Overvejelser omkring en udligningsreform for færgedriften til småøerne.I forlængelse af Ø-sammenslutningens møde med Udvalget for Småøer, hvor vi drøftede en evt.udlignings-reform for færgeområdet, skal vi hermed fremkomme med følgende betragtninger.

Færgestøtte før kommunalreformen

Med kommunesammenlægningen blev færgerne til de danske småøer et kommunalt anliggende ogsamtidig blev den hidtidige driftsstøtte, hvor staten ydede 1/3, amterne 1/3 og kommunerne 1/3erstattet af et generelt bloktilskud – det såkaldte § 20 tilskud.Den årlige statsligedriftsstøtteblev før kommunalreformen afsat som et fast beløb på Finanslovenog reguleredes med forbrugerprisindekset for transport. For hver enkelt færgerute blev beregnet etmaksimumsbeløb, som den statslige støtte ikke kunne overstige.Maksimumbeløbet blev fordelt efter en nøgle. Fordelingen blev vægtet efter følgende objektivekriterier:Sejllængde................................................................. 5/10Antal ha landbrugsjord i drift.................................... 3/10Antal personer i erhvervsaktive aldersgrupper......... 1/10Øens samlede indbyggertal....................................... 1/10Ydelsesstøtteordningenvar inden kommunalreformen udformet som en lovbunden udgift, hvor stat,amter og kommuner hver finansierede en tredjedel af ydelsen på lån til investeringer i færger ogfærgelejer.

Færgestøtte efter kommunalreformen.

Med kommunalreformen blev færgedriften til småøerne et kommunalt ansvar og tilskuddet tilfærgedrift til småøerne ydes som et generelt tilskud (det såkaldte § 20 tilskud). Driftstilskuddet erberegnet med baggrund i den tidligere færgestøtteordning. Dertil kommer statens uddannelsesstøttetil unge på mindre øer (et meget lille beløb) samt en andel af puljen til vanskeligt stilledekommuner, der blev ydet til vanskeligt stillede kommuner begrundet i deres særlige ø-udgifter (ettilskud, der gives til 6 kommuner og som særskilt opgøres i oversigten over § 20-tilskuddet).Ydelsesstøtteordningen blev erstattet af en investeringsordning. Tilskuddet giver ø-kommunermulighed for at spare op til kommende investeringer i færger. For kommuner, som for nylig harinvesteret i ny færge og har optaget store lån i forbindelse hermed, bidrager investeringstilskud tilbetaling af disse lån.

Overvejelser omkring en reform af færgestøtten.

Såfremt Folketinget ønsker at gennemføre en reform af tilskuddet til færgedriften til småøerne,mener Sammenslutningen af Danske Småøer, at i al fald følgende faktorer skal indgå i en sådanreform:---Faktuelle data for hver ø og hver færgerute.Det nuværende serviceniveau (f.eks. over en 5-årig periode)Den nuværende kommunale færgeøkonomi skal afdækkes, der skal fremskaffes realistiskeog gennemskuelige færgeregnskaber fra kommunerne. Det vil også give mulighed for atundersøge om intentionerne omkring delingen af udgifter mellem stat (2/3) og kommuner(1/3) er gældende.Et fælles småøernes færgesekretariat, som anbefalet i Indenrigs- og Sundhedsministerensfærgerapport af 2011En øremærkning af færgestøttenEn tilbagevenden til ydelsesstøtten i forbindelse med ombygninger og anskaffelser, såledesat man ikke kommer ud for, at kommunerne har ’glemt’ at spare op til en ny færge, kajanlægeller lign. og derved lader øboerne i stikken.

Færgerne er øernes livline, og et godt serviceniveau med en god sejlplan og et rimeligt prisniveau ernogle af de vigtigste parametre for at opretholde helårsbeboede samfund og tiltrække nye beboeretil småøerne.Derfor må det forudses, at man i forbindelse med en udligningsreform er nødt til at tilføre ekstramidler til færgedriften, idet vi ikke umiddelbart kan pege på øer, der har en ’for god’ færgeservice.

Bilag vedlagt:

- Brev fra Indenrigs- og Socialministeriet med ”Orientering om sammensætning af tilskud tilkommuner med tilhørende øer”- Oversigt over ”Sammensætning af Ø-tilskuddet for 2012 efter § 20 i lov om kommunaludligning og generelle tilskud”.