TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 50: Henvendelse af 2/11-11 fra Danske Havne vedr. foretræde for udvalget

ForordDe danske erhvervshavne spiller en afgørende rolle som vækstgenerator. Ikke kun i de byer hvor de ligger,men også for virksomheder i oplandet. Direkte og indirekte skaber de danske erhvervshavne i dag arbejde til60.000 personer.De danske erhvervshavne udvider i disse år massivt for at kunne skabe nye erhvervsarealer. Frem mod 2015etableres 5 mio. m2. Men en så stor udvidelse af erhvervsarealer stiller også krav til oplandets infrastruktur.Mange havne har i dag andre typer af virksomheder end for år tilbage. Blandt andet har finanskrisen tvungetmindre virksomheder ud til fordel for større operatører, der håndterer meget større skibe og meget meregods. Dette er en udfordring for oplandets infrastruktur, hvor køer, flaskehalse og tung trafik kan være tilulempe for alle trafikanter.Som i den foregående Havnepakke 2 fra efteråret 2010 vil der ved projekter på vand, herunder uddybningaf sejlrender, være en statslig forpligtigelse til at håndtere disse udgifter, da selve sejlrenden ligger i havet ogikke i havnen, og derfor hører under Transportministeriet.Danske Havne vil her præsentere konkrete forslag til forbedringer af infrastruktur, der vil understøtte vækst,øge trafiksikkerheden og skabe en bedre balance mellem by og erhverv.Trafik til og fra havne er af regional og national betydning. Derfor lægges der op til, at staten betaler projekter,der vedrører statsveje og jernbaner. Kommunerne betaler 2/3 af projekterne vedrørende kommuneveje ogstaten 1/3. Projekter om uddybning af sejlrender kan vurderes individuelt, og en fordeling mellem statens oghavnens bidrag er ikke angivet.Danske Havnes forslag til Havnepakke 3 udgør:• Tre ”megaprojekter”.• Vejprojekter til en samlet pris af 696 mio. kr.• Baneprojekter til en samlet pris af 22,5 mio. kr.• Uddybningsprojekter til en samlet pris af 403 mio. kr.For yderligere oplysninger om de enkelte projekter kontakt venligst den enkelte havn eller Danske Havnespolitiske konsulentAlexander H. Nepper.Telefon 33 70 35 30Mail: [email protected]

Kalundborg Havn: Opgradering af SkovvejenRute 23 til Kalundborg. Her er anlæg på de første 8 km af strækningen vedtaget og igangsat. Vurdering af virkninger påmiljøet (VVM) for etape 2 (3 km ved Regstrup) ventes færdig i 2011, og VVM for resten af strækningen (30 km) ventesfærdig i 2012. Pris for hele strækningen ventes at blive ca. 2,4 mia. kr. Med etablering af ny godsfærgerute ønskes alletre etaper fremskyndet mest mulig. Særlig ønskes strækningen nærmest Kalundborg fremskyndet. Landevejen mellemKalundborg og Bjergsted er en af landets mest trafikerede, når det gælder lastbiler.

Aarhus Havn: Tunnel under Marselis Boulevard21.300 enheder kører dagligt ad Marselis Boulevard ind mod Aarhus Havn. Selv for en større indfaldsvej er dette en tungbelastning, da trafikken til selve havnen næsten udelukkende består af tunge lastbiler med containere, vindmøllevinger medmere. Den tunge trafik kører forbi skoler, institutioner og beboelse, og kan ikke undgå at skabe farlige situationer. Dertilkommer støjgener for beboere samt skolerne i området.En nedgravning er derfor den bedste løsning. Etableringen af de første etaper er allerede under anlæg. Men selve tunnelener truet af økonomiske grunde. Staten har allerede bevilget 250 mio. kr. Men den resterende post på 700 mio. kr. er størreend kommunen kan løfte. Derfor vil et ydereligere statsligt bidrag være nødvendigt for projektets realisering.

VejprojekterAabenraaOpgradering af eksisterende vej mel-lem motorvejen og havnen og anlægaf ny tilkørselsvej til havnen, for atlede den tunge trafik uden om byenscentrum.Projektet har til formål at skabe en sik-ker transportkorridor mellem motorve-jen og havnen, således at tung trafikhar mindst mulig kontakt med blødetrafikanter. Desuden skal det forbedremulighederne for, at lange transporter– især vindmøllevinger – kan køres tilhavnen og udskibes til havvindmølle-parker i Østersøen. Således vil projek-tet åbne op for ny beskæftigelse påhavnene samt understøtte eksportmu-lighederne for oplandets vindmøllepro-duktion.••Øget trafiksikkerhed på indfaldsve-jen til Aabenraa.Eliminering af flaskehalse, når tungtrafik forsætter direkte til havnen.

AalborgOpgradering af veje mellem AalborgØsthavn og motorvej E45.Projektet har til formål at skabefremtidssikre transportveje mellemden blå og den sorte motorvej. AalborgHavn fragter al samhandel mellemDanmark og Grønland. Dertil kommeren stadigt voksende vindmølleeksportfra Siemens to nordjyske produktions-faciliteter. Dette, samlet med andetgods, giver en transport med mereend 3.500 lastbiler til og fra havnen.Trafikministeriets tal fra Turrateprojek-tet viser, at der i 2020 vil være en øgettrafik i området grundet havnens ogbyens vækst, så det samlede antal kø-retøjer vil overstige 12.500 kørsler (bil& lastbil) i området pr. døgn. Yderligerevil opførelsen af det nye universitets-hospital i Aalborg Øst øge trafikkenmed yderligere 13.000 biler pr. døgn.Ruterne i dag er yderst kritisable i ettrafiksikkerhedsmæssigt perspektiv,da der hverken er anlagt cykel- eller

AarhusProjektet har til formål at lede trafikkenfra Marselistunnelen til det nye færge-anlæg i havnens sydlige ende. Dette vilhurtigt og effektivt kunne lede trafik-ken til/fra tunnelen til havnens arealerog færgerne. På den måde modvirkeskødannelse i forbindelse med tunne-lens udmunding ind mod byen, såledesat trafikken kan glide nemt igennem.Samtidig vil etableringen af denneforbindelsesvej gøre det muligt at flyttefærgetrafikken fra havnens kerne, hvorden ligger i dag, og derved vil kørsel tilog fra færgerne ikke længere påvirketrafikken i midtbyen.• Færre lastbiler i midtbyen.• Glidende trafik gennem tunnelen.Pris 34 mio. kr.Status HavnevejStatslig medfinansiering11 mio. kr.

EsbjergEsbjerg Havn er erhvervscenteret ibyen, hvor ikke mindst offshore ogvindmølleindustrien har stor betydningfor byen og oplandets beskæftigelse.Desuden er der en omfattende gods-færgetrafik, der afleder stor mængdetung trafik til og fra havnen med bådebrede og lange lastbiler.Dette projekt vil skabe forbindelsedirekte mellem havnens industri ogEsbjergs nordlige omfartsvej, hvilketvil mindske mængden af tung trafikgennem byen.• Skaber hurtigere transportkorrido-rer nord om byen.• Leder tung trafik væk fra områdermed bløde trafikanter.

Fredericia– afkørsel 59Afkørsel 59 på den østjyske motorvejer hovedafkørslen til en af landetsstørste erhvervshavne. Desværre erden konstrueret på en sådan måde,at den er til stor gene for godstrans-porten til og fra havnen. På grundaf afkørslens krumning må lastbilerstoppe op, og det skaber flaskehalse -ikke mindst i myldretiden. En udretningaf frakørselsramperne vil gavne såveltrafiksikkerheden som den glidendeafvikling af trafikken til og fra denøstjyske motorvej.• Mere glidende trafik.• Aflastning af køer ved Lillebælts-broen.

Fredericia– indfaldsvejIndfaldsvejen fra den østjyske motor-vej, afkørsel 59, til Fredericia Havn,har behov for en kapacitetsudvidelse.Den tunge trafik mellem motorvejenog havnen går gennem kvarterer medbeboelse, uddannelsesinstitutionerog erhverv. Et intelligent trafiksystemmed grønne bølger vil kunne afhjælpetrafikpropper. Støjbekæmpelse indgårPris 50 mio. kr.Status Kommunevejogså i projektet, så den tunge trafikskaber mindst mulig gene for beboereog elever i området.• Glidende trafik.• Færre støjgener for beboere ogelever.• Øget trafiksikkerhed på blødetrafikanter.

Grenaa lProjektet har til formål at øge trafiksik-kerheden for beboere i Auning (Rute16) ved at lede den tunge trafik udenom byen. Projektet vil samtidig øgekapaciteten til Grenaa by og havn.Etablering af Anholt vindmøllepark ogproduktionen af biofuel vil i de kom-mende år betyde meget mere tungtransport til og fra Grenaa Havn.• Øget trafiksikkerhed i Auning.• Nemmere transport til og fra Djurs-land for alle trafikanter.• Lastbiler og anden gennemkørendetrafik ledes uden om skolevejen ibyen.

Grenaa llFor at kunne modtage den tungetrafik, som skabes ved etableringen ogvedligeholdelsen af vindmølleparkernei Kattegat samt anden tung trafik til ogfra Grenaa Havn og Djursland, er for-bindelsen til den østjyske motorvej afafgørende betydning. Vejdirektoratet eri øjeblikket i gang med at etablere detnordlige hængsel mellem rute 16 ogE45 lige syd for Randers. Desværre erdette vejprojekt ikke dimensioneret tilde lange, høje og tunge transporter afvindmølledele, hvilket gør vejprojektetubrugeligt for store dele af lastbiltrans-porterne på ruten. En hævning af 4broer til en frihøjde på 5,6 meter samttilpasning af rundkørsler til lange køre-

HanstholmProjektet har til formål at udvide vejentil en 2+1 vej for etablere en trans-portkorridor mellem Hanstholm, Thy ogmotorvejsnettet fra Herning. Alle vil op-leve hurtigere og mere sikker transportat gods og personer.Hanstholm Havn ligger, trods sincentrale placering for sejlads mel-lem Danmark, Scotland, Island ogFærøerne, isoleret med en forældetbaglandsinfrastruktur. Der er langt tilmotorvejsnettet, der vil kunne sikrehurtig og effektiv transport over land. Idag skal lastbiler til og fra HanstholmHavn køre 130 km til Herning for atkomme på det store vejnet. Dette be-laster landevejene på rute 26 og rute34 med store mængder tung trafik. Enudvidelse af disse ruter vil effektiviseretransporten, ikke blot til og fra havnen,men til hele det nordvestlige Jylland.• Øget sikkerhed på landevejene iNordvestjylland.• Hurtigere, billigere og mere effektivtransport gennem Nordvestjyllandtil gavn for erhvervsliv og beboere.

HirtshalsEtableringen af en omfartsvej til Øst-havnen, Hirtshals Havn, som et split påE39, har til formål at skabe en koblingmellem infrastrukturen på HirtshalsHavn og baglandsinfrastrukturen, derkan matche kapaciteterne på havnenog på E39. Koblingen mellem havnenog E39 har i dag ikke den nødvendigekapacitet, hvorfor der dagligt opstårkødannelse på dels E39 og dels påhavnen.Omfartsvejen vil lede den del af trafik-ken til havnen, der går til færge- og ro/ro-terminalen på NordsøTerminalen/Østhavnen uden om industriområdetpå havnen med en væsentlig effekti-visering af trafikken som konsekvens.Omfartsvejen vil yderligere reduceremængden af krydsende trafik væsent-ligt, med deraf følgende øget sikker-hed. Med omfartsvejen samles trafik tilog fra havnen på E39, i en afstand frahavnen, hvor trafikken er blevet spredt,og derfor ikke vil være så koncentreretsom med den eksisterende infrastruk-tur, hvorfor risikoen for kødannelseminimeres.• Øge trafiksikkerheden ved at ledefærgetrafik direkte fra færgerne tilmotorvejen.• Fjerne flaskehalse ved færgetræk.

HorsensDette projekt har til formål at mindskeden tunge trafik gennem Horsens by.En ny forbindelse mellem den Østjyskemotorvej og Horsens Havn vil skabemulighed for, at de mange tusindelastbiler til og fra havnen ikke længereskal snegle sig gennem bymidten. Entransportkorridor mellem havnen ogmotorvejen vil kunne anlægges, somher foreslået, så den næsten kun gårigennem industrikvarterer. På denmåde slipper de store beboelsesområ-der for støjgener og tung trafik. Dettevil også have indflydelse på luftkvalite-ten i Horsens by, når tunge dieselkøre-tøjer ledes uden om byen.

Hvide SandeDette projekt har til formål at lave enforundersøgelse af mulighederne fortransport af gods mellem Ringkøbing,de Midt- og Vestjyske transportruterog Hvide Sande Havn. Hvide SandeHavn - og Ringkøbing-Skjern Kom-mune - ønsker vejstrækningen fraRingkøbing til Hvide Sande opgraderettil statsvej og udbygget efter 2+1princippet - herunder tilpasset modul-vogntogstransport. En sådan løsning vilfå stor bred betydning for hele Vestjyl-lands forbindelse til motorvejsnettetog dermed omverdenen. En ny ogvelplaceret vest-øst akse - ikke kuntil Østjylland og videre øst på - menogså - og ikke mindst - til vores størstesamhandelspartner og turistmarkedmod syd - Tyskland! Opklassificeringenbør være en naturlig følge/konsekvensaf Hvide Sande Havn’s nye status somgodstrafikhavn, der er en realitet vedudgangen af 2012.• Fjerne den tunge trafik fra Midt- ogØstjylland.• Mindske CO2 udslippet fra trans-portsektoren da afstandene forkor-tes.

KalundborgDette projekt har til formål at sikre entransportkorridor mellem erhvervshav-nen og den nye motorvej på rute 23.En direkte korridor mellem motorvej oghavn vil sikre en glidende afvikling aftrafikken til og fra havnen og færgerne.Det vil øge trafiksikkerheden for byensøvrige trafikanter, der ikke vil bliveblandet sammen med tung trafik påmindre veje.• Glidende trafik mellem færger ogmotorvej.• Øget trafiksikkerhed for blødetrafikanter.• Færre trafikgener for beboere ibyen.

KoldingProjektet har til formål at sikre, atlastbiler mellem Kolding Havn og mo-torvejen ikke kører gennem byen. Detvil fjerne mange farlige situationer. Af-kørslen fra Jens Holms Vej til Fynsvejer ikke dimensioneret til den mængdetrafik, der dagligt kører på ruten. Hertilkommer, at stigningen til afkørslen iglat føre er for stejl til tunge lastbiler.De tvinges i stedet ind gennem byen.Kolding Havn håndterer årligt ca. 1mio. tons gods. Dette kan rundt regnetlastes på 60.000 lastbiler. Ved enmindre ombygning af til- og frakørslentil Fynsvej kan lastbilerne helt undgåat køre gennem byen, men direkte tilmotorvejsnettet nord for byen.• Kan lede al tung trafik uden omKolding by.• Hurtig og effektiv afgang til motor-veje året rundt.

NakskovNakskov Havn ligger som en integreretdel af byen. Dette kan give problemer,når der skal afvikles tung trafik til ogfra havnen.Derfor har dette projekt til formål atøge trafiksikkerheden på indfaldsvejenRødbyvej og ruten videre til havnen adWinchellsgade og Nybro. Her sepa-reres fodgængere og cyklister fraden kørende trafik ved at spænde engangbro på ydersiden af broen. På denmåde begrænses faren for ulykker vedafvikling af trafik.I forbindelse med anlæg af Femern-forbindelsen vil den tunge trafik til ogfra Nakskov Havn stige. Dermed stigerbehovet for en sikker trafikkorridormellem Nakskov Havn og oplandetogså.• Forebygger problemer med stigen-de tung trafik fra havnen i forbin-delse med Femern-forbindelsen.• Sikre bløde trafikanter ved at iso-lere dem fra den tunge trafik.

OdenseDen tunge trafik har været kraftigtstigende gennem de seneste år, ikkemindst i forbindelse med, at Fynsvær-ket er overgået til også at fyre medhalm. Alene dette tiltag har øget trafik-mængden med én lastbil hvert 5. minuthele døgnet og året rundt.Projektet har til formål at fjerne storedele af lastbiltrafikken mellem denfynske motorvej og Odense Havn, deri dag går gennem Odenses bykerne.I forbindelse med Havnepakke 2 fra2010 blev en vejbro over Odense Ka-nal bevilget. Dette projekt følger op påbroprojektet, og skal sikre en udbyg-ning af Kertemindevej mellem Ring3 og Ejbygade. Det vil kunne føre altrafik sikkert til og fra havnen hurtigtuden om byen.

RandersEn ny vej fra det nye havneområdesyd for fjorden vil være nødvendig,for at kunne facilitere den øgedemængde tung trafik til og fra det nyeerhvervsområde. De eksisterende vejeer ikke egnede til transport af de storemængder gods, den nye terminal vilskabe. Derfor er en udbygning af vejenmellem havnen og E45 vigtig.• Modvirker køer.• Forbedrer færdselssikkerheden forbløde trafikanter.• Skaber mulighed for, at by og havnfortsat kan udvikles uden gener forhinanden.

BaneprojekterKombinationen mellem sø- og togtransport af gods er en klimavenlig måde at transportere gods mellem A og B. Særlighvis tog kan transportere containere og førerløse lastbiltrailere som alternativ til lange vejtransporter. Man kan undgå me-get trængsel og reducere miljøgenerne.Derfor søges her om midler til tre projekter, hvor havne med stor godsomsætning og central beliggenhed for ruterne gen-nem landet vil kunne etablere baneanlæg.

HirtshalsPorten til Norge modtager dagligt sto-re mængder gods fra såvel fragtskibeog færger som fiskefartøjer. Projektethar til formål at gennemføre etape 2 afgodsbaneterminalen.• Lastbilanhængere fra Norges-færgen, frysecontainere og andetgods flyttes direkte til godstognemt og effektivt.• Projektet vil skabe lokale job.• Projektet vil kunne fjerne et størreantal lastbiler fra de Nord- ogØstjyske motorveje, der ikke mindstskaber trængsel omkring Lim-fjordsforbindelsen.Pris 20 mio. kr.Status Projektet er klar tiliværksættelse.Statslig medfinansiering15 mio. kr.

KoldingProjektet er et undersøgelsesprojekt.Det skal kortlægge mulighederne forat koble skib med tog, og hvor sam-mentænkning af bane og havn skalaflaste motorvejene. Skulle undersø-gelsen finde det rentabelt, vil projektetkunne skabe en stor godsomsætningi Kolding Havn med direkte godstog tilde store containerhavne i Hamborg ogAmsterdam.Pris 1,5 mio. kr.Status Forundersøgelse erklar til iværksættelse.Statslig medfinansiering1 mio. kr.

NyborgProjektet er et undersøgelsesprojekt.Det har til formål at undersøge mu-lighederne for at etablere et vigesporfra hovedsporet, og derved forbindehavnen til det centrale jernbanenet.En godsterminal midt i landet og vedindgangen til Østersøen vil kunnemodtage store mængder gods, somikke længere skal køres i lastbil tværsover landet.Pris 1 mio. kr.Status Forundersøgelse erklar til iværksættelse.Statslig medfinansiering1 mio. kr.

Uddybning af sejlrender og havnebassinerDen globale finanskrise har haft stor betydning for de danske erhvervshavne. Som transportcenter for 80 % af al udenrigs-handel har mange havne også mærket faldende godsmængder. En klar tendens har også været konsolidering af rederier-nes skibsflåder til større skibe. Større skibe kræver større dybgang, og dybere sejlrender er helt afgørende for havneneskonkurrenceevne og mulighed for at udvikle sig som transport- og erhvervscenter.Derfor er uddybning heraf afgørende for forsat at kunne operere som transport- og erhvervscenter.Udgiften til uddybningsprojekter er angivet med det anslåede beløb. Det mulige statslige bidrag beror på en konkret for-handling.

AarhusProjektet har til formål at uddybe det nye havnebassin ved den nye omniterminal, for at skabe større manøvreområde,således at havnen forsat kan modtage fuldt lastede containerskibe fra de oceangående ruter. Så at havnen fortsat kanmodtage selv de største containerskibe, selv under hårde vejrforhold. Dette vil fastholde arbejdspladserne i forbindelse meddisse skibe i Danmark, frem for at de skal sejle til Europas største terminaler for at omlaste til mindre skibe, der derefterbesejler de danske havne. Større vanddybde er også en væsentlig betingelse for, at havnen kan være fleksibel i forhold tilde globale rederiers ruteplanlægning, blandt andet Danmarks eneste direkte rute til Fjernøsten (Mærsk).Pris50 mio. kr.

Frederikshavn llUddybning af sejlrenden og den nye havn fra 9 til 13 meter. Frederikshavn Havn beskæftiger i dag 2.500 personer indenfor de maritime servicefag. Alt fra levering af daglige fornødenheder til reparationer i tørdok. Samtidig bidrager havnen gen-nem sine erhverv og beskæftigelse til 15 % af kommunens skatteudskrivninger. For at kunne fastholde denne position ogudbygge positionen som servicehavn for skibe, der sejler gennem Kattegat, er det nødvendigt, at havnen udvider sin sejl-rende for at kunne modtage større skibe (Panmax klassen) og kunne servicere offshore industrien. For at kunne modtagedisse stadig større fartøjer i havnen, skal sejlrenden og det nye havnebassin udgraves til 13 meter. Projektet skal medvirketil at fastholde og udvide industrien i Nordjylland.Pris87 mio. kr.

KoldingProjektet skal sikre uddybning af sejlrenden til Kolding Havn fra 7 til 7,5 meter. Denne dybde gør det realistisk, at havnenkan bevare de skibstransporter, man har i dag. Også nye forretninger bliver mulig med større dybde.Kolding Havn skaber 3.450 jobs og derved 15 % af kommunens samlede skatteudskrivning. Fra 2008 til 2010 er dengennemsnitlige skibsstørrelse ved anløb vokset med 60%.Pris13 mio. kr.

OdenseProjektet har til formål at udvide bredden af sejlrenden. Dette sikre at større fartøjer kan sejle ind til såvel Odense Havnsterminalfaciliteter som til reparationsværftet. Dette vil muliggøre yderligere kommerciel erhvervsudnyttelse af de facilitetersom Lindøværftet efterlader og afledt heraf de mulige beskæftigelsesmæssige virkninger, som vil kunne opsuge kom-mende ledige værftsarbejdere. Sidst men ikke mindst sikre udvidelsen, en væsentlig forbedring af den sejlladsmæssigesikkerhed og herunder, at havnefaciliteterne kan anløbes døgnet rundt, i forhold til den nuværende situation, hvor fartøjerover en given størrelse kun kan anløbe i dagtimerne.Pris30 mio. kr.

SkagenProjektet har til formål at uddybe sejlrenden til Skagen Havn og bidrage til nye erhvervsaktiviteter, som kan styrke be-skæftigelsen i området hele året. For en by som Skagen er en fungerende erhvervshavn af afgørende betydning for byensmuligheder, og byens muligheder for at gøre sig mindre afhængig af fiskeri. Havnen og virksomheder med tilknytning tilhavnen skaber direkte og indirekte beskæftigelse for 2.342 personer. Det svarer til 15 % af kommunens skatteudskrivning.Skal havnen fortsat være attraktiv for fiskeri, værfter og andre maritime faggrupper, skal havnen udvide.Uddybningen fra 9 til 11 meter vil forbedre mulighederne for at modtage tungtlastede fiskefartøjer samt skabe mulighedfor, at Skagen Havn vil kunne modtage store skibe til reparation og klargøring samt krydstogtskibe på vej til og fra Øster-søen.Pris45 mio. kr.

NakskovI forbindelse med etableringen af Femern-forbindelsen vil Nakskov som den største havn i området komme til at spille enafgørende rolle for fartøjer, der benyttes til projektet - kraner, sandsugere, pramme, bugserbåde med mere. For, at de alleskal kunne kom ind til havnen efter forsyninger og for at laste og losse brændstof og affaldsprodukter, skal der uddybes ihavnebassinet fra 6,5 til 7,5 meter.Pris6 mio. kr.18

Pris

10 mio. kr.