Transportudvalget 2011-12
TRU Alm.del Bilag 94
Offentligt
MiljøredegørelseUdbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
1
2
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
ForordØget mobilitet i samfundet og større international samhandelvil forstærke presset på det danske og internationale jern-bane- og vejnet. Derfor forventes både persontrafikken oggodsmængden at stige markant frem mod 2025.Fuld udbygning til dobbeltspor på strækningen mellem Vam-drup og Vojens vil medvirke til at sikre den nødvendige kapa-citet for et stigende antal godstog i perioden frem til åbningaf den faste forbindelse over Femern Bælt. Efter åbningen afdenne nye faste forbindelse til Tyskland, forventes transit-godstogstrafikken at falde på strækningen, men fortsat værebetydelig i de 7 år det tager at udbygge til dobbeltspor i detnordlige Tyskland ved Femern Bælt-anlæggene.Det vurderes desuden at behovet for dobbeltsporet mellemVamdrup og Vojens fortsat er til stede efter indvielsen afanlæggene i Nordtyskland, da godstrafikken på bane gene-relt vil stige i de kommende år. Projektet forventes desudenat forbedre regulariteten og køretiden for passagertrafikkentil Sønderborg samt den internationale passagertrafik modHamborg.Ud over disse forbedringer forventes det også at CO2-udled-ningen nedbringes som følge af, at der flyttes gods fra last-biler over til tog. Konkret opgraderes hastigheden således atder kan køres 160 km/t på hele strækningen, hvor man fleresteder i dag kun kan køre 120 km/t. Det nye spor elektrificeresi lighed med det eksisterende.Almindelig sporfornyelse i de kommende år planlægges ud-ført på samme tid som Vamdrup-Vojens udbygges til dob-beltspor, for at minimere generne for såvel operatørerne påstrækningen som naboerne til det nye spor.Det forventes at anlægsarbejderne kan starte primo 2013 sådet nye spor kan tages i brug i slutningen af 2014 eller startenaf 2015.Banedanmark sendte miljøredegørelsen i høring i perioden13. maj 2011 til den 29. juni 2011 og modtog 27 Høringssvar.Banedanmark har med baggrund i høringen tilrettet projek-tets fagnotater og denne endelige miljøredegørelse efter de afhøringen afledte undersøgelser.God læsning !
Martin Munk HansenOmrådechef, Anlægsudvikling
Forord
3
4
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
IndholdForordBaggrundMiljøredegørelsens tilblivelseAnlægsbeskrivelseAnlæggets udformningStrækningsgennemgang Vamdrup-VojensArbejdets udførelseIkke-teknisk resuméUdbygning og modernisering Vamdrup-VojensArealbehovPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbyggetPåvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges0-Alternativet og kapacitetsudvidelseTrafiksituationen på strækningenNyt signalsystem (ERTMS)FornyelsesprojekterPlanforholdAnlægslovenPlanlovenDen kommunale planlægningArealbehov og ekspropriationLovgrundlagEkspropriationServitutterGennemgang af arealbehovPermanente ekspropriationerMidlertidige ekspropriationer3668911111212121213151515161717171719191920202023Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbyggetArkitekturStøj og vibrationerNaturenSkovlovenKulturhistoriske interesserRekreative interesserGrundvand og drikkevandOverfladevandUdledning af CO2Elektromagnetisk påvirkningKlimatilpasningPåvirkning af omgivelserne – mens banen udbyggesVisuelle forholdArkitekturStøj og vibrationerTrafikkenNaturenKulturhistoriske interesserGrundvand og drikkevandOverfladevandLuftforureningJord og jordforureningKlimatilpasning323233515257606163646465676767676971737374747678
Indhold
5
BaggrundDenne høringsudgave af miljøredegørelsen for Udbygning og moderniseringVamdrup-Vojens udgør grundlaget for den offentlige høring.I april 1993 udarbejdede det daværende DSB en rapport overmuligheder vedrørende etablering af 2. spor på banestræk-ningen Vamdrup – Padborg.På dette grundlag besluttede Folketinget den 22. april 1993at etablere 1. etape af denne udbygning på banestræknin-gen mellem Vojens og Tinglev. Udbygningen blev foretageti årene 1993-1996. Ved at vælge denne delstrækning skab-tes de bedste trafikale muligheder i forhold til investeringen.Dette skyldtes at yderligere godstrafik på strækningen blevmulig, i forbindelse med åbningen af Storebæltsforbindelsenog godstrafikken over Rødby-Puttgarten blev nedlagt. Somfølge af en politisk prioritering besluttede man at udskydeanlæggelsen af etape 2 (Vamdrup-Vojens) og etape 3 (Ting-lev-Padborg).I forbindelse med statusdrøftelser mellem det daværende Tra-fikministerium og det daværende Banestyrelsen vedrørendeden indgåede rammeaftale 2000-2004 aftalte Trafikministe-riet med Banestyrelsen, at der skulle foretages en revurderingaf udgifterne til en mulig etapeopdelt etablering af resterendedel af 2. spor på strækningen. Denne revurdering skulle gen-nemføres for at have et opdateret grundlag for politiske drøf-telser og prioriteringer vedrørende mulige jernbanemæssigeudbygningsmuligheder.Som et led i den politiske aftale ”En grøn transportpolitik”fra 2009 afsatte Folketinget 0,7 mia. kr. til anlæggelsen afdobbeltsporet på strækningen Vamdrup-Vojens. Begrundel-sen herfor var at styrke jernbanegodstrafikken gennem Søn-derjylland, da strækningen i højere grad end tidligere vil bliveen hovedgodskorridor mellem Skandinavien og Kontinentetfrem til åbningen af Femern Bælt forbindelsen. De to enkelt-sporede banestrækninger i Sønderjylland udgør en flaskehalsfor især jernbanegodstrafikken og vil indenfor få år udgøreen direkte begrænsning for yderligere vækst. Udbygningenvil først og fremmest styrke jernbanegodstrafikken, men ogsåforbedre kvaliteten af passagertogsbetjeningen af Sønderjyl-land. Den nordlige enkeltsporede strækning blev valgt, fordi6
det er den mest trafikerede. Denne miljøredegørelse er en op-datering af det grundlag, der blev lavet i 1992-93.
Miljøredegørelsens tilblivelseProjektet ”Udbygning og modernisering af Vamdrup-Vojens”er allerede vedtaget ved en anlægslov, men denne skal revi-deres. Der er lavet en miljøvurdering som i omfang og kravom inddragelse af offentligheden svarer til en VVM-analyse(Vurdering af Virkninger for Miljøet). Denne miljøredegørelseindeholder en analyse af anlæggets fysiske forhold og derespåvirkninger af omgivelserne.I foråret 2010 begyndte Banedanmark den indledende under-søgelse af projektets påvirkninger af omgivelserne. Resultatetaf undersøgelserne er beskrevet i en række fagnotater, som erudarbejdet af Banedanmark og tekniske rådgivere.På baggrund af disse fagnotater udgav Banedanmark i maj2011 en høringsudgave af miljøredegørelsen. Høringsudgavenbeskrev projektet på et foreløbigt niveau og vurderede detspåvirkninger af det omgivende miljø.Høringsperioden løb i 6 uger og en række personer, myndig-heder, firmaer og foreninger. kom med indsigelser, ideer ogkommentarer.Banedanmark udgiver i forbindelse med denne miljøredegø-relse et Høringsnotat med kommentarer på de henvendelser,der var blevet modtaget i høringsperioden. Denne endeligemiljøredegørelse er bygget på de tilrettede fagnotater og dehøringssvar der har givet anledning til en opdatering af pro-jektet.Den endelige miljøredegørelse vil indgå som en del af grund-laget for Folketingets stillingtagen til projektet.Efter den politiske beslutning om gennemførelse af projektetforventer Banedanmark, at der går et halvt til et helt år medUdbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
detailprojektering, ekspropriationer og udbud af entrepriserinden anlægsarbejdet påbegyndes.Banedanmark har haft kontakt med grundejere, der berøressærligt af projektet.
Mere informationPå hjemmesiden er det muligt at slå op på et dynamisk kort,hvor der er informationer om strækningen. På kortet er dermulighed for selv at vælge, hvilke oplysninger der skal vises,f.eks. naturforhold, kulturhistoriske interesser og tekniske an-læg.For mere information om arealforhold og ekspropriationerhenvises der til Banedanmarks pjece ’Jernbanen og arealfor-hold’. For mere information om støj henvises der til Banedan-marks pjece ’Jernbanen og støj’. Begge pjecer kan findes påBandanmarks hjemmeside.
Baggrund
7
AnlægsbeskrivelseFor at udvide kapaciteten på den eksisterende banestrækning skal anlægget udbyggestil to spor. Samtidig skal strækningens udstyr moderniseres, så den generelle hastighedpå strækningen øges til 160 km/t.
Vejen
Lunderskov
KoldingSønder Bjert
Skodborg
Vamdrup
Jels
Christiansfeld
Sommersted
Vojens
Haderslev
Nyt sporProjekstrækningEksisterende jernbaneEksisterende spor
N00
N
5km
5 km
8
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Anlæggets udformningAnlægget udformes efter en designstrategi der betyder, atman i høj grad bibeholder den eksisterende udformning afbanen. I de følgende afsnit er denne overordnede designstra-tegi gennemgået i forhold til strækningen.Normaltværsnittet er udgangspunkt for den overordnedegeometri, der danner ramme for designet af de forskelligesituationer, som banen møder. Tværsnittets bredde vil variereefter antallet af baneelementer og elementernes indbyrdesrelationer. Som udgangspunkt er sporafstanden 4,3 meter påfri strækning og 4,8 meter ved stationer. Normaltværsnittetskaber stor genkendelighed trods en lokal tilpasning.
TerrænDet nye spor kræver visse steder dæmnings- og afgravnings-udvidelser og kurveudretninger. Den visuelle påvirkning vilsom følge heraf være ubetydelig i det store landskab, menkan lokalt set og fra kort afstand have mindre konsekvenser.Den visuelle påvirkning som følge af afgravning vil være ube-tydelige i landskabet.Ny baneskråning med hældning 1:2Afvandingsgrøft på ydersiden af anlægget
Grøft
KørestrømsanlægStøjskærmSamme højdefor kørestrøm
Snit i bane i afgravning - før (rød linje) og efter udvidelse af baneanlæg-get ved 160 km/tSamme højdefor skærme2 m over SONy baneskråning med hældning 1:2Eksisterende baneskråning med hældningtypisk 1:1,5
Normaltværsnit ved 160 km/t - før (rød linje) og efter udvidelse af bane-anlægget
KøreledningsanlægI forbindelse med udbygning og modernisering af banenetableres et køreledningssanlæg med køreledninger ophængti ca. 7 meter høje køreledningsmaster for hver ca. 60 meteri banens udbygningsside. I kurver og ved vejbærende broervil afstanden variere. Masterne placeres så vidt muligt over-for hinanden og udformes som de eksisterende. Ved Farris,Sommersted og umiddelbart nord for Vojens er der alleredeetableret køreledningsanlæg i begge sider. Placering af masterpå sporbærende broer undgås. Der tilstræbes et harmoniskudtryk i relation til masternes indbyrdes afstand og højde.
Snit i bane på dæmning - før (rød linje) og efter udvidelse af baneanlæg-get ved 160 km/t.
Regnvandsbassiner og erstatningsvandhullerRegnvands- og forsinkelsesbassiner samt erstatningsvandhul-ler og -biotoper placeres i tilknytning til biologiske korridorerog eksisterende naturområder. Erstatningsvandhuller etab-leres på privat grund efter frivillige aftaler med lodsejere. Idetailprojekteringsfasen vil der blive arbejdet med regnvands-bassiners og erstatningsbiotopers udformning og beplantningfor at mindske det tekniske præg og opnå en tilpasning til delandskabelige omgivelser.9
Sikringsanlæg/signalerPå strækningen opsættes nye signaler ved det nye spor, ogder placeres teknikhytter.Anlægsbeskrivelse
VegetationGenerelt medfører projektet at en del vegetation fjernes. Hvordet er relevant, reetableres beplantning under hensyntagen tilBanedanmarks beplantningsstrategi, samt hvor det af hensyntil faunaen er påkrævet. Strategien omfatter principper forbeplantning langs elektrificerede banestrækninger som følgeaf eldriftservitutten. Her gælder f.eks., at der anvendes la-vere plantearter jo tættere på banen der plantes. I forbindelsemed, at der meddeles tilladelse til fældning af fredskov, vilbeplantningen blive reetableret et andet sted i forholdet 2:1.Ved passage af særlige landskabselementer som f.eks. tunnel-dale, åløb og naturområder vil baneanlæggets beplantning isærlig grad skulle tilpasses de stedspecifikke forhold.
Retableret skovbryn
Udtynding i bevoksning af hensyn tiletablering af køreledningsanlæg
Banedanmark sørger for at plante vegetation så planterne er lavest tæt påbanen og højest længst fra banen.
SneværnsbælterFor at forhindre snefygning om vinteren beplantes der oftelangs med banen. Bredden af snebælterne på strækningen,varierer mellem 15 og 20 meter, hvilket er lidt smallere endandre steder i Danmark. Beplantningen vedligeholdes vedmed jævne mellemrum at foretage udtynding. Det tilstræbesat få en lysåben beplantning med god undervegetation, somvil bestå af selvgroede arter af træer og buske. Der plantesikke undervegetation.For at sikre den optimale funktion af sneværnsbælter, skalsneværnsbæltet udvides i samme omfang som den ind-skrænkning, baneanlægget giver anledning til.10
Landskabsmæssige forhold langs banestrækningen
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
FaunapassagerFaunaen bruger åer og ådale som korridorer i landskabet. Dadet oftest er i forbindelse med vandløb, man finder de mestudnyttede arealer i form af enge og sumpe, er disse biotop-typer tillige gode levesteder for en lang række dyrearter her-under fisk og vanddyr. Der er en fælles interesse mellem ind-greb, der foretages til at sikre faunapassager, og det visuelle,landskabelige udtryk, der er i disse særlige landskabstyper. Debeplantnings- og terrænarbejder, der vil skulle udføres medhensyn til flora og fauna, vil for langt størstedelens vedkom-mende være sammenfaldende med de interesser, der måttevære i forhold til landskabets visuelle karakter.
Der er defineret følgende tilvalg:• Ombygning af Vamdrup Station (spor, perroner, hastig-hed 160 km/t), ca. 37 mio. kr.• Ombygning af Vojens Station (forhøjelse af perroner), ca. 13 mio. kr.• Anlæggelse af gangtunnel under Vamdrup Station. Gangtunnelen planlægges kun bygget såfremt ombyg-ning af Vamdrup Station og dermed en opgradering til160 km/t tilvælges. Tilvælges en gangtunnel under sta-tionen med tilhørende elevator som giver adgang til spor2, samt en forlængelse videre til Gasværksvej, som ønsketaf Kolding Kommune, er prisen vurderet til at ligge påca. 9 mio. kr.
Strækningsgennemgang Vamdrup-VojensDet nye spor bygges fra Vamdrup til Vojens på skiftevis højreog venstre side af det nuværende spor. På strækningen liggeri dag to overhalingsspor ved Farris og Sommersted, som prin-cipielt er strækninger med dobbeltspor. På disse strækningerjusteres sporet samt kørelednings- og sikrings-anlægget sådet er muligt at fastholde en strækningshastighed på 160km/t.På strækningen mellem Vamdrup og Vojens passerer det nyespor forbi en del blødbundsområder. Ved nogle af disse ud-skiftes eksisterende blødbund med noget nyt materiale ogandre steder forbelastes områder så man derved opnår enstabil dæmning under det nye spor.Afvandingen langs det nye spor opgraderes også ved at eksi-sterende grøfter bliver gravet bredere og der etableres et heltnyt drænsystem på Vamdrup Station.Jernbanebroen ved Kestrupvej fornyes med en dobbeltsporetbro. Det nye spor elektrificeres som det eksisterende og detnye sikringsanlæg tilpasses et ekstra spor og nye sporskifterpå Vamdrup og Vojens stationer. I forbindelse med dennetilpasning etableres nogle mindre grusveje ud til de sikrings-tekniske installationer.Det anslås, at etablering af selve det nye spor vil koste ca. 680mio. kr. i 2011-priser.
Arbejdets udførelseProjektet udføres i tre faser. I første fase laves alle de forbere-dende arbejder, som kan laves uden at driften på eksisterendespor forstyrres. Disse arbejder vil være bygning af midlertidigearbejdsveje, arbejdspladser, den nye brokonstruktion ved Ke-strupvej, jordarbejder for det nye spor samt eventuel ombyg-ning af Vamdrup Station.I anden fase etableres spor, kørelednings- og sikringstekniskeanlæg fra Vojens til Farris.I tredje fase etableres spor, kørelednings- og sikringstekniskeanlæg fra Farris til Vamdrup.
Banedanmark sætter nye køreledninger op.
Anlægsbeskrivelse
11
Ikke-teknisk resuméMed denne miljøredegørelse fremlægger Banedanmark en plan for udbygning og mo-dernisering af Vamdrup-Vojens. I redegørelsen beskrives baneanlæggets fysiske for-hold, dets påvirkninger af omgivelserne samt afværgeforanstaltninger.Udbygning og modernisering Vamdrup-VojensUdbygning og modernisering af jernbanestrækningen mellemVamdrup og Vojens planlægges udført for at åbne op for enflaskehals for primært godstrafik gennem Sønderjylland. Denenkeltsporede strækning mellem Vamdrup og Vojens skal – igivet fald det besluttes – udbygges til to spor og det nye sporskal elektrificeres ligesom det eksisterende. Baggrunden forat udføre dette arbejde er, at Banedanmark allerede i 2009periodevis nåede op på kapacitetsgrænsen for, hvor mangegodstog der kan køre igennem strækningen om dagen. Detvil sige at man på de hårdest belastede dage må henvisegodstog til senere passage af strækningen. Udbygningen afstrækningen kan åbne op for denne flaskehals allerede fra2015 og samtidig tage højde for den øgning i godstrafikkenman forventer fremadrettet. Dermed er projektet et led i at nåregeringens mål om at få mere gods transporteret på bane ogsamtidig vil det forbedre regulariteten for passagererne efterendt udbygning.Udbygningen af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens fra ettil to spor vil for det meste foregå inden for det eksisterendebaneareal. Dette skyldes at størsteparten af arealet til det eks-tra spor allerede er eksproprieret og anlægsteknisk forberedt,samtidig med at man byggede strækningen Vojens-Tinglev i1993-96. Efterfølgende blev der sat støjskærme op primærti byerne.Jernbanestøj vil med det stigende antal godstog blive forøgetsom følge af udbygningen. På strækningen vurderes det atder ikke vil blive opsatflere støjskærme, men dette bliver dogførst endeligt afklaret i detailplanlægningsfasen. Det er vur-deret at 137 boliger er støjbelastede som følge af den øgedetrafik på strækningen. Af disse 137 er der 70 der ikke harfået udført støjisolering tidligere. Disse boliger vil få tilbudtstøjisolering, som gennemføres med et 100 % tilskud fra an-lægsprojektet.Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens giver anled-ning til 17 vibrationsbelastede boliger over grænseværdiensåfremt Vamdrup Station ikke ombygges. I tilfælde af atVamdrup station ombygges vil antallet af vibrationsbelastedeboliger i Udbygning og modernisering Vamdrup – Vojensvære 18.Såfremt afværgeforanstaltninger kan ophæve vibrationsbe-lastningen for de 17/18 boliger, vil der dog fortsat være 6ejendomme, der skal totaleksproprieres grundet arealbehovog eldriftservitut.Udbygningen og moderniseringen af Vamdrup-Vojens vilkunne medføre et fald i CO2udledningen. Dette skyldes atCO2udledningen fra godstransport på banen er lavere endden tilsvarende transport med lastbil. Et fald i udledningernevil forudsætte at transporten af gods vil blive flyttet fra last-biler til godstog i et omfang som overstiger den forventedeekstra godstogstrafik på banen.
ArealbehovStørstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egnearealer. Herudover skal der eksproprieres 6,4 ha. permanent.Udover de arealer der eksproprieres permanent, er der ogsåarealer, der inddrages midlertidigt i anlægsperioden. Det sam-lede arealbehov for midlertidige ekspropriationer er ca. 17 ha.
Påvirkning af omgivelserne – når banen erudbyggetUdbygning og modernisering af Vamdrup – Vojens medførerpåvirkning af omgivelserne når banen er udbygget. Det dre-jer sig bl.a. om støj, naturforhold, kulturhistoriske interesser,rekreative forhold, samt grundvand og overfladevand. Medetablering af de beskrevne afværgeforanstaltninger vil påvirk-ningerne dog blive begrænset.12
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Projektet passerer igennem de økologiske spredningskorrido-rer Kongeåen, Bastrupdam med Bastrup Bæk, Blå Å og NørreÅ. Alle steder vil påvirkningen af naturen blive imødegåetigennem reetablering af ledelinjer for flagermus eller fauna-passager. Udvidelse af banedæmningen igennem Bastrupdamvil påvirke beskyttede eng- og moseområder, som der vil bliveetableret erstatningsnatur for.Langs hele banestrækningen vil den øgede frekvens af togkunne forringe dyrs muligheder for at krydse sporene. For atkompensere for påvirkningen af bilag IV arterne (beskyttededyre- og plantearter) spidssnudet frø, stor vandsalamander ogløvfrø etableres 23-29 erstatningsvandhuller samt engangs-pleje af eksisterende vandhuller langs strækningen. Desudenetableres 18.000 m� ny eng og mose, 1.200 m� skov samt enrække faunapassager og ledelinjer.Der er to Natura 2000 områder (beskyttet naturområde) mindreend 5 km fra banestrækningen. Det drejer sig om habitatom-rådet Kongeå beliggende ca. 4,5 km vest for projektstræknin-gen, og habitatområderne Pamhule Skov og Stevning Damsom ligger 2,2 km sydvest for Vojens. Den samlede vurderinger, at der ikke vil ske nogen direkte, indirekte eller kumulativpåvirkning af Natura 2000 områderne ved udbygning og mo-dernisering af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens.Banen passerer igennem en række områder, hvor der findesforskellige kulturhistoriske interesser. Det drejer sig bl.a. omen fredet gravhøj, hvor banen passerer inden for 2 metersbeskyttelseszonen og tre gravhøje, hvor banen passerer indenfor 100 meter beskyttelseszonen. Det er formentlig nødven-digt at gennemføre flere udgravninger med forskningssigtepå disse lokaliteter, såfremt dette baneprojekt gennemføres.De rekreative interesser påvirkes i et begrænset omfang i formaf ekstra støj som følge af udbygningen. Disse rekreative in-teresser er:• VIF Tennis + boldbane (Vamdrup) • Boldbaner (Sommersted)• Vojens kolonihaveforening (Vojens).
Det vurderes at disse områder ikke vil blive visuelt påvirketaf udbygningen, da der på stederne er høj bevoksning, derskærmer mod banen.Banestrækningen løber gennem områderne for syv vandvær-ker, der dog ikke ligger inden for en radius hvor driften kanpåvirke indvindingen af grundvand. Det vurderes at forure-ning fra lokomotiver og togvogne er så begrænset, at detikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af grundvan-det. Banedanmark benytter pesticider til at sprøjte, så sporeneikke vokser til. Den dosering der anvendes er mindre end vedkonventionelt landbrug og doseres direkte på planten og ikkebredt over baneterrænet. Det bliver afklaret i forbindelse medden generelle vedligeholdelse, om der skal udlægges særligesprøjtefrie zoner på banestrækningen.
Påvirkning af omgivelserne – mens banenudbyggesI anlægsperioden vil der især være gener fra støj, vibrationerog støv. Disse gener vil blive begrænset i videst muligt om-fang, og der vil ske en målrettet information til jernbanensnaboer. Der vil også forekomme tidsbegrænsede påvirkningeraf bl.a. natur, rekreative forhold og grundvand.Togrejsende må påregne gener i anlægsperioden. Hovedpar-ten af anlægsarbejdet foregår i dagtimerne på og omkringden eksisterende bane.Passagertogstrafikken kan dog opretholdes i morgenmyldreti-derne. De fleste aften- og nattog forventes desuden at kunnekøre efter gældende plan. På de tidspunkter af døgnet hvorbanen lukkes helt, vil passagererne blive betjent af togbussermellem Lunderskov og udvalgte destinationer i Sønderjylland.Anlægsarbejdet vil være forstyrrende for dyr og planter somlever i naturområder, der enten berøres helt eller delvist. Detvurderes, at en række krav til anlægsarbejdet vil minimere på-virkninger af dyr og planter, så den økologiske funktionalitetfor bilag IV-arter opretholdes.Flere kulturhistoriske interesser bliver påvirket i anlægsperio-den, bl.a. områder med arkæologisk interesse. Bliver der gjort
Ikke-teknisk resumé
13
nye arkæologiske fund under anlægsarbejdet, ophører arbej-det straks og Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslevkontaktes. Der bliver i detailplanlægningen taget hensyn til.at de arealer, som inddrages midlertidigt, som arbejdspladserog adgangsveje, ikke omfatter arealer af kulturhistorisk inte-resse.Generelt vil muligheden for brug af de rekreative interesserlangs banen blive opretholdt i anlægsfasen.
14
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
0-alternativet og kapacitetsudvidelse0-alternativet beskriver situationen i 2015 uden andre investeringer i jernbanen enddem, som allerede er besluttet.Såfremt der ikke gennemføres en udbygning og modernise-ring af jernbanen mellem Vamdrup og Vojens, vil 0-alterna-tivet være den eksisterende bane. Det vurderes at den eksi-sterende bane i 2015 vil have nået sin maksimale belastning.trafik vil der indtil udvidelsen mellem Tinglev og Padborg ergennemført være kapacitet til ca. tre godstog pr. time ogretning på hele strækningen Vamdrup-Padborg.Denne kapacitet medfører at driftsoplægget frem til ca. 2027
Trafiksituationen på strækningenStrækningen Vamdrup-Vojens er en del af en flaskehals fortogtrafikken i Sønderjylland. I dette afsnit sammenlignes ka-paciteten for strækningen i dag med kapaciteten efter en ud-bygning på strækningen Vamdrup-Vojens.”Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018” indeholderfølgende togantal på strækningen:• Ét passagertog pr. time i hver retning, skiftevis Intercity-tog København-Sønderborg og Intercitytog Fredericia-Flensborg• Tre internationale tog om dagen i hver retning. • Ét godstog pr. time og retning, dels Malmö-Hamborg, dels Fredericia-HamburgTrafikplanen forudsætter uændret trafik med passagertogfrem til 2018.Godstrafikken på strækningen forventes imidlertid at stigejævnt frem til 2020, hvor Femern Bælt forbindelsen åbner, oghvor en del af Malmö-Hamborg trafikken bliver overflyttet til denne nye forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Dette vilmedføre en reduktion i godstogsantallet Vamdrup-Vojens ogderefter forventes det igen at stige frem til ca. 2027, hvor Fe-mern Bælt forbindelsen har fuld kapacitet i Tyskland. Herefterforventes alle godstog Malmö-Hamborg at køre via Femern og kun godstog Jylland/Fyn-Tyskland vil køre via Vamdrup-Vojens.Flaskehalsen for godstog i Sønderjylland vil efter udvidelsentil dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens være den enkelt-sporede strækning Tinglev-Padborg. Med uændret passager-0-alternativet og kapacitetsudvidelse
kan gennemføres med følgende togantal:• Ét passagertog pr. time og retning• Tre godstog pr. time og retning• Enkelte internationale togDer opnås som følge af projektet større kapacitet og en øgettrafikal fleksibilitet for såvel godstog som passagertog. Dob-beltspor og opgraderingen af hastigheden fra 120 km/t til160 km/t gennem Farris og Sommersted vil betyde forbedrin-ger af rejsetiderne med omkring 4 minutter for passagerto-gene. Såvel de rejsende til og fra Padborg/Flensborg og til ogfra Sønderborg får gavn af den større trafikale fleksibilitet ogde kortere rejsetider mellem Vamdrup og Vojens. For godstogvil udbygningen betyde forbedringer af rejsetiderne med om-kring 7 minutter.Den fulde udnyttelse af kapacitetsforbedringen på stræknin-gen mellem Vamdrup og Vojens, med op til fem godstog itimen i hver retning og uændret passagertogstrafik, vil dogførst kunne opnås, når også den sidste del af strækningenmellem Tinglev og Padborg bliver udbygget med dobbeltspor.Det er dog ikke kun udbygningen af banen mellem Vamdrupog Vojens, der medfører denne trafikale effekt, men også an-dre Banedanmark projekter som kort beskrives herunder.
Nyt signalsystem (ERTMS)Der er truffet beslutning om at udskifte hele Banedanmarkssignalsystem med et nyt, moderne system (ERTMS), svaren-de til de fælles europæiske specifikationer. På strækningen
15
Vamdrup - Vojens, som er en del af strækningen Fredericia-Padborg, vil systemet fra 2019 bl.a. medvirke til at forbedrekapacitet og regularitet.
FornyelsesprojekterDer er i de kommende år planlagt almindelig fornyelse afsporene på strækningen mellem Fredericia og Padborg. Denplanlagte sporfornyelse finder sted i Taulov, Vamdrup, Farris-Sommersted, Røde Kro, Tinglev, Vejbæk og Padborg i sammeperiode som ’Udbygning og modernisering af Vamdrup-Vo-jens’ foregår. De to projekter koordineres, således at togtra-fikken generes mindst muligt. Desuden vil et antal broer påstrækningen blive renoveret i de tidsrum, hvor der alligevel erlukket for togtrafikken.
16
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
PlanforholdStørstedelen af arealbehovet ligger på eksisterende baneareal i det åbne land, hvor derikke er udlagt kommuneplanrammer eller lokalplaner. Enkelte steder berører de nyeanlæg dog den kommunale planlægning.AnlægslovenDa udbygningen af Vamdrup-Vojens allerede har været for-beredt og påbegyndt i 1990’erne, eksisterer der allerede enanlægslov for strækningen. For at igangsætte udvidelsen afanlægget skal den eksisterende anlægslov revideres. Derfor erdenne miljøredegørelse udarbejdet for at danne grundlag fordenne revidering af anlægsloven.Inden vedtagelse af den reviderede anlægslov foretages enafklaring med relevante myndigheder vedrørende de dele afanlægget, der indebærer afværgeforanstaltninger for at be-grænse konsekvenserne i forhold til omgivelserne.En anlægslov for et nyt trafikanlæg vil altid gå forud for enkommuneplans eller en lokalplans bestemmelser. Hvis gen-nemførelsen/opdateringen af anlægsloven betyder, at et arealikke kan anvendes på den måde, som planen har bestemt,skal der udarbejdes en ny kommune- eller lokalplan i overens-stemmelse med lovgrundlaget.Planloven er senest revideret i forbindelse med strukturrefor-men i 2007, hvor amterne blev nedlagt og antallet af kom-muner blev reduceret fra 275 til 98. Amternes opgaver blevfordelt mellem de fem nyoprettede regioner, staten og kom-munerne. Regionplanerne fik retsvirkning som landsplandi-rektiv og gælder fortsat for grundvand og overfladevand. Deresterende retningslinjer er ophævet i forbindelse med, at deer indarbejdet i de nye kommuneplaner i 2009/2010.Det er en statslig interesse, at kommuneplanerne opretholderregionplanlagte arealreservationer til bl.a. jernbaner. Regions-rådene skal udarbejde en regional udviklingsplan, der blandtandet skal redegøre for sammenhængen mellem den fremti-dige udvikling og den statslige og kommunale planlægningfor infrastruktur.interesser i kommuneplanlægningen herunder de interesser,der er fastlagt i planloven og lovgivningen i øvrigt.
Den kommunale planlægningUdbygning og modernisering af banen mellem Vamdrup ogVojens kan påvirke kommune- og lokalplaner i Kolding, Vejenog Haderslev kommuner. Det nye spor kan på størstedelen afstrækningen etableres inden for eksisterende banearealer, dogskal der foretages ekspropriation af mindre arealer til skrå-ningsanlæg og grøfter og der skal eksproprieres ejendomme,der kommer til at ligge for tæt på jernbanen.På størstedelen af strækningen mellem Vamdrup og Vojensløber den eksisterende bane i det åbne land, hvor der ikkeer udlagt kommuneplanrammer eller lokalplaner. To stederkrydser banen områder med kommuneplanrammer: Farris iVejen Kommune og Sommersted i Haderslev Kommune. Forbanen og stationsområdet i Vamdrup er der som det ene-ste område på strækningen udlagt kommuneplanrammer fortekniske anlæg.
PlanlovenPlanloven sikrer, at den overordnede planlægning af voresomgivelser forener de samfundsmæssige interesser i area-lanvendelsen og medvirker til at værne om landets areal ognaturressourcer. Planloven definerer og fastsætter rammernefor de forskellige plantyper, som landsplandirektiver, regio-nale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner. Statenog kommunerne er de eneste myndigheder, som kan vedtagebindende fysiske planer.Statens planlægning sker ved hjælp af landsplandirektiver el-ler særlige love – f.eks. Anlægsloven fra 1993 som Vamdrup-Vojens projektet er omfattet af. Landsplandirektiver er planer,som vedrører emner, der ligger uden for den enkelte kommu-nes planlægning, eller som går på tværs af kommunerne. Sta-ten skal hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over statsligePlanforhold
17
Udbygning af banen til to spor kan gennemføres i overens-stemmelse med kommuneplanerne i de tre berørte kommunerKolding, Vejen og Haderslev Kommune. Der er dog områderuden for banens areal, der påvirkes i anlægsfasen, hvor deranlægges arbejdsveje og -pladser. Under anlægsarbejdet ta-ges der hensyn til disse områder, dels i selve planlægningenaf arbejdsmetoder og placeringen af arbejdspladsområder ogdels ved at minimere gener i relation til støj, trafik osv.
læg, herunder arealreservation for etablering af dobbeltspormellem Vamdrup og Vojens.Udbygning af jernbanen ligger inden for kommuneplanram-me 19.B.17 i Farris, som er udlagt til boligområde. Anven-delsen er fastlagt til boligformål og offentlige formål somdaginstitutioner og ikke genegivende erhvervstyper, der kanindpasses i området. Inden for rammeområdet eksproprieres 1ejendom. Udbygning af banen har ikke nogen planlægnings-mæssige konsekvenser for rammeområdet.Der er ikke nogen lokalplaner eller lokalplanforslag i VejenKommune, der berøres af udbygningen.
Kolding KommuneKommuneplan 2010-2021 er den gældende kommuneplanfor Kolding Kommune. En del af kommuneplanen er udarbej-det med de 5 andre kommuner i Trekantsområdet, herunderVejen Kommune. Af denne del fremgår det af retningslin-jerne, at der reserveres areal til planlagte kommende jernba-neanlæg, herunder arealreservation for etablering af dobbelt-spor mellem Vamdrup og Vojens.Udbygning af jernbanen ligger inden for kommuneplan-ramme 1215.T1 og 1211.T1 i Vamdrup, som begge er udlagttil tekniske anlæg (Stationsområdet). Da kommuneplanram-merne i forvejen er udlagt til baneformål er udbygningen ikkei strid med rammebestemmelserne.Inden for kommuneplanramme 1211.C2 (Område til butiks-formål, centerområdet) og 1211.B1 (Boligområde, midtbyen)eksproprieres hhv. 3 ejendomme og 1 ejendom. Inden forkommuneplanramme 1214.G1 (Grønt område, fritidsformålog park) eksproprieres en arealstribe på max. 10 m. Arealind-grebet berører ikke tennisbanen. Udbygning af banen har ikkenogen planlægningsmæssige konsekvenser for de tre ramme-områder.Der er ikke nogen lokalplaner eller lokalplanforslag i KoldingKommune, der berøres af udbygningen.
Haderslev KommuneKommuneplan 2009 er den gældende kommuneplan for Ha-derslev Kommune. Af kommuneplanens retningslinjer fremgårdet, at der skal sikres mulighed for nødvendige udbygningeraf jernbanenettet og at arealreservationen til etablering afdobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens opretholdes.Udbygning af jernbanen ligger inden for kommuneplan-ramme 14.10.CE.01 i Sommersted, som er udlagt til center-område. Områdets anvendelse er fastlagt til boliger, butikker,liberale erhverv og service, mindre reparationsværksteder samtoffentlige formål. Inden for rammeområdet eksproprieres 2ejendomme. Udbygning af banen har ikke nogen planlæg-ningsmæssige konsekvenser for rammeområdet.Inden for rammeområde 11.11.BO.02 eksproprieres 3 ejen-domme. Udbygning af banen har ikke nogen planlægnings-mæssige konsekvenser for rammeområdet.Der er ikke nogen lokalplaner eller lokalplanforslag i Hader-slev Kommune, der berøres af udbygningen.
Vejen KommuneKommuneplan 2009-2021 er den gældende kommuneplanfor Vejen Kommune. En del af kommuneplanen er udarbejdetmed de 5 andre kommuner i Trekantsområdet, herunder Kol-ding Kommune. Af denne del fremgår det af retningslinjerne,at der reserveres areal til planlagte kommende jernbanean-
18
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Arealbehov og ekspropriationPå størstedelen af strækningen anlægges det nye spor inden for banens areal. Det erdog nødvendigt enkelte steder at inddrage areal til skråningsanlæg mm. og at ekspro-priere ejendomme, der kommer til at ligge for tæt på jernbanen.I pjecen ”Jernbanen og arealforhold” på Banedanmarks hjem-meside er der gjort nærmere rede for reglerne om ekspropria-tion.
EkspropriationDer skelnes mellem midlertidige og permanente ekspropria-tioner og mellem hel og delvis ekspropriation.
LovgrundlagI forbindelse med ekspropriationer anvendes flere love og be-stemmelser. Disse er kort beskrevet i det følgende.
Midlertidig ekspropriationMidlertidig ekspropriation gennemføres for de arealer, derkun bruges i anlægsperioden til f.eks. arbejdsveje eller depo-ter. Staten tilbyder en erstatning, der skønnes at dække dettab, som grundejeren lider ved ikke at kunne bruge arealet ien periode. Når byggeriet er færdigt, leveres arealerne tilbagetil ejerne.
GrundlovenIfølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Detvil sige, at en grundejer er sikret retten til sin jord og ejen-dom. Loven giver imidlertid staten mulighed for at ekspropri-ere ejendom og arealer fra private, hvis det sker til gavn forsamfundet og i henhold til en lov vedtaget af Folketinget. Derskal ydes fuld erstatning for ekspropriation.
Permanent ekspropriationSelvom det nye spor primært anlægges inden for banensareal skal der inddrages arealer fra naboejendomme til skrå-ningsanlæg mm. Herunder er det nødvendigt at ekspropriereejendomme der kommer til at ligge for tæt på jernbanen ogi yderste konsekvens kan det også være nødvendigt at ekspro-priere vibrationsbelastede ejendomme. Derfor er der behov forpermanente ekspropriationer.Ekspropriation af hele ejendommenHvis en grundejer må afstå hele sin ejendom, får grundeje-ren en erstatning, der svarer til den pris, som et salg undernormale omstændigheder ville indbringe. Derudover ydes enskønsmæssig erstatning for omkostninger til for eksempelflytning og nødvendig, sagkyndig bistand i forbindelse medsagens behandling. Dette gælder også for ejere af boliger iandelsboligforeninger. Ved ekspropriation af en udlejnings-bolig får ejeren af ejendommen erstatning. Lejemålet opsigesog kommunen har pligt til at fremskaffe erstatningsboliger tillejerne. Erstatningsboligerne skal stort set svare til de boliger,som skal fraflyttes. Lejerne har krav på erstatning til flytteom-kostninger, som fastsættes og udbetales af kommunen. Vedopsigelse af et erhvervslejemål som følge af ekspropriation, erder ikke mulighed for at kræve genhusning. Det er derimodmuligt at få erstatning.
JernbanelovenJernbaneloven giver Banedanmark ret til at færdes på frem-med mands jord, når det sker i forbindelse med genereltplanlægningsarbejde. Berørte grundejere skal varsles skriftligtmindst otte dage før gennemførelse af undersøgelserne.
AnlægslovNår Folketinget har gennemgået Banedanmarks beslutnings-grundlag, skal den eksisterende anlægslov for projektet revi-deres. Når anlægslovens opdatering er formelt vedtaget, lig-ger det fast at jernbanen skal moderniseres, udbygges samthvornår dette skal ske. Det er først, når anlægsloven er ende-ligt vedtaget at ekspropriationer kan udføres.
Arealbehov og ekspropriation
19
Delvis ekspropriationI mange tilfælde eksproprieres kun dele af en ejendom. Veden delvis ekspropriation får grundejeren erstatning for de are-aler, som må afgives, og for de ulemper, som ekspropriationenfører med sig. Grundejeren kan i denne situation fremsættekrav om fuldstændig ekspropriation, hvis grundejeren mener,at ejendommen bliver ubrugelig efter indgrebet. Ekspropriati-onskommissionen afgør om kravet imødekommes.
ikke er tilstrækkelige, bliver naboejendomme inddraget. Na-boejendommene er landbrugsejendomme, ejendomme medprivate helårsboliger, ejendomme til erhverv samt kommunalearealer, hvor der fortrinsvis ligger veje. Størstedelen af de na-boarealer, der eksproprieres, er landbrugsarealer.Herudover eksproprieres der ejendomme, som kommer til atligge for tæt på jernbanen.I det følgende beskrives de permanente ekspropriationer, deromfatter bygninger på beboelsesejendomme.Ubebyggede arealer, der eksproprieres permanent og midler-tidige ekspropriationer kan ses på det dynamiske kort på Ba-nedanmarks hjemmeside.
ErstatningEkspropriationernes omfang og erstatningernes størrelse be-sluttes af en ekspropriationskommission, der ledes af Kommis-sarius for Statens Ekspropriationer. Der gives ikke erstatningfor tabt herlighedsværdi eller værdiforringelser pga. støjgener.
ServitutterI nogle tilfælde kan jernbaneanlæg give anledning til restrik-tioner for, hvordan naboejendomme til banen må benyttes.Det kan f.eks. dreje sig om begrænsninger i beplantning, be-byggelse og lignende på ejendommene af hensyn til køreled-ninger med højspænding. Restriktionerne indføres som ting-lyste servitutter på ejendommen. Ejere af ejendomme, som fårpålæg af servitutter, er berettiget til erstatning, da servituttenindskrænker ejerens rådighed over ejendommen.
Permanente ekspropriationerArealbehovet er begrænset i forhold til anlæggets omfang,idet der allerede i forbindelse med udvidelsen mellem Vojensog Tinglev blev eksproprieret areal til anlæg af et nyt spor påstrækningen mellem Vamdrup og Vojens.Arealbehovet har dog af forskellige årsager ændret sig sidenog projektet kan ikke gennemføres uden permanente ekspro-priationer.Placeringen af det nye spor varierer langs strækningen ogskifter mellem at ligge øst for og vest for det eksisterendespor. Derfor varierer arealbehovet tilsvarende øst og vest forjernbanen. Da Banedanmark stadig afdækker nye afværgefor-anstaltninger for vibrationer, forventes antallet af ejendom-me, der skal eksproprieres pga. forhøjede vibrationer at faldei detailprojekteringen.Det samlede arealbehov for permanente ekspropriationer erca. 6,4 ha. 17 ejendomme er vibrationsbelastede over græn-seværdien. De 7 af ejendommene ligger i Kolding Kommune,mens 1 ejendom ligger i Vejen Kommune og de sidste 9 ejen-domme ligger i Haderslev Kommune. Herudover er der 1 ejen-dom i Kolding Kommune, hvor der udelukkende eksproprieresskure eller andre mindre bygninger og endnu 1 ejendom, der
Gennemgang af arealbehovStørstedelen af arealbehovet ligger inden for banens egnearealer. Enkelte steder må også private ejendomsejere afgivearealer. Nogle af arealerne eksproprieres permanent, mens dearealer, der skal bruges til arbejdspladser og arbejdsveje, eks-proprieres midlertidigt.Der er behov for inddragelse af areal til at anlægge et nytspor ved siden af det eksisterende og til at elektrificere detnye spor. Det vil sige, at der skal sættes master op langs detnye spor og der skal etableres forskellige tekniske anlæg langsmed jernbanen. Herudover er der behov for arealer til regn-vandsbassiner og omlægning af skærende veje.Størstedelen af arealbehovet kan skaffes inden for Banedan-marks eget areal. De steder, hvor Banedanmarks egne arealer20
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
vibrationsbelastes over grænseværdien, hvis Vamdrup Stationombygges.Ejendommene eksproprieres på grund af arealbehov til ba-nens udbygning, pålæg af eldriftsservitut eller en beregnetstigning i vibrationsniveauet over grænseværdien. De ekspro-prierede ejendomme er alle privatejede. Grundejere der blivereksproprieret er allerede blevet kontaktet af Banedanmark. Iforbindelse med selve ekspropriationsforretningen, vil berørtegrundejere blive kontaktet af Ekspropriationskommissionen.Der er ikke truffet beslutning om den fremtidige anvendelseeller eventuelle nedrivning af ejendomme, der eksproprieres.Boliger, der eksproprieres på grund af vibrationer over græn-seværdien bliver enten nedrevet eller pålagt en servitut om, atde ikke må anvendes til beboelse. Arealer, der ikke direkte skalanvendes i forbindelse med baneprojektet, vil blive afhændetefter anlægsperioden.Arealbehovet til permanente ekspropriationer og antallet afejendomme, der totaleksproprieres er opgjort i nedenståendetabel. Både arealbehov og ejendomme er inddelt i hovedtyperog er opgjort for de tre kommuner, som projektet berører.
Ejendommen Østergade 5A og 5B øst for jernbanen er vi-brationsbelastet over grænseværdien. Ejendommen er bebo-elses- og erhvervsejendom. Den øgede vibrationsbelastningbegrænser sig til bygningerne langs Østergade, mens bygnin-gerne beliggende nordligere på matriklen ikke belastes overgrænseværdierne.På den østlige side af jernbanen er Østergade 8 vibrations-belastet over grænseværdien. Ejendommen på Østergade 8indeholder 5 lejligheder, som anvendes til både bolig og er-hverv.Ejendommen Kinovej 2 er vibrationsbelastet over grænsevær-dien.I den sydligste del af Vamdrup totaleksproprieres en ejendomøst for banen, Ballegårdsvej 15, som er en privatejet beboel-sesejendom. Boligen berøres både af pålæg af eldriftsservitutog af arealbehov til det nye spor. Herudover udsættes ejen-dommen for en øget vibrationsbelastning over grænsevær-dien i forbindelse med projektets gennemførelse.Ejendommen Soelsvej 4 totaleksproprieres på grund af pålægaf eldriftsservitut og arealbehov til det nye spor. Herudoverudsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning overgrænseværdien i forbindelse med projektets gennemførelse.På ejendommen Bastrup Skovvej 5 pålægges en eldriftsser-vitut, der berører den eksisterende beboelsesbygning og derinddrages en del areal på ejendommen. Herudover udsættesejendommen for en øget vibrationsbelastning over grænse-værdien i forbindelse med projektets gennemførelse. Derfortotaleksproprieres ejendommen.
Vamdrup-FarrisLangs strækningen mellem Vamdrup og Farris totalekspro-prieres 8 ejendomme og der eksproprieres skure eller andremindre bygninger fra 1 ejendom. Hvis Vamdrup Station om-bygges, skal endnu 1 ejendom totaleksproprieres.Såfremt Vamdrup Station ombygges vil ejendommen Have-gade 3 øst for jernbanen, blive vibrationsbelastet over græn-seværdien.
ArealbehovKolding KommuneVejen KommuneHaderslev KommuneI altPermanente ekspropriationer i ha.
Kommunalt/statsligt ejet0,3 ha.< 0,1 ha.0,2 ha.0,5 ha.
Landbrug, skovog gartneri0,5 ha.0,2 ha.3,0 ha.3,7 ha.
Erhverv0 ha.0 ha.< 0,1 ha.< 0,1 ha.
Bolig1,1 ha.< 0,1 ha.1 ha.2,2 ha.
I alt1,9 ha.0,3 ha.4,2 ha.6,4 ha.
Arealbehov og ekspropriation
21
På ejendommen Bastrup Skovvej 3 eksproprieres en stribe are-al langs banen på ca. 3 meter i bredden. Inden for dette arealstår en container som eksproprieres. Bygningen kan eventueltflyttes inden for ejendommen.Ejendommen Bastrup Skovvej 10 totaleksproprieres på grundaf pålæg af eldriftsservitut og arealbehov til udbygning afbanen. Herudover udsættes ejendommen for en øget vibrati-onsbelastning over grænseværdien i forbindelse med projek-tets gennemførelse.
Ejendommene Parkvej 3 og 11 er vibrationsbelastede overgrænseværdien.Mellem Sommersted og Kestrup er ejendommen Tovskovvej6, vest for banen, vibrationsbelastet over grænseværdien.Ejendommen Tovskovvej 2 vest for jernbanen totalekspropri-eres og bygningen nedrives på grund af pålæg af eldrifts-servitut og arealbehov til udbygning af banen. Herudoverudsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning overgrænseværdien i forbindelse med projektets gennemførelse.
Farris-SommerstedMellem Farris og Sommersted totaleksproprieres 2 ejendom-me.Ejendommen Farrisvej 24 er vibrationsbelastet over grænse-værdien.Mellem Neder Lert og Sommersted er ejendommen Sønder-byvej 3, øst for banen, vibrationsbelastet over grænseværdien.
Ejendommen Sønderløkke 9 vest for jernbanen totalekspro-prieres og bygningen nedrives på grund af pålæg af eldrifts-servitut og arealbehov til udbygning af banen. Herudoverudsættes ejendommen for en øget vibrationsbelastning overgrænseværdien i forbindelse med projektets gennemførelse.I Jegerup er ejendommene Kærager 1 og 2, vest for banen,vibrationsbelastede over grænseværdien.Ejendommen Østerager 12 er vibrationsbelastet over græn-seværdien.
Sommersted-VojensLangs strækningen mellem Sommersted og Vojens totaleks-proprieres 8 ejendomme.
På strækningen er der mange steder reserveret et areal til et ekstra spor. Her ses det ekstra areal uudnyttet til højre for skinnerne.
22
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Midlertidige ekspropriationerUdover de permanente ekspropriationer er der arealer, derbliver midlertidigt eksproprieret. Disse arealer skal bruges tilarbejdsveje og arbejdspladser i anlægsperioden. Der etableresen arbejdsvej med en bredde på ca. 6 meter på det meste afstrækningen. Arbejdsvejen etableres på den side af banen,hvor det nye spor anlægges. Arbejdsvejen anvendes i forbin-delse med transport af jord, sand, grus og broelementer. Detforventes, at arbejdsvejen vil være i brug i hele anlægsperio-den.Et mindre antal broer skal renoveres og derfor er mange afarbejdspladsarealerne placeret i nærheden af de eksisterendebroer. Placeringen ved broerne er praktisk i forbindelse medadgang fra arbejdspladsen til offentlig vej, ligesom det villette levering af materialer m.m.Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt tilderes oprindelige formål og stand og tilbageleveres til ejerne.Der ydes erstatning til ejeren for de arealer, der midlertidigteksproprieres.Det samlede arealbehov for midlertidige ekspropriationer ca.17 ha.Generelt anlægges arbejdspladser og materialepladser påubebyggede landbrugsarealer. Placeringen af arbejdsveje ogarbejdspladser kan ses på det dynamiske kort på Banedan-marks hjemmeside.
ArealkortDe følgende arealkort viser de arealer, der eksproprieres somfølge af projektet. De ejendomme, der vibrationsbelastes overgrænseværdien, er markeret til ekspropriation. Da Banedan-mark fortsat afdækker nye afværgeforanstaltninger for vibra-tioner, forventes antallet af ejendomme, der skal eksproprierespga. forhøjet vibrationsniveau, at falde i detailprojekteringen.
Arealbehov og ekspropriation
23
Vamdrup
Torvet
Kinovej Østergade
Havegade
Vamdrup Station
Jernbanegade
3
82
5
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationMidlertidigt arbejdsområde på baneareal
NPermanent ekspropriation1Husnr.Midlertidig arbejdsområde på banearealMidlertidig ekspropriation0100m100 m
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres
N
24
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Bastrup
Tøndervej
Ballegårdsvej
15
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation
25
Bastrupskov
Soelsvej
Koldingvej
4
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation26
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Bastrupskov-Farris
Koldingvej
Bastrup Skovvej
10
5
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation
27
Farris
Farrisvej
Farrisvej
24
Eksisterende sporEksisterende sporNyt sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanent ekspropriation1Midlertidig ekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieresHusnr.
N
N0100m100 m
28
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Neder Lert
Vodskovvej
Sønderbyvej
3
4
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation
29
Sommersted
Sommersted
Grønnegade
Parkvej
Storegade
Amtsbanevejen
3
11
Eksisterende sporEksisterende sporNyt sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriationMidlertidigt arbejdsområde på baneareal
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieresMidlertidig arbejdsområde på baneareal1Husnr.0
N
N100m100 m
30
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Talind
Tovskovvej
6
22
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation
31
Kestrup
Billundvej
Sønderløkke
9
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation32
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Jegerup
Bygaden
Kærager
21
1
12
Nyt sporsporEksisterendeEksisterende sporNyt spor
Bygning der eksproprieresPermanent ekspropriationPermanentekspropriationMidlertidigekspropriation
Midlertidig ekspropriationBygning, der eksproprieres1Husnr.
N0100m
N100 m
Arealbehov og ekspropriation
33
Påvirkning af omgivelserne– når banen er udbyggetBanedanmark har undersøgt og vurderethvordan projektet vil påvirke omgivelserne– og hvordan påvirkningerne kan undgåseller begrænses.ArkitekturDer er i projektet tilstræbt koordinerede principper for designgældende for hele strækningen fra Vamdrup til Vojens medudgangspunkt i lokale forudsætninger med fokus på særligelandskabsarkitektoniske elementer og bygningsværkernes ar-kitektur for at sikre, at baneanlægget indpasses som helhedlokalt og regionalt.De arkitektoniske strukturer der behandles er byer, landsbyer,stationer og broer.
ByerVamdrup og Vojens har begge udviklet sig med udgangs-punkt i banen. Den urbane/arkitektoniske kontaktflade ibyerne består af stationsbygninger og –områder samt over-vejende erhverv og industri. Mellem boliger, boligområder,offentlige områder og banen er der stort set overalt gennem-gående afværgeforanstaltninger i form af vegetation, på nærved de sporbærende broer.Arkitektoniske forandringerUdbygningen på Vamdrup og Vojens stationer vil ikke på-virke byarkitekturen, da der indenfor stationsområderne ertilstrækkeligt areal. Det forventes dog at det færdige projektsvibrationsbelastninger kan have indvirkning på byarkitektu-ren, da et par af de gamle bygninger Vamdrup bliver vibrati-onsbelastede. Banedanmark vil aftale nærmere med KoldingKommune hvad disse bygningers fremtid kunne være.Projektet har i relation til de byarkitektoniske forhold i Som-mersted ingen konsekvenser.
LandsbyerKarakteristisk for landsbyerne langs projektstrækningen er, atde er blevet gennemskåret af banen. Strukturen på lands-byerne genspejler sig i de omkringliggende skel, læhegn og34
Oversigt over arkitektur langs banestrækningen
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
landskabsstruktur, hvor banen tydeligt bryder de oprindeligestrukturer.Arkitektoniske forandringerDer er ikke vurderet at være en væsentlig påvirkning af lands-byernes arkitektoniske karakter.
i decibel (dB). Resultaterne af beregningerne sammenlignesmed 0 alternativet som er den situation i 2015, hvor projek-tet ikke er blevet gennemført, men trafikken er steget somforventet.Årsmiddelværdien, Lden, vægter hvornår på døgnet støjenforekommer og er sammensat af middelstøjen i periodernedag, aften og nat. Støjen i aftenperioden gives et genetil-læg på 5 dB og i natperioden 10 dB inden årsmiddelværdienberegnes. Genetillægget regnes med for at tage højde for be-folkningens større støjfølsomhed om aftenen og om natten.Således vægter 1 tog i aftenperioden det samme som ca. 3tog i dagperioden og 1 tog i natperioden det samme som 10tog i dagperioden.
StationerDe to stationer Vamdrup og Vojens er grundlagt i forbindelsemed etableringen af jernbanestrækningen og ligger forholds-vis centralt i byerne, men præger ikke bybilledet umiddelbarti byernes kerne. Den visuelle kontakt mellem bykerne og sta-tion er begrænset i både Vamdrup og Vojens.Arkitektoniske forandringerEn eventuel ombygning af stationerne for at opfylde gæl-dende standarder for publikum vil ikke have nogen væsentligindflydelse på den stationsmæssige arkitektur.
Maksimalværdien er det højeste støjniveau, der forekommerved en togpassage, og beregnes ens over hele døgnet.Til vurdering af om en bolig er støjbelastet af togstøj an-vendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier Lden= 64 dBfor årsmiddelværdien og LAmax= 85 dB for maksimalniveauet.Det er niveauet ved boligens facade som lægges til grund forvurderingen. For etageboliger er støjen beregnet på facadenpå hver etage ud for hver enkelt bolig og for enfamilieboligerved stueetagen samt ved 1. sal hvis den er registreret udnyt-tet. Der er en usikkerhed forbundet med beregningerne. Densamlede usikkerhed på støjberegningerne er vurderet til 3 dB.Ved beregninger af støj tages der hensyn til alle de forhold,som har betydning for støjens udbredelse og støjniveauet.Det er:Trafiksammensætning- forskellige togtyper støjer forskelligtTrafikmængden- antal meter tog pr. type fordelt i hhv. dag,aften og natperiodenToghastigheden- støjen øges med hastighedenForholdene for lydens udbredelse- bygninger og terrænsamt vindretning fra banen har stor indflydelse på støjensudbredelse.På hele projektstrækningen, vil boliger, hvor enten Lden> 64dB eller LAmax> 85 dB få tilbudt facadeisolering. Facadeiso-lering består typisk i udskiftning af vinduer, lyddæmpning35
BroerBaneelementer koordineres for hele strækningen fra Vamdruptil Vojens i ét sammenhængende og gennemgående arkitek-tonisk udtryk, der binder banen sammen regionalt samtidigmed at alle broer tilpasses med hensyntagen til lokale forhold.Arkitektoniske forandringerDer er ingen væsentlige arkitektoniske forandringer forbun-det med udbygningen heller ikke i forbindelse med de merevæsentlige lokaliteter over Kongeå og Nørreå, hvor dæmnin-gen udbygges eller i forbindelse med en eventuel sporsænk-ning ved Vodskovvej.
Støj og vibrationerStøj fra jernbanenStøj fra jernbanen bestemmes ved beregninger, da støjen fradet nye anlæg ikke kan måles før dette er etableret. Til be-regningen er anvendt data fra målinger af lignende situatio-ner. Dermed kan støjen bestemmes for de fremtidige forholdinden banen udbygges. Grundlaget for støjberegningerne erfastlagt af Miljøstyrelsen. Støj fra jernbaner beregnes efterNord2000 metoden dels som årsmiddelværdier, Lden, og delssom maksimalværdier, LAmax. Enheden for såvel Ldenog LAmAxerPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
af ventilationskanaler og lignende. Denne facadeisoleringer i stil med støjskærme en afværgeforanstaltning mod støj.Banedanmark udfører kun afværgeforanstaltninger for støj iområder som projektet påvirker direkte. Dette betyder at kunområder, der er direkte påvirket af anlæggelsen af et ekstraspor kan forvente hhv. støjskærm eller facadeisolering.Den endelige afklaring af præcis hvilke boliger, der vil blivetilbudt facadeisolering vil først ske i forbindelse med detail-projekteringen af baneanlægget, hvor mindre justeringer afbanen samt ændrede forhold omkring banen kan indgå i støj-beregningerne.En tilsvarende vurdering i detailfasen vil finde sted i forholdtil placeringen af den endelige opsætning af støjskærme. Op-sætning af støjskærme er baseret på en beregning med enlang række faktorer såsom: antal boliger på en strækning,hvor stor støjbelastningen er på hver bolig, geneværdien m.m.Opsætning af støjskærme afklares endeligt i detailprojekte-ringen.
Projektet medfører en stigning i antallet af støjbelastede bo-liger fra 64 i 0-alternativet til 137 efter projektets gennem-førelse. På strækningen fra Vamdrup til Vojens er der ikkegrundlag for at etablere flere støjskærme som følge af pro-jektet. Banedanmark foretager som tidligere beskrevet sup-plerende beregninger i forbindelse med detailprojekteringenog dette kan ændre på disse tal.Af de 137 støjbelastede boliger langs projektstrækningen, erder fundet 70 boliger, der ikke tidligere har fået udført støj-isolering. Disse boliger vil få tilbudt støjisolering. Støjisoleringgennemføres fuldt betalt af anlægsprojektet og sker på bag-grund af en individuel vurdering af alle boliger, der er omfat-tet. De 67 boliger, som allerede har fået udført støjisolering,vil ikke få tilbud om ny støjisolering.Trafikken med transitgodstog, der står for størstedelen afstøjgenerne, forventes reduceret fra 2020 i forbindelse medFemern Bælt forbindelsens ibrugtagen og forventes at faldemarkant senest 7 år efter når landanlæggende i Tyskland erfuldt udbygget. Hertil kommer at krav om reduktion af støjpå nye godsvogne i fremtiden vil medføre en betydelig reduk-tion af den gennemsnitlige støjbelastning på omkring 10 dB.Derfor forventes den generelle støjbelastning på strækningenat være faldende i fremtiden.
Bygningsanvendelse
0-alternativ
Udbygning ogmoderniseringVamdrup - Vojens98401387266
Parcel- og rækkehuse, stuehuse m.m.Etageboliger og kollegielejlighederBoligenheder i altHeraf boligenhed støjisoleretHeraf boligenhed uden støjisolering
3431653135
Antal støjbelastede boliger opdelt på bygningsanvendelse, hvor Ldenerstørre end 64 dB.
Resultaterne af støjberegningerne er angivet på to måder;støjkort og angivelse af antal støjbelastede boliger i skemaer.Støjkortene giver et overskueligt billede af støjens udbredelseog effekten af opsatte støjskærme. Resultaterne i skemaerneer baseret på de mere præcise beregninger af facadestøjen påhver enkelt bolig og på hver etage af boligen. Disse resultaterligger også til grund for opgørelsen af det samlede omfang afstøjbelastede boliger, omfanget af støjdæmpende foranstalt-ninger samt opgørelse af de samlede omkostninger.36Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
StøjkortVamdrup
ÅbakkenIdrætsvej
HerredsvejBuenSøgadeMindegadeNørregadeGrønningen
Grønvang
Grønnegade
VillagadeFredensgade
Nygade
VamdrupVestergade
Gartnervænget
Vamdrup stationBanegårdspladsen
Bavnevej
JernbanegadeIndustrivejGasværksvej
Danmarksgade
Hestehaven
Torvet
HavegadeSydbanegadeStadionvejKinovejPlantagegadeDuevej
ØstergadeSkovborglundvejSøndergadeMargrethevejGadegaardsvejDysse AgerNyt sporEksisterende spor
Parcelvej
Solvænget
Østervænget
ÅvængetKongeåvej
Nyt spor
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Kongeåvej
Eksisterende støjskærm
Flyttet støjskærmBolig eller bygning for støjfølsom anvendelse
N
Eksisterende spor
Eksisterende støjskærm, flyttet
Anden bygning/bygning uden for støjkorridorEksisterende støjskærm0150 m
N0200 m
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
37
StøjkortBastrup
SkovborglundvejMargrethevejSøndergadeKirkevej
SøndermarkenDysse Ager
VamdrupSkovbrynet
Tøndervej
Kongeåparken
Kæmpes Ager
Ballegårdsvej
Bastrup
Ballegårdsvej
Nyt spor
Nyt spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
N0150 m
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor
Eksisterende spor
Eksisterende spor
N
0
200 m
38
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
StøjkortKoldingvej
Soelsvej
Ballegårdsvej
Koldingvej
Bastrup Skovvej
Nyt spor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
39
StøjkortBastrup Skov
Koldingvej
Bastrup Skovvej
Kragredevej
Nyt spor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
40
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
StøjkortFarris
Farrisvej
FarrisFarrisvej
Farrisvej
Nyt spor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
41
StøjkortOver Lert
Højrupvej
Over Lert
Højrup Overskovvej
Hofvej
Farrisvej
Juhls Vej
Hofvej
Kærgårdvej
Nyt spor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
42
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
StøjkortNeder Lert
Sommerstedvej
Overbyvej
Lertevej
Sillerupforte
Neder LertSillerupvej
Vodskovvej
Sønderbyvej
Nyt spor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
43
StøjkortSommersted
BakkevejIndustrivej
Rolighedsvej
AkmajvejHyldevænget
Ingeniørvej
Engvej
SommerstedJernbanegade
StoregadeSøndermarksvej
Grønnevang
GrønnegadePerlevej
Mosevænget
Parkvej
Storegade
Amtsbanevejen
TovskovvejNyt sporKapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 dbBolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
44
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
StøjkortTalind
Tovskovvej
Talind
Talind
Billundvej
Kestrupvej
Kastvråvej
Nyt spor
Nyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor0
N150 m
Eksisterende spor
N
0
200 m
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
45
StøjkortKestrup
Selskærvej
Kestrup
Sønderløkke
Billundvej
Nyt spor
Eksisterende spor
Nyt spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
N0150 m
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor
Eksisterende spor
N
0
200 m
46
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
StøjkortJegerup
Ranunkelvej
Kirketoften
OverbæksvejHaderslevvej
JegerupBålhøjvej
Kærager
NørreagerØsteragerBygaden
Gammel Stadsvej
Volbrovej
Nyt spor
Eksisterende spor
Nyt spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
N0150 m
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor
Eksisterende spor
N
0
200 m
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
47
StøjkortVojens
Volbrovej
Vojens Kolonihaveforening
Odinsvej
Vojens
LokesagerTirsvang
HermodsvangSkjoldsvænge
Baldersager
Hejmdals Brovej
YmersvangThorsager
FrejsagerTrekanten
FriggsvangNyt sporEksisterende spor
Kapacitetsudvidelse, 64 db0-alternativ, 64 db
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning udenfor støjkorridor
N0150 m
Nyt spor
Kapacitetsudvidelse, 64 dB0-alternativ, 64 dB
Bolig eller bygning for støjfølsom anvendelseAnden bygning/bygning uden for støjkorridor
Eksisterende spor
N
0
200 m
48
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Vibrationer og vibrationsgrænseværdierVibrationer fra jernbaner opstår når et tog i bevægelse frem-kalder svingninger i skinner og underlag. Vibrationer bredersig gennem jorden til nærliggende bygninger. Det kan med-føre, at bygningerne ryster svagt, at glas klirrer m.m.Vibrationer måles og beregnes i enheden dB, uden at dettedog kan sammenlignes med niveauet for støj, som også an-gives i dB.Beregnede vibrationer i drifts- og anlægsfasen vurderes medudgangspunkt i en grænseværdi på 75,0 dB, for boligenheder.Den tilsvarende grænseværdi for erhvervsenheder er 85,0 dB.Grænseværdien er en vægtet værdi baseret på middelvær-dien af niveauet fra godstog, som er den togtype, som giverde højeste niveauer på strækningen. Føletærsklen for netopmærkbare vibrationer ligger på 71-72 dB, hvilket betyder, atman normalt kan mærke vibrationer selv om grænseværdienoverholdes.Boligenheder betragtes som vibrationsbelastede i driftsfasen,hvis forskellen i vibrationsniveauet mellem 0-alternativet ogprojektforslaget (før- og efter-værdier) er på 1,0 dB eller der-over samt at grænseværdien for projektforslaget overstiger75,0 dB. International forskning viser at mennesker først kanregistrere ændringer i vibrationsniveauet når disse øges medomkring 1-2 dB. Alle forskelle i vibrationer under 1,0 dB erderfor ikke medtaget, da de ikke er vurderet mærkbare formennesker. Beregnede vibrationer er angivet med 1 decimal.
Der eksisterer ingen standardiseret metode til beregning afvibrationer fra jernbaner. Beregningerne er foretaget ud fra enerfaringsbaseret vibrationsmodel. Modellen er baseret på er-faringer og målinger fra eksisterende jernbaneanlæg og tagerhensyn til togtype, hastighed, jordbundsforhold og bygnings-type (enfamiliebolig eller etagebolig).Der er kun begrænsede muligheder for at reducere vibrati-onspåvirkningerne fra jernbanen. Togenes vibrationer kani nogen grad reduceres ved løbende vedligeholdelse af hjulog skinner. Ved nybyggeri nær en jernbane kan bygnings-konstruktionen tilpasses således at eventuelle vibrationermindskes, men på eksisterende ejendomme vurderes det ikkerealistisk at foretage indgreb i bygninger eller banekonstruk-tioner. Der findes afværgeforanstaltninger som kan sænkevibrationsniveauet ved en ejendom så meget at man, i de fle-ste tilfælde kan undgå ekspropriation. Banedanmark kan dogførst være i besiddelse af endelig dokumentation for effektenaf disse afværgeforanstaltninger ultimo 2011 og vil herefteranvende dem hvis effekten er tilfredsstillende.Ved kraftigere vibrationspåvirkninger kan der opstå revnerog skader på bygninger, men dette opstår erfaringsmæssigtførst ved påvirkninger, som ligger markant over grænsen formærkbare vibrationer – og betydeligt over de vibrationer, somerfaringsmæssigt forekommer fra jernbaner. Bygningsskade-lige vibrationer vurderes ikke at forekomme.
Vibrationer breder sig gennem jorden og rammer fundamentet af boligen.Dette kan få boligen til at vibrere. Vibrationerne bliver voldsommere johøjere op i bygningen de bevæger sig.
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
49
Prognoser for godstog pr. døgn i en retning
Uændrede mængderFald på 15%Fald på 30%
35
Basis scenariumReel udviklingFælles alle scenarier
30Maksimal kapacitet i basis25
20
15
10
520062007200820092010201120122013201420152016201720182019202020212022202320242025
Generelt er usikkerheden på vibrationsberegninger større endusikkerheden på støjberegninger. Usikkerheden på vibrations-beregninger er overvejende bestemt af variationer i henholds-vis vibrationsniveauet genereret af togene, udbredelsen somfølge af jordbundsforhold og selve bygningskonstruktionen.Den samlede usikkerhed mellem de beregnede og de faktiskeværdier er vurderet til 10 dB for både enfamiliehuse og etage-ejendomme. Usikkerheden mellem de beregnede værdier førog efter anlæggelsen af det ekstra spor er dog langt mindreda beregningsmetoden er ens for disse to værdier. Det er for-skellen mellem disse værdier som Banedanmark benytter til atkortlægge afværgeforanstaltninger.Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens giver anled-ning til 17 vibrationsbelastede boliger, som følge af projek-torslaget. Såfremt Vamdrup station ombygges, stiger detteantal til 18. At disse boliger vibrationsbelastes skyldes etab-lering af et ekstra spor, der medfører at afstanden til en rækkeboliger reduceres.
Trafikken når banen er udbyggetPassager- og godstogstrafikken mellem Vamdrup og Vojensvil opnå en bedre kapacitet og en forøget regularitet somfølge af projektet. Den flaskehals man i dag oplever når manafviser godstog til andre passager vil ramme loftet for pas-sager af strækningen allerede i 2015. Projektet vil åbne op fordenne flaskehals og dermed være med til at opfylde regerin-gens mål om mere gods på bane.Dobbeltspor og opgraderingen af hastigheden fra 120 km/t til160 km/t gennem Farris og Sommersted vil betyde forbedrin-ger af rejsetiderne med gennemsnitlig 4 minutter for passa-gertogene. Såvel de rejsende til og fra Padborg/Flensborg ogtil og fra Sønderborg får gavn af den større trafikale fleksibi-litet og de kortere rejsetider mellem Vamdrup og Vojens. Forgodstog vil udbygningen betyde forbedringer af rejsetidernemed gennemsnitlig 7 minutter.Gods- og passagertransporten på strækningen får efter endtudbygning således et løft og et mere stabilt produkt til dereskunder.Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
50
NaturenVamdrupKongeåBastrupdam
Banedanmark har gennemført undersøgelser af naturområderog vurderet de mulige påvirkninger af naturområder og be-skyttede dyre- og plantearter i forbindelse med udbygningenaf jernbanen fra Vamdrup til Vojens. Banedanmark har des-
Bastrup skovBastrup MoseBastrup skovvej
uden holdt besigtigelser af mulige afværgeforanstaltningermed de involverede kommuner og vil forsat koordinere medkommunerne om etablering af erstatningsnatur. Undersøgel-serne i området er sket i relation til internationale, nationaleog regionale bestemmelser, som gennemgås herunder.
BlååJuhls VejBykær enge
Farris
Natura 2000Lert SkovMellem Lert
Natura 2000 er en samlebetegnelse for EU fuglebeskyttel-ses- og habitatområder. For disse områder gælder fuglebe-skyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne skal sikreværdifulde naturområder og dermed vilde dyr og plantersleveområder (habitater) i EU. Ved planlægning af anlægs-projekter skal det sikres, at projektet ikke skader de arter ognaturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget til at be-vare. Hvis der er risiko for en sådan påvirkning, skal projektetskonsekvenser for et berørt Natura 2000-område vurderes udfra områdets bevaringsmålsætninger. Den overordnede beva-ringsmålsætning for områderne er at sikre eller genopretteen gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, somområdet er udpeget for. En art eller naturtype har en gunstigbevaringsstatus, når den er stabil eller i udbredelse. Forsig-tighedsprincippet spiller en central rolle i administrationen afNatura 2000-områder. Princippet indebærer, at videnskabeligtvivl om skadelige påvirkninger skal komme Natura 2000-om-råderne til gode. Kravet om konsekvensvurdering gælder forprojekter, uanset om de ligger geografisk placeret inden foreller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, omplaner og projekter påvirker de arter og naturtyper, områdeter udpeget til at beskytte.
Jels
Bykær BækBastrup Bæk
VodskovvejNørreå
Sommersted
KestrupvejSelskær BækJegerupProjektstrækningEksisterende sporEksisterende stationBilag IV registreringBeskyttet vandløbBeskyttelseslinjeFredet områdeBeskyttet naturSkov02 km� Banedanmark
Voldbrovej
Fattigkær
VojensN
Habitatdirektivets bilag IV-arterHabitatdirektivet forpligter EU-landene til at beskytte enrække truede, sårbare og ofte sjældne dyrearter og deres le-vesteder, også selv om de lever uden for de særlige beskyt-telsesområder. Denne forpligtelse har en anden karakter endudpegningen af Natura 2000-områder, hvor selve området erdet centrale. De beskyttede arter er opført i direktivets bilag
Naturinteresser langs banestrækningen.
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
51
IV og kaldes derfor bilag IV-arter. Langt størstedelen af bilagIV-arterne er forholdsvis sjældne, men i Danmark findes ogsåen række mere almindelige og ikke nationalt truede arter,der er bilag IV-arter. Myndighederne skal sikre sig, at yng-le- eller rasteområder for bilag IV-arter ikke beskadiges ellerødelægges af de aktiviteter, der planlægges. Habitatdirektivettillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det gennemafværgeforanstaltninger kan sikres, at en sammenhængendeøkologisk funktionalitet opretholdes på mindst samme niveausom hidtil. En sådan tilgang kan i mange tilfælde anvendesfor mere udbredte arter, som forholdsvis nemt koloniserer nyeyngle- og rasteområder med tilsvarende økologisk funktionfor arterne.
interesse. En del rødlistede arter er dog beskyttet af f.eks.Habitatdirektivet.
SkovlovenEn væsentlig del af alle danske skove er fredskov, herunderogså en stor del af skovarealerne langs jernbanen. Det bety-der, at områderne skal være beplantet med træer, der dannereller med tiden vil danne skov af højstammede træer. Sårbarenaturtyper som moser og enge i fredskov skal bevares. Hvorprojektet medfører indgreb i fredskov, eller hvor fredskovplig-ten skal ophæves, etableres erstatningsskov et andet sted.Inddragelse af arealer med fredskov kræver dispensation fraNaturstyrelsen, og ved ophævelse af fredskovspligten vurdererstyrelsen omfanget af etablering af erstatningsskov. Erstat-ningsskov udlægges som udgangspunkt i forholdet 2:1.
NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven tilsigter bl.a. at beskytte vilde dyr ogplanter samt deres levesteder som søer, vandløb, moser, engeog andre naturtyper, når f.eks. en jernbane skal udbygges.Beskyttede naturtyper (§ 3)Alle heder, moser, enge og overdrev med et samlet areal over2.500 m2 er beskyttet mod ændringer, når jernbaner og andreanlæg etableres. Det samme gælder alle vandløb, der er ud-peget som beskyttede, og søer over 100 m2. Bestemmelsernegælder enhver ændring af tilstanden, herunder bebyggelse,opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning.Områderne kaldes § 3-områder.Beskyttelseslinjer langs strand, ferskvand, skov m. v. (§§ 15 –19)Langs strande, åer, skovbryn mv. fastsætter naturbeskyttelses-loven forskellige begrænsninger i brugen af arealerne, f.eks.forbud mod byggeri, anlægsarbejder, placering af materielmv. Der er forskellige begrænsninger i de enkelte bestemmel-ser, som projektet har forholdt sig til.RødlisteEn rødliste er en fortegnelse over plante- og dyrearter, kaldetrødlistearter, som er sjældne, er i fare for at forsvinde eller al-lerede er forsvundet. Rødlisten er en national og internationalregistrering af dyre- og plantearters bevarelsesstatus. At enart er rødlistet betyder ikke, at den er omfattet af en særligbeskyttelse, men viser, at arten har naturbeskyttelsesmæssig52
MiljømålslovenMiljømålsloven fastlægger rammerne for beskyttelsen af over-fladevand og grundvand og for planlægning inden for deinternationale naturbeskyttelsesområder. Loven sikrer, at EU’svandrammedirektiv indgår i den danske lovgivning. Ifølgemiljømålsloven skal danske myndigheder inden 2015 sikre,at overfladevandområder og grundvandsforekomster har engod tilstand. Kravet om god økologisk tilstand gælder søer,vandløb og kystvande. En god økologisk tilstand betyder, atvandet skal have en kvalitet, der giver gode betingelser fordyr og planter. Det sikres ved at udarbejde statslige vandpla-ner og efterfølgende kommunale handleplaner. De statsligevandplaner forventes vedtaget i efteråret 2011 og er derforikke behandlet detaljeret i denne miljøredegørelse. I takt med,at vandplanerne vedtages, vil de erstatte de gældende region-planer, der i henhold til planloven har fået retsvirkning som etlandsplandirektiv, indtil vandplanerne træder i kraft.
Begrænsning af påvirkningerneBeskyttelse af naturen er et af de væsentlige hensyn, der ertaget ved planlægning af jernbanen fra Vamdrup til Vojens.Det kan dog ikke undgås, at projektet vil have en række på-virkninger på omgivelserne, og der gennemføres derfor enrække afhjælpende foranstaltninger, som kan medvirke til atundgå, mindske eller kompensere for miljøpåvirkningerne af
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Eksempel på faunapassage for dyr.
en opgraderet bane. De forskellige typer af afhjælpende for-anstaltninger er omtalt nedenfor.FaunapassagerDer etableres faunapassager, som dyr kan anvende til pas-sage på tværs af jernbanen. Der skelnes mellem forskelligetyper af faunapassager: paddepassager, faunapassager til småog mellemstore pattedyr og passager til større pattedyr. Min-dre pattedyr som ræv, grævling, pindsvin, mår og gnaverekan også benytte paddepassagerne. Faunapassager modvirkerjernbanens barriereeffekt for dyrenes vandring og spredningi landskabet. Faunapassager er mest effektive, når de place-res i forlængelse af eksisterende, naturlige ledelinjer, såsomlevende hegn, skovbryn og vandløb. Faunapassagerne anlæg-ges derfor så vidt muligt, hvor naturlige ledelinjer findes iforvejen. Faunapassager for større pattedyr suppleres medsmå ledende beplantninger, levende hegn eller vildthegn. Påvigtige lokaliteter for flagermus langs banen vil levende hegnblive genplantet.ErstatningsvandhullerErstatningsvandhuller etableres, hvor vandhuller nedlæggeseller som kompensation for generelle forringelser af leveste-der og spredningsmuligheder. Erstatningsvandhuller anlæg-ges med en vandflade på 300-500 m2 afhængig af lokaleterrænforhold og vandhullernes funktion. Etableringen sker iPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
samarbejde med den berørte kommune. Erstatningsvandhul-ler kan kompensere for jernbanens påvirkning af padder ogflagermus, fordi de inden for en kort årrække kan udvikle sigtil egnede levesteder for padder og jagtomrader for flagermus.Træfældning reduceresFor at kunne varetage hensyn til flagermus reduceres træ-fældning ved anlægsarbejderne i videst muligt omfang. Dergøres en særlig indsats for at nedbringe risikoen for fjernelseaf rasteområder i træer og for forstyrrelser af ledelinjer. Ar-bejdsarealer placeres så vidt muligt uden for bevoksninger.På særlige delstrækninger plantes nye træer som erstatningfor de træer, der fældes. I tilfælde, hvor der sker fældning afflagermusegnede træer, vil det foregå i september af hensyntil overvintrende flagermus og for at undgå påvirkning af fla-germusunger.FlagermuskasserHvor det ikke kan undgås at fælde træer, som er egnede forflagermus at raste i, opsættes flagermuskasser som kompen-sation. Desuden opsættes flagermusskjul under broer.LedelinjerLedende beplantning kan føre dyrene frem til faunapassagerog lede flagermus over jernbanen. Hvor ledende beplantningfældes, vil der blive etableret ny beplantning.53
HegnFor at mindske risikoen for trafikdræbte rådyr og andre pat-tedyr opsættes der efter nærmere vurdering vildthegn om-kring en række faunapassager langs banen. Paddehegn an-vendes i forbindelse med paddepassager for at lede paddernetil passagen. Afværgeforanstaltninger som etablering af nyeledelinjer, erstatningsvandhuller og øvrige levesteder vil førstvære effektive i løbet af en årrække. For at de skal virke hur-tigst muligt i forhold til miljøpåvirkningerne fra jernbanen,etableres afværgeforanstaltningerne så tidligt som muligt iprojektforløbet.
De væsentligste naturområder på strækningen er:• Kongeå og Bastrupdam• Lille plantet skov med en pæn bestand af den fredede orkidé skovhullæbe nær Bykær enge beliggende øst forbanen.• Vandhuller mellem Bastrup Skov og Farris med den sjældne løvfrø• Blåå med mange arter flagermus• Nørreå med nærliggende naturområder• Fattigkær registreret som beskyttet mose ved Vojens beliggende vest for banenNatura 2000- områderDer er to Natura 2000-områder mindre end 5 km fra bane-strækningen. Det er EF-Habitatområde H80 Kongeå belig-gende ca. 4,5 km vest for projektstrækningen, og EF-habi-tatområde H81 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F59 PamhuleSkov og Stevning Dam beliggende 2,2 km sydvest for Vojens.Habitatområde H250 Svanemose forekommer 8 km fra pro-jektstrækningen og er vurderet for langt væk fra banestræk-ningen til at blive påvirket af projektet.Den samlede vurdering er, at der ikke vil ske nogen direkte,indirekte eller kumulativt væsentlig påvirkning af Natura2000-områderne (EF-habitatområde H80 – Kongeå, EF-habi-tatområde H81 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F59 PamhuleSkov og Stevning Dam) ved udbygning og modernisering afjernbanen mellem Vamdrup og Vojens.
Påvirkning af naturinteresserBanedanmark har gennemført en kortlægning af den eksiste-rende viden om naturlokaliteter og dyreliv langs banestræk-ningen mellem Vamdrup og Vojens. Endvidere er der i løbetaf 2010 foretaget feltbesigtigelser inden for en undersøgel-seskorridor langs jernbanen med en bredde på ca. 400 m.NaturområderDer er i alt undersøgt 30 naturområder, som kan blive direkteberørt af projektet. Feltundersøgelsen omfatter en vurderingaf naturområdets botaniske værdi.Tre af naturområderne har en estimeret botanisk værdi påmoderat, hvilket betyder at der findes enkelte arter som ertypiske for værdifulde lokaliteter. Ud over de tre naturområ-der findes der en række økologiske spredningskorridorer, sombestår af større, sammenhængende naturområder.
FugleDer er registreret seks fokusarter inden for eller meget nærundersøgelseskorridoren. Disse er: Hvepsevåge, rød glente,rørhøg, engsnarre, vagtel og ravn. Af disse seks arter er detkun vagtel, der er vurderet til at være en regelmæssig yng-lefugl på mark- og engarealer inden for og nær undersøgel-seskorridoren. Flere af fokusarterne er opført på EF- Fugle-beskyttelsesdirektivets bilag I og er strengt beskyttede. Vagtelindgår i Danmarks rødliste.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDer forventes ingen væsentlig barriereeffekt af projektet forfuglelivet generelt.§3 beskyttet moseområde ved Fattigkær
54
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
mentation til, at der kan formuleres specifikke afværgetiltagfor specifikke paddearter.Generelt er det dog vurderet, at padders risiko for at blivedræbt på banen, under forsøg på at krydse den, vil øges somkonsekvens af udvidelsen til dobbeltspor. Den genetiske ud-veksling på tværs af banen reduceres hermed også. Påvirknin-gen forventes dog kompenseret ved etablering af en rækkeynglevandhuller som vil føre til en større samlet bestand påbegge sider af banen.Specifikke afværgeforanstaltninger for padder i driftsfasen eretablering af:• 1 lavvandet vandhul til spidssnudet frø i forbindelse med Spidssnudet frø er en strengt beskyttet dyreart og tages derfor ekstrahensyn til den i projektet.
• •
Af fokusarterne truffet inden for eller nær undersøgelseskor-ridoren vurderes vagtel, som nævnt, at være den eneste art,der kan have en regelmæssig forekomst i projektområdet.I driftsfasen vil den øgede trafik på jernbanen medføre, atstøjniveauet nær jernbanen stiger. Vagtel er ifølge en tyskrapport sårbar overfor støj på over 52 dB(A). Det øgede støj-niveau langs banen kan påvirke enkelte yngleforekomster afvagtel og medføre en mindre reduktion i potentielle yngel-steder for arten. Da dyrkede marker og græsenge, som ervagtlens habitat, er almindeligt forekommende omkring pro-jektstrækningen og i Danmark som helhed, vurderes stignin-gen i støj ikke at påvirke arten væsentligt.
• •
erstatningsnatur ved Bastrupdam2 nye vandhuller til løvfrø og stor vandsalamander på østsiden af banen ved Bastrup Skovvej4-6 vandhuller på østsiden og 6-10 vandhuller på vest-siden af hensyn til løvfrø fra Juhlsvej til nord for MellemLertEtablering eller pleje af 1 vandhul ved VodskovvejPleje eller etablering af 2 vandhuller på vestsiden og pleje/etablering af 3 vandhuller på østsiden af hensyn tilpadder fra syd for Jegerup til nord for Vojens
Banedanmarks undersøgelser viser, at projektet med følgendetiltag kan gennemføres, så den økologiske funktionalitet forbilag IV arterne af padder kan opretholdes.
FlagermusAlle danske flagermus er strengt beskyttede og anført på bilagIV. Der er påvist mindst syv arter af flagermus under feltarbej-det. De er: Sydflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus,vandflagermus, troldflagermus, brunflagermus og langøretflagermus. Desuden er damflagermus sandsynligvis også til-stede i området.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDer vil i driftsfasen forekomme en større dødelighed for fla-germusbestandene som følge af øget antal tog. Dette gør sigspecielt gældende, hvis flere tog kører i nattetimerne, hvorflagermus er aktive. Risikoen for kollision er særlig stor, hvorflagermusene jager over sporene, eller hvor en flyverute følger55
PadderDer er registreret seks arter af padder i undersøgelseskorrido-ren: Løvfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander, butsnudetfrø, skrubtudse og lille vandsalamander. Heraf er kun de treførstnævnte, dvs. løvfrø, spidssnudet frø og stor vandsala-mander, strengt beskyttede og omfattet af bilag IV.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerBarrierereffekten af anlæggets fysiske udstrækning og trafik-mønsteret – hyppighed og døgnvariation – har indflydelse på,hvor massiv en barriere jernbanen fremover vil være. Der er pånuværende grundlag ikke tilstrækkelig videnskabelig doku-Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
BirkemusBirkemus er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og er indenfor de senere år registreret i en afstand af 3 km fra banen. Engrundig undersøgelse af potentielle levesteder for birkemusved Bastrupdam, Blåå og Nørreå i forsommeren 2011, vistedog, at birkemus ikke var til stede i undersøgelseskorridoren.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDet vurderes, at der kan være potentielle lokaliteter for birke-mus på to andre lokaliteter: ved Blå Å og ved lille ådal nordfor Vojens. På disse to lokaliteter gennemføres der derfor føl-gende afværgeforanstaltninger:• Blå Å: Bund og skrænter i ådalen vest for banen ryddes for dele af krattet, så den udgør et bedre levested forFlagermus lever i gamle træer, og derfor fældes gamle træer som ud-gangspunkt ikke på strækninger hvor der er konstateret flagermus.
banen. Ved flyveruter, der krydser jernbanen, eksponeres deenkelte flagermus kun for trafikken i kort tid. Forringelse afkrydsende flyveruter kan dog have negative effekter for fla-germusbestande i et større område. Forøget dødelighed langsbanen vil, sammen med forringelse af flagermusenes føde-søgningsmuligheder gennem træfældning, påvirke de berørtebestande negativt.Naturgenopretning og etablering af erstatningsbiotoper vilisær gavne flagermusene, hvis det bidrager til at skabe enstørre sammenhængende naturmosaik. Eksempelvis vil plant-ning af levende hegn parallelt med banen forbedre flagermu-senes adgang til spredte enge mv. i agerlandskabet. Forudenat fungere som ledelinje vil nye hegn også normalt fungeresom fødesøgningsområder, idet insekter koncentreres langslæsiden af tætte bevoksninger. To parallelle rækker af be-voksninger vil blive etableret og vil være særligt velegnedesom fødesøgningsområder. Såfremt yngle- og rastesteder forflagermus f.eks. i gamle træer vil blive påvirket af projektetvil der efter nærmere vurdering i detailfasen bliver indgåetaftaler om mere ekstensiv drift af skovområder, så mængdenaf gamle træer her gradvis forøges.Banedanmarks undersøgelser viser, at udbygningen af banenkan gennemføres, så den økologiske funktionalitet for bilagIV arterne af flagermus kan opretholdes.56
birkemus. Der etableres en padderende, som giver even-tuelle birkemus mulighed for at krydse banen og dervedmindsker banens barriereeffekt i forhold til ådalen sompotentielt levested og spredningskorridor.• Lille ådal nord for Vojens: Anlægsarbejdet i ådalen skal udføres så nænsomt som muligt, og materialepladsermv. skal ligge uden for ådalen. Den nye baneskråningmå ikke tilplantes med træer eller buske udover en enkeltrække af træer som ledelinje til flagermus. Der etableresen padderende, som giver eventuelle birkemus mulighedfor at krydse banen og derved mindsker banens barri-ereeffekt i forhold til ådalen som potentielt levested ogspredningskorridor.
Odder og andre større pattedyrOdder indgår i udpegningsgrundlaget for HabitatområdeKongeå, og arten forekommer i de vandløbssystemer, somkrydser banestrækningen. Observationer af individer og sporaf større vildtlevende pattedyr nær banen omfatter arterne:Mink, ræv, grævling, rådyr og hare.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerBarriereeffekten af anlæggets fysiske udstrækning og trafik-mønsteret – hyppighed og døgnvariation – har indflydelse på,hvor massiv en barriere jernbanen fremover vil være. Der er pånuværende grundlag ikke tilstrækkelig videnskabelig doku-mentation til, at der kan formuleres specifikke afværgetiltagfor specifikke arter.
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Det forventes, at projektet ikke vil medføre en forøget døde-lighed for de større pattedyr, der forsøger at krydse banen,men det er muligt, at det vil nedsætte dyrenes villighed til atforsøge at krydse banen. De større pattedyr vil alle have gavnaf de nye faunapassager.
Kulturhistoriske interesserDe kulturhistoriske værdier er beskyttet af regler i flere for-skellige love, som gennemgås i det følgende.
MuseumslovenOvervågningsprogramVed projektets kortlægning er der registreret følgende bilagIV arter inden for undersøgelseskorridoren: Spidssnudet frø,stor vandsalamander, løvfrø, sydflagermus, dværgflagermus,pipistrelflagermus, vandflagermus, troldflagermus, brunfla-germus og langøret flagermus samt sandsynligvis damflager-mus. Endvidere er der inden for projektområdet potentiellelevesteder for odder og birkemus. Et specifikt overvågnings-program for padder, markfirben, flagermus og odder samtfor funktionen af faunapassager og erstatningsbiotoper vilblive udarbejdet. Formålet med overvågningsprogrammet erat undersøge, om bestandene har overlevet i samme omfangsom før anlæg, og om afværgeforanstaltninger fungerer efterhensigten.Museumsloven skal blandt andet sikre adgang til og viden omkultur- og naturarven og dens samspil med verden omkringDanmark. Museumsloven fastlægger bestemmelser vedrøren-de fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger samtgennemførelse af arkæologiske forundersøgelser og udgrav-ninger. I projektet er det især bestemmelserne om beskyttedefortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger og kulturarvs-arealer, som indgår i vurderingen.Beskyttede fortidsminderFortidsminder som f.eks. gravhøje, voldsteder, ruiner og hul-veje kan ses mange steder i landskabet. Ifølge museumslovenmå der ikke ændres ved fortidsminder. Det betyder, at der ikkemå foretages jordbehandling, gødes eller plantes inden for enafstand af to meter fra fortidsminder.Beskyttede sten- og jorddigerSten- og jorddiger er vigtige kulturhistoriske spor i landska-bet. Digerne viser tidligere tiders arealanvendelse og indikerermarkskel. Ifølge museumsloven må sten- og jorddiger ikkeændres.KulturarvsarealerKulturarvsarealer er særligt bevaringsværdige arkæologiskelokaliteter, hvor der tidligere er gjort værdifulde fund, og derer sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Udpegningener foretaget af Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsarealer er ikkefredede, men de bør skånes af hensyn til stedets værdifulde,skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer skal ifølge museums-loven inddrages i planlægningen for at bevare oldtidsminderog sammenhænge i landskabet. Efter lovens § 25 vil der in-den for de berørte kulturarvsarealer blive gennemført arkæo-logiske forundersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes,i det omfang de lokale museer vurderer det nødvendigt. Så-fremt der under anlægsarbejdet gøres nye arkæologiske fund,stoppes anlægsarbejdet straks, og lokale museer kontaktes.
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
57
NaturbeskyttelseslovenNaturbeskyttelsesloven fastlægger for så vidt angår de kultur-
Vamdrup
historiske værdier bestemmelser om fredninger, fortidsminde-beskyttelseslinjer og kirkebyggelinjer.FredningerNaturbeskyttelsesloven giver mulighed for at gennemføre are-alfredninger med henblik på at beskytte landskaber og kultur-historiske interesser i et område.
Farris
FortidsmindebeskyttelseslinjeDer må ikke foretages ændringer inden for 100 m omkringsynlige fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelsernei museumsloven. Forbuddet gælder enhver tilstandsændringsåsom byggeri, gravearbejde, hegning, plantning og placeringaf campingvogne.KirkeomgivelserKirkeomgivelser udpeges for at sikre oplevelsen af kirken ilandskabet. Inden for de udpegede kirkeomgivelser må byg-geri, anlæg og skovtilplantning kun gennemføres, hvis detikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og land-skab eller landsbymiljø.KirkebyggelinjeLandets kirker, der ligger åbent i landskabet, er med kirkebyg-gelinjen sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken. Dermå ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m indenfor en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken eromgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Jels
SlotsengMølbyTalindKestrupSommersted
ProjektstrækningEksisterende sporEksisterende stationFredet fortidsmindeByggelinjeBeskyttet digekirkeomgivelseKulturarvsarealerN02 km
Jegerup
Planloven
Vojens
�Banedanmark
Planloven fastlægger bestemmelser om, at kommuneplanenskal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske be-varingsværdier, herunder beliggenheden af kulturmiljøer ogandre kulturhistoriske bevaringsværdier, og rammer for beva-ring af bebyggelser eller bymiljøer.KulturmiljøerKulturmiljøer er geografisk afgrænsede områder, der ved de-res fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfunds-mæssige udvikling. Det er områder, hvor der er en tydeligsammenhæng mellem flere kulturspor og naturressourcer. Det
Kulturhistoriske interesser langs banestrækningen.
58
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
kan f.eks. være en landsby og dens ejerlav og udskiftnings-mønster med levende hegn, sten- eller jorddiger, vejforløb oggamle mose- eller engarealer.Områder med kulturhistoriske bevaringsværdierDisse områder kan indeholde både jorddækkede og synligekulturspor fra oldtid til nyere tid. Det kan for eksempel drejesig om stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbe-byggelser og herregårde. Inden for de udpegede områder måtilstanden og arealanvendelsen kun ændres, hvis det kan be-grundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, herun-der etablering af jernbaner og andre trafikanlæg.
Konsekvenser ved udbygningen af strækningen mellemVamdrup og VojensInden for projektområdet er der bopladser ved Jels og Slots-eng fra istidsjægere fra ca. 12.000 år f.Kr. Dette område vestfor jernbanen, hvor Blåå løber i dag, har stor arkæologiskinteresse. Hærvejen, også kaldet Oksevejen, følger banestræk-ningen Vamdrup – Vojens og er det naturlige vejforløb langsJyllands højderyg. Enkelte af landsbyerne som Mølby ogSommersted har karakteristiske stjerneformede udskiftnings-marker, der stadig er synlige i form af diger og hegn og bærerdet præg, de fik ved landboreformerne og udskiftningen sidsti 1700-tallet. Kulturhistorisk set er det interessant, at Vam-drup og Vojens begge er tidlige eksempler på byer med enbystruktur, der har udviklet sig omkring jernbanen og densstationer. Vamdrup bærer desuden præg af at have væretgrænsestation i perioden hvor Nordslesvig var tysk.Fredede gravhøjeDen eksisterende jernbanestrækning Vamdrup – Vojens lig-ger inden for 100 meter beskyttelseszonen og nær 2 metersbeskyttelseszonen til én fredet gravhøj. Desuden ligger banennær 100 meter beskyttelseszonen for yderligere tre frededegravhøje. Den fredede gravhøj syd for Sommersted bliver end-videre berørt af anlægsarbejdet, da den ligger direkte op adbanen på udbygningssiden. Der er høj risiko for at påtræffegrave i og omkring gravhøjen. Det er formentlig nødvendigtat gennemføre en grundig udgravning med forskningssigte pådenne lokalitet, og Banedanmark vil derfor kontakte MuseumSønderjylland – Arkæologi Haderslev, hvis ”Udbygning ogmodernisering af Vamdrup-Vojens” gennemføres. Det retsligePåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
Rekreative interesser langs banestrækningen
59
grundlag for en eventuel dispensation for fredningsbestem-melserne forventes omfattet af en anlægslov for projektet.
KirkeindsigtslinjerDen eksisterende banestrækning Vamdrup-Vojens berørerikke kirkeindsigtslinjer direkte. Hverken det nye spor ellereventuelle ændringer af installationer vil blive anlagt indenforkirkeindsigtslinjerne.
Beskyttede digerDer ligger adskillige beskyttede diger ind til eller i umiddelbarnærhed af banestrækningen. Nogle af dem bliver berørt afanlægsarbejdet. Hovedparten af digerne er udskiftningsdigerfra 1700-tallet, og det vil muligvis påvirke landskabets hi-storiske struktur, hvis de fjernes. Banedanmark vil sikre, atpåvirkning af historiske diger reduceres mest muligt.Naturområdet omkring Nørreå er klassificeret som værdifuldt landskab.
Grønne områder og skove har en særlig stor værdi på grundaf deres naturindhold og mulighed for friluftsoplevelser. I by-områderne er de grønne områder, idrætsanlæggene, og ko-lonihaverne en vigtig mulighed for de nære rekreative ople-velsesmuligheder. Herudover udgør de overordnede cykelruterog rekreative stier et vigtigt bindeled mellem de rekreativeområder og byerne og er med til at sikre befolkningen adgangtil områderne.Som udgangspunkt sikres offentlighedens adgang til natu-ren ad veje og stier gennem naturbeskyttelseslovens kapitel 4.Derudover sikres muligheder for færdsel i det åbne land vedde planlagte regionale og nationale cykelstier og vandreruter,som fastlægges i kommuneplanerne. Bestemmelserne i kom-muneplanerne sikrer, at der ikke må foretages dispositioner,som forhindrer opretholdelsen af nationale og regionale van-dre- og cykelruter.De rekreative forbindelser og områder langs projektstræknin-gen har en funktion af nær-rekreative forbindelser og områ-der for lokalbefolkningen. De forekommer derfor også (medundtagelse af Nørreå) omkring de større byer Vamdrup ogVojens.De rekreative områder er:• VIF Tennis + boldbane (Vamdrup) • Boldbaner (Sommersted)• Vojens kolonihaveforening (Vojens).
Arkæologiske fundDer eksisterer adskillige kendte, og formodentlig endnu flerestadig ukendte arkæologiske fund langs banestrækningen.Område af særlig interesse er for eksempel gravhøje ved Tal-ind som er et formodet forhistorisk ressourceområde i forholdtil de mange tidligere gravhøje i område og potentiel bopladsved Kestrup vejunderføring, hvor det er sandsynligt, at derforekommer sjældne, ca. 14.000 år gamle før-istidsfund frarensdyrjægere. De skjulte, arkæologiske fund er ikke beskyt-tet eller udpeget som værdifulde kulturarvsarealer. Bliver dergjort nye arkæologiske fund under anlægsarbejdet, ophørerarbejdet straks og Museum Sønderjylland – Arkæologi Ha-derslev kontaktes. Der bliver dog i detailplanlægningen tagethensyn til at de midlertidige arealbehov, som arbejdspladserog adgangsveje, ikke omfatter arealer af kulturhistorisk inte-resse.
Rekreative interesserDe rekreative interesser omfatter offentlighedens adgang tilfrilufts- og fritidsaktiviteter i naturen og i rekreative områder.Kommuneplaner indeholder retningslinjer for beliggenhedenaf arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder ogandre rekreative områder, jf. bestemmelser i Planloven.
60
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Disse områder bliver påvirket støjmæssigt. Visuelt er der alle-rede høj bevoksning mellem jernbanen og de rekreative områ-der. Den visuelle påvirkning vurderes derfor at være af mindrekarakter.Naturområdet omkring Nørreå er klassificeret som værdifuldtlandskab og offentligt tilgængeligt, hvor den krydses af ba-nen. I umiddelbar nærhed til banen er der fire forskellige sti-ruter, hvoraf en af ruterne krydser banen sammen med åløbet.Banedanmark ændrer eller udbygger ikke eksisterende stirutersom følge af projektet.
Derudover udarbejder kommunerne en vandforsyningsplanefter vandforsyningsloven og vandforsyningsbekendtgørelsen.Endelig giver kommunerne tilladelse til indvinding af grund-vand.
MiljømålslovenMiljømålsloven har til formål at fastlægge rammerne for be-skyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlæg-ning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.Miljøcentrene udarbejder, med udgangspunkt i bl.a. miljø-målsloven, vandplaner for hovedvandoplande. I takt med atvandplanerne vedtages, vil de erstatte de gældende region-planer, der i henhold til planlovens § 3 har fået retsvirkningsom et landsplandirektiv, indtil vandplanerne træder i kraft.
Grundvand og drikkevandI Danmark er drikkevandsforsyningen primært baseret på ind-vinding af rent grundvand. Myndighederne har derfor fokuspå at beskytte grundvandsmagasinerne mod nedtrængning afmiljøfremmede stoffer fra overfladen. Det sker blandt andetgennem bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og vandfor-syningsloven.
PlanlovenPlanloven har til formål at sikre, at den sammenfattendeplanlægning forener de samfundsmæssige interesser i area-lanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur ogmiljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigtgrundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelseaf dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet, at der udfra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurderingsker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, og at forure-ning af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges vednye arealanvendelser og anlæg.
MiljøbeskyttelseslovenKommunalbestyrelsen kan efter miljøbeskyttelsesloven fast-lægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket der ikke måudledes spildevand, eller nedgraves eller opbevares jord, ma-terialer og lignende, der kan forurene jord eller grundvand.Kommunalbestyrelsen kan desuden meddele påbud eller ned-lægge forbud mod aktiviteter, der kan risikere at forurene ek-sisterende eller fremtidige anlæg til indvinding af grundvand.
Områder med særlige drikkevandsinteresserI kommuneplanerne er der udpeget områder med særligedrikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser ogområder med begrænsede drikkevandsinteresser. I områdermed særlige drikkevandsinteresser skal der gøres en ekstraindsats for at beskytte grundvandet, så den fremtidige drik-kevandsforsyning sikres. Det sker blandt andet gennem kom-munale indsatsplaner. Ved placering af nye anlæg inden forområder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, atder ikke sker forurening af grundvandet.
VandforsyningslovenVandforsyningsloven har til formål at sikre, at udnyttelsen ogbeskyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet vurde-ring af vandforekomsternes omfang, behovet for en tilstræk-kelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning,hensynet til miljø- og naturbeskyttelse og på anvendelse afråstofforekomster.Kommunalbestyrelsen udarbejder, efter vandforsyningsloven,indsatsplaner over for grundvandsbeskyttelse i områder, som ivandplanen er udpeget som indsatsområder.
Grundvandsmagasiner og beskyttelseszonerDer skelnes mellem primære og sekundære grundvandsmaga-siner. De primære grundvandsmagasiner udgør de væsentlig-ste grundvandsressourcer, og det ferske grundvand udnyttes61
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
til almen vandforsyning. Sekundære grundvandsmagasiner ermere overfladenære og indeholder begrænsede grundvands-ressourcer.
strækningen Sommersted-Vojens, hvor der er meget sandedeforhold.
Indvindingsområder og enkeltindvindereTykkelsen og arten af lerdæklaget over et grundvandsmagasiner afgørende for, hvor sårbart magasinet er over for nedsiv-ning af miljøfremmede stoffer. Forurening tæt på et vand-værks indvindingsboringer kan få alvorlige konsekvenser fordrikkevandsforsyningen.Der er udlagt 300 m beskyttelseszoner omkring vandværker-nes boringer. Inden for disse gælder den højeste prioritet igrundvandsbeskyttelsen. Det betyder bl.a., at der som ho-vedregel ikke må placeres grundvandstruende aktiviteter oganlæg. Omkring almene drikkevandsboringer er der desudenudlagt 10 m sprøjtefri zoner. For tiden er der et lovforslagi høring om at udvide denne zone til 25 m. Inden for desprøjtefri zoner er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler(pesticider).Banestrækningen gennemskærer indvindingsoplandene tilsyv vandværker: Vamdrup, Skodborg, Jels, Mølby, Sommer-sted Vest, Jegerup og Vojens vandværker. Ingen af indvin-dingsboringerne bliver under anlæg eller drift direkte berørtaf projektet, da nærmeste vandindvindingsboring, som tilhø-rer Sommersted Vest Vandværk, er beliggende i en afstand af600 m til jernbanestrækningen. Der bliver således ikke ændretpå mulighederne for drikkevandsindvinding eller behov fornedlæggelse af almene vandforsyningers boringer i driftsfa-sen.Langs strækningen er der konstateret enkeltindvindere, hvorafstanden fra boringer er mindre end 25-30 meter til ba-nestrækningen. Afstanden fra boringerne til spor er aflæstaf kort, så afstandsangivelsen er behæftet med en vis usik-kerhed. I detailfasen bliver der foretaget en besigtigelse ogopmåling af disse enkeltindvindere for afklaring af, om derer behov for afværgeforanstaltninger, eksempelvis etableringaf erstatningsboringer eller tilkobling til offentlig vandforsy-ning.
Drikkevandsinteresser i forbindelse med Vamdrup-Vojens strækningenDa størstedelen af den danske vandforsyning er baseret pågrundvand, er det vigtigt at undgå forurening af grundvan-det fra det udbyggede baneanlæg. Desuden skal konfliktermellem grundvandets niveau og baneanlægget undgås. Ba-nestrækningen mellem Vamdrup og Vojens er beliggende iområder med særlige drikkevandsinteresser, mens der i nær-heden af de to byområder (Vamdrup og Vojens) er alminde-lige drikkevandsinteresser.I områder med særlige drikkevandsinteresser skal alt grund-vand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsfor-syning. Dette indebærer blandt andet, at nuværende area-lanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen kan medføreforringet grundvandskvalitet. Overordnet set vil projektet ikkeændre betydeligt på risikoen for forurening af grund- ogdrikkevand.
GrundvandsniveauDer bliver ikke behov for permanente grundvandssænkninger.Dette medfører, at der ikke er væsentlige konsekvenser fornaturforhold og grundvand. Projektet er heller ikke forbundet
Sårbarhed og dæklagLerdæklaget over grundvandsmagasinerne, der udnyttes tildrikkevandsforsyning, giver en god beskyttelse på stræk-ningen Vamdrup-Sommersted, men en ringe beskyttelse på62
Underføring ved Kongeå.
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
med risiko ved eventuel reduceret indvinding, da vandvær-kerne er spredt langs strækningen og har en begrænset stør-relse. Samtidig ligger det regionale grundvandsspejl adskilligemeter under terræn. Kun i nærheden af åer og vådområderligger grundvandsspejlet højere, og her vil åerne sikre dennaturlige afvanding.
med tynde dæklag over grundvandsmagasinerne. På visse lo-kaliteter inden for disse strækninger kan en yderligere beskyt-telse af grundvandet opnås ved at friholde sådanne sårbarestrækninger for sprøjtning. De driftsmæssige konsekvenserkan være at ukrudtet skal fjernes fysisk og ballasten udskifteshyppigere. Det bliver afklaret i forbindelse med den generellevedligeholdelse, om der skal udlægges særlige sprøjtefrie zo-ner på banestrækningen.
Forurening fra jernbanedriftDer kan forekomme forurening fra lokomotiver og togvognemed bl.a. olieprodukter, tjærestoffer og tungmetaller ved al-mindelig togdrift. Disse stoffer vil ikke forekomme i mæng-der, som giver anledning til væsentlig påvirkning af grund-vandet under normale omstændigheder. Faste installationer,der lagrer eller anvender olie, vil være spildsikrede anlæg, dervedligeholdes miljømæssigt forsvarligt. Der forventes ingenbetydelig ændring i risikoen for forurening af det primæregrundvand som følge af udbygning og elektrificering af ba-nen.Pesticider er en potentiel forureningskilde, der er knyttet tiljernbanedrift. Normalt nedbrydes pesticider i jorden, men un-der visse forhold kan de transporteres til grundvandet. Bane-danmark har dispensation til at sprøjte med pesticider (glyp-hosat) ved vedligeholdelse af eksisterende banestrækninger.Det er Banedanmarks strategi at begrænse sprøjtningen mestmuligt. Sprøjtningen sker kun en gang årligt og med en spe-cielt udviklet sprøjtevogn som sikrer, via såkaldt fotooptiskregistrering, at der kun sprøjtes direkte på registrerede planter.Den dosering, der anvendes på danske jernbanearealer, er 4 l/ha. Til sammenligning anvendes 6 l/ha i landbruget med flereårlige og arealdækkende udspredninger. Udenlandske under-søgelser indikerer, at den relativt lave dosering af glyphosat,der anvendes på jernbaner i Danmark, ikke giver anledning tilmærkbar påvirkning af grundvandet.Det ekstra spor vil øge behovet for tilførsel af pesticider vedbanestrækningen, men det er overordnet vurderet, at belast-ningen med pesticider kan holdes på et så lavt niveau, at derikke vil ske en uacceptabel påvirkning af kvaliteten af grund-vandsressourcen, der anvendes til drikkevandsproduktion.Nord for Sommersted og fra Sommersted til Vojens er der lo-kaliteter med særlige hydrogeologiske og geokemiske forholdPåvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
OverfladevandDer er i alt syv vandløb, der er registreret og besigtiget påbanestrækningen mellem Vamdrup og Vojens og ingen størresøer.Vandløbene ligger enten i nærhed af banen eller krydser ba-nen. Vandløbene ses af tabellen nedenfor.Vandløbsnavn Beliggenhed i forhold tilbanen og kort beskrivelseKongeåKrydser jernbanen vedVamdrup. Godt vandløbmed god fysisk variation.FaunapassageI selve underføringen erder anlagt en ”hængende”gangbro, men ikke bankettereller tørre ledelinjer.
Bastrup Bæk
Krydser jernbanen ved Ba- Rørføringen er stort setstrupdam. Bækken har ringe fuldtløbende uden bankettervandføring og blød bund.eller tørre ledelinjer.Krydser jernbanen syd forFarris i område med natur-interesser. Åen forløber i ettæt krat, der overskyggervandspejlet.Krydser jernbanen sommindre vandløb primært afdrænvand.Krydser jernbanen nord forSommersted. Stort vandløbi høj underføring.Krydser jernbanen vedJegerup. Mindre vandløbmed blød vandløbsbund .Starter vest for banen vedVojens og krydser ikke.Der er ikke banketter ellertørre ledelinjer gennemrørunderføringen.
Blåå
Tilløb tilBykær BækNørreå
Langs begge sider af jern-banen er der vandførendegrøfter.Langs underføringens syd-side er der sten- og grusban-ketter, som dog i perioderkan stå helt under vand.Underføringen er et mindrekvadratisk rør, uden banket-ter eller tørre ledelinjer.Meget ringe vandføring meddrænvand som primær kilde.
Selskær Bæk
Elkær Bæk
Beskrivelse af vandløbene mellem Vamdrup og Vojens.
De fem vandløb er målsat til god økologisk tilstand i vand-planen, mens de to mindste vandløb (Tilløb til Bykær Bæk ogSelskær Bæk) ikke er målsat.63
Alle vandløbene ligger i oplandet til Gram Å og søopland tilGram Slotssø og udleder til Natura 2000-område Vadehavetgennem Kongeå eller Gram Å.KonsekvenserAfvanding fra banen vil i videst muligt omfang ske ved si-vedræn og åbne grøfter. Det er vurderet, at afvandingen ikkemedfører negativ miljømæssig påvirkning af vandløb ellersøer, moser og enge tæt på banen. Banedanmark vil i detail-fasen indgå i en dialog med kommunerne på strækningen,som er myndighed i forhold til afledning af overfladevand frajernbanen.
Tabellen nedenfor viser udledningen af drivhusgasser inklusivCO2, der bliver udledt ved henholdsvis lastbiltransport og el-forbrug (el-drevet godstog) for strækningen Vamdrup-Vojensved transport af ca. 7.600.000 tons gods/år.EmissionerLastbiltransportEl-produktionSO2CO2Ton/år Ton/år11,221.0003.400COTon/år3,72,2HCNOXTon/år Ton/år0,70,21203,3PM10Ton/år0,70,2
Udledning af CO2Udvidelsens af strækningen Vamdrup – Vojens skaber grund-lag for at øge jernbanens kapacitet. Det forventes, at pas-sagertrafikken efter udbygningen vil være uændret, og at detkun er godstrafikken, der bliver øget. Dette betyder også, atder ikke er ændringer i trafikmønstrene på vejene for privat-bilister, som konsekvens af at bilister skifter til togtransport.Det er dog antaget, at der sker en reduktion i CO2, da en delgodstransport kan flyttes fra lastbil til bane.Det må antages at en del af den internationale godstrafikbliver flyttet fra bane til lastbil i anlægsperioden, men detteskift anser Banedanmark ikke som værende permanent, bl.a.pga. flaksehalsproblemer på de tyske motorveje.Projektets øgede godstransport vil medføre en forøgelse afelforbruget og dermed en øget udledning af CO2og forure-nende stoffer fra kraftværkerne. Der vil være tale om en øgetlokal og regional luftforurening fra kraftværker, hvor strøm-men produceres. Der vil også være en global effekt fra kraft-værkernes udledning af CO2.Der er for banestrækningen Vamdrup – Vojens beregnet CO2udledninger for fremtidig drift ud fra scenariet med øgetgodstransport og reduktion i lastbilstransport. Beregningen erforetaget med Transportministeriets beregningsværktøj Tema2010. Beregningen er en såkaldt ren effekt, der viser en ideelsituation, hvor potentialet for CO2-reduktion udnyttes fuldtud som følge af den ekstra godskapacitet på banen.64
Der er en meget positiv effekt af at overføre godstransport fravej til jernbane. Reduktionen i CO2udledningen kan ved enfuld overflytning af lastbilsgods til banegods i forhold til denforøgede ekstra kapacitet på banen være på 21.000 – 3.400= 17.600 tons/år. Det svarer til ca. 1.800 personers udledningaf CO2.Resultatet af beregningerne viser klart, at der er en positivmiljøeffekt ved at flytte godstransport fra lastbiler til jernba-ne, uanset variation af beregningsmetoden og principperne.
Elektromagnetisk påvirkningMagnetfelt omkring jernbanenDen kørestrøm, der løber i kørestrømsanlæggets køretråd,bæretov, returleder samt til dels i skinner/jord skaber et mag-netfelt omkring banen. Lignende magnetfelter opstår om-kring elektriske husholdningsinstrumenter, som f.eks. hårtør-rer, støvsuger samt elinstallationer i bygninger. Magnetfelterbestår af magnetiske strømninger og måles i enheden tesla(T). Da tesla er en stor enhed anvendes normalt enheden mi-krotesla �T. På strækningen Vamdrup-Vojens suppleres deteksisterende kørestrømsanlæg med et udbygget anlæg, somforsyner det ekstra spor med kørestrøm. Dermed kan bygnin-ger, som i dag kun er påvirket af svagere magnetfelter blivepåvirket yderligere.Der er i mange år forsket i sundhedseffekter som følge afmagnetfelter fra høj- og lavspændingsanlæg, men den mu-lige sundhedsrisiko er endnu uafklaret. Konklusionerne fraVerdenssundhedsorganisationen (WHO) og de danske sund-hedsmyndigheder er, at børn der udsættes for særligt storeUdbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
magnetfelter, dvs. mere end 0,4 �T i gennemsnit over tidi frekvensområdet 0-300 kHz, muligvis har en øget risikofor leukæmi. Der er væsentlige usikkerheder om årsagssam-menhængen, idet konklusionen bygger på befolkningsstati-stiske undersøgelser, og de statistiske resultater støttes ikkeaf eksperimentel forskning. Forskningsresultaterne viser ikkeen sundhedsrisiko for voksne med bolig nær højspændings-anlæg.På grund af den nævnte risiko for børn vurderer de danskesundhedsmyndigheder og WHO, at der bør anvendes et for-sigtighedsprincip, som bl.a. anbefaler, at nye højspændings-anlæg ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børnein-stitutioner. De nævnte 0,4 �T kan ikke direkte opfattes somen grænseværdi som angiver, hvornår tiltag til reducerendeforanstaltninger skal gennemføres, men som et pejlemærkefor, hvornår der bør udredes og overvejes.Banedanmark har på et overordnet niveau skønnet, at enstørrelse af magnetfeltet på 0,4 �T over et år vil kunneforekomme ud til en afstand på ca. 10 m fra mastefødderved kørestrømsanlæg for fjernbaner. Styrken af magnetfel-tet varierer dog på de enkelte strækninger og afhænger afstrømstyrken, som igen afhænger af det trafikale mønster ogaf kørestrømsanlæggets udformning. På stationer og tilstø-dende strækninger vil tog trække store strømme i forbindelsemed acceleration. Her vil magnetfeltet være størst.Da magnetfeltet aftager lineært med afstanden fra kilden,beregnes magnetfeltet ved en bolig, hvor det må forventesat eksponeringen er størst på grund af afstand til banen ogbeliggenhed i forhold til forsyningsafsnit. Det totale mag-netfelt ved en bolig beregnes som summen af bidrag fra kø-reledningsanlægget og returlederen fra sporet nærmest ogfjernest ejendommen. Magnetfeltets størrelse sammenholdesmed 0,4 �T.I Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens er det to-tale magnetfelt ved den bolig, der ligger tættest på banenberegnet til 0,193 �T, hvilket er under magnetfeltstyrken på0,4 �T. De øvrige boliger langs banen er beliggende i enlængere afstand fra banen, og deres placering i forhold til
forsyningsafsnittet bevirker at magnetfeltet vil være lavereend 0,193 �T.På den baggrund vurderes det, at der ikke vil være øget risikofor elektromagnetisk påvirkning ved Udbygning og moderni-sering Vamdrup-Vojens.
KlimatilpasningKlimaets påvirkning er en vigtig faktor, når Banedanmarkplanlægger nye baneanlæg. Det har altid været vigtigt at vur-dere betydningen af vind, regn, frost, sne og ekstrem varmepå et baneanlæg, så sikkerheden og regulariteten af togdrif-ten bliver optimal.Klimaet kan over en årrække forventes at ændre sig og giveudfordringer for jernbaneanlæg, som har en levetid på over100 år. FN’s klimapanel har påvist, at fremtidens klima medstor sandsynlighed vil byde på markant højere temperaturer,et mærkbart ændret nedbørsmønster, et stigende havniveauog en stigning i antallet af ekstreme vejrsituationer. Derforer der som en del af projektet blevet undersøgt behovet forklimatilpasninger i forhold til drift. Nedenfor opsummeres re-sultaterne kort.Stigende vindhastighed, og deraf følgende kraftigere storme,kan for elektrificerede jernbanestrækninger påvirke køreled-ninger og skabe driftsforstyrrelser og medføre stormfald, derblokerer jernbanen. Stigende vindhastighed er ikke vurderettil at kræve yderligere klimatilpasningstiltag, da Banedan-mark allerede har gennemført flere afværgeforanstaltningersom f.eks. implementering af et nyt varslingssystem, bedreovervågning samt beskæring af træer, der kan vælte ind overjernbanen.Øget nedbør, der fører til oversvømmelser betragtes kritisk vedbanestrækningens vandløbskrydsninger, hvor det kan med-føre store konsekvenser for bygninger, inventar eller lignede.Banedanmark afværger sådanne fremtidige oversvømmelser,ved at udføre analyser af vandløbenes oversvømmelsesudbre-delse ved en acceptabel hyppighed, f.eks. en gang hvert 50. årog målrette eventuelle afværgetiltag herefter. De tilpasnings-tiltag, som mere har karakter af justeringer og vedligehol-65
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
delse, som f.eks. uddybning af grøfter, og hvor banens driftkan opretholdes uden stop i driften, blive foretaget løbendeefterhånden, som behovet opstår. Dette forudsætter dog, atder i ekspropriationsfasen er taget højde for mulige behov forudvidelse af grøfterne, således at det nødvendige areal er tilrådighed, når udvidelsen skal ske.Stigende havvandsstand forventes ikke at få betydning i an-læggets levetid, da jernbanestrækningen ligger omtrent langsden jyske højderyg.
Banedanmark beskærer træer i umiddelbar nærhed til banen.
66
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Påvirkning af omgivelserne– mens banen udbyggesBanedanmark har undersøgt og vurderet, hvordan arbejdet i anlægsfasen påvirker om-givelserne – og hvordan påvirkningerne kan undgås eller begrænses.Visuelle forholdMens banen udbygges, bliver en række arealer omkring selvebaneanlægget eksproprieret midlertidigt. Disse arealer skalbruges til blandt andet arbejdspladser og arbejdsveje. Derforskal de ryddes for beplantning m.m. Der fjernes udelukkendevegetation, hvor nyanlægget betinger det, eller det er nød-vendigt af sikkerhedsmæssige grunde.Visuelt vil arealerne fremstå som arbejdsområder, der bliverplaceret, så de påvirker landskabet mindst muligt. Efter an-lægsperioden bliver de genetableret, så de ser ud som før, blotmed ny beplantning med mere.
Støj og vibrationerNår en jernbane anlægges, vil der være perioder med støjge-ner for naboer til arbejdsarealerne. Ved etablering af jernba-nen foretages støjende anlægsarbejder så vidt muligt i dag-timerne (kl. 7-18). Det sker bl.a. for at begrænse genernefor beboerne i nærheden af arbejdsområderne. Desuden eromkostningerne lavere, når anlægsarbejder kan gennemfø-res i dagtimerne. Hensynet til at opretholde trafikken på deneksisterende bane og på større veje vil dog medføre, at der inogle områder vil blive udført støjende anlægsarbejder i af-ten- og natperioder.
ArkitekturStationer og broerne på banestrækningen blev i 1993 forbe-redt til dobbeltspor og udbygget sidenhen. Det er kun broenved Kestrupvej, der kræver ændring i dette projekt. Det erderfor minimalt, hvad projektet indebærer af vedvarendearkitektoniske ændringer i anlægsfasen. Ombygning af per-ronerne på begge stationer er nødvendig i et så begrænsetomfang, at de ikke bliver væsentligt arkitektonisk påvirket.
Broen over Kestrupvej er den eneste bro det er nødvendigt at ombyggesom følge af projektet.
Udskiftning af skinner. Arbejdet foregår her om natten for at generetogdriften mindst muligt. Størsteparten af arbejdet på Vamdrup-Vojens vildog foregå i dagtimerne.
Påvirkning af omgivelserne – når banen er udbygget
67
Støjbelastning fra anlægsarbejde beregnes efter beregnings-metoden angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, ”Be-regning af ekstern støj fra virksomheder”. Beregningerne ud-føres ved hjælp af beregningsprogrammet SoundPLAN, derregner i henhold til Nord2000-metoden.I forbindelse med beregning af jernbanestøj i driftsfasen erder etableret en 3D beregningsmodel indeholdende terræn,bygninger, støjskærme og andre relevante objekter for denakustiske udbredelse. Denne model benyttes som grundlagfor beregning af støj i anlægsfasen. Ved beregning af støjud-bredelsen er der regnet med akustisk blødt terræn.Til vurdering af om en bolig er støjbelastet i anlægsfasenanvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier: 70 dBfor mandag til fredag kl. 07-18 samt 40 dB for øvrige tids-punkter.De primære kilder til støjbelastning under anlægsarbejdet vilvære ramning af kørestrømsmaster langs hele strækningensamt ramning af pæle ved Bastrupdam.
ArbejdsprocesRamning af kørestrømsmasterRamning af pæleSporombygningArbejdspladser medtilhørende arbejdsveje
StøjbelastningHøjHøjLilleLille
Varighed1-2 dage per bolig1-2 dage per bolig2-3 dage per boligHele anlægsperioden
Arbejdsprocesser der indgår i vurdering af støjbelastning fraanlægsarbejde.
I tilfælde af udførelse af støjende anlægsarbejder udenfordagperioden vil en del beboelsesejendomme blive støjbelastetover den anvendte grænse på 40 dB. Hvor der i længere tider støjende processer på samme arbejdsplads, vil mulighedenfor at afskærme arbejdspladsen i forhold til naboerne indgåsom en afhjælpende foranstaltning. Dette vurderes at værerelevant ved arbejdspladser ved stationerne. Afskærmning kanerfaringsmæssigt reducere støjbelastningerne med 5-10 dB.I særligt kritiske situationer eller ved længerevarende arbej-der kan entreprenøren pålægges at benytte støjsvagt materielsamt etablering af midlertidig afskærmning mod naboerne.I alle tilfælde, hvor det vurderes, at der vil forekomme væ-sentlige støjgener, vil der blive suppleret med intensiv infor-mation om omfanget af de forventede gener.
VibrationerBeregning og vurdering af vibrationers udbredelse er forbun-det med usikkerhed. Udbredelsen af vibrationer afhænger afundergrundens sammensætning og beskaffenhed, og de vi-brationsgener, der opleves indendørs i bygninger, afhænger afbygningskonstruktioner og funderingsforhold.Banestrækning ved Bastrupdam.
Det er anslået at 95 % af anlægsarbejdet kan udføres omdagen. Sporombygning og arbejdspladser med tilhørende ar-bejdsveje giver anledning til en mindre støjbelastning. Imid-lertid forventes varigheden af støjbelastningen ved den en-kelte bolig at være i størrelsesordenen en dag ved ramningpå den ene side af jernbanen og en dag ved ramning på denanden side af jernbanen.68
Normalt er bygninger 20-30 meter væk fra ramning ikke ud-sat for bygningsskadelige vibrationer. Dog kan specielle jord-bundsforhold betyde at den anslåede afstand er større.Begrænsning af vibrationer fra anlægsarbejder til de om-kringliggende ejendomme er i praksis vanskeligt. Kildestyrkenaf vibrationerne kan begrænses ved valg af mindre vibrations-påvirkende arbejdsprocesser. Desuden vil vibrationsbelastendeaktiviteter så vidt muligt udføres i dagtimerne, hvor folk erUdbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
på arbejde og der vil så vidt muligt blive anvendt den mindstvibrationsbelastende teknik og maskinel.I forbindelse med ramning af fundamenter for kørestrøms-master kan forboring eller stampning være et middel til atreducere vibrationsbelastningerne for naboerne. Ved særligtvibrationsbelastende anlægsarbejder i kort afstand fra boligervil der blive foretaget løbende overvågning af vibrationsni-veauet.Ved ramning af kørestrømsmaster langs jernbanen vil dervære mange bygninger som er indenfor 20-30 meter. Medhenblik på at kunne dokumentere, at der ikke opstår vibrati-onsskader på bygninger vil der blive udført fotoregistrering afbygninger indenfor 20-30 meter fra arbejdsstederne. Det vur-deres at mastefundamenterne i Vamdrup, Jegerup og Vojensskal stampes, da der her er mange bygninger tæt på banen.
Trafikale gener for passagertogstrafikkenAnlægsarbejdet på hele banestrækningen vil medføre generfor passagertogstrafikken. Passagertogstrafikken kan opret-holdes i morgenmyldretiden. De fleste aftentog samt alle nat-tog forventes desuden at kunne køre efter gældende plan.På de tidspunkter af døgnet hvor banen lukkes helt vil passa-gererne blive betjent af togbusser mellem Lunderskov og ud-valgte destinationer i Sønderjylland. Konkret vil mulighedenfor direkte busser til f.eks. Haderslev, Aabenraa og Sønderborgblive vurderet i detailplanlægningen af projektet.Handicappede rejsende vil være nødsaget til at skifte alleredei Kolding, da alle rejsende skal igennem en perrontunnel iLunderskov.Passagerer til og fra Vojens Station bliver i anlægsperiodeninformeret om ændrede køreplaner.Trafikale gener for godstogstrafikkenBanestrækningen er en del af en meget vigtig europæisktransportkorridor for godstog som strækker sig fra Skandi-navien - via den faste forbindelse over Øresund - og ned tilSicilien. Derfor er det væsentligt, at generne ved anlægsar-bejdet planlægges med minimal trafikal gene for godsopera-tørerne. I perioden siden år 2000 hvor Øresundsforbindelsenblev indviet, er antallet af godstog på strækningen stegetstøt. Dengang var der op til 35 godstogspassager pr. døgn påstrækningen Vamdrup-Vojens. Her 10 år senere ligger antalletaf godstog der passerer strækningen på op til 55. Det reelle’loft’ ligger på et sted mellem 56 og 57 godstog pr. døgn pådenne strækning og det er så tæt på kapacitetsgrænsen atgodstog allerede i dag må henvises til passage af strækningenpå andre tidspunkter. Denne situation var tidligere vurderettil først at indtræffe i 2015. Anlæg af et ekstra spor vil giveplads til yderligere 20-25 godstog i døgnet, og det forventesderfor at anlægget af det nye spor vil sikre afviklingen pådenne strækning indtil Femern Bælt forbindelsen står færdig,og transittrafikken dermed få en ny hovedrute.Under anlægsarbejdet vil godstogstrafikken kunne køre igen-nem strækningen i aften- og nattetimerne men ikke i dagti-merne hvor anlægsarbejdet pågår. I de fleste weekender – ca.69
TrafikkenTrafikale gener vil forekomme på hele strækningen mellemVamdrup og Vojens og på stationerne såfremt disse ombyg-ges. Trafikale gener er her defineret som gener, der påvirkerpassager- og godstogstrafikken samt vejtrafikken.Anlægsarbejderne planlægges gennemført med opstart fraårsskiftet 2012 og 13, således at banen kan stå færdig meden væsentlig forøget kapacitet fra 2015. Anlægsarbejderneplanlægges udført i et antal dagspærringer samt i op til 12weekendspærringer pr. år. I forbindelse med påsken 2013 og2014, samt sommeren 2013 og 2014 vil der desuden fore-komme totalspærringer af banen. I alt forventes 4 totalspær-ringer af 10-14 dages varighed.I detailplanlægningsfasen af projektet vil der for hele stræk-ningen blive udarbejdet en endelig stadieplan med inputfra operatørerne, der vil angive et mere nøjagtigt behov forsporspærringer og hastighedsnedsættelser. Dette skal sikrede bedst mulige udførelsesforhold og samtidig skabe færrestmulige trafikale gener. Det vurderes at behovet for dagspær-ringer kan reduceres en del i detailfasen.
Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges
40 pr. år – kan der køres efter gældende planer. Godstogs-trafikken opretholdes således i videst muligt omfang indenfor projektets rammer, men bliver påvirket i form af ændredekøretider og hastighedsnedsættelser.
møder med operatørerne på strækningen samt berørte trafik-selskaber forventes afholdt i forbindelse med detailprojekte-ringsfasen.
Trafikale gener for vejtrafikkenAnlægsarbejderne på hele banestrækningen bliver koordine-ret så sporspærringer optimeres mest muligt og udnyttes fleresteder samtidig. Hovedformålet med denne koordinering erat minimere gener for passager- og godstogstrafik på stræk-ningen.Projektets sporspærringer bliver koordineret i et samlet fo-rum, hvor Banedanmark, DB Netz (Tyskland) og Trafikverket(Sverige) deltager, da jernbanestrækningen mellem Vamdrupog Vojens indgår i den vigtige transportkorridor mellem Skan-dinavien og kontinentet. Konkret har Banedanmark derforforetaget flere vurderinger af såvel udførelsesmetoder sommidlertidig omdirigering af godstogstrafikken for at sikre mi-nimering af de trafikale gener. Mulighederne for alternativemåder at anlægge det ekstra spor på – inden for den økono-miske ramme der er gældende – er ganske begrænsede. Ogde løsninger - som Banedanmark bla. i samarbejde med detyske jernbaner DB Netz og færgeselskabet Scandlines - harundersøgt for kørsel med gods af andre veje giver langt fraden kapacitet der er behov for. Kørsel via Niebüll giver såledeskun mulighed for passage af op til 8 tog i alt. Der er kunplads om natten, og på strækningen er der markante vægt-restriktioner.Færgefart over Østersøen er en mulighed, men selv med denmaksimale kapacitet der er plads til på disse færger, opfyldesbehovet ikke i tilstrækkelig grad. Der findes pt. ikke yderligereanvendelige jernbanefærger, der kan indsættes på Østersøenmed mindre der investeres i helt nye færger.Der har været afholdt møder med godsoperatørerne og DSBfor at sikre, at alle muligheder for at minimere de trafikalegener bliver indarbejdet i projektet, under hensyntagen tilplanen for udførelse af anlægsarbejdet. Disse operatører harsåledes givet konstruktive bud på, hvad der som minimumbør opretholdes af trafik i anlægsperioden. Yderligere dialog-Vejtrafikken vil kun opleve gener følge af kørsel med entre-prenørmaskiner og lastbiler. Generne forekommer i områder,hvor de midlertidige adgangsveje tilsluttes til det eksisterendevejnet. Dette vil især forekomme på strækningerne syd forVamdrup i forbindelse med udbygningen af banedæmningengennem Bastrupdam Mose og banedæmningsarbejder vedJegerup Mose nord for Vojens.Udskiftningen af broen, der fører Kestrupvej under banen,medfører spærring af Kestrupvej i en periode på ca. 2 måne-der omkring påsken 2013 og en omlægning af vejtrafikken.Projektets midlertidige adgangsveje bliver anlagt på densamme side af banen, hvor der udbygges med nyt spor. Dertages særligt hensyn til lokale børne-institutioner, snebælterog større træer. I områderne, hvor adgangsvejene tilsluttesdet eksisterende vejnet, bliver der skiltet tydeligt, og skilteneopstilles i tilstrækkelig god tid til, at vejtrafikanterne kan gøresig bekendte med de ændrede forhold.
70
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Naturområder ved
Type
Botanisk værdi
Beskrivelse af påvirkning
BastrupdamBastrupdamBastrupdamBastrupdamBastrup SkovMellem LertMellem LertKestrupVoldbrovej
MoseMoseEngEngEngEngDigeSkovMose
IVIVIIIIVIVVIVVV
Øst, inddragelse af ca. 2.000 m� beskyttet moseVest, inddragelse af ca. 1.250 m� beskyttet moseØst, inddragelse af ca. 1.000 m� beskyttet engØst, inddragelse af ca. 400 m� beskyttet engØst, inddragelse af ca. 1.800 m� beskyttet engØst, spor + arbejdsvej vil inddrage ca. 2.100 m� beskyttet engØst, dige og skov spor + arbejdsvej indtil 19 mVest, inddragelse af ca. 600 m� fredskovØst, ca. 500 m� mose inddrages til arbejdsvej
NaturenDer er i alt ni undersøgte lokaliteter, som berøres af anlægsar-bejdet. Beskrivelse af naturtype, påvirket areal, botanisk værdiog lokalitetsnummer ses af tabel ovenfor.Der er udført en vurdering af lokaliteterne baseret på bota-niske registreringer og strukturelle forhold som er typiske fornaturtyper. Lokalitetens værdi I er højest og gives kun til deallermest værdifulde lokaliteter. Værdi II (god) gives til andreværdifulde lokaliteter. Værdien III (moderat) gives hvor derfindes enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter. Værdi-erne IV (ringe) og V (dårlig) gives til lokaliteter med alminde-lige arter samt lokaliteter med dominans af næringskrævendeeller invasive arter.Endvidere er der fundet et mindre antal skove som muligvisogså bliver påvirket. Dette afklares endelig i detailfasen, hvoreventuelle afværgeforanstaltninger og kompensationstiltagogså bliver defineret.
og placeres så de gavner registrerede forekomster af bilag IVarter mest muligt. Erstatningsnatur udlægges som udgangs-punkt i forholdet 2:1. Erstatningsbiotopernes omfang vil bli-ve defineret efter nærmere aftale med den aktuelle kommune.Der etableres op til 18.000 m� erstatningseng og mose.Desuden etableres der 1.200 m� erstatningsskov for fældetfredskov langs med banestrækningen og et antal erstatnings-vandhuller.Anlægsarbejdet strækker sig over 2 år og vil være forstyrrendefor dyr og planter, som lever i naturområderne, der entenfjernes helt eller delvist, eller ligger så tæt på banen, at depåvirkes indirekte.Følgende generelle krav bliver stillet til anlægsarbejdet:• Egentlige naturområder, som er beskyttet gennem natur-beskyttelsesloven (§3-områder), skove og andre småbio-toper, skal tilstræbes friholdt for midlertidige arbejdsveje,oplag af materialer, skurvogne og maskiner.• Levende hegn og beplantninger, som fældes i forbindelse med anlægsarbejdet, genplantes, hvor det er nødvendigtaf hensyn til dyrelivet.• Midlertidig grundvandssænkning udføres med dobbelt-spuns med tætte vægge ved naturområder, der er særligtfølsomme for ændret vandstand.• Afværgeforanstaltninger i form af erstatningsbiotoper og faunapassager skal etableres tidligst muligt indenanlægsarbejdet.71
Konsekvenser og afværgeforanstaltningerIndgreb i de fleste berørte lokaliteter forudsætter tilladelse framyndighederne. Beskyttede naturområder, der bliver påvirketeller ændret af projektet, skal kompenseres gennem erstat-ningsbiotoper.Erstatningsbiotoper skabes så vidt muligt i forbindelse medbiologiske spredningskorridorer eller eksisterende naturområ-der. Der lægges afgørende vægt på, at biotoperne udformesPåvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges
FugleAnlægsarbejdet vil givetvis medføre tab af potentielle leveste-der for vagtel i form af dyrkede marker op til den eksisterendejernbane, hvor anlægsarbejde vil forekomme.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerTabet af potentielle levesteder for vagtel vurderes til at væremeget lille, idet vagtlens foretrukne habitat er meget almin-delig både i undersøgelseskorridoren og Danmark som helhed.Endvidere er store dele af banestrækningen flankeret af træer,hvorfor jernbanens nærmeste omgivelser ikke er vurderet til atbyde på optimale levesteder for vagtel.
Ved rydning af større træer og træer med hulheder og lignen-de kan rastesteder for flagermus blive beskadiget. Da banenikke passerer skovområder, er der kun få meget gamle træernær banen. Mindre træer kan dog også have hulheder ellerløs bark. I tvivlstilfælde søges der så vidt muligt alternativertil rydning, f.eks. ved forlægning af arbejdsvejen.AfværgeforanstaltningerTræfældning under anlægsfasen skal minimeres så vidt mu-ligt eller kompenseres med genplantning på vigtige stederlangs med store dele af strækningen. I det omfang vegeta-tionen retableres efter anlægsarbejderne er påvirkningen tids-begrænset. Særligt vigtige strækninger, at bevare store træerinden for, er ved Bastrupdam, Farris og Blåå.Opsætning af flagermuskasser kan midlertidigt suppleremængden af nogle typer rastesteder, f.eks. parringskvarterer,hvor hannerne om efteråret søger at tiltrække hunner.
PadderKonsekvenser og afværgeforanstaltningerI tilfælde hvor arbejdsveje eller arbejdspladsarealer inddragereksisterende beplantning, som er muligt rasteområde for bi-lag IV-padder, kan det få en negativ virkning på lokale artersforekomster. Trafikken på arbejdsvejen kan muligvis også lo-kalt få en vis indflydelse på rastende eller vandrende padder.Der er to steder, hvor anlægsveje bliver forlagt, for at undgåkonflikt med bilag IV padder.Der er fire steder syd for Bastrupdam, hvor anlægsarbejdetbevirker, at der skal udføres kompenserende udvidelse af ek-sisterende vandhuller og eller etablering af nye vandhuller.
BirkemusBirkemus forekommer:• ved Spangså vest for Kolstrup • ca. 4 km øst for banen ved Sommersted • ved Ladegårds Eng • ca. 3 km sydøst for Vojens På de fire udvalgte strækninger er der i juni 2011gennemførten egentlig undersøgelse med 90 faldfælder fordelt på defire strækninger. Der er ikke registreret birkemus på stræk-ningerne.AfværgeforanstaltningerVed Blåå skal der ske rydning af dele af krattet på bund ogskrænter i ådalen vest for banen. Der etableres en padde-rende. I en ådal nord for Vojens skal anlægsarbejdet i ådalenudføres nænsomt. Ny baneskråning må ikke tilplantes medtræer/buske udover en enkelt række af træer som ledelinje tilflagermus.
FlagermusKonsekvenserDet er vurderet, at der ikke vil forekomme væsentlige midler-tidige påvirkninger af flagermus under anlæg ud over rydningaf træer. Nogle arter (f.eks. Myotis-arter) er særlig følsommeoverfor afbrydelse af hegn og andre ledelinjer for deres fly-veruter. For disse arter vil rydning af levende hegn og lig-nende langs banen ved anlæg af arbejdsveje forøge banensbarriereeffekt. Myotis-arterne er primært fundet ved åer ogområder med et stort naturindhold. I områder med mindrenaturindhold vurderes risikoen for forøgelse af denne typebarriereeffekt at være minimal, da de almindeligt forekom-mende arter (sydflagermus, dværgflagermus og pipistrelfla-germus) er meget mobile.72
Odder og større pattedyrDe større pattedyr er generelt i stand til at passere jernbaneni dag og vil være det fremover, med mindre der opsættesvildthegn, som forhindrer passage. Der vil sandsynligvis værestørre risiko for kollision mellem pattedyr og tog ved højerefart og stigende hyppighed i togdriften.Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Nye samt forbedrede faunapassager under Kongeå, BastrupBæk, Blåå og Nørreå vil være effektive kompensationstiltagfor de større pattedyr.
vandsforekomster i nærheden af blødbundsaflejringer oglavtliggende områder i det hele taget, hvor der udskiftes jordeller graves ud for konstruktioner. Oppumpningen af grund-vandet vil forekomme i så begrænset omfang, at det ikke harindflydelse på grundvandsressourcen. Der kræves derfor ikkeen tilladelse til oppumpningen. Bortledningen af grundvan-det derimod vil sikkert kræve en tilladelse fra kommunen, dader stedvist er fundet at grundvandet har et højt indhold afopløst jern, ammonium og højt iltforbrug.Ved grundvandssænkningerne vil projektet undgå vandspejls-sænkninger i nærliggende områder med særlig naturværdisom beskyttede naturområder og andre følsomme vådområ-der. Kan grundvandssænkning ikke undgås bliver det udførtmed dobbeltspuns med tætte vægge så vandstanden i om-råderne ikke ændres eller området overvåges. Overvågningenkan for eksempel udføres som en eller flere korte observa-tionsboringer med indbygget datalogger, som løbende regi-strerer vandspejlet på kritiske steder. Hvis afværgeforanstalt-ninger viser sig nødvendige, kan det eksempelvis indebærere-infiltration (tilbageførsel af vand) til grundvandet i nærhe-den af de kritiske steder.Bortledning; udledning og nedsivningVed udledning af det oppumpede grundvand bliver det vur-deret, om vandbehandling er påkrævet for at undgå vandkva-litetsproblemer for eksempel fra det høje indhold af opløstjern, ammonium og høje iltforbrug som kan skade flora ellerfauna, hvis vandet ledes direkte ud i en nærliggende å ellerbæk (recipient). Det høje jernindhold kan give okkerproble-mer ved udledning, ammoniumindholdet er i høje koncentra-tioner giftigt for fisk og et højt forbrug af ilt (COD-tal) harbetydning, hvis recipienten er følsom.Kommunen er ansvarlig for udledningstilladelsen og vil sand-synligvis stille krav til kvantitet og kvalitet af udledningensamt eventuel monitering. Det er også kommunen, der er an-svarlig myndighed for tilslutningstilladelse, hvis det oppum-pede vand skal udledes til kloak.På grund af den stedvise forekomst af et højt indhold afopløst jern og ammonium samt højt iltforbrug er det sand-synligvis stedvist problematisk at udlede oppumpet vand til73
Kulturhistoriske interesserDe miljømæssige konsekvenser for kulturarven knytter sig ianlægsfasen i høj grad til den mekaniske bearbejdning af ter-rænet, hvor både synlige og skjulte kulturspor og arkæolo-giske fund kan blive påvirket. I dette projekt er det konkretdæmningsudvidelser, jordarbejde og kørsel, der ændrer struk-turen i jorden mere end ca. 20 cm under jordoverfladen, somkan berøre eventuelle skjulte fortidsminder.Bliver der gjort nye arkæologiske fund under anlægsarbej-det, ophører arbejdet straks, og Museum Sønderjylland – Ar-kæologi Haderslev kontaktes. Der bliver dog i detailplanlæg-ningen taget hensyn til at de midlertidige arealbehov, somarbejdspladser og adgangsveje, ikke omfatter arealer af kul-turhistorisk interesse.Bliver det nødvendigt at påvirke digerne ved midlertidig an-lægsarbejde, skal der søges dispensation fra kommunen. Di-gerne reetableres med samme form og materialer, som indenanlægsarbejdet.
Grundvand og drikkevandAnlægsarbejdet forbundet med udvidelsen af banestræknin-gen mellem Vamdrup og Vojens vurderes ikke at give anled-ning til miljøpåvirkninger af betydning for grundvandet oggrundvandsindvindingen. Denne vurdering er baseret på un-dersøgelserne, der er gennemført af de strækningsspecifikkegeologiske og hydrogeologiske forhold.Anlægsarbejder, der kan have indflydelse på grundvand ogdrikkevand, er grundvandssænkning og udledning og ned-sivning af det oppumpede vand fra grundvandssænkningen.
Grundvandssænkning, oppumpning og bortledningAnlægsarbejdet på banestrækningen forventes ikke at medfø-re omfattende grundvandssænkninger. Der må dog påregnesbegrænsede grundvandssænkninger i de terrænnære grund-Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges
recipient, selv efter vandbehandling i form af rensning. Ennærliggende afværgeforanstaltning af dette problem kanvære at lede vandet bort ved nedsivning, hvis der er egnedearealer inden for en rimelig afstand. Ved nedsivning sker deren okkerfældning inden udledning, dvs. iltning og bundfæld-ning. Kommunen skal søges om tilladelse til nedsivning ogskal sikre, at den ikke strider mod bestemmelserne i spilde-vandsbekendtgørelsen.
OverfladevandEventuelt midlertidige rørlægninger og opførelse af nye byg-værker/passager bliver etableret i henhold til tilladelse frakommunen.Ved udbygning af banen skal der anlægges regnvandsbas-siner. Der planlægges etableret regnvandsbassiner ved Mel-lem Lert og Jegerup med afløb til henholdsvis Bykær Bæk ogSelskær Bæk. Ved anlæg af regnvandsbassiner bliver kommu-nernes retningslinjer for etablering af regnvandsbassiner ogudløb til offentlige vandløb fulgt.Generelle afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægs-arbejde nær overfladevand:• Sand og jord fra anlægsarbejde skylles ikke ud i vand-løbene. Dette undgås for eksempel ved udlægning afgeotekstil på ubevoksede skråninger eller ved etableringaf midlertidige sandfang med tilstrækkelig opholdstid tilat sand/jord kan bundfælde• Ved banens krydsning af vandløb og mindre grøfter skal der fortsat være fri passage for vandlevende dyr• Regnvandsbassiner bliver indpasset i landskabet og pla-ceres, så beskyttede naturtyper ikke bliver påvirket
SpildhændelserSpild ved større uheld med forurenende stoffer så som ben-zin, olie og pesticider kan medføre grundvands- og jordfor-urening. Nord for Sommersted og fra Sommersted til Vojenser der lokaliteter med særlige hydrogeologiske og geokemi-ske forhold med tynde dæklag over de sekundære grund-vandsmagasiner, der betyder, at grundvandsmagasinerne ermere sårbare her.Afværgeforanstaltning mod spildhændelser omfatter blandtandet, at Banedanmark stiller skærpede krav til etablering ogindretning arbejdspladsarealer indenfor disse områder. Gene-relle krav om etablering og indretning af arbejdspladsarealerinkluderer:• At arbejdspladserne og arbejdsveje ikke anlægges i na-turmæssigt sårbare områder• At brændstof- og kemikaliedepoter etableres centrale steder, som er ordentligt spildsikrede• At brændstoftankene er sikret mod påkørsel ved brug af f.eks. betonklodser• At der placeres spildbakker under tankene og påfyld-ningsslanger og –studser• At der så vidt muligt ikke bliver flyttet rundt på mobile brændstoftanke• At der foretages regelmæssig vedligeholdelse af entre-prenørmaskiner for at forebygge utætheder og brud påhydraulikslangerOverordnet set vurderes spildhændelser ikke at have en væ-sentlig miljøpåvirkning, da aktuelle aktiviteter til indskrænk-ning, ophør og afværge af miljøpåvirkning fra et uheld sættesi værk umiddelbart efter hændelsen og er baseret på bered-skabsplaner for anlægget.74
LuftforureningDer vil forekomme miljøbelastning i form af luftforureningunder anlægsarbejdet. På enkelte arbejdssteder hvor der byg-ges større konstruktioner, som dæmningsudvidelserne og an-læg af ny bro ved Kestrupvej vil anlægsarbejdet både omfattelastbilskørsel og brug af entreprenørmaskiner.Grænseværdier for luftforurening er fastsat af EU, der samti-dig ved EU-normer regulerer udledningerne fra entreprenør-materiel og lastbiler. Således er der i EU’s direktiv 1999/30/EFfastsat en grænseværdi for forureningskomponenten Kvæl-stofoxider på grundlag af en helbredsmæssig vurdering, dastoffet er sundhedsskadeligt for mennesker ved indånding.Kvælstofoxiderne kan, ud over at irritere luftvejene og ned-sætte lungefunktionen også medvirke til sur nedbør, som på-virker planter og sårbare vandmiljøer.Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Sporombygning med anvendelse af sporombygningstog.
Anlægsarbejdet med entreprenørmaskiner og lastbiltranspor-ter finder sted i den almindelige arbejdstid (kl. 7-18). Sporom-bygningsmateriel kan dog påregnes at blive anvendt udenfordette tidsrum, men kun i meget få timer på enkeltlokaliteter.Luftkvaliteten i anlægsperioden kan, på grund af dieseldre-vent entreprenørmateriel, give anledning til forhøjede kon-centrationer af luftforurenende stoffer tæt på boliger. Jege-rup er en lokalitet på baneføringen med tættere bebyggelseog er brugt som beregningseksempel. Beregningen er base-ret på udledningen af NOx, da NOx betragtes som det mestsundhedsskadelige stof der måles på i luftforurenings sam-menhæng.Der er anvendt to beregningsscenarier og beregningerne erforetaget med den spredningsmeteorologiske model OML-multi (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller) påbasis af et skøn over anvendt størrelse af entreprenørmateriel,udledningsfaktorer for materiel og afstand til nærmeste en-keltbolig og samlede bebyggelse.Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges
Den første beregning omhandler arbejde med en sporombyg-ningsmaskine eller en sporjusteringsmaskine på hver 500 kW.Disse maskiner har den største effekt i kW og udleder derformest NOx, såvel som andre luftforurenende stoffer.Den anden beregning er foretaget for samtidig drift af engravemaskine, en minidumper og en tromle/ vibrator med ensamlet effekt på 274 kW. Disse tre maskiner er valgt, da det erdem, der har flest driftstimer i anlægsfasen, og derfor mest ianvendelse ved anlæggelse af den nye baneføring.Konsekvenser og afværgeforanstaltningerDe to beregninger viser, at entreprenørmateriel kan give an-ledning til forhøjede koncentrationer af NOx tæt på arbejds-stedet i afstande ud til ca. 50-80 m herfra. Påvirkningen vilgenerelt være kortvarig, men det kan ikke udelukkes, at deri kortere tidsrum kan forekomme gener for naboer, der bormindre end 50-80 m fra arbejdsstedet.
75
Påvirkning med luftforurenende stoffer vil især berøre perso-ner med luftvejslidelser, f.eks. astmatikere eller personer medluftvejsallergier. Der skal derfor, ved arbejde meget tæt påsteder, hvor personer opholder sig i det fri, vurderes, om derer behov for foranstaltninger for at reducere påvirkningerne.Afhjælpende foranstaltninger omfatter, at arbejdet tilrette-lægges til tidspunkter, hvor der kun skønnes at være få per-soner i området, eller til tidspunkter, hvor vinden ikke bærermod området. Desuden varsles naboer om væsentlige arbej-der, der medfører f.eks. støv, så naboerne kan træffe forholds-regler.Banedanmark stiller krav til entreprenøren om, at de skaludarbejde en miljøhandlingsplan omfattende administrativeprocedurer og arbejdsmæssige procedurer for de miljømæssi-ge forhold i forbindelse med entreprisen. Dette omfatter ogsåkrav til, at entreprenøren begrænser unødig tomgangskørselså luftforurening og støj minimeres mest muligt.I anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikelud-ledning og partikelspredning i form af støv fra entreprenør-materiel og lastbiler til transport af jord og råmaterialer. Kø-revejene, hvor denne luftforurening forekommer, ligger dogprimært langs baneføringen med forbindelse til vejnettet påenkelte strækninger. Luftgener forbundet med arbejdskørselpå kørevejene er ikke vurderet væsentlig og afværges yderli-gere ved, at Banedanmark stiller krav om at køreveje i bebyg-gede områder vandes dagligt i tørre perioder, så støvgenerikke opstår.
vurderet som lettere forurenet og dermed områdeklassificeret.Kortlægningen kan ske på to niveauer; vidensniveau 1 og 2(V1 og V2). Et areal kortlægges på V1, hvis der er mistankeom forurening baseret på viden om potentielt forurenendeaktiviteter på eller nær arealet. Et areal kortlægges på V2, hvisder er konstateret forurening, og det er sandsynligt, at for-ureningen vil have skadelig virkning på mennesker eller miljø.På banestrækningen er der registreret seks lokaliteter, somvurderes at blive direkte berørt af anlægsarbejdet, der erpotentielt forurenede og altså ikke påvist forurenede. To aflokaliteterne er kortlagt på vidensniveau 1 af Region Syd-danmark, mens de resterende fire ikke er kortlagt efter jord-forureningsloven, men registreret af Banedanmark/DSB. Detforventes, at en forurening på lokaliteterne vil være i form afrelativt immobile forureningskomponenter (bl.a. tunge olie-komponenter og tungmetaller). Eventuelt forureningsomfangog –type bliver afklaret gennem forureningsundersøgelser påalle seks lokaliteter i god tid inden anlægsarbejdets opstart.Selve anlægsarbejdet sker først efter miljømyndighedernes til-ladelse og i henhold til deres krav om oprensning m.m.Det kan ikke udelukkes, at der i anlægsfasen sker projekt-ændringer, som for eksempel at en adgangsvej passerer indover et muligt forurenet areal, eller der bliver behov for engrundvandssænkning i nærheden af en mobil jordforureningeller at der stødes på ukendt forurening. Ved sådanne tilfældebliver der gennemført forureningsoprensning.Projektet vil aftale nogle overordnede retningslinjer med mil-jømyndighederne for det tilfælde, at der træffes ukendt for-urening, så anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt.Risiko for spild ved anlægsarbejdet reduceres i størst muligtomfang gennem instruktion i hensigtsmæssig adfærd af en-treprenørerne samt korrekt placering og indretning af mid-lertidige arbejdspladser. Afværgetiltag ved spildhændelser ernærmere beskrevet i afsnittet ”Grundvand” da spild både kanpåvirke jord og grundvand.
Jord og jordforureningJordforureningsloven skal beskytte menneskers sundhed,grundvandet og miljøet i øvrigt ved at forebygge, fjerne ellerbegrænse jordforurening og forhindre eller forebygge men-neskeskabt skadelig virkning fra jordforurening. Jordforure-ningsloven omhandler udelukkende jord, der er forurenet pågrund af menneskeskabt påvirkning.Med baggrund i Jordforureningsloven har kommunerne gen-nemført områdeklassificering af jord, som de forventer, erlettere forurenet. Med enkelte undtagelser er jord i byzoner76
JordhåndteringHåndtering af jord i projektet sker i henhold til gældende be-stemmelser, hvor de væsentligste fremgår af jordforurenings-Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
loven og jordflytningsbekendtgørelsen. Jordflytningsbekendt-gørelsen fastsætter regler om anmeldelse og dokumentationved flytning af forurenet jord bort fra en ejendom, jord fraområder med kortlagt forurening, områdeklassificerede area-ler samt jord fra offentlige vejarealer. Banearealer, der ikkeer omfattet af forureningskortlægning eller områdeklassifi-cering, er ikke omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens be-stemmelser.På den frie banestrækning mellem Vamdrup og Vojens kanoverskudsjord som udgangspunkt disponeres frit både internti projektet og eksternt, da banematriklen hverken er område-klassificeret eller forureningskortlagt, dog med forbehold forblødbundsmaterialer, da der ofte forekommer naturligt højekoncentrationer af nikkel og evt. arsen i blødbundsmaterialer.Blødbundsmaterialer forekommer i beskedent omfang i pro-jektet og genanvendes ikke i projektet. Inden bortskaffelse afblødbundsmaterialer skal der som udgangspunkt foretages enscreening for koncentration af nikkel og arsen. I det omfang,at blødbundsmaterialerne ikke overskrider Miljøstyrelsensjordkvalitetskriterier, vil projektet forsøge at bortskaffe jordenlokalt for eksempel til jordforbedring på landbrugsjord. Over-skrides jordkvalitetskriterierne bliver jorden kørt til godkendtejordmodtagere.Der bliver tale om genanvendelse af store mængder jord in-ternt i projektet.Placering af mellemdepoter for jord og indretning af midler-tidige arbejdspladser skal godkendes af de respektive kom-muner. Mellemdeponering af jord vil blive gennemført uden
anledning til forurening af hverken jord eller grundvand, ef-tersom der må forventes vilkår om overdækning af muligtforurenet jord eller udlægning af jord på fast underlag samtbegrænsning på liggetiden for de enkelte jordpartier indenforden sydlige del af strækningen, hvor grundvandet er sårbartpå grund af de geologiske forhold.Generelt skal jord fra kortlagte eller områdeklassificerede are-aler håndteres i særskilte partier, både ved opgravning, underevt. mellemdeponering og ved bortskaffelse. Endvidere vil altjordarbejde blive udført under miljøtilsyn på forurenede ogområdeklassificerede lokaliteter. Tilsynet sikrer en vurderingaf de faktiske forureningsforhold på stedet og forskriftsmæs-sig sortering og håndtering af evt. forurenede jordpartier.JordbalanceProjektet tilstræber, at mest muligt af den opgravede jordgenanvendes. Det vil særligt dreje sig om den mængde muld-jord, der skal afrømmes i forbindelse med anlæg af arbejdsvejlangs det nye spor. Ved anlægsfasens afslutning sløjfes ar-bejdsvejene, og muldlaget genudlægges så vidt muligt. Hervil det formentlig også være muligt at genanvende lettereforurenet muld. Desuden vil der blive mulighed for genan-vendelse af jord omkring konstruktioner og i dæmningsud-videlser.Der skal afgraves ca. 135.000 m3 jord og det er estimeret, atca. 50.000 m3 jord kan genanvendes ved de nævnte anlægs-arbejder i form af dæmningsudvidelse, omkring konstruktio-ner og ved tildækning ved sløjfning af midlertidig arbejdsvejlangs sporet. De resterende ca. 85.000 m3 jord køres til god-kendte jordmodtagere i forhold til jordens forureningsgrad.
KlimaændringerScenariumÅrets længste hedebølge (døgn i træk med Tmaksmere end 5oover normal)Antal døgn med > 10 mm nedbør (døgn/år)Kraftige nedbørshændelser (% nedbør over normal 95 percentil)
- frem til 2050A1B+2+7+6A1B+8+14+10
- frem til 2100A2+9+3+5B2+4+3+6EU2C+4-1+0
Nu
51332
Udvalgte ekstremindikatorer udtrykt som ændring i forhold til normalperioden 1961-90. Den foreliggende klimakonsekvensvurdering baserer sig påscenarierne A2, B2 og EU2C, jf. anbefalingerne i regeringens klimatilpasningsstrategi.
Påvirkning af omgivelserne – mens banen udbygges
77
KlimatilpasningKlimaets påvirkning har altid været en vigtig faktor i planlæg-ningen af nye baneanlæg. Danmarks omskiftelige klima harnaturligt medført opmærksomhed på vind, regn, frost, sne,ekstrem varme m.m. Påvisning af at fremtidens klima medstor sandsynlighed vil byde på markant højere temperaturer,et mærkbart ændret nedbørsmønster, stigende havniveau ogstigning i antallet af ekstreme vejrsituationer medfører klima-tilpasninger under projektets design og anlæg.Vand i jernbanens bærelag kan medføre erosion og skred ibanedæmningen. Dette udgør en sikkerhedsrisiko for togdrif-ten, og efterfølgende behov for at bygge nye banedæmnin-ger. Utilstrækkelige afvandingsforhold kan desuden medføreflaskehalse, hvor vandløb tvinges under jernbanen gennem
broer. Disse flaskehalse kan være årsag til oversvømmelser op-strøms dæmningen og i yderste konsekvens underminering afjernbaneanlægget.Inden anlæg skal dimensionering af grøfterne og eventueltbehov for forsinkelsesbassiner endeligt beregnes. For at tagehensyn til den forventede øgede mængde nedbør frem til år2100, vil de specifikke afstrømninger, der ledes til grøfterneog forsinkelsesbassiner blive øget med ca. 30 %. Ved ekspro-priation af arealer bliver der desuden taget højde for muligebehov for udvidelse af grøfterne, så nødvendigt areal er tilrådighed, når udvidelse af grøfter sker, hvad enten det bliveri anlægs- eller driftsfasen.
Banen skal kunne klare mere ekstreme vejrsituationer i fremtiden.
78
Udbygning og modernisering Vamdrup-Vojens
Udbygning og modernisering Vamdrup-VojensUdgivet af Banedanmark, oktober 2011BanedanmarkAnlægsudviklingAmerika Plads 152100 København Øwww.banedanmark.dkKortgrundlag: Kort & Matrikelstyrelsen, Cowi A/S,Danmarks Miljøportal, Banedanmark.Grafisk tilrettelæggelse: Karen KrarupTryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/SISBN: 978-87-7126-001-4
BanedanmarkAmerika Plads 152100 København ØTelefon 82 34 00 00[email protected]www.banedanmark.dk
