TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 53: Udkast til lovforslag om Aarhus Letbane, fra transportministeren

Kapitel 1Oprettelse af Aarhus Letbane I/S samt definition af anlægget§ 1.Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland kan opretteet interessentskab ved navn Aarhus Letbane I/S med følgende ejerfordeling:1. Aarhus Kommune ejer 47,2 pct.2. transportministeren ejer 47,0 pct. og3. Region Midtjylland ejer 5,8 pct.Stk. 2.Aarhus kommune indskyder ved selskabets stiftelse 500 mio. kr.,transportministeren indskyder 600 mio. kr. og Region Midtjylland indskyder78 mio. kr.Stk. 3.Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland kanefter enstemmig beslutning ændre selskabets navn.Stk. 4.Uforudsete udgifter betales af Aarhus Letbane I/S, jf. dog stk. 6. Dennødvendige finansiering tilvejebringes i fællesskab af Aarhus Kommune med47, 2 pct., transportministeren med 47,0 pct. og Region Midtjylland med 5,8pct.Stk. 5.Ved uforudsete udgifter forstås udgifter, der ikke har været forudset, ogsom er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af anlægget af AarhusLetbane, jf. dog stk. 6.Stk. 6.Aarhus Kommune er ansvarlig for den udarbejdede VVM-redegørelseog miljørapport for Letbane i Aarhus-området. Uforudsete udgifter som følge afkrav om supplerende VVM-redegørelse og miljørapport, som ikke skyldesønske om tilkøb eller udnyttelse af option, betales af Aarhus Kommune.§ 2.Tilkøb og udnyttelse af optioner betales af den eller dem, der ønsker atforetage tilkøb eller udnytte en option.Stk. 2.Ved tilkøb eller udnyttelse af optioner forstås udgifter til anlægget, derikke er nødvendige for anlæg af Aarhus Letbane jf. § 3, og som AarhusKommune, transportministeren og Region Midtjylland har mulighed for atvælge i forbindelse med gennemførelsen af anlægget af Aarhus Letbane, udenat dette i øvrigt medfører væsentlige tidsmæssige eller økonomiskekonsekvenser for anlægget.Stk. 3.Odder Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune harmulighed for at tilkøbe ekstra funktionalitet til anlægget.

§ 3.Aarhus Letbane I/S forestår anlæg af en letbane i Aarhus.Stk. 2.Aarhus Letbane består af anlæg af en letbanestrækning fra Aarhus Hvia de bynære havnearealer og via Skejby og Lisbjerg til Lystrup, samttilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift.Stk. 3.Kort over letbanens linjeføring fremgår af bilag 1 og 2.§ 4.Beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven ogbevaringsmæssige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der ernødvendige for gennemførelsen af anlægget, nævnt i § 3, varetages alene aftransportministeren efter denne lov. Kort over naturlokaliteter og kort overkulturhistoriske forhold for så vidt angår anlægget nævnt i § 3, fremgår af bilag3 og 4.Kapitel 2Aarhus Letbane I/S’s formål og ledelse§ 5.Aarhus Letbane I/S’ formål er at anlægge en letbane i Aarhus, jf. § 3,stk. 2.Selskabet foretager offentligt udbud af anlæg af letbanen.Stk. 2.Udbuddet af letbanen kan også omfatte indkøb af letbanetog, værkstedog depot. Udgiften til indkøb af letbanetog, værksted og depot påhviler dogdrifts- og infrastrukturselskabet, jf. § 11, stk. 2.Stk. 3.Udbuddet af letbanen kan ligeledes omfatte hel eller delviselektrificering af Grenaabanen og/eller Odderbanen. Udgiften tilelektrificering, udover hvad der er i driftsøkonomisk balance, skal finansieresaf de parter, som måtte ønske denne elektrificering.Stk. 4.Kontrakt om anlæg af letbanen kan kun indgås, hvis der er enighedherom mellem Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland.§ 6.Aarhus Letbane I/S ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.Stk. 2.Aarhus Kommune udpeger 2 bestyrelsesmedlemmer,transportministeren, Region Midtjylland og trafikselskabet i RegionMidtjylland (Midttrafik) udpeger hvert 1 bestyrelsesmedlem.Stk. 3.Aarhus Kommune udpeger formanden for bestyrelsen og RegionMidtjylland udpeger næstformanden.Stk. 4.Formanden og næstformand for bestyrelsen må ikke udføre hverv forselskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet som bestyrelsesformand ognæstformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende bliveranmodet om at udføre for bestyrelsen.Stk. 5.Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den ejer, som harudpeget den pågældende.

§ 8.Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland fastsætter ifællesskab en vedtægt for Aarhus Letbane I/S.Stk. 2.Aarhus Letbane I/S skal på begæring stille enhver oplysning om sinvirksomhed til rådighed for Aarhus Kommune, transportministeren og RegionMidtjylland.§ 9.Årsregnskabslovens regler, herunder bestemmelserne der gælder forstatslige aktieselskaber, finder anvendelse for Aarhus Letbane I/S med deændringer, der følger af denne lov.Stk. 2.Aarhus Letbane I/S’ regnskaber revideres af en revisor, der er udpegetaf ejerne i fællesskab.§ 10.Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov omFolketingets ombudsmand gælder for Aarhus Letbane I/S.Kapitel 3Opløsning af Aarhus Letbane I/S, oprettelse af et drifts- oginfrastrukturselskab og Odderbanen§ 11.Aarhus Letbane I/S opløses, når anlægget af letbanen i Aarhus, jf. § 3, erfærdigt og selskabets bestyrelse træffer beslutning om, at anlægget kanoverdrages til drifts- og infrastrukturselskabet, jf. stk. 3.Stk. 2.Aarhus Kommune og Region Midtjylland kan oprette et drifts- oginfrastrukturselskab, der får ansvaret for drift og vedligehold af AarhusLetbane, jf. dog stk. 4. Drifts- og infrastrukturselskabet etableres som etinteressentskab og selskabet kan oprette datterselskaber.Stk. 3.Ved opløsningen af Aarhus Letbane I/S overtager det drifts- oginfrastrukturselskab eller et helejet datterselskab heraf, jf. stk. 2, samtligeaktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og pligter i AarhusLetbane I/S.Stk. 4.Vedligehold af den del af Aarhus Letbane, der er identisk medGrenaabanen påhviler dog Banedanmark.Stk. 5.Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov omFolketingets ombudsmand gælder for drifts- og infrastrukturselskabet samt fordets datterselskaber.§ 12.Transportministeren kan indgå aftaler med Region Midtjylland ogMidttrafik om Odderbanens overgang til letbane.Stk. 2.Såfremt regelmæssig passagerdrift ophører på letbanestrækningenmellem Aarhus H og Odder har staten ret til vederlagsfrit at overtageletbaneinfrastrukturen med tilhørende signalanlæg m.v.Stk. 3.Statens ret til overtagelse af letbaneinfrastruktur efter stk. 2 hargyldighed mod enhver uden tinglysning.

§ 13.Trafikstyrelsen godkender de banetekniske anlæg herunder letbanekørselpå Grenaabanen og Odderbanen, samt de til anlægget hørende driftsregler oguddannelseskrav til sikkerhedscertificeret personale.Kapitel 4Byggelinjer, forbud og ekspropriation§ 14Transportministeren kan pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for atsikre det i § 3 nævnte anlæg. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10år. Byggelinjepålægget kan ved et nyt pålæg forlænges med yderligere op til 10år. Aarhus Letbane I/S afholder alle omkostninger i forbindelse med pålæg ombyggelinjer og offentliggørelsen heraf efter § 16.Stk. 2.På ejendomme, der ligger inden for byggelinjen, må der ikke udentilladelse fra transportministeren opføres ny bebyggelse, herunder vedtilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedrevet bebyggelse,ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterendebebyggelse. På sådanne ejendomme må der heller ikke indrettes andre anlæg afblivende art.§ 15.Transportministeren kan nedlægge forbud mod, at der på en ejendom,der berøres af det i § 3 nævnte anlæg, foretages de foranstaltninger, der ernævnt i § 14, stk. 2. Et sådant forbud kan kun nedlægges for et tidsrum af 1 årog kan ikke nedlægges mere end én gang.Stk. 2.Kommunen skal indberette til transportministeren, inden der meddelestilladelse til byggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og somberøres af anlægget. Hvis transportministeren ikke inden for 2 måneder efter athave modtaget sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1, kanbyggetilladelse meddeles.§ 16.Transportministeren skal i stedlige nyhedsmedier offentliggørebyggelinjepålæg efter § 14. Transportministeren skal endvidere sendemeddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget,og hvis adkomst fremgår af tingbogen.Stk. 2.Klage over pålæg af byggelinjer skal ske senest fire uger efter, atmeddelelsen er kommet frem til den pågældende.Stk. 3.Når fristen for klage er udløbet, og der er truffet afgørelse iklagesagerne, skal byggelinjepålægget tinglyses med angivelse af hjemmel.Stk. 4.Klage over en afgørelse om byggelinjepålæg fritager ikke klageren for atefterkomme pålægget. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skalhave opsættende virkning.Stk. 5.Byggelinjepålæg skal fra offentliggørelsen respekteres afejendommenes ejere og brugere og af panthavere og andre indehavere afrettigheder over ejendommene, uanset hvornår rettighederne er erhvervet.Stk. 6.Forinden byggearbejder iværksættes på en ejendom, hvorpå der erpålagt byggelinjer i henhold til § 14, skal bygherren indhente oplysning hos

transportministeren om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid medbyggelinjepålægget.§ 17.Hvis ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter § 14, afskæres fra enudnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn tilarealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse,der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren påethvert tidspunkt kræve, at transportministeren overtager arealet på AarhusLetbane I/S’ vegne mod erstatning. Aarhus Letbane I/S afholder alleomkostninger hertil.Stk. 2.Ejeren af et areal, der i væsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter §14 kan på ethvert tidspunkt desuden kræve, at transportministeren for AarhusLetbane I/S overtager arealet mod erstatning, når byggelinjerne hindrerafhændelse af arealet på normale vilkår, og ejeren af særlige personlige grundeønsker at afstå arealet før det tidspunkt, hvor der kan foretages ekspropriation.Stk. 3.Udgør arealet kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve heleejendommen overtaget, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver sålille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunnebevares som selvstændig ejendom og udnyttes på rimelig måde eller hvisbyggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår ide i stk. 2 nævnte situationer.Stk. 4.Afslår transportministeren ejerens anmodning om overtagelse efter stk.1-3, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, kan ejeren påklagetransportministerens afgørelse til de i §§ 57 og 58 i lov om offentlige vejenævnte taksationsmyndigheder. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerenskrav efter stk. 1-3 skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealetsovertagelse efter reglerne i § 51, stk. 1 og 2, i lov om offentlige veje. Vedtaksationsmyndighedernes behandling finder bestemmelserne i §§ 59-62 i lovom offentlige veje tilsvarende anvendelse.Stk. 5.Afgørelser, der kan påklages efter stk. 4, kan ikke indbringes fordomstolene, før klageadgangen er udnyttet. Søgsmål skal være anlagt inden for6 måneder efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren.§ 18.Transportministeren kan for Aarhus Letbane I/S efter anmodning fraejeren, i særlige tilfælde ekspropriere en ejendom, der berøres særligtindgribende af anlægget nævnt i § 3, før tidspunktet for de ordinæreekspropriationer. Aarhus Letbane I/S afholder alle omkostninger hertil.Stk. 2.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- ogtaksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom.§ 19.Transportministeren bemyndiges til for Aarhus Letbane I/S vedekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendigefor gennemførelsen af anlægget nævnt i § 3.Stk. 2.Transportministeren bemyndiges til for Aarhus Letbane I/S vedekspropriation at pålægge ejendomme langs letbaneanlægget, jf. § 3, servitut

om eldrift eller andre servitutter med deraf følgende rådighedsindskrænk-ninger, der er nødvendig til sikring af det i denne lov omhandlede anlæg.Stk. 3.Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom.Stk. 4.Erstatningen fastsættes af ekspropriations- ogtaksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom. Aarhus Letbane I/S afholder alleomkostninger til ekspropriationer.Kapitel 5Delegation, fastsættelse af regler for klage og ikrafttræden mv.§ 20.Transportministeren kan bemyndige Trafikstyrelsen eller andre statsligestyrelser til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.Stk. 2.Transportministeren kan bemyndige Aarhus Letbane I/S til at udøveministerens beføjelser i denne lov.Stk. 3.Aarhus Letbane I/S kan overlade sine beføjelser i nærmere bestemtomfang til Midtjyske Jernbaner, DSB eller Banedanmark i forbindelse medudførelse af anlægsarbejde på stationer samt på Odderbanen og Grenaabanen.Stk. 4.Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage overafgørelser, der træffes efter denne lov, herunder om klagefrister eller om, atafgørelserne ikke kan påklages til transportministeren.§ 21.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.§ 22.I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010,foretages følgende ændring:1.I § 5, indsættes som stk. 6:”Stk.6.I Region Midtjylland kan trafikselskabet efter aftale med drifts- oginfrastrukturselskabet, jf. § 11, stk. 2, i lov om Aarhus Letbane, varetageopgaver vedrørende driften af Aarhus Letbane.”§ 23.I lov om regioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 1. november 2010,foretages følgende ændring:1.I § 5, stk. 1, nr. 5, indsættes som litra d:” d) efter aftale med Aarhus Kommune og Region Midtjylland (drifts- oginfrastrukturselskabet) kan varetage opgaver vedrørende driften af AarhusLetbane.”

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Hovedindhold2. Baggrund2. 1 Politisk aftale af 26. november 2010 om Bedre mobilitet2.2. Politisk aftale af 31. oktober 2011 mellem Aarhus Kommune, RegionMidtjylland og staten om oprettelse af fælles anlægsselskab i forbindelse medanlæg af letbane i Århus3. Lovforslagets indhold3.1. Aarhus Letbane3.2 Aarhus Letbane I/S3.3 Drifts- og infrastrukturselskabet4. Anlæggets udformning og linjeføring4.1 Odder til Aarhus H4.2 Banegraven og Aarhus H4.3 Aarhus H - Nørreport4.4 Nørreport - Lystrup4.5 Aarhus H til Grenaa.5. Kommunal og regional mulighed for låntagning6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune ogregioner7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Ligestillingsmæssige konsekvenser9. Administrative konsekvenser for borgerne10. Miljømæssige konsekvenser10.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen10.1.1. Trafikale forhold10.1.2. Støj og vibrationer10.1.3. Naturforhold10.1.4. Kulturhistoriske forhold10.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen10.2.1. Trafikale forhold10.2.2. Støj og vibrationer10.2.3. Naturforhold10.2.4. Kulturhistoriske forhold10.2.5. Kolonihaver11. Forholdet til EU-retten12. Høring13. Sammenfattende skema

1. Hovedpunkter i lovforslagetLovforslaget indebærer, at der kan oprettes et interessentskab, Aarhus LetbaneI/S af Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland som får tilopgave at stå for anlæg af Aarhus Letbane fra Grenaa til Odder.Aarhus Letbane består af anlæggelse af en ny dobbeltsporet letbane fra AarhusH via de bynære havnearealer op ad Nørreport og via Skejby og Lisbjerg tilLystrup, samt omdannelse af Odderbanen og Grenaabanen til letbane.Lovforslaget indebærer endvidere, at Aarhus Kommune og Region Midtjyllandkan oprette et drifts- og infrastrukturselskab til at være ansvarlig for samtligedriftsopgaver relateret til letbanen, bortset fra vedligeholdelse af Grenaabanen.Når anlægget af letbanen er færdigt opløses Aarhus Letbane I/S og letbanenoverdrages vederlagsfrit til det drifts- og infrastrukturselskab, som AarhusKommune og Region Midtjylland opretter.Fra lokal side er der visioner om på sigt at udvide letbanen til de tilstødendekommuner, men det er ikke reguleret i loven. Ved eventuelle fremtidige etaperaf letbanen er det forventningen, at der - som det er tilfældet ved etape 1 -oprettes et særligt anlægsselskab med deltagelse af de relevante parter.Oprettelse af anlægsselskaber og overdragelse af nyanlæg vil skulle reguleressærskilt i specifik ny lovgivning.2. Baggrund for lovforslagetDer er etableret et letbanesamarbejde, som består af en række østjyskekommuner, Region Midtjylland og Midttrafik. Transportministeriet har væretrepræsenteret i en styregruppe, efter at det i forbindelse med Aftale om trafikfor 2007 blev besluttet, at staten afsatte 7 mio. kr. til en VVM- undersøgelse.Siden blev der indgået Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009hvor det blev besluttet forlods at reservere 500 mio. kr. til etape 1 af enletbaneløsning i Aarhus. Derefter blev der indgået Politisk aftale af 26.november 2010 om Bedre mobilitet, jf. afsnit 2.1 nedenfor. Ved aktstykke nr.106, af 12. april 2011, gav Finansudvalget dets tilslutning til, at staten som led ietablering af en letbane i Aarhus medfinansierer op til 25 mio. kr. afletbanesekretariatets arbejde forud for etablering af et anlægsselskab medstatslig deltagelse. Dette udlæg fra statens side og udlæg de to lokale parter hari forbindelse med opgaver i perioden frem til stiftelse af anlægsselskabet indgårsom en del af de samlede anlægsudgifter til letbanen og indgår således som endel af de respektive parters indskud i letbanen.2.1. Politisk aftale af 26. november 2010 om Bedre mobilitet

Af aftale af 26. november 2010 om Bedre Mobilitet mellem regeringen (Venstreog De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SocialistiskFolkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, fremgår følgende:”Fremmeaf kollektive trafikløsninger i Aarhus og i Ring 3-korridoren i hovedstadsområdetParterne afsatte med Aftale om en grøn transportpolitik(aftale af 29. januar2009) 2 mia. kr. i en pulje til fremme af kollektive trafikløsninger i Aarhus og iRing 3-korridoren i hoved stadsområdet, heraf blev 500 mio. kr. forlodsreserveret til etape 1 af en letbaneløsning i Aarhus.Den gennemførte VVM-undersøgelse af etape 1 i Aarhus viser et samlet anlægs-budget, inkl. reserver, på 1,4 mia. kr.Parterne er på den baggrund enige om at afsætte yderligere 200 mio. kr. frapuljen til fremme af kollektive trafikløsninger i Aarhus og i Ring 3- korridoren ihovedstadsområdet til letbanen i Aarhus.Parterne er endvidere enige om, at staten indgår som mindretalsejer i etanlægsselskab sammen med Aarhus Kommune og Region Midtjylland. For at fåen velfungerende letbaneløsning overdrager staten Grenaabanen til etkommende drifts- og infrastrukturselskab eller parterne bag. Det er hensigten,at staten ikke deltager i et driftsselskab af letbanen i Aarhus.Parterne er samtidig enige om at tilføre yderligere 200 mio. kr. til puljen tilfremme af kollektive trafikløsninger i Aarhus og i Ring 3- korridoren i hoved-stadsområdet, når der er skaffet finansieringsmæssigt grundlag herfor iInfrastrukturfonden, således at der vil være 1,5 mia. kr. til en højklassetkollektiv trafikløsning i Ring 3-korridoren.”Det skal bemærkes, at de lokale parter (Aarhus Kommune og RegionMidtjylland) og Transportministeriet efterfølgende har aftalt, at for så vidtangår Grenaabanen er den mest hensigtsmæssige løsning i stedet, atGrenaabanen forbliver i statslig regi, jf. nedenstående aftale mellem AarhusKommune, Region Midtjylland og Transportministeriet.2.2. Politisk aftale af 31. oktober 2011 mellem Aarhus Kommune, RegionMidtjylland og staten om oprettelse af fælles anlægsselskab i forbindelse medanlæg af letbane i Århus.”Politiskaftale om oprettelse af et fælles anlægsselskab iforbindelse med anlæg af en letbane i Aarhus

Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten er enige om at styrke denkollektive transport i Østjylland. Med etablering af letbanen er det visionen, atden kollektive transport skal spille en større rolle i fremtiden.Med denne aftale igangsættes arbejdet med at etablere Danmarks førsteletbane.Den nye letbane vil skabe et helt nyt sammenhængende regionalttransportsystem, som omfatter en sammenbinding af Aarhusområdets tonuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, samt udbygning af 12 kmlang ny letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup nord for Aarhus. Letbanensikrer bl.a. det nye byudviklingsområde i Lisbjerg betjenes af højklassetkollektivt transport.Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland er med aftalen enige om atoprette et fælles anlægsselskab, som skal stå for anlæg af den første etape afletbanen i Aarhus.Anlægsselskabet oprettes som et interessentselskab ved navn Aarhus LetbaneI/S. Selskabet vil have følende ejerfordeling:•••¶ Aarhus Kommune ejer 47,2 pct.¶ Staten ejer 47,0 pct.¶ Region Midtjylland ejer 5,8 pct.

Banedanmark stiller Grenaabanen til rådighed og Region Midtjylland erindstillet på at Odderbanen stilles til rådighed for anlægsselskabet.Parterne samt DSB og Banedanmark stiller de arealer, der skal anvendes tilletbanens blivende anlæg vederlagsfrit til rådighed. Arealer udover disse måAarhus Letbane I/S erhverve på normal vis. Anlægsselskabet følger dealmindelige skadevolderprincipper ved etablering af større infrastrukturanlæg.Parterne i anlægsselskabet hæfter for uforudsete udgifter udover det fastlagteanlægsbudget i forhold til deres respektive ejerandele i selskabet. Staten harafsat 100 mio. kr. i en central reserve til eventuelle fordyrelser for så vidt angårstatens ejerandel.Det står Aarhus Kommune og Region Midtjylland frit for, om de vil afsætte encentral reserve til eventuelle fordyrelser i projektet.Parterne er enige om, at tilkøb og udnyttelse af optioner betales af den eller departer, der ønsker at foretage tilkøb. Ved tilkøb eller udnyttelse af optionerforstås udgifter til anlægget, der ikke er nødvendige for anlæg af AarhusLetbane og som parterne har mulighed for at vælge i forbindelse medgennemførelse af anlægget af Aarhus Letbane.En yderligere elektrificering kan besluttes af Aarhus Kommune og RegionMidtjylland inden for de økonomiske rammer af det kommende drifts- oginfrastrukturselskab, såfremt en sådan elektrificering er i driftsøkonomiskbalance. Elektrificering ud over, hvad der er i driftsøkonomisk balance i forholdtil de hidtidige beregninger, skal finansieres af de parter, som måtte ønskedenne elektrificering.Anlægsselskabet skal ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Aarhus Kommuneudpeger 2 medlemmer, transportministeren, Region Midtjylland og Midttrafikudpeger hvert 1 medlem. Parterne er enige om, at der skal udpeges enprofessionel bestyrelse.Anlægsselskabet vil være ansvarlig for samtlige anlægsarbejder relateret tilanlæg af letbanen herunder forberedelse af Odderbanen og Grenaabanen tilletbanedrift, samtlige arbejder relateret til ombygning af Aarhus H., samtetablering af ny letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup.Anlægsarbejdet omfatter således:

Det står anlægsselskabet frit for selv at disponere mellem ovenstående poster.Den samlede anlægssum for letbanen bliver således i alt 1.178 mio. kr. i 2009-priser. Priserne pris- og indeksreguleres med statens anlægsindeks.Anlægget mellem Aarhus H. og Grenå er i dag udformet til kørsel med godstog,men strækningen benyttes ikke i dag til godstog. Såfremt der i fremtiden skalkøre godstog på strækningen mellem Aarhus H. og Grenå er parterne bagaftalen indforstået med, at disse kun må køre om natten og samtidig skal banenvære lukket for passagertrafik.Parterne er enige om, at når anlægget af letbanen står færdigt og bestyrelsenbeslutter at anlægget kan overdrages til driftsselskabet, da opløsesanlægsselskabet og samtlige aktiver og passiver, samt rettigheder og pligteroverdrages til et drifts- og infrastrukturselskab, som Aarhus Kommune ogRegion Midtjylland opretter. I forbindelse med opløsningen af Aarhus LetbaneI/S overdrager staten således vederlagsfrit sin andel af letbanen til AarhusKommune og Region Midtjylland mod at staten efter opløsningen ikke længerehæfter for krav mod anlægsselskabet.Drifts- og infrastrukturselskabet får således ansvaret for Aarhus Letbane,herunder for driften, infrastrukturen, trafikstyringen og vedligeholdelsen afAarhus Letbane, dog er det fortsat Banedanmark, som ejer og vedligeholderGrenaabanen.Parterne er dermed enige om, at drifts- og infrastrukturselskabet skal varetagefølgende forpligtigelser, idet det dog bemærkes, at hvis forpligtelsen vedører

Drifts- og infrastrukturselskabet kan oprette datterselskaber. Den nærmereejerfordeling i selskabet aftales mellem Aarhus Kommune og RegionMidtjylland.Parterne er enige om, at Region Midtjylland bevarer retten til de nuværendepensions-, drifts- og investeringstilskud til Odderbanen.Parterne er desuden enige om, at staten yder et årligt driftsbidrag på 44,9 mio.kr. (2011-priser) til drifts- og infrastrukturselskabet som kompensation for atdriften af Grenaabanen fremover påhviler drifts- og infrastruktur-selskabet.Driftsbidraget indeksreguleres med den generelle pris- og lønudvikling. Drifts-og infrastrukturselskabet forpligter sig til, at betjeningen af Grenaabanenopretholdes på et niveau svarende til det nuværende betjeningsomfang, dogkan selskabet reducere betjeningen i ydertimerne på hverdage samt iweekenderne.Tilsvarende forpligter Banedanmark sig til at vedligeholde Grenaabanensåledes at stabil letbanedrift kan opretholdelse.Parterne er enige om, at nærværende aftale fuldt og helt udmøntes ved detforslag til lov om Aarhus Letbane som transportministeren vil fremsætte forFolketinget.”3. Lovforslagets indholdLovforslaget en kombineret anlægslov og selskabslov. Lovforslaget giverhjemmel til at anlægge Aarhus Letbane, herunder foretage de nødvendigeekspropriationer til anlægget og desuden foretage andre nødvendige retsligeskridt at sikre anlægget, fx nedlægge byggelinjer og forbud.Aarhus Letbane skal anlægges af det interessentskab (Aarhus Letbane I/S) somder i henhold til lovforslaget foreslås oprettet. Selskabet består af treinteressenter: Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland.

3.1. Aarhus LetbaneGrundtanken bag letbanens etape 1 er at tage afsæt i Aarhusområdets tonuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, og sammenbinde disse tobaner med en ca. 12 km lang ny letbanestrækning fra Aarhus H til Lystrup nordfor Aarhus.Letbanens etape 1 omfatter anlæggelse af en ny dobbeltsporet letbane fraAarhus H via de bynære havnearealer (herunder til Østbanetorvet), Skejby ogfra Lisbjerg til Lystrup. Anlægget omfatter endvidere omlægning afOdderbanens spor på baneterrænet vest for Aarhus H, etablering af et nytdepot/værksted på baneterrænet ved Aarhus H, ombygning af Aarhus H. Påstrækningen fra Aarhus H til Grenaa skal der ske ombygninger ved enkeltestationer for at sikre optimale adgangsforhold til og fra togene.Der er foreløbigt planlagt 17 standsningssteder på strækningen mellem AarhusH og Lystrup station.Se i øvrigt afsnit 4 for en nærmere beskrivelse af anlægget.Aarhus Letbane er den første letbane i Danmark. Letbanen er omfattet af lovom jernbane på samme måde som metroen, jf. § 2, stk. 2, i lov om jernbane.Dette betyder, at langt de fleste bestemmelser i jernbaneloven også gælder forletbanen, fx er retten til at drive jernbanevirksomhed på letbane også betingetaf, at Trafikstyrelsen har udstedt henholdsvis tilladelse og sikkerhedscertifikatsamt sikkerhedsgodkendelse. Det er Trafikstyrelsen, der skal godkende debanetekniske anlæg, herunder tilslutningsanlæg til henholdsvis Grenaabanenog Odderbanen, inden disse må tages i brug. Der findes ikke et dansk normsætfor letbaner, da Aarhus Letbane som nævnt er den første af sin slags iDanmark. Der skal derfor udvikles et normsæt, og udgangspunktet vil blivetaget i de udenlandske regler, der findes på området. Godkendelsesprocessenvil skulle aftales nærmere mellem Aarhus Letbane I/S og Trafikstyrelsen.Aarhus Letbane I/S vil hurtigst muligt efter selskabets dannelse skulle udpegeen sikkerhedsansvarlig, der får til opgave at sørge for at projektet gennemføressikkert.3.2. Aarhus Letbane I/SDet foreslås, at der oprettes et anlægsselskab, Aarhus Letbane I/S.Interessentskabet oprettes af Aarhus Kommune, transportministeren ogRegion Midtjylland med følgende ejerandele: Aarhus Kommune 47,2 pct,transportministeren 47,0 pct. og Region Midtjylland 5,8 pct. Ejerandelene erberegnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet.

Det foreslås,at selskabet skal ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, hvorAarhus Kommune udpeger 2 medlemmer, transportministeren, RegionMidtjylland og Midttrafik hvert 1 medlem. Parterne er enige om, at det børvære en professionel bestyrelse, dvs. de personer, som udpeges til bestyrelsenskal have relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med indgåelse afkontrakter og kontraktopfølgning.Aarhus Letbane I/S bliver ansvarlig for anlæg af Aarhus Letbane, dvs. selskabetskal bl.a. stå for at udarbejde udbudsmaterialet for letbanen, herunder sørgefor at udbudsmaterialet udformes således, at eventuelle tilkøb, som de enkelteinteressenter ønsker, anføres med en selvstændig prisangivelse i tilbuddet.Indkøb af letbanetog, værksted og depot og eventuel hel eller delviselektrificering af henholdsvis Odder- og Grenaabanen er ikke en integreret delaf anlægsbudgettet, men tilkøb som Aarhus Kommune og Region Midtjyllandkan tilvælge.Det foreslås, at Aarhus Letbane I/S opløses, når anlægget af Aarhus Letbane erfærdigt, dvs. når entreprenøren overlader anlægget til selskabet, og bestyrelsenbeslutter, at anlægget kan overdrages til drifts- og infrastrukturselskabet.Herefter tager bestyrelsen de nødvendige skridt for opløsningen af selskabetkan effektures. De aktiver og passiver, rettigheder og pligter som på tidspunktetfor selskabets opløsning er i Aarhus Letbane I/S overføres til drifts- oginfrastrukturselskabet, jf. nedenfor. Det medfører, at staten vederlagsfritoverdrager sin andel af Aarhus Letbane til de lokale parter, Aarhus Kommuneog Region Midtjylland, samtidig med fritages staten for alle forpligtelser, sommåtte påhvile anlægsselskabet.3.3. Drifts- og infrastrukturselskabetDet foreslås, at Aarhus Kommune og Region Midtjylland opretter et drifts- oginfrastrukturselskab, som skal have driftsansvaret for den samlede letbane fraOdder til Grenaa. Desuden skal drifts- og infrastrukturselskabet have ansvaretfor infrastrukturen på den nyanlagte letbanestrækning fra Aarhus til Lystrupsamt på Odderbanen. Ansvaret for infrastrukturen på Grenaabanen forbliverhos Banedanmark. I den forbindelse vil der skulle udarbejdes en aftale mellemdrifts- og infrastrukturselskabet og Banedanmark ud fra de krav og forskriftertil vedligeholdelsesstanden på letbanen, som er godkendt af Trafikstyrelsen.Aarhus Kommune og Region Midtjylland aftaler selv den indbyrdesejerfordeling i drifts- og infrastrukturselskabet. Selskabet kan oprettedatterselskaber.4. Anlæggets udformning og linjeføringLetbanens udformning tager udgangspunkt i Tillæg nr. 1 til Kommuneplan2009, jf. også afsnit 10 om de miljømæssige konsekvenser. Letbanens etape 1

omfatter tilpasning af de eksisterende strækninger fra Aarhus H til Odder ogfra Aarhus H til Grenaa til letbanedrift samt etablering af en ny dobbeltsporetletbanestrækning fra Aarhus H til Lystrup nord for Aarhus.Letbanens nye dobbeltsporede strækning forløber fra sporgruppe 500 vedÅrhus H og forløber stort set som Grenaabanens nuværende tracé frem tilNørreport. Fra Nørreport deler tracéet sig, således at en gren føres op adNørreport, og én gren fortsætter i Grenaabanens tracé. Den nyeletbanestrækning fortsætter af Nørrebrogade og Randersvej forbi Aarhusuniversitet, via Skejby Sygehus og videre i eget tracé til Lisbjerg. Fra Lisbjergføres tracéet videre øst gennem byudviklingsområdet ved Elev og kobles påGrenaabanen i Lystrup. De steder, hvor letbanen elektrificeres, forventeskøreledninger ophængt i master - sideplacerede master langs enkeltsporededelstrækninger henholdsvis centermaster mellem sporerne, tværfelter ogsideplacerede master på dobbeltsporede delstrækninger.4.1 Odder til Aarhus HPå den nuværende strækning fra Odder til Aarhus H skal der ske ombygningerved stationerne for at sikre optimale adgangsforhold til og fra togene. Sporerneskal hæves op til 30 cm på udvalgte stationer og der skal ske små justeringer aftracéet for at optimere komforten for passagerer. Endvidere skal der etableresekstra krydsningsspor.4.2 Banegraven og Aarhus HPå baneterrænet ved Aarhus H skal letbanen føres fra Odderbanen i densydligste del af baneterrænet til de nordligste spor ved at krydse størstedelen afdet eksisterende sporanlæg. Af hensyn til sikkerheden skal krydsningen ske iform af broer og tunneler, så der bliver en total adskillelse mellem denalmindelige togdrift og letbanedriften. Samtidig skal der ske mindreomlægninger af jernbanesporene. Krydsning af eksisterende spor kan i et vistomfang ske via eksisterende tunneler, men ved sporgruppe 400 lige vest forRinggadebroen skal der anlægges en bro til krydsning af sporerne. Deretableres depot og værksted for letbanetogene ved Aarhus H. Depot ogværksted placeres i den nordlige side af baneterrænet vest for Ringgadebroen.På selve hovedbanegården etableres standsningssted i spor 1 og et nyt spor 0mellem banegårdsbygningen og de eksisterende perroner. Det er nødvendigt atinddrage parkeringspladser m.v. ved banegraven. Adgang til letbaneperronmellem spor 0 og 1 etableres fra Banegårdshallen og Bruuns Bro.4.3 Aarhus H - NørreportStrækningen Aarhus H - Nørreport forløber stort set i Grenaabanens trace fraAarhus H forbi Spanien, Mindet og langs havnen til krydset Kystvejen-Sibirien-Nørreport, hvor letbanen deler sig, således at letbanen føres op ad Nørreport,

og Grenaabanen fortsætter langs Kystvejen. Letbanen elektrificeres påstrækningen med køreledninger ophængt i master. På strækningen Aarhus H tilØstbanetorvet udformes letbanen, således at der er mulighed for kørsel medgodstog i det østlige letbanespor af hensyn til en eventuel fremtidiggodstogsbetjening af Djursland. Forbindelsen fra krydset Kystvejen - Nørreportog videre langs havnen udvides således, at strækningen frem til Østbanetorvetbliver dobbeltsporet.4.4 Nørreport - LystrupPå strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé anlægges letbanen sommidterlagte spor i vejen. Det er forudsat, at sporarealet på strækningenfriholdes for al anden trafik end letbanetrafik., Der vil være to gennemgåendekørespor for den øvrige trafik i hver retning svarende til situationen i dag.Busbanerne på Nørrebrogade og Randersvej vil blive nedlagt i forbindelse medanlæg af letbanen. Letbanen elektrificeres på strækningen med køreledningerophængt i master eller i tværfelter.På strækningen fra Nehrus Allé til krydset mellem Olof Palmes Allé ogBrendstrupgårdsvej etableres letbanen ligeledes som midterlagte spor i vejen,dog med kun én vejbane på hver side. På denne strækning vil det være muligt atbenytte sporarealet til udrykningskørsel. På hele strækningen fra Nehrus Allétil Lystrup forventes køreledninger ophængt i master.Fra krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej forløber letbanenfortsat i særligt tracé. Linjeføringen forløber parallelt med Brendstrupgårdsvejmellem Skejby Sygehus og erhvervsområdet ved Hedeager og videre overEgådalen til Lisbjerg Bygade.Letbanen krydser den eksisterende Herredsvej, Herredsvejs forlægning ogHumlehusvej i signalregulerede kryds. Efter Humlehusvej krydser letbanen påen delvis dæmningsløsning / broløsning med 2 broer på henholdsvis ca. 370 mog ca. 70 m med en ca. 110 m lang dæmning imellem.På Lisbjerg Bygade forløber letbanen i midten af den nye gade. Randersvejkrydses i niveau i et nyt 4-grenet signalreguleret kryds, hvor letbanen udgørden østlige gren.På strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup er letbanens linjeføring optimeret,så den især tager hensyn til ønsket om en direkte og hurtig letbaneforbindelse,men også til ønsket om en central placering i byudviklingsområderne LisbjergØst og Elev.På den sidste del af strækningen mod Lystrup forløber letbanen sammen medden eksisterende Grenaabane.Køreledninger ophænges i master.4.5 Aarhus H til Grenaa.På den sidste strækning mod Lystrup fra Lisbjerg forløber letbanen iGrenaabanens trace, som udvides til dobbeltspor ved etablering af et nyt spornord for det eksisterende. Eksisterende sikringsanlæg i Lystrup og ved

Østbanetorvet ombygges og der suppleres med nødvendig skiltning. Langsstrækningen fra Lystrup til Grenaa skal der på enkelte stationer ombyggesperroner eller spor, for at forbedre ind- og udstigningsforholdene tilletbanetogene. Der er yderligere lagt op til 1 ekstra krydsningsstation påstrækningen.5.Kommunal og regional mulighed for låntagningI letbaneanlægsselskabet Aarhus Letbane I/S indskyder Aarhus Kommune 500mio. kr. og Region Midtjylland 78 mio. kr. Aarhus Kommune har tilkendegivet,at kommunen selv forventer at finansiere halvdelen af indskuddet. Økonomi-og Indenrigsministeriet er på den baggrund for det første indstillet på at giveAarhus Kommune og Region Midtjylland lånedispensation på henholdsvis 50pct. og 80 pct. af disse startanlægsindskud, herunder til evt. yderligerelåntagning til delvis finansiering af anlægsindskud som følge af fordyrelser veduforudsete anlægsudgifter samt ønsker til tilkøb og udnyttelse af optioner påletbaneanlæg. En ansøgning fra Aarhus Kommune og Region Midtjylland tilØkonomi- og Indenrigsministeriet om lånedispensation til startanlægsindskudog anlægsindskud ved evt. fordyrelser, tilkøb og optioner er betinget af AarhusLetbane I/S’ godkendelse.For det andet får Aarhus Kommune og Region Midtjylland fuld låneadgang tildrifts- og infrastrukturselskabets investeringer i anskaffelse af rullendemateriel til passagertrafik samt udgiften til investeringer i og vedligeholdelse afletbaneinfrastruktur, herunder til evt. yderligere elektrificering af Odder- ogGrenaabanen, trafikbetjening af hele letbanestrækningen fra Odder til Grenaa,trafikstyring, stationsanlæg på letbanearealer og værksteder m.v. AarhusKommune og Region Midtjylland kan hæfte for lån optaget af drifts- oginfrastrukturselskabet, idet Aarhus Kommune og Region Midtjylland hæfter fordrifts- og infrastrukturselskabets gæld i forhold til deres indbyrdes ejerandele iselskabet.For det tredje kan de kommuner, som letbanen løber igennem, søge Økonomi-og Indenrigsministeriet om lånedispensation til fuld finansiering af ekstrastandsningssteder samt til anlægsudgifter til erstatningsanlæg forniveauoverkørsler og til forbedrede adgangs- og parkeringsforhold ved enstation/standsningssted. Disse kommuner kan efter ansøgning også hæfte fordrifts- og infrastrukturselskabets låntagning til finansiering af berørtekommuners anlæg i tilknytning til letbanen på kommunale arealer. En evt.ansøgning fra en af de berørte kommuner til Økonomi- og Indenrigsministerietom lånedispensation er dog betinget af drifts- og infrastrukturselskabetsgodkendelse.Med hjemmel i den kommunale styrelseslov § 58 samt i lov om regioner ognedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd ogHovedstadens Sygehusfællesskab §§ 26 og 27 er økonomi- og indenrigs-

ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om kommunernes og regionerneslåntagning.Økonomi- og Indenrigsministeriet er i den forbindelse som foran beskrevetsåledes indstillet på at give Region Midtjylland, Aarhus Kommune og evt.berørte kommuner lånedispensation efter de gældende maksimaleløbetidsregler i den kommunale og regionale lånebekendtgørelse både når detgælder lån til finansiering af anlægsudgifter i letbaneanlægsselskabet (AarhusLetbane I/S), driftsudgifter i drifts- og infrastrukturselskabet samt berørtekommuners udgifter til ekstra funktionaliteter på letbanen., jf. § 2, stk. 3.Til låntagning vil der blive knyttet den betingelse, at Aarhus Letbane I/S samtdrifts- og infrastrukturselskabet årligt indberetter til Økonomi- ogIndenrigsministeriet om Region Midtjyllands, Aarhus Kommunes og evt.berørte kommuners individuelle og samlede låntagning til Aarhus Letbane.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune ogregionerDen samlede anlægssum for Aarhus Letbane er beregnet til i alt 1.178 mio. kr.(2009-priser. Beløbene opskrives med statens anlægsindeks).Anlægsarbejdet omfatter:1.2.

Parterne hæfter for uforudsete udgifter i forhold til det fastlagte anlægsbudget iforhold til deres respektive ejerandele i selskabet, dvs. Aarhus Kommunehæfter for 47,2 pct., staten for 47,0 pct. og Region Midtjylland for 5,8 pct.Staten har afsat 100 mio. kr. i en central reserve til eventuelle fordyrelser for såvidt angår statens ejerandel. Træk på denne reserve vil kun kunne ske efterforelæggelse af aktstykke herom for Folketingets Finansudvalg. Det står AarhusKommune og Region Midtjylland frit for, om de vil afsætte en central reserve tileventuelle fordyrelser i projektet.Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet samt DSB ogBanedanmark stiller de arealer, der skal anvendes til letbanens blivende anlægvederlagsfrit til rådighed.7.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetProjektet øger mobiliteten på et bæredygtigt grundlag. Anlægget af letbanenkan øge mobiliteten for persontrafikken til gavn for erhvervslivet. Lovforslagetmedfører herudover ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.8 Ligestillingsmæssige konsekvenserUndersøgelser af transportvaner viser, at kvinder i højere grad end mændrejser med kollektiv trafik. Det er dog forventningen, at en letbane medforholdsvis mange tog pr. time vil kunne tiltrække nye passagerer af begge køn.9. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.10. Miljømæssige konsekvenserTillæg nr. 1 til kommuneplan 2009 for Aarhus kommune med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport indgår som planlægningsmæssige forudsætningerfor anlæg af Letbanens etape 1. Med tillægget har Aarhus Byråd vedtaget enretningslinje for anlæg af letbanens etape 1. Retningslinjen omhandler enbeskrivelse af projektet og nogle forudsætninger - herunder miljømæssige – derskal opfyldes.I overensstemmelse med kravene til VVM-redegørelse og miljørapport ermiljømæssige konsekvenser og påvirkninger af omgivelserne beskrevet ogvurderet med hensyn til en række forhold.De væsentligste miljømæssige forhold er beskrevet nedenfor i afsnit 10.1 fordriftsfasen og i afsnit10.2for anlægsfasen.

10.1. Miljømæssige konsekvenser i driftsfasen10.1.1. Trafikale forholdDer er foretaget beregninger af letbanens trafikale virkninger ved brug aftrafikmodellen for Aarhus. Heraf fremgår, at der kan forventes et øget antalrejsende med den samlede kollektive trafik. I letbanens nærområde, i enafstand på op til 1 km, forventes en stigning i antallet af rejser med kollektivtrafik med i gennemsnit 15 % for hele letbanestrækningen fra Odder til Grenaasvarende til 16.000 ture i åbningsåret. I samme område falder antallet afbilture pr. døgn med knap 4.000. Letbanen har desuden, i kraft af sin kapacitetog muligheden for at øge denne, et betydeligt potentiale. Letbanen kan såledesbåde løfte en større andel af en fremtidig trafikvækst og give mulighed foroverflytning af ture til de kollektive trafiktilbud.Beregningerne viser, at letbanen kun bevirker en beskeden ændring aftrafikbelastningen. De mest betydende ændringer forventes i området ved OlofPalmes Allé og Nehrus Allé, hvor letbanen begrænser kapaciteten forbiltrafikken, og blandt andet ved Trøjborgvej og Knudrisgade, hvor det bliverbehov for at ændre adgangsforholdene.I forhold til en fremtidig situation uden letbanen forventes generelt, at letbanenhverken forbedrer eller forværrer kapacitetsforholdene og trafikafviklingen forbiltrafikken.Europæiske erfaringer indikerer, at etablering af et letbanesystem vil medføreen reduktion i antallet af trafikuheld. Der må dog forventes entilvænningsperiode til det nye transportsystem, hvor der kan være risiko for etøget antal uheld.10.1.2.Støj og vibrationerStøjbelastningen fra letbanen mellem Aarhus H og Lystrup vil ligge væsentligtunder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj. Der skønnes ikke atblive behov for støjafskærmning af letbanen. I byen vil letbanen desudenbetyde en reduktion af støjen fra busser. Langs Grenaabanen og Odderbanenvil der ved indsættelse af letbanetog ske et væsentligt fald i støjbelastningen,idet letbanetogene støjer væsentligt mindre end de eksisterende dieseltog.Letbanen vil give anledning til en mindre omfordeling af biltrafikken. Destigninger og fald i trafikmængderne det giver anledning til forventes ikke atgive nogen registrerbar ændring af støjen fra trafikken.Der forventes ikke problemer med vibrationer i forbindelse med drift af letbanen.

Den sydlige del af letbanetracéet mellem Åhavevej og Skejby er præget afbymæssig bebyggelse og rummer kun spredte naturområder. Området fraSkejby over Lisbjerg til Lystrup er i dag præget af landbrugsjord underudvikling med infrastruktur og bebyggelse. Dette område rummer en rækkenaturområder, herunder beskyttede naturlokaliteter. De største naturområder,Egå Engsø mellem Vejlby og Lystrup samt Lisbjerg Skov nord for Lisbjerg,berøres ikke af letbanen.Nogle biologiske spredningskorridorer, beskyttede naturområder og bilag IV-arter berøres af letbanen.Biologiske spredningskorridorerLetbanen krydser fire betydende biologiske spredningskorridorer, der forløberlangs henholdsvis Egå, Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Nord forDjursland-motorvejen krydses desuden et nordligt tilløb til Egå, som også kanhave spredningsmæssig betydning. Der vil blive etableret faunapassager forvandløbene, således at den økologiske barriereeffekt af letbanen bliver mindstmulig. Dalbroen over Egå vil i sig selv fungere som en effektiv faunapassage.Beskyttet naturEn række naturområder er udpeget som beskyttet natur i henhold tilNaturbeskyttelseslovens § 3. To sådanne naturområder berøres direkte. Detdrejer sig om et overdrev ved Koldkær Bæk og en eng, der ligger umiddelbartnord for Djurslandmotorvejen.Letbanen tangerer det beskyttede overdrev ved Koldkær Bæk. Der er tale om etikke særligt veludviklet overdrev og et begrænset påvirket areal på omkring 100m2. Påvirkningen vurderes at være mindre væsentlig.Den beskyttede eng nord for Djurslandmotorvejen krydses på en dæmning iengens østlige del. Det afskårne areal udgør ca. 1/10 af engens areal, der samleter ca. 5 ha. Letbanedæmningen vil udgøre en permanent barriere for spredningaf planter og dyr i engområdet. Den samlede påvirkning vurderes dog at væreforholdsvis begrænset, fordi der ikke er registreret sjældne eller beskyttedearter, og fordi arealinddragelsen sker i den ene ende af engområdet.Der henvises til lovforslagets § 4, der giver mulighed for, at transportminister-en kan varetage beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelseslovenIngen internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) berøres af Letbanens etape 1.Bilag IV-arterInden for projektområdet forekommer oddere og flagermus, der er opført påEF-habitatdirektivets bilag IV.

Der lever oddere i Egå. Ådalen tjener både som levested og spredningskorridorfor arten. Der tages i letbaneprojektet hensyn til odderens fortsatte godelevemuligheder i Egådalen ved etablering af en dalbro over Egådalen samt enfaunapassage ved krydsningen af det nordlige tilløb til Egå.Sydflagermus er observeret ved Egå og syd for Lisbjerg ved Kirkestien, og de erformentlig almindelige i hele området. Der er observeret andre arter, uden atdisse er artsbestemte. Flagermus har behov for raste- og ynglepladser samt forledelinjer i landskabet, så de kan orientere sig. Ved letbanens krydsning afledelinjer, herunder især ved ledelinjerne ved Kirkestien og Lisbjerg Bæk vilfældning af høje træer blive begrænset til et minimum, og der vil blivegenplantet træer, når anlægsarbejdet er slut. Det forventes, at letbanen viludgøre en risiko for trafikdrab af flagermus.Med de beskrevne afværgeforanstaltninger vurderes letbanens samledepermanente påvirkning af natur, dyre- og planteliv at være begrænset.10.1.4. Kulturhistoriske forholdLetbanen berører flere steder kulturmiljøer, jf. bilag 4. Der vil blive foretagetpassende foranstaltninger i den anledning, jf. lovforslagets § 4, hvorefter dergives mulighed for at transportministeren kan varetage beskyttelsesmæssigehensyn efter naturbeskyttelsesloven og bevaringsværdige hensyn eftermuseumsloven i forhold til konkrete udformning af letbaneanlægget.Ved Skt. Oluf Kirkegård berøres en 100 m beskyttelseszone. Letbanen vurderesikke at påvirke oplevelsen af fortidsmindet.Ved passage af Danmarks Radio og Journalisthøjskolen ved Olof Palmes Allévil det være nødvendigt at inddrage arealer på op til 5 meter langs begge sideraf vejen, hvorved hele allé-beplantningen må fældes. Der vil blive foretaget nybeplantning efter en samlet plan med henblik på at opretholde områdetssammenhængende grønne struktur.Omkring Egå findes kulturspor efter vandmøller. Påvirkningen vurderes dog atvære mindre væsentlig, blandt andet som følge af, at der holdes afstand til dengamle vandmølle Røde Mølle.Letbanen krydser kirkeindsigtsområderne ved Skejby og Lisbjerg kirker,hvilket vil påvirke den visuelle oplevelse af de to kirker. Bl.a. vilkørestrømsmasterne forstyrre indsigten til kirkerne. Linjeføringen skalfriholdes for beplantning i kirkeindsigtsområderne, så det åbnesammenhængende forløb og indsigten til kirkerne bevares.

Sporene efter landboreformens stjerneudskiftning er allerede i dag voldsomtpåvirket af byudvikling, og der er i dag kun begrænsede spor tilbage. Letbanenvil krydse rester af stjerneudskiftningsmønstret i form af levende hegn vedLisbjerg og ved Kirkestien syd for Lisbjerg. Mønstret vil ikke blive påvirketvæsentligt af letbanen, idet mindst mulig beplantning vil blive fjernet vedetablering af banen. Byudviklingen ved Lisbjerg er i øvrigt udformet underhensyntagen til stjerneudstykningen.Linjeføringen krydser Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp, hvilketnødvendiggør, at beplantning langs Kirkestien skal fældes i en bredde, dersvarer til letbanen. Da Kirkestien bibeholdes, vurderes den kulturhistoriskefortælleværdi, der knytter sig til stien, dog ikke at blive væsentlig påvirket.10.2. Miljømæssige konsekvenser i anlægsfasen10.2.1. Trafikale forholdAnlægsarbejdet vil berøre togdriften i banegraven og i de to tilslutningspunktertil Grenaabanen og vejtrafikken på de strækninger og i de vejkryds, der berøresaf anlægsarbejdet.BanetrafikVed arbejder i banegraven og på baneterrænet længere mod vest skal det sikres,at disse udføres på en sådan måde, at togdriften kan opretholdes udenvæsentlige forstyrrelser i hele anlægsperioden. Togdriften til og fra Aarhus Hkan opretholdes i anlægsfasen, men der kan i perioder blive tale om enhastighedsnedsættelse på togene.Jernbanestrækningen (Grenaabanen) mellem Aarhus H og Østbanegårdenforventes lukket i ca. 3 måneder i forbindelse med anlægsarbejderne. Iforbindelse med tilslutningen til Lystrup Station kan der forekommetidspunkter, hvor driften på Grenaabanen påvirkes. Op til åbningen af letbanenforventes desuden hel eller delvis lukning af både Grenaabanen og Odderbaneni en periode på op til 3 måneder.VejtrafikLangs havnen vil etablering af letbanen kunne ske uden væsentlig gene forvejtrafikken. Anlægsarbejderne for letbanen forventes koordineret med deøvrige omfattende anlægsarbejder for plads- og trafikarealerne, der skal ske iforbindelse med etableringen af Multimediehuset.På strækninger, hvor letbanen etableres i vejen, tilstræbes det nuværende antalgennemgående kørebaner opretholdt.I perioder af kortere varighed kan det komme på tale at reducere antallet afgennemgående kørespor.10.2.2. Støj og vibrationer

Anvendelse af entreprenørmaskiner og transport af materialer til og frabyggepladser kan give anledning til støj i byggefasen.Anvendelse af entreprenørmaskiner kan give anledning til støj, der overstigerMiljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der kan derfor blive behov forafværgeforanstaltninger i form af afskærmning eller begrænsninger afaktivitetsniveauet. Naboer til anlægsområderne bør orienteres om særligtstøjende aktiviteter, samt på hvilke tidspunkter disse vil foregå. Det måforventes, at det ved anlægsarbejder i de bynære områder kun i megetbegrænset omfang vil være muligt at udføre støjende anlægsarbejder uden fordagperioden.I landområderne er der sædvanligvis længere til boliger og anden støjfølsomarealanvendelse. Her forventes ingen overskridelser af de vejledendestøjgrænser i anlægsfasen.De anlægsaktiviteter, der primært kan give anledning til vibrationer underanlægsarbejdet, stammer fra afgravning samt udjævning og evt. komprimeringaf nyt underlagsmateriale. Det endelige valg af maskiner og arbejdsmetoderskal foretages med henblik på, at de gældende grænseværdier for vibrations-belastningen overholdes. Såfremt anlægsarbejdets vibrationsniveau i deomkringliggende bygninger overstiger grænseværdierne for komfortvibration-er, stoppes arbejdet, og vibrationsniveauet søges nedbragt, før anlægsarbejdetgenoptages. Der kan konkret blive behov for afværgeforanstaltninger ellerbegrænsninger i aktivitetsniveau og tidsrum. Naboer bør orienteres omaktiviteter, der kan frembringe vibrationer, samt hvilke tidspunkter, disse vilforegå.10.2.3. Naturforhold§ 3-beskyttede natur-områderI anlægsfasen vil der opstå midlertidige barriereeffekter for dyr i form afmaskinstøj og mennesker, der færdes i spredningskorridorerne.Anlægsarbejderne vil berøre de to § 3-beskyttede naturområder vedhenholdsvis Koldkær Bæk og nord for Djurslandmotorvejen. Desuden vilanlægsarbejderne ske meget tæt ved yderligere to § 3-beskyttede områder,nemlig engarealer med vandhul ved Egå samt et rigkær i forbindelse medKirkestien syd for Lisbjerg. Anlægsarbejderne skal tilrettelægges oggennemføres på en sådan måde, at de to direkte berørte § 3-områder bliverpåvirket mindst muligt, og således at § 3-områderne tæt ved letbanetracéet ikkepåvirkes fysisk eller hydraulisk i anlægsfasen.Bilag IV-arterFor at undgå forstyrrelser i odderens territorium skal det anlægsarbejde, der ermest kritisk i forhold til odderen – nærmest Egå - i videst muligt omfangbegrænses til perioden 1. juli til 1. oktober. Derudover skal anlægsarbejdernetilrettelægges, så dyrene gradvis kan vænne sig til de midlertidige forstyrrelser.

Vandløbsnære arealer, hvor bevoksningen giver odderen skjulemuligheder, måikke beskadiges.Ledelinjer for flagermus findes langs Egå, Kirkestien, tilløbet til Lisbjerg Bæk,Lisbjerg Bæk og sandsynligvis også ved Ellebæk. For at reducere forstyrrelsenaf flagermus i anlægsfasen vil der blive gennemført en række generelleafværgeforanstaltninger ved træfældning, placering af arbejdsveje og – arealer,natarbejde og sikkerhedsbelysning.10.2.4. Kulturhistoriske forholdInden anlægsarbejdet igangsættes vil Moesgård Museum vurdere, om der skalgennemføres arkæologiske forundersøgelser og/eller detailundersøgelser.Findes der under anlægsarbejderne ukendte grave, gravpladser, bopladser,ruiner eller andre fortidsminder eller fund, vil arbejdet blive standset oganmeldt til Moesgaard Museum, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidtarbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget ennærmere undersøgelse.10.2.5. KolonihaverLetbanens etablering vil betyde, at Haveforeningen af 10. Maj 1918, der liggerved baneskråningen umiddelbart nord for Marselis Boulevard, må nedlæggespermanent for at gøre plads til letbanen. Haveforeningen der består af 5parceller, der ligger på Banedanmarks arealer, og er ikke omfattet afkolonihavelovens beskyttelse.11. Forholdet til EU-rettenLetbaner er undtaget fra interoperabilitetsdirektivets anvendelsesområde, jf. §3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 459 af 28. april 2010 om interoperabilitet ijernbanesystemet. Samme undtagelse gør sig også gældende forlokomotivførerdirektivet, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 985 af 11.oktober 2011 om certificering af lokomotivførere.Hvis baneanlægget også anvendes til konventionel jernbanedrift, herundergodstransporter må det forventes, at anlægget bliver omfattet afinteroperabilitetsdirektivet samt lokomotivførerdirektivet.For så vidt angår jernbanesikkerhedsdirektivet, har Danmark valgt ikke atbenytte muligheden for at undtage letbaner, jf. bekendtgørelse nr. 1293 af 23.november 2010 om gennemførelse af jernbanesikkerhedsdirektivet. Detbetyder, at letbanen er omfattet af sikkerhedsdirektivet, og de retsakter, derudstedes i medfør af sikkerhedsdirektivet. Letbanen skal således have etsikkerhedscertifikat og en sikkerhedsgodkendelse.

Letbanetrafik er offentlig servicetrafik og er således omfattet afEuropaparlamentes og Rådets Forordning (EF) Nr. 1370/2007 af 23. oktober2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelseaf Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 (PSO-forordningen). PSO-forordningen foreskriver, at der forud for indgåelse af kontrakter om offentligtrafikbetjening med fx metro og sporvogne (herunder letbanetog) skal væreudbud. Forordningen indeholder et forbud mod overkompensation iforbindelse med disse kontrakter og beskriver nærmere, hvordankompensationen skal udregnes for at undgå overkompensation.12. HøringForslaget har været sendt i høring hos Aarhus Kommune, RegionMidtjylland, Odder Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune,Dansk Erhverv, DI, LO, KL, Danmarks Naturfredningsforening,Trafikselskaberne i Danmark, DSB, Midttrafik,3 Fog DanskJernbaneforbund.Høringssvarende vil blive fremsendt til Folketingets Transportudvalgledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.13. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Letbaner er undtaget fra interoperabilitetsdirektivetsanvendelsesområde, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsenr. 459 af 28. april 2010 om interoperabilitet ijernbanesystemet. Samme undtagelse gør sig ogsågældende for lokomotivførerdirektivet, jf. § 1, stk. 3, nr. 1,i bekendtgørelse nr. 985 af 11. oktober 2011 omcertificering af lokomotivførere. En forudsætning herforer, at baneanlægget ikke anvendes til konventioneljernbanedrift, herunder godstransporter.Letbanen er omfattet af jernbanesikkerhedsdirektivet.Letbanetrafik er omfattet af Europaparlamentes og RådetsForordning (EF) Nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 omoffentlig personbefordring med jernbane og ad vej og omophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 (PSO-forordningen).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skaber mulighed for, at Aarhus Kommune,transportministeren og Region Midtjylland kan oprette et interessentskab vednavn Aarhus Letbane I/S.Ejerandelene er fastlagt således, at Aarhus Kommune ejer 47,2 pct.,transportministeren ejer 47,0 pct. og Region Midtjylland ejer 5, 8 pct., jf. ogsåaftalen mellem Aarhus Kommune, transportministeren og Region Midtjylland,som er gengivet i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Ejerandelene er fastlagt ud fra et samlet anlægsbudget på 1.345 mio. kr. i 2009-priser (priserne pris- og indeksreguleres med statens anlægsindeks), heraf 167mio. kr. til forberedelse af busbaner i Aarhus. Forberedelse af busbanerne iAarhus er finansieret af henholdsvis Aarhus Kommune med 135 mio. kr. ogtransportministeren med 32 mio. kr.Ejerandelene er således beregnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet,dvs. henholdsvis det kontante indskud i henhold til stk. 2 og finansieringen afde oven for nævnte busbaner. Sammenlagt bidrager parterne med følgende:Aarhus Kommune, 635 mio. kr., transportministeren, 632 mio. kr. og RegionMidtjylland, 78 mio. kr.Det foreslås i stk. 2, at ejerne ved selskabets stiftelse skal indskyde følgendebeløb: Aarhus Kommune 500 mio. kr., transportministeren 600 mio. kr. ogRegion Midtjylland 78 mio. kr.Derudover stiller parterne samt Banedanmark og DSB vederlagsfrit de arealer,der skal anvendes til letbanens blivende anlæg til rådighed for projektet.Det foreslås i stk. 3, at Aarhus Kommune, transportministeren og RegionMidtjylland efter enstemmig beslutning kan ændre selskabets navn.Det følger af stk. 4, at uforudsete udgifter betales af Aarhus Letbane I/S, dogikke udgifter som er en følge af et eventuelt krav om en supplerende VVM-redegørelse og miljørapport, jf. stk. 6. Det følger endvidere, at den nødvendigefinansiering tilvejebringes i fællesskab af Aarhus Kommune med 47,2 pct.,staten med 47,0 pct. og Region Midtjylland med 5,8 pct. Staten har afsat 100mio. kr. i en central reserve til eventuelle fordyrelser. Træk på denne statsligereserve, for så vidt angår statens ejerandel, kan kun ske efter, at selskabetsbestyrelse har orienteret ejerne om en fordyrelse af projektet i forhold tilanlægsbudgettet. Transportministeren vil i forbindelse med træk på denstatslige reserve skulle indhente tilslutning fra Folketingets Finansudvalg vedforelæggelse af et aktstykke. Aarhus Kommune og Region Midtjylland vil for

deres ejerandeles vedkommende skulle indhente tilslutning fra de kompetentepolitiske organer til en merbevilling til projektet.I stk. 5 er det defineret, hvad der forstås ved uforudsete udgifter. Veduforudsete udgifter forstås således udgifter, der ikke har været forudset iforbindelse med udformningen af anlægget, således som det er defineret i § 3,men som på et senere tidspunkt viser sig nødvendige af hensyn tilgennemførelsen af anlægget af Aarhus Letbane. Uforudsete udgifter kan fxvære egentlige fordyrelser som følge af prisstigninger, men fx også fordyrelsersom følge af myndighedskrav, dog ikke udgifter, der skyldes krav omsupplerende VVM-redegørelse og miljørapport, jf. stk. 6.Det fremgår af den forslåede bestemmelse i stk. 6, at Aarhus Kommune eransvarlig for den udarbejdede VVM-redegørelse og miljørapport for Letbane iAarhus-området - etape 1, udarbejdet februar 2010. Såfremt der senere iprocessen måtte opstå krav om supplerende VVM-redegørelse og miljørapport,som ikke skyldes et fremsat ønske om tilkøb eller udnyttelse af option, og sommedfører øgede udgifter for det samlede anlæg, fx pga. forsinkelser og deraføgede udgifter til entreprenøren, betales alene af Aarhus Kommune. AarhusKommune er således ansvarlig for at den udarbejde VVM-redegørelse ogmiljørapport for Letbane i Aarhus-området er fyldestgørende, idet det i lovenanførte projekt, jf. § 3 er identisk med hovedforslaget i VVM-redegørelsen.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til § 2Det foreslås i stk. 1, at tilkøb betales af den eller dem, der ønsker at foretagetilkøb eller udnytte en option. Bestemmelsen er således en modsætning tillovens § 1, stk., 3, hvorefter uforudsete udgifter betales af ejerne i forhold deresejerandele. Tilkøb og optioner er ikke uforudsete udgifter, men udgifter, somikke er en del af anlægget, jf. § 3, men tilføjelser/udvidelser af anlægget, somparterne kan vælge at tilkøbe, mod at de selv afholder såvel anlægs- somdriftsudgiften.I den foreslåede bestemmelse i stk. 2, anføres det, hvad der skal forstås somtilkøb og optioner, nemlig specifikke udformninger/ændringer af anlægget afAarhus Letbane, således som anlægget er beskrevet i § 3. Som et eksempel påtilkøb kan nævnes, hvis Aarhus Kommune i plangrundlaget beslutter sig til atder skal være tunnel ved Aarhus H i stedet for en bro, jf. definitionen afanlægget i § 3. Et andet eksempel på et tilkøb er, at Aarhus Kommune kanvælge at etablere strækningen fra Lisbjerg til Lisbjerg Vest, jf. tilligebemærkningerne nedenfor til § 3.Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 giver Odder Kommune, SyddjursKommune og Norddjurs Kommune hjemmel til at kunne tilkøbe ekstra

funktionalitet på letbanen. En mulig tilkøbsfunktionalitet kan være et ekstrastandsningssted, en anden kan være elektrificering af en del af letbanen.Kommunerne skal betale både anlægs- og driftsudgifterne til den til valgtefunktionalitet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.Til § 3Det foreslås i stk. 1, at Aarhus Letbane I/S får opgaven med at varetage detudførende arbejde med anlæg af Aarhus Letbane, herunder gennemførelsen afudbudsopgaver i henhold til lovforslagets § 5. Aarhus Letbane I/S bliver såledesbygherre på den samlede letbane.Det foreslås i stk. 2, at Aarhus Letbane består af anlæg af en letbanestrækningfra Aarhus H via de bynære havnearealer og via Skejby og Lisbjerg til Lystrup,samt tilpasning af henholdsvis Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift.Anlægget omfatter således etablering af en letbanestrækning fra Grenaa tilOdder.Af stk. 3 fremgår det, at der som bilag 1 og 2 til lovforslaget er vedlagt kort omletbanens linjeføring. Bilag 1 viser den samlede strækning fra Grenaa til Odder.Bilag 2 viser den nye strækning svarende til hovedforslaget i VVM-redegørelseog miljørapport for Letbane i Århus-Området, februar 2010. Det bemærkes, atder på begge kort er skitseret en mulig udvidelse i form af en afgrening fraLisbjerg mod Lisbjerg Vest. Denne afgrening er ikke en del af detanlægsprojekt, som Aarhus Letbane I/S skal anlægge, men en option, somAarhus Kommune har mulighed for at tilvælge mod at kommunen selv betalerfor udvidelsen, jf. § 2. Det skal bemærkes, at den udarbejdede VVM-redegørelseog miljørapport for Letbane i Aarhus-området også omfatter afgreningen modLisbjerg Vest og tillige omtaler denne som en mulig udvidelse.Det fremgår af kortene, at Aarhus Letbane omfatter anlæggelse af en nydobbeltsporet letbane fra Aarhus H via de bynære havnearealer (herunder tilØstbanetorvet), Skejby og fra Lisbjerg til Lystrup. Anlægget omfatter endvidereomlægning af Odderbanens spor på baneterrænet vest for Aarhus H, etableringaf et nyt depot/værksted på baneterrænet ved Aarhus H og ombygning afAarhus H. På Grenaabanen skal de eksisterende sikringsanlæg i Lystrup og vedØstbanetorvet ombygges og der suppleres med nødvendig skiltning. Langsstrækningen fra Lystrup til Grenaa skal der på enkelte stationer ombyggesperroner eller spor, for at forbedre ind- og udstigningsforholdene tilletbanetogene. Der kan yderligere blive behov for op til 1 ekstrakrydsningsstation på strækningen.Der planlægges i alt 17 stoppesteder på den nye strækning. Letbanen anlægges ioverensstemmelse med hovedforslaget i den VVM-redegørelse og miljørapport,

som Aarhus Kommune februar 2010 har udarbejdet for letbanen i Aarhus. Iforhold til hovedforslaget i VVM-redegørelsen er der t0 steder, hvorhovedforslaget skitserer alternative muligheder. De to steder, er der valgtfølgende løsninger:•Ved Aarhus H er der valgt en bro ved krydsningen af sporgruppe 400.(variant 2 i hovedforslaget)•Ved Egådalen er der valgt en delvis dæmningsløsning, som indebæreretablering af en ca. 370 m lang dalbro fra umiddelbart syd for Søftenvejtil Gl. Søftenvej, efterfulgt af en ca. 110 m lang dæmning fra Gl.Søftenvej til umiddelbart syd for Djurslandsmotorvejen og endelig enca. 70 m lang bro over Djurslandsmotorvejen. (variant 2 ihovedforslaget)Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.Til § 4To naturområder, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven § 3berøres direkte af letbanen. Det drejer sig om det beskyttede overdrev omkringKoldkær Bæk og en eng, der ligger umiddelbart nord forDjurslandsmotorvejen.Koldkær Bæk har sit udspring nordvest for landsbyen Brendstrup. En stor delaf bækken er rørlagt, men forventes frilagt i forbindelse med foreståendebyudvikling. Den frilagte del starter nord for Brendstrup. Der er et forholdsvisstort fald herfra og ned mod Egå, der betyder at strømhastigheden erforholdsvis høj. Bækken har flere steder skåret sig dybt ned i landskabet.Nord for den nyanlagte motorvej ligger en eng og et vandhul med åbenvandflade, der er omkranset af bredbladet dunhammer og flere piletræer. Søenog de omkringliggende enge er begge § 3-områder, som er undersøgt nærmereaf Århus Kommune, senest i 2007. Vandhullet er gravet og der findesformentlig fisk. I vandhullet er konstateret vandnymfelarver, skrubtudser,butsnudet frø samt lille vandsalamander.Med virkning fra lovens ikrafttræden vil forslaget i § 4 indebære, atkompetencen til at træffe afgørelser efter naturbeskyttelsesloven ogmuseumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelseaf anlægget nævnt i § 3, ophører, indtil anlægget af letbanen er færdiggjort.Transportministeren vil i stedet for efter denne lov vurdere såvel debeskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven sombevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den konkreteudformning af letbaneanlægget.Tilsvarende gælder også for arealer, der er nødvendige for anlægsarbejdet, og

hvor der verserer sager, herunder også klagesager, efter naturbeskyttelsesloveneller museumsloven.Transportministeren vil desuden tilsvarende have mulighed for at vurderesager, hvor der allerede er sket fredninger efter naturbeskyttelsesloven ellertruffet afgørelse i henhold til museumsloven for så vidt angår arealer, der ernødvendige for gennemførelse af anlægget nævnt i § 3. Dette gælder ogsåtilfælde, hvor en eventuelt allerede meddelt dispensation frafredningsbestemmelserne eller bestemmelserne i museumsloven eller vilkåreneherfor medfører en væsentlig forsinkelse eller uforholdsmæssig økonomiskfordyrelse af anlægget.Transportministeren vil således i medfør af den foreslåede § 4 blive bemyndigettil på naturbeskyttelsesområdet helt eller delvist at fravige beskyttelsen afeksisterende fredninger, ligesom transportministeren overtager kompetencen iforbindelse med verserende og fremtidige klagesager vedrørende anlæggetnævnt i § 3. I det omfang f.eks. fortidsminder, der er beskyttet eftermuseumsloven, påvirkes af anlægget nævnt i § 3, vil transportministeren imedfør af den foreslåede § 4 tilsvarende have mulighed for helt eller delvist atfravige denne beskyttelse. Det bemærkes, at transportministeren under alleomstændigheder vil følge principperne i naturbeskyttelsesloven ogmuseumsloven.Hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal AarhusLetbane I/S standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundetvil herefter blive anmeldt til Moesgaard Museum, som vil blive anmodet om atvurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil derer foretaget en nærmere undersøgelse.Transportministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåedebestemmelse inddrage de relevante instanser til belysning af sagerne.Aarhus Letbane I/S vil i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse afanlægsarbejdet samarbejde med relevante myndigheder.Det ovenfor anførte gælder kun for den eller de dele af et areal, som ernødvendige for anlægget af letbanen. For andre arealer, der ikke er nødvendigefor anlægget, og som evt. måtte være omfattet af beskyttelseshensyn efternaturbeskyttelsesloven eller museumsloven, foreslås ingen ændringer. Forsådanne arealer vil det uændret være naturbeskyttelseslovens ellermuseumslovens bestemmelser, der vil være gældende.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 10 samt bilag 3 og4.Til § 5

Efter bestemmelsen i stk. 1 er Aarhus Letbane I/S’ formål at anlægge en letbanei Aarhus i overensstemmelse med definitionen af anlægget i § 3. AarhusLetbane I/S’ opgave er således entydig at være bygherre for letbanen. Selskabeter ansvarlig for detailprojektering af anlægget samt fastlæggelse af enudbudsstrategi. Selskabet har ansvar for den samlede letbanestrækning, dvs.anlæg af den nye letbane fra Aarhus H til Lystrup samt de nødvendigeanlægsarbejder, der skal udføres, for at letbanetog kan køre på Grenaabanenfra Aarhus H til Grenaa station samt på Odderbanen fra Aarhus H til Odderstation, der skal bl.a. laves ændringer af perronhøjder. I forbindelse medkravspecifikationen for de tilpasninger, der skal foretages på Grenaabanen, skaludarbejdelsen af disse krav ske i et samarbejde med Banedanmark. Desudenskal byderne forpligte sig til at indgå nærmere aftale med Banedanmark omden konkrete udførelse.Indkøb af materiel og evt. hel eller delvis elektrificering af de to beståendebaner er ikke en del af anlægsprojektet og er således ikke medregnet ianlægsbudgettet på 1.178. mio. kr., jf. stk. 3 og 4 nedenfor.En yderligere elektrificering kan besluttes af Aarhus Kommune og RegionMidtjylland inden for de økonomiske rammer af det kommende drifts- oginfrastrukturselskab (jf. § 11, stk. 2), såfremt en sådan elektrificering er idriftsøkonomisk balance. Elektrificering ud over, hvad der er i driftsøkonomiskbalance i forhold til de hidtidige beregninger, skal finansieres af de parter, sommåtte ønske denne elektrificering.Det følger af stk. 2, at Aarhus Letbane I/S skal foretage offentligt udbud afanlæg af Aarhus Letbane.I stk. 3 og stk. 4 foreslås det, at udbuddet af anlæg af letbanen også kan omfatteindkøb af letbanetog, værksted og depot og/eller hel eller delvis elektrificeringaf de to bestående strækninger (Grenaabanen og Odderbanen). Indkøb afletbanetog og evt. yderligere elektrificering er dog ikke en integreret del afanlægsprojektet, men tilkøb som parterne kan vælge til, mod at de selv betalerudgifterne hertil, jf. § 2.Af stk. 3 fremgår det, at udbuddet af letbanen også kan omfatte indkøb afletbanetog. Udgiften til indkøb af letbanetog, værksted og depot påhvilerimidlertid ikke Aarhus Letbane I/S, men alene drifts- og infrastrukturselskabet,jf. § 11, stk. 2. Det vil derfor være et krav i udbudsmaterialet, at de indkomnebud, såfremt de også indebærer levering af materiel, angiver priserne forhenholdsvis anlægsarbejderne og materiel særskilt. Aarhus Kommune ogRegion Midtjylland kan herefter vælge at benytte sig af tilbuddet om køb afmateriel, som i givet fald vil være et tilkøb, jf. § 2, stk. 1.

Af stk. 4 fremgår det, at en yderligere elektrificering ikke påhviler AarhusLetbane I/S, men at elektrificering ud over, hvad der er i driftsøkonomiskbalance i forhold til de hidtidige beregninger, skal finansieres af de parter, sommåtte ønske denne elektrificering. Det vil derfor være et krav iudbudsmaterialet, at de indkomne bud, såfremt de også indebærer tilbud omhel eller delvis elektrificering, angiver prisen herfor særskilt. De parter, somønsker elektrificeringen, kan herefter vælge at benytte sig af tilbuddet omelektrificering, som i givet fald vil være et tilkøb, jf. § 2.Det foreslås i stk. 5, at kontrakt om anlæg af letbanen kun kan indgås, hvis derer enighed herom mellem Aarhus Kommune, transportministeren og RegionMidtjylland. Aarhus Letbane I/S har således forud for underskrivelse af enkontrakt om anlæg af letbanen en forpligtelse til at forelægge sagen for de treejere. Denne forpligtelse vil fremgå af selskabets vedtægter.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.Til § 6I henhold til stk. 1 foreslås, at Aarhus Letbane I/S skal ledes af en bestyrelse på5 medlemmer. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Aarhus Letbane I/S’ virke overfor selskabets ejere. Bestyrelsen varetager selskabets overordnede ledelse,herunder fører tilsyn med direktionens varetagelse af den daglige ledelse.Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål af væsentlig betydning,herunder om den overordnede tilrettelæggelse af Aarhus Letbane I/S’ virkeinden for de retningslinjer, som er fastsat i vedtægten. Det vil i vedtægten blivefastlagt, at bestyrelsen skal vedtage en forretningsorden, der indeholdernærmere retningslinjer for bestyrelsens varetagelse af dets hverv.Bestyrelsen forpligtes i lighed med, hvad der gælder bestyrelserne for destatslige aktieselskaber, til at orientere ejerne om forhold vedrørendeselskabets virksomhed, som er af væsentlig økonomisk, politisk eller strategiskbetydning, herunder om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligereudmeldte forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringer i selskabetsstrategi og beslutninger af stor strategisk rækkevidde. Orienteringen af ejerneskal, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, ske i så god tid, at ejerne fården fornødne tid til at forholde sig til den konkrete sag. Bestyrelsens pligter iforhold til ejerne vil fremgå af selskabets vedtægt.Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Aarhus Kommune udpeger2 bestyrelsesmedlemmer, transportministeren, Region Midtjylland ogtrafikselskabet i Region Midtjylland (Midttrafik) udpeger hvert 1bestyrelsesmedlem. Midttrafik tildeles en plads i bestyrelsen, selvomtrafikselskabet ikke er medejer af Aarhus Letbane I/S. Midttrafik har iprojekteringsarbejdet med letbanen haft en central rolle og har i kraft herafstor viden om projektet. Midttrafiks medlem i bestyrelsen skal sikre, at Aarhus

Letbane I/S i den præcise udformning af letbanen tager hensyn tilsammenhængen til den øvrige offentlige servicetrafik i nærområdet, fx vedfastlæggelse af standsningssteder. Det skal i den forbindelse nævnes, at lovenindeholder mulighed for, at trafikkøberopgaven i det kommende drifts- oginfrastrukturselskab placeres i Midttrafik, jf. loven §§ 21 og 22. Som detfremgår af den politisk aftal mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland ogtransportministeren, jf. afsnit 2.2., er parterne enige om at udpegeprofessionelle til bestyrelsen, forstået således, at de der udpeges skal have dekompetencer, der er påkrævede for at kunne træffe de fornødne beslutninger iforbindelse med et stort anlægsprojekt.Det foreslås i stk. 3, at Aarhus Kommune udpeger formanden og RegionMidtjylland udpeger næstformanden.Det følger af stk. 4, at formanden og næstformændene for bestyrelsen ikke måudføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af hvervet sombestyrelsesformand bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældendebliver anmodet om at udføre for bestyrelsen. Bestemmelsen svarer til, hvad dergælder for statslige aktieselskaber, jf. § 114 i selskabsloven.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til § 7Det foreslås, at den daglige ledelse af Aarhus Letbane I/S varetages af endirektion, der ansættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgåendeorientering af selskabets ejere. Direktionen skal udføre de opgaver og følge deretningslinjer og anvisninger for virksomhedens drift, som fremgår af dettelovforslag samt af den vedtægt, som selskabets ejere udarbejder i fællesskab.Til § 8Det foreslås i stk. 1, at de tre ejere Aarhus Kommune, transportministeren ogRegion Midtjylland i fællesskab fastsætter en vedtægt for Aarhus Letbane I/S.Vedtægten skal bl.a. omfatte regler for bestyrelsens ansvar og pligter i forholdtil ejerne, direktionens ansvar og pligter, selskabets regnskabsaflæggelse,budget- og økonomiopfølgning og revision. Vedtægterne skal være offentligttilgængelige, fx på selskabets hjemmeside, og udleveres på begæring fraselskabets hovedkontor.I vedtægten vil der blive fastsat regler om, at selskabet har pligt til at orientereejerne, hvis den forventede anlægsudgift overstiger det fastsatte anlægsbudget,jf. bemærkningerne til forslagets § 1, stk. 4.Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at årsregnskabsloven, herunder de særlige regler dergælder for statslige aktieselskaber, skal gælde for Aarhus Letbane I/S, fxbestemmelserne om udarbejdelse om indsendelse af halvårsregnskaber.Bestemmelsen medvirker til, at der sikres åbenhed omkring selskabets forholdI stk. 2 foreslås det, at Aarhus Letbane I/S’ regnskab skal revideres af enrevisor, der er udpeget af ejerne i fællesskab.Til § 10Det foreslås, lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov omFolketingets ombudsmand skal gælde for Aarhus Letbane I/S. På den mådesikres offentligt indsigt i Aarhus Letbane I/S’ virke.

Til § 11Det foreslås i stk. 1, at Aarhus Letbane I/S opløses når anlægget af letbanen iAarhus er færdigt og bestyrelsen beslutter, at anlægget kan overdrages tildrifts- og infrastrukturselskabet. Aarhus Letbane I/S’ opgave er alene atanlægge letbanen i overensstemmelse med beskrivelsen af anlægget i § 3.Anlægget af letbanen er færdigt, når entreprenøren afleverer anlægget tilAarhus Letbane I/S i færdig stand. Når bestyrelsen efterfølgende har truffetbeslutning om, at anlægget kan overdrages til drifts- og infrastrukturselskabethar bestyrelsen herefter pligt til at foretage de fornødne tiltag for, atopløsningen af Aarhus Letbane I/S kan effektueres.Efter bestemmelsen i stk. 2 kan Aarhus Kommune og Region Midtjyllandoprette et drifts- og infrastrukturselskab, der skal stå for drift og vedligehold afAarhus Letbane, dog ikke vedligehold af Grenaabanen, hvor Banedanmarkfortsat skal stå for vedligehold og reinvesteringer. Drifts- og infrastruktur-selskabet skal oprettes som et interessentskab og selskabet kan oprettedatterselskaber.Det drifts- og infrastrukturselskab som skal eje letbanen, får således ansvaretfor alle opgaver i relation til letbanen, dvs. både infrastrukturopgaver samtoperatøropgaver, dog er det fortsat Banedanmark der forestår vedligehold afGrenaabanen. Drifts- og infrastrukturselskabet kan vælge at varetage disseopgaver selv eller oprette datterselskaber, der får ansvaret for en konkretopgave.Trafikkøberansvaret kan drifts- og infrastrukturselskabet vælge at overlade tiltrafikselskabet (Midttrafik), jf. lovens § 22.

Det foreslås i stk. 3, at ved opløsningen af Aarhus Letbane I/S overdragesAarhus Letbane til det drifts- og infrastrukturselskab eller et helejetdatterselskab heraf, som er oprettet i medfør stk. 2. Drifts- oginfrastrukturselskabet eller et helejet datterselskab heraf, overtager såledessamtlige aktiver og passiver fra Aarhus Letbane I/S og indtræder tillige isamtlige rettigheder og pligter i Aarhus Letbane I/S. Dette betyder, at statenvederlagsfrit overdrager sin andel af Aarhus Letbane til drifts- oginfrastrukturselskabet mod at staten efter opløsningen af Aarhus Letbane I/Sikke længere hæfter for eventuelle tvister o.lign. som måtte være opstået fx medentreprenøren før eller i forbindelse med overdragelsen af anlægget. Statenhæfter desuden ikke for krav som opstår efterfølgende, men som eventuelvedrører forhold, der er foregået før opløsningen af Aarhus Letbane I/S.Efter bestemmelsen i stk. 4 påhviler vedligehold af den del af Aarhus Letbane,der er identisk med Grenaabanen Banedanmark. Det er således Banedanmark,der bestemmer omfanget af såvel det almindelige vedligehold, samt hvilkereinvesteringer, der på sigt er nødvendige. Banedanmark er i den forbindelseforpligtet til at vedligeholde Grenaabanen således, at stabil letbanedrift kanimødekommes. Såfremt drifts- og infrastruktur-selskabet har særlige ønskerbør disse gives til Banedanmark, som afgør om ønskerne kan imødekommes.Særlige ønsker til vedligeholdelsesstanden må drift- og infrastrukturselskabetimidlertid selv betale for.For så vidt angår den daglige tekniske drift af Grenaabanen vil der skulleudarbejdes en aftale mellem drifts- og infrastrukturselskabet og Banedanmark,som fastlægger niveauet for vedligeholdelse ud fra de vedligeholdelses-foreskrifter, som er blevet stillet til letbanen, og herunder tillige fx specificererresponstider på fejlretning osv.Det foreslås i stk. 5, at lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven oglov om Folketingets ombudsmand skal gælde for drifts- oginfrastrukturselskabet og de datterselskaber, som selskabet måtte oprette. Påden måde sikres offentligt indsigt i drifts- og infrastrukturselskabets ogeventuelle datterselskabers virke.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Der er i dag hjemmel i § 15, stk. 2, i lov om trafikselskaber, til at staten kanovertage infrastrukturen på en privatbane. Det er imidlertid fundet mesthensigtsmæssig at lave en særskilt hjemmel i loven, idet den eksisterendehjemmel i lov om trafikselskaber forudsætter, at driften nedlægges og at statenovertager banen. Staten ville i givet fald herefter skulle overdrage banen tilbagetil Region Midtjylland. Den foreslåede konstruktion indebærer, attransportministeren får bemyndigelse til at aftale overgangen fra privatbane tilletbane med Region Midtjylland og Midttrafik.Transportministeren kan tillige indgå aftale med Region Midtjylland om, atregionen bevarer retten til de nuværende pensions-, drifts- oginvesteringstilskud, jf. finansloven § 28.52.14.I stk. 2 foreslås det, at der forbeholdes staten ret til at overtage infrastruktureni tilfælde af permanent nedlæggelse af letbanebetjening af Odderbanen.I henhold til stk. 3, kan statens ret gøres gældende uanset ændringer iejerforholdet i tiden, indtil statens overtagelse måtte blive aktuel, idet detforeslås, at retten uden tinglysning har gyldighed mod enhver.Anlægget overtages i den stand, hvori det forefindes ved driftens ophør. Ejerener således ikke berettiget til at at demontere eller på anden måde gøreinfrastrukturen uanvendelig. Omvendt påhviler der heller ikke efterbestemmelsen ejeren nogen forpligtelse til istandsættelse af anlægget elleroprensning af sporarealer m.v. inden en eventuel overdragelse til staten.Bestemmelsen er ikke til hinder for afhændelse af arealer, stationsbygningerm.v., der ikke er nødvendige i forbindelse med fortsat jernbanedrift.Til § 13I henhold til lov om jernbane skal Trafikstyrelsen som sikkerhedsmyndighed påjernbaneområdet godkende jernbaneinfrastruktur inden denne tages i brug. Itråd hermed foreslås det, at Trafikstyrelsen skal godkende letbanensbanetekniske anlæg, herunder tilslutningsanlæg til Grenaabanen ogOdderbanen, før denne må tages i brug.Godkendelsesprocessen for et jernbaneanlæg vil typisk starte med enforhåndsdialog mellem Trafikstyrelsen og anlægsselskabet. I forhåndsdialogenaftales det, hvilke regler og normgrundlag, som jernbaneanlægget skalanlægges efter. Der findes ikke et dansk normsæt for letbaner. I udlandet findesvelafprøvede regelsæt, som anlægsselskabet med fordel kan tage udgangspunkti. Eksempelvis kan det tyske regelsæt for letbaner, BOStrab, anvendes somoverordnet grundlag. I Danmark er BOStrab tidligere anvendt som overordnetgrundlag for den københavnske metro. Herudover kan selskabet supplereBOStrab med nødvendige anerkendte tekniske normer m.v. efter de konkretebehov.

Aarhus Letbane I/S skal tidligt i processen udpege en intern sikkerheds-ansvarlig, der skal være ansvarlig for, at projektet gennemføres sikkert.Da der er tale om et stort projekt - og det første letbaneprojekt af sin slags iDanmark -er det vigtigt, at godkendelsesprocessen aftales trin for trin frem tilendelig godkendelse, således at forventninger og behov mellem Aarhus LetbaneI/S og Trafikstyrelsen kan afstemmes.Trafikstyrelsen godkender i forbindelse med de banetekniske anlæg og de tilanlægget hørende driftsregler ligeledes, hvilke uddannelseskrav, der skal stillestil førerne af letbanetog. Det er hensigten, at der ved fastsættelsen afuddannelseskrav til førerne af letbanetog tages udgangspunkt i deuddannelseskrav, der stilles til buschauffører.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.Til § 14Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver transportministeren bemyndigelse tilat sikre de for letbaneanlægget nødvendige arealer ved at pålægge byggelinjerpå berørte ejendomme. Med bestemmelsen i stk. 1 begrænses den periode, derkan pålægges byggelinjer for en periode af højst 10 år. Der skal således træffesen ny beslutning om byggelinjepålæg, hvis byggelinjerne ønskes opretholdt udover denne periode. Byggelinjepålægget kan ved nyt pålæg forlænges én gangmed yderligere op til 10 år.Bestemmelsen i stk. 2 beskriver retsvirkningerne af byggelinjepålægget.Byggelinjerne medfører, at grundejeren ikke uden transportministerenstilladelse må opføre ny bebyggelse og anlæg af blivende art, såsomsportspladser, tankanlæg eller lignende, herunder ved tilbygning eller vedgenopførsel, på det areal, der ligger inden for byggelinjerne. Byggelinjerne erdog ikke til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse ogvedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksisterendebygninger og anlæg. Byggelinjerne er heller ikke til hinder for salg afejendommen eller optagelse af lån mod sikkerhed i ejendommen, f.eks.kreditforeningslån eller boliglån i bank.Byggelinjepålæg på en ejendom til sikring af bygningen af letbanen anses somen almindelig regulering af ejendomsretten og er som sådan principielterstatningsfri for det offentlige. I tilfælde, hvor byggelinjerne virker særligtindgribende, har en ejer af et areal, der pålægges byggelinjer, dog adgang tilunder visse nærmere betingelser at begære sin ejendom helt eller delvisovertaget af anlægsmyndigheden mod erstatning, jf. de i § 18, stk. 1-3,foreslåede bestemmelser.Bestemmelsen svarer til § 34 i lov om offentlige veje.

Til § 15Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gives transportministeren hjemmel tilat nedlægge forbud mod bebyggelse på ejendomme, som vil blive berørt afanlægget. Forbudsperioden har kun gyldighed et år og kan ikke forlænges.Bestemmelsen giver mulighed for midlertidigt at hindre byggeri i tilfælde, hvorder endnu ikke er pålagt byggelinjer, og hvor der påtænkes gennemførtforanstaltninger, som nævnt i § 14, stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 pålægges kommunen(bygningsmyndigheden) at underrette transportministeren om planlagtnybyggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, og som berøres afanlægget. Hvis der ikke er nedlagt forbud inden to måneder efterindberetningen, kan bygningsmyndigheden udstede byggetilladelse.Bestemmelsen svarer til § 36 i lov om offentlige veje.Til § 16Ifølge det foreslåede stk. 1 fastsættes bestemmelser om offentlig kundgørelse afpålæg af byggelinjer, og om at der skal ske meddelelse direkte til ejere ogbrugere af ejendomme, der direkte berøres af pålægget. Som konsekvens herafskal transportministeren oplyse om beliggenheden af byggelinjer på depågældendes ejendom.Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter en frist for klager over pålæg af byggelinjer på4 uger.Bestemmelsen i stk. 3 giver hjemmel til tinglysning af byggelinjepålæg, dogførst når der er truffet afgørelse i forbindelse med eventuel klage.I stk. 4 fastsættes, at klager over pålæg af byggelinje som hovedregel ikke haropsættende virkning, men at klagemyndigheden har mulighed for i konkretetilfælde at beslutte at give klagen opsættende virkning. Transportministerensbeføjelser forventes delegeret til Trafikstyrelsen med klageadgang tilTransportministeriet.I stk. 5 fastsættes, at byggelinjebestemmelser, der er offentligt kundgjort, skalrespekteres af såvel ejendommenes ejere som af andre rettighedshavere, uansethvornår deres rettigheder er erhvervet. Gyldighedsvirkningen afbyggelinjepålæg er knyttet til offentliggørelsen. Meddelelsen til ejere ogbrugere af berørte ejendomme er kun af oplysende karakter.

Bestemmelsen i stk. 6 pålægger bygherren pligt til forud for iværksættelse af etplanlagt byggeri at indhente oplysning om, hvorvidt byggeri på en ejendom, derer pålagt byggelinje efter § 14, vil komme i strid med byggelinjebestemmelsen.Bestemmelsen svarer i det væsentligste til § 37 i lov om offentlige veje.Til § 17Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 kan ejeren af et areal, der er pålagtbyggelinjer efter § 14, forlange arealet overtaget af transportministeren moderstatning, hvis den pågældende afskæres fra en udnyttelse af arealet, der erøkonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed ogøvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andretilgrænsende eller omliggende arealer. Alle omkostninger hertil afholdes afAarhus Letbane I/S.Den retsbeskyttelse, bestemmelsen i stk. 1 giver grundejerne, er såledesbegrænset til situationer, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på enøkonomisk forsvarlig måde. Som eksempel på et tilfælde, hvor ejendommenikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde, kan nævnes den situation,hvor en tilbygning ikke vil kunne opføres, og hvor det må lægges til grund, atdet på ejendommen beliggende hus efter kvarterets karakter ikke har en sådanstørrelse og beskaffenhed, at grunden efter sin beliggenhed, størrelse og værdikan anses for udnyttet i økonomisk rimeligt omfang.Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan ejeren af et areal, der i væsentligtomfang er pålagt byggelinjer efter § 14, kræve, at transportministeren overtagerarealet mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet, og derforeligger særlige personlige grunde hos ejeren. ”Særlige personlige grunde” vilf.eks. foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom, alder, familiemæssigeeller af andre sociale grunde ønsker at afhænde ejendommen for at flytte til etandet sted.Erhvervsvirksomheder, der drives i selskabsform, vil i visse tilfælde ligeledeskunne opfylde kriteriet om ”særlige personlige grunde”. De ”særlige personligegrunde” vil i sådanne tilfælde kunne foreligge hos ledelsen af den pågældendevirksomhed. For erhvervsvirksomheder vil kriteriet om en særlig personliggrund ligeledes kunne opfyldes, hvis erhvervsvirksomheden lider et betydeligtindtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinæreekspropriationer.Kravet om, at byggelinjerne skal omfatte et areal, der i ”væsentligt omfang” erpålagt byggelinjer efter § 14, sigter til den situation, hvor det vurderes, at der errisiko for, at den pågældende ejendom helt eller delvist i større omfang vil bliveeksproprieret i forbindelse med projektets gennemførelse. Der skal således på

det tidspunkt, hvor anmodningen om overtagelse fremsættes, i hvert enkelttilfælde foretages en konkret vurdering af byggelinjernes betydning for arealeteller ejendommen, baseret på den viden, der er om letbaneanlæggetsudformning på dette tidspunkt. Vurderingen vil være afhængig af, om der ertale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom, og om den pågældendeejendom består af én eller flere lodder.Udgangspunktet er, at byggelinjepålægget skal omfatte en så stor del afejendommen, at der er risiko for, at transportministeren under alleomstændigheder vil skulle overtage ejendommen helt eller delvist i betydeligtomfang for at kunne realisere letbaneanlægget med den konkret udformning,som byggelinjen skal sikre.Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinjerne hindrer salg af arealet ellerejendommen på normale vilkår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere vederklæring fra en ejendomsmægler. Der gælder ingen frister for fremsættelse afbegæring om overtagelse.Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan ejeren af en ejendom, hvorarealet, der er omfattet af byggelinjepålægget, kun udgør en mindre del, krævehele ejendommen overtaget mod erstatning. Det forudsættes dog, at dentilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller får en sådan karakter, atdet ikke vurderes som hensigtsmæssigt at bevare den som en selvstændigejendom. Hele ejendommen kan endvidere kræves overtaget, hvisbyggelinjepålægget hindrer afhændelse af hele ejendommen på normale vilkår ide i stk. 2 nævnte situationer.Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan ejeren påklagetransportministerens afgørelse til de i §§ 57-58 i lov om offentlige veje nævntetaksationsmyndigheder, hvis transportministeren afslår ejerens anmodning omovertagelse efter stk. 1-3, eller hvis der ikke kan opnås enighed omerstatningens størrelse.Efter bestemmelsen i stk. 5 kan spørgsmål om overtagelsesbegæringer somfølge af byggelinjepålæg først indbringes for domstolene, når klageadgangen tiltaksationsmyndighederne er udnyttet. Søgsmål skal anlægges senest 6 månederefter, at afgørelse er kommet frem til klageren.Bestemmelsen svarer i det væsentlige til § 38 i lov om offentlige veje.Til § 18Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at transportministeren i særligetilfælde efter anmodning fra ejeren, selvom der ikke er nedlagt byggelinjer, forAarhus Letbane I/S kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt

indgribende af letbaneprojektet, før tidspunktet for de ordinæreekspropriationer.Ved ”særligt indgribende” sigtes til en situation, hvor transportministerenvurderer, at der er en betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senerevil blive totaleksproprieret. Det vil ikke være et krav, at det forventes, atejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale,hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv omejendommen kun delvist forventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføresvæsentlige ulemper i forbindelse med letbaneanlæggets gennemførelse. Detindebærer, at den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper, somprojektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende afletbaneprojektet, er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale omet særligt tilfælde være opfyldt, førend transportministeren kan ekspropriere depågældende ejendomme på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Someksempler på ”særlige tilfælde” kan nævnes, at en fremrykket ekspropriationkan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, fx hvis enerhvervsvirksomhed lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke skerekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Et andet særligt tilfælde kanvære hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønske ejendommenovertaget før tidspunktet for den ordinære ekspropriation. Særlige personligeårsager kan f.eks. være sygdom, alder, familieforøgelse eller andre socialeårsager. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses forat udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.En fremrykket ekspropriation vil kun komme på tale, hvis ejeren af denpågældende ejendom eller erhvervsvirksomhed anmoder herom.Efter stk. 2 fastsættes erstatningen af ekspropriations- ogtaksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden vedekspropriation vedrørende fast ejendom.Til § 19Efter den foreslåede hjemmel i stk. 1, gives transportministeren hjemmel til atekspropriere de for anlægget nødvendige arealer og ejendomme m.v.Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt atekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v.Når anlægsarbejderne er færdige, retableres de midlertidigt eksproprieredearealer så vidt muligt og leveres tilbage til den oprindelige ejer.Forslaget til bestemmelsen i stk. 2 giver transportministeren hjemmel til vedekspropriation at pålægge ejendomme langs anlægget servitut om eldrift ellerandre servitutter med deraf følgende rådighedsindskrænkninger, der er

nødvendig til sikring af det i denne lov omhandlede anlæg. Med udgangspunkt istærkstrømsreglementets bestemmelser, er det nødvendigt langs den nyeletbanestrækning at pålægge letbanens naboejendomme servitutter svarende tilden eldriftservitut, der pålægges langs øvrige elektrificerede jernbanestræk-ninger. Servitutten indebærer af sikkerhedsmæssige grunde begrænsninger påde ejendomme, der støder op til letbanen med hensyn til beplantning,bebyggelse og lignende. Derudover kan det være nødvendigt at pålægge andreservitutter til sikring af letbanen, fx vejrettigheder eller til sikring af andreanlæg, fx transformere eller signalsystemer.Efter forslaget til stk. 3 sker ekspropriation, jf. stk. 1 og 2, efter reglerne i lovom fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Efter stk. 4 fastsættes erstatningen af ekspropriations- ogtaksationskommissionsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmådenved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Det skal bemærkes, at gæsteprincippet finder anvendelse. Gæsteprincippet erbetegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse, hvor der udenvederlag, er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom, der ikketilhører ledningsejeren. Reglen indebærer, at ledningsejeren som gæst skalbekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændredebenyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt.Til § 20Det følger af stk. 1-2, at transportministeren kan overlade sine beføjelser tilandre statslige myndigheder eller til Aarhus Letbane I/S.Ministerens beføjelser efter §§ 14-18 om byggelinjer, forbud og forlodsovertagelse forventes delegeret til Trafikstyrelsen.I stk. 3 foreslås det, at Aarhus Letbane I/S kan overlade sine beføjelser inærmere bestemt omfang til Midtjyske Jernbaner, DSB eller Banedanmark iforbindelse med udførelse af anlægsarbejde på stationer samt på Odderbanenog Grenaabanen. Det forventes, at Aarhus Letbane I/S vil indgå konkreteaftaler med henholdsvis Banedanmark, og DSB om de arbejder, der skaludføres på Aarhus H. Tilpasning af henholdsvis Aarhus H samt Odderbanen ogGrenaabanen til letbanedrift er en integreret del af anlægsprojektet og iforbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om udførelse af anlægsarbejdervil der ligeledes skulle aftales, hvilket vederlag Midtjyske Jernbaner, DSB ellerBanedanmark skal have for udførelse af det pågældende arbejde.Det foreslås i stk. 4, at transportministeren kan fastsætte regler om adgangentil at klage over afgørelser, der træffes efter denne lov, herunder om klagefristereller om, at afgørelserne ikke kan påklages til transportministeren. I det

omfang, der overlades afgørelseskompetence til andre end egentlige offentligemyndigheder, fx til Aarhus Letbane I/S, forudsættes det, at der ikke fastsættesregler om afskæring af klageadgang.Til § 21Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.Til § 22Det foreslås, at der indsættes en ændringsbestemmelse i lov om trafikselskaber,som giver trafikselskabet i Midtjylland (Midttrafik) hjemmel til at varetageopgaven med indkøb af letbanetrafik, såfremt der indgås en aftale med drifts-og infrastrukturselskabet herom.Til § 23Det foreslås, at der indsættes en konsekvensændring i lov om regioner, somfølge af lovens § 22, således at trafikselskabet i Midtjylland (Midttrafik) har denfornødne hjemmel til at varetage opgaven med indkøb af letbanetrafik, såfremtder indgås en aftale med drifts- og infrastrukturselskabet herom.