1. Indledning

Undersøgelseskommissionen vedrørende Politiets Efterretningstjeneste, den såkaldte PET-Kommission, afgav sin beretning »Politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område 1945-1989« den 24. juni 2009. Punkt 6 nedenfor indeholder en gennemgang af PET-kommissionenskonklusioner.Efter § 56, 1. pkt., i Folketingets forretningsorden skal alle beretninger fraundersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandlesaf Folketingets Udvalg for Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling omansvarsspørgsmålet.

2. Politiske bemærkninger

2.1.

Udvalget konstaterer, at PET-kommissionens beretning har afdækket en række kritisableforhold. . Udvalget finder anledning til at fremhæve, at reglerne om ministeransvar betyder, at det isidste ende er justitsministeren, der har ansvaret, hvis PET ikke har overholdt gældende regler ogretningslinjer.Udvalget finder det i den forbindelse kritisabelt----at regeringserklæringen af 30. september 1968 i visse tilfælde ikke er efterlevet,at Wamberg-udvalget blev forholdt adgang til et antal personregistreringer,at Wamberg-udvalget i nogle situationer blev fejlinformeret,at Wamberg-udvalget formentlig ikke fik forelagt Justitsministeriets notat af 14.september 1968 om PET’s registreringer og videregivelse af oplysninger om danskestatsborgere,at Folketingets trods gentagne anmodninger fra Wamberg-udvalget først i 1988modtog denne information fra Folketingets Kontroludvalgs sekretær til dette udvalgsmedlemmer, samtat der med Justitsministeriets notat af 14. september 1968 og Arne Nielsens instruksaf december 1968 blev skabt grundlaget for en registreringspraksis hos PET, somikke var i overensstemmelse med en i offentligheden udbredt forståelse afregeringserklæringen.

Folketinget har i notat om ministres oplysningspligt (UUF, alm. del – bilag 2, folketingsåret 2006-07, jf. UUF alm. del – bilag 1, folketingsåret 2010-11) fastslået, at det er en fundamental del af detdemokratiske parlamentariske system, at Folketinget i udøvelsen af sin kontrolfunktion kan stillespørgsmål, og at regeringen leverer korrekte, rettidige og fyldestgørende svar til Folketinget.Udvalget finder sammenfattende, at PET-kommissionen afdækker eksempler på kritisable forhold,men at der ikke efter så mange år er grundlag for at drage nogen til ansvar. Udvalget ser med storalvor på disse eksempler.Udvalget konstaterer samtidig, at PET i de senere år har gennemgået større omorganiseringer, og atåbenheden om tjenestens virke er styrket.

2.2.

Udvalget har overvejet, om der i lyset af PET-kommissionens beretning bør indføres en genereladgang til at få indsigt i PET’s personsager fra perioden 1945-1989 (historisk indsigt), men finder aten stillingtagen hertil bør afvente resultatet af de mere samlede overvejelser, som foretages i detsåkaldte Wendler Pedersen-udvalg, der forventes at færdiggøre sit arbejde i løbet af 2011.

2.3.

Udvalget har herudover overvejet, hvilke mere fremadrettede initiativer der kan være grund tilat tage i forlængelse af PET-kommissionens beretning.Udvalget ser som nævnt med stor alvor på de eksempler, der er omtalt i PET-kommissionensberetning, på, at PET i perioden 1945-1989 har overtrådt eller omgået gældende regler ogretningslinjer.Det er af hel central betydning for et demokrati som det danske, at befolkningen har tillid til, atmyndighederne holder sig inden for de retlige rammer, der gælder for deres virksomhed. Dette ernaturligvis i særdeleshed vigtigt i forhold til en efterretningstjeneste, bl.a. fordi der i sagens naturikke kan være den samme åbenhed om tjenestens virksomhed som i forhold til andre myndigheder.Udvalget konstaterer, at PET’s arbejde med at styrke åbenhed og informationerne om tjenestensaktiviteter har bidraget til, at befolkningens tryghed ved og tillid til tjenesten generelt er øget desenere år.En måde at opnå dette er at sikre, at de retlige rammer for efterretningstjenesten er tidssvarende, ogudvalget ser derfor frem til, at arbejdet i Wendler Pedersen-udvalget snart færdiggøres. Udvalgetlægger i den forbindelse afgørende vægt på, at regeringen følger hurtigt op på betænkningen ogfremlægger et forslag til en ny samlet regulering af PET’s virksomhed, som kan fastholde og styrkebefolkningens tillid til efterretningstjenesten.

2.4.

PET-kommissionen har med udgangspunkt i beskrivelsen af PET’s virksomhed bidraget til atbelyse aspekter af såvel den ældre som den nyere danske historie.Udvalget finder dog grund til at påpege skævheden i, at en stor del af det, der er offentliggjort iPET-kommissionens beretning – og i den bog som nogle af deltagerne i kommissionens arbejdeefterfølgende har udgivet – bygger på materiale, som de omtalte personer og organisationer ogandre forskere ikke kan få adgang til, fordi kommissionens beretning og bogen især bygger påkilder i PET, men også på samtaler, vidneforklaringer og dokumenter fra ministerier. Der er således

ved brug af dette materiale ikke tale om almindelig historisk forskning, der kan udsættes for kritiskgennemgang af andre forskere ud fra en kildekritisk tilgang. Dette indebærer, at det samlede resultatisær belyser PET’s opfattelse af forskellige personer, organisationer og begivenheder.Historieskrivningen er generelt set af væsentlig betydning for et samfund og er navnlig en opgavefor forskere. Udvalget har den principielle holdning, at der på den ene side bør være størst muligåbenhed med hensyn til statens arkivmateriale, men at åbenheden på den anden side ikke bør skadede registrerede personers interesser.Arkivloven afspejler denne afvejning. Loven bygger således på et udgangspunkt om mest muligåbenhed. Omvendt må den, der får adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt arkivmateriale, ikkeoffentliggøre fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til gennemarkivadgangen. En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder.Det er endvidere ifølge Rigsarkivet fast praksis, at der ved meddelelse af arkivadgang fastsættesvilkår om, at oplysninger om enkeltpersoners private forhold ikke viderebringes, at der ikke mårettes henvendelse til personer, som er nævnt i det materiale, der gives adgang til, og at dokumenterm.v. ikke må gengives i deres helhed eller kopieres. Overtrædes et vilkår, kan dette straffes medbøde eller fængsel i indtil 6 måneder.Der er således snævre rammer for, hvad en forsker lovligt kan bruge personoplysninger til. Særligt iforhold til PET’s arkivalier kan der imidlertid være grund til at overveje den registreredes stilling,når forskere gives indsigt i PET’s arkivmateriale.Udvalget er opmærksom på, at der kan være meget væsentlige forhold, der taler imod, at en person,som er registreret af PET, får kendskab hertil. Udvalget finder imidlertid, at det navnlig i forhold tilnulevende personer kan forekomme paradoksalt, hvis en person først får kendskab til oplysninger,som PET har registreret om vedkommende, når en forsker offentliggør oplysningerne.Udvalget er derfor meget tilfreds med, at Justitsministeriet har tilkendegivet, at PET, når der til brugfor offentliggørelse af forskningsprojekter sker afklassificering af oplysninger i en personsag, somen forsker har fået adgang til, samtidig giver den person, som sagen omhandler, adgang til detafklassificerede materiale.

2.5.

Udvalget skal afslutningsvis understrege, at tidsforløbet vedrørende kommissionsberetningenom PET har været usædvanligt. Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, hvisjustitsministeren ved fremtidige nedsættelser af undersøgelseskommissioner i samråd medFolketinget overvejer, om det i kommissoriet bør tilkendegives, at kommissionen bør tilrettelæggesit arbejde således, at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelseinden for et nærmere angivet antal år efter, at kommissionen er endeligt nedsat. I givet fald bør det ikommissoriet også anføres, at hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævntetidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrunden herforog om, hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beretning. Justitsministeren børderefter, i samråd med Folketinget, overveje skridt til at imødegå den truende forsinkelse.Hvis Justitsministeriet orienteres om, at kommissionen ikke kan afgive beretning inden dettidspunkt, der måtte være fastsat i kommissoriet, bør justitsministeren i samråd med Folketinget

overveje, om en truende forsinkelse kan imødegås ved at tilføre kommissionen yderligereressourcer.Et mindretal i udvalget (EL) udtaler, at Enhedslisten er enig i den fælles beretningstekst, hvor allefolketingets partier konstaterer, at regeringserklæringen fra 1968 ikke er efterlevet, og at det i sidsteende er de skiftende justitsministre, der har ansvaret for, at PET ikke har overholdt gældende reglerog retningslinjer. Heraf er det vigtigste naturligvis, at regeringserklæringen, der var retligt bindende,ikke er overholdt, men at PET fortsatte registreringer på grundlag af lovlig politisk virksomhed.Enhedslisten er også enig med de øvrige partier i, at det er de skiftende justitsministre der i sidsteende er ansvarlige for, at der ikke er leveret korrekte, rettidige og fyldestgørende svar tilFolketinget. Enhedslisten er dog også enig i, at der efter så mange år ikke er grundlag for at dragenogen til ansvar for, at gældende regler ikke er overholdt, og for at Folketinget har fået forkertesvar.Enhedslisten mener, at PET-kommissionen på trods af omfattende ressourcer og et enormttidsforbrug gennem mange års arbejde ikke har været i stand til at løse den opgave, Folketingetstillede kommissionen. Kommissionen har ensidigt videreformidlet PET´s verdensbillede, analyserog demokratiopfattelse. Dels har kommissionen været meget lidt kritisk over for PET og har i stortomfang videreformidlet oplysninger, der ofte bare bygger på en enkelt meddelers indberetninger,dels har kommissionen stort set ikke brugt andre kilder end PET, hvilket betyder, at kommissionensbillede af de organisationer og personer, der er blevet overvåget, er meget fortegnet. Vi er derforglade for, at Folketingets partier konstaterer, at der er en skævhed i kommissionens beretning og iden bog, som nogle af deltagerne i kommissionens arbejde har udgivet, og at kommissionensberetning derfor kun kan bruges til at belyse PET´s opfattelse af forskellige personer, organisationerog begivenheder.Enhedslisten er enig i, at PET er blevet mere åbne, end de var i 1989. Men PET er stadig ekstremtlukkede, når man sammenligner med efterretningstjenester i andre lande. Det er et stort demokratiskproblem, at det ikke er muligt at få oplysninger om, hvor ofte PET anvender de tvangsindgreb, somterrorlovgivningen giver dem mulighed for. Hvis man skal diskutere terrorlovgivningen, så er detnødvendigt at vide, hvor ofte den bliver anvendt, og i hvilke typer sager. Er det f.eks. terrorsager,eller bandekriminalitet eller noget helt tredje? Oplysninger om, hvor ofte tvangsindgreb bliveranvendt, bringer på ingen måde rigets sikkerhed i fare.Enhedslisten er også enig i den faktuelle oplysning, at tilliden i befolkningen i dag er større endtidligere, og det ser ud til, at tilliden til PET vokser i takt med, at PET får flere og fleremagtbeføjelser til tvangsindgreb mod borgerne. Men Enhedslisten er uenig i denne udvikling. Vimener, at det er helt afgørende, at der altid er en vis mistillid, til dem der har magtbeføjelser. Magtkorrumperer og derfor er det helt nødvendigt med en stærk kontrol af og offentlig debat demyndigheder, der har magtbeføjelser. Vi er da også i den absurde situation, at PET selv har bedt ommere kontrol, end et flertal på Christiansborg har ønsket at indføre.I forhold til spørgsmålet om adgang til oplysninger om, hvad PET har registreret, så menerEnhedslisten, at de personer, der historisk har været registreret skal have adgang til at seoplysningerne om dem og have ret til at komme med replik, så PET´s påstande, der ofte kan hvilepå et meget spinkelt grundlag, ofte bare en enkelt meddelers oplysninger, ikke kommer til at ståalene i historieskrivningen. Det afgørende problem som kommissionens beretning reelt afdækker påtrods af den store loyalitet over for PET er, at der har været og muligvis stadig er en kultur i PET,

hvor man opfatter sig som en institution, der ved mere og bedre end befolkningen og Folketinget,og derfor må udføre de nødvendige foranstaltninger, selv om befolkningens flertal og Folketingetog til tider regeringen mener det modsatte og ikke mindst har vedtaget det modsatte.Når Wendler-Pedersen udvalget kommer med sin rapport, og Folketinget skal diskutere nylovgivning og øget kontrol med PET, vil Enhedslisten derfor arbejde hårdt for, at der kommer størreåbenhed og mere kontrol med PET, og at det også bliver diskuteret, hvordan man sikrer, at PETikke igen overtræder gældende love og regler, fordi man mener at vide bedre end Folketing ogregering.

3. Lovgrundlaget for PET-kommissionen og grundlaget for den politiske behandling af

kommissionens beretning

2. juni 1999 om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af deaktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed.Om PET-kommissionens kommissorium efter loven henvises til punkt 4 nedenfor.PET-kommissionslovens regler for kommissionens virke byggede i vidt omfang på den sammemodel, som ligger til grund for ordningen i lov om undersøgelseskommissioner, og som blevfremlagt i det såkaldte Nordskov Nielsen-udvalgs betænkning. (Betænkning nr. 1315/1996 omundersøgelsesorganer).Uanset at bestemmelserne i Folketingets forretningsordens kapitel XVIII om spørgsmål vedrørendeministeransvar er indført i forlængelse af vedtagelsen af lov om undersøgelseskommissioner, er detderfor fundet rigtigst at gennemføre en politisk opfølgning af kommissionens beretning i lighedmed den for de senere undersøgelseskommissioner gældende.

4. Baggrunden for nedsættelse af PET-kommissionen

PET-kommissionen blev nedsat som følge af en omfattende offentlig debat i tiden forud forfremsættelsen af lovforslaget herom. Debatten vedrørte navnlig det spændingsfelt, der kan væremellem en efterretningstjenestes virksomhed og forskellige fuldt lovlige politisk motiveredeaktiviteter i samfundet.Ikke mindst den såkaldte regeringserklæring af 30. september 1968 dannede grundlag for debatten.Af regeringserklæringen fremgik bl.a., at regeringen havde besluttet, at registrering af danskestatsborgere ikke længere måtte finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.I forbindelse med den rejste debat bad Justitsministeriet i foråret 1998 Politiets Efterretningstjenesteom en redegørelse bl.a. for efterretningstjenestens efterforskning og informationsindsamling iforhold til de yderste politiske fløje og i forbindelse med faglige konflikter.Fremadrettet besluttede regeringen at nedsætte et udvalg, der bl.a. skulle gennemgå regelgrundlagetfor PET og overveje behovet for og udformningen af en mere samlet regulering af tjenestensvirksomhed.

Bagudrettet gav debatten anledning til, at justitsministeren den 28. oktober 1998 fremsatte et forslagtil lov om undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste. Lovforslagets indhold og PET-kommissionens kommissorium er omtalt nedenfor.

5. Kommissoriet for PET-kommissionen

Af § 3 i lov nr. 359 af 2. juni 1999 om undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på detpolitiske område og om de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed, fremgår følgende:»§ 3. Undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for1) politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945-1989 i forhold til politiske partier, fagligekonflikter og politisk-ideologisk prægede grupperinger og bevægelser i Danmark og2) karakteren af de aktiviteter i politiske partier m.v., der i den nævnte periode var baggrunden forpolitiets efterretningsvirksomhed på dette område.Stk. 2. Undersøgelseskommissionen skal endvidere, for så vidt angår perioden 1968-1989,vurdere politiets efterretningsvirksomhed set i forhold til de aktiviteter, der er nævnt i stk.1, nr. 2,og herunder belyse, om virksomheden er udøvet i overensstemmelse med de regler ogretningslinjer, som har været fastsat af Folketinget eller regeringen.Stk. 3. Undersøgelseskommissionen kan inden for de rammer, der i øvrigt er fastsat i stk. 1 og 2,beslutte, at dens opgave også skal omfatte nærmere angivne forhold, der vedrører perioden efter1989. Undersøgelseskommissionens beslutninger herom kan ikke påkæres.«Kommissoriet fik denne affattelse ved et ændringsforslag stillet til Folketingets 2. behandling aflovforslaget. I det fremsatte lovforslag var kommissoriet formuleret således, at kommissionen skulleundersøge, klarlægge og vurdere, om PET siden 1968 i forhold til politiske partier m.v. havdeefterlevet de regler og retningslinjer for sin virksomhed, som havde været fastsat af Folketinget ogregeringen. På baggrund heraf skulle kommissionen, for så vidt det ikke var retssikkerhedsmæssigtbetænkeligt, udtale sig om, hvorvidt der af embedsmænd måtte antages at være begået fejl ellerforsømmelser, der kunne give anledning til, at staten søgte et retligt ansvar gennemført. Afbemærkningerne til det pågældende ændringsforslag fremgår udtrykkelig, at ændringsforslagetindebar, at kommissionen ikke skulle vurdere og udtale sig om enkeltpersoners retlige ansvar. Dethar således ikke indgået i kommissoriet, at PET-kommissionen skulle tage stilling til eventueltansvar for ministre.

6. PET-kommissionens konklusioner

PET-kommissionens beretning rummer en meget detaljeret redegørelse for de forhold, der fremgåraf kommissoriet, og en række delkonklusioner for de forskellige beskrivelser.Af særlig interesse for Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg – også i lyset afbaggrunden for kommissionens nedsættelse – er beretningens redegørelse om den såkaldteregeringserklæring af 30. september 1968 om registrering af danske statsborgere. Erklæringenshovedsynspunkt var følgende sætning: »Regeringen har i dag besluttet, at registrering af danskestatsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.« Samtidigmed, at regeringen fremkom med erklæringen, blev den gældende instruks fra 1953 til chefen forPET tilføjet følgende passus til slut: »Registrering af danske statsborgere må ikke finde sted alenepå grundlag af lovlig politisk virksomhed.«

Det er i kommissionsberetningen beskrevet, at Justitsministeriet i et fortroligt notat af 14. september1968 præciserede den kommende regeringserklærings rækkevidde og konsekvenser. Notatet blevforelagt for Regeringens Sikkerhedsudvalg den 25. september 1968 og på et efterfølgende møde iEmbedsmændenes Sikkerhedsudvalg beskrevet af Justitsministeriets daværende departementschefsom PET’s »retningslinjer« og et »udtryk for regeringens politik«. Notatet præciserede, i hvilketilfælde registreringer fortsat ville kunne finde sted. Det ville efter notatet bl.a. være tilfældet, for såvidt angår »personer, der enkeltvis eller som medlemmer af grupper eller organisationer udøvervirksomhed, der har til formål eller er egnet til at forårsage uroligheder eller at omstyrte ellerundergrave den lovlige samfundsorden«.PET-Kommissionen anser det i kommissionsberetningen for sandsynliggjort, at Justitsministerietsnotat ikke blev forelagt det såkaldte Wamberg-udvalg, uanset at det af dette udvalgs kommissoriumfulgte, at udvalget skulle underrettes »om de til enhver tid fulgte retningslinjer for registrering«.Efter kommissionens flertals opfattelse er regeringserklæringen en politisk tilkendegivelse rettet tilomverdenen, og skal som retningslinje for PET ses i forbindelse med notatet af 14. september 1968.Et flertal i kommissionen er således af den opfattelse, at regeringserklæringen ikke i sig selv kananses som et udtryk for de retningslinjer, som PET efterfølgende fik til opgave at arbejde med.Et mindretal i kommissionen (kommissionsmedlem Jens Vedsted-Hansen) finder, atregeringserklæringen – under hensyn til dennes indhold, de særlige omstændigheder ved denstilblivelse og gennemførelse samt efterfølgende tilkendegivelser om dens betydning – var retligtbindende for regeringen og dens ministre, herunder justitsministeren. Det er mindretalletsopfattelse, at efterfølgende ændring af de i erklæringen fastsatte regler om registrering af danskestatsborgere hos efterretningstjenesten – som følge af denne retlige forpligtelse – måtte kræveunderretning af Folketinget. Mindretallets retlige vurdering af regeringserklæringen har endvideresom konsekvens, at administrative retningslinjer fra Justitsministeriet til PET angåenderegistreringspraksis måtte holde sig inden for de rammer, som var blevet fastsat iregeringserklæringen.Af yderligere interesse for Udvalget for Forretningsordenen og dets underudvalg beskrives det ikommissionsberetningen, at PET’s daværende chef, politiinspektør Arne Nielsen, den 19. december1968 gav ordre til, at ledende personer fra visse venstrefløjsorganisationer (DKP, DKU, VS ogSUF) kunne registreres angiveligt »alene« på grundlag af deres medlemskab.Efter kommissionens flertals analyse er det sandsynligt, at der dermed i realiteten har været tale om,at Arne Nielsen præciserede eller bekræftede, at de pågældende persongruppe ansås for omfattet afJustitsministeriets notat af 14. september 1968. Arne Nielsens ordre blev ophævet af den senerePET-chef Jørgen Skat-Rørdam den 21. august 1974.Et medlem af kommissionen (kommissionsmedlem Jens Vedsted-Hansen) finder – som følge afmindretallets opfattelse af regeringserklæringens retlige status – de registreringskriterier, somfremgår af notitsen af 19. december 1968, stridende mod regeringserklæringen. Dettekommissionsmedlem anser det endvidere for tvivlsomt, om de i notitsen angivneregistreringskriterier var fuldt i overensstemmelse med Justitsministeriets notat af 14. september1968.Generelt for så vidt angår vurderingen af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske områdeog belysningen af, om denne er udøvet i overensstemmelse med de gældende regler og

retningslinjer, har PET-kommissionen konkluderet, at det overordnede billede er, at reglerne ogretningslinjerne er overholdt.Kommissionen har bemærket, at denne konklusion ikke betyder, at kommissionen ikke har kunnetkonstatere et antal tilfælde, hvor efterretningstjenesten ikke har overholdt gældende regler, ellerhvor tjenestens praksis har haft karakter af omgåelse af regeringserklæringen af 30. september1968. Dette er ifølge kommissionen bl.a. sket ved PET’s brug af såkaldte arbejdskartoteker til atopbevare oplysninger, som efter regeringserklæringen ikke kunne danne grundlag for registrering.Kommissionen har endvidere kunnet påvise, at Wamberg-udvalget siden 1968 i visse tilfælde erblevet fejlinformeret eller forholdt sager, som efterretningstjenesten var forpligtet til at foreviseudvalget.PET-kommissionen har understreget, at selv om der ses eksempler på, at PET har overtrådt elleromgået gældende regler og retningslinjer, må det overordnet vurderes, at der har været tale omforholdsvis få forhold, og at disse som oftest har været af mindre graverende art og derfor i denhistoriske sammenhæng må tillægges mindre betydning.

7. Udvalget for Forretningsordenens og dettes underudvalgs arbejde

Efter § 59 i Folketingets Forretningsorden nedsætter Udvalget for Forretningsordenen et permanentunderudvalg til forberedende behandling af opgaver efter forretningsordenens kapitel XVIII,således at underudvalget afgiver udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til brug for dettesberetning eller betænkning til Folketinget.Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen har efter afgivelsen af PET-Kommissionensberetning behandlet sagen i 3 møder.Underudvalget har ikke fundet anledning til at foretage nogen undersøgelsesskridt til supplering afde oplysninger og vurderinger, der er fremkommet i PET-kommissionens beretning.Underudvalget har overvejet, hvorvidt og i hvilket omfang det er påkrævet eller hensigtsmæssigtsom led i underudvalgets behandling af sagen at give personer, der fungerede som justitsministre iden undersøgte periode, lejlighed til at kommentere kommissionsberetningens konklusioner, jf. §§56 og 58 i Folketingets forretningsorden.I den anledning har underudvalget noteret sig, at disse og de øvrige regler om behandlingen af sagervedrørende ministeransvar i Folketingets Forretningsordens kapitel XVIII som omtalt ovenfor erblevet til i forlængelse af Nordskov Nielsen-udvalgets betænkning og dermed i samme forbindelsesom lov om undersøgelseskommissioner.Underudvalget bemærker i den sammenhæng, at PET-kommissionens beretning på centrale punkterer atypisk set i forhold til den ordning for spørgsmål om eventuelt ministeransvar, som lov omundersøgelseskommissioner og forretningsordenens kapitel XVIII opstiller.Det fremgår af PET-kommissionens beretning, at kommissionen har foretaget høring af tidligerejustitsministre. Justitsministeriet har endvidere telefonisk oplyst over for udvalget, at de pågældendetidligere ministre har fået beretningen tilsendt.