Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12
ULØ Alm.del Bilag 124
Offentligt
Bornholm er ved at blive affolket. Da vi flyttede hertil fra Københavni 1970 var indbyggertallet 48.000 - i dag er det på lidt over 42.000.Vi var godt klar over, at der var vanskeligheder forbundet med at bopå en ø. Første øjenåbner kom, da vi ville en tur i teatret i Rønne. Viboede i Hasle – uden bil. Der er 11 km. Vi tog bussen til Rønne ogkonstaterede, at den kostede mere end sporvognen i København.Teaterbilletten var også dyrere, men det virkelige chok var, at densidste bus til Hasle for længst var gået, da teaterstykket var slut.Det betød taxa hjem. Prisen for den aften havde strakt til mindst 3teaterture i København.Den slags oplevelser er der masser af, og det ved man godt, nårman slår sig ned i udkanten af landet, men hvorfor så gøre detvanskeligere for beboerne at leve de steder? Hvorfor ikke lytte tildem og lette dagligdagen – for det er vel ikke meningen, at vi alleskal flytte til København eller Århus?I vores oplæg har vi nævnt nogle af de ting, der gør det besværligt -irriterende for os - og det der gør at tilflyttere vælger Bornholm fra.1.Mobildækningen er så dårlig, at vi må gå udenfor for at benytte den.Det har følgevirkninger: vi kan ikke smsse, ikke bare fordi vi ergamle og dumme, men hvem gider sidde i haven i snevejr og trykkepå taster? Hvem gider smsse til os, når vi ikke kan modtage det?Smarte apps kender vi ikke til, og den lynhurtige kommunikationkan vi heller ikke bruge.Internet? Bredbånd? Ja det er så vores mulighed, og så viser detsig, at hastigheden er så langsom, at systemet bliver uanvendeligt,hvis man har computeren som hjemmearbejdsplads og skal sendefx tegninger eller filmPostvæsnet så? Ja, det er en farce i sig selv, som FT vel kunindirekte kan gøre noget ved. Hvis bredbånd ikke kan komme ud til
1
alle i superkvalitet og posten ikke kan komme ud til kunderne,burde FT inddrage virksomhedernes koncessioner.2.Noget tilsvarende kunne man sige om DR.Radiokanaler, der skulle være tilgængelige for alle danske bliver nulagt på DAB kanaler, der er vanskelige at modtage.Klassisk musik bliver nærmest udfaset af sendefladerne. En tingder undrer os er det manglende samarbejde mellem DanmarksNationalscene og DR. De to institutioner kunne nemt beggeprofitere af et sådant samarbejde, og det kunne alleudkantsdanskere, der jo ikke lige kan komme i teatret i København,i hvert fald. Vi har ikke spor imod at betale til nationalscenen, vi vilbare gerne have lidt ud af det også. Vi har heller ikke noget imod atbetale til DR – men ikke for at se amerikanske pop-serier, X-faktorprogrammer eller høre overfladisk plastikmusik.3.Så er vi tilbage ved vandforsyningen.Vi flyttede ind på gården i 1972, så vi har længe levet med denbrønd. Vi har været løbet tør for vand om sommeren, og det harværet frosset om vinteren, så derfor har vi med jævne mellemrumog helt fra start prøvet om det ikke kunne lade sig gøre at få lagtvandværksvand ind.På det sidste har det udviklet sig til en hel sløjfe – som Carsten harværet inde på – det skal tilføjes, at vi skal betale statsafgift, når vipumper eget brøndvand ud i egne haner – her er vi dog fritaget formoms!En kuriøs sløjfe blev bundet, da løsningen på naboens forurening afvores brønd med sprøjtemidler – på vores grund – skulle løses vedvores køb af et stykke jord omkring brønden – et køb der alene i
2
landmåleromkostninger og tinglysning ville komme op på kr.20.000.FT beskæftiger sig en hel del med vandmiljø, offentlig vandforsyningog sprøjtning – var det ikke muligt at lukke hullet omkring deprivate brønde og sørge for sprøjtefri zoner ved dem på lige fod medde regler, der gælder ved offentlige boringer?
3