Talepapir til brug for samråd i ULØ 22. marts 2012 -

samrådsspørgsmål S stillet 29. februar 2012 efter ønske fra

Flemming Damgaard Larsen (V) om realkreditinstitutter-

nes udlånsvirksomhed i landdistrikter og på småøer.

[Det

talte ord gælder]IndledningJeg er blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål:

Spørgsmål S:

I forbindelse med BRFkredits afvisning af at finansiere køb afejendomme på Årø i Lillebælt og realkreditinstitutternes gene-relle tilbageholdenhed med at belåne ejendomme i landdistrik-terne og på småøerne, bedes ministeren redegøre for sin hold-ning til dette problem samt for, hvilke initiativer ministeren viltage over for realkredit- og pengeinstitutterne for at sikre, atder ikke opstår sorte pletter på Danmarkskortet, hvor man, påtrods af en sund privatøkonomi, ikke kan opnå finansiering tilkøb af ejendomme.

Svar:

Der skal ikke være tvivl om, at jeg har forståelse for de rejstebekymringer omkring, at det kan være svært at få finansieretfast ejendom i yderområderne i Danmark.

Det er en problemstilling uden nemme løsninger.Såvel realkreditinstitutter som pengeinstitutter lever af at ydelån. Hvis institutterne i de enkelte tilfælde ikke ønsker at ydelån, vil det derfor som udgangspunkt skyldes, at de vurderer, atrisikoen ved det pågældende udlån er for stor.

Når der kan være problemer med at få belånt fast ejendom iyderområderne, handler det typisk ikke om kreditinstitutternesudlånspolitikker.

Det helt centrale forhold er, at der gennem årtier er sket engradvis ændring i bosætningsmønsteret, hvor folk er flyttet fraland til større byområder.

Det skyldes ikke mindst, at arbejdspladserne i landdistrikterneer forsvundet og er blevet erstattet af nye – og i de fleste til-fælde mere produktive – job i byområderne, men ønske omnærhed til byområdernes forskellige offentlige og private til-bud spiller utvivlsomt også ind.

Resultatet er en mindre og ind i mellem helt manglende efter-spørgsel efter fast ejendom i yderområder. Det er en situation,som kreditinstitutterne er nødt til at tage bestik af, når de vur-derer en ansøgning om et boliglån i et yderområde.

Jeg har for nyligt drøftet problemstillingen om afvisning af låntil yderområder med Realkreditrådet og Realkreditforeningen,bl.a. på baggrund af den offentlige debat der har været. De for-

sikrede mig om, at der tages stilling til hver enkelt lånesag, ogat dette gælder såvel låntagerforhold, som en nødvendig tilste-deværelse af et egentligt ejendomsmarked. Institutterne har op-lyst, at de således ikke på forhånd har udpeget geografiske om-råder eller lånegrænser, som afgør, at der gives afslag på lån.Flere institutter har gjort opmærksom på, at de anvender så-kaldte opmærksomhedsgrænser i forhold til at yde lån, hvor ri-sikoen for tab vurderes at være ekstra stor. Det betyder ikke, atinstitutterne har forbud mod at yde lån, men at institutterne fo-retager en skærpet vurdering af det enkelte låneforhold.

I øvrigt kan jeg i dag oplyse, at BRF-kredit har oplyst over formig, at de vil ændre praksis, så de fremover vil følge densamme linje som de øvrige realkreditinstitutter.

Realkreditforeningerne nævnte desuden, at de har deres størstetabsprocenter på udlån til boliger i yderområderne – ganskesimpelt fordi de i yderområder kan være vanskeligt at finde enkøber til en ejendom, der fraflyttes.

Realkreditforeningerne har endvidere oplyst, at hver enkelt lå-nesag behandles efter følgende:”de gældende offentlige regler for værdiansættelse, samtrealkreditinstitutternes individuelle kreditpolitik og for-retningsmæssige skøn baseret på erfaring for risiko fortab og lokal tilstedeværelse.

Institutterne tager på denne baggrund stilling til, om der ergrundlag for at gå videre med låneansøgningen, herunder meden vurdering af ejendommen, eller for at give et afslag.”

For at få sagen belyst grundigt har jeg bedt om, at Realkredit-institutterne vil fremsende data for deres udlån øer. Jeg harmodtaget data for ejerboliger på 14 tilfældigt udvalgte danskeøer de seneste tre år. Og jeg har medbragt resultaterne til jer idag [omdel vedlagte tabeller].

Øerne er udvalgt af institutterne, så de har en vis geografisk ogstørrelsesmæssig spredning. Der indgår både relativt store øersom Samsø og Fanø og mindre øer som Årø og Femø. Udlåne-ne er opgjort både med og uden sommerhuse.

Overordnet synes jeg tallene understøtter, at derikkefindes så-kaldte ”sorte pletter”, hvor det ikke er muligt at opnå et real-kreditlån.

Tag eksempelvis Årø, som har fået så stor opmærksomhed iden seneste tids debat. På denne lille ø med 163 indbyggeregav realkreditinstitutterne sidste år i alt 24 nye lån for 16 mio.kr. Ses der bort fra sommerhuse, blev der givet 18 nye lån foret beløb på i alt 12 mio. kr. Ultimo 2011 var udlånsmassen påÅrø i alt 38 mio. kr. fordelt på 57 lån.

Et tilsvarende billede gør sig gældende på de øvrige 13 øer.Der er selvfølgelig forskelle i låneomfanget, men selv på heltsmå øer så som Bjørnø og Bågø, som begge har under 40 ind-byggere, har der været nyudlån i de seneste tre år. Tre år, somellers har været præget af finanskrise og en svag økonomi.

Opgørelsen viser også, at nyudlånene ikke kun kan henføres tilet enkelt eller to institutter. På langt de fleste af de 14 øer harmindst tre af de fire realkreditinstitutter været aktive i de sidstetre år.

På den baggrund mener jeg, at vi skal passe på ikke at gøreproblemet for stort i forhold til den faktiske situation for dedanske yderområder, herunder de danske øer. Undersøgelsenviser, at der er betydeligt udlån og nyudlån til de danske yder-områder trods de mere grundlæggende udfordringer i form affaldende befolkningstal og færre arbejdspladser.

Vi har ikke i Danmark tradition for at tvinge private virksom-heder til at kontrahere, det vil i dette tilfælde sige at indgå enlåneaftale. Min holdning er også, at jeg ikke synes, at det ernogen løsning at forsøge at tvinge institutterne til at yde lån,hvis de mener, at risikoen er for stor. Det vil føre til øgede tabog reducere investorernes tillid til realkreditsystemet og dervedgøre realkreditlån dyrere forallelåntagere.

Det danske realkreditsystem er et meget velfungerende system.Det er baseret på en tæt sammenhæng mellem pantets værdi ogde bagvedliggende obligationer. Hvis man bryder denne sam-menhæng, selv i mindre omfang, vil det svække tilliden til sy-stemet.

Jeg vil imidlertid gerne indgå i overvejelser om, hvad vi kangøre for at skabe større interesse for boliger i danske yderom-råder.

Hvis vi kan lykkes med det, vil realkreditten og pengeinstitut-ternefortsatvil have en forretningsmæssig interesse i disseområder.