TRU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 418: Henvendelse af 20/8-12 fra Regional Udvikling om etablering af ITS LAB Danmark

ITS LAB DANMARKForsknings- og udviklingscenter for intelligente transportsystemer med fokus at frem-me effektiv, sikker og bæredygtig mobilitet.Den danske ITS Strategi peger på behovet for etableringen af nye rammer, strukturer og nye tværgåendesamarbejder på tværs af transportformer, uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og virk-somheder. Endvidere peges på behovet for at opbygge viden og kompetencer samt at afprøve nye tekno-logier og nye integrerede løsninger.Det foreslås med baggrund i ITS Strategiens anbefalinger samt DTU’s og AAU’s forskning på området atetablere et stærkt fagligt samlingspunkt for ITS i Danmark. ITS LAB DANMARK skal være forsknings- ogudviklingscenter for intelligente transportsystemer med fokus at fremme effektiv, sikker og bæredygtigmobilitet.ITS LAB DANMARK får projektsekretariat på Aalborg Uiversitet og skal dels vedligeholde og udvikle enrække ITS-værktøjer samt initiere og medvirke til gennemførelse af forsknings-, udviklings- og demonstra-tionsprojekter.Det foreslås, at ITS LAB DANMARK får et budget på 60 mio. kr. fordelt på 5 år (2013-17). AAU og DTU ogVækstforum Nordjylland bidrager hver 10 mio.kr. og den statslige ITS-Pulje bidrager med 30 mio.kr.

1. INDLEDNING OG BAGGRUNDHøj mobilitet er en vigtig del af vores velfærd og fornyet økonomisk vækst afhænger af, at danske virksom-heder fortsat kan klare sig i den internationale konkurrence. En vigtig faktor er et velfungerende transport-system, hvor medarbejderne kan komme hurtigt til og fra arbejde, og hvor varedistribution og forsynings-kæder til produktionen er effektiv og pålidelig. Derfor er det en styrke, at Danmark med international måle-stok ikke er præget af store trafikale problemer, og at vores infrastruktur generelt har en høj standard. Menpresset fra den forventede trafikvækst gør det til en stor udfordring at opretholde denne konkurrencefordel,ikke mindst fordi der i en lang årrække fremover forventes at blive færre midler til infrastrukturinvesteringerpå grund af de langsigtede balanceproblemer på de offentlige finanser, samtidig med at den forventedevækst i mobiliteten skal ske under den forudsætning, at transportsektoren miljøomkostninger (CO2, trafik-ulykker osv.) nedbringes.Derfor skærpes behovet for, at vi udnytter den eksisterende infrastruktur så effektivt som muligt. Traditio-nelt har samfundet bygget vejene, og efterfølgende stillet dem til rådighed for brugerne uden at forsøge atpåvirke, hvor meget og hvornår brugerne anvender vejene. Men i dag er det muligt at kortlægge trafikkensafvikling på et meget højt detaljeringsniveau, baggrunden herfor er, at flere og flere biler går online og i real-tid rapporterer position og hastighed. Har man oplysninger fra blot mellem 1 % og 5 % af bilerne på vejene,kan trafikkens afvikling kortlægges. Dette giver mulighed for (via både information og regulering at påvirketrafikken), så den eksisterende infrastrukturs kapacitet udnyttes langt bedre.I lyset heraf anbefaler ITS Udviklingsforum, som blev nedsat af folketinget som led i aftalen om ”En grøntransportpolitik” i Dansk Strategi for ITS, marts 2011, at indsatsen inden for ITS skal styrkes og målrettes overen årrække. Det påpeges, at avanceret brug af ITS vil kunne give hurtigere, mere sikker og miljøvenlig trans-port med færre omkostninger – ’mere mobilitet for pengene’, blandt andet ved at udskyde behovet for om-Side1af14

kostningskrævende fysiske udvidelser af kapaciteten. Strategien påpeger endvidere, at den internationaleudvikling inden for ITS går meget hurtig i disse år, og at Danmark ikke er med i førerfeltet.Samtidig skal man være opmærksom på, at det offentlige ikke er den eneste spiller på dette marked. Derudvikles i disse år en række kommercielle trafikantrettede services, som optimerer den enkelte kundes rute,dog uden hensyntagen til de samfundsmæssige omkostninger. Et eksempel er navigationsanlæg, som rute-vejleder ad små veje, der sandsynligvis giver den enkelte bilist fordele i form af en kortere rute, men somgiver samfundsmæssige større omkostninger i forhold til den længere rute af de overordnede veje (færremiljøomkostninger i form af ulykker, støj mv.). Et andet eksempel kan være navigationsanlægget, der tagerhøjde for aktuel trængsel og navigerer brugeren uden om køen på primærvejen ved at bruge parallelle smålokalveje – til fordel for enkelttrafikanten, men med omkostninger for samfundet, som må betale de forøge-de miljøomkostninger på de små veje.På den baggrund bør det offentlige tage førertrøjen på omkring trafikinformation og kortlægning af rejseti-der og i samarbejde med de kommercielle udbydere sikre, at disse services samlet set optimerer i forhold tilsamfundsbehov og ikke kun i forhold til den enkeltes trafikants behov.En aktiv udvikling af ITS-området vil endvidere gavne det danske erhvervsliv. I den danske ITS strategi pegesder på, at udviklingen af nye produkter og tjenester vil kunne fremmes gennem et samarbejde mellem of-fentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og private virksomheder omkring forskning, udvikling og inno-vation. Markedet kan stimuleres gennem innovative indkøb af ITS. Endelig vil erhvervsudviklingen kunneunderstøttes ved, at dansk industri og forskning i højere grad deltager i internationale forsknings- og udvik-lingsopgaver.Forskningen i ITS-området herhjemme er primært sket på Aalborg Universitet og DTU.PåAalborg Universiteter der i samarbejde med to firmaer og med støtte fra Vækstforum i de sidste to årudviklet en ITS testplatform, hvor 500 biler i løbet af sommeren 2012 er blevet udstyret med en box (OnBoard Unit), der løbende rapporterer blandt andet bilernes position og hastighed til en backendserver. For-målet med platformen er, at gøre det nemt at afprøve og teste nye ITS systemer. Platformen varetager alle-rede en række udviklingsprojekter, men er åben for nye ITS projekter, der har behov for afprøvning og test ivirkelig trafik. Det er beregnet, at testning af nye systemer på denne platform, vil kunne ske for 20% af om-kostningerne ved selv at skulle udvikle et testmiljø.Aalborg Universitetet har endvidere i samarbejde med Flexdanmark1udviklet en rejsetidsdatabase for heleDanmarks vejnet baseret på historiske GPS data i en version 0.1, som kan danne grundlag for udvikling af enmere dynamisk database. Endelig har Aalborg Universitet gennemført større projekter vedr. intelligent fart-tilpasning (INFATI og Spar på farten) og der er også opbygget ekspertise vedr. mobility management.DTU Transporthar gennem de seneste 10 år været involveret i en række ITS projekter. Som en konsekvens afITS områdets stadigt voksende betydning er området ved en reorganisering af instituttet i november 2011blevet udskilt som et selvstændigt såkaldt ”strategisk forskningstema”.Historisk set har de ITS projekter som instituttet har deltaget i primært været koncentreret om vurdering afopsamlede trafikale data fra privatbiler i Københavnsområdet til brug for analyser af mulige fremtidige vej-afgiftssystemer. Derudover har der de senere år været et stigende fokus på integrationen af real-tids trafika-le data i planlægningssystemer til godstransport- og logistiksektoren.DTU Transport har de seneste 4 år arbejdet på IGTS – projektet (Intelligente GodsTransportSystemer) bl.a. isamarbejde med vognmandsbranchen. Projektet fokuserer på at udnytte den teknologi, der er til rådighed i1

3. FORMÅLMed ITS LAB DANMARK skal der skabes en organisation, hvori de centrale videncentre på ITS-området (AAUog DTU) kan samarbejde med vejdirektoratet, kommuner og andre interessenter, og gennem vidensdelingog synergier samlet set styrke og videreudvikle den nationale kompetencebase inden for ITS. Omdrejnings-punktet vil være udvikling, optimering og erfaringsopsamling i relation til implementering af konkrete ITS-projekter med henblik på at opnå målene i ITS Strategien.Med ITS LAB DANMARK som tovholder skal der iværksættes en række projekter, hvor ny teknologi kan for-bedre trafikafviklingen, sikkerheden og miljøet. Projekter der samtidig kan anvendes til at udvikle og formid-le viden på ITS-området.Laboratoriet skal:Etablere et stærkt fagligt ITS forsknings- og undervisningsmiljø herunder sikre, at der uddannes såvelkandidater som PhD’er med ITS-kompetencerEtablere vidensdeling og oprette projekter i samarbejde med Vejdirektoratet, Kommuner og andrevigtige aktørerInitiere og medvirke til gennemførelse af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekterSkabe et datawarehouse for rejsetider for hele Danmarks vejnet i samarbejde med alle relevante ak-tører på markedet, og hvor data efterfølgende bliver et væsentlig fundament for laboratoriets pro-jekter og samtidig stilles frit til rådighed for alle såvel offentlige som private formidlere af trafikin-formationVære vært for en fortsat drift af ITS Platformen, hvorpå både egne og tredjeparts GPS-baserede sy-stemer kan udvikles og afprøves.Tilvejebringe større viden om effekten af ITS tiltag, både igennem egne evalueringsprojekter ogigennem opsamling og formidling af andres effektstudier såvel i Danmark som i udlandet, bl.a. medhenblik på at tilvejebringe vidensgrundlaget for politiske beslutninger om ITSDeltage i det fortsatte arbejde i ITS Udviklingsforum

4. FAGLIGE FOKUSOMRÅDERDer vil være fokus på at undersøge, hvordan man opnår en optimal udnyttelse af den eksisterende trans-portinfrastruktur. Fokus vil desuden være på, hvilke ITS-tiltag der vil være tilstrækkelig effektive, herunderomkostningseffektive, til at opnå adfærdsændringer hos trafikanterne, der kan understøtte en hensigtsmæs-sig udnyttelse af transportsystemet. Fokusområdet opdeles i tre indsatsområder:1.Større kapacitet på eksisterende veje:Studier har vist, at man ved en højere grad af regulering ogved en mere intelligent regulering af trafikken kan øge trafikkapaciteten af et givet vejnet. Dermedkan trængslen med ITS reduceres i spidsbelastningsperioderne uden at etablere nye veje eller udvideeksisterende veje med flere spor. Løsninger som typisk vil være langt dyrere.2.Trafikanten som bruger:ITS kan også medvirke til at skabe større sammenhæng og gennemskuelig-hed i transportsystemet. ITS kan f.eks. give dynamisk information om rejsetider via alternative ruter,ved ændring af rejsetidspunkt eller ved at vælge andre transportformer både før og under rejsen.Generelt kan man på forskellig vis øge attraktiviteten af mindre belastede alternativer, og derigen-nem påvirke trafikanternes valg ad ”frivillighedens” vej. ITS kan også anvendes ved målrettet anven-delse af mobility management, hvor der bl.a. i samarbejde med firmaer kan ske en optimering afmedarbejdernes transportvaner.3.GPS baserede nationale kørselsafgifter:Endelig kan man med road pricing nedsætte efterspørgslenefter bilture såvel generelt – til gavn for transportens CO2 udslip – som i spidstimerne, hvor trans-portsystemet er under pres. Samtidig vil et merprovenu fra en betaling for vejbenyttelse kunne bru-ges til at finansiere forbedringer af transportsystemet.Projekterne skal bygge videre på eksisterende initiativer med henblik på at udvikle de nationale kompeten-cer på området.

5. ARBEJDSOPGAVER FOR ITS LAB DAMARKITS LAB DANMARK skal dels vedligeholde og udvikle en række its-værktøjer samt initiere og medvirke tilgennemførelse af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter indenfor de 3 fokusområder.5.1 Datawarehouse med rejsetider for hele landets vejnet.Det foreslås at et af ITS-værktøjerne bliver en datawarehouse med rejsetider for hele landet. Databaser medrejsetider findes i dag hos en række forskellige private og offentlige aktører, men karakteristisk for dissedatabaser er, at de er etableret med et snævert formål, og at det tilhørende datagrundlag ofte er beskedent.Samtidig er databaserne lukkede uden adgang for tredjepart. Vejdirektoratet har Bilrejseplanen, som byggerpå data fra kørende biler, kaldet Floating Car Data (FCD), men denne er besluttet nedlagt 1. marts 2013 oghar i øvrigt ikke API adgang til data, så andre aktører kan bygge videre på data.Målet for ITS LAB DANMARK er at indsamle og opbevare den størst mulige mængde FCD og andre rejsetids-oplysninger fra vejnettet i et datawarehouse. Dette gennemføres via et samarbejde med såvel offentligedataejere og private dataejere og via egen indsamling af FCD hos bilister ved nyudviking af apps til smart-phones. Data vil herefter blive brugt både til forskning og til en række nye trafik-relaterede applikationer tilbrug for offentligheden. I første omgang på baggrund af historiske data, men på sigt også baseret på real-tidsdata. Herudover vil data i datawarehouse blive anonymiseret, så data kan gøres offentligt tilgængeligt ogf.eks. anvendes i nye innovative smartphones apps.Datawarehouset vil i første omgang stille følgende trafik-relaterede data til rådighed, der løbende opdateres.Et kort med historiske rejsetider for hele Danmark.Et kort for hele Danmark vedr. brændstofforbruget.Udpegning af trængselsproblemer i alle større lysregulerede kryds i hele landet.

Datawarehouset vil blive udbygget så det kan integrerer trafikdata fra mange forskellige kilder f.eks. GPSdata, CANBus data, kameradata, Bluetooth data og data fra snittællingerTil Datawarehouset vil der blive udviklet brugervenlige udtræksværktøjer så vejmyndigheder, trafikforskereog andre fagfolk, samt kommercielle firmaer kan nyttiggøre data fra datawarehouset i deres arbejde. Tilsva-rende vil der blive udviklet en webbaserede tilgang til data, så den enkelte trafikant kan få adgang til analyseaf egne data på platformen fx uploaded via en smartphone applikation. Dette kan f.eks. være en analyse afden enkeltes kørestil (energiøkonomisk kørsel eller risikoindex).Det foreslås at der igangsættes et projekt, hvor de opsamlede data fra laboratoriets datawarehouse anven-des til validering af Landstrafikmodellen. Her vil vejnetsdata, TU-data (trafikvaneundersøgelsesdata) og ha-stighedsdata kunne kombineres til at undersøge de rejsendes rejsemønstre og transportvaner. Endviderekan smartphone applikationen, hvor den enkelte bruger uploader egne data, udvides så den enkelte brugersturformål integreres. Dette vil bibringe et supplement til de eksisterende TU-data og vil kunne anvendes afmange brancher i DK f.eks. elbilsproducenter og elbilsleverandører.Budgettet for udvikling af datawarehouset og 5 års drift forventes at blive 4 mio. kr., og der reserveres end-videre 8 mio. til gennemførelse af de tilknyttede projekter.

5.2 Fortsat drift af ITS PlatformenDet foreslås, at ITS LAB DANMARK overtager vedligeholdelsen af ITS Platformen, som er udviklet for ca. 35mio. i årene 2010-13.ITS Platform består af en mobil enhed i bilerne og et ITS serversystem. Den mobile enhed, InnBox installeres i500 biler i sommeren 2012, og den opsamler løbende information om deltagernes position, hastighed, acce-leration, kurs etc., og disse data sendes så til ITS serveren, hvor de behandles. Den ønskede information le-veres herefter tilbage til trafikanterne, så de får målrettet og individuel trafikinformation både under ogefter kørslen. ITS Platformen indsamler altså trafikdata, frembringer trafikinformation og videregiver denneinformation til bilradioen hos de trafikanters, som har et behov herfor.Platformen tilbyder bilisterne en række services:- Automatisk betaling ved betaling på offentlige betalings P-pladser i Aalborg (sammen med bl.a. NETS)- Kørebog- Risikoindeks der beregner bilistens kørsel sikkerhedsmæssigt- Økoindeks der beregner hvor økonomisk bilisten kører- Tracking ved tyveri- Målrettede trafikinformationer til den enkelte bilistProjektet er en åben platform, hvor der kan afprøves andre applikationer. Det kan f.eks. være afprøvning afsystemer for kørselsafgifter Projektet slutter 1. september 2013, og det foreslås, at ITS LAB DANMARK over-tager ansvaret for vedligeholdelse af den opbyggede platform, så det kan anvendes i fremtidige udviklings-projekter.Basisdrift af platformen kan gennemføres for 8 mio. i en 5-årig periode,Det forventes at en række af de konkrete forsknings- og udviklingsprojekter, der skal gennemføres i ITS LABDANMARK under de tre faglige fokusområder, med stor fordel vil kunne anvende ITS Platformen. Omkost-ningerne hertil er ikke medregnet i budgettet for driften af ITS-Platformen, men er medtaget under budget-terne anført under de respektive projekter.

5.3. Større kapacitet på det eksisterende vejnetBåde i Danmark og Europa har der det seneste årti været en stigende interesse for at udnytte den eksiste-rende infrastruktur bedre i takt med den voksende trafik. I byerne handler det om de signalregulerede kryds.Både systemer til optimering af eksisterende anlæg, systemer der gør signalanlæggene mere intelligente ogdermed bedre i stand til at tilpasse sig den aktuelle trafik og endelig systemer hvor signalanlæg og bilerkommunikerer og sikrer, at bilerne automatisk tilpasser hastigheden, så der bliver færrest mulige stop – tilfordel for såvel kapacitet, energiforbrug og lokal miljøbelastning.På motorvejene handler det om at kunne regulere hastigheden og sikre, at spredningen i bilernes hastigheder mindst mulig. Det giver både bedre kapacitet, færre ulykker og mindre luftforurening og støj. På motorve-jene kan ITS også bruges til en fleksibel udnyttelse af vognbanerne i spidstimerne: Kørsel i nødspor og reser-vering af yderste kørespor til biler med mindst to personer. Der er i de seneste år gennemført forskelligetiltag på motorvejene, men disse har primært fokuseret på dynamisk information som eksempelvis dynamiskskiltning, trafikinformationscentre, rejsetidsangivelser på vejene samt web- og mobilapplikationer. Der ersåledes stadig et stort uudnyttet potentiale for med ITS at sikre en mere intelligent udnyttelse af den eksiste-rende infrastruktur ved at anvende indsamlede trafikale data i realtid til at regulere trafikken.Et vigtigt grundlag for disse projekter vil være laboratoriets Datawarehouse og ITS Platform.Fx vil man kunne udvikle redskaber, der på grundlag af oplysninger om rejsetider fra Datawarehouset, igen-nem signalregulerede kryds i hhv. myldretiden og i svagt trafikerede perioder, præcist kunne udpege signal-regulerede kryds med trængselsproblemer og samtidig kortlægge, om årsagerne til trængslen er trafikkensstørrelse eller en forkert indstilling af det signalregulerede kryds – en øvelse der i dag kun er muligt ved gen-nemførelse af omfattende manuelle – og dermed kostbare - tællinger.Et andet eksempel kunne være brug af ITS Platformens 500 biler til test af et system, der oplyser en bil på vejhen mod et signalreguleret kryds om hvilken hastighed, der skal holdes for at kunne passere krydset forgrønt.

DelprojekterBedre kapacitetsudnyttelse af motorveje med dynamisk skiltningDet foreslås, at der igangsættes et delprojekt der ved hjælp af historiske data fra laboratoriets Dataware-house, skal kunne fastsætte hastighedsgrænserne på motorvejstrækninger, hvor trængslen er størst. Del-projektet skal sikre, at kapaciteten på den enkelte vejstrækning udnyttes bedst muligt. Ved at anvende histo-riske data, vil det være muligt vha. trafikmodeller integreret i en større simuleringsmodel at fastslå hvor hur-tigt eller langsomt, der skal køres på en given strækning på et givent tidspunkt på dagen. Endvidere skal mo-dellen tage højde for rampedosering og give forslag til mulige ændringer af rampedoseringer på udvalgtestrækninger.Efterfølgende vil dynamiske trafikale data i realtid (FCD) kunne sammenlignes med de historiske data, for atbestemme den givne trafikale situation. Herefter vil hastigheden på strækningen kunne justeres dynamisk,således at kapaciteten på strækningen udnyttes bedst muligt.Delprojektet vil både bidrage til en reduktion af trængsel, rejsetid og miljøpåvirkning.Projektet kan være en forløber til et andet projekt, der kunne bruges til at identificere, hvor det ville væremest hensigtsmæssigt at investere i dynamiske hastighedstavler.Bedre fremkommelighed ved brug af intelligent dynamisk trafikreguleringDet foreslås, at der iværksættes et delprojekt, der ved hjælp af historiske data, fra laboratoriets Dataware-house, kan identificere de signalregulerede kryds, hvor trængselsproblemerne er størst. Disse data kansammenholdes med de enkelte signalanlægs indstillinger vedr. omløbstid, grøntidsfordeling osv., og brugesSide6af14

til at identificere om der evt. kunne være en bedre indstilling i omløbstid og grøntid for det enkelte signalan-læg eller for en gruppe af sammenhængende signalanlæg. Vejdirektoratet har i 2012 indgået en aftale medCOWI om at digitalisere en række udvalgte vejkryds i DK. Dette indebærer samtidigt, at vejkrydsenes signal-planer og svingbevægelser bliver registreret digitalt. Denne digitalisering vil direkte kunne anvendes sominput til dette delprojekt.Efterfølgende kan delprojektet anvende FCD til at lave dynamiske indstillinger af signalanlæggene på bag-grund af den øjeblikkelige trængsel.Der er tidligere i forbindelse med et kandidatprojekt på DTU Transport blevet foretaget en analyse ogomindstilling af signalgruppen fra Folehaven til ring O2 i København, som viste betydelige samfundsøkono-miske og miljømæssige besparelser. Samtidigt viser en analyse af Gunnar Lind, 2007 ”ITS-virkemidlerog ef-fekter heraf”at der kan opnås op mod 30 % kortere rejsetid, 12 % færre stop og 12 % mindre brændstoffor-brug ved optimerede signalanlæg.Det foreslås at der på landsplan identificeres 10-15 signalanlæg til testprojektet. Efterfølgende kan flere sig-nalanlæg udvælges med de udviklede modeller og metoder. Alle modeller og metoder vil være offentlig til-gængelige. Alle erfaringer, udviklede metoder og modeller vil kunne komme til gavn for store såvel sommindre kommuner.Delprojektet vil både bidrage til en reduktion af trængsel, rejsetid og miljøpåvirkning.

5.4. Trafikanten som brugerDe eksisterende trafikale problemer og udfordringer bør ikke blot løses med investeringer i infrastruktur. Detbør også ske ved at påvirke trafikanternes adfærd i forhold til valg af transportformer, rejsetidspunkt m.v. .Hermed kan der skabes bedre balance mellem den mulighed for transport, der udbydes fx via infrastruktur,kollektiv trafik m.v., og behovet for at blive transporteret. ITS kan være et vigtigt redskab til at skabe denneadfærdsændring.Mobilitet handler om at skabe balance mellem infrastruktur og transportbehov. Det kan ske ved, at vi somtrafikanter ændrer rejsetidspunkt, rejsemål, rute eller skifter til mindre kapacitetsbelastende transportfor-mer. Det kan være til kollektiv trafik, samkørsel, cykel m.v. eller måske helt opgiver turen og tager en video-konference i stedet.Der kan opnås bedre balance mellem udbud og efterspørgsel ved at flytte rejser væk fra veje med træng-selsproblemer i spidstimerne. Det kan ske ved anvendelse af informationssystemer, men også med fx øko-nomiske incitamenter. En bedre balance opnås bl.a. hvis rejserne foretages på andre tidspunkter med kol-lektiv trafik eller ved brug af samkørsel. Intelligente transportsystemer spiller således en central rolle i mobi-litetsplanlægningen.Det foreslås, at der iværksættes 4 delprojekter:Intelligent trafikinformationTrafikanter er meget interesseret i pålidelige trafikinformationer. En undersøgelse foretaget i forbindelsemed et eksamensprojekt på AAU viste stor interesse for meddelelser om trafikproblemer i Limfjordstunne-len. Undersøgelsen viste at 82 % af respondenterne er interesseret i en SMS-service, og at næsten halvdelenogså villig til at betale for en sådan service. Undersøgelsen viste også, at mange af trafikanterne i spidstime-trafikken er funktionærer med fleksible arbejdstider. Over halvdelen kan flytte kørselstidspunkter med 15-30minutter, og det betyder, at der kan flyttes ca. 10 % af trafikken væk fra spidstimenDet foreslås, at der iværksættes et delprojekt, der skal afdække potentialet for ændringer i trafikanternesadfærd ved at informere dem om trafikken på nye og innovative måder fx før de bevæger sig ud i trafikkenSide7af14

og på denne måde medvirke til at reducere trængslen. Systemet tænkes afprøvet på trafikanter i Lim-fjordstunnelen, hvor der kan informeres direkte om trafikale problemer på trafikanternes smartphones meden APP og med RSS feed på computere.Projektet kan være en forløber for et større tværgående trafikinformationssystem for alle trafikantgrupper,som skal indgå i en fælles offentlig supporteret App.Intelligent SamkørselDet største potentiale for at nedbringe biltrafikken ligger indenfor samkørsel. Der sidder i gennemsnit kunca. 1,2 personer i hver bil på de danske veje. Specielt i landområderne, hvor der ikke vil være kollektiv trans-port i nødvendigt omfang til at erstatte bilkørslen, vil Intelligent Samkørsel kunne gøre en forskel – bådesocialt, transport- og miljømæssigt. Der bør laves et storskalaforsøg, hvor personer i et eller flere landdistrik-ter kan deltage, hvis de har et befordringsbehov eller ønsker at samkøre. Deltagerne skal kunne se, hvem dergerne vil køre med/levere kørsel samt start og mål for turen. Der skal være mulighed for at være anonym idet enkelte tilfælde, hvis deltageren ikke ønsker, at alle deltagere, skal have kendskab til dennes gøren ogladen. Al formidling af samkørslen foretages via apps på smartphones. Såvel rutevalg som eventuel betalingberegnes og afregnes automatisk af appen, så den, der kører med, betaler den ønskede takst til den, derkører turen. Som en sikkerhed for, at deltagerne altid kan få dækket deres befordringsbehov, skal systemetgive mulighed for, at der bestilles enFlextur,hvis der ikke er potentielle deltagere i området. Dermed kandeltagerne bevare troen på stabiliteten i samkørselsordningen og derfor ikke vende ryggen til denne løsningpå grund af skuffede forventninger.Statisk og dynamisk ruteplanlægning med tidsafhængige rejsetider.Der foreslås et delprojekt der baseret på historiske GPS data fra laboratoriets data warehouse, opsamletover tid, udvikles vejdatabase med tidsafhængige (TA) rejsetider. TA data skal bruges til at udvikle algoritmerder foretager automatisk ruteplanlægning for udvalgte transportvirksomheder baseret på TA rejsetider og atteste effekten af TA rejsetider i forhold til konventionelle rejsetider, der ikke er baseret på rejsetidspunktetpå dagen. Der skulle endvidere undersøges hvordan ruterne ændrer sig når TA rejsetider introduceres. Deter interessant at undersøge, om der er nogen brancher, der rammes hårdere af trængslen end andre.TA rejsetider eksisterer allerede i bl.a. ”B.L. Woolridge & S. Dyreborg, Bilrejseplanen”, men vil også kunnehentes direkte fra laboratoriets datawarehouse og udvides med data fra landstrafikmodellen som f.eks. detdigitale vejnet og output fra modellen.Der foreslås endvidere, at delprojektet udvides så der kan foretages dynamisk ruteplanlægning. Dynamiskinformation om rejsetider fra laboratoriets data warehouse, vil kunne anvendes til at bygge videre på denstatiske planlægning. Målet er at udvikle algoritmer der kan reagere på information om ændrede rejsetiderog ændre ruter på en passende måde.Der vil blive udviklet en kodebase som kunne bruges til fremtidige projekter og et open source software vilblive stillet til rådighed for offentligheden.Dynamisk ruteplanlægning for en (eller flere) citylogistik terminal(er).Der foreslås et delprojekt, der kan varetage dynamisk ruteplanlægning for en eller flere terminaler. Projektetskal kunne designe en ruteplan for en flåde af køretøjer, som den oprindelige plan. Planen skrider dog ofte,da enkelte vogne eller forsendelser kan være forsinket (”disruptions”). Vha. GPS data, og eller data fra eks.RFID tags, kan disse forsinkelser registreres, og en ny plan for flåden af vogne kan beregnes. Der skal vælgesom planlagte afgange fra terminalen skal forsinkes eller om der evt. skal sendes vogne af sted med færrevarer eller om ruterne skal lægges helt om.Det forslås, at der udvikles algoritmer, der kan foretage sådanne valg og afprøve effekten ved forskelligeformer for ”disruptions”. Det kan undersøges om det er værd at lave en mere robust startplan i stedet for enSide8af14

5.5. Anvendelse af gps-baserede teknologier til nationale kørselsafgifterTrængselskommissionen har til opgave at komme med bud på, hvordan trængslen i hovedstadsområdet skalløses, men derudover skal kommissionen ogsåbelyse mulighederne for roadpricing på landsplan.Et ideelt roadpricing system prissætter den enkelte bilists kørsel, efter hvor meget trængsel og miljøbelast-ning bilisten påfører samfundet, og det vil afhænge af hvor og hvornår, vedkommende kører. Dette mål kanbedst opnås med et GPS-baseret kørselsafgiftssystem. Idet GPS-baserede teknologi er forholdsvis uafprøvetsom fuldskala-system, bør der fortsat arbejdes på at få klarificeret de tekniske udfordringer ved brug af GPSsåvel som de forskellige takststrukturers effekt på trafikarbejdet. Herved kan der opbygges ny viden som kanvejlede og understøtte beslutningstagerne omkring indførelse af et landsdækkende kørselsafgiftssystem.Før GPS baserede kørselsafgifter implementeres bør der derfor gennemføres storskalaforsøg med minimum5000 biler, så blandt andet følgende spørgsmål kan adresseres:1.2.3.4.5.6.7.8.Et GNSS-systems pålidelighedEffekt på deltagernes kørselDriftsikkerhedSkalerbarheden - fra 5000 til 2.000.000Krav som følge af EETS direktivetUdformning af kontrolsystem (sikkerhed mod snyd)Udformning af betalingsmulighederPrisstruktur

Store offentlige IT projekter har ry for at køre af sporet og delvis med rette. En af måderne at undgå dette påer ved at have kendskab til de mulige fejlkilder og tekniske problemer ved systemerne, så løsninger på for-hånd kan indarbejdes i systemet. Dertil kræver indførelse af systemer af denne størrelse omhyggelig plan-lægning, verificering og implementering, som erfaringerne fra et storskalasforsøg som ovenfor beskrevet ihøj grad vil kunne bidrage til.Et storskalaforsøg med GPS-baserede kørselsafgifter vil koste omkring 75 mio. kr., men en række af de oven-nævnte undersøgelsesspørgsmål for et storskalaforsøg vil kunne gennemgå en indledende afklaring ved brug afITS Platformen og data fra Datawarehouset. Derfor igangsættes et indledende projekt omkring GPS-baseredekørselsafgifter som omfatter:Tekniske forhold:Et GNSS-systems pålidelighed – ITS Platformsprojektet - DatawarehouseSystemer for sikring med snyd – ITS Platformsprojektet - DatawarehouseDriftsikkerhed - – ITS PlatformsprojektetUndersøgelse af skalerbarheden - fra 5000 til 2.000.000

6. ORGANISERING OG PROJEKTLEDELSEITS LAB DANMARK foreslås etableret som et center uden mure hvor kerneaktørerne er Aalborg Universitet,Institut for Planlægning og Institut for Datalogi og DTU. AAU og DTU deltager i laboratoriets styregruppesammen med en række centrale interessenter. Det kan være Vejdirektoratet, kommuner m.v., jf. nedenstå-ende illustration over organisation og management. Laboratoriet forankres administrativt med et projektse-kretariat på Aalborg Universitet, som også får ansvaret for laboratoriets Datawarehouse og drift af ITS Plat-formen.Ved at placere projektsekretariatet på Aalborg Universitet kan der bygges videre på de mange ITS kompe-tencer, der gennem de senere år er opbygget på en række institutter på universitetet. Det giver også mulig-heder for at bygge videre på den ret unikke ITS infrastruktur, der er etableret i Nordjylland og her især i Aal-borg området. Det gælder bl.a. indenfor kollektiv trafik, trafikledelsessystemer samt anvendelse af GPS-baserede teknologier. Disse aktiviteter er kort beskrevet i bilag 1. Tilsvarende er DTU’s initiativer indenfor ITSbeskrevet i bilag 2.Styregruppen har det overordnede ansvar og skal udstikke rammer og retningslinjer for organisationen samtat tage beslutninger vedr. principielle og overordnede forhold. Styregruppens formand er ”En faglig projekt-leder”.Projektsekretariatet bliver på ca. 3 personer og har ansvaret for den daglige ledelse, på vegne af styregrup-pen. Projektsekretariatets rolle er at forestå daglig drift, herunder projektkoordinering, formidling samtløbende at følge udviklingen i det samlede antal projekter og sikre en fornuftig økonomistyring af projekt-portefølje. Projektsekretariat ledes af ”Den administrative Projektleder” og består derudover af en projekt-sekretær samt ad hoc eksperthjælp indenfor f.eks. jura, økonomi og kommunikation.

BILAG 1: ITS INITIATIVER I NORDJYLLANDDer er gennem de seneste ti år investeret 150-200 mio. kr. i ITS projekter i Nordjylland, især i Aalborg områ-det, idet Aalborg kommune har været meget aktivt på ITS-området.Udviklingen af ITS i den kollektive trafik har været ledet af NT, som gennem 15 år har været hjemsted fortrafikselskabernes udviklingsfunktion Et resultat af dette arbejde har betydet, at den fælles udbyder af flex-trafik i Danmark (Flexdanmark) - også har sæde i Aalborg. NT er sammen med Movia førende på ITS områ-det, og har de mest avancerede ITS-systemer herhjemme.Der er således gennemført en lang række projekter i det nordjyske som kan udnyttes, når der skal hentes nyviden på ITS området. I den vedtagne ITS strategi fra 2008 blev det således besluttet, at”Nordjylland skalvære den danske ITS-region, hvor de nye teknologier udvikles og afprøves før de implementeres i hele lan-det.”Vækstforum Nordjylland udpegede tilbage i 2008 ITS som regional frontteknologi, og har siden da investeretmange ressourcer i området. Der er på den baggrund allerede etableret en række systemer og projekter – ogflere nye er under udvikling. Det vil derfor være naturligt at den næste store nationale ITS satsning byggervidere på disse systemer.Der er gennem de seneste 10 år gennemført og iværksat en række ITS-projekter i Aalborgområdet, hvoraf devigtigste er:2000-2001: INFATI2002-2006: Vivaldi2006-2009: Spar på farten2007: Den europæiske ITS Kongres2008-1012: ARCHIMEDES- CIVITAS2010-2011: ITS Ved Limfjordstunnelen2010-2013: ITS Platformsprojektet2011-2012: Rejsetidsprojekt2011-2013 Bluetooth-projekt:2012-2015 Mobinet4 mio. kr. – Intelligent Farttilpasning42 mio. kr. – ITS systemer i bl.a. Kollektiv trafik13 mio. kr. – Intelligent Farttilpasning og incitamenter10 mio. kr. – Præsentation af den nyeste udvikling indenfor ITSområdet60 mio. kr. – Vifte af tiltag omkring bæredygtig transport og ITS50 mio. kr. – Udbygning af ITS på statsvejnettet35 mio. kr. – Åben platform til håndtering af data og services fraflåder af biler9 mio. kr. – Kamerabaseret registrering af rejsetider i AalborgområdetForsøg med anvendelse af Bluetooth-teknologi til trafikmålinger5 mio. kr. del af stor EU-projekt, der skal udvikle og afteste frem-tidens informationssystem for biler. Til afprøvning i Nordjyllandanvendes ITS Platformen.

BILAG 2: ITS INITIATIVER PÅ DTU TRANSPORTDTU Transport har gennem de seneste 10 år været involveret i en række ITS projekter. Som en konsekvens afITS områdets stadigt voksende betydning er området ved en reorganisering af instituttet i november 2011blevet udskilt som et selvstændigt såkaldt ”strategisk forskningstema”.Historisk set har de ITS projekter som instituttet har deltaget i primært været koncentreret om vurdering afopsamlede trafikale data fra privatbiler i Københavnsområdet til brug for analyser af mulige fremtidige vej-afgiftssystemer. Derudover har de senere år været et stigende fokus på integrationen af real-tids trafikaledata i planlægningssystemer til godstransport- og logistiksektoren.Projekterne har hovedsagligt været helt eller delvist finansierede af danske eller EU forskningsmidler, mender har gennem de seneste 5 år været opnået samarbejder med flere erhvervspartnere, heriblandt tyskeSiemens.I nedenstående liste vises de vigtigste projekter som instituttet har været involveret i gennem de seneste 10år.2000-2005: AKTA/PROGRESS2009-20011: GIIT2007-2010: Siemens 12008-2012:Siemens 22008-2012:I-GTS2009-2012:TINV2012-2015:GRECOR2011-2012:Citylogistikservice2007-2008:ITS Overblik2012-2015:SELECT2008-2012:PHD Martina Zabic2.8 mio. kr. – GPS og bilisters reaktion på variationer i træng-selspriser1.2 mio. kr. – Intelligent brug af trafikale datakilder1.1 mio. kr. – Smart road pricing2.2 mio. kr. – City toll and ecomobility11 mio. kr. – Intelligente godstransportsystemer14 mio. kr. – Citylogistik og mobilitet (Innovationsnetværk fortransport)14 mio. kr. – Professional Intelligent Transport Systems1.7 mio. kr. – Citylogistik undersøgelse i Københavns indre by0.9 mio. kr. Platform for ITS anvendelser3 mio. kr. – Suitable ELEctromobility for Commercial Transport1.5 mio. kr. – GNSS-based Road Charging Systems