføre omkostninger for kommunen, og det kan derfor op-fattes som et udgiftspres.Efterspørgslen i den enkelte kommune vil være præget af befolkningens præferencer. For-skellige befolkningsgrupper har forskellige forventninger til de offentlige tilbud. Samtidig erefterspørgslen præget af det historiske niveau i kommunen, idet befolkningens forventnin-ger til de fremtidige tilbud generelt formodes at tage udgangspunkt i de hidtidige niveauerfor leverance af ydelser.Kommunens omkostninger ved tilvejebringelsen af de enkelte servicetilbud er en væsentligfaktor i det udgiftspres, kommunen står overfor. Den enkelte kommunes omkostninger vilbl.a. afhænge af kommunens effektivitet i tilvejebringelsen af servicetilbuddet. Forskelle ieffektivitet kan skyldes forskelle i produktionsmetoder, forskelle i organiseringen af arbejdetog forskelle i ressourceanvendelsen.I udligningssammenhæng anvendes begrebetudgiftsbehov,som er de potentielle omkost-ninger for en kommune ved at tilvejebringe en given kombination af tilbud og ydelser. I detudgiftsbehov, der skal bruges til udligningen, må det forsøges at skelne mellem de udgifter,en kommune nødvendigvis må afholde for at løse sine opgaver, og de udgifter, som kanhenføres til kommunens egen adfærd. Det vil sige at forhold som forskelle i præferencer,forskelle i det historiske serviceniveau og forskelle i effektivitet ikke er forhold, som børindgå i opgørelsen af en kommunes udgiftsbehov. De forhold, der er nævnt, kan opleves

som et udgiftspres for den enkelte kommunalbestyrelse, og kan derfor også føre til forskel-le i kommunernes udgiftsniveauer, men de bør ikke påvirke opgørelsen af udgiftsbehovet.Ved opgørelsen af udgiftsbehovet må det forsøges at etablere et mål for de bagvedliggen-de forhold, som er bestemmende for de kommunale udgifter. Udgiftsbehovet skal afspejlede grundlæggende strukturelle forhold, som udgør vilkårene for varetagelsen af de kom-munale opgaver. Det kommunale udgiftsbehov påvirkes bl.a. af følgende faktorer:AldersfordelingLovgivningGeografiSociale forholdBoligforholdHelbredsmæssige forholdErhvervsstrukturDer findes ikke nogen entydig metode til at opgøre udgiftsbehovet i en kommune. Men derkan principielt foretages en opgørelse ud fra to forskellige modeller:Produktionsfunktionsmetoden,som er baseret på en beregning af en kommunesressourcebehov med henblik på at levere et givet serviceniveau under forudsæt-ning af, at produktionen indrettes bedst muligt ved den givne teknologi.Udgiftsmetoden,hvor der tages udgangspunkt i de faktiske kommunale udgifter. Idenne model anses de samlede kommunale udgifter for hele landet for at væreudtryk for det samlede kommunale udgiftsbehov.Produktionsfunktionsfunktionsmetoden er en teknisk baseret metode, som forudsætter etdetailkendskab til de kommunale produktionsforhold, som i praksis ikke er til rådighed.I praksis anvendes udgiftsmetoden, som tager udgangspunkt i kommunernes faktiske ad-færd. I denne metode forsøges variationen i de kommunale udgifter forklaret ved en rækkeudgiftsbehovskriterier. Metoden bygger på, at der gennem regressionsanalyser identifice-res en række kriterier, som har samvariation med de forskellige kommunale udgiftsområ-der.Udligning af udgiftsbehov i de nordiske landeI kapitel 5 skitseres kort tilskuds- og udligningssystemerne i Norge, Sverige og Finland –specielt med henblik på de elementer i systemerne, som skal kompensere for forskelle iudgiftsbehov.Der er en række lighedspunkter i systemerne i disse lande, men der er også forskelle. Detnorske system er – ligesom det danske – baseret på en samlet opgørelse af en kommunes

udgiftsbehov. Denne opgørelse dækker alle kommunale udgifter, det vil sige, at de samle-de kommunale udgifter pr. definition svarer til det samlede kommunale udgiftsbehov.I de svenske og finske systemer foretages der derimod et antal sektorvise udgiftsbehovs-opgørelser. Der sigtes ikke mod en udgiftsbehovsopgørelse, som skal dække alle dekommunale udgifter, men derimod en opgørelse, som skal dække de områder, der er obli-gatoriske for kommunerne. Dette udgør en forskel i forhold til det norske og danske sy-stem, hvor det principielt er alle udgifter, som udlignes.De sektorvise opgørelser, som anvendes i Sverige og Finland, gør umiddelbart systemetmere omfangsrigt, men de sektorvise opgørelser kan muligvis tydeliggøre sammenhængenmellem det enkelte udgiftsbehovskriterium og udgiftspresset på området. Det fremgår herdirekte, hvordan udgiftspresset på et bestemt område påvirkes af nogle givne forhold.Både i Sverige og i Finland er der mere eller mindre nuancerede overbygninger på de sek-torvise opgørelser, som alt andet lige synes at gøre systemet mere komplekst.I de norske og svenske systemer danner udgiftsbehovsopgørelsen udgangspunkt for enmellemkommunal udgiftsbehovsudligning, hvor tilskud til kommuner med højt udgiftspresfinansieres af bidrag fra kommuner med et lavere udgiftspres.I det finske system indgår udgiftsbehovsopgørelsen derimod til beregning af fordelingen afstatstilskuddet.I både det norske og det svenske system afregnes forskelle mellem en kommunes bereg-nede udgiftsbehov og landsgennemsnittet fuldt ud. Der er således 100 pct. udligning af for-skelle i udgiftsbehov.I det finske system modtager den enkelte kommune et statstilskud, som svarer til kommu-nens beregnede udgiftsbehov fratrukket en selvfinansieringsandel. Det vil sige, at der ogsåi det finske system er en 100 pct. kompensation for forskelle i udgiftsbehovet.I både Norge, Sverige og Finland har de geografiske elementer større betydning end i detdanske system – specielt med henblik på at tage højde for særlige forhold i de tyndt befol-kede områder og i de nordlige områder. Der er således også eksempler på, at ordningerneikke er baseret på kriterier, men direkte på navngivne kommuner i de pågældende områ-der.

Den nuværende udgiftsbehovsopgørelseDen nuværende opgørelse af udgiftsbehovet er vist i kapitel 6. Opgørelsen af kommuner-nes udgiftsbehov skal afspejle det udgiftspres, som kommunerne står over for som en føl-ge af befolkningens størrelse, alderssammensætningen og dets socioøkonomiske udgifts-behov. Udgiftsbehovet skal således illustrere den efterspørgsel og det tilhørende udgifts-pres, som kommunerne ikke selv kan påvirke.Det samlede udgiftsbehov for kommunerne opgøres som summen af demografisk udgifts-behov og socioøkonomisk udgiftsbehov. Det demografiske udgiftsbehov afspejler det ud-giftspres, som kommunerne står over for i form af alderssammensætningen, mens det so-cioøkonomiske udgiftsbehov illustrerer kommunernes samlede sociale og socioøkonomi-ske struktur og vilkår. I kapitlet er vist et eksempel på opgørelse af udgiftsbehovet for enkonkret kommune.Det demografiske udgiftsbehov skal tage højde for den uens alderssammensætning, derfindes i kommunerne. Som led i beregningen af det demografiske udgiftsbehov, beregneset enhedsbeløb pr. indbygger for hver enkelt aldersgruppe. For hver enkelt kommune op-gøres det samlede demografiske udgiftsbehov ved at gange antal personer i kommunen ide enkelte aldersgrupper med enhedsbeløbet for den pågældende aldersgruppe.Det bemærkes i den forbindelse, at kommunernes sociale udfordringer også i et vist om-fang indgår i de demografiske kriterier, idet enhedsbeløbene for de enkelte aldersgrupperberegnes ud fra de samlede kommunale udgifter. Heri indgår selvsagt også udgifter på so-cialområdet. Da f.eks. de fleste førtidspensionister befinder sig i aldersgruppen 40-64-årige, henregnes udgifter til førtidspensionister især til denne gruppe. Tilsvarende gør sigogså gældende for andre udgifter på socialområdet som f.eks. udgifter til døgninstitutioner.Kommunerne med mange personer i disse aldersgrupper vil dermed få beregnet et højeredemografisk udgiftsbehov. Det demografiske udgiftsbehov afspejler således også den delaf udgiftsbehovet på socialområdet, som kan henføres til et aldersbetinget udgiftspres.Det socioøkonomiske udgiftsbehov beregnes ved, at der ud fra en sammenvejning af enrække socioøkonomiske kriterier beregnes et såkaldt socioøkonomisk indeks. En kommu-nes socioøkonomiske udgiftsbehov beregnes herefter ved at gange kommunens socio-økonomiske indeks med et enhedsbeløb pr. indbygger og kommunens indbyggertal.De socioøkonomiske kriterier og sammenvejningen af dem er fastsat i loven. Kriterierne erudvalgt på baggrund af statistiske analyser af sammenhængen mellem det enkelte kriteri-um og de kommunale udgifter på bestemte områder. Ved udvælgelsen af kriterier stillesfølgende krav:

Årsagssammenhæng,dvs. at der skal foreligge en ”god teori” for sammenhæn-gen mellem det enkelte kriterium og de kommunale udgifter på området samtidigmed, at der kan påvises en statistisk sammenhæng.Upåvirkelighed,dvs. at kriteriet så vidt muligt ikke må kunne påvirkes at kommu-nen, f.eks. ved at kommunen ændrer politik eller ændrer opgørelsesmetoden påbestemte områder.Gennemsigtighed,dvs. at data skal offentliggøres og så vidt muligt være opgjortaf et officielt statistikproducerende organ.I et netto-udligningssystem foretages der en samlet udligning af udgiftsbehov og beskat-ningsgrundlag ud fra kommunens strukturelle underskud. Udligningen baseres således påkommunens samlede situation med hensyn til både udgifts- og indtægtssiden.Med henblik på at beskrive betalingsstrømmene i udligningssystemet er der i kapitel 6 visten beregningsteknisk opsplitning af de tre udligningsordninger i en udgiftsbehovsdel og enbeskatningsgrundlagsdel.Opsplitningen er baseret på den antagelse, at en kommunes strukturelle underskud pr.indbygger kan opgøres som summen af de to forskelsbeløb vedr. kommunens udgiftsbe-hov pr. indbygger i forhold til det gennemsnitlige udgiftsbehov og forskellen mellem kom-munens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag.Overvejelser af konsekvenser af større omlægningerI kapitel 7 beskrives to større finansieringsomlægninger på det kommunale område, som ergennemført med virkning fra henholdsvis 2011 og 2012. Det drejer sig om:Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet – med virkning fra 1. januar2011.Omlægning af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet – med virk-ning fra 1. januar 2012.Folketinget vedtog i december 2010 en omfattende refusionsomlægning på beskæftigel-sesområdet med henblik på at styrke den aktive beskæftigelsesindsats. Hovedelementet iomlægningen var en harmonisering og generel nedsættelse af refusionssatserne. De sam-lede kommunale merudgifter ved omlægningen er vurderet til ca. 8,4 mia. kr. Kommunernebliver kompenseret for merudgifterne via beskæftigelsestilskuddet, budgetgarantien ogDUT-ordningen.Det indgik i loven, at der for 2011 og 2012 indføres en overgangsordning for kommunermed tab på ordningen. For 2011 kompenseres kommunerne for tab på over 0,05 pct. afbeskatningsgrundlaget. Der er i alt 27 kommuner, der i 2011 modtager overgangstilskud

efter denne ordning. For 2012 kompenseres kommunerne for tab på over 0,1 pct. af be-skatningsgrundlaget, og denne ordning vil omfatte 15 kommuner.Udvalget iagttager de byrdefordelingsmæssige virkninger heraf i udvalgets overvejelser omjusteringer af tilskuds- og udligningssystemet og beskæftigelsestilskuddet, idet det dogbemærkes, at de beregnede byrdemæssige virkninger primært er en historisk observationog beregnet med en betydelig usikkerhed. En genberegning af tab og gevinster på nye –men foreløbige – tal for 2011 peger på, at der sket væsentlige ændringer i det oprindeligebillede af fordelingen af virkninger. Udvalget vurderer således, at der i kommunerne ergennemført og fortsat gennemføres tilpasninger til de ændrede finansieringsregler.Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet bestod til og med 2011 af to dele,dels et grundbidrag pr. indbygger og dels en aktivitetsbestemt medfinansiering. Med virk-ning fra 2012 er ordningen omlagt, således at grundbidraget er afskaffet og den aktivitets-bestemte medfinansiering øget tilsvarende. Det betyder, at der dels vil være en ændring ikommunernes aktivitetsbestemte udgifter til regionerne og dels en udligningsvirkning.Samlet set er der dog tale om ret begrænsede byrdefordelingsmæssige forskydninger mel-lem kommunerne.Det skal herudover bemærkes, at det i regeringsgrundlaget ”Et Danmark der står sammen”fra oktober 2011 fremgår, at regeringen vil gennemføre en tilbagetrækningsreform samtøvrige reformer på beskæftigelsesområdet. Desuden gennemføres en evaluering af kom-munalreformen.Ved ændringer, som måtte indebære større omlægninger i finansieringen, vil det kunneblive relevant, at Finansieringsudvalget vurderer evt. byrdefordelingsmæssige virkninger.Evaluering af beskæftigelsesområdetI kapitel 8 foretages en evaluering af beskæftigelsestilskuddet på grundlag af data for2010, som var det første år, hvor kommunerne havde finansieringsansvaret for indsatsenfor de forsikrede ledige.Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2010 er blevet opgjort i forbindelse medden årlige tilskudsudmelding i juni 2011 og afregnes med kommunerne i de sidste måne-der af 2011. Dermed er opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet for tilskudsåret 2010 ende-ligt afsluttet.Beskæftigelsestilskuddet består af:Etgrundtilskud,som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to årfør tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og regu-

leret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigel-sestilskuddet. For 2010 og 2011, hvor grundtilskuddet ikke kunne baseres på etsamlet beskæftigelsestilskud to år før, er grundtilskuddet i stedet fastsat med ud-gangspunkt i en beregning af kommunens nettoudgifter i 2009, såfremt de nye fi-nansieringsregler havde været gældende på dette tidspunkt.Etmerudgiftsbehov,der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mel-lem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for til-skudsåret. Det samlede merudgiftsbehov på landsplan fordeles først på landsdelei forhold til udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere fra året 2 år førtilskudsåret til tilskudsåret. Herefter fordeles den enkelte landsdels andel af mer-udgiftsbehovet på kommunerne i landsdelen i forhold til bruttoledigheden i året 2år før tilskudsåret.Den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2010 har vist, at tilskuddet samlethar fulgt udviklingen i kommunernes udgifter til forsikrede ledige, og at de fleste kommunerhar haft en rimelig overensstemmelse mellem tilskud og faktiske udgifter. Således er 70kommuner opgjort til at have fået et tab eller en gevinst på mindre end 0,1 pct. af beskat-ningsgrundlaget.Samtidig har opgørelsen for 2010 dog også vist, at fordelingen af merudgiftsbehovet pålandsdele ikke i alle tilfælde følger udviklingen i udgifterne. Den væsentligste forklaring sy-nes at være en forskydning i andelen af ledige omfattet af den forholdsvist lange karenspe-riode fra 2009 til 2010 sammenholdt med bruttoledigheden for dagpegemodtagere i ud-gangssituation i 2009.I de landsdele, som havde en relativt stor bestand af dagpengemodtagere i 2009, vil denneudvikling medføre, at stigningen i kommunernes nettoudgifter ikke afspejles i den relativestigning i bruttoledigheden fra 2009 til 2010. Det omvendte er tilfældet i de landsdele, somhavde en relativt lille bestand af dagpengemodtagere i 2009. I disse landsdele vil den rela-tive stigning i bruttoledigheden være større end stigningen i nettoudgifterne.Det bemærkes, at udvalgets overvejelser om justering af beskæftigelsestilskuddet på bag-grund af erfaringerne fra 2010 fremgår af kapitel 19.Kommentarer og forslag modtaget fra kommunerDet indgår i udvalgets kommissorium, at udvalget kan inddrage forslag indsendt fra kom-munerne. Det fremgår således af kommissoriet:”Endvidere skal udvalget overveje mulighederne for at inddrage nye udgiftsbehovskriterier iopgørelsen. Udvalget kan i den forbindelse i relevant omfang inddrage forslag og kommen-tarer, som udvalget har modtaget fra kommunerne inden 1. marts 2010.”

Udvalget har modtaget 20 henvendelser, repræsenterende 35 kommuner. Henvendelsernegennemgås i kapitel 9.Det drejer sig om følgende henvendelser:8 hovedstadskommuner (København, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre,Høje-Taastrup, Rødovre og Greve kommuner)Albertslund KommuneFredensborg KommuneHillerød KommuneEgedal KommuneGribskov KommuneSolrød KommuneFaxe KommuneMiddelfart KommuneOdense KommuneSvendborg KommuneEsbjerg KommuneVarde KommuneAabenraa Kommune4 sønderjyske kommuner (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommu-ner)Holstebro Kommune6 østjyske kommuner (Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg ogSyddjurs kommuner)Randers KommuneAarhus KommuneMariagerfjord KommuneI kapitel 9 er kommunernes henvendelser opdelt i forhold til de temaer, der indgår i hen-vendelsen. Det er i den forbindelse forsøgt at dele temaerne op i forhold, der i hovedsagenvedrører udgiftsbehovsudligningen og temaer, der vedrører andre dele af udligningen.Udvalget har behandlet de indkomne forslag og kommentarer i det omfang, de falder indenfor kommissoriet for udvalgets arbejde. I gennemgangen er henvist til det afsnit i rapporten,hvor det pågældende punkt behandles.En række af de nævnte punkter falder dog uden for kommissoriet for udvalgets arbejde.Disse punkter har udvalget således ikke taget op som selvstændige emner som led i detgennemførte arbejde.

Gennemførte undersøgelserI kapitel 10 refereres fire undersøgelser, som indgår i udvalgets arbejde. Det drejer sig om3 eksterne undersøgelser og en undersøgelse, som udvalget selv har foretaget. Der er taleom følgende undersøgelser:Undersøgelse af udsatte børnefamilier i Danmark, udført af SFI.Undersøgelse af socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgiftertil dagpasning, skole og ældre, udført af COWI.Undersøgelse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre, udført af Ram-bøll.Undersøgelse om merudgifter vedrørende indvandrere og efterkommere, udført afudvalget.SFI´s undersøgelse af udsatte børnefamilier er et led i arbejdet med at finde forhold, derkan forklare variationen i kommunernes udgiftsbehov vedrørende udsatte familier. Under-søgelsen afdækker nærmere karakteristika, baggrundsforhold og flyttemønstre hos udsattefamilier.I analysen benyttes registerdata fra Danmarks Statistik på individniveau over tid for samtli-ge børn født 1982-2007, hvor oplysninger om børnene er sammenkørt med oplysningerom deres familier. Børn og unge, som indgår i analysen, er alle under 18 år, idet de foran-staltninger, der undersøges, ophører efter denne alder.I forbindelse med et større arbejde med at finde faktorer, som kan forklare variationer ikommunernes udgifter, har COWI udarbejdet en undersøgelse for det daværende Inden-rigs- og Sundhedsministerium vedr. betydningen af socioøkonomiske faktorer for udgifter,der ikke betegnes som et socialt udgiftsområde. Formålet med undersøgelsen er at tilveje-bringe viden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kom-munernes opgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasning, skole og ældre. Detdrejer sig om områder, der ikke er udgiftsområder tilknyttet større sociale opgaver, mensom alligevel kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning.Undersøgelsen er baseret på litteraturstudie, interview med eksperter, interview medkommunale fagfolk, workshops med kommunale fagfolk, statistiske analyser og casestudi-er i udvalgte kommuner.Rambøll har udført en analyse af udviklingen i de regionale beskæftigelses- og ledigheds-mønstre i perioden 1993-2009 til den regionalpolitiske redegørelse for Indenrigs- og Sund-hedsministeriet. Højkonjunkturen frem til 2008 resulterede bl.a. i en væsentlig indsnævringaf de regionale forskelle i ledighed, hvor mange yderkantsområder opnåede et ledigheds-niveau tæt på landsgennemsnittet. Formålet med analysen var for det første at undersøge,

om den nuværende økonomiske udvikling vil medføre, at bestemte regioner og udkants-områder igen kommer til at opleve et ledighedsniveau, der ligger markant over gennem-snittet, eller om der er opstået et paradigmeskifte, således at uligheden inden for beskæfti-gelses- og ledighedsudviklingen mellem regionerne er blevet mindsket.Formålet var for det andet at afdække, hvilke primære faktorer, der i perioden forklarer le-dighedsudviklingen og de regionale forskelle heri. I den forbindelse er der således bl.a. op-stillet statistiske modeller for de enkelte landsdele til forklaring af udviklingen i ledigheden.Analysen er baseret på data fra DREAM-registret, som indeholder data af samtlige perso-ner, der har modtaget overførselsindkomster siden 1993 samt oplysning om køn, alder,etnisk oprindelse m.m., koblet med IDA-registret, som indeholder data om samtlige perso-ner i Danmark med oplysninger om en lang række arbejdsmarkedsrelevante variable.I tilknytning til arbejdet om analyse og evaluering af opgørelsen af udgiftsbehovet i den ge-nerelle udligning har Finansieringsudvalget gennemført en undersøgelse af kommunernesmerudgiftsbehov vedrørende indvandrere og efterkommere. Gennem udligningsordningenydes der tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere og efterkommere. Ord-ningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek ogfritid samt særlige foranstaltninger vedrørende børn og voksne, herunder i tilknytning tildagpasning og folkeskole, som er relateret til integration. Det samlede tilskudsbeløb udgøri 2012 knap 3,6 mia. kr., der finansieres af kommunerne efter indbyggertal.Undersøgelsen vedrørende grundlaget for tilskudsbeløbene er gennemført ved en spørge-skemaundersøgelse blandt 16 kommuner udvalgt under hensyntagen til deres repræsenta-tivitet i forhold til geografi, kommunestørrelse og andel af indvandrere.Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at opgøre, hvilke merudgifter kom-munerne i 2009 har haft til særlige indsatser for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen har omfattet undervisning af børn og voksne og administra-tion samt en række andre opgavefelter, hvor der formodes at kunne være tale om merud-gifter til særlige indsatser for indvandrere og efterkommere.Undersøgelsen har omfattet udgifter til sprogstimulering af tosprogede børn i 3-6 års alde-ren, udgifter til undervisning i danske som andetsprog i folkeskolen og øvrige merudgifter tilsærlige indsatser i folkeskolen, udgifter til danskundervisning af voksne og udgifter til ad-ministration i forbindelse med behandlingen af sager, der vedrører indvandrere og efter-kommere fra ikke-vestlige lande. Hertil har undersøgelsen omfattet merudgifter vedrørendefolkebiblioteker og kulturel virksomhed, folkeoplysning og ungdomsskolevirksomhed,

kommunal tandpleje og sundhedsfremme, dagtilbud til småbørn og fritidstilbud til skole-børn.Det konkluderes dog vedrørende undersøgelsen, at den er behæftet med betydelig usik-kerhed grundet frafald i data og endog meget store udsving i de enkelte kommuners vurde-ringer af udgiftsniveauerne. Det vurderes således at udgøre et for usikkert grundlag for enrevision af tilskudsbeløbene. Detanbefalespå et senere tidspunkt at gennemføre en merefyldestgørende undersøgelse, evt. ved inddragelse af registerdata.Vurdering af sammenhængen mellem socioøkonomi og udgiftspres på serviceom-råderne i lyset af de eksterne undersøgelserI kapitel 11 refereres kort resultaterne af de eksterne undersøgelser med henblik på at vur-dere, i hvilket omfang disse resultater giver anledning til at inddrage nye eller ændrede kri-terier i udvalgets analyser af de kommunale udgiftsbehov. Udvalgets analyser er beskreveti kapitel 13.SFI's undersøgelse pegede på nogle forskelle og ligheder mellem kommunetyper vedrø-rende udsatte familier. Der er forskel på, hvilke anbringelsestyper de forskellige kommune-typer anvender, og anden forskning har peget på forskelle i udsatte familiers karakteristikaefter geografisk placering.SFI's analyse har givet anledning til, at udvalget har gennemført udgiftsbehovsanalyser afudgifter til udsatte børn og unge for forskellige kommunetyper. Endvidere har det givet an-ledning til, at udvalget har inddraget nye socioøkonomiske variable, som er mere specifik-ke end de socioøkonomiske kriterier, der fungerer som brede paraplyvariable. Følgendevariable er på baggrund af SFI's analyse afprøvet som mulige socioøkonomiske kriterier iudgiftsbehovsanalyserne i kapitel 13:Mødre, som ikke bor i kernefamilie, med lav uddannelse og på kontant-hjælp/førtidspensionBørn, som er flyttet mindst 3 gange i deres livBørn, som i de seneste 5 år er flyttet mindst 3 gange i deres livBørn i familier med straffelovsovertrædelserBørn af enlige forsørgereCOWI's undersøgelse dokumenterer, at socioøkonomiske faktorer påvirker kommunernesopgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasnings-, skole- og ældreområdet. Ud-giftspresset på disse områder er således også påvirket af borgernes socioøkonomiskesammensætning.

Undersøgelsen har endvidere givet anledning til at overveje nye socioøkonomiske kriterier.Det er ikke alle af COWI's statistiske indikatorer, som vil være velegnet i det kommunaleudligningssystem, idet de ikke lever op til kravene til objektive, upåvirkelige kriterier, somproduceres af et stabilt statistikproducerende organ. Følgende variable er på baggrund afCOWI's analyse inddraget i overvejelserne om mulige socioøkonomiske kriterier som led iudgiftsbehovsanalyserne i kapitel 13:Børn i familier med straffelovsovertrædelserBørn af anden etnisk herkomst end danskBørn af enlige forsørgereBørns besøg hos lægeBørns besøg hos almenpraktiserende lægeBørns besøg hos speciallægeBørn med handicapdiagnoserFolkepensionister, som tidligere har været førtidspensionisterÆldre indlagt på hospital med kroniske sygdommeÆldre, som indlægges på hospitalRambølls rapport har vist, at det er vanskeligt at finde ét kriterium, som fuldt ud kan forkla-re variationer i beskæftigelsesudgifterne.Det har været en overvejelse at undersøge, om erhvervsstrukturen kunne inddrages somkriterium i udligningssystemet. Umiddelbart giver denne analyse ikke megen støtte til den-ne overvejelse, idet det er forskellige erhvervsstrukturer, som påvirker ledigheden i de for-skellige landsdele, og påvirkningen er heller ikke ens i landsdelene for alle brancher.Analysen peger på, at der i nogen grad ser ud til at være en sammenhæng mellem pend-lingen og ledighedsudviklingen.Rapporten viser også, at der er tydelige forskelle i ledighedens sammensætning inden forgruppen af kommuner med høj ledighed. I Nordjylland er der relativt få kontanthjælpsmod-tagere i forhold til dagpengemodtagere, mens kontanthjælpsmodtagere i de store byer ogpå Lolland udgør en større andel af den samlede ledighed. Det er dog en generel tendensat andelen af ledige, som er dagpengemodtagere, er faldet i perioden.Følgende variable vil på baggrund af Rambøll's analyse blive inddraget i udgiftsbehovs-analyserne i kapitel 13:Det nuværende kriterium”antal uden beskæftigelse”– men opgjort i det senesteårAndelen af udpendlereAndelen af indpendlere

Andelen af pendlereTilgængelige datakilderKapitel 12 indeholder en oversigt over tilgængelige datakilder, som kan anvendes til de-mografiske og socioøkonomiske kriterier, der kan belyse kommunernes udgiftsbehov.De fleste af de relevante data stammer fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik offent-liggør statistikkerne gratis og gør data tilgængelig for alle ved at lægge tabeller ud på inter-nettet (statistikbanken.dk) og i diverse statistiske publikationer.Herudover kan data i ovennævnte registre kombineres på utallige måder – eksempler her-på er, når der dannes data for en bestemt aldersgruppe, som har en særlig civilstand, bo-ligform eller arbejdsmarkedstilknytning. Sådanne særligt konstruerede kombinationer afdata kræver typisk, at der bestilles en særkørsel hos Danmarks Statistik.Herudover er der hos ministerier og styrelser i øvrigt en del data. F.eks. oplyser Trans-portministeriet årligt til Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsberegninger på det regio-nale område om antal km af privatbanespor i regionerne. Et andet eksempel er Arbejds-markedsstyrelsen, som har oprettet en hjemmeside (jobindsats.dk), hvor der findes centra-le data om overførselsmodtagere og beskæftigelsespolitikken (data er primært baseret påtal fra Danmarks Statistik, men baseres også på andre kilder som f.eks. de kommunaleøkonomi- og sagsbehandlingssystemer).Analyser af udgiftsbehovI kapitel 13 er vist analyser af variationer i de faktiske kommunale udgifter på 12 udgiftsom-råder, som dækker ca. 97 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter. Hensigtenmed analyserne er at på statistisk baggrund at identificere kriterier, som anvendes til be-regningen af de kommunale udgiftsbehov, samt give baggrund for fastsættelsen af dissekriteriers vægte.I afsnit 13.1 beskrives kommunernes udgifter fordelt på sektorområder. I afsnit 13.2 gen-nemgås de nuværende socioøkonomiske og demografiske kriterier samt overvejelser ved-rørende opgørelse af nye socioøkonomiske kriterier, tilgængelighedsvariable samt korrige-rende variable, og i tilknytning til gennemgangen af kriterierne kommenteres kommunernesforslag og synspunkter. Afsnit 13.3 omhandler den anvendte statistiske metode. Analyseraf variationer i kommunernes faktiske udgifter på delområderne vises enkeltvis i afsnit13.4. I afsnit 13.5 estimeres delmodellerne præsenteret i afsnit 13.4 i en samlet model(seemingly-unrelated model) under antagelse af korrelerede fejlled. Afsnit 13.6 indeholderen udgiftsbehovsanalyse baseret på de samlede kommunale udgifter, mens afsnit 13.7 in-deholder en overordnet konklusion.

I afsnit 13.1 beskrives kommunernes udgifter fordelt på sektorområder på baggrund afregnskaberne for 2008, 2009 og 2010. Opdelingen af udgifterne på sektorområder skermed henblik på analyserne i de efter følgende afsnit, hvor sammenhængen mellem enrække variable og kommunernes udgifter analyseres.Afsnit 13.2 indeholder en gennemgang af variable, som kan være relevante at inddrage ianalyserne af kommunernes udgiftsbehov. I alt beskrives 86 variable, som omfatter de nu-værende socioøkonomiske kriterier – i såvel nuværende som alternative versioner, nyepotentielle socioøkonomiske kriterier, tilgængelighedsvariable samt korrigerende variable.Korrigerende variable anvendes i analyserne til at korrigere forhold, som ikke tænkes atafspejle socioøkonomisk betingede forskelle i udgiftsbehov. I forbindelse med gennem-gang af variablene gennemgås også de forslag og synspunkter om nye kriterier, som ud-valget har modtaget fra kommunerne. På baggrund af gennemgangen i dette afsnit udvæl-ges de variable, som indgår i de videre analyser af udgiftsbehovet i afsnit 13.4 under hen-syntagen til kravet om årsagssammenhæng, upåvirkelighed og konstaterbarhed af kriteri-erne.I afsnit 13.3 beskrives udvalgets overvejelser om den statistiske metode, som anvendes iudvalgets analyser af udgiftsbehov i afsnit 13.4. Indledningsvist drøftes med baggrund iden udgiftsmetode baseret på kommunernes faktiske adfærd, der blev skitseret i kapitel 4,den principielle opstilling af en model for identifikation af udgiftsbehov. Der kan i princippetforsøges opstillet en strukturel model, hvor henholdsvis udbuds- og efterspørgselsfaktorerestimeres i hver sin relation. Der må dog i praksis vælges en reduceret model, hvor ud-giftsvariationerne mellem kommunerne på et udgiftsområde søges forklaret i én relation,hvor en række forklarende variable indgår, herunder udgiftsbehovsvariable.De tidligere anvendte statistiske analysemetoder gennemgås, og udvalget beskriver stati-stiske metoder som OLS-regressionsanalyse, paneldata modeller og seemingly-unrelatedmodeller (SUR-modeller), der er relevante at anvende i analyser, som tager udgangspunkti den faktiske kommunale adfærd.Den primære anvendte statistiske metode i denne betænkning er – som i tidligere rappor-ter og betænkninger – OLS-regressionsanalyse. Der anvendes data om de kommunaleudgifter fra regnskaberne 2008, 2009 og 2010. Der opstilles modeller for hvert enkelt sek-torområde, hvor udgifterne på området søges forklaret med en række mulige variable. Ud-gifter og variable på de enkelte udgiftsområder normeres med det relevante indbyggertal.På nogle områder normeres med kommunens samlede indbyggertal, mens der på andreområder, hvor tilbuddet er rettet mod en bestemt aldersgruppe, normeres med antallet afindbyggere i denne aldersgruppe.

I afsnit 13.4 vises resultaterne af en række statistiske analyser til forklaring af de kommu-nale udgiftsvariationer indenfor for de enkelte sektorområder. Formålet med analyserne erat afdække forklarende variable, som vil kunne anvendes som objektive kriterier for socio-økonomiske forhold. Analyserne er tværsnitsanalyser baseret på regnskabsdata fra 2010.For at tjekke robustheden af resultaterne fra analyserne gennemføres også tværsnitsana-lyser på regnskabstal for 2009 og 2008 samt på gennemsnit af udgifter og kriterier for peri-oden 2008-2010. Endvidere suppleres og vurderes resultaterne fra OLS-regressionsanalyserne med en analyse af variationer i kommunernes udgifter i et samletsystem af ligninger under antagelse af korrelerede fejlled, som tager højde for det forhold,at udgiftsområderne ikke nødvendigvis kan betragtes isoleret som i afsnit 13.4. Systemetaf ligningerne estimeres med GLS i en SUR-model, og præsenteres i afsnit 13.5.For hvert af følgende udgiftsområder søges mindst 1 model:AdministrationBibliotek, fritid og kulturVejeKollektiv trafikDagtilbudSkoleSundhedÆldre, handicappede og udsatte voksneUdsatte børn og ungeBeskæftigelsesudgifter for de ikke-forsikrede ledigeBeskæftigelsesudgifter for de forsikrede ledigeFørtidspensionBoligstøttePå hvert udgiftsområde beskrives tidligere relevante analyser vedrørende udgiftsområdet,og der opstilles en række mulige forklarende variable. Der ses både på de hidtil anvendtekriterier og på potentielle nye socioøkonomiske kriterier. Endvidere indgår eventuelle korri-gerende variable som f.eks. beskatningsgrundlag pr. indbygger med henblik på at korrigerefor eventuelle virkninger heraf. I en række tilfælde undersøges flere versioner af det sam-me kriterium. På denne baggrund opstilles modeller, som forklarer variationer i kommuner-nes udgifter ved hjælp af socioøkonomiske variable samt eventuelle øvrige forhold.Analyserne fører til, at der på hvert område identificeres et antal statistisk signifikante vari-able, som kan anvendes i en opgørelse af kommunernes udgiftsbehov i det generelle til-skuds- og udligningssystem.

Visse forhold kan tale for også at analysere på de samlede udgifter, da den rent statistiskeforklaringsgrad ikke nødvendigvis er højere ved den sektororienterede tilgang. Frem-gangsmåden er desuden relativt enkel og kan så at sige opsamle indbyrdes forskydningermellem sektorområderne. Dog giver den sektormæssige tilgangsvinkel mulighed for at af-prøve et større antal faktorer, lave mere specifikke analyser og diskussion af de specifikkeforhold på de relevante områder. Endvidere giver den sektormæssige tilgang mulighed forat opfange forskydninger mellem enkeltområderne, som eventuelt skal påvirke vægtningenaf de samlede kriterier.I analysen af variationer i kommunernes samlede nettodriftsudgifter indgår således kunforholdsvis få variable, men modellen har alligevel en høj statistisk forklaringsgrad. Analy-sen på de samlede udgifter skal af ovennævnte grunde alene ses som et supplement til desektorvise analyser.I afsnit 13.7 sammenfattes resultaterne af de statistiske analyser. Analyserne af de enkelteudgiftsområder understøtter anvendelsen af rejsetidskriteriet og samtlige nuværende so-cioøkonomiske kriterier eller variationer af disse. De fleste kriterier indgår således i de op-stillede modeller, der har størst sammenhæng med variationen i kommunernes udgifter påde enkelte sektorområder. Kriterierne ”tabte leveår” og ”børn i familier med lav uddannelse”indgår i modeller opstillet for udgiftsområder, hvor der dog også er fundet andre modellermed en bedre samlet sammenhæng.Flere af de nuværende socioøkonomiske kriterier er blevet opgjort med nye afgrænsningerog sammenhængen til udgifterne undersøgt. I flere tilfælde giver de statiske analyser støttetil flere versioner af det enkelte kriterium, idet versionerne af kriteriet indgår signifikant imodellen, og der kun er en meget begrænset forskel i forklaringsgraderne.Analyserne giver endvidere anledning til at overveje nye socioøkonomiske kriterier.Analyserne i dette kapitel danner baggrund for udvalgets opstilling af modeller for justeringaf udgiftsbehovet. Disse modeller fremgår af kapitel 18.Indregning af produktionsjord i ejendomsværdiopgørelsenI kapitel 14 behandles problematikken om udligning og indregning af produktionsjord iejendomsværdiopgørelsen i udligningen. Det fremgår af udvalgets kommissorium, at ud-valget skal "vurdere mulighederne for, at indregningen af ejendomsskatter i udligningenkan tilpasses, således at der korrigeres for den lavere skatteværdi af produktionsjord, udenat der sker utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger.”

Fra og med 2007 har der været forskel på skatteværdien af grundværdier vedr. produkti-onsjord og skatteværdien af øvrige ejendomme for kommunerne. Fra 2008 er denne for-skel yderligere forstærket som følge af bortfaldet af den individuelle kompensationsordningvedrørende nedsættelsen på 0,7 promille, og forskellen vil yderligere forstærkes ved enophævelse af den individuelle kompensationsordning vedrørende nedsættelsen af grund-skyldpromille med 5,1 promille fra 2011.I kapitlet er beskrevet en metode for indregning af grundværdierne vedrørende landbrugs-ejendomme og øvrige ejendomme hver for sig i udligningen, og der er foretaget en bereg-ning af virkningen af en ændret opgørelsesmetode.Det bemærkes, at de byrdefordelingsmæssige virkninger af den nuværende opgørelses-metode indgik i kommunal- og finansieringsreformen og i bestræbelserne på at udjævnede samlede byrdefordelingsmæssige virkninger. Det forhold må nødvendigvis indgå i over-vejelserne om en ændring af indregningen af værdien af produktionsjord.Der er således også belyst en mulig tilpasning af udligningen med henblik på at begrænsede byrdefordelingsmæssige udsving ved en ændret opgørelsesmetode, jf. kommissoriet.Forskellige udligningstekniske forholdI kapitel 15 ses på nogle udligningstekniske forhold, som har været nævnt i nogle af kom-munernes henvendelser til udvalget. Det drejer sig om den tidsmæssige sammenhængmellem opgørelsen af de socioøkonomiske kriterier og tilskudsåret, og stabiliteten af krite-rierne i udligningen.Ved opgørelsen af udligningen for et tilskudsår anvendes de senest opgjorte statistikker iberegningsåret, som er året før tilskudsåret. Det betyder, at opgørelsestidspunktet for dis-se statistikker typisk er 1-2 år før tilskudsåret. Forsinkelsen mellem opgørelsen af kriterietog tilskudsåret kunne være et problem, hvis værdien af kriteriet ændres meget fra år til årog dermed ikke afspejler de aktuelle udfordringer for kommunen i tilskudsåret.Det har været anført, at den tidsmæssige forsinkelse er et særligt problem for vækstkom-munerne, og at man derfor burde fremskrive kriterierne med befolkningsudviklingen. Un-dersøgelser af den historiske udvikling har dog vist, at der ikke er en entydig sammen-hæng mellem udviklingen i de enkelte kriterier og befolkningsudviklingen. En fremskrivningaf de offentliggjorte statistikker til brug for udligningen ville således i mange tilfælde værekompliceret og indebære et behov for en mere omfattende efterregulering af udgiftsbe-hovsopgørelsen.

I den forbindelse er der set på stabiliteten i kriterierne. Den årlige opdatering af kriterierneindebærer generelt forholdsvis små årlige udsving i udgiftsbehovsopgørelsen. Analysenviste dog også, at der specielt for kriteriet ”befolkningstilbagegang” i nogle tilfælde kunnevære tale om forholdsvis store bevægelser. I kapitel 13 undersøges forskellige nye af-grænsninger af dette kriterium, hvor stabiliteten må afvejes med kriteriets principielle for-klaringskraft. Endvidere vurderes stabiliteten i eventuelle nye kriterier.Opstilling af udgiftsbehovsopgørelseI kapitel 16 ses på forskellige mulige måder at opstille det kommunale udgiftsbehov. Ud-giftsbehovet skal afspejle de grundlæggende strukturelle forhold, som udgør vilkårene forvaretagelsen af de kommunale opgaver. Kommunernes udgiftsbehov måles ved hjælp afen række demografiske, socioøkonomiske og strukturelle kriterier, men opgørelsen kanforetages og opstilles på forskellige måder. I kapitlet er skitseret tre forskellige måder atopstille udgiftsbehovet:Den nuværende måde – en todelt opgørelseEn samlet opgørelseEn sektorvis opgørelseDen nuværende udgiftsbehovsopgørelse opgøres i to dele, dels et demografisk udgiftsbe-hov ud fra en sammenvejning af en række demografiske kriterier og dels et socioøkono-misk udgiftsbehov ud fra en sammenvejning af en række socioøkonomiske kriterier. Heref-ter sammenvejes de to delopgørelser til det samlede udgiftsbehov. Sammenvejningen æn-dres årligt, således at vægten på de socioøkonomiske udgiftsbehov forhøjes med 1/4 pct.,mens vægten på det demografiske udgiftsbehov nedsættes tilsvarende.Et alternativ til den nuværende metode kunne være en samlet opgørelse, hvor der sker ensamlet sammenvejning af demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier til etsamlet udgiftsbehov.Der er mest tale om præsentationsmæssige forskelle mellem den nuværende todelte op-gørelsesmetode og den samlede opgørelsesmetode. Men den todelte metode lægger i hø-jere grad op til, at der kan gennemføres fleksible tilpasninger af systemet som f.eks. deneksisterende ordning, hvor vægten mellem det demografiske og det socioøkonomiske ud-giftsbehov årligt forskydes med 1/4 pct. Endvidere kan den årlige opdatering af enhedsbe-løbene i det demografiske udgiftsbehov gennemføres uden at berøre vægtene i det socio-økonomiske udgiftsbehov.En sektorvis opgørelse af udgiftsbehovet er en principielt anden måde at opstille udgifts-behovet på. I den sektorvise opgørelse opstilles der ikke en model for det samlede udgifts-

behov, men i stedet en række sektorvise opgørelser af udgiftsbehovet inden for hver enkeltsektor.Argumentet for en sektorvis opgørelse skulle være, at den kan være nemmere at forstå,fordi den eksplicit viser, hvilke forhold der antages at påvirke udgiftsbehovet inden for denenkelte sektor. Det ville således direkte fremgå, hvordan udgiftsbehovet inden for det en-kelte område påvirkes af nogle bestemte demografiske og socioøkonomiske faktorer.Hensigten med en sektormodel er at gøre opgørelsen af udgiftsbehovet mere gennemsku-elig. Men systemet indebærer samtidig en nærliggende mulighed for, at den sektorvise op-gørelse opfattes som en statslig normering af hvert enkelt område. Det beregnede udgifts-behov på det enkelte område kan blive opfattet som statens beregning af, hvor meget denenkelte kommune bør bruge på området. Dette ville eventuelt kunne få betydning for denlokale prioriteringsdebat.Samlet setanbefalesdet fortsat at anvende den nuværende todelte opgørelse.Udgiftsbehovets vægte og kriterierI kapitel 17 ses på sammenvejningen af de forskellige elementer i udgiftsbehovsopgørel-sen til et samlet udgiftsbehov. Der er dels tale om sammenvejningen af det demografiskeog det socioøkonomiske udgiftsbehov til en samlet opgørelse, og dels sammenvejningenaf kriterier inden for de to udgiftsbehovsopgørelser.Med hensyn til sammenvejningen af demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehover der set på de forskellige sammenvejninger, der er foretaget i systemet siden introduktio-nen af de første socioøkonomiske kriterier i systemet i 1980. Der er endvidere set på for-skellige muligheder for beregningsmæssigt at fastsætte vægten af de to dele af udgiftsbe-hovsopgørelsen.Det fremgår af kapitlet, at der ikke er en entydig måde at udlede den korrekte vægtningmellem demografi og socioøkonomi. Den tidligere tilgang med at se på størrelsen af udgif-ter til større sociale opgaver i forhold til samlede udgifter virker rimelig, da denne type ud-gifter må formodes i høj grad at være præget af sociale forhold. Men det må samtidig tagesi betragtning, at de sociale forhold også påvirker den enkelte kommunes udgifter på de sto-re serviceområder som dagpasning, skole- og ældreområdet, jf. kapitel 10. Samlet set fin-des der ikke belæg for at afvige fra den hidtil anvendte metode.Den demografiske udgiftsbehovsopgørelse foretages ud fra enhedsbeløb, som repræsen-terer den gennemsnitlige kommunale udgift til en person i de enkelte aldersgrupper.

Som led i beregning af enhedsbeløbene opdeles de samlede kommunale udgifter i enrække udgiftsgrupper, som tilknyttes de enkelte alderstrin. Den eksisterende aldersopde-ling har været gældende i en længere årrække. I kapitlet opstilles en mere detaljeret opgø-relse, hvor den hidtidige brede aldersgruppe 40-64 årige opdeles i 5 års aldersgruppermed henblik på at opnå en større grad af præcision i udgiftsbehovsopgørelsen. Denne me-re detaljerede aldersopdelingvurderesat ville være en forbedring.Med hensyn til sammenvejningen af kriterierne i det socioøkonomiske udgiftsbehov er derset på metoderne i tidligere betænkninger og rapporter. Det fremgår, at det enkelte socio-økonomiske kriteriums vægt kan understøttes af resultaterne i de gennemførte regressi-onsanalyser, men at det også er vanskeligt fuldt ud at tage højde for den relative betyd-ning, de socioøkonomiske forhold har set i forhold til de demografiske forhold for de enkel-te udgiftsområder. Desuden indgår korrigerende variable i regressionsanalyserne, hvor detikke er hensigten, at disse variable skal indgå i udligningssystemet, da det ikke er egnedekriterier. Endvidere må andre hensyn også inddrages, herunder hensyn til incitamenter ogstabiliteten af det enkelte kriterium. Det samlede socioøkonomiske indeks må såledessammensættes ud fra en balancering af hensyn.Det er derfor uundgåeligt, at fastsættelsen af de enkelte kriteriers vægt ikke udelukkendekan bero på resultater fra regressionsanalyser. Der må inddrages flere hensyn, herunderbl.a. incitamenter, historik og kriteriets fordeling.Det konkluderes, at der ikke findes en entydig måde at opgøre vægte på i udgiftsbehovs-opgørelsen. Samtidig skal flere hensyn afvejes, herunder incitamentsmæssige virkninger.Detvælgesderfor i de udligningsmodeller, der opstilles i det følgende kapitel 18, at fast-holde den hidtidige skønsmæssige metode for fastsættelse af sammenvejningen af demo-grafi og socioøkonomi. Ligeledesvælgesdet at basere vægtene for enkeltkriterier på skøn– under hensyntagen til beregnede vægte.ModellerI kapitel 18 har udvalget på baggrund af analyserne i betænkningen opstillet fem modeller,som afspejler forskellige muligheder for justeringer i tilskuds- og udligningssystemet. Juste-ringerne har forskelligt omfang og inddrager hver især forskellige elementer fra analysernei betænkningen.I alle modellerne er der foretaget en justering af opgørelsen af det demografiske udgiftsbe-hov, som beskrevet i kapitel 17. Justeringen indebærer en mere detaljeret inddeling af denhidtidige ret brede aldersgruppe 40-64 årige med henblik på en mere præcis afspejling afudgiftsbehovet for de enkelte aldersgrupper. De byrdefordelingsmæssige virkninger af hveraf modellerne er vist.

Model 1 har til formål at illustrere mulighederne for at nedlægge beskæftigelsesordningenog medtage udligningen af udgifterne til forsikrede ledige i det generelle tilskuds- og udlig-ningssystem. På baggrund af analyserne i kapitel 13 opstilles der en model, hvor der indfø-res to nye socioøkonomiske kriterier, og der foretages en justering af vægtene for de øvri-ge kriterier.Inkorporeringen af beskæftigelsestilskuddet i det generelle tilskuds- og udligningssystemmedfører nogle forskydninger – for nogle kommuner med store beløb – fra kommuner iRegion Hovedstaden og Region Nordjylland til de tre andre regioner.Model 2 illustrerer den isolerede effekt af en afskaffelse af de 3 kriterier, der har været ud-sat for mest kritik fra kommunerne. Det drejer sig om kriterierne: ”familier i visse boligty-per”, ”personer med lav indkomst” og ”nedgang i befolkningen”. Modellen illustrerer virk-ningen af at udelade disse kriterier i tilskuds- og udligningssystemet, og som konsekvensheraf foretage en forholdsmæssig tilpasning af vægtene for de resterende kriterier.Virkningerne af at fjerne de tre kriterier fra det generelle tilskuds- og udligningssystem ernogle mere markante forskydninger fra hovedstadsområdet og de større byer til resten aflandet.Model 3 er et forsøg på at opstille en model med reviderede udgiftsbehovskriterier og an-dre tilpasninger ud fra analyserne i denne betænkning. Det er her taget i betragtning, atanalyserne viser, at der kan opstilles flere modeller med forskellige forklarende variable pået givet udgiftsområde med nogenlunde samme høje forklaringsgrad, og at et kriterium kanindgå i forskellige versioner på flere delområder. Det er i valg af kriterier og versioner afkriterier vurderet, hvor god modellen og den enkelte version af kriteriet er til at forklare va-riationer i kommunernes udgifter på de enkelte delområder. Endvidere har resultaterne fraanalyserne i afsnit 13.5 sammen med andre hensyn indgået i fastsættelsen af vægte.I denne model tilføjes der tre nye socioøkonomiske kriterier, og et af de eksisterende ud-går. Der foretages endvidere en generel justering af vægtene for de socioøkonomiske kri-terier.Det indgår endvidere i modellen, at der foretages en tilpasning af beregningen af beskat-ningsgrundlaget, således at der tages hensyn til den lavere skatteværdi af produktionsjord.Med henblik på at undgå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af denne omlæg-ning er der foretaget en justering af ordningen vedrørende ”kommuner med højt struktureltunderskud, som ligger uden for hovedstadsområdet”. Hidtil er der blevet givet yderligeretilskud til kommuner, som har et strukturelt underskud, der overstiger 96,5 pct. af det

landsgennemsnitlige underskud. Denne grænse er i modellen forhøjet til 100 pct., såledesat en kommune skal have et strukturelt underskud, der er højere end landsgennemsnittet,for at blive omfattet af denne ordning. Det indebærer, at puljen bliver mindre, færre kom-muner vil opnå tilskud efter denne ordning og flere kommuner vil skulle nettofinansiere det.Omfordelingen mellem kommunerne, som følger af denne ordning, vil altså mindskes.Denne model vil medføre forskydninger – med moderate beløb for de fleste kommuner –fra især større urbaniserede kommuner til mindre urbaniserede kommuner. For enkeltekommuner er der dog tale om noget større forskydninger.Model 4 er en model, der i vidt omfang svarer til den nuværende model, men hvor der ind-går justeringer i afgrænsningen og opgørelsen af de nuværende socioøkonomiske kriterier.Analyserne i kapitel 13 har peget på problemstillinger i nogle af kriteriernes afgrænsninger,og at ændrede afgrænsninger af nogle kriterier i nogle modeller vil kunne give en forbedretforklaringskraft.Denne model er også vist i en variant, hvor der – som i model 3 – indregnes en tilpasningaf beregningen af beskatningsgrundlaget, således at der tages hensyn til den lavere skat-teværdi af produktionsjord, og tilsvarende en justering af tilskudsordningen for kommunermed højt strukturelt underskud.Denne model vil medføre forskydninger mellem kommunerne i hovedstadsområdet samtfor kommunerne i Region Syddanmark (særligt Fyn) og kommuner i Region Midtjylland tilresten af landet. Bortset fra Lolland og de små ø-kommuner er virkningerne generelt merebeskedne end i model 3. Det gælder for begge varianter af modellen, men i den sidst-nævnte variant af modellen med tilpasning af beskatningsgrundlaget mv. er virkningernekraftigere.Model 5 inddrager i vidt omfang analyseresultaterne fra kapitel 13. I modellen er såledesogså medtaget nye kriterier og justering af vægte, som udgiftsbehovsanalyserne på sek-torområderne har peget på giver en bedre sammenhæng med variationen i kommunernesudgifter. Desuden er foretaget justeringer i afgrænsning af kriterier, som tager højde fornogle identificerede problemstillinger. Endelig er kommissoriet opfyldt med hensyn til atindarbejde en mere præcis opgørelse af produktionsjord, og der er foretaget modgåendejusteringer for at mindske byrdefordelingsmæssige virkninger.I model 5 er der i forhold til model 3 anvendt en version af kriteriet ”Familier i visse boligty-per”, som indebærer en mindre vidtgående ændring af afgrænsningen ved, at der alene ersket en korrektion for ældreboliger.

I model 3 er også udtaget privat udlejning uden mangler fra før 1920 i byer med mere end5.000 indbyggere med henblik på at tage højde for, at der i lidt større byer er foretaget by-fornyelse og boligforbedringer af ældre udlejningsboliger, mens dette i mindre grad harfundet sted i tyndt befolkede dele af landet. Herved fokuserer kriteriet i højere grad på bo-ligsociale problemstillinger i landdistrikter. Det bør dog bemærkes, at grænsen på 5.000indbyggere er fastsat skønsmæssigt, idet der dog også vil kunne være privat udlejning, derikke er byfornyet i byer med mere end 5.000 indbyggere.En alternativ metode til i højere grad at tage højde for boligsociale problemstillinger i meretyndt befolkede dele af landet kunne være, at justere rejsetidskriteriet, som afspejler be-folkningstætheden, hvilket er illustreret i model 5.Udvalget kan konstatere, at model 3 er den model, der i videst omfang baseres på resulta-terne fra udgiftsbehovsanalyserne i kapitel 13. I denne model indføres således også nyekriterier og foretages justeringer i vægtningen, der kan afspejle den udvikling, som har fun-det sted i fordelingen af kommunernes udgiftsbehov.Men også model 4 og 5 indebærer i en udstrækning forbedringer af de nuværende kriterierog dermed den samlede udgiftsbehovsopgørelse, og ved modgående justeringer kan som imodel 3 inddrages en mere præcis opgørelse af produktionsjord, hvilket har været en delaf kommissoriet for udvalget at søge inddraget uden uhensigtsmæssige byrdefordelings-mæssige virkninger.Hvad angår model 1 kan den ikke ses som en selvstædig model, men ville i praksis skullekombineres med en af de øvrige modeller. Denne model illustrerer, at det kan være muligtat inddrage kompensation for kommunernes udgifter til forsikrede ledige i det generelle sy-stem, men analyserne i kapitel 13 giver anledning til en vis tilbageholdenhed hermed pånuværende tidspunkt, da datagrundlaget for analyserne endnu ikke vurderes tilstrækkeligt.Kommunerne har således haft opgaven i kort tid og der er sket væsentlige finansierings-omlægninger fra 2010 til 2011. Det anses dog for hensigtsmæssigt fortsat at arbejde for étsamlet system.Model 2 kan ikke anbefales af udvalget og har mest til formål at illustrere, at det vil havevæsentlige virkninger og give anledning til en ringere sammenhæng med kommunernesudgiftsbehov helt at afskaffe de kriterier, som har mødt kritik fra nogle kommuner.Model 3 og varianterne af model 4 er i varierende omfang bedre statistisk funderet end dehidtidige. Det baseres især på de enkelte regressionsanalyser. Men der er også en vis for-bedring af den samlede sammenhæng med variationen i kommunernes udgifter, jf. sam-

menhængen vist i bilag til kapitel 18. Der bør dog her tages forbehold for en sådan sam-menligning med faktiske udgifter, som også inkluderer effektivitet og serviceniveau.Model 5 har i vidt omfang de samme egenskaber som model 3, og anvender de statistiskeanalyser i kapitel 13, men den samlede sammenhæng med variationen i kommunernesudgifter forbedres ikke i forhold til det nuværende system.Det kan supplerende nævnes, at der såvel i model 3, 4 og 5 sker en forskydning til fordelfor de kommuner, som har modtaget særtilskud i de seneste 2 år. Denne forskydning erstørst i model 3 og 5.Endelig bemærkes, at det ved eventuel implementering af ændringer i udligningssystemetkan være relevant at overveje overgangsordninger for kommuner med væsentligetab/gevinster.Overvejelser om justering af beskæftigelsestilskuddetI kapitel 19 er vist udvalgets overvejelser om justering af beskæftigelsestilskuddet på bag-grund af evalueringen af ordningen, som er beskrevet i kapitel 8. Der har været rejst kritikaf, at grundtilskuddet, som er beregnet på grundlag af data for 2009, ikke tilstrækkeligtpræcist har kompenseret de enkelte kommuner for de udgifter til de forsikrede ledige, somde overtog i forbindelse med, at kommunernes medfinansiering af disse udgifter trådte ikraft 1. januar 2010. Det har ligeledes været anført, at fordelingen af merudgiftsbehovetefter udviklingen i antallet af bruttoledige fra 2009 til 2010 ikke i tilstrækkelig grad har af-spejlet udgiftsudviklingen mellem landsdelene.Evalueringen har identificeret forskellige tekniske uhensigtsmæssigheder, som bl.a. forkla-rer den skævhed i kommunernes tilskud, som der er rejst kritik af. På baggrund af evalue-ringen af beskæftigelsestilskuddet kan peges på følgende tekniske uhensigtsmæssighe-der:En skævhed i det beregnede udgangspunkt for tilskudsordningen – grundtilskud-det for 2010 – som følge af en betydelig forskydning fra 2009 til 2010 i andelen afudgifter til dagpenge, som kommunerne medfinansiererEn deraf følgende konsekvens for fordelingen af merudgiftsbehovet i forhold tiludgiftsudviklingenEn fortegnsproblematik i fordelingsnøglen af merudgiftsbehovetKommunespecifik korrektion af grundtilskuddet for alle regelændringer er unødigtkompliceret og rummer risiko for fejlFormålet med evalueringen har først og fremmest været at vurdere muligheden for at om-lægge kompensationen via beskæftigelsestilskud til en kompensation via det generelle til-

skud. En sådan omlægning giver dog et behov for en tilpasning af udligningen, som måbaseres på analyser af kommunernes udgiftsbehov vedr. forsikrede ledige. Det har på nu-værende tidspunkt dog ikke været muligt at finde en model, der med det nuværende data-grundlag kan konstateres at have en vis stabilitet i forhold til at kunne afspejle udviklingenover flere år.Det er udvalgetsvurdering,at ovennævnte tekniske uhensigtsmæssigheder derfor i stedetmå give anledning til overvejelser om justeringer af beskæftigelsestilskudsordningen. Ud-valget har på den baggrund overvejet følgende mulige justeringer:Genberegning af grundtilskuddetÆndret regulering for regelændringerÆndret fordeling af merudgiftsbehov på landsdeleOpgørelse af antal bruttoledige efter karensperiodenUdgangspunktet for ordningen har været et grundtilskud beregnet som den enkelte kom-munes udgifter i 2009, hvis reglerne for 2010 havde været gældende i dette år. Evaluerin-gen tyder imidlertid på, at der sket et skift i udgiftsmønstret fra 2009 til 2010. Det vurderesderfor hensigtsmæssigt at foretage en ny beregning af udgangspunktet for ordningen, så-ledes at der fremadrettet tages udgangspunkt i det faktiske udgiftsniveau i 2010.Med hensyn til kompensation for regelændringer er der i beskæftigelsestilskuddet indførten særlig kommunespecifik kompensationsordning for virkningen af regelændringer. Den-ne ordning adskiller sig fra den generelle metode i tilskuds- og udligningssystemet, hvorkompensationen for regelændringer fordeles efter en generel nøgle. Med henblik på at mi-nimere risikoen for fejl og forenkle systemet vurderes det hensigtsmæssigt at fordele kom-pensationen for regelændringer gennem en generel fordelingsnøgle – svarende til det, dergælder i det øvrige tilskuds- og udligningssystem. Fordelingsnøglen kan være grundtil-skuddet. Der kan dog fortsat tænkes at forekomme større ændringer i finansieringssyste-met, hvor det vil være naturligt eller nødvendigt i den medfølgende lovgivning af tage stil-ling til en evt. kommunespecifik kompensation.Den nuværende fordeling af merudgiftsbehovet medfører ikke en tilstrækkelig kompensati-on af kommunernes udgifter, og fordelingen af merudgiftsbehovet vil i særlige tilfælde kun-ne blive problematisk. Problemet vil opstå, hvis der i et år skulle opstå den situation, at ud-viklingen i merudgiftsbehovet og udviklingen i ledigheden er modsat rettede.På den baggrund har udvalget opstillet to modeller for fordeling af merudgiftsbehovet medhenblik på at opnå en større sammenhæng med kommunernes udgiftsudvikling. Der er taleom modeller, som indebærer enten en fuld kompensation på landsdelsniveau (model A)eller en kompensation på landsdelsniveau i forhold til gennemsnitsudgiften pr. ledig (model

B). I begge modeller fordeles landsdelens merudgiftsbehov på kommunerne i landsdelen iforhold til ledigheden.Ved anvendelse af model A for fordeling af merudgiftsbehovet, vil der ikke være en pro-blemstilling vedr. karensperiodens påvirkning af kommunernes nettoudgifter på landsdels-niveau, mens der stadig vil kunne være en mindre effekt af evt. forskelle i landsdelenesledighedsperiodelængde ved anvendelse af model B.Sammen med en genberegning af grundtilskuddet, som tager højde for den generelle for-skydning, som har fundet sted fra 2009-2010 i ledighedsperiodelængden,vurderesdet, atdisse modeller for fordeling af merudgiftsbehovet vil indebære en mere hensigtsmæssigfordeling af beskæftigelsestilskuddet.På den baggrund vurderer udvalget det hensigtsmæssigt, at efterreguleringen af beskæfti-gelsestilskuddet for 2011, midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet 2012 samtfastsættelsen af det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2013 baseres på model A. Endvi-dere vurderer udvalget det hensigtsmæssigt, at der i opgørelserne af grundtilskuddet for2011 og 2012 tages udgangspunkt i den enkelte kommunes faktiske udgifter på området iregnskab 2010.Der kan dog af hensyn til kommunernes tilpasningsmuligheder overvejes, om der er behovfor en mindre tidsmæssig udsættelse af afregningen af reguleringerne af 2011 og 2012.Med hensyn til det fremadrettede tilskudvurderesdet endvidere hensigtsmæssigt at ændrefordelingen af kompensationen for regelændringer som anført ovenfor.For yderligere at imødegå problemstillingen vedrørende karensperiodens påvirkning af dekommunale nettoudgifter, kan detovervejesat anvende bruttoledighedenefter karensperi-odeni stedet for alle bruttoledige. Virkningen af en sådan justering vurderes dog at kompli-cere opgørelsen og endvidere at have mindre virkninger.Udvalget bemærker, at sigtet med evalueringen har været at vurdere muligheden for atomlægge beskæftigelsestilskuddet til en kompensation via det generelle system, men atudvalget ikke på det nuværende grundlag – efter få år med ordningen og en omfattenderefusionsomlægning – har fundet, at der kunne opstilles en helt tilfredsstillende model foren sådan omlægning. Detanbefalesat udvalget vurderer muligheden igen på et seneretidspunkt.

3.1. Udviklingen i de kommunale opgaverI forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det understreget, at kommunerne skullevære borgernes primære indgang til den offentlige sektor. Kommunerne havde også førkommunalreformen varetaget en stor del af de borgerrettede opgaver, f.eks. ældreplejen,børnepasning, folkeskolen samt en lang række opgaver på det sociale område. Ved kom-munalreformen fik kommunerne yderligere tilført en række nye opgaver – hovedsageligt frade tidligere amter – som styrkede kommunernes position som borgernes primære indgangtil den offentlige sektor. Det drejede sig om opgaver på følgende områder:SundhedBeskæftigelseDet sociale områdeSpecialundervisningErhvervsserviceKollektiv trafik og vejeNatur, miljø og planlægningKulturVed kommunalreformen blev der desuden etableret nye, større og økonomisk mere bære-dygtige kommuner.De to kommunalreformer i 1970 og i 2007 markerer tydelige skift i kommunernes vilkår,men der er løbende siden 1960’erne sket en glidende decentralisering af de offentlige op-gaver. Kommunernes opgaver var tidligere centreret omkring nogle kerneområder som detbrugerbetalte forsyningsområde (vand, el, gas, renovation, kloakering mv.), veje, skoler,kultur og ældreomsorg, men opgaveområderne er gradvist blevet udvidet.Frem til kommunalreformen i 1970 blev opgaverne i stort omfang finansieret gennem stats-lige refusioner. I tilknytning til de statslige refusionsordninger var der ofte en meget detalje-ret statslig styring.

Efter 1970-kommunalreformen begyndte man en gradvis omlægning af refusionsordnin-gerne til et statsligt tilskudssystem. Den statslige besparelse ved afskaffelse af refusioner-ne blev anvendt til opbygning af det generelle tilskuds- og udligningssystem.I løbet af 1970’erne ophævede man statsrefusionen af udgifterne til bl.a. veje og folkesko-leområdet, og på det sociale område blev der indført en generel refusionssats på 50 pct. Iløbet af 1980’erne ophævede man refusionen af udgifterne til biblioteker, hjemmehjælp,plejehjem, dagpasning af børn, hjemmesygepleje, sundhedspleje mv.Udviklingen i refusionssatserne siden midten af 1980’erne er illustreret i tabellen nedenfor.Som der fremgår af tabellen, har der siden en refusionsomlægning med virkning fra 1987kun været refusion på udgifterne til indkomstoverførsler og i et vist omfang på det speciali-serede socialområde.Der har endvidere været en vis udvikling i retning af faldende refusionssatser på områdersom førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp.Tabel 3.1.1. Refusionssatser, 1985-2011Refusions- Refusions- Refusions-procent1985Folkepension ........................................Førtidspension......................................Børnetilskud .........................................Sygedagpenge .....................................Boligydelse ...........................................Specialiserede socialområde ...............Dagpenge til forsikrede ledige .............Kontanthjælp, revalidering ...................Introduktionsydelse, udlændinge .........Boligsikring ...........................................Plejehjem ..............................................Daginstitutioner ....................................Hjemmehjælp, sundhedspleje .............1234

kommunen. Benyttelsen af veje og kollektiv trafik kan ikke afgrænses til kommunens egneborgere og vil i mange tilfælde også have betydning for borgere fra andre kommuner.3.3.1. VejeHovedparten af landets vejnet består af kommunale veje. I forbindelse med kommunalre-formen blev det opgjort, at landets samlede vejnet udgjorde ca. 72.000 km., hvoraf kom-munernes vejnet udgjorde 60.000 km., amternes 10.000 km og statens 2.000 km. Vedkommunalreformen overtog kommunerne ca. 80 pct. af amternes vejnet.Kommunernes opgave består i anlæg, drift og vedligeholdelse af vejnettet.For den enkelte kommune vil udgifterne på området afhænge af de geografiske og struktu-relle forhold. Tyndt befolkede kommuner vil have et forholdsvis stort vejnet i forhold til ind-byggertallet. Tæt befolkede kommuner vil have et relativt mindre vejnet, men til gengæld viltrafikbelastningen være betydeligt større.3.3.2. Kollektiv trafikDen kollektive trafik drives af regionale trafikselskaber, som blev etableret som led i kom-munalreformen.Kommunerne har ansvaret for den lokale bustrafik. Det vil sige, at kommunerne skal ind-købe, finansiere og fastlægge serviceniveauet for den lokale bustrafik.Behovet for lokal bustrafik afhænger af de geografiske og strukturelle forhold i området,herunder beliggenheden af boligområder i forhold til arbejdspladser, uddannelsesinstitutio-ner, fritidstilbud mv.3.3.3. MiljøopgaverDe fleste opgaver på natur- og miljøområdet blev ved kommunalreformen samlet i kommu-nerne. Kommunerne varetager herefter opgaverne med godkendelse og tilsyn med særligtforurenende virksomhed, spildevand, vandforsyning og grundvandsbeskyttelse.For den enkelte kommune vil udgifterne på området i vidt omfang afhænge af erhvervs-strukturen i kommunen.3.3.4. ForsyningsvirksomhederKommunerne har traditionelt varetaget opgaverne på forsyningsområdet, det vil sige el,gas, vand, varme, renovation og spildevand. Områderne er omfattet af ”hvile-i-sig-selv”princippet. Det betyder, at områderne er brugerfinansierede og dermed på langt sigt neu-trale i forhold til den kommunale økonomi.

3.4. Generelle serviceopgaverI oversigten ovenfor blev der skelnet mellem generelle serviceopgaver og serviceopgaverrettet mod specielle behov. Formålet var at markere, at nogle serviceopgaver retter sig ge-nerelt mod hele befolkningen eller alle i bestemte aldersgrupper, mens andre opgaver ikkerettes mod alle i bestemte aldersgrupper, men kun mod personer, der af forskellige årsagerhar særlige behov. Nedenfor gennemgås først de generelle serviceopgaver og derefteropgaverne rettet mod specielle behov.3.4.1. Dagpasning af børnOpgaven består i tilbud om dagpasning af 0-5 årige børn i dagpleje, vuggestue, børnehaveeller integreret institution. Det er en opgave, som gennem årene er vokset betydeligt i om-fang, således at der i de senere år har været en meget høj andel af de 0-5 årige i kommu-nale dagpasningstilbud. Kommunerne har i de senere år også været forpligtet til at tilbydealle, der ønskede det, en plads i et dagtilbud.Kommunerne driver endvidere skolefritidsordninger, som er et pasningstilbud for de yngsteelever før og efter skole.Dagpasningen er et af de få kommunale servicetilbud, hvor der er en vis brugerbetaling.Den enkelte kommunes udgifter på området har tæt sammenhæng med antallet af 0-5 åri-ge i kommunen. De sociale forhold spiller dog også en rolle. F.eks. kan et stort antal to-sprogede børn eller børn fra dårligt fungerende familier betyde, at pasningen i nogle institu-tioner bliver mere personalekrævende. Herudover har kommunerne selv mulighed for atfastlægge serviceniveauet på området.3.4.2. FolkeskolerFolkeskolen omfatter alle børn fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Endvidere skalder være et frivilligt tilbud om 10. klasse, som dog kun benyttes af en mindre andel af denenkelte årgang. I folkeskoleloven er der fastlagt bestemmelser om den maksimale klasse-størrelse, indholdet af undervisningen og mindstetimetallet på de enkelte klassetrin.For den enkelte kommune er udgifterne på folkeskoleområdet tæt forbundet med antalletaf 6-16 årige i kommunen, da tilbuddet omfatter alle i denne aldersgruppe.

De sociale og geografiske forhold spiller dog også en rolle. I tyndt befolkede områder kankommunerne vælge mellem at opretholde små lokale skoler med henblik på at minimereelevernes transporttid eller at transportere eleverne til en større central skole.Endvidere har de sociale forhold betydning på samme måde som for daginstitutionsområ-det, jf. ovenfor. Det vil sige, at elevsammensætningen kan betyde, at undervisningen pånogle skoler kan blive mere personalekrævende.3.4.3. ÆldreomsorgÆldreomsorgen omfatter en række forskellige tilbud, det vil sige både botilbud og tilbud omhjælp i eget hjem. Botilbuddene omfatter ældre- og plejeboliger, og tilbuddene i eget hjemomfatter personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp). Den enkelte ældre kan visiteres til ettilbud efter en vurdering af vedkommendes behov.For den enkelte ældre vil behovet for de kommunale tilbud være stærkt afhængigt af ved-kommendes helbredstilstand. På kommuneniveau vil der dog være en tæt sammenhængmellem antallet af ældre i kommunen og behovet for ældreomsorg.3.4.4. Sundhed og forebyggelseI forbindelse med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne en større rolle på sundheds-området. Kommuner fik ansvaret for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse.Kommunerne fik endvidere hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmendeindsats. Den kommunale indsats forudsætter et tæt samarbejde med regionerne. Det erderfor obligatorisk, at kommuner og regioner indgår regionale sundhedsaftaler, som skalunderstøtte den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje.Sundhedsaftalerne skal indeholde aftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patientersamt aftaler om forebyggelse og genoptræning.Kommunerne fik samtidig et økonomisk medansvar for sundhedsvæsenet. Kommunernesbetaling bestod i de første år af et grundbidrag, som var et fast beløb pr. indbygger, og etaktivitetsafhængigt bidrag. Fra 2012 blev grundbidraget afskaffet, og det aktivitetsafhængi-ge bidrag blev forhøjet tilsvarende. Det aktivitetsafhængige bidrag skal tilskynde kommu-nerne til via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats at nedsætte borgernes behov forsygehusbehandling.For den enkelte borger vil behovet for sygehusbehandling være afhængigt af helbredstil-standen. For kommunerne vil udgifterne variere med antallet af sygehusbehandlinger. An-tallet af sygehusbehandlinger vil både afhænge af befolkningens aldersmæssige sammen-sætning og af en række helbredsmæssige faktorer. Endelig vil kommunerne som nævntkunne påvirke behovet direkte gennem den kommunale forebyggelses- og plejeindsats.

3.5. Særlige behovOvenfor er gennemgået de kommunale serviceopgaver, der primært retter sig mod helebefolkningen eller til alle personer i bestemte aldersgrupper. I dette afsnit ses på de opga-ver, der primært rettes mod personer, der af forskellige årsager har særlige behov.3.5.1. HandicappedeFør kommunalreformen i 2007 havde ansvaret for indsatsen over for fysisk og psykiskhandicappede været delt mellem amter og kommuner. I forbindelse med kommunalrefor-men overtog kommunerne det fulde ansvar. Indsatsen omfatter en lang række af forskelli-ge tilbud fra hjælp i hjemmet, botilbud og institutioner. På institutionsområdet er der enrække meget specialiserede tilbud.En del af de tidligere amtslige institutioner blev i forbindelse med kommunalreformen over-taget af kommunerne, mens andre overgik til regionerne. Det er bopælskommunen, derafholder den fulde udgift til institutionstilbuddene, uanset om tilbuddene er på kommunensegne institutioner, institutioner i andre kommuner eller i regionerne.For de meget dyre tilbud er der dog en vis refusion af den del af kommunens udgift, deroverstiger fastsatte grænsebeløb.Behovet for disse tilbud er i det enkelte tilfælde bestemt af karakteren af den pågældendepersons handicap. Kommunen vil dog typisk kunne imødekomme behovet på forskelligemåder, og kommunens udgift vil derfor i et vist omfang være påvirket af kommunens valgaf tilbud.

Den enkelte kommunes samlede udgifter på området vil være bestemt af antallet af handi-cappede og af karakteren af den enkelte persons handicap. Disse forhold har næppesammenhæng med generelle demografiske og sociale forhold i kommunen.3.5.2. Udsatte børnKommunerne har ansvaret for indsatsen over for udsatte børn. Der kan være tale om enrække forskellige indsatser gående fra rådgivning, hjælp og bistand til familien og til an-bringelse i døgninstitution.For den enkelte kommune vil udgifterne på området være påvirket af både demografiskeog sociale faktorer. Antallet af børn vil naturligvis være en faktor, men det er først ogfremmest en række forskellige sociale faktorer, der påvirker behovet for en kommunal ind-sats.3.5.3. Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugereAlkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere blev før kommunalreformen i 2007 va-retaget af amterne, men er i forbindelse med kommunalreformen overgået til kommunerne.Indsatsen omfatter både dagbehandlingstilbud og døgnbehandlingstilbud.For den enkelte kommune vil behovet for indsats på dette område være stærkt påvirket afen række sociale forhold i kommunen.

3.6. IndkomstoverførslerNedenfor gennemgås kort de indkomstoverførsler, hvor kommunerne har en vis medfinan-siering, men ikke områder med 100 pct. statsrefusion (folkepension og børnetilskud).Indkomstoverførslerne må ses som et led i den statslige fordelingspolitik. Tildelings- ogudmålingskriterier er fastlagt i lovgivningen. Udgifterne til overførselsindkomster finansieresaf kommunerne med en vis statslig refusion. Baggrunden for den ”delte” finansiering er, atstaten som nævnt fastlægger reglerne, men at kommunerne også i et vist omfang kan på-virke udgiftsniveauet.Kommunerne kan gennem revalidering og aktivering medvirke til, at færre personer tildelesen indkomstoverførsel, eller at perioden på indkomstoverførsel bliver kortere.3.6.1. FørtidspensionFørtidspension tildeles af kommunen. Førtidspension kan tildeles til personer i alderen 18-64 år, som på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke kan blive selvforsørgende. Tilde-

lingen forudsætter, at alle muligheder for at blive selvforsørgende via aktivering, revalide-ring og fleksjob har været vurderet.Finansieringsreglerne er blevet omlagt flere gange. Før 1992 var der 100 pct. refusion påudgifterne til førtidspension. For nytilkendelser fra 1992 blev refusionen nedsat til 50 pct.Med virkning fra 1999 blev refusionen yderligere nedsat, således at der for nytilkendelserfra 1999 var 35 pct. refusion. Kommunerne har således gradvist overtaget en større ogstørre andel af finansieringen af udgifterne til førtidspension.For den enkelte kommune vil antallet af nytilkendelser i et vist omfang være påvirket afkonjunkturerne, idet en stærk efterspørgsel efter arbejdskraft også kan gøre det nemmerefor personer med nedsat arbejdsevne at komme i beskæftigelse. Endvidere vil kommunensindsats med hensyn til revalidering mv. kunne medføre, at flere kommer i beskæftigelse.Der er en vis spredning i antallet af førtidspensionister i kommunerne. Det skyldes forment-lig en kombination af flere forskellige faktorer. Den lokale erhvervsstruktur kan indebæreen højere grad af fysisk nedslidning. Der kan ligeledes være tale om en erhvervsstruktur,der vanskeligt kan optage personer med nedsat arbejdsevne. Endvidere kan boligstruktu-ren i området have betydning.3.6.2. SygedagpengeLønmodtagere, der ikke får løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra kommunen.Kommunen får i de første 4 uger 100 pct. refusion af udgifterne. Fra 5. til og med 8. uge errefusionen 50 pct., og fra 9. til 52. uge falder refusionen til 30 pct. Hvis personen i periodenfra den 9. uge gradvist vender tilbage i arbejde eller deltager i tilbud efter lov om aktiv be-skæftigelsesindsats, udgør refusionen fra dette tidspunkt 50 pct. Efter 52 uger bortfalderrefusionen. For personer, der modtager løn under sygdom, udbetales dagpengene til ar-bejdsgiveren.Ved længerevarende sygdom påhviler det kommunerne at iværksætte en indsats medhenblik på at bringe vedkommende tilbage i beskæftigelse. Den faldende statslige refusiongiver kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at yde en indsats med henblik på at ned-bringe længden af sygeperioderne.Den enkelte kommunes udgifter til sygedagpenge kan have sammenhæng med den lokaleerhvervsstruktur, idet der i nogle erhverv er betydeligt større sygefravær end i andre. Derkan endvidere være en vis konjunkturvirkning, idet en højkonjunktur med høj beskæftigelseogså medfører stigende udgifter til sygedagpenge.

3.6.3. Kontanthjælp og revalideringEn person uden arbejde, som ikke har formue og ikke kan få dækket sin forsørgelse viaægtefælle, dagpenge eller pension, har adgang til kontanthjælp. Modtagelse af kontant-hjælp forudsætter, at man udnytter sine arbejdsmuligheder, herunder deltagelse i aktive-ringstilbud, revalidering mv.Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct. i aktive perioder og 30 pct. i passiveperioder. Refusionssatserne giver kommunerne et økonomisk incitament til at vælge aktiveindsatser frem for passive ydelser.Den enkelte kommunes udgifter på området vil være afhængige af både demografiske, so-ciale og strukturelle forhold. Forhold som aldersfordeling, uddannelsesniveau, boligforhold,erhvervsstruktur mv. har betydning for udgifterne til kontanthjælp, ligesom konjunkturernehar betydning for mulighederne for at finde beskæftigelse.3.6.4. Dagpenge til ledigeFra 2010 overtog kommunerne finansieringen af udgifterne til forsikrede ledige. Til finan-siering af udgifterne modtager kommunerne et beskæftigelsestilskud fra staten.Kommunernes udgifter på området vil være stærkt påvirkede af konjunkturerne, og der kanvære forskel i konjunkturpåvirkningen mellem landdelene. Beskæftigelsestilskuddet forde-les dog til kommunerne efter en fordelingsnøgle, hvor der også tages hensyn til udviklingeni arbejdsløsheden i den enkelte landsdel. Herudover er der en forsikringsordning, som in-debærer et særligt tilskud til de kommuner, der har en særligt negativ udvikling i arbejds-løsheden i forhold til landsdelen.Med virkning fra 2011 blev der gennemført en finansieringsomlægning af beskæftigelses-ordningen, hvor refusionssatserne for udgifterne til kontanthjælp, sygedagpenge, ledig-hedsydelse, revalidering og dagpenge generelt blev sænket. Både i den tidligere ordningog i den nye ordning har princippet været, at kommunerne modtog en højere refusion i pe-rioder med aktivering og en lavere refusion i perioder med passiv forsørgelse. I den tidlige-re ordning var refusionssatserne på arbejdsløshedsdagpengeområdet 75/50 pct. og 65/35pct. på kontanthjælps-, ledighedsydelses- og sygedagpengeområdet. I den nye ordningsænkes og harmoniseres refusionssatserne, så kommunerne nu hjemtager 50 pct. refusi-on af forsørgelsesudgifterne i perioder med virksomhedsrettet aktivering og 30 pct. i perio-der med øvrig vejledning og opkvalificering. Det betød, at beskæftigelsestilskuddet i 2011blev øget fra 11 mia. til 15,5 mia. kr.

3.7. Medfinansiering af sundhedsudgifter3.7.1. ForebyggelseKommunerne overtog i forbindelse med kommunalreformen fra 2007 ansvaret for den fo-rebyggende indsats. Kommunerne har mulighed for at påvirke sundheden blandt deresborgere for eksempel kronisk syge og ældre medicinske patienter. Den kommunale indsatsskal navnlig sigte mod at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser aff.eks. ældre medicinske patienter.3.7.2. GenoptræningSom led i kommunalreformen fik kommunerne det samlede ansvar for al træning, der ikkeforegår under indlæggelse på sygehus. Formålet er at tilbyde sammenhængende og effek-tive træningstilbud af faglig høj kvalitet. Samtidig er det målsætningen at styrke det næresundhedsvæsen tæt på bopælen for at skabe mest mulig tryghed for borgeren.3.7.3. Kommunal betaling pr. behandling i sygehusvæsenet og hos praktiserendelægerSom led i kommunalreformen fik kommunerne fra og med 2007 en vis medfinansiering afsundhedsvæsenet. Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet bestod af etgrundbidrag (beregnet pr. indbygger og uafhængigt af aktivitet) som udgjorde ca. 7 pct. afde regionale udgifter til sundhedsvæsenet og et aktivitetsafhængigt bidrag, som udgjordeca. 11 pct. af de regionale sundhedsudgifter.Med virkning fra 2012 blev det aktivitetsafhængige bidrag forhøjet samtidigt med, at grund-bidraget blev afskaffet. Formålet var at styrke kommunernes incitament til at varetage ple-jeopgaven og forebyggelsen – herunder den langsigtede forebyggelse – effektivt. Medfi-

3.8. UdgiftspresOvenfor er kort gennemgået en række af de større kommunale udgiftsområder. Der er ikkesigtet mod en fuldstændig gennemgang af alle kommunale områder, men der er sigtet moden kort gennemgang af nogle hovedområder.I gennemgangen er opgaverne inddelt i tre forskellige typer af opgaver: infrastruktur, ser-viceopgaver og indkomstoverførsler. Der er dog tale om en meget grov opdeling, hvor derogså inden for hver type er tale om en række forskelligartede opgaver.Den historiske udvikling har betydet, at kommunerne løbende er blevet tilført flere og flereopgaver. På det seneste overtog kommunerne en række opgaver fra de tidligere amter iforbindelse med kommunalreformen i 2007, og fra 2010 overtager kommunerne finansie-ringen af udgifterne til de forsikrede ledige i forbindelse med etableringen af det enstren-gede kommunale beskæftigelsessystem.Kommunerne varetager således en række meget forskelligartede og komplekse opgaver.Det betyder, at det udgiftspres, den enkelte kommune står overfor, også er påvirket afmange forskellige forhold. Kommunens samlede udgiftspres vil udgøre summen af udgifts-presset på hver enkelt af de meget forskelligartede opgaver.Også på det enkelte område gælder det, at udgiftspresset ikke kan måles ud fra et enkeltforhold, f.eks. antallet af personer i en bestemt aldersgruppe. Det vil i alle tilfælde værenødvendigt at nuancere opgørelsen ved at inddrage flere forhold, som har betydning forvilkårene for at løse opgaven det pågældende sted.Den enkelte kommunes faktiske udgifter er i vidt omfang styret af behovet for kommunaletilbud og ydelser. Men kommunens faktiske udgifter er også påvirket af kommunens valg afserviceniveau på hvert enkelt område og af effektiviteten i opgaveløsningen.

4.1. Efterspørgsel medfører udgiftspresKommunerne varetager en række forskellige opgaver, jf. foregående afsnit. Det vil sige, atkommunerne står over for en efterspørgsel fra befolkningen, hvor der efterspørges en vismængde af de enkelte tilbud og ydelser af en vis kvalitet.Når kommunen skal imødekomme denne efterspørgsel, vil det medføre omkostninger forkommunen. Det vil fra kommunens side blive opfattet som et udgiftspres. Omkostningernevil være en funktion af mængden af de tilbud, der efterspørges, og prisen på disse tilbud.Efterspørgslen vil som udgangspunkt variere med prisen. På nogle kommunale tilbud erder en vis brugerbetaling, som vil fungere som en direkte pris over for brugerne. Ellers erprisen mere indirekte i form af et beskatningsniveau.Udgiftspresset for en kommune vil være en kombination af efterspørgslen efter kommunaleydelser og prisen for de kommunale ydelser.4.1.1. PræferencerEfterspørgslen vil i vidt omfang være påvirket af befolkningens præferencer.Forskellige befolkningsgrupper har forskellige forventninger til de offentlige tilbud. Efter-spørgslen i den enkelte kommune vil være præget af befolkningens sammensætning. For-hold som indkomst, uddannelse mv. har betydning for forventningerne til det offentlige til-bud.Det må f.eks. antages, at personer med høj indkomst også stiller høje krav til det kommu-nale tilbud. Ressourcestærke personer vil være opmærksomme på kvaliteten af det tilbud,de modtager, og de vil gøre deres forventninger gældende over for kommunen.Der kan eventuelt også være forskelle mellem landsdelene eller mellem by- og landkom-muner, selvom disse forskelle formentlig bliver mere og mere udviskede. Præferencer kaneventuelt også være samvarierende med erhvervsstruktur, boligstruktur mv. i kommunen,men disse forhold kan også have sammenhæng med behov, hvilket naturligvis komplicererbehovsopgørelsen.

Præferencerne må i øvrigt også forventes i betydeligt omfang at være afspejlet i borgernesvalg af, hvorledes kommunalbestyrelsen skal sammensættes.4.1.2. HistorieDer er hos borgerne en vis forventning om kontinuitet i de kommunale tilbud. Det vil sige,at det generelt forventes, at kommunen driver de kommunale institutioner på mindst sam-me niveau som hidtil, og at de øvrige kommunale tilbud ligeledes har mindst samme ni-veau som hidtil. Der er mange eksempler på, at initiativer, der opleves som forringelser iforhold til det hidtidige niveau, møder stor folkelig modstand. Det kan f.eks. være besparel-ser på skoler eller daginstitutioner eller omlægninger af skolestrukturen, som medførernedlæggelse af en mindre skole i et landdistrikt.Alle kommuner er præget af en institutionsstruktur, der er bygget op gennem mange år.Den fysiske struktur kan naturligvis ændres, men gennemgribende ændringer vil normaltkun kunne gennemføres på langt sigt.På kort sigt er institutionsstrukturen stort set givet. Driften af de eksisterende institutionerudgør derfor en væsentlig del af det udgiftspres, kommunen står overfor.Det hidtidige serviceniveau er ligeledes en væsentlig faktor i de forventninger og det ud-giftspres, en kommune står overfor. I princippet kan kommunalbestyrelsen fra år til år fast-lægge årets serviceniveau, uden at tage hensyn til det hidtidige niveau. Men i praksis erder en forventning om en vis kontinuitet, som det kan være vanskeligt for kommunalbesty-relsen at sætte sig ud over.I forbindelse med kommunalreformen har de sammenlagte kommuner måttet fastlægge etnyt serviceniveau, typisk som en form for gennemsnit af de hidtidige kommuners serviceni-veauer. Kommunerne har ligeledes overtaget en række opgaver fra de tidligere amter. Iden forbindelse har der også været en forventning om, at den enkelte kommune viderefø-rer det hidtidige serviceniveau.I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne en vis medfinansiering af de regio-nale sundhedsudgifter – i første omgang som et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitets-afhængigt bidrag. Med virkning fra 2012 er grundbidraget afskaffet og det aktivitetsafhæn-gige bidrag forhøjet. Formålet med den kommunale medfinansiering er at give kommuner-ne et økonomisk incitament til styrke forebyggelsen og plejeindsatsen, så unødvendigeindlæggelser kan undgås. Med omlægningen fra 2012 styrkes dette incitament. Men detskal også bemærkes, at i hvert fald på kort sigt er den enkelte kommunes udgifter bestemtaf det sygdoms- og indlæggelsesmønster, der findes i kommunen.

tentielle omkostninger for en myndighed ved at tilvejebringe en given kombination af ydel-ser.”De potentielle omkostninger, som kommunen må afholde for at løse sine opgaver, vil ikkepå alle måder svare til det udgiftspres, den enkelte kommuner oplever.I det udgiftsbehov, der skal bruges til udligningen, må det forsøges at skelne mellem deudgifter, en kommune nødvendigvis må afholde for at løse sine opgaver, og de udgifter,som kan henføres til kommunens egen adfærd. Det vil sige at forhold som forskelle i præ-ferencer, forskelle i det historiske serviceniveau og forskelle i effektivitet ikke er forhold,som bør indgå i opgørelsen af en kommunes udgiftsbehov. De forhold, der er nævnt, kanopleves som et udgiftspres for den enkelte kommunalbestyrelse, og kan derfor også føre tilforskelle i kommunernes udgiftsniveauer, men de bør ikke påvirke opgørelsen af udgifts-behovet.Kommunernes udgiftsbehov skal opgøres, så det afspejler de bagvedliggende forhold, somer bestemmende for de kommunale udgifter. De bagvedliggende forhold skal være forhold,som kommunen ikke kan styre, men som derimod i et vist omfang styrer kommunens ud-gifter. Som et eksempel kan nævnes antallet af børn i den skolepligtige alder. Kommunen1

har ikke indflydelse på antallet af børn, men antallet af børn i den skolepligtige alder harderimod stor betydning for kommunens udgifter på skoleområdet.Nedenfor gennemgås en række forhold, som i større eller mindre grad påvirker de udgifter,en kommune nødvendigvis må afholde for at kunne løse sine opgaver.4.2.1. AldersfordelingDer er klart, at der er en stærk sammenhæng mellem befolkningens størrelse og kommu-nens udgifter.Men befolkningens aldersfordeling spiller også en betydelig rolle, fordi en betydelig del afkommunernes udgifter går til børn og ældre, dvs. til dagpasning, folkeskole og ældreom-sorg. Også en række af de øvrige kommunale udgiftsområder har en vis aldersprofil, f.eks.udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension mv.Forskelle i aldersfordelingen mellem kommunerne vil således give anledning til forskelle iudgiftsbehovet. I det nuværende kommunale udligningssystem opgøres det demografiskeudgiftsbehov på den måde, at kommunens befolkning er opdelt i aldersgrupper, og at hverperson i en aldersgruppe indgår i beregningen med et enhedsbeløb, som er en normeretgennemsnitsudgift for en person i den pågældende alder. I figuren nedenfor er vist de al-dersspecifikke enhedsbeløb for hver enkelt aldersgruppe.

Det fremgår af figuren, at det navnlig er antallet er børn og ældre, der har betydning for detaldersbetingede udgiftsbehov. Kommuner med mange børn og ældre vil således have etstørre udgiftspres end tilsvarende kommuner med færre personer i disse aldersgrupper.Men i hvilket omfang alderen får betydning afhænger naturligvis også af, hvilke lovkrav dergælder vedrørende tilbud om kommunale ydelser til de pågældende aldersgrupper, jf. detfølgende afsnit.4.2.2. LovgivningKommunernes opgaver er i vidt omfang fastlagt i lovgivningen. Der er dog stor forskel på,hvor detaljeret lovgivningen er på de forskellige områder. På nogle områder er der tale ommeget vide rammer, mens der på andre er en mere detaljeret regulering.Når det drejer sig om indkomstoverførsler, er der en tale om en ret detaljeret lovgivning.F.eks. er både tildelings- og udmålingskriterier for boligsikring og boligydelse fastsat i lo-ven, og også for førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp mv. er der forholdsvis detal-jeret lovgivning.På de kommunale serviceområder er der i højere grad tale om en rammelovgivning, hvoropgaverne skal løses inden for nogle rammer, som fastsættes i loven. Men også her er derbetydelige gradsforskelle.

På folkeskoleområdet er der en betydelig regulering. Kommunerne skal tilvejebringe pladstil alle børn i skoledistriktet, og loven indeholder regler om minimumstimetallet på de enkel-te klassetrin og regler om den maksimale klassestørrelse. Men inden for disse rammer erder alligevel et betydeligt rum for, at den enkelte kommune selv kan fastlægge serviceni-veauet, herunder skolestrukturen.På andre områder er reguleringen mindre detaljeret. Det gælder f.eks. på daginstitutions-området og på ældreområdet, hvor kommunerne i højere grad selv kan fastlægge service-niveauet. Og på områder som kulturområdet og vejområdet er det i endnu højere grad optil kommunens selv at fastlægge niveauet.4.2.3. GeografiKommunerne har noget forskellige geografiske forhold. Nogle kommuner har et stort areal,som bl.a. omfatter nogle tyndt befolkede landområder, mens andre kommuner dækker etvæsentligt mindre areal med hovedparten af befolkningen koncentreret i byområder. Detstiller forskellige krav til de to typer af kommuner.På vejområdet er det oplagt, at de arealmæssigt store kommuner vil have relativt længerevejlængder end de arealmæssigt mindre kommuner. Men til gengæld vil trafikbelastningeni de tyndt befolkede områder være væsentligt mindre end i de tætbefolkede byområder.Den større vejlængde medfører derfor ikke nødvendigvis en større udgiftsbelastning.På institutionsområdet vil kravene også være forskellige. En arealmæssigt stor kommunevil ofte have en mere decentral institutionsstruktur end en bykommune. Men også her harkommunen forskellige valgmuligheder, f.eks. om kommunen vil opretholde små skoler ilanddistrikterne eller samle eleverne på nogle få større skoler, anvende dagpleje til demindste børn eller benytte en institutionsløsning mv.Forskellige geografiske forhold medfører forskellige vilkår for varetagelsen af de kommuna-le opgaver. Men det er ikke på forhånd givet, at det generelt vil være dyrere at varetageopgaverne i en type kommune frem for en anden.4.2.4. Sociale forholdDe sociale forhold i en kommune er en bred betegnelse, som vil kunne omfatte mange for-skellige forhold. En dimension kan være antallet af modtagere af indkomstoverførsler somkontanthjælp, førtidspension mv. En anden dimension kan være det specialiserede social-område, som omfatter en række forskellige forhold så som omsorg for handicappede børnog voksne, socialt udsatte børn mv.

De sociale forhold i et område må dog også ses mere bredt end bare et spørgsmål ommodtagelsen af bestemte ydelser. De sociale forhold kan også ses som en funktion af be-folkningens indkomstforhold, uddannelsesforhold, boligforhold, familieforhold, helbredsfor-hold mv.Forskelle i disse forhold mellem forskellige områder afspejles ikke nødvendigvis i forskelle imodtagelsen af sociale ydelser, men det medfører alligevel forskelle i vilkårene for vareta-gelse af de kommunale opgaver. I de lokalområder, hvor befolkningen generelt er dårligtstillet på de nævnte forhold, vil der typisk være flere familier med problemer og flere uroligeeller adfærdsvanskelige børn. Det giver vanskeligere vilkår for daginstitutioner og skoler,og større behov for indsatser over for utilpassede unge. Tilsvarende vil der blandt de voks-ne være en højere andel af modtagere af indkomstoverførsler og større behov for indsatsblandt de ældre.Forskelle i de sociale forhold mellem kommunerne vil således ikke kun afspejles i forskellei modtagelsen af sociale ydelser, men også i forskellige vilkår for at varetage de generellekommunale serviceopgaver for børn, unge og ældre.4.2.5. BoligforholdBoligforholdene i et lokalområde er ikke i sig selv noget, der medfører kommunale udgifter.Men forskellige boligtyper vil tiltrække forskellige befolkningsgrupper. Dermed vil den so-ciale struktur i befolkningen være forskellig i de forskellige boligområder. Det betyder, atvilkårene for den kommunale opgavevaretagelse vil være forskellige fra område til område.Forskelle i boligforhold må således ses i sammenhæng med de sociale forhold i området,jf. ovenfor. Dermed får boligforholdene i højere grad karakter af en indikator for de socialeforhold i området.4.2.6. Helbredsmæssige forholdBefolkningens helbredsmæssige forhold har naturligvis tæt sammenhæng med de socialeforhold, som er nævnt ovenfor. Men de helbredsmæssige forhold har også en selvstændigbetydning for kommunerne i form af medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter, ogfor kommunernes egen forebyggelsesindsats. Herudover har de helbredsmæssige forholdafgørende betydning for behovet for ældrepleje, idet ældreplejen netop sigter mod at ydepraktisk og personlig hjælp til ældre, der af helbredsmæssige grunde har behov for det.Ligeledes har de helbredsmæssige forhold også betydning for behovet for overførselsind-komster – herunder sygedagpenge og førtidspension.

4.3. Måling af udgiftsbehovetI det udgiftsbehov, der skal bruges til udligningen, må det forsøges at etablere et mål for debagvedliggende forhold, som er bestemmende for de kommunale udgifter. Udgiftsbehovetskal afspejle de grundlæggende strukturelle forhold, som udgør vilkårene for varetagelsenaf de kommunale opgaver. Ovenfor er disse forhold beskrevet under overskrifterne:AldersfordelingLovgivningGeografiSociale forholdBoligforholdHelbredsmæssige forholdErhvervsstrukturHerudover er der naturligvis andre forhold, som påvirker det udgiftspres, en kommunalbe-styrelse står overfor. Det kan være forhold som befolkningens præferencer, det hidtidige(historiske) udgiftsniveau i kommunen og de produktionsforhold, som skyldes større ellermindre effektivitet i kommunens opgavevaretagelse. Men disse forhold er ikke relevante iudligningssammenhæng, da de ikke udgør nogle bagvedliggende vilkår for opgavevareta-gelsen, men derimod nogle forhold, som kommunalbestyrelsen kan tage stilling til og styre.4.3.1. Metoder til måling af udgiftsbehovetDer findes ikke nogen entydig metode til at opgøre udgiftsbehovet i en kommune. Men derkan principielt foretages en opgørelse ud fra to forskellige modeller:

Produktionsfunktionsmetoden,som er baseret på en beregning af en kommunesressourcebehov med henblik på at levere et givet serviceniveau under forudsæt-ning af, at produktionen indrettes bedst muligt ved den givne teknologi.Udgiftsmetoden,hvor der tages udgangspunkt i de faktiske kommunale udgifter. Idenne model anses de samlede kommunale udgifter for hele landet for at væreudtryk for det samlede kommunale udgiftsbehov.4.3.2. ProduktionsfunktionsmetodenProduktionsfunktionsmetoden forudsætter et detaljeret kendskab til produktionsfunktionenpå hvert enkelt kommunalt område, det vil sige et kendskab til, hvilke ressourcer der skal tilfor at producere et givet serviceniveau under de vilkår, der foreligger i den pågældendekommune.Da kommunerne løser meget forskelligartede opgaver på en række forskellige områder,må det forudsættes, at der skal opstilles en række produktionsfunktioner med henblik påberegning af ressourcebehovet på hvert enkelt område.Fordelen ved produktionsfunktionsmetoden er, at den er uafhængig af kommunernes fakti-ske adfærd, det vil sige kommunernes faktiske ressourceforbrug. Metoden er derfor ikkepåvirket af den variation i kommunernes udgifter, som skyldes lokale præferencer, valg afserviceniveau, effektivitet mv. i de enkelte kommuner. Produktionsfunktionsmetoden er enteknisk baseret metode, hvor der ud fra detaljeret viden om produktionsvilkårene kan fore-tages en objektiv beregning af det nødvendige ressourcebehov.Ulempen ved metoden er, at den stiller meget høje krav til informationsniveauet. Opstillingaf holdbare produktionsfunktioner på de enkelte kommunale områder forudsætter et niveauaf detailkendskab til de kommunale produktionsforhold, som i praksis ikke er til rådighed.Desuden kan det udgiftsbehov, der opstilles på grundlag af metoden, i realiteten blive nor-merende for kommunernes adfærd. Der beregnes så at sige en udgiftsnorm, og metodener også tidligere betegnet som udgiftsnormmetoden.24.3.3. UdgiftsmetodenUdgiftsmetoden er den metode, der hidtil har været anvendt i det danske tilskuds- og ud-ligningssystem – og som også anvendes i de efterfølgende analyser i kapitel 13.

I udgiftsmetoden tages der udgangspunkt i kommunernes faktiske udgifter eller adfærd.Metoden er også tidligere blevet betegnet som adfærdsmetoden.3Det lægges således tilgrund, at for kommunerne under ét svarer det samlede kommunale udgiftsbehov til desamlede kommunale udgifter.4I modellen forsøges variationen i de kommunale udgifter forklaret ved en række udgiftsbe-hovskriterier. Det erkendes dog, at der ikke vil kunne opnås en fuldstændig forklaring gen-nem disse kriterier, da de faktiske udgifter også er påvirket af andre forhold, herunder detidligere nævnte forhold som forskelle i præferencer, forskelle i effektivitet og forskelle i hid-tidige serviceniveau.Metoden bygger på, at der gennem regressionsanalyser identificeres en række kriterier,som har samvariation med forskellige kommunale udgiftsområder. Der opstilles i den for-bindelse en række krav til de anvendte kriterier, såsom årsagssammenhæng, upåvirkelig-hed, gennemskuelighed og proportionalitet.De vægte, som de enkelte kriterier skal indgå med, må fastsættes ud fra en vurdering afderes relative betydning for forklaringen af de samlede kommunale udgifter og de byrde-fordelingsmæssige virkninger. I det danske udligningssystem er vægtene hidtil blevet fast-sat i loven.Fordelen ved metoden er, at den er beregningsmæssigt forholdsvis enkel. Metoden griberikke ind i den kommunale prioritering,Det forhold, at vægtene til kriterierne ikke fastsættes beregningsmæssigt men ved en poli-tisk stillingtagen, betyder, at metoden i et vist omfang giver mulighed for en politisk påvirk-ning af byrdefordelingen.Ulempen ved metoden er, at det kan være vanskeligt at forstå sammenhængen mellemkriterierne og det samlede kommunale udgiftsbehov. Metoden fører som nævnt til, at enrække udgiftsbehovskriterier identificeres, men metoden fører på den anden side ikke til endirekte teknisk fastsættelse af kriteriernes relative vægte.

En anden variant af udgiftsmetoden kan være, at de kommunale udgifter opdeles i en ræk-ke underområder, og der for hvert område for sig beregnes et udgiftsbehov. Der vil såledesi denne metode skulle opgøres særskilte udgiftsbehov for dagpasningsområdet, skoleom-rådet, ældreområdet, indkomstoverførsler osv. Opdeling måtte i giver fald overvejes nøje,således at aktiviteter, hvor der i et vist omfang kan forekomme substitution, må behandlessom et samlet område.Fordelen ved modellen er, at den kan være forholdsvis let at forstå, da den sigter mod atforklare et udgiftsområde ad gangen. Forståeligheden vil dog afhænge af, hvorvidt det lyk-kes at finde kriterier, som har en umiddelbar og forståelig årsagssammenhæng til de rele-vante udgifter.Modellen har dog også flere ulemper. Modellen er beregningsmæssigt forholdsvis kompli-ceret, og det kan i praksis vise sig vanskeligt at finde relevante forklaringsmodeller på alleudgiftsområder.Det gælder generelt for begge varianter af udgiftsmetoden at en række af de kriterier, dermedvirker til at beskrive den sociale struktur, vil være en form for ”paraplyvariable”. Det vilsige, at der ikke er en direkte produktionsmæssig/teknisk årsagssammenhæng mellem kri-teriet og udgiftsområdet, men at kriteriet indikerer nogle mere komplekse sammenhænge.F.eks. vil et kriterium som ”antallet af udlejede beboelseslejligheder” i et område ikke havenogen direkte årsagssammenhæng til de sociale udgifter, men på den anden sige visererfaringen, at der i områder med mange udlejningsboliger også er forholdsvis høje udgiftertil overførselsindkomster. Derfor kan kriteriet anvendes som en paraplyvariabel, idet derkan konstateres en statistisk sammenhæng til udgiftsområdet, og der derfor må antages atvære en sammenhæng mellem kriteriet og de bagvedliggende forhold, som mere direktegiver anledning til udgifterne.

Udgangspunktet er, at kriterier og vægte på hvert delområde bestemmes ud fra regressi-onsanalyser af, hvad der kan forklare variationen i de faktisk konstaterede kommunale ud-gifter på de pågældende områder. Herefter sammenvejes kriterierne på de enkelte delom-råder ud fra udgiftstyngden af det pågældende område. Kriterier og vægte fremgår af bilag1.Ordningen er blevet revideret med virkning fra 2011, hvor der er indført nye kriterier og nyevægte. Det er hensigten, at vægtene fremover skal opdateres hvert fjerde år.En kommunes udgiftsbehovsindeks beregnes på den måde, at der for hvert kriterium be-regnes et indeks. Disse indeks sammenvejes herefter med de angivne vægte til et samletudgiftsbehovsindeks for kommunen.Indekset for kriteriet ”indbyggere 6-15 år” beregnes f.eks. som andelen af kommunes ind-byggere i aldersgruppen i forhold til det samlede indbyggertal i kommunen divideret medden tilsvarende andel på landsplan.

Forskellen mellem kommunens udgiftsbehov pr. indbygger og landsgennemsnittet gangesmed kommunens indbyggertal, og beløbet afregnes fuldt ud med kommunen. Der er såle-des på udgiftsbehovsudligningen et udligningsniveau på 100 pct.5.2.2. Særlige tilskudsordningerUd over de generelle ordninger ovenfor indeholder systemet nogle særlige tilskudsordnin-ger. Det drejer sig om:InddelingstilskudIndtægtsgarantitilskudDistriktstilskud til Syd NorgeNord Norge og NamdalstilskudSmåkommunetilskudStorbytilskudSkønsmæssigt tilskudVæksttilskudInddelingstilskuddet er en kompensationsordning for kommuner, som lægger sig sammen.Inddelingstilskuddet sikrer, at den nye sammenlagte kommune vil modtage et tilskud sva-rende til basistilskuddet for alle de kommuner, der indgik i sammenlægningen i en periodepå 10 år efter sammenlægningen. Herefter nedtrappes tilskuddet gradvist.Indtægtsgarantitilskuddet sikrer, at ændringen i en kommunes tilskud fra år til år ikke kanafvige for meget fra landsgennemsnittet. Ordningen betyder, at en kommune modtager etsærligt tilskud, hvis væksten i kommunens beregnede indtægter pr. indbygger fra tilskuds-og udligningssystemet er mere end 300 kr. lavere end den tilsvarende vækst på landsplan.Udgifterne til denne ordning finansieres af samtlige kommuner i forhold til indbyggertallet.Distriktstilskuddet til Syd Norge og det såkaldte Nord Norge og Namdalstilskud er tilskuds-ordninger med et regionalpolitisk sigte. Tilskuddet ydes til kommuner i nærmere angivnedele af landet.Småkommunetilskuddet ydes til kommuner med mindre end 3.200 indbyggere og med engennemsnitlig skatteindtægt over de seneste tre år, som ikke overstiger 120 pct. af lands-gennemsnittet.Storbytilskuddet er indført med virkning fra 2011. Tilskuddet ydes til de fire største byer:Oslo, Bergen, Trondheim og Stavanger med henblik på at kompensere disse kommunerfor særlige udfordringer knyttet til urbanitet. Tilskuddet udgør for 2011 319 kr. pr. indbyg-ger.

5.3. SverigeDet svenske tilskuds- og udligningssystem består af:En udligning af beskatningsgrundlagEn udgiftsbehovsudligningSærlige tilskudsordningerSærlig udligningsordning på handicapområdetUdligningen af beskatningsgrundlag er i hovedsagen statsfinansieret. Udligningsgrundlageter fastsat til 115 pct. af det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Det bety-der, at de fleste kommuner modtager tilskud, mens kun nogle få betaler bidrag til ordnin-gen.Udgiftsbehovsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning, som opgøres ud enkommunes beregnede udgiftsbehov opgjort på ni forskellige områder, jf. nedenfor.De særlige tilskudsordninger beskrives kort nedenfor.Det bemærkes, at i en betænkning fra ”Utjämningskommittén.08” foreslås der en revisionaf det svenske system med virkning fra 2013. Med hensyn til udgiftsbehovsudligningen fo-reslås grundstrukturen i det nuværende system opretholdt, dvs. at udgiftsbehovet fortsatopgøres på hvert af de ni eksisterende delområder. Men på de enkelte områder foreslåsder i større eller mindre omfang ændringer i kriterierne. I bilag 2 er vist en oversigt over deforeslåede ændringer i udgiftsbehovsopgørelsen.5.3.1. Udligning af udgiftsbehovEt grundprincip i den svenske udgiftsbehovsudligning er, at den kun skal udligne for struk-turelle forskelle, som påvirker vilkårene for varetagelsen af de opgaver, der er obligatoriskefor kommunerne.

I Sverige anvendes en metode, som kaldes standardomkostningsmetoden. Den indebæ-rer, at udligningsordningen bygges op af et antal delmodeller, som hver dækker et bestemtområde. For kommunerne indgår der i alt ni delmodeller i opgørelsen af udgiftsbehovet.Der er tale om følgende områder:Dagpasning af børnGrundskole inkl. børnehaveklasseGymnasieskoleÆldreomsorgIndivid- og familieomsorgBørn med udenlandsk baggrundBefolkningsændringerBebyggelsesstrukturLønstrukturDet skal dog bemærkes, at der er nogle af de ni områder, der ikke i snæver forstand kanbetragtes som kommunale opgaveområder, men snarere som faktorer, der mere bredt på-virker kommunens udgiftsbehov. Det drejer sig om områderne: børn med udenlandsk bag-grund, befolkningsændringer, bebyggelsesstruktur og lønstruktur. Det kan også udtrykkessådan, at sektoropdelingen af udgiftsbehovsudligningen ikke er ført helt igennem.På hvert delområde beregnes den enkelte kommunes standardomkostning. Standardom-kostningen beregnes som den landsgennemsnitlige omkostning på området korrigeret forde relevante udgiftsbehovsfaktorer for den pågældende kommune.Der indgår f.eks. på området ”grundskole inkl. børnehaveklasse” følgende udgiftsbehovs-faktorer: aldersstruktur og børn med udenlandsk baggrund. Standardomkostningen bereg-nes på følgende måde:Antallet af børn i kommunen i aldersgrupperne 6 år og 7-15 år ganges med de landsgen-nemsnitlige omkostninger til børn i de respektive aldersgrupper. Hertil kommer et tillæg formodersmålsundervisning og undervisning i svensk som andet sprog. Tillægget beregnessom antallet af 7-15-årige børn med udenlandsk baggrund ganget med gennemsnitsudgif-ten til modersmålsundervisning og undervisning i svensk som andet sprog. Børn medudenlandsk baggrund opgøres som børn født uden for Sverige, Norge og Danmark ellerbørn, hvor begge forældrene er født uden for disse lande.En kommunes standardomkostning til grundskole inkl. børnehaveklasse:Std.omk. = antal 6 årige * GP6år+ antal 7-15 årige * GP7-15år+ antal 7-15 årige med uden-landsk baggrund * GP7-15år udl.

6) Børn med udenlandsk baggrundAntal 0-19-årige som er født eller hvor mindst en af forældrene er født uden forNorden og de lande, som var medlemmer af EU i år 20037) BefolkningsændringerFald i indbyggertallet på mere end 2 pct. gennem de seneste ti årFald i antal 7-18-årige de seneste fem år som overstiger det tilsvarende fald pålandsplan med mere end 2 procentpointStigning i antal 7-18-årige de seneste dem år som overstiger den tilsvarende stig-ning på landsplan med mindst 5 procentpointBefolkningsvækst over de seneste 4 år på mindst 1,2 pct. om året8) BebyggelsesstrukturOpvarmningsomkostninger opgjort ud fra et energiindeksUdgifter til gader og veje. En række nærmere angivne kommuner får et tillæg påbaggrund af klimabelastning og vejslitageByggeomkostninger på baggrund af lønomkostninger til bygningsarbejdere ogklimaforholdLanddistriktstillæg som følge af meromkostninger til administration, rejser og red-ningstjeneste9) LønstrukturLønindeks for kommunalt ansatte i nabokommunerGennemsnitspris for en-familie huse i kommunenErhvervsfrekvensHver enkelt af de ni delmodeller er opbygget som en mellemkommunal udligningsordning,således at summen af tilskud til de kommuner, der er belastede på det pågældende områ-de, finansieres af bidrag fra de kommuner, der er mindre belastede på området. Forskellemellem kommunens beregnede standardomkostning og landsgennemsnittet afregnes fuldtud. Der er således på udgiftsbehovsudligningen et udligningsniveau på 100 pct.Den enkelte kommunes samlede tilskud eller bidrag til udgiftsbehovsudligningen beregnessom summen af kommunens tilskud og bidrag i de enkelte delmodeller. Der findes ingenkommuner, der modtager tilskud fra alle ni modeller. For den enkelte kommune bliver dersåledes tale om en nettovirkning, der fremkommer ud fra tilskud i nogle delmodeller og bi-drag i andre delmodeller.

Baggrunden for at opgøre udgiftsbehovet ud fra de ni delområder er, at det på den mådebliver muligt at tage hensyn til de meget forskellige forudsætninger, der gælder for de for-skellige områder.Ulempen er, at udligningsordningen bliver omfattende med et stort antal faktorer og del-modeller.5.3.2. Særlig ordning på skole- og gymnasieområdetPå skoleområdet er der en særlig ordning for kommuner med merudgifter til små skoler ogskoletransport. For disse kommuner beregnes et tilskud ud fra en teoretisk organisation afskoler i forskellige størrelser og omkostningsklasser på baggrund af elevernes geografiskespredning i årene 1997, 1999 og 2001. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres afsamtlige kommuner efter indbyggertal.På gymnasieområdet er der en tilsvarende ordning.5.3.3. Særlige tilskudsordningerDe særlige tilskudsordninger i det svenske system omfatter:Et strukturtilskudEt overgangstilskudEt reguleringstilskud eller en reguleringsafgift.Strukturtilskuddet er en kompensation til visse kommuner for et tab som følge af en om-lægning af udligningssystemet med virkning fra 2005. Tilskuddet ydes til kommuner med etsvagt befolkningsgrundlag og et svagt arbejdsmarked. I modsætning til overgangstilskud-det nedenfor sker der ikke aftrapning af strukturtilskuddet.Overgangstilskuddet ydes i perioden 2005-2010 til kommuner med et tab som følge af enomlægning af udligningssystemet med virkning fra 2005. Tilskuddet indebærer, at kommu-nens årlige indtægtstab ikke må overstige 0,08 pct. af beskatningsgrundlaget. Tilskuddetaftrappes årligt og vil være helt aftrappet fra 2010.Reguleringstilskud eller -afgift er en ordning, der skal sikre, at staten har mulighed for atstyre størrelsen af det samlede statstilskud til kommunerne. Størstedelen af statstilskuddetgår til at finansiere den statsfinansierede udligning af beskatningsgrundlag, hvor statensudgift afhænger af udviklingen i kommunernes beskatningsgrundlag. Hvis udgifterne til fi-nansiering af udligningsordningen er lavere end det fastsatte statstilskud, udbetales et re-guleringstilskud til kommunerne fordelt efter indbyggertal. Hvis udgifterne er højere, op-kræves en reguleringsafgift fra kommunerne – ligeledes fordelt efter indbyggertal. Det kannævnes, at for 2008 blev der opkrævet en reguleringsafgift fra kommunerne på 4,2 mia. kr.

5.4. FinlandDet finske tilskuds- og udligningssystem består af en udligningsordning for beskatnings-grundlag og en tilskudsordning, hvor tilskuddet i vidt omfang udmåles i forhold til en rækkeudgiftsbehovsfaktorer.Indtil 2010 har tilskudssystemet været opdelt i en række sektorbaserede ordninger, menfra 2010 er størstedelen af tilskudssystemet samlet i en samlet ordning. Der findes dogfortsat en særlig ordning for finansiering af visse dele af undervisnings- og kulturområdet,omfattende gymnasier, forskellige erhvervsuddannelser, idrætsvirksomhed, ungdomsar-bejde, museer og teatre mv.Nedenfor redegøres kort for tilskudssystemets opbygning.5.4.1. Det generelle tilskudssystemEn kommunes tilskud – kaldet ”statsandel” – opgøres som summen af følgende kompo-nenter:Et udgiftsbehovsbaseret beløb fratrukket en såkaldt selvfinansieringsandel. Selv-finansieringsandelen udgør det samme beløb pr. indbygger i alle kommuner.En almen del, som beregnes ud fra nogle strukturelle faktorer.En tillægsdel, som indebærer tilskud til kommuner med meget spredt bosætning,skærgårdskommuner og kommuner i samiske områder.

5.4.2. Det udgiftsbehovsbaserede beløbDet udgiftsbehovsbaserede beløb opgøres som den beregnede kommunale udgift ved ud-førelse af de grundlæggende kommunale opgaver. Udgiften beregnes som summen af deberegnede udgifter på en række delområder. Det drejer sig om områderne:Social og sundhed.Førskole og grundskoleBibliotekGrundlæggende kunstundervisningAlmen kulturvirksomhedFlere af disse hovedområder er igen underopdelt i en række underområder.Princippet for opgørelse af udgifterne på hvert enkelt område er, at der tages udgangs-punkt i en beregnet grundpris pr. indbygger for udførelse af den pågældende opgave.Grundprisen er baseret på en beregning af de faktiske kommunale udgifter på området.Beregning af grundpriser foretages hvert fjerde år. Denne grundpris korrigeres herefter fornogle nærmere angivne kommunespecifikke forhold. For den enkelte kommune kan kor-rektionerne føre til enten en forhøjelse eller en nedsættelse af den fastsatte grundpris.Social- og sundhedsområdet er f.eks. opdelt i en række underområder. Et af disse under-områder er handicapområdet. På dette område fastsættes der en grundpris svarende til deberegnede udgifter pr. indbygger til handicappede. I den enkelte kommune ganges grund-prisen for handicapområdet med en faktor, som opgøres som forholdet mellem antal han-dicappede i kommunen divideret med befolkningstallet og det tilsvarende tal på landsplan.Det vil sige, at hvis kommunen har en relativt højere andel handicappede end landsgen-nemsnittet, vil kommunens grundpris blive forhøjet. Hvis kommunen har en lavere andelend landsgennemsnittet, vil kommunens grundpris blive reduceret. Den korrigerede grund-pris ganges herefter med kommunes indbyggertal.En kommunes udgiftsbehov på handicapområdet opgøres således som:

Nedenfor er vist de udgiftsbehovsfaktorer, der indgår i beregningerne på de enkelte områ-der:1) Social- og sundhedsområdet1.1) SocialområdetAldersstrukturArbejdsløshedAntal børn i særlige foranstaltningerAntal handicappede1.2) SundhedsområdetAldersstrukturSygdomsfrekvens2) Førskole og grundskoleAldersstrukturBefolkningstæthedAndel tosprogedeAndel bosat i skærgårdenAndel svensk-sprogedeAndel med et fremmed sprog som modersmål3) BibliotekerIndbyggertalBefolkningstæthedAndel bosat i skærgården4) Grundlæggende kunstundervisning(dette forhold indgår kun i de kommuner, somvaretager den grundlæggende kunstundervisning)Indbyggertal5) Almen kulturvirksomhedIndbyggertalSom nævnt ovenfor beregnes der ud fra summen af disse fem hovedområder et samletudgiftsbehovsbaseret beløb. Herfra trækkes en såkaldt selvfinansieringsandel. Den reste-rende del udgør sammen med den nedenfor nævnte del (almen del og tillægsdel) statstil-skuddet til kommunen. Der er således tale om et udligningsniveau på 100 pct.

5.4.3. Almen delDen almene del er en del af statstilskuddet, som udmåles på baggrund af de nedenfornævnte strukturelle forhold:Andel bosat i skærgårdenMål for spredt bosætningAndel af befolkningen i byerAndel tosprogedeÆndringer i indbyggertallet på mere end 6 pct. over de seneste tre år.5.4.4. TillægsdelTillægsdelen udgør et tillæg til statstilskuddet, som udbetales til de nedenfor nævnte typeraf kommuner:LandkommunerSkærgårdskommunerKommuner i samiske områder.5.4.5. Gymnasier mv. og kulturUd over det generelle system, som er skitseret ovenfor, findes der fortsat en særlig ordningfor finansiering af visse dele af undervisnings- og kulturområdet, omfattende gymnasier,forskellige erhvervsuddannelser, idrætsvirksomhed, ungdomsarbejde, museer og teatremv.På uddannelsesområdet foretages der særskilte tilskudsberegninger for hver af de ordnin-ger, som er omfattet af loven. Det generelle princip er, at omkostninger beregnes ud fra enenhedspris pr. studerende – på gymnasieområdet dog med en reduceret enhedspris forpersoner, der påbegynder uddannelsen efter det fyldte 18. år. Kommunens tilskud bereg-nes ved at reducere de beregnede omkostninger med en selvfinansieringsandel.På området for museer, teatre og koncerter beregnes kommunens tilskud ud fra antallet afårsværk beskæftiget på området.

I de svenske og finske systemer foretages der derimod et antal sektorvise udgiftsbehovs-opgørelser. Der sigtes ikke mod en udgiftsbehovsopgørelse, som skal dække alle dekommunale udgifter, men derimod en opgørelse, som skal dække de områder, der er obli-gatoriske for kommunerne. Dette udgør en forskel i forhold til det norske og danske sy-stem, hvor det principielt er alle udgifter, som udlignes.De sektorvise opgørelser, som anvendes i Sverige og Finland, gør umiddelbart systemetmere omfangsrigt, men formålet med de sektorvise opgørelser er bl.a. at gøre det nemme-re at forstå sammenhængen mellem det enkelte udgiftsbehovskriterium og udgiftspressetpå området. Det fremgår her direkte, hvordan udgiftspresset på et bestemt område påvir-kes af nogle givne forhold.Både i Sverige og i Finland er der dog mere eller mindre nuancerede overbygninger på desektorvise opgørelser som alt andet lige synes at gøre systemet mere komplekst.I de norske og svenske systemer danner udgiftsbehovsopgørelsen udgangspunkt for enmellemkommunal udgiftsbehovsudligning, hvor tilskud til kommuner med højt udgiftspresfinansieres af bidrag fra kommuner med et lavere udgiftspres.I det finske system indgår udgiftsbehovsopgørelsen derimod til beregning af fordelingen afstatstilskuddet.I både det norske og det svenske system afregnes forskelle mellem en kommunes bereg-nede udgiftsbehov og landsgennemsnittet fuldt ud. Der er således 100 pct. udligning af for-skelle i udgiftsbehov.I det finske system modtager den enkelte kommune et statstilskud, som svarer til kommu-nens beregnede udgiftsbehov fratrukket en selvfinansieringsandel. Det vil sige, at der ogsåi det finske system er en 100 pct. kompensation for forskelle i udgiftsbehovet.I både Norge, Sverige og Finland har de geografiske elementer større betydning end i detdanske system – specielt med henblik på at tage højde for særlige forhold i de tyndt befol-kede områder og i de nordlige områder. Der er således også eksempler på, at ordningerneikke er baseret på kriterier, men direkte på navngivne kommuner i de pågældende områ-der. Det gælder f.eks. i det norske system for de særlige tilskud til kommuner i Syd Norge,Nord Norge og Namdalen, i det svenske system for det landdistriktstillæg, der indgår påældreområdet, og i det finske system for kommuner i skærgården og i de samiske områ-der.

I både Norge og Sverige er der elementer, der skal tage hensyn til befolkningsændringer. INorge er der et særligt væksttilskud, som indebærer et tilskud til kommuner med en særligthøj befolkningstilvækst. I Sverige indgår befolkningsændringer i opgørelsen af udgiftsbe-hovet. Der tages her hensyn til både fald og stigninger i befolkningen over en vis størrelse,og der lægges særligt vægt på ændringer i antallet af 7-18 årige.I alle tre lande er der en udligningsordning for forskelle i beskatningsgrundlag, men det kannævnes, at i Sverige indgår beskatningsgrundlaget også som en udgiftsbehovsfaktor påområdet for dagpasning af børn. Størrelsen af beskatningsgrundlaget kan indikere nogetom efterspørgslen efter dagpasning.I Sverige indgår forskelle i lønstrukturen for kommunalt ansatte ligeledes i opgørelsen afudgiftsbehovet, idet lønnen er en væsentlig del af prisen for at producere de kommunaleydelser.Kilder:Norge:Kommunal- og Regionaldepartementet 2009: Inntektssystemet for kommuner ogfylkeskommuner 2010. Grønt hefte.Kommunal- og Regionaldepartementet 2009: Inntektyssystemet for kommunene.Kommunal- og Regionaldepartementet 2010: Kommuneproposisjonen 2011.Sverige:Finansdepartementet og Sveriges kommuner og Landsting 2008: Kommunalekonomiskutjämning.Regeringskansliets rättsdatabaser: Lag (2004:773) om kommunalekonomisk utjämning.Regeringskansliets rättsdatabaser: Förordning (2004:881) om kommunalekonomiskutjämning.SOU 2011:39. Utjämningskommittén.08: Likvärdiga förutsätningar – Översyn av denkommunala utjämningen. Stockholm 2011.Finland:RP 174/2009 rd: Regeringens proposition till Riksdagen med förslag till lag om statsandelför kommunal basservice, lag om finansiering av undervisnings- och kulturverksamhet ochlager om ändring av vissa lager som har samband med dem.

Bilag 5.1 – Delopgørelser i det norske systemBag den samlede opstilling af udgiftsbehovet i det norske ligger syv del-opgørelser ("del-kostnadsnøkkel"). Det drejer sig om opgørelser på områderne:BørnehaverGrundskolePleje og omsorgSundhedstjenesteSocialområdetUdsatte børnAdministration, landbrugs- og miljøområdet.Udgangspunktet er, at kriterier og vægte på hvert delområde bestemmes ud fra regressi-onsanalyser af, hvad der kan forklare variationen i de faktisk konstaterede kommunale ud-gifter på de pågældende områder. Herefter sammenvejes kriterierne på de enkelte delom-råder ud fra udgiftstyngden af det pågældende område.Nedenfor er vist kriterier og vægte for hvert delområde.BørnehaverKriteriumIndbyggere 3-5 årBørn 1-2 år uden kontantstøtteIndbyggere med højere uddannelseI altGrundskoleKriteriumIndbyggere 6-15 årBasiskriterietRejseafstand til nærmeste sonekredsRejseafstand til nærmeste nabokredsIndvandrere 6-15 år, ekskl. SkandinavienNorsk fødte med indvandrerforældre 6-15 år, ekskl. Skandina-vienI alt1,000Vægt0,89880,01840,02540,02540,02880,0032Vægt0,52860,35720,11421,000

8) BebyggelsesstrukturOpvarmningsomkostninger opgjortud fra et energiindeksUdgifter til gader og veje. En rækkenærmere angivne kommuner får ettillæg på baggrund af klimabelast-ning og vejslitageByggeomkostninger på baggrund aflønomkostninger til bygningsarbej-dere og klimaforholdLanddistriktstillæg som følge afmeromkostninger til administration,rejser og redningstjenesteDen nuværende model foreslås fast-holdt dog således, at kriteriet landdi-striktstillæg som følge af meromkost-ninger til administration, rejser og red-ningstjeneste erstattes af to kriterier:Administration baseret påkommunestørrelse og et målfor spredt bebyggelse.Redningstjeneste baseret pået mål for spredt bebyggelseog befolkningsunderlag for lo-kalområdet, som udgør etstørre område end den enkel-te kommune.9) LønstrukturLønindeks for kommunalt ansatte inabokommunerGennemsnitspris for en-familie hu-se i kommunenErhvervsfrekvensDen nuværende model foreslås erstat-tet med følgende:Den gennemsnitlige ejen-domsvurdering for en-familiehuse i kommunen.Andelen af erhvervsarbejden-

De demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres efter forskellige principper.Først redegøres for det demografiske udgiftsbehov, dernæst det socioøkonomiske udgifts-behov.6.1.1. Det demografiske udgiftsbehovDet demografiske udgiftsbehov skal tage højde for den uens alderssammensætning, derfindes i kommunerne. Nogle kommuner har eksempelvis en relativt stor andel af befolknin-gen i de udgiftstunge ældre aldersgrupper eller skolealdersgruppen.Som led i beregningen af det demografiske udgiftsbehov, beregnes et enhedsbeløb pr.indbygger i hver enkelt aldersgruppe. Da kommunen ikke selv skal kunne påvirke udgifts-behovet opgøres denne enhedsudgift på landsbasis. Der tages udgangspunkt i senesteårs budget. De samlede nettodrifts- og anlægsudgifter fra seneste budget fordeles på rele-vante aldersgrupper. Udgifter til daginstitutioner fordeles f.eks. på 0-6-årige, og folkeskole-udgifter fordeles på 7-16-årige. Udgifter til f.eks. kontanthjælp fordeles efter aldersfordelin-gen for kontanthjælpsmodtagere. Andre udgifter kan ikke oplagt tilknyttes en bestemt al-dersgruppe, og de fordeles derfor efter alderssammensætningen for hele befolkningen, eteksempel er administrationsudgifter, som fordeles på alle aldersgrupper. Tabel 6.1.1 speci-ficerer hvilke udgifter, der fordeles efter relevante aldersfordelinger.

Tabel 6.1.1. Udgifter og den relevante aldersfordelingUdgifterUdgiftsområder der ikke kan fordeles påsærlige aldersgrupperFolkeskoleudgifterUdgifter til ungdomsuddannelserSpecialpædagogisk bistand for voksneUdgifter til aktivitetsbestemt medfinansieringpå sundhedsområdetUdgifter til daginstitutionerUdgifter til dagplejeUdgifter til vuggestuer og specialpædago-gisk bistand til børnUdgifter til børnehaveUdgifter til integrerede institutionerUdgifter til fritidshjemUdgifter for klubberUdgifter til døgninstitutioner for børnUdgifter til ældreboligerUdgifter til pleje og omsorg for ældreUdgifter til hjælpemidlerUdgifter til plejehjem og beskyttede boligerUdgifter til botilbud for handicappedeUdgifter til personlige tillægUdgifter til førtidspensionKontanthjælpsudgifterKontanthjælp vedr. børn og sundhedsplejefor børnAldersfordeling for 0-16 årige i børnehaveAldersfordeling for 0-16 årige i integreredeinstitutionerAldersfordeling for 0-16 årige i fritidshjemAldersfordeling for 0-16 årige i klubber ogandre socialpædagogiske fritidstilbudAldersfordeling for 0-16 årige indskrevet idøgnplejeopholdAldersfordeling for beboere i ældreboligerog andre boliger forældreBeregnet aldersfordeling for udgifter til æl-dreomsorgAldersfordeling for modtagere af hjemme-hjælpAldersfordeling for beboere på plejehjem ogbeskyttede boligerAldersfordeling for beboere i botilbud forvoksne handicappedeAldersfordeling for over 65-årigeAldersfordeling for førtidspensionisterAldersfordeling for kontanthjælpsmodtagereAldersfordeling for 0-16 årige7-16 årige17-19 årigeAldersfordeling for 17-34 årigeAldersfordelt aktivitetsbestemt medfinansie-ring af sundhedsvæsenetAldersfordeling for 0-16 årige i daginstitutio-nerAldersfordeling for 0-16 årige i dagpleje0-6 årigeAldersfordelingAldersfordeling for hele befolkningen

En vægt for hver aldersgruppe beregnes ud fra de aldersfordelte udgifter i forhold til detsamlede udgiftsbehov. Enhedsbeløbet fremkommer ved at dele de aldersfordelte udgifter iforhold til antal personer i de tilhørende aldersgrupper.Et enkelt kriterium, ”beregnet rejsetid” (tilgængelighed), henregnes til det demografiske ud-giftsbehov, men falder lidt uden for de øvrige demografiske kriterier. Kriteriet repræsentererdet forhold, at det på grund af forskelle i geografiske forhold er nemmere at levere offentligservice i nogle egne end andre. Ifølge loven er dette kriterium tillagt en vægt på 2 pct. in-den for det demografiske udgiftsbehov, mens vægtene for de demografiske kriterier kanvariere fra år til år efter skift i udgiftsfordelingen.For hver enkelt kommune opgøres det samlede udgiftsbehov fra demografien ved at gangedet relevante antal i de enkelte aldersgrupper på enhedsbeløbene.Matematisk opskrives det demografiske udgiftsbehov som:n1

6.1.2. Det socioøkonomiske udgiftsbehovFor det socioøkonomiske udgiftsbehov sker beregningen ved, at der først opstilles et so-cioøkonomisk indeks. Herved indikeres det, at disse kriterier ikke som for de demografiskekriterier skal repræsentere nogle enhedsudgifter på bestemte udgiftsområder, men der-imod opfattes som en slags ”paraply”-variable der belyser det udgiftspres, som kan henfø-res til kommunens samlede sociale og socioøkonomiske struktur og vilkår.Opstillingen af indekset foregår på basis af en række kriterier, hvis vægte er fastlagt i lov-givningen. Fordelingen af vægtene er fundet på baggrund af bl.a. regressionsanalysersamt skønsmæssige vurderinger udarbejdet ved seneste lovforberedende arbejde, jf. kapi-tel 17. I den skønsmæssige vurdering indgik flere hensyn. Der er bl.a. taget hensyn til ud-giftsområdets tyngde, kriteriets forklaringskraft i modellen, modellens forklaringsgrad samtet hensyn til at beregningen af det samlede udgiftsbehov ikke indebar uhensigtsmæssigestore udslag for nogen kommuner. De socioøkonomiske kriterier er endvidere udvalgt un-der hensyntagen til en række krav, jf. afsnit 6.2.Det socioøkonomiske indeks opstilles ved at gange kommunens befolkningsandel indenfor kriteriet med kriteriets vægt og dividere med kommunens befolkningsandel, og hervedfås kriteriets bidrag til kommunens indeks. Hvis bidraget bliver højere end kriteriets vægt,er det et udtryk for, at kommunen har en forholdsvis høj belastning på dette område.Summen af bidragene giver det samlede socioøkonomiske indeks. Hvis indekset er højereend 100, har kommunen en forholdsvis høj belastning på det socioøkonomiske område iforhold til landsgennemsnittet.Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger i kommunen beregnes ved at gange detsocioøkonomiske indeks på den andel af udgifterne, som er henregnet til det socioøkono-miske område (i 2012 udgør det 31,25 pct. af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter ihele landet) pr. indbygger i landet.Matematisk opskrives det socioøkonomiske indeks som således:n2j1

Efter beregning af det socioøkonomiske indeks beregnes det socioøkonomiske udgiftsbe-hov ud fra 31,25 pct. af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger og det so-cioøkonomiske indeks, jf. tabel 6.1.7.Tabel 6.1.7. Socioøkonomisk udgiftsbehov, Fredericia, 2012Enhedsbeløb på det socio-økonomiske områdeFredericia’s socioøkonomi-ske indeksFredericia’s socioøkonomi-ske udgiftsbehov pr. ind-byggerFredericia’s samlede socio-økonomiske udgiftsbehov,1.000 kr.Det samlede udgiftsbehov i Fredericia kommune fremkommer ved at lægge det demografi-ske og socioøkonomiske udgiftsbehov sammen, jf. tabel 6.1.8.Tabel 6.1.8. Udgiftsbehov, Fredericia kommune, 2012Demografisk udgifts-behov,1.000 kr.Socioøkonomiskudgiftsbehov, 1.000 kr.Samlet udgiftsbehov, 1.000kr.6.1.4. SammenfatningDet samlede udgiftsbehov for kommunei,som i afsnit 6.1.1-6.1.3 præsenteres som ensum af det demografiske udgiftsbehov og det socioøkonomiske udgiftsbehov, der præsen-teres i et socioøkonomisk indeks, kan sammenfattes til følgende:n1

eij= antal enheder i udgiftsbehovskriterium j i kommune in1= antal kriterier i det demografiske udgiftsbehovn2= antal kriterier i det socioøkonomiske udgiftsbehovm = antal kommunerVj= kriterium j’s vægtNDA = de samlede kommunale drifts- og anlægsudgifter i hele landetI kapitel 16 diskuteres forskellige måder at præsentere udligningssystemet, herunder opgø-relsen af den enkelte kommunes udgiftsbehov.6.1.5. Sammenhæng mellem demografisk og socioøkonomisk udgiftsbehovDet samlede udgiftsbehov for kommunerne opgøres som summen af demografisk udgifts-behov og socioøkonomisk udgiftsbehov. Det demografiske udgiftsbehov afspejler det ud-giftspres, som kommunerne står over for i form af alderssammensætningen, mens det so-cioøkonomiske udgiftsbehov illustrerer kommunernes samlede sociale og socioøkonomi-ske struktur og vilkår.Der tages imidlertid også højde for kommunernes sociale udfordringer i de demografiskekriterier, idet vægtene som anvendes til beregning af enhedsbeløb, der indgår i det demo-grafiske udgiftsbehov, beregnes ud fra de samlede udgifter. Herunder indgår selvsagt ogsåudgifter på socialområdet. Da f.eks. de fleste førtidspensionister befinder sig i aldersgrup-pen 40-64-årige, henregnes udgifter til førtidspensionister især til denne gruppe, hvilketindebærer, at denne aldersgruppe tillægges en højere vægt i det demografiske udgiftsbe-hov, jf. tabel 6.1.1. Tilsvarende gør sig også gældende for andre udgifter på socialområdetsom f.eks. udgifter til døgninstitutioner.Større vægte for aldersgrupper, som er forbundet med høje sociale udgifter, øger det tilhø-rende enhedsbeløb til aldersgruppen. Kommunerne med mange personer i disse alders-grupper vil dermed få beregnet et højere demografisk udgiftsbehov end indikeret ved barealderssammensætningen i kommunen. Det demografiske udgiftsbehov afspejler såledesogså den del af udgiftsbehovet på socialområdet, som kan henføres til et aldersbetingetudgiftspres.Eksempelvis vil en kommune med relativt mange førtidspensionister forventeligt have rela-tivt mange indbyggere i det typiske aldersinterval for hvilket udgifter til førtidspension er

indregnet i enhedsbeløbet. Desuden vil førtidspensionisterne tælle med i kriteriet "antalpersoner uden beskæftigelse" og dermed give anledning til et højere beregnet socioøko-nomisk udgiftsbehov. Hvis førtidspensionisterne desuden har karakteristika, som falder in-den for nogle af de andre socioøkonomiske kriterier, såsom f.eks. lav indkomst, ingen er-hvervsuddannelse eller bor i udlejede beboelseslejligheder, vil det også komme til udtryk ihøjere socioøkonomiske udgiftsbehov.Ligeledes afspejles f.eks. udgifter til udsatte børn både i det demografiske og det socio-økonomiske udgiftsbehov. På det demografiske område fordeles udgifter til døgninstitutio-ner på de demografiske vægte efter aldersfordelingen for 0-16-årige i døgnplejeophold,mens det socioøkonomiske udgiftsbehov bl.a. tager højde for udgiften via kriteriet "antalbørn i familier med lav uddannelse". På ældreområdet tilgodeses udgifterne dels via al-dersfordelingen i det demografiske udgiftsbehov samt i kriteriet "enlige over 65-år" i det so-cioøkonomiske udgiftsbehov. Et fjerde eksempel er sundhedsområdet, hvor udgiftspressetogså fordeles efter en relevant aldersfordeling og dermed får betydning for de demografi-ske vægte og det demografiske udgiftsbehov. Samtidig indgår kriteriet "tabte leveår" i be-regning af det socioøkonomiske udgiftsbehov, hvilket også afspejler udgiftspresset påsundhedsområdet.Det socioøkonomiske udgiftsbehov afspejler ikke kun udgiftspres vedrørende kommunaleudgifter, der er knyttet til større sociale opgaver, men også udgiftspres på det såkaldtenormalområde der følger af kommunens sociale profil. Eksempelvis er der et højere ud-giftspres på skoleområdet i kommuner præget af mange sociale problemer, hvilket afspej-les i det socioøkonomiske udgiftsbehov.

6.2. Krav til objektive socioøkonomiske kriterierDe socioøkonomiske kriterier udvælges under hensyntagen til en række krav. Det førstekrav er et krav omårsagssammenhæng.Der skal foreligge en ”god teori” for sammen-hængen mellem det betragtede kriterium og udgifterne. Hvis der ses bort fra dette, risikererman at få opstillet nogle forkerte kriterier, som måske nok i en statistisk sammenhæng ud-viser en god forklaringsgrad, men hvor ændringer i de egentlige, strukturelle faktorer bevir-ker, at sammenhængen pludselig forsvinder. Da det imidlertid ofte er vanskeligt at afdækkede ”egentlige årsager” til udgifterne på konkrete områder, må kravet om årsagssammen-hæng derfor forstås i en ret bred forstand.Der er også et krav omupåvirkelighed.Udligningen skal så vidt muligt ikke rykke på defaktiske priser, som kommunen står over for, og det må ikke påvirke kommunens opgave-løsning. Det skaber desuden troværdighed, at den lokale myndighed ikke har mulighed forat øve indflydelse på kriteriet ved at ændre sin politik eller ved at ændre opgørelsesmeto-

den. Kriteriet må ikke være påvirkeligt på kort sigt, mens det formodes at en mere langsig-tet effekt næppe i praksis ville kunne motivere tilskudstænkning hos en kommune.Endelig er der et krav omgennemsigtighed.Dette krav skal bl.a. tilgodese omverdenensmulighed for at gennemskue og efterregne systemet. Kravet indebærer, at data bag kriteri-et så vidt muligt skal være opgjort af et officielt statistikproducerende organ.Øvrige krav omfatter bl.a. positiv proportionalitet. Kriteriet skal have en proportional sam-menhæng med udgiftsbehovet, dvs. et statistisk orienteret krav om, at kriteriet normalt skalkunne anvendes med lige stor forklaringskraft for store såvel som små enheder. Derudoverer der også et krav om almen forståelse og accept. Hvis et kriterium har et stigmatiserendeskær over sig for den lokale enhed, som modtager udligning på det, eller forekommer atvære for afhængigt af f.eks. kulturelle og kønspolitiske forhold, vil kriteriet ikke være veleg-net.

6.3. Betalingsstrømme i udligningssystemetHovedelementerne i udligningssystemet er de tre nettoudligningsordninger vedrørendelandsudligning, hovedstadsudligning og udligning vedrørende kommuner med højt struktu-relt underskud, der sammen med det kommunale statstilskud fordeler i alt 77,7 mia. kr. tilkommunerne i 2012.Landsudligningen udgør 53,8 mia. kr., og udligningen vedr. højt strukturelt underskud ud-gør 4,6 mia. kr. Finansieringsvirkningen af disse ordninger modregnes i det samlede blok-tilskud således, at det resterende statstilskud udgør 19,3 mia. kr.I et netto-udligningssystem foretages der en samlet udligning af udgiftsbehov og beskat-ningsgrundlag ud fra kommunens strukturelle underskud. Udligningen baseres således påkommunens samlede situation med hensyn til både udgifts- og indtægtssiden.Med henblik på at beskrive betalingsstrømmene i udligningssystemet er der i det følgendeforetaget en beregningsteknisk opsplitning af de tre udligningsordninger i en udgiftsbe-hovsdel og en beskatningsgrundlagsdel. I beregningen ses der bort fra overudligningsord-ningerne, der er mellemkommunalt finansieret. Betalingsstrømmene opgøres uden de ge-nerelle finansieringselementer, således at alle tre udligningsordninger summer til nul.Opsplitningen er baseret på, at en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger kan op-gøres som summen af de to forskelsbeløb vedr. kommunens udgiftsbehov pr. indbygger iforhold til det gennemsnitlige udgiftsbehov og forskellen mellem kommunens beskatnings-grundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag.

I hovedstadsudligningen opgøres den gennemsnitlige skatteindtægt pr. indbygger med detsamme kronebeløb som det gennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger. Hovedstadsudlig-ningen kan hermed umiddelbart opdeles i en udgiftsbehov- og beskatningsgrundlagsdel.I landsudligningen er det gennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger på 16.628 kr.pr. indbygger i 2012. Opsplitningen af landsudligningen indeholder således herudover etgenerelt finansieringselement til samtlige kommuner, som ikke indgår i opgørelsen.Udligningen vedr. kommuner med højt strukturelt underskud, kan ikke entydigt opdeles i enudgiftsbehovs- og beskatningsgrundlagsdel, idet ordningen udover et generelt finansie-ringsbidrag, der betales af alle kommuner, også indeholder et finansieringselement sva-rende til forskellen på 3,5 pct. vedr. ordningens grænsebeløb på 96,5 pct. af det gennem-snitlige strukturelle underskud. Beregningsteknisk er det antaget, at finansieringsbidragetpå de 3,5 pct. deles med 50 pct. vedr. udgiftsbehov og 50 pct. vedr. beskatningsgrundlag.Der henvises i øvrigt til den tekniske opgørelse i appendiks til dette afsnit.Der må således i det følgende tages forbehold for, at der ikke kan foretages en fuldstændigretvisende opsplitning af elementerne i systemet.De opsplittede udligningsbeløb summer til nul, men for at vise volumen i ordningerne, erder i tabel 6.3.1 vist summen af de positive udligningsbeløb i de enkelte ordninger opdelt ien udgiftsbehov- og beskatningsgrundlagsdel.Tabel 6.3.1. Bruttobeløb i udligningen, 2012, mio. kr. (sum af positive udligningsbeløb)Udligningvedr.udgiftsbehovUdligningvedr.beskatnings-grundlag(1)a. Landsudligningb. Hovedstadsudligningc. Tilskud til kommuner med højtstrukturelt underskudd. Udligning i altat alle udligningsordninger summer til nul.Anm. 2: Summen i punkt d. og kol. (3) er opgjort som summen af de positive summerede beløb.

Det fremgår af tabel 6.3.1, at den samlede omfordeling mellem kommunerne er ca. 11,1mia. kr. i 2012. Fordelingen på de enkelte kommuner er vist i figur 6.3.1, idet udligningsbe-løbene er normeret med kommunens folketal.I 2012 er der 63 kommuner, som modtager den positive udligning på i alt 11,1 mia. kr.,mens de resterende 35 kommuner bidrager med det tilsvarende beløb.Der er 37 kommuner, der modtager tilskud fra begge ordninger, dvs. at de modtager tilskudfra både udgiftsbehovsudligningen og beskatningsgrundlagsudligningen. 21 kommuner bi-drager til begge ordninger, mens 40 kommuner bidrager til den ene ordning og modtagerfra den anden.På kommuneniveau varierer den samlede udligning (jf. figur 6.3.1) i kroner pr. indbyggerfra -27.936 kr. i Gentofte Kommune til 15.517 kr. i Lolland kommune.Af tabel 6.3.1 fremgår det, at landsudligningen flytter ca. 8 mia. kr., hovedstadsudligningenflytter 2,2 mia. kr. og udligning vedr. højt strukturelt underskud flytter 2,3 mia. kr. Den sam-lede udligningsvirkning er mindre end summen af disse tre beløb, da en række kommunerbetaler til en ordning, mens de modtager fra en anden ordning.Det fremgår desuden, at den samlede volumen af udligning vedr. udgiftsbehov udgør ca. 5mia. kr., mens beskatningsgrundlagsdelen udgør 8,5 mia. kr. Skattedelen er større endudgiftsbehovsdelen på grund af en større spredning i kommunernes skattegrundlag pr.indbygger end i kommunerne udgiftsbehov pr. indbygger.I figurerne nedenfor er vist opdelingen af de samlede udligningsbeløb på henholdsvis ud-ligning af udgiftsbehov og udligning af beskatningsgrundlag, dvs. landsudligningen, hoved-stadsudligningen og tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud, jf. tabel 6.3.1, pkt.d.

I et nettoudligningssystem foretages der en samlet udligning af udgiftsbehov og beskat-ningsgrundlagsudligningen ud fra kommunens strukturelle underskud. I dette afsnit er vist,at nettoudligningssystemet kan opsplittes i et udligningssystem med separat udligning afudgiftsbehov og beskatningsgrundlag, uden at de samlede fordelingsvirkninger ændres.Hvis dette system skal gennemføres, vil der også skulle tages stilling til udformningen afoverudligningsbestemmelsen, som formentlig alene vil skulle omfatte udligningen af be-skatningsgrundlag.En kommunes strukturelle underskud pr. indbygger kan opgøres som summen af de to for-skelsbeløb vedr. kommunens udgiftsbehov pr. indbygger i forhold til det gennemsnitligeudgiftsbehov og forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og detgennemsnitlige beskatningsgrundlag, tillagt et generelt beløb svarende til det gennemsnit-lige strukturelle underskud pr. indbygger.Det strukturelle underskud pr. indbygger for kommune i kan skrives som:(1)Hvor:UbehoviBgiTNiIdet udtrykket:-(∑ Ubehov /∑N)+(∑ Ubehov /∑N) - (T x∑Bg /∑N)+(T x∑Bg /∑N)som er lig med nul, indsættes mellem de to led i (1), kan (1) omskrives til:(2)(2.1)(2.2)(2.3)Strukti=(Ubehovi/ Ni) - (∑ Ubehov /∑N)+ (∑ Ubehov /∑N)- (T x∑Bg /∑N)+ (T x∑Bg /∑N)- (T x Bgi/ Ni)er kommunes udgiftsbehov i 1.000 kr.er kommunes beskatningsgrundlag i 1.000 kr.er skattetryksfaktorener kommunens folketal.Strukti= (Ubehovi/ Ni) – (T x Bgi/ Ni)

(5.1) Den almindelige mellemkommunale udgiftsbehovsudligning.(5.2) Et generelt finansieringselement, som udgør 58 pct. af det gennemsnitlige strukturelleunderskud pr. indbygger for alle kommuner. Finansieringselementet kan således sidestillesmed det generelle bloktilskud og har som sådan ikke nogen udligningsvirkning.(5.3) Den almindelige mellemkommunale beskatningsgrundlagsudligning.Eksempler på opdeling af landsudligningen for udvalgte kommunerI det følgende gives fire eksempler på opdelingen af det strukturelle underskud. Det sam-lede strukturelle underskud jf. (1) opdeles her i:et udgiftsbehovelementet finansieringselementet skatteudligningselementLolland KommuneStrukturelt underskudKommunen har det største strukturelle underskud pr. indbygger i 2012.Kommunens strukturelle underskud beregnes som forskellen mellem kommunens udgifts-behov pr. indbygger 71.160 og kommunens beregnede skatteindtægt pr. indbygger36.572.(5.5) Strukturelt underskud: 36.572 – 71.160 = -34.588I figur 6.4.1, er det strukturelle underskud pr. indbygger vist.jf. (5.1)jf. (5.2)jf. (5.3)

Kommuner med skatteindtægter under gennemsnittet modtager fra udligningen. Det ergrunden til at fortegnet i (5.8) er positivt, selvom forskelsbeløbet i Figur 6.4.4 er negativt forLolland Kommune.De 3.976 svarer til første del af formlen i (5.3) [(T x∑Bg /∑N) - (T x Bgi/ Ni) ], dvs. denalmindelige mellemkommunale beskatningsgrundlagsudligning. For at beregne udlignings-beløbet, ganges med antal indbyggere og udligningsniveauet.Kommuner, der ligesom Lolland Kommune har skatteindtægter under gennemnittet, mod-tager fra udligningen beløbet på de 3.976 bidrager således til at øge det samlede netto-udligningsbeløb, for Lolland Kommune.Generelt er en kommunes strukturelle underskud:Summen af det generelle finansieringselement jf. figur 6.4.3.Tillagt positive merudgifter eller fratrukket mindreudgifter jf. figur 16.4.2Tillagt positive mindreindtægter vedr. skat eller fratrukket merindtægter vedr. skatjf. Figur 6.4.4For Lolland Kommune kan det strukturelle underskud jf. Figur 6.4.1 således sammensæt-tes som summen af beløbene i figur 6.4.2, 6.4.3 og 6.4.4.Element vedr. udgiftsbehov jf. (5.6)Generelt finansieringselement jf. (5.7)Element vedr. skatteindtægt jf. (5.8)I alt13.98416.6283.97634.588

Egedal KommuneFor Egedal Kommune er skatteindtægten over gennemsnittet, og udgiftsbehovet undergennemsnittet. Begge udligningselementer fragår således ved opgørelse af det samledestrukturelle underskud jf. summen af beløbene i figur 6.4.2, 6.4.3 og 6.4.4. Kommunen hardog stadig et underskud, fordi det generelle finansieringselement er større.Egedal Kommune:Strukturelt underskud: 48.503 – 46.840 = 1.663Element vedr. udgiftsbehov jf. (5.6)Generelt finansieringselement jf. (5.7)Element vedr. skatteindtægt jf. (5.8)I altGentofte KommuneGentofte Kommune har på samme måde en skatteindtægt over gennemsnittet, og et ud-giftsbehov under gennemsnittet. Begge udligningselementer fragår således igen ved opgø-relse af det samlede strukturelle underskud jf. summen af beløbene i figur 6.4.2, 6.4.3 og6.4.4. Gentofte har dog i modsætning til Egedal Kommune, et strukturelt overskud, fordidet generelle finansieringselement er mindre end summen af skatte- og udgiftsbehovele-menterne.Gentofte Kommunes strukturelle overskud betyder, at kommunen betaler til landsudlignin-gen i 2012.Gentofte Kommune:Strukturelt underskud: 53,793 – 69.356 = -15.563 ( =overskud på +15.563)Element vedr. udgiftsbehov jf. (5.6)Generelt finansieringselement jf. (5.7)Element vedr. skatteindtægt jf. (5.8)I alt-3.38316.628-28.808-15.563-8.67316.628-6.2921.663

Der er ikke nogen entydig måde at opsplitte finansieringselementet i (11.2) på. Hvis enkommune f.eks. har et landsgennemsnitligt udgiftsbehov og et landsgennemsnitligt be-skatningsgrundlag, vil kommunens tilskud udelukkende bestå af finansieringselementet,som ikke umiddelbart kan fordeles på beskatningsgrundlag og udgiftsbehov.I dette afsnit, er det valgt at opsplitte finansieringselementet, således at 50 pct. henføres tiludgiftsbehovsudligningen og 50 pct. til beskatningsgrundlagsudligningen.Den samlede opsplitning af udligningsordningen til kommuner med højt strukturelt under-skud i en beskatningsgrundlagsdel og en udgiftsbehovsdel, kan herefter beregnes som an-ført herunder.Begge tilskud opgøres inklusive et beregnet generelt finansieringsbidrag fra samtligekommuner, fordelt efter folketal. Herved opnås det, at de opsplittede udligningsordningersummer til nul. Bidraget kan sidestilles med en modregning i det generelle bloktilskud.Udgiftsbehov:Tilskudsdel: (11.1) + 50 pct. af (11.2)(12.udg)L12udgbehovi=[ (Ubehovi/ Ni) - (∑ Ubehov /∑N) ] x 0,32 x Ni+0,5 x +0,035 x [ (∑ Ubehov /∑N) - (T x∑Bg /∑N) ] x 0,32 x NiBidragsdel:(12.udg.f)L12udgbehovfinansiering= -1 x (∑ L12udgbehov) /∑N)x Ni

Dette indebærer, at selvom alle kommuner med højt strukturelt underskud har et positivttilskud fra den samlede ordning (før indregning af finansieringen), kan det forekomme, aten kommune har et negativt tilskud i beskatningsgrundlagsdelen, der dog mere end opve-jes af et positivt tilskud i udgiftsbehovsdelen, eller omvendt.Regneeksempel vedr. udligning til kommuner med højt strukturelt underskudI 2012-udligningen er 59 kommuner omfattet af udligningsordningen vedr. højt struktureltunderskud. Disse kommuner har i 2012 et samlet folketal på 3.431.432, en gennemsnitligberegnet skatteindtægt på 37.358 kr. og et gennemsnitligt udgiftsbehov på 57.641 pr. ind-bygger.Det landsgennemsnitlige udgiftsbehov er på 57.176 kr. og den gennemsnitlige skatteind-tægt er 40.548 kr. (svarende til et gennemsnitligt strukturelt underskud på 16.628 kr. pr.indbygger).Det samlede opsplittede tilskud for de 59 kommuner i 2012 kan herefter beregnes:Udgiftsbehov:(12.udg.1*)(12.udg.2*)(57.642-57.1769) x 0,32 x 3.431.4320,5 x 0,035 x 0,32 x 3.431.432 x 16.628===511.351.000 kr.319.525.000 kr.830.876.000 kr.-830.876.000 kr.

Fra 1. januar 2011 hjemtager kommunerne 50 pct. refusion af forsørgelsesudgifterne i pe-rioder med virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud)og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, seks ugers selvvalgt uddan-nelse eller passiv forsørgelse.Det indgik endvidere i omlægningen, at der blev indført et fælles driftsloft for kommunernesdriftsudgifter til aktivering. I den tidligere ordning var der to forskellige rådighedsbeløb forkommunernes driftsudgifter til aktivering afhængigt af målgruppe: ét for forsikrede ledigeog ét for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Driftsudgifter til aktivering afsygedagpengemodtagere samt køb af seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledigevar i den tidligere ordning ikke underlagt et driftsloft.Fra 1. januar 2011 er der indført ét fælles driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson for drifts-udgifter til aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, forsikrede ledige,sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere samt deltagere i seks ugers selvvalgt ud-dannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering inden for loftet.7.2.1. Finansiering af omlægningerne på beskæftigelsesområdetDe samlede kommunale merudgifter ved omlægningen blev i tilknytning til lovgivningenvurderet til ca. 8,4 mia. kr. Kommunerne kompenseres for merudgifterne via beskæftigel-sestilskuddet, budgetgarantien og DUT-ordningen.Gennem beskæftigelsestilskuddet kompenseres kommunerne for udgifterne til de forsikre-de ledige. Omlægningen gav anledning til en forhøjelse af beskæftigelsestilskuddet på ca.4,5 mia. kr.Gennem budgetgarantien kompenseres kommunerne for udgifterne til kontanthjælp, ledig-hedsydelse, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps- og le-dighedsydelsesmodtagere, revalidering, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodta-gere og forsikrede ledige, samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse, kom-munale udgifter til danskundervisning til udlændinge samt introduktionsydelse og aktiveringefter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og er-hvervsgrunduddannelse. Omlægningen gav anledning til en forhøjelse af budgetgarantienpå ca. 3,2 mia. kr.Gennem DUT-ordningen kompenseres kommunerne for øvrige udgiftsændringer som følgeaf de ændrede regler. Omlægningen gav anledning til en DUT-kompensation på ca. 0,7mia. kr.

7.2.2. Byrdefordelingsmæssige forskydningerI forbindelse med lovforslaget blev de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerneberegnet. Der er i beregningerne af virkningerne for den enkelte kommune antagetuændret adfærd hos kommunerne, men det bemærkes, at der for en række kommuner harværet et potentiale for at omlægge indsatsen med henblik på at opnå den høje refusions-sats på aktivering. Formålet med loven var, at kommunerne udnyttede dette potentiale.Tidligere opgjorte virkninger og tiltag i den forbindelseDe ultimo 2010 opgjorte virkninger for 2011 baseret på de daværende oplysninger omkommunernes adfærd, varierede fra et tab på 0,44 pct. af beskatningsgrundlaget til en ge-vinst på 0,41 pct. af beskatningsgrundlaget.Det indgik i loven, at der for 2011 og 2012 blev indført en overgangsordning for kommunermed opgjort tab på ordningen. For 2011 blev kommunerne kompenseret for tab på over0,05 pct. af beskatningsgrundlaget. Der var i alt 27 kommuner, der i 2011 modtog over-gangstilskud efter denne ordning. For 2012 kompenseres kommunerne for tab på over 0,1pct. af beskatningsgrundlaget, og denne ordning omfatter 15 kommuner.De beregnede byrdefordelingsmæssige virkninger, som opgjort i forbindelse med lovbe-handlingen, samt tildelt overgangstilskud i 2011 og 2012 fremgår af de vedlagte tabeller.Det skal herudover bemærkes, at der i løbet af 2011 blev udbetalt en foreløbig kompensa-tion til kommunerne med henblik på at imødegå den likviditetsmæssige belastning forkommunerne i løbet af året. Det skyldes, at omlægningen blev indført så sent, at kompen-sationen ikke indgår i det bloktilskud og beskæftigelsestilskud, der udbetales fra starten afåret. Kompensationen blev udbetalt ved midtvejsreguleringen, som afregnes i de sidste tremåneder af 2011. Men udbetalingen af den foreløbige kompensation betød, at kommuner-ne blev dækket ind for likviditetsbelastningen allerede fra starten af året.Det indgik endelig i lovbemærkningerne, at: ”Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansie-ringsudvalg vil foretage en analyse af de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusions-og tilskudsomlægningerne vedrørende kommunernes indsats på beskæftigelsesområdetmed henblik på en vurdering af behovet for eventuelle tilpasninger af udligningssystemet.Denne analyse vil indgå i Finansieringsudvalgets igangværende arbejde med det kommu-nale tilskuds- og udligningssystem.”I det supplerende kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde fra december 2010indgår det i forlængelse heraf, at:”I lyset af de ændrede omstændigheder for arbejdet justeres Finansieringsudvalgets kom-missorium på følgende punkter:

Opdaterede beregninger af virkningerneFinansieringsudvalget har som led i sit arbejde fået gennemført opdaterede beregninger afvirkningerne af omlægningen. Der er foretaget en nyere beregning, der har indgået i enkorrektion af regnskabstal for 2010 for kommunernes udgifter til forsikrede ledige medhenblik på at etablere et ”kunstigt udgiftsgrundlag” for udgiftsbehovsanalyserne i kapitel 13,der tog højde for de fremadrettet øgede udgifter på området.Desuden er på baggrund af skøn for kommunernes udgifter i 2011 baseret på data fra no-vember 2011 foretaget en ny beregning, som tager højde for et nyere ledighedsbilledesamt de omlægninger af indsatsen, som har fundet sted i kommunerne i 2011. I denne be-regning indgår der altså til forskel fra i de øvrige beregninger en adfærdsændring på kom-muneniveau. Det bemærkes dog, at der må tages et forbehold for, at tallene er baseret påskøn.De nye beregninger af de byrdefordelingsmæssige virkninger (bilag 7.1) er beregnet medudgangspunktet i tilskuddet for 2011 ekskl. den indførte overgangsordning.Den opdaterede beregning viser store skift i de opgjorte byrdefordelingsmæssige virknin-ger, hvilket peger i retning af, at der allerede i 2011 er foretaget omlægninger af indsatsen.Der er dog også tegn på, at der er kommuner, der fortsat har haft et potentiale for omlæg-ning af indsatsen, men det må forventes, at der i forbindelse med budgetlægningen for2012 således også er sket yderligere omlægninger, sådan som det har været hensigtenmed loven. Det vurderes således at de oprindeligt opgjorte virkninger vil være relativt ud-jævnede for de fleste kommuner fra 2012 og frem.

de incitamentsmæssige virkninger. Tilsvarende vil kommuner med et relativt lavt demogra-fisk og socioøkonomisk betinget udgiftsbehov på sundhedsområdet få lavere udgifter tilsundhedsområdet.7.3.1. UdligningsvirkningFor så vidt angår udligningsvirkningen medfører en ændring af kommuners medfinansie-ring af sundhedsområdet en ændring i beregningsgrundlaget for tilskuds- og udligningssy-stemet for kommuner. Det kommunale grundbidrag vedr. sundhedsvæsenet konteres ikommunernes budget- og regnskabssystem under hovedkonto 7. Den aktivitetsbestemtemedfinansiering indgår i kommunernes hovedkonto 4, og medregnes dermed i kommuner-nes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Når grundbidraget afskaffes og den aktivitets-bestemte medfinansiering øges, stiger kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgif-ter, og dermed kommunernes samlede udgiftsbehov.Når kommunernes udgiftsbehov stiger, stiger også kommunernes strukturelle underskud.En større andel af det samlede bloktilskud vil dermed blive fordelt via landsudligningen,hvorved en mindre andel af bloktilskuddet fordeles efter indbyggertal. Endvidere medføreren forøgelse af kommunernes udgiftsbehov og dermed strukturelle underskud, at der kanvære en ændring i antallet af kommuner med højt strukturelt underskud.7.3.2. Byrdefordelingsmæssige forskydningerI bilag 7.2 fremgår en beregning af konsekvenserne af omlægningen. Kommunernes aktivi-tetsbestemte medfinansiering er beregnet med udgangspunkt i aktiviteten i 2009. Omlæg-ningen medfører endvidere, at kommunernes nettodriftsudgifter og således udgiftsbehovetforøges med 6,7 mia. kr. Det indgår endvidere i beregningen, at enhedsbeløbene i udlig-ningsberegningen er genberegnet med udgangspunkt i en forøget kommunal medfinansie-ring.I bilaget fremgår af kolonne 1 den udligningsmæssige virkning af et øget kommunalt ud-giftsbehov. Af kolonne 2 fremgår den kommunale merudgift ved den forøgede kommunalemedfinansiering, mens effekten af det reducerede kommunale grundbidrag fremgår af ko-lonne 3. Af kolonne 4 fremgår den samlede virkning (1+2+3).Der er i beregningerne af byrdefordelingsmæssige virkninger ikke indregnet effekten af entilbageførsel af kommunalt bidrag som følge af ovennævnte ændringsforslag til L 176.Det indgår i bemærkningerne til L176, at lovforslaget samlet set vil give anledning til be-grænsede byrdefordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne.

Bilag 7.1: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2011Beregnet virkning af ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet mv. (2011 aktivitet, med fuld udligningsvirkning)Ændring iudligningog tilskud(+= ge-vinst)Ændring ikommunaleudgifter(uden forbeskæf-tigelses-området)(-=mer-udgift)Virkningsom finan-sieresindenfordetgenerellesystem1.000 kr.(1,2)(+=ge-vinst)(3)-4101.82572.167-55.66514.785900-2.8443.53221.7925.969-3.0332.004-3.356-2.5823.5109.363-3.0265145.6174.5287.1306.9885.4165.4026.9984.74016.34711.1335.5867543.822-4.157Ændring ibeskæf-tigelses-tilskud(+=ge-vinst)Ændring ikommunaleudgifter(inden forbeskæf-tigelses-området)(-=mer-udgift)Virkningsom finan-sieres overbeskæf-tigelses-tilskuddet1.000 kr.(4,5)(+=ge-vinst)(6)-14.56531.18644.029-4.82033-3.26427255-1.728-753-1.9082.728-775-1.966-390-1581.2132.287-15-3.822-8.486-9.2899.6891.154-1.160-436-2.549-6.523-2731.45616.630Samletvirkning1.000 kr.(3,6)(+=ge-vinst)Samletvirkningjf.(7) somændring ibeskat-nings-niveau(+=tab)

Bilag 7.1: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2011Beregnet virkning af ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet mv. (2011 aktivitet, med fuld udligningsvirkning)Ændring iudligningog tilskud(+= ge-vinst)Ændring ikommunaleudgifter(uden forbeskæf-tigelses-området)(-=mer-udgift)Virkningsom finan-sieresindenfordetgenerellesystem1.000 kr.(1,2)(+=ge-vinst)(3)-26.3288.1791.5888.9204.611-3.419-6.501-2.040-3.807956-13.809-1.8978414.100-8.219-8.317-4.812-2.7022.9733.1093.3635.635-933-2.6386.515-5561.4334942.073-4.2081.9504.8772.848-1.796451491826-641-12.7439.397-16.974Ændring ibeskæf-tigelses-tilskud(+=ge-vinst)Ændring ikommunaleudgifter(inden forbeskæf-tigelses-området)(-=mer-udgift)Virkningsom finan-sieres overbeskæf-tigelses-tilskuddet1.000 kr.(4,5)(+=ge-vinst)(6)-5.8466387.0435.366-2.4371042.983-8.979-5.316-1.7727.305-18.795-2.910-1.8061422.4274.8195.342-6.3364.2901.168-4.231-4.251-2.1975.244-932-1.704-1.761303-4.551-867.331-616-2.289-2121.628-2.860-4.5451.0722302.633Samletvirkning1.000 kr.(3,6)(+=ge-vinst)Samletvirkningjf.(7) somændring ibeskat-nings-niveau(+=tab)

Bilag 7.1: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2011Beregnet virkning af ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet mv. (2011 aktivitet, med fuld udligningsvirkning)Ændring iudligningog tilskud(+= ge-vinst)Ændring ikommunaleudgifter(uden forbeskæf-tigelses-området)(-=mer-udgift)Virkningsom finan-sieresindenfordetgenerellesystem1.000 kr.(1,2)(+=ge-vinst)(3)-38.183-17.114-3.2373.564984647-77-1.764440962-19.958-2395503.587-2.2586023.767-159-3.582-4.898-10.6331.5342.0789066.0503.0096672.957413-7.112-9.660-11.475Ændring ibeskæf-tigelses-tilskud(+=ge-vinst)Ændring ikommunaleudgifter(inden forbeskæf-tigelses-området)(-=mer-udgift)Virkningsom finan-sieres overbeskæf-tigelses-tilskuddet1.000 kr.(4,5)(+=ge-vinst)(6)-3.518-1.5563.4874.385-3.1021.892-13.849-2.7928.612-7.996-51.118-1.987-14.1251.72060.8583.915-2.3467.769-6793.394-15.487-12.5391.7111.608-3.155-900-127-2.3131.8607.187-2.586-6.233Samletvirkning1.000 kr.(3,6)(+=ge-vinst)Samletvirkningjf.(7) somændring ibeskat-nings-niveau(+=tab)

8.1. Baggrund og indledningFra og med 2010 overtog kommunerne finansieringen af en del af udgifterne til dagpengeog aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne blev kompenseret for udgifterne gennem etbeskæftigelsestilskud, som blev indført med virkning fra 2010.Beskæftigelsestilskudsordningen skal ses som et alternativ til at kompensere kommunernegennem det generelle tilskuds- og udligningssystem. Baggrunden for beskæftigelsestil-skudsordningen var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene sidegiver kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side un-derstøtte den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der errelativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Dette skal ses i lyset af, at udgifterne tildagpenge og aktivering af forsikrede ledige generelt er relativt konjunkturafhængige, og atkommunerne overtog finansieringen af dagpenge og aktivering på et tidspunkt, hvor et skif-te i konjunkturen gav risiko for store ledighedsstigninger.Beskæftigelsestilskuddet indebærer, at kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for dekommunale nettoudgifter til indsatsen for de forsikrede ledige. For den enkelte kommuneer der ved etableringen af ordningen taget udgangspunkt i en beregning af kommunensnettoudgifter i 2009, såfremt de nye finansieringsregler havde været gældende på dettetidspunkt. Herefter sker der årlige reguleringer for merudgifterne på området. Med henblikpå at tage højde for forskelle i ledighedsudviklingen mellem landsdelene, er reguleringenfor merudgifterne opdelt på landsdele. Hver enkelt landsdel kompenseres således i forholdtil den gennemsnitlige udvikling i ledigheden i den pågældende landsdel. Samlet set sigterordningen således mod en rimelig sammenhæng mellem den enkelte kommunes tilskud ogkommunens faktiske udgifter på området.Ved etableringen af ordningen indgik det, at der efter nogle år skulle foretages en evalue-ring af ordningen. Det indgik således i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag:

”Forligspartierne er enige om at anmode Velfærdsministeriets Finansierings-udvalg om at igangsætte en evaluering af den foreslåede finansieringsordningi folketingsåret 2012-13, særligt med henblik på mulighederne for at lade detgenerelle tilskuds- og udligningssystem omfatte også udgiftsområdet vedrø-rende forsikrede ledige.”I forbindelse med refusionsomlægningen i december 2010 med virkning fra 2011 blev eva-lueringen fremrykket. Det fremgik således af bemærkningerne til dette lovforslag:”Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg vil foretage en ana-lyse af de byrdefordelingsmæssige virkninger af refusions- og tilskudsomlæg-ningerne vedrørende kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet medhenblik på en vurdering af behovet for eventuelle tilpasninger af udligningssy-stemet. Denne analyse vil indgå i Finansieringsudvalgets igangværende ar-bejde med det kommunale tilskuds- og udligningssystem.”Formålet med evalueringen beskæftigelsestilskuddet er altså først og fremmest at vurderemuligheden for at omlægge kommunernes kompensation til en kompensation via bloktil-skuddet. En sådan omlægning vil, for at imødegå store byrdefordelingsmæssige udsvinghos kommunerne, nødvendiggøre, at der sker samtidige tilpasninger i udligningssystemet,således at kommunale forskelle i udgiftspresset vedr. forsikrede ledige også er afspejlet isystemets kriterier, vægte mv. Samtidig skal det vurderes, om det nuværende system fun-gerer hensigtsmæssigt.Som led i denne vurdering og vurderingen af fordele og ulemper ved den særlige beskæf-tigelsestilskudsordning versus kompensation og udligning via det generelle system må og-så inddrages en vurdering af, i hvilket omfang beskæftigelsestilskuddet giver en rimeligkompensation af den enkelte kommunes udgifter på området. Det er således relevant atinddrage erfaringerne med ordningen set i forhold til den udvikling, som har fundet sted iledigheden og i kommunernes udgifter til forsikrede ledige.Evalueringen indeholder således følgende elementer:En gennemgang af omlægningen i 2009/2010 samt senere ændringer fra 2011.En gennemgang af beskæftigelsestilskuddets elementer og reguleringerErfaringer med beskæftigelsestilskuddet (med udgangspunkt i tilskudsåret 2010)Konsekvenser ved en omlægning til generelt system (herunder overordnet omfordele/ ulemper)Analyser af udgiftsbehovskriterier mv. med henblik på justeringer i det generellesystemOpsamling og konklusion

8.2. Omlægningerne på dagpengeområdetFra den 1. august 2009 overtog kommunerne ansvaret for de forsikrede ledige. Begrundel-sen var, at et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem ville gøre det muligt at fokusereindsatsen og udnytte ressourcerne mere optimalt.Kommunerne overtog finansieringsansvaret fra den 1. januar 2010 og der blev gennemførten kompensationsmodel, der fremover sikrede, at kommunerne under ét blev fuldt kom-penseret for de overtagne opgaver.Kompensationsmodellen bestod af følgende:1.2.Refusion af de samlede udgifter (For a-dagpenge skulle staten i aktive perioderfinansiere 75 pct. og 50 pct. i passive perioder)Et beskæftigelsestilskud som svarer til de forventede kommunale bidrag til finan-siering af udgifterne til dagpenge og nettoudgifterne til aktivering af dagpenge-modtagere efter statsrefusion. Tilskuddet midtvejs- og efterreguleres.3.En forsikringsordning, der skal sikrer mod kraftig stigende ledighed i enkeltekommuner. F.eks. ved større nedlæggelser af arbejdspladser.Efter samme model, som hidtil havde været gældende på sygedagpengeområdet, blev dersom led i omlægningen i 2009 indført en såkaldt karensperiode, som betyder, at statenfuldt ud kompenserer kommunernes udgifter til dagpenge i de første 4 uger af ledigheds-forløbet. Der blev endvidere etableret en særlig overgangsordning i forhold til denne ka-rensperiode, som betyder, at staten i 2010 har kompenseret kommunernes udgifter til dag-penge fuldt ud i de første 18 uger, i 2011 i de første 12 uger og i 2012 i de første 8 uger.Fra 2013 er ordningen fuldt indfaset, og staten kompenserer, som nævnt, herefter kommu-nernes udgifter i de første 4 uger.Kommunernes nettoudgifter til forsikrede ledige efter refusion i 2010 blev i 2009 skønnet til8,9 mia. kr., som forudsattes kompenseret via beskæftigelsestilskuddet.I december 2010 blev der vedtaget en finansieringsomlægning på beskæftigelsesområdet,hvor refusionssatserne for udgifterne til kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, re-validering og dagpenge generelt blev sænket. Både i den tidligere ordning og i den nyeordning har princippet været, at kommunerne modtog en højere refusion i perioder medaktivering og en lavere refusion i perioder med passiv forsørgelse. I den nye ordning sæn-kes og harmoniseres refusionssatserne, så kommunerne nu hjemtager 50 pct. refusion afforsørgelsesudgifterne i perioder med aktivering i ordinær uddannelse og virksomhedsret-tede tilbud og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering. Refusionen afdagpenge i passive perioder blev sat ned til 30 pct., ligesom kommunerne fra 2011 medfi-

nansierer udgifterne til uddannelsesydelse i forbindelse med seks ugers selvvalgt uddan-nelse med 70 pct. Dette bevirker, at det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2011 blev øgetfra 11,0 mia. til 15,5 mia. kr.Der skete også en ændring af, hvilke udgifter, som var forudsat kompenseret via beskæfti-gelsestilskuddet. Det skyldes, at der som led i omlægningen blev indført et fælles driftsloftfor kommunernes driftsudgifter til aktivering af ledige, uanset om der er tale om forsikredeeller ikke forsikrede ledige. Det betyder, at kommunernes driftsudgifter til aktivering kunkan opgøres samlet og ikke for de enkelte målgrupper. Som konsekvens heraf er kommu-nernes nettodriftsudgifter fra 2011 til aktivering af forsikrede ledige overført fra beskæfti-gelsestilskuddet til budgetgarantien. Disse udgifter kompenseres således fra 2011 via blok-tilskuddet.Det skal endvidere bemærkes, at dagpengeperioden som led i aftale om genopretning afdansk økonomi er sat ned fra 4 til 2 år. Der sker dog en midlertidig forlængelse af dagpen-geperioden med op til et halvt år for visse grupper af ledige, som opbruger dagpengeretteni 2. halvår 2012. Dette medfører, at udgifterne til dagpenge, herunder i forbindelse med ak-tivering, bliver reduceret gradvist fra midten af 2012. Dagpengereformen vil være fuldt ind-faset i 2014.

8.3. Beskæftigelsestilskuddets elementer og reguleringerBeskæftigelsestilskuddet består af:Etgrundtilskud,som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to årfør tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og regu-leret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigel-sestilskuddet. For 2010 og 2011, hvor grundtilskuddet ikke kunne baseres på etsamlet beskæftigelsestilskud to år før, er grundtilskuddet i stedet fastsat med ud-gangspunkt i en beregning af kommunens nettoudgifter i 2009, såfremt de nye fi-nansieringsregler havde været gældende på dette tidspunkt.Etmerudgiftsbehov,der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mel-lem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for til-skudsåret.Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Detsamlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren på baggrund af et skøn overledigheden og kommunernes nettoudgifter til de forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddetmidtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Det endelige til-skud baseres på de faktiske kommunale nettoudgifter på landsplan og det endelige mer-udgiftsbehov fordeles på grundlag af udviklingen i ledighed i de pågældende landsdele.

Beskæftigelsestilskuddet var ved den foreløbige tilskudsudmelding for 2010 på ca. 8,9 mia.kr.8.3.1. Beskrivelse af elementer, fordelingsmekanismer og reguleringerNedenfor beskrives nærmere de elementer – grundtilskuddet og merudgiftsbehovet – somudgør elementerne i det samlede beskæftigelsestilskud. Ligeledes beskrives fordelingsme-kanismerne for disse elementer.GrundtilskudDet har ved etablering af ordningen været intentionen, at beskæftigelsestilskuddeti ud-gangssituationenskulle ligge meget tæt på den enkelte kommunes faktiske udgifter. Såle-des har grundtilskuddet for 2010 og 2011 været fastlagt med udgangspunkt i den enkeltekommunes beregnede udgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige, såfremt denuværende finansieringsregler havde været gældende i 2009.Herefter udgør den enkelte kommunes grundtilskud kommunens samlede beskæftigelses-tilskud fra året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønni-veau. Det vil sige, at den enkelte kommunes grundtilskud for 2012 i faste priser svarer tilkommunens samlede beskæftigelsestilskud for 2010.I tilfælde af ændringer i love og regler, som påvirker kommunernes udgifter på området,foretages der i langt de fleste tilfælde en individuel korrektion af den enkelte kommunesgrundtilskud. Denne særlige korrektionsordning skal ses i lyset af intentionen om, at grund-tilskuddet i udgangspunktet skulle fastsættes svarende til den enkelte kommunes bereg-nede udgifter.Som et eksempel på en sådan ændring af love og regler, som der er taget højde for vedfastlæggelsen af grundtilskuddet for 2011 og 2012 kan nævnes indfasningen af den så-kaldte karensperiode, der som ovenfor nævnt betyder, at den periode i begyndelsen af le-dighedsforløbet, hvor staten fuldt ud kompenserer kommunerne for deres udgifter til dag-penge, gradvist nedsættes fra 18 uger i 2010, 12 uger i 2011, 8 uger i 2012 og 4 uger fraog med 2013. Konsekvenserne af afkortningen af dagpengeperioden og omlægningen afrefusionssatserne fra 1. januar 2011 er andre eksempler på lovændringer, der har haft be-tydning for opgørelsen af grundtilskuddet i 2012.MerudgiftsbehovGrundtilskuddet for et tilskudsår udgør som nævnt ovenfor kommunens samlede beskæfti-gelsestilskud for året to år før tilskudsåret. Formålet med merudgiftsbehovet er, at det skalkompensere kommunerne for udviklingen i udgifterneud overgrundtilskuddet, som altsåafspejler en udgangssituation.

Merudgiftsbehovet opgøres for kommunerne under ét som forskellen mellem kommuner-nes grundtilskud og de kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Merudgiftsbehovet kansåledes i nogle år blive positivt og i andre år negativt.I året før tilskudsåret foretages en foreløbig opgørelse og udmelding af merudgiftsbehovetpå grundlag af det foreliggende skøn over udgifterne baseret på konjunkturvurderingen fortilskudsåret, som foretages i maj i året før tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles ved denforeløbige udmelding på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet baseret på konjunktur-vurderingen for tilskudsåret, som foretages i maj i tilskudsåret. I året efter tilskudsåret fore-tages en efterregulering af merudgiftsbehovet baseret på de faktiske kommunale udgifter itilskudsåret.Ved midtvejsreguleringen og den endelige fordeling af merudgiftsbehovet på de enkeltekommuner tages der hensyn til forskelle i udviklingen af antallet af ledige mellem landsde-lene.Det betyder, at det samlede merudgiftsbehov på landsplan først fordeles på landsdele iforhold udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere fra året 2 år før tilskudsårettil tilskudsåret. Herefter fordeles den enkelte landsdels andel af merudgiftsbehovet påkommunerne i landsdelen i forhold til bruttoledigheden i året 2 år før tilskudsåret. Over-gangsordningen for beskæftigelsestilskuddet for 2010 betød, at merudgiftsbehovet er for-delt på landsdele i forhold til udviklingen i bruttoledigheden fra 2009 til 2010 og derefter påkommuner i forhold til bruttoledigheden i 2009.8.3.2. Illustration af reguleringerneDer foretages tre opgørelser og reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgø-res og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres til-skuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endeligefterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af det fakti-ske merudgiftsbehov for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber.

Som det fremgår ovenfor, sker der ved midtvejs- og efterregulering alene en regulering afmerudgiftsbehovet. Grundtilskuddet beregnes og fordeles altså én gang for alle ved denforeløbige udmelding.8.3.3. Overordnede overvejelser om betydningen af elementerneDet er således relevant i en evalueringssammenhæng i lyset af de første erfaringer medordningen at se på, hvor godt udviklingen i beskæftigelsestilskuddets elementer stemmeroverens med de intentioner, der lå til grund for ordningens delelementer og fordelingenheraf i tilknytning til de tre reguleringer i årets tilskud.På nuværende tidspunkt foreligger der kun data for det første år, det vil sige 2010. Det kanderfor endnu ikke vurderes, hvordan ordningen vil fungere på længere sigt. Men det kandog bemærkes, at grundtilskuddet til den enkelte kommune i 2010 og 2011 består af enkonkret beregning af udgifterne i 2009, såfremt de nye finansieringsregler havde væretgældende i dette år. Idet de efterfølgende års grundtilskud svarer til det samlede beskæfti-gelsestilskud to år tidligere (grundtilskuddet i 2012 svarer således til det endelige tilskud for2010), er der tale om et historisk element, som videreføres i ordningen fremover.Med hensyn til merudgiftsbehovet er det relevant at vurdere, om merudgiftsbehovets udvik-ling har en rimelig sammenhæng med den centrale fordelingsnøgle, som anvendes – dvs.

med udviklingen i antal ledige i landsdelene. Merudgiftsbehovet kan således både påvirkesaf udviklingen i antallet af bruttoledige og i udgifterne pr. bruttoledig, herunder i den gen-nemsnitlige ledighedsperiode pr. ledig, fordelingen mellem nyledige og langtidsledige, akti-veringsgraden, redskabssammensætningen i aktiveringsindsatsen samt pris- og lønudvik-lingen.Hvis der i de kommende år sker forholdsvis store reguleringer via merudgiftsbehovet, vilden oprindelige fordeling af grundtilskuddet på et historisk grundlag efterhånden få en mi-nimal betydning i forhold til merudgiftsbehovet, der som nævnt fordeles på et aktuelt grund-lag.Men hvis udgiftsudviklingen på landsplan stagnerer, vil merudgiftsbehovet kun være afmindre betydning, og fordelingsordningen vil derfor kun i mindre omfang opfange forskyd-ninger i den regionale fordeling af ledigheden. I en tænkt situation, hvor udgifterne pålandsplan i de kommende år skulle være fuldstændigt uændrede, ville der ikke opstå nogetmerudgiftsbehov. Den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud ville derfor også være heltuændret, uanset af der kunne være underliggende forskydninger i ledigheden mellemlandsdelene.Det skal endvidere påpeges, at fordelingen af merudgiftsbehovet efter udviklingen i ledig-heden i særlige tilfælde ville kunne blive problematisk. Problemet ville opstå, hvis der i et årskulle opstå den situation, at udviklingen i merudgiftsbehovet og udviklingen i ledighedener modsat rettede, herunder at ledigheden i nogle landsdele stiger og i andre falder. I ensådan situation ville fordelingsmetoden ikke kunne anvendes, idet den f.eks. ville indebæ-re, at en stigning i udgifterne skulle fordeles i forhold til et fald i ledigheden i nogle landsde-le og stigning i andre.

Faldet i beskæftigelsestilskuddet fra den foreløbige opgørelse til midtvejsopgørelsen skalses i lyset af, at skønnet for ledigheden faldt fra 145.000 til 130.000 fuldtidspersoner fraden foreløbige regulering til midtvejsreguleringen. Ved den endelige opgørelse udgjordeden faktiske opgjorte bruttoledighed i 2010 blot 114.000 fuldtidspersoner, svarende til ca.21 pct. færre end først skønnet ved den foreløbige udmelding. Antallet af aktiverede forsik-rede ledige i 2010, som også har betydning for udgiftsniveauet, er til gengæld steget fradet skøn på 26.500 fuldtidspersoner, som lå til grund for den foreløbige opgørelse over etskøn på 33.000 fuldtidspersoner ved midtvejsreguleringen til 34.000 fuldtidspersoner vedden endelige opgørelse.Ses på de enkelte elementer, er der altså sket en stigning i grundtilskuddet ved midtvejs-reguleringen som følge af genberegningen på grundlag af udgiftsdata for 2009. Dennestigning i grundtilskuddet blev til dels modsvaret af et tilsvarende fald i merudgiftsbehovet,men derudover faldt merudgiftsbehovet også som følge af, at det samlede udgiftsskøn blevreduceret, jf. nedjusteringerne i det forventede antal bruttoledige.8.4.2. Beskæftigelsestilskuddet i landsdeleneMerudgiftsbehovet på landsplan fordeles på landsdele i forhold til udviklingen i ledigheden ide enkelte landsdele. Men for den enkelte landsdel har den faktiske udvikling i nettoudgif-terne til indsatsen fra 2009 til 2010 ikke nødvendigvis svaret til udviklingen i antallet af ledi-ge. Det betyder, at fordelingen af merudgiftsbehovet ved efterreguleringen af 2010-tilskuddet ikke helt svarer til udviklingen i de faktiske udgifter i de enkelte landsdele, jf. ta-bel 8.4.2.1.

I tabellen nedenfor er udviklingen i antallet af ledige i perioden 2009-2010 sammenholdtmed udviklingen i nettoudgifterne pr. ledig i de enkelte landsdele. I gennemsnit er udgifter-ne pr. ledig steget med ca. 18 pct. fra 2009 til 2010. I nogle landsdele er nettoudgifterne pr.ledig steget væsentligt mere samtidig med, at disse landsdele har haft en stigning i ledig-heden fra 2009 til 2010, som er mindre end landsgennemsnittet. Udviklingen i ledigheden,som merudgiftsbehovet fordeles efter, harmonerer således i mindre grad med udviklingen iudgifterne pr. ledig. Derfor bliver nogle landsdele, herunder Nord- og Vestjylland, ikke gen-nem merudgiftsbehovet kompenseret fuldt ud for udviklingen i deres faktiske udgifter.Omvendt er der nogle andre landsdele, hvor stigningen i nettoudgifterne pr. ledig har væretunder landsgennemsnittet samtidig med, at ledigheden er steget mere end landsgennem-snittet. I disse landsdele har kompensationen via merudgiftsbehovet oversteget udviklingeni de faktiske udgifter.T

Tabel 8.4.2.2. Udviklingen i udgifterne pr. ledig sammenholdt med udviklingen i ledighedenLedigheds-Udgift pr.Landsdel1. København og Østsjælland2. Nordsjælland3. Vest- og Sydsjælland + Born-holm4. Fyn5. Sydjylland6. Østjylland7. Vestjylland8. NordjyllandHele landettDer ses særligt en forskel i udviklingen i antallet af ledige og udviklingen i de realiseredenettoudgifter pr. ledig i landsdelene Nordjylland og Vestjylland. I disse landsdele er ledig-heden ikke steget så kraftigt som i resten af landet, hvorfor de får en relativ lavere andel afmerudgiftsbehovet. Men i disse landsdele har de realiserede nettoudgifter pr. ledig udvikletsig kraftigere end udviklingen i ledigheden.En væsentlig del af forklaringen er forskydninger i den andel af ledige, der i 2010 var om-fattet af den såkaldte karensperiode på 18 uger. Karensperioden indebærer, at staten af-holder den fulde udgift i de første 18 uger af ledighedsperioden.Andelen af udgifterne til passive dagpenge efter karensperioden er steget markant fra ca.43 pct. i 2009 til ca. 64 pct. i 2010. Denne udvikling har gjort sig gældende i alle landsdele,jf. tabel 8.4.2.3. og er den væsentligste del af forklaringen på, at kommunernes nettoudgiftpr. ledig, er steget markant fra 2009 til 2010. Årsagen er, at ændringen i sammensætnin-gen af ledigheden, og dermed i kommunernes medfinansieringsandel, ikke kun påvirkerden marginale ændring i ledigheden fra 2009 til 2010, men også den del af ledigheden,som kommunerne havde i 2009, og som kommunerne er blevet kompenseret for gennemgrundtilskuddet for 2009. Beregningerne af kommunernes udgifter i 2009 er i sagens naturbaseret på oplysninger om karensandelen i 2009. Landsdele og kommuner med en relativtstor bestand af dagpengemodtagere i 2009 vil ikke gennem merudgiftsbehovet blive kom-penseret for ændringen i andelen af dagpengeudgifterne efter karensperioden, for så vidtangår denne bestand. Som det fremgår af tabel 8.4.2.4, havde især Nordjylland en relativ47.99749.04344.79246.05943.18347.71747.77254.18457.91257.39756.76653.60759.00056.357+12,9 %+18,1 %+28,1 %+23,2 %+24,1 %+23,6 %+18,0 %+33,8 %+32,9 %+36,4 %+30,1 %+26,1 %+20,3 %+31,6 %51.26947.571Udgift pr.55.62555.982Forskeli pct.+8,5 %+17,7 %udvikling fra2009 til 2010+35,5 %+37,9 %ledig i 2009 ledig i 2010

vil kunne ske så store forskydninger i den relative andel af dagpengeudgiften, som kom-munerne ikke medfinansierer, selvsagt blive mindre. I modsat retning trækker det forhold,at der fremover vil være to år mellem tilskuds- og grundtilskudsåret. Over et toårigt spændvil sandsynligheden for et konjunkturbetinget skift i sammensætningen af ledigheden selv-sagt være større, end hvis der – som det var tilfældet ved efterreguleringen af beskæftigel-sestilskuddet for 2010 – sammenlignes med året før.8.4.3. Beskæftigelsestilskud til den enkelte kommuneSelvom det samlede beskæftigelsestilskud i princippet ikke skal kompensere den enkeltekommune præcist for kommunens faktiske udgifter, er det relevant også at undersøge, ihvor høj grad beskæftigelsestilskuddet ved den endelige opgørelse modsvarer de faktiskeudgifter i de enkelte kommuner.En sammenligning af kommunernes faktiske nettoudgifter i 2010 og det endelige tilskud for2010 viser, at for 59 kommuner var udgifterne højere end tilskuddet, mens det var omvendtfor 37 kommuner. Opgørelsen viser, at det i særlig høj grad er de nord- og vestjyske kom-muner, der har tab ved ordningen, mens det er kommunerne i Storkøbenhavn og Øst- ogNordsjælland, der har gevinst ved ordningen.Nedenfor er det uddybet, hvorledes tab og gevinster ved ordningen i 2010 er fordelt påkommuner. Endvidere sammenholdes den foreløbige opgørelse samt midtvejsopgørelsenaf beskæftigelsestilskuddet med de faktiske udgifter for at se, hvor tæt de forudsagte udgif-ter har ligget i forhold til de endelige udgifter.I tabel 8.4.3.1 er de tre opgørelser af beskæftigelsestilskuddet således sammenholdt medkommunernes faktiske udgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige og nettobe-løbet (beskæftigelsestilskud – faktiske udgifter) sat i forhold til beskatningsgrundlaget.

Tabel 8.4.3.1. Beskæftigelsestilskuddet for 2010 og faktiske udgifterForeløbigopgørel-se(1)Midtvejs-opgørel-se(2)Endeligopgørel-se(3)(4)Forelø-big op-gørelse(1-4)KommuneKøbenhavnFrederiksbergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredensborgHelsingørHillerødHørsholmRudersdalEgedalFrederikssundGreve48,254,272,261,919,741,419,745,872,840,622,453,032,743,457,840,041,747,755,318,335,420,141,173,346,421,843,433,947,452,438,239,645,652,917,532,718,637,967,442,720,240,231,143,750,037,244,138,752,015,732,716,134,865,940,014,938,635,240,852,0-0,09-0,17-1,12-0,15-0,16-0,11-0,07-0,15-0,07-0,01-0,11-0,100,03-0,04-0,07-0,020,04-0,30-0,05-0,10-0,03-0,08-0,08-0,07-0,08-0,10-0,030,02-0,09-0,01-0,010,08-0,23-0,01-0,070,00-0,05-0,04-0,01-0,03-0,08-0,010,06-0,040,021.358,7185,450,652,813,585,278,725,634,958,366,594,1984,6137,644,744,610,861,567,726,831,244,357,577,1941,7131,642,642,610,358,864,825,629,842,454,974,2824,3122,343,844,612,154,850,328,328,944,557,681,7-0,64-0,35-0,08-0,15-0,05-0,16-0,250,07-0,13-0,33-0,11-0,16-0,19-0,08-0,010,000,05-0,04-0,160,04-0,050,010,000,06-0,14-0,050,010,040,07-0,02-0,130,07-0,020,050,030,10FaktiskeudgifterTab/gevinst(faktiske udgifter – tilskud)i pct. af beskatningsgrundlagTab = +Gevinst = -Midt-vejsop-gørelse(2-4)Endeligopgørel-se(3-4)

Tre kommuner (Læsø, Bornholm og Ishøj) havde ved den foreløbige opgørelse udsigt til en”gevinst” på mere end 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Ved den endelige opgørelse har dekommuner fortsat en ”gevinst”, som dog er faldet betydeligt.Fire kommuner (Vejen, Ringkøbing-Skjern, Horsens og Morsø) havde et ”tab” på mere 0,3pct. af beskatningsgrundlaget ved den foreløbige opgørelse. Ved den endelige opgørelsehar disse kommuner fortsat et tab, som dog er faldet noget.Der foretages i næste afsnit en nærmere analyse af kommunerne faktiske udgifter til be-skæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige i forhold til den endelige opgørelse af beskæfti-gelsestilskuddet, hvor der medtages indtægter fra og udgifter til forsikringsordningen.8.4.4. Beskæftigelsestilskud til den enkelte kommune inklusive forsikringsordningenI forbindelse med beskæftigelsestilskuddet er der også etableret en særlig tilskudsordningtil kommuner, som aktuelt har en særlig kraftig udvikling i ledigheden. Denne ordning kal-des også forsikringsordningen.Tilskud for denne ordning blev i 2010 tildelt kommuner, hvor udviklingen i bruttoledighedeni perioden fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 lå mere end 5 procentpoint over udviklingeni landsdelen som helhed.7For disse kommuner blev tilskuddet fastlagt til 59.400 kr. pr. bruttoledig (i 2011 102.500 kr.)ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen oversteg ud-viklingen i landsdelen, tillagt 5 procentpoint og fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgette-rede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.Det samlede tilskudsbeløb fra forsikringsordningen udgjorde 46,2 mio. kr. i 2010 (i 2011udgør beløbet 31,7 mio. kr.) og samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskudsordningi forhold til den enkelte kommunens andel af det samlede befolkningstal som opgjort afDanmarks Statistik. I forhold beskæftigelsestilskuddet udgør forsikringsordningen såledeset meget lille beløb.

Tabel 8.4.4.1. Endeligt beskæftigelsestilskud for 2010 (inkl. forsikringsordning) og faktiskeudgifterEndeligopgørel-seForsik-ringsord-ning(netto)Endeligopgørelseringsord-ning (netto)Fakti-skeTab = +Gevinst=-Tab/gevinst(4-3)i pct. af be-skatnings-grundlagTab = +(1)(2)(3)(4)(4-3)Gevinst = -Tab/gevinst(eks. for-sikrings-ordning)i pct. afbeskat-nings-grundlagTab = +Gevinst =-KommuneKøbenhavnFrederiks-bergBallerupBrøndbyDragørGentofteGladsaxeGlostrupHerlevAlbertslundHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækRødovreIshøjTårnbyVallensbækFuresøAllerødFredens-borg37,9-0,337,634,8-2,8-0,04-0,0438,239,645,652,917,532,718,6-0,4-0,3-0,2-0,3-0,1-0,3-0,237,839,345,552,617,432,418,437,244,138,752,015,732,716,1-0,54,8-6,7-0,6-1,70,3-2,30,000,08-0,22-0,01-0,070,00-0,05-0,010,08-0,23-0,01-0,070,00-0,0574,2-0,473,881,77,90,100,10131,642,642,610,358,864,825,629,842,454,9-0,8-0,4-0,3-0,1-0,6-0,5-0,2-0,2-0,2-0,4130,842,242,410,258,364,325,429,542,154,5122,343,844,612,154,850,328,328,944,557,6-8,51,62,32,0-3,5-14,02,9-0,62,43,1-0,050,020,040,07-0,02-0,120,08-0,010,060,04-0,050,010,040,07-0,02-0,130,07-0,020,050,03941,7-4,4937,3824,3-113,0-0,14-0,14

I tabel 8.4.4.2 er vist en opgørelse af antallet af kommuner med tab og gevinst, henholds-vis inklusive og eksklusive forsikringsordningen. Opgørelsen viser, at 70 kommuner –samme antal som inklusiv forsikringsordningen – vil få et tab eller en gevinst på mindreend 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget (inden for gruppen er der dog nogle mindre forskyd-ninger). Antallet af kommuner med henholdsvis gevinst og tab på mere end 0,1 er ligele-des upåvirket af, om der tages højde for forsikringsordningen (dog med marginale ændrin-ger inden for de to grupper). Det bemærkes, at antallet af kommuner med tab falder fra 60til 55 som følge af forsikringsordningen ligesom antallet af kommuner med gevinst stigerfra 38 til 43.Tabel 8.4.4.2. Antal kommuner fordelt efter størrelsen af tab og gevinst ved endelig opgø-relse af beskæftigelsestilskuddet for 2010. Tab og gevinst i pct. af beskatningsgrundlagetfor 2010.Størrelsen af tab og gevinstTab på mere end 0,2 pct.Tab på mellem 0,1 og 0,2 pct.Tab på mellem 0,05 og 0,1 pct.Tab på mindre end 0,05 pct.Gevinst på mindre end 0,05 pct.Gevinst på mellem 0,05 og 0,1 pct.Gevinst på mellem 0,1 og 0,2 pct.Gevinst på mere end 0,2 pct.Antal kommuner(inkl. forsikringsordning)411182223776Antal kommuner(eks. forsikringsordning)312222319685

6 kommuner (Bornholms, Herning, Læsø, Samsø og Ishøj og Ærø kommuner) har haft engevinst på over 0,2 pct. For nogle af disse kommuner (Bornholm, Ishøj og Ærø kommuner)hænger det bl.a. sammen med, at bruttoledigheden for dagpengemodtagere er steget min-dre end i den landsdel, som de tilhører. Samtidig er ledigheden i landsdelen, som de tilhø-rer, steget mere end på landsplan.Bornholm indgår i denne ordning i samme landsdel som kommunerne i Vest- og Sydsjæl-land. 3 andre kommuner i denne landsdel har en gevinst på mellem 0,1 og 0,2 pct. af be-skatningsgrundlaget (Næstved, Guldborgsund og Vordingborg). Bruttoledigheden steg idenne landsdel med 34 pct. fra 2009 til 2010, hvilket er lidt mere end på landsplan. Samti-dig steg bruttoledigheden på Bornholm kun med 5 pct. fra 2009 til 2010, hvilket er betyde-ligt mindre end i landsdelen som helhed. I de 3 andre kommuner steg ledigheden med mel-lem 26 og 31 pct., hvilket er lidt mindre end i landsdelen som helhed.8.4.5. Overvejelser om betydning af overgangsregler for 2010 og 2011Det skal bemærkes, at der i forhold til opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet for 2010 og2011 har været særlige overgangsregler, som bl.a. skulle sikre, at kommunerne i højeregrad end under de permanente regler fra 2012 og frem blev kompenseret for deres faktiskeudgifter. Således har grundtilskuddet for 2010 og 2011 været fastlagt med udgangspunkt iden enkelte kommunes beregnede udgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledi-ge, såfremt de nuværende finansieringsregler havde været gældende i 2009. Fra 2012 vilgrundtilskuddet blive fastlagt efter kommunes samlede beskæftigelsestilskud i 2010, dogkorrigeret for lov og regelændringer. Herefter vil grundtilskuddet fremover blive fastsat efterkommunens samlede beskæftigelsestilskud i året to år før tilskudsåret, dvs., at grundtil-skuddet i 2013 vil svare til beskæftigelsestilskuddet for 2011, grundtilskuddet for 2014 tilbeskæftigelsestilskuddet for 2012 osv.Det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2011 blev i juni 2010 opgjort til 11,0 mia. kr. Somfølge af refusionsomlægningen blev der foretaget en fornyet beregning af beskæftigelses-tilskuddet med de nye refusionsprocenter for udgifterne til a-dagpenge, uddannelsesydelseog aktivering af forsikrede ledige. Herunder er foretaget kommunespecifikke korrektioner afgrundtilskuddet for ændringerne for i alt ca. 2,6 mia. kr. Beskæftigelsestilskuddet udgjordepå dette grundlag 15,5 mia. kr.8, dog reduceret ved midtvejsopgørelsen til 13,5 mia. kr., ogfordelt med et grundtilskud på 8,4 mia. kr. og et merudgiftsbehov på 5,0 mia. kr.8

Det højere beskæftigelsestilskud for 2011 indebærer alt andet lige potentielt større afvigel-ser i 2011 mellem tilskud og den enkelte kommunes faktiske udgifter.For 2012 udgør det samlede (foreløbige) beskæftigelsestilskud 14,1 mia. kr., og heraf ud-gør grundtilskuddet 13,6 mia. kr. og merudgiftsbehovet 0,5 mia. kr. Også i grundtilskuddetfor 2012 er der foretaget kommunespecifikke korrektioner for lovændringer. Korrektionerneudgør i alt 6,0 mia. kr. Det kan konstateres, at der siden 2010 er foretaget ganske betydeli-ge korrektioner af grundtilskuddet for lovændringer. Korrektionerne er baseret på kommu-nespecifikke skøn over virkningerne af først og fremmest de omfattende refusionsnedsæt-telser med virkning fra 2011 og den gradvise nedsættelse af karensperioden i årene 2010-2012.8.4.6. Sammenfattende om erfaringerne med beskæftigelsestilskuddetI de foregående afsnit er de tre opgørelser af beskæftigelsestilskuddet for 2010 sammen-holdt med de faktiske udgifter til de forsikrede ledige.Den foreløbige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet ligger relativt langt fra de endeligeudgifter, hvilket bl.a. kan tilskrives, at ledigheden blev langt lavere end forventet. Ved denforeløbige opgørelse blev beskæftigelsestilskuddet opgjort på baggrund af en forventet le-dighed på 145.000 i 2010, hvilket var markant over den faktiske ledighed, som blev114.000. Ved midtvejsopgørelsen blev beskæftigelsestilskuddet opgjort på baggrund af enforventet ledighed på 130.000.Den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2010 (inkl. forsikringsordningen)viser, at tilskuddet samlet har fulgt udviklingen i kommunernes udgifter til forsikrede ledige,og at de fleste kommuner har haft en rimelig overensstemmelse mellem tilskud og faktiskeudgifter. Således er 70 kommuner opgjort til at have fået et tab eller en gevinst på mindreend 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget. Det bemærkes i den forbindelse, at forsikringsord-ningen har vist sig at spille en begrænset rolle.Samtidig har opgørelsen for 2010 dog også vist, at fordelingen af merudgiftsbehovet pålandsdele ikke i alle tilfælde følger udviklingen i udgifterne. Den væsentligste forklaring sy-nes at være en forskydning i andelen af ledige omfattet af den forholdsvist lange karenspe-riode fra 2009 til 2010 sammenholdt med bruttoledigheden for dagpegemodtagere i ud-gangssituation i 2009. I de landsdele, som havde en relativt stor bestand af dagpengemod-tagere i 2009, vil denne udvikling medføre, at stigningen i kommunernes nettoudgifter ikkeafspejles i den relative stigning i bruttoledigheden fra 2009 til 2010. Det omvendte er tilfæl-det i de landsdele, som havde en relativt lille bestand af dagpengemodtagere i 2009. I dis-

se landsdele vil den relative stigning i bruttoledigheden være større end stigningen i netto-udgifterne.Det skal dog bemærkes, at karensperioden i 2010 udgjorde 18 uger. Karensperioden ned-sættes gradvist, således at den i 2011 udgør 12 uger, i 2012 8 uger og i 2013 og fremefter4 uger. Problemstillingen vil således alt andet lige blive gradvist mindre, men evt. tidligereskævheder vil dog blive trukket med i fremtidige opgørelser af grundtilskud, som baserespå det faktiske beskæftigelsestilskud året to år før tilskudsåret. Desuden kan der fremad-rettet over det toårige spænd ske konjunkturskift, som kan indebære forskydninger i ande-len af dagpengemodtagere, som kommunerne ikke finansierer.Det skal endvidere bemærkes, at grundtilskuddet til den enkelte kommune i henhold til lo-ven bliver reguleret for virkningen af regelændringer. Det er således sket i forbindelse medde store refusionsomlægninger med virkning fra 2011. Det betyder i første omgang, at denenkelte kommune kompenseres forholdsvist præcist for virkningerne af disse omlægnin-ger. Metoden kan dog være behæftet med nogen usikkerhed.På længere sigt kan udviklingen endvidere betyde, at den beregnede virkning foretaget pådet tidspunkt, hvor regelændringen blev gennemført, alligevel ikke længere svarer til denfaktiske udgiftsbelastning i den enkelte kommune. Fordelingen af grundtilskuddet er efterreglerne historisk betinget, mens merudgiftsbehovet fordeles i forhold til udviklingen i le-digheden.

8.5. Konsekvenser ved en omlægning til det generelle systemDer er først og fremmest nogle overordnede konsekvenser ved at foretage en kompensati-on af kommunerne via det generelle tilskuds- og udligningssystem.Tilskuds- og udligningssystemet bygger på generelle kriterier for demografiske og socio-økonomiske forhold hos befolkningen. Der er en vis tidsmæssig forsinkelse i de anvendtestatistikker, og det socioøkonomiske indeks opgøres ud fra faste vægte. Det vil sige, at sy-stemet kun med en vis forsinkelse vil kunne tilpasses til støre konjunkturbetingede udsving,Endvidere betyder de faste vægte i det socioøkonomiske indeks, at systemet ikke umid-delbart vil tilpasse sig større forskydninger i udgiftsstrukturen, f.eks. som følge af en kon-junkturbetinget belastning af bestemte udgiftsområder.Men til gengæld tager det generelle system højde for, at der er store forskelle mellemkommunernes befolkninger, hvor socioøkonomiske forskelle betyder, at kommunerne harforskellige vilkår for at løse beskæftigelsesopgaven. Det generelle system er også for-holdsvis enkelt og stabilt og medfører typisk ikke reguleringer med større udsving for en-

keltkommuner. Det betyder også, at regelændringer kompenseres via bloktilskuddet, såle-des at der ikke forudsættes mere usikre beregninger på kommuneniveau.Den nuværende ordning med kompensation via beskæftigelsestilskuddet vil i højere gradblive tilpasset konjunkturbetingede udsving. Men systemet indebærer til gengæld en kom-pliceret reguleringsordning i forbindelse med regelændringer, hvor der skal foretageskommunespecifikke ændringer af grundtilskuddet, som i et vist omfang skal baseres påkommunale regnskabsoplysninger. Denne komplicerede reguleringsordning står i mod-sætning til det mere enkle DUT-princip, som i det generelle system anvendes til kompen-sation for regelændringer.Ved en omlægning af kompensationen af kommunernes udgifter til forsikrede ledige efterrefusion, således at kompensationen sker via bloktilskuddet, vil der uden samtidige juste-ringer i udligningssystemet kunne forventes at være tale om relativt omfattende byrdefor-delingsmæssige virkninger.Det vil ved en evt. omlægning være relevant at foretage samtidige justeringer af udgiftsbe-hovsopgørelsen. Det ville også være relevant, at inddrage kommunernes nettoudgifter tilforsikrede ledige i budgetgarantiopgørelsen, for herigennem at kompensere kommunerneunder ét for konjunkturafhængige udgifter til forsikrede ledige. Herudover kunne det over-vejes, om der kan foretages tilpasninger, der gør det muligt i højere grad at ”følge med”den konjunkturafhængige ledighedsudvikling.

8.6. Analyser i tilknytning til en eventuel omlægning til det generelle systemI kapitel 13.4 er gennemført en række udgiftsbehovsanalyser på beskæftigelsesområdet,herunder vedr. de forsikrede ledige, jf. kap 13.4.12. Analyserne vedrørende de forsikredeledige giver inspiration til, hvilke socioøkonomiske kriterier der kan inddrages i tilskuds- ogudligningssystemet, såfremt det ønskes at udfase beskæftigelsesordningen og inddragebeskæftigelsesudgifterne til de forsikrede ledige i det nuværende generelle tilskuds- og ud-ligningssystem.Analyserne finder, at de nuværende – eller variationer af nuværende – brede paraplyvari-able ”personer uden beskæftigelse” og ”personer uden erhvervsuddannelse” opfanger no-get af variationen i udgifterne til de forsikrede ledige mellem kommunerne. Således kan deropstilles modeller med en forklaringsgrad på knap 60 pct. Endvidere giver analyserne an-ledning til at overveje nye socioøkonomiske kriterier som ”børn af enlige forsørgere” og”anerkendte arbejdsskader”. ”Børn af enlige forsørgere” er primært tænkt som indikatoreranvendt til forklaring af variationer i kommunale udgifter forbundet med børn og unge, menda der også ses en sammenhæng til beskæftigelsesudgifter til forsikrede ledige, kan vari-ablen også ses i en bredere sammenhæng som kendetegn ved grupper, der hyppigere er

præget af ledighed, eller som har sværere ved at komme ind på arbejdsmarked igen efteren ledighedsperiode. Personer med ”anerkendte arbejdsskader” må også forventes at ha-ve en højere ledighed end gennemsnitsbefolkningen i den erhvervsaktive alder.Analyserne peger også på, at det eventuelt kan overvejes at inddrage en ny socioøkono-misk variabel ”forsikrede ledige”, hvis beskæftigelsesordningen skal indfases i tilskuds- ogudligningssystemet. Dette skal ses som et supplement til ”personer uden beskæftigelse”som allerede indgår i tilskuds- og udligningssystemet. Inddragelsen af den nye variabel vildermed tjene til at udjævne en del af virkningerne ved inddragelsen af området i det gene-relle system. Det kan dog anføres, at dette mere specifikke kriterium kan være behæftetmed en incitamentsproblemstilling, hvis det kan tilskynde kommunerne til at prioritere for-sikrede og ikke-forsikrede ledige forskelligt i beskæftigelsesindsatsen.Analysen af udgifterne til beskæftigelse for de forsikrede pr. indbygger viser, at også de-mografien (antal 18-64-årige) har betydning for variationer i udgifterne.Analyserne viser dog også, at det ikke har været muligt at finde resultater, der med det nu-værende datagrundlag kan konstateres at have en vis stabilitet i forhold til at kunne afspej-le udviklingen over flere år.

8.7. Opsamling og konklusionEvalueringen i dette kapitel danner udgangspunkt for udvalgets overvejelser om justeringaf beskæftigelsestilskuddet. Disse overvejelser fremgår af kapitel 19. Der har været rejstkritik af, at grundtilskuddet, som er beregnet på grundlag af data for 2009, ikke tilstrække-ligt præcist har kompenseret de enkelte kommuner for de udgifter til de forsikrede ledige,som de overtog i forbindelse med, at kommunernes medfinansiering af disse udgifter trådtei kraft 1. januar 2010. Det har ligeledes været anført, at fordelingen af merudgiftsbehovetefter udviklingen i antallet af bruttoledige fra 2009 til 2010 ikke i tilstrækkelig grad har af-spejlet udgiftsudviklingen mellem landsdelene.Evalueringen har identificeret forskellige tekniske uhensigtsmæssigheder, som bl.a. forkla-rer den skævhed i kommunernes tilskud, som der er rejst kritik af. På baggrund af evalue-ringen af beskæftigelsestilskuddet kan peges på følgende tekniske uhensigtsmæssighe-der:En skævhed i det beregnede udgangspunkt for tilskudsordningen – grundtilskud-det for 2010 – som følge af en betydelig forskydning fra 2009 til 2010 i andelen afudgifter til dagpenge, som kommunerne medfinansiererEn deraf følgende konsekvens for fordelingen af merudgiftsbehovet i forhold tiludgiftsudviklingenEn fortegnsproblematik i fordelingsnøglen af merudgiftsbehovet

Kommunespecifik korrektion af grundtilskuddet for alle regelændringer er unødigtkompliceret og rummer risiko for fejlFormålet med evalueringen har først og fremmest været at vurdere muligheden for at om-lægge kompensationen via beskæftigelsestilskud til en kompensation via det generelle til-skud. En sådan omlægning giver dog et behov for en tilpasning af udligningen, som måbaseres på analyser af kommunernes udgiftsbehov vedr. forsikrede ledige. Det har på nu-værende tidspunkt ikke været muligt at finde resultater, der med det nuværende data-grundlag kan konstateres at have en vis stabilitet i forhold til at kunne afspejle udviklingenover flere år.Det er udvalgetsvurdering,at ovennævnte tekniske uhensigtsmæssigheder derfor i stedetmå give anledning til overvejelser om justeringer af beskæftigelsestilskudsordningen. Ud-valget har, som beskrevet i kapitel 19, overvejet følgende mulige justeringer:Genberegning af grundtilskuddetÆndret regulering for regelændringerÆndret fordeling af merudgiftsbehov på landsdeleOpgørelse af antal bruttoledige efter karensperiodenSigtet med evalueringen har været at vurdere muligheden for at omlægge beskæftigelses-tilskuddet til en kompensation via det generelle system, men udvalget har ikke på det nu-værende grundlag – efter få år med ordningen og en omfattende refusionsomlægning –fundet, at der kunne opstilles en helt tilfredsstillende model for en sådan omlægning. Detanbefalesat udvalget vurderer muligheden igen på et senere tidspunkt.

9.1. Henvendelser fra kommuner pr. marts 2010Det indgår i udvalgets kommissorium, at udvalget kan inddrage forslag indsendt fra kom-munerne. Det fremgår således af kommissoriet:”Endvidere skal udvalget overveje mulighederne for at inddrage nye udgiftsbehovskriterier iopgørelsen. Udvalget kan i den forbindelse i relevant omfang inddrage forslag og kommen-tarer, som udvalget har modtaget fra kommunerne inden 1. marts 2010.”Udvalget har modtaget 20 henvendelser, repræsenterende 34 kommuner.Det drejer sig om følgende henvendelser:8 hovedstadskommuner (København, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre,Høje-Taastrup, Rødovre og Greve kommuner)Albertslund KommuneFredensborg KommuneHillerød KommuneEgedal KommuneGribskov KommuneSolrød KommuneFaxe KommuneMiddelfart KommuneOdense KommuneSvendborg KommuneEsbjerg KommuneVarde KommuneAabenraa Kommune4 sønderjyske kommuner (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommu-ner)Holstebro Kommune6 østjyske kommuner (Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg ogSyddjurs kommuner)

9.2. Nogle hovedtemaer i kommunernes bemærkninger om udgiftsbehovs-udligningen9.2.1. Udgiftsniveau fra økonomiaftalenEfter de gældende regler opgøres det samlede kommunale udgiftsbehov for et tilskudsårsom de budgetterede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter for året før tilskudsårettillagt skønnede merudgifter.I henvendelserne fra Esbjerg, Randers og Aarhus kommuner foreslås det, at opgørelsen afudgiftsniveauet til brug for udgiftsbehovet i stedet baseres på det niveau, der aftales i deårlige økonomiforhandlinger med KL.Kommunerne argumenter for, at en opgørelse baseret på det aftalte udgiftsniveau vil inde-bære større aktualitet i opgørelsen og derfor være mere retvisende for det kommunale ud-giftsbehov.Fredensborg Kommune anfører, at de budgetterede anlægsudgifter fra året før tilskudsåretikke afspejler det reelle vedligeholdelses- og anlægsbehov i kommunerne.BemærkningerI Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen fra februar 2009har udvalget set på forholdet. Udvalget konstaterede, at i de seneste år havde det forud-satte udgiftsniveau for de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i de årlige

aftaler om kommunernes økonomi stort set svaret til det budgetterede niveau for tilskuds-året. I gennemsnit havde det budgetterede udgiftsniveau været 1,6 pct. højere end det ud-giftsniveau, som havde indgået i den foreløbige udligning. Udvalget konstaterede også: ”Ilyset heraf kunne det overvejes at ændre metode, så der tage afsæt i det forudsatte niveaufor de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i aftalen om kommunernes økonomi. Dette viløge aktualiteten i udligningen og vil endvidere medvirke til at øge gennemskueligheden ivalget mellem selvbudgettering og statsgaranti.”9.2.2. Vægten af de demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehovDet samlede udgiftsbehov opgøres som en sammenvejning af det demografiske og detsocioøkonomiske udgiftsbehov. For tilskudsåret 2012 indgår det socioøkonomiske udgifts-behov med en vægt på 31,25 pct. og det demografiske med 68,75 pct. I henhold til lovenforhøjes vægten på det socioøkonomiske udgiftsbehov med 0,25 pct. årligt og vægten pådet demografiske nedsættes tilsvarende.Faxe Kommune foreslår en højere vægt for det demografiske udgiftsbehov, da dette efterkommunens opfattelse bedst afspejler kommunernes udgiftsbehov. De 6 østjyske kommu-ner finder, at den nuværende vægtning fører til, at kommuner med mange erhvervsaktiveoverkompenseres, mens kommuner med mange børn og ældre underkompenseres. Påden baggrund foreslår de en højere vægt til det demografiske udgiftsbehov.Randers Kommune mener, at kommunernes sociale udgifter vokser hurtigere end den årli-ge forhøjelse af vægten af de socioøkonomiske kriterier. Kommunen mener derfor, at væg-ten af det socioøkonomiske udgiftsbehov bør forhøjes. Fredensborg og Aarhus Kommunefinder ligeledes, at vægten af det socioøkonomiske udgiftsbehov bør forhøjes.BemærkningerI forbindelse med finansieringsreformen med virkning fra 2007 blev vægten af det socio-økonomiske udgiftsbehov forhøjet fra 20 til 30 pct. Niveauet blev fastsat under hensynta-gen til tyngden af en række sociale udgiftsområder i forhold til de samlede kommunale ud-gifter. Udvalgets overvejelser om vægtfordelingen fremgår af kapitel 17.9.2.3. Vægten af de enkelte kriterierKommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres ud fra en sammenvejning af enrække socioøkonomiske kriterier.Aarhus og Fredensborg kommuner mener, at vægten for kriteriet ”indvandrere og efter-kommere” bør forhøjes med henblik på bedre at afspejle den faktiske udgiftsbelastning ikommunerne.

Randers Kommune mener, at de kriterier, der har sammenhæng med førtidspensionsom-rådet, bør indgå med en højere vægt.BemærkningerI kapitel 17 overvejes forskellige opgørelser af det samlede udgiftsbehov – herunder sam-menvejningen af de enkelte kriterier. Vægten af de enkelte kriterier baseres i vidt omfangpå analyserne i kapitel 13, og overvejelser i tilknytning hertil er også behandlet i kapitel 17.Det bemærkes dog, at vægtning af kriterier vedrørende indvandrere og efterkommere ogsåskal ses i sammenhæng med den særskilte udligningsordning vedrørende indvandrere,flygtninge og efterkommere.9.2.4. Sammenhængen mellem det socioøkonomiske udgiftsbehov og kommunernessociale udgifterKommunernes samlede udgiftsbehov opgøres ud fra opgørelser af henholdsvis det demo-grafiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov. Opgørelsen af udgiftsbehovet i to dele harført til, at nogle kommuner har argumenteret for, at det socioøkonomiske udgiftsbehov ihøjere grad bør svare til kommunernes faktiske sociale udgifter.Middelfart Kommune anser det for afgørende, at den sociale udligning anskues isoleret ogikke ses i sammenhæng med det demografiske udgiftsbehov. Kommunen finder, at denenkelte kommune i højere grad bør blive kompenseret for sine faktiske sociale udgifter viaudligningen af de socioøkonomiske udgiftsbehov, da en underkompensation af de socialeudgifter vil føre til et lavere serviceniveau i kommunen.Varde og Randers kommuner mener tilsvarende, at de socioøkonomiske udgiftsbehov børrevideres, så de afspejler kommunernes faktiske sociale udgifter.Omvendt anfører de 8 hovedstadskommuner, at der er sociale årsager til de enkelte kom-muners udgiftsniveau – også på normalområdet. Det socioøkonomiske udgiftsbehov skalderfor både kompensere for sociale forskelle på normalområdet og på det sociale område.BemærkningerUdvalget har fået foretaget en ekstern undersøgelse af betydningen af socioøkonomiskefaktorer på de store serviceområder. Undersøgelsen viser, at kommunernes udgiftsniveaupå de store serviceområder i vidt omfang er påvirket af socioøkonomiske forhold. Under-søgelsen refereres i kapitel 10. Der er i kapitel 13 foretaget statistiske analyser af sam-menhænge mellem socioøkonomiske forhold og udgifter på en række udgiftsområder –også normalområdet.

9.2.5. Tidsmæssig opgørelse af udgiftsbehovskriterierDe 6 østjyske kommuner finder, at en opgørelse af befolkningstallet den 1. januar i til-skudsåret indebærer en undervurdering af folketallet i kommuner med befolkningsvækst.Gribskov Kommune mener, at opgørelsen pr. 1. januar undervurderer folketallet i en som-merhuskommune, som har et højere folketal i sommermånederne.De 6 østjyske kommuner nævner, at en række af de socioøkonomiske kriterier er baseretpå statistiske data for året to år før tilskudsåret, hvilket efter deres opfattelse medfører enundervurdering af udgiftsbehovet i kommuner med befolkningsvækst. Aarhus Kommunenævner mere generelt, at udligningsordningen bør baseres på de absolut nyeste data.BemærkningerSpørgsmålet om den tidsmæssige opgørelse af udgiftsbehovskriterierne behandles i kapi-tel 15.9.2.6. BefolkningsændringerDe 6 østjyske kommuner nævner, at befolkningsvækst i en kommune medfører et størreanlægsbehov i form af nye institutioner mv. Det bør efter kommunernes opfattelse afspej-les i udgiftsbehovet. Kommunerne anfører endvidere, at muligheden for selvbudgetteringbør opretholdes af hensyn til kommuner med befolkningsvækst.Albertslund Kommune finder, at udligningen i højere grad bør tage hensyn til ændringer ibefolkningens sammensætning – specielt for kommuner med en kraftigt stigende ældrean-del.BemærkningerEn vækst i befolkningen eller i bestemte aldersgrupper afspejles i det demografiske ud-giftsbehov. Det vurderes ikke, at et anlægsbehov som følge af befolkningsændringer børføre til ekstra finansiering fra udligningssystemet. Investeringer må i højere grad betragtessom en form for omplacering af kommunens midler, hvor kommunen afholder en anlægs-udgift og samtidig erhverver et aktiv i form af fast ejendom. I analyserne i kapitel 13 er derunder søgt forskellige variable for vækst i befolkningen, men der er ikke påvist sammen-hæng mellem befolkningsvæksten og udgiftsniveauet. Det kan endvidere nævnes, at iNorge indførte man fra 2009 et særligt væksttilskud til kommuner med særligt høj befolk-ningstilvækst. Tilskuddet indgår ikke i udgiftsbehovsudligningen, men som en form for sær-tilskud uden for det generelle system.

9.2.7. Analyser af udgiftsbehovet baseret på kommunernes faktiske forbrugGribskov Kommune og de 6 østjyske kommuner nævner, at Finansieringsudvalgets analy-ser af kommunernes udgiftsbehov typisk er baseret på statistiske analyser, hvor kommu-nernes faktiske udgifter søges forklaret med nogle udgiftsbehovskriterier.Kommunerne mener, at analyser af udgiftsbehovet, som baseres på kommunernes fakti-ske forbrug, vil føre til skævheder. Det skyldes, at kommuner med højt skattegrundlag ellerkommuner, som hidtil er blevet begunstiget af udligningssystemet, har højere indtægter ogderfor også et højere udgiftsniveau end andre kommuner.I analyser baseret på de faktiske udgifter vil et højt forbrug fremstå som et højt udgiftsbe-hov og dermed føre til, at systemet indrettes med henblik på at tilføre midler til disse kom-muner. Det bør overvejes, hvordan man korrigerer for disse forhold. Gribskov Kommuneanfører, at det bør ske ved at sammenligne kommunernes udgifter til sammenligneligeborgere.BemærkningerI kapitel 13 præsenteres Finansieringsudvalgets analyser af kommunernes socioøkono-misk betingede udgiftsbehov, og udvalgets overvejelser om den anvendte statistiske ana-lysemetode er nærmere beskrevet i afsnit 13.3. I kapitlet er bl.a. set på, hvorledes der ianalyserne kan korrigeres for effekter af forskelle i kommunernes ressourcer, jf. nedenfor.9.2.8. Ressource-variable inkluderet i analyser af udgiftsbehovDe 6 østjyske kommuner argumenterer for at en variabel, som opfanger en kommunesressourcer, bør inddrages i analyser af udgiftsbehovene. Kommuners ressourcegrundlagkan tænkes at have betydning for udgiftsniveauet på nogle udgiftsområder. En ressource-variabel bør derfor inddrages i udgiftsbehovsanalyserne således, at der renses for denneeffekt, hvilket kan øge forklaringsgraden og give mere retvisende koefficienter for de forkla-rende variable. Kommunerne påpeger dog, at der er visse vanskeligheder ved operationa-liseringen af ressource-variable.BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.2.3. Det vurderes relevant at inddrage enressourcevariabel i udgiftsbehovsanalyserne med henblik på at korrigere for, at kommu-nernes udbud kan være påvirket af kommunernes velstand. I analyserne i afsnit 13.5 ind-går derfor variablen "beskatningsgrundlag efter udligning", som er beregnet under noglenærmere angivne forudsætninger.

9.2.9. Pris/løn-korrektion i tilskuds- og udligningssystemetDe 8 hovedstadskommuner anfører, at udligningen ikke tager højde for, at der er pris- oglønforskelle mellem kommunerne. Pris/løn-korrektionen blev afskaffet i 1996 af forenk-lingshensyn, og i den forbindelse blev udligningsniveauet for udligning af beskatnings-grundlag reduceret med 5 pct.Kommunerne argumenterer for, at høje priser i hovedstadsområdet indebærer et laveredisponibelt rådighedsbeløb end i resten af landet. De mener, dette forhold begrænser inci-tamentet til at arbejde i hovedstadsområdet. Desuden henvises til betænkning 1437, somkonkluderer, at en korrektion for pris- og lønforskelle i den kommunale udligning vil giveden mest korrekte udligning af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og beskatnings-grundlag. Kommunerne ønsker derfor pris/løn- korrektionen genindført.Fredensborg Kommune anfører, at der i udgiftsbehovsudligningen bør tages hensyn til desærligt høje udgiftsbehov i hovedstadsområdet som følge af sværere rekrutteringsforhold,som efter kommunens opfattelse skyldes ejendoms- og markedsforholdene.BemærkningerSpørgsmålet blev grundigt overvejet i Finansieringsudvalgets betænkning 1437 fra januar2004. Udvalget konkluderede her, at korrektion for pris- og lønforskelle i den kommunaleudligning i princippet ville give den mest korrekte udligning af de egentlige forskelle i kom-munernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Men der forelå efter udvalgets opfattelseikke et tilstrækkeligt datagrundlag. Datagrundlaget vedrører alene lønsiden og må baserespå de såkaldte stedtillæg, som har været fastfrosset siden 1998. Det er derfor tvivlsomt, ihvilket omfang disse data fortsat er udtryk for de reelle lønforskelle. Det var derfor efter ud-valgets opfattelse mere nærliggende at tage hensyn til de regionale pris- og lønforskelleved fastsættelsen af de generelle udligningsniveauer, idet der antages at være en betyde-lig sammenhæng mellem områder med højt lønniveau og områder med højt beskatnings-grundlag.9.2.10. EffektivitetOdense Kommune finder, at det i forbindelse med analyserne af de socioøkonomiske for-hold bør undersøges, hvorvidt udgiftspresset i de enkelte kommuner skyldes reelle socio-økonomiske udfordringer eller en mindre effektiv styring.BemærkningerI Finansieringsudvalgets betænkning 1437 fra januar 2004 blev mulighederne for måling afeffektiviteten i den kommunale opgaveløsning undersøgt. Undersøgelsen viste, at der ikkepå nuværende tidspunkt findes metoder, som med rimelig sikkerhed kan måle effektiviteteni den kommunale opgaveløsning. Udvalget finder derfor ikke, at der er grundlag for at ana-

lysere sammenhængen mellem kommunernes effektivitet og de socioøkonomiske udfor-dringer.9.2.11. Bemærkninger til de eksisterende udgiftsbehovskriterierEn række kommuner har haft bemærkninger om opgørelse eller afgrænsning af de eksiste-rende udgiftsbehovskriterier. Disse bemærkninger skitseres kort nedenfor.Antal 25-49 årige uden erhvervsuddannelseFaxe Kommune foreslår, at aldersafgrænsningen ændres til 18-49 årige, mens SvendborgKommuner foreslår, at udvalget overvejer en bredere aldersafgrænsning i kriteriet.Svendborg Kommune opfordrer Finansieringsudvalget til at overveje kriteriets holdbarhedog upåvirkelighed set i sammenhæng med regeringens målsætning om, at 95 pct. af enungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.2.1. Det er udvalgets opfattelse, at da de18-24-årige ofte er under uddannelse, vil en udvidelse af den nedre aldersgrænse ikke af-spejle den gruppe af personer, som i en længere periode går på arbejdsmarkedet udenerhvervsuddannelse og ofte får ufaglærte jobs, som kan være nedslidende. Andelen af før-tidspensionister i denne aldersgruppe er desuden meget begrænset. På denne baggrunder der valgt ikke at udvide den nedre aldersgrænse.Men i betragtning af udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau, undersøges en udvi-delse af den øvre aldersgrænse. Endvidere undersøges andre afgrænsninger af uddannel-serne. På den baggrund inddrages nogle variationer af kriteriet i udvalgets analyser i afsnit13.5.Antal udlejede beboelseslejlighederGribskov Kommune foreslår, at luksuslejligheder udelades fra opgørelsen af udlejede be-boelseslejligheder, da luksuslejligheder ikke har betydning for kommunernes sociale udgif-ter.BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.3.1. Der findes ingen statistik, som kanidentificere en luksusudlejningslejlighed. I BBR er der ikke knyttet huslejeniveau til den en-kelte bolig, og det ville under alle omstændigheder skulle knyttes til lejlighedens størrelse,tilstand og beliggenhed, hvilket ville indebære, at udtrækket til kriteriet bliver mere kom-plekst. På denne baggrund undersøges dette forslag ikke nærmere. I analyserne i afsnit13.5 indgår dog andre variationer af kriteriet.

Antal familier i visse boligtyperKriteriet opgøres som antal familier i almene boliger, privat udlejning fra før 1920, privatudlejning med mangler og sommerhuse. Svendborg og Holstebro kommuner foreslår, atårstalsafgrænsningen på private udlejningsboliger afskaffes, da den efter kommunernesopfattelse ikke har sammenhæng med kommunernes sociale udgifter. Varde Kommunesamt flere andre kommuner stiller sig spørgende over for, hvorfor lige netop år 1920 ervalgt som afgrænsning og mener ikke at privat udlejning uden mangler i nævneværdiggrad er knyttet til sociale problemer.De 6 østjyske kommuner foreslår, at studerende ikke medregnes i opgørelsen af dette kri-terium, da studerende ikke giver anledning til sociale udgifter i kommunen. Tilsvarende kri-tik kommer også fra Vesthimmerlands Kommune, som kritiserer kriteriet for at velfunge-rende grupper, som eksempelvis studerende, kan indgå i opgørelsen af kriteriet, samt atder ikke tages højde for, at forskelle i boligpriser og boligudbud fører til store kommunaleforskelle i borgernes bosætningsmønster og valget af boligform (ejer- eller lejebolig).Flere kommuner undrer sig også over, hvorfor kommunalt ejede ældreboliger ikke er en delaf kriteriet, når ældreboliger, som er ejet af et alment boligselskab, tæller med i kriteriet.Det anføres, at det kan være vilkårligt, hvordan kommunerne har valgt at organisere sigmed hensyn til ejerforholdet på ældreboliger, og det kan derfor synes urimeligt, at almen-nyttige ældreboliger giver tilskud og udligning, mens kommunalt ejede ældreboliger ikkegør.I forlængelse heraf har Varde Kommune også påpeget, at plejecentre med servicearealerikke indgår i opgørelsen af ”familier i visse boligtyper”, mens plejecentre uden servicearea-ler tæller med i kriteriet. Forskellen skyldes, at ejerforholdet opgøres forskelligt i BBR for deto typer af plejecentre. Hvis der ikke er tilknyttet servicearealer, vil boligerne indgå i BBRmed almen ejerforholdskode, og dermed indgå i opgørelsen af kriteriet.BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.2. Kriteriet er en bredere paraplyvariabel,som har til hensigt generelt at opfange en social profil i kommunerne, som kan medføre etudgiftspres i kommunerne. Studerende er ofte modtagere af boligstøtte og friplads til dag-pasningsinstitutioner, hvis de har børn, og kan dermed indebære et udgiftspres for kom-munerne. Endvidere indgår kollegielejligheder ikke i optællingen af privat udlejning, hvilketbegrænser studerendes påvirkning på kriteriet. Forslaget med eksplicit at udelade stude-rende undersøges derfor ikke nærmere.

Der kan uundgåeligt findes eksempler på ressourcestærke personer, der kan være bosid-dende i nogle af disse boligtyper, men kriteriet skal netop repræsentere udgiftsbehovet udfra en gennemsnitsbetragtning om typen af beboere i de pågældende områder. Det inde-bærer også, at der ikke kan tages højde for, at regionale prisforskelle kan medføre forskel-le i boligvalg. En yderligere afgrænsning af kriteriet på familieindkomst, uddannelse og be-skæftigelse indebærer desuden, at kriteriet nærmer sig til blot at være en opgørelse af per-soner på overførselsindkomst – hvorved kriteriet ikke længere som paraplykriterium afspej-ler en boligstruktur.Årstalsbegrænsningen berører kun privat udlejning uden mangler. Hvis denne årstalsaf-grænsning fjernes vil nye udlejningslejligheder indgå i kriteriet, og mange familier, som ikkeer socialt belastede, vil dermed tælle med i kriteriet. Dette er ikke hensigten med kriteriet,da kriteriet skal afspejle det sociale udgiftspres i kommunerne.Den valgte årstalsafgrænsning på privat udlejningsboliger uden mangler skyldes, at ældreudlejningsboliger ofte er billigere, og der dermed er større sandsynlighed for at socialt be-lastede familier bor i denne boligtype. Boligundersøgelser og statistikker viser endvidere, atudsatte familier ofte er bosat i ældre boligbyggeri.Der er dog især i storbyer foretaget gennemgribende byfornyelse/renovering af boligmas-sen, som kunne indgå i kriteriet som ”privat udlejning uden mangler”. Men det er også enboligtype, der findes f.eks. i en række kommuner med landdistrikter, hvor det kan forven-tes, at der i mindre grad er sket sådan en modernisering af boligernes standard. I kapitel13.4 undersøges, om en version af kriteriet, hvor denne boligtype er udeladt eller medtagetafhængigt af, om boligtypen er placeret i storby eller landdistrikt forbedrer sammenhængenmellem kriteriet og udgifterne.Med hensyn til kommunernes indvendinger om ældre- eller plejeboliger i kriteriets opgørel-se bør det bemærkes, at det ikke er hensigten at sådan en type boliger indgår i kriteriet. Ikapitel 13 arbejdes derfor med en version af kriteriet, hvor ældreboliger skilles fra opgørel-sen ved hjælp af statistik om modtagere af boligydelse til beboer i ældreboliger, jf. kapitel13.2.Antal børn i familier med lav uddannelseSvendborg og Randers kommuner opfordrer Finansieringsudvalget til at overveje kriterietsholdbarhed og upåvirkelighed set i sammenhæng med regeringens målsætning om, at 95pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.Gribskov Kommune finder, at børn af studerende ikke bør medregnes i denne opgørelse,da de ikke medfører sociale udgifter i kommunen.

BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.2.1. Fordelen ved at øge uddannelsesni-veauet i kommunerne vurderes at være større end, hvad kommunerne mister som følge afændringer i kriteriet fra tilskuds- og udligningssystemet. En mere veluddannet befolkning ikommunerne har bedre muligheder for beskæftigelse, hvilket giver kommunerne et højereindkomstgrundlag og lavere kommunale udgifter til overførselsindkomster. Det virkerusandsynligt, at en kommune skulle modarbejde en langsigtet gevinst ved et stigende ud-dannelsesniveau i kommunens befolkning for at opnå en kortsigtet gevinst fra tilskuds- ogudligningssystemet. Endvidere er ungdomsuddannelserne statslige, hvilket mindskerkommunernes mulighed for at påvirke udviklingen inden for disse uddannelser. Incita-mentsproblemet vurderes således at være af begrænset størrelse.Da kriteriet har til formål i et lidt mere snæver forstand at afspejle det sociale udgiftspresend andre paraplykriterier, undersøges derfor kriteriet opgjort uden studerende.Antal personer med lav indkomstDe 6 østjyske kommuner finder, at studerende ikke bør medregnes i denne opgørelse, dade ikke medfører sociale udgifter i kommunen.BemærkningerUdvalget bemærker, at kriteriet i den nuværende form alene medtager studerende medbørn, hvilket vurderes at være relevant i dette tilfælde, idet kommunerne i den forbindelseofte kan have udgifter til friplads. Forslaget er derfor ikke analyseret nærmere.Antal indvandrere og efterkommereAlbertslund Kommune opfordrer Finansieringsudvalget til at overveje, hvorvidt 3. generati-ons indvandrere bør medtages i kriteriet og i den særlige udlændingeudligning. Kommunenfinder på baggrund af en rapport fra Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark 2009”, atder er forhold, der tyder på, at børn af efterkommere medfører udgifter for kommunen.De 8 hovedstadskommuner foreslår, at sammensætningen af indvandrere fra ikke-vestligelande undersøges med henblik på, hvilken betydning sammensætningen har for kommu-nernes udgifter. I en senere henvendelse har Aarhus Kommune fremsendt et notat omsammenhængen mellem førtidspensionsområdet og sammensætningen af udlændinge fraikke-vestlige lande. Denne henvendelse er behandlet i afsnit 9.4.1. nedenfor.BemærkningerUdvalgets overvejelser herom fremgår af afsnit 13.2, hvor det om forslaget om 3. generati-ons indvandrere fremgår, at børn af efterkommere ikke er en gruppe, som kan udskilles

ved hjælp af Danmarks Statistiks definition af herkomst. I Danmarks Statistiks klassifikationaf herkomst findes de tre grupper 1) dansk oprindelse, 2) indvandrere og 3) efterkommere,og i princippet kan efterkommeres børn optræde i alle tre grupper.For personer, som har mindst en forælder, der er efterkommer, findes mange forskelligeforældrekombinationer.Da der ikke er stor konsensus om klassifikationen af børn af efterkommere, og der desu-den er et meget begrænset antal børn af efterkommere i Danmarks Statistiks eneste publi-kation om emnet, undersøges dette forslag ikke nærmere. Der er endvidere ingen studiereller undersøgelser, der påpeger, at der er særlige udgifter forbundet med børn af efter-kommere.Forslaget vedr. sammensætningen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er tidligere blevetundersøgt i finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra de-cember 2005, hvor der i forbindelse med opgørelsen af socialt betingede udgiftsbehov blevovervejet et vægtet udlændingekriterium. Rapporten henviser til, at forskellige undersøgel-ser viser, at der er forskel på de enkelte udlændingegrupper i forhold til tilknytningen til ar-bejdsmarkedet, og i forlængelse heraf argumenteres for, at nogle udlændingegrupper mu-ligvis har en ”tungere” påvirkning på de sociale udgifter i kommunerne end andre. Det blevundersøgt om ledigheden for udlændinge fordelt på oprindelsesland viste systematik i for-hold til nogle grupperinger af lande. Det var ikke muligt på denne baggrund at danne grup-peringer af lande efter geografiske områder, som samtidig var homogene i forhold til ledig-hedsprocenten.På baggrund af bl.a. denne henvendelse ser udvalget nærmere på muligheden for at ind-arbejde kriterier i udligningen, som repræsenterer forskelle i sammensætningen af borgerefra forskellige typer af ikke-vestlige lande. Det bemærkes i øvrigt, at der i den nuværendeudgiftsbehovsopgørelse indgår et kriterium for psykiske diagnoser, bl.a. på baggrund af entidligere funden sammenhæng med kommunale førtidspensionsudgifter.Antal tabte leveårAarhus Kommune finder, at kriteriet ”antal tabte leveår” har karakter af vilkårlighed. Efterkommunens opfattelse bør kriteriet redefineres eller udgå af udligningen.BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.2.1. Der overvejes forskellige variationer afkriteriet, bl.a. opgørelser ud fra restlevetiden for henholdsvis 55-årige og 60-årige.

Nedgang i befolkningstalletDe 6 østjyske kommuner foreslår, at kriteriet ændres, da det i nogle tilfælde kan tilgodesekommuner med stigende folketal. Aarhus Kommune finder, at kriteriet bør redefineres ellerudgå af udligningen.BemærkningerSpørgsmålet er behandlet i kapitel 13, afsnit 13.2.1. Der overvejes en række forskelligevariationer af kriteriet.RejsetidMariagerfjord Kommune foreslår, at rejsetid opgøres uden medborgere fra andre kommu-ner. De foreslår at rejsetid opgøres, som rejsetid til nærmeste 2.000 indbyggere inden forkommunen.BemærkningerRejsetid til nærmeste indbyggereinden forkommunen er ikke analyseret videre. Dette be-grundes med, at opgørelsen er blevet analyseret i tidligere analyser, hvor der ikke kunnekonstateres en bedre sammenhæng med kommunale udgifter end det nuværende rejse-tidskriterium. Endvidere er data til en ny opgørelse af kriteriet vanskeligt tilgængelige.I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4. er inddraget dels det nuværende kriterium for rej-setid og dels en række alternative variable vedr. tilgængelighed.Samspil mellem kriterierneDe 8 hovedstadskommuner anfører, at udvalget bør overveje samspillet mellem flere di-mensioner af sociale problemer. Det bør således overvejes, om tilstedeværelsen af fleresociale forhold kan forstærke det socioøkonomiske udgiftsbehov.BemærkningerForholdet indgår i udvalgets analyser i kapitel 13.9.2.12. Forslag til nye kriterier eller forhold, der bør indgå i udligningenSundhedsudgifterOdense Kommune anfører, at det i forbindelse med en eventuel omlægning af kommuner-nes medfinansiering af sundhedsområdet bør undersøges, hvordan kommunerne bedstdækkes ind via udligningen. Kommunen lægger vægt på, at kommunerne har meget få sty-ringsmuligheder på området.

Albertslund Kommune finder, at Finansieringsudvalget bør undersøge, om kriterierne i ho-vedstadsudligningen i fornødent omfang tager højde for den betydning, som de socioøko-nomiske forskelle mellem kommunerne har for sundhedsudgifterne.BemærkningerÆndrede udgifter til kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet indgår som enkorrektion af udgiftsgrundlaget for udgiftsbehovsanalyserne i kapitel 13. Desuden indgår debyrdefordelingsmæssige virkninger i præsentationerne af virkningerne af modellernes op-stillet i kapitel 18.Det anføres i afsnit 13.2.1, at kriteriet "antal tabte leveår" indgår i opgørelsen af udgiftsbe-hovet bl.a. med henblik på at belyse variationer i kommunernes sundhedsudgifter. Derovervejes forskellige variationer af kriteriet, bl.a. opgørelser ud fra restlevetiden for hen-holdsvis 55-årige og 60-årige. Herudover indgår også andre kriterier i analyserne af kom-munernes sundhedsudgifter.Ydelser i forbindelse med lægebesøgHillerød Kommune foreslår, at Finansieringsudvalget undersøger, om antal modtagere afydelser i forbindelse med lægebesøg inden for områder som psykiatri, kiropraktik og fysio-terapi samt neuromedicin kan bidrage til forklaringen af forskellene i kommunernes socialeudgifter.BemærkningerUdvalget har behandlet kommunernes overvejelser om nye kriterier og foretaget analyseraf mulige udgiftsbehovskriterier i kapitel 13, og her indgår også overvejelser vedr. lægebe-søg.Elever på specialskoler mv.Hillerød Kommune foreslår, at Finansieringsudvalget undersøger, om antal elever i grund-skolen, som går på specialskoler eller andre skoler (dagbehandlingshjem), kan bidrage tilforklaringen af forskellene i kommunernes sociale udgifter.BemærkningerUdvalget har fået foretaget en analyse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for ud-gifterne på de store kommunale serviceområder. Undersøgelsen blev foretaget af COWIog er refereret i kapital 10. Undersøgelsen bekræfter, at de socioøkonomiske forhold harbetydning for kommunernes serviceudgifter, og at kommunerne løser opgaverne megetforskelligt. Med hensyn til det konkrete forslag om at basere et udgiftsbehovskriterium di-rekte på antallet af elever i bestemte tilbud skal det bemærkes, at det generelt ikke skøn-

nes hensigtsmæssigt at anvende kriterier, som direkte påvirkes af kommunens måde atløse opgaven på.Udsatte børnDe 8 hovedstadskommuner anfører, at der er en sammenhæng mellem udgifterne til ud-satte børn og omfanget af kriminalitet i området. De foreslår derfor, at der indføres et krite-rium for antallet af personer, der dømmes skyldig i en retssag. Endvidere nævner de, atdet bør undersøges, om følgende forhold kan forklare udgifterne til udsatte børn:Børn med kriminelle forældreBørn med psykisk syge forældreBørn af misbrugereBørn fra familier uden beskæftigelseFælles for de nævnte kriterier er, at de vedrører forhold, der reducerer forældreevnen.BemærkningerKriminalitet er tidligere blevet undersøgt, senest i betænkning 1437 fra 2004. Flere forskel-lige variationer af et kriminalitetskriterium blev undersøgt med den begrundelse af flere un-dersøgelser har påvist en sammenhæng mellem sociale problemer og kriminalitet. Det blevdog bemærket, at kriteriet kan indebære et incitamentsproblem i relation til forebyggelse afkriminalitet. Et kriminalitetskriterium har aldrig indgået i det danske udligningssystem, mendet norske udligningssystem har et kriterium vedrørende kriminalitet.Der kan argumenteres for at fordelene ved at have en kommune med lav kriminalitet over-stiger gevinsten i udligningssystemet, og at incitamentsproblemet således er af meget be-grænset karakter. I Norge har man vurderet, at incitamentsproblemet er begrænset.I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.5 inddrages derfor følgende variabel: "Strafferetsligeafgørelser, hvor personen er kendt skyldig". Variablen har et mere bredt sigte og indgår ianalyserne som socioøkonomisk paraplyvariabel på flere udgiftsområder. Endvidere ind-drages en variabel vedr. børn af kriminelle forældre.Arbejdsmarkedsrelaterede udgifter ved tab af erhvervsevneSvendborg Kommune opfordrer Finansieringsudvalget til at undersøge, i hvilket omfangkommunernes sociale udgifter påvirkes af omfanget af arbejdsmarkedsrelaterede udgifterved tab af erhvervsevne. Kommunen nævner, at analyserne kan tage udgangspunkt i Ar-bejdsskadestyrelsens statistiske opgørelser over arbejdsskader og erhvervssygdomme.BemærkningerRapporten fra Arbejdsskadestyrelsen finder en sammenhæng mellem arbejdsskader oggraden af selvforsørgelse, men påpeger at der kan gå lang tid fra en ulykke eller erhvervs-

sygdom indtræffer til arbejdsskaden bliver anerkendt. Der er altså ikke nødvendigvis entidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for anerkendelsen af arbejdsskaden oghvornår de kommunale udgifter bliver påvirket. Det vurderes dog relevant at undersøge omder er en sammenhæng.I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.5 medtages variable vedrørende arbejdsskade og tabaf arbejdsevne. Endvidere undersøges variable vedr. befolkningens lægebesøg som indi-kator for befolkningens sundhedstilstand.Boliger i etageejendommeDe 8 hovedstadskommuner foreslår, at der indføres et kriterium baseret på andelen af bo-liger i etagebyggeri, eventuelt over 2. eller 3. sals højde. Kommunerne anser et sådant kri-terium for et paraplykriterium, som kan afspejle en række samspilsproblemer i kommunermed sociale udfordringer, bl.a. ghettoiseringsproblemer.BemærkningerI udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.5 inddrages andelen af etagebyggeri. Endvidere un-dersøges andelen af almennyttige boliger, som er en anden måde at afspejle en boligmas-se ofte forbundet med sociale problemer. Denne opgørelse har den fordel, at den er megetsimpel, men har dog den ulempe, at kritikken vedr. ældreboligers ejerforhold også her gørsig gældende.Variablene har et mere bredt sigte og indgår som socioøkonomisk paraplyvariabel i analy-ser på flere udgiftsområder.AdministrationAlbertslund Kommune anfører, at der er en sammenhæng mellem det socioøkonomiskeudgiftspres og administrationsområdet. Dels registreres kommunernes udgifter til betjeningaf klienter, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og andre socialeydelser i kommunernes regnskab som administration, og dels er en række af de socialeydelser og tilbud administrationstunge. Kommunen foreslår, at Finansieringsudvalget un-dersøger, hvordan administrationsudgifterne kan kompenseres enten ved at medregnedisse i relevant omfang i de enkelte socioøkonomiske kriterier eller ved et generelt kriteri-um, som vedrører administration.BemærkningerDette forhold indgår i analyserne i kapitel 13.

PendlingFaxe Kommune anfører, at i kommuner, hvor borgerne bruger meget tid på pendling, vilder være et pres for længere åbningstid i daginstitutionerne. Kommunen foreslår derfor, atdet overvejes at indføre et pendlingskriterium, der tager højde for den gennemsnitligependlingstid for kommunens borgere.BemærkningerI udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.5 medtages variable vedrørende pendling. Variableneindgår primært i analyser af variationer i kommunernes udgifter til kultur, kommunale veje,kollektiv trafik og dagpasning.Kollektiv trafikAarhus Kommune anfører, at specielt i de store kommuner er der en høj efterspørgsel efterkollektiv trafik. Kommunen mener derfor, at der bør indføres et kriterium for efterspørgslenefter kollektiv trafik, f.eks. som en funktion af kommunens befolkningstæthed og det gen-nemsnitlige antal køretøjer pr. husstand, eventuelt korrigeret for adgangen til at benyttealternative statslige kollektive trafiktilbud som tog og s-tog.BemærkningerI udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.5 medtages en række variable med henblik på at be-lyse variationer i kommunernes udgifter til kommunale veje og kollektiv trafik. Det har dogikke været muligt at fremskaffe data, som kan illustrere kommunefordelte kollektive trafik-tilbud.Geografisk strukturMariagerfjord Kommune finder, at en kommunes geografiske struktur har betydning forkommunens samlede udgiftsniveau, idet store afstande og en spredt befolkning giver høje-re udgifter på en række forskellige områder. Kommunen peger på en sammenhæng mel-lem kriteriet for rejsetid og en opgørelse af kommunens økonomiske basisbalance. Kom-munen opfordrer udvalget til at inddrage denne sammenhæng i udvalgets analyser.De 6 østjyske kommuner mener, at udgiftsbehovet uden for storbyerne ikke opfanges til-strækkeligt i opgørelsen af udgiftsbehovet. Kommunerne mener, at der er en sammen-hæng mellem udgiftsbehovet og landdistriktsgraden.BemærkningerI udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.5 medtages variable vedrørende kommunernes geo-grafiske struktur. I analyserne indgår følgende variable: areal, urbaniseringsgrad, landdi-striktsgrad og befolkningstæthed.

Uviklingen i antal kommunale institutioner/pladser/personaleHillerød Kommune anfører, at det er relevant at undersøge om kommuner, der i forbindel-se med strukturreformen overtog mange institutioner fra de tidligere amter, oplever et sær-ligt udgiftspres på socialområdet. Dette skal ses i lyset af, at udbuddet af tilbud og instituti-oner på socialområdet kan påvirke bosætningsforholdet i en kommune. Dette kunne f.eks.gøres ved at se på, om udviklingen i antal kommunale institutioner/pladser/personale ellertilbud siden strukturreformen kan forklare udviklingen i kommunernes udgifter på det spe-cialiserede socialområde evt. kombineret med det forhold, at kommunen har et sygehus.BemærkningerUdvalget bemærker, at de nævnte forhold vedr. udviklingen i antal kommunale institutio-ner/pladser/personale eller tilbud er direkte påvirkelige for kommunen. Disse forhold ansesderfor ikke som relevante udgiftsbehovskriterier.Kriterier brugt til fordeling af skattepuljen for 2010Middelfart Kommune anfører, at de kriterier, der blev brugt til fordeling af skattepuljen for2010, efter kommunens opfattelse kan betragtes som gode indikatorer for, om en kommu-ne er godt eller dårligt stillet. Der var tale om følgende forhold: 1) Driftsmæssig ubalance,2) Udgiftspres fra demografiske forskydninger, 3) Udgiftspres på overførselsområdet, 4)Finansiel sårbarhed og likviditet, 5) Lavt investeringsniveau over en flerårig periode.BemærkningerUdvalget bemærker, at de nævnte forhold indgik som indikatorer for, om en kommune ak-tuelt var i en situation med et pres på skatteudskrivningen. Men der er ikke tale om forhold,der lever op til de generelle krav til udgiftsbehovskriterier – specielt ikke kravet om upåvir-kelighed. Udvalget er derfor ikke gået videre med dette forslag.

BemærkningerDette forhold indgår i udvalgets kommissorium, og udvalgets overvejelser om indregning afgrundværdierne for produktionsjord i beskatningsgrundlaget fremgår af kapitel 14.9.3.2. Omlægning af skatterEsbjerg og Randers kommuner nævner, at det bør overvejes at omlægge den kommunaleandel af visse skatter til bloktilskud med henblik på at skabe større lighed mellem kommu-nerne. I den forbindelse nævnes følgende skatter: dødsboskatten, forskerskatten og sel-skabsskatten.De 6 østjyske kommuner nævner, at alle kommunale indtægter bør indgå i udligningen –herunder også dækningsafgift.BemærkningerSpørgsmålet om eventuelle ændringer af skattedelingen mellem staten og kommunerneindgår ikke i kommissoriet for udvalgets aktuelle arbejde. Spørgsmålet er derfor ikke be-handlet i denne sammenhæng. Med hensyn til selskabsskatten kan det dog nævnes, atder som led i finansieringsreformen med virkning fra 2007 blev indført en udligningsordningfor kommunernes indkomster fra selskabsskat.9.3.3. Skat fra grænsependlereAabenraa Kommune påpeger, kommunerne har visse udgifter til grænsependlere, det vilsige personer, som arbejder i Danmark og bor i udlandet. Men kommunerne får ikke skat-teindtægter fra disse personer. Det finder kommunen uhensigtsmæssigt og foreslår, at ar-bejdsstedskommunen får andel i skatteindtægterne fra grænsependlerne. Det sammesynspunkt fremføres i henvendelsen fra 4 sønderjyske kommuner.BemærkningerI Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen fra februar 2009har udvalget set på emnet vedrørende kommunernes udgifter til personer, som bor i ud-landet og arbejder i Danmark. Det fremgår, at det hovedsageligt drejer sig om udgifter tilbørnepasning og sygedagpenge. Det fremgår i rapporten, at ”udvalget har drøftet de prin-cipielle muligheder for at imødegå en udgiftsbelastning på dette område, som kunne omfat-te enkeltkommuner eller være mere generelle tiltag. Det er dog rimeligt at antage, at udgif-terne for langt de fleste kommuner har en relativt begrænset størrelse. På nuværende tids-punkt foreligger der dog ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at vurdere problemstillingen.”Emnet indgår endvidere i aftalen af 17. marts 2009 mellem regeringen, Dansk Folkepartiog Det Radikale Venstre, hvoraf følgende fremgår:

”Partierne peger på, at der herudover er forhold, som kræver udligningsmæssig opmærk-somhed. Således er det blevet anført, at der bl.a. kan opstå en finansieringsmæssig be-lastning for kommuner med udgifter til personer, der bor i udlandet men arbejder i Dan-mark. Dette skal ved en finansieringsmæssig belastning tages i betragtning i udmålingen afsærtilskud.” Det kan endvidere nævnes, at KL har foreslået en statslig refusion af disseudgifter.9.3.4. Udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskudDe 8 hovedstadskommuner og Aarhus Kommune anfører, at ordningen for kommuner medhøjt strukturelt underskud bør revurderes. Det bør overvejes at ændre ordningen, såledesat væsentligt færre kommuner bliver omfattet. Aarhus Kommune nævner videre, at det kanovervejes at gennemføre en glidende beregning af kommunernes tilskud efter ordningenmed en gradueret procentdel pr. indbygger i forhold til, hvor meget den enkelte kommuneoverskrider grænsen.De 6 østjyske kommuner mener, at ordningen bør justeres til det niveau, den havde påtidspunktet for kommunalreformen, hvor væsentligt færre kommuner var omfattet.Omvendt anfører Esbjerg Kommune, at det bør overvejes, om en forhøjelse af udlignings-niveauet i landsudligningen eller en forhøjelse af tilskuddet til kommuner med højt struktu-relt underskud kunne medvirke til at skabe mere ensartede vilkår for kommunerne.BemærkningerSpørgsmålet om eventuelle ændringer af udligningsordningen for kommuner med højtstrukturelt underskud indgår ikke i kommissoriet for udvalgets aktuelle arbejde. Udlignings-ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud indgår dog i udvalgets overvejel-ser i kapitel 14 om indregningen af produktionsjord i ejendomsværdiopgørelsen i udlignin-gen, jf. kommissoriet om tilpasning af udligningen med henblik på at begrænse de byrde-fordelingsmæssige virkninger.9.3.5. UdligningsniveauDe 8 hovedstadskommuner mener, at udligningen mellem hovedstaden og resten af landeter for høj og bør reduceres. Den høje udligning er efter deres opfattelse hæmmende forudviklingen i hovedstadsområdet.De 6 østjyske kommuner anfører, at det bør overvejes at afskaffe de to særlige udlignings-ordninger, dvs. hovedstadsudligningen og udligningsordningen for kommuner med højtstrukturelt underskud, og erstatte disse ordninger med en samlet landsudligning.

Faxe Kommune nævner, at efter kommunens opfattelse burde udligningsniveauet i lands-udligningen hæves fra 58 pct. til 85 pct., og hovedstadsudligningen afskaffes.Solrød Kommune forslår, at hovedstadsudligningen ophæves, da borgere i hele landet for-venter samme service, og da de sociale problemstillinger i hovedstadskommunerne ogsåfindes i de større kommuner i andre dele af landet.BemærkningerSpørgsmålet om eventuelle ændringer af udligningsniveauet eller afskaffelse af visse ud-ligningsordninger indgår ikke i kommissoriet for udvalgets aktuelle arbejde. Spørgsmålet erderfor ikke behandlet i denne sammenhæng.9.3.6. SærtilskudGribskov Kommune finder, at der er stort sammenfald mellem de generelle udligningskrite-rier og de kriterier, der bruges ved fordeling af særtilskud. Efter kommunens opfattelse børfordelingen af særtilskud ske efter andre kriterier, da det ellers får karakter af en forhøjelseaf det generelle udligningsniveau.BemærkningerSpørgsmålet om fordeling af særtilskud indgår ikke i kommissoriet for udvalgets aktuellearbejde. Spørgsmålet er derfor ikke behandlet som selvstændigt emne i denne sammen-hæng.9.3.7. Sektoropdelt udgiftsbehovDe 6 østjyske kommuner foreslår, at finansieringsudvalget overvejer sektoropdelt udgifts-behov. Kommunerne fremfører, at en model, hvor et samlet udgiftsbehov beregnes inden-for hvert af et antal sektorer, vil give en bedre trinvis gennemskuelighed i beregningen.Endvidere mener de, at udgiftsbehovsberegninger på sektorområder vil give mulighed foranvendelse af flere udgiftskriterier og dermed mere differentieret beregning og formentligstørre præcision.BemærkningerUdvalgets overvejelser om forskellige måder at opstille systemet på – herunder sektorop-delt udgiftsbehov – fremgår af kapitel 16.9.3.8. Præsentation af udligningssystemetDe 6 østjyske kommuner samt de 8 hovedstadskommuner anfører, at et nettoudlignings-system, hvor kommunerne enten afgiver eller modtager bidrag via ordningen alt afhængigaf om kommunerne har et strukturelt overskud eller underskud, indebærer, at betalings-strømmene mellem rige og fattige kommuner er blevet mindre gennemsigtige.

9.4. Udligningsseminar og efterfølgende henvendelserUdvalget afholdt i april 2010 et udligningsseminar med ca. 90 deltagere. På seminaret varder mulighed for, at nogle af de kommuner, der havde indsendt forslag til udvalget, kunnepræsentere deres forslag. Det drejede sig om Favrskov, Svendborg, Mariagerfjord ogGladsaxe kommuner. Endvidere var der på seminaret præsentationer af nogle foreløbigeresultater fra de eksterne undersøgelser.Efterfølgende har udvalget også modtaget nogle yderligere henvendelser med synspunkterog analyser. Det drejer sig om en henvendelse fra Aarhus Kommune om sammenhængenmellem førtidspensionsområdet og antallet af borgere fra ikke-vestlige lande og en hen-vendelse fra Varde Kommune om indregning af plejecentre med servicearealer. Endviderehar udvalget modtaget nogle henvendelser, som har været centreret omkring to grupperin-ger af kommuner. På den ene side en gruppering af 11 kommuner, som består af de 8 ho-vedstadskommuner, jf. ovenfor, samt kommunerne Esbjerg, Odense og Aarhus. På denanden side en gruppering af 39 kommuner med Middelfart Kommune som talsmand. Idenne gruppering indgår også de 6 østjyske kommuner, jf. ovenfor.Henvendelsen fra Aarhus Kommune refereres i afsnit 9.4.1 nedenfor, henvendelsen fraVarde i afsnit 9.4.2, mens henvendelserne fra de to kommunegrupperinger refereres i af-snit 9.4.3.9.4.1. Henvendelse fra Aarhus KommuneI et brev af 18. august 2011 har Aarhus Kommune fremsendt et notat om en undersøgelse,som kommunen har fået foretaget om sammenhængen mellem førtidspensionsområdet ogantallet af borgere fra ikke-vestlige lande. Baggrunden er, at Aarhus Kommune i de senereår har haft en betydeligt højere vækst i antallet af førtidspensionister end resten af landet.Undersøgelsen bygger på data på individniveau fra Aarhus Kommune. Kommunen har ik-ke haft adgang til tilsvarende data for de øvrige kommuner.Undersøgelsen viser, at andelen af førtidspensionister blandt borgere fra en række udvalg-te ikke-vestlige lande er betydeligt højere end i resten af befolkningen. Blandt borgerne frade udvalgte ikke-vestlige lande tilkendes førtidspension i højere grad på grund af en psy-

kisk diagnose, herunder diagnosen Post-Traumatic Stress Disorder (PTSD). Der er hoved-sageligt tale om grupper af flygtninge fra en række mellemøstlige og afrikanske lande.Aarhus Kommune finder ikke, at de nuværende kriterier i udligningssystemet tager højdefor, at der er betydelige forskelle i gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Kommu-nen finder på baggrund af undersøgelsen, at det bør overvejes, om ikke indvandrere fra deforskellige lande-grupper bør vægte forskelligt i de socioøkonomiske udgiftsbehov.BemærkningerDet bemærkes, at udvalget på baggrund af bl.a. undersøgelsen fra Aarhus Kommune sernærmere på mulighederne for at indarbejde kriterier i udligningen, som repræsenterer for-skelle i sammensætningen af borgere fra forskellige typer af ikke-vestlige lande. Det be-mærkes i øvrigt, at der i den nuværende udgiftsbehovsopgørelse indgår et kriterium forpsykiske diagnoser, bl.a. på baggrund af en tidligere funden sammenhæng med kommu-nale førtidspensionsudgifter.9.4.2. Henvendelse fra Varde KommuneI et brev af 4. november 2011 har Varde Kommune påpeget, at plejecentre med service-arealer ikke indgår i opgørelsen af ”familier i visse boligtyper”, mens plejecentre uden ser-vicearealer tæller med i kriteriet. Forskellen skyldes, at ejerforholdet er opgjort forskelligt iBBR for de to typer af plejecentre. For plejecentre med servicearealer er ejerforholdet pri-vat udlejning, mens ejerforholdet for plejecentre uden servicearealer er alment boligsel-skabBemærkningerDet bemærkes, at udvalget på baggrund af henvendelsen fra Varde Kommune har setnærmere på mulighederne for at ændre opgørelsen af kriteriet. Det er imidlertid ikke muligtdirekte at identificere en ældrebolig eller plejecenter i BBR, og dermed heller ikke muligt atudskille ældreboliger fra kriteriet. Kun hvis boligen er registreret som en døgninstitution iBBR, er det muligt at fjerne disse boligtyper i kriteriets opgørelse. Der er derfor i stedet setpå en række varianter af kriteriet, jf. afsnit 13.2, og disse varianter indgår i analyserne i af-snit 13.4.9.4.3. Henvendelser fra to kommunegrupperDisse henvendelser har karakter af en debat mellem to grupperinger af kommuner, hvor dei de enkelte papirer kommenterer og argumenterer imod den anden parts synspunkter. Detdrejer sig på den ene side en gruppering af 11 kommuner, som består af de 8 hovedstads-kommuner, jf. ovenfor, samt kommunerne Esbjerg, Odense og Aarhus. På den anden sideen gruppering af 39 kommuner med Middelfart Kommune som talsmand. I denne gruppe-ring indgår også de 6 østjyske kommuner, jf. ovenfor.

Det tidsmæssige forløb var følgende:Den 4. oktober 2010 fremsendte de 8 hovedstadskommuner deres kommentarer til enrække af de synspunkter, som var fremført af repræsentanter fra de 39 kommuner – her-under de 6 østjyske kommuner – på udligningsseminaret den 26. april 2010.Den 4. november 2010 udsendte de 39 kommuner pjecen: ”Systemfejl i den sociale udlig-ning – Behovet for en reform af udligningssystemet.”Den 16. november 2010 fremsendte de 11 kommuner deres kommentarer til synspunkter-ne fra de 39 kommuner.Den 14. februar 2011 fremsendte de 6 østjyske kommuner deres kommentarer til de 8 ho-vedstadskommuner og de 11 kommuner.Den 14. december 2011 fermsendte en kreds af 14 kommuner, herunder de tidligerenævnte 11 kommuner, deres indlæg i debatten om udligningssystemet.Den 18. januar 2012 fremsendte de 6 østjyske kommuner deres bemærkninger til udlig-ningssystemet som opfølgning på et møde med økonomi- og indenrigsministeren den 6.december 2011.I det følgende refereres kort hovedpunkterne i henvendelserne fra de to kommunegrupper.Det bemærkes, at de 6 østjyske kommuner indgår i gruppen af 39 kommuner, og i den se-parate henvendelse fra februar 2011 bakker de op om de synspunkter, som de 39 harfremført.9.4.3.1. De 39 kommunerI henvendelsen fra de 39 kommuner indgår en pressemeddelelse med overskriften "39kommuner peger på paradoks: Den sociale udligningsordning giver højere skat og lavereservice" og pjecen "Systemfejl i den sociale udligning – Behovet for en reform af udlig-ningssystemet".Opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehovDen aktuelle pjece rummer en række af de tidligere fremsendte synspunkter, men ogsåyderligere tilkendegivelser. De 39 kommuners kritik retter sig mod opgørelsen af det socio-økonomiske udgiftsbehov i udligningen, hvilket også er fokus for Finansieringsudvalgetsopgave. Kritikken retter sig dels mod kriterierne og det socioøkonomiske udgiftsbehov somhelhed, dels mod nogle enkelte kriterier.

Vedrørende kritikken af det samlede opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov harde 39 kommuner i deres kritik set isoleret på opgørelsen af det socioøkonomiske udgifts-behov og sammenholdt denne opgørelse med en nærmere afgrænset del af kommunernesudgifter, som kategoriseres som sociale udgifter.Herudover peger de 6 østjyske kommuner på, at der efter deres opfattelse bør indgår krite-rier for befolkningsvækst i udligningen med henblik på at tage hensyn til vækstkommuner-nes udgifter til udbygning af institutionskapaciteten. De 6 østjyske kommuner peger endvi-dere på, at udligningsordningen for kommuner med højt strukturelt underskud bør tilpas-ses, så færre kommuner bliver omfattet af denne ordning.BemærkningerTil dette synspunkt skal det bemærkes, at udligningssystemet skal ses i sin helhed, nårsystemets funktion skal vurderes. Man kan således ikke, som kritikken lægger op til, isole-ret se på en sammenligning af de socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier med en afgræn-set del af kommunernes udgifter på det sociale område.Uanset, at der i daglig tale vil være nogle udgifter, som kan benævnes som ”sociale”, f.eks.kommunale udgifter til sociale overførsler, mens andre udgifter ikke vil kunne betragtessom sociale, f.eks. udgifter til folkeskolen, er det alligevel ikke muligt at sondre ganskeskarpt mellem sociale og ikke-sociale udgifter. Socioøkonomiske forhold påvirker såledesikke alene udgifter til overførsler, anbringelser mv., men også udgifter til f. eks daginstituti-onsområdet, folkeskoler og ældrepleje, hvilket bekræftes af konklusionerne i rapporten fraoktober 2010: "Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommuner-nes udgifter til dagpasning, skole og ældre", som COWI har udarbejdet i tilknytning til Fi-nansieringsudvalgets arbejde. Det er således også forhold, som der søges at tage højdefor i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen.Ligeledes er det aldersbetingede udgiftsbehov opgjort ud fra kommunernes gennemsnits-udgifter til alle udgiftsområder – altså også udgifter til førtidspension, børneanbringelser,kontanthjælp mv.Skulle synsvinklen fra de 39 kommuner alligevel forfølges, kan det bemærkes, at mangekommuner, som ud fra denne betragtning skulle være "underkompenserede" i forhold tilafgrænsede sociale udgiftsområder, omvendt kan vurderes at være ”overkompenserede”når den resterende udgiftsbehovsopgørelse (dvs. det aldersbetingede udgiftsbehov) sam-menholdes med de øvrige udgiftsområder. De 39 kommuner er dog ikke enige heri, menmener i stedet, at de er så pressede på det sociale område, at de er nødt til at holde et lavtudgiftsniveau på de øvrige områder.

Det må samlet set understreges, at det må være det samlede opgjorte udgiftsbehov, der erdet vigtige for kommunen, og som bør være i så god overensstemmelse som muligt meddet reelle udgiftsbehov.Med hensyn til synspunktet fra de 6 østjyske kommuner om at indarbejde et vækstkriteriumi udligningen skal det bemærkes, at forholdet er blevet undersøgt i kapitel 13, men at derikke er fundet statistisk belæg for et sådant kriterium.Med hensyn til synspunktet om tilpasning af udligningsordningen for kommuner med højtstrukturelt underskud skal det bemærkes, at en justering af denne ordning indgår som etelement i udvalgets opstilling af modeller i kapitel 18.Enkelte kriterierVedrørende kritikken af enkelte kriterier bemærker de 39 kommuner, at de anvendte krite-rier generelt favoriserer de store universitetsbyer og ikke i tilstrækkelig grad afspejler bl.a.udkantskommuner.De 39 kommuner fremhæver enkelte kriterier, hvor de finder, at universitetsbyerne favori-seres. Bl.a. fremhæves kriteriet "Familier i visse boligtyper", hvor ikke alle beboere vil værei en situation, hvor de trækker på de kommunale ydelser. De 39 kommuner nævner i denforbindelse topledere, selvstændige og studerende.De 39 kommuner fremhæver også kritikken af kriteriet ”person med lav indkomst” i pres-semeddelelsen "39 kommuner peger på paradoks: Den sociale udligningsordning giver hø-jere skat og lavere service". Her nævnes det, at det vækker undren og virker urimeligt,hvordan kommuner med højt indkomstgrundlag kan få tilskud og udligning ved at have re-lativt mange ”personer med lav indkomst.” Kriteriet kritiseres også – i andre henvendelser– for at omfatte studerende, som ikke indebærer et stort udgiftspres for kommunerne.BemærkningerDet kan hertil oplyses, at der i kriteriet ”familier i visse boligtyper” indgår boligtyper, som erkarakteriseret ved en høj repræsentation af befolkningsgrupper, der ifølge tidligere analy-ser trækker mere end gennemsnitligt på kommunale ydelser. Der kan uundgåeligt findeseksempler på ressourcestærke personer, der kan være bosiddende i nogle af disse bolig-typer (såvel som det gælder for systemets øvrige kriterier vedr. uddannelsesbaggrund mv.,at der i optællingen kan indgå personer, som kan være ressourcestærke), men kriteriet eret paraplykriterium, som netop skal repræsentere udgiftsbehovet ud fra en gennemsnitsbe-tragtning om beboersammensætningen i de pågældende områder.

Med hensyn til pjecens kritik af, at studerende kan indgå i dette kriterium, således som detanføres fra de 39 kommuner, kan det oplyses, at kollegielejligheder ikke indgår i opgørel-sen af kriteriet. Men studerende kan indgå i det omfang, de bor i en af de boligtyper, somindgår i kriteriet, jf. i øvrigt ovenstående bemærkning. Det skal i øvrigt bemærkes, at bolig-kriteriet opgøres som antal familier i almene boliger, privat udlejning fra før 1920, øvrig pri-vat udlejning med mangler og sommerhuse. Kriteriet er således ikke specielt rettet modstorbyerne, idet der også indgår ældre private udlejningsboliger og udlejningsboliger medmangler.Det skal bemærkes, at der ved den seneste udligningsreform i 2007 netop skete en æn-dring af kriterierne, således at bl.a. forhold i yderområder blev bedre repræsenteret. Ek-sempelvis kom uddannelsesniveau til at spille en større rolle end hidtil, ligesom der bl.a.blev indført et socioøkonomisk kriterium for befolkningstilbagegang, som skal afspejlestrukturelle udfordringer i blandt andre kommuner i yderområderne. Der blev endvidereindført et kriterium for lav tilgængelighed i opgørelsen af det aldersbetingede udgiftsbehov.Men i det hele taget indgår en række kriterier, som ikke afspejler særlige strukturer i storbyeller yderområder, men afspejler karakteristika hos den enkelte borger – f.eks. deres ind-komst eller beskæftigelsessituation.Vedrørende kriteriet ”personer med lav indkomst” kan bemærkes, at kriteriet i den nuvæ-rende form alene medtager studerende med børn, hvilket vurderes at være relevant. Medhensyn til kritikken af kriteriets fordeling og den tilhørende virkning, indføres i kapitel 13 enversion af kriteriet, som bl.a. omfatter en restriktion om, at personer skal have været bosat iDanmark i den periode, indkomsten betragtes over, – hvilket påvirker fordelingen af kriteri-et.Vægtning af det socioøkonomiske og det aldersbestemte udgiftsbehovDe 39 kommuner skriver i pjecen, at vægtningen mellem det socioøkonomiske udgiftsbe-hov og det demografiske udgiftsbehov i store træk er fastlagt arbitrært.BemærkningerEn baggrund for opdelingen af de demografiske og socioøkonomiske vægte kan findes iundersøgelser, som er beskrevet i betænkning nr. 1437 fra januar 2004 og Finansierings-udvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december 2005.Derudover er der i bemærkningerne til lovforslag nr. L 194 fra 2006 angivet, at der med enhøjere vægt til de socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningen er taget højde for, at de so-ciale udgifter generelt er blevet forøget i kommunerne. De sociale udgifter må her forståssom udgifter af en karakter, hvor de socioøkonomiske forhold spiller en forholdsvis stor rol-le. Det må således tages i betragtning, at kommunerne efter 2007 overtog en række opga-

ver, hvor de socioøkonomiske forhold må antages at spille en væsentlig rolle – f.eks. pådet specialiserede sociale område. Folketinget vedtog lovforslag nr. L 194 den 30. maj2006, og har således tilsluttet sig det forslag til vægtning af henholdsvis socioøkonomiskeog aldersbetingede kriterier, som var fremlagt i lovforslaget. Der kan således ikke karakte-riseres som en arbitrær fordeling.Spørgsmålet om metoder til fastsættelse af vægtningen af det socioøkonomiske og demo-grafiske udgiftsbehov behandles nærmere i kapitel 17.Kritik af regressionsanalysenDe 39 kommuner mener, at man skal tage højde for en ressourceeffekt i analyserne. Detvil sige, at der tages højde for, at nogle kommuner har høje udgifter – ikke kun på grund afet højt underliggende socialt udgiftspres, men på grund af en bevidst prioritering af et højtserviceniveau, hvis kommunen har et højt niveau af økonomiske ressourcer.BemærkningerDette synspunkt er meget relevant. Tidligere analyser foretaget af Finansieringsudvalgethar da også inddraget en ressource-variabel i analyser af sammenhænge mellem kommu-nale udgifter og udgiftsbehovsvariable. I eksempelvis betænkning nr. 1361 fra Finansie-ringsudvalget om kommunernes udgiftsbehov fra oktober 1998, hvor samtlige udgiftsområ-der blev undersøgt, blev der bl.a. inddraget en ressource-variabel for netop at tage højdedet forhold, at kommuner med et højt niveau af økonomiske ressourcer kan prioritere ethøjt serviceniveau.I Finansieringsudvalgets aktuelle arbejde inddrages også en ressourcevariabel i analyser-ne.Kritik af aktualitetenDe 39 kommuner skriver, at en række kriterier indgår med tidsmæssig forsinkelse i udlig-ningssystemet, hvilket indebærer, at man udligner på forældede tal.BemærkningerDet skal hertil bemærkes, at der ved opgørelsen af de socioøkonomiske kriterier anvendesden senest offentliggjorte statistik. Forsinkelsen mellem tællingstidspunktet og DanmarksStatistiks offentliggørelse af statistikkerne samt det forhold, at kriterierne skal opgøres iåret før tilskudsåret, indebærer en vis tidsmæssig forsinkelse.Også dette spørgsmål indgår i Finansieringsudvalgets arbejde, men det kan oplyses, at deter vanskeligt at undgå en forsinkelse i data. Hvis alternativet således er fremskrivninger afde enkelte kriterier, vil det kunne være behæftet med nogen usikkerhed.

9.4.3.2. De 11 kommunerI henvendelsen af 16. november 2010 fra de 11 kommuner kommenteres for det førsteoverordnet på de 39 kommuners kritik af det kommunale udligningssystem og for det andetmere konkret på fire hovedkritikpunkter i pjecen, som de 39 kommuner har offentliggjort itilknytning til et møde med indenrigs- og sundhedsministeren den 3. november 2010. Dissekritikpunkter og kommentarerne hertil vedrører vægtningen af de socioøkonomiske kriteri-er, forholdet mellem vægten af henholdsvis de demografiske og de socioøkonomiske krite-rier, anvendelse af ressourcevariable i regressionsanalyserne samt spørgsmålet om aktua-litet i udgiftsbehovsmålingen.Sammenhængen mellem udgiftsbehov og udgifterDe 11 kommuner fremhæver, at de er uenige i de 39 kommuners kritik af tilskuds- og ud-ligningssystemet, at de vurderer, at der er en god sammenhæng mellem de i dag anvendteobjektive udgiftsbehovskriterier og kommunernes udgifter, men at hvis der kan findes bed-re kriterier, så skal de indgå i overvejelserne i det videre arbejde.BemærkningerHertil kan det bemærkes, at de forskellige synspunkter, som repræsentanter for såvel de39, som de 11 kommuner har indsendt til Finansieringsudvalgettidligere på året, herunder vedrørende konkrete kriterier, indgår i udvalgets arbejde medhenblik på en evaluering og en vurdering af mulighederne for at foretage forbedringer i ud-giftsbehovsopgørelsen.Vægtning af det socioøkonomiske og det aldersbestemte udgiftsbehovDe 11 kommuner understreger, at der ikke er tale om en særlig social udligning, men atder er tale om en samlet udgiftsbehovsudligning, som både består af demografiske og so-ciale elementer.Det skal i den forbindelse bemærkes, at de 11 kommuner fremhæver en beregning vedrø-rende vægtningen mellem socioøkonomiske og aldersbetingede kriterier, som seks østjy-ske kommuner har foretaget, hvor de 11 kommuner har foretaget en beregning efter sam-me metode, men med et andet resultat. De 11 kommuner finder – modsat de 39 kommu-ner – at der kan være forhold som taler for at øge den samlede vægt af de socioøkonomi-ske kriterier i forhold til i dag.BemærkningerDet bemærkes, at dette forhold indgår i Finansieringsudvalgets arbejde. I denne vurderingmå der indgå flere forhold, jf. også forslaget til vægtning ved udligningsreformens gennem-førelse.

Udvalget har inddraget resultaterne af 3 eksterne undersøgelser i sit arbejde. Det drejer sigom følgende undersøgelser:Undersøgelse af udsatte børnefamilier i Danmark, udført af SFIUndersøgelse af socioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgiftertil dagpasning, skole og ældre, udført af COWIUndersøgelse af regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre, udført af Ram-bøllDe to førstnævnte undersøgelser blev bestilt af udvalget til brug for det aktuelle arbejde,mens den tredje undersøgelse blev bestilt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet – i førsteomgang til brug for den regionalpolitiske redegørelse i foråret 2010, men undersøgelsen erogså relevant for dette udvalgsarbejde.Herudover har udvalget selv foretaget en undersøgelse af udgiftsbehovet vedr. indvandre-re og efterkommere, baseret på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 16kommuner. Undersøgelsen kan indgå i overvejelser om en opdatering af grundlaget forden særlige supplerende udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvan-drere og efterkommere. Den særlige supplerende udligningsordning har hjemmel i § 22 ilov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

en beskrivelse af de udsatte familiers karakteristikaen beskrivelse af de geografiske mønstreen beskrivelse af de udsatte familiers flyttemønstreI rapporten skelnes mellem fire kommunetyper i de dele af analysen, som er baseret påden nye kommunestruktur: Bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkom-muner. Dele af analysen vedrører den gamle kommunestruktur, og der er kommunetyper-ne opdelt i: Bykommuner i hovedstaden, bykommuner uden for hovedstaden, landkommu-ner og udkantskommuner.I analysen benyttes registerdata fra Danmarks Statistik på individniveau over tid for samtli-ge børn født 1982-2007, hvor oplysninger om børnene er sammenkørt med oplysningerom deres familier. Børn og unge, som indgår i analysen, er alle under 18 år, idet de foran-staltninger, der undersøges, ophører efter denne alder.Anvendelsen af de forskellige foranstaltningerOverordnet set steg andelen af 0-17-årige, som modtog en forebyggende foranstaltning,fra 0,58 pct. i 1993 til 1,21 pct. i 2007, mens andelen af anbragte børn har ligget omkring 1pct. de seneste 25 år.Stigningen i andelen af børn i forebyggende foranstaltninger er gældende for alle kommu-netyper. I bykommunerne faldt andelen af anbragte børn i perioden 1993-2007, mens an-delen af anbragte børn steg i landkommuner og yderkommuner over perioden.Gennemsnitsalderen for førstegangsmodtagere af forebyggende foranstaltninger er stegetfra 9,4 år i 1993 til 11,2 år i 2007, og i 2007 var gennemsnitsalderen nogenlunde ens i allekommunetyperne. I de enkelte forebyggende foranstaltninger, er der forskel på gennem-snitsalderen for førstegangsmodtagere, hvilket dog er naturligt, idet de forskellige foran-staltninger retter sig mod forskellige aldersgrupper. Gennemsnitsalderen for dem, der somførste foranstaltning blev anbragt, har været stabil omkring 11-12 år over hele perioden, ogi 2007 var gennemsnitsalderen 11,4 år. Der er således ikke stor forskel på gennemsnitsal-deren for førstegangsmodtagere, uanset om barnet bliver anbragt eller kommer i forebyg-gende foranstaltning.Det gennemsnitlige antal forebyggende foranstaltninger, som et barn har fået, er steget fra1,12 foranstaltninger i 1993 til 1,40 foranstaltninger i 2007. Landkommunerne har det høje-ste gennemsnit, mens by- og mellemkommuner har det laveste. Det gennemsnitlige antalanbringelser er omkring 1,75 og har ikke ændret sig over perioden.

Varighed af de forebyggende foranstaltninger er omkring 26,8 måneder, hvilket stort setikke har ændret sig over perioden, og der er ikke stor forskel på kommunetypernes an-vendte antal måneder. Varigheden af samtlige anbringelser i løbet af et barneliv er 39,3måneder. Varigheden af anbringelse er lidt lavere i bykommuner end i de andre kommune-typer.For de forskellige typer af forebyggende foranstaltninger ses det, at aflastninger og fastkontaktperson er blevet anvendt flest gange uanset kommunetypen. Der er dog en mindreforskel, idet bykommuner i lidt mindre grad end land- og yderkommuner anvender aflast-ning og i lidt højere grad anvender fast kontaktperson.For børn i anbringelse anvendes primært familiepleje og døgninstitution. Omkring 40 pct. afanbragte børn i 2007, modtog familiepleje i yder- og landkommuner, mens det kun gjordesig gældende for 17 pct. i bykommunerne. For børn, som blev anbragt på døgninstitution i2007, ses stort set et andet billede. Ca. 40 pct. af anbragte børn i by- og yderkommunerneblev anbragt på døgninstitution, mens det gjorde sig gældende for knap en tredjedel af deanbragte børn i mellem- og landkommunerne. Endvidere anvendes socialpædagogisk op-holdssted i højere grad i bykommuner end i de andre kommunetyper.Karakteristika for udsatte familierI denne del af undersøgelsen ses der nærmere på, om der er visse faktorer, der kan øgerisikoen for at et barn kommer i foranstaltning. Ud af en mængde undersøgte baggrunds-variable, kunne der identificeres fem risikofaktorer, som er fundet i særlig grad at forøgerisikoen for, at et barn kommer i foranstaltning. Disse er:Mor bor ikke i kernefamilie (dvs. mor bor enten alene eller sammen med en andenperson end barnets biologiske far)Mor er kriminel (dvs. mor har modtaget mindst én betinget eller ubetinget straffe-retslig afgørelse om overtrædelse af straffeloven og en række særlove, bl.a.færdselsloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer)Mor er pensionist (som oftest førtidspensionist) eller kontanthjælpsmodtagerMor har ingen uddannelse (inkl. manglende oplysninger om uddannelse) eller harkun grundskole som højeste fuldførte uddannelse)Mor bor i en udsat boligtype, enten ”privat udlejet etagebyggeri med mangler” el-ler ”andet”, der består af boliger, der er ejet af en kommune, en amtskommune(før kommunalreformen) eller staten.De tre mest markante risikofaktorer over hele perioden var ’mor ikke i kernefamilie’, ’morpå pension eller kontanthjælpsmodtager’ og ’mor ingen uddannelse eller kun grundskolen’.Dette gjorde sig gældende for alle grupper af børn.

Med hensyn til fordelingen af de forskellige risikofaktorer var der ikke nogen overordnetforskel mellem børn i de forskellige typer foranstaltninger.Tyngden (eller antallet) af risikofaktorer påvirker også barnet og barnets risiko for at havebehov for en foranstaltning. Gennemsnittet af risikofaktorer for børn i forebyggende foran-staltninger i 2007 var 1,74 risikofaktorer. For anbragte børn i 2007 var det gennemsnitligeantal risikofaktorer 2,38, mens børnene i restpopulationen (dvs. børn som ikke modtagerforanstaltninger) har et langt lavere antal gennemsnitlig risikofaktorer for alle aldersgrup-per.Særligt udsatte børn defineres som børn med tre eller flere risikofaktorer. Analysen viser,at hvert tredje barn, som modtager forebyggende foranstaltninger, hvert andet barn, der eranbragt, og knap hvert tyvende barn i restpopulationen tilhører i 2007 denne gruppe afsærligt udsatte børn. For særligt udsatte børn gælder det, at den mest udbredte kombinati-on af risikofaktorer gennem hele analysen er ’mor ikke i kernefamilie’, ’mor på pension ellerkontanthjælp’ og ’mor uden uddannelse eller kun grundskole’.Geografiske mønstreDet gennemsnitlige antal risikofaktorer har været svagt faldende i perioden 1993-2007, bå-de for børn i forebyggende foranstaltninger og restpopulationen uanset kommunetypen. I1993 havde bykommuner et signifikant højere gennemsnitligt antal risikofaktorer for børn iforebyggende foranstaltninger end de andre kommunetyper. Dette har ændret sig over ti-den, og i 2007 havde yderkommunerne den største tyngde af risikofaktorer for børn i fore-byggende foranstaltninger.For børn i anbringelse ses flere modsatrettede tendenser i udviklingen i risikotyngden. Pålandsplan er gennemsnittet af risikofaktorer for børn i anbringelse steget, hvilket også sesblandt kommunetyperne med undtagelse af bykommuner, hvor risikotyngden er mindsket.Den geografiske placering af de mest udsatte børn, dvs. dem med tre eller flere risikofakto-rer, viser, at bykommuner i 2007 havde den laveste andel af børn med tre eller flere risiko-faktorer i både foranstaltninger og restpopulationen. Den største andel af børn med tre el-ler flere risikofaktorer findes ifølge analysen i yderkommunerne.Opdeles de fem risikofaktorer på kommunetype, alder og over tid ses det, at for alle kom-munetyper er andelen af børn med en risikofaktor generelt faldende over tid for børn i deforebyggende foranstaltninger, men stigende for anbragte børn. Dog gælder for alle børn ialle aldre og kommunetyper, at andelen af børn med ’mor ingen uddannelse eller kungrundskole’ er faldende. I forhold til risikofaktoren ’mor er kriminel’ skiller yderkommunernesig ud med en stigning i andelen, der er betydelig større end i de andre kommunetyper.

Overordnet viser analysen en udviklingstrend fra 1993 til 2007, hvor der især i yderkom-munerne er en øget social belastningsgrad hos børnefamilierne, mens især bykommunerhar oplevet en gennemsnitlig styrkelse af børnefamiliens ressourcer.Undersøgelsen refererer endvidere anden forskning, som peger på geografiske karakteri-stika for socialt udsatte familier. Det fremgår heraf, at i landdistrikter og i bymæssige be-byggelser med 2.000 eller færre indbyggere er den udsatte familie relativt oftere en parfa-milie, og familierne er præget af fædre uden erhvervsuddannelse. I de større byer er deudsatte familier relativt oftere eneforsørgerfamilier med en mor uden arbejde og uden er-hvervsuddannelse. I København er de udsatte familier relativt oftere præget af, at far erarbejdsløs. Hovedstadens forstæder og de mindre byer har ikke nogle træk, der peger ibestemte retninger med hensyn til en typologi af de socialt udsatte familier.Sagt med andre ord viser anden forskning en tendens til, at den udsatte familie på landetrelativt oftere vil være en parfamilie med få uddannelsesmæssige ressourcer, men dog re-lativt ofte med en far, der har arbejde. I de større byer vil billedet være domineret af en en-lig mor uden arbejde og uden uddannelse. Mens billedet i København vil være præget afbåde enlige mødre og parfamilier med en relativt høj arbejdsløshed, til trods for et genereltbedre uddannelsesniveau. Det kan f.eks. også indebære, at der er forskelle i familiernesproblemer og behov.Flyttemønstre hos de udsatte familierEn hypotese, som ofte høres, er, at udsatte familier flytter mellem kommuner bl.a. for atundgå den offentlige indblanding. Det kan da også konstateres, at der er en højere flytteak-tivitet blandt udsatte familier end hos andre familier, men analysen kan dog ikke sige nogetom, hvorfor udsatte familier flytter, jf. også nedenstående gengivet resultatet om, at flytnin-gerne ofte sker flere år før en anbringelse.Det gennemsnitlige antal flytninger er signifikant højere for familier, hvor børnene har mod-taget en foranstaltning end i restpopulationen. Gennem perioden ses dog en svag tendenstil, at flytteaktiviteten er faldende. Med andre ord er der en tendens til, at børn i foranstalt-ninger i 2007 i gennemsnit har flyttet færre gange end børn i foranstaltninger i 1993.Resultaterne viser desuden, at risikotyngden er faldende over tid for de udsatte børnefami-lier, der flytter. I 1993 havde udsatte familier, der flyttede nogenlunde samme risikotyngde,mens der i 2007 er sket en ændring mellem kommunetyperne. Tilflyttere til udkantskom-muner i 2007 havde gennemsnitlig et større antal risikofaktorer, mens gennemsnittet faldt ibykommuner i Hovedstadsområdet.

Endvidere undersøges varigheden siden seneste flytning, og det er langt fra alle flytninger,der sker tæt på, at barnet anbringes eller visiteres til en forbyggende foranstaltning af dennye kommune. Kun en meget lille andel (omkring 5 pct.) af dem, der er blevet anbragt ellervisiteret til forebyggende foranstaltning, er flyttet til kommunen inden for det seneste år. Foromkring halvdelen af børnene, som har modtaget en foranstaltning, ligger seneste flytningtil ny kommune mere end 4 år før foranstaltningen indtræffer.Resultaterne viser desuden tydeligt, at tilflyttere ofte kommer fra samme kommunetype,som de flytter til. I forhold til de enkelte risikofaktorer er der dog stor forskel i karakteristikafor de børn, som flyttede til de forskellige kommunetyper. Andelen af tilflyttede børn, somsenere kommer i forebyggende foranstaltninger, er tilflyttere til udkantskommuner i højeregrad end resten af kommunetyperne præget af risikofaktorerne ’mor ikke i kernefamilie’,’mødre med en kriminel dom’ og ’mødre på pension eller kontanthjælp’. Tilflyttere til land-kommuner og bykommuner uden for hovedstadsområdet har en større andel af børn med’mor uden uddannelse eller kun grundskole’. Tilflyttere til bykommuner uden for hoved-stadsområdet har desuden en andel over gennemsnittet af børn med risikofaktorerne ’morikke i kernefamilie’ og ’mor pensionist eller på kontanthjælp’. Bykommuner i hovedstads-området er udelukkende overrepræsenteret, når man ser på boligudsathed.Et andet billede træder frem, når der betragtes børn, som efter tilflytningen blev anbragt.Tilflyttende børn til bykommuner i hovedstadsområdet havde således en andel af børnkendetegnet ved ’mor ikke i kernefamilie’ over gennemsnittet, og er stadig overrepræsente-ret i forhold til boligudsathed. Mens bykommuner uden for hovedstadsområdet lå overgennemsnittet med hensyn til børn med karakteristika som ’mor på pension eller kontant-hjælp’ og ’mor uden uddannelse eller kun grundskole’. Landkommuner har den største an-del af tilflyttede børn, som senere blev anbragt, både i forhold til karakteristika som ’mødredømt for kriminalitet’, ’mødre på pension eller kontanthjælp’ og ’mødre uden uddannelseeller kun grundskole’. Udkantskommunerne havde også en større andel end gennemsnittetmed hensyn til karakteristika som ’mor ikke i kernefamilie’ og ’mor uden uddannelse ellerkun grundskole’.Ser man på tilflyttede børn, som ikke kom i foranstaltning (dvs. restpopulationen), ses det,at udkantskommunerne havde den største andel af tilflyttede børn med samtlige enkelterisikofaktorer, på nær den anvendte indikator for boligudsathed.Betragtes tilflyttere og risikotyngden, er billedet mellem kommunetyperne mere entydigt.Overordnet kan konkluderes, at tilflyttede børn i udkantskommunerne, som senere er ble-vet anbragt, har den største risikotyngde.

10.1.2. COWI: Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kom-munernes udgifter til dagpasning, skole og ældreI forbindelse med et større arbejde med at finde faktorer, som kan forklare variationer ikommunernes udgifter, har COWI udarbejdet en undersøgelse for Indenrigs- og Sund-hedsministeriet vedrørende betydningen af socioøkonomiske faktorer for udgifter, der ikkebetegnes som et socialt udgiftsområde. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringeviden om, hvordan den socioøkonomiske baggrund hos borgerne kan påvirke kommuner-nes opgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasning, skole og ældre. Det drejersig om områder, der ikke er udgiftsområder tilknyttet større sociale opgaver, men som alli-gevel kan være påvirket af borgernes socioøkonomiske sammensætning.Undersøgelsen er baseret på litteraturstudie, interview med eksperter, interview medkommunale fagfolk, workshops med kommunale fagfolk, statistiske analyser og casestudi-er i udvalgte kommuner.DagpasningCOWI's undersøgelse peger på 5 overordnede årsager til behov for særlige kommunaleydelser på dagpasningsområdet:Børn med sociale og emotionelle problemerBørn med handicapTosprogede børnNedsat forældrebetalingUtilpassede ungeLitteraturstudietBørn med sociale og emotionelle problemer omfatter socialt udsatte børn, og i litteraturenfindes der ingen fast definition af, hvad et socialt udsat barn er. Der synes dog at væreenighed om, at antallet af belastningsfaktorer og den tid, hvori barnet er udsat for flere be-lastningsfaktorer, har betydning. Tegn på socialt udsathed kan være knyttet til forældremed misbrugsproblemer, sygdom, arbejdsløshed, vold i hjemmet, dårlig økonomi og lavuddannelse. Endvidere peger litteraturen på, at kendetegn ved børnene kan være, at de erfor tidligt fødte. Der er ofte senfølger af præmatur fødsel for barnet, såsom angst og utryg-hed, hyperaktivitet/-sensitivitet, passivitet, aggressivitet, koncentrations- og indlæringsbe-svær samt samspilsproblemer.En større andel af socialt udsatte børn, som er i dagtilbud, indebærer et højere udgiftspresi kommunerne. Udsatte børn i dagtilbud kan indebære brug af socialrådgiver, psykolog,talepædagog, støttepædagog, konsulentbistand eller supervision. Nogle lidt ældre studierviser, at fordelingen af socialt udsatte børn i danske daginstitutioner er skæv. Der er entendens til, at ressourcestærke forældre aktivt vælger de bedste institutioner til deres børn,

mens mindre ressourcestærke familier ikke magter at lave det samme valg. En anden un-dersøgelse beskriver, at kommuner kan opleve udgiftspres på dagpasningsområdet, hviskommunerne har mange børn fra ressourcesvage familier og skal gøre en særlig indsatsfor at bryde den negative sociale arv.Kommunernes bevillingspraksis kan indebære forskelle i serviceniveau mellem daginstitu-tioner i samme kommune. Ifølge to undersøgelser er det almindelig praksis, at daginstituti-oner inden for samme kommune tildeles ressourcer baseret på antallet af børn og kun ibegrænset omfang under hensyntagen til institutionernes belastningsgrad målt ved ande-len af socialt udsatte børn.Et stort udgiftspres i kommunerne kan også være forårsaget at en større andel af børnmed handicap. I hvilket omfang konteringen af merudgifter til pasning af børn med handi-cap henregnes til udgifter knyttet til større sociale opgaver kan variere fra kommune tilkommune. Det kan desuden variere, hvorvidt kommunerne satser på specialinstitutionereller integration på almindelige institutioner, hvilket også kan være medvirkende til variatio-ner i kommunernes udgifter.Det er endvidere relativt veldokumenteret i litteraturen, at der i befolkningsgrupper medanden etnisk baggrund end dansk, er en overrepræsentation af borgere, som er relativtressourcesvage sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen. En analyse peger imidlertidpå, at denne forskel ikke medfører væsentlige forskelle mellem danske og tosprogedessmåbørns relationer til jævnaldrende, deres antisociale adfærd og deres koncentrationsev-ne. Dette kan skyldes, at de danske børnefamilier med ringe materielle levevilkår har meresammensatte sociale problemer end de tosprogede børnefamilier. De forskellige kulturelleforhold, forældrenes kendskab til det danske system og manglende netværk kan dog bety-de, at den sociale arv slår særlig stærkt igennem i forhold til visse etniske grupper.En anden analyse viser endvidere, at børn af indvandrere og efterkommere, ufaglærte elleraf personer med lav indkomst oftere ikke er i dagtilbud end andre børn i samme alders-gruppe. Disse befolkningsgrupper har således en lavere efterspørgsel efter dagpasnings-tilbud end gennemsnitsbefolkningen.Eksempler fra kommunerneKonklusionerne fra de litterære studier afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer.Generelt arbejder kommuner ud fra at kun få børn skal udskilles. Det indebærer, at en stordel af kommunens børn med forskellige vanskeligheder ofte integreres i almindelige dagin-stitutioner.

Eksempler fra kommunerne viser også, at børn med handicap (både fysisk og psykisk)kræver ekstra ressourcer. Børn med handicap kan være for tidligt fødte børn, børn medmedfødte skader eller børn med autisme mv. Flere kommuner nævner, at børn med med-førte skader findes i alle befolkningsgrupper. Der peges således ikke på særlige socioøko-nomiske faktorer knyttet til familien i forhold til denne gruppe af børn.Herudover peger eksempler fra kommunerne på, at tosprogede børn medfører ekstra ud-gifter til sprogstimulering. Det er dog de interviewede kommuners erfaring, at børn af ind-vandrere og efterkommere ikke i samme omfang som etnisk danske børn kommer i institu-tion, og flere starter senere. Det mindsker alt andet lige kommunernes pasningsudgifter.Dog nævner en kommune, at konsekvensen er, at de må bruge mange ressourcer på op-søgende arbejde med henblik på at sikre børnenes sproglige udvikling og sprogundervis-ning af børn i førskolealderen.COWI har endvidere lavet casestudier, som viser, hvordan børn med anden etnisk bag-grund end dansk kan have problemer, der kan medføre ekstra udgifter på daginstitutions-området – til såvel sprogstimulering som anden indsats. Endvidere viser casestudier, hvor-dan børn af unge enlige mødre kan medføre ekstra udgifter til pædagogisk psykologiskrådgivning på dagpasningsområdet.De adspurgte kommuner nævner også, at kommunerne har større udgifter til økonomiskefripladser, hvis de har forholdsvis mange forældre med lav indkomst. Endvidere har kom-munerne større udgifter til søskendetilskud, hvis de har mange store familier.Statistiske analyserI simple statistiske regressionsanalyser søger COWI at finde en sammenhæng mellemkonkrete udgiftsposter på dagpasningsområdet og statistiske indikatorer. COWI finder enpositiv, signifikant sammenhæng mellem enkelte delposter inden for dagtilbudsområdet ogfølgende statistiske indikatorer:forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedetforældre med kort uddannelse (højest uddannelse er grundskole)børn af enlige forældrebørn af skilte forældreunge, enlige mødreantal børn med en diagnose (defineret som modtagere af merudgiftsydelser vedr.børn med nedsat funktionsevne)børn og unge med anden etnisk baggrund

SkoleområdetCOWI's undersøgelse peger på 5 overordnede årsager til behov for særlige kommunaleydelser på skoleområdet:børn med indlæringsvanskelighederbørn med sociale og emotionelle problemerbørn med handicaptosprogede børnsyge børnLitteraturstudietAKF har i 1999 lavet en analyse, der belyser variationer i ressourceforbruget i folkeskolenmellem kommunerne og over tid. AKF's analyse viser, at skoleudgifterne pr. elev voksermed stigende beskatningsgrundlag. Kommuner med et højt beskatningsgrundlag har råd tilrelativt høje udgifter til folkeskolen, og der nævnes også, at velstillede og erhvervsaktiveborgere kan forventes at stille relativt høje krav til den offentlige service. Skoleudgifter pr.elev vokser også ved en stigning i andelen af elever fra socialt udsatte familier. Socialt ud-satte familier omfatter her børn af enlige forsørgere, tosprogede elever og socialt udsatteboliger. Som baggrund for denne effekt nævnes det, at elever fra socialt belastede familieri gennemsnit har ringere forudsætninger og dermed større behov for specialundervisningmv.Litteraturen peger endvidere på, at børn med indlæringsvanskeligheder kan have behov forspecialundervisning – enten på specialskoler, i specialklasser eller som en del af den al-mindelige undervisning. En analyse af specialundervisningselever viser, at flertallet af ele-verne henvises til specialundervisning på grund af generelle indlæringsvanskeligheder elleropmærksomheds- og kontaktforstyrrelser. Det er tilsyneladende kun få elever med fysiskehandicap, som f.eks. spastisk lammelse, der henvises til specialundervisning.Litteraturen viser endvidere, at stadig flere børn henvises til specialundervisning. I dag fårca. hver ottende elev specialundervisning – enten i klassen, i en specialklasse eller i enspecialskole. Andelen er i dag knap fire pct. af alle elever, hvilket er dobbelt så meget somfor 15 år siden. Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole for-klarer bl.a. stigningen med, at der er kommet flere børn med lav fødselsvægt. Det vurde-res, at halvdelen af dem vil få behov for specialundervisning, hvorimod det for andre børnkun er hver tiende. Han peger endvidere på de nyere diagnoser som f.eks. ADHD, Asper-gers syndrom, autisme mv. også kan medføre en stigning i antallet af børn, der henvises tilspecialundervisning. I takt med at disse børns forældre har organiseret sig i foreninger,kommer der også et krav fra forældrene til skolen om speciel støtte til barnet.

Det ses også af litteraturen at børn af mødre med ingen eller kort uddannelse samt mødre,der ikke er i beskæftigelse, er overrepræsenteret i såvel specialklasser som blandt elever,der modtager dele af deres undervisning som specialundervisning.En analyse viser også, at der er en meget stor variation i de specialpædagogiske tilbud påskolerne. Ligeledes viser analyser af ressourceforbrug og henvisningsprocenter til special-undervisningen meget store forskelle kommunerne imellem.Børn med sociale og emotionelle problemer er bl.a. belyst i SFI's børneforløbsundersøgel-se fra 1995, som viser en klar sammenhæng mellem hjemmebaggrund og forekomsten afforskellige forhold i skolen som psykiske problemer, koncentrationsproblemer, konflikterm.m. For alle disse problemtyper er der en overrepræsentation af børn af mødre, der eruden for beskæftigelse eller ikke har en højere uddannelse end grundskolen.Børn med handicap omfatter børn med fysiske, psykiske eller sociale handicap, som haren diagnose. En analyse påpeger, at idealet om den rummelige skole indebærer, at mangebørn med en diagnose går i almindelige klasser med personlig specialpædagogisk støtte.Flere børn med diagnoser kan således indebære merudgifter til folkeskolen i kommunernesom følge af behov for ekstra specialpædagogisk støtte.Forskelle i andelen af tosprogede elever kan også indebære forskelle i udgiftspres mellemkommuner, bl.a. som følge af forskelle i udgifter til ekstra danskundervisning. Endvidereviser en analyse fra SFI, at en større andel af tosprogede børn har en mere belastet socio-økonomisk baggrund end etnisk danske børn.Andre forhold, der også er sat spørgsmålstegn ved, er, om flere elever i privatskoler kosterekstra for kommunerne. Privatskolerne modtager et offentligt tilskud på 75 pct. af de gen-nemsnitlige kommunale udgifter til folkeskolen pr. elev, men har relativt få af de "dyre" ele-ver. Argumentet er, at privatskolerne modtager flere midler til deres elever, end de ville ko-ste i folkeskolen. En nyere undersøgelse viser, at privatskolerne modtager et væsentligtmindre tilskud, end hvad de ville koste det offentlige, hvis de gik i folkeskole. Samme un-dersøgelse viser også, at skoler med børn fra højtuddannede og vellønnede familier har ethøjere udgiftsniveau end skoler med mange lavtuddannede og lavtlønnede. Det skyldesikke kun, at de højtuddannede og vellønnede bor i rige kommuner. Også når man sam-menligner skoler i kommuner med samme beskatningsgrundlag, vokser elevudgifternemed forældrenes indkomst og uddannelsesniveau.Eksempler fra kommunerneKonklusionerne fra de litterære studier afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer.

Enkelte af de adspurgte kommuner fordeler de økonomiske midler mellem skolerne ikkekun ud fra antal elever, men også efter socioøkonomiske faktorer såsom etnicitet, andel afenlige forsørgere, forældres indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.Kommunerne oplever, at børn med sociale og emotionelle problemer ofte har forældremed en ringe uddannelsesmæssig baggrund eller arbejdsløse forældre, ligesom det frem-hæves, at der er en koncentration af børn med særlige behov i udsatte boligområder eller ilandsbyer med mange familier på offentlig forsørgelse. Endvidere nævnes det, at børnmed særlige behov også kan forekomme blandt velstillede forældre, som har dårlig kom-munikation med deres børn.Flere børn med sociale og emotionelle problemer indebærer bl.a. ekstra udgifter til speci-alundervisning. Specialundervisning kan foregå ved specialpædagogisk støtte i klassen, ispecialklasser på skolen eller i vidtgående specialundervisningstilbud enten på skolen ellerpå særlige institutioner. Vidtgående specialundervisning henregnes ofte til det specialise-rede område, mens f.eks. specialundervisning, som foregår i klassen, typisk henregnes tilnormalområdet. Kommunerne, som har deltaget i COWI's undersøgelse, oplever et stigen-de pres på specialundervisningsområdet.COWI har endvidere lavet casestudier af, hvordan børn med sociale og emotionelle pro-blemer kan medføre ekstra udgifter til f.eks. pædagogisk psykologisk rådgivning på nor-malområdet.Vedrørende handicappede børn oplever de adspurgte kommuner som udgangspunkt ikke,at handicappede børn/børn med diagnoser er mere belastede af deres familiemæssigebaggrund end andre børn.Nogle af de kommuner, der har indgået i undersøgelsen, fremhæver, at flere tosprogedebørn indebærer ekstra udgifter til bl.a. danskundervisning og heldagsskoler. COWI har og-så lavet casestudier af, hvordan børn med anden etnisk baggrund end dansk kan medføreekstra udgifter på skoleområdet, der ikke er direkte afledt af, at barnet har en anden etniskbaggrund end dansk.Statistiske analyserI simple statistiske regressionsanalyser søger COWI at finde en sammenhæng mellemkonkrete udgiftsposter på skoleområdet og statistiske indikatorer. De statistiske analyserfinder en positiv, signifikant sammenhæng til enkelte delposter inden for skoleområdet ogfølgende statistiske indikatorer:forældre med kort uddannelse (højest fuldførte uddannelse er grundskole)forældre med lav indkomst/løs tilknytning til arbejdsmarkedet

forældre i socialt udsatte boliger (lejet etagebyggeri)børn af enlige forældreunge enlige mødrebørn med diagnoser (defineret som modtagere af merudgiftsydelser vedr. børnmed nedsat funktionsevne)børn med anden etnisk baggrund end danskÆldreområdetCOWI's undersøgelse peger på 4 overordnede årsager til behov for særlige kommunaleydelser på ældreområdet:nedsat funktionsevnesocialt netværkanden etnisk baggrundboligforholdLitteraturstudietEn analyse af Statens Institut for Folkesundhed viser, at de ældres fysiske funktionsniveauog livskvalitet er forbedret markant de seneste 20 år, og denne udvikling forventes at fort-sætte. Ligeledes er der sket en række forbedringer i ældres sundhedsadfærd med et fald irygning, en stigning i fysisk aktivitet og lidt forbedrede kostvaner. På den anden side er sy-geligheden steget gennem de seneste 20 år. Stigningen i sygelighed skyldes såvel selvesygdommens udvikling som udviklingen i befolkningssammensætningen med en stigendeandel ældre.I en anden analyse, har AKF undersøgt sammenhænge mellem offentlige udgifter til social-og sundhedsydelser og relevante kendetegn/levevilkår blandt de ældre. Analysen viser, atførligheden – eller funktionsevnen – er den variabel, der forklarer størstedelen af variatio-nen i de offentlige udgifter til den enkelte. Jo dårligere førlighed målt ved evnen til at udføreen række dagligdags aktiviteter, desto højere udgift. En anden tilsvarende undersøgelse afAKF viser en sammenhæng mellem ældres indlæggelse på sygehus og kommunernes ud-gifter til ældre, hvor udgiften stiger, når flere ældre indlægges på sygehus.Flere indlæggelser på sygehus kan muligvis afspejle, at flere ældre befinder sig i de sidstefem år af deres levetid. En analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at trækketpå helbredsrelaterede ydelser er højere i årene umiddelbart inden dødstidspunktet. Analy-sen viser f.eks., at blandt de 80-89-årige, der dør i løbet af et år, bor 22,4 pct. på pleje-hjem, mens det kun er 2,8 pct. af de 80-89-årige, der har en restlevetid på mere end femår, der bor på plejehjem.

En undersøgelse af kommunale udgiftsforskelle på ældreområdet peger i retning af forskel-le i serviceniveau mellem dyre og billige kommuner. De dyre kommuner synes at ofre flereressourcer på rengøringsindsatsen, og nogle bruger også betydelige midler på særligeindsatsområder.Litteraturen peger også på, at ældres sociale netværk har betydning for kommunernes ud-gifter på ældreområdet. En analyse af ældres brug af social- og sundhedsmæssige ser-viceydelser viser, at de offentlige udgifter til social- og sundhedsydelser til ældre, der boralene, er højere end til ældre, der bor sammen med andre. Som forklaring nævnes, at enli-ge ældre med nedsat funktionsevne har større sandsynlighed for at have brug for hjælpend andre ældre, hvor en rask ægtefælle kan træde til. Særligt udgiftsniveauet til ældre,der bor alene og samtidig har en lav indkomst, er højt. Det er formentlig udtryk for, at der ertale om personer, som har det svært på flere områder. Betydningen af socialt netværk vi-ser sig også ved, at udgiften er lavere til ældre, som har et tæt forhold til deres naboer. Detkan tolkes sådan, at et godt socialt netværk er helbredsfremmende og bidrager til at styrkeden enkeltes ressourcer, så behovet for hjælp udefra eller i det mindste fra det offentligemindskes.En nyere undersøgelse af AKF viser, at ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre dan-skere modtager pleje- og omsorgsydelser fra det offentlige. Der er således tilsyneladendeen mindre tilbøjelighed til at modtage hjælp fra det offentlige. Det ser imidlertid ud til, at jolængere tid indvandrerne har boet i Danmark, desto mere ligner deres forbrug etniske dan-skeres forbrug. Mønsteret i resultaterne peger på, at to forhold gør sig gældende i den for-bindelse, nemlig kendskabet til mulighederne for hjælp fra det offentlige, og at ældre ind-vandreres behov for hjælp i højere grad end etniske danskeres behov dækkes af slægtnin-ge.Eksempler fra kommunerKonklusionerne fra litteraturen afspejler i vid udstrækning kommunernes erfaringer.Der var generelt bred enighed blandt de adspurgte kommuner om hvilke faktorer, der dri-ver udgifterne på ældreområdet, men lokale forhold har betydning for, hvor stærk den en-kelte faktor vurderes i de adspurgte kommuner. Det drejer sig om f.eks. boligforhold og an-delen af borgere med anden etnisk baggrund.Udgifter til pleje og omsorg konteres sædvanligvis på samme måde uanset baggrundenfor, at den ældre modtager ydelserne. Der skelnes således ikke i konteringen mellem etnormalområde og det mere specialiserede område. I nogle kommuner konteres f.eks.hjemmehjælp i forhold til borgernes alder, idet der sondres mellem borgere over og under

65 år. Andre kommuner oplyser, at de ikke laver denne sondring. Det kan vanskeliggøresammenligninger mellem kommunernes udgifter på ældreområdet.De adspurgte kommuner oplyser, at de ældres funktionsevne og sociale netværk har afgø-rende betydning for visitationen til ydelser. Funktionsevnen er bestemt af flere forhold, her-under kroniske sygdomme, psykisk sygdom og misbrug, handicap, livsstil og overvægt,ligesom funktionsevnen har betydning for mulighederne for at opretholde et godt socialtnetværk. De ældres sociale netværk har afgørende betydning for visitation af pleje- og om-sorgsydelser. Ældre med et dårligt socialt netværk, som ikke har andre at trække på, tilde-les mere hjælp end andre ældre med samme funktionsevne.COWI har endvidere lavet casestudier vedrørende ældre med flere kroniske sygdomme forat illustrere, hvordan de kan indebære ekstra udgifter til f.eks. personlig pleje og høreappa-rater. Det fremgår, at der generelt er en større forekomst af kroniske sygdomme i dårligerestillede sociale grupper.Der er forskellige erfaringer i kommunerne i forhold til, hvad etnisk baggrund betyder forforbruget af ydelser. Det er dog flere kommuners vurdering, at borgere med anden etniskbaggrund end dansk ikke anvender tilbud på ældreområdet i samme udstrækning somborgere med dansk baggrund. Det ses dog mere og mere, at ældre med anden etniskbaggrund efterspørger kommunale ydelser på ældreområdet.Herudover fremhæver kommunerne, at indretning af ældres boliger og adgangsforhold kanhave betydning for behovet for hjælp. Endvidere nævner en kommune, at ældres behov forhjælp kan ændre sig i spring ved ophobning af dårlige livsvilkår, hvilket kan betyde, atkommunens udgifter stiger markant efter en enkelt begivenhed.Statistiske analyserI simple statistiske regressionsanalyser søger COWI at finde en sammenhæng mellemkonkrete udgiftsposter på ældreområdet og statistiske indikatorer. De statistiske analyserfinder en positiv, signifikant sammenhæng mellem enkelte delposter inden for ældreområ-det og følgende statistiske indikatorer:ældre med arbejdsskader (antal 65+-årige, som har en anerkendt arbejdsskade)ældre med kroniske sygdomme (kroniske lungesygdomme, antal forløb med KOL,brug af medicin mod astma og KOL)ældre med hjertekarsygdomme (hjertekarsygdomme, antal udskrivning hjerte-svigt, antal forløb hjertesvigt)ældre med flere kroniske sygdomme (antal med tre eller flere kroniske sygdom-me)

tabte leveår (tabt middellevetid set i forhold til kommune med længst middelleve-tid (gange indbyggertal))ældre, som indlægges på sygehusældre med misbrugældre, som er overvægtigeældre, som bor alene.10.1.3. RAMBØLL: Regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstreRambøll har udført en analyse af udviklingen i de regionale beskæftigelses- og ledigheds-mønstre i perioden 1993-2009 til den regionalpolitiske redegørelse for Indenrigs- og Sund-hedsministeriet. Højkonjunkturen frem til 2008 resulterede bl.a. i en væsentlig indsnævringaf de regionale forskelle i ledighed, hvor mange yderkantsområder opnåede et ledigheds-niveau tæt på landsgennemsnittet. Formålet med analysen var for det første at undersøge,om den nuværende økonomiske udvikling vil medføre, at bestemte regioner og udkants-områder igen kommer til at opleve et ledighedsniveau, der ligger markant over gennem-snittet, eller om der er opstået et paradigmeskifte, således at uligheden inden for beskæfti-gelses- og ledighedsudviklingen mellem regionerne er blevet mindsket.Formålet var for det andet at afdække, hvilke primære faktorer, der i perioden forklarer le-dighedsudviklingen og de regionale forskelle heri. I den forbindelse er der således bl.a. op-stillet statistiske modeller for de enkelte landsdele til forklaring af udviklingen i ledigheden.Analysen er baseret på data fra DREAM-registret, som indeholder data af samtlige perso-ner, der har modtaget overførselsindkomster siden 1993 samt oplysning om køn, alder,etnisk oprindelse m.m., koblet med IDA-registret, som indeholder data om samtlige perso-ner i Danmark med oplysninger om en lang række arbejdsmarkedsrelevante variable.Data er analyseret i en paneldatamodel, der tager højde for uobserveret heterogenitet bå-de over tid og mellem kommunerne.Kommunale og regionale forskelle i ledighedenRapporten viser, at omfanget af spredningen i ledigheden mellem kommunerne er megetafhængig af konjunkturudsvingene i det generelle ledighedsniveau. Det vil sige, at spred-ningen i ledigheden falder ved højkonjunktur og stiger ved lavkonjunktur. Når ledighedenfalder, indsnævres forskellen mellem kommunerne, idet den konjunkturfølsomme del afledigheden konvergerer mod et niveau tæt på nul. Det indbyrdes forhold mellem kommu-nerne bibeholdes dog.Overordnet er det rapportens hovedkonklusion, at der ikke er nogen indikationer på, at dermed den seneste højkonjunktur er sket et paradigmeskifte i ledigheden, idet forskellene

igen er øget svagt i den seneste periode med lavkonjunktur. Imidlertid er det dog særligtkommuner med lav ledighed i hovedstadsområdet, der giver anledning til en øget forskel,mens yderområderne ikke i højere grad afviger fra landsgennemsnittet.De landsdele, som havde en ledighed over landsgennemsnittet i forrige lavkonjunktur, kansamlet konkluderes at kunne være de samme landsdele som igen vil kunne opleve en rela-tivt høj ledighed. Der er imidlertid indikationer på, at tilflytning, pendling, skift i beskæftigel-sen fra traditionelle brancher som industri og landbrug over til byggeri og servicefag på sigtkan gøre socioøkonomisk set svage landsdele mindre sårbare over for konjunkturudsving.Kendetegn ved områder med høj/lav ledighedI rapporten undersøges kendetegn ved kommuner med høj og lav ledighed. Det er primærtkommuner med mange almennyttige boliger og med mange indbyggere med ikke-vestligbaggrund, som i perioden har en relativt høj ledighed. Kommuner med høj ledighed harogså forholdsvis færre udpendlere samt relativt færre beskæftigede i landbrug og industriend de øvrige kommuner.Kommuner med en relativt lav ledighed er kendetegnet ved at have flere ud- og indpendle-re end gennemsnittet, samtidig med at de har færre indbyggere med ikke-vestlig baggrund,færre almennyttige boliger og flere indbyggere med højere videregående uddannelser.Generelt vurderes befolkningens uddannelse at have betydning for ledighedsrisikoen.Denne betydning af uddannelse ses også afspejlet i ledighedsmønstrene mellem kommu-nerne. Der er således en generel tendens til, at en større andel af befolkningen har faglærteller videregående uddannelser i kommuner med den laveste ledighed. Til gengæld er derikke den store forskel i andelen af ufaglærte. Når uddannelse ikke udviser større forskellemellem de to grupper af kommuner end tilfældet er, hænger det sammen med sammen-sætningen i kommunerne i gruppen. Kommuner med den højeste ledighed består primærtaf de store byer og en række udkantsområder, mens kommuner med den laveste ledighedbestår af såvel nordsjællandske/nordkøbenhavnske kommuner og vest- og midtjyskekommuner. Der er således stor variation i befolkningssammensætningen og erhvervsstruk-turen internt mellem de to grupper af kommuner.Når man sammenligner profilen for de socioøkonomiske baggrundsfaktorer i henholdsvis1993 og 2007, er den nogenlunde stabil over årene, dog med et par markante afvigelser:For det første er forskellen i andelen af almene boliger ikke nær så markant i 1993, somden er blevet i 2007. For det andet er den lavere andel beskæftigede i landbrug og industri,som ses i 2007 blandt kommunerne med den højeste ledighed, ikke at finde i 1993. Detteskyldes primært, at der er sket en forskydning i kommunerne med den højeste ledighed frajyske landkommuner i 1993 hen imod bykommuner og københavnske omegnskommuner i

2007. Denne forskydning hænger igen sammen med det generelt faldende ledighedsni-veau, og at dagpengeledigheden fylder mindre og kontanthjælpsledigheden mere i 2007end i 1993.Modeller for ledighedsudviklingenSom led i analysen er der først forsøgt estimeret en samlet model for ledighedsudviklingeni perioden 1993-2007 i hele landet. Den samlede model indeholder også dummy-variablefor landsdele, som viser, at der er signifikante forskelle i ledigheden mellem landsdelene,der ikke kan forklares af modellens variable.I forlængelse heraf er der derfor også opstillet separate modeller for hver landsdel til forkla-ring af forskelle i ledigheden på kommuneniveau i 1993 til 2007. Tabel 10.1.1 angiver bådeden samlede model samt de specifikke modellers forklarende variable og deres påvirkningpå ledigheden i den pågældende periode. Det bemærkes, at resultaterne skal læses i lysetaf, at modellen forklarer udviklingen i højkonjunktursituationen med faldende ledighed.

Som det fremgår af tabel 10.1.1, er det ikke de samme variable, som forklarer ledigheds-udviklingen i de forskellige landsdele. F.eks. øges ledigheden i Nordsjælland af tilflyttereog andel almennyttige boliger, mens ledigheden reduceres af beskæftigede i finansieringog forretningsservice, udpendlere og gennemsnitlig anciennitet. I Vestjylland øges ledighe-den af beskæftigede i byggeri og ikke-vestlige indbyggere og reduceres af faglærte. Der ersåledes ingen variable, som forklarer ledighedsudviklingen både i Nordsjælland og Vestjyl-land. Der er ingen variable, der indgår i alle 9 landsdels-modeller.Nogle variable har også forskellig betydning i forskellige modeller. F.eks. øger beskæftige-de i industri ledigheden i Vestjylland, men mindsker ledigheden i Sydjylland og Nordjylland.Et andet eksempel er tilflyttere, som øger ledigheden i København og Nordsjælland, menmindsker ledigheden på Fyn.Resultaterne er robusthedstjekket ved bl.a. at undersøge betydningen af en ændring i le-dighedsvariablen. I hovedanalysen opgøres ledigheden som brutto-brutto-ledighed, somindeholder alle midlertidige indkomstrelaterede ydelser, såsom dagpenge, kontanthjælp,starthjælp, revalidering mv. I robusthedstjekket undersøges om de forklarende variableændres ved at ændre ledighedsvariablen fra et brutto-brutto-begreb til kun at indeholdeforsikrede ledige (dagpengemodtagere). Robusthedstjekket viser, at langt de fleste variab-le bibeholder deres fortegn og signifikans, hvilket afspejler, at det er dagpengemodtagerne,der er den primære drivkræft i udviklingen i ledigheden. De forklarende variable, der misterforklaringskraft, er de 16-24-årige og beskæftigelsen inden for byggeriet, hvilket afspejler atdet primært er de unge og personer beskæftiget inden for byggeriet, der er de ikke-forsikrede ledige.

Undersøgelsen vedrørende grundlaget for tilskudsbeløbene er gennemført ved en spørge-skemaundersøgelse blandt 16 kommuner udvalgt under hensyntagen til deres repræsenta-tivitet i forhold til geografi, kommunestørrelse og andel af indvandrere.Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at opgøre, hvilke merudgifter kom-munerne i 2009 har haft til særlige indsatser for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Undersøgelsen har omfattet undervisning af børn og voksne og administra-tion samt en række andre opgavefelter, hvor der formodes at kunne være tale om merud-gifter til særlige indsatser for indvandrere og efterkommere.Undersøgelsen har omfattet udgifter til sprogstimulering af tosprogede børn i 3-6 års alde-ren, udgifter til undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen og øvrige merudgifter tilsærlige indsatser i folkeskolen, udgifter til danskundervisning af voksne og udgifter til ad-ministration i forbindelse med behandlingen af sager, der vedrører indvandrere og efter-kommere fra ikke-vestlige lande. Hertil har undersøgelsen omfattet merudgifter vedrørendefolkebiblioteker og kulturel virksomhed, folkeoplysning og ungdomsskolevirksomhed,kommunal tandpleje og sundhedsfremme, dagtilbud til småbørn og fritidstilbud til skole-børn.Undersøgelsen har ikke omfattet udgifter til forsørgelse, beskæftigelsesordninger eller in-stitutionstilbud, hvor indvandrere og efterkommere kan være over- eller underrepræsente-rede i forhold til personer med dansk herkomst. Forskelle i udgifter som følge af indvandre-re og efterkommeres eventuelle over- eller underrepræsentation vedrørende benyttelse afdisse ydelser er forudsat afdækket gennem udgiftsbehovskriterierne i det generelle udlig-ningssystem.

Undersøgelsen har endvidere ikke omfattet (netto)udgifter til forsørgelse, introduktionspro-grammer og administration, der vedrører for personer omfattet af den treårige introdukti-onsperiode efter integrationsloven.14 af de 16 kommuner har indberettet oplysninger til spørgeskemaundersøgelsen.Resultaterne af undersøgelsen er sammenfattet i følgende tabel, hvor kommunernes mer-udgifter vedrørende indvandrere og efterkommere er fordelt på hovedområder.Tabel 10.2.2. Resultater af undersøgelsen, 2009Kr.Merudgift pr. indvandrer ogefterkommerMerudgift pr. 0-5-årig ind-vandrer og efterkommerMerudgift pr. 6-16-årig ind-vandrer og efterkommerDet bemærkes, at der i svarene er betydelige udsving i de angivne beløb, og at der såle-des også er renset for de mest markante outliers. Det betyder, at resultaterne skal læsesmed et vist forbehold.Det fremgår, at resultaterne af undersøgelsen kan opgøres til 2.300 kr. pr. indvandrer ogefterkommer, 9.400 kr. pr. 0-5-årig indvandrer og efterkommer og 13.200 kr. pr. 6-16-årigindvandrer og efterkommer.Til sammenligning er tilskudsbeløbene i 2009-niveau 5.063 kr. pr. indvandrer og efterkom-mer, 4.952 kr. pr. 0-5-årig indvandrer og efterkommer og 20.343 kr. pr. 6-16-årig indvan-drer og efterkommer.I oversigten over resultaterne er udgifterne til sprogstimulering og dagtilbud henregnet tilde 0-5-årige indvandrere og efterkommere, udgifter til folkeskolen og fritidstilbud til de 6-16-årige indvandrere og efterkommere, mens øvrige udgiftsområder er henregnet til ind-vandrere og efterkommere i alt. Der er i opgørelsen af resultaterne korrigeret for indberet-tede merudgifter, der vedrører indvandrere og efterkommeres overrepræsentation på op-gaveområder.13.20020.3439.4004.952Resultater afundersøgelse2.3005.063Nuværende tilskudsbeløb

Mor er pensionist eller kontanthjælpsmodtagerMor har ingen uddannelse eller kun grundskole som højeste fuldførte uddannelseMor bor i en udsat boligtype, enten ”privat udlejet etagebyggeri med mangler” el-ler ”andet”, der består af boliger, der er ejet af en kommune, en amtskommune(før kommunalreformen) eller statenAnalysen peger endvidere på, at kombinationen af ’mor bor ikke i kernefamilie’, ’mor erpensionist eller kontanthjælpsmodtager’ og ’mor har ingen uddannelse eller kun grundsko-le’ er den mest udbredte kombination af risikofaktorerne.Nogle af disse risikofaktorer minder meget om nuværende kriterier i det kommunale til-skuds- og udligningssystem. ’Mor er pensionist eller kontanthjælpsmodtager’ indgår iper-soner uden beskæftigelse over 5 pct.,og ’mor ingen uddannelse eller kun grundskole’ ind-går ibørn i familier med lav uddannelse.Endvidere indgår ’mor bor i udsat boligtype’ del-vist ifamilier i visse boligtyper.De nuværende kriterier i det kommunale tilskuds- og udligningssystem omfatter ikke krite-rier, som svarer til ’mor bor ikke i kernefamilier’ eller ’mor er kriminel’. En anden muligheder endvidere at afprøve et kriterium, som omfatter kombinationer af risikofaktorer, såsom’mor bor ikke i kernefamilie, er pensionist eller kontanthjælpsmodtager og har ingen ud-dannelse eller kun grundskole’.Analysen giver endvidere anledning til at undersøge et kriterium, som kan opfange familiermed høj flytteaktivitet.SFI's analyse giver anledning til udgiftsbehovsanalyser af udgifter til udsatte børn og ungefor forskellige kommunetyper. Endvidere giver det anledning til at inddrage nye socioøko-nomiske variable, som er mere specifikke end de socioøkonomiske kriterier, der fungerersom brede paraplyvariable. Følgende variable og variationer heraf vil på baggrund af SFI'sanalyse blive afprøvet som mulige socioøkonomiske kriterier i udgiftsbehovsanalyserne iafsnit 13.4:Mødre, som ikke bor i kernefamilie, med lav uddannelse og på kontant-hjælp/førtidspension (udsatte forældre)Børn, som er flyttet mindst 3 gange i deres livBørn, som i de seneste 5 år er flyttet mindst 3 gange i deres livBørn i familier med straffelovsovertrædelserBørn af enlige forsørgereDer henvises til afsnit 13.2 for en mere præcis beskrivelse af de nye afprøvede kriterier.

COWI: Undersøgelse af betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernesudgifter til dagpasning, skole og ældreCOWI's undersøgelse dokumenterer, at socioøkonomiske faktorer påvirker kommunernesopgaveløsning og ressourceforbrug inden for dagpasnings-, skole- og ældreområdet. Ud-giftsposter inden for det såkaldte normalområde er således også påvirket af borgernes so-cioøkonomiske sammensætning.Socialt udsatte børn stammer ofte fra ressourcesvage familier eller har helbredsproblemer,der kan indebære et behov for ekstra støtte, hvilket kan betyde større udgifter for kommu-nen. En anden udgiftsdrivende faktor kan være ressourcestærke forældre, der efterspørgeret højere serviceniveau.Selvom alle tre udgiftsområder som udgangspunkt konteres under normalområdet, er derforskellig konteringspraksis vedr. merudgifterne mellem kommunerne, hvilket vanskeliggøranalyserne. F.eks. er udgifter til specialundervisning/specialpædagogisk støtte ikke enty-digt defineret og konteringspraksis varierer mellem kommunerne. Når tilbuddene bliverspecialiserede er der stor forskel på, hvor kommunerne både løser og konterer indsatser-ne.COWI identificerer nogle statistiske indikatorer på baggrund af litteraturstudierne og ek-sempler fra den kommunale verden og finder en signifikant sammenhæng til relevant del-poster på de tre udgiftsområder. En del af disse statistiske indikatorer dækker over foræl-drenes indkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og boligforhold samt ældres civil-stand, hvilket i en vis grad allerede er omfattet af de nuværende kriterier i det kommunaletilskuds- og udligningssystem. Det drejer sig om følgende kriterier:personer med lav indkomstbørn i familier med lav uddannelsepersoner uden beskæftigelse over 5 pct.indvandrere og efterkommerefamilier i visse boligtypertabte leveårenlige over 65 årpsykiske patienterCOWI's undersøgelse lægger op til, at der i udgiftsbehovsanalyser inden for normalområ-det også inddrages socioøkonomiske faktorer. Ligeledes kan det overvejes, om vægten afde socioøkonomiske kriterier også skal bestemmes af kriteriernes virkning på udgiftsposterinden for normalområdet.

Undersøgelsen giver endvidere anledning til at overveje nye socioøkonomiske kriterier. Deter ikke alle af COWI's statistiske indikatorer, som vil være velegnet i det kommunale udlig-ningssystem, idet de ikke lever op til kravene om objektive, upåvirkelige kriterier, som pro-duceres af et stabilt statistikproducerende organ. Følgende variable er på baggrund afCOWI's analyse inddraget i overvejelserne om mulige socioøkonomiske kriterier som led iudgiftsbehovsanalyserne i kapitel 13:børn i familier med straffelovsovertrædelserbørn af anden etnisk herkomst end danskbørn af enlige forsørgerebørns besøg hos lægebørns besøg hos almenpraktiserende lægebørns besøg hos speciallægebørn med handicapdiagnoserfolkepensionister, som tidligere har været førtidspensionisterældre indlagt på hospital med kroniske sygdommeældre, som indlægges på hospitalDer henvises til afsnit 13.2 for en mere præcis beskrivelse af de nye afprøvede kriterier.Rambøll: Regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstreFørst og fremmest understreger resultaterne i Rambølls rapport, at det er vanskeligt til atfinde ét kriterium, som fuldt ud kan forklare variationer i beskæftigelsesudgifterne, da ingenaf variablene indgår i alle de separate landsdels-modeller, og nogle af variablene indgårmed forskellige fortegn. Tre variable indgår dog med samme fortegn i mindst fire modeller,hvilket er variablene: ikke-vestlige indbyggere, udpendlere og andel beskæftigede i bygge-og anlæg. Med hensyn til den sidste variabel skal denne dog fortolkes med varsomhed,idet betydningen meget vel kan være skiftet fra at have en gunstig betydning for ledig-hedsudvikling til det modsatte i den nuværende konjunktursituation.Det har været en overvejelse at undersøge, om erhvervsstrukturen kunne inddrages somkriterium i udligningssystemet. Umiddelbart giver denne analyse ikke megen støtte til den-ne overvejelse, idet det er forskellige erhvervsstrukturer, som påvirker ledigheden i de for-skellige landsdele, og påvirkningen er heller ikke ens i landsdelene for alle brancher.Analysen peger på, at der i nogen grad ser ud til at være en sammenhæng mellem pend-ling og ledighedsudviklingen. Udpendlere reducerer ledigheden i den samlede model,Nordsjælland, Fyn og Sydjylland, hvilket indikerer, at kommuner, som er en del af et størrependlingsopland, har bedre beskæftigelsesmuligheder og dermed lavere ledighed. Kom-muner med lav andel af udpendlere kan derfor tænkes at have højere beskæftigelsesudgif-ter end kommuner med høj andel af udpendlere.

Nogle af de nuværende kriterier understøttes også i et vist omfang af denne analyse. Ufag-lærte øger f.eks. ledigheden i Østsjælland, Vest- og Sydsjælland samt Bornholm, og ufag-lærte indgår i kriterietpersoner uden erhvervsuddannelse.Ikke-vestlige indbyggere øgerledigheden i den samlede model samt for København, Sydjylland, Østjylland og Vestjyl-land, og indgår i kriterietindvandrere og efterkommere.Andelen af almennyttige boligerøger ledigheden i den samlede model, København og Nordsjælland, og er en del af kriteri-etfamilier i visse boligtyper.Rapporten viser også, at der er tydelige forskelle i ledighedens sammensætning inden forgruppen af kommuner med høj ledighed. I Nordjylland er der relativt få kontanthjælpsmod-tagere i forhold til dagpengemodtagere, mens kontanthjælpsmodtagere i de store byer ogpå Lolland udgør en større andel af den samlede ledighed. Det er dog en generel tendensat andelen af ledige, som er dagpengemodtagere, er faldet i perioden.Kommunernes udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge, aktiverede, revalidering m.m. ind-går i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, og i forbindelse med at kommunerneovertog hele beskæftigelsesopgaven blev der oprettet en særskilt beskæftigelsestilskuds-ordning vedrørende udgifter til dagpenge. Da kommunerne nu kompenseres både for ud-gifter til kontanthjælp og dagpenge, og der er forskelle i ledighedens sammensætning, kander være risiko for, at nogle kommuner, hvor andelen af dagpengemodtagere er relativthøj, kan blive kompenseret dobbelt.Det er derfor relevant at overveje, om forsikrede ledige (dagpengemodtagere) evt. skal ud-gå af beskæftigelseskriteriet, som pt. omfatter arbejdsløse (både dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere), pensionister eller andre uden for arbejdsstyrken, dog ikke uddannel-sessøgende, i alderen 20-59-årige. En ulempe ved dette kan dog være, at det kan givekommunerne større incitament til at få dagpengemodtagere i arbejde frem for kontant-hjælpsmodtagere.I forbindelse med at kommunerne har overtaget hele beskæftigelsesopgaven kan det ogsåovervejes at fjerne tre års forsinkelsen i beskæftigelseskriteriet. Kriteriet opgøres som dethøjeste antal uden beskæftigelse i det seneste år eller tre år før, hvilket skyldes, at derskulle en betydelig indkomstfremgang til for at opveje tabet i udgiftsbehovsudligningen vedreduktion i beskæftigelseskriteriet, såfremt der ikke blev realiseret besparelser på udgifts-budgettet. En stor del af de ledige er dagpengemodtagere, hvilket tidligere ikke betød enreduktion af kommunernes udgifter, når de ledige kom i arbejde. Derfor blev der indført enforsinket udligning på tre år, således at kommuner ville kunne beholde et større tilskud i enlængere periode ved en vækst i beskæftigelsen. I mellemtiden har kommunerne nu over-

11.2. Overvejelser på baggrund af undersøgelse af beløb i udlændingeud-ligningsordningenDen gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt 16 kommuner peger i retning af, atdet kan være relevant at foretage en tilpasning af tilskudsbeløbene i den særlige udlig-ningsordning vedrørende indvandrere og efterkommere.Undersøgelsen peger generelt mod et lavere beløb pr. 6-16 årig og højere beløb for deandre grupper. I bilag 11.1 er vist virkningerne af, at tilpasse tilskudsbeløbene til de beløb,som er fundet i undersøgelsen. Det fremgår, at det er kommunerne på den københavnskevestegn, der vil få tab ved en tilpasning af tilskudsbeløbene, heraf vil flere få større tab,mens øvrige kommuner med enkelte undtagelser vil få en gevinst ved en tilpasning af til-skudsbeløbene.Det konkluderes imidlertid vedrørende undersøgelsen, at den er behæftet med betydeligusikkerhed grundet frafald i data og endog meget store udsving i de enkelte kommunersvurderinger af udgiftsniveauerne. Det vurderes således at udgøre et for usikkert grundlagfor en revision af tilskudsbeløbene. Detanbefalespå et senere tidspunkt at gennemføre enmere dybdegående undersøgelse, der evt. bl.a. kan inddrage registeroplysninger.

12.1. Data hos Danmarks StatistikI Danmarks Statistiks personstatistik indsamles data på individer med cpr-nummer, og derfindes en lang række detaljerede oplysninger om hvert enkelt individ i den danske befolk-ning. Individoplysningerne fra forskellige registre kan kombineres via cpr-nummeret, dogunderlagt reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Nogle af Danmarks Statistikscentrale registre omfatter:12.1.1. Socioøkonomiske forholdBefolkningsregistret, som indeholder oplysninger om køn, alder, etnisk herkomst,civilstand og bopæl.Uddannelsesregistret, som indeholder oplysninger om alle uddannelser foretaget iDanmark.Personindkomstregistret, som indeholder oplysninger vedrørende befolkningensindkomst-, skatte- og fradragsforhold.Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som indeholder oplysningerom befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.12.1.2. Sociale forholdSammenhængende socialstatistik, som indeholder oplysninger om personer, somhar modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. lovbe-stemte, sociale ydelser der har til formål at kompensere for hel eller delvis fraværaf arbejdsmarkedsindkomst.Børnedatabasen, som er et statistikberedskab, der kan belyse børns levevilkår,hvor barnet er enheden og forældrene og deres forhold kobles til barnet. Her kanskelnes mellem barnets bopæls- og samværsfamilie.

Statistik om støtte til børn og unge, som belyser hjælpeforanstaltninger til børn ogunge, som modtager støtte i henhold til den gældende lovgivningsbestemmelseom særlig støtte til børn og unge. Statistikken bygger på Ankestyrelsens statistikom anbringelser.Kriminalstatistikken, som omfatter opgørelser over kriminelle forhold fra anmeldel-se via sigtelser til afgørelse samt anholdelser og fængslinger.Ældredatabasen, som har det formål at danne grundlag for analyser af ældredanskeres hverdagsliv, arbejdsforhold og forbrug af offentlige ydelser. Databasener baseret både på interviews og registerdata. Databasen er designet til primærttre former for analyser: Aldersforandringer (dvs. forandringer for en given fødsels-årgang med stigende alder), generationsforskelle (dvs. forskelle mellem menne-sker på samme alderstrin men født i vidt forskellige årstal) og tværsnitsforskelle(dvs. forskelle i funktionsevne, velbefindende og vilkår mellem forskellige fødsels-årgange på et givet tidspunkt).12.1.3. BoligBoligopgørelsen, som belyser den samlede boligbestand samt befolkningens bo-ligforhold. Boligopgørelsen bygger på CPR-registret og bygnings- og boligregistret(BBR), som systematisk registrerer bygnings- og boligforholdene til brug for myn-dighedernes administration og planlægning.12.1.4. ErhvervsstrukturDet erhvervsstatistiske register (ESR), som indeholder oplysninger om samtligevirksomheder – både aktive som inaktive – der er registreret hos offentlige myn-digheder. Alle virksomhederne har et identitetsnummer, der gør det muligt at kob-le beskæftigede personer til virksomheden (via den registerbaserede arbejdsstyr-kestatistik). Registret indeholder desuden oplysninger om virksomhedernes ho-ved- og bibranche, funktionsform samt geografiske placering. Virksomhedernekan inddeles efter statistiske enheder, som er økonomiske enheder og arbejds-steder, samt administrative enheder, som er juridiske enheder og produktionsen-heder.12.1.5. SundhedDer findes en række registre, som har til formål at belyse sundhedstilstanden iDanmark. Sundhedsdata kan bestilles hos Danmarks Statistik, men indsamles of-te af andre institutioner. Det drejer det sig om:-Landspatientregistret (Sundhedsstyrelsen): patientudskrivninger. Landspati-entregistret omfatter alle udskrivninger fra somatiske (dvs. ikke psykiatriske)sygehusafdelinger i Danmark, der forekommer i årets løb. Det indeholder op-lysninger om forhold, der knytter sig til indlæggelse, behandling og udskriv-

12.4. Andre datamuligheder end registerbaseret statistikSpørgeskemaundersøgelser laves også af Danmarks Statistik og andre statistikinteressen-ter til belysning af vinkler og områder, som ikke kan afdækkes af registerbaseret statistik.9Eksempler på undersøgelser:Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse. Formålet med statistikken er at følgeudviklingen i huslejen. Huslejeudviklingen anvendes som indikator for prisudvik-lingen på lejeboliger, og den anvendes i forbrugerprisindekset og nettoprisindek-set.Socialforskningsinstituttets (SFI) forløbsundersøgelse af udsatte børn og unge.Formålet er at følge vilkårene for anbragte børn fra de er børn til de bliver voksne.Statistikken baseres på børn født i 1995. Hvert fjerde år gennemføres en ny data-indsamlingsrunde.Herudover er der hos ministerier og styrelser i øvrigt en del data. F.eks. oplyser Trans-portministeriet årligt til Økonomi- og Indenrigsministeriets tilskudsberegninger på det regio-nale område om antal km af privatbanespor i regionerne. Et andet eksempel er Arbejds-markedsstyrelsen, som har oprettet en hjemmeside (jobindsats.dk), hvor der findes centra-le data om overførselsmodtagere og beskæftigelsespolitikken (data er primært baseret påtal fra Danmarks Statistik, men baseres også på andre kilder som f.eks. de kommunaleøkonomi- og sagsbehandlingssystemer).Krav til data der anvendes til kriterier i det kommunale udligningssystemDer er et krav omgennemsigtighedtil kriterier anvendt i udligningssystemet, jf. afsnit 6.2.Det indebærer bl.a., at det skal være muligt for omverdenen at gennemskue og efterregnesystemet, og derfor er det hensigtsmæssigt, at data bag kriteriet er opgjort af et officieltstatistikproducerende organ. Desuden er der krav om, at data skal være pålidelige, aktuel-le og opdateret med en relativt hyppig frekvens, hvilket opfyldes af data fra Danmarks Sta-tistik.Det ville også være ønskeværdigt, hvis data bag kriterier i udgiftsbehovsundersøgelser ergratis og tilgængelige for alle. Men det vil i praksis indebære, at alle data skulle kunne hen-9

Dette kapitel indeholder analyser af variationer i de faktiske kommunale udgifter på 12 ud-giftsområder, som dækker ca. 97 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter. Hen-sigten med analyserne er at finde kriterier og kriteriernes vægte, som anvendes til bereg-ningen af de kommunale udgiftsbehov.I afsnit 1, beskrives kommunernes udgifter fordelt på sektorområder. I afsnit 2 gennemgåsde nuværende socioøkonomiske kriterier samt overvejelser vedrørende opgørelse af nyekriterier, og i tilknytning hertil kommenteres kommunernes forslag og synspunkter. Afsnit 3omhandler den anvendte statistiske metode. Analyser af variationer i kommunernes fakti-ske udgifter på delområderne vises enkeltvis i afsnit 4. I afsnit 5 estimeres endvidere del-modellerne, præsenteret i afsnit 4, i en samlet model (seemingly-unrelated model) underantagelse af korrelerede fejlled. Afsnit 6 indeholder en udgiftsbehovsanalyse baseret på desamlede kommunale udgifter, mens afsnit 7 indeholder en overordnet konklusionen.

Tabel 13.1.1. Nettodriftsudgifter, regnskab 2008-2010, 1.000 kr., årets priserDrifts-udgiftRegnskab200801. Administration02. Bibliotek, fritid og kultur mv.03. Kommunale veje04. Kollektiv trafik mv.05. Dagtilbud til børn og unge06. Folkeskolen og ungdomsudd. inkl. SFO ogspecialunderv.07. Sundhedsområdet08. Ikke opdelte udgifter vedr. ældre, handi-cappede og udsatte voksne09. Udsatte børn og unge inkl. særlig refusion10. Beskæftigelse (ikke-forsikrede)11. Beskæftigelse (forsikrede)12. Førtidspension13. Boligstøtte14. Øvrige udgifter (hkt. 5)15. Øvrige udgifterI alt57.573.64514.439.18920.743.184015.319.9683.440.5221.650.6644.088.80662.371.28516.234.72022.770.441016.870.8393.557.9701.681.0344.915.87964.376.66717.028.81624.461.0067.325.95018.572.4423.826.8011.655.4476.724.26649.747.75714.593.62453.557.42616.714.33854.567.01817.587.79326.209.53610.826.0013.893.9802.524.65523.605.792Drifts-udgiftRegnskab200927.736.68111.117.5854.456.6722.941.51125.217.752Drifts-udgiftRegnskab201028.759.33811.062.7745.316.2923.340.21025.720.275

Virkningen af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet vil først fremgå af regn-skabet for 2011, mens den øgede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet førstvil fremgå af regnskab 2012.Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet er primært finansieret af øget beskæfti-gelsestilskud og budgetgaranti, mens den forøgede kommunale medfinansiering af sund-hedsvæsenet, der optræder på driftskonto: 4.62.81, modsvares af afskaffelsen af detkommunale grundbidrag, der tidligere blev konteret på finansieringskonto: 7.62.82 grp.001.Korrektionerne fremgår af nedenstående Tabel 13.1.3Tabel 13.1.3. Korrigerede nettodriftsudgifter, 1.000 kr., årets priserDrifts-udgiftRegnskab201001. Administration02. Bibliotek, fritid og kultur mv.03. Kommunale veje (inkl. gns. anlægsudgift2008-2010)04. Kollektiv trafik mv.05. Dagtilbud til børn og unge06. Folkeskolen og ungdomsudd. inkl. SFOog specialunderv.07. Sundhedsområdet inkl. akt.best. medfi-nansiering08. Ikke opdelte udgifter vedr. ældre, handi-cappede og udsatte voksne09. Udsatte børn og unge inkl. særligrefusion10. Beskæftigelse (ikke-forsikrede)11. Beskæftigelse (forsikrede)12. Førtidspension13. Boligstøtte15. Øvrige udgifter (hkt. 5)15. Øvrige udgifterI alt17.028.81624.461.0067.325.95018.572.4423.826.8011.655.4476.724.266290.325.0953.796.9405.762.20917.028.81628.257.94613.088.15918.572.4423.826.8011.655.4476.724.26619.136.622 309.461.71764.376.66764.376.66717.587.7937.199.22724.787.02054.567.01854.567.0185.316.2923.340.21025.720.2752.378.2467.694.5383.340.21025.720.27528.759.33811.062.77428.759.33811.062.774Korrek-tionerKorrigeretDrifts-udgift

Driftsudgifter til den del af beskæftigelsesområdet vedrørende ikke-forsikrede ledige korri-geres med 3,8 mia. Udgiftskorrektionen omfatter primært ændringer vedr. kontanthjælp,revalidering og sygedagpenge.Driftsudgifter til den del af beskæftigelsesområdet vedrørende de forsikrede ledige korrige-res med 5,8 mia. Udgiftskorrektionen omfatter primært ændringer vedrørende dagpenge tilforsikrede ledige. Udgifterne er opgjort i forbindelse med beregningen af virkningen af delovændringer, som indgår i grundtilskuddet ved opgørelsen af beskæftigelsestilskuddet for2012.De kommunale udgifter til sundhedsområdet korrigeres med 7,2 mia. som følge af omlæg-ningen af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet. Korrektionsbeløbet er be-regnet i forbindelse med opgørelsen af kompensationsordningen til regionerne i 2012 vedr.den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet.Korrektionen vedr. kommunale veje indebærer, at vejudgiften opgøres inklusiv den gen-nemsnitlige anlægsudgift 2008-2010 til forskel fra de øvrige udgiftsområder. Baggrundenherfor er, at der kan være forskelle mellem kommunerne i forhold til, om vejudgifter konte-res under drift eller anlæg. Da anlægsudgifter endvidere kan variere markant i de enkelteår betragtes et gennemsnit over en 3 års periode.Fordelingen af de samlede kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger er vist i figur13.1.1. Det ses af figuren, at de højeste udgifter pr. indbygger primært findes hos kommu-nerne i hovedstadsområdet, nordvestsjællandske og sønderjyske kommuner, Lolland ogGuldborgsund kommuner samt de små ø-kommuner. Kommuner med de laveste netto-driftsudgifter pr. indbygger er koncentrerede i det centrale og sydlige Nørrejylland samtomkring København. Solrød Kommune har de laveste nettodriftsudgifter pr. indbygger i2010 med 46.416 kr. pr. indbygger, mens Læsø Kommune har de højeste nettodriftsudgif-ter pr. indbygger i 2010 på 73.144 kr. pr. indbygger.Figur 13.1.2 – 13.1.7 viser fordelingen af udgifterne pr. indbygger på nogle af de større ud-giftsområder. Der ses en tendens til, at udgifter pr. indbygger, som er knyttet til større soci-ale opgaver – såsom udgifter til eksempelvis beskæftigelse og førtidspension – hovedsag-ligt er relativt høje, og udgifter til skoleområdet og dagtilbud til børn er relativt lave, i land-og yderkommuner. Det modsatte billede ses i kommuner omkring hovedstadsområdet ognogle østjyske kommuner. På skoleområdet adskiller København og Frederiksbergs kom-muner sig dog fra dette mønster ved at have relativt lave skoleudgifter pr. indbygger.

13.2. VariableDet følgende afsnit indeholder en gennemgang af de variable, som kan være relevante ianalyserne af kommunernes udgiftsbehov i relation til udligningssystemet. I alt beskrives86 variable, som omfatter nuværende socioøkonomiske kriterier – i såvel nuværende somalternative versioner, nye potentielle socioøkonomiske kriterier, tilgængelighedsvariablesamt korrigerende variable, der anvendes i analyserne til at korrigere for forhold, som ikketænkes at afspejle socioøkonomisk betingede forskelle i udgiftsbehov.De nuværende kriterier gennemgås enkeltvist, og i tilknytning hertil beskrives variationer afdisse, samt evt. relaterede forslag og synspunkter fra kommunerne (afsnit 13.2.1) Dereftergennemgås overvejelser om mulige nye kriterier og opgørelser heraf samt kommunernesevt. forslag og synspunkter om nye kriterier (afsnit 13.2.2). I begge afsnit fokuseres på dentekniske opgørelse af de mulige kriterier, mens motivation for at medtage kriterier i udgifts-behovsanalyserne for de enkelte udgiftsområder er behandlet sammen med analyserne iafsnit 13.4. Afsnit 13.2.3 er en gennemgang af mulige variable, der kan tage højde for for-hold, som ikke er tænkt som mulige kriterier i udligningssystemet, men som kan påvirkeanalyseresultaterne af den opstillede model, eksempelvis variable vedrørende kommuner-nes ressourcer. I afsnit 13.2.4 gives et samlet overblik over de variable, der vil indgå i devidere analyser.Bilaget til kapitel 13 viser tabeller over definition på de anvendte variable og koder fra stati-stikkerne samt en oversigt over, hvilke kriterier der har været anvendt i tilskuds- og udlig-ningssystemet siden 1973.I den nuværende udgiftsbehovsopgørelse i tilskuds- og udligningssystemet opgøres kom-munernes udgiftsbehov ud fra 10 demografiske kriterier og 12 socioøkonomiske kriterier.Den nuværende udformning af kriterierne har været anvendt siden 2007, hvor der i forbin-delse med kommunalreformen blev foretaget en større omlægning af udligningssystemet,dog er der sket en mindre udvidelse af handicapkriteriet med virkning fra 2010.Udvælgelsen af kriterier og overvejelser om nye kriterier skal ses i lyset af en række krav,som kriterierne så vidt muligt bør opfylde, jf. kapitel 6.2. Som beskrevet i kapitel 6.2 skalkriterierne være upåvirkelige, det vil sige, at opgørelsen af kriteriet ikke må påvirke kom-munernes opgaveløsning. Der skal endvidere være en forventet årsagssammenhæng mel-lem kriteriet og udgifterne, og data bag kriteriet skal opgøres af en officielt statistikproduce-rende enhed for at sikre at data så vidt muligt opdateres med årlig frekvens, og det er mu-ligt for andre at genskabe data og efterregne systemet. Endelig kan der være andre hen-

syn som f.eks. stabilitetshensyn, idet det ikke er hensigtsmæssigt, hvis antallet af enheder ide enkelte kriterier og kriteriernes vægt indebærer store udsving i udligningsbeløbene vedmarginale ændringer. Disse krav bliver operationaliseret i afsnit 13.3.3.3 og afsnit 13.4.13.2.1. Nuværende kriterier – definitioner, synspunkter og videre arbejdeI dette afsnit defineres og beskrives de enkelte nuværende udgiftsbehovskriterier, sominddrages i analyserne. Desuden gennemgås systematisk de bemærkninger og kritikpunk-ter, som har kunnet rejses, herunder først og fremmest fra de bidrag, som er modtaget fraen række kommuner. I forlængelse af disse bemærkninger fremgår udvalgets overvejelseri forhold til det videre arbejde med disse i betænkningen.13.2.1.1. Demografiske kriterierBefolkningstallet i en kommune opgøres ud fra antallet af personer, som en kommune harden generelle betalingsforpligtigelse over for (”betalingskommunen”). Befolkningstallet erdesuden fremskrevet til tilskudsåret ved, at betalingskommunefolketallet i beregningsåretganges med væksten i bopælskommunefolketallet fra 1. januar i beregningsåret til 1. janu-ar i tilskudsåret fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Danmarks Statistik levererårligt opdateringer af betalingskommunefolketallet til den årlige tilskudsudmelding.Aldersgrupper(de 9 af de demografiske kriterier) afgrænses i det nuværende tilskuds- ogudligningssystem som følgende:0 – 6 årige7 – 16 årige17 – 19 årige20 – 24 årige25 – 34 årige35 – 39 årige40 – 64 årige65 – 74 årige85 år og deroverI analyserne i afsnit 13.4 indgår variable opgjort som antal 65+-årige/75+-årige i forhold tilkommunens samlede befolkningstal. Disse variable benævnes henholdsvist 65+-årige og75+-årige.Rejsetid udgør det 10. demografiske kriterium i tilskuds- og udligningssystemet, men kate-goriseres i dette kapitel under tilgængelighed.

13.2.1.2. Tilgængeligheds kriteriumSom et udtryk for tilgængelighed indgår kriterietRejsetidi det generelle tilskuds- og udlig-ningssystem. Kriteriet opgøres som borgernes rejsetid til nærmeste 2.000 medborgere.RejsetidRejsetiden er opgjort som kørselstid i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastig-hedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid. Rejsetiden opgøres vedat gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2.000 medborgere med kommu-nens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Den gennemsnitlige rejsetid baseret påadressekoordinater genberegnes hvert 3. år, mens indbyggertallet opdateres hvert år. For-sinkelsen mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret er således 1 år.Beregningerne bygger på adresser på geografiske koordinater fra Kort- og Matrikelstyrel-sen, hvor Danmarks Statistik efterfølgende har tilknyttet et antal personer på hvert adres-sekoordinat (natbefolkningen på 100x100m kvadratnetceller). Metoden er i korte træk, atsamtlige personer placeres geografisk på en adresse, hvorefter personer af beregnings-tekniske grunde knyttes til nærmeste vejknudepunkt. For personer i hvert vejknudepunktberegnes dernæst rejsetiden – ved kørsel i bil – for at nå et givet antal personer. Endeligesummeres rejsetiden for samtlige indbyggere i kommunen og gennemsnitberegnes. Be-regningerne foretages af Center for Skov og Landskab (Københavns Universitet).Kriteriet er et udtryk for tilgængelighed og illustrerer de udfordringer, som kommunerne stårover for som følge af befolkningstætheden i kommunen. Baggrunden for kriteriet er, at derformodes at være særlige udgifter knyttet til spredt bebyggelse, da lange afstande ogspredt befolkning dels kan fordyre transportleddet i levering af kommunale ydelser og delsvanskeliggør tilrettelæggelsen af en effektiv driftsstruktur, f.eks. med hensyn til skolestør-relse.Flere typer af tilgængelighedskriterier har tidligere været overvejet i tilknytning til tilskuds-og udligningssystemet, senest i betænkning 1437 hvor der blev foretaget en grundig un-dersøgelse af følgende tilgængelighedskriterier:

Boks 13.2.1.2.1. Kommunale synspunkter og forslag vedr. tilgængelighed:Mariagerfjord Kommune foreslår i en henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriet, at rejsetid opgøres uden medborgere fra andre kommuner, det vil sige atrejsetid opgøres, som rejsetid til nærmeste 2.000 indbyggereinden forkommu-nen. Rejsetid opgjort inden for kommunen kan begrundes i, at øgede udgifter tilleveringen og tilrettelæggelsen af kommunale ydelser afhænger af afstandenmellem kommunens borgere.På seminariet omkring udligningsarbejdet, som blev afholdt af Indenrigs- ogSundhedsministeriet i april 2010, fremlagde Mariagerfjord Kommune et forslagom, at det nuværende rejsetidskriteriet bør tillægges større vægt i tilskuds- og ud-ligningssystemet, og at udligningsniveauet bør hæves.Favrskov Kommune har i et oplæg på seminariet vedr. udligningsarbejdet i april2010 fremført det synspunkt, at udgiftsbehovet overvurderes i byerne og under-vurderes udenfor byerne, og at landdistriktsgraden i kommunerne evt. kan indfø-res som kriterium for at tage højde herfor.

Kommentarer til kommunernes synspunkter og forslag vedr. tilgængelighed:Rejsetid til nærmeste indbyggereinden forkommunen er tidligere overvejet i betænkning1437 fra 2004, hvor bl.a. den nuværende opgørelse af rejsetid blev anbefalet på baggrundaf resultaterne fra en undersøgelse af en række tilgængelighedsvariable, herunder rejsetidinden for kommunen, jf. tabel 13.2.1.2.1.Uanset, at der i betænkning 1437 blev foretaget analyser på afgrænsede udgiftsområder,har kriteriet til formål at afspejle nogle mere generelle udfordringer ved at drive kommune ityndt befolkede områder. Der sigtes således ikke blot mod at afspejle nogle merudgifter tilenkelte konkrete kommunale serviceydelser. For de fleste kommuner vil der være lille for-skel på, om kriteriet opgøres på baggrund af obervationer generelt eller alene for indbyg-gere inden for kommunen, og det er vanskeligt at begrunde, at der for de kommuner, hvordet på grund af en evt. særlig struktur af kommunegrænsen ikke måtte være tilfældet, ogsåer særlige merudgifter forbundet hermed, som bør udlignes. Det kan også anføres, at detmed kommunalreformen netop har været hensigten, at kommuner skulle struktureres, sådet givet geografi og befolkningssammensætning gav mulighed for en effektiv opgavevare-tagelse.Alt i alt er det ikke fundet, at der er en god årsagsforklaring, som kan begrunde, at der ind-hentes et datagrundlag, der kunne afprøves i de videre analyser. Det forventes såledesheller ikke, at der i udgiftsbehovsanalyserne – på baggrund af det betydelige sammenfald,der vil være mellem de forskellige afgrænsninger af kriteriet – vil kunne peges på, om denene eller den anden afgrænsning af kriteriet vil have bedst forklaringskraft i de statistiskemodeller.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af tilgængelighedskriterium:I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4. inddrages dels det nuværende kriterium rejsetid ogdels følgende alternative variable vedr. tilgængelighed:ArealUrbaniseringsgradLanddistriktsgradBefolkningstæthedArealopgøres som kommunens areal i km2. Data hentes fra Økonomi- og Indenrigsmini-steriets kommunale nøgletalsdatabase, som er tilgængelig på www.noegletal.dk. Dettekommunale nøgletal er baseret på Danmarks Statistiks statistikbank, tabel:ARE2 og

ARE207 samt en korrektion fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Data er opgjort for 2008-2010,og er konstant for hele perioden.Urbaniseringsgradenopgøres som antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller merei pct. af kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar. Bymæssig bebyggelse defineressom en sammenhængende bebyggelse med 200 indbyggere eller mere. Med sammen-hængende bebyggelse forstås, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter. Da-ta hentes fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletalsdatabase, som ertilgængelig på www.noegletal.dk. Dette kommunale nøgletal er baseret på Danmarks Sta-tistiks statistikbank, tabel:BEF4 og BEF44 samt Statistiske Efterretninger, 'Befolkning ogvalg 2008:1', tabel 6. Data opgøres pr. 1. januar og offentliggøres et par måneder efter op-tællingstidspunktet, hvilket i sammenhæng med udligningssystemet indebærer 1 års for-sinkelse mellem opgørelse af kriteriet og tilskudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.Landdistriktsgradenopgøres som antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller ibyer med op til 1.000 indbyggere i pct. af kommunens samlede indbyggertal. Data er op-gjort pr. 1. januar og offentliggøres et par måneder efter optællingstidspunktet, hvilket in-debærer et års forsinkelse mellem kriteriet og tilskudsåret i udligningssystemet. Data base-res på Danmarks Statistiks befolkningsregister, og leveres som en særkørsel af DanmarksStatistik. Kriteriet indgår i regionernes tilskudsmodel på udviklingsområdet. Data er opgjortfor 2008-2010.Befolkningstæthedopgøres som antal indbyggere pr. 1. januar pr. km2. Kommunens areal ikm2er trukket fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletalsdatabase, seoven for, og befolkningsdata hentes fra Danmarks Statistiks statistikbank, tabel:FOLK1.Data er opgjort for 2008-2010.I afsnit 13.2.4 ses en samlet oversigt over de variable, der arbejdes videre med i analyser-ne i afsnit 13.4.13.2.1.3. Socioøkonomiske kriterierSocioøkonomiske kriterier er indført gradvist siden 1980, da kommunerne i højere grad va-retager opgaver, som ikke kun afhænger af demografien. F.eks. er udgifterne til udsattebørn ikke kun præget af demografien, men også af socioøkonomiske forhold som bl.a. an-tallet af børn i familier med lav uddannelse. De nuværende kriterier og afledte heraf gen-nemgås i det følgende.

BeskæftigelsePersoner uden beskæftigelse over 5 pct.:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår det socioøkonomiske kriterium”per-soner uden beskæftigelse over 5 pct.”Kriteriet opgøres som antallet af 20-59-årige, der eruden beskæftigelse ud over 5 pct. af antallet af 20-59-årige i kommunen. Antallet af perso-ner uden beskæftigelse opgøres af Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkesta-tistik (RAS), som opgør befolkningen i kommunerne pr 1. januar 1 år før beregningsåret ogderes arbejdsmarkedstilknytning ultimo november 2 år før beregningsåret. Selve beregnin-gen af antallet af personer uden beskæftigelse, som overstiger 5 pct. af den enkelte kom-munes indbyggertal for 20-59-årige, foretages af Økonomi- og Indenrigsministeriet.I kriteriet indgår personer, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse, pensionister ellerandre uden for arbejdsstyrken, dog ikke uddannelsessøgende.10Ved omlægningen af denregisterbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) i foråret 2010 blev statistikken udvidet medflere kategorier for personer uden for arbejdsstyrken, og som følge heraf blev udtrækket afkriteriet justeret, se bilaget til kapitel 13. Ved opgørelsen henregnes personer til bopæls-kommunens folketal. Kriteriet bliver opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet som dethøjeste antal uden beskæftigelse i det seneste tilgængelige år eller tre år før.Kriteriet dækker således en bredere gruppe end ”ledighedsstatistikken”, og tager merebredt sigte på variationerne i udgifter vedr. beskæftigelse og førtidspension. I tidligere rap-porter har kriteriet indgået i analyser vedr. disse udgiftsområder. Kriteriet har indgået i til-skuds- og udligningssystemet siden 1996, men blev ændret i 2007 med hensyn til forsin-kelsen i kriteriet.Baggrunden for kriteriets afgrænsning – givet ved antal 20-59-årige uden beskæftigelse udover et niveau på 5 pct. – er, at det forventes, at kriteriet dermed bedre vil kunne opfangearbejdsløshed m.m. ud over et vist ”strukturelt” niveau.11Strukturerne på det danske ar-bejdsmarked forandres dog og skøn for den strukturelle ledighed har udviklet sig i nedad-gående retning de seneste 10-15 år i takt med indførelsen af arbejdsmarkedsreformerne.12Det Økonomiske Råd skønner således, at den strukturelle ledighed i starten af 1990’ernevar omkring 8-9 pct., mens strukturel ledighed i 2000’erne skønnes at være 3 1/2-4 pct.Det kan derfor overvejes at foretage en justering af afgrænsningen ved de 5 pct.

Baggrunden for kriteriets opgørelse af det højeste antal uden beskæftigelse i det senesteår eller tre år før, skyldes en kritik fra kommunerne, som blev adresseret i betænkning1437. Det blev påpeget, at for to kommunegrupper (hovedstad og kommuner med svagtbeskatningsgrundlag) skulle der en betydelig indkomstfremgang til for at opveje tabet i ud-giftsbehovsudligningen ved reduktion i kriteriet ”20-59-årige uden beskæftigelse”, såfremtder ikke blev realiseret besparelser på udgiftsbudgettet. En stor del af de ledige er dag-pengemodtagere, hvilket tidligere ikke betød en reduktion af kommunernes udgifter, når deledige kom i arbejde. For at imødekomme kritikken indførtes på baggrund af anbefalingerfra Finansieringsudvalget en forsinkelse på tre år, således at kommuner ville kunne behol-de et større tilskud i en længere periode ved en vækst i beskæftigelsen. I mellemtiden harkommunerne nu overtaget hele beskæftigelsesopgaven og argumentet for de tre års for-sinkelse i kriteriet er dermed i mindre grad tilstede. Det kunne på den baggrund overvejesat fjerne forsinkelsen i kriteriet, således at kriteriet igen blev opgjort som personer udenbeskæftigelse (over 5 pct.) i seneste tilgængelig år.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af ”antal personer uden beskæfti-gelse” i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Antal personer uden beskæftigelse over 5 pct. – opgjort i det seneste år (V2)Antal personer uden beskæftigelse over 3 1/2 pct. – opgjort i det seneste år (V3)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.UddannelsePersoner uden erhvervsuddannelse:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår kriteriet”personer uden erhvervsud-dannelse”.Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet en længerevarende uddannelse endgrundskole eller har uoplyst uddannelsesforhold. Kriteriet opgøres af Danmarks Statistiksom antal personer bosat i den pågældende kommune pr. 1. januar før beregningsåretmed uddannelsesoplysninger pr. oktober to år før beregningsåret.13Kriteriet har indgået i hovedstadsudligningen siden 1996 og i landsudligningen siden 2007.Kriteriet har i tidligere analyser haft til formål primært at belyse variationer i udgifterne tilførtidspensionister og udsatte voksne.

"Uden erhvervsuddannelse" er defineret ved, at den højeste uddannelse enten er uoplystuddannelse eller grundskoleuddannelse.Afgrænsningen af aldersgruppen som 25-49-årige skal bl.a. ses i lyset af, at der tidligerevar en betydelig andel af befolkningen over 50 år, som ikke havde nogen uddannelse, somfølge af en generelt lavere uddannelsesgrad hos denne gruppe og uden at denne gruppenødvendigvis var forbundet med kommunale udgifter på beskæftigelsesområdet. Men i taktmed at befolkningen i den arbejdsdygtige alder gradvist bliver mere veluddannet, er derfærre ældre, som ikke har nogen uddannelse, jf. figur 13.2.1.2.1. Derfor kan det tænkes, atden uudannede del af denne aldersgruppe i højere grad end tidligere er udsat for ledighedog dermed i højere grad vil være forbundet med kommunale udgifter på beskæftigelsesom-rådet. Det kan derfor være relevant at undersøge en udvidelse af den øvre grænse for al-dersintervallet.Figur 13.2.1.3.1. Personer (50-54-årige) uden erhvervsuddannelse

Kommentarer til kommunernes synspunkter og forslag vedr. "personer uden erhvervsud-dannelse”:Idet 18-24-årige ofte er under uddannelse, vil en udvidelse af den nedre aldersgrænse ikkeafspejle den gruppe af personer, som i en længere periode går på arbejdsmarkedet udenerhvervsuddannelse og ofte får ufaglærte jobs, som kan være fysisk nedslidende. Andelenaf førtidspensionister i denne aldersgruppe er desuden meget begrænset. På denne bag-grund er der valgt ikke at udvide den nedre aldersgrænse.Det findes dog relevant at undersøge andre afgrænsninger af uddannelserne, samt udvi-delse af den øvre aldersgrænse.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af ”personer uden erhvervsud-dannelse” i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Antal personer uden erhvervsuddannelse, 25-54-årige (V2)Antal personer uden erhvervsuddannelse eller med erhvervsfaglig uddannelse,25-54-årige, (V3)Antal personer uden videregående uddannelse, 25-54-årige, (V4)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.

Børn i familier med lav uddannelse:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår endvidere kriteriet”børn i familiermed lav uddannelse”,som også vedrører uddannelse. Kriteriet opgøres som antal børnmellem 0 og 16 år i familier, hvoraf familiemedlemmernes højeste uddannelsesniveau en-ten er grundskole eller uoplyst. Familier defineres ud fra E-familie-begrebet, hvilket inde-bærer, at hjemmeboende børn under 25 år regnes med til forældrenes familie. I dette til-fælde indebærer det, at hjemmeboende søskendes uddannelsesniveau har indflydelse påkriterieværdien. Et barn i en familie, hvor forældrene har uddannelse på grundskoleniveauog en hjemmeboende søskende med gymnasial uddannelse, tælles såledesikkesom etbarn i en familie med lav uddannelse.Data leveres fra Danmarks Statistik, og er en samkørsel af CPR- og BU-registreret (Be-folkningens Uddannelse).14Populationen opgøres pr. 1. januar året før beregningsåretmed uddannelsesoplysninger fra oktober to år før beregningsåret. Der er således 2 års for-sinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Kriteriet har i tidligere analyser haft til formål at belyse variationerne i kommunernes udgif-ter til beskæftigelse og udsatte børn og unge.

langsigtet gevinst ved et stigende uddannelsesniveau i kommunens befolkning for at opnåen kortsigtet gevinst fra tilskuds- og udligningssystemet. Endvidere er ungdomsuddannel-serne statslige, hvilket mindsker kommunernes mulighed for at påvirke udviklingen indenfor disse uddannelser. Det fremførte incitamentsproblem vurderes således at være af be-grænset størrelse.Da kriteriet har til formål i en lidt mere snæver forstand at afspejle det sociale udgiftspresend andre paraplykriterier, undersøges derfor en udgave af kriteriet, hvor det er opgjorteksklusiv studerende. Samtidig betragtes kun forældrenes (dvs. de voksne medlemmer affamilien) uddannelsesniveau, således at der ses bort fra hjemmeboende søskendes ud-dannelsesniveau.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variant af ” børn i familier med lav uddan-nelse” i udgiftsbehovsanalyser i afsnit 13.4:Antal børn i familier, hvor de voksnes uddannelsesniveau højest er grundskole el-ler uoplyst, og ingen af de voksne er under uddannelse (V2)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.BoligforholdUdlejede beboelseslejligheder:I det nuværende tilskuds- og udligningskriterium indgår kriteriet ”udlejedebeboelseslejlig-heder”(også kaldt boligstøttekriteriet). I opgørelsen indgår antallet af udlejede beboelses-lejligheder samt kollegieværelser eksklusiv andelslejligheder opdelt i grupper efter opførel-sesåret.15Antallet af udlejede beboelseslejligheder opgøres af Danmarks Statistik i grupper efter op-førelsesår og vægtes af Økonomi- og Indenrigsministeriet med en vægt for det gennem-snitlige huslejeprisniveau, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeun-dersøgelse. Det indebærer, at nye boliger vægter højere end gamle boliger. Antallet af ud-lejede beboelseslejligheder er opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar før beregnings-året. Der er således 2 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.

Kriteriet har til formål at afspejle variationer i kommunernes udgifter til boligstøtte. Den nu-værende version af boligstøttekriteriet blev indført i 2007 samtidig med afskaffelsen af enseparat udligningsordning vedr. boligstøtte for hovedstadskommunerne.I kriteriet anvendes huslejeundersøgelsen til at angive prisniveauet fra huslejen. Husleje-undersøgelsen er imidlertid nedlagt i Danmarks Statistik, og den opdateres derfor ikke me-re.Det har tidligere været overvejet (i betænkning 1367 og 1437) om et bedre kriterium forkommunernes boligstøtteudgifter ville være antal udlejede beboelseslejligheder (ikke væg-tet med huslejeprisniveauet). Det ville være en forenkling af kriteriet, men kan muligvissamtidigt medføre, at sammenhængen mellem faktisk udgiftsbehov og antal udlejede be-boelseslejligheder er mindre dækkende. Aktuelt er der imidlertid det problem, at huslejeun-dersøgelsen ikke opdateres, hvilket taler for endnu en gang at overveje, om antallet af ud-lejede beboelseslejligheder kan indgå uden vægtning med huslejeprisniveauet i et sådantkriterium.

Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af ”udlejede beboelseslejligheder”i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Antal udlejede beboelseslejligheder – ej vægtet med huslejeprisniveauet (V2)Antal udlejede beboelseslejligheder eksklusiv kollegieværelser – ej vægtet medhuslejeprisniveauet (V3)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.Familier i visse boligtyper:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår desuden kriteriet”familier i visse bo-ligtyper”,som også vedrører boligforhold. Kriteriet opgøres som familier bosat i almene bo-liger, privat udlejning fra før 1920, øvrig privat udlejning med mangler eller beboede fritids-huse. Alle familietyperne indgår i optællingen, men det anvendte E-familiebegreb indebæ-rer, at hjemmeboende børn under 25 år som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børneller er samlevende par, tælles med i forældrenes familie. Privat udlejning med manglerindeholder private udlejningsboliger, hvori der enten ikke er centralvarme eller adgang tilbad eller toilet. Data er en samkørsel af CPR- og BBR-registret.16Data leveres af Danmarks Statistik og er opgjort d.1. januar i året før beregningsåret. Derer således 2 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Kriteriet er i tidligere rapporter og betænkninger indgået i analyser til beskrivelse af variati-onerne i kommunernes udgifter til førtidspensionister, beskæftigelse og sundhed. I be-tænkning 1437 er der udført en grundig analyse af en stribe forskellige måder at opgøredette kriterium på, og i betænkningen er der på den baggrund anbefalet den nuværendedefinition af kriteriet.17I tilknytning til det lovforberedende arbejde til udligningsreformenblev der tilføjet beboede fritidshuse på baggrund af en sammenhæng med udgifter til før-tidspension.

Boks 13.2.1.3.4. Kommunale synspunkter og forslag vedr. ”familier i visseboligtyper”:De 6 østjyske kommuner (Favrskov, Hedensted, Odder, Skanderborg, Silkeborgog Syddjurs) foreslår, at studerende ikke medregnes i opgørelsen af familier i vis-se boligtyper, da studerende ofte ikke lægger et socialt betinget udgiftspres påkommunerne.Svendborg og Holstebro kommuner foreslår, at årstalsafgrænsningen på privateudlejningsboliger afskaffes, da den efter kommunernes opfattelse ikke har sam-menhæng med kommunernes sociale udgifter.Varde Kommune samt flere andre kommuner stiller sig spørgende over for, hvor-for lige netop år 1920 er valgt som afgrænsning, og mener ikke at privat udlejninguden mangler i nævneværdig grad er knyttet til sociale problemer.Flere kommuner undrer sig også over, hvorfor kommunalt ejede ældreboliger ikkeer en del af kriteriet, når ældreboliger, som er ejet af et alment boligselskab, tæl-ler med i kriteriet. Det anføres, at det kan være vilkårligt, hvordan kommunernehar valgt at organisere sig med hensyn til ejerforholdet på ældreboliger, og detkan derfor synes urimeligt, at almennyttige ældreboliger giver tilskud og udligning,mens kommunalt ejede ældreboliger ikke gør.I forlængelse heraf har Varde Kommune også påpeget, at plejecentre med ser-vicearealer ikke indgår i opgørelsen af ”familier i visse boligtyper”, mens pleje-centre uden servicearealer tæller med i kriteriet. Forskellen skyldes, at ejerforhol-det opgjøres forskelligt i BBR for de to typer af plejecentre. Hvis der ikke er til-knyttet servicearealer, vil boligerne indgå i BBR med almen ejerforholdskode, ogdermed indgå i opgørelsen af kriteriet.Vesthimmerlands Kommune (både i egen rapport og i en pjece fra de 39 kommu-ner) kritiserer kriteriet for at velfungerende grupper, som eksempelvis studerende,kan indgå i opgørelsen af kriteriet, samt at der ikke tages højde for at forskelle iboligpriser og boligudbud fører til store kommunale forskelle i borgernes bosæt-ningsmønster og valget af boligform (ejer- eller lejebolig).

Kommentarer til synspunkter og forslag vedr. "familier i visse boligtyper":Kriteriet er en bredere paraplyvariabel, som har til hensigt generelt at opfange en socialprofil i kommunerne, som kan medføre et udgiftspres i kommunerne. Studerende er oftemodtagere af boligstøtte og friplads til dagpasningsinstitutioner, hvis de har børn, og kandermed også indebære et udgiftspres for kommunerne. Endvidere indgår kollegielejlighe-der ikke i optællingen af privat udlejning, hvilket begrænser studerendes påvirkning på kri-teriet. Endelig er kriteriet opgjort af boligtyper, som primært er beboet af befolkningsgrup-per, der ifølge tidligere analyse trækker mere end gennemsnitligt på kommunale ydelser.Forslaget om at udelade studerende undersøges således ikke nærmere.Der kan uundgåeligt findes eksempler på ressourcestærke personer, der kan være bosid-dende i nogle af disse boligtyper, men kriteriet skal netop repræsentere udgiftsbehovet udfra en gennemsnitsbetragtning om typen af beboere i de pågældende områder. Det inde-bærer også, at der ikke kan tages højde for, at regionale prisforskelle kan medføre forskel-le i boligvalg. En yderligere afgrænsning af kriteriet på familieindkomst, uddannelse og be-skæftigelse indebærer desuden, at kriteriet nærmer sig til blot at være en opgørelse af per-soner på overførselsindkomst – hvorved kriteriet ikke længere som paraplykriterium afspej-ler en boligstruktur.Årstalsbegrænsningen berører kun privat udlejning uden mangler. Hvis denne årstalsaf-grænsning fjernes, vil nye udlejningslejligheder indgå i kriteriet, og mange familier, somikke er socialt belastede, vil dermed tælle med i kriteriet. Dette er ikke hensigten med krite-riet, da kriteriet skal afspejle det sociale udgiftspres i kommunerne. Den valgte årstalsaf-grænsning – som dog ikke kan nærmere understøttes med hensyn til det præcise valg af”1920” – på privat udlejningsboliger uden mangler skyldes, at en koncentration af ældreudlejningsboliger (etage- såvel som enfamiliehuse) nogle steder i landet kan indebære enkoncentration af socialt belastede familier. Boligundersøgelser og statistikker viser såledesogså, at udsatte familier ofte er bosat i ældre boligbyggeri.Der er dog især i storbyer foretaget gennemgribende byfornyelse/renovering af boligmas-sen, som kunne indgå i kriteriet som ”privat udlejning uden mangler”. Men det er også enboligtype, der findes f.eks. i en række kommuner med landdistrikter, hvor det kan forven-tes, at der i mindre grad er sket sådan en modernisering af boligernes standard. Det vil bli-ve undersøgt, om en version af kriteriet, hvor denne boligtype er udeladt eller medtagetafhængigt af, om boligtypen er placeret i storby eller landdistrikt forbedrer sammenhængenmellem kriteriet og udgifterne.Det kan anføres, at der i nogle – primært tyndt befolkede eller udkantsprægede områder –kan være nyere private udlejningsboliger, som ikke har registrede mangler, men som kanvære i meget ringe stand og beboet af socialt udsatte personer. Det er dog ikke muligt at

identificere sådanne boligtyper i BBR registret. Der vil således også altid være en vis grov-hed i afgrænsninger af sådanne kriterier.Det må generelt forudsættes, at kommunerne registrerer i BBR efter de retningslinjer, dergælder herfor, og ud fra et hensyn til en retvisende officiel statistik. For så vidt angår denrejste problematik omkring forskel på, om ældreboliger mv. medregnes afhængigt af, omde er registreret som almene boliger frem for kommunalt ejede boliger, kan det bemærkes,at det primært er hensigten, at kriteriet skal afspejle almindelige boliger, hvorfor det kanovervejes at foretage en frasortering af boliger, der ikke har en sådan karakter. Dette villesamtidig løse problemstillingen, som er rejst i kritikken fra kommunerne.Det er imidlertid ikke muligt direkte at identificere en ældrebolig eller plejecenter i BBR,men en mulighed er at benytte oplysninger i andre registre. Beboere i ældreboliger er i ud-gangspunktet berettigede til at modtage en bestemt slags boligydelse målrettet lejere afældreboliger18, hvilket kan anvendes til at identificere ældreboligerne. Boligydelsen er dogindkomstafhængig19, og derfor rammer identifikationen ikke helt 100 pct. af boligerne. Menden vurderes at ramme relativt tæt på 100 pct., og det vurderes således at være den mesthensigtsmæssige måde at fjerne ældreboliger fra opgørelsen af kriteriet. Konkret opstillesderfor en version af kriteriet, hvor ældreboliger er skilt fra opgørelsen ved hjælp af statistikom modtagerne af boligydelse til beboere i ældreboliger.Kommunalt ejede beboelser har ikke tidligere været en del af kriteriets opgørelse. Der erknap 50.000 kommunalt ejede boliger i Danmark og der findes primært 3 slags kommunaleboliger:Almindelige beboelsesejendomme, som ikke har været opført i mange år. De fle-ste af disse boliger er lidt ældre (fra før 1960). Nogle kommuner har tidligere op-ført dem som alternativ til almene boliger, og mange kommuner har i de senere årafhændet disse boliger.Kommunale tjenesteboliger. Det drejer sig om en relativt lille andel af de kommu-nalt ejede boliger.Kommunale ældreboliger. En stor og stigende andel af de samlede kommunaleboliger.Denne boligtype dækker altså over flere boligformer, herunder bl.a. almindelige beboel-sesejendomme som alternativ til almene boliger. Den dækker imidlertid også over en ræk-ke ældreboliger, men hvis ældreboliger sorteres fra ved hjælp af statistikken om boligydel-ser, kunne det overvejes at medtage kommunalt ejede boliger i et boligkriterium. Det vil1819

dog betyde, at tjenesteboliger vil indgå i opgørelsen, hvilket ikke er hensigten. En sådanversion, vil således også blive afprøvet i analyserne.Ved nærmere undersøgelse af kriteriets afgrænsning er der i øvrigt konstateret flere muligepræciseringer. Eksempelvis er almene boliger afgrænset ud fra ejerforholdet, men anven-delsen af almene enheder er ikke altid til beboelse. I det videre arbejde vil alle nye versio-ner derfor også indeholde en mere præcis definition af almene boliger (ved også at betrag-te udlejnings- og anvendelsesforhold).I opgørelsen af kriteriet fordeles alle familier på en boligtype, hvoraf kun nogle boligtyperindgår i kriteriet. Ved frasorteringen af ejerboliger, som ikke indgår i kriteriet, vil der i detfølgende arbejde også blive betragtet ejer- og udlejningsforhold.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages alt i alt følgende varianter af ”antal familier i visse bo-ligtyper" i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Familier i visse boligtyper ekskl. ældreboliger (V2)Familier i visse boligtyper ekskl. ældreboliger, inkl. kommunalt ejede beboelse(V3)Familier i visse boligtyper ekskl. ældreboliger og ”privat udlejning uden manglerbygget før 1920” indgår kun i landdistrikter og i byer med færre end 5.000 indbyg-gere (V4)Familier i visse boligtyper ekskl. ældreboliger og ”privat udlejning uden manglerbygget før 1920” indgår kun i landdistrikter og i byer med færre end 1.000 indbyg-gere (V5)Familier i visse boligtyper ekskl. ældreboliger, inkl. kommunalt ejede boliger og”privat udlejning uden mangler bygget før 1920” indgår kun i landdistrikter og i by-er med færre end 5.000 indbyggere (V6)Familier i visse boligtyper, kun opgjort som "privat udlejning med mangler" og”privat udlejning uden mangler bygget før 1920” (V7)Familier i visse boligtyper, kun opgjort som "beboede sommerhuse" (V8)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.Version 7 og 8 inddrages for at belyse det nuværende kriteriums afgrænsning og vil derforikke kunne blive selvstændige kriterier.

Lav indkomstPersoner med lav indkomst:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår det socioøkonomiske kriterium”per-soner med lav indkomst”.Kriteriet opgøres som antallet af 18-64-årige personer i kommu-nen, der i det seneste år og i mindst to af de foregående tre år (før det seneste år) har haften ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 60 pct. af medianindkomsten på lands-basis samt en formue på under 10.000 kr. Studerende uden børn samt selvstændige ellermedarbejdende ægtefæller udelades dog. Disponibel indkomst er defineret som bruttoind-komsten fratrukket skatter, renteudgifter og underholdsbidrag. Ækvivaleret disponibel ind-komst er disponibel indkomst opgjort pr. husstand, idet der korrigeres for forskelle i hus-standens størrelse og sammensætning.20Kriteriet opgøres to år før beregningsåret afDanmarks Statistik, og data er fra Familieindkomstregistret. Der er således 3 års forsinkel-se mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Kriteriet har i tidligere analyser haft til formål at belyse variationer i kommunernes beskæf-tigelsesudgifter, men skal ses som en bredere paraplyvariabel, der afspejler kommunenssociale profil. Derfor afprøves variablen også på flere udgiftsområder i analyserne i afsnit13.4Personer, som har været bosat i Danmark i det seneste år, indgår i det nuværende kriteri-ets opgørelse – selv hvis personen ikke har boet i Danmark i de foregående 3 år. Detteindebærer, at personer på midlertidigt ophold i Danmark også har kunnet indgå i kriteriet.Det vurderes dog, at denne gruppe af personer, hvis de alene har opholdt sig i landet i 1-2år, kan være mindre relevante at inddrage i kriteriet, da indkomsten i disse år ikke nødven-digvis er repræsentativ for deres årlige indkomst. Derfor ses der nærmere på en opgørel-se, hvor det er en betingelse, at personer, som indgår i kriteriet, skal have været bosat iDanmark i mindst 3 år i den 4-årige periode, der betragtes.I den nuværende opgørelse indgår som betingelse før beregningen af medianindkomsten,at mindst en person i familien skal være over 15 år gammel. Ved denne type opgørelseranvender Danmarks Statistik normalt betingelsen, at mindst en person i familien er fuldtskattepligtig (dvs. har boet i Danmark hele året) og er over 14 år.

Kommentarer til kommunale synspunkter og forslag vedr. personer med lav indkomst:Det skal bemærkes, at kriteriet i den nuværende form alene medregner (som hovedobser-vation) studerende med børn, dvs. en forholdsvis afgrænset gruppe, hvilket vurderes atvære relevant i dette tilfælde, Men da det er ækvivalerede disponible indkomster (dvs. dertages højde for husstanden), der anvendes i kriteriets opgørelse, kan der argumenteresfor, at der også bør ses bort fra familiemedlemmerne til selvstændige – og ses bort fra fa-miliemedlemmerne til studerende uden børn.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende versioner af ”personer med lav indkomst”:Antal personer med lav indkomst, uden familiemedlemmer til selvstændige oguden familiemedlemmer til studerende uden børn, som har været bosat i Dan-mark i mindst 3 af de seneste 4 år. Endvidere indføres før beregning af median-indkomsten en betingelse om, at mindst en person i familien er fuld skattepligtigog er over 14 år gammel (V2)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.HelbredPsykiatriske patienter:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår kriteriet ”psykiatriskepatienter”.Kri-teriet opgøres som antal patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med detpsykiatriske sygehusvæsen. Personer, der har været i kontakt med psykiatrien, defineresud fra diagnosekoderne F00-29 i aktions- eller bidiagnosen. En person henføres til den bo-pælskommune, hvor han/hun bor, første gang personen optræder i registret, i den betrag-tede periode med en af de pågældende diagnoser. Data trækkes fra landspatientregistretog leveres af Sundhedsstyrelsen. Kriteriet opgøres for perioden 1 år før beregningsåret, ogder er således 2 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Kriteriet har i tidligere analyser vist sammenhæng med variationer i kommunernes udgiftertil ældre, handicappede og udsatte voksne og sundhed.

Det videre arbejde:Der arbejdes ikke videre med andre versioner af kriteriet "psykiatriske patienter".Handicappede:I tilskuds- og udligningssystemet indgår endvidere kriteriet”handicappede (udviklings-hæmmede og øvrige handicap) uden for arbejdsstyrken”.Kriteriet er opgjort som antal per-soner mellem 20 og 59 år, som ikke indgår i arbejdsstyrken, og som er diagnosticeret in-den for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som ville kunne medføre ethandicap. Kriteriet er opgjort for den seneste tilgængelige 5-årige periode. Personer meddiagnosen DF799 (udviklingshæmmede) indgår dog i kriteriet for alle under 66 år uansetarbejdsmarkedstilknytning. Personer med en diagnose henføres til den bopælskommune,hvor de bor, første gang personen optræder i registret med en diagnose i den betragtedeperiode. Data stammer fra Landspatientregistret og arbejdsklassifikationsmodulet, og leve-res af Danmarks Statistik. Seneste år i perioden er 3 år før beregningsåret, og der er såle-des 4 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Diagnoserne indeholdt i kriteriet er udvalgt på baggrund af diagnoser, der kan udløse ve-derlagsfri fysioterapi samt indhentede oplysninger fra Københavns Kommunes oplysningerom diagnoser for personer, som var i tilbud for fysisk og psykisk handicappede.Kriteriet har i tidligere analyser haft til formål at belyse variationer i kommunernes udgiftertil ældre, handicappede og udsatte voksne og sundhed.Det videre arbejde:Der arbejdes ikke videre med andre versioner vedrørende diagnoserne af kriteriet "handi-cappede".På baggrund af tidligere analyser ønskes dog at inddrage en variabel vedr. handicap delspå området vedrørende udgifter til dagtilbud samt udsatte børn og unge:Børn med handicap, 0-5-årigeBørn med handicap, 0-17-årigeDiagnoserne er afgrænset som beskrevet ovenfor, det vil sige udviklingshæmmede og øv-rige handicap. Da disse versioner af kriteriet har fokus på børn, ses der bort fra arbejds-markedstilknytning.Der er omkring 46.000 børn med en handicap-diagnose i alderen 0-17 år.

Middellevetid/ tabte leveår:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår kriteriet ”tabteleveår”,som vedrørersundhed. Kriteriet er opgjort som antallet af tabte leveår i forhold til den kommune, somover en tiårig periode har haft den højeste middellevetid hos indbyggerne, dvs. antallet aftabte leveår opgøres som middellevetiden i kommunen med den højeste middellevetid fra-trukket middellevetiden i den kommune, som kriteriet beregnes for. Forskelle i middelleve-tiden mellem kommuner opgøres med to decimaler. Data leveres af Danmarks Statistik.Den tiårige periode opgøres som 1-11 år før beregningsåret, og der er således 2 års for-sinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig ikommunen opgjort ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder. Den beregnede middelle-vetid for en person er således uafhængig af aldersfordelingen for befolkningen i kommu-nen.Formålet med kriteriet er at belyse variationer i bl.a. kommunernes sundhedsudgifter. Bag-grunden for kriteriet er, at det formodes at middellevetiden har en sammenhæng med be-folkningens sundhedstilstand. Kriteriet har i tidligere rapporter indgået i analyser vedr.kommunernes beskæftigelsesudgifter.Middellevetiden for en 0-årig kan variere en del ved små ændringer i børnedødeligheden,og derfor opgøres kriteriet tabte leveår som et gennemsnit over ti år.Et alternativ til det nuværende kriterium kan være at opgøre kriteriet som restlevetider forlidt ældre personer (f.eks. 55-årige eller 60-årige), hvor den generelle sundhedstilstand ogfolks livsstil spiller mere ind på restlevetiden, og opgørelsen har en mindre svingende ten-dens.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af kriterier vedr. sundhed i ud-giftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Restlevetiden for 55-årige, 2-årigt gennemsnit (V1)Restlevetiden for 55-årige, 10-årigt gennemsnit (V2)Restlevetiden for 60-årige, 2-årigt gennemsnit (V3)Restlevetiden for 60-årige, 10-årigt gennemsnit (V4)Såfremt disse variable kan indgå signifikant i en model, er den forventede sammenhængmellem restlevetid og kommunale udgifter negativ. Som et kriterium i tilskuds- og udlig-ningssystemet må der nødvendigvis være en positiv sammenhæng, og en metode til atopgøre et muligt kriterium omhandlende restlevetid, kunne derfor være, at kriterieværdien

opgøres som restlevetiden i den kommune med den højeste restlevetid fratrukket restleve-tiden i den kommune, som kriteriet beregnes for. Dette forfølges dog ikke yderligere.ÆldreEnlige i aldersgruppen 65 år og der over:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår kriteriet”enlige 65+-årige”.Data le-veres af Danmarks Statistik, og kriteriet opgøres pr. 1. januar i beregningsåret. Formåletmed kriteriet er at belyse variationer i kommunernes ældreudgifter.Det kan anføres, at dette kriterium er en sammenblanding af et demografisk og socioøko-nomisk kriterium, hvis det forholder sig således, at stort set alle ældre er enlige. I kommu-nerne varierer andelen af enlige over 64 år dog mellem 30 og 65 pct. og der er således ik-ke tale om et komplet overlap med det demografiske kriterium.Det ønskes undersøgt om aldersgrænsen for enlige ældre evt. bør være højere, da detkunne tænkes, at det primært er de enlige ældre, som er noget ældre end 65 år, der harbehov for kommunale ydelser.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af ”enlige ældre” i udgiftsbehovs-analyserne i afsnit 13.4:Antal enlige, 70+-årige (V2)Antal enlige, 75+-årige (V3)Antal enlige, 80+-årige (V4)Antal enlige, 85+-årige (V5)Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.UdlændingeIndvandrere og efterkommere:I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår kriteriet ”indvandrereog efterkom-mere”.Kriteriet opgøres af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande,som defineres af Danmarks Statistik. Data stammer fra befolkningsregistret og leveres afDanmarks Statistik. Kriteriet er opgjort pr. 1. januar i beregningsåret. Kriteriet har i tidligereanalyser haft til formål at belyse variationer i kommunernes udgifter til udsatte børn og un-ge.

Kommentarer til kommunale synspunkter og forslag vedrørende udlændingekriteriet:Det bemærkes til forslaget vedr. 3. generations indvandrere, at børn af efterkommere ikkeer en gruppe, som kan udskilles ved hjælp af Danmarks Statistiks definition af herkomst. IDanmarks Statistiks klassifikation af herkomst findes de tre grupper 1) dansk oprindelse, 2)indvandrere og 3) efterkommere, og i princippet kan efterkommeres børn optræde i alle tregrupper.For personer, som har mindst en forælder, der er efterkommer, findes mange forskelligeforældrekombinationer. For at skabe en nogenlunde homogen gruppe af børn af efter-kommere, har Danmarks Statistik i publikationen "Indvandrere i Danmark 2009" en definiti-onen af børn af efterkommere, hvor de er afgrænset til de personer, som er født i Dan-mark, og som har mindst en forælder, der er efterkommer, og hvor ingen af personensforældre er med dansk oprindelse. Ud fra denne definition var der 9.441 børn af efterkom-mere i Danmark pr. 1. januar 2009.De største andele af børn af efterkommere forekommer i Ishøj, Brøndby, Albertslund ogHøje Taastrup kommuner. Uden for Sjælland er det kun i Odense, Fredericia og Aarhus, atandelen er over 3 promille. Antalsmæssigt er der flest børn af efterkommere i KøbenhavnKommune.Da der ikke er konsensus om klassifikationen af børn af efterkommere, og der desuden eret meget begrænset antal børn af efterkommere i Danmarks Statistiks eneste publikationom emnet, undersøges dette forslag ikke nærmere. Der er endvidere ingen studier ellerundersøgelser, der påpeger, at der er særlige udgifter forbundet med børn af efterkomme-re.

Forslaget vedr. sammensætningen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er tidligere blevetundersøgt. I finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra de-cember 2005 blev der i forbindelse med opgørelsen af socialt betingede udgiftsbehovovervejet et vægtet udlændingekriterium. Rapporten henviser til forskellige undersøgelser,der viser at der er forskel på de enkelte udlændingegrupper i forhold til tilknytningen til ar-bejdsmarkedet, og i forlængelse heraf argumenteres for, at nogle udlændingegrupper mu-ligvis har en ”tungere” påvirkning på de sociale udgifter i kommunerne end andre. Det blevundersøgt om ledigheden for udlændinge fordelt på oprindelsesland viste systematik i for-hold til nogle grupperinger af lande. Det var ikke muligt på denne baggrund at danne grup-peringer af lande efter geografiske områder, som samtidig var homogene i forhold til ledig-hedsprocenten. Samtidig rummer det en anden problemstilling, at nogle lande var relativtsparsomt repræsenteret.Det er dog ikke tidligere blevet undersøgt, om der er en sammenhæng mellem førtidspen-sionsudgifterne og kategori på opholdstilladelserne.Det videre arbejde:På overstående baggrund søges inddraget følgende variable i analyserne:Flygtninge fra ikke vestlige-landeAsylansøgere fra ikke vestlige-lande”Flygtninge fra ikke-vestlige lande” er opgjort som antal personer i optællingsåret fra lande,hvor antal opholdssager i asylsager der vedrører flygtninge er over 50 pct. af det samledeantal opholdstilladelser over perioden 1999-2010.”Asylansøgere fra ikke-vestlige lande” er opgjort som antal personer i optællingsåret fralande, hvor antal opholdssager i asylsager og familiesammenføringssager er over 50 pct.af det samlede antal opholdstilladelser over perioden 1999-2010.Data er fra Danmarks Statistiks statistikbank, tabel:FOLK1, hvor befolkningen er opgjort pr.1. januar. Data offentliggøres med 1,5 måneds forsinkelse. For kriteriets anvendelse i ud-ligningssystemet er der således 1 års forsinkelse i forhold til tilskudsåret. Data er opgjortfor 2009 og 2010.I screeningen af variable til analyserne konstateres det, at et sådan kriterium rummer rela-tivt få oberservationer, hvorfor ”flygtninge fra ikke-vestlige lande” ikke indgår i opstillingenaf modeller, jf. afsnit 13.4.1.

Det skal således bemærkes, at et sådan kriterium kan være relativt ustabilt. Mulige psyki-ske diagnoser hos flygtningegruppen vil desuden forventes at være afspejlet i kriteriet vedr.psykiske patienter, som også indgår i analyserne på førtidspensionsområdet.Demografisk tilbagegangNedgang i befolkningstallet:Det nuværende tilskuds- og udligningssystem indeholder kriterietnedgang i befolkningstal-let.Kriteriet opgøres som summen af årlige fald i betalingskommunefolkningstallet overden seneste femårige periode. Der medregnes kun befolkningsbevægelser for de år, hvorder har været et fald i kommunes befolkningstal fra dette år i forhold til det følgende år.Kommuner, som i perioden har oplevet befolkningsfremgang, vil derfor få kriterieværdien 0.En kommune, som oplever befolkningstilbagegang i ét år i perioden, vil få kriterieværdiensvarende til dette års befolkningstilbagegang. Kriteriet opgøres i beregningsåret, og der ersåledes 1 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Kriteriet har tidligere bidraget til forklaringen af ældreudgifter, men har også til formål atkompensere de kommuner, som oplever en tilbagegang. Fald i en kommunes befolknings-tal formodes at afspejle strukturelle problemstillinger i kommunen, som indebærer et behovfor en særlig indsats. Kriteriet kan således bl.a. opfange nogle særlige udfordringer i nogleaf landets udkantskommuner.

tidligere undersøgelser af stabilitet i udgiftsbehovsopgørelsen også peget på, at ”nedgang ibefolkningstallet” i den nuværende version kan indebære store udsving i udligningsbeløbe-ne.Overvejelser om mulige varianter af kriteriet vedrørende befolkningstilbagegang:Det vurderes relevant at overveje mulige nye versioner af kriteriet. Derfor undersøges denforeslåede ændring vedrørende kravet om en samlet tilbagegang over hele den betragtedeperiode samt følgende andre mulige versioner:Version 2: Fald i folketallet i mindst 1 år af de seneste 5 år samt en samlet tilba-gegang over de seneste 5 år. Kriterieværdien opgøres som befolkningsbevægel-ser de år, hvor der har været et fald i kommunens befolkningstal fra dette år i for-hold til det følgende år.Version 2x: a) Fald i folketallet i mindst 1 år af de seneste 5 år samt en samlet til-bagegang over de seneste 5 år eller b) fald i folketallet over de seneste to år påmere end 0,5 pct. Kriterieværdien opgøres som befolkningsbevægelser de år,hvor der har været et fald i kommunens befolkningstal fra dette år i forhold til detfølgende år i henholdsvis de seneste 5 år eller de seneste 2 år.Version 3: Defineres på samme måde som version 2, men kriterieværdien opgø-res som befolkningstilbagegangen i den seneste 5 årige periode.Version 4: Fald i folketallet i mindst 2 år af de seneste 5 år samt en samlet tilba-gegang over de seneste 5 år. Kriterieværdien opgøres som befolkningsbevægel-ser de år, hvor der har været et fald i kommunens befolkningstal fra dette år i for-hold til det følgende år.Version 5: Fald i folketallet i mindst 3 år af de seneste 5 år samt en samlet tilba-gegang over de seneste 5 år. Kriterieværdien opgøres som befolkningsbevægel-ser de år, hvor der har været et fald i kommunens befolkningstal fra dette år i for-hold til det følgende år.Version 6: Befolkningsudvikling, som placerer kommunen blandt de 15 pct. afkommunerne med den laveste befolkningsvækst i mindst 2 af de seneste 3 år.Kriterieværdien opgøres som summen af befolkningsbevægelser de år, hvor derhar været et fald i kommunens befolkningstal fra dette år i forhold til det følgendeår.Version 7: Kommunens gennemsnitlige befolkningsvækst over de seneste 4 år er0,5 pct. point lavere end den gennemsnitlige befolkningsvækst for hele landet isamme periode. Kriterieværdien opgøres som summen af befolkningsbevægelserde år, hvor der har været et fald i kommunens befolkningstal fra dette år i forholdtil det følgende år.Version 8: Fald i folketallet i mindst 1 år af de seneste 5 år samt en samlet befolk-ningsvækst over de seneste 5 år, som er mindre end 2 pct. Kriterieværdien opgø-

res som summen af befolkningsbevægelser de år, hvor der har været et fald ikommunens befolkningstal fra dette år i forhold til det følgende år.Den nuværende version af kriteriet benævnes i den resterende del af betænkningen somV1.Afgrænsningen af version 2 og 3 indebærer i begge versioner, at kommunen skal have op-levet en samlet befolkningstilbagegang over den seneste 5-årige periode. Forskellen på deto versioner er opgørelsen af kriterieværdien, hvor version 2 kun betragter år med tilbage-gang, betragter version 3 den samlede tilbagegang.Version 2X er også afgrænset ved, at kommunen skal have oplevet en samlet befolknings-tilbagegang over den seneste 5-årige periode, – eller ved, at kommunen i de seneste 2 århar haft et fald i folketallet, som er større end 1/2 pct. Sidstnævnte forhold er medtaget fordet tilfælde, hvor kommunen oplever en markant befolkningstilbagegang i seneste enkelteår.For ikke at et enkelt år med et usædvanligt udsving i folketallet skal påvirke kriteriet formeget, indlægges en begrænsning om, at der skal være fald i folketallet i mindst 2 eller 3år i perioden (version 4 og 5).Endelig er det en mulighed med en mere relativ betingelse, således at der alene medtageskommuner med et fald i folketallet, der placerer kommunen blandt de 15 pct. af kommu-nerne med den laveste befolkningsvækst i mindst 2 år ud af de seneste 3 år (version 6).Alternativt kan kriteriet opgøres således, at der indgår en betingelse om, at det er kommu-ner, som inden for de seneste 4 år har haft en gennemsnitlig befolkningsvækst under 0,5pct. point af den gennemsnitlige befolkningsvækst i hele landet i samme periode (version7).21Både version 6 og 7 har dog en meget lav samlet kriterieværdi, hvilket kan give storeudsving i udligningsbeløbene, og derfor undersøges disse versioner ikke nærmere, jf. af-snit 13.4.1.Version 8 medtages, hvis det alternativt ønskes en mindre restriktiv opgørelse end de 7førnævnte versioner, som dog ikke tillader høj befolkningsvækst over den samlede perio-de.

Det ses af tabel 13.2.1.3.1 og 13.2.1.3.2, at uanset kriteriets opgørelse vil Brøndby, Herlev,Ishøj, Lolland, Guldborgssund, Vordingborg, Bornholm, Langeland, Ærø, Sønderborg,Tønder, Lemvig, Struer, Norddjurs, Samsø, Morsø, Skive, Thisted, Frederikshavn, Vest-himmerlands, Læsø og Hjørring kommuner have en kriterieværdi på mere end 0 i opgørel-sen til tilskudsåret 2012.Et af målene for kriteriet er, at det ikke må variere for meget for den enkelte kommune. Detindebærer, at hvis en kommune får udligning efter dette kriterium, bør det vedblive i nogleår. Det bør undgås, at kriteriet får "tænd/sluk"-karakter, da det vanskeliggør budgetlægnin-gen i kommunerne. En oversigt over kommuner, som får en kriterieværdi over 0 i de for-skellige versioner af ”nedgang i befolkningstallet” i perioden 2008-2011 er vist i bilaget tilkapitel 13. Det ses at for alle de nye versioner af ”nedgang i befolkningstallet”, er der en-kelte kommuner, som har en kriterieværdi over 0 kun i et enkelt år i perioden. Glostrup,Helsingør og Haderslev kommuner er et eksempel på en kommune, som har haft megetbeskedne fald i folketallet, og som kun har en kriterieværdi over 0 i et enkelt år. Det kanyderligere overvejes at indføre en restriktion om, at den samlede befolkningstilbagegang etår skal være større end en minimumsgrænse for at undgå at et enkelt års beskedne be-

folkningsfald kompenseres via kriteriet. Det kan imidlertid også diskuteres, om det er såproblematisk for disse kommuner, som må formodes ikke at have de samme strukturelleproblemer som kommuner, der i højere grad over flere år er præget af befolkningstilbage-gang.Den nuværende version, men især de alternative versioner af kriteriet for nedgang i be-folkningstallet gælder det, at de har lille volumen. En meget lav kriterieværdi kan ved mar-ginale ændringer give store udsving i udligningsbeløbene. Det er dog et kriterium, som op-fanger problemstillingen vedr. tilbagegangskommuner tilfredsstillende, og som er svært atudskifte med andre kriterier, såfremt disse problemstillinger skal afspejles i udgiftsbehovs-opgørelsen. Derfor arbejdes der videre med 6 af versionerne af kriteriet (V2-V5 og V8), Detlave antal observationer betyder dog, at kriteriet ikke bør tillægges en for høj vægt i udlig-ningssystemet. I dag indgår kriteriet ”Fald i befolkningstal” således også kun med en vægtpå 2 pct.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende varianter af ”nedgang i befolkningstallet” iudgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:6 versioner af ”nedgang i befolkningstallet” (V2-V5 og V8)I afsnit 13.2.4 ses en samlet oversigt over de variable, der arbejdes videre med i analyser-ne i kapitel 13.4.13.2.2. Overvejelser om nye socioøkonomiske kriterierI det følgende er gengivet overvejelser omkring nye socioøkonomiske kriterier. Overvejel-serne er baseret på synspunkter fra kommunerne samt udvalgets egne overvejelser. Moti-vationen for at inddrage nye socioøkonomiske kriterier er primært baseret på forskningsre-sultater og tidligere analyser, hvilket omtales i afsnit 13.4. I nedenstående afsnit beskriveshovedsagligt mulige afgrænsninger og opgørelser af de nye kriterier. Hensigten med nyesocioøkonomiske kriterier er primært at finde nye vinkler, som afspejler de sociale forhold ikommunen. I afsnit 13.4 undersøges om de nye kriterier bedre, eller lige så godt kan bely-se variationer i kommunernes udgifter end de nuværende socioøkonomiske kriterier, oghvordan kriterierne supplerer hinanden.Tosprogede eleverDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.6 og 13.4.7, indgår følgende variabel i ud-giftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:tosprogede elevertosprogede børn

Variablen ”tosprogede børn” skal primært indgå i analyser vedr. variationer i kommunernesudgifter på skoleområdet, mens variablen ”tosprogede børn” primært skal indgå i analyservedr. variationer i kommunernes udgifter til børnepasning.Det bemærkes i øvrigt, at der via den særskilte udlændingeudligning kompenseres forkommunernes udgifter til tosproget børn i alderen 0-5-årige og 6-16-årige.Der findes ingen statistik på personers sprogkundskaber, derfor anvendes som tilnærmel-se personer med anden etnisk herkomst end dansk. Variablen ”tosprogede elever” opgø-res som antal 6-16-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold tilalle 6-16-årige. Variablen ”tosprogede børn” opgøres på tilsvarende måde, men for alders-gruppen 0-5-årige.Data er fra Danmarks Statistiks statistikbank, tabel:FOLK1 og KRBEF3, hvor befolkningener opgjort pr. 1. januar. Data offentliggøres med et par måneders forsinkelse. Data er op-gjort for 2008-2010. For kriteriernes anvendelse i udligningssystemet er der et 1 års forsin-kelse i forhold til tilskudsåret.Udlændinge med lav uddannelseEn mulig tese er, at veluddannede udlændinge generelt er mere ressourcestærke og derformåske i mindre grad trækker på de kommunale ydelser og tilbud. Det ønskes derfor un-dersøgt om et større antal udlændinge med lav uddannelse indebærer et større udgifts-pres.Det videre arbejde:I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4 indgår følgende variabel:udlændinge med lav uddannelseVariablen opgøres som antal indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 25-69 år medhøjest fuldført uddannelse på grundskoleniveau eller uoplyst.Data er fra Danmarks Statistiks statistikbank, tabel:KRHFU1, hvor befolkningen er opgjortpr. 1. januar med uddannelsesoplysninger fra oktober året før. Data offentliggøres med 1års forsinkelse. For kriteriets anvendelse i udligningssystemet er der således 2 års forsin-kelse i forhold til tilskudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.En ulempe ved opgørelse kan være, at indvandrere med en uddannelse fra hjemlandet,ikke nødvendigvis er registreret i det danske uddannelsesregister. Det kan indebære, atkriteriet vil kunne give et skævt billede af udlændingenes uddannelsesbaggrund.

Børn af enlige forsørgereDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.2 (administration), 13.4.6 (dagtilbud),13.4.7 (folkeskole), 13.4.10 (udsatte børn og unge) og 13.4.14 (Boligstøtte) indgår følgen-de variable i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Børn af enlige forsørgere (V1)Børn af enlige forsørgere (V2)Variablen har primært det formål at belyse variationer i kommunernes udgifter til udsattebørn og unge, skoler og dagpasning, men indgår også i analyser på andre udgiftsområder.Børn af enlige forsørgere, version 1, er opgjort som antal børn af enlige forsørgere, sommodtager ordinært børnetilskud. Det er kun muligt at modtage ordinært børnetilskud, så-fremt man er enten enlig forsørger, eller begge forældre er pensionister.Data er opgjort af Danmarks Statistik, som opgør populationen pr. 1. januar. Data for 1.januar 2009 offentliggøres i foråret 2010. I sammenhæng med udligningssystemet vil derdermed være 2 års forsinkelse på kriteriet.Data bliver leveret fra Danmarks Statistik på grundlag af en særkørsel af modtagere afydelsen (ordinært børnetilskud) og befolkningsstatistikken. Børnene er afgrænset til 0-15-årige. Særkørslen indeholder kun børn af enlige forsørgere (i modsætning til tabel:BST55 iDanmarks Statistiks statistikbank, som indeholder børn af både enlige forsørgere og par,som er berettigede til at modtage ordinært børnetilskud).Kriteriet med denne opgørelsesmetode indgår som et socioøkonomisk kriterium på sund-hedsområdet i regionernes tilskudsmodel. Kriteriet har tidligere indgået i det kommunaletilskuds- og udligningssystem, men udgik i 2007 på grund af problemer med påvirkelighed.Når kriteriet er opgjort ud fra, hvem der modtager ydelsen, mindsker det kommunernes in-citament til at opdage socialt bedrageri. Ved at afsløre socialt bedrageri sparer staten ud-gifterne til ordinært børnetilskud, mens kommunen mister udligning og tilskud, om endkommunen også kan spare visse ydelser. Den uhensigtsmæssige incitamentspåvirkningvurderes aktuelt at være mindre end tidligere, idet administrationen af ordinært børnetil-skud overgår til Udbetaling Danmark fra efteråret 2012. Variablen inddrages derfor allige-vel i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4, idet mange undersøgelser påpeger, at der er engod sammenhæng mellem børn af enlige forsørgere og kommunernes udgifter på fleredelområder.

Børn af enlige forsørgere, version 2, er et forsøg på at konstruere en variabel, som tilnær-melsesvis kan sige at være et udtryk for børn af enlige forsørgere og samtidig ikke i heltsamme grad indebærer uhensigtsmæssige incitamenter for kommunerne.Børn af enlige forsørgere, version 2, opgøres som børn i familier, hvor de voksne ikke ergifte. Konkret opgøres det som antal 0-15-årige i familier, hvor familietypen ikke er ægte-skab eller registreret partnerskab. Et kriterium baseret på civilstandsoplysninger indebærerikke uhensigtsmæssige incitamenter for kommunerne. Men opgørelse er ikke præcis i for-hold til at opgøre børn af enlige forsørgere, idet børn i familier, hvor f.eks. forældre ikke ergifte, men samboende, vil optræde i kriteriet. Det har den ulempe, at regionale kulturelleforskelle kan påvirke kriteriet. Statistikken viser desuden ikke civilstand på børnenes biolo-giske forældre, men civilstanden for de voksne i den familie, som børnene tilhører. Der eromtrent dobbelt så mange børn i version 2-opgørelsen i forhold til version-1-opgørelsen.Data til børn af enlige forsørgere, version 2, er fra Danmarks Statistiks statistikbank, ta-bel:FAM111N. Data for 1. januar offentliggøres et par måneder senere. I udligningssyste-met vil der dermed kun være 1 års forsinkelse på kriteriet med denne opgørelsesmetode.Data er opgjort for 2008-2010.Børn i familier med straffelovsovertrædelseDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.7(Folkeskole) og 13.4.10 (Udsatte børn ogunge) inddrages følgende variable i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Børn i familier med straffelovsovertrædelseVariablen har primært det formål at belyse variationer i kommunernes udgifter til udsattebørn og unge, skoler og dagpasning, men indgår også i analyser på andre udgiftsområder.Variablen opgøres som antal børn under 18 år i familier, hvor mindst en af de voksne i lø-bet af de seneste 10 år er blevet dømt for kriminalitet. Der ses bort fra kriminalitet, hvorstraffen var en bøde. Fra kriminalstatistikken afgrænses afgørelsestyper til følgende:111112113114115116117118121Ubetinget dom aleneDelvis betinget domDelvis betinget og samf.tj.Ubetinget dom og bødeUdstået ved varetægtStraffelov §68-70, Foranstaltning/ ForvaringUbetinget dom og samf.tj.UngdomssanktionerBetinget dom alene

Data er en særkørsel fra Danmarks Statistik, og data er opgjort for befolkningen pr. 1. ja-nuar med oplysninger fra kriminalstatistikken over de forudgående 10 år. Kriminalstatistik-ken offentliggøres med ca.1,5 års forsinkelse, hvilket indebærer, at kriteriet vil have en for-sinkelse med ca. 2 år i forbindelse med udligningssystemet.Data er kun opgjort for 2009 (befolkningen pr. 1. januar 2009 med afgørelser fra krimi-nalstatistikken i perioden 1999-2008) og 2010 (befolkningen pr. 1. januar 2010 med afgø-relser fra kriminalstatistikken i perioden 2000-2009).Opgørelsen kan have den ulempe, at der i de små ø-kommuner er meget små forekomsteraf børn i familier med straffelovsovertrædelse. For Læsø, Fanø, Samsø og Ærø drejer detsig om 9, 10, 16 henholdsvis 18 børn i 2009. Et kriterium med så små kriterieværdier inde-bærer relativt store udsving i udligningsbeløbene ved marginale ændringer i kriterieværdi-en for disse kommuner.Profilen på variablen er endvidere lidt overraskende ved, at København og Aarhus har enrelativt lav værdi, mens den er relativt høj for en række enkeltkommuner, herunder f.eks.Halsnæs Kommune. En del af forklaringen kan, jf. Finansieringsudvalgets tidligere overve-jelser vedr. kriterier vedrørende kriminalitet, være at familien flytter i nærheden af dendømtes fængsel.Såfremt variablen anvendes som kriterium i udligningssystemet, bør det af ovennævntegrunde ikke tildeles høj vægt.Kriminalitet

undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem sociale problemer og kriminalitet. Kri-minalitetskriteriet blev defineret ud fra afgørelser, herunder straffelovsafgørelser, færdsels-lovsafgørelser og særlovsafgørelser. Anbefalingen i betænkningen var, at kriminalitetskrite-riet opgøres som antal straffelovsovertrædelser som paraplyvariabel for socialt udgiftspres.Det blev dog bemærket, at kriteriet kan indebære et incitamentsproblem i relation til fore-byggelse af kriminalitet.Et kriminalitetskriterium har aldrig indgået i det danske udligningssystem, men det norskeudligningssystem har et kriterium vedrørende kriminalitet.Kommentarer til forslag vedr. kriminalitet:Der kan argumenteres for, at fordelene ved at have en lav kriminalitet i kommunen oversti-ger gevinsten i udligningssystemet, og at incitamentsproblemet således er af meget be-grænset karakter. I Norge har man endvidere vurderet, at incitamentsproblemet er be-grænset.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variabel i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit13.4:Strafferetslige afgørelser, hvor personen er kendt skyldigVariablen har et mere bredt sigte og indgår som socioøkonomisk paraplyvariabel i analyserpå flere udgiftsområder.Variablen opgøres som antal af strafferetslige afgørelser i forbindelse med overtrædelse afstraffeloven og særlovene (herunder færdselsloven og andre færdselslovslignende særlo-ve). Overtrædelserne er registreret i den kommune, hvor gerningen har fundet sted og op-gøres i det år, hvor der er fundet en strafferetslig afgørelse. Variablen beskriver således,hvilke kommuner der er belastet af kriminalitet, men ikke i hvilke kommuner de kriminelleindbyggere bor.Data er hentet fra Danmarks Statistikbank, tabel: STRAF45. Data opgøres pr. år og offent-liggøres ca. 2 måneder efter optællingstidspunktet. I sammenhæng med udligningssyste-met indebærer det ca. 1 års forsinkelse mellem kriteriet og tilskudsåret. Data er opgjort for2008-2010.Kombinationer af socioøkonomiske karakteristika hos forældreDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.10, som særligt fandt, at kombination afsocioøkonomiske karakteristika hos mødrene havde betydning for kommunale forskelle i

omfanget af anbringelser af børn, inddrages følgende variable i udgiftsbehovsanalyserne iafsnit 13.4:Antal mødre med børn under 18 år. Version 1: Mødrene bor ikke sammen medbarnets far, er uden erhvervsuddannelse og modtager kontanthjælp eller er før-tidspensionist. I det videre arbejde kaldes denne variabel "udsatte forældre, V1".Antal mødre med børn under 18 år. Version 2: Mødrene bor ikke sammen medbarnets far, er uden erhvervsuddannelse og lever af overførselsindkomst. I det vi-dere arbejde kaldes denne variabel "udsatte forældre, V2".Antal mødre eller fædre med børn under 18 år. Version 3: Mødrene eller fædrenebor ikke sammen med barnets far eller mor, er uden erhvervsuddannelse og mod-tager kontanthjælp eller er førtidspensionist. I det videre arbejde kaldes denne va-riabel "udsatte forældre, V3".Antal mødre eller fædre med børn under 18 år. Version 4: Mødrene eller fædrenebor ikke sammen med barnets far eller mor, er uden erhvervsuddannelse og leveraf overførselsindkomst. I det videre arbejde kaldes denne variabel "udsatte foræl-dre, V4".Version 1-4 opgjort som summen af den seneste 5-årige periode (V5-V8)Variablen har primært det formål at belyse variationer i kommunernes udgifter til udsattebørn og unge, men indgår også i analyser på andre udgiftsområder.Data er en særkørsel fra Danmarks Statistik, og udtrækket er baseret på befolkningsstati-stikken, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og uddannelsesregistret. Dataer kun opgjort for 2009 og 2010. I sammenhæng med udligningssystemet vil der være ca.2 års forsinkelse mellem disse variable og tilskudsåret.Hvis eksempelvis en mor har to børn med to forskellige fædre og bor sammen med denene far, tælles moderen med i kriteriet, idet hun har et barn, hvor hun ikke bor sammenmed faderen. ”Uden erhvervsuddannelse” dækker over, at højeste fuldførte uddannelse ergrundskole eller uoplyst. Den konkrete definition af udtrækket ses i tabel 13.2.2.1.

Tabel 13.2.2.1. Udtræk til kombinationer af socioøkonomiske karakteristika hos mødre (el-ler fædre)Uddannelse(Uddannelsesregistret)HFUDD-forspalteVersion 110 = Grundskole90 = Uoplyst326 = Kontanthjælp331 = FørtidspensionistSOCSTILVersion 2315 = Flexydelse316 = Orlov fra ledighed320 = anden aktivering321 = Uoplyst aktivering323 = Sygedagpenge325 = Overgangsydelse326 = Kontanthjælp327 = Revaliderings-ydelse330 = Øvrige uden for arbejds-styrken331 = Førtidspensionist332 = Integrationsydelse334 = Ledighedsydelse335 = Aktivering iflg. kon-tanthj.statistikregisterFor nogle små ø-kommuner (Fanø, Ærø, Læsø og Samsø) er antal mødre med børn under18 år, i version 1, under 10 personer. Derfor er inddraget version 2, hvor arbejdsmarkeds-tilknytningen udvides til samtlige overførselsindkomster. I version 2 er antallet af mødreogså højere, men stadig meget lavt. Andre kommuner har også et meget lavt antal mødre ibegge versioner, hvilket bl.a. gør sig gældende for Vallensbæk og Allerød kommuner. Selvhvis uddannelsesafgrænsningen ophæves, vil kriterieværdien fortsat være meget lille fordisse kommuner. Lave kriterieværdier kan indebære store udsving i udligningsbeløbeneved marginale ændringer i kriterieværdien.I version 3 og 4 udvides kriteriet til også at gælde fædre med børn, hvor moderen bor an-det sted. Der er meget få observationer af dette forhold.For at øge kriterieværdierne og dermed gøre kriteriet mindre sårbart over for små ændrin-ger, opgøres kriteriet også som summen af de seneste 5 år opgjort i øvrigt som i version 5-8. Det er kun 5-års opgørelserne, der vil blive inddraget i udgiftsbehovsanalyserne, dvs.V5-V8, da de andre versioner har for få observationer. Variablene vil fremover blive refere-ret til som ”udsatte forældre”.Arbejdsmarkedstilknytning (RAS)

Børns flytninger over en kommunegrænseDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.10 inddrages følgende variable i udgiftsbe-hovsanalyserne i afsnit 13.4:Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange ideres liv (Børn, som er flyttet, V1)Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 4 gange ideres liv (Børn, som er flyttet, V2)Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 5 gange ideres liv (Børn, som er flyttet, V3)Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 6 gange ideres liv (Børn, som er flyttet, V4)Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 2 gange iløbet af de seneste 5 år (Børn, som er flyttet, V5)Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange iløbet af de seneste 5 år (Børn, som er flyttet, V6)Antal børn, 0-17-årige, som er flyttet over en kommunegrænse mindst 4 gange iløbet af de seneste 5 år (Børn, som er flyttet, V7)Variablen har primært det formål at belyse variationer i kommunernes udgifter til udsattebørn og unge, men indgår også i analyser på andre udgiftsområder.Data er en særkørsel fra Danmarks Statistik, og udtrækket er baseret på befolkningsstati-stikken samt serviceregistret med bopælsændringer. Udtrækket er opgjort pr. 1. januar2010 og pr. 1. januar 2011. I sammenhæng med udligningssystemet vil der dermed kunvære et års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og tilskudsåret.Generelt er der tale om lave kriterieværdier, hvor de er meget lave for de små ø-kommuner. Grundet de få observationer i nogle af versionerne arbejdes der kun videremed version 1 og 5. Variablene vil fremover blive refereret til som ”børn, som er flyttet”.

Kommentarer til kommunale forslag vedr. boligforhold:Andelen af etagebyggeri findes relevant og vil derfor blive undersøgt. Etagebyggeri er dogprimært at finde i byområder, og variablen vil derfor ikke opfange forhold ved udsatte bolig-typer i landområderne.Endvidere undersøges andelen af almennyttige boliger, som en alternativ måde at afspejleen boligmasse, der ofte er forbundet med sociale problemer. Denne opgørelse har denfordel, at den er meget simpel, men også her kan den tidligere nævnte kritik vedr. ældrebo-ligers ejerforhold gøre sig gældende.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variable vedr. boligforhold i udgiftsbehovs-analyserne i afsnit 13.4:Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasseAlmennyttige boligerVariablene har et mere bredt sigte og indgår som socioøkonomisk paraplyvariabel i analy-ser på flere udgiftsområder.Etagebyggeri er defineret som etageboligbebyggelse og kommunens samlede boligmasseer opgjort summen af stuehuse til landbrugsejendomme, parcelhuse, række-, kæde- ogdobbelthuse, etageboligbebyggelse, kollegier, døgninstitutioner, anden helårsbeboelse,uoplyst og beboede fritidshuse. Data er baseret på Danmarks Statistiks boligopgørelse, oger hentet fra Danmarks Statistiks statistikbank, tabel: BOL11. Data opgøres pr. 1. januar og

rapi og fodterapi og sygehus. Analysen viser, at personer med høj uddannelse og/eller højækvivaleret disponibel indkomst henvises oftere til speciallæger, hvorimod personer medlav uddannelse og/eller lav ækvivaleret disponibel indkomst henvises oftere til sygehusind-læggelse. Derudover betyder tilgængeligheden af sygehus og speciallæger også noget forhenvisningsmønstret. Der er således store regionale forskelle i henvisninger til speciallæ-ger og sygehuse.En variable, der bygger på antal besøg hos speciallæge, vurderes derfor ikke egnet til atopfange forskelle i kommunernes sociale udgifter.En anden mulighed ville være at se på antal besøg i almen praksis. På vegne af Sund-hedsstyrelsen har Forskningsenheden for Almen Praksis i Købehavn foretaget en kortlæg-ning af bl.a. lægernes erfaringer i arbejdet med ”sårbare patienter”, hvor ”sårbare patienter”dækker over patienter, som er belastet af social ulighed/udsathed.23Det er ikke lægerneserfaring, at antallet af besøg fra ”sårbare patienter” kan tages som et udtryk for den socialetilstand i området. Det skyldes, at den ”sårbare patient” generelt har tunge helbredspro-blemer samtidig med en ringe kropsforståelse og egenomsorg. Det giver sig udtryk i, at deenten kommer for sent til lægen med alvorlige problemer, at de ofte kommer til lægen medukompliceret problemstillinger eller, at de slet ikke besøger deres læge.Variable, som omhandler lægebesøg, vurderes derfor hellere ikke egnet til i tilstrækkeliggrad at afspejle den sociale tilstand i kommunen, og der arbejdes derfor ikke videre meddette.For udgiftsområderne sundhed og ældre, handicappede og udsatte voksne opstilles en va-riabel som indikator på befolkningens sundhedstilstand, samt en variabel for nedslidningenaf den ældre befolkning. Det er dog kun muligt, hvis de udvalgte sygdomme er kendeteg-net ved primært at blive behandlet på sygehus jf. ovenstående diskussion af regionale for-skelle i henvisningsmønstret. De kommunale udgifter er især forbundet med lang genop-træning efter endt sygehusbehandling, samt mange følgesygdomme. På baggrund afovernævnte inddrages en variabel, hvor antal sygehuspatienter indlagt i opgørelsesåretmed følgende sygdomme/diagnoser medtages: svulster, sygdomme i kredsløbsorganer,sygdomme i knogler, bevægesystemet og bindevæv, traumer, forgiftning og anden voldeliglegemsbeskadigelse. Der optælles på unikke cpr-nr., hvorfor en person kun kan indgå éngang i hver overordnet kategori.

Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variable vedrørende helbred i udgiftsbe-hovsanalyserne i afsnit 13.4:Anerkendte arbejdsskader for 18-64-årige, opgjort i det seneste år (anerkendtearbejdsskader, V1)Anerkendte arbejdsskader for 18-64-årige, opgjort i de seneste 10 år (anerkendtearbejdsskader, V2)Anerkendte arbejdsskader, hvor der er mistet mindst 15 pct. af erhvervsevnen,18-64-årige, opgjort i det seneste år (Personer med tabt erhvervsevne, V1)Anerkendte arbejdsskader, hvor der er mistet mindst 15 pct. af erhvervsevnen,18-64-årige, opgjort i de seneste 10 år (Personer med tabt erhvervsevne, V2)Sygehuspatienter med udvalgte diagnoserSygehuspatienter med udvalgte diagnoser, 65+-årigeFolkepensionister, 65-80 år, der tidligere har været førtidspensionister.Variablene vedrørende arbejdsskader har primært det formål at belyse variationer i kom-munernes udgifter til førtidspension.Arbejdsskaden kan både være en ulykke, en erhvervssygdom eller en pludselig løfteskade.Det er imidlertid ikke alle anerkendte arbejdsskader, som fører til erstatning eller tab af er-hvervsevne. Det må forventes, at graden af selvforsørgelse i højere grad hænger sammenmed tab af erhvervsevne, derfor medtages også en variabel, som opgør personer med ar-bejdsskader, hvor personen har mistet mindst 15 pct. af erhvervsevnen.Fordelt på kommuner er der imidlertid få anerkendte arbejdsskader om året. Selv med denbrede definition, som kun opgør anerkendte arbejdsskader, er der kun omkring 20.000 an-erkendte en arbejdsskader om året. Det indebærer, at i små ø-kommuner, men også f.eks.i Mariagerfjord og Billund kommuner, er der meget få anerkendte arbejdsskader (under 20om året). Anvendes den lidt mere snævre definition, er problemet større, idet der kun er2.000 anerkendte arbejdsskader om året med erhvervsevnetab. I udligningssammenhængkan det indebære, at marginale ændringer giver store udsving i udligningsbeløbene. Derforundersøges kun antal anerkendte arbejdsskader eller tab af erhvervsevne, som er blevetanerkendt i løbet af de seneste 10 år.Data er baseret på arbejdsskadestatistikken, og udtrækket leveres af arbejdsskadestyrel-sen. Anerkendte arbejdsskader opgøres i det år, hvor kendelsen finder sted og fordelesefter bopælskommunen for personen med arbejdsskaden. Data offentliggøres ca. 1/2 årefter optællingstidspunktet, hvilket i udligningssystemet indebærer ca. 2 års forsinkelsemellem kriteriet opgørelse og tilskudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.

”Sygehuspatienter med udvalgte diagnoser” har primært det formål at belyse variationer ikommunernes udgifter på området vedrørende sundhed, mens ”sygehuspatienter med ud-valgte diagnoser, 65+-årige og ”folkepensionister, 65-80 år, der tidligere har været førtids-pensionister” primært skal belyse variationer i kommunernes udgifter på området vedrø-rende ældre, handicappede og udsatte voksne.Data vedrørende ”sygehuspatienter med udvalgte diagnoser” er trukket fra statistikkenvedrørende sygehusbenyttelse og hentes fra Danmarks Statistik statistikbank, ta-bel:PA11A. Referencetidspunktet er det kalenderår, hvor indlæggelsen har fundet sted.Data offentliggøres ca. 1 1/2 år efter referencetidspunktet, hvilket indebærer, at der er ca. 3års forsinkelse mellem kriteriet og tilskudsåret i udligningssystemet. Data er opgjort for2006-2008, hvilket medfører, at i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4 vil variablene indgåmed en forsinkelse på 2 år.Antal folkepensionister, der tidligere har været førtidspensionister, opgøres ved en særkør-sel fra Danmarks Statistik, hvor data er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkesta-tistik (RAS). RAS har kun oplysninger om førtidspension tilbage til 1994, dvs. det kun ermuligt at se, om folkepensionister i alderen 65-80 år tidligere har været førtidspensionist.Folkepensionister indgår i kriteriet, hvis de tidligere har været førtidspensionist – uansetom de i en periode efter førtidspensionen og inden folkepensionen har været i arbejde. Detvurderes at være et fåtal af førtidspensionisterne, som er kommet i arbejde igen inden fol-kepension. Data er opgjort for 2009 og 2010.Populationen opgøres pr. 1. januar med arbejdsmarkedstilknytning ultimo november åretfør, og statistikken offentliggøres med 1 1/2 års forsinkelse. Det indebærer 2 års forsinkel-se i opgørelsen af variablen og tilskudsåret i udligningssystemet.Det kan diskuteres, om denne opgørelse kan have en uhensigtsmæssig virkning på kom-munens incitament til at tildele en person førtidspension. Der kan imidlertid gå mange årfra en person får tilkendt førtidspension, til personen går på folkepension, og personen kannå at flytte kommune mange gange, før personen vil indgå i en kriterieopgørelse og der-med udløse udligning i udligningssystemet. Den potentielle uhensigtsmæssige incita-mentspåvirkning vurderes derfor at være af mindre grad.ArbejdsmarkedsstrukturDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.6 og 13.4.10 medtages følgende variabelvedr. arbejdsmarkedsstrukturen i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Kvinders erhvervsfrekvensLønmodtagere på grundniveau

Forsikrede ledigeForsikrede personer”Kvinders erhvervsfrekvens” har primært det formål at belyse variationer i kommunernesudgifter til dagpasning, mens ”lønmodtagere på grundniveau” har til formål at belyse varia-tioner i kommunernes udgifter til førtidspension og beskæftigelse. ”Forsikrede ledige” og”forsikrede personer” indgår i analyserne vedrørende variationen i kommunernes udgifter tilforsikrede ledige.Erhvervsfrekvensen opgøres som antal 16-64-årige i arbejdsstyrken i forhold til alle 16-64-årige. Data er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og data hen-tes fra Danmarks Statistiks statistikbank, tabel:RAS1F1. Populationen opgøres pr. 1. janu-ar med arbejdsmarkedstilknytning ultimo november året før. Data offentliggøres ca. 1 1/2år efter optællingstidspunktet, hvilket i udligningssystemet indebærer 2 års forsinkelse mel-lem opgørelsen af variablen og tilskudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.Lønmodtagere på grundniveau opgøres som antal 20-59-årige personer med arbejde, derforudsætter færdigheder på grundniveau (f.eks. kontorarbejde, kundeservice, landbrugsar-bejde og håndværk) i forhold til alle 20-59-årige. Data er baseret på den registerbaseredearbejdsstyrkestatistik (RAS), som hentes fra Danmarks Statistiks statistikbanks tabel RA-SU11. Populationen opgøres pr. 1. januar med arbejdsmarkedstilknytning ultimo novemberåret før. Der er således 2 års forsinkelse i udligningssystemet mellem opgørelsen af vari-ablen og tilskudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.Variablene ”forsikrede ledige” (forsikrede ledige i forhold til ledige i alt) og ”forsikrede per-soner” (25-59-årige forsikrede i forhold til alle 25-59-årige) har til formål at belyse variatio-ner i kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Antallet af forsikrede ledige har en direktesammenhæng til kommunernes udgifter til forsikrede ledige, men variablen indebærer etuhensigtsmæssigt incitament. Den mindsker kommunernes incitament til at få forsikredeledige i arbejde, idet færre ledige i så fald vil mindske kommunens tilskud og udligning.Endvidere er der en tidsmæssig forskydning mellem den aktuelle ledighedsudvikling ogkommunernes kompensation, idet der er 2 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse ogtilskudsåret. Da udgifterne til forsikrede ledige i højere grad end andre udgiftsområder erpræget af konjukturudviklingen, kan den tidsmæssige forsinkelse være problematisk. Der-for inddrages også forsikringsgraden (forsikrede personer), som hverken indebærer inci-taments- eller tidsmæssige problemer. Dog er den forventede sammenhæng mellem for-sikringsgraden og variationer i kommunernes udgifter til forsikrede mindre, idet forsikrings-graden kan være uafhængig af ledighedsudviklingen.

I debatten om kommunernes udgiftsbehov har der også tidligere, været fremsat et argu-ment om, at kommuner med høj befolkningsvækst kan have en udfordring i forhold til attilpasse den kommunale service i takt med befolkningsudviklingen.Høj befolkningsvækst kan særligt medføre merudgifter til anlægsinvesteringer. Generelt ianalyserne er der dog kun set på driftsudgifterne (bortset fra vejområdet).Det bemærkes, at merudgifter til anlægsinvesteringer kan betragtes mere som en likvidi-tetsforskydning, da der også vil være en værdi af opførte investeringer, samt basis for envækst i beskatningsgrundlaget. I forhold til de merudgifter, som måtte have en mere sprin-gende eller forbigående karakter i tilknytning til pludselig befolkningsvækst, kan særtilskud,lån og midlertidige justeringer i skatteudskrivningen også ses som relevante værktøjer. Idet generelle system vil det være vanskeligere at opfange sådanne udgiftsbehov, og det vilforventeligt være vanskeligt at finde robuste sammenhænge i udgiftsbehovsanalyserne.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variable vedrørende befolkningsfremgang iudgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Vækst i befolkningstallet (V1-V2)

Vækst i befolkningstallet, version 1, opgøres som kommunens gennemsnitlige befolk-ningsvækst over de seneste 4 år. Kommunen tildeles en kriterieværdi over 0, hvis kom-mens gennemsnitlige befolkningsvækst i perioden er mindst 0,5 pct. point højere endlandsgennemsnittet. Version 2 opgøres tilsvarende, men her tildeles kommunen en krite-rieværdi over 0, hvis kommunens gennemsnitlige befolkningsvækst er mindst 0,25 pro-centpoint højere end landsgennemsnittet. Kriterieværdierne opgøres som den samlede be-folkningsfremgang i perioden. I Norge opgøres vækstkriteriet både ud fra befolkningsfrem-gang og lav vækst i beskatningsgrundlag. Hvis beskatningsgrundlaget ikke stiger svarendetil befolkningsfremgangen, kompenseres kommunen i udligningen for dette. En sådan af-grænsning er dog ikke afprøvet her ud fra et ønske om ikke at komplicere kriterieopgørel-sen unødvendigt.Version 1 har dog en for lille volumen til at kunne indgå i udgiftsbehovsanalyserne og vilderfor ikke indgå i det følgende.Variablen vedrørende befolkningsfremgang vil primært indgå i analyser vedrørende udgif-ter til børnepasning, ældre, handicappede og udsatte voksne, sundhed, kollektiv trafik ogkommunale veje.Vækst i antal 6-16-årigeDet videre arbejde:På baggrund af tidligere analyser, jf. afsnit 13.4.10, vil følgende variabel indgår i udgiftsbe-hovsanalyserne i afsnit 13.4:Vækst i antallet af 6-16-årigeVæksten i 6-16-årige opgøres som befolkningsvæksten i 6-16-årige over de seneste 5 år.Variablen indgår i udgiftsbehovsanalyse af skoleudgifterne pr. 6-16-årige i afsnit 13.4.7.

Kommentarer til kommunernes forslag vedr. kollektiv trafik:Der foretages analyser af variantioner af kommunernes udgifter til kollektiv trafik i afsnit13.4.5. Her er inddraget en række mulige forklarende variable. Det har dog ikke været mu-ligt at fremskaffe data, som kan illustrere en kommunefordeling af statslige kollektive trafik-tilbud, men befolkningstæthed og antallet af familier med biler vil blive inddraget i udgifts-behovsanalyserne.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variable som indikator for slid på vejnettetog som indikator for efterspørgsel efter kollektiv trafik i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit13.4.4 og 13.4.5:Meter kommunevejAntal personbilerAntal lastbilerAntal familier med bilAntal familier med mindst 2 bilerAntal familier uden bilAntal biler pr. meter vejVariablene har primært det formål at belyse variationer i kommunernes udgifter til kommu-nale veje (afsnit 13.4.4) og kollektiv trafik (afsnit 13.4.5).Antal meter vej er opgjort som antal meter kommunevej. Data er opgjort af Trafikdirektora-tet og opgøres pr. 1. januar. Data offentliggøres ca. 1 år efter opgørelsestidspunktet, hvil-ket i udligningssystemet indebærer ca. 2 års forsinkelse mellem kriteriets opgørelse og til-skudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.

Antal personbiler er opgjort som antal personbiler efter ejerens geografiske lokalisering.Antal lastbiler er også fordelt efter ejerens geografiske lokalisering. Hvis det drejer sig omen virksomhed, er det virksomhedens adresse. Data siger altså ikke noget om, hvor køre-tøjer kører henne – og dermed slider på vejnettet – men kun hvor ejeren er geografisk pla-ceret. Det indebærer, at kriteriet ikke helt opfanger det, der var hensigten, men der findesingen statistik for, hvor køretøjerne kører.Data er baseret på bilregistret. Data trækkes fra Danmarks Statistiks statistikbank, ta-bel:BIL707. Statistikken viser bestanden af køretøjer ultimo året, og data offentliggøres ca.3 måneder efter optællingstidspunktet, hvilket i udligningssystemet indebærer 1 års forsin-kelse mellem kriteriet opgørelse og tilskudsåret. Data er opgjort for 2008-2010.Antal familier med bil er opgjort som antal familier med mindst 1 bil efter familiens bopæls-kommune. Data er baseret på bilregistret og hentes fra Danmarks Statistiks statistikbank,tabel:BIL800. Antal familier uden bil er også trukket fra denne tabel. Familiernes bilrådig-hed opgøres pr. 1. januar og offentliggøres ca. 1/2 år efter optællingstidspunktet, hvilket iudligningssystemet indebærer en forsinkelse mellem kriteriets datagrundlag og tilskudsåretpå ca. 2 år. Data er opgjort for 2008-2010.Antal biler pr. meter vej indgår som kriterium i regionernes tilskudsmodel på udviklingsom-rådet. Data er opgjort dels af Trafikdirektoratet og Danmarks Statistik, jf. ovenfor. Data eropgjort for 2008-2010.Pendling

Et kriterium vedrørende pendling blev igen overvejet i betænkning 1437 fra 2004, idet flere"centerkommuner" havde rejst spørgsmål om de merudgifter, der kan være forbundet meden centerfunktion. Det kunne eksempelvis være merudgifter til vejområdet, planlægning,miljø m.m. som følge af en "overvægt" af arbejdspladser. Det kunne også være merudgif-ter til de kommunale institutioner og serviceudbud, som benyttes af borgere fra andrekommuner. I betænkning 1437 blev det diskuteret at inddrage f.eks. pendlingsintensitetensom et strukturelt kriterium til beskrivelse af eventuelle merudgiftsbehov i centerkommu-nerne, men på baggrund af analyserne i betænkning 1361 blev der i betænkning 1437 ar-gumenteret forikkeat anbefale et kriterium vedr. pendling.Kommentarer til kommunernes forslag til kriterium vedr. pendling:På baggrund af det kommunale forslag samt tidligere analysere vurderes det relevant atundersøge, om der er en sammenhæng mellem pendling og kommunale udgifter. Dog erdet kun muligt at undersøge pendlingsafstande og ikke pendlingstid.Det videre arbejde:I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4 inddrages følgende variable vedr. pendling:UdpendlereIndpendlerePendlingVariablene indgår primært i analyser vedr. variationer i kommunernes udgifter til dagpas-ning, kultur, kommunale veje, kollektiv trafik og beskæftigelse.Udpendlere er opgjort som antal personer med arbejdssted i en anden kommune i pct. afantal beskæftigede personer med bopæl i kommunen pr. 1. januar.Indpendlere er opgjort som antal personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i enanden kommune i pct. af personer med arbejdssted i kommunen pr. 1. januar.Pendling er opgjort som antal personer med mere end 12 km mellem arbejdssted og bo-pæl eller med arbejdssted i en anden kommune end bopælskommunen i pct. af antal ind-byggere i kommunen. Kriteriet indgår som strukturelt kriterium på udviklingsområdet forregionerne. Denne version er medtaget for at undersøge om det i højere grad er lang af-stand mellem bopæl og arbejdssted end pendling over en kommunegrænse, der har be-tydning for variationer i de kommunale udgifter på områderne vedrørende kommunale veje,kollektiv trafik og dagpasning. For en kommune med et stort areal vil der alt andet lige væ-re færre personer, som pendler over en kommunegrænse for at komme på arbejde, mensfor kommuner med et lille areal (som f.eks. kommuner i hovedstadsområdet) vil der værelangt flere, som pendler over en kommunegrænse. Men i kommuner med et stort areal kan

der stadig godt være mange, som har langt på arbejde – selvom de ikke pendler over enkommunegrænse – og dermed bidrager til et pres på f.eks. dagtilbudsområdet om længereåbningstider.Det bemærkes, at der for dette kriterium kan være det problem, at der i tæt befolkede om-råder desuden kan være en ”arbejdsdeling” mellem kommunerne. I hovedstadsområdet erder således kommuner som primært er bopælskommune og i meget lille grad arbejds-stedskommune. Disse kommuner vil alt andet lige have en højere andel af de beskæftige-de opgjort som pendlere.Alt i alt kan der være visse skævheder i variablen vedr. pendling, og det vurderes således,at den bør anvendes med en vis forsigtighed som kriterium i udligningssystemet.Data vedr. udpendlere og indpendlere er fra Danmarks Statistiks statistikbanken, tabel:PENDAB2 og PENDAB22, mens pendling er opgjort på baggrund af en særkørsel hosDanmarks Statistik. Pendling er kun opgjort for 2009 og 2010, mens udpendlere og ind-pendlere er opgjort for 2008-2010.Pendlingsdata er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som blevomlagt til at anvende e-indkomst som datagrundlag fra 2009. Der forekommer derfor data-brud fra 2008 til 2009, hvilket især giver sig udtryk ved, at beskæftigelsesniveauet i 2009 erblevet lavere. Beskæftigede er ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede.Pendlingsstatistikken opgøres med ca. 1 1/2 års forsinkelse, hvilket indebærer en forsin-kelse på ca. 2 år i udligningssystemet mellem variablens opgørelsestidspunkt og tilskuds-året.I afsnit 13.2.4 ses en samlet oversigt over de variable, der arbejdes videre med i analyser-ne i kapitel 13.4.13.2.3. Overvejelser om inddragelse af korrigerende variableDer har været fremført synspunkter om vigtigheden af at inddrage variable, der kan korri-gere for andre faktorer end selve kriterierne, f.eks. en ressourcevariabel. Et argument kanvære, at andre forhold end socioøkonomiske kriterier kan forklare variationer i kommuner-nes udgifter, og ved at udelade disse forhold skabes en skævhed i parameterestimaternefor de mulige socioøkonomiske kriterier og i de beregnede test-værdier. Nedenstående eren gennemgang af, hvad der vurderes at være relevante korrigerende variable, som det ermuligt at indhente data for. Det kunne eksempelvist være relevant at korrigere for effektivi-tet, men dette er ikke muligt at kvantificere med data.

Betænkning 1361 fra 1998 adresserede også ressource-problemstillingen, hvor en res-sourcevariabel blev inddraget i regressionsanalyserne med den begrundelse af velhaven-de kommuner har mulighed for at opprioritere området, eller at et højere udskrivnings-grundlag pr. indbygger medfører en øget efterspørgsel efter kommunens service på områ-det.Kommentarer til kommunale forslag vedr. ressourcevariabel:Det vurderes relevant at inddrage en ressourcevariabel i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit13.4 for at korrigere for, at kommunernes udbud kan være påvirket af kommunernes vel-stand.En variabel, der udtrykker omfanget af kommunens ressourcer, kan konstrueres på forskel-lige måder. En mulighed er at benytte kommunernes provenu fra de kommunale person-skatter (udskrivningsgrundlaget). Denne opgørelse udtrykker, hvor mange ressourcer enkommune har, baseret på borgernes velstand. I betænkning 1361 fra 1998 er det denneopgørelse, som anvendes.Der kan imidlertid argumenteres for, at kommunens udbud ikke bare er afhængig af borge-nes velstand, men også af kommunens ressourcer fra jord og selskabsskatter. Ud fra den-

ne betragtning bør ressourcevariablen bestå af beskatningsgrundlaget, som dækker overressourcer fra både de kommunale personskatter og grundskyld (efter gældende regler).Kommunerne har endvidere indtægter fra andre skattekilder, hvilket primært drejer sig omselskabsskatten, dækningsafgiften, dødsbobeskatningen og forskerskatten og andre kildersåsom nettorenteindtægter, jordsalg samt særtilskud. Dødsbobeskatningen er dog su-spenderet i den betragtede periode indtil 2010 som følge af kommunalreformen.Kommunens ressourcer er endvidere også påvirket af udligningssystemet. Nogle kommu-ner har f.eks. færre eller flere ressourcer til rådighed, end beskatningsgrundlaget tilsigersom følge af udligningssystemet. I 2007 blev udligningssystemet omlagt til et nettoudlig-ningssystem, således at kommunerne udlignes efter strukturelt over-/underskud – og ikkeseparat efter forskelle i beskatningsgrundlaget og forskelle i udgiftsbehov, som det var til-fældet tidligere. På nogle områder (landsudligning, hovedstadsudligning og overligning)kan det lade sig gøre at opsplitte ordningerne i en beskatningsdel og en udgiftsbehovsdel,mens det er mere problematisk at opdele tilskud til kommuner med højt strukturelt under-skud. Kommuner indgår i denne ordning, hvis kommunens strukturelle underskud er størreend 96,5 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud. En kommune kan altsåindgå i ordningen enten på grund af meget lave skatteindtægter eller høje udgifter. Opde-lingen af denne ordning i en beskatningsdel og en udgiftsbehovsdel bygger derfor pånærmere antagelser.De østjyske kommuner foreslår endvidere, at ressourcer betragtes som det kommunen hartil rådighed, når kommunens nødvendige udgifter er afholdt. Dette foreslås operationalise-ret ved at beregne ressourcer som indtægter fratrukket det udmeldte udgiftsbehov (ellerfratrukket et internt beregnet udgiftsbehov, hvilket kræver iterationer af regressionsanaly-ser). Selvom det intuitivt kan give god mening at betragte ressourcer som ”frie” ressourcer,vurderes det dog vanskeligt at operationalisere. Analyserne i denne betænkning gennem-føres med henblik på at præcisere kommunernes udgiftsbehov, hvorfor det ikke er hen-sigtsmæssigt at inddrage det nuværende udmeldte udgiftsbehov. Ved at inddrage udgifts-behovet som en del af en forklarende variabel, skabes der et endogenitetsproblem24, dadet netop er udgiftsbehovet, der søges forklaret.Hvis der ønskes at tage højde for ressourcerne i den enkelte kommunekasse, bør beskat-ningsgrundlaget efter udligning anvendes i analyserne. Der kan dog også argumenteres

for, at det afgørende for udgiftspresset i kommunen er, hvor rige de enkelte borgere er. I såfald er det mere relevant at inddrage beskatningsgrundlaget i analyserne.Det videre arbejde:På ovenstående baggrund inddrages følgende variabel som indikator på ressourcegrund-lag i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4:Beskatningsgrundlag efter udligning (V1, V2)BeskatningsgrundlagetBeskatningsgrundlaget er opgjort for årene 2008-2010 på baggrund af det statsgarantere-de grundlag i de pågældende år.Beskatningsgrundlag efter udligning V1, opgøres ud fra beskatningsgrundlaget, med tillægeller fradrag for de dele af udligningssystemet, der kan henføres til udligning af beskat-ningsgrundlag tillagt overudligning. Udligningsbeløbene omregnes til beskatningsgrundlagmed skattetryksfaktoren i landsudligningen. Den tekniske opdelingen af de nuværende net-toudligningsbeløb i en udgiftsbehov- og beskatningsgrundlagsdel er foretaget som beskre-vet i appendiks til afsnit 6.3.Beskatningsgrundlaget efter udligning, V2, er opgjort som V1, med den tilføjelse at der fo-retages yderligere korrektioner vedr. selskabsskat efter udligning, dækningsafgift, forsker-skat og dødsbobeskatning. Dødsbobeskatningen er beregnet som et gennemsnit af 2008-10. Selvom dødsbobeskatningen har været suspenderet frem til 2010, inddrages den her ibeskatningsgrundlaget, da suspenderingen er midlertidig.Generelt tilstræbes det at eftervise en mere langsigtet sammenhæng mellem ressourcerog udgiftsniveauet. Ved opgørelsen af det udlignede beskatningsgrundlag, er det derforvalgt at se bort fra nettorenteindtægter, særtilskud og indtægter vedr. jordsalg, fordi disseindtægter har midlertidig karakter.PrivatskoleeleverDet videre arbejde:For at kunne tage højde for, at der kan være en sammenhæng mellem kommunernes ud-gifter til skoleområdet og andelen af privatskoleelever, jf. afsnit 13.4.7, inddrages følgendevariabel vedr. privatskoleelever i afsnit 13.4.Andelen af privatskoleeleverAntal privatskoleelever opgøres som antal elever på private grundskoler og efterskoler iforhold til det samlet antal elever i kommunen. Data trækkes fra Danmarks Statistiks stati-stikbank, tabel: U1907. Befolkningen opgøres pr. 1. januar med uddannelsesoplysninger

pr. 1. oktober året før. Der er ca. 1 års forsinkelse på offentliggørelsen af data, hvilket in-debærer 2 års forsinkelse mellem kriteriets datagrundlag og tilskudsåret i forbindelse meddet kommunale tilskuds- og udligningssystem.Variablen inddrages i analysen af skoleudgifterne.KommunetypeSom nævnt i afsnit 13.2.1.2 kan det forventes, at der eksempelvis kan være merudgifter ityndt befolkede kommuner, som følge af at kommunen med få indbyggere ikke er i stand tilat udnytte sine ressourcer på området til kapacitetsgrænsen eller som følge af eksempelvishøjere transporttid til hjemmehjælp. Omvendt kan det tænkes, at der i nogle kommunety-per er en historisk tradition for et højt serviceniveau på bestemte udgiftsområder. Detteforhold kan bl.a. undersøges ved hjælp af tilgængelighedsvariablene beskrevet i afsnit13.2.1.2., men kan også undersøges ved at inddrage dummy-variable for forskellige kom-munetyper.Det videre arbejde:I udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4 inddrages følgende variable vedr. kommunetype:Dummy-variabel for kommunetypeDummy-variabel for hovedstadsområdetDummy-variabel for lille ø-kommuneDummy-variablen for kommunetyper er opdelt således:

Tabel 13.2.3.1. Kommunetype-opdeling1Bykommuner101,147,151,153,155,157,159,161,163,165,167,169,173,175,187,190,201,210,217,219,223,230,240,250,253,259,265,269,270,350,461,621,746,751,851Kommunetypeopdelingen er baseret på en opdeling af kommunetyper foretaget af Ministe-riet for fødevarer, landbrug og fiskeri og beskrevet i Landdistriktsprogrammet 2007-2013.Kommunerne er inddelt i typer opgjort efter 14 indikatorer, som omfatter urbanisering, cen-ter periferi, landbrugets betydning, udvikling, demografi, uddannelse og økonomi.Dummy-variablen for hovedstadsområdet er opdelt således:Tabel 13.2.3.2. Hovedstads-opdeling1Hovedstadsområdet101,147,151,153,155,157,159,161,163,165,167,169,173,175,183,185,187,190,201,210,217,219,223,230,240,250,253,259,260,269,270,336,3500Øvrige kommunerØvrige2Mellemkommuner183,185,260,316,320,329,330,336,340,370,410,607,615,630,710,727,7403Landkommuner306,326,376,390,420,430,440,450,479,480,510,530,540,561,563,575,580,657,661,706,730,756,766,791,810,813,840,846,849,8604Yderkommuner360,400,482,492,550,573,665,671,707,741,760,773,779,787,820,825

TilgængelighedskriterierRejsetidArealUrbaniseringsgradLanddistriktsgradBefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer herafPersoner uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V3Personer uden erhvervsuddannelse, V1-V4Børn i familier med lav uddannelse V1,V2Udlejede beboelseslejligheder, V1-V3Familier i visse boligtyper V1-V6 (V4 og V5 indgår ikke som mulige kriterier)Personer med lav indkomst, V1,V2Psykiatriske patienterHandicappedeBørn med handicap, 0 - 5 årigeBørn med handicap 0 - 17 årigeTabte leveårRestlevetiden V1-V4Enlige 65+ årige V1-V5Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landeAsylansøgere fra ikke-vestlige landeNedgang i befolkningstallet V1-V5, V8Nye socioøkonomiske variableTosprogede elever 6-16 årigeTosprogede børn 0-5 årigeUdlændinge med lav uddannelseBørn af enlige forsørgere V1,V2Børn i familier med straffelovsovertrædelseStrafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldigUdsatte forældre, V5-V8Børn, som er flyttet V1 og V5Almennyttige boligerAndelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasseAnerkendte arbejdsskader V2

De efterfølgende afsnit omhandler normering af variablene, den tidsmæssige opgørelse afvariablene, indledende screening af variable, samt anvendt statistisk metode i denne be-tænkning.13.3.1. Tidligere analyser af kommunale udgiftsområder og den anvendte statistiskemetodeDer er løbende blevet udført analyser af kommunernes udgiftsbehov af Indenrigsministeri-et. De seneste analyser er dokumenteret i:Betænkning nr. 1361 fra 1998Betænkning nr. 1437 fra 2004Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra 2005Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen fra 2009Analysemetoderne er i store træk udført efter samme statistiske metoder, mens de analy-serede udgiftsområder og forklarende variable varierer.Betænkning nr. 1361 fra 1998I betænkning 1361 analyseres stort set alle kommunale udgiftsområder. Regnskabstal fra1996 opdeles i 12 kommunale udgiftsområder, og de 12 områder svarer til 95,3 pct. af desamlede kommunale nettodriftsudgifter. Analyserne giver dermed i vidt omfang en vurde-ring af kommunernessamledeudgiftsbehov.På det amtskommunale område inddrages fire udgiftsområder for perioden 1993-1997.Områderne omfatter ca. 45,6 mia. kr. svarende til 72,5 pct. af de gennemsnitlige amts-kommunale nettodriftsudgifter i de fem år.Det bemærkes, at professor Anders Milhøj, Københavns Universitet, medvirkede i opstil-lingen af den statistiske metode.Kritik overvejet i betænkning 1361I forbindelse med analyserne i denne betænkning diskuteres en række fremførte kritik-punkter. Det første drejer sig omnormeringsproblemet.Der ses eksempelvis på sammen-hængen mellem skoleudgifter pr. 7-16-årige og en række forklarende variable. Ved en så-dan normering er den demografiske korrektion som udgangspunkt indbygget i analysen.Argumentet herfor er, at en sådan normering er nødvendig, hvis man skal undgå, at en klarsamvariation mellem udgifter og ”klientantallet” undertrykker eventuelle sammenhængemellem udgiftens størrelse og andre kriterier. Dette er blevet kritiseret af tre økonomer fra

Aarhus Universitet i en artikel fra 1981.25De fremfører, at en eventuel normering må base-res på en teoretisk overvejelse om budgetlægningsprocessen i kommunerne, herunder omkommunernes udgiftsbeslutning er rettet mod eksempelvis samlede skoleudgifter eller ud-gifter pr. elev. I betænkning 1361 argumenteres for, at en afklaring af, hvilke områder, der iså fald burde ”normeres”, bør baseres på en indgående analyse af beslutningsprocessenpå de enkelte områder, og et sådant valg vil næppe kunne træffes på et ensartet eller ob-jektivt grundlag. Derudover nævnes, at der ”politisk” er fastsat en opdeling af opgørelsen ihenholdsvis en andel, der vedrører demografiske karakteristika og en del af opgørelsen,som vedrører socioøkonomiske bestemte merudgifter. Derfor vurderedes det i betænkning1361, at den demografiske korrektion nødvendigvis foretages som udgangspunkt for ana-lyserne i betænkning 1361 i forhold til de sociale kriterier.Det andet problem, der diskuteres i betænkning 1361, drejer sig omvægtning af kommu-nernes størrelse.I en uvægtet analyse af sammenhængen mellem eksempelvis udgifter tildagpasning af børn og sociale kriterier vil en lille kommune tælle lige så kraftigt i analysensom de større kommuner. Det fremhæves, at de anvendte tværsnitsanalyser har til formålat analysere faktorer bag kommunalbestyrelsernes udgiftsbeslutninger, hvorfor de enkelteobservationer principielt bør tælle ens. (I betænkning 963 fra 1982-83 og betænkning 1033fra 1985 gennemførtes uvægtede analyser, mens der i betænkning 855 blev foretaget bå-de vægtede og uvægtede analyser).Endelig diskuteres det i betænkning 1361, om der bør inddrages”politiske variable”i ana-lyserne. Argumentet herfor er, at en del af variationen i de kommunale udgifter må henfø-res til den politiske prioritering, hvorfor sammenhæng mellem sociale og strukturelle kriteri-er kun kan påvises med sikkerhed, hvis der korrigeres for politiske forskelle. Det har natur-ligvis aldrig været tanken, at de politiske variable skal inddrages i udligningen, men formå-let med de politiske variable er derimod, at den opstillede model for sammenhængen mel-lem sociale forhold og ”det objektive udgiftsbehov” ”renses” for den del af forskellene, somskyldes kommunalbestyrelsens sammensætning. I tidligere betænkninger samt i betænk-ning 1361 inddrages dog ikke politiske variable i analysearbejdet. Dette begrundes bl.a.med, at der stilles spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang politiske variable kan operationali-seres på en entydig måde.Prioriteringsforskelle mellem landets kommuner kan i væsentlig grad også henføres tilkommunens strukturelle karakteristika såsom indkomst/velstand, størrelse, bymæssighed,hovedstadsområde m.m. I betænkning 1361 argumenteres for at kontrol for prioriterings-forskelle foretages ved inddragelse af sådanne variable i analyserne. I betænkning 136125

henvises i øvrigt til, at politiske forhold ikke har vist sig at være meget betydningsfulde forefterspørgslen i øvrige danske analyser på feltet, når der i øvrigt er korrigeret for de for-skellige strukturelle forhold.Anvendt statistisk metode i betænkning 1361I modellerne for de enkelte kommunale udgiftsområder normeres udgifterne med den po-tentielle brugergruppe og de forklarende variable med den relevante aldersgruppe.Den anvendte metode på de kommunale udgiftsområder er primært ordinary leastsquares-metoden (OLS). I hver analyse i betænkning 1361 foretages modelkontrol, hvormodellerne testes for linearitet, normalfordelte fejlled, heteroskedasticitet og multikollineari-tet.I flere tilfælde er der heteroskedasticitet i modellen, og der opstilles derfor en loglikelihood-funktion. Loglikelihoodfunktionen maksimerer sandsynligheden for at observere de faktiskeværdier, dvs. den maksimerer overensstemmelsen mellem modellen og data (maximumlikelihood estimation). Jo større værdi af loglikelihoodfunktionen, jo større overensstem-melse mellem modellen og data. Loglikelihoodfunktionen korrigerer for heteroskedasticitetunder estimation af modellens parametre ved at vægte med en eller flere af de varianssty-rende forklarende variable.I betænkning 1361 analyseres også variationer i de amtskommunale udgifter. Amtskom-munernes beskedne antal medfører, at OLS-regressionsanalyse baseret på et enkelt tvær-snitsmateriale er en uhensigtsmæssig metode. Derfor anvendes paneldata modeller, sombestår af såvel tværsnits- som tidsserieobservationer. I paneldata modellerne understøtteskonklusionerne fra amtskommunernes relativt beskedne tværsnit ved samtidig udnyttelseaf den information, der ligger i tidsserierne. Der anvendes fixed-effekt paneldata modeller ianalyserne af de amtskommunale udgifter i betænkning 1361.Betænkning nr. 1437 fra 2004I betænkning 1437 analyseres udgiftsbehovene inden for en række sociale udgiftsområder,dvs. udgifter til større konkrete sociale opgaver. Denne betænkning havde ikke til opgaveat belyse det samlede kommunale udgiftsbehov, men drejede sig om nogle mere konkreteproblemstillinger. Konkret analyseredes følgende udgiftsområder:Udgifter til bl.a. beskæftigelse, udsatte børn og unge, udsatte voksne og special-undervisningUdgifter til førtidspensionisterUdgifter til boligstøtte

Analyserne af udgiftsområderne blev baseret på data for regnskab 2001. I 2001 udgjordeboligstøtteudgifterne ca. 10 pct. af de samlede sociale udgifter, og førtidspensionsudgifter-ne udgjorde ca. 16 pct. af de samlede sociale udgifter.Andre undersøgelser i betænkning 1437En række variationer af mulige kriterier blev beskrevet og undersøgt i betænkning 1437.Overvejelser om kriterier vedrørte følgende:Befolkningstætheds- eller tilgængelighedskriteriumBoligstøttekriteriumBoligkriteriumDet bysociale kriteriumEt kriterium baseret på antal udlejede beboelseslejligheder.FørtidspensionskriteriumKriterium baseret på antallet af børn af enlige forsørgereArbejdsløshedskriterietKriterium baseret på kriminalitetKriterium baseret på sygelighedKriterium baseret på flyttemønstreKriterium baseret på pendlingEndvidere blev der overvejet at inddrage et mål for den enkelte kommunes effektivitet i for-bindelse med beregningen af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb – med henblik påyderligere at tilskynde kommunerne til en mere effektiv drift. Da der ikke fandtes tilstrække-ligt pålidelige analysemetoder på dette område, vurderede Finansieringsudvalget dog, atdet ikke vil være hensigtsmæssigt at supplere tilskuds- og udligningssystemet med ordnin-ger, der direkte relaterer sig til en måling af effektivitet i den enkelte kommunes drift.Anvendt statistisk metode i betænkning 1437Udgifterne i regressionerne blev normeret med indbyggertallet. Den anvendte analyseme-tode var OLS-regressioner på tværsnitsdata for et enkelt år.Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra decem-ber 2005Med gennemførelsen af kommunalreformen skete der ændringer af kommunernes opgaverog udgifter, og det blev derfor relevant at supplere analyserne i betænkning 1437 med nyeanalyser, der tager udgangspunkt i en tilsvarende opgørelse af udgifter til sociale udgifts-områder, men tilpasset med kommunernes nye opgaver efter kommunalreformen, som kanhenregnes til det sociale område. Ligesom i betænkning 1437 analyseres i denne rapportprimært udgifter inden for konkrete sociale opgaveområder. Dog er der i de statistiske ana-lyser også inddraget ældreområdet samt sundhedsområdet, idet disse udgiftsområder og-

så i nogen udstrækning kan være påvirket af indbyggernes socioøkonomiske sammen-sætning.Der findes ikke en entydig kategori af ”sociale udgifter”. I tilknytning til de statistiske analy-ser blev der arbejdet med en bred og en smal afgrænsning af sociale udgiftsområder.F.eks. har kommunernes opgaver på sundhedsområdet socioøkonomiske aspekter medhensyn til psykiske sygdomme og livsstilssygdomme, men sundhedsudgifter er også i højgrad demografisk betingede. I den brede definition blev der f.eks. medtaget hele sund-hedsområdet og ældreområdet, mens den smallere definition ikke indeholdt ældreområdetog sundhedsområdet.Anvendt statistisk metode i rapporten fra 2005Analyserne i rapporten fra 2005 er lavet på regnskabstal fra 2004 samt skønnede kommu-nefordelte merudgifter i medfør af kommunalreformen. Udgifter og kriterier blev normeretmed indbyggertal så vidt muligt under hensyntagen til relevante aldersgrupper mv. Denanvendte estimationsmetode var OLS-regressioner på tværsnitsdata for et enkelt år.Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen fra februar2009Efter gennemførelsen af kommunalreformen blev der igangsat et opfølgende arbejde påfinansieringsreformen. Der blev set nærmere på eventuelle justeringer i opgørelsen afkommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov vedr. det specialiserede socialområde ogførtidspension.Rapporten fra 2009 indeholder analyser på kommunernes udgifter til førtidspension, detspecialiserede socialområde og øvrige sociale udgifter, som samlet blev opgjort til ca. 80mia. kr. svarende til ca. 32 pct. af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i 2007.Udgifterne er korrigeret for den centrale refusionsordning for at opnå et billede af udgifter-ne efter indfasning af den centrale refusionsordning. Den centrale refusionsordning inde-bar, at staten i 2007 refunderede 25 pct. af udgifter over 400.000 kr. pr. sag pr. år. og 50pct. af udgifter over 800.000 kr. pr. sag pr. år. Refusionsordningen ændredes gradvist fremmod 2010, hvor den endelig var indfaset. Efter indfasningen er de tilsvarende udgiftsgræn-ser henholdsvis 800.000 kr. og 1,5 mio. kr. pr. sag. pr. år. Der blev foretaget en tilnærmetkorrektion, idet det ikke var muligt at udskille, hvor stor en andel af kommunernes udgifterder vedrørte sager over 1,5 mio. kr.

Anvendt statistisk metode i rapporten fra 2009Analyserne i rapporten fra 2009 er baseret på regnskabstal for 2007, og analyserne er så-ledes forbedret i forhold til rapporten fra december 2005, der var baseret på delvist skøn-nede tal.Udgifterne blev normeret med det samlede indbyggertal, mens de forklarende variable blevnormeret med den aldersgruppe, som de forklarende variable vedrørte.Den anvendte estimationsmetode var OLS-regressioner på tværsnitsdata for et enkelt år.13.3.2. Opstilling af en model for udgiftsbehov – strukturelt eller reduceret modelOpstilling af udgiftsbehov kan principielt foregå på to måder:Produktionsfunktionsmetoden (også benævnt udgiftsnormmetoden)Udgiftsmetoden (også benævnt adfærdsmetoden).En gennemgang af disse to metoder er foretaget i afsnit 4.4.3 og i øvrigt drøftet i tidligererapporter fra Finansieringsudvalget.I analyserne i dette kapitel er anvendt udgiftsmetoden, som baserer sig på observationeraf, hvorledes kommunernes faktiske adfærd har været på de enkelte udgiftsområder, dvs.de realiserede udgiftsniveauer.Principielt er der for denne metode to tilgangsvinkler til opstilling af en model, som skalkunne anvendes til statistisk bestemmelse af udgiftsbehovskriterier: den strukturelle modelog den reducerede model.Begge modeller må tage udgiftspunkt i, at den nøglevariabel, som må indgå i de statistisketests, er det udgiftsniveau, der rent faktisk er realiseret i de enkelte kommuner.Den strukturelle modelDen strukturelle model er umiddelbart den teoretisk mest tilfredsstillende metode, idet dengør det klart, at såvel udbudsrelaterede faktorer som efterspørgselsbaserede faktorer spil-ler en rolle for, hvilket udgiftsniveau der realiseres i de enkelte kommuner.26

Relation (1) beskriver efterspørgslen,QE, efter kommunale goder i kommunei,som af-hænger af forskellige efterspørgselsbestemmende faktorer, dvs.E1, E2osv., hvoraf enrække kan anerkendes som udgiftsbehovsfaktorer, som kommunen ikke selv kan påvirke,men som må antages som et vilkår, f.eks. befolkningssammensætning og socioøkonomi-ske forhold. Der kan også indgå faktorer, som ikke kan anerkendes som behov, f.eks. (høj)indkomst og præferencer og ”smag” blandt befolkningen. Men samtidig tages der i relatio-nen højde for, at den realiserede efterspørgsel også afhænger af udbuddet,QU.I relation (2) beskrives udbuddet,QU, efter kommunale goder i kommunei,som afhængeraf visse udbudsfaktorer, dvs.U1, U2osv., som kan anerkendes som udgiftsbehovsfaktorer,som kommunen ikke selv kan påvirke, men som må antages som et vilkår, f.eks. geografiog tilgængelighed. Der kan også i udbudsrelationen indgå faktorer, som ikke kan anerken-des som behov, f.eks. kommunens (udlignede) indkomstgrundlag, politiske præferencer ikommunalbestyrelsen, kassebeholdningens størrelse og nettoformuen etc. Men samtidigtages der i relationen højde for, at det realiserede udbud også afhænger af efterspørgslen,QE.Estimation af den strukturelle model – i et simultant ligningssystem – er ikke mulig på til-fredsstillende vis med simple estimationsteknikker som OLS, fordi der blandt de forklaren-de variable også optræder forklarede (endogene) variable.27F.eks. optræder i efterspørg-27

selsrelationen (1) udbuddet som forklarende variabel, men udbuddet er selv en forklaretvariabel i relation (2).En anden metode kan være gallupundersøgelser, omnibus-undersøgelser eller lignendeblandt borgerne. Herved kan der spørges direkte til efterspørgslen uafhængigt af, hvad derer realiseret i borgernes hjemkommuner, og via registrering af demografi, sociale variablemv. kunne relateres til de udgiftsbehovsskabende faktorer. Troværdigheden heraf ville dogformentlig ikke være tilstrækkelig høj til at begrunde en faktor i et udligningssystem.28Den reducerede modelLøsningen på problemet med den strukturelle models sammenblanding af forklarende, ek-sogene, og forklarede, endogene, variable løses i den reducerede model. Her løses lig-ningssystemet simpelthen ved at indsætteQUi ligningen forQEeller vice versa. Under alleomstændigheder er de opgørelser, der kan foretages, baseret på de realiserede udgifter,Q,som ikke kan siges at have mere karakter af udbud end af efterspørgsel – eller om-vendt.(3)

Her er alle de forklarende eksogene variable, x1, x2 osv. samlet på højre side, og der kanher anvendes simple estimationsteknikker. En række af disse variable kan anerkendessom udgiftsbehovsfaktorer, jf. ovenfor, dvs. befolkningssammensætning, socioøkonomi ogstrukturelle og geografiske forhold, mens en række ikke kan. De relevante parametre kansiden hen anvendes i vurderingen af, hvilke vægte de enkelte udgiftsbehovsfaktorer skaltildeles i udligningssystemet.Der optræder dog også her problemer i opstillingen og fortolkningen af de statistiske esti-mationer, som må løses bedst muligt. F.eks. kan indkomstvariable optræde i forskelligeegenskaber, og kan ofte i realiteten ikke indgå i estimationen på samme tid på grund afmultikollinearitet. Ligeledes kan forhold som politiske præferencer ikke uden problemer re-præsenteres. Disse problemer vil dog være mindre så længe, der ikke er alvorlige korrela-tionssammenhænge med de udgiftsbehovsfaktorer, der ønskes identificeret.

13.3.3. Anvendt statistisk metodeAnalyserne i denne betænkning er baseret på kommunale regnskabstal for perioden 2008til 2010. Regnskabstal for 2007 er også tilgængelige, men anses ikke for pålidelige, somfølge af kommunalreformen i 2007. De forklarende variable er opgjort med senest tilgæn-gelige data, jf. afsnit 13.2.13.3.3.1. Normering af variableDa der er forskel på kommunestørrelserne og dermed også på niveauet af udgifterne påde forskellige udgiftsområder, vil udgifterne som følge heraf være højere i en kommunemed mange indbyggere i forhold til en kommune med færre indbyggere. For at undgå atsamvariationen mellem udgifter og eventuelle variable domineres af forskellen i kommune-størrelsen, normeres udgifter og kriterier.Der kan vælges at normere med kommunens samlede indbyggertal. Nogle udgiftsområderer dog målrettet en bestemt aldersgruppe, f.eks. er udgifter til skoleområdet domineret afhvor mange 6-16-årige, der bor i kommunen. I en analyse, hvor udgifter og forklarende va-riable er normeret med det samlede indbyggertal, opfanges ikke variationen i andelen af 6-16-årige mellem kommunerne. Det har den konsekvens, at den eventuelle sammenhængmellem udgiftens størrelse og socioøkonomiske kriterier og/eller øvrige variable sløres afvariationen i andelen af 6-16-årige. Derfor vælges i denne betænkning at normere udgif-terne med den mest relevante demografiske brugergruppe. Dermed undersøges primærtvariationer i kommunernes udgifter som følge af forskelle i socioøkonomiske forhold.I stedet for at normere med den potentielle brugergruppe kan variablene alternativt norme-res med denfaktiskebrugergruppe. Udgifter til børnepasning kan eksempelvis normeresmed antal børn indskrevet i børnehaver og vuggestuer i stedet for antal 0-5-årige. Inden fornogle udgiftsområder er der stort set ingen forskel mellem den potentielle brugergruppe ogden faktiske brugergruppe. F.eks. på skoleområdet er det et fåtal 6-16-årige, som ikke går iskole, da der er undervisningspligt i Danmark. Derfor vælges det, at normere med den po-tentielle brugergruppe. Inddragelsen af socioøkonomiske forhold og øvrige kriterier forven-tes at opfange nogle af de forhold, som er årsag til, at der kan være forskel på den faktiskeog potentielle brugergruppe.De forklarende variable normeres også. Hvis opgørelsen af de forklarende variable er al-dersafgrænset, er variablen normeret med denne aldersgruppe. Variable, der ikke er al-dersafgrænset, normeres med kommunens samlede indbyggertal. Enkelte variable norme-res ikke med folketal, men med eksempelvis den samlede boligmasse, dag- og natbefolk-ningen eller ledige i alt, hvilket for de relevante variable er beskrevet i afsnit 13.2.

Ved normering af udgifter og socioøkonomiske variable er anvendt betalingskommunefol-ketal, mens ressource-variable er normeret med bopælskommunefolketal.13.3.3.2. Tidsmæssig forskydning i datagrundlagetDet antages, at der ikke er nogen tidsmæssig forskydning mellem en population med be-stemte karakteristika og størrelsen af de kommunale udgifter i udligningssystemet. Når kri-terierne opgøres til brug for beregning af tilskud og udligning til det kommende budgetår, erder imidlertid en tidsmæssig forskydning på 1-4 år mellem kriteriernes datagrundlag ogbudgetåret, hvilket dels skyldes, at statistikkerne, som kriterierne baseres på, offentliggø-res med en vis forsinkelse, dels at der ikke laves prognoser på udviklingen i kriterierne. Datilskuds- og udligningsudmeldingen foregår under disse vilkår, kunne der dog argumente-res for, at analyserne skal søge efter sammenhænge med en tidsmæssig forskydning sva-rende til forholdene ved beregning af tilskuds- og udligningsudmeldingen. Her er der dogsøgt efter den mest direkte sammenhæng mellem udgiftsbehov og forklarende variable.Enkelte kriterier er præget af så lang forsinkelse mellem tællingstidspunktet og offentliggø-relsen, at variablene ikke kan opgøres for 2010 eller 2009. Det gør sig gældende for føl-gende variable:Personer med lav indkomstHandicappedeDisse variable indgår derfor i analyserne med en tidsmæssig forsinkelse.13.3.3.3. Indledende screening af variableForud for opstillingen af mulige statistiske modeller i udgiftsbehovsanalyserne overvejesdet – ud fra konkret viden om de faktiske forhold på området, tidligere analyser og kendteforskningsresultater – hvorvidt der er en årsagssammenhæng mellem udgifterne og de mu-lige variable. Udvælgelsen af variable kan ikke alene baseres på statistiske analyser, daregressionsanalyser ikke kan sige noget om, hvorvidt den konstaterede statistiske sam-menhæng mellem variable og udgifter er en årsagssammenhæng, eller om det er en tilfæl-dig sammenhæng i talmaterialet.Før der opstilles en statistisk multipel model til forklaring af kommunale udgiftsvariationerpå de enkelte sektorområder, undersøges de mulige forklarende variable i en simpel modelmed kun 1 forklarende variabel og udgifterne.En første indikation af, om der er en sammenhæng mellem en forklarende variabel og ud-gifterne, undersøges ved, om der er en grafisk sammenhæng mellem den valgte variabelog udgiftsområdet, og om fortegnet på parameterestimatet er som forventet. Endvidere

undersøges om variablens parameterestimat er stabilt over tid samt størrelsen på fejlled-dets varians ud fra en simpel model med kun udgifterne og den enkelte variabel.Når variablene afprøves som mulige udgiftsbehovskriterier stilles der yderligere krav til de-res egenskab som kriterier. Det indebærer bl.a., at der, udover krav om årsagssammen-hæng, også skal være tale om objektive kriterier, der så vidt mulige er upåvirkelige og kon-staterbare, jf. kapitel 6.2 og 13.2, og at kriteriet således ikke har en uhensigtsmæssig inci-tamentspåvirkning.Der stilles endvidere nogle mere tekniske krav som, at et kriterium skal have en vis volu-men – dvs. have et vist antal observationer – således at ”enhedsbeløbet” pr. observation iudgiftsbehovsopgørelsen ikke bliver uforholdsmæssig høj. Hvis ”enhedsbeløbet” pr. obser-vation er høj, indebærer det, at selv små ændringer i kriterieværdien medfører store ud-sving i udgiftsbehovsopgørelsen og dermed i udligningsbeløbene. Da der i praksis ikke eren en-til-en sammenhæng mellem udviklingen i kriterierne og kommunernes udgifter, kanstore udsving i udligningsbeløbene virke uhensigtsmæssige for kommunernes budgetlæg-ning.Test som led i den indledende screeningFor at sikre at de udvalgte variable, som afprøves som mulige kriterier, kan leve op tilovennævnte tekniske krav foretages som nævnt indledningsvist en screening af disse, in-den variablene afprøves i en multipel model. Screeningen foretages for at indsnævre antal-let af mulige forklarende variable i den multiple model.Screeningen består af nedenstående 6 test, som gennemføres for hver variable. Den før-ste foretages for analyserne under ét, mens de øvrige foretages i tilknytning til det relevan-te udgiftsområde, som analyseres, jf. uddybning nedenfor. Det bemærkes i øvrigt, at alletest vil bero på et vist skøn:1.Volumen: Under antagelse af, at alle kriterier vejer 0,1 pct. i udligningssystemetberegnes enhedsbeløbet for hver enkelt variabel, hvorved fås et udtryk for hvormeget en observation rykker i kroner.2.3.4.Sammenhæng: Plot af variablen mod udgiftsområdet for at sikre, at der er en li-neær sammenhæng mellem disse.Fortegn: Tjek af at variablens parameterestimat i den simple model har det for-ventede fortegn.Stabilitet 1: Test af parameterestimatets stabilitet. Det undersøges hvor meget pa-rameterestimaterne ændrer sig i en simpel model på data fra henholdsvis 2008,2009 og 2010.

Det kan supplerende bemærkes, at variansmålet (punkt 6) bør anvendes med forsigtighed.Det skyldes, at variablen i denne indledende fase indgår som eneste forklarende variabel ien simpel forklaringsmodel, og at der derfor vil være problemer med udeladte variabelbias.Dette problem kan være større eller mindre for de enkelte variable og de enkelte udgifts-områder. Derfor bør man kun sammenligne variansen mellem variablene, der er variationeraf hinanden, f.eks. den gennemsnitlige restlevetiden for 55-årige, hvor gennemsnittete be-regnes over 2 år henholdsvis over 10 år.Ved at lade mulige variable gennemløbe disse tjek opnås for hvert udgiftsområde en brut-toliste af variable, som afprøves i opstillingen af modeller. Afvisningen af en variabel berorpå en samlet vurdering af alle 6 test. Der er derfor ikke muligt at beskrive, hvilke test derspecifikt bevirker, at en variabel udelades. Kun test 1 er så dominerende, at variable, derikke lever op til denne, afvises uanset resultatet af test 2 til 6.Test 1 (Volumen) afhænger ikke af de enkelte udgiftsområder og testes derfor ikke forhvert enkelt af disse. Hvis en variabel ikke lever op til dette krav, gælder det således foralle udgiftsområderne. Resultaterne af test 1 nævnes i afsnit 13.2 i gennemgangen af deenkelte variable, men bliver opsummeret i afsnit 13.4.1.De samlede resultater af de resterende test (2-6) vil blive vist ved en tabel over de relevan-te tilbageværende variable. Det sker i sammenhæng med udgiftsbehovsanalyserne afhvert udgiftsområde i afsnit 13.4.2 til 13.4.14.13.3.3.4. EstimationsmetoderIndledningsmæssigt bemærkes det, at Lene Kjærsgaard, Ph.D. student ved Handelshøj-skolen i Aarhus og Anvendt KommunalForskning (AKF), har medvirket i arbejdet vedrø-rende den anvendte statistiske metode.For hvert udgiftsområde opstilles i afsnit 13.4 følgende model for hver kommune:

y = udgifter normeret med relevant aldersgruppex = modellens forklarende variable, som kan være objektive udgiftsbehovskriterier eller øv-rige variable, normeret med den relevante aldersgruppeε= fejlled, som dækker over den statistiske usikkerhedk = antallet af forklarende variable, som kan variere fra model til modeli = 1,2, ..., n, hvor n er antallet af kommuner, som indgår i modellenβ= forklarende variables forklaringskraft. Parametrene kendes ikke, og skal derfor estime-res i modellenα= konstantleddet i modellen og angiver udgiftsniveauet for en gennemsnitskommuneOLSModellerne estimeres ved hjælp af OLS. Denne metode har tidligere været anvendt i dan-ske udgiftsbehovsanalyser, og OLS er en simpel og hyppigt anvendt estimationsmetode.Hensigten med en OLS-regressionsanalyse er at forklare, hvorfor en given variabel yi–udgiftsniveauet – varierer med de forklarende variable xi– de forklarende variable. Forhver af de forklarende variable findes der en gennemsnitligværdi for, hvor stor betydningvariablene har på udgiftsniveauet. En forudsætning for at finde disse værdier ved dennemetode er, at sammenhængen mellem de forklarende variable og udgifterne kan beskrivesved en ret linje. Værdierne eller den rette linje findes ved at minimere summen af de kva-drede fejlled. Fejlleddene er angivet ved forskellen på udgiftsniveauet og værdien af deforklarende variable:

Ved at minimere summen af disse fejlled findes den rette linje, hvor afstanden for observa-tionerne for de forklarende variable og den rette linje er kortest.Indledningsvist opstilles en række mulige forklarende variable, hvor der forventes at væreen årsagssammenhæng med udgifterne. Samtlige af de mulig forklarende variable inklude-res i en model, som ved hjælp af en trinvis regression (stepwise regression) testes ned tilkun at indeholde variable, der er signifikante på et 10 pct. niveau.En stepwise regression er en procedure, som evaluerer hver variable en ad gangen påbaggrund af variablens signifikansniveau og akkumulerer modellen ved at tilføje eller fjernevariable sekventielt. Variable tilføjes en ad gangen til modellen, så længe alle variablesamlet indgår signifikant i modellen. Efter en variabel er tilføjet i modellen, evalueres allevariable, som allerede er inkluderet i modellen samlet, og hvis en variable ikke er signifi-kant under det fastbestemte niveau, fjernes variablen. Proceduren slutter, når ingen af deekskluderede variable fra modellen er signifikante, og alle de inkluderede variable i model-len er signifikante ved det specificerede signifikansniveau. Proceduren giver en indikation

af, hvilke forklarende variable der kan indgå i modellen, men denne fremgangsmåde tagerikke højde for bl.a. multikollinearitet, heteroskedasticitet og påvirkningen af ekstreme ob-servationer. Proceduren vil derfor altid blive efterfulgt af en række modelkontroller, indenden endelige model er fundet.LinearitetEn forudsætning for OLS-analyser er, at modellen er lineær i de forklarende variable, dvs.at de observerede værdier af de forklarende variable og den afhængige variable fordelersig omkring en ret linje. Linearitet kan ses i et grafisk plot, som viser forholdet mellem x ogy. Dette er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Hvis ikke der er et lineært forhold, er en mulig-hed at transformere variablene, f.eks. ved en logaritmisk funktion, og dermed opnå en li-neær sammenhæng mellem den logaritmiske variabel og udgifterne.Normalfordelte fejlledEn anden forudsætning for OLS-analyser er, at fejlleddene i modellen er normalfordelte:ε~ N(0,σ2)Dette har betydning for tolkningen af signifikanstestene. Hvis ikke fejlleddene er normalfor-delte, vil signifikanstestene være usikre, mens parameterestimaterne stadig er middelrette.Normalfordelte fejlled kan enten undersøges grafisk i en normalfordelingsfigur (Q-Q plot),hvor det undersøges, om fejlleddene fordeler sig om en ret linje, eller det kan testes vedhjælp af Shapiro Wilk normalitets test. Nulhypotesen i Shapiro Wilk normalitets test er, atfejlleddene er normalfordelte. Hvis nulhypotesen forkastes, kan andre estimationsmetoder,som ikke forudsætter normalfordelte fejlled, anvendes.MultikollinearitetModellerne undersøges også for multikollinearitet. Hvis der er et eksakt lineært forholdmellem de forklarende variable i modellen, er der perfekt multikollinearitet i modellen. Pa-rameterestimaterne (β) er stadig middelrette, men estimatoren får på grund af multikolli-nearitet en meget stor varians. Derfor er parametrene meget følsomme og kan svingevoldsomt med blot små ændringer i data, og flere eller alle påvirkede parametre kan bliveinsignifikante, selvom modellen som sådan er meget signifikant. Multikollinaritet undersø-ges dels ved beregning af den parvise korrelation. Hvis den parvise korrelation er 1, er derperfekt multikollinearitet i modellen. Dels kan Varians Inflation Factor (VIF) indikere multi-kollinearitet mellem de uafhængige variable, og den udregnes ved hjælp af følgende for-mel:

Dvs. at under heteroskedasticitet er variansen på fejlleddet forskellig for observationerne.Heteroskedasticitet forårsager ikke skævhed eller inkonsistens i OLS parameterestimater-ne, men det indebærer, at standardfejlene (og dermed t-testene) bliver upålidelige.Heteroskedasticitet kan påvises i et grafisk plot af modellens residualer og de prediktedeværdier. Hvis der kan konstateres en systematisk sammenhæng mellem residualerne ogde prediktede værdier, er der heteroskeadsticitet i modellen. Der findes endvidere en ræk-ke test, som kan anvendes til at se, om der er heteroskedasticitet i modellen. En af dissetest er White's test. Denne test antager ikke nogen bestemt form for heteroskedasticitet oger særlig anvendelig, hvis man ikke ved, hvilken forklarende variabel, der skaber hete-roskedasticitetsproblemet. White's test indebærer en hjælperegression, hvor de kvadredefejlled forklares af de forklarende variable samt kvadratet og krydsprodukterne af de forkla-rende variable. Derefter testes, om parameterestimaterne fra hjælperegressionen alle er 0.Problemer med heteroskedasticitet kan løses på flere måder. En mulighed er at estimeremodellen med robuste standardfejl. Estimation med robuste standardfejl har den fordel, atuanset om der er homoskedasticitet eller heteroskedasticitet i modellen, ændrer det ikkeparameterestimaterne, mens standardfejlene (og dermed t-testene) korrigeres, hvis der erheteroskedasticitet i modellen.

Robuste standardfejl er en estimator for standardfejlen i OLS-analysen, som er konsistentuanset tilstedeværelsen af heteroskedasticitet. De robuste standardfejl beregnes som kva-dratroden til diagonalelementerne i den robuste kovariansmatrice.Indflydelsesrige outliereEndelig undersøges modellen for om den fundne sammenhæng er meget påvirket af ind-flydelsesrige outliere, dvs. om der er kommuner, som afviger stærkt fra de øvrige og der-med påvirker sammenhængen mærkbart i forhold til kommuner, som er i nærheden afgennemsnittet. Indflydelsesrige outliere kan betyde, at parameterestimaterne ikke er mid-delrette.Der er mange måder at undersøge indflydelsesrige outliere på. Det kan dels illustreres gra-fisk i et plot over x og y, men det kan også påvises ved f.eks. beregning af de standardise-rede fejlled, som er fejlleddene divideret med standardafvigelsen. Hvis de standardiseredefejlled er større end den absolutte værdi af 2, er det et tegn på, at der forekommer outliere.Et andet mål for, om outliere har stor indflydelse på modellens resultater, er ”leverage”,som måler den potentielle indflydelse en enhed har på variablen. Hvis ”leverage”-effektener større end (2×k +2)/n, hvor k = antal forklarende variable og n = antal observationer, erdet tegn på at nogle observationer er meget indflydelsesrige. Dette er generelle kontrollerfor, om der er indflydelsesrige outliere i modellen, men kontrollerne viser ikke hvor megetde ekstreme observationerpåvirker parameterværdierne for de forklarende variable. Ro-bustheden af parameterestimaterne undersøges derfor ved at beregne, hvor meget hvertparameterestimat ændres, når outlieren udelades.Udeladte variableParameterestimaterne kan være skæve og inkonsistente, hvis vigtige forklarende variableer udeladte. Dette problem kan kun løses ved at inddrage forklarende variable, der har ensignifikant virkning i modellen – eller ved at anvende en estimationsmetode, der tager høj-de for de udeladte variabel (uobserveret heterogenitet).KonstantleddetLangt størsteparten af de forklarende variable varierer ikke mellem 0 og en positiv værdi,men mellem to positive værdier, f.eks. socioøkonomiske karakteristika. Det indebærer, atdet er vanskeligt at tolke konstantleddet. Det er derfor valgt at skalere de forklarende vari-able i analyserne således, at konstantleddet viser udgifterne pr. relevant demografisk bru-gergruppe for gennemsnitsobservationen.29Skaleringen af de forklarende variable påvirker

ikke parameterestimatet for de forklarende variable, det ændrer alene på størrelsen afkonstantleddet.Standardiserede koefficienterNogle af de forklarende variable er ikke opgjort efter samme måleforhold. Dette gør sigf.eks. gældende forbeskatningsgrundlaget pr. indbygger efter udligning,som varierer mel-lem 140.000 kr. - 170.000 kr., ogfamilier i visse boligtyper,som er opgjort som andele iforhold til befolkningstallet i kommunen og varierer mellem 3-32 pct. Forklarende variableopgjort i forskellige måleforhold indebærer, at parameterestimaterne ikke umiddelbart kansammenlignes, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, hvilken forklarende variableder har størst indflydelse på y-variablen (udgifterne). For at undersøge, hvilken forklarendevariabel der har den største indflydelse på y-variablen, kan man beregne de standardise-rede koefficienter. Det er parameterestimater fra en analyse, hvor variablene er blevetstandardiseret således, at deres varians er lig med 1. Man standardiserer variablene ved attrække middelværdien fra variablene og dividere dem med standardafvigelsen. Dette giverstandardiserede regressions koefficienter, som viser ændringen i y-variablen i standardaf-vigelser ved en ændring i x-variablen svarende til standardafvigelsen. Standardiserede ko-efficienter anvendes primært til at sammenligne x-variablenes betydning for y-variablen ogi mindre grad til at indikere størrelsen af ændringen.Begrænsninger ved OLSEstimationsmetoden OLS tager ikke højde for uobserveret heterogenitet, hvilket vil sige, atder ikke tages højde for en uobserveret kommune-specifik effekt, som meget vel kan værekorreleret med de observerede variable. Uobserveret heterogenitet kan påvirke parame-terestimaterne således, at de ikke er middelrette. Hvis man skal tage højde for uobserveretheterogenitet, skal der anvendes andre estimationsmetoder end OLS, f.eks. paneldatamodeller, som er beskrevet nedenfor.Der er endvidere den begrænsning ved OLS, at estimationsmetoden ikke kan tage højdefor endogenitetsproblemer. Endogenitetsproblemet kan opstå, når der er kausalitet mellemden afhængige variabel og en af de forklarende variable. Det vil sige, når den forklarendevariabel påvirker den afhængige variabel, men den afhængige variabel påvirker også denforklarende variabel. Dette kan eksempelvis gøre sig gældende mellem skoleudgifter ogandelen af højt uddannede. Højt uddannede familier vælger måske i højere grad end lavtuddannede familier bosætning efter, om kommunen prioriterer et højt serviceniveau påskoleområdet, men samtidig kan andelen af højtuddannede også påvirke en kommunesudgiftsniveau på skoleområdet.

Endogenitetsproblemet kan kun løses, hvis man har et instrument, som påvirker den for-klarende (endogene) variable, men ikke udgifterne, og derefter anvendes two stage leastsquares-estimationsmetoden (2SLS). Det har imidlertid ikke været muligt at finde et godtinstrument til disse analyser.Seemingly-unrelated regression model (SUR)Kommunernes udgifter på det enkelte delområde kan være påvirket af udgiftspresset på deandre udgiftsområder. Anvender en kommune en stor del af budget på f.eks. udsatte børnog unge, kan det indebære nedskæringer på f.eks. skoleområdet på trods af demografiskeog socioøkonomiske forhold, som måske tilsiger en anden udvikling i udgifterne på skole-området. De enkelte OLS-analyser tager ikke højde for dette aspekt. En mulighed er at an-vende en anden estimationsmetode, som tager højde for denne information, hvilket f.eks.kan lade sig gøre med seemingly-unrelated regression model (også kaldet SUR-model).SUR-modeller består af et sæt af ligninger, som hver har deres egen afhængige variabelsamt et sæt af potentielt forskellige forklarende variable. Hver ligning kan separat estime-res som en lineær regression (deraf navnet seemingly-unrelated).I SUR-modellen antages, at ligningerne er relateret til hinanden via fejlleddet. Dvs. model-len antager, at der er korrelation mellem ligningernes fejlled (σij≠0 for i≠j). Hvis korrelati-onen er lig med 0 (σij= 0 for i≠j), er der ingen sammenhæng, og resultatet fra SUR-modellen vil da svare fuldstændig til resultatet fra de separate OLS-analyser.SUR-modellen kan derfor illusterere den indbyrdes afhængighed i modeller estimeret vedhjælp af OLS. Det bemærkes dog at modellen vil være afhængig af de delmodeller, som erudvalgt for de enkelte delområder.Hvis kommunerne på delområde 1 er afhængig af udgiftsniveauet på de andre delområder,vil dette være opfanget i fejlleddet i ligningen vedr. delområde 1, idet ingen af de forklaren-de variable opfanger dette forhold. Tilsvarende for de andre udgiftsområder.Modellen består af m ligninger, hvor m er lig med antallet af analyserede udgiftsområder:

Modellen estimeres ved hjælp af feasible generalized least square-metoden (FGLS), sombestår af 2 trin. Første trin er at estimere ligninger ved hjælp af OLS. Residualerne fradenne regression anvendes til at estimere elementerne i fejlleddenes kovarians matrice,som derefter anvendes til at finde GLS-estimatoren (β).For at teste om estimaterne fra SUR-analysen er mere efficiente (dvs. har lavere standard-fejl og dermed mere sikre test) end estimaterne fra OLS-analyserne anvendes enHausman-test. I Hausman-test testes nulhypotesen om OLS-estimaterne er mere efficienteend SUR-estimaterne. Forkastes nulhypotesen, bør SUR-analysen anvendes.I afsnit 13.5 er ligningerne estimeret i en SUR-model.En anden mulighed kan være at analysere variationerne i et simultant ligningssystem, hvory2, y3, .., y10indgår i ligningen for y1,og y1, y3, .., y10indgår i ligningen for y2osv. Modellenvil dermed indeholde endogene forklarende variabel, hvilket kun kan løses ved instrument-variabel-metoden (f.eks. 2SLS). Denne metode kræver dog, at man kan finde en variabel(instrumentet), som er korreleret med de endogene forklarende variable (y2, y3, .., y10) ogsom ikke korreleret med den endogene afhængige variabel (y1). For eksempel en variabel,som er korreleret med udgifterne på børneområdet, men ikke med udgifterne på ældreom-rådet. Det vurderes ikke at være muligt.PaneldataFor hovedparten af de tilgængelige data (se afsnit 13.2) er der oplysninger for alle kommu-nerne for hvert år i en 3-årig periode, og det er derfor muligt at arbejde med paneldatasæt.I et paneldatasæt har man mulighed for at udnytte den fulde information, der ligger i data,idet der kan tages højde for såvel tværsnitseffekter (kommune-specifikke forskelle) og tids-serieeffekter (variationer over tid). Estimaterne fra paneldata-analyser vil dermed blive me-re præcise.I forbindelse med udgiftsbehovsanalyser er paneldata-modeller senest anvendt i betænk-ning 1361, hvor variationer i amternes udgifter er analyseret ved hjælp af paneldata (fixed-effekt modeller).Den simpleste måde at udnytte hele paneldatasættet er at anvende pooled OLS estima-tionsmetode. Dette består i, at observationer fra alle tre år indgår i modellen, men estime-res samlet ved hjælp af OLS, dvs. der tages ikke hensyn til hverken tværsnits- eller tidsef-fekter. Hvis ikke der er uobserveret heterogenitet i modellen, vil denne fremgangsmådegive samme resultat som paneldata modeller, der tager højde for tværsnits- og tidseffekter.

i = 1,..., 98 (antal kommuner)t = 1, 2, 3 (tid)k = antal forklarende variableSpecifikationerne for fejlleddet er:μit=νi+ et+εithvorεiter et klassisk fejlled med middelværdi lig med 0 og homoskedastisk kovarians ma-trice. Fejlleddet viangiver det kommune-specifikke fejlled, som antages konstant over tid.Dette kunne for eksempel være geografiske forhold. Fejlleddet etangiver det tidsspecifikkefejlled, som antages konstant for alle kommuner f.eks. forhold, som påvirker alle kommu-ner ens. Antagelser for paneldata-estimatoren,βk, er streng eksogenitet, dvs. cov(Xit,εis)=0for alle t og s. Det betyder, at de forklarende variable i en periode ikke må være korreleretmed det klassiske fejlled i andre perioder. Denne antagelse vil ikke være opfyldt, hvis f.eks.et stød til kommunens udgiftsniveau i periode 1 (ændringer iεi1) påvirker de forklarendevariable i periode 2 eller 3, eller at en forklarende variabel i periode 1 påvirker kommunensudgiftsniveau i periode 2 betinget på de forklarende variable og det kommune-specifikkefejlled i periode 2. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis der er træghed i tilpasningen afudgifterne på skoleområdet, når elevtallet falder.En fixed-effekt model kan estimeres ved hjælp af least squares dummy variable-metoden(LSDV), som indebærer, at der inkluderes dummy-variable for hver enkelt kommune samten dummy-variable for hvert enkelt år i modellen, som derefter estimeres med OLS. I fixed-effekt modellen er det ikke muligt at inkludere variable, som er konstante for kommunenover tid, men modellen vil stadig tage højde for betydningen af disse variable ved at inklu-dere dem i fejlleddet. Dette gør, at det ikke er muligt, at finde ud af, hvor meget f. eks. ur-baniseringsgraden påvirker udgifterne.

En random-effekt model kan estimeres med feasible generalized least squares-metoden(FGLS). I random-effekt modellen antages der, at det kommune-specifikke fejlled og deforklarende variable er ukorreleret, og de betyder, at der gøres fordelingsmæssige anta-gelser om det kommune-specifikke fejlled. Rand-effekt modellen udnytter dermed mereinformation, og er dermed mere efficient, forudsat at forudsætningerne er opfyldt.Hvilken paneldata-model, der egner sig bedst til formålet, kan testes ved hjælp af F-test ogHausman-test. Et F-test kan teste om pooled OLS modellen eller fixed-effekt modellen børanvendes. Nulhypotesen i et F-test er, at der ikke er uobserveret heterogenitet i modellen,dvs. forkastes nulhypotesen bør fixed-effekt modellen anvendes.Hausman-test indikerer, om fixed-effekt modellen er mere efficient end random-effekt mo-dellen. I Hausman-test testes nulhypotesen om, at de individuelle forskelle er tilfældige for-delt. Forkastes nulhypotesen taler det for at anvende fixed effekt modellen.Bemærkninger til paneldata-modellerI denne betænkning anvendes regnskabstal for perioden 2008-201030, hvilket kan indebæ-re, at tidsdimensionen er for kort.Nogle af udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4 er forsøgt estimeret i en paneldata-model.F-test og Hausman-test peger på, at fixed-effekt modellen bør anvendes. Estimationer medfixed-effekt modeller giver imidlertid ikke brugbare resultater, hvilket kan skyldes, at model-lens antagelse om streng eksogenitet ikke er opfyldt. Som beskrevet i kapitel 4.1.2 er derhos borgerne en vis forventning om kontinuitet i de kommunale tilbud. Det forventes, atkommunen driver de kommunale institutioner og tilbud på mindst samme niveau som hidtil.Det peger på, at antagelsen om streng eksogenitet ikke er opfyldt. Med en længere tidsse-rie end 3 år vil problemet sandsynligvis være af begrænset størrelse, idet udgiftsniveauet iperiode t-10 i mindre grad påvirker udgiftsniveauet i periode t i forhold til, udgiftsniveauet iperiode t-1 påvirker udgiftsniveauet i periode t.

Analyserne er tværsnitsanalyser baseret på regnskabsdata fra 2010. For at tjekke robust-heden af resultaterne fra analyserne gennemføres også tværsnitsanalyser på regnskabstalfor 2009 og 2008 samt på gennemsnit af udgifter og kriterier for perioden 2008-2010.I 2010 udgjorde de samlede kommunale udgifter 290,3 mia. kr. svarende til 52.456 kr. pr.indbygger. Udgifterne varierede fra 46.485 kr. pr. indbygger til 73.515 kr. pr. indbygger. I2009 og 2008 udgjorde de samlede kommunale nettodriftsudgifter 277,9 mia. kr. hen-holdsvis 265,7 mia. kr. (2010-priser), svarende til henholdsvis 50.429 kr. pr. indbygger og48.521 kr. pr. indbygger (2010-priser). Analysernes på regnskabstal 2010 omfatter ca.281,9 mia. kr., hvilket udgør ca. 97 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter.Som beskrevet i afsnit 13.3.4 opstilles en model for hvert sektorområde. I modellerne for-klares variationer i kommunernes udgifter ved hjælp af socioøkonomiske variable samt øv-rige forhold, som medtages i analyserne for ikke at påvirke estimaterne for de socioøko-nomiske forklarende variable. I analyserne korrigeres for demografi gennem såvel norme-ring af variable og ved at medtage særligt udgiftstunge aldersgrupper som øvrige forkla-rende variable, når der er tale om en mindre afgrænset aldersgruppe. Resultatet af de sek-torvise analyser er gengivet i afsnit 13.4.2-13.4.14.Estimationsmetoden i afsnit 13.4 er OLS, det vil sige, at de enkelte udgiftsområder estime-res separat. Dette giver mulighed for en detaljeret gennemgang af de enkelte udgiftsområ-der, undersøgelse af outlieres betydning i de enkelte tilfælde samt forsøg med analyser pågeografiske delområder. OLS-analyserne har imidlertid nogle begrænsninger, jf. afsnit13.3.3.4, og derfor estimeres de enkelte ligninger også i enseemingly-unrelated model(SUR),hvor modellernes fejlled antages at være korreleret, jf. afsnit 13.5. Muligheden forpaneldataanalyser, hvor der tages højde for variationer over tid såvel som kommune-specifikke forskelle, er også undersøgt, men ikke fundet brugbare, jf. afsnit 13.3.3.4.De socioøkonomiske variable omfatter de nuværende socioøkonomiske kriterier med for-skellige afgrænsninger samt forslag til nye kriterier. Nuværende kriterier, nye kriterier samtøvrige variable er beskrevet og defineret i afsnit 13.2. Som omtalt i afsnit 13.3.3.3 og afsnit6.2 skal kriterier, der kan anvendes i en udligningssammenhæng, være objektive. De skalsåledes først og fremmest opfylde krav om årsagssammenhæng, upåvirkelighed og kon-staterbarhed. I det følgende begrundes anvendelsen af de enkelte forklarende variable –som er potentielle udgiftsbehovskriterier – i teksten, hvorved kravet om årsagssammen-hæng iagttages. Endvidere gennemføres en indledende screening af alle variable for hvertenkelt udgiftsområde.

13.4.1. Screening af variableSom nævnt i afsnit 13.3.3.3 stilles der nogle krav til en variabel for, at den er egnet somudligningskriterium. Med en screening, hvor der foretages en række test af hver variabelsikres, at variablene har den fornødne volumen, at der er den forventede lineære sam-menhæng, og at variablen har en relativt stabil sammenhæng med det enkelte udgiftsom-råde henover årene.Resultaterne i test 1 præsenteres nedenfor, da de er uafhængigt af udgiftsområderne. Deøvrige test (test 2-6) foretages for hver variable i tilknytning til analyserne af hvert udgifts-område i afsnit 13.4.2-13.4.14.Test 1: VolumenFor at sikre en vis grad af stabilitet i systemet, sættes der krav til variablens volumen, såle-des at en enkelt enhed ikke indebærer for store udsving i udligningsbeløbende.Grænsen sættes ved et enhedsbeløb på 20.000 kr., når kriteriet gives en vægt på 1 pct.Ved højere enhedsbeløb skal der udvises forsigtighed ved tildeling af vægten.Denne grænse betyder, at følgende variable udelukkes, jf. afsnit 13.2:Flygtninge fra ikke-vestlige landeNedgang i befolkningen V6-V7Udsatte forældre, V1-V4Børns flytninger, V2-V4, V6, V7Anerkendte arbejdsskader, V1Personer med tabt erhvervsevne, V1Vækst i befolkningstallet, V113.4.2. Udgifter til administrationKommunernes udgifter til administration omfatter de samlede nettodriftsudgifter til den poli-tiske og administrative organisation.De samlede kommunale udgifter til administration udgjorde i 2010 28,8 mia. kr. svarende til9,3 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifterne varieredesamme år fra 3.571 kr. pr. indbygger til 11.118 kr., mens det vægtede gennemsnit udgjor-de 5.196 kr. pr. indbygger. Varianskoefficienten samme år var 0,20. I forhold til andrekommunale udgiftsområder er dette område således præget af en moderat spredning ikommunernes udgiftsniveau pr. indbygger.

Tidligere analyserVariationer i kommunernes udgifter til administration er tidligere undersøgt i betænkning1361. I modellen i betænkning 1361 indgår en dummy-variabel for hovedstadskommuner,en dummyvariabel for små/store bykommuner, person uden beskæftigelse samt netto-driftsudgifterne pr. indbygger. Dummy-variablen for hovedstadskommunerne indgår meden positiv parameterestimat, mens dummy-variablen for små/store bykommuner indgår,men med en negativ værdi, hvilket indikerer at der er stordriftsfordele. for små/store by-kommuner, hvilket ikke er gældende for hovedstadskommunerne. Hovedstadskommuner-ne varierede den gang meget i størrelse samtidig med, at de havde de absolut højesteadministrationsudgifter pr. indbygger. Nettodriftsudgifterne pr. indbygger indgår som et ge-nerelt mål for kommunernes udgiftsniveau, og den positive parameterværdi indikerer, atstørre kommunal aktivitet indebærer et større behov for administrativt personale. Modellenforklarer ca. 44 pct. af variationerne i kommunernes udgifter til administration.NIRAS konsulenterne har også lavet en analyse af kommunernes administrative udgifter,som er baseret på regnskabstal for 2008. I analysen inddrages en række mål for kommu-nestørrelse, velstand og potentielle demografiske og socioøkonomiske kriterier, der kantænktes at have en direkte betydning for den administrative byrde i kommunerne. Tidligereanalyser har inddraget samlede ikke-administrative nettodriftsudgifter som et muligt mål forde administrative udgiftsbehov, men det er fravalgt i NIRAS' analyse, idet størrelsen på deikke-administrative udgifter ikke betragtes som et objektivt, kommunalt upåvirkeligt udgifts-behovskriterium.I NIRAS' undersøgelse opstilles en model, der indeholder forklarende variable vedr. res-sourcepres, boligkriterium, børn af enlige forsørgere, rejsetid, indbyggertal samt indikatorfor lille ø-kommune. Det logaritmiske indbyggertal indgår med en negativ parameterværdi,mens de andre forklarende variable har en positiv sammenhæng med kommunernes ad-ministrationsudgifter. Modellen forklarer ca. 60 pct. af variationerne i kommunernes udgiftertil administration.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende variable i analysen vedr. kommuner-nes udgifter til administration:

Tabel 13.4.2.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til administrationpr. indbyggerForklarende variableStrukturelle kriterier1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V82. Vækst i befolkningstallet, V2Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V49. Børn i familier med lav uddannelse V1,V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V612. Personer med lav indkomst V1, V213. Indvandrere og efterkommere14. Enlige over 65 år, V1-V515. Handicappede16. Psykiatriske patienterNye socioøkonomiske kriterier17. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse18. Andelen af almennyttige boliger19. Udlændinge med lav uddannelse20. Anerkendte arbejdsskader, V221. Personer med tabt erhvervsevne, V222. Børn af enlige forsørgere V1, V223. Børn i familier med straffelovsovertrædelser24. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig25. Udsatte forældre V5-V826. Børn, som er flyttet V1, V5Korrigerende variable27. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V1,V2+++++++++++++++++++++++--+-Forventetfortegn

NormeringKommunernes administrationsudgifter normeres med antal indbyggere, idet udgiftsområdetdækker kommunale serviceydelser henvendt til alle aldersgrupper.Forventede sammenhængeSocioøkonomiske kriterierDet forventes, at jo større indikatorerne for omfanget af sociale problemer er, jo højere eradministrationsudgifterne pr. indbygger. Socioøkonomiske faktorer tolkes bredt som indika-torer for befolkningsgrupper, der trækkere mere end gennemsnitligt på de kommunale ad-ministrative ydelser og sagsbehandlere.TilgængelighedDer forventes en negativ sammenhæng mellem graden af tilgængelighed og kommunensadministrationsudgifter. Jo lavere tilgængelighed, jo højere administrationsudgifter. En me-re spredt bosætning ventes at føre til større administrative udgifter, bl.a. i kraft af et størrebehov for decentrale borgerservicecentre.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang formodes at afspejle nogle strukturelle problemstillinger i kommu-nen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Det forventes således, at en øget be-folkningstilbagegang indebærer højere administrationsudgifter pr. indbygger.VelstandDet forventes, at beskatningsgrundlaget påvirker administrationsudgifterne positivt. Detventes, at jo færre ressourcer en kommune har, jo mindre bruger kommunen på admini-stration.KommunetypeDer inddrages en dummy-variabel for hovedstadsområdet, for kommunetype og for små ø-kommuner for at undersøge om administrationsudgifterne pr. indbygger er højere i forskel-lige dele af landet. Tidligere analyser viser, at små ø-kommuner har højere administrati-onsudgifter pr. indbygger.

Tabel 13.4.2.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil administration pr. indbygger efter screening (test 2 til 6)Forklarende variableStrukturelle kriterier1. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*3. Logaritmen til folketalletVariable vedrørende tilgængelighed4. Rejsetid5. Landdistriktsgrad*6. Urbaniseringsgrad*7. Befolkningstæthed*Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf8. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1*-V3*10. Børn i familier med lav uddannelse V1*,V2*12. Familier i visse boligtyper V1*-V6*15. Enlige over 65 år V1*-V5*17. Psykiatriske patienterNye socioøkonomiske kriterier23. Børn af enlige forsørgere V1*, V2*Korrigerende variable28. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V2*29. Dummy-variabel for kommunetype30. Dummy-variable for hovedstadsområdet31. Dummy-variabel for lille ø-kommuneAnalyse af kommunernes udgifter til administration pr. indbyggerI analysen af kommuners udgifter til administration opstilles en statistisk model, dvs. enmodel hvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generelle modeltestet ned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventede fortegn.31Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.++/-+/-+++++++++--+-Forventetfortegn

I tabel 13.4.2.3 ses den eneste model, som på baggrund af de mulige forklarede variablekan forklare variationen i kommunens udgifter til administration. I modellen indgår variable-ne "indbyggertal (logaritmisk)", en ressourcevariabel, ”rejsetid” samt "børn af enlige forsør-gere". Modellen forklarer ca. 55 pct. af variationerne i kommunernes udgifter til administra-tion, hvilket er en forbedring på 11 procentpoint i forhold til den opnåede forklaringsgrad ibetænkning 1361.Analysen viser, at kommunens udgifter til administration øges ved stigende andel af børnaf enlige forsørgere. Denne faktor kan tolkes bredt som indikator for befolkningsgrupper,der trækker mere end gennemsnitligt på de kommunale administrative ydelser. Det kaneksempelvis tænkes at påvirke det administrative ressourceforbrug gennem f.eks. øgedebehandlingslængde og sager på børnepasningsområdet og udsatte børn og ungeområdet.Endvidere viser analysen, at der er en negativ signifikant sammenhæng mellem det loga-ritmiske indbyggertal og variationerne i kommunernes udgifter til administration, hvilket in-dikerer, at de administrative udgifter falder i takt med, at kommunestørrelsen stiger. Denlogaritmiske model indikerer dog, at stordriftsfordelene flader ud, når kommunestørrelsenbliver meget stor. Analysen viser også en positiv sammenhæng mellem spredt bebyggelse(høj rejsetid) og variationer i kommunernes udgifter til administration.Ressourcevariablen indgår i modellen med positivt fortegn, hvilket indikerer, at kommunermed et højere beskatningsgrundlag bruger flere penge på administration.Tabel 13.4.2.3. Udgifter til administration pr. indbygger, 2010VariablePara-meterestimatKonstantledIndbyggertal (loga-ritme)Beskatnings-grundlaget, V2RejsetidBørn af enlige for-sørgere, V1Adj. R2= 55,22 %306,8169,951,138,50,49430,4006<0,0001<0,00012,10591,35220,0310,0100,27180,00291,55535.375,1-662,0Robustestandard-fejl73,5179,0Standar-diseredekoeffi-cienter0-0,478200,000401,5383P-værdiVIF

For at robusthedstjekke resultatet, er modellen er også estimeret på 2009-data og på gen-nemsnitværdier for udgifter og forklarende variable i perioden 2008-2010. Resultaterne un-derstøtter modellen i tabel 13.4.2.3. Parameterestimaterne for 2009 er dog påvirket mar-kant af tre outliere, men alene i dette år, og ikke på gennemsnitsdata.Det kommunale udligningssystem består af en landsudligning, men også af en hoved-stadsudligning, og det ønskes derfor undersøgt, hvordan kriterierne påvirker variationer iadministrationsudgifterne pr. indbygger, når hovedstadskommunerne betragtes separat.Det har dog ikke været muligt at opstille en anvendelig model, der kan forklare variationer ide 34 hovedstadskommuners udgifter til administration pr. indbygger.KonklusionAnalysen vedrørende administrationsudgifter viser, at en høj belastning af socioøkonomi-ske forhold også kan påvirke kommunernes udgifter til administration. Analysen kan givestøtte til, at det overvejes at genindføre "børn af enlige forsørgere" som socioøkonomiskkriterium, og analysen støtter det demografiske kriterium rejsetid. Endvidere viser analy-sen, at der er aftagende stordriftsfordele forbundet ved administrationsudgifterne, og atkommuner med et mere gunstigt beskatningsgrundlag afholder flere administrationsudgif-terne.Det har ikke været muligt at opstille en model for hovedstadskommunerne.

13.4.3. Biblioteks-, fritids- og kulturudgifterKommunernes udgifter til biblioteker, fritids-, sports- og kulturaktiviteter omfatter de samle-de nettodriftsudgifter til fritidsområder (parker, idrætsanlæg), folkebiblioteker, kulturel virk-somhed (museer, biografer, teater og musik) samt folkeoplysninger og fritidsaktiviteter.De samlede kommunale biblioteks-, fritids- og kulturudgifter udgjorde i 2010 11,1 mia. kr.svarende til 3,6 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifternevarierede samme år mellem 941 kr. pr. indbygger til 3719 kr. pr. indbygger, mens det væg-tede gennemsnit udgjorde 1999 kr. pr. indbygger. Varianskoefficienten i 2010 var 0,28. Iforhold til andre kommunale udgiftsområder er dette område således præget af en moderatspredning i kommunernes udgiftsniveau.Den relative store spredning i kommunernes kulturudgifter kan afspejle såvel forskelle iudgiftsbehov som forskelle i serviceniveau. Endvidere er der en betydelig forskel i det gen-nemsnitlige udgiftsniveau pr. indbygger i forskellige kommunetyper. I bykommuner var bib-lioteks-, fritids- og kulturudgifterne i 2010 i gennemsnit 2.243 kr. pr. indbygger (uvægtetgennemsnit), mens udgifterne var 1.753 kr. pr. indbygger i de andre kommunetyper (uvæg-tet gennemsnit). Samme tendens gjorde sig også gældende i 2008 og 2009.Tidligere analyserI betænkning 1361 fra 1998 blev variationer i kommunernes udgifter pr. indbygger til biblio-teks-, fritids- og kulturområdet analyseret i en model med følgende forklarende variable:landdistriktsgraden, udskrivningsgrundlaget, andelen af udpendlere i forhold til antal ar-bejdspladser samt andelen af udlændinge. Analysen fra 1998 viser, at udgifterne er sti-gende i takt med en faldende landdistriktsgrad, hvilket peger på, at byområder har et høje-re udgiftsniveau pr. indbygger på kulturområdet end landområdet. Endvidere viser analy-sen en positiv sammenhæng mellem kulturudgifterne og udskrivningsgrundlaget samt an-delen af udlændige, mens udgifterne stiger med faldende andel udpendlere. Modellen i be-tænkning 1361 forklarer knap 60 pct. af variationerne i kommunens udgifter til biblioteker,fritids-, sports- og kulturområdet.En anden relevant undersøgelse er Kulturvaneundersøgelsen 2004.32Denne undersøgel-se forsøger ikke at forklare variationer i kommunernes kulturudgifter, men har bl.a. fokuspå, hvem der ikke benytter kulturtilbud, kulturens geografi samt kulturvaner blandt danske-re med anden etnisk baggrund. Undersøgelsen viser bl.a., at alder, uddannelse, urbanise-ring og beskæftigelse har betydning for, hvorvidt personer benytter sig af kulturtilbud. Deter særligt ældre (over 30-årige), personer uden erhvervsuddannelse, personer uden be-32

skæftigelse eller personer bosat i landkommuner, somikkeanvender kulturelle tilbud. I detidligere kulturvaneundersøgelser er der også vist en tydelig positiv sammenhæng mellemurbaniseringsgrad og kulturvaner. En sammenhæng, som dog er blevet lidt udjævnet medtiden, om end den stadig findes.Kulturvaneundersøgelsen 2004 belyser endvidere om kulturvaner blandt danskere medanden etnisk baggrund adskiller sig fra danske danskeres. Resultaterne viser, at indvan-drere/efterkommere bruger bibliotekerne oftere end danskere med dansk baggrund, nårder i øvrigt er taget højde for en lang række karakteristika ved respondenterne. Dette skyl-des formentligt, at bibliotekerne bruger kræfter på at udbyde særlige tilbud og ydelser tildisse befolkningsgrupper. Omvendt benytter indvandrere/efterkommere sig mindre grad aftilbud vedr. teater, koncerter, sportsarrangementer m.m. end danskere med dansk bag-grund.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende variable i analysen:Tabel 13.4.3.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til biblioteks-, fri-tids- og kulturområdetForklarende variableDemografi1. Andel 16-29-årigeVariable vedrørende tilgængelighed (korrigerende)2. Rejsetid3. Landdistriktsgrad4. Urbaniseringsgrad5. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V37. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V48. Børn i familier med lav uddannelse V1, V29. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V611. Personer med lav indkomst V1, V212. Indvandrere og efterkommere+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+Forventetfortegn

NormeringDer er ikke på forhånd antagelser om, at det er en bestemt demografisk gruppe som er po-tentiel brugergruppe for bibliotekerne og andre kulturtilbud, se dog særskilt nedenfor omdemografi. På trods af at faste omkostninger udgør en stor andel, og variationen med an-tallet i brugergruppen er mindre udtalt end på andre områder, må det dog forventes, at denpotentielle brugergruppe stiger med antallet af indbygger i kommunen. Samlet set vælgesdet at normere med det samlede indbyggertal i kommunen.Forventede sammenhængeSocioøkonomiske forholdDe forklarende variable, som indgår som mulige socioøkonomiske kriterier – nuværendesåvel som nye – afspejler kommunernes sociale profil, som ventes at indebære et udgifts-pres for kommunerne. På kulturområdet ventes en høj grad af social belastning at medførehøjere udgifter til kulturområdet, idet kommunerne udbyder særlige kulturelle tilbud ogydelser til disse befolkningsgrupper. Eksempelvis stiller biblioteker computere til rådighed,laver særlig information til indvandrere og giver hjælp til jobsøgning, ligesom der gives støt-te til projekter, som inddrager børn og unge fra udsatte boligområder i kulturlivet. Tidligereanalyser peger dog også på, at nogle socioøkonomiske karakteristika som uddannelse og

arbejdsmarkedstilknytning kan være forbundet med færre kulturudgifter, idet disse grupperi mindre grad efterspørger kulturelle tilbud. Etnisk tilhørsforhold kan endvidere have betyd-ning for øget efterspørgsel efter nogle kulturtilbud og mindre efterspørgsel efter andre kul-turtilbud. Det er derfor ikke helt entydigt, om der kan forventes en positiv eller negativsammenhæng mellem omfanget af sociale problemer og kulturudgifter pr. indbygger.TilgængelighedTilgængeligheds-variablene og dummy-variablene for kommunetype illustrerer de variatio-ner i udfordringer, som kommunerne står over for som følge af forskelle i befolkningstæt-hed og geografisk struktur i kommunen. I kommuner med korte afstande og tæt befolkningventes udbuddet af veludstyrede biblioteker, svømmehaller, teatre, sportsfaciliteter m.m. atvære større end i kommuner med lange afstande og spredt befolkning, og dermed ventesudgifterne i tætbefolkede kommuner at være højere end i kommuner med lille befolknings-tæthed. Kulturvaneundersøgelserne viser endvidere, personer bosat i hovedstadsområdetog større byer, har et højere kulturforbrug end personer bosat i landkommuner. Omvendtmå der forventes en bedre kapacitetsudnyttelse i de tættere befolket kommuner, som demindre befolkede kommuner ikke har mulighed for. Det skyldes i høj grad, at de fleste kul-turelle udbud har en meget høj kapacitet, f.eks. svømmehaller eller biblioteker. Der kansåledes både være en positiv eller negativ sammenhæng mellem en høj grad af tilgænge-lighed og kommunens biblioteks-, fritids- og kulturudgifter. Der er dog næppe tale om, attilgængelighed udtrykker et behov, idet det snarere er udbuddet, som påvirker efterspørgs-len. Variablene omhandlende tilgængelighed er derfor primært inkluderet i analysen for atkorrigere parameterestimaterne af de socioøkonomiske variable.VelstandRessourcevariablene fungerer som en indikator for kommunens ressourcer, og den kanogså være et udtryk for borgernes efterspørgsel til serviceudbud fra den offentlige sektor.Borgernes efterspørgsel efter kulturelle udbud er stigende med borgernes velstand. Sam-menhængen mellem velstand og kommunernes biblioteks-, fritids- og kulturudgifter kanbåde betragtes som, at velhavende kommuner ønsker at opprioritere området, eller at hø-jere velstand er et udtryk for større efterspørgsel efter kommunale tilbud. Der ventes altsåen positiv sammenhæng mellem ressourcevariablen og kommunernes udgifter til biblio-teks-, fritids- og kulturområdet. Ressourcevariablen medtages alene for at korrigere for eneventuelt påvirkning af resultatet vedrørende de socioøkonomiske faktorer, og variablen erikke tænkt som et muligt kriterium i tilskuds- og udligningssystemet.PendlingDet forventes, at pendling fra en kommune vil påvirke udgiftsniveauet på kulturområdet,idet pendlere i en vis grad vil gøre brug af biblioteker, fritids- og kulturaktiviteter i indpend-lingskommunen og ikke i bopælskommunen. Der forventes således en positiv sammen-

hæng mellem andelen af indpendlere og biblioteks-, fritids- og kulturudgifterne og en nega-tiv sammenhæng mellem andelen af udpendlere og biblioteks-, fritids- og kulturudgifterne. Idet omfang, det alene er kapacitetsudnyttelsen, som stiger med indpendling, dvs. hvor derblot er flere, som benytter biblioteket uden, at det medfører flere ansatte eller større bog-bestand, vil sammenhængen dog ikke optræde. Det samme gælder, hvis der fås en laverekapacitetsudnyttelse ved udpendling. Hvis det ikke kun er kapacitetsudnyttelsen, der stigermed indpendling, kan indpendling i en vis forstand være et udtryk for et udgiftsbehov.DemografiIfølge kulturvaneundersøgelsen 2004 ses en lidt større brug af biblioteker, fritids- og kultu-relle tilbud hos unge mennesker i alderen 16-29 år end i den resterende del af befolkning.Efterspørgslen efter kulturelle tiltag ventes således at være lidt større for denne alders-gruppe, og der forventes en positiv sammenhæng mellem andelen af 16-29-årige og biblio-teks-, fritids- og kulturudgifter. Som tidligere beskrevet indgår demografisk udgiftsbehovseparat i udgiftsbehovsopgørelsen, så variablen har alene til grund at tage højde for detforhold, hvis den påvirker resultatet vedrørende de socioøkonomiske faktorer.Screening af variable – test 2 til 6Udgiftsområdet er præget af, at fejlleddet fra den simple model har en meget høj varians,samt af en del fortegnsskift på kommuners residual (forskellen mellem beregnet og det fak-tiske udgiftsbehov) henover årene.I tabel 13.4.3.2 er vist de variable, som efter gennemførelsen af den indledende screeningaf variable findes relevant at inddrage i analyserne. Evt. markeringer med "*" indikerer, atvariablen inddrages, men vurderes at skulle anvendes med en vis forsigtighed.

Tabel 13.4.3.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil biblioteks-, fritids- og kulturområdet efter screening (test 2 til 6)Tilbageværende forklarende variable efter testDemografi1. Andel 16-29-årigeVariable vedrørende tilgængelighed2. Rejsetid3. Landdistriktsgrad4. Urbaniseringsgrad5. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1, V2,V37. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V3*-V4*8. Børn i familier med lav uddannelse V29. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V611. Personer med lav indkomst V1*, V212. Indvandrere og efterkommerePotentielle nye socioøkonomiske kriterier13. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse14. Andelen af almennyttige boliger15. Udlændinge med lav uddannelse16. Børn af enlige forsørgere V1, V217. Børn i familier med straffelovsovertrædelse18. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig*19. Udsatte forældre V5-V820. Børn, som er flyttet V5,V8,V921. Udpendlere22. IndpendlerKorrigerende variable23. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V1-V2*24. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger25. Dummy-variabel for kommunetype26. Dummy-variabel for hovedstadsområdet+++/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/--+,

I analysen af kommuners biblioteks-, fritids- og kulturudgifter opstilles en statistisk model,dvs. en model hvor alle forklarende variable i udgangspunktet inddraget. Den generellemodel er testet ned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventet for-tegn. Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres ligningen med GLS i en samletSUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.På baggrund af de mulige forklarende variable præsenteres den stærkeste model i tabel13.4.3.3. Modellen forklarer ca. 60 pct. af variationerne i kommunernes udgifter på biblio-teks-, fritids- og kulturområdet, hvilket svarer til forklaringsgrad i modellen i betænkning1361.Analysen viser, at kommunernes udgifter til biblioteks-, fritids- og kulturområdet har en po-sitiv sammenhæng med andelen af ”familier i visse boligtyper”, ”personer uden beskæfti-gelse” og urbaniseringsgraden.De socioøkonomiske variable "personer uden beskæftigelser" og ”familier i visse boligty-per” skal opfattes som bredere paraplyvariable, der har til hensigt at afspejle den socialebelastning, som medfører et udgiftspres i kommunerne. Analysen viser, at udsatte bolig-forhold samt en større andel ledige og personer udenfor arbejdsstyrken giver stigende ud-gifter til biblioteks-, fritids- og kulturområdet pr. indbygger. Det kan som sagt være forårsa-get af de særlige kulturelle tilbud, som kommunerne stiller til rådighed for disse befolk-ningsgrupper, og variablene tolkes derfor som et udtryk for behov.Den positive sammenhæng mellem kulturudgifter pr. indbygger og urbaniseringsgradenstemmer overens med resultater fra tidligere analyser, som finder, at der er en tydeligsammenhæng mellem urbaniseringsgraden og kulturvaner.

13.4.3.5 I modellen for hovedstadskommunerne indgår nogle andre socioøkonomiske vari-able, som dog også omfatter boligstrukturen.Tabel 13.4.3.5. Analyse af udgifter til bibliotek, fritid og kultur pr. indbygger, 2010, hoved-stadskommunerVariableParameterestimatKonstantledUdlejede beboel-seslejligheder, V2Indvandrere ogefterkommereBeskatnings-grundlaget, V1Adj. R2= 55,19 %KonklusionAnalysen af variationer i udgifter til kulturområdet pr. indbygger viser, at udgiftsområdet erpræget af et socioøkonomisk udgiftspres. Analysen viser en sammenhæng mellem variati-oner i udgifterne og de socioøkonomiske paraplyvariable "familier i visse boligtyper" og”personer uden beskæftigelse”. Endvidere viser analysen en positiv sammenhæng mellemkulturudgifterne og urbaniseringsgraden, hvilket er i tråd med tidligere analyser.For hovedstadskommunerne viser analysen en positiv sammenhæng mellem de nuværen-de socioøkonomiske kriterier ”udlejede beboelseslejligheder” og ”indvandrere og efter-kommere” samt beskatningsgrundlaget. Sammenhængen mellem kulturudgifter og beskat-ningsgrundlaget kan tolkes som, at bedrestillede kommuner har højere udgifter på kultur-området enten grundet større udbud eller højere efterspørgsel end i andre kommuner.13.4.4. Udgifter til kommunale vejeKommunernes udgifter til veje omfatter de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter til vej-vedligeholdelse, belægning, vintertjeneste, vejanlæg samt standardforbedringer af færd-selsarealer. Analysen af udviklingen i kommunernes udgifter til kommunale veje omfatter imodsætning til de øvrige udgiftsområder ikke kun driftsudgifter, men også anlægsudgifter,idet der ofte er forskelle mellem kommunerne, om vejudgifterne konteres under drift elleranlæg.0,0490,0140,32460,00131,115549,016,20,47960,00461,90342.296,833,7Robustestandard-fejl73,212,9Standar-diserede ko-efficienter00,388800,013301,7580P-værdiVIF

De samlede kommunale driftsudgifter til veje udgjorde i 2010 5,3 mia. kr. svarende til godt2,5 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifterne til veje sam-me år varierede mellem 154 kr. pr. indbygger til 2.766 kr. Det vægtede gennemsnit i 2010udgjorde 961 kr. pr. indbygger, og varianskoefficienten samme år var 0,36. I forhold til an-dre kommunale udgiftsområder er dette område præget af en forholdsvis stor spredning ikommunernes udgiftsniveau.For anlægsudgifterne betragtes et gennemsnit af anlægsudgifterne over den seneste til-gængelige 3 års periode, da anlægsudgifterne kan variere meget år for år. De samledekommunale anlægsudgifter til veje for perioden 2008-2010 udgjorde i gennemsnit 2,4 mia.kr. pr. år. De gennemsnitlige anlægsudgifterne til veje varierede fra 0 kr. pr. indbygger til891 kr. pr. indbygger, og det vægtede gennemsnit udgjorde 430 kr. pr. indbygger. Varians-koefficienten for perioden var 0,54, hvilket indikerer en markant spredning i kommunernesanlægsudgifter til veje i perioden 2008-2010.Tidligere analyserI betænkning 1361 fra 1998 blev kommunernes udgifter pr. indbygger til veje forklaret udfra antal meter vej pr. indbygger samt det logaritmiske indbyggertal. Analysen fra 1998 vi-ste, at højere antal meter vej pr. indbygger medførte højere udgifter til kommunale veje,mens en stigning i folketallet medførte færre udgifter til kommunale veje pr. indbygger. Mo-dellen forklarede godt 40 pct. af variationerne i kommunernes udgifter på området.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende variable i analysen:

Forventede sammenhængeTilgængelighedDet ønskes undersøgt om, der er en forskel på udgifterne til kommunale veje pr. indbyggermellem kommunerne med forskellige grader af tilgængelighed.KommunetypeDet ønskes undersøgt om, der er en forskel på udgifterne til kommunale veje pr. indbyggermellem forskellige kommunetyper.VelstandVelstandsvariablen fungerer som en indikator for kommunens ressourcer, samtidig med atden også kan være et udtryk for borgernes efterspørgsel efter gode veje. Borgernes efter-spørgsel eller kommunens afholdelse af udgifter på området ventes at være stigende medvelstanden. Velstandsvariablen medtages alene for at tage højde for det forhold, hvis denpåvirker resultater vedrørende udgiftsbehovsvariablene.BefolkningsfremgangI tilfælde af en markant befolkningsfremgang kan det forventes, at der kan være tilpas-ningsproblemer med at udvide den kommunale service til det nye befolkningsniveau. Nyeindbyggere bidrager til kommunernes skattegrundlag og kommunerne kompenseres end-videre for den demografiske udvikling via de demografiske kriterier i den kommunale til-skuds- og udligningsordning. Der sigtes altså i disse analyser på at afspejle merudgifter udover denne kompensation. Der henvises dog også til betragtningerne om øvrige værktøjertil håndtering af evt. merudgifter, som måtte have en mere springende eller forbigåendekarakter (f.eks. i form af anlægsbehov), jf. betragtningerne om kriterium for befolknings-fremgang i afsnit 13.2.2.PendlingBåde ind- og udpendling ventes at slide på vejnettet og dermed øge vejudgifterne.Vej og bilerMeter vej pr. indbygger.Et stort antal meter vej pr. indbygger forventes at medføre højere vejudgifter pr. indbygger,idet vedligeholdelse af et stort vejnet til relativt få indbyggere alt andet lige er dyrere forkommunen end, hvis relativt flere indbygger anvender et vejnet af samme størrelse. Om-vendt vil et større antal indbygger pr. meter vej give mere slidtage og dermed kræve størrevedligeholdelse. Det er derfor ikke muligt at afgøre om variablen vil være positivt eller ne-gativt korreleret med vejudgifterne pr. indbygger.

Personbiler pr. indbygger.Det forventes, at et stort antal biler pr. indbygger indebærer en høj anvendelsesgrad – ogdermed mere slid på vejnettet, hvilket medfører højere vejudgifter pr. indbygger. Det for-ventes altså en positiv sammenhæng mellem antal personbiler pr. indbygger og kommu-nernes udgifter til veje.Lastbiler pr. indbygger.Tunge køretøjer er en hårdere belastning for vejnettet end lette køretøjer, og der ventes enpositiv sammenhæng mellem antal lastbiler pr. indbygger og udgifter til veje pr. indbygger.AnalyseresultaterUdgangspunktet for analysen af kommunernes vejudgifter er opstilling af en model, sominddrager alle de forklarende variable. Den generelle model testes ned til kun at indeholdesignifikante forklarende variable med de forventede fortegn. Estimationsmetoden er OLS.Det er ikke lykkedes at finde en model, der kan forklare variationer i kommunernes drifts-og anlægsudgifter til veje. Som udgangspunkt kan der opstilles en model, hvor rejsetidindgår som forklarende variabel, men modellen er stærkt påvirket af outliere. Fjernes disseobservationer fra modellen, er der en betydelig lavere sammenhæng mellem rejsetid ogkommunernes drifts- og anlægsudgifter til kommunale veje.33Der er endvidere forsøgt at opdele kommunerne efter kommunetype (bykommune, mel-lemkommune, landkommune og yderkommuner) samt en opdeling i hovedstadskommunerog andre kommuner, men heller ikke inden for de enkelte kommunetyper kan der opstillesen model, som kan forklare kommunernes drifts- og anlægsudgifter til kommunale veje.Grundet, at der ikke har kunnet opstilles en model for dette udgiftsområde, indgår detteudgiftsområde ikke i den samlede model i afsnit 13.5.KonklusionAnalyserne af dette udgiftsområde viser ikke signifikant sammenhæng med hverken dettidligere kriterium for meter vej pr. indbygger – svarende til det tidligere såkaldte ”vejkriteri-um” – eller det nuværende tilgængelighedskriterium (rejsetid), som i dag indgår i udgifts-behovsopgørelsen.

13.4.5. Udgifter til kollektiv trafikKommunernes udgifter til kollektiv trafik omfatter de samlede nettodriftsudgifter til kollektivtrafik, herunder udgifter til busdrift, færgedrift, lufthavne samt jernbanedrift. De samledekommunale udgifter til kollektiv trafik udgjorde i 2010 3,3 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af desamlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifterne varierede samme år fra 181kr. pr. indbygger til 10.409 kr., mens det vægtede gennemsnit udgjorde 604 kr. pr. indbyg-ger. Varianskoefficienten samme år var 1,59. I forhold til andre kommunale udgiftsområderer dette område således præget af en markant høj spredning i kommunernes udgiftsniveaupr. indbygger. Det er især Læsø Kommune, som er årsag til den høje spredning på detteudgiftsområde. Læsø Kommunes udgifter til kollektiv trafik pr. indbygger er 10.409 kr.,mens Lolland med de næsthøjeste udgifter til kollektiv trafik pr. indbygger har udgifter på1.519 kr. pr. indbygger.Der ses særligt høje udgifter hos Lolland, Dragør, Rødovre og Lejre, samt små ø-kommuner som Læsø, Fanø, Ærø og Samsø. Det vægtede gennemsnit for de resterende90 kommuner er 583 kr. pr. indbygger, og varianskoefficienter falder til 0,34. Det vægtedegennemsnit for Lolland, Dragør, Rødovre, Lejre, Læsø, Fanø, Ærø og Samsø i 2010 ud-gjorde 1.441 kr. Denne relative store spredning peger på, at det kan være vanskeligt at op-stille en samlet model til forklaring af udgifterne hos 98 kommuner.Opdeles kommunerne efter kommunetype, ses en mindre forskel i det vægtede gennem-snit. Det er højere for bykommuner og yderkommuner (som i høj grad trækkes op af før-nævnte 8 kommuner). For bykommuner udgjorde det vægtede gennemsnit af udgifter tilkollektiv trafik i 2010 689 kr. pr. indbygger, i mellemkommunerne 488 kr. pr. indbygger, ilandkommunerne 504 kr. pr. indbygger og i yderkommuner 666 kr. pr. indbygger.Tidligere analyserVariationer i kommunernes udgifter vedrørende kollektiv trafik er ikke tidligere belyst ikendte analyser.Forklarende variableDet ønskes undersøgt om socioøkonomiske faktorer og strukturelle faktorer påvirker kom-munernes udgifter til kollektiv trafik, og følgende variable inddrages derfor i analysen:

Tabel 13.4.5.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til kollektiv trafikForklarende variableStrukturelle kriterier1. Vækst i befolkningstallet, V22. Indbyggertal (logaritme)Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. Befolkningstæthed7. ArealNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf8. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V39. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V410. Børn i familier med lav uddannelse V1,V211. Udlejede beboelseslejligheder V1-V312. Familier i visse boligtyper V1-V613. Personer med lav indkomst V1, V214. Indvandrere og efterkommere15. Enlige over 65 år V1-V516. Handicappede17. Psykiatriske patienterNye socioøkonomiske kriterier18. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse19. Andelen af almennyttige boliger20. Indpendlere21. Udpendlere22. Pendler23. Familier med bil24. Familier med mindst 2 biler25. Familier uden bilerKorrigerende variable26. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V1-V227. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger27. Dummy-variabel for kommunetype+/-+/-+/-+++++--++++++++++++/-+/-+/-+/-+-+/-Forventetfortegn

NormeringDer er ikke på forhånd nogen antagelse om en bestemt demografisk gruppe som potentieltbrugergruppe. Der normeres derfor med kommunens samlede indbyggertal.Forventede sammenhængeSocioøkonomiske kriterierDer er inddraget socioøkonomiske faktorer, som kunne tænkes at kendetegne personer,der ikke har egen bil, og dermed i højere grad vil anvende et kollektivt trafiktilbud, hvilketmedfører højere udgifter pr. indbygger. De socioøkonomiske variable er dermed tænkt somvariable, der repræsenterer et udgiftsbehov.Tilgængelighed og kommunestørrelseEn lav grad af tilgængelighed kan indebære længere strækninger, som skal dækkes af denkollektive trafik og dermed medføre højere udgifter pr. indbygger. Hvis kapacitetsudnyttel-sen endvidere er lav på grund af spredt befolkning, medfører det også højere udgifter. Derkan dog være en højere efterspørgsel efter kollektiv trafik i byområderne. Der er derfor ikkeentydigt, om der er en negativ eller positiv sammenhæng mellem graden af tilgængelighedog udgifterne til kollektiv trafik. Variable vedrørende tilgængelighed vurderes at være enegentlig udgiftsbehovsvariable inden for dette udgiftsområde.KommunetypeDet undersøges, om der er forskel på kommunernes udgifter til kollektiv trafik i forskelligekommunetyper.VelstandBeskatningsgrundlaget fungerer som mål for henholdsvis kommunernes ressourcer ogborgerne efterspørgsel og krav til den offentlige sektor. Sammenhængen mellem variablenog kommunernes udgifter til kollektiv kan enten betragtes som, at velhavende kommunerhar mulighed for at afholde højere udgifter på området eller, at f.eks. højere beskatnings-grundlag pr. indbygger, medfører en øget efterspørgsel efter kommunens service vedr. kol-lektiv trafik. På den anden side kan det også tænkes, at kommuner med relativt stor vel-stand ikke mærker den store efterspørgsel efter kollektive trafikudbud, idet borgerne i høje-re grad anvender egne privatbiler. Velstandsvariablen medtages alene for at tage højde fordet forhold, hvis den påvirker resultatet vedrørende udgiftsbehovsvariablene.

BefolkningsfremgangI tilfælde af en markant befolkningsfremgang kan det forventes, at der kan være tilpas-ningsproblemer med at udvide den kommunale service til det nye befolkningsniveau. Nyeindbyggere bidrager til kommunernes skattegrundlag og kommunerne kompenseres end-videre for den demografiske udvikling via de demografiske kriterier i den kommunale til-skuds- og udligningsordning. Der sigtes altså i disse analyser på at afspejle merudgifter udover denne kompensation. Der henvises dog også til betragtningerne om øvrige værktøjertil håndtering af evt. merudgifter, som måtte have en mere springende eller forbigåendekarakter (f.eks. i form af anlægsbehov), jf. betragtningerne om kriterium for befolknings-fremgang i afsnit 13.2.2.PendlingHvis pendlingen sker med kollektive transportmidler ventes det at medføre højere udgiftertil kollektiv trafik pr. indbygger. Pendling afprøves som et egentlig udgiftsbehovskriteriuminden for dette udgiftsområde.BilparkFamilier med bil ventes i mindre grad at anvende kollektive trafiktilbud, så der ventes ennegativ sammenhæng mellem familier med bil og udgifterne til kollektiv trafik pr. indbygger,og en positiv sammenhæng mellem familier uden bil og udgifterne til kollektiv trafik pr. ind-bygger.AnalyseresultaterI analysen af kommuners udgifter til kollektiv trafik opstilles en statistisk model, dvs. enmodel hvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generelle modeltestet ned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventede fortegn.Estimationsmetoden er OLS.På baggrund af ovenstående forklarende variabel, har det dog ikke været muligt at opstilleen model, som kan forklare kommunernes udgifter til kollektiv trafik. Der er forsøgt at laveen analyse på alle kommunerne, men Læsø Kommune er så markant en outlier, at dendominerer modellens resultater. Selv hvis Læsø kommune udelades af analysen, er detikke muligt at opnå en model, som har nogen forklaringskraft.Endvidere er der forsøgt at gennemføre analyser isoleret set for enkelte kommunegruppersom bykommuner eller hovedstadskommuner, men heller ikke i disse tilfælde er det muligtat finde en model med forklaringskraft.Grundet, at der ikke har kunnet opstilles en model for dette udgiftsområde, indgår detteudgiftsområde ikke i den samlede model i afsnit 13.5.

KonklusionDet har ikke været muligt at opstille en model, der forklarer kommunernes udgifter til kol-lektiv trafik, og analyserne giver således heller ikke anledning til at pege på nye kriterier.13.4.6. Udgifter til børnepasning (dagtilbud til børn)Kommunernes udgifter til børnepasning omfatter de samlede nettodriftsudgifter til søsken-detilskud, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, forældre på børnepasningsorlov,dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, åbne pædagogiske tilbud, le-gestuer, tilskud til privatinstitutioner samt sprogstimulering til børn i førskolealderen.De samlede kommunale udgifter til børnepasning udgjorde i 2010 25,7 mia. kr. svarende til8,3 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifterne varieredesamme år fra 43.727 kr. pr. 0-5-årige til 86.120 kr. pr. 0-5-årig med et vægtet gennemsnitpå 65.680 kr. pr. 0-5-årig. Udgifterne varierede fra 2.695 kr. pr. indbygger til 6.552 kr. pr.indbygger. Varianskoefficienten er 0,12 i 2010, hvilket indikerer, at i forhold til andre kom-munale udgiftsområder er børnepasningsområdet præget af en relativ lav spredning ikommunernes udgiftsniveau pr. 0-5-årig.Tidligere analyserI betænkning 1361 fra 1998 blev der lavet en analyse af variationen i kommunernes udgif-ter til børnepasning. Udgifterne til børnepasning blev normeret med antallet af 0-6-årige, ogvariationerne i kommunernes udgifter blev forklaret ved hjælp af en dummy-variabel forhovedstadskommuner, andelen af familier med tre eller flere børn, andelen af udlejede be-boelseslejligheder og 20-66-årige erhvervsaktive kvinder. Børnepasningsudgifterne var sti-gende med en stigende andel af udlejede beboelseslejligheder og erhvervsaktive kvinder,mens børnepasningsudgifterne var faldende med en stigende andel af familier med 3 ellerflere børn. Dummy-variablen indikerede, at hovedstadskommuner havde højere børnepas-ningsudgifter end øvrige kommuner. Modellen forklarer ca. 52 pct. af variationerne i kom-munernes udgifter.COWI har udarbejdet en undersøgelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. betyd-ningen af socioøkonomiske faktorer for udgifter, der ellers ikke betegnes som et socialt ud-giftsområde, jf. kapitel 10 og 11. Undersøgelsen omfatter bl.a. socioøkonomiske faktorersbetydning for børnepasningsområdet, interview og workshops med kommunerne samt enlitteraturgennemgang af tidligere undersøgelser vedr. offentlige udgifter til børnepasning.Undersøgelsens overordnede konklusion er, at socioøkonomiske faktorer påvirker kom-munernes udgifter til dagpasning.

COWI's undersøgelse peger på nogle overordnede årsager, som medfører et behov forsærlig kommunale ydelser og dermed øgede kommunale udgifter på dagpasningsområdet:børn med sociale og emotionelle problemer, børn med handicap, tosprogede børn samtnedsat forældrebetaling.Litteraturgennemgangen i COWI's undersøgelse peger på, at børn med sociale og emotio-nelle problemer ofte er kendetegnet ved forældre med misbrugsproblemer, somatiske ellerpsykisk sygdom, arbejdsløshed, lav uddannelse, dårlig økonomi og vold i hjemmet. Kom-muner kan således opleve et udgiftspres på dagpasningsområdet, hvis de har mange børnfra ressourcesvage familier og skal gøre en særlig indsats for at bryde den negative socia-le arv.En anden undersøgelse foretaget af AE-rådet viser dog, at børn af indvandrere og efter-kommer, ufaglærte og personer med lav indkomst oftere ikke er i dagtilbud end andre børni samme aldersgruppe. Undersøgelse fra AE-rådet (2010) viser, at dækningsgraden pådagtilbud er relativ høj. I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i entendagpleje eller institution. Men hvorvidt børnene er i dagtilbud, afhænger af forældrenes ar-bejdsmarkedstilknytning, herkomst, udannelse og indkomst. Andelen af børn, der ikke er idagtilbud, er op til 4 gange højere, hvis begge forældre er uden arbejde.34I COWI’s undersøgelse deltog også enkelte udvalgte kommuner, som desuden nævner, atbørn med mødre med skiftende partnere og børn af unge enlige mødre på overførselsind-komst, uden uddannelse og uden netværk mv. kan være udsatte grupper. Kommunernefremhæver generelt, at tosprogede børn medfører ekstra udgifter til sprogstimulering mv.,ligesom nedsat forældrebetaling ved økonomiske eller socialpædagogiske fripladser ogsøskendetilskud øger kommunernes udgifter. Ligeledes peger kommunerne på, at en storandel af børn med handicap/diagnoser kræver ekstra ressourcer.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende forklarende variable i analyserne:

Tabel 13.4.6.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til børnepasningForklarende variableStrukturelle forhold1. Vækst i befolkningstallet V22. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V8Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V49. Børn i familier med lav uddannelse V1,V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V612. Personer med lav indkomst V1, V213. Indvandrere og efterkommere14. Psykiatriske patienterPotentielle nye socioøkonomiske kriterier15. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse16. Andelen af almennyttige boliger17. Udlændinge med lav uddannelse18. Tosprogede børn19. Børn af enlige forsørgere V1, V220. Børn i familier med straffelovsovertrædelse21. Udsatte forældre, V5-V822. Børn, som er flyttet, V1 og V523. Kvinders erhvervsfrekvens24. Børn med handicap25. Udpendlere26. PendlerKorrigerende variable25. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V1-V226. Beskatningsgrundlaget+++/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-++/-+++/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/--+Forventetfortegn

NormeringBørnepasning henvender sig primært til gruppen af 0-5-årige, hvorfor det findes relevant atnormere med denne befolkningsgruppe.Forventede sammenhængeSocioøkonomiske kriterierDet forventes, at jo større indikatorerne for omfanget af sociale problemer er, jo højere erudgifterne pr. barn. På den anden side nævner COWI's undersøgelse også, at personeruden erhvervsuddannelse, personer med lav indkomst og indvandrere/efterkommere be-nytter sig i mindre grad af børnepasningstilbud end andre personer med børn. Det trækkerisoleret set i retning af en negativ sammenhæng mellem de socioøkonomiske faktorer ogkommunernes udgifter til børnepasning. Det er derfor ikke entydigt, hvilken sammenhængder kan forventes mellem udgifterne til børnepasning og de socioøkonomiske variable.TilgængelighedLang rejsetid er et udtryk for lav tilgængelighed og forventes at indebære høje udgifter pr.barn. Omvendt kan det tænkes, at der er større koncentrationer af børn med sociale pro-blemer i de befolkningstætte byer og derfor højere udgifter pr. barn til følge. Det er derforikke entydigt om høj landdistriktsgrad, lav urbaniseringsgrad og lille befolkningstæthed vilindebære højere eller lavere udgifter pr. barn.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang formodes at afspejle nogle strukturelle problemstillinger i kommu-nen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Det forventes således, at en øget be-folkningstilbagegang indebærer højere udgifter til dagpasning pr. 0-5-årig.VelstandRessourcevariablene fungerer som mål for henholdsvis kommunernes ressourcer og bor-gernes efterspørgsel og krav til den offentlige sektor. En positiv sammenhæng mellem va-riablen og kommunernes udgifter til børnepasning kan tolkes som, at velhavende kommu-ner har mulighed for at afholde højere udgifter på området eller, at højere beskatnings-grundlag pr. indbygger, medfører en øget efterspørgsel efter kommunens service på bør-nepasningsområdet. Der forventes således en positiv sammenhæng mellem velstandsva-riablen og kommunernes udgifter til børnepasning. Ressourcevariablen er ikke en udgifts-behovsvariabel og medtages alene for at korrigere for det forhold, hvis den påvirker de an-dre estimater.

ArbejdsmarkedsstrukturTidligere analyser peger på, at flere kvinder på arbejdsmarkedet øger kommunernes udgif-ter til børnepasning. Erhvervsaktive kvinder har også tidligere (fra 1987 til 1995) indgået idet kommunale tilskuds- og udligningssystem som et socioøkonomisk kriterium. De senereårs udvikling i kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet har dog højst sandsynligt mindsketforskellene mellem kommunerne.BefolkningsfremgangI tilfælde af en markant befolkningsfremgang kan det forventes, at der kan være tilpas-ningsproblemer med at udvide den kommunale service til det nye befolkningsniveau. Nyeindbyggere bidrager til kommunernes skattegrundlag og kommunerne kompenseres end-videre for den demografiske udvikling via de demografiske kriterier i den kommunale til-skuds- og udligningsordning. Der sigtes altså i disse analyser på at afspejle merudgifter udover denne kompensation. Der henvises dog også til betragtningerne om øvrige værktøjertil håndtering af evt. merudgifter, som måtte have en mere springende eller forbigåendekarakter (f.eks. i form af anlægsbehov), jf. betragtningerne om kriterium for befolknings-fremgang i afsnit 13.2.2.KommunetypeDer inddrages en dummy-variabel dels for hovedstadsområdet, dels for kommunetype forat undersøge om udgifterne til børnepasning pr. 0-5-årige er højere i forskellige dele aflandet. Der er forskel på, hvordan kommunerne løser opgaven med dagpasning. Noglekommuner – især bykommuner – anvender primært vuggestuer og andre hovedsagligtdagpleje, og der er forskel i udgiftsniveauet forbundet herved. Det kan diskuteres, hvorvidtdenne forskel skal henføres til prioritering eller et reelt udgiftsbehov.Screening af variable – test 2 til 6Der gælder generelt for dette udgiftsområde, at variansen på fejlleddene er forholdsvis lav.Dog har de fleste variable et middelhøjt antal kommuner, hvis residual (det faktiske ud-giftsbehov fratrukket det beregnet udgiftsbehov) ændrer fortegn henover årene 2008 til2010.I nedenstående tabel er vist de variable, som efter gennemførelsen af den indledendescreening af variable findes relevant at inddrage i analyserne. Evt. markeringer med "*" in-dikerer, at variablen inddrages, men vurderes at skulle anvendes med en vis forsigtighed.

Tabel 13.4.6.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil børnepasning efter screening (test 2 til 6)Tilbageværende forklarende variable efter testStrukturelle forhold2. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid*4. Landdistriktsgrad*5. Urbaniseringsgrad*6. Befolkningstæthed*Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V49. Børn i familier med lav uddannelse V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V612. Personer med lav indkomst V1, V213. Indvandrere og efterkommere14. Psykiatriske patienterPotentielle nye socioøkonomiske kriterier15. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse16. Andelen af almennyttige boliger17. Udlændinge med lav uddannelse18. Tosprogede børn19. Børn af enlige forsørgere V1*20. Børn i familier med straffelovsovertrædelse21. Udsatte forældre, V5-V822. Børn, som er flyttet V1 og V523. Kvinders erhvervsfrekvensen24. Børn med handicap 0-5-årige25. Udpendlere26. PendlerKorrigerende variable27. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V1-V228. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger+++/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-++/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+/-+Forventetfortegn

I analysen af kommuners udgifter til børnepasning opstilles en statistisk model, dvs. enmodel hvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generelle model ertestet ned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventede fortegn.Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.I tabel 13.4.6.3 vises den stærkeste model på baggrund af de listede variable i tabel13.4.6.2 I modellen indgår ”familier i visse boligtyper”, ”personer uden erhvervsuddannel-se”, ”nedgang i befolkningstallet,” og beskatningsgrundlaget. Modellen forklarer 61 pct. afvariationerne i kommunernes udgifter til børnepasning, hvilket er en forbedring af model-lens forklaringsgrad i forhold til betænkning 1361.Analysen viser, at udgifterne til børnepasning pr. 0-5-årig stiger ved en højere andel af fa-milier i visse boligtyper og ved en befolkningstilbagegang. ”Familier i visse boligtyper” af-spejler en social profil ved befolkningssammensætningen, som kan bevirke et større ud-giftspres for kommunen i form af ydelser til offentlige pasningsordninger. Befolkningstilba-gegange afspejler sandsynligvis nogle strukturelle problemstillinger i kommunen, som kanindebære et behov for en særlig indsats, f.eks. tilpasning af fysiske lokaliteter ved fald i detpasningskrævende børneantal.35Analysen viser endvidere en negative sammenhæng mellem ”personer uden erhvervsud-dannelse” og udgifterne til børnepasning. Dette forhold kan tolkes som, at denne befolk-ningsgruppe i mindre grad har børn i dagtilbud end gennemsnittet. Dette er i overens-stemmelse med AE-rådets undersøgelse.36Ressourcevariablens positive parameterværdi indikerer umiddelbart, at velhavende kom-muner har mulighed for at afholde højere udgifter på området eller, at højere beskatnings-grundlag pr. indbygger medfører en øget efterspørgsel efter kommunens service på dagtil-budsområdet. Der er dog en meget høj korrelation mellem ressourcevariablen og en ho-vedstadsdummy. Det kan også vises ved at udskifte ressourcevariablen med en hoved-

Tabel 13.4.6.5. Udgifter til børnepasning pr. indbygger, 2010VariablePara-meterestimatKonstantledFamilier i visse bolig-typer, V4Personer udenerhvudd., V1Nedgang i befolkn.,V2Beskatnings-grundlaget, V2Andelen af 0-5-årigeAdj. R2= 81,08 %Da det kommunale udligningssystem ud over en landsudligning også består af en hoved-stadsudligning, ønskes det også undersøgt, hvordan kriterierne påvirker variationer i udgif-terne til børnepasning pr. 0-5-årig, når hovedstadskommunerne betragtes separat. Model-len baseret kun på de 34 hovedstadskommuner er vist i tabel 13.4.6.6. Som det fremgår aftabellen, indgår de to socioøkonomiske variable ”familier i visse boligtyper” og ”personeruden erhvervsuddannelse” både i modellen for hovedstadskommunerne og i modellen foralle kommuner.Tabel 13.4.6.6. Udgifter til børnepasning pr. 0-5-årig, 2010, HovedstadsområdetVariableParameterestimatRobustestandard-fejlKonstantledFamilier i visse bolig-typer, V31

Alternativt kan den forklarende variabel ”etagebyggeri” indgå i en simpel model til forklaringaf udgifterne til børnepasning, men den simple model opnår en lidt lavere forklaringsgradend den viste model.KonklusionAnalysen af variationer i udgifterne til dagtilbud giver støtte til det nuværende kriterium"familier i visse boligtyper" og ”nedgang i befolkningen”. Der ses en negativ sammenhængmellem kriteriet "personer uden erhvervsuddannelse" og udgifterne til dagtilbud. Dette kanindgå i fastsættelsen af vægten på kriteriet, såfremt kriteriet indgår med en positiv sam-menhæng i analyserne på andre udgiftsområder. ”Familier i visse boligtyper” og ”personeruden erhvervsuddannelse” indgår også i modellen for hovedstadsområdet med sammefortegn som i landsmodellen.Analysen af variationer i kommunernes udgifter til dagtilbud pr. indbyggere viser, at bådedemografien (antal 0-5-årige) og socioøkonomiske faktorer påvirker variationer i udgifternetil dagtilbud pr. indbygger, og at demografien – ikke overraskende – har større betydningend de socioøkonomiske faktorer på udgifterne til dagtilbud pr. indbygger.13.4.7. SkoleudgifterUdgifter til skoleområdet dækker over udgifter til folkeskoler, ungdomsskoler, SFO, speci-alundervisning til skolebørn, samt fritidshjem og klubber. I 2010 udgjorde udgifterne til sko-leområdet 54,6 mia. kr., svarende til 17,6 pct. af de samlede kommunale korrigerede net-todriftsudgifter. Udgifterne varierede fra 61.019 kr. pr. 6-16-årig til 101.202 kr. pr. 6-16-årig.Det vægtede gennemsnit udgjorde 72.493 kr. pr. 6-16-årig. Udgifterne pr. indbygger i 2010varierede fra 6.464 kr. pr. indbygger til 14.882 kr. pr. indbygger. Varianskoefficienten sam-me år var 0,09. I forhold til andre kommunale udgiftsområder er der således en relativ lavspredning i kommunernes udgiftsniveau inden for dette udgiftsområde.Udgifter til specialundervisninger er inddraget i analysen, da specialundervisning knytter tilsig til folkeskolen, og i praksis er der forskel på, om sammenlignelige udgifter konteres un-der folkeskole eller specialundervisning, hvilket taler for at betragte området samlet. I den-ne analyse inddrages derfor både udgifter til folkeskoler m.m. og specialundervisning. Ved-rørende udgifter til specialundervisning medtages kun udgifter til specialundervisning afbørn i skolealderen, hvilket udgør langt størstedelen af udgifterne til specialundervisning.Udgifter til specialundervisning til voksne og børn i førskolealderen udelades, og indgårikke i andre analyser.Tidligere analyserI betænkning 1361 fra 1998 analyseres faktorer, som kan forklare variationen i skoleudgif-ter pr. 7-16-årige. I analysen inddrages landdistriktsgraden, udskrivningsgrundlaget, børn

af enlige forsørgere, andelen af udlændinge samt den procentvis ændring i antal 7-16-årige i perioden 1992-96 som forklarende variable. Analysen viser, at en stigende landdi-striktsgrad, udskrivningsgrundlag, andel børn af enlige forsørgere samt andel udlændingemedfører stigende skoleudgifter pr. 7-16-årige, mens en stigende vækst i antal 7-16-årigeindebærer faldende skoleudgifter pr. 7-16-årige. Denne model forklarer ca. 53 pct. af varia-tionerne i kommunernes udgifter til skoleområdet.Der er lavet en række tidligere analyser af kommunernes udgifter til skoleområdet, bl.a. iforbindelse med en budgetanalyse af folkeskoleområdet fra 1995 af Finansministeriet38,som finder at antal indbyggere i kommunen, klassekvotienten, stedsats, andel erhvervsak-tive, andel tosprogede elever, urbaniseringsgrad og lærernes gennemsnitlige skalatrin harbetydningen for kommunernes folkeskoleudgifter. En anden analyse af Mouritzen fra 1991konkluderer bl.a., at variationen i skoleudgifterne i væsentlig grad skal forklares ud frakommunernes ressourcesituation og prioriteringsforskelle.39COWI har i foråret 2010 udarbejdet en undersøgelse for Indenrigs- og Sundhedsministerietvedrørende betydningen af socioøkonomiske faktorer for udgifter, der ellers ikke betegnessom et socialt udgiftsområde, jf. kapitel 10. Undersøgelsen omfatter bl.a. analyser af so-cioøkonomiske faktorers betydning for skoleområdet, interview og workshops med kom-munerne samt en litteraturgennemgang af tidligere undersøgelser vedr. udgifter på skole-området.COWI’s litteraturgennemgang refererer bl.a. en nyere og større analyse af Graversen ogHeinesen fra 199940, hvor der indgår en række variable, der afspejler økonomiske, sociale,demografiske og politiske forhold i kommunen, og som forventes at påvirke kommunernesudgifter til folkeskolen.Som der også er beskrevet i kapitel 10, finder Graversen og Heinesen’s analyse bl.a., atvariable for kommunernes velstand har en effekt på udgifterne pr. elev, idet udgifterne vok-ser, hvis beskatningsgrundlaget eller andelen af erhvervsaktive vokser. Variable, der erindikatorer for andelen af elever fra socialt udsatte familier, har også en effekt på udgifter-ne, idet udgifterne pr. elev er højere, jo større indikatorerne for omfanget af sociale pro-blemer er.38

Andre relevante resultater fra analysen af Graversen og Heinesen er bl.a., at lav urbanise-ringsgrad medfører øgede udgifter pr. elev. Der er stordriftsfordele, således at effekten afet stort elevtal er mindskede udgifter pr. elev. Endvidere er der en langsom tilpasning afudgifterne til ændrede vilkår i kommunerne. Hvis elevtallet vokser, sker der en hurtig til-pasning opad i udgifterne, således at udgifter pr. elev er omtrent uændrede. Omvendt ud-løser fald i elevtallet ikke tilsvarende reduktioner i udgifter, hvilket bevirker, at udgifter pr.elev vokser. Det tager tid at tilpasse ressourcer til ændrede behov, specielt hvis det inde-bærer oprettelse eller nedlæggelse af klasser eller skoler. Endelig finder analysen ingensammenhæng mellem sammensætningen af kommunalbestyrelsen og udgifter pr. elev tilfolkeskolen.En anden analyse af Heinesen fra 2000 vedrørende kommunernes udgifter til skoleområ-det finder bl.a. små positive effekter med hensyn til beskatningsgrundlag, stordriftsfordele,asymmetrisk tilpasning til ændringer i elevtallet, og store positive effekter for forskellige målfor andelen af socialt belastede elever.41COWI's litteraturgennemgang nævner endvidere en undersøgelse vedrørende betydnin-gen af andelen af privatskoleelever for kommunernes skoleudgifter. Undersøgelsen viser,at privatskolerne modtager et væsentligt mindre tilskud end, hvad de ville koste det offent-lige, hvis de gik i folkeskole.COWI's undersøgelse finder desuden, at kommunernes erfaringer svarer nogenlunde tilresultaterne fra litteraturgennemgangen. Kommunerne oplever, at børn med sociale ogemotionelle problemer ofte har forældre med en ringe uddannelsesmæssig baggrund ellerarbejdsløse forældre, ligesom det fremhæves, at der er en koncentration af børn med sær-lige behov i udsatte boligområder. Endvidere nævnes børn af forældre med alkoholmisbrugsom en udsat gruppe. Børn med sociale og emotionelle problemer indebærer bl.a. ekstraudgifter til specialundervisning, og casestudier viser, at udsatte børn og unge også kan in-debære ekstra udgifter, på områder der som regel henregnes til normalområdet. Kommu-nerne fremhæver også de tosprogede børn, som indebærer ekstra udgifter til bl.a. dansk-undervisning, ligesom undervisning af syge børn kan medføre relativt store udgifter pågrund af dyre enkelt tilfælde.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende forklarende variable i analysen:

Tabel 13.4.7.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til skoleområdetForklarende variableStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V82. Vækst i 6-16-årigeVariable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V49. Børn i familier med lav uddannelse V1,V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V612. Personer med lav indkomst V1, V213. Indvandrere og efterkommerePotentielle nye socioøkonomiske kriterier14. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse15. Andelen af almennyttige boliger16. Udlændinge med lav uddannelse17. Tosprogede elever18. Børn af enlige forsørgere V1, V219. Børn i familier med straffelovsovertrædelse20. Udsatte forældre V5-V821. Børn, som er flyttet V1, V5Korrigerende variable22. Andelen af privatskoleelever23. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning, V1-V224. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger25. Dummy-variabel for kommunetype26. Dummy-variable for hovedstadsområdet13.3.3.1.

NormeringFolkeskolen henvender sig primært til gruppen af 6-16-årige, hvorfor det findes relevant atnormere med denne befolkningsgruppe.Forventede sammenhængeSocioøkonomiske forholdDet forventes at jo større indikatorerne for omfanget af sociale problemer er, jo højere erudgifterne pr. elev.TilgængelighedLang rejsetid er et udtryk for lav tilgængelighed og forventes at indebære høje skoleudgif-ter pr. 6-16-årig. Endvidere kan kapacitetsudnyttelsen ventes at være højere i tættere be-folkede områder.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang formodes at afspejle nogle strukturelle problemstillinger i kommu-nen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Det forventes således, at en øget be-folkningstilbagegang indebærer højere skoleudgifter pr. 6-16-årig.VelstandRessourcevariablene fungerer som mål for henholdsvis kommunernes ressourcer og bor-gernes efterspørgsel og krav til den offentlige sektor. Sammenhængen mellem variableneog kommunernes skoleudgifter kan enten betragtes som, at velhavende kommuner harmulighed for at opprioritere området eller, at f.eks. højere beskatningsgrundlag pr. indbyg-ger, medfører en øget efterspørgsel efter kommunens service på skoleområdet. Det vil si-ge, at der er en forventet positiv sammenhæng mellem ressourcevariablene og kommu-nernes udgifter til skoleområdet. Ressourcevariablene medtages alene for at tage højde fordet forhold, hvis de påvirker resultatet af de socioøkonomiske faktorer. En ressourcevaria-bel er ikke tænkt som et muligt kriterium i tilskuds- og udligningssystemet.BefolkningsfremgangVed fald eller stigninger i væksten i antallet af de 6-16-årige kan der tænkes at være en vistilpasningsperiode, hvor skoleudgifterne skal tilpasse sig det nye niveau i enten positiv ellernegativ retning. En stigende vækst i antallet af de 6-16-årige ventes derfor at indebære la-vere skoleudgifter pr. 6-16-årige. Kommunerne kompenseres dog for den demografiskeudvikling via de demografiske kriterier i tilskuds- og udligningssystemet. Der sigtes altså idisse analyser på at afspejle merudgifter ud over denne kompensation. Der henvises dogogså til betragtningerne om øvrige værktøjer til håndtering af evt. merudgifter, som måtte

have en mere springende eller forbigående karakter (f.eks. i form af anlægsbehov), jf. be-tragtningerne om kriterium for befolkningsfremgang i afsnit 13.2.2.PrivatskoleeleverKommunerne skal betale bidrag til privatskoler (frie grundskoler), hvor det offentlige tilskududgør 75 pct. af de gennemsnitlige kommunale udgifter til folkeskolen pr. elev. Det formo-des derfor, at en kommune med mange privatskoleelever har lavere udgifter til skoleområ-det. Variablen er ikke tænkt som en udgiftsbehovsvariabel og medtages alene for i analy-serne at kunne tage højde for en evt. indflydelse på udgifterne og således undgå skævhedi parameterestimaterne på de socioøkonomiske variable.Screening af variable – test 2 til 6Alle variable har på dette udgiftsområde en relativ lav varians på fejlleddet i de simple mo-deller, samt relativt få kommuner, hvis fortegn på residualen (det faktiske udgiftsbehov fra-trukket det beregnet) skifter fortegn henover årene 2008 til 2010. Parameterestimatet erdog noget ustabilt henover de tre år.En variabel vil blive bedømt som mulig modelkriterium ud fra en samlet betragtning af test-resultaterne af test 2 til 6. I tabellen nedenfor er variablene blevet indsnævret til disse.Nogle variable er markeret med en stjerne (*). Det betyder, at der er problemer ved inddra-gelse af variablen, eksempelvis at parameterestimatet er noget ustabilt, men at det ikketungtvejende nok til, at variablen helt udelades.

Tabel 13.4.7.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil skoleområdet efter screening (test 2 til 6)Tilbageværende forklarende variable efter testStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1-V4*, V2b, V82. Vækst i 6-16-årigeVariable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V39. Børn i familier med lav uddannelse V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V613. Indvandrere og efterkommerePotentielle nye socioøkonomiske kriterier14. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse15. Andelen af almennyttige boliger16. Udlændinge med lav uddannelse17. Tosprogede elever18. Børn af enlige forsørgere V119. Børn i familier med straffelovsovertrædelse20. Udsatte forældre V5-V821. Børn, som er flyttet V1,V5Korrigerende variable22. Andelen af privatskoleelever23. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning, V1-V224. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger25. Dummy-variabel for kommunetype26. Dummy-variable for hovedstadsområdet-+++/-+/-+++++++++++++++--+-Forventetfortegn

AnalyseresultaterDer opstilles en generel statistisk model, dvs. en model hvor alle de forklarende variable iudgangspunktet inddrages. Den generelle model testes ned til kun at indeholde signifikan-te forklarende variable med forventede fortegn. Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5estimeres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.Den stærkeste model præsenteres i tabel 13.4.7.3. I modellen forklares variationer i kom-munernes skoleudgifter af ”indvandrere og efterkommere”, ”børn i familier med straffelovs-overtrædelse”, beskatningsgrundlaget samt en dummyvariabel for små ø-kommuner. Mo-dellen forklarer ca. 58 pct. af variationerne i kommunernes udgifter pr. 6-16-årige, hvilket eren forbedring af modellens forklaringsgrad i forhold til betænkning 1361.Analysen viser, at ”indvandrere og efterkommere” samt ” børn i familier med straffelovs-overtrædelser” har en positiv sammenhæng med udgifterne til skoleområdet. Resultaterunderstøtter således, at socioøkonomiske faktorer også har en indflydelse på forskellene ikommunens udgifter til skoleområdet, som ellers betegnes som normalområdet. Det be-mærkes dog, at kommunerne samtidig kompenseres for visse udgifter, som er mere direk-te forbundet med udenlandske borgere fra ikke-vestlige lande, via en særskilt udlignings-ordning.I modellen indgår dummyvariablen for lille ø-kommune med positivt fortegn. Denne varia-bel er korreleret med ”nedgang i befolkningen”, hvorfor denne kan udskifte dummyvariab-len.42Det positive fortegn tyder derfor på, at små ø-kommuner, har strukturelle problemstil-linger, såsom lavere kapacitetsudnyttelse, hvilket indebærer højere udgifter pr. 6.16-årigetil skoleområdet.Det positive parameterestimat for beskatningsgrundlaget indikerer, at kommuner med ethøjere beskatningsgrundlag har højere udgifter på området, og/eller at borgerne efterspør-ger et højere serviceniveau på skoleområdet. Ressourcevariablen kan med fordel udskiftesmed en hovedstadsdummy, hvorefter forklaringsgraden stiger med 0,05 og antallet af out-liers falder. Den høje korrelation mellem hovedstadsdummien og ressourcevariablen kanindikere, at den fundne sammenhæng ligeså godt være et udtryk for, at udgifterne til sko-leområdet er højere i hovedstadskommunerne end i resten af landet, f.eks. som følge afhøjere lønninger.43Det er også i tråd med Finansministeriets budgetanalyse af folkeskole-området fra 1995, der finder at stedsatsen har betydning for folkeskoleudgifterne.42

Tabel 13.4.7.7. Analyse af udgifter til skoleområdet pr. indbygger, 2010VariablePara-meterestimatKonstantledIndvandrere og efter-kommereBørn i fam. med straf-felovsovertræd.Beskatnings-grundlaget, V2Lille ø-kommunedummyAndelen af 6-16-årigeAdj. R2= 72,33 %Det kommunale udligningssystem består ud over en landsudligning også af en hoved-stadsudligning, hvorfor det ønskes undersøgt, hvordan variablene påvirker variationer iskoleudgifterne pr. 6-16-årig, når hovedstadskommunerne betragtes separat. I tabel13.4.7.8 er vist den model med den højeste forklaringskraft baseret på kun de 34 hoved-stadskommuner. I modellen indgår nogle af de samme socioøkonomiske variable som fralandsmodellerne.Tabel 13.4.7.8. Analyse af udgifter til skoleområdet pr. 6-16-årig, 2010, Hovedstadskom-muner – model 1VariableModel 1KonstantledAlmennyttige boligerBørn i familier med straf-felovsovertrædelserAdj. R2= 70,71 %En alternativ model, som minder meget om model 1 i landsudligningen er vist i tabel13.4.7.9, dog er forklaringsgraden noget lavere end model 1 for hovedstadskommuner.Para-meterestimat79.410,0285,13.481,6Robustestandard-fejl836,162,7835,0Standar-diseredekoeffici-enter00,53330,41150<0,00010,000201,61671,6167P-værdiVIF829,370,30,8670<0,00011,42092227,3603,60,34360,00041,38320,050,010,3612<0,00011,7761625,599,50,3875<0,00011,606010.404,090,0Robustestandard-fejl76,617,4Standar-diseredekoefficien-ter00,29630<0,000101,7881P-værdiVIF

KonklusionFlere tidligere analyser finder, at socioøkonomiske faktorer, ressourcer samt urbanisering-graden har betydning for kommunernes udgifter til skoleområdet, hvilket i nogen grad ogsåer resultatet af denne analyse. Denne analyse finder, at kommunernes udgiftsbehov øgesved en stigende andel af ”indvandrere og efterkommer” eller ”tosprogede elever” og andel”børn i familier med straffelovsovertrædelser”. Udgifter forbundet med sprogundervisningtil tosprogede elever kompenseres kommunerne dog for via en særskilt ordning.Analysen af variationer i kommunernes udgifter til skoler pr. indbyggere viser, at både de-mografien (antal 6-16-årige) og socioøkonomiske faktorer påvirker variationer i skoleudgif-terne pr. indbygger, og på dette udgiftsområde har demografien – ikke overraskende –større betydning end de socioøkonomiske faktorer.For hovedstadskommunerne alene er der for udgifterne til skoleområdet endvidere en posi-tiv sammenhæng med andelen af almennyttige boliger og en negativ sammenhæng medandelen af privatskoleelever.13.4.8. Udgifter til sundhedsområdetKommunernes udgifter til sundhedsområdet omfatter de samlede nettodriftsudgifter til akti-vitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, kommunal genoptræning og vedlige-holdelsestræning, vederlagsfri behandling hos fysioterapeut, kommunal tandpleje, sund-

hedsfremme og forebyggelse, kommunal sundhedstjeneste samt andre sundhedsudgifter(f.eks. kommunale udgifter til hospiceophold, begravelseshjælp m.m.).Kommunernes medfinansiering af sundhedsudgifterne er omlagt med virkning fra 2012,ved at grundbidraget pr. indbygger i kommunen bliver omlagt til aktivitetsbestemte medfi-nansiering. Der er i data for regnskab 2010 til analyserne foretaget en korrektion for æn-dringer i kommunernes udgifter ved omlægningen. Da korrektionen imidlertid alene er fore-taget i data for dette år er modellerne på dette område alene analyseret på dette års data.De samlede kommunale korrigerede sundhedsudgifter er opgjort til 24,8 mia. kr. i 2010svarende til 8,0 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifternevarierede samme år fra 3.644 kr. pr. indbygger til 5.833 kr. pr. indbygger, mens det vægte-de gennemsnit udgjorde 4.479 kr. pr. indbygger. Varianskoefficienten var 0,08, og i forholdtil andre kommunale udgiftsområder er sundhedsområdet således præget af en relativ lavspredning i kommunernes udgiftsniveau pr. indbygger.Tidligere analyserVariationer i kommunernes sundhedsudgifter er tidligere belyst i Finansieringsudvalgetsrapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december 2005. På baggrund af enrække socioøkonomiske kriterier, blev der opstillet to modeller. I den ene model indgik kri-terierne "psykiatriske patienter", "familier i alment byggeri uden erhvervsuddannelse" og"handicappede". Der blev fundet en positiv sammenhæng mellem graden af disse socio-økonomiske faktorer og sundhedsudgifter. Modellen forklarede ca. 54 pct. af variationerne ikommunernes sundhedsudgifter. I en model 2 blev det undersøgt, om det havde nogenbetydning, at det ene kriterium kombinerede familiers bosætning og uddannelsesbaggrundi forhold til, hvis kriteriet kun omfattede familiers bosætning. Det ændrede stort set ikke no-get i modellen.Det Økonomiske Råd har analyseret udviklingen i sundhedsudgifterne (udgifterne omfatterbåde udgifter i sundheds- og ældreplejesektoren, og er ikke afgrænset til kun kommunalesundhedsudgifter).44Det Økonomiske Råd finder, at sundhedsudgifterne påvirkes af de-mografiske effekter (ændret aldersfordeling, forlænget levetid og ændret sygelighed) ogikke-demografiske effekter (øget efterspørgsel som følge af øget indkomst og velstand, fle-re behandlingsmuligheder som følge af lægevidenskabelige fremskridt og produktivitetsud-viklingen i sundhedssektoren i forhold til andre sektorer). Umiddelbart tilsiger demografienøgede udgifter, dels som følge af forskelle i generationernes størrelse og dels som følge afen stigende restlevetid blandt ældre. En fortsat stigning i restlevetiden for ældre betyder, at

en større andel af befolkningen vil tilhøre de aldersklasser, der traditionelt har høje sund-hedsudgifter.Analysen fra Det Økonomiske Råd viser dog, at en betydelig del af sundhedsudgifterne ide sidste leveår ikke afhænger af alder, men af restlevetiden. Sundhedsudgifterne i de sid-ste leveår (terminaludgifter) udskydes til en højere alder, når levetiden stiger.De seneste 15 år har der været en mervækst i sundhedsudgifterne pr. person i forhold tilden generelle indkomstvækst. I takt med øget velstand øges efterspørgsel efter flere ogbedre sundhedsydelser, hvilket også i de kommende årtier ventes at føre til vækst i de of-fentlige sundhedsudgifter.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende variable:Tabel 13.4.8.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes sundhedsudgifterForklarende variableStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V82. Vækst i befolkningstallet V2Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V49. Børn i familier med lav uddannelse, V1, V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V612. Personer med lav indkomst V1, V213. Indvandrere og efterkommere14. Enlige over 65 år V1-V515. Handicappede16. Psykiatriske patienter17. Tabte leveår+++++++++++++--+-Forventetfortegn

Analysen fra Det Økonomiske Råd peger på, at længere restlevetid isoleret set fører til la-vere sundhedsudgifter. Antal personer med arbejdsskade eller tab af erhvervsevne er indi-katorer for befolkningens sundhedstilstand og en dårlig sundhedstilstand ventes at inde-bære højere sundhedsudgifter pr. indbygger.TilgængelighedDer forventes en negativ sammenhæng mellem graden af tilgængelighed og sundhedsud-gifterne. En mere spredt bosætning (og dermed f.eks. lang rejsetid) ventes at indebærehøjere sundhedsudgifter pr. indbygger.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang formodes at afspejle nogle strukturelle problemstillinger i kommu-nen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Det forventes således, at en øget be-folkningstilbagegang indebærer højere sundhedsudgifter pr. indbygger.VelstandBeskatningsgrundlaget fungerer som mål for henholdsvis kommunernes ressourcer ogborgernes efterspørgsel og krav til den offentlige sektor. Sammenhængen mellem variab-lene og kommunernes udgifter til sundhed kan enten betragtes som, at velhavende kom-muner har mulighed for at afholde højere udgifter på området eller, at f.eks. højere beskat-ningsgrundlag pr. indbygger, medfører en øget efterspørgsel efter kommunens service påsundhedsområdet. Analyser fra Det Økonomiske Råd peger endvidere på stigende mer-vækst i sundhedsudgifterne i takt med stigende indkomst. På denne baggrund forventes enpositiv sammenhæng mellem velstandsvariablen og kommunernes udgifter til sundhed.Velstandsvariablen medtages alene for at tage højde for det forhold, hvis den påvirker re-sultatet vedrørende de øvrige faktorer.DemografiDa de kommunale sundhedsudgifter primært er koncentreret om udgifter til en ældre mål-gruppe og tidligere analyser samtidig viser, at udgiftspresset på sundhedsområdet er stortved ældre aldersgrupper, ventes en positiv sammenhæng mellem andelen af ældre ogkommunernes sundhedsudgifter. Demografisk udgiftsbehov indgår separat i udgiftsbe-hovsopgørelsen, så variablen har alene til grund at tage højde for det forhold, hvis den på-virker resultatet vedrørende de socioøkonomiske faktorer.BefolkningsfremgangI tilfælde af en markant befolkningsfremgang kan det forventes, at der kan være tilpas-ningsproblemer med at udvide den kommunale service til det nye befolkningsniveau. Nyeindbyggere bidrager til kommunernes skattegrundlag og kommunerne kompenseres end-videre for den demografiske udvikling via de demografiske kriterier i den kommunale til-

Tabel 13.4.8.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil sundhed pr. indbygger efter screening (test 2 til 6)Forklarende variableStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid*4. Landdistriktsgrad*5. Urbaniseringsgrad*6. Befolkningstæthed*Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V39. Børn i familier med lav uddannelse V2*10. Udlejede beboelseslejligheder V1, V2*, V311. Familier i visse boligtyper V1-V613. Indvandrere og efterkommere14. Enlige over 65 år V1*, V2*15. Handicappede16. Psykiatriske patienter*Potentielt nye socioøkonomiske kriterier19. Andelen af almennyttige boliger*20. Udlændinge med lav uddannelse21. Restlevetid, V2*, V4*26. Børn af enlige forsørgere V1*, V2*29. Sygehuspatienter med udvalgte diagnoserKorrigerende variable30. 65-årige og derover31. 75-årige og derover35. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning V2*36. Dummy-variabel for kommunetype37. Dummy-variabel for hovedstadsområdet38. Dummy-variabel for lille ø-kommune+++++-++++++++++++--+Forventetfortegn

AnalyseresultaterI analysen af kommuners sundhedsudgifter opstilles en statistisk model, dvs. en modelhvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generelle model er testetned til kun at indeholde signifikante forklarende variable. Estimationsmetoden er OLS. Iafsnit 13.5 estimeres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgifts-områderne.I tabel 13.4.8.3 ses den stærkeste model, som på baggrund af de mulige forklarede variab-le kan forklare variationen i kommunens udgifter til sundhed. I modellen indgår variablene"psykiatriske patienter", ”sygehuspatienter med udvalgte diagnoser”, ”rejsetid” og ”nedgangi befolkningen”. Modellen forklarer ca. 59 pct. af variationerne i kommunernes udgifter tilsundhed. Dette er en forbedring af modellens forklaringsgrad i forhold til Finansieringsud-valgets rapport fra 2005.Variablene "psykiatriske patienter" og ”sygehuspatienter med udvalgte diagnoser” kan tol-kes som indikatorer for befolkningens helbred, som i sagens natur påvirker kommunernessundhedsudgifter. Det negative parameterestimat for rejsetidskriteriet synes i umiddelbarkontrast til den positive sammenhæng med ”nedgang i befolkningen”, da disse variable ihøj grad afspejler nogle af de samme kommuner. Men der er også tegn på en relativ højkorrelation mellem de to variable, hvorfor de to parameterestimater ikke nødvendigvis kantolkes for sig, men som en samlet sammenhæng.”Nedgang i befolkningen” kan udskiftes med en dummyvariabel for små ø-kommuner, hvil-ket kan hænge sammen med, at befolkningstilbagegangen og de strukturelle udfordringerher er mest udpræget. De højere udgifter i de små ø-kommuner kan også tænkes at hæn-ge sammen med den besværliggjorte logistik, som f.eks. dårligere mulighed for at foretagebehandlinger ambulant, tilbageholdenhed med tidlig udskrivning osv.

Det er muligt at udskifte enten ”psykiatriske patienter” eller ”børn af enlige forsørgere” med”familier i visse boligtyper”.Hvis modellen består af ”psykiatriske patienter”, ”andel 65+-årige” og ”familier i visse bolig-typer” er det kun version 4 af sidstnævnte variabel, der giver en robust model. Forklarings-graden i modellen er på 54,84 pct. Ved at begrænse aldersgruppen til 75+-årige kan versi-on 5 af ”familier i visse boligtyper” også benyttes. Forklaringsgraden er ca. 52 pct. Ved enyderligere afgrænsning til 85+-årige kan alle versioner af ”familier i visse boligtyper” indgå imodellen, hvilket giver en forklaringsgraden på mellem 48 til 53 pct.Når ”psykiatriske patienter” udskiftes med ”familier i visse boligtyper” i model 2 er det kunversion 5 og 6 af ”familier i visse boligtyper”, der kan indgå i modellen. Forklaringsgradenfalder til mellem 48 og 49 pct. Hvis variablen ”75+-årige” udskifter ”65+-årige”, kan version4 af ”familier i visse boligtyper” også indgå, dog falder forklaringsgraden yderligere til mel-lem 46 og 47 pct.Variablene ”familier i visse boligtyper”, ”børn af enlige forsørgere” og ”psykiatriske patien-ter” er brede paraplyvariable, som afspejler en social profil, der trækker mere end gennem-snitligt på sundhedsvæsnet. Både ”psykiatriske patienter” og ”børn af enlige forsørgere”indgår som kriterium i regionernes tilskuds- og udligningssystem på sundhedsområdet. De

Det er muligt yderligere at opstille en alternativ model med ”psykiatriske patienter” og ”antalarbejdsskader, V2”. I denne model opnås en forklaringsgrad på ca. 70 pct. ”Sygehuspati-enter med udvalgte diagnoser” kan kombineres med ”udlejede beboelseslejligheder” i ento-variabel model, dog med en lavere forklaringsgrad på 65 pct.KonklusionAnalysen af sundhedsudgifter viser, at ud over demografi påvirkes udgifterne også af so-cioøkonomiske faktorer som "psykiatriske patienter", "familier i visse boligtyper" og ”børn afenlige forsørgere”. Endvidere ses, at udkantsforhold er forbundet med øget udgifter tilsundhed, hvilket kan skyldes større logistiske udfordringer i forbindelse med sygehusbe-handlinger, samt dårligere mulighed for ambulante behandlinger m.m.De socioøkonomiske faktorer ”psykiatriske patienter” og ”sygehuspatienter med udvalgtediagnoser” kan ligeledes indgå i forklaringen af hovedstadskommunernes sundhedsudgif-ter. Endvidere er variablene ”personer uden erhvervsuddannelse”, ”antal arbejdsskader” og”udlejede beboelseslejligheder” fundet signifikant i modeller til forklaring af hovedstadenssundhedsudgifter.13.4.9. Udgifter til ældre, handicappede og udsatte voksneKommunernes udgifter til området vedrørende ældre, handicappede og udsatte voksneomfatter de samlede nettodriftsudgifter til ældreboliger, pleje og omsorg af ældre og handi-cappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem og beskyttede boli-ger, hjælpemidler, plejevederlag og hjælp til sygeartikler, rådgivning samt tilbud til voksnemed særlige behov.I tidligere analyser og andre sammenhænge er det ofte forsøgt at opsplitte udgifterne indenfor dette udgiftsområde i ældreudgifter og udgifter til udsatte voksne og handicappede.Kommunerne skelner imidlertid ikke mellem hvem, der er modtagere af ydelsen, og udgif-terne konteres derfor ofte på samme konti, hvorfor kontoplanen ikke giver et grundlag foren opdeling. De er i tidligere analyser gjort forsøg på at opdele udgifterne på enkeltkom-munenivau ud fra en skønnet nøgle for opdelen på landsniveau. Dette giver dog kun i be-grænset omfang mening, da der vil være stor forskel på den enkelte kommunes relativeforhold mellem de to udgiftsområder. Der er derfor gjort nye forsøg på at konstruere enkommunefordelt nøgle på baggrund af statistikker om f.eks. antal aldersfordelte visiteredehjemmehjælpstimer. Statistikkerne er baseret på spørgeskemaundersøgelser i kommuner-ne, men data er mangelfuld, og i flere tilfælde findes der kun oplysninger for 28 kommuner.Da en kommunalfordelt opsplitningsnøgle ikke er tilgængelig, vælges her at betragte ud-giftsområdet samlet i analyserne. Det har selvfølgelig den ulempe, at udgifterne dels er ret-

tet mod forskellige aldersgrupper, og de udgiftsdrivende faktorer varierer alt efter, om derer tale om ældreudgifter eller udgifter til udsatte voksne og handicappede.De samlede kommunale udgifter til området vedrørende ældre, handicappede og udsattevoksne ugjorde i 2010 64,4 mia. kr., svarende til 20,8 pct. af de samlede kommunale korri-gerede nettodriftsudgifter. Udgifterne varierede samme år fra 9.842 kr. pr. 18+-årig til23.069 kr. pr. 18+-årig. Det vægtede gennemsnit i 2010 udgjorde 14.905 kr. pr. 18+-årig.Udgifterne pr. indbyggere varierede fra 7.191 kr. til 19.308 kr. Varianskoefficienten sammeår var 0,14. I forhold til andre kommunale udgiftsområder er ældre- og handicapområdetsåledes præget af en relativt lav spredning i kommunernes udgiftsniveau pr. 18+-årig.Tidligere analyserEn tidligere analyse af variationer i kommunernes udgifter til ældreområdet er beskrevet ibetænkning 1361 fra 1998. I betænkning 1361 analyseres ældreudgifterne pr. vægtet æl-dre. Det vil sige, at andelen af 85+årige vægter mere end andelen af 75-84-årige, somvægter mere end andelen af 65-74-årige. I betænkning 1361 opstilles en model, som for-klarer variationerne i ældreudgifterne pr. vægtet ældre med en dummy-variabel for kom-munetypen, andelen af personer i udlejede beboelseslejligheder samt andelen af ældreover 65 år. Dummy-variablen for kommunetypen viser, at små/store bykommuner har høje-re udgifter til ældre over 65 år end hovedstads- og landkommuner, og at udgifterne til æld-reområdet stiger med stigende andel af personer i udlejede beboelseslejligheder. Endeligfinder analysen i betænkning 1361, at udgifterne til ældreområdet falder ved en højere an-del af ældre over 65 år. Dette forhold tolkes i betænkning 1361 som enten stordriftsfordeleeller et udtryk for prioritering fra kommuner med en lav andel ældreandel, som vælger ethøjere serviceniveau end kommuner, der har en høj andel af ældre. Modellen forklarerknap 40 pct. af variationerne i kommunernes ældreudgifter.I Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december2005 foretages også en analyse af udgifterne på ældreområdet. Udgifterne er normeretmed kommunernes samlede indbyggertal. I modellerne afprøves variable, der afspejlerforskelle i socioøkonomisk status for ældre såsom civilstand, indkomst, kombinationer afcivilstand og indkomst samt fald i befolkningstal. Fald i befolkningstallet er inkluderet, daområder med tendens til en negativ udvikling i befolkningstallet typisk oplever en skæv be-folkningssammensætning med en høj ældre andel. Der opstilles to modeller. I den enemodel forklares ældreudgifterne pr. indbygger af enlige over 65 år og reduktion i befolk-ningstallet. Modellen forklarer ca. 41 pct. af variationerne i udgifterne. I den anden modelindgår alene enlige over 65 år, og modellen forklarer ca. 31 pct. af variationerne i udgifter-ne. Andre socioøkonomiske faktorer indgår ikke signifikant i modellen.

Udgiftsområdet vedr. udsatte voksne er tidligere analyseret i Finansieringsudvalgets rap-port om opfølgning på finansieringsreformen fra februar 2009. I rapporten opstilles en mo-del, hvor variationer i kommunernes udgifter til udsatte voksne forklares ud fra personeruden erhvervsuddannelse, et diagnosekriterium og psykiatriske patienter. Modellen forkla-rer ca. 40 pct. af variationerne i kommunernes udgifter til udsatte voksne.COWI har udarbejdet en undersøgelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. betyd-ningen af socioøkonomiske faktorer for udgifter, der ellers ikke betegnes som et socialt ud-giftsområde, jf. kapitel 10 og 11. Undersøgelsen omfatter bl.a. socioøkonomiske faktorersbetydning for ældreområdet, interview og workshops med kommunerne samt en litteraturgennemgang af tidligere undersøgelser vedr. offentlige udgifter til ældre. Den overordnedekonklusion på COWI's undersøgelse er, at socioøkonomiske faktorer også påvirker kom-munernes udgifter til ældreområdet. Undersøgelsen peger på nogle årsager til behov forsærlige kommune ydelse på ældreområdet, som kan øge kommunernes udgifter på æld-reområdet. Årsagerne handler om ældres funktionsevne, socialt netværk, anden etniskbaggrund og boligforhold.Litteraturstudiet i COWI's undersøgelse viser bl.a., at trækket på helbredsrelaterede ydel-ser er højere i årene umiddelbart inden dødstidspunktet.COWI's litteraturgennemgang peger på, at de offentlige udgifter til social- og sundheds-ydelser til ældre, der bor alene, er højere end til ældre, der bor sammen med andre. Sær-ligt udgiftsniveauet til ældre, der bor alene og samtidig har en lav indkomst, er højt. Endvi-dere viser litteraturen, at ældre indvandrere mindre hyppigt end ældre danskere modtagerpleje- og omsorgsydelser fra det offentlige. Det ser imidlertid ud til, at jo længere tid ind-vandrerne har boet i Danmark, desto mere ligner deres forbrug etniske danskeres forbrug.Mønsteret i resultaterne peger på, at to forhold gør sig gældende, nemlig kendskabet tilmulighederne for hjælp fra det offentlige, og at ældre indvandreres behov for hjælp i højeregrad end etniske danskere behov dækkes af slægtningen.En del af COWI's analyse omfatter også interview og workshops med nogle enkelte kom-muner, som påpeger, at udgifter til pleje og omsorg konteres sædvanligvis på samme må-de uanset baggrunden for, at den ældre modtager ydelserne. Der skelnes således ikke ikonteringen mellem et normalområde og et mere specialiserede område. I nogle kommu-ner konteres f.eks. hjemmehjælp i forhold til borgernes alder, idet der sondres mellem bor-gere over og under 65+-årige. Andre kommuner oplyser, at de ikke laver denne sondring.Det kan vanskeliggøre sammenligninger mellem kommunernes udgifter på ældreområdet.COWI's undersøgelse kunne give anledning til at inddrage kriterier vedr. ældre, som erovervægtige. COWI har imidlertid anvendt data fra sundhedsprofilen for Region Hovedsta-

den, hvilket er en spørgeskemaundersøgelse af personer bosat i Region Hovedstaden.Data fra spørgeskemaundersøgelser er som udgangspunkt ikke velegnede i udlignings-sammenhæng, idet spørgeskemadata ofte ikke opdateres med en regelmæssig frekvensog er i nogen grad mindre objektive end registerdata. Der er derfor valgt ikke at se nærme-re på denne faktor.COWI’s undersøgelse indikerer yderligere, at der kan forventes en vis sammenhæng mel-lem de ældres sundhedstilstand og kommunernes udgifter til ældre området. Meget sygeældre personer ventes at medføre højere udgifter til ældreområdet. Mens en relativt højrestlevetid for ældre er et tegn på sundhed og ventes at indebære lavere udgifter til ældre-området. Det har ikke været muligt at opstille andre variable, der kan illustrere sundhedstil-standen blandt de ældre, bl.a. på grund af forskellene i anvendelse af sygehus- og prak-sissektoren kommunerne imellem, jf. kommentarerne til forslag af kriterier vedr. lægebesøgafsnit 13.2.2.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analyser inddrages følgende variable i analysen:Tabel 13.4.9.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til området vedrø-rende ældre, handicappede og udsatte voksneForklarende variableStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V82. Vækst i befolkningstallet V2Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid4. Landdistriktsgrad5. Urbaniseringsgrad6. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse V1-V49. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V611. Personer med lav indkomst V1, V212. Indvandrere og efterkommere13. Enlige over 65 år V1-V5++++++/-+++--+-Forventetfortegn

lang rejsetid, ventes at medføre et større tids- og ressourceforbrug for at f.eks. hjemme-hjælpen kan nå frem til modtageren, og dermed højere udgifter pr. 18+årig.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang formodes at afspejle nogle strukturelle problemstillinger i kommu-nen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Det forventes således, at en øget be-folkningstilbagegang indebærer højere udgifter til ældre, handicappede og udsatte voksne.VelstandBeskatningsgrundlaget fungerer som mål for henholdsvis kommunernes ressourcer ogborgernes efterspørgsel og krav til den offentlige sektor. Sammenhængen mellem variab-len og kommunernes udgifter til ældre, udsatte voksne og handicappede kan enten betrag-tes som, at velhavende kommuner har mulighed for at afholde højere udgifter på områdeteller, at f.eks. højere beskatningsgrundlag pr. indbygger, medfører en øget efterspørgselefter kommunens service på området vedrørende ældre, handicappede og udsatte voksne.Det vil sige, at der er en forventet positiv sammenhæng mellem ressourcevariablen ogkommunernes udgifter til ældre, handicappede og udsatte voksne. Ressourcevariablenmedtages alene for at tage højde for det forhold, hvis den påvirker resultatet vedrørendede socioøkonomiske faktorer, og er ikke tænkt som et muligt kriterium i det kommunale til-skuds- og udligningssystem.DemografiTidligere undersøgelser peger på, at en stor andel meget gamle ældre indebærer lavereudgifter pr. 65+-årig. Det er dog muligt, at kommuner med en høj andel ældre vil oppriorite-re dette udgiftsområde, således at en højere andel ældre kan give anledning til højere ud-gifter pr. 65+-årige. Det demografiske udgiftsbehov indgår separat i udgiftsbehovsopgørel-sen. Derfor indgår de demografiske variable kun som korrigerende variable i modellerne.BefolkningsfremgangI tilfælde af en markant befolkningsfremgang kan det forventes, at der kan være tilpas-ningsproblemer med at udvide den kommunale service til det nye befolkningsniveau. Nyeindbyggere bidrager til kommunernes skattegrundlag og kommunerne kompenseres end-videre for den demografiske udvikling via de demografiske kriterier i den kommunale til-skuds- og udligningsordning. Der sigtes altså i disse analyser på at afspejle merudgifter udover denne kompensation. Der henvises dog også til betragtningerne om øvrige værktøjertil håndtering af evt. merudgifter, som måtte have en mere springende eller forbigåendekarakter (f.eks. i form af anlægsbehov), jf. betragtningerne om kriterium for befolknings-fremgang i afsnit 13.2.2.

Tabel 13.4.9.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil området vedrørende ældre, handicappede og udsatte voksne efter screening (test 2 til 6)Forklarende variableStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid*4. Landdistriktsgrad*5. UrbaniseringsgradNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse V1*,V2*9. Udlejede beboelseslejligheder V2*, V310. Familier i visse boligtyper V1-V611. Personer med lav indkomst V1*, V213. Enlige over 65 år V1*,V2*14. Handicappede15. Psykiatriske patienter*Potentielle nye socioøkonomiske kriterier20. Restlevetid V1-V422. Personer med tabt erhvervsevne V223. Folkepensionister som tidligere har været førtidspensionister25. Sygehuspatienter med udvalgte diagnoser, 65+-årigeKorrigerende variable27. 65-årige og derover28. 75-årige og derover29. 85-årige og derover33. Dummy-variabel for kommunetype34. Dummy-variabel for hovedstadsområdet35. Dummy-variabel for lille ø-kommuneAnalyseresultaterI analysen af kommuners udgifter til området vedrørende ældre, handicappede og udsattevoksne opstilles en statistisk model, dvs. en model hvor alle forklarende variable i ud-gangspunktet er inddraget. Den generelle model er testet ned til kun at indeholde signifi-++++/--+/--+++++++++++++-+Forventetfortegn

kante forklarende variable med forventede fortegn. Estimationsmetoden er OLS. I afsnit13.5 estimeres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområ-derne.I tabel 13.4.9.3 ses den stærkeste model, som på baggrund af de forklarede variable i ta-bel 13.4.9.2, bedst kan forklare variationen i kommunens udgifter til ældre, handicappedeog udsatte voksne. I modellen indgår variablene ”nedgang i befolkningen”, ”75+- årige””personer uden erhvervsuddannelse” samt en ressourcevariabel. Modellen forklarer ca. 75pct. af variationerne i kommunernes udgifter til ældre, handicappede og udsatte voksneom-rådet45.Beskatningsgrundlaget kan udskiftes med en hovedstadsdummy. Herved falder forkla-ringsgraden med 2 procentpoint i forhold til model 1.Tabel 13.4.9.3. Analyse af kommunernes udgifter til vedrørende ældre, handicappede ogudsatte voksne pr. 18-årige over derover, 2010 – model 1VariableModel 1KonstantledNedgang i befolkn.,V2x1Andel 75+-årigePersoner udenerhv.udd., V12Beskatnings-grundlaget,V2Adj. R2= 74,23 %12

De nuværende socioøkonomiske kriterier ”enlige 65+-årige” og ”handicappede” har til for-mål at belyse variationer i kommunernes udgifter til ældreområdet henholdsvis områdetvedrørende handicappede og udsatte voksne. Det skyldes, at begge kriterier er fundet sig-nifikante i tidligere analyser, hvor der er foretaget en opsplitning af udgiftsområdet i to dele– et vedrørende ældreudgifter og et vedrørende udgifter til handicappede og udsatte voks-ne. Analyserne i denne betænkning udføres dog på de samlede udgifter, da en opsplitningaf udgifterne ikke har været mulig. Det kan medføre, at sammenhængen mellem ”handi-cappede” og udgifterne til udsatte voksne og handicappede, sløres. Det har endvidere ikkeværet muligt at finde en robust model, hvori ”enlige 65+-årige” indgår. Variablen er fundetsignifikant, men modellerne er ikke robuste, idet fejlleddene ikke er normalfordelte og/eller,at der er markante outliere.Befolkningstilbagegangen indgår i modellerne med et positiv parameterestimat, hvilket pe-ger på, at kommuner, der oplever en befolkningstilbagegang dels kan have nogle struktu-relle problemstillinger, som indebærer et større udgiftspres, dels at denne type kommunerofte har en skæv befolkningssammensætning med en høj andel ældre. Analyserne viserogså, at en stigende andel af 75+-årige medfører stigende ældreudgifter. Da udgifterne imodellerne er normeret med den relativt brede aldersgruppe 18+-årige, viser det, at kom-muner med en høj andel af 75+-årige har højere udgifter til området vedrørende ældre, ud-

satte voksne og handicappede og/eller at kommuner med en høj andel af 75+-årige priori-terer dette område højere end kommuner med en lavere andel. De standardiserede koeffi-cienter viser, at en ændring i demografien har den største virkning på udgifterne vedrøren-de ældre, udsatte voksne og handicappede set i forhold til de øvrige variable.Endvidere viser analyserne også, at indikatorer for kommunens sociale profil også kan for-klare variationer i kommunernes udgifter til ældre, udsatte voksne og handicappede.Analysen i model 1 finder en positiv sammenhæng mellem beskatningsgrundlaget ogkommunens udgifter til ældre, udsatte voksne og handicappede. Dette forhold kan tolkesenten som, at velhavende kommuner har mulighed for at afholde højere udgifter på områ-det eller, at f.eks. højere beskatningsgrundlag pr. indbygger, medfører en øget efterspørg-sel efter kommunens service på området vedrørende ældre, udsatte voksne og handicap-pede. Den høje korrelation mellem hovedstadsdummien og ressourcevariablen på 0,81kan indikere, at den fundne sammenhæng ligeså godt være et udtryk for, at udgifterne tilældre, handicappede og udsatte voksne er højere i hovedstadskommunerne end i restenaf landet, f.eks. som følge af højere lønninger.Modellerne er estimeret med robuste standardfejl og der er således taget højde for even-tuelt heteroskedasticitet. Estimationen er yderligere foretaget på 2009-data og på et gen-nemsnitsdatasæt for 2008 til 2010 for model 1. For version 2 af ”personer med lav ind-komst” er der kun data for 2010, hvilket betyder, at det kun har været muligt at teste model2 på 2010-data. I alle tilfælde er modellerne robuste. Den parvise korrelation i tabel13.4.9.5 og 13.4.9.6 og varians inflations faktoren (VIF) viser ingen tegn på multikollinaritetog fejlleddene er normalfordelte. Hverken model 1 eller 2 har markante outliere.Tabel 13.4.9.5. Korrelation mellem de forklarende variable – model 1Forklarende variableNedgangi befolkn.,V2xNedgang i befolk-ning., V2xAntal 75+-årigePersoner udenerhv.udd, V1Beskatnings-grundlaget,V2Udgifter0,680,770,610,03-0,21-0,12-0,321,000,580,501,000,211,001,00Antal75+-årigePersonerudenerhv.udd.V1Beskat-ningsgrund-laget, V2

Kommunerne udlignes endvidere efter demografiske kriterier. I det nuværende tilskuds- ogudligningssystem er vægten på de demografiske kriterier ikke baseret på regressionsana-lyser, men ud fra de aldersfordelte udgifter i forhold til det samlede udgiftsbehov, jf. afsnit6.1.1. Det undersøges derfor om den relevante demografiske gruppe også kan tilføre no-get værdi til model 1.Først opstilles en analyse af udgifterne til ældre, handicappede og udsatte voksne pr. ind-bygger, hvor normeringsvariablen, andelen af 18+-årige, indgår som forklarende variabel imodel 1 i stedet for andelen af 75+-årige. Her kan der dog ikke findes et signifikant resul-tat.Dernæst undersøges udgifterne pr. indbygger i en model svarende til model 1, som inde-holder den demografiske faktor andelen af 75+-årige. Det ses af tabel 13.4.9.9, at resulta-tet stort set er det samme, som når udgifterne til ældre, udsatte voksne og handicappedepr. 18+-årige analyseres, jf. tabel 13.4.9.3. Forklaringsgraden er dog noget højere.

KonklusionAnalyserne viser, at demografiske forhold har betydning for variationerne i udgifterne tilældre, handicappede og udsatte voksne, hvilket i høj grad kan hænge sammen med, at detikke har været muligt at betragte udgifter til ældreområdet separat fra udgifter til udsattevoksne og handicappede. Denne sammensmeltning af udgiftsområder er højst sandsynligtårsag til, at ”enlige 65+-årige” ikke kan indgå i en robust model, men variablen findes dogsignifikant på området. Analyserne viser yderligere, at socioøkonomiske faktorer som ”per-soner uden beskæftigelse”, ”personer uden erhvervsuddannelse”, ”personer med lav ind-komst”, ”familier i visse boligtyper” og ”handicappede” har betydning for de kommunale ud-gifter til området. Det ses også, at befolkningstilbagegang indebærer højere udgifter til æl-dre, udsatte voksne og handicappede pr. 18+-årige.Modellen for hovedstadsområdet viser endvidere, at ”personer uden beskæftigelse” og”75+-årige” har betydning for udgifterne vedrørende ældre, udsatte voksne og handicap-pede.Analysen af udgifter til ældre, udsatte voksne og handicappede pr. indbygger finder kunsamme resultat som analysen af udgifter pr. 18+-årig; at andelen af 75+-årige øger udgif-terne til området vedrørende ældre, udsatte voksne og handicappede. Det er ikke overra-skende, da området dækker over ældreudgifter. Analysen finder ikke sammenhæng til an-dre demografiske grupper.13.4.10. Udgifter til udsatte børn og ungeKommunernes udgifter til udsatte børn og unge dækker over de samlede nettodriftsudgiftertil særlige dagtilbud og særlige klubber samt tilbud til børn og unge med særlige behov.De samlede kommunale udgifter til udsatte børn og unge udgjorde i 2010 17,0 mia. kr. sva-rende til 5,5 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifterne i2010 varierede fra 7.900 kr. pr. 0-17-årig til 24.814 kr. pr. 0-17-årig. Det vægtede gennem-snit udgjorde 14.010 kr. pr. 0-17-årige. Udgifterne pr. indbygger varierede fra 1.288 kr. pr.indbygger til 4.620 kr. pr. indbygger. Varianskoefficienten er 0,25, hvilket indikerer en mo-derat spredning på dette udgiftsområde i forhold til andre kommunale udgiftsområder.Den centrale refusionsordning blev fuldt indfaset i 2010. Den gradvise indfasning i årene2007 til 2009, indebærer, at nettodriftsudgifterne for 2007-2009 ikke er helt sammenligneli-ge med 2010 data. Analyserne gennemføres dog også på nettodriftsudgifterne fra 2009,som ikke er korrigeret, så de svarer til udgifterneefterindfasning af den centrale refusions-ordning, da indfasning næsten var afsluttet i 2009, og forskellen vurderes ikke at være stor.

Tidligere analyserI Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen fra februar 2009blev variationer i kommunernes udgifter til udsatte børn og unge pr. indbygger forklaret afkriterierne "børn i familier med lav uddannelse" og "udlændinge". Modellen forklarede ca.48 pct. af variationerne i kommunernes udgifter til udsatte børn og unge.I Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december2005 er der lavet en tilsvarende analyse af variationer i kommunernes udgifter til udsattebørn og unge. I rapporten præsenteredes to modeller. I den ene model indgik kriterierne"børn hos enlige og samboende/-levende med grundskole eller uoplyst som højeste ud-dannelsesniveau" samt "udlændinge". Model 2 indeholdt "børn i familier med grundskoleeller uoplyst som højeste fuldførte uddannelse" samt "udlændige" som forklarende variab-le. Analyserne viste, at udgifterne til udsatte børn og unge stiger ved stigende andel af desocioøkonomiske faktorer. Forklaringskraften i de to modeller var 36 pct. henholdsvis 34pct.I betænkning nr. 1361 fra 1998 undersøgtes variationer i kommunernes udgifter til døgnin-stitutionsområdet, som omfattede kommunernes samlede nettodriftsudgifter til døgnpleje,forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner for børn og unge. Området omfattedesåvel udgifter til handicappede børn som udgifter til børn med sociale vanskeligheder. Va-riationer i udgifterne blev forklaret af kriterierne "børn af enlige forsørgere" samt et boligkri-terium. Modellens forklaringsgrad var 37 pct.Endvidere foreligger der en del forskning om udsatte børn og deres forældre, som bidragervæsentlig til at få afdækket kendetegn og baggrundsforhold hos udsatte familier. Social-forskningsinstituttet (SFI) har bidraget betydeligt til dette forskningsområde bl.a. i ”Anbragtebørns udvikling og vilkår” (2008) og ”Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til ud-satte unge” (2009).Begge rapporter kommer ind på emnet omkring kendetegn og baggrundsforhold hos ud-satte familier. Rapporten ”Anbragte børns udvikling og vilkår” er baseret på en forløbsun-dersøgelse, som omfatter alle børn født i 1995, der er eller har været anbragt uden forhjemmet. I undersøgelsen sammenlignes anbragte børn med en gruppe af dårligt socialtstillede børn (børn, som har modtaget en forebyggende indsats, men ikke været anbragt)og resten af årgangen. Rapport konkluderer bl.a., at anbragte børns familier er demogra-fisk kendetegnet ved unge forældreskaber, eneforældreskaber og større børneflokke. So-cioøkonomisk har familierne en stor overforekomst af marginalisering og fattigdom. Foræl-drene har ingen eller lav uddannelse og er tabt i uddannelsessystemet. En stor del af deanbragte børns forældre har sygdomsdiagnoser, og der er en overforekomst af misbruginden for forældregruppen til anbragte børn. En stor gruppe af de anbragte børns forældre

har som barn selv været anbragt uden for hjemmet. Blandt de anbragte børn i denne un-dersøgelse findes ingen forbedring af de anbragte børns familiemæssige baggrund i 2007 iforhold til 2003.De anbragte børn er kendetegnet ved at være mere syge end andre børn, og der er en hø-jere forekomst af psykiske problemer (f.eks. damp/ADHD) blandt anbragte børn end hosandre børn. Børnenes adfærdsproblemer er en af de primære anbringelsesgrunde. Andrehyppige årsager til anbringelse er bl.a. forældrenes misbrug eller kriminalitet. Rapportenfinder desuden ingen signifikant forskel mellem børn med anden etnisk baggrund og dan-ske børn.I en anden rapport fra SFI (”Kortlægning af kommunernes foranstaltninger til udsatte un-ge”) beskrives bl.a. kendetegn og baggrundsforhold ved unge, som modtager forebyggen-de foranstaltninger, i forhold til anbragte unge. Rapporten tegner et billede af, at unge, dermodtager forebyggende indsats, har massive og bredspektrede problemer, men kommerfra familier med relativt flere ressourcer end de anbragte. Det kan dog ikke tolkes som om,de kommer fra ”gennemsnitlige” familier.Kendetegnene ved de unge og deres familier i form af uddannelse, arbejdsmarkedstilknyt-ning, indkomst og boligforhold viser, at unge, der alene modtager forebyggende indsats,har lidt bedre vilkår end anbragte unge. Både unge, som modtager forebyggende indsats,og anbragte unge bor som regel kun hos den ene forælder. Det vil sige, at udsatte ungekommer fra eneforsøgerfamilier. De udsatte unge er også kendetegnet ved at have ud-præget helbreds- og skoleproblemer. De udsatte unge er i højere grad end gennemsnitligeunge kendetegnet ved psykiske problemer og faglige skoleproblemer (indlæringsvanske-ligheder, fravær m.m.). Kriminalitet og misbrug forekommer også omtrent lige hyppigt forde forskellige grupper af udsatte unge.SFI har i foråret 2010 endvidere lavet en undersøgelse for Indenrigs- og Sundhedsministe-riet for at afdække nærmere karakteristika, baggrundsforhold og flyttemønstre hos udsattefamilier, jf. kapitel 10 og 11.Undersøgelsen peger på nogle forskelle og ligheder mellem kommunetyper vedrørendeudsatte familier. Der er forskel på, hvilke anbringelsestyper de forskellige kommunetyperanvender, og anden forskning peger på forskelle i udsatte familiers karakteristika eftergeografisk placering. Der ses en tendens til, at den udsatte familie på landet relativt ofterevil være en parfamilie med få uddannelsesmæssige ressourcer, men dog relativt ofte meden far, der har arbejde. I de større byer vil billedet være domineret af en enlig mor udenarbejde og uden uddannelse. Mens billedet i området omkring København vil være prægetaf både enlige mødre og parfamilier med en relativt høj arbejdsløshed, til trods for et gene-

relt bedre uddannelsesniveau. Det kan tyde på forskelle i, hvordan familiernes problemerser ud i de enkelte kommuner, og derved også pege på forskelligheder i kommunernes ar-bejde og tilbud, og det kan være medvirkende til at vanskeliggøre forklaringen af variatio-nerne i kommunernes udgifter til udsatte børn og unge.SFI's analyse fra 2010 identificerer også nogle karakteristika/risikofaktorer, som kendeteg-ner familier, hvor børnene modtager en foranstaltning. Risikofaktorerne findes i et vist om-fang i alle udsatte familier, uanset hvor i Danmark familieforholdene undersøges. Analysenpeger særligt på fem karakteristika/risikofaktorer:Mor bor ikke i kernefamilieMor har en straffelovsovertrædelseMor er pensionist (som oftest er førtidspensionist) eller kontanthjælpsmodtagerMor har ingen uddannelse eller kun grundskole som højeste fuldførte uddannelseMor bor i en udsat boligtype, enten ”privat udlejet etagebyggeri med mangler” el-ler ”andet”, der består af boliger, der er ejet af en kommune, en amtskommune(før kommunalreformen) eller statenAnalysen peger endvidere på, at kombinationen af en mor, som ikke bor sammen medbarnets far, er pensionist eller kontanthjælpsmodtager og med lav uddannelse er den mestudbredte kombination af risikofaktorerne. Analysen viser desuden at børn, som modtageren foranstaltning har haft en væsentlig højere flytteaktivitet end andre børn.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analysere og nyere forskning vedr. udsatte børn og unge inddra-ges følgende variable i analysen.Tabel 13.4.10.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til udsatte børnog ungeForklarende variableStrukturelle forhold1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V8Variable vedrørende tilgængelighed2. Rejsetid3. Landdistriktsgrad4. Urbaniseringsgrad5. Befolkningstæthed+/-+/-+/-+/-+Forventetfortegn

Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V37. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V48. Børn i familier med lav uddannelse V1,V29. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V711. Personer med lav indkomst V1, V212. Indvandrere og efterkommere13. Tabte leveår14. Psykiatriske patienter15. HandicappedePotentielle nye socioøkonomiske kriterier16. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse17. Andelen af almennyttige boliger18. Restlevetiden for 55-årige V1, V219. Restlevetiden for 60-årige V1, V220. Udlændinge med lav uddannelse21. Tosprogede børn22. Tosprogede elever23. Børn af enlige forsørgere V1, V224. Børn i familier med straffelovsovertrædelse25. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig26. Udsatte forældre V5-V827. Børn, som er flyttet V1, V528. Børn med handicap 0-17-årigeKorrigerende variable29. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger – efter udligning, V1-V230. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger31. Dummy-variabel for kommunetype32. Dummy-variable for hovedstadsområdet33. Dummy-variabel for lille ø-kommune+++/-+/-+/-++--+++++++++++++++++++

Forventede sammenhængeSocioøkonomiske forholdPå baggrund af tidligere analyser er det forsøgt ved nogle af de nye socioøkonomiske va-riable at præcisere karakteristika ved personer, som kan tænkes at trække på de kommu-nale ydelser inden for udgiftsområdet vedrørende udsatte børn og unge. De nye socioøko-nomiske variable er derfor i højere grad snævre socioøkonomiske variable end brede pa-raplykriterier. Det forventes, at jo større indikatorerne for omfanget af sociale problemer er,jo højere er udgifterne pr. 0-17-årig.TilgængelighedDet ønskes undersøgt, om der er forskel på udgifterne til udsatte børn og unge pr. 0-17-årig mellem kommuner afhængig af graden af tilgængelighed. Endvidere ønskes under-søgt, om der er niveauforskelle i udgifterne mellem forskellige kommunetyper.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang formodes at afspejle nogle strukturelle problemstillinger i kommu-nen, som indebærer et behov for en særlig indsats. Det forventes således, at en øget be-folkningstilbagegang indebærer højere udgifter til udsatte børn og unge pr. 0-17-årig.VelstandDenne variabel fungerer som mål for henholdsvis kommunernes ressourcer og borgernesefterspørgsel og krav til den offentlige sektor. Sammenhængen mellem variablene ogkommunernes udgifter til udsatte børn kan enten betragtes som, at velhavende kommunerhar mulighed for at afholde højere udgifter på området eller, at f.eks. højere beskatnings-grundlag pr. indbygger, medfører et øget krav til kommunens service på området for udsat-te børn og unge. Det vil sige, at der er en forventet positiv sammenhæng mellem ressour-cevariablene og kommunernes udgifter til udsatte børn og unge. Ressourcevariablen med-tages alene for at tage højde for det forhold, hvis den påvirker resultatet vedrørende desocioøkonomiske faktorer, og opfattes ikke som en udgiftsbehovsvariabel.Screening af variable – test 2 til 6Variablene testet på dette udgiftsområde er kendetegnet ved en høj varians på residualen iden simple model og et højt antal kommuner, hvis residual (det faktiske udgiftsbehov fra-trukket det beregnet) skifter fortegn henover årene 2008 til 2010. Det betyder, at en højforklaringsgrad ikke nødvendigvis medfører, at den opstillede model rammer den enkeltekommunes faktiske udgiftsbehov korrekt.I nedenstående tabel er vist de variable, som efter gennemførelsen af den indledendescreening af variable findes relevant at inddrage i analyserne. Evt. markeringer med "*" in-dikerer, at variablen inddrages, men vurderes at skulle anvendes med en vis forsigtighed.

Tabel 13.4.10.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil udsatte børn og unge efter screening (test 2 til 6)Tilbageværende forklarende variable efter testStrukturelle forhold2. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*Variable vedrørende tilgængelighed3. Rejsetid*4. Landdistriktsgrad*5. Urbaniseringsgrad*6. Befolkningstæthed*Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf7. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V38. Personer uden erhvervsuddannelse V1*,V29. Børn i familier med lav uddannelse V1,V210. Udlejede beboelseslejligheder V1-V311. Familier i visse boligtyper V1-V712. Personer med lav indkomst V1*, V213. Indvandrere og efterkommere*14. Tabte leveår*15. Psykiatriske patienter16. HandicappedePotentielle nye socioøkonomiske kriterier18. Andelen af almennyttige boliger19. Restlevetiden for 55-årige V1, V220. Restlevetiden for 60-årige V1, V222. Tosprogede børn 0-5-årige23. Tosprogede elever 6-16-årige24. Børn af enlige forsørgere V225. Børn i familier med straffelovsovertrædelse26. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig27. Udsatte forældre V5-V828. Børn, som er flyttet V1,V529. Børn med handicap 0-17-årige+--+++++++++++++++++++/-+/-+/-+/-+Forventetfortegn

Korrigerende variable30. Dummy-variabel for kommunetype31. Dummy-variable for hovedstadsområdet32. Dummy-variabel for lille ø-kommuneAnalyseresultaterI analysen af kommuners udgifter til udsatte børn og unge opstilles en statistisk model,dvs. en model hvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generellemodel er testet ned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventet for-tegn. Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres ligningen med GLS i en samletSUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.Det er muligt at opstille en del forskellige modeller, der kan forklare udgifterne til udsattebørn og unge. Forklaringsgraden ligger omkring 55 pct i de fleste af modellerne. Ingen aftilgængelighedsvariablene, ”nedgang i befolkningen”, handicapkriteriet eller uddannelses-variablene er fundet signifikante ved inddragelse i modellerne. Derimod indgår ”personeruden beskæftigelse” i de fleste modeller.Det har ikke været muligt at medtage meget mere end to til tre variable i hver model. Detskyldes sandsynligvis, at de fleste variable er indikatorer for samme fænomen, og vil derforikke bidrage med yderligere forklaringsgrad ved inddragelse i samme model.I tabel 13.4.10.3 vises den mest robuste model med højest forklaringsgrad på variationen ikommunens udgifter til børn og unge. I modellen indgår kriterierne "personer med lav ind-komst", ”familier i visse boligtyper” og "børn, som er flyttet”. ”Personer med lav indkomst”samt ”familier i visse boligtyper” er bredere paraplyvariable, mens ”børn, som er flyttet” eret mere snævert kriterium med den primære hensigt at forklare variationer på området ved-rørende udgifter til udsatte børn og unge. Sammenlignet med Finansieringsudvalgets tidli-gere forsøg på at forklare variationer i kommunernes udgifter til udsatte børn og unge, harnedenstående model en højere forklaringsgrad end tidligere modeller.”Personer med lav indkomst” kan udskiftes med ”personer uden beskæftigelse”. Forkla-ringsgraden falder dog til omkring de 50 pct. og parameterestimaterne på især ”personeruden beskæftigelse” bliver forholdsvis ustabile. I denne variant af model 1 er det kun muligtat benytte version 4, 5 og 6 af ”familier i visse boligtyper”.Det er muligt at benytte ”udsatte forældre, V4”, ”børn i familier med lav uddannelse” (beggeversioner) i stedet for ”personer med lav indkomst”, dog falder forklaringsgraden til ca. 48pct.+/-+/-+/-

Der kan endvidere opstilles en alternativ model (model 2), med andre forklarende variable,som i stort set samme grad kan forklare variationer i kommunernes udgifter til udsatte børnog unge, jf. tabel 13.4.10.5. I denne model er variationerne i udgifterne til udsatte børn ogunge forklaret ved en stigende andel af ”børn af enlige forsørgere”, ”tosproget elever” og”børn, som er flyttet”. Model 2 forklarer ca. 55 pct. af variationen i udgifterne til udsattebørn og unge.Tabel 13.4.10.4. Udgifter til udsatte børn og unge pr. 0-17-årig, 2010 – model 2VariableModel 2KonstantledBørn som er flyttet, V1Børn af enlige forsør-gere, V2Tosproget,6-17-årigeAdj. R2= 54,44 %Model 2 er testet på 2009-data og gennemsnitsdata for 2008 til 2010 og fundet robust.Model er ligeledes estimeret med robuste standardfejl, og der er således taget højde foreventuelt heteroskedasticitet. Den parvise korrelation i tabel 13.4.10.5 og varians inflationfaktoren (VIF) viser ingen tegn på multikollinearitet, og fejlleddene er normalfordelte.190,540,00,3729<0,00011,4568Parame-ter esti-mat13.619,0499,4407,1Robustestandard-fejl229,1152,276,6Standar-diseredekoeffici-enter00,27820,486600,0014<0,000101,63721,4619P-værdiVIF

Litteraturen peger på, at der kan være forskel på karakteristika ved udsatte børn og unge iforskellige dele af landet, hvorfor der i det følgende opstilles modeller separat for hoved-stadskommunerne og land- og yderkommunerne.Indledningsvis undersøges den parvise korrelation mellem kommunale udgifter til udsattebørn og unge og en række relevante variable for hovedstadsområdet, bykommuner samtland- og yderkommuner, jf. tabel 13.4.10.6.Tabel 13.4.10.6. Korrelation mellem udgifter til udsatte børn og unge og forklarende variab-le, 2010Hovedstads-områdetVariablePers. uden beskæftigelsePers. uden erhv.udd., V2Børn i fam. med lav udd., V2Familier i visse boligtyper, V1Familier i visse boligtyper, V2Familier i visse boligtyper, V3Familier i visse boligtyper, V4Familier i visse boligtyper, V5Familier i visse boligtyper, V6Familier i visse boligtyper, V7Tosprogede eleverBørn af enlige forsørgere, V2Udsatte forældre, V7Børn i fam. med straf.Børn, der er flyttet, V5Udgifter0,680,730,760,720,730,720,680,680,680,030,700,650,830,750,07Udgifter0,670,720,790,750,760,760,710,710,710,110,730,680,750,73-0,12BykommunerLand- og yder-kommunerUdgifter0,800,210,380,350,350,350,410,310,410,52-0,250,740,620,440,58

De parvise korrelationer peger på, at nogle socioøkonomiske forhold dominerer mere inogle dele af landet end andre. Familier i visse boligtyper (V1-V6), variable vedr. uddan-nelsesniveau samt indvandrere og efterkommere har en væsentlig klarere sammenhængmed udgifterne til udsatte børn og unge i hovedstadsområdet og bykommunerne end iland- og yderkommunerne. Opgørelsen ”familier i visse boligtyper (V7)” (dvs. ”familier i vis-se boligtyper” kun opgjort som ”privat udlejning med mangler” og ”privat udlejning udenmangler bygget før 1920”) og kriteriet vedr. børns flytninger har en væsentlig større korre-lation til udgifterne til udsatte børn og unge i land- og yderkommunerne end i bykommunereller hovedstadsområdet. Boligtypen ”privat udlejning” kan således særligt være relevant atteste i forhold til udgifterne i land- og yderkommuner. Denne boligtype er en del af den nu-værende opgørelse af paraplykriteriet ”familier i visse boligtyper”, netop fordi udsatte fami-lier i land- og yderkommuner oftere er bosat i sådan en boligform.En model baseret kun på de 34 hovedstadskommuner er vist i tabel 13.4.10.7. I modellenindgår de socioøkonomiske variable ”familier i visse boligtyper” samt ”børn i familier medstraffelovsovertrædelser”. Førstnævte kan udskiftes med ”personer uden beskæftigelse” ogsidstnævnte kan udskiftes med ”tabte leveår”. Forklaringsgraden falder med 2 procentpointved anvendelse af ”personer uden beskæftigelse”, hvorimod forklaringsgraden ikke æn-dres nævneværdigt ved anvendelse af ”tabte leveår”.Tabel 13.4.10.7. Udgifter til udsatte børn og unge pr. 0-17-årig, 2010, hovedstadskommu-ner – model 1VariableModel 1KonstantledFamilier i visseboligtyper, V31Børn i familier medstraffelovs-overtrædelserAdj. R2= 63,26 %1

”Børn som er flyttet” er kun signifikant på et 6-pct.’s signifikansniveau i 2010, men er signi-fikant på et 5-pct.’s signifikansniveau både på 2009-data og på gennemsnitsdata af 2008 til2010. Ingen af modellerne har outlieres.Kommunerne udlignes yderligere efter demografiske kriterier. I det nuværende tilskuds- ogudligningssystem er vægten på demografiske kriterier ikke baseret på regressionsanalyser,men ud fra de aldersfordelte udgifter i forhold til det samlede udgiftsbehov, jf. afsnit 6.1.1.Nedenfor undersøges om den relevante demografiske gruppe også kan tilføre noget værditil modellen indeholdende socioøkonomisk variable. Følgende opstilles derfor en analyseaf udgifterne til udsatte børn og unge pr. indbygger, hvor andelen af 0-17-årige indgår somforklarende variabel, jf. tabel 13.4.10.11.Modellen opnår ikke nær så høj forklaringsgrad, som analysen af udgifter til udsatte børnog unge pr. 0-17 årig. Endvidere viser de standardiserede koefficienter, at ændringer i dendemografiske variabel ikke har større indflydelse på udgifterne end ændringer i nogle af desocioøkonomiske variabel, som ”personer uden beskæftigelse” og ”familier i visse boligty-per”. Sammenhængen mellem variationer i udgifterne og variationer i demografien er altsåkun i mindre grad tilstede inden for dette udgiftsområde.

Tabel 13.4.10.11. Udgifter til udsatte børn og unge pr. indbygger, 2010VariablePara-meterestimatKonstantledPersoner med lavindkomst, V2Familier i visse bolig-typer, V4Børn som er flyttet,V1Andelen af 0-17-årigeAdj. R2= 50,05 %KonklusionAnalyserne vedr. udgifter til udsatte børn og unge giver støtte dels til nuværende socio-økonomiske kriterier (eller variationer af disse) – såsom ”personer uden beskæftigelse”,”familier i visse boligtyper”, ”indvandrere og efterkommere” og ”børn i familier med lav ud-dannelse”. Endvidere giver analyserne anledning til at overveje et nyt kriterium vedrørendebørn med høj flytteaktivitet, ”udsatte forældre” samt ”børn af enlige forsørgere”. ”Børn afenlige forsørgere” har tidligere været anvendt som et socioøkonomisk kriterium i tilskuds-og udligningssystemet, men udgik i 2007 på grund af en uhensigtsmæssig incitamentspå-virkning, jf. afsnit 13.2. Tidligere blev ”børn af enlige forsørgere” opgjort som antal børn afenlige forsørgere, som modtager ordinært børnetilskud. Ordinært børnestilskud er et stats-lig tilskud, så kommunen ville ikke opnå en besparelse, men kun miste tilskud- og udligningi tilfælde af socialt bedrageri med denne opgørelsesmetode. I ovenstående analyse, hvorvariablen ”børn af enlige forsørgere” er fundet signifikant, er variablen dog opgjort sombørn af forældre, der ikke er gifte. Denne opgørelsesmetode er præget af regionale forskel-le i samlivsmønstre, men giver på den anden side ikke uheldige incitamentspåvirkninger.Analyserne på kommunetyper giver forskellige modelresultater, hvilket tyder på variationeri den sociale profil. Variablen ”udsatte forældre” har forklaringskraft for begge kommunety-per, men f.eks. indgår variablen ”børn, som er flyttet” i modellen for land- og yderkommu-nerne, men findes ikke signifikant for hovedstadskommuner. Omvendt har variablene ”børni familier med straffelovsovertrædelser”, ”tabte leveår” og ”børn i familier med lav uddan-nelse” meget højere forklaringskraft for hovedstadskommunerne end for andre kommune-84,327,80,28710,00311,3634134,721,40,40020,00011,125349,410,40,4038<0,00011,60803.034,2356,6Robustestandard-fejl45,065,9Standar-diseredekoeffi-cienter00,44850<0,000101,8471P-værdiVIF

typer. Dette aspekt vil også indgå i vurdering af fastsættelsen af de socioøkonomiske væg-te i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.Analysen af udgifterne til udsatte børn og unge pr. indbygger peger på, at socioøkonomi-ske faktorer i højere grad påvirker variationer i kommunernes udgifter end de demografiskefaktorer. Sammenhængen mellem demografi og variationer i udgifterne er således i mindregrad tilstede inden for dette udgiftsområde.13.4.11. Udgifter til beskæftigelse (ikke-forsikrede)Kommunernes udgifter til beskæftigelse dækker over udgifter til de ikke-forsikrede, dvs. tilsygedagpenge, sociale formål, kontanthjælp, aktiverede kontanthjælpsmodtagere, revali-dering, løntilskud, jobcentre, servicejob samt beskæftigelsesordninger.Fra 2010 har kommunerne medfinansieret udgifterne til de forsikrede ledige, dvs. til ar-bejdsløshedsdagpenge og til aktivering af de forsikrede ledige. I afsnit 13.4.12 udføres ensærskilt analyse af udgifterne til forsikrede ledige.Folketinget vedtog i december 2010 ændrede regler vedrørende finansieringsomlægningerpå beskæftigelsesområdet med virkning fra 1. januar 2011. De kommunale udgifter til be-skæftigelsesområdet er derfor blevet korrigeret for disse lovændringer, jf. afsnit 13.1.Kommunernes korrigerede udgifter til beskæftigelsesområdet udgjorde i 2010 28,2 mia. kr.svarende til 9,1 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. I 2010 varie-rede udgifterne fra 3.740 kr. pr. 18-64-årig til 11.696 kr. pr. 18-64-årig. Det vægtede gen-nemsnit i 2010 udgjorde 8.245 kr. pr. 18-64-årig. Beskæftigelsesudgifterne pr. indbyggervarierer fra 2.090 kr. til 7.075 kr. Varianskoefficienten er 0,24, hvilket indikerer en moderatspredning på dette udgiftsområde i forhold til andre kommunale udgiftsområder.Tidligere analyserI betænkning 1361 fra 1998 blev kommunernes udgifter til kontanthjælp pr. aldersbestemtudgift forklaret ud fra de socioøkonomiske kriterier "børn af enlige forsørgere", "20-59-årigeuden beskæftigelse over 5 pct.", "ikke-forsikrede 30-59-årige ledige" og et boligkriterium.Analysen viste, at kontanthjælpsudgifterne var stigende i takt med stigende andel af de so-cioøkonomiske kriterier. Denne model forklarede ca. 75 pct. af variationerne i kommuner-nes udgifter til kontanthjælp.I betænkning 1361 blev udgifterne til kontanthjælp normeret med aldersbestemte udgifter.De aldersbestemte udgifter er beregnet ud fra aldersfordeling på kontanthjælpsmodtager-ne, hvor de enkelte alderstrin indgår med en landgennemsnitlig ”udgiftshyppighed” for kon-tanthjælp.

Endvidere har Finansieringsudvalget undersøgt variationer i kommunernes udgifter til be-skæftigelse, seneste i Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssy-stem fra december 2005. I rapporten opstilles to modeller, som hver forklarer ca. 75 pct. afvariationerne i kommunernes beskæftigelsesudgifter. I den ene model er beskæftigelses-udgifterne forklaret af "børn i familier med lav uddannelse", "familier i alment byggeri mv.","personer med lav indkomst" samt "tabte leveår". I model 2 indgår "personer uden beskæf-tigelse" i stedet for "personer med lav indkomst". Kriteriet "tabte leveår" indgik som indika-tor for befolkningens sundhedstilstand, hvor det forventedes at befolkningen med dårligeresundhedstilstand i højere grad er syge, eller har sværere ved at holde et arbejde, hvilketindebærer højere udgifter til sygedagpenge og andre beskæftigelsesudgifter.Rambøll har for Indenrigs- og Sundhedsministeriet i foråret 2010 lavet en undersøgelse afudviklingen i de regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre, som bl.a. beskriver nogleaf faktorerne bag ledighedsudviklingen, jf. kapitel 8. Analysen peger på, at der i nogen gradser ud til at være en sammenhæng mellem pendling og ledighedsudviklingen. Andelen afudpendlere reducerer ledigheden, hvilket indikerer, at kommuner, som er en del af et stør-re pendlingsopland, har bedre beskæftigelsesmuligheder og dermed lavere ledighed. Ana-lysen viser endvidere, at uddannelse, etnicitet og boligforhold påvirker ledighedsudviklin-gen. Andelen af ufaglærte, andelen af ikke-vestlige indbyggere samt andelen af almennyt-tige boliger øger ledigheden i en stor del af kommunerne.Forklarende variablePå baggrund af de tidligere analyser inddrages følgende variable, som forklarende variablei analysen.Tabel 13.4.11.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til beskæftigelse(ikke-forsikrede)Forklarende variableStrukturelle kriterier1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V8Variable vedrørende tilgængelighed2. Rejsetid3. Landdistriktsgrad4. Urbaniseringsgrad5. Befolkningstæthed++--+Forventetfortegn

Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V37. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V48. Børn i familier med lav uddannelse, V1, V29. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V611. Personer med lav indkomst V1, V212. Indvandrere og efterkommere13. Psykiatriske patienter14. Tabte leveårNye socioøkonomiske kriterier15. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse16. Andelen af almennyttige boliger17. Udlændinge med lav uddannelse18. Restlevetid V1-V419. Anerkendte arbejdsskader V220. Personer med tabt erhvervsevne V221. Børn af enlige forsørgere V1, V222. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig23. Udsatte forældre V5-V824. Udpendler25. Lønmodtagere på grundniveauKorrigerende variable26. Dummy-variabel for kommunetype27. Dummy-variabel for hovedstadsområdet28. Dummy-variabel for lille ø-kommuneNormeringDet er primært 18-64-årige, som deltager på arbejdsmarkedet, idet tilbagetrækningsalde-ren er 65 år. Yderligere er personer under 18 år ikke berettigede til arbejdsmarkedsrelate-rede ydelser. Udgifterne normeres derfor med 18-64-årige.Forventet sammenhængSocioøkonomiske kriterierDe socioøkonomiske kriterier fungerer som indikatorer for graden af den sociale belastningi kommunen. Beskæftigelsesområdet betragtes som en større socialopgave, og det ventesderfor at en højere koncentration af social belastning medfører højere udgifter pr. 18-64-årige på beskæftigelsesområdet.+/-+/-+/-+++-+++++-++++++++++

Variable vedr. levetiden kan betragtes som indikatorer for befolkningens helbred. Det ven-tes, at en "usund" befolkning har sværere ved at holde sig i beskæftigelse. Det forventessåledes, at jo "sundere” befolkningen er, jo lavere er kommunens beskæftigelsesudgifter.Variablen ”lønmodtagere på grundniveau” skal betragtes som en indikator for typen af ar-bejdspladser i kommunen. En høj andel af ”lønmodtagere på grundniveau” indikerer, atkommunen har mange arbejdspladser, som kan være præget af hårdt fysisk arbejde samtkonjunkturfølsomhed, hvilket indebærer en højere risiko for en stigning i antal ledige.TilgængelighedEn høj grad af tilgængelig i kommunerne ventes at betyde, at indbyggerne i højere gradhar adgang til et større arbejdsmarked, end indbyggere i kommuner med en lav grad aftilgængelighed. Det ventes derfor, at en høj grad af tilgængelighed reducerer udgifterne tilbeskæftigelsesområdet.PendlingDet ventes, at en høj grad af pendling reducerer beskæftigelsesudgifterne. Personer bosati et stort pendlingsopland har adgang til et større arbejdsmarked, og det ventes derfor, atde vil have nemmere ved at få arbejde, end personer bosat i kommuner med færre pend-lingsmuligheder.Screening af variable – test 2 til 6Der gælder generelt for dette udgiftsområde, at variansen på variablenes residual i densimple model er forholdsvis lav, dog har de fleste variable et middelhøjt antal kommuner,hvis residual (det faktiske udgiftsbehov fratrukket det beregnet udgiftsbehov) ændrer for-tegn henover årene 2008 til 2010.I nedenstående tabel er vist de variable, som efter gennemførelsen af den indledendescreening af variable findes relevant at inddrage i analyserne. Evt. markeringer med "*" in-dikerer, at variablen inddrages, men vurderes at skulle anvendes med en vis forsigtighed.

Tabel 13.4.11.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil beskæftigelse (ikke-forsikrede) efter screening (test 2 til 6).Forklarende variableStrukturelle kriterier1. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*Variable vedrørende tilgængelighed2. Rejsetid*3. Landdistriktsgrad*4. Urbaniseringsgrad*5. Befolkningstæthed*Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V37. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V48. Børn i familier med lav uddannelse V1, V29. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V611. Personer med lav indkomst V1, V212. Indvandrere og efterkommere*13. Psykiatriske patienter14. Tabte leveårNye socioøkonomiske kriterier16. Andelen af almennyttige boliger18. Restlevetid V1-V419. Anerkendte arbejdsskader, 18-64-årige V220. Personer med tabt erhvervsevne V221. Børn af enlige forsørgere V1, V222. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig23. Udsatte forældre V5-V824. Udpendler25. Lønmodtagere på grundniveauKorrigerende variable26. Dummy-variabel for kommunetype27. Dummy-variabel for hovedstadsområdet28. Dummy-variabel for lille ø-kommune+/-+/-+/-+-+++++-++++++++++++--+Forventetfortegn

AnalyseresultaterI analysen af kommuners beskæftigelsesudgifter opstilles en statistisk model, dvs. en mo-del hvor alle de mulige forklarende variable (samt alternative definitioner) i udgangspunkteter inddraget. Den generelle model er testet ned til kun at indeholde signifikante forklarendevariable med forventet fortegn. Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres lignin-gen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.I tabel 13.4.11.3 præsenteres den stærkeste model til forklaring af variationen i kommu-nens beskæftigelsesudgifter pr. 18-64-årig. I modellen indgår ”personer uden beskæftigel-se”, "familier i visse boligtyper", ”lønmodtagerer på grundniveau” samt ”personer på lavindkomst”. Modellen forklarer ca. 79 pct. af variationen i kommunernes beskæftigelsesud-gifter, hvilket er en lille forbedring af forklaringsgraden i forhold til Finansieringsudvalgetstidligere analyser.Analysen viser, at kommunernes beskæftigelsesudgifter til ikke-forsikrede stiger med an-delen af ”personer uden beskæftigelse”, ”familier i visse boligtyper” og ”personer med lavindkomst”. Disse kriterier kan opfattes som brede paraplyvariable, der kendertegner ikke-forsikrede ledige. Sammenhængen mellem ”personer uden beskæftigelse” og variationer ikommunernes beskæftigelsesudgifter til ikke-forsikrede er ikke overraskende, idet af-grænsningen af ”personer uden beskæftigelse” bl.a. dækker over ikke-forsikrede ledige.Ligeledes er sammenhængen mellem ”personer med lav indkomst” og udgifterne også for-ventelig, idet fattigdomsgrænsen stort set indebærer, at en stor andel af ”personer med lavindkomst” er kontantshjælpsmodtagere.Variablen ”lønmodtagere på grundniveau” kan tolkes som en indikator for en arbejdsmar-kedsstruktur med arbejdspladser, hvor risikoen for ledighed er høj. Den positive sammen-hæng mellem ”lønmodtagere på grundniveau” og kommunernes beskæftigelsesudgifter tilikke-forsikrede ledige indikerer, at et arbejdsmarked kendetegnet ved mange arbejdsplad-ser, hvor kompetancer på grundniveau er tilstrækkelige, indebærer højere udgifter til ikke-forsikrede ledige.

Alternativ kan der opstilles en simpel model med variablen ”udsatte forældre (V4)”, somalene kan forklare 82 pct. af udgifterne til beskæftigelsesområdet for de ikke-forsikrede forhovedstadskommunerne.KonklusionAnalyserne vedrørende beskæftigelsesudgifter til ikke-forsikrede ledige giver støtte til denuværende socioøkonomiske kriterier (eller variationer af disse) ”personer uden beskæfti-gelse”, "personer uden erhvervsuddannelse", "familier i visse boligtyper" samt ”personermed lav indkomst”. Endvidere viser analyserne en sammenhæng mellem det nuværendekriterium ”tabte leveår” og variationer i kommunernes beskæftigelsesudgifter, men dennemodel har dog en lavere forklaringsgrad end den stærkeste model. Derudover giver analy-serne anledning til, at et nyt kriterium vedrørende ”lønmodtagere på grundniveau” kanovervejes og evt. supplere det nuværende kriterium ”personer uden erhvervsuddannelse”,og at et nyt kriterium vedrørende ”udsatte forældre” kan overvejes.Analysen af udgifterne til beskæftigelse for de ikke-sikrede pr. indbygger viser, at demogra-fien (antal 18-64-årige) ligeledes har betydning for variationer i udgifterne.Analysen af variationer i hovedstadskommunernes beskæftigelsesudgifter viser en positivsammenhæng mellem udgifterne og de socioøkononomiske variable ”familier i visse bolig-

typer” og ”personer uden erhvervsuddannelse”. Endvidere viser analysen en negativ sam-menhæng mellem udgifterne og andelen af udpendlere.13.4.12. Udgifter til beskæftigelse (forsikrede ledige)Fra 2010 har kommunernes medfinansieret udgifterne til de forsikrede ledige, dvs. til ar-bejdsløshedsdagpenge og til aktivering af de forsikrede ledige. Kommunerne bliver kom-penseret for denne omlægning via. beskæftigelsestilskuddet.I december 2010 vedtog Folketinget en omfattende refusionsomlægning med virkning fra1. januar 2011. I den tidligere ordning var refusionssatserne på dagpengeområdet 75/50pct. afhængig af, om den ledige var i aktivering eller ej, og på kontanthjælps-, ledigheds-ydelses- og sygedagpengeområdet var refusionssatserne 65/35 pct. I den nye ordning kankommunerne hjemtage 50 pct. af refusionen af forsørgelsesudgifterne i perioder med virk-somhedsrettet aktivering og 30 pct. i perioder med øvrig vejledning og opkvalificering, samtseks uger selvvalgt uddannelse eller passiv forsørgelse.Udgifter for 2010 er derfor korrigeret for lovændringerne, således at de afspejler kommu-nernes fremtidige udgifter til de forsikrede. Grundtilskuddet blev beregnet til at skulle af-spejle udgifterne i 2009, såfremt kommunerne allerede der havde været pålagt medfinan-sieringen. Derfor benyttes grundtilskuddet ved midtvejsreguleringen for 2010, som udgiftertil de forsikrede i ledige i 2009. Det har ikke været muligt at beregne fiktive udgifter for2008.Kommunernes korrigerede udgifter til de forsikrede ledige udgjorde i 2010 13,1 mia. kr.svarende til 4,2 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. I 2010 varie-rede udgifterne fra 2.101 kr. pr. 18-64-årig til 6.488 kr. pr. 18-64-årig. Det vægtede gen-nemsnit i 2010 udgjorde 3.831 kr. pr. 18-64-årig. Beskæftigelsesudgifterne pr. indbyggervarierer fra 1.149 kr. til 4.132 kr. Varianskoefficienten er 0,22, hvilket indikerer en moderatspredning på dette udgiftsområde i forhold til andre kommunale udgiftsområder.Forklarende variableDe forklarede variable er de samme som forventet for de ikke-forsikrede ledige, dog medtilføjelse af variablene ”andel forsikrede ledige” og ”forsikrede personer”. Der henvises der-for til tabel 13.4.11.1 i afsnit 13.4.11.Forventede sammenhængeEn høj andel af forsikrede bruttoledige i forhold til den samlede bruttoledigheden må altandet lige formodes at indebære højere udgifter til forsikrede ledige. Ligeledes ventes enhøj forsikringsgrad at indebære højere udgifter til forsikrede ledige.

Der bør ligesom for udgifterne til de ikke-forsikrede forventes en positive sammenhængmellem de socioøkonomiske kriterier og udgifter pr. 18-64-årige til de forsikrede på be-skæftigelsesområdet. Sammenhængen forventes dog at være mere sløret end for de ikke-forsikrede, da forsikrede ledige er en mere heterogen gruppe, som eksempelvis godt kanhave lange videregående uddannelser og ikke nødvendigvis er kendetegnet ved de socio-økonomiske karakteristika undersøgt i nærværende betænkning.Indledende screening af variable – test 2 til 6Da det ikke har været muligt at opgøre data for 2008 og da data for 2009 og 2010 er sværeat sammenholde, er der ikke blevet udført nogen screening.AnalyseresultaterI analysen af kommunernes udgifter til de forsikrede ledige opstilles en statistisk model,dvs. en model hvor alle de mulige forklarende variable (samt alternative definitioner) i ud-gangspunktet inddrages. Den generelle model er testet ned til kun at indeholde signifikanteforklarende variable med forventet fortegn. Estimationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 esti-meres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.I tabel 13.4.12.1 præsenteres den stærkeste model til forklaring af variationen i kommu-nens udgifter til de forsikrede ledige pr. 18-64-årig. I modellen indgår ”personer uden er-hvervsuddannelse”, ”børn af enlige forsørgere” og ”andel forsikrede ledige”. Modellen for-klarer knap 59 pct. af variationen i udgifterne til de forsikrede ledige.Alle variable indgår med et positivt parameterestimat. Variablen ”personer uden erhvervs-uddannelse” afspejler en gruppe, der alt andet lige kan forventes at være mere udsat forledighed end de højere uddannede. ”Enlige forsørgere” formodes at afspejle en gruppe,som kan have en større risiko for at havne og være fastholdt i ledighed, og derfor kan med-føre øget kommunale udgifter til de forsikrede ledige.Variablen ”børn af enlige forsørgere” kan udskiftes med ”personer uden beskæftigelse”uden nævneværdig ændring i forklaringsgraden.

Tabel 13.4.12.1. Analyse af beskæftigelsesudgifterne til forsikrede ledige pr. 18-64-årig,2010 – model 1VariableModel 1KonstantledPersoner udenerhv.udd.,V2Børn af enligeforsørgere, V2Andel forsikrede ledi-geAdj. R2= 58,82 %Modellen er estimeret med robuste standardfejl, og der er således taget højde for eventuelheteroskedasticitet. VIF-estimaterne og den parvise korrelation i tabel 13.4.12.2 viser ingentegn på multikollinaritet og fejlleddene følger normalfordelingen. Modellen er også signifi-kant på 2009-data.Tabel 13.4.12.2. Korrelation mellem forklarende variable – model 1Forklarende variablePersonerudenerhv.udd.,V2Personer uden erhv.udd. V2Børn af enlige forsørgere, V2Andel forsikrede ledigeUdgifter1,000,47-0,030,671,00-0,410,401,000,27Børn afenligeforsørgere,V2Andelforsikredeledige68,212,20,4137<0,00011,244672,022,30,31080,00171,5962Para-meterestimat3.831,0101,7Robustestandard-fejl60,320,1Standar-diseredekoeffi-cienter00,54150<0,000101,3357P-værdiVIF

Fejlleddene i model 2 følger normalfordelingen, og der er ingen indflydelsesrige outliere.Modellen er ligeledes estimeret med robuste standardfejl og der er således taget højde foreventuelt heteroskedasticitet. Den parvise korrelation i tabel 13.4.12.4 og varians inflationfaktorerne (VIF) viser ingen tegn på multikorrelation.I det nuværende tilskuds- og udligningssystem indgår der også demografiske kriterier, hvorvægten på disse ikke er baseret på regressionsanalyser, men ud fra de aldersfordelte ud-gifter i forhold til det samlede udgiftsbehov, jf. afsnit 6.1.1. Nedenfor undersøges om denrelevante demografiske gruppe også kan tilføre noget værdi til model 1, som kun indehol-der socioøkonomiske variable. I det følgende opstilles derfor en analyse af beskæftigel-sesudgifter til forsikrede ledige pr. indbygger, hvor andelen af 18-64-årige indgår som for-klarende variabel. Analysen viser, at ændringer i den demografiske variabel påvirker udvik-lingen i beskæftigelsesudgifterne i mindre grad end ændringer i ”personer uden beskæfti-gelse” og ”andel forsikrede ledige”, jf. de standardiserede koefficienter i tabel 13.4.12.5.”Tabel 13.4.12.5. Analyse af beskæftigelsesudgifterne til forsikrede ledige pr. indbygger,2010VariablePara-meterestimatKonstantledPersoner udenerhv.udd., V2Børn af enlige forsør-gere, V2Andel forsikrede ledigeAndel 18-64-årigeAdj. R2= 61,60 %Det har ikke været muligt at opstille en særskilt model for hovedstadsområdet.KonklusionAnalyserne i dette afsnit giver inspiration til hvilke socioøkonomiske kriterier, der kan ind-drages i tilskuds- og udligningssystemet såfremt det ønskes at udfase beskæftigelsesord-41,069,77,019,80,40690,2905<0,00010,00061,26151,245532,516,70,22920,05501,82532.291,363,2Robustestandard-fejl32,612,4Standar-diseredekoeffi-cienter00,55070<0,000101,3713P-værdiVIF

ningen og inddrage beskæftigelsesudgifterne til de forsikrede ledige i det nuværende gene-relle tilskuds- og udligningssystem.Analyserne vedrørende beskæftigelsesudgifter til forsikrede ledige giver støtte til nuværen-de – eller variationer af nuværende – brede paraplyvariable ”personer uden beskæftigelse”og ”personer uden erhvervsuddannelse”. Endvidere giver analyserne anledning til at over-veje nye socioøkonomiske kriterier som ”børn af enlige forsørgere” og ”anerkendte ar-bejdsskader”. ”Børn af enlige forsøgere” er primært tænkt som indikatorer anvendt til for-klaring af variationer i kommunale udgifter forbundet med børn og unge, men da der ogsåses en sammenhæng til beskæftigelsesudgifter til forsikrede ledige, kan variablen også sesi en bredere sammenhæng som kendetegn ved grupper, der hyppigere er præget af ledig-hed, eller som har sværere ved at komme ind på arbejdsmarked igen efter en ledighedspe-riode. Personer med ”anerkendte arbejdsskader” må også forventes at have en højere le-dighed end gennemsnitsbefolkningen i den erhvervsaktive alder.Analyserne peger også på, at det eventuelt kan overvejes at inddrage en ny socioøkono-misk variabel vedrørende forsikrede ledige, hvis beskæftigelsesordningen skal indfases itilskuds- og udligningssystemet. Dette skal ses som et supplement til ”personer uden be-skæftigelse” som allerede indgår i tilskuds- og udligningssystemet. Inddragelsen af dennye variabel vil dermed tjene til at udjævne en del af virkningerne ved inddragelsen af om-rådet i det generelle system. Det kan dog anføres, at dette mere specifikke kriterium kanvære behæftet med en incitamentsproblemstilling, hvis det kan tilskynde kommunerne til atprioritere forsikrede og ikke-forsikrede ledige forskelligt i beskæftigelsesinsatsen.Analysen af udgifterne til beskæftigelse for de forsikrede pr. indbygger viser, at også de-mografien (antal 18-64-årige) har betydning for variationer i udgifterne.Analyserne viser dog også, at det ikke har været muligt at finde resultater, der med det nu-værende datagrundlag kan konstatereres at have en vis stabilitet i forhold til at kunne af-spejle udviklingen over flere år.Det var ikke muligt at finde en model for hovedstadskommunerne.13.4.13. Udgifter til førtidspensionKommunernes udgifter til førtidspension omfatter de samlede nettodriftsudgifter til førtids-pension. Statsrefusion for førtidspension er blevet ændret i flere omgange, bl.a. i 1992,hvor fuld refusion blev afskaffet, og senest i 2003, hvor refusionsatserne endnu engangblev ændret. Hvor stor en andel af udgiften kommuner selv skal bære, afhænger af, hvor-når førtidspensionen er blevet tilkendt.

De samlede kommunale udgifter til førtidspension i 2010 udgjorde 18,6 mia. kr. svarende til6,0 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifterne varierede fra2.286 kr. pr. 18-63-årige til 11.340 kr. pr. 18-63-årige. Det vægtede gennemsnit udgjorde5.559 kr. pr. 18-63-årige, mens udgifterne pr. indbygger spændte fra 1.335 kr. pr. indbyg-ger til 6.437 kr. pr. indbygger. Varianskoefficienten i 2010 var 0,29. I forhold til andre kom-munale udgiftsområder er udgifter til førtidspension således præget af en moderat spred-ning i kommunernes udgiftsniveau pr. 18-63-årig.Tidligere analyserVariationer i kommunernes udgifter til førtidspension er tidligere analyseret i betænkning1361. I betænkning 1361 omfatter udgifterne førtidspension, revalidering og sygedagpen-ge, og der opstilles en model, som inddrager andelen af 20-59-årige uden beskæftigelsesamt erhvervsbetingede førtidspensioner. Begge forklarende variable er i sagens natur po-sitivt relateret til kommunernes udgifter på området. Modellen forklarer ca. 49 pct. af varia-tionerne i kommunernes udgifter til førtidspension, revalidering og sygedagpenge.I Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december2005 analyseres variationer i kommunernes udgifter til førtidspension. De socioøkonomi-ske kriterier "personer uden beskæftigelse over 5 pct." og "personer uden erhvervsuddan-nelse" anvendes som forklarende variable, og analysen viser, at udgifterne til førtidspensi-on er stigende i takt med stigende andel af personer uden beskæftigelse og personer udenerhvervsuddannelse. Modellen forklarer ca. 65 pct. af variationerne.I Finansieringsudvalgets rapport om opfølgning på finansieringsreformen fra februar 2009analyseres variationer i kommunernes udgifter til førtidspension igen. Modellen fra 2009indeholder de socioøkonomiske kriterier "personer uden beskæftigelse over 5 pct.", "per-soner uden erhvervsuddannelse samt "familier i beboede sommerhuse" som forklarendevariable. Modellen forklarer ca. 66 pct. af variationerne. På baggrund af sammenhængenmellem "familier i beboede sommerhuse" og udgifter til førtidspension blev beboede som-merhuse inddraget som boligtype i det nuværende paraplykriterium "familier i visse bolig-typer".Forklarende variablePå baggrund af tidligere analysere inddrages følgende variable i analysen.

Tabel 13.4.13.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til førtidspensionForklarende variableStrukturelle kriterier1. Nedgang i befolkningstallet V1-V5, V8Variable vedrørende tilgængelighed2. Rejsetid3. Landdistriktsgrad4. Urbaniseringsgrad5. BefolkningstæthedNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V37. Personer uden erhvervsuddannelse V1-V48. Børn i familier med lav uddannelse, V1, V29. Udlejede beboelseslejligheder V1-V310. Familier i visse boligtyper V1-V6, V811. Personer med lav indkomst V1, V212. Indvandrere og efterkommere13. Asylansøgere fra ikke-vestlige lande14. Handicappede15. Psykiatriske patienter16. Tabte leveårNye socioøkonomiske kriterier17. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse18. Andelen af almennyttige boliger19. Udlændinge med lav uddannelse20. Restlevetid V1-V421. Anerkendte arbejdsskader V222. Personer med tabt erhvervsevne, V223. Børn af enlige forsørgere V1, V224. Strafferetlige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig25. Udsatte forældre V5-V826. Lønmodtagere på grundniveauKorrigerende variable27. Dummy-variabel for kommunetype28. Dummy-variabel for hovedstadsområdet+/-+/-+++-++++++++++++++++++/-+/-+/-+/-+Forventetfortegn

NormeringFørtidspension kan tildeles personer mellem 18 og 63 år. Der er derfor valgt at normereudgifterne med denne aldersgruppe.Forventede sammenhængeSocioøkonomiske kriterierDet forventes at jo større indikatorerne for omfanget af sociale problemer er, jo højere erudgifterne pr. 18-63-årig.Forslag til nye socioøkonomiske kriterier vedrører aspekter af befolkningens helbred, bolig-forhold, uddannelse og arbejdsmarkedsstruktur. En undersøgelse fra Arbejdsskadestyrel-sen påpeger, at personer med arbejdsskader oftere er på overførselsindkomst end gen-nemsnitsbefolkningen, jf. afsnit 13.2.2. Det forventes derfor, at personer med arbejdsska-der medfører højere udgifter til førtidspension. Længere restlevetid er et udtryk for en for-bedret sundhedstilstand. Længere restlevetid ventes derfor at medføre lavere udgifter tilførtidspension.TilgængelighedTilgængelighedsvariablene er inddraget for at undersøge, om der er forskel på kommuner-nes udgifter alt efter, om det er kommuner med en høj eller lav grad af tilgængelighed. Forat undersøge niveauforskelle i udgifterne mellem forskellige kommunetyper, inddrageshenholdsvis en dummy-variabel for kommunetype, en dummy-variabel for hovedstadsom-rådet, samt en dummy-varaibel for lille ø-kommune. Derudover indgår rejsetid, urbanise-ringsgraden, landdistriktsgraden og befolkningstætheden i modelanalysen.BefolkningstilbagegangBefolkningstilbagegang ventes at opfange strukturelle problemstillinger i kommunen, somindebærer høje udgifter. Det kan f.eks. påvises, at kommunerne med nedgang i befolknin-gen også har en højere andel af førtidspensionister end de resterende kommuner.Screening af variable – test 2 til 6Variablenes residualer i den simple model har en høj varians, når de testes på dette ud-giftsområde, dog er antallet af kommuner, hvis residual (det faktiske udgiftsbehov fratruk-ket det beregnet) skifter fortegn henover årene 2008 til 2010, lavt.En variabel vil blive bedømt som mulig modelkriterium ud fra en samlet betragtning af test-resultaterne af test 2 til 6. I tabellen nedenfor er variablene blevet indsnævret til disse.

Nogle variable er markeret med en stjerne (*). Det betyder, at der er problemer ved inddra-gelse af variablen, f.eks. at parameterestimatet er noget ustabilt, men at de ikke tungtve-jende nok til, at variablen helt udelades.Tabel 13.4.13.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil førtidspension efter screening (test 2 til 6)Forklarende variableStrukturelle kriterier1. Nedgang i befolkningstallet V1*-V5*, V8*Variable vedrørende tilgængelighed2. Rejsetid*3. Landdistriktsgrad*4. Urbaniseringsgrad*Nuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf6. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V37. Personer uden erhvervsuddannelse V1*-V48. Børn i familier med lav uddannelse V1*-V210. Familier i visse boligtyper V1*-V6*,V8*14. Handicappede15. Psykiatriske patienter16. Tabte leveårNye socioøkonomiske kriterier20. Restlevetid, V1-V421. Anerkendte arbejdsskader, V222. Personer med tabt erhvervsevne, V223. Børn af enlige forsørgere V225. Udsatte forældre, V5-V826. Lønmodtagere på grundniveauKorrigerende variable27. Dummy-variabel for kommunetype28. Dummy-variabel for hovedstadsområdet29. Dummy-variabel for lille ø-kommune+/-+/-+/--+++++++++++++/-+/-+/-+Forventetfortegn

AnalyseresultaterI analysen af kommuners udgifter til førtidspension opstilles en statistisk model, dvs. enmodel hvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generelle model ertestet ned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventet fortegn. Esti-mationsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres ligningen med GLS i en samlet SUR-model, der omfatter alle udgiftsområderne.I tabel 13.4.13.3 præsenteres den mest robuste model, som på baggrund af de mulige va-riable kan forklare variationen i kommunens udgifter til førtidspension. I modellen indgår”personer uden beskæftigelse”, ”psykiatriske patienter”, ”lønmodtagere på grundniveau” ogurbaniseringsgraden. Modellen forklarer ca. 78 pct. af variationerne i kommunernes udgif-ter til førtidspension. Dette er en forbedring af forklaringsgraden på 12 procentpoint i for-hold til Finansieringsudvalget tidligere analyser.Tabel 13.4.13.3. Analyse af udgifter til førtidspension pr.18-63-årige, 2010, model 1VariableModel 1KonstantledPersoner uden be-skæftigelse1PsykiatriskepatienterLønmodtagere pågrundniveauUrbaniserings-GradenAdj. R2= 77,76 %1

indikerer således, at udgifterne til førtidspension pr. 18-63-årig er højere i landdistrikterneend i byområderne.”Lønmodtagere på grundniveau” kan udskiftes med ”anerkendte arbejdsskader” udennævneværdig ændring i forklaringsgraden. ”Personer uden erhvervsuddannelse” vesion 3og 4 kan ligeledes benyttes i modellen i stedet for ”lønmodtagere på grundniveau”. Dettebevirker, at forklaringsgraden bliver en smule lavere.Modellen er estimeret med robuste standardfejl, og der er således taget højde for eventueltheteroskedasticitet. Den parvise korrelation i tabel 13.4.13.4 samt varians inflation faktoren(VIF) viser ingen tegn på multikollinearitet. Fejlleddene i modellen er normalfordelte, og derer ingen markante outliere. Modellen er robust på 2009-data og på gennemsnitsdata for2008 til 2010.Tabel 13.4.13.4. Korrelation mellem de forklarende variable, model 1Forklarende variablePersonerudenbeskæf.Personer udenbeskæftigelsePsykiatriskepatienterLønmodtagere pågrundniveauUrbaniserings-gradenUdgifter0,770,230,49-0,52-0,240,21-0,501,000,16-0,201,000,311,001,00PsykiatriskepatienterLønmodtag.pågrundniveauUrbanise-rings-graden

variabel. En model svarende til model 1 med udgifter pr. indbygger giver dog ikke nogetsignifikant resultat. Udgifterne pr. indbygger undersøges også i en model svarende til mo-del 2, jf. tabel 13.4.13.7. De standardiserede koefficienter viser, at ændringer i demografienhar en noget mindre indflydelse på variationer i udgifterne til førtidspension end ændringeri socioøkonomiske forhold. Endvidere er den demografiske variabel kun signifikant på et 7pct.-niveau. Analysen viser, at særligt ændringer i ”handicappede” og ”udsatte forældre”har relativ stor betydning for variationer i udgifterne til førtidspension.Tabel 13.4.13.7. Analyse af udgifter til førtidspension pr. indbygger, 2010, model 2VariablePara-meterestimatKonstantledHandicappedeUdsatte forældre, V7Personer med tabterhvervsevne, V2RejsetidAndel 18-63-årigeAdj. R2= 87,62 %I det kommunale udligningssystem indgår yderligere en hovedstadsudligning. Derfor un-dersøges en model, til forklaring af variationer i hovedstadskommunernes udgifter til før-tidspension. Den stærkeste model baseret kun på de 34 kommuner, der indgår i hoved-stadsudligningen er vist i tabel 13.4.13.8. I modellen indgår alene variablen ”udsatte foræl-dre”.Tabel 13.4.13.8. Analyse af udgifter til førtidspension pr. 18-63-årige, 2009, Hovedstads-kommuner – model 1VariableModel 1KonstantledUdsatte forældre, V7Adj. R = 79,69 %2

KonklusionAnalyserne af udgifter til førtidspension giver støtte til kriterier, som allerede anvendes i detnuværende tilskuds- og udligningssystem (eller variationer af disse) samt enkelte nye krite-rier. De nuværende socioøkonomiske kriterier – eller variationer af disse – omfatter "per-soner uden beskæftigelse", ”psykiatriske patienter”, ”personer uden erhvervsuddannelse”,handicappede samt rejsetid. Omend handicappede i sagens natur har en tæt relation tilantallet af førtidspensionister, og derfor eventuelt ikke bør tildeles en vægt for indflydelsepå dette udgiftsområde. Endvidere giver analyserne støtte til overvejelser vedr. nyt kriteri-um såsom ”anerkendte arbejdsskader”, ”lønmodtagere på grundniveau” og ”udsatte foræl-dre”.Analysen af variationer i udgifterne til førtidspension pr. indbygger finder meget lille sam-menhæng mellem demografi og udgifter. Det er primært socioøkonomiske forhold, sompåvirker dette udgiftsområde.Analysen for hovedstadskommunerne viser en sammenhæng mellem variationer i kommu-nernes udgifter og den socioøkonomiske variabel ”familier i visse boligtyper” – eller variati-

oner af denne – samt nye socioøkonomiske variable ”udsatte forældre” og ”anerkendte ar-bejdsskader”.13.4.14. Udgifter til boligstøtteKommunernes udgifter til boligstøtte omfatter de samlede nettodriftsudgifter til boligydelseog boligsikring. De samlede kommunale udgifter til boligstøtte i 2010 ugjorde 3,8 mia. kr.svarende til 1,2 pct. af de samlede kommunale korrigerede nettodriftsudgifter. Udgifternevarierede fra 434 kr. pr. 18+-årig til 1.432 kr. pr. 18+-årig. Det vægtede gennemsnit i 2010udgjorde 886 kr. pr. pr. 18+-årig. Udgifterne pr. indbygger varierede fra 325 kr. til 1.120 kr.Varianskoefficienten er 0,25, hvilket indikerer, at i forhold til andre kommunale udgiftsom-råder er området præget af en moderat spredning i kommunernes udgiftsniveau pr. 18+-årig.Tidligere analyserVariationer i kommunernes udgifter til boligstøtte er tidligere analyseret i betænkning 1361.I betænkning 1361 opstilles en model til analyse af boligsikringsudgifterne pr. 20-59-årig,hvor de forklarende variable er en dummy for hovedstadskommuner, dummy for små/storebykommuner, udlændinge, børn af enlige forsørgere samt et boligkriterium. Dummy-variablene indikerer, at koncentrationen af modtagere af boligsikring i hovedstadsområdetsamt andre større bykommuner medfører højere udgifter til boligsikring i disse kommuner.Analysen viser endvidere, at boligstøtteudgifterne er stigende i en stigende andel af ud-lændinge, børn af enlige forsørgere og boligstøttekriteriet. Modellen forklarer ca. 78 pct. afvariationerne i kommunernes udgifter til boligsikring.I betænkning 1361 opstilles endvidere en model til analyse af boligydelsesudgifter pr. pen-sionist, hvori der indgår en dummyvariabel for hovedstadskommuner, dummyvariabel forsmå/store bykommuner, boligkriteriet i andel af alle boliger og andel udlejningsboliger. Mo-dellen forklarer ca. 70 pct. af variationerne i kommunernes udgifter til boligydelse.I Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem fra december2009 analyseres kommunernes udgifter til boligstøtte pr. indbygger. I modellen indgår etrevideret boligstøttekriterium, hvor andelsboliger ikke indgår (som svarer til kriteriet i detnuværende tilskuds- og udligningssystem). Modellen forklarer ca. 76 pct. af variationerne ikommunernes udgifter til boligstøtte.Forklarende variablePå baggrund af tidligere analysere inddrages følgende variable i analysen:

Tabel 13.4.14.1. Forklarende variable i analysen af kommunernes udgifter til boligstøtteForklarende variableVariable vedrørende tilgængelighed1. Landdistriktsgrad2. UrbaniseringsgradNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf3. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V34. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1-V45. Børn i familier med lav uddannelse V1-V26. Udlejede beboelseslejligheder V1-V37. Familier i visse boligtyper V1-V68. Personer med lav indkomst V1, V29. Indvandrere og efterkommere10. Enlige over 65 årNye socioøkonomiske kriterier11. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse12. Andelen af almennyttige boliger13. Strafferetslig afgørelse, hvor personen er kendt skyldig14. Udlændinge med lav uddannelse15. Børn i familier med straffelovsovertrædelser16. Børn af enlige forsørgere V1, V217. Børn, som er flyttet V1, V518. Udsatte forældre V5-V8Korrigerende variable19. Dummy-variabel for kommunetype20. Dummy-variabel for hovedstadsområdetNormeringBoligstøtte tildeles husstande, som bor til leje i lejligheder med eget køkken. Boligstøttenafhænger endvidere af lejligheden størrelse, huslejens størrelse, antal børn samt indkomstog formue. I analyser før betænkning 1361 fra 1998 har kommunernes boligudgifter væretnormeret med antallet af standardlejligheder, men dette gav dog meget ringe resultater.Siden da er udgifterne normeret med indbyggertallet i forskellige aldersgrupper. Her ervalgt at normere med antallet af 18+-årige i kommunen.-+++++++++++++++++-+Forventetfortegn

Forventede sammenhængeSocioøkonomiske kriterierDe socioøkonomiske variable vedr. boligforhold omfatter boliger, hvor beboerne som ud-gangspunkt er berettiget til at modtage boligstøtte. Der ventes derfor en positiv relationmellem boligvariablene og kommunernes udgifter til boligstøtte. Andre socioøkonomiskevariable kendetegner den befolkningsgruppe, som ofte bor i udlejningsboliger og kan mod-tage boligstøtte. Der ventes således også en positiv relation mellem andre socioøkonomi-ske kriterier og kommunernes udgifter til boligstøtte.KommunetypeUrbaniseringsgraden, landdistriktsgraden, dummy-variable for hovedstadsområdet ogdummy-variable for kommunetype er medtaget for at se, om der er forskel på kommunety-perne. Hypotesen er, at beboerne, som ofte modtager boligstøtte, primært bor i bykommu-ner, dvs. kommuner med en høj urbaniseringsgrad.Screening af variable – test 2 til 6Der gælder generelt for dette udgiftsområde, at variansen på variablenes residual i densimple model er forholdsvis høj, og de fleste variable har et middelhøjt antal kommuner,hvis residual (det faktiske udgiftsbehov fratrukket det beregnet udgiftsbehov) ændrer for-tegn henover årene 2008 til 2010.I nedenstående tabel er vist de variable, som efter gennemførelsen af den indledendescreening af variable findes relevant at inddrage i analyserne. Evt. markeringer med "*" in-dikerer, at variablen inddrages, men at den vurderes at skulle anvendes med en vis forsig-tighed – f.eks. ved anvendelse af lav vægt, hvis den skal indgå som kriterium.

Tabel 13.4.14.2. Tilbageværende forklarende variable i analysen af kommunernes udgiftertil boligstøtte efter screening (test 2 til 6)Forklarende variableVariable vedrørende tilgængelighed1. LanddistriktsgradNuværende socioøkonomiske kriterier og variationer heraf3. Personer uden beskæftigelse over 5 pct. V1-V34. Personer uden erhvervsuddannelse, 25-49-årige V1,V25. Børn i familier med lav uddannelse, V1,V26. Udlejningsboliger V1-V37. Familier i visse boligtyper V1-V68. Personer med lav indkomst9. Indvandrere og efterkommere10. Enlige over 65 årNye socioøkonomiske kriterier11. Andelen af etagebyggeri i forhold til kommunens samlede boligmasse12. Andelen af almennyttige boliger13. Strafferetslige afgørelser, hvor personen er kendt skyldig14. Udlændinge med lav uddannelse15. Børn i familier med straffelovsovertrædelser16. Børn af enlige forsørgere V1,V218. Udsatte forældre V5-V8Korrigerende variable19. Dummy-variabel for kommunetype20. Dummy-variabel for hovedstadsområdetAnalyseresultaterI analysen af kommuners udgifter til boligstøtte opstilles en statistisk model, dvs. en modelhvor alle forklarende variable i udgangspunktet er inddraget. Den generelle model er testetned til kun at indeholde signifikante forklarende variable med forventede fortegn. Estima-tionsmetoden er OLS. I afsnit 13.5 estimeres ligning med GLS i en samlet SUR-model, deromfatter alle udgiftsområderne.I tabel 13.4.14.3 ses den stærkeste model, som på baggrund af de mulige variable kan for-klare variationen i kommunens udgifter til boligstøtte. I modellen er der som forventet enpositiv sammenhæng mellem udgifter til boligstøtte og udlejede beboelseslejligheder. Det-++++++++++++++++-Forventetfortegn

Variablene ”børn i familier med lav uddannelse” og ”personer uden beskæftigelse” kan ind-gå i modellen i stedet for ”udsatte forældre”. Forklaringsgraden falder dog til mellem 75 til79 pct. alt afhængig af, hvilken version af ”udlejede beboelseslejligheder” og af ”børn i fa-milier med lav uddannelse” der benyttes. Der er dog et problem med to markante outliere,der bevirker, at fejlleddenne ikke er normalfordelte.Det er muligt, at benytte en anden boligvariable i modellen end ”udlejede beboelseslejlig-heder”. Både ”familier i visse boligtyper, V1 og V4-V6” og ”antal almennyttige boliger” giverrobuste modeller. Forklaringsgraden falder dog i gennemsnit henholdsvist 4-9 procentpointog 11 procentpoint ved benyttelse af ”familier i visse boligtyper” eller ”antal almennyttigeboliger” i stedet for ”udlejede beboelseslejligheder”.I det nuværende tilskuds- og udligningssystem udlignes kommunernes udgifter endvidereaf demografiske kriterier, hvor vægten på disse ikke er baseret på regressionsanalyser,men ud fra de aldersfordelte udgifter i forhold til det samlede udgiftsbehov, jf. afsnit 6.1.1.Nedenfor undersøges om den relevante demografiske gruppe også kan tilføre noget værditil modellen indeholdende socioøkonomisk variable. I det følgende opstilles derfor en ana-lyse af boligstøtteudgifter pr. indbygger, hvor andelen af 18+-årige indgår som forklarendevariabel. Andelen af 18+-årige er insignifikant i modellen, hvilket vil sige, at andelen afdenne befolkningsgruppe ikke kan forklare variationer i kommunernes udgifter til boligstøt-te.Da det kommunale udligningssystem ud over en landsudligning også består af en hoved-stadsudligning, ønskes det undersøgt om der findes en model, som kan forklare variationeri hovedstadskommunernes boligstøtteudgifter. Den stærkeste model baseret på kun de 34kommuner, der indgår i hovedstadsudligningen er vist i tabel 13.4.14.5. Analysen viser, atudlejede beboelseslejligheder er det primære kriterium, der kan forklare variationer i udgif-terne til boligstøtte. Kriteriet ”kriminalitet”, som kan tolkes som et kendetegn ved befolk-ningsgrupper bosat i udlejningsboliger, bidrager også til variationerne i udgifter til boligstøt-te, men i noget mindre grad end ”udlejede beboelseslejligheder”. De socioøkonomiske kri-terier ”udsatte forældre” og ”personer uden erhvervsuddannelse”, som indgår i landsmodel-lerne kan også indgå enkeltvis i en model for hovedstadskommunerne i stedet for ”krimina-litet”, men her er vist den stærkeste model.

KonklusionAnalysen af kommunernes udgifter til boligstøtte støtter både den nuværende version ogen variation af det nuværende boligstøttekriterium, hvor kriteriet ikke vægtes med husleje-prisniveauet, og kollegieværelser ikke indgår. Da boligstøtte endvidere er indkomstafhæn-gigt ses også en sammenhæng mellem udgifter til boligstøtte og enten et nyt socioøkono-misk kriterium – ”udsatte forældre” – eller de nuværende socioøkonomiske kriterier – ”børni familier med lav uddannelse”, ”familier i visse boligtyper” og ”personer uden beskæftigel-se”.De samme resultater gør sig gældende for modeller for hovedstadskommunerne, hvoranalyserne dog også finder støtte til et nyt kriterium vedrørende kriminalitet. Denne varia-bel indgår dog ikke i nogen af landsmodellerne for hverken dette eller andre udgiftsområ-der, og da området vedrørende boligstøtte endvidere udgør en meget lille del af de samle-de kommunale udgifter, taler det ikke for at indføre et helt nyt kriterium kun i hovedstadsud-ligningen.Der ses ingen sammenhæng mellem demografi og variationer i kommunernes udgifter tilboligstøtte.

I tabel 13.5.1-13.5.10 er præsenteret en model for hvert af de enkelte sektorområder. Mo-dellerne er i dette afsnit estimeret i et system af regressionsligninger under antagelse afkorrelerede fejlled. Analysen viser, at de forklarende variabel også er signifikante med detforventede fortegn estimeret med GLS i en SUR-model, som i OLS-analyserne i afsnit13.4. Dog har nogle parameterestimater ændret størrelse, hvilket skyldes, at der i detteafsnit er taget højde for korrelationen mellem fejlleddene.Bemærk yderligere at versionen på en pågældende variabel kan være ændret. Det skyl-des, at en variabel kun kan indgå i én version i tilskuds- og udligningssystemet, hvorforversionerne på variablene er blevet ensrettet i SUR-modellen. Ensretningen er sket påbaggrund af, hvilken version der samlet set i ligningssystemet giver den bedste forkla-ringsgrad og mest robuste modeller.For nogle udgiftsområder er der sket en udskiftning af enkelte variable i model 1 og i enkel-te tilfælde er model 1 helt udskiftet med model 2. Det skyldes hensynet til maksimering afforklaringsgraden og robustheden af modellerne i SUR-modellen. Konkret drejer det sigom:1.2.3.At model 1 er udskiftet med model 2 for skole-, ældre, handicappede og udsattevoksne- og sundhedsområdetAt ”børn i familier med lav uddannelse” udskifter ”udsatte forældre” i modellen tilforklaring af boligstøtteudgifterneAt ”personer uden erhvervsuddannelse, V3” udskifter ”lønmodtagere på grundni-veau” i modellen til forklaring af førtidspensionsudgifterneUdgiftsområderne kollektiv trafik og kommunale veje er ikke inddraget, da det ikke har væ-ret muligt at opstille nogen model på disse områder. Derudover ses der bort fra udgifternetil de forsikrede ledige, da kommunerne efter gældende regler kompenseres for disse ud-gifter i en særskilt ordning.Tabel 13.5.1. Analyse af administrationsudgifter pr. indbygger, 2010ForklarendevariableKonstantledIndbyggertal (log)Beskatnings-grundlaget, V2RejsetidBørn af enlige for-sørgere, V1340,9158,759,933,1<0,0001<0,00015.375,1-607,90,039473,5114,00,0094<0,0001<0,0001<0,0001ParameterestimatStandardfejlP-værdi

13.6. Udgiftsbehovsanalyse af de samlede kommunale udgifterDet kan overvejes, om analyserne bør foretages på enkeltområder, som udgiftsmæssigthar en sammenhæng ("sektortilgang"), som der gøres i afsnit 13.4, eller om der bør foreta-ges analyser på de samlede kommunale driftsudgifter ("summarisk tilgang").Visse forhold kan tale for at analysere på de samlede udgifter. For det første vil det ikkenødvendigvis være sådan, at den rent statistiske forklaringsgrad er bedre ved den førstesektororienterede fremgangsmåde end ved den sidste. For det andet vil fremgangsmådenvære mere enkel og så at sige opsamle indbyrdes forskydninger mellem sektorområderne.Ved den sektormæssige tilgangsvinkel vil der således være den komplicerende faktor, atindbyrdes sammenhæng mellem udgiftsgrupperne ikke opfanges. En sammenhæng mel-lem udgiftsgrupperne kan eksempelvis være, at når en kommune vælger at opprioritereskoleområdet, bruges der mindre på ældreområdet.Omvendt taler andre, og mere væsentlige, forhold for at benytte den sektormæssige til-gangsvinkel, som er valgt i afsnit 13.4. For det første giver den sektormæssige tilgangsvin-kel mulighed for at afprøve et større antal faktorer end den mere summariske. For det an-det er der i den sektormæssige fremgangsmåde i det hele taget mulighed for mere speci-fikke analyser og diskussion af de specifikke forhold på de relevante områder end ved densummariske tilgang. For det tredje giver den sektormæssige tilgang mulighed for at opfan-ge forskydninger mellem enkeltområderne, som eventuelt skal påvirke vægtningen af desamlede kriterier.Selvom den sektormæssige tilgang er valgt i nærværende betænkning, kan det dog værerelevant at afprøve visse faktorers forklaringskraft på det samlede talmateriale. Betydnin-gen af strukturelle forhold for kommunernes udgifter vil sandsynligvis fremtræde tydeligerei en analyse på de samlede udgifter.Der er derfor opstillet en statistisk model, hvor alle forklarende variable, beskrevet i afsnit13.2, er inddraget. Den generelle model testet ned til kun at indeholde signifikante forkla-rende variable med forventet fortegn. Estimationsmetoden er OLS.

På baggrund af de mulige forklarende variabel præsenteres den stærkeste model i tabel13.6.1. Modellen forklarer ca. 80 pct. af variationerne i de samlede kommunale udgifter.Analysen viser, at de samlede kommunale udgifter stiger i takt med en højere grad af soci-al belastning i kommunerne. Variablene "personer uden beskæftigelse" og "familier i visseboligtyper", der afspejler den sociale profil i kommunerne, indgår med et positivt parame-terestimat i modellen. Disse faktorer kan tolkes som bredere paraplyvariable, der er indika-torer for befolkningsgrupper, som trækker mere end gennemsnitsbefolkningen på de kom-munale ydelser. Det kan eksempelvis være ydelser som kontanthjælp, friplads i daginstitu-tioner, boligstøtte, særlige indsatser til udsatte personer mv.Analysen finder også en positiv sammenhæng mellem befolkningstilbagegang og de sam-lede kommunale nettodriftsudgifter. Nedgang i befolkningstallet formodes at afspejle struk-turelle problemstillinger i kommunen, der indebærer et behov for en særlig indsats.Endelig viser analysen, at kommuner med et højt beskatningsgrundlag har højere udgifter.Dette kan tolkes som, at kommuner med et højt beskatningsgrundlag oplever et højere ef-terspørgselspres fra borgerne. Det kan dog også være et udtryk for, at kommuner med hø-jere beskatningsgrundlag har højere udgifter til f.eks. lønninger.Tabel 13.6.1. Analyse af de samlede kommunale driftsudgifter pr. indbygger, 2010ForklarendevariableKonstantledPersoner uden be-skæftigelse1Familier i visse bo-ligtyper, V4Nedgang i be-folkn.tallet, V2xlaget, V2Adj. R2= 80,26 %1

13.7. Overvejelser om inddragelse af nye kriterier på baggrund af resulta-terne af analyserne og eventuelle justeringer af de eksisterendeUdgiftsbehovsanalyserne er først foretaget, hvor hvert sektorområde betragtes isoleret set.Som et supplement til OLS-analyserne er udgiftsbehovsanalyserne af sektorområdernedernæst estimeret i et system af regressionsligninger for 10 udgiftsområder i en SUR-model, som antager, at fejlleddene er korrelerede. Det vil sige, at der tages højde for, omudgiftsniveauet på et udgiftsområde er afhængig af udgiftsniveauet på andre områder. Ud-giftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4 og 13.5 af de enkelte udgiftsområder understøtter an-vendelsen af rejsetidskriteriet samt samtlige nuværende socioøkonomiske kriterier ellervariationer af disse:Personer uden beskæftigelsePersoner uden erhvervsuddannelseUdlejede beboelseslejlighederFamilier i visse boligtyperPsykiatriske patienterHandicappedeIndvandrere og efterkommereEnlige ældre, 65+-årige

Nedgang i befolkningstalletPersoner med lav indkomstBørn i familier med lav uddannelseTabte leveårFlere af de nuværende socioøkonomiske kriterier er blevet opgjort med nye afgrænsningerog sammenhængen til udgifterne undersøgt. I flere tilfælde giver de statiske analyser støttetil flere versioner af det enkelte kriterium, idet versionerne af kriteriet indgår signifikant imodellen, og der kun er en meget begrænset forskel i forklaringsgraderne.Kriteriet "personer uden erhvervsuddannelse" indgår signifikant i modeller på områdetvedr. dagtilbud, ældre, handicappede og udsatte voksne, førtidspension og beskæftigelse.På området vedr. dagtilbud indgår det negativt, mens der er fundet en positiv sammen-hæng mellem kriteriet og udgifterne på de andre områder. Der er undersøgt en mulig udvi-delse af kriteriets aldersafgrænsning til f.eks. 25-54-årige og en udvidelse af uddannelses-afgrænsningen til også at omfatte personer uden erhvervsuddannelse eller med erhvervs-fagliguddannelse. Resultaterne peger på, at kriteriet også vil være signifikant med disseafgrænsninger i modellerne, men det er skiftende i hvilket omfang – og med hvilken ændretversion – hvor der kan opnås egentlig små forbedringer af sammenhængen.Analyserne understøtter også alle versioner af kriteriet "udlejede beboelseslejligheder" påboligstøtteområdet. Det vil sige både den nuværende version og en version, hvor beboel-seslejlighederne ikke er vægtet med huslejeprisniveauet og kollegieværelser ikke indgår.Da personer bosat på kollegieværelser ikke kan modtage boligstøtte, og kriteriet har tilhensigt at afspejle kommunernes udgifter til boligstøtte, kan det være rimeligt at fjerne kol-legieværelser fra kriteriets opgørelse. Vægtningen af huslejeprisniveauet er en mere præ-cis opgørelse af kriteriet, men idet Danmarks Statistik ikke opdatere huslejeundersøgelsenmere, kan det tale for at opgøre kriteriet uden vægtningen af huslejeprisniveauet. Det vilendvidere forsimple kriteriet. Denne udeladelse betyder et lille tab i forklaringsgraden pålandsmodellen, men en forøgelse i forklaringsgraden på hovedstadsmodellen.Kriteriet "familier i visse boligtyper" indgår signifikant i modeller på mange udgiftsområder.Version 4 er den version, der i de fleste tilfælde kan indgå signifikant i modellerne, dvs. iden opgørelse hvor ældreboliger, ”privat udlejning uden mangler bygget før 1920”, der ikkeligger i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyggere ekskluderes.Analyserne underbygger kriteriet ”nedgang i befolkningen”, som har til hensigt at opfangestrukturelle problemstillinger i kommunerne. Det indgår som variabel i analyserne vedr.kommunernes udgifter til folkeskolen, dagtilbud, ældre, handicappede og udsatte voksnesamt sundhed. Kriteriet kan indgå i modeller både i den nuværende version og i alternative

versioner. Kriteriet i den nuværende version har udviklet sig således, at der tilføres midlertil et antal kommuner, der uanset befolkningstilbagegang i enkelte år ikke kan siges at ha-ve strukturelle vanskeligheder. Dette udgør en uhensigtsmæssighed ved kriteriet. Derfor erundersøgt andre varianter af kriteriet, som indeholder et strengere krav til befolkningstilba-gegangen. Der er i analyserne ikke fundet højere forklaringskraft hos modeller med variab-le, der udgør alternative versioner af det nuværende kriterium.Kriteriet ”personer med lav indkomst” kan indgå i modeller på området vedrørende ældre,handicappede og udsatte voksen, udsatte børn og unge og beskæftigelsesområdet. Versi-on 2 af kriteriet har en bedre forklaringsgrad på de to sidstnævnte udgiftsområder end dennuværende version, hvorfor det kunne overvejes at ændre kriteriet til denne. I version 2skærpes kravet til længden på opholdsperioden i Danmark og familiemedlemmer til entenselvstændige eller studerende uden børn udelukkes."Tabte leveår" har til hensigt at kompensere kommunerne for udgifter til sundhed og be-skæftigelse (både ikke-forsikrede ledige og forsikrede ledige), og det er det eneste kriteri-um relateret til befolkningens helbred, som indgår i det nuværende kommunale udlignings-system. Analyserne finder ingen sammenhæng mellem kriteriet og sundhedsudgifternemen en vis sammenhæng mellem kriteriet og beskæftigelsesudgifterne. Det har imidlertidheller ikke været muligt at finde et bedre alternativt kriterium opgjort ud fra befolknings hel-bredstilstand, som kunne vise en sammenhæng med sundhedsudgifter med tilstrækkelighøj vægt til at kunne indgå i tilskuds- og udligningssystemet.Kriteriet "børn i familier med lav uddannelse" har tidligere bidraget til forklaring af variatio-ner i kommunernes beskæftigelsesudgifter og udgifter til udsatte børn og unge. Kriteriet erdog ikke fundet signifikant i en model på beskæftigelsesområdet, og analyserne i afsnit13.4.10 finder modeller med højere forklaringskraft ved inddragelse af andre variable tilforklaring af variationer i udgifterne på området vedrørende udsatte børn og unge. Her kannye variable som "børn, som er flyttet" og ”børn af enlige forsørgere” i højere grad forklarevariationer i kommunernes udgifter. Det kan derfor overvejes, om kriteriet "børn i familiermed lav uddannelse" skal erstattes af nye kriterier, eller om vægten på kriteriet skal sæn-kes og evt. suppleres af nye kriterier. I modeller for hovedstadskommunerne ses der dogen god sammenhæng mellem kriteriet og variationer i kommunernes udgifter til udsattebørn og unge.Analyserne giver anledning til at overveje følgende nye socioøkonomiske kriterier baseretpå følgende variable, som har indgået i analyserne:Børn, som er flyttetBørn af enlige forsørgereBørn i familier med straffeovertrædelser

Udsatte forældreSygehuspatienter med udvalgte diagnoserTab af erhvervsevneAnerkendte arbejdsskaderLønmodtagere på grundniveauVariablene ”børn som er flyttet”, ”børn af enlige forsørgere”, ”børn i familier med straffe-lovsovertrædelser” samt ”udsatte forældre” er primært inddraget for at finde en bedresammenhæng til udviklingen i kommunernes udgifter til udsatte børn og unge. Men variab-lene er også afprøvet på andre udgiftsområder, hvor de er fundet relevant. Kun variablene”børn som er flyttet” og ”børn af enlige forsørgere” indgå i de stærkeste landsmodeller påområdet vedrørende udsatte børn og unge. ”Børn i familier med straffelovsovertrædelser”indgår dog i den stærkeste model for hovedstadskommunerne. Analyserne i denne be-tænkning viser en højere forklaringsgrad i modeller vedrørende udsatte børn og unge endtidligere, hvilket taler for at introducere disse to variable som kriterier i det kommunale til-skuds- og udligningssystemet. Variablen ”børn af enlige forsørgere” indebærer dog somtidligere nævnt et påvirkelighedsproblem, idet det mindsker kommunernes incitament til atafsløre socialt bedrageri. Kriteriet har tidligere indgået i det kommunale tilskuds- og udlig-ningssystem og udgik netop med denne begrundelse, men det bør bemærkes, at Udbeta-ling Danmark fra 2012 overtager administrationen af børnetilskuddet og i tilknytning hertilogså har en kontrolopgave i forhold til borgerne. Dvs. det er ikke alene kommunerne, derhar et ansvar for at opklare socialt bedrageri, hvilket mindsker variablens mulige incita-mentsproblem.Variablen ”udsatte forældre” indgår i modellerne på områderne vedrørende boligstøtte, før-tidspension, beskæftigelse (ikke-forsikrede ledige) og udsatte børn og unge. Dog er detkun på området vedrørende boligstøtte, at ”udsatte forældre” indgår i den stærkeste model,men området udgør kun ca. 1 pct. af de samlede kommunale udgifter, og der kan argu-menteres for, at det er et for spinkelt grundlag at introducere et nyt kriterium på. Der sesdog en høj korrelation mellem denne variabel og udgifterne til udsatte børn og unge i land-og yderkommunerne, samt mellem variablen og udgifterne på beskæftigelses- og førtids-pensionsområdet i hovedstadskommunerne.Variablen ”børn i familier med straffelovsovertrædelser” indgår i modeller på området ved-rørende skole. Det har tidligere i betænkning 1437 fra 2004 været overvejet at inddrage etkriterium vedrørende kriminalitet, men det er ikke blevet indført. Da variablen ikke indgårpå området vedrørende udsatte børn og unge i landsmodellen, er argumentet for at indføreet sådan kriterium i mindre grad til stede. Dertil kommer en mulig uhensigtsmæssighed iprofilen i fordelingen på enkeltkommuner.

Variablen ”sygehuspatienter med udvalgte diagnoser” indgår i modellen på området vedrø-rende sundhed. Variablen bidrager til forklaring af variationer i kommunernes udgifter tilsundhed, men i sådan en lille grad at vægten til denne variable bliver for lille – især nårudgiftsområdets størrelse også tages i betragtning. Grundlaget for at inddrage denne vari-abel som kriterium i udligningssystemet er derfor ikke tilstrækkelig stor.”Tab af erhvervsevne” og ”anerkendte arbejdsskader” indgår i modeller på førtidspensi-onsområdet. Variablene har til hensigt at opfange kendetegn ved personer, som har enhøjere risiko for at være uden beskæftigelse og/eller blive tilkendt førtidspension. Variable-ne indgår dog ikke i de stærkeste modeller og vejer relativt lidt i den samlede forklaring afudgiftsområderne, hvorfor de som kriterium i udgiftsbehovsopgørelsen ville få ubetydeligvægt.Analyserne på området vedr. førtidspension og beskæftigelse underbygger indførelsen af”lønmodtagere på grundniveau” som kriterium. ”Lønmodtagere på grundniveau” har fokuspå erhvervsstrukturen og afspejler de færdigheder, som arbejdspladserne forudsætter, ogkan således også afspejle arbejdspladser, som er mere konjunkturfølsomme og/eller for-bundet med fysisk nedslidning. Det bør dog bemærkes, at i en konjunkturnedgang vil dervære færre ”lønmodtagere på grundniveau” i takt med fald i beskæftigelsen, hvilket – udover tabet af arbejdspladser – kan have en yderligere negativ virkning for enkelte kommu-ner i sammenhæng med udligning og tilskud. Der er en tæt sammenhæng med det nuvæ-rende kriterium ”personer uden erhvervsuddannelse”, som afspejler de faktiske færdighe-der hos borgerne, dvs. uanset evt. funktion på arbejdsmarkedet (disse kan således hellerikke indgå i samme statistiske model i analyserne på grund af høj korrelation). En evt. ind-førelse af ”lønmodtagere” på grundniveau” som kriterium vil således skulle ses som sup-plement til det nuværende kriterium ”personer uden erhvervsuddannelse”.

Udlejede beboelseslejlighederTabel D. Udtræk fra BBR, nuværende versionBeboelsestypeUdlejede beboelseslejligheder og kollegie-værelser eksklusiv andelslejlighederBBR-variable og -koderF308=’1’, ’2’ eller (F308 = ('1','2','3') ogF307=('150'))F102 forskellig fra ('41')F392=’1’OpførelsesårFør 19901990-19191920-19391940-19491950-19591960-19641965-19691970-19741975-19791980-19841985-19891990-19941995-Tabel D. Udtræk fra BBR, version 2BeboelsestypeUdlejede beboelseslejligheder og kollegie-værelser eksklusiv andelslejlighederBBR-variable og -koderF308=’1’, ’2’ eller (F308 = ('1','2','3') ogF307=('150'))F102 forskellig fra ('41')F392=’1’Tabel D. Udtræk fra BBR, version 3BeboelsestypeUdlejede beboelseslejligheder eksklusiv kol-legieværelser og eksklusiv andelslejlighederBBR-variable og -koderF308='1','2'F102 forskellig fra ('41')F392='1'F207<’1900’’1900’<=F207<=’1919’’1920’<=F207<=’1939’’1940’<=F207<=’1949’’1950’<=F207<=’1959’’1960’<=F207<=’1964’’1965’<=F207<=’1969’’1970’<=F207<=’1974’’1975’<=F207<=’1979’’1980’<=F207<=’1984’’1985’<=F207<=’1989’’1990’<=F207<=’1994’F207<=’1995’

Familier i visse boligtyperTabel E. Udtræk fra BBR, nuværende versionBoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét kriteri-um i hver enkelt linje skal være opfyldt)Almene opført før 1966Almene opført 1966-1980Almene opført efter 1980Priv.udlej.enfam.m/manglF102=’20'F207 < ’1966’F102=’20'’1966’ <= F207 <= ’1980’F102='20'F207 > ’1980’)F102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)F207<'1920'SommerhuseF308 =('5')F307 =(’510’,’540’,’590’)

Tabel E. Udtræk fra BBR, – version2 – ældreboliger sorteret fra vha. statistik om modtage-re af boligydelse til personer bosat i ældreboligerBoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét krite-rium i hver enkelt linje skal være opfyldt)Almene opført før 1966F102=’20'F207 < ’1966’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført 1966-1980F102=’20'’1966’ <= F207 <= ’1980’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført efter 1980F102='20'F207 > ’1980’)F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Priv.udlej.enfam.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)

Tabel E. Udtræk fra BBR, – version3 – inkl. kommunalt ejede boliger og ældreboliger sor-teret fra vha. statistik om modtagere af boligydelse til personer bosat i ældreboligerBoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét kriteri-um i hver enkelt linje skal være opfyldt)Almene opført før 1966F102=’20'F207 < ’1966’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført 1966-1980F102=’20'’1966’ <= F207 <= ’1980’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført efter 1980F102='20'F207 > ’1980’)F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Priv.udlej.enfam.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)

Tabel E. Udtræk fra BBR, – version4 – ældreboliger sorteret fra vha. statistik om modtage-re af boligydelse til personer bosat i ældreboliger og ”privat udlejning uden mangler” indgårkun, hvis boligen er beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyggere.BoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét krite-rium i hver enkelt linje skal være opfyldt)Almene opført før 1966F102=’20'F207 < ’1966’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført 1966-1980F102=’20'’1966’ <= F207 <= ’1980’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført efter 1980F102='20'F207 > ’1980’)F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Priv.udlej.enfam.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’

Tabel E. Udtræk fra BBR, – version5 – ældreboliger sorteret fra vha. statistik om modtage-re af boligydelse til personer bosat i ældreboliger og ”privat udlejning uden mangler” indgårkun, hvis boligen er beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 1.000 indbyggere.BoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét krite-rium i hver enkelt linje skal være opfyldt)Almene opført før 1966F102=’20'F207 < ’1966’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført 1966-1980F102=’20'’1966’ <= F207 <= ’1980’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført efter 1980F102='20'F207 > ’1980’)F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Priv.udlej.enfam.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’

Tabel E. Udtræk fra BBR, – version6 – inkl. kommunalt ejede boliger og ældreboliger sor-teret fra vha. statistik om modtagere af boligydelse til personer bosat i ældreboliger. ”Privatudlejning uden mangler” indgår kun, hvis boligen er beliggende i landdistrikter eller i byermed færre end 5.000 indbyggere.BoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét kriteri-um i hver enkelt linje skal være opfyldt)Almene opført før 1966F102=’20'F207 < ’1966’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført 1966-1980F102=’20'’1966’ <= F207 <= ’1980’F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Almene opført efter 1980F102='20'F207 > ’1980’)F307=(’110’,’120’,’130’,’140’)F308=(’1’,’2’,’3’)Priv.udlej.enfam.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’

Tabel E. Udtræk fra BBR, version 7 – privat udlejning med mangler og privat udlejninguden mangler bygget før 1920BoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét krite-rium i hver enkelt linje skal være opfyldt)Priv.udlej.enfam.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)Priv.udlej.etage.m/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318=’0’,F319=’0’,F229=(’3’,’9’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)Priv.udlej.enfam.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’110’,’120’,’130’)F207<'1920'Priv.udlej.etage.u/manglF102 = ('10','30','40','90')F392 = ('1','3','9')F318>’0’F319>’0’F229 =(’1’,’2’,’5’,’6’,’7’,’8’)F308 =('1','2','3')F307 =(’140’)F207<'1920'Tabel E. Udtræk fra BBR, version 8 – beboede sommerhuseBoligtypeBBR-kriterier(Med mindre andet er angivet, skal mindst ét krite-rium i hver enkelt linje skal være opfyldt)SommerhuseF308 =('5')F307 =(’510’,’540’,’590’)

Psykiatriske patienterAntal personer som i løbet af de seneste 10 år har fået en af følgende diagnoser:Tabel F. Udtræk fra det centrale psykiatriske forskningsregister/landspatient-registretDiagnosekodeF00-F29HandicappedeAntal udviklingshæmmede personer under 66 år og antallet af 20-59-årige personer udenfor arbejdsstyrken med handicap. Kriteriet opgøres som antallet af 20-59-årige uden forarbejdsstyrken, som i løbet af de seneste 5 år har fået stillet en aktions- eller bidiagnose:Tabel G. Udtræk fra forebyggelsesregistretDiagnosekoderDQ05DQ03DQ65-DQ79DQ86-DQ87DQ90-DQ99DE76DE84DD66-DD67DG10-DG12DG20-DG24DG35-DG37DG50-DG64DG71DG81-DG83DG91DM05-DM06DM08DM12-DM14DM45DF039DF079DF101-DF102DF109DF112DF122DF191DF209DF219DF229DF289DF319DF339DF349DF388DF409DF419DF429DF431-DF432DF439DF459DF480DF489DF500DF502DF602-DF603DF699DF799DF899DF989DF999DG039DG122DG241DG409DG700DG819DG822DG825DG929DG950DH540DH547DH579DH819DH919DH939DI609DI694DE713DE754DE831DE851DD680-DD682DQ079DQ743DQ763DQ799DQ850-DQ851DQ899DQ909DQ999DM070-DM076DM090-DM092DM098DM410DZ891-DZ898

Bilagstabel K. Oversigt over anvendte kriterier i kommunernes udgiftsbehovVirkning fra:1973-1975-1976-19801981-1984-1987-1992-19951996-2007200820097576798386929406Kriterier:----------------------------------------------------------------------- Vægt, pct. ---------------------------------------------------------------Alderskriterier i alt84,091,091,082,883,785,775,675,273,776,368,6068,3668,11Areal8,05,04,0Vejlængde8,04,03,05,45,43,13,13,13,1Boligstøttekriterium2,01,80,91,21,31,71,91,8Førtidspensionskriterium1,31,9Rejsetid1,401,401,39Demografisk delsum1001001009090908080808070,0069,7569,50Sociale kriterierBørn af enlige forældre10,05,05,07,57,57,56,5Socialt belastede boliger5,05,07,57,57,55,0Fuldtidsledige2,52,52,5Erhvervsaktive kvinder2,52,52,55,05,405,455,49Personer uden beskæftigelse(over 5 %)Udlændige fra 3. verdenslande2,0Indbyggere i socialt belastede1,5boligområderPersoner uden erhv.udd.5,255,295,34Udlejede beboelseslejl.1,501,511,53Psykiatriske patienter1,501,511,53Familier i visse boligtyper4,504,544,58Børn i familier med lav udd.4,504,544,58Enlige over 65 år0,750,760,76Pers. med lav indkomst3,003,033,05Antal handicappede1,501,511,53Indv. og efterkommere0,750,760,76Tabte leveår0,750,760,76Nedgang i befolkn.tallet0,600,610,61Sum, i alt100,0100,0 100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0

I dette kapitel behandles problematikken om udligning og indregning af produktionsjord iejendomsværdiopgørelsen i udligningen. Det fremgår af udvalgets kommissorium, at ud-valget skal "vurdere mulighederne for, at indregningen af ejendomsskatter i udligningenkan tilpasses, således at der korrigeres for den lavere skatteværdi af produktionsjord, udenat der sker utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger.”Med vedtagelsen af lov nr. 705 af 25. juni 2010 er skatten på produktionsjord yderligerenedsat med 5,1 promille fra 2011.I loven er fastlagt, at kommunerne i 2011 vil blive kompenseret individuelt af staten fornedsættelsen af skatten på produktionsjord. Af lovbemærkningerne fremgår, at dennekompensationsordning vil blive videreført, indtil der kan foretages en samlet justering af detkommunale tilskuds- og udligningssystem. Den individuelle kompensation er således vide-reført i 2012.Finansieringsudvalget har derfor yderligere til opgave at behandle problemstillingen omkompensation for nedsættelsen af skatten på produktionsjord i tilknytning til udvalgets ar-bejde, med henblik på, at kommunerne fremadrettet kan blive kompenseret herfor overbloktilskuddet, uden at der sker utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger.I kapitlet er beskrevet en metode for indregning af grundværdierne vedrørende landbrugs-ejendomme og øvrige ejendomme hver for sig i udligningen, og der er foretaget en bereg-ning af virkningen af en ændret opgørelsesmetode. Endvidere er belyst en mulig tilpasningaf udligningen med henblik på at begrænse de byrdefordelingsmæssige udsving ved enændret opgørelsesmetode.

14.2. Loftet over grundskyldpromillen på produktionsjordFør kommunalreformen kunne kommunerne fastsætte en grundskyldpromille mellem 6 og24 promille. For produktionsjord gjaldt der et loft på 12 promille, dog således at den enkeltekommune blev kompenseret individuelt for provenutabet.For den enkelte kommune var der således ikke forskel på skatteværdien af grundværdiervedr. produktionsjord og grundværdi vedr. øvrige ejendomme.For de tidligere amtskommuner var grundskyldpromillen fastsat ved lov til 10 promille. Aflandbrugsejendomme mv. opkrævedes dog grundskyld med 5,7 promille. Denne promilleblev dog nedsat ved flere lovændringer som kompensation for reduktion i direkte EU-tilskud til landmændene. I 2006 var promillen 1,0.Som en del af kommunalreformen overtog kommunerne amternes grundskyld på hen-holdsvis 1 promille vedr. landbrugsejendomme og 10 promille vedr. øvrige ejendomme ogkommunernes individuelle kompensationsordning vedr. 12-promilleloftet for produktions-jord blev afskaffet.I 2007 kunne kommunerne således fastsætte en generel grundskyldpromille på mellem 16og 34 promille. For landbrugsejendomme mv. var udgangspunktet dog en promille, der var9 promille lavere og således at der gælder et loft på 13 promille for landbrugsejendomme ide tilfælde, hvor den almindelige grundskyldpromille er fastsat til mere end 22.Den kommunale grundskyldpromille for landbrugsejendomme mv. blev dog i forlængelse aflov nr. 1554 af 20. december 2006 yderligere nedsat med 0,7 promille. Herefter blevgrundskyldpromillen for landbrugsejendomme fastsat med en promille der er 9,7 promillelavere end for øvrige ejendomme og med et loft på 12,3 promille. Kommunerne blev i 2007kompenseret individuelt for denne yderligere nedsættelse af grundskyldpromillen for land-brugsejendomme mv. Fra 2008 kompenseres kommunerne for denne yderligere nedsæt-telse over bloktilskuddet.

14.3. Indregning af grundværdierne vedrørende landbrugsejendomme mv.og øvrige ejendomme hver for sigFor en kommune hvor en stor del af grundværdierne vedrører landbrug vil anvendelsen afen generel indregningsprocent medføre en overvurdering af grundværdiernes skattekraft iopgørelsen af beskatningsgrundlaget. Omvendt vil en kommune med en lav andel af land-brugsjord få undervurderet beskatningsgrundlaget..Med henblik på at afhjælpe denne skævhed kunne beskatningsgrundlaget alternativt opgø-res ved at anvende to procentandele – en vedr. landbrug og en vedr. øvrige ejendomme.I udligningsberegningen for 2012 er den gennemsnitlige grundskyldpromille vedr. produkti-onsjord på 11,99 promille (inkl. 5,1 promille vedr. kompensationsordningen) og på 26,06promille vedr. øvrige ejendomme. Med en gennemsnitlig udskrivningsprocent på 24,92,giver dette en procentandel på 4,8 pct. vedr. produktionsjord og 10,5 pct. vedr. øvrigeejendomme.Ved bortfald af kompensationsordningen på 5,1 promille reduceres den gennemsnitligegrundskyldpromille vedr. produktionsjord til 6,89 promille, hvilket giver en pct. andel på 2,8pct..

duktionsjord. Den samlede virkning i 1.000 kr. fremgår af kolonne 5, Den samlede virkning,som ændring beskatningsniveau fremgår af kolonne 6.Det skal bemærkes, at den økonomiske virkning af den lavere værdi af produktionsjordindgik i de beregninger, der lå til grund for finansieringsreformen. Den lavere værdi af pro-duktionsjord gennemført på tidspunktet for beregningerne har således været en del afgrundlaget for vurderingen af ændringerne i finansieringssystemet. Dette forhold bør indgå,når konsekvenserne ved at ændre indregningen vurderes.Af tabellen fremgår, at hovedstadsområdet generelt taber, mens en række udkants- oglandkommuner vinder. Største tab er der i kommunerne Rudersdal, Fanø, Hørsholm ogGentofte med henholdsvis 0,18-0,20 skattepoint. De største gevinster har Lolland Kommu-ne med 0,52 skattepoint, Samsø med 0,45 skattepoint, Langeland med 0,39 skattepoint,Tønder med 0,37 skattepoint, Morsø med 0,35, Lemvig med 0,33 og Guldborgsund med0,32 skattepoint.

14.5. Belysning af virkningen af tilpasninger af udligningen med henblik påat begrænse de byrdefordelingsmæssige virkninger af en ændret opgørelseaf beskatningsgrundlagetMed henblik på at belyse mulighederne for at begrænse de byrdefordelingsmæssige virk-ninger af en ændret opgørelse af beskatningsgrundlaget og afskaffelsen af den individuellekompensation vedrørende grundskyld af landbrugsjord på 5,1 promille er der foretaget enberegning, hvor grænsen vedr. udligning til kommuner med højt strukturelt underskud (jf.udligningslovens § 12) er ændret fra 96,5 pct. til 100 pct. og vægten af rejsetidskriteriet ilandsudligningen er nedsat fra 2,0 pct. til 1,5 pct..I bilag 14.2 er i kolonne 1 vist ændringen i tilskud og udligning ved en ændret opgørelse afdet kommunale beskatningsgrundlag. Heri er indregnet virkningen af nedsættelsen afgrundskyld vedr. landbrug på 5,1 promille. Kolonne 2 viser virkningen af en nedsættelse afvægten af rejsetidskriteriet i landsudligningen fra 2,0 pct. 1,5 pct. og af at ændre grænsenvedr. udligning til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. Densamlede virkning fremgår af kolonne 3. Kolonne 4 til 6 viser virkninger som ændring i be-skatningsniveau.Overordnet reduceres de byrdefordelingsmæssige forskydninger ved at ændre opgørelsenaf beskatningsgrundlaget til udligningen. De byrdefordelingsmæssige forskydninger forkommunerne set på regionsplan er meget begrænsede. Læsø Kommune har afvigende etmeget stort tab på 0,86 pct. af beskatningsgrundlaget, mens kommunerne Odsherred,Fanø og Rudersdal har tab mellem 0,19 og 0,14 pct. af beskatningsgrundlaget. De størstegevinster findes fortsat hos Lolland Kommune med 0,34 pct. af beskatningsgrundlag samt

Bilag 14.1: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012Belysning af virkningen af afskaffelsen af den individuelle kompensationsordningfor 2012 og en ændret opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget i udligningenSamletudlig-ningogtilskud(korri-geret)basis-kørsel(1)HELE LANDETHOVEDSTADSOMRÅDET1084 REGION HOVEDSTADEN101 København147 Frederiksberg151 Ballerup153 Brøndby155 Dragør157 Gentofte159 Gladsaxe161 Glostrup163 Herlev165 Albertslund167 Hvidovre169 Høje-Taastrup173 Lyngby-Taarbæk175 Rødovre183 Ishøj185 Tårnby187 Vallensbæk190 Furesø201 Allerød210 Fredensborg217 Helsingør219 Hillerød223 Hørsholm230 Rudersdal240 Egedal250 Frederikssund260 Halsnæs270 Gribskov400 Bornholms kommune93.520.89623.515.46421.703.6929.722.796688.044764.988961.152-312-770.496851.712307.668485.280784.200935.4721.018.06836709.776728.784596.496150.88886.916-70.860321.564994.992445.140-267.528-628.524176.280558.504647.064438.4441.067.148Samletudlig-ningogtilskudændrings-kørselSamletændringi udlig-ningogtilskud1.000 kr(2)-(1)(-=tab)(3)565.260-334.560-325.416-86.652-10.248-13.260-6.540-4.572-36.048-16.488-5.160-5.748-4.224-11.148-5.496-20.856-7.860-1.668-9.240-3.732-11.124-4.896-5.772-13.488-3.444-12.540-28.764-2.3885.604-1.500-5.3047.140Ændringi indi-viduelkompen-sationvedr.grund-skyld1.000 kr(-=tab)(4)-565.260-38.124-24.91200-360-108000-12-12-12-996-3480-336-1080-384-744-1.548-1.440-2.676-168-372-2.004-4.296-1.260-3.672-4.380Samletændring1.000 kr(3)+(4)(-=tab)Samletændringi beskat-nings-niveau(*)(+=tab)

Bilag 14.1: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012Belysning af virkningen af afskaffelsen af den individuelle kompensationsordningfor 2012 og en ændret opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget i udligningenSamletudlig-ningogtilskud(korri-geret)basis-kørsel(1)1085 REGION SJÆLLAND253 Greve259 Køge265 Roskilde269 Solrød306 Odsherred316 Holbæk320 Faxe326 Kalundborg329 Ringsted330 Slagelse336 Stevns340 Sorø350 Lejre360 Lolland370 Næstved376 Guldborgsund390 Vordingborg1083 REGION SYDDANMARK410 Middelfart420 Assens430 Faaborg-Midtfyn440 Kerteminde450 Nyborg461 Odense479 Svendborg480 Nordfyn482 Langeland492 Ærø510 Haderslev530 Billund540 Sønderborg550 Tønder561 Esbjerg563 Fanø573 Varde575 Vejen580 Aabenraa607 Fredericia621 Kolding630 Vejle14.652.060462.6721.009.836746.36481.084644.6401.258.788615.612984.708586.1641.772.040359.028510.948219.9361.526.3641.433.2081.422.1081.018.56023.622.132602.328854.8441.027.164405.480639.6364.134.0601.190.028601.488359.808152.7481.163.244396.1321.520.508937.5002.336.19628.992843.516917.3761.281.516978.6241.497.5881.753.356Samletudlig-ningogtilskudændrings-kørselSamletændringi udlig-ningogtilskud1.000 kr(2)-(1)(-=tab)(3)229.908-11.0402.448-9.300-5.5081.92014.64014.29220.8808.42416.82412.7689.9128.62854.42018.60047.32824.672282.5047.22418.91224.8526.2769.132-26.1488.95218.76812.9602.94028.21211.00412.08434.3687.188-1.09229.46027.61224.348-5.68810.03221.108Ændringi indi-viduelkompen-sationvedr.grund-skyld1.000 kr(-=tab)(4)-129.204-600-3.528-3.384-624-4.632-9.288-6.960-9.972-5.076-10.440-5.184-4.908-4.272-19.488-11.412-18.636-10.800-166.452-4.968-8.316-10.824-3.576-4.860-3.540-6.672-7.728-5.184-1.272-12.324-4.884-8.412-13.260-8.748-108-13.296-10.812-11.412-1.848-9.948-14.460Samletændring1.000 kr(3)+(4)(-=tab)Samletændringi beskat-nings-niveau(*)(+=tab)

Bilag 14.1: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012Belysning af virkningen af afskaffelsen af den individuelle kompensationsordningfor 2012 og en ændret opgørelsesmetode af beskatningsgrundlaget i udligningenSamletudlig-ningogtilskud(korri-geret)basis-kørsel(1)1082 REGION MIDTJYLLAND615 Horsens657 Herning661 Holstebro665 Lemvig671 Struer706 Syddjurs707 Norddjurs710 Favrskov727 Odder730 Randers740 Silkeborg741 Samsø746 Skanderborg751 Aarhus756 Ikast-Brande760 Ringkøbing-Skjern766 Hedensted779 Skive791 Viborg1081 REGION NORDJYLLAND773 Morsø787 Thisted810 Brønderslev813 Frederikshavn820 Vesthimmerland825 Læsø840 Rebild846 Mariagerfjord849 Jammerbugt851 Aalborg860 Hjørring21.879.8881.735.0081.495.632989.544419.544474.684677.304864.948666.360303.9601.952.5441.319.71292.244714.4565.141.064815.304962.592751.428981.1801.522.38011.663.124559.872981.060768.6841.330.092909.99654.780471.264830.604754.2843.559.3681.443.120Samletudlig-ningogtilskudændrings-kørselSamletændringi udlig-ningogtilskud1.000 kr(2)-(1)(-=tab)(3)235.4408.34022.74015.73217.1368.55617.31622.72813.7765.38822.7527.3444.5125.268-60.79212.32436.79220.12424.02431.380142.82416.96831.41617.4362.98818.36044417.72415.33613.452-7.74016.440Ændringi indi-viduelkompen-sationvedr.grund-skyld1.000 kr(-=tab)(4)-165.060-7.668-12.696-8.304-6.492-3.888-9.012-9.468-9.264-4.464-12.144-9.540-1.752-6.372-6.996-6.072-15.888-9.408-10.164-15.468-79.632-6.348-12.288-7.260-4.968-7.548-324-6.984-7.116-7.248-10.188-9.360Samletændring1.000 kr(3)+(4)(-=tab)Samletændringi beskat-nings-niveau(*)(+=tab)

Bilag 14.2: Kommunaløkonomisk konsekvensberegning 2012Belysning af virkningen af tilpasninger af udligningen med henblik på at begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger af en ændret opgørelse af beskatningsgrundlagetÆndringi udlig-ningog5,1 prom.kompen-sationvedr.grundskyld1.000 kr.jf.Bilag 14.1(-=tab)Ændringi udlig-ningsomfølgeaf vægt-ændringafrejsetids-kriteriumogændretpgf. 12grænse1.000 kr.(-=tab)(2)0-372.684-350.328-86.652-10.248-13.296-6.540-4.680-36.048-16.488-5.160-5.760-4.236-11.160-6.492-21.204-7.860-2.004-9.348-3.732-11.508-5.640-7.320-14.928-6.120-12.708-29.136-4.3921.308-2.760-8.9762.7600348.156313.560129.57625.6688.5327.5962.22013.39211.9764.5604.4286.5649.6608.0529.4807.7884.6207.9322.9766.9123.9966.60010.2724.2724.5728.9525.6761.1522.580528-6.972Samletændring1.000 kr(1)+(2)(-=tab)Kol(1)somændringi beskat-nings-niveau(*)(+=tab)Kol(2)somændringi beskat-nings-niveau(*)(+=tab)Kol(3)somændringi beskat-nings-niveau(*)(+=tab)

Boks 15.1.1. Kommunale synspunkter og forslag vedr. den tidsmæssigesammenhæng mellem opgørelsen af forskellige dele af udligningenDe 6 østjyske kommuner foreslår, at det aldersbetingede udgiftsbehov beregnesud fra et gennemsnitligt folketal for tilskudsåret frem for et folketal opgjort pr. 1.januar i tilskudsåret ud fra det argument, at for vækstkommuner er folketallet pr.1. januar lavere end det folketal, som kommunen i det pågældende år har haftudgifter til. De anbefaler mere konkret, at der anvendes en fremskrivning af be-folkningstallet frem til 1. juli i tilskudsåret.De 6 østjyske kommuner kritiserer, at der er en tidsmæssig forskydning mellemopgørelsen af de socioøkonomiske kriterier og tilskudsåret, og at der ved bereg-ning af det socioøkonomiske indeks er en tidsmæssig forskel mellem opgørelsenaf det socioøkonomiske kriterium og opgørelsen af folketallet. De fremfører, at foren kommune med befolkningsvækst indebærer det en undervurdering af det so-cioøkonomiske indeks – under den antagelse at de socioøkonomiske kriteriervokser med befolkningsvæksten. De anbefaler, at der anvendes folketal svarendetil opgørelsesåret for de socioøkonomiske kriterier, og derefter gange det socio-økonomiske indeks med aktuelle folketal ganget et gennemsnitlig kronebeløb pr.indbygger.

Kommentarer vedr. kommunale synspunkter og forslag vedr. den tidsmæssigesammenhæng mellem opgørelsen af de forskellige dele af udligningen:Ved opgørelsen af de socioøkonomiske kriterier anvendes i sagens natur senest offentlig-gjort statistik. Forsinkelsen mellem kriteriet og tilskudsåret er særligt et problem, hvis vær-dien af kriteriet ændres meget fra år til år og dermed ikke afspejler de aktuelle udfordringerfor kommunen i tilskudsåret. Det optimale ville således være at kunne opgøre kriterier påbaggrund af data for tilskudsåret, hvilket dog kun vil kunne lade sig gøre ved anvendelse afprognoser. Dette indebærer for det første en betydelig usikkerhed, dels fordi sådanneprognoser for de enkelte persongrupper og lignende ikke nødvendigvis udarbejdes af offi-cielle dataproducenter, dels fordi sådanne prognoser altid vil være forbundet med en visusikkerhed. For det andet må der forudses krav om en efterregulering, når de endelig talfor det relevante år offentliggøres. Gennemføres en sådan vil det øge kompleksiteten i ud-ligningssystemet og kan vanskeliggøre kommunernes budgetlægning. Det mest hensigts-mæssige vurderes derfor at være at anvende seneste tilgængelige data, hvilket svarer tilden nuværende metode.Det kan være en hypotese, at den tidsmæssige forskydning mellem opgørelsen af socio-økonomiske kriterier og folketal indebærer, at det socioøkonomiske indeks undervurderesfor vækstkommunerne. Men dette må baseres på en antagelse om, at de socioøkonomiskekriterier følger befolkningsudviklingen, hvilket imidlertid ikke er tilfældet. På landsplan harder været en stigning i befolkningen i perioden 2007-2009, mens der i samme periode pålandsplan har været et fald i de socioøkonomiske kriterier "personer uden beskæftigelse","personer uden erhvervsuddannelse", "udlejede beboelseslejligheder", "familier i visse bo-ligtyper" samt "børn i familier med lav uddannelse". Det indebærer eksempelvis for Favr-skov Kommune (som er en kommune med befolkningsvækst), at bidraget fra kriteriet fami-lier i visse boligtyperovervurderesi det socioøkonomiske indeks, idet:

Det bør endvidere nævnes, at det socioøkonomiske indeks kun er en præsentationsform.Som også de 6 østjyske kommuner er inde på, har befolkningsandelen ingen selvstændigbetydning for beregningen af det socioøkonomiske udgiftsbehov, idet den samme befolk-ningsandel indgår både som divisor i beregningen af det socioøkonomiske indeks og somfaktor ved den efterfølgende beregning af udgiftsbehovet, jf. også afsnit 6.1.4. At folketalletopgøres i et andet år end de socioøkonomiske kriterier er altså ikke årsag til en skæv be-regning af udgiftsbehovet.De 6 østjyske kommuner foreslår, at der ved beregningen af det socioøkonomiske indeksanvendes folketal for samme år, som data i opgørelsen af det socioøkonomiske kriterium,hvorefter det socioøkonomiske indeks ganges med detaktuellefolketal og et gennemsnit-ligt kronebeløb pr. indbygger. Det vil således ifølge de 6 østjyske kommuner give det so-cioøkonomiske indeks en mere retvisende præsentation, da det i højere grad vil være etudtryk for den sociale belastning i kommunerne i det pågældende år. Et problem herved erimidlertid, at seneste offentliggjort statistik, som er baggrund for de socioøkonomiske krite-rier, ikke er fra samme år. Eksempelvis er der en større forsinkelse på "personer med lavindkomst" end "personer uden beskæftigelse". Det vil derfor alligevel ikke være muligt atpræsentere et socioøkonomisk indeks, hvor alle socioøkonomiske kriterier er opgjort isamme år – medmindre man accepterer en endnu større forsinkelse og anvender opgørel-sesåret for det kriterium med den største forsinkelse.Et andet problem er, at hvis folketallet, der anvendes som divisor i det socioøkonomiskeindeks, og folketallet, som anvendes som faktor i den efterfølgende beregning, ikke er op-gjort i det samme år, vil kommunernes samlede udgiftsbehov ikke summe til nettodrifts- oganlægsudgifterne for hele landet.Vedrørende opgørelsen af folketallet, så beregnes det som folketallet pr. 1. januar i bereg-ningsåret fremskrevet med befolkningsvæksten fra Danmarks Statistiks befolkningsprog-nose. De 6 østjyske kommuner foreslår, at der anvendes et folketal pr. 1. juli, men det vilindebære en længere fremskrivning og dermed større usikkerhed.

Kriteriernes stabilitet er tidligere undersøgt i Finansieringsudvalgets rapport om opfølgningpå finansieringsreformen fra februar 2009. I denne rapport undersøges stabiliteten i ud-giftsbehovet ved udviklingen i datagrundlaget. I undersøgelsen blev der set på størrelsenaf bevægelserne i udligningsbeløbene (opgjort i pct. af beskatningsgrundlaget) fra det eneår til det næste alene som følge af ændringer i udgiftsbehovskriterierne. Der blev såledesbåde vurderet effekten af ændringer i de aldersbestemte kriterier og ændringer i de socio-økonomiske kriterier samt den samlede effekt af ændringer i både demografiske og socio-økonomiske kriterier.Ligesom med ændringer i demografien må det først og fremmest anses som hensigts-mæssigt, at udviklingen i udgiftsbehovsopgørelsen følger udviklingen i de bagvedliggendefaktorer, som der er fundet sammenhæng til i de statistiske analyser, der ligger til grund foropgørelsen af de socioøkonomiske kriterier. Det indebærer, at der nødvendigvis vil væreen årlig bevægelse i udgiftsbehovsopgørelsen.Analysen af bevægelserne i udgiftsbehovet pegede endvidere i retning af, at større bevæ-gelser i størst omfang kunne tilskrives udviklingen i de aldersbetingede udgiftsbehov, somogså indgår med størst vægt i den samlede udgiftsbehovsopgørelse.Analysen viste dog også, at nogle kommuner oplever større bevægelser betinget af udvik-lingen i de socioøkonomiske udgiftsbehov, hvilket i flere tilfælde kunne tilskrives udviklin-gen i kriteriet "befolkningstilbagegang". Blandt andet på den baggrund undersøges nye af-grænsninger af dette kriterium i udgiftsbehovsanalyserne i afsnit 13.4. Det bemærkes dog,at der for dette kriterium kan være et hensyn til, at dets effektivitet i forhold til at tage højdefor de relevante kommuner kan blive svækket, hvis kriteriet samtidig skal være mere sta-bilt.Herudover er der i analyserne i kapitel 13 inddraget en vurdering af stabiliteten hos variab-lene som kandiderer som udgiftsbehovskriterier, således at det sikres, at de kriterier, sommåtte blive inddraget i systemet på baggrund af analyserne også opfylder nogle mindstekrav til stabilitet.

16.2. Den nuværende metode – en todelt opgørelseDen nuværende metode er som tidligere beskrevet baseret på en todelt opgørelse af ud-giftsbehovet i henholdsvis et demografisk og et socioøkonomisk udgiftsbehov. Det samle-de udgiftsbehov udgør summen af de to delopgørelser. Hertil kommer, at der ved siden afdet generelle system foretages en særskilt udligning af kommunernes udgiftsbehov vedrø-rende indvandrere, flygtninge og efterkommere.Den todelte opgørelse må ikke forveksles med en sektorvis opgørelse, som omtales nær-mere nedenfor. Den todelte opgørelse er netop ikke baseret på, at den enkelte del skal re-præsentere udgiftsbehovet i bestemte sektorer. Der er derimod tale om, at det demografi-ske og det socioøkonomiske udgiftsbehov repræsenterer forskellige aspekter af det sam-lede udgiftsbehov.I princippet repræsenterer det demografiske udgiftsbehov den gennemsnitlige kommunaleudgift til en person i hver enkelt aldersgruppe, mens det socioøkonomiske udgiftsbehovrepræsenterer de forskelle i udgiftsbelastningen, som skyldes forskelle i kommunernes so-cioøkonomiske forhold.I praksis opgøres udgiftsbehovet for 2012 således, at det demografiske udgiftsbehov udgør68,75 pct. af de samlede kommunale udgifter, mens det socioøkonomiske udgiftsbehov

16.3. En samlet opgørelseEt alternativ til den nuværende opgørelsesmetode kunne være en metode, hvor der blevforetaget en samlet sammenvejning af demografiske og socioøkonomiske udgiftsbehovs-kriterier til et samlet kommunalt udgiftsbehov.Metoden ville ikke adskille sig afgørende fra den nuværende metode, men ville indebæreen anden præsentation af udgiftsbehovsopgørelsen. Den nuværende metode er grund-læggende også baseret på sammenvejning af både demografiske og socioøkonomiskekriterier, men her sker sammenvejningen i to omgange, idet der i første omgang foretagessærskilte sammenvejninger af henholdsvis demografiske og socioøkonomiske udgiftsbe-hovskriterier, og i anden omgang foretages sammenvejning af de to delopgørelser til ensamlet opgørelse.I tabellen nedenfor er vist et eksempel på en samlet opgørelse af udgiftsbehovet. Vægteneer beregnet svarende til den nuværende opgørelse af udgiftsbehovet, således at de nuvæ-rende enhedsbeløb på de aldersbetingede kriterier er omregnet til en vægt svarende tilområdets andel af de samlede kommunale udgifter, og vægten på de socioøkonomiske

kriterier er nedsat forholdsmæssigt svarende til, at de samlet set udgør 31,25 pct. af ud-giftsbehovet.På baggrund af disse kriterier og vægte kan der beregnes et udgiftsbehovsindeks og der-med også et udgiftsbehov ved anvendelse af den samme metode, som i det nuværendesystem anvendes til beregning af det socioøkonomiske indeks og det socioøkonomiskeudgiftsbehov.Tabel 16.3.1. Eksempel på opstilling af et samlet udgiftsbehovKriterium0 – 6-årige7 – 16-årige17 – 19-årige20 – 24-årige25 – 34-årige35 – 39-årige40 – 64-årige65 – 74-årige75 – 84-årige85 +årigeRejsetid20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.25-49 årige uden erhvervsuddannelseRevideret boligstøttekriteriumPsykiatriske patienterFamilier i visse boligtyperBørn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplystEnlige over 65 årPersoner med lav indkomstAntal udviklingshæmmedeAntal indvandrere og efterkommereTabte leveårFald i befolkningstalI altVægt ilandsudligning0,0803000,1805380,0209000,0204190,0453060,0257130,1535190,0507380,0510810,0452380,0137500,0562500,0546880,0156250,0156250,0468750,0468750,0078130,0312500,0156250,0078130,0078130,0062501

Tabel 16.3.2. Opgørelse af udgiftsbehovsindeks, eksempelOpgørelse af udgiftsbehovsindeks – Landsudligning 2012Regneeksempel for Brønderslev KommuneVægtAntalBrønderslevKommune(1)0 – 6-årige7 – 16-årige17 – 19-årige20 – 24-årige25 – 34-årige35 – 39-årige40 – 64-årige65 – 74-årige75 – 84-årige85 +årigeRejsetidAntal 20-59-årigeuden beskæftigelseud over 5 % af 20-59-årige i kommu-nenAntal 25-49-årigeuden erhvervsud-dannelseAntal udlejede be-boelseslejlighederAntal diagnostice-rede psykiatriskepatienterAntal familier i visseboligtyperAntal børn i familiermed lav uddannelseAntal enlige over 65årAntal personer medlav indkomst0,031250592130.8960,0001410,0078132.847419.2300,0000530,046875920138.6110,0003110,0468752.812746.2690,0001770,015625853152.3010,0000880,0156253.651803.1120,0000710,0546882.610430.3860,0003320,0562502.282356.5100,0003600,0803000,1805380,0209000,0204190,0453060,0257130,1535190,0507380,0510810,0452380,013750(2)3.1124.6141.3831.4313.3952.40512.5233.8492.176859107.328(3)455.079677.538215.894344.579649.146382.7051.887.271570.302284.235112.54210.412.161(4)0,0005490,0012290,0001340,0000850,0002370,0001620,0010190,0003420,0003910,0003450,000142Antalhele landetVægtet andel(2)/(3)x(1)

16.4. Sektorvise opgørelserEn sektorvis opgørelse af udgiftsbehovet adskiller sig fra de to ovennævnte metoder ved,at der ikke opstilles en model til opgørelse af kommunernes samlede udgiftsbehov, men istedet en række sektorvise modeller til opgørelse af udgiftsbehovet inden for den enkeltesektor.Opdelingen i sektorer ville f.eks. kunne tage udgangspunkt i den opdeling af udgifterne, derer vist i afsnit 1. Det må dog betragtes som hensigtsmæssigt at slå nogle af områdernesammen i et antal lidt bredere sektorområder med henblik på at begrænse antallet af sek-torer. Som et eksempel kunne der opstilles følgende sektorer, men det skal samtidig un-derstreges, at hvis modellen skulle gennemføres i praksis, ville der skulle gennemføresnærmere analyser med henblik på at opnå den mest hensigtsmæssige sektorafgrænsning.Eksempel på opdeling af de kommunale udgifter i sektorer.1. Infrastruktur (veje, kollektiv trafik mv.)2. Bibliotek, fritid og kultur3. Dagpasning af børn4. Skoleområdet5. Udsatte børn og unge6. Ældre, handicappede og udsatte voksne7. Forebyggelse og sundhed8. Førtidspension9. Boligstøtte

10. Beskæftigelsesområdet (beskæftigelsesudgifter, sygedagpenge, kontanthjælp, ak-tivering, revalidering mv.)11. AdministrationFor hver sektor kunne udgiftsbehovet så opgøres ud fra demografiske kriterier og socio-økonomiske kriterier.Nedenfor er vist et eksempel til illustration af en sektorvis opgørelse. Det skal understre-ges, at eksemplerne alene er opstillet med henblik på at illustrere princippet i en sektorvisopgørelse. Den nærmere fastlæggelse og sammenvejning af kriterierne inden for de enkel-te sektorområder vil skulle baseres på statistiske analyser af de enkelte områder.Eksempel til illustration af princippet i en sektorvis opgørelse:1. Infrastruktur (veje, kollektiv trafik mv.)IndbyggertalMeter vej pr. indbyggerRejsetid2. Bibliotek, fritid og kulturIndbyggertalAntal indvandrere og efterkommereAntal familier i visse boligtyperUrbaniseringsgraden3. Dagpasning af børnAntal 0-5 årigeAntal familier i visse boligtyperAntal 25-49 årige uden erhvervsuddannelse4. SkoleområdetAntal 6-16 årigeAntal tosprogede eleverAntal familier i visse boligtyper5. Udsatte børn og ungeAntal 0-18 årigeAntal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.Antal indvandrere og efterkommereAntal børn af enlige forsørgere

Antal børn, som er flyttet mindst 4 gange i de seneste 5 år6. Ældre, handicappede og udsatte voksneAntal 65-74 årigeAntal 75-84 årigeAntal 85+ årigeAntal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.Nedgang i befolkningstallet7. Forebyggelse og sundhedAntal 75-84 årigeAntal 85+ årigeAntal familier i visse boligtyperAntal psykiatriske patienter8. FørtidspensionAntal 40-49 årigeAntal 50-64 årigeAntal 20-59 årige uden beskæftigelse over 5 pct.Antal 25-49 årige uden erhvervsuddannelseAntal handicappede9. BoligstøtteIndbyggertalAntal beboede udlejningslejlighederAntal børn i familier med voksne uden erhvervsuddannelse10. Beskæftigelsesområdet (beskæftigelsesudgifter, sygedagpenge, kontanthjælp, aktive-ring, revalidering mv.)Antal 18-24 årigeAntal 25-34 årigeAntal 35-44 årigeAntal 45-54 årigeAntal 55-64 årigeAntal udpendlereRestlevetid for 60 årigeAntal familier i visse boligtyperAntal børn i familier med straffelovsovertrædelser

11. AdministrationIndbyggertalAntal personer med tab af erhvervsevneAntal psykiatriske patienterHvis der opstilles et omfattende system med sektorvise udgiftsbehovsopgørelser, kan enkommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af kommunens beregnede ud-giftsbehov på hver enkelt sektor. Det forudsætter naturligvis, at sektorafgrænsningen erforetaget således, at sektorerne tilsammen dækker hele det kommunale udgiftsområde.Argumentet for at indføre en sektorvis opgørelse skulle være, at den kan være nemmere atforstå, fordi den eksplicit viser, hvilke forhold der antages at påvirke udgiftsbehovet indenfor den enkelte sektor. Det ville således direkte fremgå, hvordan udgiftsbehovet inden fordet enkelte område påvirkes at nogle bestemte demografiske og socioøkonomiske fakto-rer.Kommunerne forvalter en række ret forskelligartede sektorer, som henvender sig til vidtforskellige kategorier af borgere, og hvor de enkelte områder er underkastet forskelligegrader af lovmæssig regulering. Udgiftsbehovsopgørelsen skal således dække et megetbredt spektrum af opgaver og funktioner, og det kan forekomme mere overskueligt at skul-le forholde sig til udgiftsbehovet for en enkelt sektor ad gangen.Det skal dog samtidig bemærkes, at den sektorvise opgørelse gør det vanskeligere at tagehøjde for nogle tværgående forhold som f.eks. udkantsforhold, tyndt befolkede områdereller storbyforhold. Det kan være vanskeligt at påvise virkningen af disse forhold inden forden enkelte sektor, men samlet set kan der alligevel være en virkning, som har betydningfor kommunens udgiftsniveau.Det kan derfor i praksis vise sig nødvendigt at supplere udligningen på baggrund af de sek-torvise opgørelser med nogle yderligere tilskuds- eller udligningssystemer, som kan opfan-ge forhold, der ikke fanges op i de sektorvise opgørelser. Dette vil alt andet lige nedsættegennemsigtigheden i det samlede system.Hensigten med en sektormodel er som nævnt at gøre opgørelsen af udgiftsbehovet meregennemskuelig. Men systemet indebærer samtidig en nærliggende mulighed for, at densektorvise opgørelse opfattes som en statslig normering af hvert enkelt område. Det be-regnede udgiftsbehov på det enkelte område kan blive opfattet som statens beregning af,hvor meget den enkelte kommune bør bruge på området. Dette kan eventuelt få betydningfor den lokale prioriteringsdebat.

En sektorvis opgørelse vil, til forskel for den foregående samlede model, ikke blot udgøreen præsentationsmæssig forskel. Der ville også være tale om nogle relativt vidtgåendeændringer i forhold til det nuværende system. Sektormodellen indebærer således bl.a. enstillingtagen til følgende:Ændret sammenvejning af demografiske og socioøkonomiske kriterier – den nu-værende samlede sammenvejning vil ikke give mening i forbindelse med en sek-torvis opgørelse. De demografiske kriterier vil i sektormodellen i stedet indgå medforskellig vægt i hver enkelt sektor.Det skal fastlægges, hvad der skal lægges til grund for det samlede beregnedeudgiftsbehov for en sektor – f.eks. kommunernes budgetterede udgift til sektorenåret før (korrigeret for pris- og lønudvikling samt sektoropdelte opgaveændringer).Med hensyn til fastlæggelsen af de relevante udgiftsbehovskriterier skal det bemærkes, atkriterierne er baseret på statistiske analyser af sammenhængen mellem de enkelte socio-økonomiske kriterier og variationen i kommunernes udgifter. Men de statistiske modeller vilalene forklare en andel af variationen og være udtryk for en ”gennemsnitlig” sammenhæng.Desuden vil en stor del af de socioøkonomiske kriterier skulle opfattes som paraplykriterier,det vil sige, at de typisk vil afspejle variationerne mere indirekte.Det må i forbindelse med en sektorvis opgørelse endvidere tages i betragtning, at der fornogle sektorer måske kun kan findes et enkelt socioøkonomisk kriterium, som skal repræ-sentere det samlede socioøkonomiske udgiftspres på området. F.eks. vil demografiske for-skydninger slå fuldt igennem på det enkelte sektorområde – med den vægt det demografi-ske kriterium får tildelt. Dette kan eventuelt ses som en fordel, idet det i forhold til det eksi-sterende system muligvis kan motivere ekstra omprioriteringer. Omvendt vil det være enforholdsvis grov beregning af omprioriteringsmulighederne, som også vil kunne forekommeustabil med de udsving i befolkningstallet i de enkelte aldersgrupper, som erfaringsmæs-sigt opstår. Hvis denne grovhed i beregningen opfattes som en utilfredsstillende præcisioni opgørelserne, vil det kunne føre til en kritik af systemet fra de enkelte kommuner, somopfatter beregningerne som upræcise. En sådan kritik findes allerede i forhold til det eksi-sterende systems opdeling i en demografisk og socioøkonomisk udgiftsbehovsdel, men måantages at kunne forstærkes betydeligt ved en sektorvis opgørelse.En sektormodel åbner principielt mulighed for et mere differentieret udligningssystem. I etsystem, hvor udgiftsbehov og skattegrundlag udlignes hver for sig, ville systemet give mu-lighed for at foretage separat udligning af udgiftsbehovet inden for hver enkelt sektor medforskellige udligningsniveauer i hver enkelt sektor. Det kunne være relevant, hvis det blevvurderet, at behovet for udligning var stærkere inden for nogle af de sociale områder endinden for f.eks. dagpasnings- og skoleområdet. Det ville også give mulighed for, at nogle

områder helt kunne udelades fra udligningen, f.eks. administrationsområdet, hvis det blevvurderet, at der inden for dette område ikke var behov for udligning.Alt i alt kan sektormodellen umiddelbart have nogle tiltalende elementer, idet sammen-hængen mellem udgiftsbehovskriterier og udgifter på det enkelte område tydeliggøres, li-gesom et sektorvist system vil indeholde nogle frihedsgrader med hensyn til mulighedenfor at fastsætte forskellige udligningsniveauer. Til gengæld er der risiko for kritik af mang-lende præcision i de sektorvise opgørelser og en utilsigtet normerende virkning. Endeligbliver systemet mere kompliceret, når det skal bestå af en række sektorvise opgørelser –eventuelt suppleret med nogle yderligere systemer, der skal tage højde for tværgåendeforhold, som ikke fanges op i de sektorvise opgørelser.På den baggrundanbefalesud fra en samlet betragtning fortsat at anvende den nuværen-de todelte opgørelse.

Der er i modellerne i det følgende kapitel 18 til illustration af mulige justeringer i tilskuds- ogudligningssystemet taget udgangspunkt i en udgiftsbehovsopgørelse med samme struktursom i det nuværende system. Dvs., hvor udgiftsbehovet består af en sammenvejning af etdemografisk betinget udgiftsbehov og et socioøkonomisk betinget udgiftsbehov.Der skal i opstillingen af dette udgiftsbehov tages stilling til vægtningen af det demografi-ske udgiftsbehov og det socioøkonomiske udgiftsbehov samt vægtningen af de enkeltekriterier/aldersgrupper inden for de to udgiftsbehovsopgørelser. Desuden skal der tagesstilling til, hvilke socioøkonomiske kriterier og aldersgrupper, der skal indgå.I kapitlets første afsnit diskuteres vægtningen af det demografiske og socioøkonomiskeudgiftsbehov, kapitlets andet afsnit omhandler opstillingen af det demografiske udgiftsbe-hov, tredje afsnit det socioøkonomiske udgiftsbehov og sidst i kapitlet konkluderes på op-stillingen af udgiftsbehov til modellerne i kapitel 18.

Siden 1980 har kommunerne i stigende grad overtaget flere sociale opgaver, og det virkerderfor rimeligt, at vægten på det socioøkonomiske udgiftsbehov gradvist er blevet opjuste-ret i takt hermed i de efterfølgende år. I 1987 blev den samlede vægt på de socioøkonomi-ske kriterier øget til 20 pct., og i 2007 blev den øget til 30 pct.Siden 2007 er vægten på det socioøkonomiske udgiftsbehov øget med 0,25 procentpointhvert år, som følge af at kommunernes nettoudgifter til førtidspension øges gradvist pågrund af omlægning af refusionssatsen. I Finansieringsudvalgets rapport fra 2009 under-støttes stigningen i vægten på det socioøkonomiske udgiftsbehov med den konstateredeudvikling i førtidspensionsudgifterne over perioden 2003-2007.48I Finansieringsudvalgets rapporter fra henholdsvis 2005 og 2009 opereres med to definiti-oner af sociale udgifter. Udgifter til boligstøtte, førtidspension, beskæftigelse, udsatte børnog unge, udsatte voksne, specialundervisning og sundhedsbidrag indgår i den smalle defi-nition, mens den brede definition også omfatter udgifter til ældre og sundhed. I den sene-ste rapport fra Finansieringsudvalget fra 2009 blev sociale udgifter efter den smalle defini-tion opgjort til at udgøre 31,8 pct. af de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i 2007.I nærværende betænkning er der ikke foretaget en opdeling af sociale udgifter og øvrigeudgifter og den nævnte beregning er således ikke forsøgt gentaget. Andelen af socioøko-nomisk betingede udgifter i forhold til de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter er dognæppe blevet mindre i de senere år som følge af en stigning i udgifterne til det specialise-rede socialområde og i takt med, at kommunerne får en gradvist øget andel af udgiften tilførtidspensionister.Fra 2008 til 2010 har andelen af førtidspensionsudgifter i forhold til samlede nettodrifts- oganlægsudgifter udviklet sig fra 5,8 pct. til 6,1 pct. Der har altså været en stigning på 0,3procentpoint over 2 år. Der har således i det seneste år været en lavere vækst i førtids-pensionsudgifterne end tidligere, hvilket kan indikere, at det – i det mindste på sigt – kanudlades at foretage den gradvise stigning i vægten på det socioøkonomiske udgiftsbehovmed 1/4 procentpoint om året.Samlet set findes der ikke sikkert belæg for at afvige fra den nuværende vægtfordelingmellem demografisk og socioøkonomisk udgiftsbehov.

Nogle kommunerne har stillet spørgsmålstegn ved, om vægtningen på ca. 70-30 mellemdemografi og socioøkonomi er den korrekte opdeling.Der er ikke en entydig måde at udlede den korrekte vægtning mellem demografi og so-cioøkonomi. Den tidligere tilgang med at se på størrelsen af udgifter til større sociale opga-ver i forhold til samlede udgifter virker rimelig, da denne type udgifter må formodes i højgrad at være præget af sociale forhold.En overvejelse kan imidlertid være, om vægtningen kan udledes/efterprøves på baggrundaf regressionsanalyse. En mulighed kan være at inddrage en demografisk variabel i analy-ser af sammenhænge mellem udgifter og socioøkonomiske kriterier. Analyserne i 13.4suppleres derfor med analyser af udgifter pr. indbygger, hvor den relevante demografiskeandel inddrages som forklarende variabel på de enkelte delområder, hvilket giver et finger-peg om demografiens betydning for variationer i udgifterne på det enkelte delområde Densamlede vægt på demografi kan dog næppe udledes fra disse analyser, da ikke det ikke ermuligt at påvise en sammenhæng mellem en demografisk gruppe og variationer i kommu-nernes udgifter på alle delområder, jf. kapitel 13.4.En anden mulighed, som også nævnes i afsnit 17.3, er, at størrelsen af konstantleddet for-tolkes som demografiens betydning for variationer i udgifterne.Endelig kan det overvejes ikke at udlede vægtningen mellem demografi og socioøkonomiud fra regressionsanalyser – og fortsat basere de socioøkonomiske vægte på samme må-de som i tidligere rapporter, hvorefter der vælges den vægt, som minimerer forskellen mel-lem det beregnede udgiftsbehov og de faktiske udgifter. Dette kan umiddelbart gøres på tomåder:1.At finde den vægtning mellem demografi og socioøkonomi som giver det udgifts-behov, der giver mindst mulig forskel mellem kommunernes udgiftsbehov og fak-tiske udgifter samlet set.2.At finde den vægtning mellem demografi og socioøkonomi, som giver det udgifts-behov, der minimererspredningenaf forskellene mellem kommunernes udgifts-behov og faktiske udgifter.Metode 1 kan – i det ekstreme tilfælde – give det resultat, at 97 kommuner har en forskelmellem udgiftsbehov og faktiske udgifter på 0, og 1 kommune, som har en forskel mellemudgiftsbehov og faktiske udgifter på 20.000 kr. pr. indbygger (samlet forskel 20.000 kr.).Mens metode 2 mindsker spredningen, men det kan give en større samlet forskel mellemudgiftsbehov og faktiske udgifter end metode 1 (f.eks. alle kommuner har en forskel mel-lem udgiftsbehov og faktiske udgifter på 1.000 kr. pr. indbygger, hvilket giver en samlet for-skel 98.000 kr.).

Det bør dog bemærkes, at forslag om at minimere forskelle mellem udgiftsbehov og fakti-ske udgifter baseres på en antagelse om, at forskelle ikke følger af forskelle i effektivitet,prioriteringer m.m., men udelukkende en ikke-optimal fordeling mellem demografi og so-cioøkonomi. Endvidere bidrager ovenstående metode ikke til information om udvælgelsenaf de socioøkonomiske kriterier og kriteriernes vægt.En kommunegruppe (de 6 østjyske kommuner) er fremkommet med et lignende forslag.De foreslår at basere opdelingen mellem demografi og socioøkonomi på følgende regres-sionsligning:faktiske udgifter =β1* demografiske udgiftsbehov +β2* socioøkonomiske udgiftsbehov + en ressourceeffekt + fejlledUdgiftsbehovene beregnes første gang ud fra den nuværende vægtning mellem demografiog socioøkonomi, og ligningen estimeres. I ovenstående ligning skal koefficienterne altsåikke opfattes som udgiftsbehovenes vægte, da vægtningen er indeholdt i beregning af ud-giftsbehovene. Vægten ændres, udgiftsbehovene genberegnes og ligningen estimeresigen. Denne iterative proces fortsættes indtil, der er fundet netop det split, hvor parameter-estimaterne er:β1=β2= 1. Estimeret på tal fra 2008 finder de østjyske kommuner, at op-delingen i 2008 burde have været 25,5 pct. til socioøkonomi (i stedet for 30,5 pct.) og 74,5pct. til demografi for, at koefficienten ville blive 1.Ligesom det ovenstående forslag om at minimere en spredning mellem udgiftsbehov ogfaktiske udgifter bidrager de østjyske kommuners forslag ikke til en konkret beregning afkommunernes udgiftsbehov. Det bør endvidere bemærkes, at 8 hovedstadskommuner harforsøgt at genberegne de østjyske kommuners ligning, og at de ikke finder samme resultat.Ud fra ovennævnte metoder er det afprøvet at finde en vægtning mellem demografi og so-cioøkonomi, som mindsker forskellene mellem udgiftsbehov og faktiske udgifter, med ud-gangspunkt i udligningsmodel 3 (beskrevet i kapitel 18) henholdsvis det nuværende sy-stem. Resultaterne giver ikke præcis samme vægtning mellem socioøkonomi og demogra-fi, men umiddelbart peger alle metoder i retning af uændret eller evt. højere vægt på so-cioøkonomi.

Enhedsbeløbene, som indgår i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov, er bereg-net ud fra en vægtfordeling, som skal afspejle de enkelte aldersgruppers gennemsnitligeforbrug af kommunale ydelser. Som led i beregningen opdeles udgifterne i en række ud-giftsgrupper, som tilknyttes de enkelte alderstrin i opgørelsen af det aldersbestemte ud-giftsbehov, jf. kapital 6.I den nuværende opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov indgår følgende aldersop-deling: 0-6-årige, 7-16-årige, 17-19-årige, 20-24-årige, 25-34-årige, 35-39-årige, 40-64-årige, 65-74-årige, 75-84-årige samt 85-årige og derover.Denne aldersopdeling har været gældende i en længere årrække og afspejler et behov fornærmere at skønne over udgiftstyngden for de enkelte aldersgrupper på de centrale kom-munale opgaveområder. I betragtning af at kommunerne set over en årrække har opnåetet større ansvar på indkomstoverførselsområdet, kan det overvejes at foretage en opdelingi 5-års aldersgrupper af de nuværende ”brede” aldersgrupper ”25-34-årige” og 40-64-årige”med henblik på at opnå en større grad af præcision i udgiftsbehovsopgørelsen.Ved fastlæggelsen af enhedsbeløbene i den nye aldersopdeling indgår bl.a. følgende om-kostningsvægte på overførselsområdet, jf. tabel 17.2.1:

Det fremgår af tabel 17.2.2, at indenfor den nuværende brede aldersgruppe 40-64-årige erudgiftstyngden stigende med alderen med forskelle af en vis størrelse. En opdeling af al-dersgruppen kan derfor forventes at kunne bidrage til en større præcision i udgiftsbehovs-opgørelsen.Som led i en sådan opdatering af aldersfordelingen kan der ligeledes foretages en opdate-ring af aldersgrupperne for småbørn og skolebørn, så aldersopdelingen bedre afspejlerovergangen fra dagpasning til skole og dermed folkeskolens aktuelle opgaver. Dvs. derforetages en ny aldersopdeling på henholdsvis 0-5-årige og 6-16-årige.Det skal bemærkes, at fordelingen af ældreudgifterne på de enkelte aldersgrupper (65-74-årige, 75-84-årige samt 85-årige og derover) i høj grad er baseret på en særlig undersø-gelse gennemført i forbindelse med betænkning nr. 1437 fra januar 2004. En yderligerealdersopdeling af ældregruppen ville således kræve en ny undersøgelse af aldersfordelin-gen af udgifterne.

17.3. Den socioøkonomiske udgiftsbehovsopgørelseDet socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres på baggrund af et opstillet socioøkonomiskindeks.Udvalget har i kapitel 13 foretaget en gennemgang af nuværende socioøkonomiske kriteri-er, herunder vurderet evt. hensigtsmæssige justeringer af afgrænsningen heraf, samt gen-nemført en række regressionsanalyser, hvor en række mulige (nuværende i flere versionersamt potentielle nye kriterier) er afprøvet som forklarende variable til forklaring af variatio-ner i kommunernes udgifter på de enkelte udgiftsområder.Der kan på den baggrund overvejes mere eller mindre vidtgående justeringer af kriteriernei det socioøkonomiske indeks.Som en mindre vidtgående justering kan der fortsættes med de nuværende kriterier, mender kan justeres i afgrænsningen af enkelte kriterier.Som en mere vidtgående justering kan på baggrund af analyserne overvejes indført nyekriterier, evt. til erstatning for nogle af de eksisterende, som analyserne i kapitel 13 har do-kumenteret har en sammenhæng med variationen i kommunernes udgifter. I den sam-menhæng er det også relevant at justere vægtningen af kriterierne.17.3.1. VægtningDer er ikke en entydig metode til at fastsætte vægtene på de socioøkonomiske kriterier. Itidligere betænkning og rapporter, som er beskrevet i kapitel 13, er det enkelte socioøko-

nomiske kriteriums vægt bl.a. understøttet af resultaterne i de gennemførte regressions-analyser, men det kan være vanskeligt her fuldt ud at tage højde for den relative betydningde socioøkonomiske forhold har set i forhold til de demografiske forhold for de enkelte ud-giftsområder, herunder ikke mindst områder, som skoleområdet, dagsinstitutionsområdetmv. Endvidere har modellerne varierende forklaringskraft, og der kan reelt opstilles forskel-lige versioner af regressionsmodellerne. Endelig må andre hensyn også inddrages, herun-der hensyn til incitamenter og stabiliteten af det enkelte kriterium. Det samlede socioøko-nomiske indeks må således sammensættes ud fra en balancering af hensyn.Som i tidligere betænkninger og rapporter er der i denne sammenhæng også set på resul-taterne af regressionsanalyserne. Eksempelvis for det socioøkonomiske kriterium 1 (x1),som indgår i analyser på 2 udgiftsområder, er der beregnet følgende:

hvorX1= summen af kriterieværdien for den forklarende variabel x1, delt med summen af dentilhørende normeringsvariabelk = 1,2,.., n. Antallet af forklarende variable som indgår i analysen på udgiftsområdetβkU1= parameterestimatet tilhørende den forklarende variabel xkfra regressionsanalysenpå udgiftsområde 1βkU2= parameterestimatet tilhørende den forklarende variabel xkfra regressionsanalysenpå udgiftsområde 2yU1= de samlede kommunale nettodriftsudgifter på udgiftsområde 1yU2= de samlede kommunale nettodriftsudgifter på udgiftsområde 2Y = de samlede kommunale nettodriftsudgifterSoc1= den socioøkonomiske vægt på udgiftsområde 1Soc2= den socioøkonomiske vægt på udgiftsområde 2I den seneste rapport af Finansieringsudvalget fra 2009, hvor analyser af udgiftsområdervedrørende større sociale opgaver og beregning af vægte blev gennemført, var der kundata for et enkelt år tilgængeligt (2007).I nærværende betænkning er analyserne baseret på data for 3 år (2008-2010). Data for2007 anses ikke for pålidelige, da det var første år under den nye kommunalreform. En 3-årig periode er dog for kort en periode til at gennemføre paneldataanalyser, der tager høj-de for både tidsaspektet og kommune-specifikke forskelle, jf. afsnit 13.3, og derfor gen-

nemføres tværsnitsanalyser. Tværsnitsanalyserne gennemføres – både enkeltvis (OLS) ogsamlet (SUR) – på alle tre år og på gennemsnit af data over de tre år for at kontrollere ro-bustheden af modellerne. Vægtene kunne evt. baseres på gennemsnit af parameteresti-materne fra analyserne af de enkelte år. Modellerne præsenteret i kapitel 13 er dog allepålagt restriktionen, at resultatet skal være nogenlunde stabilt uanset året, derfor anvendesparameterestimaterne fra analyserne baseret på nyeste data (2010).I kapitel 13 gennemføres endvidere analyser på hvert enkelt udgiftsområde, hvor man fin-der, at socioøkonomiske faktorer også kan forklare en del af variationerne på udgiftsområ-der, som ofte bliver betegnet som normalområdet, hvor udgifterne primært forventes at va-riere som følge af forskelle i demografien. Tilsvarende analyser har også tidligere væretvist i eksempelvis betænkning 1361 fra 1998, hvor resultaterne dog ikke forsøges omsat tilegentlig vægte i udligningssystemet. Men det understøtter, at vægten på et socioøkono-misk kriterium også bør præges af, at socioøkonomiske forhold også påvirker variationer iudgifter på normalområdet. Konkret beregnes overstående størrelse derfor for alle udgifts-områderne.Da de enkelte udgiftsområder dog ikke påvirkes i samme grad af sociale forhold og demo-grafi, er den socioøkonomiske vægt (soc) forskellig på de enkelte delområder.49I tidligererapporter blev der kun analyseret på udgiftsområder, der i høj grad kunne tænkes at værepræget af sociale forhold, og den socioøkonomiske vægt blev derfor sat til 100 pct. I nær-værende betænkning antages den socioøkonomiske vægt på de delområder, der kan hen-regnes til større sociale opgaver at være mellem 75-100 pct., mens den socioøkonomiskevægt på normalområdet antages at være mellem 0-30 pct.Alternativ kan konstantleddet i modellerne på de enkelte udgiftsområder indgå i ovenstå-ende vægtformel. Ud fra en alt andet lige betragtning, må det, som ikke kan forklares afsocioøkonomiske faktorer, henføres til demografien mv.50Der er som nævnt flere forbehold ved anvendelsen af resultaterne fra regressionsanalysertil understøttelse af vægtfastsættelsen. Det bør f.eks. også fremhæves, at der i analyserneindgår korrigerende variable, hvor det ikke er hensigten, at disse variable skal indgå i ud-ligningssystemet, da det ikke er egnede kriterier. De korrigerende variable forklarer dog en

del af variationerne i udgifterne, hvilket kan give anledning til spørgsmålet om, til hvilketkriterium eller kriterier denne vægt skal tillægges.Endelig kan nævnes, at modellerne i afsnit 13.4 ikke er i stand til at forklare variationer iudgifterne 100 pct. Dette er et generelt ”problem” ved regressionsanalyse, at det sjældenter muligt at finde variable, der kan forklare alle aspekter af variationerne, og modellernesforklaringsgrad er derfor altid lavere end 100. Eksempelvis kan en del af variationerne iudgifterne skyldes forskelle i effektivitet, hvilket ikke fanges i nogle af de forklarende vari-able.Det er derfor uundgåeligt, at fastsættelsen af de enkelte kriteriers vægt ikke udelukkendekan bero på resultater fra regressionsanalyser og som nævnt må inddrages flere hensyn,herunder bl.a. incitamenter, historik og kriteriets fordeling.17.3.2. Socioøkonomiske kriterierAnalyserne i kapitel 13 understøtter en fortsat anvendelse af de nuværende socioøkono-miske kriterier, men peger på nogle mulige justeringer i afgræsningen. Der er til opstillingaf eksempler på modeller for udgiftsbehovsopgørelsen i kapitel 18 udvalgt nedenståendejusteringer af nuværende kriterier.Analyserne peger imidlertid også på nye socioøkonomiske kriterier, som kan overvejesinddraget i systemet. Nedenfor er desuden beskrevet de kriterier, som på den baggrundindgår i opstilling af modeller i det følgende kapitel 18, herunder er særskilt beskrevet krite-rier, der kan overvejes i tilknytning til en omlægning af finansiering via beskæftigelsestil-skuddet til det generelle tilskuds- og udligningssystem.Justeringer i nuværende kriterierDa hensigten med kriterium ”udlejede beboelseslejligheder” er at kompensere kommuner-ne for udgifter til boligstøtte, og personer bosat i kollegieværelser i udgangspunktet ikke erberettiget til boligstøtte, justeres kriteriet ved at fjerne kollegieværelser fra opgørelsen.Endvidere afskaffes vægtningen med huslejeprisniveauet, dels fordi statistikken om husle-jeprisniveauet ikke længere opdateres og dels for at forenkle opgørelsen af kriteriet.I den nuværende afgrænsning af kriteriet ”familier i visse boligtyper” indgår almene menikke kommunalt ejede ældreboliger. Det er en utilsigtet uhensigtsmæssighed. Samtidig kanrelevansen af ældreboliger for kriteriet diskuteres, hvorfor ældreboliger i en ny afgrænsningaf kriteriet søges helt fjernet (via statistik om modtagere af boligstøtte til personer i ældre-boliger).

I kriteriet indgår endvidere ”privat udlejning uden mangler opført før 1920”, hvilket skal sespå baggrund af, at flere boligundersøgelser viser, at udsatte personer i højere grad er bo-sat i ældre boligtyper. Det vurderes imidlertid, at der igennem de senere år er sket en me-get betydelig renovering/byfornyelse af denne boligtype i de lidt større byer. Dette vurderesat påvirke beboersammensætningen i mere gunstig retning.Derfor vælges at undlade ”privat udlejning uden mangler bygget før 1920”, med mindre bo-ligen er beliggende i landdistrikter eller i byer med mindre end 5.000 personer, hvor detforventes, at der ikke er sket den samme grad af renovering/byfornyelse.Kriteriet ”personer med lav indkomst” justeres således, at det er en betingelse, at personer,som indgår i kriteriet, skal have været bosat i Danmark i mindst 3 år i den 4-årige periode,der betragtes. Det indebærer, at personer med midlertidigt ophold i Danmark ikke længereindgår i kriteriets opgørelse. Det vurderes, at denne gruppe af personer, hvis de alene haropholdt sig i landet i 1-2 år, kan være mindre relevante at inddrage i kriteriet, da indkom-sten i disse år ikke nødvendigvis er repræsentativ for deres årlige indkomst. Justeringen afkriteriet medfører i øvrigt en mere forventelig fordeling af kriteriet mellem kommunerne.Der foretages også en justering i kriteriet ”børn i familier med lav uddannelse”. Da dettekriterium har til formål i en lidt mere snæver forstand at afspejle det sociale udgiftspres endandre paraplykriterier, og studerende som oftest ikke medfører et stort udgiftspres forkommunerne på området vedrørende udsatte børn og unge, justeres kriteriet således atdet opgøres uden studerende. Endvidere betragtes kun forældrenes (dvs. de voksne med-lemmer af familien) uddannelsesniveau, således at der ses bort fra hjemmeboende sø-skendes uddannelsesniveau, idet det vurderes, at det er forældrenes uddannelsesniveau,der bedst beskriver, om barnet er udsat.Endelig justeres kriteriet ”nedgang i befolkningen” således, at det ikke længere kompense-rer kommuner med et enkelt års tilbagegang, men med en samlet fremgang over den 5-årige periode. Hensigten med kriteriet er, at opfange kommuners strukturelle problemstil-linger såsom befolkningstilbagegang set over en længere periode eller kommuner, somoplever pludselig markant fald i befolkningen. Den nye version af kriteriet opgøres derforsåledes, at kommunerne som har oplevet en samlet befolkningstilbagegang over den se-neste 5-årige periode, eller som i den seneste 2-årige periode har oplevet et fald i folketal-let, som er større end 1/2 pct., får en kriterieværdi større end nul. Kriterieværdien opgøressom summen af bevægelser i årene med befolkningstilbagegang, hvis kommunen opfylderenten betingelsen om befolkningstilbagegang over seneste 5-årige periode eller kraftig faldi befolkningen over seneste 2-årige periode.

Kriteriet kan både i sin nuværende og den foreslåede version have en vis ustabilitet, sombl.a. skyldes den relativt lave kriteriesum. Derfor er der fortsat behov for at vægtningen ik-ke bliver for høj, ligesom der kan overvejes stabiliserende tiltag, som gennemsnit over år afkriterieværdier.Disse justeringer af de nuværende kriterier vurderes at være velbegrundede. De nye af-grænsninger af kriterier indgår signifikant i analyserne af variationer i kommunernes udgif-ter på de forskellige delområder, og giver bedre eller mindst lige så god forklaringsgrad imodellerne som den nuværende udgave af kriterierne.Nye socioøkonomiske kriterierAnalyserne i kapitel 13 peger på, at følgende nye kriterier med fordel kan indgå i opgørel-sen af udgiftsbehovet i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, da de er signifikanteog forbedrer forklaringsgraden af modellerne på nogle af de enkelte delområder.Analyserne på området vedrørende førtidspension og beskæftigelse peger på, at ”lønmod-tagere på grundniveau” er egnet som kriterium i tilskuds- og udligningssystemet, idet vari-ablen indgår signifikant i modeller til forklaring af variationer i kommunernes udgifter pådisse udgiftsområder og øger forklaringsgraden af modellerne på områderne. Kriteriet harfokus på erhvervsstrukturen og afspejler de færdigheder, som arbejdspladserne forudsæt-ter, og kan således også afspejle arbejdspladser, som er mere konjunkturfølsommeog/eller forbundet med fysisk nedslidning. Der er en tæt sammenhæng med det nuværen-de kriterium ”personer uden erhvervsuddannelse”, som afspejler de faktiske færdighederhos borgerne, dvs. uanset evt. funktion på arbejdsmarkedet (disse kan således heller ikkeindgå i samme statistiske model i analyserne på grund af høj korrelation). Det nye kriterium”lønmodtagere på grundniveau” betragtes derfor som et supplement til det nuværende kri-terium ”personer uden erhvervsuddannelse”.Variablene ”børn som er flyttet” og ”børn af enlige forsørgere” er primært inddraget for atfinde en bedre sammenhæng til udviklingen i kommunernes udgifter til udsatte børn og un-ge. Men variablene er også afprøvet på andre udgiftsområder, hvor de er fundet relevante.På området vedrørende udsatte børn og unge indgår disse variable i de stærkeste lands-modeller på området vedrørende udsatte børn og unge, som har en højere forklaringsgradend modellerne på dette udgiftsområde i tidligere rapporter. Variablen ”Børn af enlige for-sørgere” har tidligere indgået i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, men udgikmed en begrundelse om incitamentsproblemer. Det bemærkes, at Udbetaling Danmark fra2012 varetager administrationen af børnetilskuddet og i tilknytning hertil også har en kon-trolopgave i forhold til borgerne. Dvs. det er ikke alene kommunerne, der har et ansvar forat opklare socialt bedrageri, hvilket mindsker variablens mulige incitamentsproblem. Derforindgår begge variable i de opstillede udligningsmodeller i kapitel 18.

Justeringer i udgiftsbehovsopgørelsen ved omlægning af beskæftigelsestilskuddetI tilknytning til overvejelsen om omlægning af beskæftigelsestilskuddet således at kommu-nernes udgifter til forsikrede ledige kompenseres via tilskuds- og udligningssystemet, vildet være relevant at inddrage et yderlige nyt kriterium vedrørende forsikrede ledige.Analysen af variationer i kommunernes udgifter til ikke-forsikrede ledige (afsnit 13.4.11)viser, at variationer i udgifterne bedst kan forklares af variablene ”familier i visse boligty-per”, ”personer uden beskæftigelse”, ”lønmodtagere på grundniveau” samt ”personer medlav indkomst”. I afsnit 13.4.11 vises også en anden model med ”personer uden beskæfti-gelse”, ”personer uden erhvervsuddannelse” og ”tabte leveår” som variable, der forklarervariationer i kommunernes udgifter til ikke-forsikrede ledige, men med en væsentlig lavereforklaringsgrad.Analysen af variationer i kommunernes udgifter til forsikrede ledige (afsnit 13.4.12) viser ensammenhæng mellem udgifterne og variablene ”forsikrede ledige”, ”personer uden er-hvervsuddannelse” og ”personer uden beskæftigelse”. Det fremgår af modellerne i afsnit13.4.12, at også andre socioøkonomiske variable – ”børn af enlige forsørgere” og ”aner-kendte arbejdsskader” – kan indgå i regressionsmodeller med omtrent samme forklarings-grad.I modellen i kapitel 18, hvor kompensation via beskæftigelsestilskuddet omlægges til detgenerelle system er på baggrund af analyserne på dette sektorområde inddraget to nyekriterier: ”lønmodtagere på grundniveau” og ”forsikrede ledige”.Desuden er der ved anvendelse af kriteriet personer med lav indkomst anvendt en ændretversion, som beskrevet ovenfor under beskrivelsen af justeringer i eksisterende kriterier.

I dette kapitel opstilles til illustration fem modeller, heraf model 4 i to versioner, der afspej-ler forskellige muligheder for justeringer i tilskuds- og udligningssystemet. Justeringernehar forskelligt omfang og inddrager forskellige aspekter fra analyser mv. i denne betænk-ning. Det omhandler bl.a. overvejelser om omlægning af beskæftigelsestilskuddet til detgenerelle system, justeringer af kriterier, hvor der er undersøgt problemstillinger i forhold tilden nærmere afgræsning såvel som analyseret mulige nye kriterier. I tilknytning til de op-stillede modeller er modellerne nærmere motivet i forhold til de behandlede problemstillin-ger.Nedenfor er kort beskrevet udgangspunktet for modelberegningerne samt nogle elementersom er fælles for modellerne og fremstillingen heraf. I afsnit 18.1-5 er herefter beskrevet dekonkrete opstillede modeller og de elementer, som adskiller modellerne og de enkelte mo-deller er kort kommenteret. Endelig findes i afsnit 18.6 en opsamling af de viste modelbe-regninger.Det bemærkes, at der i bilaget til kapitel 18 er vist nogle forskellige metoder til opgørelse afsammenhængen mellem det beregnede udgiftsbehov og de faktiske udgifter. Der bør dogtages forbehold for en sådan sammenligning med faktiske udgifter, som også inkluderereffektivitet og serviceniveau.Udgangspunkt for beregningerne – basismodelUdgangspunktet for de beregnede virkninger af de opstillede modeller i afsnit 18.1-5 er enbasismodel baseret på tilskudsudmeldingen for 2012 med korrektioner51for omlægning af

refusioner på beskæftigelsesområdet og udfasning af overgangstilskud i tilknytning hertil.Da beregningerne skal afspejle den ”normale” situation fra 2013, tages der således ud-gangspunkt i en korrigeret 2012-udligningsberegning hvor, den fulde virkning af refusions-omlægningen er indregnet.Det bemærkes i øvrigt, at det er et fælles udgangspunkt for beregningerne, at der tidligereer foretaget større finansieringsomlægninger – de ovenfor omtalte refusionsomlægning påbeskæftigelsesområdet samt omlægningen af kommunal medfinansiering på sundhedsom-rådet. Omlægningerne og de beregnede virkninger herved er vist og kommenteret i kapitel7, og udgiftsvirkningerne har indgået i analyserne i kapitel 13. De opgjorte byrdeforde-lingsmæssige virkninger er endvidere relevante i et omfang at tage i betragtning, når derbetragtes de byrdefordelingsmæssige virkninger i tilknytning til nedenstående modeller.Fælles element i modellerne – justeret demografisk udgiftsbehovsopgørelseI samtlige nedenfor opstillede modeller er foretaget en justering af opgørelsen af det de-mografiske udgiftsbehov. Som beskrevet i kapitel 17 er opdelingen af de demografiskegrupper opdateret, således at inddelingen af aldersgrupperne i højere grad svarer overensmed alderen på brugerne af bestemte kommunale ydelser. Endvidere opdeles enkelte sto-re demografiske grupper til mindre grupperinger. Som følge heraf ændres vægtene på deenkelte demografiske kriterier også. I de byrdefordelingsmæssige beregninger vises virk-ningen heraf isoleret fra de øvrige justeringer i de opstillede modeller.Fælles element i model 3, 4B og 5 – ændret indregning af produktionsjordI tre af modellerne er indarbejdet en mere præcis opgørelse af værdien af produktionsjord iopgørelsen af beskatningsgrundlaget. I opgørelsen af de byrdefordelingsmæssige virknin-ger ved disse modeller indgår således også virkninger af at ændre værdien af produktions-jord, hvor værdien opgøres svarende til nuværende gældende regler, og samtidig fjerneskompensationsordningen til kommunerne for den lavere grundskyld for produktionsjorden.Ved en indarbejdelse af ændringen af opgørelsen af beskatningsgrundlaget forudsættesdet, jf. kommissorium for udvalgets arbejde, at den ikke har utilsigtede byrdefordelings-mæssige virkninger.Med henblik på at udjævne virkningerne af ændringen er derfor i disse modeller foretagetto modgående justeringer. Det ene er, at vægten på kriteriet rejsetid nedjusteres.Det andet er en justering af grænseværdien for det strukturelle underskud i tilknytning tilordningen vedrørende ”kommuner med højt strukturelt underskud, som ligger uden for ho-vedstadsområdet”. I den nuværende udformning af ordningen ydes et yderligere udlig-ningstilskud til kommuner, som har et strukturelt underskud, der overstiger 96,5 pct. af det

18.1. Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige viadet generelle systemModel 1 har til formål at illustrere mulighederne for at afskaffe beskæftigelsestilskudsord-ningen og medtage kompensationen af udgifterne til forsikrede ledige i det generelle til-skuds- og udligningssystem. Modellen tjener til at illustrere den isolerede effekt af en om-lægning og er således ikke et selvstændigt bud på en samlet model. Justeringerne i kriteri-erne i denne model er således hovedsagligt baseret på udgiftsbehovsanalyserne for be-skæftigelsesområdet, jf. afsnit 13.4.11-12 samt opsamlingen i afsnit 17.3.2.I modellen indgår, med henblik på at udjævne virkningerne ved en omlægning, to nye krite-rier: ”lønmodtagere på grundniveau” og ”forsikrede ledige”, og begge indgår med vægten 5pct., jf. boks 18.1. Endvidere er vægten på kriteriet ”personer uden beskæftigelse” øget til20 pct., mens vægten på ”personer uden erhvervsuddannelse” og ”tabte leveår” er sat nedtil henholdsvis 10 pct. og 2 pct.Elementerne i model 1 er beskrevet i boks 18.1.

Opgørelse af byrdefordelingsmæssige virkningerDe byrdefordelingsmæssige virkninger af model 1 fremgår af bilag 18.1 Konsekvensbereg-ningen i bilag 18.1 er en fiktiv beregning, der illustrerer virkningen i udligningssystemet vedat indarbejde beskæftigelsesområdet (for forsikrede ledige) i en situation, hvor beskæfti-gelsestilskuddet var afskaffet. I det gældende system er udligningssystemet ”renset” forbeskæftigelsesområdet (vedr. forsikrede ledige). Denne konsekvensberegning søger atvise virkningerne af at kompensere over bloktilskuddet opgjort efter udligning af bl.a. kom-munernes forskelle i udgiftsbehov. Der er som udgiftsgrundlag anvendt en prognose forkommunernes udgifter i 2011 opskrevet til samlet 2012-niveau. Det bemærkes således, atder er en niveauforskel i forhold til beregningerne af tab/gevinster ved model 2a og 2b i ka-pitel 19.En omlægning af kompensationen via beskæftigelsestilskuddet til det generelle tilskuds- ogudligningssystem ses at medføre nogle forskydninger – for nogle kommuner med store be-løb – fra kommuner i Region Hovedstaden og Region Nordjylland til de tre andre regioner.

18.3. Model 3: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterierog andre tilpasningerI model 3 er medtaget resultaterne fra udgiftsbehovsanalyserne for hvert af sektorområ-derne i kapitel 13. På den baggrund er der bl.a. inddraget 3 nye socioøkonomiske kriterier(”lønmodtagere på grundniveau”, ”børn af enlige forsørgere” og ”børn som er flyttet”), ogdet hidtidige kriterium ”tabte leveår” er udeladt.Det er her taget i betragtning, at analyserne viser, at der kan opstilles flere modeller medforskellige forklarende variable på et givet udgiftsområde med nogenlunde samme højeforklaringsgrad og et kriterium kan indgå i forskellige versioner på flere delområder. Der er ivalg af kriterier og versioner af kriterier vurderet, hvor godt modellen og den enkelte versi-on af kriteriet er til at forklare variationer i kommunernes udgifter på de enkelte delområder.Endvidere har resultaterne fra analyserne i afsnit 13.5 sammen med andre hensyn indgåeti fastsættelsen af vægte.Desuden er der i model 3 indarbejdet en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsenaf kommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatte-værdi af produktionsjord. Der er i tilknytning hertil foretaget modgående justeringer i ord-ningen vedr. kommuner med højt strukturelt underskud samt i vægten på rejsetidskriteriet iden demografiske udgiftsbehovsopgørelse.Elementerne i model 3 er beskrevet i boks 18.3.

Afgrænsning af nye/ justerede kriterierSocioøkonomiskeKriterier:Udlejede beboelses-lejlighederAntallet af udlejede egentli-ge beboelseslejlighedersamt kollegieværelser væg-tet med huslejeprisniveau-et.Familier i visse boligtyperAntal familier bosat i alme-ne boliger, privat udlejningfra før 1920, øvrig privatudlejning med mangler ellerbeboede fritidshuse.V3: Antallet af udlejedeegentlig beboelseslejlighe-der ekskl. kollegieværelserog ikke vægtet med husle-jeprisniveauet.V4: Som nuværende versi-on, men opgørelsen af fra-sorteringen af ejerboligerog inddragelsen af almeneboliger præciseres, og æl-dreboliger fjernes fra opgø-relsen. Privat udlejninguden mangler bygger før1920 indgår kun i landdi-strikter og byer med mindreend 5.000 indbyggere.Børn i familier med lav ud-dannelseAntal børn mellem 0 og 16år i familier, hvoraf familie-medlemmernes højesteuddannelsesniveau entener grundskole eller uoplyst.V2: Antal børn mellem 0 og16 år i familier, hvor ingenaf de voksne er under ud-dannelse og de voksneshøjeste uddannelsesniveauenten er grundskole elleruoplyst.Personer med lav ind-komstAntallet af 18-64-årige per-soner i kommunen, der idet seneste år og i mindstto af de foregående tre år(før det seneste år) har haften ækvivaleret disponibelindkomst på mindre end 60pct. af medianindkomstenpå landsbasis samt en for-mue på under 10.000 kr.V2: Som nuværende versi-on, men hvor der også sesbort fra familiemedlemmertil selvstændige og familie-medlemmer til studerendeuden børn. Der er endvide-re indført en betingelse om,at personen skal have væ-ret bosat i Danmark imindst 3 af de seneste 4 år,Nuværende systemModel 3

Byrdefordelingsmæssige virkningerDe byrdefordelingsmæssige virkninger af model 3 fremgår af bilag 18.3. Model 3 medførerforskydninger fra især større urbaniserede kommuner til mindre urbaniserede kommuner.Forskydningerne er moderate for de fleste kommuner. For enkelte kommuner er der dogtale om noget større forskydninger.KommentarerModel 3 er den model, som i videst omfang inddrager analyseresultaterne fra kapitel 13. Imodellen er således også medtaget nye kriterier og justering af vægte, som udgiftsbe-hovsanalyserne på sektorområderne har peget på giver en bedre sammenhæng med vari-ationen i kommunernes udgifter. Desuden er foretaget justeringer i afgrænsning af kriterier,som tager højde for nogle identificerede problemstillinger. Endelig er kommissoriet opfyldtmed hensyn til at indarbejde en mere præcis opgørelse af produktionsjord uden utilsigtedebyrdefordelingsmæssige virkninger.Justeringerne i udgiftsbehovsopgørelsen i model 3 ses, jf. appendiks 18, også at give envis forbedring af den samlede sammenhæng mellem udgiftsbehov og udgifter i kommuner-ne.

Boks 18.4. Særlige elementer i model 4A og 4BI model 4A såvel som 4B indgår følgende justerede afgrænsninger af nuværende socio-økonomiske kriterier uden øvrige ændringer i det socioøkonomiske indeks:Justerede afgrænsningerSocioøkonomiskeKriterier:Udlejede beboelses-lejlighederAntallet af udlejede egentli-ge beboelseslejlighedersamt kollegieværelser væg-tet med huslejeprisniveau-et.Familier i visse boligtyperAntal familier bosat i alme-ne boliger, privat udlejningfra før 1920, øvrig privatudlejning med mangler ellerbeboede fritidshuse.V3: Antallet af udlejedeegentlig beboelseslejlighe-der ekskl. kollegieværelserog ikke vægtet med husle-jeprisniveauet.V4: Som nuværende versi-on, men opgørelsen af fra-sorteringen af ejerboligerog inddragelsen af almeneboliger præciseres, og æl-dreboliger fjernes fra opgø-relsen. Privat udlejninguden mangler bygger før1920 indgår kun i landdi-strikter og byer med mindreend 5.000 indbyggere.Børn i familier med lav ud-dannelseAntal børn mellem 0 og 16år i familier, hvoraf familie-medlemmernes højesteV2: Antal børn mellem 0 og16 år i familier, hvor ingenaf de voksne er under ud-Nuværende systemModel 4

Byrdefordelingsmæssige virkningerDe byrdefordelingsmæssige virkninger af model 4 (A) fremgår af bilag 18.4A. I bilag 18.4Bvises de byrdefordelingsmæssige virkninger af model 4 (B), hvor der også er indregnetvirkninger af at ændre værdien af produktionsjord samt af at foretage modgående justerin-ger af ordningen vedrørende ”kommuner med højt strukturelt underskud” således, atgrænsen hæves til 100 pct. samt, af vægten på rejsetid, som nedsættes til 1,5 pct.Virkningerne af model 4 (A), som vises i bilag 18.4A, viser forskydninger mellem kommu-nerne i hovedstadsområdet samt for kommunerne i Region Syddanmark (særligt Fyn) ogkommuner i Region Midtjylland til resten af landet. Bortset fra Lolland og de små ø-kommuner er virkningerne af moderate størrelse.Model 4 (B), som også indregner virkningen af at ændre værdien af produktionsjord, juste-ring af ordningen vedrørende ”kommuner med højt strukturelt underskud” og nedsættelseaf vægten på rejsetid ned til 1,5 pct., har nogenlunde den samme fordeling som model 4(A), men størrelsen af virkningerne øges. Modellen indebærer visse forskydninger forkommunerne. Forskydningerne er moderate for de fleste kommuner. For enkelte kommu-ner er der dog tale om noget større forskydninger.KommentarerI Model 4A og 4B er foretaget justeringer i afgrænsning af kriterier, som tager højde fornogle identificerede problemstillinger. Der anvendes de nuværende kriterier, som også i desektorvise behovsanalyser er fundet fortsat har en sammenhæng med variationen i kom-munernes udgifter.I model 4B er kommissoriet endvidere opfyldt med hensyn til at indarbejde en mere præcisopgørelse af produktionsjord uden utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger.

18.5. Model 5: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterierog andre mindre tilpasningerI model 5 er medtaget resultaterne fra udgiftsbehovsanalyserne for hvert af sektorområ-derne i kapitel 13.Det er her taget i betragtning, at analyserne viser, at der kan opstilles flere modeller medforskellige forklarende variable på et givet udgiftsområde med nogenlunde samme højeforklaringsgrad og et kriterium kan indgå i forskellige versioner på flere delområder. Desu-den er der i model 5 indarbejdet en ændret indregning af produktionsjord i opgørelsen afkommunernes beskatningsgrundlag, således at der tages højde for den lavere skatteværdiaf produktionsjordDer anvendt en version af kriteriet ”Familier i visse boligtyper”, som indebærer en merebegrænset ændring af afgrænsningen end i model 3. Der er således alene sket en korrek-tion for ældreboliger i forhold til den nuværende afgrænsning, mens der i model 3 også erudtaget privat udlejning fra før 1920 i byer med mere end 5.000 indbyggere. Herved foku-serer kriteriet i højere grad på boligsociale problemstillinger i landdistrikter. Det bør dogbemærkes, at grænsen på 5.000 indbyggere er fastsat skønsmæssigt. Der vil også kunneforekomme privat udlejning, der ikke er byfornyet i byer med mere end 5.000 indbyggere.Baggrunden for den sidste version er, at der i de lidt større byer er foretaget byfornyelse ogboligforbedringer af ældre udlejningsboliger, hvilket vurderes at have ændret beboersam-mensætningen. Som nævnt vil der dog også i de større byer fortsat kunne være udlej-ningsboliger, der ikke er byfornyede.En alternativ måde at tage højde for, at boligmassen i mere tyndt befolkede dele af landethar udviklet sig mindre gunstigt kunne være, at justere rejsetidskriteriet, som afspejler be-folkningstætheden.Der er i tilknytning til indregningen af en ændret opgørelse af skatteværdien af produktions-jord foretaget modgående justeringer i ordningen vedr. kommuner med højt strukturelt un-derskud samt i vægten på rejsetidskriteriet i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse.Nedjusteringen af vægten på rejsetidskriteriet er dog på baggrund af ovenstående mindreend i model 3.

Afgrænsning af nye/ justerede kriterierSocioøkonomiskeKriterier:Udlejede beboelses-lejlighederAntallet af udlejede egentli-ge beboelseslejlighedersamt kollegieværelser væg-tet med huslejeprisniveau-et.Familier i visse boligtyperAntal familier bosat i alme-ne boliger, privat udlejningfra før 1920, øvrig privatudlejning med mangler ellerbeboede fritidshuse.V3: Antallet af udlejedeegentlig beboelseslejlighe-der ekskl. kollegieværelserog ikke vægtet med husle-jeprisniveauet.V2: Som nuværende versi-on, men opgørelsen af fra-sorteringen af ejerboligerog inddragelsen af almeneboliger præciseres, og æl-dreboliger fjernes fra opgø-relsen.Børn i familier med lav ud-dannelseAntal børn mellem 0 og 16år i familier, hvoraf familie-medlemmernes højesteuddannelsesniveau entener grundskole eller uoplyst.V2: Antal børn mellem 0 og16 år i familier, hvor ingenaf de voksne er under ud-dannelse og de voksneshøjeste uddannelsesniveauenten er grundskole elleruoplyst.Personer med lav ind-komstAntallet af 18-64-årige per-soner i kommunen, der idet seneste år og i mindstto af de foregående tre år(før det seneste år) har haften ækvivaleret disponibelindkomst på mindre end 60pct. af medianindkomstenpå landsbasis samt en for-mue på under 10.000 kr.Studerende uden børnsamt selvstændige ellermedarbejdende ægtefællerV2: Som nuværende versi-on, men hvor der også sesbort fra familiemedlemmertil selvstændige og familie-medlemmer til studerendeuden børn. Der er endvide-re indført en betingelse om,at personen skal have væ-ret bosat i Danmark imindst 3 af de seneste 4 år,og før beregning af median-indkomsten er der indførten betingelse om, at mindstNuværende systemModel 5

Byrdefordelingsmæssige virkningerDe byrdefordelingsmæssige virkninger af model 5 fremgår af bilag 18.5. Model 5 medførersom model 3 visse forskydninger fra urbaniserede kommuner til mindre urbaniseredekommuner, men der flyttes samlet mindre fra kommunerne med de største byer.KommentarerI model 5 inddrager i vidt omfang analyseresultaterne fra kapitel 13. I modellen er såledesogså medtaget nye kriterier og justering af vægte, som udgiftsbehovsanalyserne på sek-torområderne har peget på giver en bedre sammenhæng med variationen i kommunernesudgifter. Desuden er foretaget justeringer i afgrænsning af kriterier, som tager højde fornogle identificerede problemstillinger, men justeringen er mindre vidtgående for et enkeltkriterium. Endelig er kommissoriet opfyldt med hensyn til at indarbejde en mere præcis op-gørelse af produktionsjord, og der er foretaget modgående justeringer for at mindske byr-defordelingsmæssige virkninger.Justeringerne i udgiftsbehovsopgørelsen i model 5 ses, jf. appendiks 18, også at give enlille forbedring af sammenhængen mellem socioøkonomiske udgiftsbehov og kommuner-nes udgifter, men en lille forringelse af den samlede sammenhæng mellem udgiftsbehovog udgifter i kommunerne.

tidspunkt, da datagrundlaget for analyserne endnu ikke vurderes tilstrækkeligt. Kommu-nerne har således haft opgaven i kort tid og der er sket væsentlige finansieringsomlægnin-ger fra 2010 til 2011. Der må dog også nævnes, at der kan være forbehold overfor den mu-lige incitamentspåvirkning ved et af de anvendte kriterier, hvilket dog vil skulle afvejes i for-hold til incitamenterne i den nuværende specifikke kompensationsmodel for området.Model 2 kan ikke anbefales af udvalget og har mest til formål at illustrere, at det vil havevæsentlige virkninger og give anledning til en ringere sammenhæng med kommunernesudgiftsbehov helt at afskaffe de kriterier, som har mødt kritik fra nogle kommuner.Modellerne 3 og varianterne af model 4 er i varierende omfang bedre statistisk funderetend de hidtidige. Det bygger især på de enkelte regressionsanalyser. Men den samledesammenhæng med variationen i kommunernes udgifter, jf. bilag til kapitel 18, er også i etvist omfang bedre.Model 5 har de sammenlignelige egenskaber som model 3, og er således baseret på stati-stiske analyser, men den samlede sammenhæng med variationen i kommunernes udgifterforbedres dog ikke i forhold til det nuværende system.Det kan supplerende nævnes, at der såvel i model 3, 4 og 5 sker en forskydning til fordelfor de kommuner, som har modtaget særtilskud i de seneste 2 år. Denne forskydning erstørst i model 3 og 5.Endelig bemærkes, at det ved eventuel implementering af ændringer i udligningssystemetkan være relevant at overveje overgangsordninger for kommuner med væsentligetab/gevinster.

Appendiks til kapitel 18 –Sammenligning af nuværende model og nye udlig-ningsmodellerForslag til nye udligningsmodeller er baseret på regressionsanalyserne præsenteret i kapi-tel 13. I analysedelen er inddraget nuværende kriterier fra det gældende udligningssystemsamt en række forslag til nye kriterier. Forslag til nye kriterier kommer dels fra kommuner-ne, dels fra Finansieringsudvalgs arbejde samt fra analyser, som ser nærmere på specifik-ke områder af de kommunale opgaver, udført af eksterne konsulenter.I forbindelse med arbejdet omkring regressionsanalyserne er der foretaget et nærmere ef-tersyn af opgørelsen af de nuværende kriterier. Da statistikkerne udvikles og forbedresover tid er opgørelsen af kriterierne gennemgået med henblik på at sikre, at kriterierne ikkeindeholder uhensigtsmæssigheder.Regressionsanalyserne præsenteret i denne betænkning, kapitel 13, er stort set alle for-bedret i forhold til tidligere analyser i betænkning 1361, rapport fra Finansieringsudvalget i2005 og 2009, i den forstand, at forklaringsgraden i de enkelte modeller er højere. På ud-giftsområder vedrørende dagtilbud, administration, udsatte børn og unge, førtidspensionsamt boligstøtte er forklaringsgraden øget med mindst 10 procentpoint. Endvidere er derpå udgiftsområder inden for det såkaldte normalområde ikke lavet analyser siden betænk-ning 1361 fra 1998.Sammenligning af udgiftsbehov og realiserede udgifterSupplerende til understøttelse af vurderingen af udgiftsbehovsopgørelsen i de opstilledemodeller er endvidere foretaget en sammenligning af henholdsvis det samlede udgiftsbe-hov og det socioøkonomiske udgiftsbehov med kommunernes realiserede/faktiske netto-driftsudgifter. Denne sammenligning skal dog tages med forbehold, da den ikke kan viseom en bedre sammenhæng skyldes en mere præcist opgørelse af udgiftsbehov eller, ommodellen f.eks. blot er bedre til at ramme et realiseret serviceniveau. Sammenligningen idette notat er derfor kun et element i vurderingen af de opstillede modeller.Nedenfor vises tre sammenligninger af det beregnede udgiftsbehov og de faktiske udgifter.Det ses af figur 1-6, at det samlede udgiftsbehov fra model 3 og 4 har en lidt bedre sam-menhæng med de faktiske udgifter end det samlede udgiftsbehov fra det nuværende sy-stem.I figur 7-12 sammenlignes det socioøkonomiske udgiftsbehov med de faktiske udgifter. Herses det, at det socioøkonomiske udgiftsbehov fra model 3, 4 og 5 har en bedre sammen-hæng med de faktiske udgifter end det socioøkonomiske udgiftsbehov fra den nuværendemodel.

Anmærkning til figur 1-18:Det anvendte udgiftsgrundlag dækker over korrigerede regnskabstal for nettodriftsudgifterfor 2010, dvs. svarerende til de regnskabstal, som regressionsanalyserne er baseret på.De faktiske udgifter er endvidere skaleret op med en konstant faktor, så de samledefaktiske udgifter summer til 319 mia. kr., hvilket svarer til det samlede opgjorteudgiftsbehov til tilskudsåret 2012.Det anvendte udgiftsgrundlag til sammenligning med model 1 indeholder desudenregnskabtal for 2010 for kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Faktiske udgifteranvendt i model 1 er skaleret op, så de summer til 333 mia. kr.Udgiftsbehovet er beregnet ud fra socioøkonomiske kriterier, som i de forskellige modellerville være de anvendte for tilskudsåret 2012. Dvs. de fleste kriterier er opgjort i 2010-tal,mens nogle kriterier er opgjort i 2011-data, et enkelt kriterium er opgjort i 2009-data og etenkelt kriterium er opgjort i 2008-data. Folketal er opgjort pr. 1.1.2010.SpredningModellerne kan også sammenlignes ved at se på spredning (standardafvigelse) afforskellen mellem de faktiske udgifter og udgiftsbehovet, idet det også vil være enforbedring, hvis denne spredning er blevet mindre. Det ses af tabel 1, at model 3 og 4 harlavere spredning end det nuværende system, mens model 1, 2 og 5 har en højerespredning.Tabel 1. SpredningNuvær.modelStandardafvi-gelsen på for-skellen mel-lem faktiskeudgifter ogudgiftsbeho-vet2,85Model12,92Model23,49Model32,77Model4A2,73Model4B2,74Model52,89

Bilag 18.1

Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle system

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.virkning afindarbej-delse afbeskæf-tigelses-områdetSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseafalders-kriteriermv.(-=tab)Samletændring1 1.000 kr(3)-(2)Indarbej-delse afbeskæf-tigelses-områdetincl.forøgetblok-tilskudSamletændringi 1.000 kr(4)-(3)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)Skønnedeudgifter(*)på beskæf-tigelses-(tilskud)området i1.000 kr.(udgift=-)(6)

0

42.840

66.336

110.02820.172-8.064264-408-4.440444216180-2.856-408900-1.5361.092242.916151.06892.484-61.008339.4321.004.760467.136-264.492-619.296193.980579.300637.968458.904927.5641.034.028201.060582.432642.720459.0721.057.236-144-6.696-4.920-792-6.408-6.612-4.800-9.600-7.332-4.320924-2.5801.09212.374,743 mio.kr.). Det kan derfor ikke tages som et udtryk for 2012 udgifterne

(1)

80.007.756

19.045.932

17.616.492

8.015.040446.220681.540878.748-20.652-880.644737.988257.928427.308709.152832.104879.912-73.404631.440631.068500.868117.60027.480-106.440255.312864.492365.244-302.952-701.916112.476479.604557.316367.188926.472105.144475.284558.240364.608858.084358.632-307.752-711.5161.011.336468.444-255.720-591.168117.45620.784-111.360254.520151.512102.312-63.024346.416-74.940632.532631.092503.78447.544729.864690.216605.19617.484726.552685.020609.156427.488706.296831.696880.812495.828782.364964.3921.005.084495.888766.932957.432996.576-21.060-885.084738.432258.1448.844-719.940900.576312.8528.916-773.388885.360310.95629.904165.144162.14454.70868.34076.068132.696124.272122.48497.33259.124101.41234.05681.52848.33691.896153.252109.81252.032120.34888.836104.01679.72894.296106.464

17.682.828

8.125.068466.392673.476879.012

22.118.376

9.723.492727.668797.172972.936

21.515.460

9.350.880678.900780.072966.120

4.435.548

1.598.424261.276123.69693.924

19.088.772

24.020.100

23.407.644

4.931.328

80.007.756

94.086.156

14.078.400

598Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.virkning afindarbej-delse afbeskæf-tigelses-områdetSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseafalders-kriteriermv.(-=tab)Samletændring1 1.000 kr(3)-(2)Indarbej-delse afbeskæf-tigelses-områdetincl.forøgetblok-tilskudSamletændringi 1.000 kr(4)-(3)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)Skønnedeudgifter(*)på beskæf-tigelses-(tilskud)området i1.000 kr.(udgift=-)(6)

-15.732

-6.564-6.768-7.884-1.4282.244-144-73248144-2.1721.320-96-1.0802.8568162.5561.15282.668174.84086.340126.27684.204205.10451.69672.56458.896135.204200.868160.620116.616

2.047.548

113.004137.652193.65647.340(7)

98.700

5.5928.136-10.9804.4764.9802.6045.97614.2564.02015.7563.5404.9682.9041.89621.5886.6722.316(8)

-2.019.501

-100.033-148.788-158.296-41.211-81.636-150.611-97.106-118.399-80.916-245.850-53.645-72.167-47.415-146.815-214.144-149.577-112.892(9)

111.015

11.999-9.76816.4969.1778.25626.689-5.52222.1817.452-27.1622.9115.26913.305-6.8599.12820.2717.192(3)

14.775.024

470.6761.005.684778.64483.964653.1001.286.268610.9201.003.692592.9681.762.380359.604521.028237.1801.517.6161.422.4681.444.2601.024.5721.026.888240.0841.519.5121.444.0561.450.932596.9881.778.136363.144525.996658.0801.288.872616.8961.017.948

14.873.724

476.2681.013.820767.66488.440(4)(5)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.sum(5,6,7,8)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

12.743.208

364.236874.800592.87238.052568.1881.111.572525.312877.368508.6201.559.448306.588448.560179.3641.379.5561.220.7841.281.084906.804907.956178.2841.382.4121.221.6001.283.640508.7641.557.276307.908448.464570.4321.111.428524.580877.416

12.727.476

357.672868.032584.98836.624(2)12.374,743 mio.kr.). Det kan derfor ikke tages som et udtryk for 2012 udgifterne

Bilag 18.1

Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle system

-45.588

-1.668-2.316-2.520-3.276-1.7523.4562.7241561.116-36-3.732-3.072-10.380-3.120-1.536444-3.852-4.632-1.056-3.6601.504.5241.781.640-1.824-5.05277.796506.448145.12872.38435.76015.792141.79262.856186.804101.256302.4487.464120.108103.584150.768129.684221.700262.692

3.013.440

88.968101.796122.86855.344(7)

189.396

10.62017.89220.24413.96816.64422.22426.61610.6084.9921.0687.39261210.0443.588-14.112-156-2.064-2.73621.1687.8369.1323.816(8)

-3.121.875

-88.008-135.349-150.598-87.869-98.136-607.061-165.299-101.651-39.255-9.847-144.925-41.856-158.241-98.700-250.530-5.663-86.697-88.842-155.544-139.074-228.648-240.082(9)

35.373

9.912-17.977-10.006-21.833-5.448-74.9339.169-18.5032.6136.97752718.54028.2273.02436.2702.08927.4957.37415.336-5.21436021.374(3)

23.600.328

602.892826.6561.011.120390.960628.6444.050.3721.183.272581.976367.860157.2121.176.960414.3361.511.364948.8522.373.98431.428876.528934.8121.279.884978.0001.495.3921.777.824874.464932.0761.301.052985.8361.521.408952.4402.359.87231.272372.852158.2801.184.352414.948645.2884.072.5961.209.888592.584

23.789.724

613.512844.5481.031.364404.928(4)(5)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.sum(5,6,7,8)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(9)i beskat-nings-niveau(+=tab)

(1)

18.954.564

1.520.4721.335.456866.856376.284416.820580.764765.012568.332258.0361.688.8561.114.48886.388605.4364.404.408700.044847.260651.876838.7521.329.024

10.061.016

497.088891.924661.8001.126.272814.94448.012398.832722.604651.0003.007.5241.241.016651.4683.012.1081.239.204812.73648.432399.036720.804

10.060.512

496.020891.900662.5201.126.284

11.504.172

551.8681.004.028747.8521.281.144649.068835.7881.329.948756.156952.4281.554.816762.060975.4081.575.348605.3044.417.608698.556842.532739.8485.251.224797.700979.824751.4765.205.204802.416984.288257.7121.686.8761.114.83687.120308.6281.926.6601.327.90897.404313.3801.971.8761.348.72897.656415.944579.900764.892566.940471.312677.016861.660676.080477.660689.940872.436686.60455.36897.11696.768109.14050.916239.784213.07210.284134.544833.61699.144137.292107.088116.640224.868

1.443.660

55.848112.12885.332154.86094.5005.10066.504103.30893.036509.280163.764

18.950.052

1.523.9521.332.180867.324373.572

22.088.256

1.738.7401.540.9681.004.712425.172

22.221.348

1.717.7041.540.8721.018.860429.432

3.138.204

214.788208.788137.38851.600

Bilag 18.2

Model 2: Model med isoleret afskaffelse af visse kriterier

Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socioøk.Samletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Vægt-ændringervedr.socioøk.(-=tab)(4)

0

42.840

66.336

110.02820.172-8.064264-408-4.440444216180-2.856-408900-1.5361.092242.916-144-6.696-4.920-792-6.408-6.612-4.800-9.600-7.332-4.320924-2.5801.092-33.1086.096-15.264-23.18417.1007.92015.45612.504-23.88014.772-15.180-4.476-74414.628-21.876-9.396-1.536-39.516-516-20.064-32.7849.7683.60016.3809.924-22.788-46.728-43.1524.320-18.468-48.264-42.0604.344-15.5520,390,66-0,140,21-0,560,260,180,020,360,010,300,23-0,12-0,05-0,34-0,130,39-47.520-39.828-34.69243.812-47.340-42.684-35.10044.7120,990,960,41-0,56-2.56812.312-36.084-15.372-2.9767.872-35.640-15.1560,10-0,040,300,38

-768.828

-335.268-55.128-64.956-47.520

-702.492

-225.240-34.956-73.020-47.256

0,22

0,240,180,840,84

-768.504

-725.664

0,20

0 0,00

(5)(6)(7)Samletændringi 1.000 kr.(3)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(6)i beskat-nings-niveau(+=tab)

602Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Vægt-ændringervedr.socioøk.(-=tab)(4)

-15.732

-6.564-6.768-7.884-1.4282.244-144-73248144-2.1721.320-96-1.0802.8568162.5561.15214.19615.348-0,239.048-98.52077.064-1.0927.968-95.66477.8801.464-0,171,43-0,63-0,0225.48816.70412.70834.04425.63214.53214.02833.948-0,50-0,12-0,40-0,7415.54031.26025.88424.87617.78431.11625.15224.924-0,34-0,29-0,47-0,33

141.888

-9.3124.212-40.524312

126.156

-15.876-2.556-48.408-1.116

-0,10

0,180,030,310,03(5)(6)(7)(2)

14.765.532

456.7081.006.596741.86480.280651.5161.267.932621.840994.728591.3841.780.308365.532515.760223.1281.548.7081.445.4361.443.3001.030.5121.044.708232.1761.450.1881.522.5001.442.208616.8721.797.012378.240549.804667.0561.299.192647.7241.019.604

14.907.420

447.3961.010.808701.34080.592(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socioøk.Samletændringi 1.000 kr.(3)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(6)i beskat-nings-niveau(+=tab)

604Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Vægt-ændringervedr.socioøk.(-=tab)(4)

-4.512

3.480-3.276468-2.712-876-864-120-1.392-324-1.980348732-13213.200-1.488-4.728-2.808-2.964924

-504

-1.068-2472012-2.208420204-1.8004684.584-1.81216.620-4.74039.26451.70863.372-131.25615.660

63.324

-4.24816.58447.916-47.556

62.820

-5.31616.56048.636-47.54414.412-4.32039.46849.90863.840-126.67213.84868.50813.30887.81665.70010.34488.740-0,96-0,15-0,63

-0,07

0,17-0,26-0,990,52-0,281,57-0,93-0,81-1,130,42-0,1528.980-314.53267.74023.41228.848-301.33266.25218.684-0,310,60-1,15-0,21-2.35267.5126.000-12.228-2.67665.5326.348-11.4960,08-0,47-0,051,89-17.58024.3003.96025.512-18.45623.4363.84024.1200,56-0,37-0,07-0,34

159.696

38.95267.99216.968-34.572

155.184

42.43264.71617.436-37.284

-0,08

-0,35-0,51-0,211,16(5)(6)(7)(2)

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324477.696685.452874.296674.232308.1001.962.7081.329.60094.728720.6965.161.260819.888973.752758.028988.3801.538.772

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072915.33655.524478.452835.920762.0003.574.1401.450.668825.3723.442.8841.466.328931.95650.784517.716887.628

11.805.576

560.9041.009.908824.5801.287.516826.5361.001.6881.626.588749.6764.846.728887.628997.164305.7482.030.2201.335.60082.500460.116709.752878.256699.744

22.200.132

1.785.1081.573.0441.015.284388.752(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socioøk.Samletændringi 1.000 kr.(3)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(6)i beskat-nings-niveau(+=tab)

Bilag 18.3

Model 3: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre tilpasninger

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

350.820

316.476

132.40826.0888.4607.620-4.692-36.036-16.512-5.160180-2.856-408900-1.5361.092242.916151.10491.656-66.240327.396985.296439.308-280.356-658.020172.188560.940649.044431.0641.075.3921.068.432967.332451.500-284.460-674.172198.732577.176649.920422.8801.118.400-144-6.696-4.920-792-6.408-6.612-4.800-9.600-7.332-4.320924-2.5801.092-5.736-4.236-11.184-6.492-21.228-7.872-2.004-9.324-3.720-11.508-5.640-7.344-14.904-6.108-12.720-29.172-4.3801.332-2.784-8.9762.7722.22013.36812.0244.5484.4406.5769.6848.0769.5047.8244.6327.9562.9526.8643.9366.61210.1764.2124.5248.9045.6161.1282.580504-6.960

0 -311.136

-277.656

-396.528-74.20827.88831.8964.248-40.18824.3488.92823.232-5.6289.072-3.936-23.53212.8163.55227.8401.12815.69610.5005.808-17.96412.192-4.104-16.15226.54416.236876-8.18449.968(10)

0 -290.100

-245.124

-240.612-38.23215.01233.2041.368-67.29620.3048.53222.116-6.1447.164-1.452-36.79213.8606.20429.3882164.3563.8764.284-29.1003.684-17.100-46.02020.44814.3761.596-19.23646.872(8)

0 -372.624

-350.280

-86.520-10.284-13.272-6.576(6)

0

42.840

66.336

110.02820.172-8.064264-408-4.440444216(7)(4)

94.086.156

23.574.624

21.761.136

9.878.712724.020752.148962.460-3.084-797.604847.668307.272484.176783.696933.5761.021.548-12.876710.820731.772598.152149.97675.960-76.740321.588-36.408723.636735.324625.992507.408778.068942.6481.017.6121.164-837.792872.016316.200

21.483.480

9.482.184649.812780.036994.356

23.263.488

94.086.156

(5)(2)

94.086.156

23.596.428

21.794.940

9.832.824708.216756.960961.416-612-774.936852.156307.884485.472781.356935.0761.019.964-1.152710.868729.144599.520150.74480.604-75.036322.320990.024441.204-272.160-637.752170.952558.480649.248439.5361.072.620166.572559.812646.464430.560975.120435.096-284.880-666.924147.02469.096-80.676314.976-22.380702.996727.140590.196479.736777.120923.8921.013.472-5.304-810.972835.644302.724

21.444.660

9.746.304697.932743.688954.840

23.223.804

94.086.156

(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(10)(5)-(1)i beskat-nings-niveau(+=tab)

606Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

148.884

60022.824-21.2286.924-6.888-9.132-3.624-9.6483.3366.3967.5965.016-1.0802.8568162.5561.1524.39234.9327.20028.69213.884-3.300-7.272-1.980-3.372-876-12.492-5.892-12.420-9.9368.68822.8609.45623.8686.984-12.996-3.9724.77611.34022.99211.12425.6928.952(10)

177.312

-9.01220.904-29.1122.3761.34418.91212.43225.1767.164-16.0442.9646.32413.77648.28813.24844.52014.052(8)

-56.592

8.5805.92812.6843.048(6)

-15.732

-6.564-6.768-7.884-1.4282.244-144-73248144-2.1721.320-96-2.7005.3287.33210.908

100.752

-11.628-1.080-12.684-6.168(7)(4)

14.809.692

453.6601.011.444741.86477.160641.9281.264.128625.548995.988591.4201.779.432371.148517.404226.6441.571.1481.446.7441.459.5721.034.4601.043.412237.9841.594.1401.457.8681.485.264598.4041.766.436367.176522.180650.6161.286.988635.0041.019.856

14.958.576

454.2601.034.268720.63684.084(5)(2)

14.765.532

456.7081.006.596741.86480.280651.5161.267.932621.840994.728591.3841.780.308365.532515.760223.1281.548.7081.445.4361.443.3001.030.5121.044.396227.5201.583.6401.452.6361.471.992594.7201.786.704373.128520.776648.8161.273.260629.1721.005.636

14.866.284

445.0801.005.516729.18074.112(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

14.781.264

463.2721.013.364749.74881.708649.2721.268.076622.572994.680591.2401.782.480364.212515.856224.2081.545.8521.444.6201.440.7441.029.360

Bilag 18.3

Model 3: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre tilpasninger

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

18.432

2.8684.6449.6368.352-3.5043.432-6.144-5.5207.7641.68015.8646.132-10.380-3.120-1.536444-3.852-4.632-1.056-3.6601.501.0681.773.660-1.824-5.0523.67221.108-1.560-1.22416.17616.80012.924-7.524966.648-5.880-2.508-8.916-3.912-4.908-9.612-5.148228-11.856-7.572-9.468-516-4.776-7.5726.576-61.2965.580-4.90818.6126.228-12.5403.07248.37215.060-31.680-216-18.492-4.27216.656-5.6763611.820(10)

-29.232

-3006.15610.3325.1725.580-84.1084.45275621.6125.364-9.3242.22036.75623.436-39.924-768-18.02432419.056-17.376-6.4685.844(8)

-118.092

-3.744-6.768-10.812-2.616(6)

-45.588

-1.668-2.316-2.520-3.276-1.7523.4562.7241561.116-36-3.732-3.0724.260-29.7002.29211.028

116.016

2.24410.59614.0282.712(7)(4)

23.740.920

604.128864.6721.038.684405.876643.5004.114.7881.195.572614.880367.992153.1561.178.784400.1641.517.304959.1362.336.70028.548857.280932.7841.295.328968.7721.501.0321.761.840838.788928.5121.311.984963.0961.565.676974.1962.305.02028.332386.604159.3841.166.244403.236650.0764.053.4921.201.152609.972

23.759.352

606.996869.3161.048.320414.228(5)(2)

23.742.996

605.628860.8441.035.468405.780642.7444.141.0561.199.424609.372366.108153.9841.171.836397.9441.518.540947.6402.343.40829.544852.960923.5561.291.872976.8121.505.7121.762.7641.505.8081.769.412869.136940.3561.304.796969.2881.522.212968.7482.341.84828.320373.872155.6641.187.700404.076647.0044.111.3561.201.716620.400

23.859.012

607.872871.4401.049.496408.492(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(10)(5)-(1)i beskat-nings-niveau(+=tab)

608Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

75.564

-71.184-10.884-6124.932-3.468-8.856-10.7284.33292410.608-2.1842.748-13213.200-1.488-4.728-2.808-2.964924

11.761.068

560.976991.260783.5161.356.456918.12053.136482.400836.688768.1923.556.2241.457.724759.9963.547.9681.448.460927.90054.732490.380821.064758.4363.548.3761.467.972

-504

-1.068-2472012-2.208420204-1.8004684.584-1.812-1.080-67.7766.24020.88010.71613.84815.912

63.228

10.62019.14010.164-1.96810.81213210.7648.2326.192-17.9167.0561.188-7.1409.552-1.8126.54024.348-4.344-12.648-8.064-11.052-14.424

-79.188

-5.556-11.664-5.952-5.472-8.028-2.520-6.816-7.464-8.196-8.256-9.2644.80022.78816.92020.4727.03221.70828.8361.90821.132-27.360576-3.7804.99211.48421.804

34.776

-9.240-9.5402.64028.8249.7801.5967.980-15.624-1.56040819.512(10)

78.732

-71.208-13.5004447.2245.11221.34819.29627.9248.82023.19636.5523.57626.460-57.588984-2764.83611.31624.216

18.312

-5.244-2.0887.57221.39610.356-37212.132-16.656-3.096-21.18015.492(8)

70.284

66010.0327.44010.6444.6568.28013.2244.512

-62.604

-4.164-9.372-6.852-5.640(6)

-4.512

3.480-3.276468-2.712-876-864-120-1.392-324-1.980348732(7)(4)

22.048.116

1.742.6521.505.712998.904428.328478.884684.876876.792683.076310.2121.966.1761.336.96895.664726.1565.117.832821.784981.984760.680991.1761.540.260

11.726.292

570.2161.000.800780.8761.327.632765.6721.002.6601.562.064747.2885.090.472822.360978.204317.2441.987.8841.365.80497.572483.684707.664893.712703.548

22.123.680

1.671.4681.494.828998.292433.260(5)(2)

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324477.696685.452874.296674.232308.1001.962.7081.329.60094.728720.6965.161.260819.888973.752758.028988.3801.538.772

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072915.33655.524478.452835.920762.0003.574.1401.450.668926.14855.656489.216844.152

11.805.480

575.7721.012.464786.8281.333.104768.7441.002.2281.554.684719.6165.093.484826.128994.632309.0241.973.3161.327.41697.476482.352693.732887.520678.744

22.110.720

1.746.8161.515.0841.005.756433.968(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

22.044.948

1.742.6761.508.328997.848426.036478.572686.316874.416675.624308.4241.964.6881.329.25293.996720.8285.148.060821.376978.480760.836991.3441.537.848

11.742.756

566.220993.348775.9441.335.060917.54455.104478.248837.720761.5323.569.5561.452.480

Bilag 18.4.A

Model 4.A: Model med justering af eksisterende kriterier (ingen indregning af produktionsjord og uændret pgf. 12-grænse)

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

00000000180-2.856-408900-1.5361.092242.916147.91287.276-78.252321.276990.024441.204-272.160-637.752170.952558.480649.248439.5361.072.6201.072.620982.992437.400-287.184-670.764172.344558.996647.364424.0441.097.664-144-6.696-4.920-792-6.408-6.612-4.800-9.600-7.332-4.320924-2.5801.0920000000000000000000000000000000000000000000000

0 -115.572

-49.596

-97.116-78.31231.69254.540516-54.08426.4369.64823.3528.59214.30425.380-38.70017.85627.96028.056-2.8326.672-3.216-1.044-7.032-3.804-15.024-33.0121.392516-1.884-15.49225.044(10)

0 -72.732

16.740

12.912-58.14023.62854.804108-58.52426.8809.86423.5325.73613.89626.280-40.23618.94827.98430.972-2.976-24-8.136-1.836-13.440-10.416-19.824-42.612-5.940-3.804-960-18.07226.136(8)

0

0000(6)

0

42.840

66.336

110.02820.172-8.064264-408-4.440444216(7)(4)

94.086.156

23.596.428

21.794.940

9.832.824708.216756.960961.416-612-774.936852.156307.884485.472781.356935.0761.019.964-1.152710.868729.144599.520150.74480.604-75.036322.320-39.852728.724757.104627.576508.824789.948949.3801.045.344-96-829.020878.592317.532

21.745.344

9.735.708629.904788.6521.015.956

23.480.856

94.086.156

(5)(2)

94.086.156

23.596.428

21.794.940

9.832.824708.216756.960961.416-612-774.936852.156307.884485.472781.356935.0761.019.964-1.152710.868729.144599.520150.74480.604-75.036322.320990.024441.204-272.160-637.752170.952558.480649.248439.5361.072.620170.952558.480649.248439.536990.024441.204-272.160-637.752150.74480.604-75.036322.320-1.152710.868729.144599.520485.472781.356935.0761.019.964-612-774.936852.156307.884

21.794.940

9.832.824708.216756.960961.416

23.596.428

94.086.156

(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(10)(5)-(1)i beskat-nings-niveau(+=tab)

610Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

000000000000-1.0802.8568162.5561.15200000000000000

95.484

-2.17215.132-41.832-4.50010.6688.1722.64016.9444.63214.976-5.328-5.856-2.23261.404-7.24821.4448.640(10)

79.752

-8.7368.364-49.716-5.92812.9128.0281.90816.9924.77612.804-4.008-5.952-3.31264.260-6.43224.0009.792(8)

0

00000000(6)

-15.732

-6.564-6.768-7.884-1.4282.244-144-73248144-2.1721.320-96(7)(4)

14.765.532

456.7081.006.596741.86480.280651.5161.267.932621.840994.728591.3841.780.308365.532515.760223.1281.548.7081.445.4361.443.3001.030.5121.039.152220.8961.610.1121.438.1881.464.744596.0161.795.284360.204509.904662.1841.276.104624.4801.011.672

14.861.016

454.5361.021.728700.03275.780(5)(2)

14.765.532

456.7081.006.596741.86480.280651.5161.267.932621.840994.728591.3841.780.308365.532515.760223.1281.548.7081.445.4361.443.3001.030.5121.030.512223.1281.548.7081.445.4361.443.300591.3841.780.308365.532515.760651.5161.267.932621.840994.728

14.765.532

456.7081.006.596741.86480.280(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

14.781.264

463.2721.013.364749.74881.708649.2721.268.076622.572994.680591.2401.782.480364.212515.856224.2081.545.8521.444.6201.440.7441.029.360

Bilag 18.4.A

Model 4.A: Model med justering af eksisterende kriterier (ingen indregning af produktionsjord og uændret pgf. 12-grænse)

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

000000000000-10.380-3.120-1.536444-3.852-4.632-1.056-3.6601.496.5801.764.420-1.824-5.052000000000000000000000000

-30.876

-14.076-1.632-18.792-1.392-5.328-5.052-11.604-7.22418.1683.552-15.120-92428.29613.0925.724-396-22.212-6.61210.2487.884-9.1321.656(10)

-76.464

-15.744-3.948-21.312-4.668-7.080-1.596-8.880-7.06819.2843.516-18.852-3.99617.9169.9724.18848-26.064-11.2449.1924.224-10.956-3.396(8)

0

00000000(6)

-45.588

-1.668-2.316-2.520-3.276-1.7523.4562.7241561.116-36-3.732-3.072(7)(4)

23.742.996

605.628860.8441.035.468405.780642.7444.141.0561.199.424609.372366.108153.9841.171.836397.9441.518.540947.6402.343.40829.544852.960923.5561.291.872976.8121.505.7121.762.764830.748916.9441.302.120984.6961.546.836960.7322.349.13229.148384.276157.5361.156.716397.020637.4164.136.0041.187.820602.148

23.712.120

591.552859.2121.016.676404.388(5)(2)

23.742.996

605.628860.8441.035.468405.780642.7444.141.0561.199.424609.372366.108153.9841.171.836397.9441.518.540947.6402.343.40829.544852.960923.5561.291.872976.8121.505.7121.762.7641.505.7121.762.764852.960923.5561.291.872976.8121.518.540947.6402.343.40829.544366.108153.9841.171.836397.944642.7444.141.0561.199.424609.372

23.742.996

605.628860.8441.035.468405.780(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(10)(5)-(1)i beskat-nings-niveau(+=tab)

612Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

000000000000-13213.200-1.488-4.728-2.808-2.964924

11.777.904

571.200999.864771.7201.360.032915.33655.524478.452835.920762.0003.574.1401.450.668762.0003.574.1401.450.668928.77658.164471.768813.024765.8163.567.7321.469.808

-504

-1.068-2472012-2.208420204-1.8004684.584-1.8120000000

0

0000000000000000000000

0

00000000000

-50.664

-44.520-5.856-4.1766.0248.43679214.208-2.880-1.5962.7842.6282.964-3.228-14.4964.116-7.212-4.4284.572-8.796

35.652

6.0486.540-4.94424.96013.4402.640-6.684-22.8963.816-6.40819.140(10)

-55.176

-41.040-9.132-3.7083.3127.560-7214.088-4.272-1.9208042.9763.696-3.360-1.2962.628-11.940-7.2361.608-7.872

35.148

4.9806.516-4.22424.97211.2323.060-6.480-24.6964.284-1.82417.328(8)

0

00000000(6)

-4.512

3.480-3.276468-2.712-876-864-120-1.392-324-1.980348732(7)(4)

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324477.696685.452874.296674.232308.1001.962.7081.329.60094.728720.6965.161.260819.888973.752758.028988.3801.538.772

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072753.600992.9521.529.976717.4685.146.764824.004966.540306.5041.965.4921.332.22897.692486.132686.244888.504671.352

21.989.772

1.701.6361.499.196994.140429.348(5)(2)

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324477.696685.452874.296674.232308.1001.962.7081.329.60094.728720.6965.161.260819.888973.752758.028988.3801.538.772

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072915.33655.524478.452835.920762.0003.574.1401.450.668915.33655.524478.452835.920

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072758.028988.3801.538.772720.6965.161.260819.888973.752308.1001.962.7081.329.60094.728477.696685.452874.296674.232

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

22.044.948

1.742.6761.508.328997.848426.036478.572686.316874.416675.624308.4241.964.6881.329.25293.996720.8285.148.060821.376978.480760.836991.3441.537.848

11.742.756

566.220993.348775.9441.335.060917.54455.104478.248837.720761.5323.569.5561.452.480

Bilag 18.4.B

Model 4.B: Model med justering af eksisterende kriterier (og ændret indregning af produktionsjord samt ændret pgf. 12-grænse)

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

350.820

316.476

132.40826.0888.4607.620-4.692-36.036-16.512-5.160180-2.856-408900-1.5361.092242.916147.13282.572-79.992320.496985.296439.308-280.356-658.020172.188560.940649.044431.0641.075.3921.068.432978.216435.420-295.380-691.128173.520561.360647.124415.4521.093.428-144-6.696-4.920-792-6.408-6.612-4.800-9.600-7.332-4.320924-2.5801.092-5.736-4.236-11.184-6.492-21.228-7.872-2.004-9.324-3.720-11.508-5.640-7.344-14.904-6.108-12.720-29.172-4.3801.332-2.784-8.9762.7722.22013.36812.0244.5484.4406.5769.6848.0769.5047.8244.6327.9562.9526.8643.9366.61210.1764.2124.5248.9045.6161.1282.580504-6.960

0 -118.152

-51.792

-97.980-78.43231.64454.600492-54.21626.3529.66023.2928.56814.28025.356-38.76017.82027.97228.020-2.8446.612-3.252-1.092-7.080-3.888-15.024-33.1081.332420-1.920-15.61224.996(10)

0 -97.116

-19.260

57.936-42.45618.76855.908-2.388-81.32422.3089.26422.1768.05212.37227.840-52.02018.86430.62429.568-3.756-4.728-9.876-2.616-18.216-12.396-28.020-62.976-4.764-1.440-1.200-26.66421.900(8)

0 -372.624

-350.280

-86.520-10.284-13.272-6.576(6)

0

42.840

66.336

110.02820.172-8.064264-408-4.440444216(7)(4)

94.086.156

23.574.624

21.761.136

9.878.712724.020752.148962.460-3.084-797.604847.668307.272484.176783.696933.5761.021.548-12.876710.820731.772598.152149.97675.960-76.740321.588-51.636728.640759.744626.172507.468792.264947.8561.046.904-2.592-851.820874.020316.932

21.709.344

9.780.732645.588783.7921.017.060

23.456.472

94.086.156

(5)(2)

94.086.156

23.596.428

21.794.940

21.444.660

9.746.304697.932743.688954.840

23.223.804

94.086.156

(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(10)(5)-(1)i beskat-nings-niveau(+=tab)

614Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

94.260

-2.23215.048-41.940-4.548-6.888-9.132-3.624-9.6483.3366.3967.5965.016-1.0802.8568162.5561.1524.39234.9327.20028.69213.884-3.300-7.272-1.980-3.372-876-12.492-5.892-12.420-9.93610.6328.0762.60416.8604.59614.868-5.388-5.880-2.30461.332-7.39221.3368.592(10)

122.688

-11.84413.128-49.824-9.0963.2884.1285.58018.1684.77611.8201.548-4.33213286.628-5.26840.16413.692(8)

-56.592

8.5805.92812.6843.048(6)

-15.732

-6.564-6.768-7.884-1.4282.244-144-73248144-2.1721.320-96-2.7005.3287.33210.908

100.752

-11.628-1.080-12.684-6.168(7)(4)

14.809.692

453.6601.011.444741.86477.160641.9281.264.128625.548995.988591.4201.779.432371.148517.404226.6441.571.1481.446.7441.459.5721.034.4601.043.052224.3401.632.4801.439.3521.480.908596.0161.794.300365.760511.524652.5601.272.204628.1521.012.848

14.903.952

451.4281.026.492699.92472.612(5)(2)

14.765.532

14.866.284

445.0801.005.516729.18074.112(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

14.781.264

463.2721.013.364749.74881.708649.2721.268.076622.572994.680591.2401.782.480364.212515.856224.2081.545.8521.444.6201.440.7441.029.360

Bilag 18.4.B

Model 4.B: Model med justering af eksisterende kriterier (og ændret indregning af produktionsjord samt ændret pgf. 12-grænse)

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

-29.028

-10.704-1.704-18.840-1.440-3.5043.432-6.144-5.5207.7641.68015.8646.132-10.380-3.120-1.536444-3.852-4.632-1.056-3.6601.491.7801.763.340-1.824-5.0523.67221.108-1.560-1.22416.17616.80012.924-7.524966.648-5.880-2.508-8.916-3.912-4.908-9.612-5.148228-11.856-7.572-9.468-516-4.776-7.572-5.364-5.304-11.664-7.24818.1323.540-15.204-96028.20013.0325.580-396-22.260-6.66010.1767.812-9.2521.500(10)

-76.692

-13.872-192-18.144-4.620-6.360-28.116-12.792-1.58421.1322.676-11.988-1.81216.58421.408-2.664-948-21.792-2.06412.576-3.888-15.756-4.476(8)

-118.092

-3.744-6.768-10.812-2.616(6)

-45.588

-1.668-2.316-2.520-3.276-1.7523.4562.7241561.116-36-3.732-3.0724.260-29.7002.29211.028

116.016

2.24410.59614.0282.712(7)(4)

23.740.920

604.128864.6721.038.684405.876643.5004.114.7881.195.572614.880367.992153.1561.178.784400.1641.517.304959.1362.336.70028.548857.280932.7841.295.328968.7721.501.0321.761.840835.020926.1241.305.504976.5841.545.504972.1682.342.28028.152386.124156.6961.163.580399.204638.1364.109.4841.183.908607.632

23.711.892

593.424862.9681.019.844404.436(5)(2)

23.742.996

23.859.012

616Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

-48.336

-44.616-5.964-4.2725.988-3.468-8.856-10.7284.33292410.608-2.1842.748-13213.200-1.488-4.728-2.808-2.964924

11.761.188

576.2401.007.268775.8961.352.520918.12053.136482.400836.688768.1923.556.2241.457.724759.9963.547.9681.448.460931.48855.788475.668813.720763.7643.541.3081.467.528

-504

-1.068-2472012-2.208420204-1.8004684.584-1.812-1.080-67.7766.24020.88010.71613.84815.912

63.228

10.62019.14010.164-1.96810.81213210.7648.2326.192-17.9167.0561.188-7.1409.552-1.8126.54024.348-4.344-12.648-8.064-11.052-14.424

-79.188

-5.556-11.664-5.952-5.472-8.028-2.520-6.816-7.464-8.196-8.256-9.2648.38874414.160-2.940-1.6202.6522.4962.964-3.300-10.8844.068-7.284-4.4884.512-8.940

34.896

6.0246.468-4.98024.88813.3682.652-6.732-22.9683.768-6.66019.068(10)

-45.168

-44.640-8.580-3.2168.2808.700-69616.5364.5121684.14010.2124.6322.028-41.1124.476-3.780-4.6444.344-6.528

18.432

10.02013.920-4817.46013.944684-2.580-24.0002.232-28.24815.048(8)

70.284

66010.0327.44010.6444.6568.28013.2244.512

-62.604

-4.164-9.372-6.852-5.640(6)

-4.512

3.480-3.276468-2.712-876-864-120-1.392-324-1.980348732(7)(4)

22.048.116

1.742.6521.505.712998.904428.328478.884684.876876.792683.076310.2121.966.1761.336.96895.664726.1565.117.832821.784981.984760.680991.1761.540.260

11.726.292

570.2161.000.800780.8761.327.632756.192995.6881.531.320722.8565.106.948825.852974.700308.5921.968.8281.339.46498.628487.272685.620890.952680.136

21.999.780

1.698.0361.499.748994.632434.316(5)(2)

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324477.696685.452874.296674.232308.1001.962.7081.329.60094.728720.6965.161.260819.888973.752758.028988.3801.538.772

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072915.33655.524478.452835.920762.0003.574.1401.450.668926.14855.656489.216844.152

11.805.480

575.7721.012.464786.8281.333.104768.7441.002.2281.554.684719.6165.093.484826.128994.632309.0241.973.3161.327.41697.476482.352693.732887.520678.744

22.110.720

1.746.8161.515.0841.005.756433.968(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

22.044.948

1.742.6761.508.328997.848426.036478.572686.316874.416675.624308.4241.964.6881.329.25293.996720.8285.148.060821.376978.480760.836991.3441.537.848

11.742.756

566.220993.348775.9441.335.060917.54455.104478.248837.720761.5323.569.5561.452.480

Bilag 18.5

Model 5: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre mindre tilpasninger

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

0

281.556

248.388

96.40818.4326.9125.700-4.692-36.036-16.512-5.160180-2.856-408900-1.5361.092242.916149.40078.732-70.452316.812983.580439.860-281.304-659.484171.732562.812649.476433.0321.075.3921.070.220960.084447.180-287.640-681.072193.272569.808644.304417.0841.118.292-144-6.696-4.920-792-6.408-6.612-4.800-9.600-7.332-4.320924-2.5801.092-5.736-4.236-11.184-6.492-21.228-7.872-2.004-9.324-3.720-11.508-5.640-7.344-14.904-6.108-12.720-29.172-4.3801.332-2.784-8.9762.7721.86010.5969.5763.4323.6604.8607.6326.7207.5965.9283.5046.2042.3165.5683.3125.4608.4604.7643.5767.4405.1603.0003.0122.472-5.172

0 -266.364

-186.504

-114.2521.608-1.4764.9203.468-11.184-2.9762406.396-22.452-15.540-16.896-31.332-7.728-8.32810.224604.0686.912-3.624-23.4967.320-6.336-21.58821.5406.996-5.172-15.94848.072(10)

0 -314.592

-222.060

5.66429.928-15.9004.308228-41.064-9.468-1.2724.500-24.684-19.500-15.768-46.500-8.580-6.80410.020-1.488-8.568-336-6.300-36.348-636-20.280-52.92014.9887.008-4.020-25.03246.764(8)

0 -372.624

-350.280

-86.520-10.284-13.272-6.576(6)

0

42.840

66.336

110.02820.172-8.064264-408-4.440444216(7)(4)

94.086.156

23.505.360

21.693.048

9.842.712716.364750.600960.540-3.444-800.376845.220306.156483.396781.980931.5241.020.192-14.784708.924730.644596.400149.34074.664-77.364320.436-46.116701.196722.316606.624489.792759.528915.9841.003.29624-811.560842.244306.396

21.506.544

9.728.460717.972749.124965.460

23.238.996

94.086.156

(5)(2)

94.086.156

23.596.428

21.794.940

21.444.660

9.746.304697.932743.688954.840

23.223.804

94.086.156

(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)Samletændringjf.(10)(5)-(1)i beskat-nings-niveau(+=tab)

618Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

22.776

-13.59610.260-30.7203.636-4.752-7.236-3.180-6.7443.3366.3967.5965.016-1.0802.8568162.5561.1524.39234.9327.20028.69213.884-2.928-6.624192-2.8321.032-8.076-6.084-8.688-6.792365.8924.30816.6564.596-12.072-8.8802.9167.51220.184-3.21618.132-2.868(10)

71.856

-24.8048.580-40.356-1.272-5.1723.8407.72820.8685.148-14.4722285.00411.85649.896-1.28440.6925.376(8)

-35.940

6.9846.16810.9322.688(6)

-15.732

-6.564-6.768-7.884-1.4282.244-144-73248144-2.1721.320-96-2.7005.3287.33210.908

100.752

-11.628-1.080-12.684-6.168(7)(4)

14.830.344

452.0641.011.684740.11276.800644.0641.266.024625.992998.892591.7921.780.080373.320517.944228.5521.575.5641.446.5521.463.3041.037.6041.034.736236.0641.595.7481.443.3361.481.436596.3881.768.008364.440520.860644.1001.271.916630.3001.015.548

14.853.120

438.4681.021.944709.39280.436(5)(2)

14.765.532

14.866.284

445.0801.005.516729.18074.112(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

14.781.264

463.2721.013.364749.74881.708649.2721.268.076622.572994.680591.2401.782.480364.212515.856224.2081.545.8521.444.6201.440.7441.029.360

Bilag 18.5

Model 5: En samlet model med et revideret sæt udgiftsbehovskriterier og andre mindre tilpasninger

Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

24.060

1.5484.20011.4127.596-2.976-5.676-5.364-3.9247.7641.68015.8646.132-10.380-3.120-1.536444-3.852-4.632-1.056-3.6601.509.6241.772.652-1.824-5.0523.67221.108-1.560-1.22416.17616.80012.924-7.524966.648-3.504-1.536-6.624-2.952-5.400-6.360-7.020300-7.884-5.424-7.056-2.184-5.820-6.76815.012-28.90816.632-11.91613.5483.7801.992-2.88032.83212.924-46.344-972-23.904-12.64811.904-1.3929.63610.008(10)

-9.684

-1.2247.46415.5044.81214.544-60.82816.284-4.65618.9243.8887.500-2.77220.72424.552-56.460-1.452-19.464-5.90416.716-14.7602.0884.836(8)

-104.172

-3.348-5.016-7.416-2.220(6)

-45.588

-1.668-2.316-2.520-3.276-1.7523.4562.7241561.116-36-3.732-3.0724.260-29.7002.29211.028

116.016

2.24410.59614.0282.712(7)(4)

23.754.840

604.524866.4241.042.080406.272644.0284.105.6801.196.352616.476370.368154.1281.181.076401.1241.516.812962.3882.334.82828.620861.252934.9321.297.740967.1041.499.9881.762.644837.348922.2841.309.644965.7121.549.644975.3122.288.48427.648383.916157.9081.183.068398.244659.0404.076.7721.212.984604.560

23.778.900

606.072870.6241.053.492413.868(5)(2)

23.742.996

23.859.012

620Samletudlig-ningogtilskudmv.Korri-geretbasis-kørselSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.indregningaf produk-tionsjordSamletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægtændr.rejsetidog pgf. 12grænseSamletændringi 1.000 kr(2)-(1)Ændretopgørelseaf alders-kriteriermv.(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(3)-(2)Indregningaf produk-tionsjord(-=tab)Samletændringi 1.000 kr(4)-(3)Ændret vægtvedr.rejsetid oggrænse-beløbvedr.pgf. 12Samletændringi 1.000 kr(5)-(4)Vægt-ændringervedr.socio-økonomi(-=tab)(9)

104.688

-33.708-26.892-10.7527.896-2.592-6.060-6.8524.77692410.608-2.1842.748-13213.200-1.488-4.728-2.808-2.964924

11.778.240

567.792996.684783.2881.350.624920.66454.312484.692838.752768.1923.556.2241.457.724762.6003.544.3321.450.500923.48455.476489.540826.668754.9923.561.1201.468.572

-504

-1.068-2472012-2.208420204-1.8004684.584-1.812-1.080-67.7766.24020.88010.71613.84815.912

63.228

10.62019.14010.164-1.96810.81213210.7648.2326.192-17.9167.0561.800-7.2729.708-1.0686.48013.824-3.720-8.544-5.796-7.392-10.812

-62.220

-3.624-7.608-4.368-5.160-5.484-1.344-4.524-5.400-5.592-11.892-7.2244.04415.70814.19619.8246.26438.49620.41257619.5844.644-5.220-5.61625215.69619.284

34.980

-4.356-8.17282822.6802.8201.1644.848-12.084-7.60816.78818.072(10)

124.404

-34.872-28.104-8.44812.1685.23217.06420.44827.7208.66439.85228.2842.98824.852-36.108-4.1881.9922.36419.18825.308

35.484

1.5723.3367.34415.5645.94037211.292-11.052-6.540-8.43616.092(8)

70.284

66010.0327.44010.6444.6568.28013.2244.512

-46.056

-5.304-7.968-5.604-3.660(6)

-4.512

3.480-3.276468-2.712-876-864-120-1.392-324-1.980348732(7)(4)

22.064.664

1.741.5121.507.1161.000.152430.308479.760687.672880.668683.520310.8241.966.0441.337.12496.408726.0965.107.308822.408986.088762.948994.8361.543.872

11.743.260

572.1481.004.856782.4601.327.944763.2001.010.5321.563.156745.6805.111.952817.188980.472317.0882.004.5401.357.53696.984483.804703.380894.864703.344

22.169.352

1.707.8041.480.224989.400438.204(5)(2)

22.040.436

1.746.1561.505.052998.316423.324477.696685.452874.296674.232308.1001.962.7081.329.60094.728720.6965.161.260819.888973.752758.028988.3801.538.772

11.742.252

565.152993.324776.6641.335.072915.33655.524478.452835.920762.0003.574.1401.450.668926.14855.656489.216844.152

11.805.480

575.7721.012.464786.8281.333.104768.7441.002.2281.554.684719.6165.093.484826.128994.632309.0241.973.3161.327.41697.476482.352693.732887.520678.744

22.110.720

1.746.8161.515.0841.005.756433.968(3)Samletudlig-ningogtilskudmv. incl.vægt-ændringervedr.socio-økonomiSamletændringi 1.000 kr.(5)-(1)ift.korri-geretbasis-kørsel(-=tab)(1)

22.044.948

1.742.6761.508.328997.848426.036478.572686.316874.416675.624308.4241.964.6881.329.25293.996720.8285.148.060821.376978.480760.836991.3441.537.848

11.742.756

566.220993.348775.9441.335.060917.54455.104478.248837.720761.5323.569.5561.452.480

19.1. BaggrundI kapitel 8 er gennemført en evaluering af beskæftigelsestilskuddet, baseret på de førsteerfaringer efter ordningen blev indført med virkning fra 2010.Tilskuddet består af to dele; et grundtilskud, der som udgangspunkt svarer til det samledebeskæftigelsestilskud i året to år før tilskudsåret, og et merudgiftsbehov, der for kommu-nerne under ét skal kompensere for de samlede merudgifter for udviklingen i udgifterne udover grundtilskuddet, som altså afspejler en udgangssituation.Der har været rejst kritik af, at grundtilskuddet, som er beregnet på grundlag af data for2009, ikke tilstrækkeligt præcist har kompenseret de enkelte kommuner for de udgifter tilde forsikrede ledige, som de overtog i forbindelse med, at kommunernes medfinansieringaf disse udgifter trådte i kraft 1. januar 2010. Det har således været anført, at fordelingen afmerudgiftsbehovet efter udviklingen i antallet af bruttoledige fra 2009 til 2010 ikke i til-strækkeligt grad har afspejlet udgiftsudviklingen mellem landsdelene.Det skal dog også bemærkes, at ordningen ikke – på samme måde som en refusionsord-ning – sigter mod en fuldstændig kompensation af den enkelte kommunes udgifter på om-rådet. Det ligger som en væsentlig forudsætning bag ordningen, at den skal indebære etøkonomisk incitament for den enkelte kommune til at skaffe de ledige i beskæftigelse ogdermed nedbringe kommunens udgifter på området.Evalueringen har identificeret forskellige tekniske uhensigtsmæssigheder, som bl.a. forkla-rer skævheden i kommunernes tilskud. Det er Finansieringsudvalgets vurdering, at dette eren problemstilling, som bør løses.

Finansieringsudvalgets evaluering af ordning en har i udgangspunktet sigtet på at vurderemuligheden for at ordningen blev omlagt, så kommunernes udgifter blev dækket via bloktil-skuddet og udlignet via den generelle udligning. En sådan omlægning ville løse problem-stillingen.I kapitel 18 er vist en model for en sådan omlægning. Jf. bemærkningerne i kapitel 18 oganalyserne i kapitel 13vurderesimidlertid, at grundlaget for vurderingen af de nødvendigejusteringer af systemet i den forbindelse endnu ikke er tilstrækkeligt til, at der på nuværen-de tidspunkt har kunnet opstilles en tilfredsstillende model herfor. Det kan således værehensigtsmæssigt at vurdere mulighederne for en omlægning igen på et senere tidspunkt,når der er et tilstrækkeligt grundlag herfor.En alternativ løsning på problemstillingen med beskæftigelsestilskuddet er, at overveje mu-lige justeringer af den eksisterende ordning, som retter op på de tekniske uhensigtsmæs-sigheder. Der er på den baggrund sidst i kapitlet opstillet nogle modeller for en samlet ju-stering af ordningen.

19.2. ProblemstillingenPå baggrund af evalueringen af beskæftigelsestilskuddet kan peges på følgende tekniskeuhensigtsmæssigheder:1.En skævhed i det beregnede udgangspunkt for tilskudsordningen – grundtilskud-det for 2010 – som følge af en betydelig forskydning fra 2009 til 2010 i andelen afudgifter til dagpenge, som kommunerne medfinansierer2.3.4.En deraf følgende konsekvens for fordelingen af merudgiftsbehovet i forhold tiludgiftsudviklingenEn fortegnsproblematik i fordelingsnøglen af merudgiftsbehovetKommunespecifik korrektion af grundtilskuddet for alle regelændringer er unødigtkompliceret og rummer risiko for fejlNedenfor er disse delproblemstillinger nærmere beskrevet. I de opstillede modeller til løs-ning af problemstillingen indgår flere elementer, som har til hensigt at løse de forskelligedele af den samlede problemstilling.19.2.1. Ændrede ledighedsforudsætningerSom følge af en særlig overgangsordning er grundtilskuddet for 2010 og 2011 fastlagt medudgangspunkt i den enkelte kommunes beregnede udgifter til beskæftigelsesindsatsen forforsikrede ledige, såfremt de nuværende finansieringsregler havde været gældende i 2009.Formålet med denne overgangsordning var at etablere et udgangspunkt for beskæftigel-sestilskuddet, som var så tæt som muligt på den enkelte kommunes faktiske udgifter påområdet på det tidspunkt, hvor de overtog en del af finansieringsansvaret. Det skal endvi-

dere ses på baggrund af, at der af gode grunde ikke var et endeligt beskæftigelsestilskudfor 2008 og 2009 at tage udgangspunkt i.Evalueringen af 2010 har imidlertid vist, at visse faktorer har modvirket et sådant udgangs-punkt for tilskudsordningen. Det har således optrådt nogle betydelige forskydninger i ud-giftsmønstret fra 2009 til 2010. Hovedforklaringen på denne forskel er ændringer i den an-del af de ledige, der er omfattet af karensperioden, dvs. den periode, hvor staten afholderalle udgifterne. Karensperioden udgjorde i 2010 18 uger, men vil i løbet af 2011-13 gradvistblive reduceret til henholdsvis 12, 8 og 4 uger.Andelen af de samlede udgifter til passive dagpenge, som er udbetalt til ledige med mereend 18 ugers ledighedsanciennitet, og som kommunerne derfor efter reglerne bidrager tilfinansieringen af i 2010, er steget markant fra ca. 43 pct. i 2009 til ca. 64 pct. i 2010 pålandsplan. Denne udvikling, som må ses i sammenhæng med konjunkturomslaget, harmed visse variationer gjort sig gældende i alle landsdele og er den væsentligste del af for-klaringen på, at kommunernes nettoudgifter pr. ledig er steget markant fra 2009 til 2010.Ændringen i sammensætningen af ledigheden påvirker kommunernes medfinansierings-andel af de samlede udgifter til indsatsen for de forsikrede ledige, herunder særligt dag-pengeudgifterne. Det gælder ikke blot den marginale ændring i ledigheden fra 2009 til2010, men også den del af ledigheden, som kommunerne allerede havde i 2009, og somindgik i beregningen af grundtilskuddet.Samlet set har disse ændringer i udgiftsmønstret fra 2009 til 2010 betydet, at der kan væregrund til at overveje, om beregningen af grundtilskuddet på baggrund af ledigheden ogindsatsen i 2009 er tilstrækkelig repræsentativ for situationen i 2010. Det betyder, at detberegnede grundtilskud på baggrund af situationen i 2009 for især kommunerne i Vest- ogNordjylland har vist sig at være lavere end de faktiske udgifter til den eksisterende ledig-hed, mens det i mindre grad har været tilfældet for kommunerne i København og Østsjæl-land, der til gengæld har oplevet en kraftigere stigning i ledigheden i 2010 og dermed enmere rigelig finansiering via merudgiftsbehovet.Med andre ord har kommunerne i Vest- og Nordjylland i 2010 haft et mindre udbytte af be-skæftigelsestilskuddet, mens det omvendte gør sig gælden for kommunerne i Københavnog Østsjælland.19.2.2. Metoden til fordeling af merudgiftsbehovet på landsdeleEvalueringen af beskæftigelsestilskuddet for 2010 har vist, at der for nogle kommuner kanvære en forholdsvis stor forskel mellem kommunens beskæftigelsestilskud og kommunens

faktiske udgifter på området. En del af denne forskel kan henføres til fordelingen af merud-giftsbehovet på landsdelsniveau.De eksisterende regler indebærer, at det samlede merudgiftsbehov på landsplan først for-deles på landsdele i forhold udviklingen i bruttoledigheden for dagpengemodtagere fra året2 år før tilskudsåret til tilskudsåret. Herefter fordeles den enkelte landsdels andel af mer-udgiftsbehovet på kommunerne i landsdelen i forhold til bruttoledigheden i året 2 år før til-skudsåret.Evalueringen har vist, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem udviklingen i ledig-heden og udviklingen i udgifterne for den enkelte landsdel. Dette skyldes til dels en afledtvirkning af den i afsnit 19.2.1 nævnte problematik, som betyder, at der opstår et misforholdi fordelingen, når merudgiftsbehovet fordeles på landsdele i forhold til udviklingen i antalledige.Det skal endvidere påpeges, at fordelingen af merudgiftsbehovet efter udviklingen i ledig-heden i særlige tilfælde ville kunne blive problematisk. Problemet ville opstå, hvis der i et årskulle opstå den situation, at udviklingen i merudgiftsbehovet og udviklingen i ledighedener modsat rettede, herunder at ledigheden i nogle landsdele stiger og i andre landsdelefalder. I en sådan situation ville fordelingsmetoden ikke kunne anvendes, idet den f.eks.ville indebære, at en stigning i udgifterne skulle fordeles i forhold til et fald i ledigheden inogle landsdele og stigning i andre.19.2.3. Regulering for regelændringerUdgangspunktet for opgørelsen af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud i et til-skudsår er, at kommunens grundtilskud svarer til kommunens beskæftigelsestilskud i åretto år før tilskudsåret.I tilfælde af regelændringer skal den enkelte kommunes grundtilskud reguleres for den be-regnede virkning af disse regelændringer. Det vil sige, at der i hvert enkelt tilfælde bliverforetaget kommunefordelte beregninger af virkningen af den enkelte regelændring.Der er tale om ad hoc beregninger, hvor fordelingen på kommuner i hvert enkelt tilfældeskal foretages ud fra de data, der i det pågældende tilfælde vurderes mest relevante. Derkan være tale om komplicerede beregninger, som giver risiko for fejl, og der kan være fejl idatagrundlaget. Erfaringerne fra opgørelse af tilskuddet for 2012 har vist begge typer afproblemer.Sådanne fejl er selvsagt uheldige, idet der bør være en meget høj grad af pålidelighed i dekommunale tilskuds- og udligningssystemer.

19.3. Overvejelser om justeringer af ordningenEvalueringen af beskæftigelsestilskuddet, jf. ovenfor, har givet anledning til overvejelserom justeringer af ordningen med henblik på at styrke præcisionen.Nedenfor er skitseret nogle overvejelser om justeringer af ordningen med henblik på atimødegå de ovennævnte forhold. Det drejer sig om:Genberegning af grundtilskuddetÆndret regulering for regelændringerÆndret fordeling af merudgiftsbehov på landsdeleOpgørelse af antal bruttoledige efter karensperioden19.3.1. Genberegning af grundtilskuddet for 2010Grundtilskuddet til den enkelte kommune svarer til kommunens beskæftigelsestilskud to årfør tilskudsåret, hvilket betyder, at der hvert år videreføres et forholdsvist stort historiskelement i beskæftigelsestilskuddet. Hvis der i udgangspunktet har været en skævhed i op-gørelsen af grundtilskuddet, vil dette element således blive videreført for de kommende år.Udgangspunktet for ordningen er en beregning af den enkelte kommunes udgifter i 2009,hvis reglerne for 2010 havde været gældende i dette år.Som nævnt ovenfor er der sket et skift i udgiftsmønstret fra 2009 til 2010. Hvis det vurde-res, at der var tale om en ekstraordinær situation, således at det nye mønster herefter ermere repræsentativt, kan det overvejes at foretage en ny beregning af udgangspunktet forordningen, således at der fremadrettet tages udgangspunkt i det faktiske udgiftsniveau i2010. Den etablerede overgangsordning, hvor karensperioden i forhold til kommunernesmedfinansiering af dagpenge i 2010 var på 18 uger, taler for, at der var tale om en ekstra-ordinær situation. I de efterfølgende år, hvor karensperioden gradvist afkortes, indtil den fra2013 og frem kun udgør 4 uger, vil risikoen for en så betydelig ændring i de kommunalenettoudgifter som følge af en konjunkturmæssig forskydning i ledigheden alt andet lige væ-re væsentligt mindre. De foreløbige tal for 2011 tyder dog på, at der også fra 2010 til 2011sker et vist skift i mønstret, som formentlig skyldes refusionsomlægningen og afkortningenaf karensperioden fra 18 til 12 uger.På den baggrund kan detovervejesat foretage en ny beregning af udgangspunktet forordningen, således at grundtilskuddet for 2012 svarer til den enkelte kommunes faktiskenettoudgifter ifølge regnskabet for 2010 korrigeret for lov- og regelændringer.Da det grundtilskud, som er beregnet på grundlag af data for 2009, også indgår i det sam-lede beskæftigelsestilskud for 2011, som udgør grundtilskuddet for 2013, kan det tilsva-rendeovervejesat anvende den enkelte kommunes faktiske udgifter for 2010 korrigeret for

lov- og regelændringer som grundlag for grundtilskuddet for 2011. Dette ville kunne skeved, at 2010-udgifterne blev sammenholdt med 2011-regnskabet, og merudgiftsbehovet fra2010 til 2011 for den enkelte kommune opgjort ved hjælp af stigningen i bruttoledigheden.Det herefter beregnede samlede beskæftigelsestilskud for 2011 ville så kunne danne ud-gangspunkt for beregningen af det nye 2013-grundtilskud. Ved en sådan fremgangsmådevil der så at sige være tale om at lægge en korrigeret beregning af 2011-tilskuddet til grundfor 2013-tilskuddet. I så fald må der rimeligvis også gennemføres en korrektion i beregnin-gen af efterreguleringen af 2011-tilskuddet.Samlet vil en sådan evt. genberegning betyde en forlængelse af overgangsordningen medet år. Den nuværende overgangsordning betyder, at grundtilskuddet for 2010 er beregnetpå grundlag af udgifterne i 2009 (og ikke 2 år før i 2008), og at merudgiftsbehovet fordelesefter udviklingen i bruttoledigheden fra 2009 til 2010 (og ikke over en 2-årig periode fra2008 til 2010).En genberegning af grundtilskuddet på baggrund af udgifterne i 2010 korrigeret for lov- ogregelændringer kunne indgå i forbindelse med efterreguleringen af tilskuddet for 2011 ogmidtvejsreguleringen af tilskuddet for 2012 pr. 1. juli 2012. Desuden kunne det nye 2011-tilskud danne udgangspunkt for grundtilskuddet for 2013, som udmeldes på samme tids-punkt.Ved en sådan genberegning vil beskæftigelsestilskuddet altså fremadrettet i alle år kunnerelateres tilbage til de faktiske udgifter i de enkelte kommuner i 2010 og ikke til de bereg-nede udgifter i 2009.Med hensyn til efterreguleringen af tilskuddet for 2011 kan der være den særlige over-gangsordning, at merudgiftsbehovet skulle svare til forskellen mellem udgifterne ifølgeregnskabet for 2011 fratrukket grundtilskuddet på baggrund af 2010-udgifterne. Merud-giftsbehovet kunne så fordeles efter udviklingen i bruttoledigheden fra 2010 til 2011.Beskæftigelsesministeriet har med udgangspunkt i en sådan model for genberegning afgrundtilskuddet foretaget en revideret opgørelse af grundtilskuddet for 2011 på baggrundaf kommunernes faktiske udgifter for 2010 (jf. de kommunale regnskaber), der herefterer korrigeret for de beregnede kommunefordelte konsekvenser af de betydelige lov- og re-gelændringer, som er gennemført mellem 2010 og 2011. Her tænkes dels på afkortningenaf karensperioden fra 18 til 12 uger og dels på den forøgelse af de kommunale nettoudgif-ter til indsatsen, som følger af refusionsomlægningen pr. 1. januar 2011.Sammenholdes dette grundtilskud med de faktiske udgifter i 2010, fremgår det, at kommu-nernes nettoudgifter pr. bruttoledig forventes at stige markant fra 2010 til 2011 – ligesom

det var tilfældet fra 2009 til 2010. Beskæftigelsesministeriets prognose for udgifterne i 2011indikerer, at denne tendens også afspejler sig i den faktiske udgiftsudvikling. Prognosenviser også, at der er nogle betydelige udsving i disse gennemsnitsudgifter på kommune- oglandsdelsniveau, og der er således tegn på, at der også i dette tilfælde vil være tale om, atgrundtilskudsopgørelsen på baggrund af 2010-udgifterne ikke er fuldt repræsentativ forden faktiske fordeling af udgifterne til den bestand af ledige, som den enkelte kommu-ne/landsdel gik ind i 2011 med.Der er således en risiko for, at 2010 ikke nødvendigvis er et tilstrækkeligt repræsentativtudgangspunkt, dvs. for på ny at få et skævt udgangspunkt.Det kan således ved en fortsættelse af beskæftigelsestilskudsmodellen i de kommende årblive nødvendigt at overveje en ny genberegning af grundtilskuddet.19.3.2. Ændret regulering for regelændringerI det generelle tilskuds- og udligningssystem kompenseres kommunerne for virkningen afregelændringer gennem justering af bloktilskuddet. Det gælder også på de budgetgarante-rede områder. Kompensation for regelændringer indgår således i bloktilskuddet og fordelesderfor efter den generelle nøgle for bloktilskuddet.I beskæftigelsestilskuddet har man, som nævnt ovenfor, indført en særlig kommunespecifikkompensationsordning for virkningen af regelændringer. Formålet har været, at den enkel-te kommunes grundtilskud skulle være forholdsvis tæt på de udgifter til indsatsen, somkommunen ville have haft i grundlagsåret, såfremt de i regler, som gælder i tilskudsåretogså havde været gældende på dette tidspunkt (og med den ledighed, som kommunenhavde i grundlagsåret).Med henblik på at minimere risikoen for fejl og forenkle systemet kunne detovervejesatfordele kompensationen for regelændringer gennem en generel fordelingsnøgle – svaren-de til det, der gælder i det øvrige tilskuds- og udligningssystem. Fordelingsnøglen kunnevære grundtilskuddet.Ved en genberegning af grundtilskuddet for 2010 vil det dog være relevant at overveje, omde større ændringer, herunder refusionsomlægningen og indfasningen af den kortere ka-rensperiode, bør korrigeres på kommuneniveau som hidtil, og om regnskabsdata fra 2010bør korrigeres for evt. bemærkninger fra revisionen. Øvrige ændringer kunne foreslås atfølge den forenklede tilgang vedr. korrektion for regelændringer.

19.3.3. Ændret fordeling af merudgiftsbehovet på landsdeleMed henblik på at sikre endnu større sammenhæng mellem kommunernes udgiftsudviklingog fordelingen af merudgiftsbehovet kan der yderligereovervejesen model, hvor merud-giftsbehovet på landsdelsniveau følger det faktiske niveau for merudgifterne i landsdelen,eller en model hvor tilskud fordels ud på landsdele ud fra en gennemsnitsomkostning pr.ledig på landsplan.Nedenfor skitseres således to mulige modeller for en sådan fastsættelse af merudgiftsbe-hovet på landsdelsniveau:Fuld kompensation på landsdelsniveauKompensation på landsdelsniveau i forhold til gennemsnitsudgiften pr. ledig pålandsplanBegge modeller sigter mod, at tilskuddets fordeling på landsdelsniveau mere direkte af-spejler udviklingen i landsdelene. Ved en anvendelse af en af disse modeller kan endvide-re undgås det fordelingsproblem, der vil kunne opstå, hvis udviklingen i merudgiftsbehovetog ledigheden i et år skulle være modsatrettede.Model A. Fuld kompensation på landsdelsniveauMerudgiftsbehovet på landsdelsniveau udgør i denne model de faktiske udgifter til beskæf-tigelsesområdet for kommunerne i landsdelen fratrukket grundtilskuddet for disse kommu-ner. Merudgiftsbehovet i denne model fordeles herefter på kommuner inden for landsdelenpå samme måde som i den nuværende model, dvs. i forhold til bruttoledigheden i året 2 årfør tilskudsåret.Ændringen vedrører alene merudgiftsbehovet. Modellen følger den samme kadence somden nuværende model – det vil sige med udmelding af et foreløbigt tilskud i året før til-skudsåret, en midtvejsregulering i tilskudsåret og en efterregulering i året efter tilskudsåret– og det vil være i forbindelse med midtvejsregulering og efterregulering, at modellen inde-bærer en ændring i fordelingen af merudgiftsbehov.Modellen for fordeling af merudgiftsbehovet kunne være følgende:Foreløbigt tilskud (som hidtil)I året før tilskudsåret foretages en foreløbig udmelding af merudgiftsbehovet på grundlag afdet foreliggende skøn over udgifterne baseret på konjunkturvurderingen for tilskudsåret,som foretages i maj i året før tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles ved den foreløbigeudmelding på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.

MidtvejsreguleringI tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet baseret på konjunktur-vurderingen for tilskudsåret, som foretages i maj i tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordelespå samme måde som ved den foreløbige udmelding, dvs., at det fordeles på kommunernei forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.EfterreguleringI året efter tilskudsåret foretages en efterregulering af merudgiftsbehovet baseret på defaktiske udgifter på landsdelsniveau. Merudgiftsbehovet på landsdelsniveau udgør de fak-tiske udgifter til beskæftigelsesområdet for kommunerne i landsdelen fratrukket grundtil-skuddet for disse kommuner. Merudgiftsbehovet fordeles herefter på kommunerne i lands-delen i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.Model B. Kompensation i forhold til gennemsnitsudgiften pr. ledigI modsætning til model A ovenfor foretages efterreguleringen i denne model ikke med ud-gangspunkt i den enkelte landsdels faktiske udgifter på beskæftigelsesområdet: I stedetforetages efterreguleringen med udgangspunkt i en beregning af den faktiske gennemsnit-lige udgift pr. bruttoledig på landsplan.Merudgiftsbehovet på landsdelsniveau udgør i denne model den gennemsnitlige udgift pr.bruttoledig på landsplan gange antallet af bruttoledige i landsdelen i tilskudsåret fratrukketgrundtilskuddet for kommunerne i landsdelen. Merudgiftsbehovet i denne model fordelesherefter på samme måde som i den nuværende model, dvs. i forhold til bruttoledigheden iåret 2 år før tilskudsåret.Som i model A vedrører ændringen alene merudgiftsbehovet og alene i tilknytning til midt-vejsreguleringen samt efterreguleringen.Modellen for fordeling af merudgiftsbehovet kunne være følgende:Foreløbigt tilskud (som hidtil)I året før tilskudsåret foretages en foreløbig udmelding af merudgiftsbehovet på grundlag afdet foreliggende skøn over udgifterne baseret på konjunkturvurderingen for tilskudsåret,som foretages i maj i året før tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles ved den foreløbigeudmelding på kommunerne i forhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.Midtvejsregulering (som i model A)I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet baseret på konjunktur-vurderingen for tilskudsåret, som foretages i maj i tilskudsåret. Merudgiftsbehovet fordeles

på samme måde som ved den foreløbige udmelding, dvs. at det fordeles på kommunerne iforhold til ledigheden i året 2 år før tilskudsåret.EfterreguleringI året efter tilskudsåret foretages en efterregulering af merudgiftsbehovet baseret på deberegnede udgifter på landsdelsniveau. De beregnede udgifter i landsdelen svarer til antal-let af bruttoledige i landsdelen ganget med den landsgennemsnitlige udgift pr. bruttoledig.Merudgiftsbehovet på landsdelsniveau udgør de beregnede udgifter til beskæftigelsesom-rådet for kommunerne i landsdelen fratrukket grundtilskuddet for disse kommuner. Merud-giftsbehovet fordeles herefter på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året 2år før tilskudsåret.Vurdering af de to modeller A og BFordelingen af beskæftigelsestilskuddet skal tilgodese to hensyn. Beskæftigelsestilskuddetskal sikre den enkelte kommune en høj grad af kompensation for kommunens udgifter påbeskæftigelsesområdet. Samtidig skal det sikres, at kommunerne har incitament til at øko-nomisere med udgifterne til aktivering og til at målrette aktivering mod de billigste og mesteffektive virksomhedsrettede tilbud.Model A indebærer, at der på landsdelsniveau sker fuld kompensation af kommunernesudgifter på beskæftigelsesområdet. Ved anvendelse af denne model vil det – alt andet lige– også betyde, at den enkelte kommune får en højere grad af kompensation af sine fakti-ske udgifter end i model B. Virkninger af disse modeller med hensyn til overensstemmelsemellem faktiske udgifter og tilskud er vist i bilag 19.1 og 19.2. Det vurderes, at disse model-ler kan give en mere præcis kompensation af den enkelte kommunes udgifter. I bilag 19.3.er opsummeret overensstemmelse mellem faktiske udgifter og tilskud efter gældende mo-del samt model A og B. Desuden er der set på ændringer i tilskud efter model A og B set iforhold til de nuværende tilskud.Det kan anføres, at en anvendelse af disse to modeller – sammenlignet med den eksiste-rende model – vil svække kommunernes incitamenter til at økonomisere med udgifterne tilaktivering og til at målrette aktivering mod de billigste og mest effektive virksomhedsrettedetilbud. Det skal dog bemærkes, at der for den enkelte kommune i givet fald vil være tale omen forholdsvis indirekte kompensation af kommunens udgifter, idet landsdelene består af8-22 kommuner. Hvis den enkelte kommune vælger særligt dyre løsninger, vil det forhøjeudgifterne og dermed kompensationen for landsdelen. Men den ekstra kompensation for-deles på alle kommuner i landsdelen, og den pågældende kommune vil derfor med dissemodeller kun få et marginalt bidrag til dækning af sine ekstra udgifter.

Model B indebærer, at landsdelene kompenseres i forhold til en landsgennemsnitlig udgiftpr. ledig. Hvis landsdelens faktiske gennemsnitsudgifter pr. ledig er under landsgennem-snittet, vil der blive tale om en overkompensation af landsdelen og omvendt, hvis landsde-lens gennemsnitsudgifter er over landsgennemsnittet.Modellen indebærer, at der fortsat er forskelle mellem udgifter og tilskud på landsdelsni-veau som følge af forskelle mellem landsdelene i de gennemsnitlige udgifter pr. bruttoledig.Det kan anføres, at denne model kan have en stærkere incitamentsvirkning end model A,da der vil være en mere indirekte sammenhæng mellem den enkelte kommunes adfærd ogstørrelsen af beskæftigelsestilskuddet. Hvis en kommune i denne model vælger særligt dy-re løsninger, vil det forhøje udgifterne på landsplan og dermed også det samlede beskæf-tigelsestilskud. Men forhøjelsen fordeles på alle landets kommuner, og den enkelte kom-mune får derfor i modellen et meget marginalt bidrag til sine ekstra udgifter.Samlet set må det vurderes, at begge modeller indebærer incitamenter for den enkeltekommune til at økonomisere med udgifterne til aktivering og til at målrette aktivering modde billigste og mest effektive virksomhedsrettede tilbud. Den enkelte kommune får i beggemodeller kun en meget marginal kompensation for sine ekstraudgifter i tilfælde af, at denvælger særligt dyre løsninger. I model A fordeles den ekstra kompensation på alle kom-muner i landsdelen, mens den i model B fordeles på alle kommuner i landet. I begge tilfæl-de er virkningen for den pågældende kommune marginal.19.3.4. Opgørelsen af antallet af bruttoledigeOpgørelsen af antallet af bruttoledige indgår i fordelingen af merudgiftsbehovet. Fordelin-gen af merudgiftsbehovet beregnes med den nuværende opgørelsesmetode i to omgange.Først fordeles det samlede merudgiftsbehov på landsplan og derefter på kommuner ilandsdelen.Ved en opdatering af grundlaget for grundtilskuddet tages højde for den generelle forskyd-ning, som har fundet sted fra 2009-2010 i ledighedsperiodelængden.Ved anvendelse af model A for fordeling af merudgiftsbehovet, vil der endvidere ikke væreen problemstilling vedr. karensperiodens påvirkning af kommunernes nettoudgifter pålandsdelsniveau, mens der stadig vil kunne være en mindre effekt af evt. forskelle i lands-delenes ledighedsperiodelængde ved anvendelse af model B.For yderligere at imødegå problemstillingen vedrørende karensperiodens påvirkning af dekommunale nettoudgifter, kan detovervejesat anvende bruttoledighedenefter karensperi-odeni stedet for alle bruttoledige. En opgørelse af antal bruttoledige efter karensperioden

ville indebære en mere direkte sammenhæng til de kommunale udgifter, idet staten afhol-der udgifterne i karensperioden, mens kommunernes medfinansiering indtræder efter ka-rensperiodens udløb.Virkningen af en sådan justering vurderes dog at have mindre virkninger i forhold til at for-bedre sammenhængen mellem kommunernes udgifter og fordelingen af beskæftigelsestil-skuddet – særligt fra 2013, hvor karensperiodelængden er nået ned på 4 uger efter fuldindfasning. Det indeholder desuden i sig selv en komplikation af systemet og giver mindregennemsigtighed.Det vurderes, at det endvidere med de øvrige nævnte tiltag primært er i forhold til fordelin-gen mellem kommuner inden for landsdelene, at der kunne være en problemstilling, og atden her alene har en mindre betydning.19.3.5. Implementering af justeringerVed gennemførelse af en ændring af beskæftigelsestilskudsordningen må det overvejes,hvordan ændringerne skal implementeres. Dvs. i hvilke reguleringer for hvilke år.Aktuelt vil de førstkommende reguleringer beskæftigelsestilskud finde sted i foråret 2012,hvor der beregnes en efterregulering af tilskuddet for 2011, en midtvejsregulering af til-skuddet for 2012 samt et foreløbigt tilskud for 2013.Det vurderes hensigtsmæssigt, at justerede regler kan lægges til grund for udmeldingen afforeløbigt tilskud for 2013.Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at basere efterreguleringen af tilskuddet for 2011og midtvejsreguleringen af tilskuddet for 2012 på de nye regler herunder med en genbe-regning af grundtilskuddet. Såvel midtvejs- som efterregulering finder sted i årets sidste tremåneder. Der kan dog af hensyn til kommunernes tilpasningsmuligheder overvejes, omder er behov for en mindre tidsmæssig udsættelse af reguleringerne.

Bilag 19.1: Model A. Fuld kompensation på landsdelsniveau

Beregnet virkning af ændret fordelingsmetode opgjort i forhold til skønnede udgifter vedr. 2011

Grund-tilskud(12-afrundet)Forskel1.000 kr.(1)-(2)Antalbruttoledige2010Lands-delensmerudgifts-behovjf(3)Lands-delensandelafbrutto-ledigei procentjf.(4)Grund-tilskud(12-afrundet)Merudgifts-behov(5)x(6)12-afrundetindenfor hverlandsdelBeskæf-tigelses-tilskudi alt(7)+(8)Kommune-fordeltskøn overudgifteromfattet afbeskæf-tigelses-tilskudet i2011 jf.(1)Forskel1.000 kr.(9)-(10)(+=over-kompen-sation)(10)

12.374.743

4.131.599

3.359.242

1.539.063226.92685.13782.75921.504101.19692.85650.1363.9125.1367.4889.54063.50473.80083.10084.6000,92,83,94,2248.142248.14227.70427.70427.70427.7047612986646548.450-9.2343.41075977776227.70427.70427.70427.70427.70427.70427.7041,21,3

100,0

7,74,38,616,410,34,09,08,810,210,510,328.10489.304128.004129.39639.50438.904

697.488

52.70429.79656.496115.40470.20026.49663.99661.20070.40484.09666.6965.3165.7125.4126.5522.2326.9489.78010.4282.9643.180

27.708

2.1241.2002.3764.5482.8441.1162.4842.4362.8322.9042.84454.40874.940101.388141.24068.82079.51288.51291.15230.33696.252137.784139.82442.46842.084

725.196

54.82830.99658.872119.95273.04427.61266.48063.63673.23687.00069.54018.13297.234117.49153.13055.29670.665100.253133.71371.47978.72776.82685.99630.66387.928130.783139.14036.22441.677

725.204

55.26631.11663.414119.31373.04728.20367.57763.44278.85074.86670.110(11)

-7

3.001

14

-16.875-5.646-4.857-1.6633.3723.962-24.635-2.994-8884.2751.1357.527-2.65978511.6865.156-3278.3247.0016846.244407

-8

-438-120-4.542639-3-591-1.097194-5.61412.134-570(8)

-181.764

274.692

248.136

114.28816.7765.7845.8921.4047.2968.4603.636

4.134.600

3.359.256

1.522.188221.28080.28081.096

12.374.736

(9)(6)

12.556.500

3.859.908

248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.142248.1422,12,32,22,61,62,13,03,850.49669.80493.900131.7000,62,93,41,520.10093.90084.39646.500

100,0

46,16,82,32,4

3.111.120

1.407.900204.50474.49675.204(7)Forskeljf.(11)som ændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(12)

0,00

0,020,030,060,03-0,11-0,020,200,080,02-0,10-0,01-0,090,02-0,01-0,37-0,070,01-0,09-0,070,00-0,15-0,01

0,00

0,010,000,06-0,010,000,010,010,000,07-0,250,01

636Grund-tilskud(12-afrundet)Forskel1.000 kr.(1)-(2)Antalbruttoledige2010Lands-delensmerudgifts-behovjf(3)Lands-delensandelafbrutto-ledigei procentjf.(4)Grund-tilskud(12-afrundet)Merudgifts-behov(5)x(6)12-afrundetindenfor hverlandsdelBeskæf-tigelses-tilskudi alt(7)+(8)Kommune-fordeltskøn overudgifteromfattet afbeskæf-tigelses-tilskudet i2011 jf.(1)Forskel1.000 kr.(9)-(10)(+=over-kompen-sation)(10)(11)(8)(9)(6)(7)(2)

1.468.700

73.000138.30084.100108.100-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.262-35.26217.40317.40317.40317.40317.40317.40317.40317.40317.40317.403-108.813-108.813-108.813-108.8132.49453925978-5.979-1.056-20.021-14.3711.5281.2342.2912.343-108.813-108.813-108.813-108.813-108.813-108.813-108.813-108.8136,540,711,17,12,40,8

100,0

8,42,710,95,615,20,35,76,09,37,514,014,3

100,0

6,69,410,45,37,6110.604

1.286.208

81.804122.100143.40060.20482.104516.900147.69691.59631.1049.300

1.549.308

128.60440.104183.69678.996231.6964.20084.20485.404142.704123.300221.004225.3968,113,28,87,0154.500181.404133.200100.704-2.844-4.656-3.120-2.484-2.676

17.400

1.1401.6321.8009121.1287.0801.9201.236420132

-108.816

-9.132-2.988-11.820-6.108-16.584-348-6.156-6.504-10.164-8.208-15.228-15.5765,114,23,34,471.004203.00451.30059.496-1.812-5.016-1.152-1.53671.000203.00051.30059.500154.500181.400133.200100.700110.600

1.286.200

81.800122.100143.40060.20082.100516.900147.70091.60031.1009.300

1.549.300

128.60040.100183.70079.000231.7004.20084.20085.400142.700123.300221.000225.400-11.487778-7.994-7.309

-108.813

-1.213-3.309-44.6087.756

16.366

1.3744501.7779193.405-6453271034.16016.699-2.404-2.2508795.5281.504965

17.403

-4.442-3.130-11.02617.036

13.597

8931.2751.408715-16.5261.167-25.4516.830-1.724-1.4691.2422.0311.3621.08412413.099-4.1473.9347912.19050667169.192197.98850.14857.960151.656176.748130.08098.220107.928

1.303.608

82.944123.732145.20061.11683.232523.980149.61692.83231.5249.432

1.440.492

119.47237.116171.87672.888215.1123.85278.04878.900132.540115.092205.776209.820

-35.262

-1.243-5.9151.255-4.029

15.391

7751.4989011.173

100,0

5,09,75,97,6

1.468.704

72.996138.30084.096108.096

-35.256

-1.776-3.432-2.064-2.688

1.433.448

71.220134.86882.032105.408(3)(4)(5)

1.433.438

71.757132.38585.355104.07171.124216.09947.15363.434129.049188.230131.47699.23194.074

1.303.603

77.358118.970132.37477.23686.260533.599145.29689.35034.5058.655

1.440.487

127.38736.791139.09286.756220.2134.97876.20678.091136.721122.244200.979211.029

10

-5372.483-3.3231.337-1.932-18.1112.995-5.47422.607-11.482-1.396-1.01113.854

5

5.5864.76212.826-16.120-3.028-9.6194.3203.482-2.981777

5

-7.91532532.784-13.868-5.101-1.1261.842809-4.181-7.1524.797-1.20971.124216.09947.15363.434129.049188.230131.47699.23194.07486.260533.599145.29689.35034.5058.655220.2134.97876.20678.091136.721122.244200.979211.029

Kommune-fordeltskøn overudgifteromfattet afbeskæf-tigelses-tilskudet i2011(2)

1.861.200

222.20090.500101.50096.500-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-99.304-92.275-92.275-92.275-92.275-92.275-92.275-92.275-92.275-139.352-139.352-139.352-139.352-139.352-139.352-139.352-139.3521.0665.4142.053-139.352-139.352-139.35210,912,613,520,1

100,0

4,36,16,412,46,10,44,97,36,533,112,5

100,0

19,713,14,65,6

1.010.700

197.304128.70044.79657.204110.100135.096141.696195.804

1.571.760

70.89694.104102.900202.69286.7005.49675.492108.996106.092520.800197.5925,535,15,6103.704639.30096.600-5.472-34.824-5.544

-92.280

-18.156-12.108-4.224-5.136-10.044-11.652-12.420-18.540

-139.356

-5.976-8.496-8.928-17.232-8.448-552-6.888-10.236-9.072-46.056-17.4722,413,910,50,447.196255.204203.3045.196-2.340-13.824-10.464-44447.200255.200203.3005.200103.700639.30096.600

1.010.700

197.300128.70044.80057.200110.100135.100141.700195.800

1.571.800

70.90094.100102.900202.70086.7005.50075.500109.000106.100520.800197.600-18.159-15.327-12.826-2.456906-11.559-17.104993658091.203

-139.352

-11.372-9.869-15.086-26.500

16.380

7039981.0502.026-9.277-21.859-29.611-9.0881.1431.3251.4132.110

-92.275

-13.168-312-3.594-5.366

10.499

2.0661.378480584-12.71013.337-20.2411.1007.0051.116-5.149-9.022-8.1252.8354702.7822.1058944.856241.380192.8404.75298.232604.47691.056

918.420

179.148116.59240.57252.068100.056123.444129.276177.264

1.432.404

64.92085.60893.972185.46078.2524.94468.60498.76097.020474.744180.120

-99.304

-32.120-4.510-14.392-9.207

19.976

2.2839661.0221.038

100,0

11,44,85,15,2

1.861.212

222.20490.504101.49696.504

-99.300

-11.352-4.800-5.076-5.160

1.761.912

210.85285.70496.42091.344(3)(4)(5)

638Kommune-fordeltskøn overudgifteromfattet afbeskæf-tigelses-tilskudet i2011Antalbruttoledige2011Lands-gennem-snitligudgift(2)/(3)Beregnetudgift forlands-delen(3)x(4)Beregnetmerudgiftfor lands-delen(5)-(1)Lands-delensmerudgifts-behovjf(6)Antalbrutto-ledige2010Lands-delensandel afbrutto-ledige2010 iprocentjf.(8)Merudgifts-behov(7)x(9)12-afrundetindenfor hverlandsdelGrund-tilskudjf.(1)(12-afrundet)Beskæf-tigelses-tilskudi alt(10)+(11)Forskel1.000 kr.(12)-(2)(+=over-kompen-sation)(2)

12.374.743

4.131.599

3.359.242

1.539.063226.92685.13782.759206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225206.225-3.1502.590

15.491

5641.3177.323-36873.07528.22166.53363.35684574075493,44693,44693,44678.96269.15070.4582.8751.7212.5332.1568.562-14.9503.758206.225206.22515.49115.49115.49115.49115.49115.49115.49115.49115.49115.49115.4915286931.0111.2877187717318843019381.3201.408400430

7.418

5693226351.2177612986646547597777621899841.1414910,562,943,411,471,582,073,023,842,142,302,182,640,902,803,944,201,191,28

100,00

7,674,348,5616,4110,264,028,958,8210,2310,4710,2718.13297.234117.49153.13055.29670.665100.253133.71371.47978.72776.82685.99630.66387.928130.783139.14036.22441.677

725.204

55.26631.11663.414119.31373.04728.20367.57763.44278.85074.86670.11078230271267893,44693,44693,44693,446

7.630

5703336831.231

93,446

93,44693,44693,44693,446

712.991

53.26431.11763.823115.03238944493,44693,44636.35041.4903199091.3461.46193,44693,44693,44693,44629.80984.942125.778136.5241.709-4.358-2.2227.12477182376987993,44693,44693,44693,44672.04776.90671.86082.1398.5473.106-11.240-2.4615727281.0601.32893,44693,44693,44693,44653.45168.02999.053124.0962.951-1.7715.153-7.6041831.0391.24354493,44693,44693,44693,44617.10197.090116.15350.834-2.9993.19031.7534.334

35.500

16.5092.440891853

93,446

93,44693,44693,44693,446

3.317.325

1.542.696228.00883.26079.709

206.225

134.79623.5088.7604.509

33.490

15.4252.264780796

100,00

46,066,762,332,38

206.220

94.98013.9444.8004.8961.1646.0607.0323.0243.2524.2726.2287.9204.4164.7524.5005.4481.8485.7728.1248.6762.4602.652

15.492

1.1886721.3202.5441.5846241.3921.3681.5841.6201.596

43.616 93,446

4.075.731

215.831

41.414

220.284

132.427 93,446

12.374.743 -181.757

133.117 -181.752

(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)

12.556.500

3.859.908

3.111.120

1.407.900204.50474.49675.20420.10093.90084.39646.50050.49669.80493.900131.70063.50473.80083.10084.60028.10489.304128.004129.39639.50438.904

697.488

52.70429.79656.496115.40470.20026.49663.99661.20070.40484.09666.696(12)

12.374.748

4.080.192

3.317.340

1.502.880218.44879.29680.10021.26499.96091.42849.52453.74874.076100.128139.62067.92078.55287.60090.04829.95295.076136.128138.07241.96441.556

712.980

53.89230.46857.816117.94871.78427.12065.38862.56871.98885.71668.292(13)

5 -51.407

-41.902

-36.183-8.478-5.841-2.6593.1322.726-26.063-3.606-1.5483.411-1255.907-3.559-17510.7744.052-7117.1485.345-1.0685.740-121

-12.224

-1.374-648-5.598-1.365-1.263-1.083-2.189-874-6.86210.850-1.818

VEST-, SYDSJÆLLAND, BORN-

HOLM

306 Odsherred316 Holbæk320 Faxe326 Kalundborg

1.433.438

71.757132.38585.355104.071-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.465-43.46520.35920.35920.35920.35920.35920.35920.35920.3593.195-329

-93.695

-2.542-1.787-37.5518.55993,44693,44693,44693,4461.4831.2442.1092.30493,44693,44693,44693,446226.0455.04679.89679.335138.580116.247197.077215.299-5.655846-4.304-6.065-4.120-7.053-23.923-10.10120.35920.359-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.695-93.6951.167

13.597

8931.2751.4087158795.5281.504965327103

16.366

1.3744501.7779192.494539259781.5281.2342.2912.3431.2422.0311.3621.0848,0713,208,857,047,58

100,00

6,579,3810,365,266,4640,6611,067,102,400,76

100,00

8,402,7510,865,6215,240,325,655,989,347,5414,0014,327912.1905066715,1414,233,294,36-2.232-6.180-1.428-1.896-3.504-5.736-3.852-3.060-3.300

20.364

1.3321.9082.1121.0681.3208.2802.2561.440492156

-93.696

-7.860-2.580-10.176-5.256-14.280-300-5.292-5.604-8.748-7.068-13.116-13.41671.124216.09947.15363.434129.049188.230131.47699.23194.074

1.303.603

77.358118.970132.37477.23686.260533.599145.29689.35034.5058.655

1.440.487

127.38736.791139.09286.756220.2134.97876.20678.091136.721122.244200.979211.0292.41954855849

15.577

1.3494101.564937

93,446

93,44693,44693,44693,446

1.455.605

126.05838.313146.14987.5593679693,44693,44634.2958.9718945.8401.54595493,44693,44693,44693,44683.541545.723144.37489.1471.44128.823-3.326-2.453

13.982

8181.2311.423814

93,446

93,44693,44693,44693,446

1.306.559

76.439115.032132.97376.065

20.359

-5.361-7.068-10.42715.8651.00693,44694.006-16.5941.3242.0041.4401.04993,44693,44693,44693,446123.722187.265134.56298.025-30.7785.8651.362-2.6757752.29048667493,44693,44693,44693,44672.420213.99145.41562.9821.42010.991-5.8853.482

15.252

7421.4699021.091

93,446

93,44693,44693,44693,446

1.425.235

69.337137.27284.288101.949

-43.465

-3.663-1.028188-6.151

15.391

7751.4989011.173

100,00

5,049,735,857,62

-43.464

-2.184-4.236-2.544-3.312

640Kommune-fordeltskøn overudgifteromfattet afbeskæf-tigelses-tilskudet i2011Antalbruttoledige2011Lands-gennem-snitligudgift(2)/(3)Beregnetudgift forlands-delen(3)x(4)Beregnetmerudgiftfor lands-delen(5)-(1)Lands-delensmerudgifts-behovjf(6)Antalbrutto-ledige2010Lands-delensandel afbrutto-ledige2010 iprocentjf.(8)Merudgifts-behov(7)x(9)12-afrundetindenfor hverlandsdelGrund-tilskudjf.(1)(12-afrundet)Beskæf-tigelses-tilskudi alt(10)+(11)Forskel1.000 kr.(12)-(2)(+=over-kompen-sation)(2)

1.761.896

190.08085.99087.10887.293-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-60.687-87.923-87.923-87.923-87.923-87.923-87.923-87.923-87.923-138.062-138.062-138.062-138.062-4501.135-10.929-13.59290.175506.383182.967-15.925-14.417-14.633-138.062-138.062-138.062-138.062-138.062-138.062-138.062

10.499

2.0661.3784805841.1431.3251.4132.110

16.380

7039981.0502.026993658091.2031.0665.4142.0531.1007.0051.1165,5135,075,59

100,00

19,6813,134,575,5610,8912,6213,4620,10

100,00

4,296,096,4112,376,060,404,947,346,5133,0512,534702.7822.105892,3513,9310,540,45-1.428-8.448-6.396-264-3.336-21.276-3.396

-87.924

-17.304-11.544-4.020-4.884-9.576-11.100-11.832-17.664

-138.060

-5.928-8.412-8.844-17.076-8.364-552-6.816-10.140-8.988-45.636-17.30442.051246.178195.1758.03590.990652.63776.359

918.425

184.132128.38841.20651.834100.823113.241112.089186.712

1.432.448

59.52884.23187.814176.20084.2446.40663.94191.89687.941505.473184.7749655.4191.95893,44693,44693,446923716911.02193,44693,44693,44693,44686.2506.63564.57195.408

15.343

6139209321.830

93,446

93,44693,44693,44693,446

1.433.738

57.28285.97087.091171.006

-138.062

-13.618-8.130-15.809-31.6941.0621.2161.2382.04993,44693,44693,44693,44699.239113.630115.686191.470-10.861-21.470-26.014-4.330

9.875

1.9961.316449549

93,446

93,44693,44693,44693,446

922.777

186.518122.97541.95751.302

-87.923

-10.782-5.725-2.843-5.8981.0257.31188793,44693,44693,44695.782683.18282.886-7.91843.882-13.7144482.5642.0978593,44693,44693,44693,44641.864239.595195.9567.943-5.336-15.605-7.3442.743

19.268

2.037908958948

93,446

93,44693,44693,44693,446

1.800.513

190.34984.84989.52188.587

-60.687

-31.851-5.651-11.979-7.913

19.976

2.2839661.0221.038

100,00

11,434,845,125,20

-60.684

-6.936-2.940-3.108-3.156(3)(4)(5)(6)(7)(8)(9)(10)(11)

1.861.212

222.20490.504101.49696.50447.196255.204203.3045.196103.704639.30096.600

1.010.700

197.304128.70044.79657.204110.100135.096141.696195.804

1.571.760

70.89694.104102.900202.69286.7005.49675.492108.996106.092520.800197.592(12)

1.800.528

215.26887.56498.38893.34845.768246.756196.9084.932100.368618.02493.204

922.776

180.000117.15640.77652.320100.524123.996129.864178.140

1.433.700

64.96885.69294.056185.61678.3364.94468.67698.85697.104475.164180.288(13)

38.632

25.1881.57411.2806.0553.7175781.733-3.1039.378-34.61316.845

4.351

-4.132-11.232-430486-29910.75517.775-8.572

1.252

5.4401.4616.2429.416-5.908-1.4624.7356.9609.163-30.309-4.486

Bilag 19.3: Sammenligning af forslag til ændret fordelingsmetode af beskæftigelsestilskud

Beregnet virkning af ændret fordelingsmetode opgjort i forhold til skønnede udgifter vedr. 2011

Nuværendebeskæf-tigelses-tilskud(skønnetendeligopgørelse)Ændretbeskæf-tigelses-tilskud,Model A:Merudgiftinden forhverlandsdel(jf. Bilag19.1)Ændretbeskæf-tigelses-tilskud,Model B:Merudgiftjf. lands-gennemsnit(jf. Bilag19.2)ForskelNuværendei forholdtilskønnedeudgifterForskelModel A:(Bilag19.1) iforhold tilskønnedeudgifterForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilskønnedeudgifterForskelModel A:(Bilag19.1) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(3)-(2)(+=ge-vinst)ForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(4)-(2)(+=ge-vinst)Forskelvedr.Nuværendejf.(5)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procent(10)

0 -242.220

-219.156

-187.188-14.724-1801.9922.316-5.688-24.6721.644516-1.7042.5567.680-3.559-17510.7744.052-3278.3247.0016846.244407-7117.1485.345-1.0685.740-121-1.6804.3565.736-3.984-1.8725.0766.012-936924-1.056-144-2.5681.2966.060-2.5803.3964.824-5.088-2.2563.9004.356-2.688420-1.584

-0,05

-0,07

-0,16-0,030,070,08-0,03-0,040,010,130,03-0,130,020,000,010,06-0,19-0,13-0,06-0,04-0,01-0,01-0,13-0,03

0,00

(11)

0,00

0,020,030,060,03-0,11-0,020,200,080,02-0,10-0,01-0,090,02-0,01-0,37-0,070,01-0,09-0,070,00-0,15-0,01(12)

0,00

0,01

0,02

0,040,040,070,05-0,11-0,010,220,090,03-0,080,00-0,070,030,00-0,34-0,060,03-0,08-0,060,01-0,140,00(13)

0,00

0,05

0,07

0,180,06-0,01-0,05-0,090,020,19-0,06-0,010,04-0,03-0,100,01-0,07-0,180,050,07-0,06-0,060,01-0,020,02(9)

-12

-187.812

-177.240

-167.880-11.8928042.9882.556-4.452-23.2442.256(8)

5 -51.407

-41.902

-36.183-8.478-5.841-2.6593.1322.726-26.063-3.606-1.5483.411-1255.907Forskelvedr.Model A:jf.(8)somændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(2)-(1)(+=over-kompen-sation)(3)-(1)(+=over-kompen-sation)(4)-(1)(+=over-kompen-sation)(7)

-7

3.001

14

-16.875-5.646-4.857-1.6633.3723.962-24.635-2.994-8884.2751.1357.527-2.65978511.6865.156(6)

5

190.813

177.254

151.0056.246-5.661-4.6518168.414-1.391-5.250-1.4045.979-1.421-153-979-3.5715.9509.1401.5453.2489891.6205.3201.463(5)Forskelvedr.Model B:jf.(7)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model A:jf.(6)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model B:jf.(9)somændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(14)

0,00

0,07

0,08

0,200,070,00-0,04-0,080,030,21-0,040,000,06-0,02-0,080,02-0,05-0,150,070,09-0,04-0,050,02-0,010,03

642Nuværendebeskæf-tigelses-tilskud(skønnetendeligopgørelse)Ændretbeskæf-tigelses-tilskud,Model A:Merudgiftinden forhverlandsdel(jf. Bilag19.1)Ændretbeskæf-tigelses-tilskud,Model B:Merudgiftjf. lands-gennemsnit(jf. Bilag19.2)ForskelNuværendei forholdtilskønnedeudgifterForskelModel A:(Bilag19.1) iforhold tilskønnedeudgifterForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilskønnedeudgifterForskelModel A:(Bilag19.1) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(3)-(2)(+=ge-vinst)(8)

-9.552

-900-1.332-6.636-2.940-2.100-6.588-1.3206.840-3.58811.928-2.916

-7.632

6.2525.4841.63213.548-2.352-19.2752.719-5.83422.607-11.482-1.396-1.01150.97013.85421.947-12.562-2.128-1.58713.230-9724.620-1.0203.70831.404-17.448-9.240-8.484-37.116-3.360-7.080-2.4125.772-4.83610.644-4.164

-15.840

5.8444.6801.15212.924-1.3923.456-1.2963.34830.744-18.528-9.972-9.060-37.740-0,02-0,090,000,080,030,00-0,03

-0,01

0,130,030,090,160,020,20-0,110,200,13-0,05-0,09-0,11-0,88

-21.768

-1.836-1.860-7.692-4.944

-0,01

-0,01-0,02-0,03-0,03(9)(10)(11)

0,00

0,010,000,06-0,010,000,010,010,000,07-0,250,01

0,00

0,01-0,020,06-0,020,040,16-0,080,12-0,340,090,020,01-0,24(12)

0,01

0,020,010,070,010,010,020,020,010,09-0,220,02

0,01

0,02-0,020,07-0,010,050,17-0,080,13-0,330,100,020,02-0,23(13)

0,01

0,010,030,080,030,020,100,01-0,090,05-0,250,04

0,01

-0,12-0,05-0,03-0,180,02-0,040,03-0,08-0,470,140,100,130,64Forskelvedr.Model A:jf.(8)somændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(2)-(1)(+=over-kompen-sation)(3)-(1)(+=over-kompen-sation)(4)-(1)(+=over-kompen-sation)(7)

-12.224

-1.374-648-5.598-1.365-1.263-1.083-2.189-874-6.86210.850-1.818

-8.198

-9451.679-3.803713(6)

9.544

4621.2122.0943.5792.0975.997223-6.646-2.0262062.346

7.642

-6.789-3.001-4.955-12.211-960-22.7314.015-9.182-8.7975.9667.8447.473-1.932-18.1112.995-5.474

10

-5372.483-3.3231.337-5.61412.134-570-3-591-1.097194

-8

-438-120-4.542639(5)Forskelvedr.Nuværendejf.(5)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model A:jf.(6)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model B:jf.(7)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(4)-(2)(+=ge-vinst)(2)

734.748

55.72832.32865.508122.89275.14434.20067.80056.79676.82475.07272.456

1.441.080

64.968129.38480.40091.86070.164193.36851.16854.252120.252194.196139.320106.704145.044107.928107.304151.656176.748130.08098.220150.996175.668129.34897.64469.192197.98850.14857.96068.772196.82449.87257.600

1.433.448

71.220134.86882.032105.408

1.425.240

70.812134.06481.552104.78473.23687.00069.54071.98885.71668.29273.04427.61266.48063.63671.78427.12065.38862.568

725.196

54.82830.99658.872119.952

712.980

53.89230.46857.816117.948(3)(4)

Bilag 19.3: Sammenligning af forslag til ændret fordelingsmetode af beskæftigelsestilskud

Beregnet virkning af ændret fordelingsmetode opgjort i forhold til skønnede udgifter vedr. 2011

-38.220

-5.304-2.98811.280-4.068-288-39.3242.7968041.308-2.436

32.652

10.57238410.116-17.724-2.797-1.0782.7061.709-4.181-7.1524.797-1.209

16

20.772-2869.3124.05145.768246.756196.9084.932100.368618.02493.2042.121-13.846-17.911-1.0637.974-17.23713.7972.805-4.798-2.335-3.2837.242-48.16114.697-2.765-6.0126.909951

38.632

25.1881.57411.2806.0553.7175781.733-3.1039.378-34.61316.845-5.004-1.068-8046.348-1.5727.09217.8566.456

28.044

34.092-1.5964.140-9246849.04815.576-2.220-732-30.924900-96-38.1243.1321.0081.380-2.412

47.772

11.84479211.760-16.872-2.700-1.020607.248-1568.23219.9688.616

66.660

38.5082646.1081.0801.59614.42419.644-2.0401.404-17.3763.0480,06-0,10-0,02-0,060,22-0,34

0,03

0,220,00-0,20-0,070,000,01-0,030,090,030,180,090,05

0,02

0,11-0,02-0,09-0,07-0,060,100,130,17-0,090,03-0,20

-35.256

-5.112-2.71211.592-3.912

-0,05

-0,19-0,13-0,020,33(9)(10)(11)

0,00

-0,10-0,08-0,170,450,060,03-0,05-0,080,15-0,08

0,00

0,10-0,01-0,280,240,030,18-0,02-0,010,050,09-0,030,01

0,00

-0,170,00-0,17-0,06-0,080,030,020,54-0,080,10-0,21(12)

0,00

-0,10-0,08-0,170,440,060,03-0,05-0,090,15-0,09

-0,01

0,08-0,02-0,300,230,020,18-0,04-0,030,030,08-0,05-0,01

-0,03

-0,21-0,02-0,21-0,09-0,110,00-0,010,51-0,100,07-0,25(13)

0,05

0,090,05-0,150,110,010,14-0,03-0,02-0,070,26

-0,03

-0,13-0,01-0,090,310,030,170,01-0,110,02-0,09-0,13-0,04

-0,02

-0,280,03-0,080,01-0,02-0,07-0,110,370,010,06-0,01Forskelvedr.Model A:jf.(8)somændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(2)-(1)(+=over-kompen-sation)(3)-(1)(+=over-kompen-sation)(4)-(1)(+=over-kompen-sation)(7)

2.969

5.7785.03813.138-15.964-2.836-8.4194.6563.686-2.909801

15.125

-6.64373334.428-13.016(6)

5

5.5864.76212.826-16.120-3.028-9.6194.3203.482-2.981777

5

-7.91532532.784-13.868-5.101-1.1261.842809(5)

38.225

10.8907.7501.546-12.052-2.74029.7051.5242.678-4.2893.213

-32.647

-18.487-5922.6683.856-97-582.646-5.539-2.609-14.244-13.059-7.665

-28.028

-13.3201.3105.1724.975ForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(4)-(2)(+=ge-vinst)Forskelvedr.Nuværendejf.(5)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model A:jf.(6)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model B:jf.(7)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model B:jf.(9)somændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(14)

0,05

0,090,04-0,150,110,000,13-0,04-0,02-0,070,26

-0,04

-0,14-0,02-0,100,300,020,170,00-0,120,00-0,10-0,14-0,05

-0,05

-0,320,00-0,11-0,02-0,05-0,10-0,140,34-0,020,03-0,04

644Nuværendebeskæf-tigelses-tilskud(skønnetendeligopgørelse)Ændretbeskæf-tigelses-tilskud,Model A:Merudgiftinden forhverlandsdel(jf. Bilag19.1)Ændretbeskæf-tigelses-tilskud,Model B:Merudgiftjf. lands-gennemsnit(jf. Bilag19.2)ForskelNuværendei forholdtilskønnedeudgifterForskelModel A:(Bilag19.1) iforhold tilskønnedeudgifterForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilskønnedeudgifterForskelModel A:(Bilag19.1) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(3)-(2)(+=ge-vinst)ForskelModel B:(Bilag19.2) iforhold tilnuværendebeskæf-tigelses-tilskud(4)-(2)(+=ge-vinst)(9)

81.276

18.5883.396480-3364.35627.2166.73220.844

96.312

14.71210.8602.92822.740-1.920-9006.5645.9769.163-30.309-4.4862.65218.09613.680-1.836-9006.6366.0722.73618.51613.8480,080,18-0,160,21

0,11

0,300,15-0,070,150,080,200,04-0,01-0,110,160,19

0,12

0,180,170,03-0,03(10)(11)

0,00

0,040,140,02-0,010,01-0,11-0,240,07

0,00

-0,18-0,02-0,13-0,100,120,53-0,11-0,11-0,160,100,05(12)

-0,01

0,030,130,01-0,010,01-0,12-0,250,06

0,00

-0,18-0,02-0,13-0,100,110,53-0,11-0,11-0,160,100,05(13)

-0,12

-0,14-0,03-0,010,02-0,07-0,30-0,09-0,14

-0,11

-0,48-0,17-0,06-0,250,040,33-0,15-0,10-0,05-0,06-0,14(8)

76.920

17.7362.832276-5883.88826.6646.14419.968

95.016

14.66410.7762.84422.584Forskelvedr.Model A:jf.(8)somændringi beskat-nings-niveau(-=ge-vinst)procent(2)-(1)(+=over-kompen-sation)(3)-(1)(+=over-kompen-sation)(4)-(1)(+=over-kompen-sation)(7)

4.351

-4.132-11.232-430486-29910.75517.775-8.572

1.252

5.4401.4616.2429.416-5.908-1.4624.7356.960(6)

-5

-4.984-11.796-634234-76710.20317.187-9.448

-44

5.3921.3776.1589.260-5.992-1.4624.6636.8649.079-30.729-4.654(5)

-76.925

-22.720-14.628-910822-4.655-16.46111.043-29.416

-95.060

-9.272-9.3993.314-13.324-4.072-562-1.9018886.427-48.825-18.334Forskelvedr.Model A:jf.(6)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Model B:jf.(7)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procentForskelvedr.Nuværendejf.(5)somændringi beskat-nings-niveau(-=over-kompen-sation)procent(2)

841.500

161.412113.76040.29652.65696.16896.780123.132157.296

1.337.388

50.25674.83291.128162.87680.1725.84462.04092.78494.368456.648166.44097.020474.744180.12097.104475.164180.28878.2524.94468.60498.76078.3364.94468.67698.856

1.432.404

64.92085.60893.972185.460

1.433.700

64.96885.69294.056185.616100.056123.444129.276177.264100.524123.996129.864178.140

918.420

179.148116.59240.57252.068

922.776

180.000117.15640.77652.320(3)(4)

Bilag 18.1

Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle system

0

42.840

66.336

80.007.756

19.045.932

17.616.492

17.682.828

22.118.376

21.515.460

4.435.548

19.088.772

24.020.100

23.407.644

4.931.328

80.007.756

94.086.156

94.086.156

14.078.400

0

-612.456

-602.916

-14.078.400

-4.700.405

-4.258.042

0

-338.693

-359.074

0,00

0,09

0,11

HELE LANDET

HOVEDSTADSOMRÅDET

1084 REGION HOVEDSTADEN

-15.732

2.047.548

98.700

-2.019.501

111.015

14.775.024

14.873.724

12.743.208

12.727.476

Bilag 18.1

Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle system

-0,08

1085 REGION SJÆLLAND

Bilag 18.1

Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle system

-45.588

3.013.440

189.396

-3.121.875

35.373

23.600.328

23.789.724

20.632.476

20.586.888

-0,02

1083 REGION SYDDANMARK

-4.512

11.685.900

-504

Bilag 18.1

Model 1: Model med kompensation for udgifter til forsikrede ledige via det generelle system

18.954.564

10.061.016

10.060.512

11.504.172

1.443.660

18.950.052

22.088.256

22.221.348

3.138.204

133.092

181.728

-3.049.325

-1.629.657

217.459