1. marts 2012Først og fremmest vil bestyrelsen i Bornholms Passagerforening takke for mulighe-den for at give nogle af vores synspunkter til kende over for Folketingets Udvalg forLanddistrikter og Øer og samtidig byde udvalget velkommen til vores dejlige ø.Foreningen blev oprettet i 1985 og har lige knap 900 medlemmer.Vores fremmeste opgave er at arbejde for lige vilkår med det øvrige land for al kol-lektiv transport både til og fra Bornholm samt på Bornholm. Transporten over vandmå ikke koste mere end transporten over land, mener vi, og det eksempel, vi har fåetlagt i jeres mappe, viser med al tydelighed, at sådan er det ikke nu. Afstanden fraOdense til København svarer nogenlunde til afstand fra Rønne til København. Beggesteder skal passeres en bro. Derfor er det næsten alene færgeprisen, som gør, at detkoster over 3 gange så meget for den bornholmske familie at rejse til Hovedstaden,som det koster for familien fra Odense. Det er en barriere, som er afgørende for bo-sætning på Bornholm; og det gælder vel at mærke såvel almindelige passagerer,pendlere, som turister og fragterhvervet.Staten kommer til at betale over 1,2 mia.kr. i den nuværende kontraktperiode for densamfundsbegrundede færgebetjening. Statens tilskud har aldrig været større, men erdet undersøgt ordentligt, om pengene også gives rigtigt ud? Det tror vi ganske enkeltikke på at de gør.Er de valgte transportløsninger de rigtige, anvendes den rigtige tonnage, er det for-nuftigt at blande gods og passagerer, når man derved får en sejlplan i lavsæsonen,som passagerer og turister synes er nærmest håbløs. Vi har netop i dag fået tal fraTrafikstyrelsen, som viser, at dagens sidste afgang ud af Rønne til Ystad visse dagekun sejler med 2% af de 1.400 personer, der kan sejles med. Er det rigtigt at sende enbrændstofslugende hurtigfærge af sted på et tidspunkt, hvor passagererne ikke harbrug for en afgang, fordi der skal sejles gods. Er det ikke alt for dyrt at sende godsmed en hurtigfærge. Skulle f.eks. fly tænkes ind i en samlet transportløsning. Det er ihvert fald ønskeligt, at der spændes et sikkerhedsnet ud under flytransporten … ogdet er ikke nødvendigvis det samme som statsstøtte. Hvorfor holder man stædigt fast ikatamaranfærger af aluminium, når alle andre kommercielle rederier i Østersøen – ogandre steder – i stedet anvender den konventionelle superfærgeteknik, som kan sejle i

al slags vejr og isfyldte farvande? Aluminiumsfærgen må alt for ofte aflyses og er-stattes af en gammel konventionel færge, Povl Anker.Vi kender godt svaret. Det er for at spare her og nu, men ikke i længden. Når kon-traktperioderne er så korte, som de er, vægter tonnagekøb alt for meget, og gør sta-tens tilskud alt for højt i forhold til, hvad vi reelt får af færgedrift. Et forslag kan væ-re, at staten ejer tonnagen og f.eks. kun udliciterer driften. Og hvor er miljøet for re-sten blevet af de seneste 10 år.Især efter udliciteringen begyndte i 2005 er færgeforligene blevet kludetæpper, hvorman bare syr en ny lap på, hvis der mangler noget et sted, fordi man tilfældigvis spa-rede noget et andet sted. Hvorfor sejler man f.eks. med 50 afgange i højsæsonen, somikke bruges, fordi de ankommer kl. halv to om natten? Det er nærmest umuligt at fådem flyttet til tidspunkter, hvor de kan gøre mere gavn, fordi kontrakten er så uflek-sibel. Er det hensigtsmæssigt at indgå en kontrakt, som ikke kan ændres i hele kon-traktperioden?Ystad er ikke vores endestation, og transporten mellem Ystad og København skal og-så indgå i en samlet transportløsning. Det samme skal den kollektive transport på sel-ve Bornholm.Transporten via Sverige er underlagt flere end 70 restriktioner. Bornholmerne børvære underkastet dansk lovgivning, når de rejser fra et sted i Danmark, nemlig Born-holm, til et andet sted i Danmark.Det er helt klart at næsten alle, der rejser via Sverige bryder en eller flere af de godt70 restriktioner. Tænk f.eks. på at det ikke er tilladt at medtage et glas Kodimagnyleruden at man først har været på apoteket og fået udstedt et såkaldt pillepas. Man harfra politisk side forsøgt at ændre på de mange restriktioner i snart 15 år, men lempel-serne er næsten ikke til at få øje på. Det burde være tænkt ind i ændringen af natfær-gen fra Rønne til Køge til en næsten ubrugelig dagfærge.Ud-pendlerne udgør den største samlede indtægtsgruppe for Bornholm. Gruppen ud-gør ca. 1.200 personer. Planlægning og fordeling af hjemmetiden i relation til ar-bejdstiden er vanskeliggjort over det seneste årstid. Her må igen nævnes sejlplanenog nedlæggelsen af natfærgen. Flypriserne har også været for høje, og siden 1/1 2012har 3 medlemmer i vores Pendlergruppe besluttet at stoppe med pendling af dengrund. 2 flytter fra øen, når de får solgt deres hus. Den 3. stiller sig op i arbejdsløs-hedskøen.Det er efter vores opfattelse yderst nødvendigt, at muligheden for at pendle til job påSjælland er et alternativ til job på Bornholm. Pendlermulighederne skal derfor styrkes

i forhold til i dag. Og en ligestilling til andre pendlere, som har job i Hovedstaden børindtænkes i en løsning.Bornholm er den eneste kommune i Danmark, hvor det er nødvendigt, at »distance-pendle«, bare for at arbejde i nærmeste nabokommune i samme Region.

Med ”di-

stance-pendling” menes, at det er nødvendigt, at pendle med fly, hvis man alene

bor på Bornholm og har dagligt arbejde i nabokommunen (fx har familie med

børn, hvor daglig tilstedeværelse i hjemmet er nødvendig) eller hvor der for at vare-

tage vedvarende jobbet er nødvendigt at overnatte i nærheden af arbejdsgivere, for

at kunne opfylde dennes forventninger til arbejdets udførsel.

Flytransporten er eneste mulighed for at tage frem og tilbage samme dag. Transport-prisen bør være særlig lav for sådanne pendlere og være uafhængig af transportfor-men. I dag er det næsten alle, der har overnatninger i København. Derfor bør alle ud-gifter i forbindelse med nødvendig overnatning i København være fradragsberettige-de. Et særligt skattefradrag eller et statsligt og skattefrit fast pendlertilskud pr. ude-arbejdsdag. Sådanne ordninger bør tage udgangspunkt i, hvad indtægten ville være,hvis pendleren i stedet havde tilsvarende ansættelse på Bornholm.Det er typisk de højere uddannede, som pendler, og det er – medmindre der flyttesstatslige arbejdspladser eller f.eks. uddannelsesinstitutioner til øen – næppe sandsyn-ligt, at der kommer flere sådanne arbejdspladser på Bornholm. En nærliggende tankeville i så fald være at flytte humanistiske universitetsuddannelser til Bornholm. Tænk,hvor relevant det ville være at læse arkæologi på Bornholm.Bornholm er det sted i Danmark, som har den laveste pendlingsprocent. Det indikererat Bornholm med de givne muligheder ikke selv vil kunne løse udfordringen.Til slut vil jeg lige berøre pendling på selve Bornholm. Den kollektive busdrift påBornholm har det seneste par år gennemgået en yderst tiltrængt og positiv fornyelseaf rutestrukturen. Desværre er prisniveauet for at benytte den offentlige transport altfor højt i forhold til at benytte egen bil.Men før vi får gennemanalyseret det samlede behov for transport fra, til og på Born-holm, og her taler jeg om behovene for alle interesseområder, får vi aldrig en trans-port, som vil gavne Bornholms udvikling under ét. Hvad der gavner samfundet påBornholm under ét, gavner også mulighederne for at få nye tilflyttere.Afvandringen fra Bornholm har både antalsmæssigt og relativt nået et niveau, sombør få alle røde signallamper til at blinke. Sørg for en samlet transportløsning med derette muligheder. Hvis ikke det sker meget snart, står staten tilbage med en forpligtel-se over for, at Bornholm ender som et museum om relativt få år… og det er efter si-gende meget dyrt at drive et museum.