Udvalget for Forretningsordenen 2011-12
UFO Alm.del Bilag 18
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Dok.:
2. december 2011290396
UDKAST TIL TALE
Samråd i Udvalget for Forretningsordenen om spørgsmål 1 om PET-
Kommissionens beretning - 7. december 2011
Samrådsspørgsmål A:
”Underet kommende samråd ønskes en uddybning af svaret på spørgsmålnr. 1 vedrørende PET-kommissionens beretning.”[Indledning]
1.
Indledningsvist vil jeg gerne takke udvalget for invitationen til at kom-me her i dag og uddybe et skriftligt svar, som jeg tidligere har afgivet omet af de kritikpunkter, der var rejst i udvalgets 2. udkast til beretning omPET-kommissionens beretning.På sin vis er det en lidt ejendommelig situation at befinde sig i som ju-stitsminister – at blive inddraget i Folketingets overvejelser om, hvordantinget skal reagere på resultatet af en undersøgelseskommission, der harhaft til opgave at undersøge bl.a. Justitsministeriet.
Det ligger selvfølgelig i den procedure, der er fastsat i forretningsordenenfor Folketingets opfølgning på beretninger fra en undersøgelseskommissi-on, at en minister i visse tilfælde skal have mulighed for at kommentereudvalgets kritikpunkter. Hvis Udvalget for Forretningsordenen såledesovervejer at søge et ministeransvar gjort gældende, skal vedkommendeSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
minister – altså den minister, hvis forhold undersøges – have lejlighed tilat redegøre nærmere for sine synspunkter i et møde med udvalget.
Men det er jo ikke den situation, der er tale om i dag. PET-kommissionensberetning vedrører som bekendt ikke min tid som justitsminister.
Baggrunden for, at jeg er i samråd i dag, er derimod, at udvalget ønsker enuddybning af den besvarelse, som jeg tidligere har afgivet. Og det vil jegnaturligvis gerne være behjælpelig med.
Men det siger selv, at det ikke ligger naturligt i min rolle at give råd om,hvilke reaktioner PET-kommissionens beretning bør give Folketinget an-ledning til.
Særligt som justitsminister bør jeg være overordentlig tilbageholdendemed at udtale mig, eftersom PET-kommissionen – som nævnt – bl.a. harundersøgt Justitsministeriets rolle. Min besvarelse i dag vil derfor – i lig-hed med min skriftlige besvarelse af spørgsmål 1 – tage udgangspunkt i,hvad PET-kommissionen er kommet frem til om det rejste spørgsmål.
[Udvalgets spørgsmål 1 af 13. oktober 2011]
2.
Det spørgsmål, som udvalget ønsker uddybet, har følgende formulering:”Derbedes redegjort for PET-kommissionens behandling afdet rejste kritikpunkt om, at PET med Arne Nielsens hemme-lige instruks af december 1968 fortsatte registrering pågrundlag af lovlig politisk virksomhed, jf. første pind i op-regningen af kritisable forhold i udvalgets beretningsudkastafsnit 2.1 (UFO alm. del – bilag 2).”
Justitsministeriets skriftlige svar fra den 24. oktober på spørgsmålet kankoges ned til to hovedpointer. For det første: hverken flertallet eller min-dretallet i PET-kommissionen udtrykker den kritik, som der var lagt op til i
2
udkastet. For det andet: det vil dermed savne grundlag i PET-kommissionens beretning, hvis Folketinget udtaler den pågældende kritik.
For at forstå baggrunden for disse to pointer, tror jeg, at det kan være nyt-tigt at trække nogle centrale punkter fra bind 3 i PET-kommissionens be-retning frem her i dag.
[Regeringserklæringen af 30. september 1968]
3.
Det fremgår af Kommissionens beretning, at regeringserklæringen af 30.september 1968 var et politisk kompromis mellem Venstre, Det Konserva-tive Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med erklæringen ville man skabeoffentlig ro om efterretningstjenesterne og deres politiske registreringer.Regeringserklæringen fik imidlertid også betydning som ny retningslinjefor PET, da den blev føjet til den eksisterende instruks for tjenesten.
I regeringserklæringen blev det fastslået, at man ikke længere måtte regi-strere alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.
[Justitsministeriets notat af 14. september 1968]
4.
For at forstå betydningen af regeringserklæringen er det vigtigt at forstådens sammenhæng med Justitsministeriets notat af 14. september 1968.I et fortroligt notat fra 14. september 1968 – og dermed før regeringserklæ-ringen blev afgivet – præciserede Justitsministeriet således rækkeviddenog konsekvenserne af den kommende regeringserklæring.
I notatet er der oplistet fire generelt formuleret kategorier af danske stats-borgere, der fortsat kunne registreres. Et eksempel er pkt. 3, der omhandler”personer,der enkeltvis eller som medlemmer af grupper eller organisati-oner udøver virksomhed, der har til formål eller er egnet til at forårsageuroligheder eller at omstyrte eller undergrave den lovlige samfundsor-den.”Notatet er optrykt i sin fulde ordlyd i PET-kommissionens beretningbind 3, s. 316-17.3
5.
PET-kommissionen har i sin beretning behandlet spørgsmålet om, hvil-ken status Justitsministeriets notat af 14. september 1968 kan tillægges.Fem dage før regeringserklæringen blev afgivet, blev notatet forelagt forRegeringens Sikkerhedsudvalg, som bestod af ministre fra alle tre rege-ringspartier. De pågældende ministre blev altså orienteret om notatet – ogdermed om Justitsministeriets tolkning af regeringserklæringen.
På et møde i Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg i oktober 1968 betegne-de Justitsministeriets daværende departementschef notatet som ”et udtrykfor regeringens politik” og som ”retningslinjer” for PET’s fremtidige regi-streringer.
PET-kommissionen konkluderer bl.a. på den baggrund, at Justitsministeri-ets notat af 14. september 1968 må ses som et udtryk for den daværenderegerings politik på registreringsområdet. Og i forhold til PET har notatetværet retningsgivende for tjenestens registreringspraksis.
[PET’s registreringspraksis]
6.
Det fremgår videre af PET-kommissionens beretning, at selvom Wam-berg-udvalget tilsyneladende ikke blev forelagt Justitsministeriets notat, sågodkendte et flertal af udvalgets medlemmer de følgende år de registrerin-ger, der var foretaget på baggrund af den praksis, som PET fulgte. Enpraksis, der var baseret på PET’s forståelse af Justitsministeriets notat.[Arne Nielsens ordre af 19. december 1968]
7.
Jeg vil nu komme med et par bemærkninger om, hvad PET-kommissionen skriver om Arne Nielsens ordre af 19. december 1968. Deter den ordre, der henvises til i udvalgets spørgsmål 1.En medarbejder i PET nedskrev den 19. december 1968 et notat om en te-lefonsamtale samme dag med politiinspektør i PET, Arne Nielsen. Detfremgår af notatet, at Arne Nielsen ved samtalen bekræftede, at medlem-4
mer af visse enheder inden for fire navngivne partier skulle registreres. Detdrejede sig bl.a. om visse hovedbestyrelser samt alle fire partiers Køben-havnsledelser. Notatet fremgår i sin fulde ordlyd af PET-kommissionensberetning bind 3, s. 56-57.
Offentliggørelsen af dette notat i 1998 har været medvirkende til hele de-batten om, hvorvidt PET overholdt regeringserklæringen.
8.
PET-kommissionen konkluderer om Arne Nielsens ordre, at kommissi-onens analyse sandsynliggør – og nu citerer jeg fra Kommissionens vurde-ring – ”atder i realiteten har været tale om, at Arne Nielsen præciseredeeller rettere bekræftede, at disse personer ansås for omfattet af notatet af14. september 1968[altså Justitsministeriets notat].PET udarbejdede så-ledes med udgangspunkt i notatet af 14. september 1968 positivlister over,hvem tjenesten mente at kunne registrere.”Citat slut.Og det er værd at bemærke, at hverken flertallet eller mindretallet retterkritik mod Arne Nielsens ordre.
PET-kommissionen nævner videre, at Wamberg-udvalget og Justitsmini-steriet også søgte at opstille såkaldte ”positivlister” over partier og organi-sationer, der kunne overvåges.
Og det fremgår af PET-kommissionens beretning, at den fulgte frem-gangsmåde med at opstille positivlister i hvert fald til dels var foranledigetaf, at der i lovgivningen ikke eksisterede en klar skelnen mellem lovlig ogulovlig politisk virksomhed. I realiteten var der tale om en gråzone. Posi-tivlister godkendt af regeringen og Wamberg-udvalget havde derfor højprioritet i PET.
[PET-kommissionens vurdering af PET’s registreringspraksis]
9.
PET-kommissionens retlige bemærkninger til regeringserklæringenfremgår, som nævnt, af kapitel 15 i beretningens bind 3.5
Kommissionen deler sig her i et flertal og et mindretal, som har diverge-rende syn på regeringserklæringens betydning og rækkevidde. Men fællesfor flertallet og mindretallet er, at ingen af dem kritiserer PET for den regi-streringspraksis, der blev fulgt.
Således fremgår det af kapitel 15, at flertallet og mindretallet er enige om,at PET i det væsentlige fulgte de retningslinjer, som var fastsat i Justitsmi-nisteriets notat af 14. september 1968. Og som nævnt: hverken flertallet el-ler mindretallet retter her kritik mod Arne Nielsens ordre af 19. december1968.
10.
Dette er baggrunden for, at det i min besvarelse af spørgsmål 1 er an-ført, at det ville savne grundlag i PET-kommissionens beretning, hvis Fol-ketinget udtalte den kritik, der var lagt op til i første pind i pkt. 2.1. i Ud-valget for Forretningsordenens 2. beretningsudkast. Udvalget anførte såle-des følgende i sit udkast:”Udvalgetfinder det i den forbindelse kritisabelt-at PET med Arne Nielsens hemmelige instruks af decem-ber 1968 fortsatte registreringer på grundlag af lovligpolitisk virksomhed,”
Som jeg imidlertid netop har været inde på, udtrykker hverken flertallet el-ler mindretallet i PET-kommissionen den kritik, som der lægges op til i detciterede.
11.
Noget andet er, at Justitsministeriets notat af 14. september 1968 ogArne Nielsens ordre af 19. december 1968 måske skabte grundlaget for enregistreringspraksis hos PET, der ikke var i overensstemmelse med en i of-fentligheden udbredt forståelse af regeringserklæringen.Med til historien hører således, at Wamberg-udvalget – ifølge PET-kommissionens beretning – flere gange opfordrede skiftende ministre frabåde Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti til offent-6
ligt at gøre opmærksom på, at PET’s registreringspraksis efter udvalgetsopfattelse var mere vidtgående end, hvad VKR-regeringen tidligere havdemeddelt offentligheden.
Og Kommissionen lægger endvidere til grund, at PET’s praksis på regi-streringsområdet faktisk ikke var i overensstemmelse med en i offentlig-heden udbredt forståelse af regeringserklæringen.
Hvis man baserer sig på beretningen, kan man sige det på den måde, atman indadtil fulgte en registreringspraksis som vekslende ministre - soci-aldemokratiske, konservative eller fra Venstre – undlod at fortælle om ud-adtil.
[Afslutning]
13.
Jeg håber, at der hermed er skabt større klarhed over forholdet mellempå den ene side, hvad PET-kommissionen udtaler, og på den anden sidedet første kritikpunkt, der var nævnt i udvalgets 2. beretningsudkast.Som sagt indledningsvist bør jeg som justitsminister være overordentligtilbageholdende med at udtale mig om, hvilke kritikpunkter PET-kommissionens beretning bør give Folketinget anledning til. Men hvis ud-valget har yderligere tekniske spørgsmål til min tidligere besvarelse, så be-svarer jeg dem naturligvis gerne.
7
