ULØ, Alm.del - 2011-12 - Bilag 13: Landsforeningen Landsbyerne i Danmark

Formandens/bestyrelsens ÅRSBERETNING.Det er ingen hemmelighed, at ”Landsbyerne i Danmark” frygtede, at kommunalre-formen i 2007, med 98 storkommuner og kun ca. 2000 folkevalgte, ”ville tage livet”af mange af vore landsbysamfund. At den kommunale og politiske centralisering villegøre afstanden mellem borger og politiker faretruende stor og medføre en bølge afskolenedlæggelser, nedlæggelser af børnehaver, foreninger, forsamlingshuse, ar-bejdspladser, hindre bosætning og skabe fraflytning fra land til by.Derfor opfordrede ”Landsbyerne i Danmark”, så snart storkommunerne var enkendsgerning, landsbysamfundene til hurtigst muligt at oprette lokalråd, landsbyråd,beboerforeninger, borgerforeninger osv. Denne gang skulle kommunalreformen ikketage landsbysamfundene på sengen, som det skete med kommunalreformen i 1970,hvor Danmark blev opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder, og hvor mangeskoler, foreninger, forsamlingshuse, nærbutikker og arbejdspladser blev nedlagt henover hovedet på landsbybeboere.

Her fem år efter kommunalreformen i 2007 kan vi med stor tilfredshed konstatere, atopfordringen til at organisere sig er blevet hørt og fulgt. I næsten alle landsbysam-fund er der i dag lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger m. v. Ogorganiseringen har givet landsbysamfundene ny optimisme og fået ildsjælene til atgøre en ekstra indsats for deres lokalsamfund.Det er i lokalsamfundene, vi borgere føler os hjemme, det er her, vi har vores hverdagog identitet. Det er her, vi møder folkeligt fællesskab og har mulighed for medindfly-delse. Og flere og flere kommunalpolitikere støtter i dag vækst og udvikling i stor-kommunens lokalsamfund. Trives lokalsamfundene fungerer storkommunen.

Men i det forløbne år er skolenedlæggelser landet over desværre blevet et af stor-kommunernes spareområder. Omkring 400 små skoler har været med i de kommuna-le sparekataloger. I denne alvorlige situation har landsbysamfundenes organiseringværet guld værd. Forældre og lokalråd har kæmpet og argumenteret så godt og kvali-ficeret, at den ene skolenedlæggelse efter den anden er blevet taget af bordet.I kampen for at støtte landsbyskolernes eksistens henvendte ”Landsbyerne i Dan-mark” sig den 14.. februar 2011 til daværende undervisningsminister Tina Neder-gaard. Vi skrev blandt andet til ministeren:”Siden 2007 har forældres anmeldelsesfrist for oprettelse af en friskole/privatskoleværet 15. august. Men kommunerne kan udskyde kommunens beslutning om ned-læggelse af en folkeskole til 1. marts. Dette har mange kommuner benyttet sig af.Hermed er forældre reelt blevet forhindret i at oprette en friskole/privatskole som af-løser for den nedlagte folkeskole. Det er ”Landsbyerne i Danmarks” klare opfattelse,at den nuværende lovgivning og den kommunale praksis ikke alene er på kant medGrundloven, men også er i strid med danske forældres historiske ret til selv at be-stemme, hvor deres børn skal undervises”.Den 28. februar modtog Landsforeningen svar fra undervisningsminister Tina Neder-gaard. Ministeren skriver blandt andet:”Regeringen valgte i 2006 at fremsætte forslag om ændring af anmeldelsesfristen fornye, frie grundskoler af hensyn til, at kommunerne skulle have bedre mulighed for atplanlægge skolestrukturen. Hensigten var ikke at udelukke forældre fra at oprette friegrundskoler. Forældre har fortsat en grundlovssikret ret til at vælge et alternativ tilfolkeskolen. Anmeldelsesfristen betyder blot, at arbejdet med at starte en ny skolemed statstilskud skal i gang på et tidligere tidspunkt. Skoler, som ikke ønsker statstil-skud, skal dog først anmeldes ved skolens opstart”.Det er fortsat ”Landsbyerne i Danmarks” opfattelse, at det ikke er rimeligt, at anmel-delsesfristen for oprettelse af en friskole er 15. august, når en kommunalbestyrelsekan vente med at beslutte en folkeskole nedlagt til efterfølgende 1. marts. Det er vo-res klare opfattelse, at denne lov er med til at hindre friskoler i at opstå.

Det blev et meget venligt og positivt møde. Et af de emner, vi drøftede med BertelHaarder, var by- og landzoneloven (planloven). Vi understregede over for ministeren,at by- og landzoneloven i snart 40 år reelt har hindret landsbysamfundene i vækst,udvikling og tusinder af nye arbejdspladser.By- og landzoneloven blev som bekendt vedtaget sammen med kommunalreformen i1970. Danmark blev opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonenvar kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Bosætning og andre erhverv, f. eks.håndværk og småindustri, skulle være i byerne, i byzonen.Den politiske opfattelse dengang var, at velfærdssamfundet kun kunne etableres i by-samfund, hvor folk boede tæt. Ikke på landet med en spredt bebyggelse. Borgere pålandet, der ikke var tilknyttet landbrug, skovbrug og fiskeri, skulle derfor, hvis deville have del i velfærdssamfundet, flytte ind til byen.Men sådan er det heldigvis ikke gået. Landbefolkningen er blevet boende på landet.Her til kommer, at en undersøgelse har vist, at 15 procent af byboerne har en drømom at flytte på landet. De ønsker at leve en ”blødere velfærdstilværelse” i rolige ogoverskuelige omgivelser, med dyrehold og natur, foreningsliv, medbestemmelse, etfolkeligt fællesskab, børnepasning, skole m. m.

Et andet tema, vi drøftede med Bertel Haarder, var de mange ruiner og tomme land-brugsbygninger, der i dag er i vore landsbyer og landdistrikter. Der er tale om mereend 6.000 forladte boliger/ruiner og over 100.000 overflødiggjorte landbrugsbygnin-ger. Folketinget har for 2010 bevilliget 150 millioner kroner til fjernelse af de mestfaldefærdige bygninger/ruiner. For 2011 er der afsat 100 millioner kroner.Det er kommunerne, der har ansvaret for den praktiske opgave og for dialogen medejerne af de mange ruiner. Det er også kommunerne, der på de tomme grunde efter-følgende kan give en byggetilladelse til en bolig, en ferielejlighed eller til en hånd-værksvirksomhed. Et passende slogan kunne være: Riv ned og byg nyt.Fjernes ruinerne af et nedbrydningsfirma, frem for at blive kørt på en kontrolleret los-seplads, kan mange af materialerne genbruges, og nedrivningsprisen kan stærkt redu-ceres.

Vi fortalte også ministeren, at Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocen-ter. Årsagen er, at det er for dyrt for iværksættere at etablere sig i byen, og på landeter det ikke tilladt. I byen skal man først have familien boende i et parcelhus, så købeen industrigrund af kommunen, bygge en hal, etablere maskiner og inventar osv. Vier nu oppe på udgifter, der nærmer sig de tre millioner kroner, og de fleste iværksæt-tere må opgive at blive selvstændig, eller banken har sagt fra.Anderledes på landet. Her kan familien bo tæt på virksomheden, f. eks. i et tidligerehusmandsbrug. De tomme landbrugsbygninger kan give en økonomisk overkommeligstart, og iværksætteren kan stille og roligt bygge sin virksom op. Men får iværksætte-ren brug for mere plads og ønsker at udvide, begynder problemerne.Også andre landsbyemner blev positivt drøftet med landsbyernes minister, f. eks. un-ge på landets muligheder for at få en uddannelse. Indenrigsministeren lovede sammenmed sine embedsmænd, at se på de mange hindringer, der beviseligt er for at få merebosætning, flere arbejdspladser og mere turisme til vore landsbyer og landdistrikter.

Imens fortsætter ”Landsbyerne i Danmark” kampen for at hjælpe iværksættere, hånd-værk og småindustri, der er kommet i klemme i den restriktive planlov.Her sidst hjælper vi en lille anlægsgartner på Fyn, der har fået følgende skrivelse frakommunen:”Der meddeles hermed afslag efter planlovens paragraf 35 til opførelse af den ansøg-te hal. Som følge af afslaget, bedes du ophøre med erhverv på ejendommen og ryddeejendommen for køretøjer og andet materiel samt diverse materialer, der anvendes iforbindelse med erhvervet.Ophør med erhvervet samt fjernelse af det udendørs oplag skal ske senest den 1. maj2011. Overholdes fristen ikke, vil der blive varslet påbud om lovliggørelse”.Og kommunen skriver videre:”Ejendommen ligger i det åbne land i landzonen, hvor etablering af nye erhverv ogopførelse af bebyggelse hertil er i strid med planlovens planlægningsmæssige formålog hensynene bag planlovens landzonebestemmelser. Etablering af nye erhvervsvirk-somheder, der ikke har tilknytning til jordbruget, henvises som hovedregel til plan-lagte områder i byzone”.”Landsbyerne i Danmark” har, i indsatsen for at hjælpe anlægsgartneren, rejst sagenover for kommunens borgmester og formanden for teknik- og miljøudvalget. Et posi-tivt møde er blevet afholdt. Flere Folketingsmedlemmer er ligeledes inddraget i denkonkrete sag, og pressen har udførligt fortalt om anlægsgartnerens kamp for at behol-de og udvide sin virksomhed, der har to medarbejdere ansat.

Vi har i mange år arbejdet hårdt på at bevare vore forsamlingshuse. Den 12. juni 2007henvendte vi os - på vegne af en arbejdsgruppe bestående af ”Landsforeningen Dan-ske Forsamlingshuse”, ”Fynske Forsamlingshuse”, ”Landsbyerne i Danmark”, kom-munerne, Syddansk Universitet, Lasse og Mathilde (den folkelige kultur) med flere -til kulturminister Brian Mikkelsen. Arbejdsgruppen havde til mødet med kulturmini-steren udarbejdet en rapport: ”Dansen om de danske Forsamlingshuse”.Den 13. sept. 2007 mødtes arbejdsgruppen med Brian Mikkelsen i kulturministeriet.Arbejdsgruppen foreslog kulturministeren, at der blev afsat en statslig pulje, hvor deøkonomisk nødstedte forsamlingshuse kunne søge rente- og afdragsfrie lån. Ligeledesforeslog arbejdsgruppen afsat en pulje til støtte til kulturelle arrangementer og til ud-arbejdelse af en forsamlingshusredegørelse. Det blev aftalt at holde et nyt møde.Den 28. maj 2008 bevilligede kulturminister Brian Mikkelsen to hundrede tusindekroner til udarbejdelse af en forsamlingshusredegørelse, der ”kan sætte fokus på for-samlingshusenes traditioner, udfordringer og muligheder”. Arkivar Johnny Wøllekær,Odense Stadsarkiv og institutleder Johannes Nørregaard Frandsen, Syddansk Univer-sitet påtog sig opgaven at udarbejde forsamlingshusredegørelsen. Redegørelsen hartrukket i langdrag, men skulle være klar inden sommerferien.Den 27. februar 2009 mødtes arbejdsgruppen i kulturministeriet med den nyudnævntekulturminister Carina Christensen. Arbejdsgruppen bragte igen forsamlingshusenesrenoveringssituation på bordet. Desværre lykkedes det ikke for kulturministeren at fåforsamlingshusene med i den 1,5 milliard store renoveringspakke. Carina Christensenopfordrede arbejdsgruppen til at holde et møde med Kommunernes Landsforeningom forsamlingshusenes fremtid. KL har svaret positivt, og en mødedato vil blive af-talt, når forsamlingshusredegørelsen er færdig.

”Landsbyerne i Danmark” og ”Danske Forsamlingshuse” har efterfølgende henvendtsig til Folketingets politiske partier. De to Landsforeninger skriver blandt andet ihenvendelsen:”De danske forsamlingshuse er en af vore nationale stoltheder, og Danmark kaldesmed rette for forsamlingshusenes og foreningernes land. Forsamlingshusene er rundetaf det nye demokrati, der voksede frem i 1800-tallets slutning, og forsamlingshuseneblev rygraden i andelsbevægelsen, nærdemokratiet, foreningslivet og det folkeligefællesskab. Forsamlingshusene har siden været landsbysamfundenes uundværligemødested og har dannet rammen om lokalsamfundets mange folkelige aktiviteter.

På landsplan har der i Danmark været ca. 1700 forsamlingshuse. I dag nærmer vi os1250 eksisterende forsamlingshuse. Forsamlingshusbestyrelserne har i alle årene gjorten enestående frivillig indsats for at vedligeholde de gamle huse og skabe aktiviteter.Men vore ofte over hundrede år gamle forsamlingshuse har som nævnt store økono-miske problemer i forbindelse med nødvendige renoveringer.Hvert fjerde af vore forsamlingshuse må dreje nøglen inden for de kommende år, hvisder ikke kommer økonomisk hjælp. ”Danske Forsamlingshuse” og ”Landsbyerne iDanmark” skal derfor foreslå, at forsamlingshusene kommer på finansloven og med iden kulturelle kanon”.

Hurtigt bredbåndsnet er lige så vigtigt for vækst og udvikling på landet som el, vandog kloakering. Uden hurtigt bredbåndsnet ingen bosætning med hjemmearbejdsplad-ser, ingen virksomheder og ingen moderne turisme. Derfor har ”Landsbyerne i Dan-mark” i flere år opfordret ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, HelgeSander til at udvirke, at alle på landet får hurtigt bredbåndsnet. Landsforeningen harsamtidig bedt om et møde med Videnskabsministeren.Mødet blev aftalt til den 23. februar 2010 i ministeriet. Delegationen var: Østkraft,Syd Energi, Energi Midt, brancheorganisationen Dansk Energi, Syddansk Universi-tet, Sammenslutningen af Danske Småøer, ”Landdistrikternes Fællesråd”, ”Lands-sammenslutningen af Landsbysamfund” og ”Landsbyerne i Danmark”. Ud over treembedsmænd fra ministeriet havde Helge Sander inviteret formanden for Høj-hastighedskomissionen, Erik Bonnerup med til mødet.Den 23. februar 2010 foretog statsminister Lars Løkke Rasmussen imidlertid en mi-nisterrokade. Den nye minister for videnskab, teknologi og udvikling hed nu Charlot-te Sahl-Madsen. Heldigvis inviterede den nye videnskabsminister hurtigt delegatio-nen til møde i ministeriet. Mødet blev aftalt til den 16. juni 2010. Vi var godt forbe-redt, og målet var klart: Hurtigt bredbåndsnet til alle på landet. Desværre havde Høj-hastighedskommissionen netop barslet med hurtigt bredbåndsnet til kun 80 procent.

Videnskabsministeren var yderst imødekommende og støttede vores ønske om hurtigtbredbåndsnet til alle. Men ministeren mente ikke, det var muligt at få de sidste medfør 2020. Vi argumenterede imidlertid for et ”helt Danmark” før år 2020. Kun hvorder er hurtigt bredbåndsnet vil der i fremtiden ske bosætning og udvikling. Vi pegedeogså, at landsbysamfundene skulle have del fremtidens telemedicin, fjernundervis-ning, digital ældrepleje m. v.

Med kommunalreformen i 2007 blev statens tilskud til den kollektive bustrafik delt ito puljer. Regionerne fik ca. 800 millioner kroner til den regionale buskørsel, ogkommunerne fik ca. 8oo millioner kroner i ekstra bloktilskud til den kommunale bus-kørsel.Regionerne skulle køre bustrafikken mellem kommunerne, og kommunerne skulledrive den kollektive bustrafik inden for kommunegrænserne. Der var altså medkommunalreformen ikke kommet flere offentlige kroner til den kollektive bustrafik,men der var blevet to driftsherrer, regionerne og kommunerne. Med sådan en kon-struktion frygtede vi for den kollektive trafik på landet. Vi skrev derfor følgende tilFolketingets politiske partier:”Passagertallet er i de sidste 5 år faldet med mere end 9 procent. Samtidig er til-skudsbehovet fra regioner og kommuner til den kollektive bustrafik i de seneste årsteget med mere end 20 procent. Det er en god samfundsinvestering at satse på denkollektive trafik. Det gavner miljøet, der kører færre privatbiler på vejene, og vimindsker behovet for investeringer i infrastruktur.Er der ikke kollektiv bustrafik på landet kan borgere uden bil, f. eks. pendlere og æl-dre medborgere, ikke blive boende eller bosætte sig. Det samme gælder for familiermed uddannelsessøgende unge, hvilket vil ramme vore mindre landgymnasier. Lige-ledes vil virksomheder og arbejdspladser på landet blive ramt”.”Landsbyerne i Danmark” har i flere år råbt vagt i gevær over for en sådan negativudvikling. Vi har skrevet flere læserbreve, og vi har under overskriften: ”Bustrafik-ken må på den nationale dagsorden” henvendt os til Folketingets politiske partier.Men uden resultat. ”Landsbyerne i Danmark” er derfor af den opfattelse, at den del afkommunalreformen, der vedrører bustrafikken, må tages op til revision. Kommuner-ne er gode til at køre skolekørsel og telekørsel, men for små til at køre kollektiv bus-trafik, også inden for kommunegrænserne.

”Årets Landsby” er Landsforeningens kronjuvel. Konkurrencen har været afholdt 16gange. De 16 vindere er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge,Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup og (i 2009) Janderup,Horslunde.Temaet for 2010 var:”Der folkelige engagements betydning for vækst, udvikling og trivsel i landdistrikter-ne”.26 landsbyer deltog i konkurrencen. Dommerkomiteen - der bestod af fhv. inden-rigsminister Britta Schall Holberg, Roskildes borgmester Lindor Nielsen, viceborg-mester i Tønder Peter Christensen, næstformand i LID Hans Christensen og fhv. be-styrelsesmedlem i LID Ole Lindholdt - holdt møde på Karoline, Middelfart den 10.maj.Dommerne havde en svær afgørelse. De deltagende landsbysamfund var meget kvali-ficerede, men der skulle findes en vinder. Det blev Horslunde på Lolland. Begrundel-sen lød:”Horslunde har som tidligere ”hovedstad” i Ravnsborg Kommune gennem folkeligtengagement og sammenhold formået at bevare: dagplejelegestue, børnehave, folke-skolen, en privatskole, en ungdomsklub, sportshal, idrætsanlæg, skoletandlæge, bibli-otek, ældrecenter, busterminal, musikskole, lægehus, apotekerudsalg, postbutik, pen-geinstitut, superbrugs, købmand, benzinanlæg, bager, vaskeri, frisør, galleri osv.Horslunde er også Energilandsby. Der er i dag ansat en projektmedarbejder, og pro-jektet har et budget på 10 millioner kroner”.Den 13. juni festede hele Horslunde. Flagene var hejst og hallen var fyldt med stolteborgere. Dommerkomiteens formand Britta Schall Holberg holdt begrundelsestalenog undertegnede overrakte, traditionen tro, flisen med indskriften ”Horslunde ÅretsLandsby 2010”Temaet for ”Årets Landsby 2011 er:”Fællesskabets og frivillighedens betydning for et landsbysamfunds overlevelse”.Deadline er 1. sept. 2011 – gerne på mail:carsten.abild@regionsyddanmark,dkellerpå adressen: Carsten Abild, Strandvejen 50, 5450 Otterup ”Årets Landsby 2011.

ugebladene. Foreningens indlæg bliver altid godt behandlet og vores synlighed bevir-ker også, at vi ofte bliver kontaktet af journalister, når landsbyemner er på tapetet.Og vi har løbende taget temaer op, f. eks. opfordret landkommuner til at blive fri-kommune - sætte ”stærekasser” op i landsbyerne for at dæmpe farten - gøre det lov-ligt for 15-årige at køre på knallert, så unge på landet kan få en uddannelse - advaretmod en fri lukkelov, så de små butikker kan eksistere osv. Og vi har i det forgangneår skrevet ca. 15 debatindlæg om forskellige landsbyemner. F. eks. ”Der er en fremtidpå landet”, ”Forsamlingshusene på Finansloven”, ”Massakren på små skoler”, ”Akti-ve forældre redder landsbysamfundene”, ”En landsbyminister søges”, ”Nærdemokra-tiet frem for fuldtidspolitiker”, ”Knallertkørekort til 15-årige”, ”Giv en byggetilladel-se”, ”Hurtigt bredbånd til alle”, ”Håndværksmestre gjorde oprør”, Fyrre svære år forlandsbysamfundene”, ”Ruiner og tomme bygninger skaber vækst”, ”Henvendelse tilBertel Haarder”, Iværksættere kan redde landsbysamfundene”.For at holde Folketingspolitikerne orienteret om ”livet på landet”, har vi løbendesendt skrivelser til Folketingets politiske partier og til fagministre.

Foreningens hjemmeside (www.landsbyerne-i-danmark.dk) besøges flittigt, og jegvil gerne sige en stor tak til Torben Jørgensen for hans store arbejde med at holdehjemmesiden spændende og aktuel. Landet over er der som nævnt afholdt flerelandsbykonferencer, hvor vi prøver at være repræsenteret.Vi har i bestyrelsen været ude til store og små landsbymøder, og det er sammenlagtfor bestyrelsen blevet til en lille snes foredrag. Vi har holdt fire ordinære bestyrel-sesmøder, hvor de enkelte bestyrelsesmedlemmer har deltaget og ivrigt debatteret.En stor tak til medlemmerne, bestyrelsen og til dommerkomiteen (”Årets Landsby”)for jeres store interesse og indsats for Danmarks mange landsbyer og landdistrikter.